Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: "Skift selv" Kalkværksvej 3A, 8500 Grenaa - derefter gæstekantinen Torvet 3, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 10. august 2016 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 15:45 Medlemmer: Fraværende: Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (A) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) Benny Hammer (C) Jan Petersen (A) Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med firmaet "Skiftselv", Grenaa Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2016 for erhvervsudvalget Halvårsregnskab pr. ultimo juni 2016 for erhvervsudvalget Budget 2017 og overslagsårene Evaluering af VækstNorddjurs og Snak Bar Morgenmøde med erhvervslivet Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenlighed Ansøgning om tilskud til julebelysning i Auning Business Region Aarhus Ansøgning på genanvendelsesområdet Godkendelse af politisk mødekalender Arbejdsplan Siden sidst og meddelelser...23 Bilagsoversigt...24 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Dialogmøde med firmaet "Skiftselv", Grenaa A00 15/10874 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalgets starter med dialogmøde og rundvisning hos firmaet Skiftselv, Grenaa, kl Skiftselv er en detailvirksomhed i Grenaa, som blev etableret i Virksomheden sælger bolig-, elektronik- og køkkenudstyr samt tilbehør og reservedele online. Skiftselv har opbygget en succesfuld online platform, hvor kunder enkelt kan søge og finde de relevante artikler, de ønsker samt bestille dem til udbringning. Fra Skiftselv deltager Martin René Mortensen, indehaver. Dagsorden for mødet: 1. Velkommen og præsentationsrunde 2. Rundvisning og dialog 3. Eventuelt Mødet er berammet til 45 minutter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 1

4 Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2016 for erhvervsudvalget A00 16/6 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På erhvervsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo juli 2016, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., der forventes overført til Det samlede mindreforbrug skyldes, et mindreforbrug på overførte driftsmidler på 0,4 mio. kr. Anlæg I 2016 er der fra Kattegatcentret refunderet 0,1 mio. kr. vedrørende for meget modtaget aconto anlægstilskud tidligere år. Der er derforuden overført 0,7 mio. kr. vedrørende anlægsprojekter på Kattegatcentret. Refusionen samt overførslen udgør i alt 0,8 mio. kr. Restbudgettet forventes tilført medfinansieringspuljen for anlæg i forbindelse med denne budgetopfølgning. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet (Mio. kr.) budget regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 8,8 8,8 0,0 Overførte driftsmidler 0,6 0,2-0,4 Drift i alt 9,4 9,0-0,4 Anlæg 0,7-0,1-0,8 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 2

5 Erhvervsudvalget Restbudgettet vedrørende renovering af Kattegatcenteret på 0,164 mio. kr. tilføres kassen/medfinansieringspuljen. 2. Restbudgettet vedrørende renovering af tag på Kattegatcenteret på 0,609 mio. kr. tilføres kassen/medfinansieringspuljen. 3. Budgetopfølgningen for juli måned 2015 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben EU bilag juli 2016 budgetopfølgning.pdf /16 2 Åben Erhvervsudviklingspuljens anvendelse /16 3 Åben Anlægsoversigt - juli /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. Bilag blev udleveret ved mødet og er vedhæftet beslutningsprotokol. 3

6 Erhvervsudvalget Halvårsregnskab pr. ultimo juni 2016 for erhvervsudvalget Ø00 16/10910 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Ifølge den kommunale styrelseslov 45a og 57, skal kommunerne udarbejde et halvårsregnskab pr. 30. juni. Halvårsregnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen senest på kommunalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandling af budgettet for det kommende år. Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften incl. overførte midler viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 9,4 mio. kr. Af de overførte driftsmidler på 0,6 mio. kr. forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug 0,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 0,7 mio. kr. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften skyldes, at Erhvervsudviklingsindsats har modtaget 0,7 mio., kr. i overførsler fra tidligere år. Her forventes det, at 0,4 mio. kr. ikke vil blive brugt i indeværende år og derfor forventes overført til Anlæg Det forventede mindreforbrug på anlæg skyldes, at der i 2016 er refunderet 0,1 mio. kr. fra Kattegatcenteret vedrørende for meget modtaget aconto anlægstilskud tidligere år. Der er derforuden overført 0,7 mio. kr. vedrørende anlægsprojekter på Kattegatcentret. Refusionen samt det overførte restbudget fra 2015 vil tilgå medfinansieringspuljen i forbindelse med budgetopfølgningen for juli måned med 0,8 mio. kr. 4

7 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet (Mio. kr.) budget regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 8,8 8,8 0,0 Overførte driftsmidler 0,6 0,2-0,4 Drift i alt 9,4 9,0-0,4 Anlæg 0,7-0,1-0,8 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at halvårsregnskabet for erhvervsudvalget godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til Erhvervsudvalgets halvårsregnskab 2016.pdf /16 2 Åben Erhvervsudviklingspuljens anvendelse /16 3 Åben Anlægsoversigt ultimo juni /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 5

8 Erhvervsudvalget Budget 2017 og overslagsårene A00 16/21 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Ifølge budgetproceduren skal fagudvalgene orienteres om det tekniske budget 2017, der blev godkendt af økonomiudvalget den 9. august 2016 samt behandle budgetbemærkninger for eget udvalgsområde. Økonomiske konsekvenser Det tekniske budget 2017 på erhvervsudvalgets område er fremkommet således: Teknisk budget (i mio. kr.) 2017 P/L fremskrevet budget 10,231 Mængdereguleringer 0,000 Tekniske korrektioner 0,000 Lov- og cirkulæreprogrammet 0,000 Teknisk budget 10,231 Ovennævnte tabel kan variere i forhold til tallene i vedlagte materiale, da tallene i materialet er opgjort i en tidligere prisversion. I overensstemmelse med budgetproceduren har forvaltningen udarbejdet erhvervsudvalgets budgetbemærkninger til det tekniske Disse er også vedlagt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. orienteringen om det tekniske budget på erhvervsudvalgets område tages til efterretning, 2. erhvervsudvalget behandler de foreløbige budgetbemærkninger. Bilag: 1 Åben Budgetbemærkninger EU.pdf /16 6

9 Erhvervsudvalget Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning 2. Godkendt. 7

10 Erhvervsudvalget Evaluering af VækstNorddjurs og Snak Bar A00 14/477 Åben sag Sagsgang: EU, ØK, KB Sagsfremstilling På VækstNorddjurs ordinære møde den 9. december 2015, blev det besluttet at erhvervsudvalget i sommeren 2016 skulle foretage en evaluering af VækstNorddjurs og tilhørende Snak Bar. I 2015 har antallet af deltagere ved Snak Bar arrangementer været svingende fra 8-25 deltagere, foruden VækstNorddjurs medlemmer. VækstNorddjurs har nu afholdt de første to ordinære møder samt Snak Bars i Det første møde blev afholdt hos Lallemand A/S den 28. januar, mens det andet blev afholdt hos Grenaa Havn A/S i maj. Som med de tidligere VækstNorddjurs møder og Snak Bars, har antallet af deltagere således været svingende ved Snak Bars med et fåtal af virksomhedsrepræsentanter. Med afsæt i erhvervsudvalgets dialog med Dansk Industri, hvor erfaringer fra andre kommuner blev præsenteret, er følgende set-up for fremtidige møder med erhvervslivet besluttet: 1. Årets store dialogmøde med erhvervslivet. 2. Det årlige informationsmøde Kommunen som kunde årlige uformelle morgenmøder med erhvervslivet. 4. Løbende 1-til-1 dialogmøder hos virksomheder med forvaltningen. 5. Erhvervsudvalget fortsætter dialogmøder rundt hos kommunens virksomheder i forbindelse med afholdelse af udvalgsmøder. Økonomiske konsekvenser Ingen. 8

11 Erhvervsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at VækstNorddjurs og Norddjurs Snak Bar erstattes af de øvrige aktiviteter til dialog med erhvervslivet. Beslutning i Erhvervsudvalget den Tiltrådt. 9

12 Erhvervsudvalget Morgenmøde med erhvervslivet A00 16/12616 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På udvalgets dialogmøde med Dansk Industri den 20. januar 2016, blev det anbefalet at styrke dialogen med erhvervslivet gennem en række morgenmøder. Det første af disse morgenmøder blev afholdt tirsdag den 28. juni fra kl på GD-grunden i Grenaa med ca. 25 deltagere. Morgenmødet var målrettet rådgiverbranchen, fortrinsvis advokater, banker og revisorer. Disse havde fået en personlig invitation tilsendt. Herudover deltog erhvervsudvalget og forvaltningen i mødet. Programmet for mødet var først en velkomst ved borgmesteren, efterfulgt at en kort introduktion til GD-grunden af direktør Anders Lisvad. Det faglige input bestod af en introduktion og gennemgang af Væksthus Midtjylland og de muligheder og potentielle opgaver, der findes for rådgiverbranchen via samarbejde med Væksthus Midtjylland. Morgenmødet blev rundet af med diskussion af muligheder samt uformel snak ved bordene. Det er forvaltningens opfattelse, at det første morgenmøde forløb planmæssigt. Størstedelen af de inviterede deltog og den uformelle dialog og diskussion var positiv og målrettet deltagernes konkrete arbejdsområder. Forvaltningen arbejder derfor videre med planlægning af yderligere to morgenmøder i 2016, med udvalgte grupper/brancher i erhvervslivet, ud fra følgende: Uformel møde med god tid til netværk Korte og få relevante præsentationer Branchespecifik 10

13 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget drøfter det afholdte morgenmøde med erhvervslivet og diskutere eventuelle emner og brancher for kommende morgenmøder. Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. Forvaltningen arbejder videre med planlægning af de kommende morgenmøder med afsæt i udvalgets forslag. 11

14 Erhvervsudvalget Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenlighed A50 16/12614 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Den 19. juni 2016 udkom Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. Analysen ranglister alle landets kommuner efter en række objektive parametre samt spørgeskema til kommunernes kommunaldirektører. Herefter kåres den mest erhvervsvenlige kommune for Dansk Byggeris medlemmer. I år blev Norddjurs Kommune rangeret som nummer 8 ud af landets 98 kommuner. I 2015 var Norddjurs rangeret som nummer 2, og i 2014 nummer 41. Således fastholdes en placering i top 10, på trods af tab af nogle pladser. I forhold til de konkrete parametre, kan det ses at Norddjurs Kommune har opnået fremgang på en række kriterier: Byggesagsbehandling Her ligger Norddjurs Kommune nummer 1 på gebyrstørrelse, og springer fra nr. 79 til 22 på sagsbehandlingstider. Dette skal ses i forlængelse af, at Norddjurs Kommune har flere byggeansøgninger end nogensinde før. Dækningsafgift Her springer Norddjurs Kommune fra nummer 29 til nummer 1. Udbudspolitik Under udbudspolitik ligger Norddjurs Kommune nummer 1 på 3 ud af 4 parametre. Norddjurs Kommune ser også tilbagegang på visse parametre: Indkomstskat Her placerer Norddjurs Kommune sig som nummer 59, efter en position som nummer 33 i Årsagen til faldet kan skyldes, at øvrige kommuner har sænket deres indkomstskat. 12

15 Erhvervsudvalget Dialogmøde vedr. udbudspolitik Nummer 82 i 2016, fra 39 i Her har Norddjurs Kommune ikke afholdt et sådan møde siden sidste måling. Et sådan er dog planlagt primo Nyledige i beskæftigelse Et fald til nummer 80 fra 45 i 2015 Udviklingen i antal virksomheder Her falder Norddjurs Kommune til nummer 94 fra nummer 46. Dette matcher samme tendens som vist i Vækstregnskabet, at Norddjurs Kommune får færre virksomheder end øvrige kommuner i landet. Generelt set er analysen positiv, og Norddjurs Kommune fastholder sin position som en af landets mest erhvervsvenlige kommuner i analysen. Forvaltningen gør opmærksom på, at det kan være små marginaler, der rykker kommunen 10 pladser i positiv eller negativ retning. Vedlagte bilag viser den overordnede analyse samt Norddjurs Kommunes placering sammenlignet med tidligere år. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at analysen drøftes. Bilag: 1 Åben Kommuneanalyse.pdf /16 2 Åben Sammenligning tidligere år Norddjurs.pdf /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 13

16 Erhvervsudvalget Udvalget finder, at opgørelsesmetode i forhold til grundskyld ikke er retvisende i forhold til de reelle omkostninger, og beder på den baggrund forvaltningen udarbejde et brev til Dansk Byggeri. 14

17 Erhvervsudvalget Ansøgning om tilskud til julebelysning i Auning A08 16/10058 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget behandlede på mødet den 15. juni 2016 ansøgning om tilskud til belysning i Auning. Sagen blev udsat grundet usikkerhed om hvorvidt belysningen er tiltænkt hele året eller sæson bestemt til julen. Tilskud er søgt Norddjurs Kommune den 2. juni 2016 med i alt 0,05 mio. kr. til belysningen på Centervej i Auning. Handelsudvalget i Auning oplyser, at ansøgningen alene er relateret til julebelysning og opsætning af mere belysning vil være med til at profilere Auning som en aktiv julehandelsby. Auning Handelsudvalg finansierer af egne midler et tilsvarende beløb. Anskaffelse af øgede belysningskilder medfører ingen øgede kommunale driftsudgifter til belysning af området, da dette finansieres af Centervejens erhvervsdrivende. Tilskuddet søges som et ekstraordinært engangsbeløb. Økonomiske konsekvenser Såfremt der er positiv stemning for ydelse af tilskud til belysning på 0,050 mio. kr., kan det oplyses, at erhvervsudviklingspuljens restbudget for 2016 inden dette møde udgør 0,253 mio. kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget beslutter om der skal gives tilskud via erhvervsudviklingspuljen. 15

18 Erhvervsudvalget Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget imødekommer ansøgningen med tilskud via erhvervsudviklingspuljen. 16

19 Erhvervsudvalget Business Region Aarhus A00 16/81 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus besluttede på møde den 15. april 2016 at imødekomme Norddjurs Kommunes ønske om øget fokus på at få formidlet arbejdet omkring Business Region Aarhus. Det blev i den forbindelse besluttet at udarbejde et nyhedsbrev med fokus på udvalgte emner efter hvert møde i den politiske styregruppe. Nyhedsbrev udarbejdet på baggrund af mødet i den politiske styregruppe den 24. juni er vedlagt som bilag og omhandler forventet fokus i interessevaretagelsen og aktiviteter i Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben INFO til byrådene juni 2016.pdf 95002/16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 17

20 Erhvervsudvalget Ansøgning på genanvendelsesområdet Ø39 14/4154 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune er som en ud af i alt 4 kommuner i Region Midtjylland blevet udpeget som ansøger til projekter under titlen Målrettet erhvervsindsats, der er et initiativ igangsat af Erhvervs- og Vækstministeriet under regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark. Dermed har Norddjurs Kommune haft mulighed for at søge 6 mio. kr. til erhvervsrettede aktiviteter, med en ansøgningsfrist sat til 5. august Ansøgningen behandles i VækstForum, der herefter indstiller til erhvervs- og vækstministeren, der træffer den endelige afgørelse. Grundet ansøgningsfristen i umiddelbar forlængelse af sommerferien har det ikke været muligt tidligere at fremstille sagen for udvalget hvorfor sagen nu fremstilles som en orientering. Et centralt krav til ansøgningen er, at indsatsen der ansøges midler til er en del af den lokale erhvervspolitik, samt regionale og nationale strategier. Forvaltningen har derfor på baggrund af de muligheder der findes på området, udpeget genanvendelse som indsatsområde for ansøgningen. Genanvendelse er et vigtigt område i Norddjurs Kommunes erhvervspolitik, ligesom kommunen har gode styrkepositioner på området samt stærke potentialer. Forvaltningen har lagt op til, at såfremt ansøgningen går igennem, vil der blive udarbejdet virksomhedsaktiviteter i 3 spor: Produktionsspor Arbejdskraftspor Offentlig-privat samarbejdsspor 18

21 Erhvervsudvalget Produktionssporet tager udgangspunkt i de kompetencer og muligheder der eksisterer for produktionsvirksomhederne, bl.a. inden for off-shore. Her indgår Grenaa Havns vedtagne strategi og aktiviteter omkring tiltrækning af store fartøjer som platform for konkrete aktiviteter. Derudover vil der også være fokus på genanvendelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Arbejdskraftsporet tager udgangspunkt i forvaltningens såvel som erhvervsudvalgets dialog med erhvervslivet, hvor der efterspørges kvalificeret arbejdskraft. Her kan samarbejde mellem virksomheder, kommune, uddannelses- og videninstitutioner være med til at opkvalificere arbejdsstyrken, tiltrække højtuddannet arbejdskraft, således at produktionsvirksomheder kan styrke produktiviteten og dermed vækst og udviklingsmuligheder. Arbejdskraftsporet vil blive udviklet og gennemført i tæt samspil mellem udviklingsforvaltningen og arbejdsmarkedsforvaltningen. Offentlig-privat samarbejdssporet skal sikre, at virksomheder kan operere optimalt i forhold til eksempelvis ophugning af store fartøjer med kort varsel. Det kræver et tæt samarbejde med Norddjurs Kommune og øvrige myndigheder omkring lovkrav og myndighedsbehandling. Således vil der være fokus på at skabe de optimale set-up for effektiv og sikker sagsbehandling, der giver de optimale rammer for vækst og udvikling, kombineret med faglige og miljømæssige hensyn. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag 6 - Effektkæder.pdf /16 2 Åben Bilag 5- Konceptkatalog offentlig-privat samarbejde.pdf /16 3 Åben Bilag 4 - Konceptkatalog arbejdskraft.pdf /16 19

22 Erhvervsudvalget Åben Bilag 3 - Konceptkatalog produktionsspor.pdf /16 5 Åben Bilag 2 - Konceptkatalog genanvendelse.pdf /16 6 Åben Ansøgning målrettet erhvervsfremmeindsats Norddjurs /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 20

23 Erhvervsudvalget Godkendelse af politisk mødekalender A00 15/19168 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Forslag til politisk mødeplan 2017 for erhvervsudvalget er vedlagt som bilag. Det foreslås endvidere, at udvalgsmøderne som hovedregel starter kl Forslag til politisk mødekalender 2017 blev godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 14. juni Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til politisk mødekalender 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Politisk mødekalender /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 21

24 Erhvervsudvalget Arbejdsplan A00 15/19168 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På arbejdsplanen 2016 fremgår de sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen drøftes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan /15 Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 22

25 Erhvervsudvalget Siden sidst og meddelelser A00 14/360 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Fra erhvervsudvalgets formand: Fra erhvervsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 23

26 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2016 for erhvervsudvalget 1. EU bilag juli 2016 budgetopfølgning.pdf (104172/16) 2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse (103950/16) 3. Anlægsoversigt - juli 2016 (105210/16) 3. Halvårsregnskab pr. ultimo juni 2016 for erhvervsudvalget 1. Bilag til Erhvervsudvalgets halvårsregnskab 2016.pdf (103968/16) 2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse (103947/16) 3. Anlægsoversigt ultimo juni 2016 (105213/16) 4. Budget 2017 og overslagsårene Budgetbemærkninger EU.pdf (103983/16) 7. Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenlighed 1. Kommuneanalyse.pdf (101696/16) 2. Sammenligning tidligere år Norddjurs.pdf (101697/16) 9. Business Region Aarhus 1. INFO til byrådene juni 2016.pdf (95002/16) 10. Ansøgning på genanvendelsesområdet 1. Bilag 6 - Effektkæder.pdf (102738/16) 2. Bilag 5- Konceptkatalog offentlig-privat samarbejde.pdf (102737/16) 3. Bilag 4 - Konceptkatalog arbejdskraft.pdf (102736/16) 4. Bilag 3 - Konceptkatalog produktionsspor.pdf (102735/16) 5. Bilag 2 - Konceptkatalog genanvendelse.pdf (102733/16) 6. Ansøgning målrettet erhvervsfremmeindsats Norddjurs (102695/16) 11. Godkendelse af politisk mødekalender Politisk mødekalender 2017 (49994/16) 12. Arbejdsplan 1. Arbejdsplan 2016 (165476/15) 24

27 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (A) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) Benny Hammer (C) 25

28 Bilag: 2.1. EU bilag juli 2016 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

29 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo juli 2016 for erhvervsudvalget Samlet oversigt Erhvervsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 8,8 8,8 0,0 Overførte driftsmidler 0,6 0,2-0,4 Drift i alt 9,4 9,0-0,4 Anlæg 0,7-0,1-0,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalget udvikling i budgettet Budget 2016 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 9,4-0,6 8,8 Anlæg 0,0 0,7 0,7 Der er ved budgetvedtagelsen af 2016 budgetlagt med en ramme på 9,4 mio. kr., mens der senere er givet negative tillægsbevillinger for 0,6 mio. kr. samt overført 0,6 mio. kr. fra 2015, således det nuværende budget udgør 9,4 mio. kr. De negative tillægsbevillinger kan henføres til kommunalbestyrelsesbeslutning den 8. december 2015 vedrørende markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune, hvor der er overført budgetbeløb på 0,1 mio. kr. til økonomiudvalget samt kommunalbestyrelsesbeslutning den 21. januar 2016, hvor der er overført budgetbeløb til kultur- og udviklingsudvalget på 0,5 mio. kr. vedrørende fremtidens turistservice på Djursland. Budgetopfølgningen pr. ultimo juli 2016 viser et forbrug på 7,7 mio. kr. svarende til 81,91 % af det korrigerede budget incl. overførsler. Det relativt store forbrug skyldes, at en række tilskud for 2016 bogføres og udbetales først i regnskabsåret. Budgetopfølgningen for juli måned viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 9,0 mio. kr. Det korrigerede budget incl. overførsler fra 2015 udgør 9,4 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., der forventes overført til næste år.

30 Det forventede mindreforbrug på driften skyldes, at Erhvervsudviklingsindsats har modtaget 0,7 mio. kr. i overførsler fra tidligere år. Her forventes det, at 0,4 mio. kr. ikke vil blive brugt i indeværende år og derfor overføres til I 2016 er der fra Kattegatcentret refunderet 0,1 mio. kr. vedrørende for meget modtaget aconto anlægstilskud tidligere år. Der er derforuden overført 0,7 mio. kr. vedrørende anlægsprojekter på Kattegatcentret. Refusionen samt overførslen udgør i alt 0,8 mio. kr. Restbudgettet forventes tilført medfinansieringspuljen for anlæg i forbindelse med denne budgetopfølgning. Drift Erhvervsudvalget drift fordelt på områder Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler Forbrug ultimo juli 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* (Mio. kr.) 2016 Turisme 5,7 5,6 5,7 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 2,9 2,1 2,9 0,0 Erhvervsudviklingspulje 0,2 0,0 0,2 0,0 I alt 8,8 7,7 8,8 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalgets forbrug af overførsler (Mio. kr.) Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudviklingspulje I alt Bemærk: Uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Overført fra 2015 Forventet forbrug af overførsler Afvigelse på forbrug af overførsler 0,2 0,2 0,0 0,3-0,1-0,4 0,1 0,1 0,0 0,6 0,2-0,4 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 5,6 mio. kr. Forbruget skyldes, at der er bogført og udbetalt tilskud til Kattegatcentret, Havets Hus og Destination Djursland. På nuværende tidspunkt forventes det korrigerede budget anvendt. Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 2,1 mio. kr. Det relativt store forbrug skyldes hovedsagelig at tilskud til Væksthus Midtjylland, Midtjyllands EU-kontor, Djurs Wind Power og Business Region Aarhus er udbetalt.

31 Erhvervsudviklingspulje Puljen udgør oprindelig 0,574 mio. kr. og der er overført 0,089 mio. kr. fra sidste år. Der er på nuværende tidspunkt udmøntet 0,410 mio. kr., hvorfor puljen nu udgør 0,253 mio. kr. Puljens restbudget forventes anvendt i Opmærksomhedspunkter Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Anlæg Erhvervsudvalget anlæg Korrigeret Forbrug ultimo Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget 2016 juli måned 2016 regnskab 2016 Turismeområdet 0,7-0,1-0,1-0,8 I alt 0,7-0,1-0,1-0,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsområdet Der er på erhvervsudvalget ikke afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten for Fra 2015 er der overført restbudget på anlægsprojekter vedrørende Kattegatcentret på 0,684 mio. kr. Restbudgettet forventes tilført medfinansieringspuljen for anlæg i forbindelse med denne budgetopfølgning. Medfinansieringspuljen er en pulje, som opsamler mindreforbrug på anlæg, der efterfølgende kan anvendes til finansiering af nye anlægsformål. I 2016 er der fra Kattegatcentret refunderet 0,1 mio. kr. vedrørende for meget modtaget aconto anlægstilskud tidligere år. Refusionen forventes ligeledes tilført medfinansieringspuljen i forbindelse med denne budgetopfølgning, hvorfor der i alt vil kunne tilføres medfinansieringspuljen 0,8 mio. kr.

32 Bilag: 2.2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

33 Erhvervsudviklingspuljen Anvendelse Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus Vedtaget Budget 2015, puljens størrelse EU 19/ Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs KB 9/ Sag 24. Fra infrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd EU 8/ Sag 7. testprojekt tangdyrkning EU 29/4-15 Sag 14. Fortsat indsats - Games R US Vedtaget budget 2016, puljens størrelse EU 4/11-15 Sag 3. Vintersikring Thomasminde EU 25/11-15 Sag 7. Projekt Anholt, Småøernes LAG KB 8/12-15 Sag 3. Markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune EU 20/1-16 Sag 7. Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer KB 19/4-16 Sag 2. Overført uforbrugt puljebeløb fra EU 20/ Sag 9. Europæisk Gastronomiregion Nuværende restbudget Kommende sager: EU 10/8-16 Tilskud til belysning i Auning Forventet restbudget

34 Bilag: 2.3. Anlægsoversigt - juli 2016 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

35 Anlægsbudget juli 2016 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2016 Udvalg Tekst Bevillingsdato Bemærkninger Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse i alt* ØKU-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje # Indt. Jordforsyning boligformål pulje # Byggemodning - pulje # Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje # Aarhus Lufthavn - investeringsramme # IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Møgelbjerg, Grenaa, etape Industrivej, Ørum Rimsti Bakken Gjerrild - salg af grunde Arealerhvevelse - pulje Ådalen, Allingåbro Køb/Salg af jord, jordfordeling Salg/Køb div. Bygninger og arealer Kapitalindskud - De Lichtenbergsvej # Opgradering af Kolindvej Udbredelse af bredbånds- og mobildækning a Salg/Køb div. arealer 2016 # Salg af grund Skolebakken Ørum Salg af grund Teknologivej, Grenaa Søndergade, Vivild # Bakkesvinget Auning - boligområde # Åbyen - boligområde Fuglsang/Hessel, vejanlæg Medfinansieringspulje # Salg af sommerhusgrunde # Skyttevej, Ørsted # ØKU-Anlæg Sum BUU-Anlæg IT-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Overbygning Auning Forbedringer Djurslandsskolen # Auning Skole erstatningsbyggeri Ventilation Vestre Skole Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse # Djurslandsskolen samles i Fjellerup # Legestuen Grenaa Etabl. ekstra pladser Norddjurs Børnecenter Ny daginstitution (Kattegatskolen - Skolebakken) Etabl. af skaterfaciliteter Djurslandsskolen Ørum - renov. Og nybygn BUU-Anlæg Sum KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Voldby SFO lokaler Multilift Grenaa Svømmehal Budgettet er overflyttet til medfinansieringspuljen - slettes Multiaktivitetspladser Nyt bibliotekssystem via Kombit Ørsted Rideklub Banestien Allingåbro-Ryomgård Naturpark Randers Fjord Porten til Naturpark Randers Fjord Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Pulje til vedligehold af forsamlingshuse Områdefornyelse Auning

36 Udvalg Tekst Bevillingsdato Bemærkninger Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse i alt* KUU-Anlæg Multihal Nørager Museum Østjylland Basisudstilling Stationsbygningen Allingåbro Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering af Grenaa Idrætscenter AIK - udskiftning af tag KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Energiinvesteringspulje Bygningsrenovering skoler Merudgift omposteres Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Vejføring i Glesborg Omfartsvej nord for Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Pulje til landsbyfornyelse 2014 Indtægt fra statstilskud forventes i Pulje til landsbyfornyelse Turiststi vest for Fjellerup Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus Højmose-genopretning Løvenholm Fælles bygningsvedligeholdelse Kloakseparering kommunale ejendomme Energimærkning komm. ejd. + selvej. inst Renovering stiforbindelse Randersvej-A Asfaltbelægninger Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spa Grenaa-Anholt Færgen, dokning Norsøsti og Gjerrildbanesti, ny info Ny udstilling i infohus v. Tustrup Dysse Letbane Grenaa Syd # Udgift er omplaceret Øster Alling - afstribning vej - etape Sti mellem Fjellerup og Skovårde Revision af vandløbsregulativer mv Letbane Trustrup # Ventefaciliteter v. anholtfærgen, Grenaa Nedrivning finansieret af lånepulje MTU-Anlæg Sum VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Fælleshus i Vivild - renovering/ombygning Pulje til velfærdsteknologi Etabl. af nyt storkøkken Møllehjemmet, ventilation Værested # Pulje velfærdsteknologi VPU-Anlæg Sum EU-Anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - renovering EU-Anlæg Sum Hovedtotal

37 Bilag: 3.1. Bilag til Erhvervsudvalgets halvårsregnskab 2016.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

38 Note 8 Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 8,8 8,8 0,0 Overførte driftsmidler 0,6 0,2-0,4 Drift i alt 9,4 9,0-0,4 Anlæg 0,7-0,1-0,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt, forskel i afvigelsen skyldes afrundinger Erhvervsudvalget udvikling i budgettet Budget 2016 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget* Drift ekskl. overførte midler 9,4-0,6 8,8 Anlæg 0,0 0,7 0,7 * Forskel i afvigelsen skyldes afrundinger Halvårsregnskabet viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 9,0 mio. kr. Det korrigerede budget incl. overførsler fra 2015 udgør 9,4 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., der forventes overført til næste år. Det forventede mindreforbrug på driften skyldes, at Erhvervsudviklingsindsats har modtaget 0,7 mio. kr. i overførsler fra tidligere år. Her forventes det, at 0,4 mio. kr. ikke vil blive brugt i indeværende år og derfor forventes overført til På anlæg forventes et mindreforbrug 0,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 0,7 mio. kr. grundet refusion af 0,1 mio. kr. fra Kattegatcenteret vedrørende for meget modtaget a conto anlægstilskud fra tidligere år. Der er derforuden overført 0,7 mio. kr. vedrørende anlægsprojekter på Kattegatcentret.

39 Erhvervsudvalget drift fordelt på områder (Mio. kr.) Korrigeret budget eksklusiv overførsler 2016 Forbrug ultimo juni 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Turisme 5,7 5,6 5,7 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 2,9 2,1 2,9 0,0 Erhvervsudviklingspulje 0,2 0,0 0,2 0,0 I alt 8,8 7,7 8,8 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalget forbrug af overførsler Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudviklingspulje I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,2 0,0 0,3-0,1-0,4 0,1 0,1 0,0 0,6 0,2-0,4 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 5,6 mio. kr., svarende til 95 % af det korrigerede budget til turisme incl. overførsler fra 2015, som udgør 0,2 mio. kr. Der forventes ingen afvigelse. Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 2,1 mio. kr., svarende til 63,4 % af det korrigerede budget til erhvervsservice- og iværksætteri incl. overførsler fra 2015, som udgør 0,3 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Erhvervsudviklingsindsats, som forventes overført til næste år. Erhvervsudviklingspulje Puljen udgør oprindelig 1,0 mio. kr. og der er overført 0,09 mio. kr. fra sidste år. Der er på nuværende tidspunkt udmøntet 0,75 mio. kr., hvorfor puljen nu udgør 0,3 mio. kr. Puljens restbudget forventes anvendt i Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål.

40 Erhvervsudvalget anlæg Korrigeret budget 2016 Forbrug ultimo juni 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse* (Mio. kr.) Turismeområdet 0,7-0,1-0,1-0,8 I alt 0,7-0,1-0,1-0,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Det forventede mindreforbrug på anlæg skyldes, at der i 2016 er refunderet 0,1 mio. kr. fra Kattegatcenteret vedrørende for meget modtaget aconto anlægstilskud tidligere år. Der er derforuden overført 0,7 mio. kr. vedrørende anlægsprojekter på Kattegatcentret. Refusionen samt det overførte restbudget fra 2015 vil tilgå medfinansieringspuljen i forbindelse med budgetopfølgningen for juli måned med 0,8 mio. kr.

41 Bilag: 3.2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

42 Erhvervsudviklingspuljen Anvendelse Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus Vedtaget Budget 2015, puljens størrelse EU 19/ Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs KB 9/ Sag 24. Fra infrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd EU 8/ Sag 7. testprojekt tangdyrkning EU 29/4-15 Sag 14. Fortsat indsats - Games R US Vedtaget budget 2016, puljens størrelse EU 4/11-15 Sag 3. Vintersikring Thomasminde EU 25/11-15 Sag 7. Projekt Anholt, Småøernes LAG KB 8/12-15 Sag 3. Markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune EU 20/1-16 Sag 7. Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer KB 19/4-16 Sag 2. Overført uforbrugt puljebeløb fra EU 20/ Sag 9. Europæisk Gastronomiregion Nuværende restbudget Kommende sager: EU 10/8-16 Tilskud til belysning i Auning Forventet restbudget

43 Bilag: 3.3. Anlægsoversigt ultimo juni 2016 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

44 Anlægsbudget juni 2016 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2016 Udvalg Tekst Bevillingsdato Bemærkninger Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse i alt* ØKU-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje # Indt. Jordforsyning boligformål pulje # Byggemodning - pulje # Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje # Aarhus Lufthavn - investeringsramme # IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Møgelbjerg, Grenaa, etape Industrivej, Ørum Rimsti Bakken Gjerrild - salg af grunde Arealerhvevelse - pulje Ådalen, Allingåbro Køb/Salg af jord, jordfordeling Salg/Køb div. Bygninger og arealer Kapitalindskud - De Lichtenbergsvej # Opgradering af Kolindvej Udbredelse af bredbånds- og mobildækning a Salg/Køb div. arealer 2016 # Salg af grund Skolebakken Ørum Salg af grund Teknologivej, Grenaa Søndergade, Vivild # Bakkesvinget Auning - boligområde # Åbyen - boligområde Fuglsang/Hessel, vejanlæg Medfinansieringspulje # Salg af sommerhusgrunde # Skyttevej, Ørsted # ØKU-Anlæg Sum BUU-Anlæg IT-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Overbygning Auning Forbedringer Djurslandsskolen # Auning Skole erstatningsbyggeri Ventilation Vestre Skole Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse # Djurslandsskolen samles i Fjellerup # Legestuen Grenaa Etabl. ekstra pladser Norddjurs Børnecenter Ny daginstitution (Kattegatskolen - Skolebakken) Etabl. af skaterfaciliteter Djurslandsskolen Ørum - renov. Og nybygn BUU-Anlæg Sum KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Voldby SFO lokaler Multilift Grenaa Svømmehal Budgettet er overflyttet til medfinansieringspuljen - slettes Multiaktivitetspladser Nyt bibliotekssystem via Kombit Ørsted Rideklub Banestien Allingåbro-Ryomgård Naturpark Randers Fjord Porten til Naturpark Randers Fjord Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Pulje til vedligehold af forsamlingshuse Områdefornyelse Auning

45 Udvalg Tekst Bevillingsdato Bemærkninger Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse i alt* KUU-Anlæg Multihal Nørager Museum Østjylland Basisudstilling Stationsbygningen Allingåbro Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering af Grenaa Idrætscenter AIK - udskiftning af tag KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Energiinvesteringspulje Bygningsrenovering skoler Merudgift omposteres Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Vejføring i Glesborg Omfartsvej nord for Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Pulje til landsbyfornyelse 2014 Indtægt fra statstilskud forventes i Pulje til landsbyfornyelse Turiststi vest for Fjellerup Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus Højmose-genopretning Løvenholm Fælles bygningsvedligeholdelse Kloakseparering kommunale ejendomme Energimærkning komm. ejd. + selvej. inst Renovering stiforbindelse Randersvej-A Asfaltbelægninger Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spa Grenaa-Anholt Færgen, dokning Norsøsti og Gjerrildbanesti, ny info Ny udstilling i infohus v. Tustrup Dysse Letbane Grenaa Syd # Udgift er omplaceret Øster Alling - afstribning vej - etape Sti mellem Fjellerup og Skovårde Revision af vandløbsregulativer mv Letbane Trustrup # Ventefaciliteter v. anholtfærgen, Grenaa Nedrivning finansieret af lånepulje MTU-Anlæg Sum VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Fælleshus i Vivild - renovering/ombygning Pulje til velfærdsteknologi Etabl. af nyt storkøkken Møllehjemmet, ventilation Værested # Pulje velfærdsteknologi VPU-Anlæg Sum EU-Anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - renovering EU-Anlæg Sum Hovedtotal

46 Bilag: 4.1. Budgetbemærkninger EU.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

47 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2017 Erhvervsudvalget 0,4 % Erhvervsservice og iværksætteri 26 % Andre udvalg Turisme 70 % Erhvervsudviklingspuljen 4 % Erhvervsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 10,2 10,3 10,3 10,3 Erhvervsudviklingspuljen 0,4 0,7 0,9 0,9 Turisme 7,1 7,1 7,1 7,1 Erhvervsservice og iværksætteri 2,7 2,5 2,3 2,3 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 10,2 10,3 10,3 10,3 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i

48 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsudvalgets område Beskrivelse af området Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Turismeudvikling herunder driftstilskud til Kattegatcentret Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Området er reguleret af lov om erhvervsfremme. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommunes erhvervspolitik er rammen for arbejdet med erhvervsudvikling og erhvervsservice i kommunen. Der er udpeget fire erhvervsområder, energi/miljø, fødevarer, turisme og transport som har en særlig tyngde i Norddjurs Kommune, og som med den rette indsats danner rammen om ny erhvervsudvikling. Herudover betegnes Grenaa Havn som en fokuserede indsats, som knytter an til Norddjurs Kommunes styrkepositioner: Fødevarer, Energi og miljø samt Turisme og virksomhedsnetværk vigtige fokusområder, som har potentialer for tiltrækning af virksomheder og dermed skabelse af arbejdspladser og tiltrækning af nye borgere. Erhvervsudvikling Der er oprindelig afsat en udviklingspulje på 1,0 mio. kr. i 2015 og overslagsårene Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor erhvervsudvikling og turisme har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Erhvervsudviklingspuljen udgør oprindelig 1 mio. kr. årligt. Der er af puljens budgetgrundlag for 2017 og overslagsårene på forhånd anvendt 0,1 mio. kr. til forøget tilskud til Business Region Aarhus. For 2017 og 2018 er der for hvert af årene anvendt 0,2 mio. kr. til Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer. I budgetgrundlaget for 2017 er der derudover anvendt 0,05 mio. kr. til VækstNorddjurs, 0,1 mio. kr. til Testprojekt Tangdyrkning, 0,1 mio. kr. til markedsføringsstrategi for Norddjurs kommune, og 0,06 mio. kr. til Europæisk Gastronomiregion Turisme Turisme er et af de erhvervsmæssige styrkeområder i Norddjurs Kommune. Turismeopgaven udføres af Destination Djursland, som er den fælles turismeorganisation på Djursland etableret i samarbejde med Syddjurs Kommune. Organisationen er etableret i regi af DUR Djurslands Udviklingsråd, som er destinationens bestyrelse. Destination Djurslands hovedfokus er udvikling af Djursland som kystferiedestination og markedsføring af Djursland. Der lægges i de kommende år op til et tættere samarbejde i relation til Business Region Aarhus. Den fælles turismestrategi for Djursland skal lede frem i mod kvalitetsudvikling i turismeproduktet, højere omsætning, flere gæster i skuldersæsonen og bedre kendskab til Djursland som turistmål. Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner har besluttet at der skal etableres et tættere samarbejde mellem Destination Djursland og Visit Aarhus. 2

49 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget I forbindelse med udarbejdelsen af en fælles turismestrategi for Djursland vil der i de kommende år blive arbejdet med udvikling af turismefaciliteter. Arbejdet udføres i det fælles samarbejde om udvikling af turisme på Djursland med Destination Djursland som projektejer og Syddjurs og Norddjurs kommuner som projektpartnere. De øvrige midler på turismeområdet er bundet op på tilskud og udviklingsbidrag til Kattegatcentret og Havets Hus. Norddjurs Kommune arbejder herudover med projekter, som helt eller delvist understøtter turismeudviklingen i kommunen. Turismen måles samlet på Djursland, da området opfatter sig som et samlet ferieturismemål med en fælles organisering af arbejdet med turismen gennem Destination Djursland. Under turisme aktiviteter figurerer normalt en række turismeprojekter som typisk er helt eller delvis finansieret af erhvervsudviklingspuljen. Erhvervsservice og iværksætteri Området omfatter: o o Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune , som er revideret august Den erhvervspolitiske vision er, at Norddjurs Kommune udnytter sin tætte beliggenhed til vækstcentret Østjylland til at skabe ny vækst i virksomheder og iværksætteri samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune arbejder på, at udvikle sig at være det yderområde i Danmark, der skaber mest vækst. Området omfatter en lang række udviklingsprojekter, som skal skabe vækst og udvikling i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune tilbyder vejledning af virksomheder og iværksættere i start og udvikling af virksomheder i samarbejde med Væksthus Midtjylland, som gennemfører den basale lokale erhvervsservice med en koordineret indsats sammen med kultur og udvikling. Der er et tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland og erhvervsområdet om erhvervsservice for iværksættere og virksomheder, idet Væksthus Midtjylland administrerer en lang række virksomhedsudviklingsprogrammer og startprogrammer for iværksættere for det midtjyske vækstforum. Samarbejdet er baseret på en resultatkontrakt som Norddjurs Kommune har med Væksthus Midtjylland. Der er afsat budget til at understøtte initiativer vedrørende erhvervsmæssig vækst og udvikling samt branding af Norddjurs Kommune. I forhold til erhvervsudvikling drejer det sig om deltagelse i erhvervssamarbejdet Business Region Århus, som omfatter Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus Kommuner. Samarbejdet har som formål at skabe erhvervsudvikling i det geografiske område gennem projekter, som kommuner løser bedre sammen end hver for sig. Østjylland er Danmarks næststørste vækstregion. Og der er behov for fortsat udvikling og styrkelse af det østjyske område i fællesskab med alle de øvrige kommuner i Østjylland via BRA. Der er nu 12 kommuner i samarbejdet som repræsenterer ca indbyggere. Der er enighed om at styrke samarbejdet mellem 3

50 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget kommunerne og det lokale erhvervsliv. Samarbejdet kan understøtte den østjyske vækstregions store potentiale for at skabe mere vækst og udvikling i Danmark. Endvidere har Norddjurs Kommune et medlemskab af Central Denmark EU Office, som de 19 kommuner i Region Midtjylland og regionen finansierer med henblik på at følge mulighederne for at få EU-finansiering til udviklingsprojekter. Der arbejdes med konkrete genanvendelses-projekter samt at skabe set-up for en ny satsning på området. 4

51 Bilag: 7.1. Kommuneanalyse.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

52 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2016

53 Indhold 3 Forord: Kommuneanalyse et dialogværktøj 3 Kort om analysen 4 Overordnet resultat 6 Virksomhedernes prioritering 8 Byggesagsbehandling 8 Sagsbehandlingstid 10 Offentliggjorte konkrete mål 11 Timepris 12 Skatter og afgifter 12 Dækningsafgift 13 Skattetrykket 14 Udlicitering af driftsopgaver 14 Udlicitering på de tekniske områder 15 Udvikling i udlicitering på de tekniske områder 16 Kommunale entreprenør- og materielgårde 17 Erhvervsaffald 17 Tilgængelighed og åbningstider 20 Udbudspolitik 20 Udbudspolitik 21 Arbejdsgaranti 22 Dialogmøder 23 Kædeansvar 24 Kontrol af kædeansvar 25 Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler 26 Arbejdsmarked og uddannelse 26 Antal erhvervsuddannede 27 Erhvervsfrekvens 28 Ledighed 29 Kommunale kendetegn 29 Udviklingen i befolkningen 30 BNP i kommunerne 31 Kommunale investeringer 32 Byggetilladelser 33 Udviklingen i antallet af virksomheder 34 Vil du vide mere? 18 Gebyrer 19 Administrationsgebyr Kommunerne og erhvervslivet: Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2016 Redaktion: Dansk Byggeri/Morten Kamp Thomsen og Nura Nursen Deveci Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Papir: 130 gr. MultiDesign. Oplag: Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Foto: Hélène Mogensen de Monléon, Ricky John Molloy. Dat0: Juni 2016 ISBN:

54 Analyse af kommunernes erhvervsvenlighed et dialogværktøj For femte gang kaster Dansk Byggeri lys på kommunernes erhvervsforhold og kårer Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Vi glæder os allermest over, at vi år for år mærker stigende interesse og oplever, at flere kommuner arbejder aktivt med analysen og samarbejder med erhvervslivet for at forbedre det kommunale erhvervsklima. Tak for det. Dansk Byggeri vil fortsætte dialogen med kommunerne med henblik på at finde de bedst mulige løsninger for vækst og erhvervsudvikling og dermed skabe grundlag for velstand for os alle sammen som borgere. Endelig en stor tak til kommunerne for en fantastisk svarprocent, idet 97 ud af 98 kommuner har deltaget. 2 I offentligheden er der især interesse for de kritiske forskelle mellem kommunerne. Og der er nogle kommuner, som har et meget stort forbedringspotentiale i forhold til håndtering af opgaver. Det mærker bygge- og anlægsvirksomheder, der ofte arbejder på tværs af kommunegrænser, og som får syn for sagen, når serviceniveauet varierer. Med venlig hilsen Dette års analyse viser, at mange kommuner bør overveje, hvor mange opgaver, de selv bør løse. Er der fx attraktive alternativer på et velfungerende marked, der kan gøre det bedre og billigere? Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri Kort om analysen Årets analyse er som de fire foregående baseret på objektive data, fx fra Danmarks Statistik og fra de kommunale regnskaber. Oveni plukker Dansk Byggeri data fra kommunernes hjemmesider og tilføjer resultaterne af et spørgeskema, som er sendt til alle kommunaldirektører. kommuner, der har forbedret sig, siden Dansk Byggeri første gang lavede analysen i 2012, genererer nu mere vækst. Der er altså en sammenhæng mellem, hvor erhvervsvenlig en kommune er, og hvor stor udviklingen i bruttoværditilvækst pr. beskæftiget er i kommunen. Det er ikke alt, som kan måles, og der er også forhold, der er relevante for erhvervslivet, som ikke er med. Men de parametre, der måles på i analysen, er vigtige for at sikre gode erhvervsforhold. Dansk Byggeri noterer sig, at det betaler sig at gøre en ekstra indsats for gode forhold for virksomhederne. De Dansk Byggeri justerer løbende analysen på baggrund af tilbagemeldinger fra kommunerne. I år er opgørelsen af sagsbehandlingstiden for byggetilladelse ændret fra bruttotider til nettotider, som flere kommuner har ønsket, og jobcentrenes aktivitet er udgået. 2 3

55 Overordnet resultat KOMMUNERNES PLACERING I RELATIV PLACERING AF KOMMUNERNE Den relative placering viser spredningen i det endelige resultat for kommunerne. Man kan således se, at nr. 1 og nr. 2., hhv. Vejen og Billund, ligger meget tæt, hvorimod der er et godt stykke til nr. 3. Samtidig kan man se, at kommunerne ligger meget tæt i intervallet nr. 18 til nr. 87. Der er således ikke meget, der skal ændre sig, for at en kommune rykker mange pladser frem eller tilbage. 4

56 Overordnet resultat, fortsat Placering Kommune 1 (4) Vejen 2 (7) Billund 3 (1) Holstebro 4 (32) Middelfart 5 (12) Skive 6 (23) Favrskov 7 (5) Herning 8 (2) Norddjurs 9 (8) Syddjurs 10 (13) Frederikssund 11 (52) Odder 12 (11) Lemvig 13 (15) Stevns 14 (6) Viborg 15 (35) Thisted 16 (59) Silkeborg 17 (17) Solrød 18 (64) Kolding 19 (19) Køge 20 (54) Tønder 21 (62) Mariagerfjord 22 (28) Slagelse 23 (50) Skanderborg 24 (21) Odense 25 (16) Vejle 26 (20) Varde 27 (24) Hjørring 28 (18) Faaborg-Midtfyn 29 (39) Ikast-Brande 30 (44) Ringkøbing-Skjern 31 (33) Gentofte 32 (42) Greve 33 (26) Vallensbæk 34 (53) Lejre 35 (41) Brønderslev 36 (92) Horsens 37 (29) Hedensted 38 (14) Gribskov 39 (43) Nordfyns 40 (36) Halsnæs 41 (9) Aabenraa 42 (22) Vesthimmerlands 43 (63) Randers 44 (10) Holbæk 45 (57) Hillerød 46 (25) Assens 47 (60) Lolland 48 (88) Fanø 49 (51) Esbjerg Tallet i parentes angiver placeringen i 2015 Placering Kommune 50 (66) Læsø 51 (45) Vordingborg 52 (69) Samsø 53 (87) Bornholm 54 (91) Frederiksberg 55 (65) Ballerup 56 (40) Struer 57 (74) Gladsaxe 58 (38) Roskilde 59 (31) Svendborg 60 (27) Guldborgsund 61 (47) Næstved 62 (77) Rudersdal 63 (97) Allerød 64 (73) Odsherred 65 (34) Jammerbugt 66 (56) Rebild 67 (84) Helsingør 68 (68) Fredericia 69 (30) Kalundborg 70 (37) Haderslev 71 (3) Morsø 72 (48) Herlev 73 (81) Glostrup 74 (71) Nyborg 75 (86) Hørsholm 76 (58) Høje-Taastrup 77 (78) Furesø 78 (55) Faxe 79 (49) Aarhus 80 (61) Sønderborg 81 (67) Sorø 82 (76) Ringsted 83 (79) Frederikshavn 84 (90) København 85 (89) Dragør 86 (93) Fredensborg 87 (82) Ærø 88 (46) Egedal 89 (83) Lyngby-Taarbæk 90 (72) Ishøj 91 (94) Aalborg 92 (95) Hvidovre 93 (70) Langeland 94 (80) Brøndby 95 (75) Kerteminde 96 (98) Rødovre 97 (96) Tårnby 98 (85) Albertslund Analysen viser Se mere på erhvervsvenlighed.dk Den mest erhvervsvenlige kommune i 2016 er Vejen Kommune. Vejen er rykket tre pladser fra en fjerdeplads i sidste års analyse. Det er samtidig en kommune, som konsekvent har været blandt de kommuner med det mest erhvervsvenlige klima, hvor den dårligste placering har været en plads som nummer 8. På andenpladsen kommer Billund Kommune, som havde en syvendeplads i sidste års analyse og var den mest erhvervsvenlige kommune i På tredjepladsen kommer Holstebro Kommune, som er sidste års vinder. På samme vis som Vejen har Holstebro konsekvent ligget blandt de mest erhvervsvenlige kommuner gennem alle årene. Årets højdespringer er Horsens Kommune, som er gået fra en placering som nummer 92 i 2015 til en placering som nummer 36 i årets analyse. Altså en fremgang på hele 56 pladser. De vigtigste årsager hertil er blandt andet, at Horsens har forbedret sig på parametrene inden for byggesagsbehandling og udlicitering på de tekniske områder. Derudover klarer Horsens sig generelt bedre på de fleste parametre. Alle disse faktorer tilsammen er med til at sikre, at kommunen er gået kraftigt frem. Derudover er der er en ganske stor midtergruppe af kommuner, hvor der ikke skal ændres meget i en kommune, før den kan springe en del pladser frem eller tilbage i den indbyrdes konkurrence. Det vil også sige, at hvis en kommune fastholder sin erhvervsvenlighed, så risikerer den at blive overhalet af andre kommuner, som har forbedret deres, og dermed ryge tilbage på ranglisten. Vi forsætter dialogen online om hvordan kommunernes erhvervsforhold kan blive endnu bedre. Deltag i dialogen på twitter under hashtagget #erhvervsklima 5

57 Virksomhedernes prioritering DET ER MEDTAGET, OG SÅDAN VÆGTES DET Skatter og afgifter Sagsbehandlingstid Offentliggjorte konkrete mål Timepris Dækningsafgift Udviklingen i dækningsafgiften Grundskyld Byggesagsbehandling Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Erhvervsaffald Indkomstskat Udlicitering på tekniske områder Udvikling i udlicitering på tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Udbudspolitik Arbejdsgarantier Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Arbejdsmarked og uddannelse Erhvervsuddannede Langtidsledighed Nyledige i arbejde Erhvervsfrekvens Kommunale kendetegn Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Anm.: Parametre, som kommunerne ikke har direkte indflydelse på, er markeret med blåt. De har halv vægt i forhold til, hvad respondenterne har angivet i spørgeskemaundersøgelsen. Virksomhederne spørges kun til vægtningen af parametrene og ikke til opfattelsen af de enkelte kommuner 6

58 Virksomhedernes prioritering, fortsat Sådan har vi gjort Dansk Byggeri har indsamlet data for 28 forskellige parametre for, hvordan det er at drive virksomhed i kommunerne landet over sidste år havde vi 29 parametre. To parametre er ændret, hvilket skyldes, at vi har fået adgang til bedre og mere retvisende data, eller at parameterene viste sig ikke at måle de kommunale forskelle tilstrækkeligt præcist. Vi anvender i videst mulige omfang data fra Danmarks Statistik, kommunale regnskaber og andre offentlige kilder. For nogle parametre er det dog ikke muligt, og her har vi i stedet indhentet oplysninger via de kommunale hjemmesider eller via et spørgeskema, som er sendt til kommunaldirektørerne. Vi har blandt vores medlemmer foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi har spurgt til, hvor væsentlige de synes, at de forskellige parametre er, men altså ikke spurgt til deres tilfredshed med, hvordan deres egen kommune opfylder parametrene. Medlemmernes bidrag anvendes således alene til at vurdere den indbyrdes vigtighed af de enkelte parametre. Selvom Dansk Byggeri i analysen kårer den mest erhvervsvenlige kommune, skal man være opmærksom på, at det ikke er alle parametre, som kommunerne selv er herre over. Nogle kan naturligvis styres, såsom dækningsafgiften eller administrationsgebyret for erhvervsaffald, mens andre ikke direkte kan påvirkes på kort sigt. Det gælder blandt andre antallet af byggetilladelser eller antallet af nystartede virksomheder. De parametre, som kommunen ikke kan styre direkte, vægter derfor kun halvt i forhold til spørgeskemaundersøgelsen blandt vores medlemmers vurdering. Endelig er der forhold, der er vigtige for, om en kommune er erhvervsvenlig, som ikke kan måles og vejes. Sådanne forhold er ikke med i denne analyse, da den er baseret på målbare forhold. Disse forhold må den enkelte beslutningstager så inddrage i sin subjektive vurdering, hvis det er nødvendigt i en konkret sammenhæng. For yderligere information om kilder og metoden for analysen henvises til det tekniske baggrundsnotat, som ligger på ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2015-ANALYSEN Byggesagsbehandlingstiden er i år opgjort på baggrund af nettotider i stedet for bruttotider. Bruttotiden betyder, at byggesagsbehandlingstiden er opgjort fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgningen, til der er givet tilladelse eller afslag, mens nettotiden angiver tidsrummet fra kommunen har modtaget fyldestgørende oplysninger, til sagen er afgjort. Det har netop været et ønske fra mange kommuner, at byggesagsbehandlingstiden blev opgjort via nettotider, da bruttotiden medtager dele af sagsbehandlingen, som kommunen ikke har direkte mulighed for at forbedre (fx høringer og fejlbehæftede ansøgninger). Det er først i år, det er muligt at få oplyst nettotider. Jobcentrenes kontakt med de lokale virksomheder er udgået fra dette års analyse. Flere kommuner har påpeget, at parameteret ikke var retvisende, da det kun målte jobcenterets kontakt med virksomheder indenfor kommunegrænsen. Problemet ved dette mål var, at mange jobcentre arbejder med virksomheder, som ikke har adresse i kommunen, og de medtages derfor ikke i parameteren. Det er især et problem i sammenhængende arbejdskraftoplande med flere kommuner. 7

59 Sagsbehandlingstid Byggesagsbehandling Hurtig byggesagsbehandling er vigtig både for entreprenørerne, boligejerne og øvrige erhvervsliv. Muligheden for at virksomheder hurtigt kan bygge nyt, om, til eller ud uden forsinkelse er afgørende for at skabe et godt og dynamisk erhvervsklima. I dette års analyse er opgørelsen sket på baggrund af nettosagsbehandlingstiderne frem for som tidligere bruttotiderne. Det er en kvalitetsforbedring, som Dansk Byggeri gerne ville gennemføre i flere år, da det har været et stort ønske fra mange kommuner. Det er nu blevet muligt at få disse tider fra Danmarks Statistik. Det har betydet, at nogle placeringer er blevet rykket rundt, men det overordnede billede er nogenlunde stabilt. I alle år, hvor Dansk Byggeri har udarbejdet den kommunale erhvervsvenlighedsanalyse, har sagsbehandlingstiden for byggesager været den parameter, som virksomhederne anser for den vigtigste. Og intet tyder på, at det vil ændre sig fremadrettet, uanset at den tekniske bygge- GENNEMSNITLIG BYGGESAGSBEHANDLINGSTID I DAGE Under 1 uge 1 til mindre end 2 uger 2 til mindre end 3 uger 4 til mindre end 8 uger 8 uger eller mere Ikke oplyst 3 til mindre end 4 uger SAMLET SAGSBEHANDLINGSTID, ANTAL KOMMUNER Under 1 uge 1 til mindre end 2 uger 2 til mindre end 3 uger 3 til mindre end 4 uger 4 til mindre end 8 uger uger eller mere Ikke oplyst Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Anm: Haderslev, Herlev, Fanø, Faxe og Ærø har ikke fyldestgørende oplysninger i BBR-registreret. Derfor bliver disse kommuner ikke bedømt på denne parameter. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Sagsbehandlingstiderne i antal dage viser den tid, som det i gennemsnit tager at få behandlet en byggesag i kommunerne. I årets analyse anvender vi nettosagsbehandlingstiderne, dvs. det antal dage det i gennemsnit tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor alle fyldestgørende oplysninger er indhentet fra ansøgeren, inklusiv eventuelle høringer af naboer og andre parter samt udtalelser fra andre myndigheder, til der er givet tilladelse eller afslag. De gennemsnitlige nettosagsbehandlingstider er opgjort som et vægtet gennemsnit af byggeri, anmeldelser og nedrivning. Data stammer fra Danmarks Statistik, der trækker tallene fra BBR. Det er kommunerne selv, der indtaster oplysningerne i BBR. Sagsbehandlingstiderne er for kalenderåret

60 Sagsbehandlingstid, fortsat Byggesagsbehandling sagsbehandling i løbet af det kommende år vil blive flyttet til private, certificerede virksomheder. Det er Dansk Byggeris klare indtryk, at kommunerne har haft stigende fokus på byggesagsbehandlingen, og at dette fokus har båret frugt. Dette års analyse viser dog, at der stadigvæk er anledning til at arbejde aktivt med byggesagsbehandlingen. Der er nemlig stadig meget store forskelle i kommunernes sagsbehandlingstider. Hvor de hurtigste kommuner end ikke bruger en uge på at sagsbehandle en byggesag, er der stadig en hel del kommuner, hvor nettotiden er over en måned. 2 En lang eller ukendt sagsbehandlingstid gør det vanskeligt for byggevirksomheder at planlægge byggeprocessen, hvilket fører til forsinkelser og spild. Ydermere sløver det aktiviteten, da det udgør en uheldig stopklods for borgere og virksomheder, der gerne vil tilpasse eller udvide. Derfor er det vigtigt med en hurtig, kompetent og forudsigelig sagsbehandling. "Forskellene mellem kommunerne er stadigvæk alt for store, når man tænker på, at de giver tilladelser på baggrund af den samme lovgivning. Langsom og uforudsigelig byggesagsbehandling er en af årsagerne til, at byggeprojekter bliver dyrere end først antaget. Mange kommuner kan med fordel forbedre sig." Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser, at der er stor spredning i kommunernes byggesagsbehandlingstider. Den hurtigste kommune, Vallensbæk, bruger i gennemsnit 4 dage på behandling af byggesager. Den langsomste kommune bruger i gennemsnit 101 dage på byggesagsbehandling. På landsplan tager det gennemsnitligt tre uger at behandle en byggesag, når alle relevante oplysninger er modtaget. Fire kommuner har en nettosagsbehandlingstid på under en uge. - Søren Tscherning, formand Dansk Byggeri Hovedstaden FORHOLDET MELLEM MÅLTAL OG REALISERET BYGGESAGSBEHANDLINGSTID, ANTAL KOMMUNER Den faktiske sagsbehandlingstid er kortere end målsætningen 14 Den faktiske sagsbehandlingstid er længere end målsætningen 10 Sammenligning ikke mulig Forholdet mellem måltal og realiseret byggesagsbehandlingstid Figuren viser antallet af kommuner, der overholder de opstillede servicemål. 74 kommuner har en nettosagsbehandlingstid for byggesager, der er kortere end de opstillede servicemål for byggesagsbehandlingen. Modsat har 14 kommuner længere nettosagsbehandlingstider end målsætningen. Der er 10 kommuner, hvor sagsbehandlingstiden eller målsætningen ikke er oplyst. Kilde: Danmarks Statistik, kommunale hjemmesider og Dansk Byggeri 9

61 Offentliggjorte konkrete mål Byggesagsbehandling Der findes ikke en lov for, hvor lang tid kommunerne højest må være om at behandle en byggesag. Siden 2014 har det dog været et krav, at kommunerne skal offentliggøre en konkret målsætning (servicemål) for den forventede sagsbehandlingstid på en byggesag. Kravet blev indført af den daværende SR-regering i vækstplanen fra 2014, "Danmark helt ud af krisen", og udmøntet i kommunernes økonomiaftale for I aftalen står der, at kommunerne højest må bruge 40 dage på mindre komplicerede byggesager og dage for mere komplicerede byggesager. Tidligere var det valgfrit for kommunerne, om de ønskede at fastsætte et servicemål for deres byggesagsbehandling. Dansk Byggeri er stor tilhænger af, at der er indført et krav om, at kommunerne skal opstille servicemål for byggesagsbehandlingen. I Dansk Byggeri er vi af den klare opfattelse, at servicemålene har spillet en vigtig rolle i den udvikling. 2 KOMMUNALT SERVICEMÅL FOR BYGGESAGS- BEHANDLINGSTID GIVET ANTAL UGER Kommunerne har fra 1. januar 2014 skulle fastsætte og offentliggøre mål for deres sagsbehandlingstid ved behandlingen af en byggesag. Der skal som minimum fastsættes ét servicemål for byggesagsbehandlingen, men der kan også fastsættes flere for forskellige sagstyper. Det er godt med servicemål, da det giver ansøger forudsigelighed i forhold til ventetid. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser 87 kommuner har opstillet servicemål for byggesagsbehandlingstiden på deres hjemmeside. Derudover har fem kommuner kun målsætninger eller forventede sagsbehandlingstider for nogle typer af byggerier, mens de resterende seks kommuner slet ikke har offentliggjort en målsætning. Antal kommuner Selve målsætningerne varierer fra få arbejdsdage og op til 100. Gennemsnitligt er målsætningen 29 arbejdsdage Mindre end 3 uger 3 til mindre end 5 uger 5 til mindre end 7 uger Over 7 uger Kilde: Kommunale hjemmesider og Dansk Byggeri 5 6 Delvis målsætning Nej/ ikke fundet Sådan har vi gjort Kommunernes servicemål for sagsbehandlingstiden er indhentet fra kommunernes hjemmesider. Der skelnes mellem to typer "Enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil, samt garager, carporte og udhuse og lignende småbygninger" og "Erhvervs- og etagetilladelser". For de to indhentede tider har vi beregnet et gennemsnit og rangordnet kommunerne efter dette. Herefter kommer kommuner, hvor der kun er målsætning for en af typerne. Kommuner uden en offentliggjort sagsbehandlingstid placeres på sidstepladsen. "Det er godt at se, at flere kommuner har sat sig konkrete mål for hvor lang ventetiden er på at få en byggetilladelse. Det gør det nemmere for os at planlægge arbejdet, når man ved, hvad man kan regne med." - Niels Moestrup, formand Dansk Byggeri Sjælland 10

62 Timepris Byggesagsbehandling Fra den 1. januar 2015 har kommunerne skulle opkræve gebyrer for deres byggesagsbehandling beregnet ud fra den tid, der er brugt på sagsbehandlingen. Dansk Byggeri ser det som et stort fremskridt, da det sikrer en mere gennemsigtig betaling for byggesagsbehandling og for den tid, der bruges på sagsbehandlingen. Timeprisen er ikke lovbestemt. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastsætte, hvad timeprisen skal være eller om kommunen overhovedet ønsker at opkræve et gebyr for byggesagsbehandlingen. I Dansk Byggeri anbefaler vi, at alle kommuner løbende overvejer, hvor stor en del af omkostningen til byggesagsbehandlingen, der skal belaste bygherren, og hvor stor en del som skattefinansieres. Målsætningen bør være, at omkostningen ved sagsbehandlingen er rimelig og ikke en selvstændig udgiftspost, der påvirker bygherrens beslutninger. Timeprisen er selvfølgelig ikke den eneste vigtige parameter. Hvor meget tid, som bliver brugt på byggesagerne, er også afgørende for, hvad den samlede pris ender med at være. Hvis en kommune har en timepris, som er i den høje ende, bør den derfor være særligt opmærksom på proces og effektivitet i sagsbehandlingen. 2 Analysen viser Se mere på erhvervsvenlighed.dk "Timepriserne varierer stadigvæk meget i betragtning af, at det er det samme arbejde, som udføres på tværs af kommunerne. Kommuner med høje timepriser bør derfor være særlig opmærksomme på om deres priser er fair." Der er stor forskel på kommunernes timepris for at få behandlet en byggesag. Den gennemsnitlige timepris er godt 620 kr. blandt kommuner, der har et gebyr. I kommuner, som opkræver et gebyr, er den maksimale timepris for byggesagsbehandling 912 kr., mens den laveste sats er 306 kr. i timen. De højeste timepriser findes i gennemsnit i Region Syddanmark tilsvarende er det også i Region Syddanmark, at der er flest kommuner, som har afskaffet gebyret. Samlet set er der 22 kommuner, hvor gebyret er helt afskaffet, mens der i yderligere tre kommuner ikke opkræves gebyr for alle typer byggesager. - Michael Mathiesen, formand Dansk Byggeri Sydjylland GENNEMSNITLIG TIMEPRIS FOR KOMMUNER MED GEBYRER Gennemsnit for hele landet Sådan har vi gjort Der udarbejdes en rangorden på baggrund af timepriserne fra kommunernes hjemmesider i perioden mellem den 29. februar 2016 til den 18. april Kommunerne er rangordnet ud fra deres timepris. Gebyrfrie kommuner er placeret på førstepladsen. 0 Syddanmark Hovedstaden Midtjylland Sjælland Nordjylland Anm.: Der er ikke medtaget kommuner i figuren, som har afskaffet byggesagsgebyret. Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri 11

63 Dækningsafgift Skatter og afgifter Her beskrives to parametre - dækningsafgiften og udviklingen i dækningsafgiften. Dækningsafgiften er en afgift på erhvervsbygninger. Den kan pålægges ejendomme, der anvendes til eksempelvis kontor, fabrik, værksted eller lignende. DÆKNINGSAFGIFTEN I 2016 Dækningsafgiften er en sand vækstdræber og er konkurrenceforvridende for virksomheder, der befinder sig i en kommune, hvor der opkræves en høj dækningsafgift. En afskaffelse af dækningsafgiften er et vigtigt skridt for at skabe et levende og dynamisk erhvervsliv. Det er den enkelte kommune selv, der beslutter, om den vil opkræve afgiften, som kan være mellem 0 og 10 promille. Dækningsafgiften opkræves ud over den egentlige ejendomsbeskatning. Ingen afgift Op til I har kommunerne haft mulighed for at søge en tidsbegrænset statslig pulje afsat til at refundere en del af den tabte indtægt, hvis de valgte at nedsætte dækningsafgiften Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Kilde: Danmarks Statistik 41 kommuner opkræver dækningsafgift i Ud af de 41 kommuner opkræves den maksimale afgift på 10 i ti kommuner, som alle er placeret i Region Hovedstaden. Dækningsafgifter på over 7 ses kun få steder uden for Hovedstadsområdet og Nordsjælland. I alt opkræver 57 ikke dækningsafgift. UDVIKLING I DÆKNINGSAFGIFTEN FRA 2015 TIL 2016 Fra 2015 til 2016 har 14 kommuner sænket satsen, hvoraf én kommune helt har fjernet den. Ingen kommuner har hævet dækningsafgiften. Ændring i promillepoint Ringsted Nyborg Horsens Frederikssund Middelfart Furesø Kolding Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Der er set på satsen for dækningsafgiften i 2016, hvor ingen afgift eller en lav sats foretrækkes. Derefter er der set på udviklingen i promillepoint fra 2015 til I analysen er kommuner uden dækningsafgift blevet placeret bedst, hvorefter kommuner, der har reduceret afgiften, er placeret i forhold til hvor stor en reduktion, de har foretaget. Dragør Roskilde Odense Høje-Taastrup Helsingør Brøndby Vallensbæk "Det fortjener stor ros, at mange kommuner fortsætter med at nedsætte dækningsafgiften på trods af usikre økonomiske tider. Nu mangler vi bare at se den samme vilje fra kommunerne i Hovedstadsområdet, hvor de fleste kommuner opkræver dækningsafgift." 12

64 Skattetrykket Skatter og afgifter Her beskrives to parametre grundskylden og indkomstskatten. Analysen viser Se mere på erhvervsvenlighed.dk Man betaler ejendomsskat (grundskyld) ud fra sin ejendoms grundværdi. Kommunen fastsætter grundskyldspromillen, som skal udgøre mellem 16 og 34 promille. Indkomstskatten opkræves af borgernes indkomst. 2 Der er stor forskel på grundskyldspromillen på tværs af kommunerne. Otte kommuner benytter den højest mulige sats på 34, mens kun en enkelt kommune benytter den lavest mulige sats på 16. Gennemsnitligt ligger grundskyldspromillen på 26,13, hvilket er et fald på 0,05 promillepoint fra sidste år. Skattetrykket er med til at bestemme omkostningsniveauet for erhvervslivet. For eksempel er det med til at bestemme, hvor dyrt det er for de potentielle ansatte i virksomheden at bo i kommunen. Udskrivningsprocenten varierer også på tværs af landet. I hovedstadsområdet ligger en stor del af kommunerne under 24,5 %, mens de fleste kommuner på Fyn har en udskrivningsprocent på over 26 %. Den højeste udskrivningsprocent er på 27,8 %, mens den laveste ligger på 22,5 %. INDKOMSTSKATTEN FORDELT PÅ KOMMUNER GRUNDSKYLDSPROMILLEN, ANTAL KOMMUNER Op til 22 promille promille promille Mindst 31 promille promille Anm.: Medianen er 25 promille Kilde: Danmarks Statistik Op til 24,5 % 24,5-25 % 25,5-26 % Minimum 26 % 25-25,5 % Kilde: Danmarks Statistik Sådan har vi gjort Niveauet for udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen i 2016 er anvendt i analysen. Jo lavere satser, jo bedre placering kommunerne imellem. 13

65 Udlicitering på de tekniske områder Udlicitering af driftsopgaver Kommunerne kan løse driftsopgaver på de tekniske områder ved at have en driftsenhed og selv udføre dem, eller de kan udlicitere opgaverne helt eller delvist til en privat leverandør. Desuden kan de danne et selskab med andre kommuner eller med private virksomheder. Der er således mange måder at organisere opgavevaretagelsen på. Opgaverne på de tekniske områder dækker eksempelvis vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker og grønne anlæg, snerydning mv. Disse opgaver er en naturlig del af det private erhvervslivs aktiviteter. Der er derfor et veludviklet privat marked med både landsdækkende og lokale virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der i langt de fleste tilfælde kan løse opgaverne bedre og billigere end kommunen selv. Langt den overvejende del af forskningen viser, at der er penge at spare ved at udlicitere hårde velfærdsområder. Effekterne ved at udlicitere bløde velfærdsområder derimod er mere usikre. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Der er betydelig forskel på, hvor meget kommunerne udliciterer på de tekniske områder. Nogle kommuner udliciterer stort set alt, mens udlicitering stort set ikke er en del af hverdagen i andre kommuner. I den positive ende har Holstebro Kommune udliciteret 90,5 % af opgaverne, hvilket er en mindre fremgang i forhold til I den modsatte ende har Hvidovre Kommune reduceret sit brug af private leverandører og udliciterer nu blot 8,1 % af opgaverne. Kommunerne udliciterer i dag for 4,8 mia. kr. inden for de tekniske områder den samlede aktivitet er på hele 11,3 mia. kr. Det betyder, at kommunerne i gennemsnit udliciterer for 42,5 % på det tekniske område. Anvendt Kommunal Forskning (i dag en del af KORA) har i en omfattende forskningsgennemgang fra 2011 fundet videnskabeligt belæg for, at den økonomiske gevinst ved udlicitering på de tekniske områder er i størrelsesorden 5-15 procent. 2 KOMMUNAL TOP OG BUND I UDLICITERINGSGRADEN PÅ DE TEKNISKE OMRÅDER 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Holstebro Frederikssund Greve Gribskov Odense Dragør Gennemsnit for hele landet Tårnby Lejre Rødovre Hvidovre Sådan har vi gjort På baggrund af de kommunale regnskaber er udliciteringen ved den Private Leverandør Indikator (PLI) for udvalgte funktioner på de tekniske områder beregnet. Kommunerne er rangordnet efter, hvor meget de udliciterede i Definitionen på PLI en bestemmes af Social- og Indenrigsministeriet, mens Dansk Byggeris interessegruppe for konkurrenceudsættelse har udvalgt de relevante konti for de tekniske områder, som denne analyse er baseret på. Kilde: Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri "I en tid, hvor kommunerne lever med stramme budgetter, er udlicitering af tekniske opgaver en oplagt måde at få skattekronerne til at række længere." - Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Byggeri 14

66 Udvikling i udlicitering på de tekniske områder Udlicitering af driftsopgaver Udover at måle hvor mange opgaver kommunerne udliciterer til private virksomheder på det tekniske område, måles der også på, hvordan udviklingen har været de seneste år. I lyset af at de tekniske områder er meget egnede til udlicitering, så bør der udliciteres mere. Hvis vi kigger på det seneste år, så er der sket en fremgang i den samlede udlicitering i hele landet, som er steget med 2,4 procentpoint fra 40,1 % i 2014 til 42,5 % i 2015, hvilket er en pæn stigning. 2 Dansk Byggeri foreslår, at den forpligtende målsætning for kommunernes udlicitering genindføres og hæves til, at kommunerne i 2017 skal konkurrenceudsætte mindst 50 % af deres tekniske driftsopgaver. Målsætning bør hæves til 70 % året efter. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser UDVIKLINGEN I PLI I PROCENTPOINT PÅ DE TEKNISKE OMRÅDER FRA 2007 TIL 2015, ANTAL KOMMUNER < til til til til til > 20 Udliciteringsgraden har udviklet sig meget forskelligt på tværs af kommunerne siden Ni kommuner har haft en tilbagegang i 2015 på mere end 10 procent, mens i alt 27 kommuner har sænket omfanget af deres udlicitering. Kommunen med størst fremgang i udliciteringsgraden udliciterer hele 60 procentpoint mere i dag end i Kilde: Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri. UDVIKLING I PLI PÅ DE TEKNISKE OMRÅDER FOR ALLE KOMMUNER, PROCENT 44 % 40 % 36 % 32 % 34,8% 36,4% 35,9% 40,2% 42,5% Kilde: Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri. Sådan har vi gjort På baggrund af de kommunale regnskaber er den Private Leverandør Indikator (PLI) for udvalgte funktioner på det tekniske område beregnet. Derefter er udviklingen i procentpoint fra 2007 til 2015 anvendt til at rangordne kommunerne. Definitionen på PLI en bestemmes af Social- og Indenrigsministeriet, mens Dansk Byggeris interessegruppe for konkurrenceudsættelse har udvalgt de relevante konti. Det er disse konti, der er særligt relevante for de tekniske områder, som denne analyse er baseret på. "Det er glædeligt, at udliciteringen er vokset i år og at flere kommuner gradvist ser muligheder i at udlicitere de tekniske opgaver. Det er dog lidt bekymrende, at vi oplever en stigende tendens til, at flere kommuner annullerer udbud og holder private virksomheder ude, selvom deres tilbud er lavere end kommunens kontrolbud." - Michael Stisen, formand for Interessegruppen for konkurrenceudsættelse i Dansk Byggeri 15

67 Kommunale entreprenør- og materielgårde Udlicitering af driftsopgaver Udover at måle hvor mange opgaver kommunerne udliciterer, både nu og over tid til private leverandører, ser vi også på, hvor stor en entreprenør- og materielgård kommunerne har målt på antallet af ansatte. En stor entreprenør- eller materielgård er i sig selv bekymrende, da det kan give tilskyndelse til at løse flere opgaver internt og dermed ikke udsætte opgaverne for konkurrence og høste de mulige effektiviseringsgevinster, som udlicitering bringer. 2 Kommunerne bør i højere grad skelne mellem kommunale kerneopgaver og randopgaver. De kommunale randopgaver, som driftsopgaver på det tekniske område tilhører, bør udliciteres til private virksomheder, der har disse fagområder blandt deres kerneopgaver. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Der er i alt ansatte inden for tekniske vej- og parkafdelinger i landets kommuner. Der er stor variation på, hvor mange ansatte kommunerne har i entreprenør- og materielgårdene. Forskelle varierer mellem under 1 ansat pr indbyggere til over 2 ansatte pr indbyggere. Gennemsnitligt har kommunerne 1,2 ansatte pr indbyggere på de tekniske områder. KOMMUNALE MEDARBEJDERE PR INDBYGGERE I ENTREPRENØR- OG MATERIELGÅRDE Mindre end 1 medarbejder 1-1,5 medarbejdere 1,5-2 medarbejdere Mere end 2 medarbejdere Kilde: Kommunernes og regionernes løndatakontor, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Antallet af ansatte i de kommunale entreprenør- og materielgårde i januar 2016 er sat i forhold til kommunernes folketal pr. 1. kvartal i Kommunerne er rangordnet således, at kommunen med færrest ansatte i entreprenør- og materielgårde set i forhold til indbyggertallet i kommunen opnår den højeste placering. 16

68 Tilgængelighed og åbningstider Erhvervsaffald Bygge- og anlægsbranchen er den branche, som producerer mest affald i Danmark. Virksomhederne specielt de mindre er derfor særlig afhængige af at have en fleksibel adgang til at kunne bortskaffe affald i arbejdstiden. Større virksomheder anvender typisk private affaldsløsninger og går dermed uden om det kommunale system. Et stort udbud af afleveringssteder og lange åbningstider er derfor særlig vigtigt for, at små håndværksvirksomheder kan planlægge arbejdsdagen effektivt. GENBRUGSPLADSERNES ÅBNINGSTID MELLEM KL , ANTAL KOMMUNER Dansk Byggeri anbefaler derfor, at kommunerne løbende arbejder med tilgængeligheden til deres genbrugspladser Mindre end 7 7 til mindre end til mindre end 9 9 til mindre end Timer Kilde: Kommuners og forsyningsselskabers hjemmesider samt Dansk Byggeri Analysen viser Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser, at der er stor forskel på tilgængeligheden af de kommunale genbrugspladser. I 41 kommuner kan virksomheder aflevere deres affald i hele peakperioden (mellem kl og 17.00). Der er endda mulighed for at aflevere affald døgnet rundt i 16 kommuner. Modsat har fem kommuner åbent mindre end syv timer i peakperioden. Samtidig betjener nogle forsyningsselskaber flere kommuner. Fx. er det muligt for virksomheder i 18 kommuner i hovedstadsområdet at benytte 24 forskellige affaldspladser fordelt på kommunerne i fællesskabet. MULIGE AFLEVERINGSSTEDER, ANTAL KOMMUNER Mere end 20 affaldspladser 11 til 20 affaldspladser 6 til 10 affaldspladser 5 eller færre affaldspladser Kilde: Kommuners og forsyningsselskabers hjemmesider samt Dansk Byggeri "Lange åbningstider og adgang til en bred vifte af genbrugspladser er afgørende for at håndsværksvirksomheder kan planlægge arbejdet effektivt og undgå spildtid det er med til at gøre det nemmere at drive virksomhed." - Michael Ancher, formand Dansk Byggeri Østjylland Sådan har vi gjort For at vurdere tilgængeligheden og åbningstiderne på de kommunale genbrugspladser har vi set på fire indikatorer: 1 I hvor stort et tidsrum er det muligt at aflevere sit affald (her vægter tidsrummet mellem kl og højest) 2 I hvor mange kommuner kan man aflevere sit affald inden for samme ordning 3 Det samlede antal timer, der er åbent på genbrugspladserne set i forhold til antallet af kommuner, der deltager i samarbejdet 4 Det gennemsnitlige antal genbrugspladser pr. kommune Rangordnerne for disse fire parameter er vægtet sammen til én placering, hvor den erhvervsvenlige åbningstid er vigtigst, mens det gennemsnitlige antal genbrugspladser pr. kommune er mindst vigtig. 17

69 Gebyrer Erhvervsaffald Ifølge lovgivningen skal kommunale genbrugspladser hvile i sig selv økonomisk. Kommunerne finansierer driften af genbrugspladserne ved at opkræve betaling for de virksomheder, som har tilmeldt sig og bruger dem. De kan overordnet vælge mellem tre betalingsmodeller: Bom og vægt, klippekort eller en abonnementsmodel. Fra den 1. januar 2013 har det været muligt for virksomheder at krydse kommunegrænsen for at aflevere affald. Det arbejdede Dansk Byggeri hårdt for, for det er en del af den nødvendige fleksibilitet, som virksomheder har brug for. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne hele tiden er opmærksomme på at indgå i nye samarbejder. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne opkræver affaldsgebyr efter vægt. Hvis der betales for adgangen, bør der kunne betales pr. gang pladsen besøges. Det sikrer den nødvendige fleksibilitet i forhold til de virksomheder, der afleverer affald i flere kommuner. En pris pr. gang kan sagtens kombineres med en abonnementsmodel, så virksomhederne har valgmuligheden. Udover lave gebyrer og en høj grad af fleksibilitet, er det vigtigt, at kommunerne udfører effektiv kontrol med betaling af affaldsgebyret. Dermed sikres fair vilkår, ved at der ikke er virksomheder, der slipper "gratis". Det gælder både mellem håndværksvirksomheder, der bruger affalds- pladserne og i forhold til konkurrencen mellem kommunernes genbrugspladser og de private virksomheder, der driver affaldshåndtering. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Der er meget store forskelle på priserne for at aflevere affald, og på hvordan gebyrsystemet er skruet sammen. Analysen viser, at virksomheder i 44 af landets kommuner kan betale pr. besøg (fx ved betaling ved klippekort eller efter vægt), mens der i yderligere 38 kommuner både kan betales pr. besøg og via en abonnementsordning. De fleste kommuner giver derfor allerede i dag virksomhederne mulighed for fleksibilitet, når de skal aflevere deres affald. Blandt kommunerne med mulighed for afregning pr. gang, er der 13 af dem, hvor der kan faktureres efter vægt. Der er dog stadig 16 kommuner, som alene har en abonnementsmodel, og det kan være en dyr løsning, hvis virksomhederne kun skal anvende genbrugspladsen få gange om året. BETALINGSMODEL PÅ GENBRUGSPLADSER, ANTAL KOMMUNER Betaling pr. besøg eller efter vægt Kombination Abonnement Kilde: Kommuners og forsyningsselskabers hjemmesider samt Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Da gebyrstrukturen på genbrugspladserne er meget forskellig, er der opstillet tre cases for virksomheders brug af genbrugspladserne. Casene dækker over en lille, en mellemstor og en lidt større virksomhed. For hver af disse cases er gebyret beregnet (hvis der er flere afregningsmetoder i den enkelte kommune, så er den billigste valgt). Derefter er kommunerne rangordnet efter betaling pr. gang og pris, hvor det gælder, at kommuner, som afregner efter vægt, placeres bedst, mens dem der kun tilbyder abonnementsmodel, bliver placeret efter kommuner, hvor man kan betale efter vægt og kommuner, der kræver betaling pr. gang, fx ved klippekort. Kommuner, som ikke oplyser deres gebyrer, er placeret på sidstepladsen. 18

70 Administrationsgebyr Erhvervsaffald Affaldsbekendtgørelsen forudsætter, at kommunerne opkræver et administrationsgebyr til dækning af udgifterne ved at planlægge og administrere håndteringen af erhvervsaffald. Dette gebyr er en torn i øjet på mange virksomheder, der ikke bruger de kommunale ordninger. Derudover står provenuet fra gebyret i mange kommuner slet ikke i rimeligt forhold til det administrative arbejde, der er forbundet med at opkræve det. Dansk Byggeri anbefaler, at gebyret afskaffes. Udover den uforholdsmæssige administration er der ikke nogen logisk forklaring på de store forskelle mellem kommunernes gebyrstørrelser. 2 "Administrationsgebyret er et irritationsmoment og en uforståelig byrde for virksomhederne. Det er en skat, man kun burde betale, når man rent faktisk benytter den kommunale genbrugsplads. Administrationsgebyret bør droppes i sin nuværende form." - Bo Sandberg, cheføkonom, Dansk Byggeri Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Omfanget af administrationsgebyret varierer markant mellem kommunerne. I den dyreste kommune koster det knap kr. om året, mens administrationsgebyret er helt afskaffet i andre kommuner. Gennemsnitsprisen for alle kommuner er knap 397 kr. pr. år. Kun to kommuner oplyser ikke på deres hjemmeside, hvad administrationsgebyret er i ADMINISTRATIONSGEBYR FOR AFFALDSHÅNDTERING, ANTAL KOMMUNER Sådan har vi gjort Oplysningerne om kommunernes administrationsgebyrer for affaldshåndtering er indhentet fra kommunernes og forsyningsselskabernes hjemmesider. Kommunerne rangeres efter gebyrets størrelse. Hvis gebyret ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, er kommunen placeret på sidstepladsen Mindre end 250 kr kr kr. 750 kr. eller mere Ingen oplysninger Kilde: Kommunale hjemmesider, forsyningsselskabers hjemmesider og Dansk Byggeri 19

71 Udbudspolitik Udbudspolitik Kommunerne er samlet set den største kunde for bygge- og anlægsbranchen. Hvert år igangsætter kommunerne for milliarder i nye bygninger, anlæg, renoveringer og vej- og parkydelser. Det bliver til rigtig mange udbud, og det er derfor vigtigt, at kommunerne sikrer optimale udbudsforhold. En klar politik på området er med til at sikre gode udbudsforhold. Selvom det ikke længere er et lovkrav at formulere en udbudspolitik, er det Dansk Byggeris klare anbefaling, at kommunalbestyrelsen gør det alligevel. Derved tager kommunen aktivt stilling til, hvad den ønsker at opnå med sine udbud. En udbudspolitik er en vigtig del af det politiske og strategiske arbejde med udbud og konkurrenceudsættelse. Udbudspolitikken fungerer både som et internt arbejdsredskab, der fastlægger kommunens principper og retningslinjer, og som et eksternt redskab for tilbudsbudsgivere og andre aktører, der får indblik i kommunens politik på området. Der findes ikke nogen fast skabelon for, hvad en udbudspolitik skal indeholde. Som et minimum bør den indeholde følgende, hvilket der også måles på i analysen: 2 En opdateret og tilgængelig udbudspolitik, hvor kommunalbestyrelsen aktivt tager stilling til de overordnede rammer, samt hvilket grundlag, kommunen ønsker at udbyde sine opgaver på. Fx om kommunen bruger kontrolbud, hvordan opgaver under tærskelværdierne udbydes mm 2 En flerårig strategi for kommende opgaver 2 Fyldestgørende information til virksomheder som ønsker at byde på kommunens opgaver. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser 83 kommuner har en opdateret politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver, 54 kommuner har formuleret en langsigtet strategi for kommende udbud. 72 kommuner har udarbejdet en vejledning eller lignende om sin udbudsproces UDBUDSPOLITIK I KOMMUNERNE, ANDEL KOMMUNER 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Ja Politik Strategi Information, vejledning Nej Ingen svar eller lignende Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet tre spørgsmål om kommunernes udbudspolitik, som danner baggrund for deres placering. Konkret er der blevet spurgt om kommunen har en formuleret politik på området, en strategi om hvilke opgaver, der skal sendes i udbud, og om der er udarbejdet vejledninger og supplerende information til de bydende. Ved hvert spørgsmål er det foretrukket, at de svarer "ja". Anm.: Tallene angiver antallet af kommuner Kilde: Dansk Byggeri "Klar og konkret udbudspolitik gør det nemmere for den enkelte virksomhed at vide, hvad der skal til for at byde på en opgave. I sidste ende sparer det virksomheder og kommuner for meget tid og misforståelser." - Dan Johansen, formand Dansk Byggeri Fyn 20

72 Arbejdsgaranti Udbudspolitik Kommunerne kan som bygherre anvende flere forskellige metoder til juridisk og økonomisk at sikre sig. En af metoderne, der er helt almindelig jf. AB92, er at stille krav om en arbejdsgaranti. Her stiller kommunen krav til leverandørens økonomisk formåen. Leverandøren skal have en bank eller finansieringsselskab til at stille garanti for, at leverandøren opfylder sin aftale, og garantien sikrer at der "lægges ud" for leverandøren, hvis denne misligholder aftalen. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunen nøje vurderer, hvornår en arbejdsgaranti er nødvendig eller hensigtsmæssig, og alene anvender dem ved større bygge- og anlægsprojekter med entreprisesummer over kr. Det er vigtigt, at kommunen er bevidst om, at den ved ukritisk at stille krav om garanti i virkeligheden risikerer at reducere konkurrencen og gøre livet surt navnligt for mindre virksomheder. De har ofte vanskeligt ved at få en økonomisk garanti, og det forhindrer dem i at være konkurrencedygtige på opgaven. Garantistillelse er siden finanskrisen blevet mere vanskeligt; omkostningerne til garantien er steget, så den samlede omkostning til garantier er vokset, og på mindre opgaver kan omkostningerne til garantien let være større end det, som garantien er værd. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser På tværs af kommunerne er der stor variation i, hvorvidt de stiller krav om arbejdsgaranti, og hvor høj bagatelgrænsen er, før dette krav træder i kraft. Mere end halvdelen af kommunerne stiller først krav, når opgaven overstiger kr. I den anden ende af skalaen stiller fire kommuner krav om arbejdsgaranti ved alle byggeprojekter. BELØBSGRÆNSE FOR ARBEJDSGARANTIER, ANTAL KOMMUNER Stiller aldrig krav Kilde: Dansk Byggeri kr. eller mere kr kr kr kr. 4 1 Ved alle projekter Ikke deltaget Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om den nedre grænse, for hvornår de kræver arbejdsgaranti. Jo højere grænsen er, des bedre er kommunen placeret. "Det er dyrt og besværligt for små og mellemstore virksomheder at få garantistillelse i banken. Kommunerne bør derfor være varsomme med at kræve garantier, da det afskærer mange virksomheder fra, at kunne byde på offentlige opgaver." - Jens Koefoed, formand Dansk Byggeri Bornholm 21

73 Dialogmøder Udbudspolitik Systematisk og regelmæssig kommunikation mellem kommunen og erhvervslivet er essentielt for at sikre et godt erhvervsklima. Dialogmøder med erhvervslivet er et godt redskab til dette. Her kan kommunen fremlægge sine fremtidige udbud, tidsplaner og hvad der ellers er relevant for virksomhederne. Det er også en god mulighed for at møde erhvervslivet i øjenhøjde. I undersøgelsen er dialogmøder udtryk for møder med bygge- og anlægsbranchen om bl.a. kommende udbud. Møderne giver virksomheden god mulighed for at planlægge langsigtet, og det giver kommunen et solidt forarbejde i udbudsfasen, som også kan sikre innovation i udbuddene. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser 81 kommuner afholder mindst et dialogmøde om året med interesserede virksomheder. Det er en stigning på fire kommuner i forhold til I den anden ende af skalaen er der én kommune, som aldrig afholder dialogmøder. Overordnet set holder kommunerne flere dialogmøder i år end sidste år. HVOR OFTE HOLDES DIALOGMØDER, ANTAL KOMMUNER Mindst én gang om året Mindst hvert andet år Sjældnere Aldrig Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om dialogmøder. Jo oftere de afholdes, des bedre er kommunen placeret. Ikke deltaget Kilde: Dansk Byggeri "Det er meget tilfredsstillende, at kommunerne holder regelmæssige dialogmøder med erhvervslivet om, hvad der skal laves, og hvordan det skal gribes an. Både virksomhederne og kommunen har glæde af at tale sammen og være på omgangshøjde med hinandens udfordringer og ønsker." - Steen Høygaard, chefkonsulent, Dansk Byggeri 22

74 Kædeansvar Udbudspolitik Kædeansvar betyder, at hovedentreprenøren hæfter for, at underentreprenører i alle led lever op til de løn- og ansættelsesvilkår, der er beskrevet i en arbejdsklausul i kontrakten. Dansk Byggeri advarer mod kædeansvar, da det gør det sværere for små- og mellemstore virksomheder at byde på en opgave. Overenskomsten indeholder regler om, at virksomhederne skal deltage i såkaldte 48-timersmøder, der har til formål at sikre, at der arbejdes på overenskomstmæssige vilkår. Kædeansvar kan udformes på flere måder. Kravene til arbejdsvilkår er de samme i alle situationer, men sanktionerne er forskellige. Den for hovedentreprenøren mest byrdefulde form er kædeansvar med økonomisk hæftelse. Det medfører normalt, at bygherren kan tilbageholde en del af entreprisesummen for at tilgodese berettigede krav fra medarbejdere hos hovedentreprenøren eller dennes underentreprenører. Kædeansvar risikerer at binde ellers uafhængige projekter sammen, ved at man som samarbejdspartner kan blive ramt af en anden virksomheds problemer, som stammer fra et andet projekt, som samarbejdspartneren deltager i. Kædeansvar er særlig uhensigtsmæssigt, da overenskomsterne på bygge- og anlægsområdet allerede har effektive redskaber, der sigter at rette op på netop de forhold, som man søger at adressere med kædeansvar. 2 Endvidere i overenskomstaftalerne på bygge- og anlægsområdet har parterne for perioden aftalt, at omgåelse af overenskomsten kan sanktioneres. Det betyder, at en hovedentreprenøren kan idømmes en bod, såfremt han er bekendt med, at en underentreprenør som tidligere er blevet dømt for et overenskomstbrud af grov karakter. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser, at flere kommuner anvender kædeansvar end i Blandt kommunerne med kædeansvar er der flest, som har kædeansvar med, hvor der er økonomisk hæftelse. I år er der 27 kommuner, som ikke anvender kædeansvar, mens der er 12 kommuner, som overvejer at indføre det. KÆDEANSVAR PÅ BYGGE- OG ANLÆGSOMRÅDET, ANTAL KOMMUNER Nej Kilde: Dansk Byggeri 12 Vi overvejer det Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om deres anvendelse af kædeansvar. Det foretrækkes, at kommunerne ikke anvender kædeansvar. Såfremt de har kædeansvar foretrækkes det, at det er uden økonomisk hæftelse. 22 Ja, uden økonomisk hæftelse 36 Ja, med økonomisk hæftelse 1 Ikke deltaget "Kædeansvar fordyrer byggeprocessen, er besværligt at administrere og er med til at holde små virksomheder ude af kommunale opgaver, da de har sværest ved at få kreditter i banken. Vi skal sikre ordentlige forhold på byggepladsen, men kædeansvar er ganske enkelt ikke svaret." - Torben Liborius, erhvervspolitisk chef Dansk Byggeri 23

75 Kontrol af kædeansvar Udbudspolitik Hvis en kommune mod Dansk Byggeris anbefalinger alligevel vælger at stille krav om kædeansvar eller arbejdsklausuler, er det vigtigt at have for øje, at det indgår som en aktiv del af konkurrencen og også lægger opgaver på kommunen. Det er derfor vigtigt at følge op og kontrollere, om kædeansvaret efterfølgende overholdes. Mange af Dansk Byggeris medlemmer oplever desværre, at det langt fra er tilfældet alle steder. Kontrollen kan bestå i kontrolbesøg enten som stikprøve eller rutinebesøg, hvor kommunen uden en nærmere mistanke eller begrundelse i øvrigt kræver, at leverandøren med få dages varsel skal fremkomme med redegørelser for løn- og arbejdsvilkår. Eller ved oprettelse af hotline, hvor borgere kan ringe ind ved mistanke. Disse kontrolforanstaltninger kan have store administrative omkostninger, der vil medvirke til en fordyrelse af bygge- og anlægsprojekter. Frem for omfattende kontrolmekanismer bør kommunen som bygherre have fokus på en kompetent byggeorganisation for på byggemøderne at være i tæt dialog med entreprenørerne om byggeriet, herunder om løn- og ansættelsesvilkår. Eller hvis kommunen absolut vil foretage egentlige kontrolbesøg, bør de som minimum være baseret på en risikobaseret tilgang, så man hovedsageligt kontrollerer højrisikovirksomheder og naturligvis ved konkret mistanke om brud på kædeansvaret. 2 Analysen viser Se mere på erhvervsvenlighed.dk Kommunerne fører tilsyn på meget forskellig vis med kædeansvar. I år er der 70 kommuner, som tjekker op via byggemøder ved begrundet mistanke eller slet ikke har kædeansvar og derfor ikke behov for kontrol. Der er 19 kommuner, som kontrollerer via stikprøvekontrol eller en anmeldeordning. Der er otte kommuner, som enten har ekstern til at kontrollere eller slet ikke kontrollerer det indførte kædeansvar. Kædeansvar er ikke vejen til ordnede forhold på byggepladsen. Leverandører og underleverandører, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, opfylder allerede arbejdsklausulen. Kontrol og sanktioner bør alene ske i det fagretlige system, herunder ved Arbejdsretten - Lise Bernth, advokat, Dansk Byggeri KONTROLFORANSTALTNINGER FOR KÆDEANSVAR, ANTAL KOMMUNER Tjekker op via byggemøder, ved begrundet mistanke eller anvender slet ikke kædeansvar 19 Stikprøvekontrol eller anmeldeordning 8 1 Regelmæssig kontrol ved ekstern kontrolenhed eller intet tilsyn Ikke deltaget Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et spørgsmål om deres håndhævelse af kædeansvar. Det foretrækkes, at kontrolforanstaltningerne gennemføres på byggemøder og ellers er så små og falder så naturligt som muligt. Anm.: Hvis kommunerne har flere kontrolforanstaltninger, er de rangordnet efter den, som Dansk Byggeri mindst foretrækker, hvilket er regelmæssig ukritisk kontrol af ekstern kontrolenhed eller overhovedet intet tilsyn. Kilde: Dansk Byggeri 24

76 Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Udbudspolitik Uddannelsesklausuler bruges i udbud til at stille krav til entreprenøren om at ansætte en eller flere lærlinge på et bestemt projekt. Som udgangspunkt kan det lyde ganske fornuftigt, men i praksis er uddannelsesklausulerne tunge at administrere både for bygherrer, rådgivere og entreprenører. Lærlingekrav i udbud kan få virksomhederne til at vente med at ansætte lærlinge, til de ved om de har vundet opgaven, og dermed brydes det traditionelle lærlingeflow i virksomhederne. Uddannelsesklausuler er en meget isoleret og unuanceret metode at arbejde med lærepladser på, og Dansk Byggeri mener, at partnerskabsaftaler er en bedre vej. Partnerskabsaftaler er et forpligtende samarbejde, der indgås mellem Dansk Byggeri, kommunen, den lokale erhvervsskole og eventuelt faglige organisationer samt andre erhvervsorganisationer. I partnerskabsaftalerne er beskæftigelse og uddannelse i centrum. Det resulterer i samarbejde på mange områder, men især flere lærepladser og tiltrækning af flere unge til erhvervsuddannelserne. 2 Se mere på INDGÅEDE PARTNERSKABSAFTALER ELLER ANVENDELSE AF UDDANNELSESKLAUSULER Partnerskabsaftaler er frivillige aftaler hvor: 2 Parterne forpligter sig til at samarbejde om at skabe lærepladser 2 Samarbejdet mellem parterne er fleksibelt og indsatser tilpasses lokale udfordringer 2 Der i fællesskab ydes en ekstra indsats for at motivere flere unge til at vælge en uddannelse i bygge- og anlægsbranchen 2 Alle virksomheder og bygge- og anlægsprojekter er i spil ikke kun det offentliges Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser 41 kommuner har indgået partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri, mens yderligere fem kommuner er i dialog om det. Modsat anvender 52 kommuner uddannelsesklausuler. Især sønderjyske kommuner har indgået partnerskabsaftaler, mens de slet ikke har vundet indpas på Fyn. Har partnerskabsaftale Dialog om partnerskabsaftale Ingen partnerskabsaftale Kilde: Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Kommunerne er rangordnet efter deres brug af partnerskabsaftaler. Det foretrækkes, at kommunerne anvender partnerskabsaftaler, og at de derfor ikke anvender uddannelsesklausuler. Kommuner der ikke har en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri eller er i dialog om partnerskabsaftale er placeret bagerst. "Flere faglærte kommer ikke af sig selv. Det er et langt sejt træk, som vi ikke kan klare alene. Reformerne på beskæftigelsesområdet, i grundskolerne og erhvervsuddannelserne gør det dybt nødvendigt, at vi samarbejder på tværs af systemerne. Noget af det mest værdifulde i partnerskaberne er netværkene af centrale fagpersoner." - Helene Høj, konsulent, Dansk Byggeri 25

77 Antal erhvervsuddannede Arbejdsmarked og uddannelse De faglærte er kernearbejdskraften i bygge- og anlægsbranchen og udgør ca. 60 procent af de beskæftigede. Branchen uddanner dem selv, og byggeriet er uddannelsessted for ca lærlinge, hvilket svarer til omkring 24 procent af dem, der er i gang med en klassisk erhvervsuddannelse. På trods af, at bygge- og anlægsbranchen har været flittig til at tage lærlinge og uddanne arbejdskraft, så vil der mangle faglærte i 2025 inden for bygge- og anlægsbranchen, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Bygge- og anlægsbranchen er blandt de brancher, der er meget afhængige af, at der er kvalificeret faglært arbejdskraft til rådighed. Det er derfor afgørende, at udviklingen vendes, hvis branchen fortsat skal kunne producere det, som efterspørges, samt skabe jobs og vækst. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Spredningen i antallet af erhvervsuddannede på tværs af kommunerne er stor. På landsplan udgør de faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen 4,6 % af de årige. 16 kommuner har mindre end 4 % erhvervsuddannede inden for bygge- og anlægsbranchen, mens 21 kommuner har mere end 6 %. Geografisk set er der markant færre erhvervsuddannede i storbyerne og i Nordsjælland. Dette faktum kan bl.a. være betinget af mange uddannelsestilbud, høj gymnasiefrekvens og højere boligomkostninger. Kommunerne spiller en afgørende rolle i at gøre det mere attraktivt for unge mennesker at vælge en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiet. Det er helt centralt, at kommunerne prioriterer og sætter samarbejdet med erhvervslivet i system. Dette kan gøres på mange forskellige måder, bl.a. besøg på byggepladser, praktik, brobygning mm. 2 ERHVERVSUDDANNEDE INDEN FOR BYGGE OG ANLÆG I FORHOLD TIL BEFOLKNINGEN (15-69 ÅR) Vi kommer til at stå med en massiv mangel på faglært arbejdskraft, hvis der ikke gøres noget aktivt for at vende udviklingen. Kommunerne spiller en afgørende rolle ved at have en skolepolitik, hvor unge mennesker får et større kendskab til de spændende job og muligheder, der er i byggeriet - Ole Bæk Pedersen, formand Dansk Byggeri Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Mere end 6 % 5,5-6 % 5-5,5 % 4,5-5 % 4-4,5 % Under 4 % Sådan har vi gjort Tal fra Danmarks Statistik om befolkningens højest gennemførte uddannelse er anvendt til at beskrive antallet af erhvervsuddannede som andel af kommunens samlede befolkning i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Jo større en andel af faglærte, jo bedre placering får kommunen i rangordenen. Kommunernes samlede placering findes som en vægtet rangorden, hvor faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen vægter tungere end andre faglærte. 26

78 Erhvervsfrekvens Arbejdsmarked og uddannelse Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes muligheder for at overleve og vokse. I takt med at flere virksomheder så småt oplever besvær med at besætte visse jobfunktioner, er det ekstremt vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, at der er bred adgang til kvalificeret arbejdskraft, hvilket belyses i denne parameter. En stor og veluddannet arbejdsstyrke er forudsætningen for, at virksomhederne fortsat kan udvikle sig. Derfor skal vi sikre et samfund, hvor det altid kan betale sig at arbejde og hvor uddannelse, arbejdsmarked og arbejdsmiljø går op i en højere enhed. Som det kan ses i analysen, så varierer erhvervsfrekvens meget alt efter, hvor i landet man befinder sig. Især i yderområderne er den mærkbart lavere flere steder, hvilket gør det mindre attraktivt at drive virksomhed i disse områder. Der hviler altså en stor opgave for især yderkommunerne i at formidle den nødvendige arbejdskraft samt være et tiltrækkende sted at arbejde og bo. 2 ERHVERVSFREKVENSEN I 2015 Analysen viser Se Se mere på på erhvervsvenlighed.dk Den gennemsnitlige erhvervsfrekvens er på 74,7 % af befolkningen. Variationen på tværs af landet er dog stor. Specielt i de større byer samt yderområder er erhvervsfrekvensen lavere, mens Midt- og Vestjylland samt et større område omkring hovedstaden oplever en stor deltagelsesgrad på arbejdsmarkedet. I universitetsbyerne kan unge under uddannelse være med til at trække erhvervsfrekvensen ned. Mindst 80 % 77,5-80 % 75-77,5 % 72,5-75 % Mindre end 72,5 Kilde: Danmarks Statistik "En kommune med høj erhvervsfrekvens har en stor arbejdsstyrke, hvilket gør det nemmere for virksomhederne at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at kommunerne bliver bedre til at fastholde befolkningen i arbejdsstyrken." - Nura Deveci, økonomisk konsulent, Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Vi anvender erhvervsfrekvensen. Kommunerne rangordnes således, at kommunen med den højeste erhvervsfrekvens opnår den højeste placering. Denne parameter vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på den. 27

79 Ledighed Arbejdsmarked og uddannelse Her beskrives to parametre. Landtidsledighed og nyledige tilbage i arbejde. Analysen viser Se mere på erhvervsvenlighed.dk Ledigheden er faldet de seneste år i takt med, at det går bedre med økonomien. På trods af dette er der stadig mange jobparate, som står uden for arbejdsfællesskabet. Dette er et stort problem. Både for de virksomheder som i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft, men i lige så høj grad for den enkelte, som mister muligheden for at forsørge sig selv. Erfaringer viser, at jo længere tid en person går ledig, jo sværere er det at komme i varig beskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at kommunen fører en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor jobcenteret løbende er i kontakt med det lokale erhvervsliv om behovet for arbejdskraft. Analysen viser, at % er i beskæftigelse 12 måneder efter de blev ledige i ca. halvdelen af kommunerne. Kun seks kommuner har fået mindre end 40 procent af de nyledige tilbage i arbejde indenfor 12 måneder. Modsat har 13 kommuner fået mindst halvdelen af de nyledige tilbage i arbejde indenfor 12 måneder. Der er stor forskel på andelen af langtidsledige i kommunerne. I 16 kommuner udgør de langtidsledige over 30 % langtidsledige blandt de ledige, mens der i 20 kommuner er under 20 % langtidsledige. Gennemsnittet for hele landet er knap 26 % langtidsledige. Bygge- og anlægsbranchen vil komme til at mangle arbejdskraft fremadrettet, så det er vigtigt, at der bliver gjort en stor indsats for at få så mange som muligt væk fra passiv forsørgelse og tilbage i beskæftigelse. 2 ANDEL NYLEDIGE I ARBEJDE EFTER 12 MÅNEDER, ANTAL KOMMUNER 50 GENNEMSNITLIG ANDEL LANGTIDSLEDIGE I Mindre end 40 % 40 % til mindre end 45 % Kilde: og Dansk Byggeri 45 % til mindre end 50 % % eller mere Sådan har vi gjort For langtidsledigheden er der anvendt tal fra www. jobindsats.dk, som beskriver antallet af langtidsledige (mindst 80 procent ledighed inden for de seneste 52 uger) personer i forhold til kommunens antal af bruttoledige personer. Der er anvendt et gennemsnit af kommunernes månedlige langtidsledighed i Under 20 % 20-22,5 % 22,5-25 % 25-27, 5 % 27, 5-30 % Mere end 30 % Kilde: og Dansk Byggeri For nyledigheden er der også anvendt tal fra www. jobindsats.dk, der beskriver andelen af beskæftigede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 12 måneder efter de blev ledige, som andel af kommunens samlede antal nyledige personer fra pågældende periode. Der er anvendt tal for senest tilgængelige årsperiode, som er personer, der er blevet ledige i 1.kvt. 4.kvt De kommuner, der har en stor andel nyledige i arbejde indenfor 12 måneder, bliver placeret bedst. 28

80 Udviklingen i befolkningen Kommunale kendetegn Befolkningstilvækst er en vigtig forudsætning for at kunne skabe vækst og opretholde velstandsniveauet i den enkelte kommune. I øjeblikket ser vi en urbanisering til især de største byer, hvilket er et problem for virksomheder placeret i "fraflytterkommuner". Indbyggertallet svinder ind, og det bliver sværere for virksomhederne at få den rette arbejdskraft. Følgen er, at markedet i nærområdet også svinder ind. Alt i alt en rigtig skidt cocktail for at sikre gode erhvervsforhold. Derfor handler det om at fastholde og tiltrække borgere til kommunen. Her kan kommunerne gøre sig attraktive for nye tilflyttere ved for eksempel at sikre gode skoler, daginstitutioner og gå i dialog med borgerne, så de ved, hvad kommunen kan tilbyde. 2 UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGEN FRA 2016 TIL 2020 Analysen viser Analysen viser, at befolkningen i høj grad rykker mod de større byer. Det er særligt hovedstadsområdet og det østjyske bybånd, der vil vokse i de kommende år. Befolkningstilvæksten i byerne sker på bekostning af de mindre byer og landområderne, hvor mange områder i de kommende år vil opleve et fald i antallet af borgere. Således forventes det, at 16 kommuner vil opleve et fald i befolkningen frem mod 2020, og i ni af kommunerne vil befolkningsfaldet være mere end 1 %. Se mere på erhvervsvenlighed.dk Selvom yderkommunerne kæmper med vigende befolkningstal, skal man ikke overse kommunernes potentiale. Det handler om at skabe det rette mix, så man både har attraktive bosætningsmuligheder, god fysisk og digital infrastruktur samt gunstige rammevilkår for erhvervslivet. - Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent, Dansk Byggeri Over 2,5 % -1 til 0 % 1 til 2,5 % -2,5 til -1 % 0 til 1 % Under -2,5 % Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort På baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning rangordnes kommunerne således, at kommunen med størst procentvis fremgang i indbyggertallet fra 2016 til 2020 opnår den bedste placering. Denne parameter vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på den. 29

81 BNP i kommunerne Kommunale kendetegn Halvdelen af den samlede værdi, der bliver skabt i Danmark, skabes i 17 kommuner. Selvom det er naturligt, at de store byer er drivkraften for en stor del af væksten og velstanden i Danmark, så er det ikke nogen naturregel, at det kun er i de store byer, at man kan skabe vækst. Som analysen bl.a. viser, er der flere mindre byer, som har knækket koden og har høje BNP-tal. Fx har en kommune som Ringkøbing-Skjern et BNP pr. indbygger på over kr., mens kommuner som Næstved og Slagelse har et BNP pr. indbygger på under kr. I en tid med bekymring for at Danmark knækker i to, er det ekstra vigtigt, at alle kommuner prioriterer at skabe gode erhvervsforhold, så der kan komme yderligere gang i værdiskabelsen i hele landet. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Analysen viser store regionale forskelle i BNPniveau pr. indbygger. Især kommunerne i hovedstadsregionen oplever højere BNP pr. indbygger, hvilket blandt andet ses ved, at otte ud af top-ti kommunerne er kommuner fra Region Hovedstaden. Der er dog også kommuner i resten af landet, som har et højt BNP pr. indbygger. Fra 2013 til 2014 havde 31 kommuner en negativ vækst i BNP pr. indbygger, mens 63 kommuner oplevede en positiv vækstrate. Dertil havde 24 kommuner i 2014 et BNP pr. indbygger, der var større end landsgennemsnittets, mens der var hele 70 kommuner med et mindre BNP (der er ikke data for de resterende fire kommuner). BNP PR. INDBYGGER I KOMMUNERNE, 2014 Mere end kr kr kr kr. Op til kr. Ingen oplysninger Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Der er anvendt de endelige BNP-tal for 2014, som er de seneste, der er kommunalt fordelte. Disse er taget i forhold til antallet af indbyggere den 1. juli For Læsø, Samsø, Ærø og Fanø er BNP ikke tilgængeligt, og de tæller derfor ikke med i rangordenen. Denne parameter vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på den. 30

82 Kommunale investeringer Kommunale kendetegn Kommunernes investeringer er med til at sikre samfundets rammer i form af god lokal infrastruktur og en velfungerende offentlig bygningsmasse. Det er vigtigt, at kommunerne bevarer, udbygger og fornyer i tilstrækkeligt omfang, så samfundets kapital i bygninger og infrastruktur bevares. Ellers er forudsætningen for holdbar vækst ikke til stede. Kommunerne har et stort investeringsbehov, hvis de skal sikre moderne rammer om fremtidens samfund. Samtidig bør kommunerne sørge for at vedligeholde deres veje og bygninger løbende, da vedligeholdelse er markant billigere end genopretning. Når kommuner investerer i nye bygninger og veje er det vigtigt, at de også har blik for holdbare og solide vedligeholdelsesplaner. Alt for mange kommuner afsætter desværre ikke de fornødne midler til vedligeholdelse. Kommunernes midler til vedligeholdelse er dog også bestemt af statens fastsatte ramme for anlægsniveauet, der aftales årligt mellem Finansministeriet og KL. På trods af dette, er der stadig stor forskel i, hvor meget kommunerne vælger at investere, hvilket analysen også viser. 2 INVESTERINGER I BYGGE OG ANLÆG PR. INDBYGGER, ANTAL KOMMUNER Under kr kr kr. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Det er analyseret, hvor store de kommunale investeringer i byggeri- og anlæg har været i forhold til befolkningen i kommunen. Der er taget udgangspunkt i de kommunale regnskaber for 2013, 2014 og 2015, idet et gennemsnit af de tre år er benyttet kr kr. Over kr. Analysen viser Gennemsnitligt har kommunerne over de seneste tre år investeret kr. i bygge- og anlægsprojekter pr. indbygger, hvilket er lidt lavere end sidste år. Omfanget af investeringerne varierer kraftigt kommunerne imellem. Kommunen med det største investeringsniveau har over de seneste tre år anvendt kr. pr. indbygger pr. år, hvilket er knap 11 gange mere end kommunen med færrest investeringer. Samtidig er der en tendens til, at det er de mindste kommuner samt kommuner placeret i hovedstadsområdet, der gennem de seneste tre år har investeret flest penge. Se mere på erhvervsvenlighed.dk "Attraktive byer kræver velfungerende veje, broer og offentlige bygninger, der er vedligeholdte. Selvom kommunerne melder om pressede budgetter, er det afgørende fortsat at have fokus på at udbygge og vedligeholde bygninger og infrastruktur." - Niels Hansen, formand i Dansk Byggeri Midtog Vestjylland 31

83 Byggetilladelser Kommunale kendetegn Omfanget af byggetilladelser er udtryk for dynamikken i lokalområdet. Det viser blandt andet, hvor attraktiv kom- munen er for de borgere og virksomheder, som gerne vil bosætte sig eller investere i kommunen. 2 BYGGETILLADELSER I 2015, M² PR INDBYGGERE Analysen viser Se mere på erhvervsvenlighed.dk Antallet af byggetilladelser varierer kraftigt på tværs af kommunerne. I kommunen med mest erhvervsbyggeri blev der i 2015 givet tilladelse til m² pr indbyggere. Gennemsnitligt blev der givet tilladelse til knap 550 m² pr indbyggere. Samme tendenser ses inden for boligbyggeriet. I den mest byggeivrige kommune blev der givet tilladelse til godt m² pr indbyggere, mens gennemsnittet var på godt 350 m² pr indbyggere. Den dårligst placerede kommune inden for boligbyggeri gav blot tilladelse til, at der blev bygget 40 m² pr indbyggere. Mindst m² m² m² m² m² Op til 300 m² Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Figuren demonstrerer, at der bygges flest m² pr indbygger i de jyske kommuner. Det indikerer, at der bygges primært til landbruget. M² BYGGETILLADELSER PR INDBYGGERE Anm.: Figuren viser både byggetilladelser til boligbyggeri og til erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Gennemsnit for hele landet Sådan har vi gjort På baggrund af antallet af m² kommunen har givet tilladelse til, rangordnes kommunerne således, at kommunen med flest tilladte bolig- og erhvervs m² set i forhold til indbyggertallet i kommunen opnår den højeste placering inden for boligbyggeri. Denne parameter vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på den. Det er vigtigt, at kommunerne gør det så nemt som muligt for virksomheder og borgere, at bosætte sig eller investere i kommunen. - Louise Pihl, underdirektør, Dansk Byggeri 32

84 Udviklingen i antallet af virksomheder Kommunale kendetegn Kommunernes indflydelse på antallet af virksomheder er på kort sigt begrænset. På den lange bane spiller kommunerne en nøglerolle i at skabe et miljø, som på den ene side er attraktivt og kan tiltrække og skabe nye virksomheder, og på den anden side formår at fastholde de eksisterende virksomheder og give dem mulighed for vækst. Dette kan gøres på mange måder. Eksempelvis har nogle kommuner lavet en fælles indgang for iværksættere og virksomheder, så de kun behøver at henvende sig ét sted med alle typer spørgsmål og ansøgninger. Det er vigtigt at alle kommuner, uanset størrelse, kan være et attraktivt sted at drive virksomhed, og at det betaler sig at gøre en forskel for erhvervslivet. 2 Se mere på erhvervsvenlighed.dk Analysen viser Fra 2014 til 2015 er der på landsplan kommet knap virksomheder til. Det svarer til, at der er startet 3,1 virksomheder pr indbyggere. I København er der kommet nye virksomheder til, svarende til 4,0 virksomheder pr indbyggere efterfulgt af Aarhus med knap virksomheder. Gentofte ligger højest, når man kigger på udviklingen af antal virksomheder pr. indbyggere, den er nemlig på 8,7 virksomheder pr indbyggere. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF VIRKSOMHEDER PR INDBYGGERE Over Under 1 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Vi har set på udviklingen i antallet af CVR-numre over den af Danmarks Statistik fastlagte bagatelgrænse (som sikrer, at ikke for mange CVR-numre uden aktivitet medtages) fra tredje kvartal 2014 til tredje kvartal Dette er sat i forhold det gennemsnitlige antal indbyggere i perioden fra tredje kvartal 2014 til tredje kvartal Denne parameter vægter halvt, da kommunen ikke har direkte indflydelse på den. "Kommunen er typisk den myndighed, byggevirksomheder oftest er i kontakt med, og den spiller derfor en afgørende rolle i at sikre gode erhvervsforhold, der gør det attraktivt for virksomheder at etablere sig." - Steen Koch Rasmussen, formand i Dansk Byggeri Lolland-Falster 33

85 Vil du vide mere? På kan du læse mere om analysen. Her kan du se kommunernes individuelle placering på et interaktivt landkort og granske data, der ligger til grund for din kommunes placering samtidig med, at du kan finde rangordenen for alle parametre. Du vil også kunne finde et teknisk baggrundsnotat, hvis du vil vide mere om beregningen af de enkelte parametre og det metodiske setup for analysen. 2 KONTAKTOPLYSNINGER For erhvervspolitiske spørgsmål Torben Liborius Erhvervspolitisk chef Telefon For arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål Louise Pihl Underdirektør Telefon Morten Kamp Thomsen Erhvervspolitisk konsulent Telefon For tekniske spørgsmål Nura Nursen Deveci Økonomisk konsulent Telefon

86 35

87 Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, Telefon , Juni 2016

88 Bilag: 7.2. Sammenligning tidligere år Norddjurs.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

89 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2016 Resultat for Norddjurs Byggesagsbehandling Skatter og afgifter Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Erhvervsaffald Udbudspolitik Arbejdsmarked og uddannelse Kommunale kendetegn Parameter Sagsbehandlingstid N/A Gebyrstørrelse Offentliggjorte konkrete mål Dækningsafgift Udviklingen i dækningsafgiften Grundskyld * 91 Indkomstskat Udlicitering på tekniske områder Udvikling i udlicitering på tekniske områder Kommunale entreprenør- og materielgårde Tilgængelighed og åbningstider Gebyrer Administrationsgebyr Udbudspolitik Arbejdsgarantier Dialogmøder Kædeansvar Kontrol af kædeansvar Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Erhvervsuddannede Erhvervsfrekvens Langtidsledighed Nyledige i arbejde N/A Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udviklingen i antallet af virksomheder Samlet placering Anm.: * Angiver en sidsteplads. Ikke alle parametre er beregnet på samme måde i 2015 og Der henvises til de tekniske baggrundsnotater på

90 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2016 Resultat for Norddjurs Byggesagsbehandling Skatter og afgifter Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Erhvervsaffald Udbudspolitik Parameter Sagsbehandlingstid dage Gebyrstørrelse, enfamiliehus 0 0 kr. i timen i 2016 Gebyrstørrelse, landbrug 0 0 kr. i timen i 2016 Gebyrstørrelse, fabrik 0 0 kr. i timen i 2016 Gebyrstørrelse, etage 0 0 kr. i timen i 2016 Offentliggjorte konkrete mål, boliger arbejdsdage Offentliggjorte konkrete mål, erhverv arbejdsdage Dækningsafgift 0 0 promille Udviklingen i dækningsafgiften 0 0 promillepoint Grundskyld promille Indkomstskat 25,1 25,6 procent Udlicitering på tekniske områder 56,8 50,6 procent Udvikling i udlicitering på tekniske områder 26,2 20,1 procentpoint Kommunale entreprenør- og materielgårde 1,45 1,33 ansatte pr indbyggere Tilgængelighed og åbningstider, Samlet åbningstid / antal kommuner 114:30 114:30 åbne timer pr. uge pr. kommune Tilgængelighed og åbningstider, Erhversvenlighed af åbningstid 51:00 51:00 erhvervsvenlige timer pr. uge Tilgængelighed og åbningstider, Kommuner med i samarbejde 2 2 antal kommuner Tilgængelighed og åbningstider, Antal pladser pr. kommune 5,5 5,5 pladser pr. kommune Gebyrer, pris vægtet gennemsnit af cases, kr. Gebyrer, model Ja Ja Mulighed for betaling pr. gang Administrationsgebyr 0 Ikke offentliggjort kr. Udbudspolitik, opdateret politik Ja Ja Udbudspolitik, langsigtet strategi Ja Ja Udbudspolitik, udarbejdet information mv. Ja Ja Arbejdsgarantier Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Dialogmøder Mindst én gang om året Mindst hvert andet år Kædeansvar Ja, uden økonomisk hæftelse men Ja, uden økonomisk hæftelse men med andre kontraktlige krav Kontrol af kædeansvar Vi fører tilsyn på anden vis Vi fører tilsyn ved begrundet mistanke Arbejdsmarked og uddannelse Kommunale kendetegn Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler Partnerskab Partnerskab Erhvervsuddannede, bygge og anlæg 6,3 6,3 procent Erhvervsuddannede, ikke bygge og anlæg 33,5 33,8 procent Erhvervsfrekvens 72,0 71,9 procent Langtidsledighed 21,9 18,4 procent Nyledige i arbejde 47,8 42,9 procent Udviklingen i befolkningen -0,3 1,7 procent fra BNP i kommunerne kr. pr. indbygger Kommunale investeringer kr. pr. indbygger Byggetilladelser, boliger m² pr indbyggere Byggetilladelser, virksomheder m² pr indbyggere Udviklingen i antallet af virksomheder 0,1 0,5 virksomheder pr indbyggere

91 Bilag: 9.1. INFO til byrådene juni 2016.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 10. august Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 95002/16

92 Her er Østjylland i 2018 Vigtig information om indsatsen for Østjylland i Business Region Aarhus i Østjylland er et attraktivt investerings- og bosætningsområde, og i 2018 skal landsdelen blive endnu mere attraktiv målt på omfanget af investeringer, antal virksomheder og borgere. Det er Business Region Aarhus målsætninger for arbejdet i Vi arbejder fortsat på udvidelsen af E45 og generelt for, at kommende investeringer i infrastruktur styrker mulighederne for vækst og udvikling i hele Business Region Aarhus. Vi er i gang med at skabe et stærkt og samlet Østjylland med politisk gennemslagskraft en byregion som kan bidrage til væsentlig vækst både i Østjylland og i hele landet. Business Region Aarhus indsats i 2017 sker uden budgetudvidelser; dvs. at budgettet fortsat er 10 kr./borger. Vi vil i 2017 arbejde sådan her: Vi vokser med øget konkurrenceevne og vækst Vi arbejder for at udbygge vores sammenhængende byregion gennem øget konkurrence og vækst. Målet er, at vi bidrager endnu mere til dansk vækst og udvikling i 2018 målt på værdiskabelse og eksport. Derfor har vi fokus på udviklingen af infrastruktur i Østjylland. Udvidelsen fra 4 til 6 spor på Østjyske Motorvej E45 er fortsat højt prioriteret. Vi arbejder for en udvidelse fra fire til seks spor på den mest belastede strækning mellem Skanderborg og Aarhus og på, at der laves en masterplan for udbygningen af resten af strækningen fra Vejle til Randers. Vi arbejder for, at der udarbejdes en national vækststrategi for Business Region Aarhus. Derfor vil vi over for staten, virksomheder og borgere dokumentere, at Business Region Aarhus er en sammenhængende byregion, og vi vil belyse og analysere potentialerne for vækst og udvikling i vores byregion. Dermed understøtter vi også vores rolle som vækstdriver i Danmark. Byrådet kan få præsenteret en dugfrisk og endnu ikke offentliggjort analyse af Business Region Aarhus internationale konkurrenceevne i efteråret 2016.

93 Mobilitetskommissionen har i juni 2016 afleveret sine anbefalinger, så vi kan få overblik over projekter, som er strategisk vigtige for mobiliteten i Østjylland både på kort og lang sigt. Det vil blive vores rettesnor i forhold til infrastrukturinvesteringer. Mobilitetskommissionen er nedsat af Business Region Aarhus, og der samarbejdes med Transportministeriet i forhold til det faktuelle indhold. Vi vil sikre, at den overordnede planlægning prioriteres sådan, at vores udviklingsmuligheder er stærkest. Vores afsæt er den fælles vision og planprincipper for vores byregion, der blev udarbejdet i foråret 2016, og fokus er fremadrettet at omsætte visionen til fysisk planlægning i kommunerne. Lokalforankret vækst er væsentlig. Derfor arbejder vi med at undersøge og dokumentere, hvordan en række konkrete tiltag fungerer i forskellige lokale kontekster i de 12 kommuner på plan-, beskæftigelses- og erhvervsområdet. Business Region Aarhus forventer at være et frikommunenetværk i Et internationalt perspektiv Østjylland skal markere sig positivt og attraktivt blandt europæiske byregioner. Den høje koncentration af uddannelser, forskning og innovationsmiljøer (bl.a. Aarhus Universitet, VIA University College m.fl.) er i denne forbindelse afgørende for udvikling og vækst. Vi skal blive klogere på, hvilke muligheder og fordele internationale koncerner kan få ved at vælge at placere sig i Business Region Aarhus. Kommunerne etablerer et erfaringsudvekslings-netværk og sikrer en styrket koordination mellem Vestdansk Investeringsfremme, Invest in Denmark og kommunerne i Business Region Aarhus. Derudover arbejdes der på konkrete samarbejdsaftaler med forsknings- og uddannelsesinstitutionerne om konkrete erhvervsmæssige tiltag. Vægt bag ord og handlinger Business Region Aarhus skal have endnu større national og international gennemslagskraft gennem samarbejdspartnere og ambassadører. Det sker ud fra devisen, at fællesskab og kritisk masse giver vægt bag ord og handlinger. Vi inviterer løbende til dialog om samarbejdsprojekter med østjyske og nationale beslutningstagere. Eksempler på dialogmøder er ØSTJYSK TOPMØDE den 31. oktober 2016, Christiansborg-møder med folketingsmedlemmer valgt i Business Region Aarhus og vedvarende dialog med erhvervsliv, organisation og ikke mindst de 12 byråd. Vi indgår i samarbejder med erhvervslivet, RAR Østjylland samt nationale og internationale business regioner. Konkret igangsætter genbrugsselskaber og kommuner i Business Region Aarhus i samarbejde med Dansk byggeri en analyse af forskellige modeller, der kan lette virksomhedernes adgang til genbrugspladserne i Østjylland. Og Byrådene i de Business Region Aarhus kommuner (hvor garantistillelse aktuelt iværksættes ved anlægsprojekter under 1 mio. kr.) vurderer, om entreprenører først skal stille økonomisk sikkerhed for en arbejdsopgave for en kommune, når entreprisesummen overstiger kr. Fælles identitet og lokale forskelligheder Vores byregion skal i 2018 fremstå som et endnu mere attraktivt investerings- og bosætningsområde målt på omfanget af investeringer samt antal virksomheder og borgere. Derfor udvikler vi videre på den fælles markedsføring af Business Region Aarhus på turismeområdet, så kendskabet til destinationerne i Østjylland er øget med 5 % i 2018 i forhold til Østjylland bliver markedsført som én destination gennem fortællinger, viden og events. Det sker bl.a. gennem Internet Week Denmark og Iværksætterevents. På den måde arbejder vi for at styrke den nationale og internationale markedsføring af Business Region Aarhus til gavn for alle 12 kommuner.

94 Udvikling med afsæt i styrkepositioner Business Region Aarhus skal gøre sine styrker til potente muligheder. Derfor tager vi afsæt i at styrke erhvervsområder, hvor vi allerede står særligt stærkt. Det er: Fødevareklyngen, IKT/smarte fællesskaber og produktion/viden. De konkrete initiativer på de tre områder ses her: Indsatsområder og konkrete initiativer I oktober 2016 vil vi i den politiske ledelse i Business Region Aarhus drøfte, hvordan vi kommer videre med Fødevareklyngen, IKT/smarte fællesskaber og samarbejdet mellem produktionsvirksomheder og videninstitutioner. Business Region Aarhus strategi Østjylland Arbejder For Danmark beskriver, hvordan vi markedsfører vores fælles byregion og varetager byregionens politiske interesser. Her er også en uddybning af de strategiske spor, vi arbejder på at realisere i samarbejde med en række østjyske beslutningstagere. Læs mere her: Østjylland arbejder for Danmark Med venlig hilsen Borgmestrene i Business Region Aarhus Nils Borring / Favrskov Kommune, Kirsten Terkilsen /Hedensted Kommune, Peter Sørensen / Horsens Kommune, Jan Petersen / Norddjurs kommune, Uffe Jensen / Odder Kommune, Claus Omann Jensen /Randers Kommune, Marcel Meijer / Samsø Kommune, Steen Vindum / Silkeborg Kommune, Jørgen Gaarde /Skanderborg Kommune, Claus Wistoft / Syddjurs Kommune, Torsten Nielsen / Viborg Kommune, Jacob Bundsgaard / Aarhus Kommune