Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering"

Transkript

1 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering 1

2 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2. Skolestruktur 1.3 SFO 1.4 Pædagogisk IT i folkeskolen 1.5 Lærernes efteruddannelse 1.6 Den specialpædagogiske bistand 1.7 Læseudviklingsprojektet 1.8 Dansk som andet sprog 1.9 Resultater ved folkeskolens afgangsprøver 1.10 Overgang til ungdomsuddannelser 1.11 Institutionsmål 2 Beskrivelse af det samlede skolevæsen 2.1 Fakta om Syddjurs Kommunes skolevæsen 2.2 Rammebetingelser Elevtal, klassetal og antal lærerstillinger Klassekvotienter og elevratio pr. lærer SFO Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Elevfravær Antal elever pr. nyere PC Afholdte undervisningsudgifter pr. elev Planlagte undervisningstimer Gennemførte timer Undervisning, der varetages af lærere med linjefag Afholdte midler til lærernes efter-/videreuddannelse Den specialpædagogiske bistand Dansk som andet sprog 3 Resultater 3.1 Afgangsprøver 3.2 Overgang til ungdomsuddannelser 4 Pædagogiske processer / Områdemål 4.1 Pædagogisk IT 4.2 Læseudviklingsprojekt 4.3 Øvrige indsatsområder/institutionsmål 5 Skolernes redegørelser vedr. rammebetingelser og pædagogiske processer 5.1. Bauneskolen 5.2 Egedalskolen 5.3 Feldballe Skole 5.4 Heldagsskolen 5.5 Hornslet Skole 2

3 Kvalitetsrapport skoleåret 08/ Kolind Centralskole 5.7 Marienhoffskolen 5.8 Molsskolen 5.9 Mørke Skole 5.10 Rosmus Skole 5.11 Rønde Skole 5.12 Skelhøjeskolen 5.13 Thorsager Skole 5.14 Toftevangskolen 5.15 Ugelbølle Skole 5.16 Ådalsskolen 5.17 Ådalsskolens specialklasser 3

4 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Indledning I henhold til Folkeskolelovens 40a er alle kommuner forpligtet til at udarbejde en årlig kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Hensigten er, at kvalitetsrapporten skal fremme dialogen og systematisere arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling i skolevæsenet samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen trådte i kraft i marts 2007, og den indeholder en række krav til kvalitetsrapportens opbygning samt til indberetning af data i forhold til skolernes rammebetingelser og de pædagogiske processer, der er iværksat i forhold til de kommunale indsatsområder. Med henblik på en bedre sammenkobling af kommunens aftalestyringskoncept og kvalitetsrapporten samt effektivisering af arbejdsgange og eliminering af dobbeltarbejde for såvel skolerne, skoleafdelingen og det politiske system er det besluttet, at skoleområdets afrapportering vedr. de kommunale mål ( fælles mål, områdemål og institutionsmål) fortrinsvis sker via kvalitetsrapporten. Fristen for kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapport for skoleår 2008/09 og opfølgende handleplan er hhv. den 31. december 2009 og den 15. marts Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten for skoleår 2008/09 består af fem hovedafsnit: 1) Skoleafdelingens helhedsvurdering 2) Beskrivelse af det samlede skolevæsen og skoleafdelingens sammenskrivning af skolernes rammebetingelser 3) Resultater 4) Pædagogiske processer / Områdemål 5) Skolernes redegørelser vedr. rammebetingelser og de pædagogiske processer Metode for indsamling af oplysninger Som dokumentation for kvalitetsrapporten er der indsamlet en lang række data om skolerne. Hovedparten af de forskellige elev- og undervisningsdata er indhentet via UNI-C på basis af skolernes årlige indberetninger til Undervisningsministeriet og efterprøvet/revideret i henhold til hver enkelt skoles aktuelle data vedr. elevregistrering og arbejdstidsregistrering for lærere. Oplysninger vedr. resultater ved folkeskolens afgangsprøver er hentet hos UNI-C /UVM, mens UU- Djursland har leveret oplysninger vedr. unges overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Beskrivelse af øvrige rammebetingelser og de pædagogiske processer er udarbejdet på baggrund af hver enkelt skoles bidrag til kvalitetsrapporten. Økonomiske forhold er beskrevet ud fra skolernes budget- og regnskabstal beregnet i forhold til skoleåret for de pågældende områder, dvs. 5/12 af budgetår 2008 og 7/12 af budgetår

5 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 1. Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering: Den overordnede vurdering er, at der på mange områder stadig forekommer store variationer skolerne imellem i forhold til hvilke indsatser, der vægtes og skolernes interne prioritering af de ressourcer, der er til rådighed. Dette afspejles tydeligt i den meget brede vifte af institutionsmål, som er beskrevet i de respektive skolers bidrag til kvalitetsrapporten. Dette kan være et resultat af kommunens aftalestyringskoncept, der giver store frihedsgrader for den enkelte skole med hensyn til prioritering og anvendelse af de budgetter, man råder over, men er også en konsekvens af den kompetence, der qua Folkeskoleloven er udlagt til skoleledere og skolebestyrelser vedr. den enkelte skoles virksomhed. Kvalitetsrapporten viser dog også, at der i forhold til arbejdet med kommunens fælles mål og områdemål er ved at blive skabt et godt grundlag for et fælles skolevæsen, idet alle skoler har arbejdet meget målrettet med disse indsatsområder. Skoleafdelingens vurdering er, at der dog stadig er behov for at sætte fokus på balancen mellem de lokale initiativer og frihedsgrader i henhold til aftalestyringen og centrale initiativer med henblik på udvikling af et fælles skolevæsen båret af fælles målsætninger med fokus på fælles pædagogiske indsatsområder Skolestruktur : Skoleafdelingens vurdering er, at de store forskelle i skolernes størrelse samt de forholdsvis lave klassekvotienter vanskeliggør optimal udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed for det samlede skolevæsen. Ændring i skolestrukturen med deraf flg. reduktion i antal skoler vil medvirke til at gøre forskellen mindre skolerne imellem, og dermed modvirke alt for lave klassekvotienter. Derudover giver elevtallene på især Mørke Skole, Rosmus Skole og Skelhøjeskolen - hvor der på flere årgange p.t. kun er 1 spor - anledning til overvejelser om, hvor vidt disse skoler på sigt skal bibeholdes som overbygningsskoler og/eller om der skal ske væsentlige ændringer i skoledistriktsgrænserne med henblik på at disse skoler fortsat har elevgrundlag for 2 spor pr. årgang. Elevtalsudviklingen på disse skoler bør derfor følges nøje de kommende år. 1.3 SFO Generelt er der relativt høje dækningsgrader i skolernes SFO-tilbud. Dette giver gode muligheder for at intensivere samarbejdet mellem undervisning og fritidstilbud på såvel medarbejder- som ledelsesniveau. Det vurderes, at der er store forskelle skolerne imellem på graden af samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdsmulighederne er på ingen måde fuldt udnyttet på nuværende tidspunkt, og det vurderes derfor, at der ligger et stort pædagogisk potentiale i at opdyrke nye veje hvad dette angår de kommende år. Mørke Skoles SFO er stadig ikke integreret på skolen, da den har til huse på Solgården, som ligger et godt stykke fra skolen, mens bh.kl.børnenes SFO-tilbud på Ådalsskolen varetages af børnehuset Ådalen, da der ikke for øjeblikket er plads til hele SFO i skolens bygninger. Disse ordninger er uhensigtsmæssige både pædagogisk og driftsmæssigt, og der bør derfor snarest tilvejebringes fysiske rammer for at SFO kan være et helt og integreret tilbud på begge skoler ligesom på de øvrige skoler i kommunen. 5

6 Kvalitetsrapport skoleåret 08/ Pædagogisk IT i folkeskolen: Der er store variationer skolerne imellem i forhold til hvor mange elever, der er pr. PC, og i forhold til sidste år kan det for nogle skolers vedkommende se ud som om, det går den forkerte vej. Det skal derfor bemærkes, at antal elever pr. PC er udregnet på grundlag af antal PC'ere under 5 år, og da nogle skoler har en del funktionelle PC'er, der er mere end 5 år gamle, er det réelle elevtal pr. PC nogle af stederne lidt lavere end angivet ovenfor. Mange skole-pc ere passerer i 2009 femårsalderen, og der er derfor allerede bestilt mange nye maskiner til skolerne til levering i efteråret Elevratio pr. PC forventes således at være betydeligt lavere for skoleår 2009/10 end tilfældet er i 2008/09. Mens hovedvægten af indsatsen i IT-projektet i skoleår 2007/08 lå på tekniske forhold, implementering af ny fælles IT-platform og anskaffelser af fornødent udstyr til skolerne, har arbejdet i skoleår 2008/09 primært været fokuseret på det pædagogiske aspekt. Der er udarbejdet fælles arbejdsbeskrivelser for de pædagogiske IT-vejledere, ligesom der har været afholdt konferencedage for IT-vejlederne med foredrag og workshops om læring og IT, og der er planlagt temamøder omkring anvendelse af IT i undervisningen for faglærere. Disse temadage vil dog først løbe af stabelen i skoleår 2009/10. Skoleafdelingen vurderer, at der er skabt et godt grundlag såvel teknisk som pædagogisk for anvendelse af IT i undervisningen, hvilket understreges af, at de fleste skoler angiver, at IT indgår som naturlig del i mindst 50% af undervisningen. Kommunens IT-strategi på skoleområdet bør dog fremover tage afsæt i, at bærbare computere og andet IT-udstyr er ved at blive allemandseje. De fremtidige investeringer på området kommer derfor til at handle mere om at etablere tekniske forudsætninger for at eleverne kan benytte deres egne, private computere i skolen end om investeringer i nye PC'ere kun til skolebrug. 1.5 Lærernes efteruddannelse: Skolerne arbejder meget bevidst med at udvikle en lærerstab med en god og hensigtsmæssig balance mellem de forskellige linjefag såvel ved rekruttering af nye lærere som ved prioritering af efteruddannelse for allerede ansatte lærere. Den generelle tendens er dog, at der især mangler lærere med linjefag i naturfag ( biologi), tysk og kristendom, og på baggrund af, at disse fag nu også alle sammen er prøvefag, er det skoleafdelingens vurdering, at der bør prioriteres efteruddannelse til opkvalificering af disse fag de kommende år. Derudover bør der i både i skolernes budgetter og i den samlede budgetramme for skoleområdet. afsættes midler til opkvalificering og efteruddannelse af lærere inden for det specialpædagogiske felt for at sikre et stærkt fagligt miljø omkring specialundervisningen. 1.6 Den specialpædagogiske bistand: Der kan spores et svagt fald i visitationsprocenterne på ca. 1/3 af skolerne, mens der på de øvrgie skoler er en højere visitationsprocent i 2008/09 end i det foregående skoleår. På den enkelte skole er der i 2008/09 sat skarpt fokus på specialundervisningens organisering, form og indhold med henblik på at få skabt stærke faglige miljøer for det specialpædagogiske arbejde. Til trods for dette er der i Syddjurs som i resten af landet en mærkbar stigning i antal børn, der henvises til særlig støtte, specialklasser og specialskoler, og det er derfor nødvendigt både af hensyn til børnenes tarv og til kommunens økonomi at få en bedre styring af dette område. Skoleafdelingen vurderer derfor, at der bør ske en omlægning af specialundervisningsindsatsen de kommende år både med henblik på at styrke folkeskolernes muligheder for inklusion af elever med særlige behov, men også for at styrke de faglige miljøer i specialklasser og specialskoler, så der udvikles spidskompetencer til undervisning af børn med såvel generelle som specifikke vanskeligheder. 6

7 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Der bør samtidig sættes fokus på specialskolernes undervisningstimetal fremover, så det sikres, at der som minimum undervises i de forskellige fag i henhold til UVM s minimumstimetal, ligesom eleverne skal have mulighed for at færdiggøre deres skolegang på specialskolen med mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. 1.7 Læseudviklingsprojekt: Læseudviklingsprojektet er godt i gang på alle skoler med gode resutlater for de årgange, der har arbejdet intenst med LUS. Projektet skal følges nøje de næste to år af projektfasen med fokus på forankring af de bedste metoder inden for læsepædagogikken. Skoleafdelingens vurdering er, at der bør udarbejdes en kommunal læsepolitik, så læseundervisningen på skolerne også understøttes efter projektperiodens udløb. 1.8 Dansk som andet sprog: Skoleforvaltningen vurderer, at de tre modtagecentre fungerer godt, og at der i 2008/09 har været god balance mellem kapacitet og behov. 1.9 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve: Af prøveresultaterne fra juni 2009 for såvel 9. som 10. klasse ses en klar tendens til at kommunens resultater i faget dansk ligger forholdsvis lavt, idet skolernes gennemsnitsresultater ligger mellem karakteren 4 og 7, dvs. mellem den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler og den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Dette gælder primært for resultaterne i læsning og de skriftlige discipliner, mens resultaterne i mundtlig dansk er langt bedre. Karaktererne i mundtlig dansk på 8 af de 10 overbygningsskoler ligger mellem 7 og 8. I skoleåret 2006/07 lå skolernes gennemsnitsresultater i dansk /skriftlig fremstilling mellem 7,6 og 8,7 mens de tilsvarende resultater i skoleåret 2007/08 lå mellem 5,4 og 7,4 så det kan se ud til at det faglige niveau i skriftlig dansk på kommunens folkeskoler er faldende. Skoleafdelingen vurderer på denne baggrund, at der på den enkelte skole skal fokuseres på danskundervisningen fremover med henblik på at skolernes resultater kan komme op på et niveau svarende til UVM s mål vedr. karakterfordeling: 10 % skal have 12 25% skal have % skal have 7 25% skal have 4 Heldagsskolen og Egedalskolen udsluser en del af deres elever til almindelige skoleformer i løbet af klasse, idet skolerne ikke har haft tradition for at tilbyde 9. klasse med mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. Skoleafdelingen vurderer, at der fremover bør arbejdes på, at eleverne kan færdiggøre deres skolegang på specialskolen, og at undervisningen tilrettelægges således, at så mange elever som muligt får mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve Overgang til ungdomsuddannelser: Hele 99,8 % af de unge, der forlod folkeskolen i juni 2009 har søgt ind på en ungdomsuddannelse mod 95,2% i Såfremt disse unge også gennemfører deres ungdomsuddannelse, må det vurderes som tilfredsstillende i forhold til regeringens målsætning på området om at % af ungdomsårgangene gennemfører en ungdomsuddannelse. Ifølge oplysninger fra Ungdommens 7

8 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Uddannelsesvejledning (UU) viser det sig dog, at der kun er 86% af den årgang, der forlod folkeskolen i 2007, der her 2 år efter er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Noget tyder altså på, der stadig er et stykke vej til regeringens mål er opfyldt. Det bliver derfor interessant at se, om de positive tendenser i tilmeldinger til ungdomsuddannelserne fra 2008 til 2009 afspejles i en højere %-andel af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse i årene fremover Institutionsmål Der arbejdes på skolerne med en bred vifte af indsatsområder. På alle skoler er der dog arbejdet meget intenst med elevernes trivsel, og som opfølgning på de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger er der taget hånd om såvel ændringer af de fysiske arbejdsmiljøforhold som de bløde værdier. Der er således på rigtig mange af skolerne indført legepatruljeordninger, hvor ældre elever hjælper de yngre med at finde sammen om gode, konstruktive legeaktiviteter i frikvartererne, ligesom der er arbejdet med antimobbestrategier, kammeratskabsordninger o.l. Alle skoler har desuden en sundhedsambassadør, som arbejder for at fremme tiltag blandt elever og personale i forhold til kost, motion og sundhed. Fem af skolerne Bauneskolen, Kolind Centralskole, Mørke Skole, Rønde Skole og Ådalsskolen har således siden skoleåret 2007/08 arbejdet med LP-modellen, mens Hornslet Skole og Molsskolen har tilsluttet sig samme projekt fra og med skoleår 2009/10. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, der anvendes som et praktisk værktøj til udvikling og forbedring af skolers læringsmiljø. Resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring, og LP-modellen har til formål at opnå forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Skolernes arbejde med LP-modellen følges af en forskergruppe, og resultaterne af denne forskning bliver løbende formidlet, så de deltagende skoler kan drage fordel af forskningen. Det bliver således meget spændende at følge LP-modellens indvirkning både i forhold til elevers trivsel, og i forhold til graden af inklusion af elever med adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder i folkeskolen Det er skoleafdelingens vurdering, at der på alle skoler arbejdes godt og intenst i forhold til lokal udvikling og forankring af såvel de fælles mål, områdemålene og den enkelte skoles institutionsmål. 2. Beskrivelse af det samlede skolevæsen 2.1 Fakta om Syddjurs Kommunes skolevæsen Syddjurs Kommunes skolevæsen består af 14 folkeskoler og 2 heldagsskoler. Heldagsskolerne har indberettet de samme oplysninger som de 16 folkeskoler, men deres data vil i de fleste afsnit blive behandlet separat, da de i høj grad vil afvige fra data på normalområdet. Skolevæsenet er bygget op omkring 4 fødeskoler fra kl. og 10 overbygningsskoler med klassetrin. Herudover tilbydes 10. klasse på hhv. Kolind Centralskole og Rønde Skole. Fødeskolerne er tilknyttet overbygningsskolerne efter flg. model: Fødeskole kl. Overbygningsskole kl. (10. kl.) Bauneskolen Kolind Centralskole 8

9 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Feldballe Skole Thorsager Skole Ugelbølle Skole Rønde Skole Rønde Skole Rønde Skole I skoleåret 2008/09 var der i alt indskrevet 4886 elever på kommunens folkeskoler og 63 elever på kommunens egne heldagsskoler, mens der i skoleåret 2007/08 var 5013 elever i folkeskolerne og 64 elever på heldagsskolerne. Samlet for folkeskoler og heldagsskoler var der ansat lærere svarende til 408, 5 fuldtidsstillinger i 2008/09, mens der året før var ansat lærere svarende til 411, 4 fuldtidsstillinger Rammebetingelser Elevtal, klassetal og antal lærerstillinger: Folkeskoler Antal elever skoleår 08/09 Antal klasser 08/09 Antal lærere 08/09 Ændring i elevtal i forhold til skoleår 07/08 Bauneskolen Feldballe Skole ,8-17 Hornslet Skole ,8* - 7 Kolind C.skole Marienhoffskolen ,7-13 Molsskolen ,7-27 Mørke Skole ,3* - 15 Rosmus Skole ,1-3 Rønde Skole * + 42 Skelhøjeskolen ,3* - 5 Thorsager Skole ,3-14 Toftevangskolen ,3* - 37 Ugelbølle Skole Ådalskolen ,7* - 14 I alt *Disse skoler har specialklasser og/eller modtageklasser, derfor er antal lærere en del højere end på skoler med sammenlignelige elevtal. Specialskoler Antal elever Antal klasser Antal lærere Egedalsskolen ,3 Heldagsskolen I alt ,3 Der er et relativt stort spænd i skolestørrelserne i Syddjurs Kommune, hvor Bauneskolen er kommunens mindste skole med 97 elever, mens den største er Hornslet Skole med 762 elever. De tre fødeskoler, Bauneskolen, Feldballe Skole og Ugelbølle Skole har 1 spor på hver årgang, mens Thorsager Skole har 2 spor på alle årgange undtaget på 2. og 6. klassetrin, hvor der kun er 1 spor. De resterende 10 skoler har elever fra kl., og derudover har Kolind Centralskole og Rønde Skole også 10. klasse. De fleste overbygningsskoler har 2 spor på hver årgang og på enkelte årgange også 3 spor. Hornslet Skole har 4 spor på 0., 1., 4., 5. og 6. årgang, mens der er 3 spor på 9

10 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 de øvrige årgange. Mørke Skole har kun 1 spor på 6 af de 10. årgange, Rosmus Skole har 3 åregange med kun 1 spor og Skelhøjeskolen har en enkelt årgang med kun 1 spor Klassekvotienter og elevratio pr. lærer: Folkeskoler Elever pr. klasse Elever pr. lærerstilling Elver pr. klasse/elevratio skoleår 2007/08 Bauneskolen 13,9 10,8 13,3 / 11,6 Feldballe Skole 16,4 10,3 18,9 / 10,3 Hornslet Skole 21,5 14,7* 22,4 / 14,8* Kolind C.skole 19,8 12,5 20,7 / 12,5 Marienhoffskolen 18,6 13,4 19,2 / 13,8 Molsskolen 17,6 12,4 19,8 / 14,7 Mørke Skole 18,8 11,79* 19,1 / 9,68* Rosmus Skole 16,7 10,1 16,8 / 10,0 Rønde Skole 21,8 12,4* 21,3 / 12,3* Skelhøjeskolen 17,5 12,1* 19,3 / 11,0* Thorsager Skole 15,8 10,9 15,6 / 11,8 Toftevangskolen 20,5 13,9* 21,8 / 14,3* Ugelbølle Skole 17,7 12,4 17,9 / 13,2 Ådalsskolen 18,3 11,1* 18,2 / 9,7* * Den lave elevratio pr. lærer til trods for en forholdsvis høj klassekvotient skyldes, at der på disse skoler er specialklasser/modtageklasser med en klassekvotient på 5-7 elever, hvilket trækker ned i den samlede elevratiostatistik. Specialskoler Elever pr. klasse Elever pr. lærerstilling Egedalskolen 4,8 4,5 Heldagsskolen 5 4,3 Af folkeskolerne har Bauneskolen den laveste klassekvotient på 13,9 elever pr. klasse, mens Rønde Skole ligger højest med 21,8 elever pr. klasse. Rønde Skoles elevtal steg med 42 elever fra 2007/08 til 2008/09 en stor del af stigningen skyldes en markant tilgang til 10. kl., hvor der i alt var indskrevet 56 elever. Sidste år havde Hornslet Skole den højeste klassekvotient, mens Bauneskolen også der havde færrest elever pr. klasse. Skoleafdelingens vurdering er, at de store forskelle i skolernes størrelse samt de forholdsvis lave klassekvotienter vanskeliggør optimal udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed for det samlede skolevæsen. Ændring i skolestrukturen med deraf flg. reduktion i antal skoler vil medvirke til at gøre forskellen mindre skolerne imellem, og dermed modvirke alt for lave klassekvotienter. Derudover giver elevtallene på især Mørke Skole, Rosmus Skole og Skelhøjeskolen - hvor der på flere årgange p.t. kun er 1 spor - anledning til overvejelser om, hvor vidt disse skoler på sigt skal bibeholdes som overbygningsskoler og/eller om der skal ske væsentlige ændringer i skoledistriktsgrænserne med henblik på at disse skoler fortsat har elevgrundlag for 2 spor pr. årgang. Elevtalsudviklingen på disse skoler bør derfor følges nøje de kommende år SFO Der er tilknyttet SFO til alle kommunens folkeskoler. SFO dækker bh.kl. 3. klasse, og SFO erne har lokaler på skolen, enten i form af egne lokaler eller som fælleslokaler med indskolingsklasserne. 10

11 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Mørke Skoles SFO er dog stadig ikke integreret på skolen, da den har til huse på Solgården, som ligger et godt stykke fra skolen. Og på Ådalsskolen varetages bh.kl.børnenes SFO-tilbud af børnehuset Ådalen, da der ikke for øjeblikket er plads til hele SFO i skolens bygninger. Disse ordninger er uhensigtsmæssige både pædagogisk og driftsmæssigt, og der bør derfor snarest tilvejebringes fysiske rammer for at SFO kan være et helt og integreret tilbud på begge skoler ligesom på de øvrige skoler i kommunen. Der er god søgning til kommunens SFO-tilbud, hvilket illustreres af de respektive skolers dækningsgrader: Folkeskoler Elever i kl. Antal tilmeldt i SFO Dækningsgrad 08/09 Dækningsgrad 07/08 Bauneskolen % 89 % Feldballe Skole % 83 % Hornslet Skole % 91 % Kolind C.skole % 78 % Marienhoffskolen % 84 % Molsskolen % 40 % Mørke Skole % 98 % Rosmus Skole % 80 % Rønde Skole % 89 % Skelhøjeskolen % 88 % Thorsager Skole % 96 % Toftevangskolen % 85 % Ugelbølle Skole % 96 % Ådalsskolen % 87 % I alt ,5% 84 % Generelt er der ikke sket nogen væsentlig ændring i dækningsgraden, idet den overordnet set er næsten uændret i forhold til sidste år. Dog kan der konstateres et markant fald i dækningsgraden på fem af skolerne, mens de øvrige skoler har næsten status quo eller en let stigning. Ugelbølle Skole har en dækningsgrad på 100% - dvs. alle elever i kl. går i SFO. På specialskolerne er det ikke relevant at redegøre for dækningsgrad i SFO, da skolerne tilbyder heldagstilbud, hvor undervisning og socialpædagogik er integreret i skoledagen. De relativt høje dækningsgrader giver gode muligheder for at intensivere samarbejdet mellem undervisning og fritidstilbud på såvel medarbejder- som ledelsesniveau. Det vurderes, at der er store forskelle skolerne imellem på graden af samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdsmulighederne er på ingen måde fuldt udnyttet på nuværende tidspunkt, og det vurderes derfor, at der ligger et stort pædagogisk potentiale i at opdyrke nye vej hvad dette angår de kommende år Andel af lærernes arbejdstid til undervisning Lærere arbejder som alle andre faggrupper med udgangspunkt i en årsnorm på 1924 timer for fuldtidsansatte. En del af denne tid er bundet af timer, der medgår til ferie og søgnehelligdage samt af overenskomstmæssige bindinger i forhold til fordeling af tid til andre opgaver end undervisning ( tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, skole-/hjemsamarbejde, tilsynsopgaver, møder, samarbejde med andre instanser, udviklingsprojekter o.l.). Noget af tiden er fastsat centralt i Arbejdstidsaftalen for lærere, andet kan forhandles lokalt på den enkelte skole. 11

12 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Andelen af lærernes arbejdstid til undervisning regnes i % af bruttoårsnormen og med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb. Det udvidede undervisningsbegreb blev skrevet ind i lærernes arbejdstidsaftale i 1999 for at understrege, at undervisning er mere end traditionel klasseundervisning, f.eks. tælles lejrskoler og ekskursioner med i lærernes arbejdstid som undervisning. Folkeskoler Andel af arbejdstiden anvendt til undervisning 08/09 07/08 Bauneskolen 35,7 % 34,3 % Feldballe Skole 37,7% 37,2% Hornslet Skole 35,9% 36,2% Kolind Centralskole 33,3% 34,7% Marienhoffskolen 35,4% 35,2% Molsskolen 33,4% 34,1% Mørke Skole 36,5% 36,4% Rosmus Skole 37,6% 38,3% Rønde Skole 36% 36% Skelhøjeskolen 35% 36,9% Thorsager Skole 35,5% 38,2% Toftevangskolen 36,5% 33,8% Ugelbølle Skole 32,3% 37,2% Ådalsskolen 35,7% 36,1% Specialskoler Andel af arbejdstiden anvendt til undervisning 08/09 07/08 Egedalskolen 46%* 42,2%* Heldagsskolen 44%* 41,5%* *Når lærernes undervisningsandel er markant højere på specialskolerne end på folkeskolerne, skyldes det, at lærere på heldagsskoler skal have medregnet deres pausetid som undervisningstid. Lærerne på folkeskolerne i Syddjurs Kommune anvender mellem 32,3 og 37,6 % af deres bruttoårsnorm til undervisning. Det svarer til et ugentligt undervisningstimetal på mellem 21 og 24 lektioner pr. uge, hvilket må anses som et tilfredsstillende resultat i lyset af, at lærere med særlig tidskrævende funktioner ( special-undervisnings- og teamkoordinatorer, læsevejledere, skolebibliotekarer, IT-vejledere m.fl. ) indgår i opgørelsen. I skoleår 2007/08 var lærernes undervisningsandel på mellem 34 og 38 %, og der kan således ikke konstateres nogen væsentlig glidning i forhold til fordeling mellem lærernes tid til undervisning og andre opgaver fra det ene skoleår til det andet. Forskellene skolerne imellem og mellem de to skoleår tilskrives lokale prioriteringer i forhold til indsatsområder og institutionsmål. På landsplan er der store forskelle i andelene af lærernes undervisningstid mellem kommunerne, men mere end halvdelen af kommunerne har en gennemsnitlig undervisningsandel mellem 35 og 37 %. For skoleåret 2008/09 er der i gennemsnit i folkeskolen planlagt at anvende 35,9 % af lærernes samlede tidsforbrug til undervisning, og skolerne i Syddjurs adskiller sig således ikke væsentligt fra landsgennemsnittet Elevfravær Ved opgørelse af elevfravær har skolerne kunnet vælge mellem at tage udgangspunkt i hele skoleåret eller at tage en stikprøve 4 uger i januar ( uge 2-5, 2008). 12

13 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Folkeskoler Elevfravær Heraf sygefravær Hele året Stikprøve 4 uger Bauneskolen 8,4 % 87% X Feldballe Skole 6,8% 90% X Hornslet Skole 7,5% 63,7% X Kolind Centralskole 6,1% 60% X Marienhoffskolen 4% 60% X Molsskolen 1,3% 53% X Mørke Skole 6% 60% X Rosmus Skole 4,5% 89% X Rønde Skole 10% 60% X Skelhøjeskolen 6,5% 52% X Thorsager Skole 8,2% 90 X Toftevangskolen 1 % 80% X Ugelbølle Skole 6,2% 77% X Ådalsskolen 5% 40% X Specialskoler Elevfravær Heraf sygefravær Hele året Stikprøve 4 uger1% Egedalskolen 2 % 80% X Heldagsskolen 1% 100% X Elevfraværet ligger mellem 1 og 10%, og generelt skyldes mere end halvdelen af fraværet sygdom. Sidste år lå det tilsvarende fravær på mellem 4 og 8%. Det ser ud til, at elevfraværet er højest hos de skoler, der har valgt at opgøre det som stikprøve i 4 uger i januar, hvilket kan skyldes at en del forældre vælger at tage med deres børn på vinterferie i denne periode, samt at fraværet i vinterperioden også typisk er højere end resten af året grundet forkølelser, influenza o.l.. Fravær, der ikke skyldes sygdom, er lovligt fravær efter anmodning fra børnenes forældre (frihed til ferierejser, mærkedage o.l.) Antal elever pr. nyere PC I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2008 besluttede kommunalbestyrelsen i Syddjurs at afsætte ekstra midler til projekt Pædagogisk IT i folkeskolen. Et af målene med de ekstra penge til IT er, at der inden udgangen af 2011 er mindst én PC pr. 3 elever. I skoleåret 2007/08 er situationen således: Folkeskoler Antal elever pr. PC 08/09 Antal elever pr. PC 07/08 Bauneskolen 2,2 2,7 Feldballe Skole 1,9 2,2 Hornslet Skole 5,8 5,1 Kolind Centralskole 9,2 5,7 Marienhoffskolen 11 11,6 Molsskolen 2,7 1,9 Mørke Skole 7,7 5,1 Rosmus Skole 2,6 2,4 Rønde Skole 5,6 5,2 Skelhøjeskolen 5 5,1 Thorsager Skole 2,3 2,2 Toftevangskolen 3,8 4,7 13

14 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Ugelbølle Skole 4,9 3,7 Ådalsskolen 3,6 2,9 Specialskoler Antal elever pr. PC 08/09 Antal elever pr. PC 07/08 Egedalskolen 1,6 1,8 Heldagsskolen 1 1 Der er store variationer skolerne imellem i forhold til hvor mange elever, der er pr. PC. Mens Heldagsskolen har den laveste elevratio på 1 elev pr. PC, er der på Marienhoffskolen 11 elever pr. PC. Syv skoler (inkl. specialskolerne) opfylder allerede kommunens mål med højst 3 elever pr. PC, mens der på andre skoler er et stykke igen før målet er nået. I forhold til sidste år kan det for nogle skolers vedkommende se ud som om det går den forkerte vej. Det skal derfor bemærkes, at antal elever pr. PC er udregnet på grundlag af antal PC'ere under 5 år, og da nogle skoler har en del funktionelle PC'er, der er mere end 5 år gamle, er det réelle elevtal pr. PC nogle af stederne lidt lavere end angivet ovenfor. Hertil kommer, at mange skole-pc ere netop i 2009 passerer 5-årsalderen, og der er derfor allerede bestilt mange nye maskiner til skolerne til levering i efteråret 2009, f.eks. anskaffer Marienhoffskolen 63 nye bærbare computere i Elevratio pr. PC forventes således at være betydeligt lavere for skoleår 2009/10 end tilfældet er i 2008/09. Anvendelse af IT er gennem de sidste år blevet en mere og mere betydelig del af undervisningen på skolerne, og af skolernes beskrivelser af rammebetingelser og pædagogiske processer fremgår at IT i høj grad indgår som naturlig del af den daglige undervisning. Og efterhånden som bærbare computere og andet IT-udstyr er ved at blive allemandseje, vil kommunens IT-strategi skulle tilpasses disse forhold. De fremtidige investeringer på området kommer derfor til at handle mere om at etablere tekniske forudsætninger for at eleverne kan benytte deres egne, private computere i skolen, end om investeringer i nye PC'ere kun til skolebrug Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev I ressourcetildelingsmodellen for folkeskolerne tildeles kr. pr. elev i kl. og kr. pr. elev i kl. til undervisningsmidler, mens budgetterne til specialskolerne tildeles som et samlet beløb pr. elev til såvel løn som drift. Folkeskoler Udgifter til uv.midler pr. elev 08/09 Udgifter til uv.midler pr. elev 07/08 Bauneskolen kr kr. Feldballe Skole kr kr. Hornslet Skole 730 kr. 650 kr. Kolind Centralskole kr. 704 kr. Marienhoffskolen kr kr. Molsskolen 838 kr kr. Mørke Skole kr kr. Rosmus Skole kr kr. Rønde Skole kr kr. Skelhøjeskolen kr kr. Thorsager Skole kr kr. Toftevangskolen kr kr. Ugelbølle Skole kr kr. Ådalsskolen kr kr. 14

15 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Specialskoler Udgifter til uv.midler pr. elev 08/09 Udgifter til uv. pr. elev 07/08 Egedalskolen kr kr. Heldagsskolen 512 kr. + x kr. fra teambudgetter kr. I henhold til aftalestyringskonceptet, beslutter skolerne selv fordelingen af den samlede pose penge mellem de forskellige budgetposter, og der kan derfor være store forskelle skolerne imellem på hvor mange penge, man i gennemsnit anvender til undervisningsmidler pr. elev. På samme måde kan udgifterne også svinge fra år til år afhængig af hvilke indsatsområder, man på den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen har besluttet at prioritere. I forhold til tallene i sidste års kvalitetsrapport har Bauneskolen, Kolind Centralskole og Toftevangskolen brugt væsentlig flere penge på undervisningsmidler i 2008/09 end i 2007/08, mens det modsatte er tilfældet for Molsskolen og Ådalsskolen Planlagte undervisningstimer Statistikkerne over timetal viser skolernes planlagte undervisningstimer pr. 5/9 i skoleåret. De timetal, som bliver præsenteret nedenfor, dækker over de tre sidste skoleår, idet kontrollen af, om eleverne får det minimumstimetal, de har krav på, sker over en 3-årig periode. Oversigten er hentet fra UVM s oversigt over undervisningstimetal i Syddjurs Kommune og er baseret på skolernes indberetninger for de sidste 3 skoleår angivet som antal timer á 60 minutter. Tabel 2. Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Minimumstimetal Andelen af elever der får under minimumstimetallene. Syddjurs Kommune 58 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 15 pct. 32 pct. Hele landet 47 pct. 0 pct. 2 pct. 2 pct. 1 pct. 2 pct. 3 pct. 9 pct. 15 pct. Skolernes undervisningstimer i kommunen Skelhøjeskolen Rosmus Skole Molsskolen Toftevangskolen Bauneskolen Kolind Centralskole Marienhoffskolen Hornslet Skole

16 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Mørke Skole Ådalsskolen Feldballe Skole Rønde Skole Thorsager Skole Ugelbølle Skole I tabellen kan nogle af tallene være angivet med rødt mens andre er grønne. Den røde farve indikerer at skolens/kommunens timetal ikke lever op til Undervisningsministeriets minimumstimetal. Hvis der ingen røde markeringer er lever skolerne til fulde op til minimumstimetallene. Den grønne farve indikerer det modsatte, nemlig at skolens timetal ligger over minimumstimetallene. Ovenstående tabel viser, at eleverne i Syddjurs Kommune i overvejende grad får langt over minimumstimetallet i de fleste fag og årgange med undtagelse af de humanistiske fag i kl. og de praktisk/musiske fag på kl.trin. Det kan således se ud som om nogle af skolerne ikke lever op til Undervisningsministeriets krav til minimumstimetallene på de to områder, hvilket skyldes problemer i forbindelse med de årlige indberetninger af skolernes timetal ( f.eks. misforståelser i f.t. indberetning af klassens tid og valgfag på kl.trin ), hvilket kommunen redegjorde for efter henvendelse fra ministeriet i forbindelse med timeopgørelsen fra UVM for skoleår 2006/07. Tallene for Syddjurs Kommunes skoler følger de tendenser, der ses på landsplan. Opgørelsen over perioden 2006/ /09, som UNI C Statistik og Analyse har udarbejdet, viser at det gennemsnitlige antal planlagte undervisningstimer for klasse samlet set er steget med 23 timer fra perioden 2005/ /08 til den sidst opgjorte periode 2006/ /09. Men selv om eleverne i gennemsnit modtager flere timer i den seneste periode, er andelen af elever, der ikke modtager minimumstimetallet i et eller flere fag eller fagblokke steget betydeligt. Det er især de yngste elever på klassetrin, som modtager for få timer, og for seneste opgjorte periode er denne andel af elever på 55 %. For de ældre elever på og klassetrin er andelen af elever, som ikke modtager minimumstimetallet i et eller flere fag eller steget til respektive 18 og 23 %. Så selvom eleverne modtager mange undervisningstimer, er timerne ikke nødvendigvis fordelt således, at eleverne får minimumstimetallet i eksempelvis den humanistiske fagblok klasse eller i praktiske/musiske fag klasse. Generelt set ligger skolernes timetal i 2008/09 over minimumstimetallene inden for samtlige fagområder og klassetrin. I skoleåret 2008/09 har der været planlagt med flg. undervisningstimetal fordelt på de 3 faser - indskoling, mellemtrin og udskoling: Folkeskoler 1.-3.kl. Minimum: 2150 Vejledende: kl. Minimum: 2230 Vejledende: 2445 Bauneskolen Feldballe Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen 2079* 2195* 2602 Mørke Skole kl. Minimum: 2520 Vejledende: 2790

17 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Rosmus Skole Rønde Skole 2122* Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangskolen 1940* Ugelbølle Skole Ådalsskolen Molsskolen, Rønde Skole og Toftevangskolen ligger i skoleåret 08/09 under min.timetallet på årgang ( Molsskolen også på årgang), men da de i foregående år havde et timetal der lå væsentligt højere end min.tallet, skønnes det, at eleverne samlet set får det krævede antal timer i løbet af ( ) årgang, så fremt timetallet det følgende skoleår igen hæves til mindst at svare til minimumstimetallet. For specialskolerne ser timetalsopgørelserne meget forskellige ud. Begge skoler ligger væsentligt højere end det vejledende timetal, men da specialskolerne er integrerede skole- og socialpædagogiske tilbud, er samtlige skoletimer medregnet i opgørelsen uagtet, at noget af tiden er viet til rent socialpædagogisk arbejde med børnene. Specialskoler 1.-3.kl. Minimum: 2150 Vejledende: kl. Minimum: 2230 Vejledende: 2445 Egedalskolen Heldagsskolen kl. Minimum: 1680 Vejledende: 1860 For så vidt angår ren undervisningstid er det skoleforvaltningens vurdering, at specialskolerne ligger lidt under folkeskolernes niveau. Det anbefales derfor, at der sættes fokus på specialskolernes undervisningstimetal fremover, så det sikres, at der som minimum undervises i de forskellige fag i henhold til minimumstimetallene. Specialskolerne tilbyder ikke deres elever at gå til afgangsprøve. Derfor forsøger man at udsluse eleverne fra specialskolerne i løbet af klasse til andre skoleformer ( folkeskoler, hvor der gives særlig støtte eller til efterskoler/specialefterskoler). Skoleforvaltningen vurderer, at der fremover bør arbejdes på, at eleverne kan færdiggøre deres skolegang på specialskolen, og at undervisningen tilrettelægges således, at så mange elever som muligt får mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve Gennemførte timer Både folkeskolerne og specialskolerne har en meget høj gennemførselsprocent af de planlagte undervisningstimer, hvor de fleste ligger på %. De få timer, der aflyses, er ydertimer på de ældste årgange ( f.eks.valgfag). Folkeskoler Gennemførte timer Bauneskolen % Feldballe Skole % Hornslet Skole 100 % Kolind Centralskole % Marienhoffskolen % Molsskolen 100 % Mørke Skole % Rosmus Skole % 17

18 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Rønde Skole % Skelhøjeskolen % Thorsager Skole % Toftevangskolen % Ugelbølle Skole % Ådalsskolen % Specialskoler Gennemførte timer Egedalskolen 100 % Heldagsskolen 100 % Undervisning der varetages af lærere med linjefag Lærernes uddannelse og faglige kvalifikationer må formodes at være en vigtig indikator for det faglige niveau af undervisningen. Skolerne har indberettet hvor stor en procentdel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende uddannelse inden for hhv. normalundervisning, specialklasser og dansk som andet sprog. Folkeskoler Normalundervisning Specialklasser Dansk som andet sprog Bauneskolen 89 % - - Feldballe Skole 76 % - - Hornslet Skole 83 % 50 % - Kolind Centralskole 80 % - - Marienhoffskolen 89 % - - Molsskolen 99 % - - Mørke Skole 89 % 100 % 100 % Rosmus Skole 72 % - - Rønde Skole 85 % 80 % 50 % Skelhøjeskolen 69 % - 33 % Thorsager Skole 79 % - - Toftevangskolen 81 % 38 % - Ugelbølle Skole 98 % - - Ådalsskolen 95 % 95 % - Der er stadig et stykke vej til, at skolerne kan leve op til kravet om, at al undervisning varetages af lærere med linjefag i de respektive fag, men andelen af linjefagsuddannede er højere i skoleår 2008/09 end i det foregående år, så det går den rigtige vej. En af årsagerne til, at ingen skoler når op på 100% er dels, at man ofte af pædagogiske hensyn lader en af klassens/årgangens kendte lærere undervise i de små fag, som f.eks. kristendom, i stedet for at en for klassen helt ukendt lærer varetager opgaven.. Skolerne arbejder meget bevidst med at udvikle en lærerstab med en god og hensigtsmæssig balance mellem de forskellige linjefag såvel ved rekruttering af nye lærere som ved prioritering af efteruddannelse for allerede ansatte lærere. Ellers er den generelle tendens, at der især mangler lærere med linjefag i naturfag ( biologi), tysk og kristendom, og på baggrund af at disse fag nu også alle sammen er prøvefag i 9.kl., er det skoleafdelingens vurdering, at der bør prioriteres efteruddannelse til opkvalificering af disse fag de kommende år. 18

19 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Specialskolernes lærere er ikke linjefagsuddannede inden for specialpædagogik, men har i et vist omfang andre tilsvarende kompetencer erhvervet gennem videreuddannelsesforløb, kurser o.l. inden for ADHD, autismespektrum-forstyrrelser, undervisning af elever med dysleksi, læsevejlederuddannelse, AKT-kurser, specialundervisning i matematik m.v.. Specialskolerne ser en stor udfordring i hele tiden at opdatere og vedligeholde personalets faglige og pædagogiske kompetencer. Deres nuværende økonomi sætter dog store begrænsninger i forhold til det ønskede efteruddannelsesniveau, og skoleafdelingen vurderer således, at der ved sammenlægning af de to specialskoler bør sikres fornødne midler til at opbygge et endnu mere fagligt kompetent miljø Afholdte midler til lærernes efter-/videreuddannelse Efter- og videreuddannelsen er i skoleåret 2008/09 ligesom foregående år sket dels via skolernes egne budgetter og dels via UVM s uddannelsespulje. Regeringen afsatte i Finansloven for 2007 puljer til efteruddannelse af skoleledere og lærere i årene Disse midler gives som refusion til kommunerne for dokumenterede udgifter til deltagergebyr for ledere, der tager diplomuddannelse i ledelse, og lærere, der tager ekstra linjefag i fagene matematik, naturvidenskabelige fag og engelsk samt til lærere der uddanner sig til læsevejledere. Udgifter til løn under uddannelsen påhviler den enkelte skole/kommune. Syddjurs Kommunes trækningsret på puljen er i 2009 på i alt kr., men da den langt overvejende del af udgifterne til efteruddannelse er lønudgifter til de pågældende lærere, har kommunen ikke haft råd til at udnytte mere end ca. 50% af puljen. På skolerne er der i gennemsnit anvendt flg. beløb til efteruddannelses- og kursusaktivitet for lærere: Folkeskoler Udgifter i alt Pr. fuldtidsstilling 08/09 Pr. fuldtidsstilling 07/08 Bauneskolen kr kr kr. Feldballe Skole kr kr kr. Hornslet Skole kr kr kr. Kolind Centralskole kr kr kr. Marienhoffskolen kr kr kr. Molsskolen kr kr kr. Mørke Skole kr kr kr. Rosmus Skole kr kr kr. Rønde Skole kr kr kr. Skelhøjeskolen kr kr kr. Thorsager Skole kr kr kr. Toftevangskolen kr kr kr. Ugelbølle Skole kr kr kr. Ådalsskolen kr kr kr. Specialskoler Udgifter i alt Pr. fuldtidsstilling 08/09 Pr. fuldtidsstilling 07/08 Egedalskolen kr kr kr. Heldagsskolen kr kr kr. Der er store variationer skolerne imellem, hvilket skyldes den decentrale frihed og skolelederes/skolebestyrelsers kompetence til selv at prioritere deres budgetter og indsatsområder fra år til år. Oversigten viser dog tydeligt, at efteruddannelse på mange af skolerne er prioriteret meget højere i skoleår 2008/09 end i det foregående år. Mens den samlede udgift til efteruddannelse i 2007/08 var på ca. 1,9 mio. kr., er den i 2008/09 på i alt 2,1 mio. kr. 19

20 Kvalitetsrapport skoleåret 08/ Den specialpædagogiske bistand Det samlede budget for undervisning af børn med særlige behov var i 2008 i runde tal på ca. 94 mio. kr., mens det faktiske forbrug var på ca. 104 mio. kr. fordelt således: Budget Forbrug Inklusion i folkeskolen kr kr. Specialklasser i Syddjurs kr kr. Specialskoler* i Syddjurs kr kr. Regionale /andre kommuners specialtilbud kr kr. I alt kr kr. * inkl. Ådalsskolens specialklasserække Inklusion i folkeskolen Ressourcer til specialundervisning/særlig støtte i normalundervisningen er i skoleåret 2008/09 tildelt dels via skolernes ressourcetildelingsmodel med faktor 0,18 t. pr. elev i kl. og faktor 0,11 t. pr. elev i kl., dels via tildeling fra centrale konti i skoleafdelingen på baggrund af den årlige visitation/revisitation. Timer til specialundervisning for skoleåret 2008/09: Ress.model Ekstra støtte Ekstra støtte Samlet tildel. lærer pædagog lærer/pæd. lekt. pr. uge lekt. pr. uge timer pr.uge Bauneskolen Feldballe Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangsskolen Ugelbølle Skole Ådalsskolen I alt Derudover blev der tildelt flg. timer til praktisk hjælp i skole/sfo og støtte i SFO: Skole Praktisk hjælp skole Pædagogtimer SFO timer pr. uge timer pr. uge Bauneskolen Feldballe Skole 0 20 Hornslet Skole Kolind Centralskole

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2007-2008. Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2007-2008. Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2007-2008 Sammenskrivning og helhedsvurdering 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2. Skolestruktur 1.3 Pædagogisk IT

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2011-2012. Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2011-2012. Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2011-2012 Sammenskrivning og helhedsvurdering Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2 Fælles mål, områdemål og institutionsmål

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013. Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013. Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013 Sammenskrivning og helhedsvurdering Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2 Fælles mål, områdemål og institutionsmål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2010-2011 Sammenskrivning og helhedsvurdering 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2 Skolestruktur 1.3 SFO 1.4 Elevernes

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Skoleafdelingens strukturforslag vedr. specialundervisning april 2009. Strukturforslag for specialundervisning

Skoleafdelingens strukturforslag vedr. specialundervisning april 2009. Strukturforslag for specialundervisning Strukturforslag for specialundervisning 1 Lovgrundlag, politikker, mellemkommunale aftaler Lovgivning: Folkeskolelovens 4, 20, 21, 22. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning af 15/12-2005.

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011-12. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling.

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Til: Børne og Skoleudvalget Skolernes ressourcefordeling 2011/12 Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Timefordeling normalklasser 2011/12 - skematimer Der tildeles

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Budgettal på skoleområdet Budget 2014-2017 Budget 2014 (i 1.000 kr.) Drift Anlæg Skoler 2.043.124 58.500 Administration 34.193 0 I alt 2.077.317 58.500 Budget 2014 2017

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret 2012-2013 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 I Faxe Kommune arbejder vi med - afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ådalskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en rummelig skole bestående af undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/ Dalgas.

Læs mere

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2011/2012. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_ e14.

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2011/2012. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_ e14. Dragør Kommunes Kvalitetsrapport 2011/2012 Datamateriale med bemærkninger c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_14822944541e14.xlsx ] Skolepræsentationer skoleåret 2011/12 St. Magleby Skole www.stmaglebyskole.skoleintra.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Afdækning af reduktionspotentialer

Afdækning af reduktionspotentialer Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Roslev Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 417 elever på skolen nogenlunde

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev. Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere