Skab bedre resultater Deep democracy (dd) - beslutsningsproces 4.trin O M

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skab bedre resultater Deep democracy (dd) - beslutsningsproces 4.trin O M"

Transkript

1 Skab bedre resultater Deep democracy (dd) - beslutsningsproces 4.trin T D A O M K E R I

2 Indhold En dilemmaøvelse til at gennemføre demokratiske beslutningsprocesser i grupper. Metoden henvender sig til de undervisere og elevgrupper, som ønsker en høj grad af inklusion og gerne vil anerkende, at også synspunkter, der afviger fra flertallets og fra en gruppes flertalsdemokratiske beslutning, kan rumme viden, indsigt, erfaring og pointer, som kan være til gavn for fællesskabet. Et mindretals nej til et flertals ja kan rumme mening og visdom, som nemt kan blive overset eller glemt, når flertallet har truffet en beslutning. DD -beslutningsprocessen i 4 trin inddrager mindretallets pointer og visdommen i de afvigende synspunkter. Formål At involvere alle deltagere i den demokratiske proces og opnå større tilslutning/ ejerskab/ til og forpligtelse til at realisere beslutningen. At fremme lydhørhed, nysgerrighed og den enkeltes lyst til at deltage, fordi man bliver hørt og taget alvorligt. At anerkende alles bidrag uanset hvor ureflekteret eller negativt det kan forekomme at være. At styrke fællesskabets muligheder for at handle. Fag Alle Alle fag, projekter og aktiviteter hvor eleverne har mulighed for at få indflydelse enten ved blot at blive hørt eller ved at være direkte involveret i og medansvarlige for beslutningers forløb og/eller resultat. Tidsforbrug Fra 10 minutter til flere timer! Materialer Bilag: Lærerark De første gange klassen prøver denne fremgangsmåde kan man eventuelt have en oversigt på tavlen samt en kort manual med de 4 trin, så alle kan huske og følge med i rækkefølgen

3 og hvilke elementer, der indgår under hvert trin. Det kan også være godt for mødeleder (lærer eller elev) at have noteret de konkrete formuleringer af spørgsmål. Beskrivelse Beslutningsprocessen kan foregå i alle former for samvær og kan udføres siddende, stående eller i bevægelse, i forskellige arbejds- og organiseringsformer, i virkeligheden eller via medier. Trin 1. Få alle synspunkter og idéer frem. Sørg for at alle har mulighed for at sige noget og blive hørt. Understreg at alle mulige synsvinkler og standpunkter er vigtige. I grupper hvor der er hierarki og ikke alle føler sig selvsikre eller stærke nok, kan det selvfølgeligt være svært. Overvej eventuelt her at bruge metoden Samtale til fods.vær som mødeleder opmærksom på kommunikative uvaner (se eksempler i lærerark). Det kan være en hjælp for eleverne, hvis læreren (eller en valgt sekretær ) noterer på tavlen, hvilke synspunkter, der er givet udtryk for. Dette er dog vigtigst at gøre efter trin 3- nedenfor, hvor en opsummering af hovedsynspunkter har det formål, at eleverne kan få overblik, lige inden de skal tilslutte sig et af dem og træffe en flertalsbeslutning. Trin 2 Gør det trygt og sikkert at sige nej! Find ud af, hvad der ligger bag nej. Spørg til, hvad modstanden eller forbeholdet drejer sig om. Invitér de divergerende meninger indenfor. Søg aktivt efter dem. Man bliver klogere af at høre dem og de kan bevirke, at den endelige beslutning kvalificeres og at samarbejdet omkring gennemførelsen bliver bedre. Tag ikke tavshed for et ja i diskussionen. Tavsheden kan være udtryk for usikkerhed, manglende tryghed eller selvtillid mm. Skab et samtalerum, der har plads til modsætninger, afvigelser, upopulære synspunkter og uenighed. Trin 3 Spred nej et, der er mere end ét! Ofte er det kun en enkelt modig elev, der udtrykker modstand. Denne elev udtrykker formentlig en tvivl eller et forbehold, som findes i hele gruppen eller i den enkelte. Dette ses nogle gange ved, at andre elever henvender sig til vedkommende i en pause og fortæller, hvor enige de er. Fortæl eleverne om dette fænomen, spørg om de kan genkende det, og invitér

4 andre elever til også at give udtryk for deres lignende eller helt anderledes modstand eller forbehold. Det kan gøres med spørgsmål som Er der andre som synes det samme, eller noget i den retning? eller Er der andre, som har et andet/ alternativt synspunkt? Sædvanligvis vil der være, også blandt elever som har argumenteret for et synspunkt eller forslag, nogle som kan have en lille betænkelighed, som ikke er kommet til udtryk. Giv under trin 3 nok tid til, at eleverne kan diskutere det problem eller den idé, som der skal træffes beslutning om. Når eleverne er klar til det, opsummeres de hovedsynspunkter, der er udtalt i gruppen. Som oftest vil det være muligt at samle de fremførte synspunkter og argumenter til et begrænset antal forslag, som man skal vælge imellem. Herefter kan man gå over til at træffe beslutning ved at stemme. Trin 4 Stil spørgsmålet: Hvad har du brug for, hvis du skal være med? Afstemningen foregår ved almindelig håndsoprækning / eller løftet hånd. Nævn forslagene et ad gangen og spørg hvem der stemmer for det. Tæl hænder og find ud af, hvad flertallet går ind for. Konkludér. Beslutningen er! Dette er så, som i almindeligt flertalsdemokrati, gruppens vilje og beslutning. Nogle har vundet, andre har tabt. Det ualmindelige kommer herefter, idet det nu er tid til at finde ud af, hvilken visdom mindretallet ligger inde med. Formålet er at få dem med på vognen, selv om de ikke stemte for den beslutning, der nu er truffet. Deres nej, forbehold og indvendinger indeholder værdifulde budskaber, som det er vigtigt at lytte til. Dels for at sikre det konkrete samarbejde om den nye beslutning. Dels for at styrke demokratiet i gruppen/klassen. Lærer/mødeleder henvender sig nu til mindretallet, én for én (deres forbehold kan være forskellige) og siger nu: Du har tabt afstemningen og det er ærgerligt for dig, kan jeg forestille mig. Men det er vigtigt, at have dig med. Spørgsmålet er: Hvad har du brug for, hvis du skal være med? Eller Hvad skal der til, for at du kan leve med den nye beslutning og arbejde med på at den bliver gennemført? Den elev, som er modstander, får her mulighed for at formulere sin uenighed som en positiv betingelse: Jeg har brug for. Eller Jeg kan godt være med, hvis ( her tænkt eksempel).. jeg ikke behøver at lave det samme hele dagen! (se flere eksempler i lærerark). Sædvanligvis vil nogle af de elever, som har talt imod beslutningen, være glade for at blive hørt og har nogle bud på, hvad de har brug for, andre vil acceptere nederlaget og stille sig tilfreds med at deres indvendinger er blevet hørt. Enkelte kan opfatte spørgsmålet som en invitation til at starte diskussionen igen. Understreg at det ikke er formålet med spørgsmålet. Formålet er som ovenfor beskrevet og bestræbelsen er at få alle i fællesskabet med. Vær således opmærksom på (og gør det evt. eksplicit): Gruppens vilje og beslutning fraviges ikke, men der kan tilføjes noget!

5 Når al visdommen fra minoriteten er udtalt, hørt og forstået, bringes den tilbage til den trufne beslutning, med henblik på at modificere eller justere den: Tilføj essensen af den visdom, som er bragt frem. Tydeliggør de betingelser, der nu er knyttet til den vedtagne beslutning. Formulér og notér eventuelt beslutningen med betingelser på tavlen, så alle kan se, hvad tilføjelserne består i og vurdér, om de kan godtage dem. Bed derefter klassen/gruppen om at stemme ved håndsoprækning igen, konkludér og afslut. Hvis den ekstra inkluderende del af beslutningsprocessen er gået godt, vil alle være enige i den modificerede beslutning, og klassens energi vil forandres mærkbart i retning af en mere munter og afslappet stemning. Refleksion og opsamling Nogle gange lykkes denne 4-trins fremgangsmåde første gang. Andre gange lykkes det ikke med det samme at få lavet en modificeret beslutning, som alle kan gå ind for. Det kan betyde, at man så må undersøge, hvad der ikke duer, forsøge en ny formulering, og prøve med trin 4 spørgsmålet igen. Man kan forsøge dette med at finde minoritetens visdom og vende tilbage til en afstemning tre-fire gange. Hvis det, trods anstrengelserne stadig ikke vil lykkes, kan det indikere, at der ligger en større konflikt neden under besværligheden med at få processen afsluttet. Det kan betyde, at man må gribe til andre mere konflikthåndterende redskaber. Det kan også indikere, at gruppen har brug for længere tid til at lade idéer og forslag modnes. Måske skal eleverne ud i mindre grupper og arbejde med problemstillingen. Endelig kan den manglende succes med at slutte af til alles tilfredshed selvfølgelig også betyde, at mødeleder må acceptere kun at få tilslutning fra det almindelige flertal, konkludere hvad beslutningen er og så være opmærksom på, om et mindretal efterfølgende vil begynde at udøve passiv eller aktiv modstand. Supplerende anvendelse - de enkelte trin uden hele processen De enkelte trin i denne metode kan sagtens anvendes i andre sammenhænge, når det ikke er meningen at eleverne skal deltage i hele beslutningsprocessen. Princippet om at søge efter og sprede nej et er for eksempel nyttigt, når man vil checke også mere tekniske eller naturvidenskabelige idéers bæredygtighed eller muligheder og når der er større samfundsmæssige eller politiske spørgsmål, man vil have belyst alsidigt. Er man i den situation, at man som lærer, leder eller forældre skal enten coache eller motivere, eller som det ofte må være autokratisk- give påbud eller forbud, kan man overveje, om det kunne være hensigtsmæssigt at stille hvad har du brug for? - eller hvad skal der til? spørgsmål som i trin 4.

6 Supplerende litteratur Anvendelse af Deep Democracy-4 trin- metoden og samtaler med eleverne om både idé bag og hensigt med den kan bl.a. ske på baggrund af tekster om demokratiets udfordringer og dilemmaer, om inklusion versus eksklusion og om grænser for fællesskab. Lærere som gerne vil vide mere om tænkningen bag og muligheder med Deep Democracy kan finde information i lærerarket med diverse eksterne links, f.eks. net

7 Bilag til aktiviteten Deep Democracy - beslutningsproces i 4 trin Lærerark Man siger, at demokrati kan måles på, hvordan mindretallet behandles og inddrages. DD (Deep Democracy - også kaldet Inclusive Democracy) fremgangsmåden har som udgangspunkt, at flertalsdemokrati er rigtig godt, men ikke adresserer det fænomen, at et mindretal måske nok anerkender flertalsbeslutningen, men ikke nødvendigvis følger den. Tværtimod kan mindretallets mere eller mindre åbenlyse, aktive eller passive modstand blive meget besværlig og blokerende for en beslutnings implementering. Det er det, som metoden prøver at tage højde for ved at tilføje et ekstra element til et traditionelt flertalsdemokratisk beslutningsforløb De 4 trin i Deep Democracy beslutningsprocessen en oversigt - Få alle synspunkter frem - vær opmærksom på kommunikative uvaner - Gør det trygt at sige nej - led efter divergerende holdninger - Spred nej et, der er mere end ét! - Tag en meningstilkendegivelse hands up når alle synspunkter er udtrykt. Konkludér. Flertallet mener Beslutningen er..! - Stil spørgsmålet - (henvendt til den enkelte i mindretallet) Hvad har du brug for, for at følge beslutningen? / Hvad skal der til..? Beslutningen ER som flertallet beslutter,.. men kan gøres mere holdbar.. når man har kvalificeret den med mindretallets pointer. Afvigende synspunkter rummer eller repræsenterer visdom for gruppen

8 Kommentarer til de 4 trin Ad Trin 1: Få alle synspunkter frem! Her er det vigtigt virkelig at give plads, rum og tid og at sørge for, at der også bliver lyttet aktivt. Tal med eleverne om for eksempel følgende kommunikative uvaner: - når man er mentalt fraværende, kroppen er til stede i rummet men opmærksomheden er et andet sted - afbrydelser, hvor man ikke hører hinanden til ende og kan gå glip af pointen i budskabet - Konkurrerende radioudsendelser, hvor flere udtrykker deres mening uden at forbinde det med det, andre siger, som om alle har sit eget program og taler fra hver sin kanal - indirekte tale, eksempelvis: Når man taler i 3.person man bør i stedet for 1.person, jeg ønsker, eller man taler på andres vegne (uden at have spurgt dem) eller generaliserer i stedet for at være specifik og direkte. - dårlig lytning, som kan få en samtale af sporet. Ofte har man en samtale som glider rundt i forskellige emner, som folk lige associerer til, uden at man bevidst har besluttet at tale om noget andet end det oprindelige emne. Ad Trin 2: Gør det trygt at sige nej! I DD- beslutningsprocesser prøver man til enhver tid at give plads til nejet eller alternative synspunkter, fordi det er gennem åbenhed over for divergerende synspunkter at man bliver klogere, træffer bedre beslutninger og måske kan forhindre, at det senere mindretal vælger, gennem kraftig modstand, at spænde ben for gennemførelsen af den beslutning flertallet har truffet. Derudover anser man det, i tænkningen bag DD, for ikke bare uundgåeligt og naturligt men også direkte ønskværdigt, at der er forskellige holdninger i en gruppe. Forskelligheden i den måde, man ser verden på, bør hilses velkommen og værdsættes. Hvis ingen elever tør sige nej eller på anden vis udtrykke et alternativt synspunkt, kan læreren selv introducere det. Det kan være gennem sin egen tvivl, eller det kan være med henvisning til andre (udenforstående)- deres erfaringer eller værdier - og det kan være med eksempler fra en anden skole eller gruppe af unge, fra forskere, politikere og meningsdannere af forskellig slags. Det betragtes som en læreropgave simpelt hen at være den, der bringer nogle upopulære synspunkter i spil, så det bliver nemmere for elever at sige, hvad de faktisk mener. Ad Trin 3: Spred nej et, der er mere end ét. Den modige elev, der træder frem, kan være den magtfulde, den med høj status i gruppen eller den som er mest på kant af fællesskabet, Den første, der opponerer, kan være en, der er populær eller en, der har alt at vinde eller intet at tabe. Uanset hvem det er, der står frem, skaber det alternative synspunkt rum for at eleverne kan reflektere på et dybere niveau. Specielt hvis synspunktet ikke blot forbliver klistret til den, som har udtalt det, men

9 tværtimod ses som en position, som eksisterer i gruppen uanset hvor mange, der føler sig tiltrukket af den. Synspunktet er udtalt i gruppen, klassen eller i det store fællesskab og man må derfor forholde sig til det. Den forstyrrelse, det kan bringe hos én, som ellers står meget stærkt på sin overbevisning, kan give anledning til en samtale om, at vi som oftest ikke kan tilslutte os et standpunkt 100 %. Desuden får eleverne øje på, at selv om man er overvejende for noget, har de fleste en grad af tvivl eller indvending, som gerne må komme til udtryk. Der er for at bruge et farvebillede - ikke kun rødt og blåt, men alle nuancer derimellem, samt rødt med blå striber, blåt med røde prikker osv., samt alle de andre farver i paletten. Hensigten med at sprede nej et er også at understrege vigtigheden af, at eleverne kan have tillid til at klassefællesskabet kan rumme modstridende eller endog upopulære synspunkter, uden at man af den grund bliver skammet ud eller totalt afvist. Det kan forebygge, at der bliver syndebukke og fremme elevdeltagelsen ad Trin 4. Hvad har du brug for, hvis du skal være med? Ang. afstemningen Hvis der ikke i gruppen er et klart flertal, kan man bede eleverne forsøge at påvirke hinanden ved at argumentere mere for deres synspunkter, inden man igen kan gå til afstemning. Er det en klasse, som har beskæftiget sig lidt med redelig argumentation og andre påvirkningsformer, kan man jo henvise til dette og hvis det er muligt, udskyde afstemningen til et senere tidspunkt. Ang.. det særlige spørgsmål til mindretallet Det er selvfølgelig ok at anvende andre formuleringer end den som fremgår af øvelsesbeskrivelsen. Imidlertid: Det er vigtigt at lærer/mødeleder forholder sig ikke -dømmende, upartisk og samtidig indlevende i forhold til dem, som ikke opnåede det, de ønskede. Lige så vigtigt er det at være oprigtig i ønsket om at være inkluderende i forhold til den person, man henvender sig til. Eksempler: Beslutningen blev en anden, end den du ønskede/ Beslutningen gik dig imod. Det er ærgerligt for dig, kan jeg forestille mig Hvad skal der til for at du kan leve med den beslutning, som er truffet? Hvad skal der til for at du kan deltage i gennemførelsen af denne beslutning? Hvad har du brug for, for at kunne støtte flertallets beslutning?

10 Spørgsmålet til mindretallet er affødt af ønsket om ikke at ekskludere nogle eller hægte dem af. I rigtigt mange af hverdagens små og store beslutninger kan der være et spørgsmål om tid, eller brug af andre ressourcer bag et nej. Uenigheder kan dreje sig om både noget, metodisk, interesser, værdier og mere personlige forhold. En positivt formuleret betingelse for at kunne indordne sig under et krav, eller en flertalsafgørelse i klassen kunne eksempelvis se således ud: - Når vi nu skal aflevere opgaven allerede på tirsdag, har min gruppe brug for hjælp med det samme, når vi starter efter spisepausen - Hvis vi kun har så kort tid har jeg brug for at få udsættelse på aflevering af personbeskrivelsen, kan det lade sig gøre? - Der er en fest i min familie i weekenden, vil du hjælpe med at fortælle min far og mor, at jeg også skal nå? - Jeg kan simpelthen ikke nå alle de lektier, vi har, kan lærerne ikke lave nogen aftaler om at koordinere? - Kan vi ikke få lov at være med til at fastsætte deadlines næste gang vi har et projekt? Når det ikke lykkes at gennemføre og afslutte beslutningsprocessen som beskrevet, fordi betingelserne der er tilføjet ikke bliver accepteret af flertallet i gruppen: Undersøg hvad det er, der er i vejen med betingelserne, om de kan omskrives til noget der passer alle, om der er dybere konflikter knyttet til uenigheden, eller om nogle betingelser helt skal udelades i denne omgang. Måske skal man igen lave et 4 trins forløb om netop dem, - senere, eller man kan forsøge at fastsætte et tidspunkt, hvor den trufne beslutning skal revurderes.

11 Et par forhold at overveje vedrørende lærerrollen og mødelederfunktionen i en DD -beslutningsproces: I DD taler man om vigtigheden af, at mødeleder/ lærer bruger metoder og redskaber med stor opmærksomhed på sine metafærdigheder! Disse omhandler den forholdemåde eller indstilling der ligger bag anvendelsen af redskaberne. Der er flere metafærdigheder men de vigtigste er neutralitet/ upartiskhed og indlevelse/medfølelse. Vel vidende at total neutralitet er en umulighed, understreger man i DD tænkningen, at det er nødvendigt at kunne lede beslutningsprocesser uden at være fanget og styret af sit eget synspunkt og uden at være knyttet til et bestemt resultat. Proceslederuddannelsen inden for dette koncept rummer rigtig meget træning i at få øje på og arbejde med de temaer, som kan få en på krogen samt øvelse i at være tydelig med og markere, hvornår man har stærke synspunkter og giver udtryk for personlige præferencer, og hvornår man er åben over for alle mulige meninger. Som lærer er man jo ofte i den situation, at man skal stille krav, give påbud, beslutte, kontrollere osv. Sørg for også når DD indarbejdes som mulig fremgangsmåde- at være meget tydelig med, hvornår der er tale om autoriteters krav, rammer, ekspert råd, personlige meninger og partiskhed og hvornår du er upartisk, åben dybdedemokrat og eleverne kan byde ind med alle synspunkter og træffe den beslutning, der passer flertallet. Resultatet af en DD- 4 trin beslutning kan blive forskelligt fra det, som du ønsker. Er du ikke parat til det, er det bedre hurtigst muligt- at tilkendegive hvordan du gerne vil have det, hvilken grad af indflydelse eleverne kan regne med og hvorvidt du har den egentlige beslutningsret Spørgsmålet i trin 4 kan godt tages i anvendelse alligevel. Mere om deep democracy: I Deep Democracy (DD) er man optaget af gruppers liv, dynamik og bevidsthed og arbejder med processer, som giver mulighed for at træffe bedre beslutninger og at arbejde med uenigheder og modstand! Deep Democracy blev formuleret som princip af Arnold Mindell i slutningen af 1980 erne. Metoden bygger på at vækst, kreativitet og bestemmelse kommer fra de mangfoldige stemmer og erfaringer, der ofte er placeret på sidelinien af vore gængse synspunkter og værdisæt, - stemmer som vi ofte marginaliserer og ignorerer. I modsætning til klassisk demokrati, som bygger på flertalsbeslutninger, tænker udviklere af Deep Democracy at det kun er muligt at forstå et systems fulde kompleksitet, samt frigøre dets kreative potentiale, når alle stemmer bliver hørt og forstået. Flertalsdemokrati er ingen garanti for at gruppers beslutninger gennemføres, fungerer og er bæredygtige. Det er umuligt at sikre sig at mindretallet underlægger sig flertallets retningslinjer eller konklusioner. Historien er fuld af eksempler på at mennesker og grupper polariserer sig i majoritets/ minoritetskonflikter og at disse potentielt kan udvikle sig destruktivt. Fastlåste positioner, langsommelige møder, stivnede roller og besværlige beslutningsprocesser kan blive kon

12 sekvensen. Deep Democracy tilbyder et alternativ når det gælder beslutningsprocessers forløb og håndtering af uenigheder. Den version af DD, som indeholder denne 4 trins beslutningsproces er udviklet af Myrna og Greg Lewis i Sydafrika i forbindelse med et udviklingsarbejde for en stor sydafrikansk virksomhed i forbindelsen med overgangen fra Apartheidsystemet til et mere demokratisk samfund og begyndende demokratiske omgangs- og styreformer i både offentlige og private organisationer. Metoden rummer et 5 trin, som kan blive nødvendigt, hvis det ikke lykkes at nå frem til en beslutning, som gruppen kan gå ind for og tro på holdbarheden af. Trin 5. indebærer så at man bestræber sig på, at tage et spadestik dybere og finde ud af, hvad der ligger bag den uafsluttede beslutningsproces, eksempelvis en dybere modsætning eller konflikt i gruppen. Trin 5 en metode til at gennemleve og opløse konflikten gennem en tydeliggørelse og polarisering af de konfliktende synspunkter er ikke medtaget her, da metoden kræver at mødeleder har prøvet metoden selv og tilegnet sig de nødvendige konflikthåndteringsredskaber. Lidt henvisninger: Arnold Mindell, fysiker og jungiansk psykolog, bosiddende i USA, udviklede midt i 70erne Process Work nu også kendt som Procesorienteret Psykologi. I 1990erne udvidede han Process Work til også at indeholde kvanteteori og en dybere form for demokrati, som henvender (og egner) sig til alle stadier af bevidsthed. Nu bruges Process Work til mødeledelse, facilitering af gruppeprocesser og organisationsudvikling, samt til enkeltpersoners personlige udvikling, pararbejde og terapi. Arnold Mindell, Lederskabets Kunst, forlaget Klitrose 1996 Myrna Lewis, Inside the NO, World Work og Deep Democracy: og Myrna Lewis, sydafrikansk socialrådgiver, master I klinisk psykologi. Konsulent i privat såvel som offentlig sektor, nationalt og internationalt. Elev af Arnold Mindell. I samarbejde med sin nu afdøde mand udvikler af en særlig pragmatisk og praktisk og enkel version af Deep Democracy (og så kaldet Inclusive Democracy), med fokus på beslutningstagning og konfliktløsning. Metoder og øvelser herfra kan bruges i privat- og familieliv såvel som arbejds- eller samfundsliv. Ligeledes er de brugbare for både enkeltpersoner, par, grupper og organisationer. Myrna Lewis er bosiddende I Johannesburg, Sydafrika. Kurser afholdes mange forskellige steder i verden, også i Danmark Hjemmeside: Følg med på facebook.com/demokratifordi Besøg os på demokratifordi.dk

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Ved du overhovedet hvad du snakker om!?

Ved du overhovedet hvad du snakker om!? Mette Lindgren Helde www.lindgrenhelde.com & www.helde.dk E-post: info@helde.dk Mobil: +46-70 25 09 108 Ved du overhovedet hvad du snakker om!? Af Mette Lindgren Helde, kommunikationskonsulent LindgrenHelde

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver Dorthe Jepsen og Helle Alrø Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed 2013 Dialogisk coaching af ledergrupper

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Møder fest eller fuser?

Møder fest eller fuser? Møder fest eller fuser? Hvordan har vi det med møder? Mødets mindstekrav Facilitering Legeplads Lektor ved Århus universitet: Ib Ravn Typer af møder Orienteringsmøder Diskussionsmøder Afdelingsmøder Tavlemøder

Læs mere

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Af Gry Bastiansen, Udviklingskonsulent for AKT, Dagtilbuds- og Skoleafdelingen Vejen Kommune Vejen kommune har igennem de sidste 4 år haft fokus på den anerkendende

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe?

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe? Scleroseforeningens netværksgrupper Scleroseforeningens netværksgrupper er grupper, hvis deltagere enten selv har sclerose eller er pårørende. En netværksgruppe er et fællesskab, hvor man kan dele de oplevelser

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere