Skab bedre resultater Deep democracy (dd) - beslutsningsproces 4.trin O M

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skab bedre resultater Deep democracy (dd) - beslutsningsproces 4.trin O M"

Transkript

1 Skab bedre resultater Deep democracy (dd) - beslutsningsproces 4.trin T D A O M K E R I

2 Indhold En dilemmaøvelse til at gennemføre demokratiske beslutningsprocesser i grupper. Metoden henvender sig til de undervisere og elevgrupper, som ønsker en høj grad af inklusion og gerne vil anerkende, at også synspunkter, der afviger fra flertallets og fra en gruppes flertalsdemokratiske beslutning, kan rumme viden, indsigt, erfaring og pointer, som kan være til gavn for fællesskabet. Et mindretals nej til et flertals ja kan rumme mening og visdom, som nemt kan blive overset eller glemt, når flertallet har truffet en beslutning. DD -beslutningsprocessen i 4 trin inddrager mindretallets pointer og visdommen i de afvigende synspunkter. Formål At involvere alle deltagere i den demokratiske proces og opnå større tilslutning/ ejerskab/ til og forpligtelse til at realisere beslutningen. At fremme lydhørhed, nysgerrighed og den enkeltes lyst til at deltage, fordi man bliver hørt og taget alvorligt. At anerkende alles bidrag uanset hvor ureflekteret eller negativt det kan forekomme at være. At styrke fællesskabets muligheder for at handle. Fag Alle Alle fag, projekter og aktiviteter hvor eleverne har mulighed for at få indflydelse enten ved blot at blive hørt eller ved at være direkte involveret i og medansvarlige for beslutningers forløb og/eller resultat. Tidsforbrug Fra 10 minutter til flere timer! Materialer Bilag: Lærerark De første gange klassen prøver denne fremgangsmåde kan man eventuelt have en oversigt på tavlen samt en kort manual med de 4 trin, så alle kan huske og følge med i rækkefølgen

3 og hvilke elementer, der indgår under hvert trin. Det kan også være godt for mødeleder (lærer eller elev) at have noteret de konkrete formuleringer af spørgsmål. Beskrivelse Beslutningsprocessen kan foregå i alle former for samvær og kan udføres siddende, stående eller i bevægelse, i forskellige arbejds- og organiseringsformer, i virkeligheden eller via medier. Trin 1. Få alle synspunkter og idéer frem. Sørg for at alle har mulighed for at sige noget og blive hørt. Understreg at alle mulige synsvinkler og standpunkter er vigtige. I grupper hvor der er hierarki og ikke alle føler sig selvsikre eller stærke nok, kan det selvfølgeligt være svært. Overvej eventuelt her at bruge metoden Samtale til fods.vær som mødeleder opmærksom på kommunikative uvaner (se eksempler i lærerark). Det kan være en hjælp for eleverne, hvis læreren (eller en valgt sekretær ) noterer på tavlen, hvilke synspunkter, der er givet udtryk for. Dette er dog vigtigst at gøre efter trin 3- nedenfor, hvor en opsummering af hovedsynspunkter har det formål, at eleverne kan få overblik, lige inden de skal tilslutte sig et af dem og træffe en flertalsbeslutning. Trin 2 Gør det trygt og sikkert at sige nej! Find ud af, hvad der ligger bag nej. Spørg til, hvad modstanden eller forbeholdet drejer sig om. Invitér de divergerende meninger indenfor. Søg aktivt efter dem. Man bliver klogere af at høre dem og de kan bevirke, at den endelige beslutning kvalificeres og at samarbejdet omkring gennemførelsen bliver bedre. Tag ikke tavshed for et ja i diskussionen. Tavsheden kan være udtryk for usikkerhed, manglende tryghed eller selvtillid mm. Skab et samtalerum, der har plads til modsætninger, afvigelser, upopulære synspunkter og uenighed. Trin 3 Spred nej et, der er mere end ét! Ofte er det kun en enkelt modig elev, der udtrykker modstand. Denne elev udtrykker formentlig en tvivl eller et forbehold, som findes i hele gruppen eller i den enkelte. Dette ses nogle gange ved, at andre elever henvender sig til vedkommende i en pause og fortæller, hvor enige de er. Fortæl eleverne om dette fænomen, spørg om de kan genkende det, og invitér

4 andre elever til også at give udtryk for deres lignende eller helt anderledes modstand eller forbehold. Det kan gøres med spørgsmål som Er der andre som synes det samme, eller noget i den retning? eller Er der andre, som har et andet/ alternativt synspunkt? Sædvanligvis vil der være, også blandt elever som har argumenteret for et synspunkt eller forslag, nogle som kan have en lille betænkelighed, som ikke er kommet til udtryk. Giv under trin 3 nok tid til, at eleverne kan diskutere det problem eller den idé, som der skal træffes beslutning om. Når eleverne er klar til det, opsummeres de hovedsynspunkter, der er udtalt i gruppen. Som oftest vil det være muligt at samle de fremførte synspunkter og argumenter til et begrænset antal forslag, som man skal vælge imellem. Herefter kan man gå over til at træffe beslutning ved at stemme. Trin 4 Stil spørgsmålet: Hvad har du brug for, hvis du skal være med? Afstemningen foregår ved almindelig håndsoprækning / eller løftet hånd. Nævn forslagene et ad gangen og spørg hvem der stemmer for det. Tæl hænder og find ud af, hvad flertallet går ind for. Konkludér. Beslutningen er! Dette er så, som i almindeligt flertalsdemokrati, gruppens vilje og beslutning. Nogle har vundet, andre har tabt. Det ualmindelige kommer herefter, idet det nu er tid til at finde ud af, hvilken visdom mindretallet ligger inde med. Formålet er at få dem med på vognen, selv om de ikke stemte for den beslutning, der nu er truffet. Deres nej, forbehold og indvendinger indeholder værdifulde budskaber, som det er vigtigt at lytte til. Dels for at sikre det konkrete samarbejde om den nye beslutning. Dels for at styrke demokratiet i gruppen/klassen. Lærer/mødeleder henvender sig nu til mindretallet, én for én (deres forbehold kan være forskellige) og siger nu: Du har tabt afstemningen og det er ærgerligt for dig, kan jeg forestille mig. Men det er vigtigt, at have dig med. Spørgsmålet er: Hvad har du brug for, hvis du skal være med? Eller Hvad skal der til, for at du kan leve med den nye beslutning og arbejde med på at den bliver gennemført? Den elev, som er modstander, får her mulighed for at formulere sin uenighed som en positiv betingelse: Jeg har brug for. Eller Jeg kan godt være med, hvis ( her tænkt eksempel).. jeg ikke behøver at lave det samme hele dagen! (se flere eksempler i lærerark). Sædvanligvis vil nogle af de elever, som har talt imod beslutningen, være glade for at blive hørt og har nogle bud på, hvad de har brug for, andre vil acceptere nederlaget og stille sig tilfreds med at deres indvendinger er blevet hørt. Enkelte kan opfatte spørgsmålet som en invitation til at starte diskussionen igen. Understreg at det ikke er formålet med spørgsmålet. Formålet er som ovenfor beskrevet og bestræbelsen er at få alle i fællesskabet med. Vær således opmærksom på (og gør det evt. eksplicit): Gruppens vilje og beslutning fraviges ikke, men der kan tilføjes noget!

5 Når al visdommen fra minoriteten er udtalt, hørt og forstået, bringes den tilbage til den trufne beslutning, med henblik på at modificere eller justere den: Tilføj essensen af den visdom, som er bragt frem. Tydeliggør de betingelser, der nu er knyttet til den vedtagne beslutning. Formulér og notér eventuelt beslutningen med betingelser på tavlen, så alle kan se, hvad tilføjelserne består i og vurdér, om de kan godtage dem. Bed derefter klassen/gruppen om at stemme ved håndsoprækning igen, konkludér og afslut. Hvis den ekstra inkluderende del af beslutningsprocessen er gået godt, vil alle være enige i den modificerede beslutning, og klassens energi vil forandres mærkbart i retning af en mere munter og afslappet stemning. Refleksion og opsamling Nogle gange lykkes denne 4-trins fremgangsmåde første gang. Andre gange lykkes det ikke med det samme at få lavet en modificeret beslutning, som alle kan gå ind for. Det kan betyde, at man så må undersøge, hvad der ikke duer, forsøge en ny formulering, og prøve med trin 4 spørgsmålet igen. Man kan forsøge dette med at finde minoritetens visdom og vende tilbage til en afstemning tre-fire gange. Hvis det, trods anstrengelserne stadig ikke vil lykkes, kan det indikere, at der ligger en større konflikt neden under besværligheden med at få processen afsluttet. Det kan betyde, at man må gribe til andre mere konflikthåndterende redskaber. Det kan også indikere, at gruppen har brug for længere tid til at lade idéer og forslag modnes. Måske skal eleverne ud i mindre grupper og arbejde med problemstillingen. Endelig kan den manglende succes med at slutte af til alles tilfredshed selvfølgelig også betyde, at mødeleder må acceptere kun at få tilslutning fra det almindelige flertal, konkludere hvad beslutningen er og så være opmærksom på, om et mindretal efterfølgende vil begynde at udøve passiv eller aktiv modstand. Supplerende anvendelse - de enkelte trin uden hele processen De enkelte trin i denne metode kan sagtens anvendes i andre sammenhænge, når det ikke er meningen at eleverne skal deltage i hele beslutningsprocessen. Princippet om at søge efter og sprede nej et er for eksempel nyttigt, når man vil checke også mere tekniske eller naturvidenskabelige idéers bæredygtighed eller muligheder og når der er større samfundsmæssige eller politiske spørgsmål, man vil have belyst alsidigt. Er man i den situation, at man som lærer, leder eller forældre skal enten coache eller motivere, eller som det ofte må være autokratisk- give påbud eller forbud, kan man overveje, om det kunne være hensigtsmæssigt at stille hvad har du brug for? - eller hvad skal der til? spørgsmål som i trin 4.

6 Supplerende litteratur Anvendelse af Deep Democracy-4 trin- metoden og samtaler med eleverne om både idé bag og hensigt med den kan bl.a. ske på baggrund af tekster om demokratiets udfordringer og dilemmaer, om inklusion versus eksklusion og om grænser for fællesskab. Lærere som gerne vil vide mere om tænkningen bag og muligheder med Deep Democracy kan finde information i lærerarket med diverse eksterne links, f.eks. net

7 Bilag til aktiviteten Deep Democracy - beslutningsproces i 4 trin Lærerark Man siger, at demokrati kan måles på, hvordan mindretallet behandles og inddrages. DD (Deep Democracy - også kaldet Inclusive Democracy) fremgangsmåden har som udgangspunkt, at flertalsdemokrati er rigtig godt, men ikke adresserer det fænomen, at et mindretal måske nok anerkender flertalsbeslutningen, men ikke nødvendigvis følger den. Tværtimod kan mindretallets mere eller mindre åbenlyse, aktive eller passive modstand blive meget besværlig og blokerende for en beslutnings implementering. Det er det, som metoden prøver at tage højde for ved at tilføje et ekstra element til et traditionelt flertalsdemokratisk beslutningsforløb De 4 trin i Deep Democracy beslutningsprocessen en oversigt - Få alle synspunkter frem - vær opmærksom på kommunikative uvaner - Gør det trygt at sige nej - led efter divergerende holdninger - Spred nej et, der er mere end ét! - Tag en meningstilkendegivelse hands up når alle synspunkter er udtrykt. Konkludér. Flertallet mener Beslutningen er..! - Stil spørgsmålet - (henvendt til den enkelte i mindretallet) Hvad har du brug for, for at følge beslutningen? / Hvad skal der til..? Beslutningen ER som flertallet beslutter,.. men kan gøres mere holdbar.. når man har kvalificeret den med mindretallets pointer. Afvigende synspunkter rummer eller repræsenterer visdom for gruppen

8 Kommentarer til de 4 trin Ad Trin 1: Få alle synspunkter frem! Her er det vigtigt virkelig at give plads, rum og tid og at sørge for, at der også bliver lyttet aktivt. Tal med eleverne om for eksempel følgende kommunikative uvaner: - når man er mentalt fraværende, kroppen er til stede i rummet men opmærksomheden er et andet sted - afbrydelser, hvor man ikke hører hinanden til ende og kan gå glip af pointen i budskabet - Konkurrerende radioudsendelser, hvor flere udtrykker deres mening uden at forbinde det med det, andre siger, som om alle har sit eget program og taler fra hver sin kanal - indirekte tale, eksempelvis: Når man taler i 3.person man bør i stedet for 1.person, jeg ønsker, eller man taler på andres vegne (uden at have spurgt dem) eller generaliserer i stedet for at være specifik og direkte. - dårlig lytning, som kan få en samtale af sporet. Ofte har man en samtale som glider rundt i forskellige emner, som folk lige associerer til, uden at man bevidst har besluttet at tale om noget andet end det oprindelige emne. Ad Trin 2: Gør det trygt at sige nej! I DD- beslutningsprocesser prøver man til enhver tid at give plads til nejet eller alternative synspunkter, fordi det er gennem åbenhed over for divergerende synspunkter at man bliver klogere, træffer bedre beslutninger og måske kan forhindre, at det senere mindretal vælger, gennem kraftig modstand, at spænde ben for gennemførelsen af den beslutning flertallet har truffet. Derudover anser man det, i tænkningen bag DD, for ikke bare uundgåeligt og naturligt men også direkte ønskværdigt, at der er forskellige holdninger i en gruppe. Forskelligheden i den måde, man ser verden på, bør hilses velkommen og værdsættes. Hvis ingen elever tør sige nej eller på anden vis udtrykke et alternativt synspunkt, kan læreren selv introducere det. Det kan være gennem sin egen tvivl, eller det kan være med henvisning til andre (udenforstående)- deres erfaringer eller værdier - og det kan være med eksempler fra en anden skole eller gruppe af unge, fra forskere, politikere og meningsdannere af forskellig slags. Det betragtes som en læreropgave simpelt hen at være den, der bringer nogle upopulære synspunkter i spil, så det bliver nemmere for elever at sige, hvad de faktisk mener. Ad Trin 3: Spred nej et, der er mere end ét. Den modige elev, der træder frem, kan være den magtfulde, den med høj status i gruppen eller den som er mest på kant af fællesskabet, Den første, der opponerer, kan være en, der er populær eller en, der har alt at vinde eller intet at tabe. Uanset hvem det er, der står frem, skaber det alternative synspunkt rum for at eleverne kan reflektere på et dybere niveau. Specielt hvis synspunktet ikke blot forbliver klistret til den, som har udtalt det, men

9 tværtimod ses som en position, som eksisterer i gruppen uanset hvor mange, der føler sig tiltrukket af den. Synspunktet er udtalt i gruppen, klassen eller i det store fællesskab og man må derfor forholde sig til det. Den forstyrrelse, det kan bringe hos én, som ellers står meget stærkt på sin overbevisning, kan give anledning til en samtale om, at vi som oftest ikke kan tilslutte os et standpunkt 100 %. Desuden får eleverne øje på, at selv om man er overvejende for noget, har de fleste en grad af tvivl eller indvending, som gerne må komme til udtryk. Der er for at bruge et farvebillede - ikke kun rødt og blåt, men alle nuancer derimellem, samt rødt med blå striber, blåt med røde prikker osv., samt alle de andre farver i paletten. Hensigten med at sprede nej et er også at understrege vigtigheden af, at eleverne kan have tillid til at klassefællesskabet kan rumme modstridende eller endog upopulære synspunkter, uden at man af den grund bliver skammet ud eller totalt afvist. Det kan forebygge, at der bliver syndebukke og fremme elevdeltagelsen ad Trin 4. Hvad har du brug for, hvis du skal være med? Ang. afstemningen Hvis der ikke i gruppen er et klart flertal, kan man bede eleverne forsøge at påvirke hinanden ved at argumentere mere for deres synspunkter, inden man igen kan gå til afstemning. Er det en klasse, som har beskæftiget sig lidt med redelig argumentation og andre påvirkningsformer, kan man jo henvise til dette og hvis det er muligt, udskyde afstemningen til et senere tidspunkt. Ang.. det særlige spørgsmål til mindretallet Det er selvfølgelig ok at anvende andre formuleringer end den som fremgår af øvelsesbeskrivelsen. Imidlertid: Det er vigtigt at lærer/mødeleder forholder sig ikke -dømmende, upartisk og samtidig indlevende i forhold til dem, som ikke opnåede det, de ønskede. Lige så vigtigt er det at være oprigtig i ønsket om at være inkluderende i forhold til den person, man henvender sig til. Eksempler: Beslutningen blev en anden, end den du ønskede/ Beslutningen gik dig imod. Det er ærgerligt for dig, kan jeg forestille mig Hvad skal der til for at du kan leve med den beslutning, som er truffet? Hvad skal der til for at du kan deltage i gennemførelsen af denne beslutning? Hvad har du brug for, for at kunne støtte flertallets beslutning?

10 Spørgsmålet til mindretallet er affødt af ønsket om ikke at ekskludere nogle eller hægte dem af. I rigtigt mange af hverdagens små og store beslutninger kan der være et spørgsmål om tid, eller brug af andre ressourcer bag et nej. Uenigheder kan dreje sig om både noget, metodisk, interesser, værdier og mere personlige forhold. En positivt formuleret betingelse for at kunne indordne sig under et krav, eller en flertalsafgørelse i klassen kunne eksempelvis se således ud: - Når vi nu skal aflevere opgaven allerede på tirsdag, har min gruppe brug for hjælp med det samme, når vi starter efter spisepausen - Hvis vi kun har så kort tid har jeg brug for at få udsættelse på aflevering af personbeskrivelsen, kan det lade sig gøre? - Der er en fest i min familie i weekenden, vil du hjælpe med at fortælle min far og mor, at jeg også skal nå? - Jeg kan simpelthen ikke nå alle de lektier, vi har, kan lærerne ikke lave nogen aftaler om at koordinere? - Kan vi ikke få lov at være med til at fastsætte deadlines næste gang vi har et projekt? Når det ikke lykkes at gennemføre og afslutte beslutningsprocessen som beskrevet, fordi betingelserne der er tilføjet ikke bliver accepteret af flertallet i gruppen: Undersøg hvad det er, der er i vejen med betingelserne, om de kan omskrives til noget der passer alle, om der er dybere konflikter knyttet til uenigheden, eller om nogle betingelser helt skal udelades i denne omgang. Måske skal man igen lave et 4 trins forløb om netop dem, - senere, eller man kan forsøge at fastsætte et tidspunkt, hvor den trufne beslutning skal revurderes.

11 Et par forhold at overveje vedrørende lærerrollen og mødelederfunktionen i en DD -beslutningsproces: I DD taler man om vigtigheden af, at mødeleder/ lærer bruger metoder og redskaber med stor opmærksomhed på sine metafærdigheder! Disse omhandler den forholdemåde eller indstilling der ligger bag anvendelsen af redskaberne. Der er flere metafærdigheder men de vigtigste er neutralitet/ upartiskhed og indlevelse/medfølelse. Vel vidende at total neutralitet er en umulighed, understreger man i DD tænkningen, at det er nødvendigt at kunne lede beslutningsprocesser uden at være fanget og styret af sit eget synspunkt og uden at være knyttet til et bestemt resultat. Proceslederuddannelsen inden for dette koncept rummer rigtig meget træning i at få øje på og arbejde med de temaer, som kan få en på krogen samt øvelse i at være tydelig med og markere, hvornår man har stærke synspunkter og giver udtryk for personlige præferencer, og hvornår man er åben over for alle mulige meninger. Som lærer er man jo ofte i den situation, at man skal stille krav, give påbud, beslutte, kontrollere osv. Sørg for også når DD indarbejdes som mulig fremgangsmåde- at være meget tydelig med, hvornår der er tale om autoriteters krav, rammer, ekspert råd, personlige meninger og partiskhed og hvornår du er upartisk, åben dybdedemokrat og eleverne kan byde ind med alle synspunkter og træffe den beslutning, der passer flertallet. Resultatet af en DD- 4 trin beslutning kan blive forskelligt fra det, som du ønsker. Er du ikke parat til det, er det bedre hurtigst muligt- at tilkendegive hvordan du gerne vil have det, hvilken grad af indflydelse eleverne kan regne med og hvorvidt du har den egentlige beslutningsret Spørgsmålet i trin 4 kan godt tages i anvendelse alligevel. Mere om deep democracy: I Deep Democracy (DD) er man optaget af gruppers liv, dynamik og bevidsthed og arbejder med processer, som giver mulighed for at træffe bedre beslutninger og at arbejde med uenigheder og modstand! Deep Democracy blev formuleret som princip af Arnold Mindell i slutningen af 1980 erne. Metoden bygger på at vækst, kreativitet og bestemmelse kommer fra de mangfoldige stemmer og erfaringer, der ofte er placeret på sidelinien af vore gængse synspunkter og værdisæt, - stemmer som vi ofte marginaliserer og ignorerer. I modsætning til klassisk demokrati, som bygger på flertalsbeslutninger, tænker udviklere af Deep Democracy at det kun er muligt at forstå et systems fulde kompleksitet, samt frigøre dets kreative potentiale, når alle stemmer bliver hørt og forstået. Flertalsdemokrati er ingen garanti for at gruppers beslutninger gennemføres, fungerer og er bæredygtige. Det er umuligt at sikre sig at mindretallet underlægger sig flertallets retningslinjer eller konklusioner. Historien er fuld af eksempler på at mennesker og grupper polariserer sig i majoritets/ minoritetskonflikter og at disse potentielt kan udvikle sig destruktivt. Fastlåste positioner, langsommelige møder, stivnede roller og besværlige beslutningsprocesser kan blive kon

12 sekvensen. Deep Democracy tilbyder et alternativ når det gælder beslutningsprocessers forløb og håndtering af uenigheder. Den version af DD, som indeholder denne 4 trins beslutningsproces er udviklet af Myrna og Greg Lewis i Sydafrika i forbindelse med et udviklingsarbejde for en stor sydafrikansk virksomhed i forbindelsen med overgangen fra Apartheidsystemet til et mere demokratisk samfund og begyndende demokratiske omgangs- og styreformer i både offentlige og private organisationer. Metoden rummer et 5 trin, som kan blive nødvendigt, hvis det ikke lykkes at nå frem til en beslutning, som gruppen kan gå ind for og tro på holdbarheden af. Trin 5. indebærer så at man bestræber sig på, at tage et spadestik dybere og finde ud af, hvad der ligger bag den uafsluttede beslutningsproces, eksempelvis en dybere modsætning eller konflikt i gruppen. Trin 5 en metode til at gennemleve og opløse konflikten gennem en tydeliggørelse og polarisering af de konfliktende synspunkter er ikke medtaget her, da metoden kræver at mødeleder har prøvet metoden selv og tilegnet sig de nødvendige konflikthåndteringsredskaber. Lidt henvisninger: Arnold Mindell, fysiker og jungiansk psykolog, bosiddende i USA, udviklede midt i 70erne Process Work nu også kendt som Procesorienteret Psykologi. I 1990erne udvidede han Process Work til også at indeholde kvanteteori og en dybere form for demokrati, som henvender (og egner) sig til alle stadier af bevidsthed. Nu bruges Process Work til mødeledelse, facilitering af gruppeprocesser og organisationsudvikling, samt til enkeltpersoners personlige udvikling, pararbejde og terapi. Arnold Mindell, Lederskabets Kunst, forlaget Klitrose 1996 Myrna Lewis, Inside the NO, World Work og Deep Democracy: og Myrna Lewis, sydafrikansk socialrådgiver, master I klinisk psykologi. Konsulent i privat såvel som offentlig sektor, nationalt og internationalt. Elev af Arnold Mindell. I samarbejde med sin nu afdøde mand udvikler af en særlig pragmatisk og praktisk og enkel version af Deep Democracy (og så kaldet Inclusive Democracy), med fokus på beslutningstagning og konfliktløsning. Metoder og øvelser herfra kan bruges i privat- og familieliv såvel som arbejds- eller samfundsliv. Ligeledes er de brugbare for både enkeltpersoner, par, grupper og organisationer. Myrna Lewis er bosiddende I Johannesburg, Sydafrika. Kurser afholdes mange forskellige steder i verden, også i Danmark Hjemmeside: Følg med på facebook.com/demokratifordi Besøg os på demokratifordi.dk

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Ved du overhovedet hvad du snakker om!?

Ved du overhovedet hvad du snakker om!? Mette Lindgren Helde www.lindgrenhelde.com & www.helde.dk E-post: info@helde.dk Mobil: +46-70 25 09 108 Ved du overhovedet hvad du snakker om!? Af Mette Lindgren Helde, kommunikationskonsulent LindgrenHelde

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Grundkursus i Deep Democracy

Grundkursus i Deep Democracy Grundkursus i Deep Democracy Dato: Mandag den 16. og tirsdag den 17. April 2012 Tid: kl. 9.00 17.00 Adresse: Mødelokale 210, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S Kursusledere: Yonathan Keren

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Modstand, involvering, facilitering. Faglige Forårsdage Tirsdag, d Keld Kunze

Modstand, involvering, facilitering. Faglige Forårsdage Tirsdag, d Keld Kunze Modstand, involvering, facilitering Faglige Forårsdage Tirsdag, d. 27.5.2014 Keld Kunze Aftaler for samvær Fortrolighed om personlige oplysninger Deltag men det er OK at sige pas Værdsættende fokus Ingen

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere

Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere EnviNa 29. November 2016 v/ Julia Bjerre Hunt, Ingerfair ? Konfliktens anatomi: Hvad er en konflikt, hvorfor opstår de og hvilke

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel

Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet. At grupperne opnår forståelse for hvordan de

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere