Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering"

Transkript

1 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering 1

2 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2. Skolestruktur 1.3 SFO 1.4 Pædagogisk IT i folkeskolen 1.5 Lærernes efteruddannelse 1.6 Den specialpædagogiske bistand 1.7 Læseudviklingsprojektet 1.8 Dansk som andet sprog 1.9 Resultater ved folkeskolens afgangsprøver 1.10 Overgang til ungdomsuddannelser 1.11 Institutionsmål 2 Beskrivelse af det samlede skolevæsen 2.1 Fakta om Syddjurs Kommunes skolevæsen 2.2 Rammebetingelser Elevtal, klassetal og antal lærerstillinger Klassekvotienter og elevratio pr. lærer SFO Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Elevfravær Antal elever pr. nyere PC Afholdte undervisningsudgifter pr. elev Planlagte undervisningstimer Gennemførte timer Undervisning, der varetages af lærere med linjefag Afholdte midler til lærernes efter-/videreuddannelse Den specialpædagogiske bistand Dansk som andet sprog 3 Resultater 3.1 Afgangsprøver 3.2 Overgang til ungdomsuddannelser 4 Pædagogiske processer / Områdemål 4.1 Pædagogisk IT 4.2 Læseudviklingsprojekt 4.3 Øvrige indsatsområder/institutionsmål 5 Skolernes redegørelser vedr. rammebetingelser og pædagogiske processer 5.1. Bauneskolen 5.2 Egedalskolen 5.3 Feldballe Skole 5.4 Heldagsskolen 5.5 Hornslet Skole 2

3 Kvalitetsrapport skoleåret 08/ Kolind Centralskole 5.7 Marienhoffskolen 5.8 Molsskolen 5.9 Mørke Skole 5.10 Rosmus Skole 5.11 Rønde Skole 5.12 Skelhøjeskolen 5.13 Thorsager Skole 5.14 Toftevangskolen 5.15 Ugelbølle Skole 5.16 Ådalsskolen 5.17 Ådalsskolens specialklasser 3

4 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Indledning I henhold til Folkeskolelovens 40a er alle kommuner forpligtet til at udarbejde en årlig kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Hensigten er, at kvalitetsrapporten skal fremme dialogen og systematisere arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling i skolevæsenet samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen trådte i kraft i marts 2007, og den indeholder en række krav til kvalitetsrapportens opbygning samt til indberetning af data i forhold til skolernes rammebetingelser og de pædagogiske processer, der er iværksat i forhold til de kommunale indsatsområder. Med henblik på en bedre sammenkobling af kommunens aftalestyringskoncept og kvalitetsrapporten samt effektivisering af arbejdsgange og eliminering af dobbeltarbejde for såvel skolerne, skoleafdelingen og det politiske system er det besluttet, at skoleområdets afrapportering vedr. de kommunale mål ( fælles mål, områdemål og institutionsmål) fortrinsvis sker via kvalitetsrapporten. Fristen for kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapport for skoleår 2008/09 og opfølgende handleplan er hhv. den 31. december 2009 og den 15. marts Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten for skoleår 2008/09 består af fem hovedafsnit: 1) Skoleafdelingens helhedsvurdering 2) Beskrivelse af det samlede skolevæsen og skoleafdelingens sammenskrivning af skolernes rammebetingelser 3) Resultater 4) Pædagogiske processer / Områdemål 5) Skolernes redegørelser vedr. rammebetingelser og de pædagogiske processer Metode for indsamling af oplysninger Som dokumentation for kvalitetsrapporten er der indsamlet en lang række data om skolerne. Hovedparten af de forskellige elev- og undervisningsdata er indhentet via UNI-C på basis af skolernes årlige indberetninger til Undervisningsministeriet og efterprøvet/revideret i henhold til hver enkelt skoles aktuelle data vedr. elevregistrering og arbejdstidsregistrering for lærere. Oplysninger vedr. resultater ved folkeskolens afgangsprøver er hentet hos UNI-C /UVM, mens UU- Djursland har leveret oplysninger vedr. unges overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Beskrivelse af øvrige rammebetingelser og de pædagogiske processer er udarbejdet på baggrund af hver enkelt skoles bidrag til kvalitetsrapporten. Økonomiske forhold er beskrevet ud fra skolernes budget- og regnskabstal beregnet i forhold til skoleåret for de pågældende områder, dvs. 5/12 af budgetår 2008 og 7/12 af budgetår

5 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 1. Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering: Den overordnede vurdering er, at der på mange områder stadig forekommer store variationer skolerne imellem i forhold til hvilke indsatser, der vægtes og skolernes interne prioritering af de ressourcer, der er til rådighed. Dette afspejles tydeligt i den meget brede vifte af institutionsmål, som er beskrevet i de respektive skolers bidrag til kvalitetsrapporten. Dette kan være et resultat af kommunens aftalestyringskoncept, der giver store frihedsgrader for den enkelte skole med hensyn til prioritering og anvendelse af de budgetter, man råder over, men er også en konsekvens af den kompetence, der qua Folkeskoleloven er udlagt til skoleledere og skolebestyrelser vedr. den enkelte skoles virksomhed. Kvalitetsrapporten viser dog også, at der i forhold til arbejdet med kommunens fælles mål og områdemål er ved at blive skabt et godt grundlag for et fælles skolevæsen, idet alle skoler har arbejdet meget målrettet med disse indsatsområder. Skoleafdelingens vurdering er, at der dog stadig er behov for at sætte fokus på balancen mellem de lokale initiativer og frihedsgrader i henhold til aftalestyringen og centrale initiativer med henblik på udvikling af et fælles skolevæsen båret af fælles målsætninger med fokus på fælles pædagogiske indsatsområder Skolestruktur : Skoleafdelingens vurdering er, at de store forskelle i skolernes størrelse samt de forholdsvis lave klassekvotienter vanskeliggør optimal udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed for det samlede skolevæsen. Ændring i skolestrukturen med deraf flg. reduktion i antal skoler vil medvirke til at gøre forskellen mindre skolerne imellem, og dermed modvirke alt for lave klassekvotienter. Derudover giver elevtallene på især Mørke Skole, Rosmus Skole og Skelhøjeskolen - hvor der på flere årgange p.t. kun er 1 spor - anledning til overvejelser om, hvor vidt disse skoler på sigt skal bibeholdes som overbygningsskoler og/eller om der skal ske væsentlige ændringer i skoledistriktsgrænserne med henblik på at disse skoler fortsat har elevgrundlag for 2 spor pr. årgang. Elevtalsudviklingen på disse skoler bør derfor følges nøje de kommende år. 1.3 SFO Generelt er der relativt høje dækningsgrader i skolernes SFO-tilbud. Dette giver gode muligheder for at intensivere samarbejdet mellem undervisning og fritidstilbud på såvel medarbejder- som ledelsesniveau. Det vurderes, at der er store forskelle skolerne imellem på graden af samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdsmulighederne er på ingen måde fuldt udnyttet på nuværende tidspunkt, og det vurderes derfor, at der ligger et stort pædagogisk potentiale i at opdyrke nye veje hvad dette angår de kommende år. Mørke Skoles SFO er stadig ikke integreret på skolen, da den har til huse på Solgården, som ligger et godt stykke fra skolen, mens bh.kl.børnenes SFO-tilbud på Ådalsskolen varetages af børnehuset Ådalen, da der ikke for øjeblikket er plads til hele SFO i skolens bygninger. Disse ordninger er uhensigtsmæssige både pædagogisk og driftsmæssigt, og der bør derfor snarest tilvejebringes fysiske rammer for at SFO kan være et helt og integreret tilbud på begge skoler ligesom på de øvrige skoler i kommunen. 5

6 Kvalitetsrapport skoleåret 08/ Pædagogisk IT i folkeskolen: Der er store variationer skolerne imellem i forhold til hvor mange elever, der er pr. PC, og i forhold til sidste år kan det for nogle skolers vedkommende se ud som om, det går den forkerte vej. Det skal derfor bemærkes, at antal elever pr. PC er udregnet på grundlag af antal PC'ere under 5 år, og da nogle skoler har en del funktionelle PC'er, der er mere end 5 år gamle, er det réelle elevtal pr. PC nogle af stederne lidt lavere end angivet ovenfor. Mange skole-pc ere passerer i 2009 femårsalderen, og der er derfor allerede bestilt mange nye maskiner til skolerne til levering i efteråret Elevratio pr. PC forventes således at være betydeligt lavere for skoleår 2009/10 end tilfældet er i 2008/09. Mens hovedvægten af indsatsen i IT-projektet i skoleår 2007/08 lå på tekniske forhold, implementering af ny fælles IT-platform og anskaffelser af fornødent udstyr til skolerne, har arbejdet i skoleår 2008/09 primært været fokuseret på det pædagogiske aspekt. Der er udarbejdet fælles arbejdsbeskrivelser for de pædagogiske IT-vejledere, ligesom der har været afholdt konferencedage for IT-vejlederne med foredrag og workshops om læring og IT, og der er planlagt temamøder omkring anvendelse af IT i undervisningen for faglærere. Disse temadage vil dog først løbe af stabelen i skoleår 2009/10. Skoleafdelingen vurderer, at der er skabt et godt grundlag såvel teknisk som pædagogisk for anvendelse af IT i undervisningen, hvilket understreges af, at de fleste skoler angiver, at IT indgår som naturlig del i mindst 50% af undervisningen. Kommunens IT-strategi på skoleområdet bør dog fremover tage afsæt i, at bærbare computere og andet IT-udstyr er ved at blive allemandseje. De fremtidige investeringer på området kommer derfor til at handle mere om at etablere tekniske forudsætninger for at eleverne kan benytte deres egne, private computere i skolen end om investeringer i nye PC'ere kun til skolebrug. 1.5 Lærernes efteruddannelse: Skolerne arbejder meget bevidst med at udvikle en lærerstab med en god og hensigtsmæssig balance mellem de forskellige linjefag såvel ved rekruttering af nye lærere som ved prioritering af efteruddannelse for allerede ansatte lærere. Den generelle tendens er dog, at der især mangler lærere med linjefag i naturfag ( biologi), tysk og kristendom, og på baggrund af, at disse fag nu også alle sammen er prøvefag, er det skoleafdelingens vurdering, at der bør prioriteres efteruddannelse til opkvalificering af disse fag de kommende år. Derudover bør der i både i skolernes budgetter og i den samlede budgetramme for skoleområdet. afsættes midler til opkvalificering og efteruddannelse af lærere inden for det specialpædagogiske felt for at sikre et stærkt fagligt miljø omkring specialundervisningen. 1.6 Den specialpædagogiske bistand: Der kan spores et svagt fald i visitationsprocenterne på ca. 1/3 af skolerne, mens der på de øvrgie skoler er en højere visitationsprocent i 2008/09 end i det foregående skoleår. På den enkelte skole er der i 2008/09 sat skarpt fokus på specialundervisningens organisering, form og indhold med henblik på at få skabt stærke faglige miljøer for det specialpædagogiske arbejde. Til trods for dette er der i Syddjurs som i resten af landet en mærkbar stigning i antal børn, der henvises til særlig støtte, specialklasser og specialskoler, og det er derfor nødvendigt både af hensyn til børnenes tarv og til kommunens økonomi at få en bedre styring af dette område. Skoleafdelingen vurderer derfor, at der bør ske en omlægning af specialundervisningsindsatsen de kommende år både med henblik på at styrke folkeskolernes muligheder for inklusion af elever med særlige behov, men også for at styrke de faglige miljøer i specialklasser og specialskoler, så der udvikles spidskompetencer til undervisning af børn med såvel generelle som specifikke vanskeligheder. 6

7 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Der bør samtidig sættes fokus på specialskolernes undervisningstimetal fremover, så det sikres, at der som minimum undervises i de forskellige fag i henhold til UVM s minimumstimetal, ligesom eleverne skal have mulighed for at færdiggøre deres skolegang på specialskolen med mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. 1.7 Læseudviklingsprojekt: Læseudviklingsprojektet er godt i gang på alle skoler med gode resutlater for de årgange, der har arbejdet intenst med LUS. Projektet skal følges nøje de næste to år af projektfasen med fokus på forankring af de bedste metoder inden for læsepædagogikken. Skoleafdelingens vurdering er, at der bør udarbejdes en kommunal læsepolitik, så læseundervisningen på skolerne også understøttes efter projektperiodens udløb. 1.8 Dansk som andet sprog: Skoleforvaltningen vurderer, at de tre modtagecentre fungerer godt, og at der i 2008/09 har været god balance mellem kapacitet og behov. 1.9 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve: Af prøveresultaterne fra juni 2009 for såvel 9. som 10. klasse ses en klar tendens til at kommunens resultater i faget dansk ligger forholdsvis lavt, idet skolernes gennemsnitsresultater ligger mellem karakteren 4 og 7, dvs. mellem den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler og den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Dette gælder primært for resultaterne i læsning og de skriftlige discipliner, mens resultaterne i mundtlig dansk er langt bedre. Karaktererne i mundtlig dansk på 8 af de 10 overbygningsskoler ligger mellem 7 og 8. I skoleåret 2006/07 lå skolernes gennemsnitsresultater i dansk /skriftlig fremstilling mellem 7,6 og 8,7 mens de tilsvarende resultater i skoleåret 2007/08 lå mellem 5,4 og 7,4 så det kan se ud til at det faglige niveau i skriftlig dansk på kommunens folkeskoler er faldende. Skoleafdelingen vurderer på denne baggrund, at der på den enkelte skole skal fokuseres på danskundervisningen fremover med henblik på at skolernes resultater kan komme op på et niveau svarende til UVM s mål vedr. karakterfordeling: 10 % skal have 12 25% skal have % skal have 7 25% skal have 4 Heldagsskolen og Egedalskolen udsluser en del af deres elever til almindelige skoleformer i løbet af klasse, idet skolerne ikke har haft tradition for at tilbyde 9. klasse med mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. Skoleafdelingen vurderer, at der fremover bør arbejdes på, at eleverne kan færdiggøre deres skolegang på specialskolen, og at undervisningen tilrettelægges således, at så mange elever som muligt får mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve Overgang til ungdomsuddannelser: Hele 99,8 % af de unge, der forlod folkeskolen i juni 2009 har søgt ind på en ungdomsuddannelse mod 95,2% i Såfremt disse unge også gennemfører deres ungdomsuddannelse, må det vurderes som tilfredsstillende i forhold til regeringens målsætning på området om at % af ungdomsårgangene gennemfører en ungdomsuddannelse. Ifølge oplysninger fra Ungdommens 7

8 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Uddannelsesvejledning (UU) viser det sig dog, at der kun er 86% af den årgang, der forlod folkeskolen i 2007, der her 2 år efter er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Noget tyder altså på, der stadig er et stykke vej til regeringens mål er opfyldt. Det bliver derfor interessant at se, om de positive tendenser i tilmeldinger til ungdomsuddannelserne fra 2008 til 2009 afspejles i en højere %-andel af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse i årene fremover Institutionsmål Der arbejdes på skolerne med en bred vifte af indsatsområder. På alle skoler er der dog arbejdet meget intenst med elevernes trivsel, og som opfølgning på de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger er der taget hånd om såvel ændringer af de fysiske arbejdsmiljøforhold som de bløde værdier. Der er således på rigtig mange af skolerne indført legepatruljeordninger, hvor ældre elever hjælper de yngre med at finde sammen om gode, konstruktive legeaktiviteter i frikvartererne, ligesom der er arbejdet med antimobbestrategier, kammeratskabsordninger o.l. Alle skoler har desuden en sundhedsambassadør, som arbejder for at fremme tiltag blandt elever og personale i forhold til kost, motion og sundhed. Fem af skolerne Bauneskolen, Kolind Centralskole, Mørke Skole, Rønde Skole og Ådalsskolen har således siden skoleåret 2007/08 arbejdet med LP-modellen, mens Hornslet Skole og Molsskolen har tilsluttet sig samme projekt fra og med skoleår 2009/10. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, der anvendes som et praktisk værktøj til udvikling og forbedring af skolers læringsmiljø. Resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring, og LP-modellen har til formål at opnå forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Skolernes arbejde med LP-modellen følges af en forskergruppe, og resultaterne af denne forskning bliver løbende formidlet, så de deltagende skoler kan drage fordel af forskningen. Det bliver således meget spændende at følge LP-modellens indvirkning både i forhold til elevers trivsel, og i forhold til graden af inklusion af elever med adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder i folkeskolen Det er skoleafdelingens vurdering, at der på alle skoler arbejdes godt og intenst i forhold til lokal udvikling og forankring af såvel de fælles mål, områdemålene og den enkelte skoles institutionsmål. 2. Beskrivelse af det samlede skolevæsen 2.1 Fakta om Syddjurs Kommunes skolevæsen Syddjurs Kommunes skolevæsen består af 14 folkeskoler og 2 heldagsskoler. Heldagsskolerne har indberettet de samme oplysninger som de 16 folkeskoler, men deres data vil i de fleste afsnit blive behandlet separat, da de i høj grad vil afvige fra data på normalområdet. Skolevæsenet er bygget op omkring 4 fødeskoler fra kl. og 10 overbygningsskoler med klassetrin. Herudover tilbydes 10. klasse på hhv. Kolind Centralskole og Rønde Skole. Fødeskolerne er tilknyttet overbygningsskolerne efter flg. model: Fødeskole kl. Overbygningsskole kl. (10. kl.) Bauneskolen Kolind Centralskole 8

9 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Feldballe Skole Thorsager Skole Ugelbølle Skole Rønde Skole Rønde Skole Rønde Skole I skoleåret 2008/09 var der i alt indskrevet 4886 elever på kommunens folkeskoler og 63 elever på kommunens egne heldagsskoler, mens der i skoleåret 2007/08 var 5013 elever i folkeskolerne og 64 elever på heldagsskolerne. Samlet for folkeskoler og heldagsskoler var der ansat lærere svarende til 408, 5 fuldtidsstillinger i 2008/09, mens der året før var ansat lærere svarende til 411, 4 fuldtidsstillinger Rammebetingelser Elevtal, klassetal og antal lærerstillinger: Folkeskoler Antal elever skoleår 08/09 Antal klasser 08/09 Antal lærere 08/09 Ændring i elevtal i forhold til skoleår 07/08 Bauneskolen Feldballe Skole ,8-17 Hornslet Skole ,8* - 7 Kolind C.skole Marienhoffskolen ,7-13 Molsskolen ,7-27 Mørke Skole ,3* - 15 Rosmus Skole ,1-3 Rønde Skole * + 42 Skelhøjeskolen ,3* - 5 Thorsager Skole ,3-14 Toftevangskolen ,3* - 37 Ugelbølle Skole Ådalskolen ,7* - 14 I alt *Disse skoler har specialklasser og/eller modtageklasser, derfor er antal lærere en del højere end på skoler med sammenlignelige elevtal. Specialskoler Antal elever Antal klasser Antal lærere Egedalsskolen ,3 Heldagsskolen I alt ,3 Der er et relativt stort spænd i skolestørrelserne i Syddjurs Kommune, hvor Bauneskolen er kommunens mindste skole med 97 elever, mens den største er Hornslet Skole med 762 elever. De tre fødeskoler, Bauneskolen, Feldballe Skole og Ugelbølle Skole har 1 spor på hver årgang, mens Thorsager Skole har 2 spor på alle årgange undtaget på 2. og 6. klassetrin, hvor der kun er 1 spor. De resterende 10 skoler har elever fra kl., og derudover har Kolind Centralskole og Rønde Skole også 10. klasse. De fleste overbygningsskoler har 2 spor på hver årgang og på enkelte årgange også 3 spor. Hornslet Skole har 4 spor på 0., 1., 4., 5. og 6. årgang, mens der er 3 spor på 9

10 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 de øvrige årgange. Mørke Skole har kun 1 spor på 6 af de 10. årgange, Rosmus Skole har 3 åregange med kun 1 spor og Skelhøjeskolen har en enkelt årgang med kun 1 spor Klassekvotienter og elevratio pr. lærer: Folkeskoler Elever pr. klasse Elever pr. lærerstilling Elver pr. klasse/elevratio skoleår 2007/08 Bauneskolen 13,9 10,8 13,3 / 11,6 Feldballe Skole 16,4 10,3 18,9 / 10,3 Hornslet Skole 21,5 14,7* 22,4 / 14,8* Kolind C.skole 19,8 12,5 20,7 / 12,5 Marienhoffskolen 18,6 13,4 19,2 / 13,8 Molsskolen 17,6 12,4 19,8 / 14,7 Mørke Skole 18,8 11,79* 19,1 / 9,68* Rosmus Skole 16,7 10,1 16,8 / 10,0 Rønde Skole 21,8 12,4* 21,3 / 12,3* Skelhøjeskolen 17,5 12,1* 19,3 / 11,0* Thorsager Skole 15,8 10,9 15,6 / 11,8 Toftevangskolen 20,5 13,9* 21,8 / 14,3* Ugelbølle Skole 17,7 12,4 17,9 / 13,2 Ådalsskolen 18,3 11,1* 18,2 / 9,7* * Den lave elevratio pr. lærer til trods for en forholdsvis høj klassekvotient skyldes, at der på disse skoler er specialklasser/modtageklasser med en klassekvotient på 5-7 elever, hvilket trækker ned i den samlede elevratiostatistik. Specialskoler Elever pr. klasse Elever pr. lærerstilling Egedalskolen 4,8 4,5 Heldagsskolen 5 4,3 Af folkeskolerne har Bauneskolen den laveste klassekvotient på 13,9 elever pr. klasse, mens Rønde Skole ligger højest med 21,8 elever pr. klasse. Rønde Skoles elevtal steg med 42 elever fra 2007/08 til 2008/09 en stor del af stigningen skyldes en markant tilgang til 10. kl., hvor der i alt var indskrevet 56 elever. Sidste år havde Hornslet Skole den højeste klassekvotient, mens Bauneskolen også der havde færrest elever pr. klasse. Skoleafdelingens vurdering er, at de store forskelle i skolernes størrelse samt de forholdsvis lave klassekvotienter vanskeliggør optimal udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed for det samlede skolevæsen. Ændring i skolestrukturen med deraf flg. reduktion i antal skoler vil medvirke til at gøre forskellen mindre skolerne imellem, og dermed modvirke alt for lave klassekvotienter. Derudover giver elevtallene på især Mørke Skole, Rosmus Skole og Skelhøjeskolen - hvor der på flere årgange p.t. kun er 1 spor - anledning til overvejelser om, hvor vidt disse skoler på sigt skal bibeholdes som overbygningsskoler og/eller om der skal ske væsentlige ændringer i skoledistriktsgrænserne med henblik på at disse skoler fortsat har elevgrundlag for 2 spor pr. årgang. Elevtalsudviklingen på disse skoler bør derfor følges nøje de kommende år SFO Der er tilknyttet SFO til alle kommunens folkeskoler. SFO dækker bh.kl. 3. klasse, og SFO erne har lokaler på skolen, enten i form af egne lokaler eller som fælleslokaler med indskolingsklasserne. 10

11 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Mørke Skoles SFO er dog stadig ikke integreret på skolen, da den har til huse på Solgården, som ligger et godt stykke fra skolen. Og på Ådalsskolen varetages bh.kl.børnenes SFO-tilbud af børnehuset Ådalen, da der ikke for øjeblikket er plads til hele SFO i skolens bygninger. Disse ordninger er uhensigtsmæssige både pædagogisk og driftsmæssigt, og der bør derfor snarest tilvejebringes fysiske rammer for at SFO kan være et helt og integreret tilbud på begge skoler ligesom på de øvrige skoler i kommunen. Der er god søgning til kommunens SFO-tilbud, hvilket illustreres af de respektive skolers dækningsgrader: Folkeskoler Elever i kl. Antal tilmeldt i SFO Dækningsgrad 08/09 Dækningsgrad 07/08 Bauneskolen % 89 % Feldballe Skole % 83 % Hornslet Skole % 91 % Kolind C.skole % 78 % Marienhoffskolen % 84 % Molsskolen % 40 % Mørke Skole % 98 % Rosmus Skole % 80 % Rønde Skole % 89 % Skelhøjeskolen % 88 % Thorsager Skole % 96 % Toftevangskolen % 85 % Ugelbølle Skole % 96 % Ådalsskolen % 87 % I alt ,5% 84 % Generelt er der ikke sket nogen væsentlig ændring i dækningsgraden, idet den overordnet set er næsten uændret i forhold til sidste år. Dog kan der konstateres et markant fald i dækningsgraden på fem af skolerne, mens de øvrige skoler har næsten status quo eller en let stigning. Ugelbølle Skole har en dækningsgrad på 100% - dvs. alle elever i kl. går i SFO. På specialskolerne er det ikke relevant at redegøre for dækningsgrad i SFO, da skolerne tilbyder heldagstilbud, hvor undervisning og socialpædagogik er integreret i skoledagen. De relativt høje dækningsgrader giver gode muligheder for at intensivere samarbejdet mellem undervisning og fritidstilbud på såvel medarbejder- som ledelsesniveau. Det vurderes, at der er store forskelle skolerne imellem på graden af samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdsmulighederne er på ingen måde fuldt udnyttet på nuværende tidspunkt, og det vurderes derfor, at der ligger et stort pædagogisk potentiale i at opdyrke nye vej hvad dette angår de kommende år Andel af lærernes arbejdstid til undervisning Lærere arbejder som alle andre faggrupper med udgangspunkt i en årsnorm på 1924 timer for fuldtidsansatte. En del af denne tid er bundet af timer, der medgår til ferie og søgnehelligdage samt af overenskomstmæssige bindinger i forhold til fordeling af tid til andre opgaver end undervisning ( tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, skole-/hjemsamarbejde, tilsynsopgaver, møder, samarbejde med andre instanser, udviklingsprojekter o.l.). Noget af tiden er fastsat centralt i Arbejdstidsaftalen for lærere, andet kan forhandles lokalt på den enkelte skole. 11

12 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Andelen af lærernes arbejdstid til undervisning regnes i % af bruttoårsnormen og med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb. Det udvidede undervisningsbegreb blev skrevet ind i lærernes arbejdstidsaftale i 1999 for at understrege, at undervisning er mere end traditionel klasseundervisning, f.eks. tælles lejrskoler og ekskursioner med i lærernes arbejdstid som undervisning. Folkeskoler Andel af arbejdstiden anvendt til undervisning 08/09 07/08 Bauneskolen 35,7 % 34,3 % Feldballe Skole 37,7% 37,2% Hornslet Skole 35,9% 36,2% Kolind Centralskole 33,3% 34,7% Marienhoffskolen 35,4% 35,2% Molsskolen 33,4% 34,1% Mørke Skole 36,5% 36,4% Rosmus Skole 37,6% 38,3% Rønde Skole 36% 36% Skelhøjeskolen 35% 36,9% Thorsager Skole 35,5% 38,2% Toftevangskolen 36,5% 33,8% Ugelbølle Skole 32,3% 37,2% Ådalsskolen 35,7% 36,1% Specialskoler Andel af arbejdstiden anvendt til undervisning 08/09 07/08 Egedalskolen 46%* 42,2%* Heldagsskolen 44%* 41,5%* *Når lærernes undervisningsandel er markant højere på specialskolerne end på folkeskolerne, skyldes det, at lærere på heldagsskoler skal have medregnet deres pausetid som undervisningstid. Lærerne på folkeskolerne i Syddjurs Kommune anvender mellem 32,3 og 37,6 % af deres bruttoårsnorm til undervisning. Det svarer til et ugentligt undervisningstimetal på mellem 21 og 24 lektioner pr. uge, hvilket må anses som et tilfredsstillende resultat i lyset af, at lærere med særlig tidskrævende funktioner ( special-undervisnings- og teamkoordinatorer, læsevejledere, skolebibliotekarer, IT-vejledere m.fl. ) indgår i opgørelsen. I skoleår 2007/08 var lærernes undervisningsandel på mellem 34 og 38 %, og der kan således ikke konstateres nogen væsentlig glidning i forhold til fordeling mellem lærernes tid til undervisning og andre opgaver fra det ene skoleår til det andet. Forskellene skolerne imellem og mellem de to skoleår tilskrives lokale prioriteringer i forhold til indsatsområder og institutionsmål. På landsplan er der store forskelle i andelene af lærernes undervisningstid mellem kommunerne, men mere end halvdelen af kommunerne har en gennemsnitlig undervisningsandel mellem 35 og 37 %. For skoleåret 2008/09 er der i gennemsnit i folkeskolen planlagt at anvende 35,9 % af lærernes samlede tidsforbrug til undervisning, og skolerne i Syddjurs adskiller sig således ikke væsentligt fra landsgennemsnittet Elevfravær Ved opgørelse af elevfravær har skolerne kunnet vælge mellem at tage udgangspunkt i hele skoleåret eller at tage en stikprøve 4 uger i januar ( uge 2-5, 2008). 12

13 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Folkeskoler Elevfravær Heraf sygefravær Hele året Stikprøve 4 uger Bauneskolen 8,4 % 87% X Feldballe Skole 6,8% 90% X Hornslet Skole 7,5% 63,7% X Kolind Centralskole 6,1% 60% X Marienhoffskolen 4% 60% X Molsskolen 1,3% 53% X Mørke Skole 6% 60% X Rosmus Skole 4,5% 89% X Rønde Skole 10% 60% X Skelhøjeskolen 6,5% 52% X Thorsager Skole 8,2% 90 X Toftevangskolen 1 % 80% X Ugelbølle Skole 6,2% 77% X Ådalsskolen 5% 40% X Specialskoler Elevfravær Heraf sygefravær Hele året Stikprøve 4 uger1% Egedalskolen 2 % 80% X Heldagsskolen 1% 100% X Elevfraværet ligger mellem 1 og 10%, og generelt skyldes mere end halvdelen af fraværet sygdom. Sidste år lå det tilsvarende fravær på mellem 4 og 8%. Det ser ud til, at elevfraværet er højest hos de skoler, der har valgt at opgøre det som stikprøve i 4 uger i januar, hvilket kan skyldes at en del forældre vælger at tage med deres børn på vinterferie i denne periode, samt at fraværet i vinterperioden også typisk er højere end resten af året grundet forkølelser, influenza o.l.. Fravær, der ikke skyldes sygdom, er lovligt fravær efter anmodning fra børnenes forældre (frihed til ferierejser, mærkedage o.l.) Antal elever pr. nyere PC I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2008 besluttede kommunalbestyrelsen i Syddjurs at afsætte ekstra midler til projekt Pædagogisk IT i folkeskolen. Et af målene med de ekstra penge til IT er, at der inden udgangen af 2011 er mindst én PC pr. 3 elever. I skoleåret 2007/08 er situationen således: Folkeskoler Antal elever pr. PC 08/09 Antal elever pr. PC 07/08 Bauneskolen 2,2 2,7 Feldballe Skole 1,9 2,2 Hornslet Skole 5,8 5,1 Kolind Centralskole 9,2 5,7 Marienhoffskolen 11 11,6 Molsskolen 2,7 1,9 Mørke Skole 7,7 5,1 Rosmus Skole 2,6 2,4 Rønde Skole 5,6 5,2 Skelhøjeskolen 5 5,1 Thorsager Skole 2,3 2,2 Toftevangskolen 3,8 4,7 13

14 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Ugelbølle Skole 4,9 3,7 Ådalsskolen 3,6 2,9 Specialskoler Antal elever pr. PC 08/09 Antal elever pr. PC 07/08 Egedalskolen 1,6 1,8 Heldagsskolen 1 1 Der er store variationer skolerne imellem i forhold til hvor mange elever, der er pr. PC. Mens Heldagsskolen har den laveste elevratio på 1 elev pr. PC, er der på Marienhoffskolen 11 elever pr. PC. Syv skoler (inkl. specialskolerne) opfylder allerede kommunens mål med højst 3 elever pr. PC, mens der på andre skoler er et stykke igen før målet er nået. I forhold til sidste år kan det for nogle skolers vedkommende se ud som om det går den forkerte vej. Det skal derfor bemærkes, at antal elever pr. PC er udregnet på grundlag af antal PC'ere under 5 år, og da nogle skoler har en del funktionelle PC'er, der er mere end 5 år gamle, er det réelle elevtal pr. PC nogle af stederne lidt lavere end angivet ovenfor. Hertil kommer, at mange skole-pc ere netop i 2009 passerer 5-årsalderen, og der er derfor allerede bestilt mange nye maskiner til skolerne til levering i efteråret 2009, f.eks. anskaffer Marienhoffskolen 63 nye bærbare computere i Elevratio pr. PC forventes således at være betydeligt lavere for skoleår 2009/10 end tilfældet er i 2008/09. Anvendelse af IT er gennem de sidste år blevet en mere og mere betydelig del af undervisningen på skolerne, og af skolernes beskrivelser af rammebetingelser og pædagogiske processer fremgår at IT i høj grad indgår som naturlig del af den daglige undervisning. Og efterhånden som bærbare computere og andet IT-udstyr er ved at blive allemandseje, vil kommunens IT-strategi skulle tilpasses disse forhold. De fremtidige investeringer på området kommer derfor til at handle mere om at etablere tekniske forudsætninger for at eleverne kan benytte deres egne, private computere i skolen, end om investeringer i nye PC'ere kun til skolebrug Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev I ressourcetildelingsmodellen for folkeskolerne tildeles kr. pr. elev i kl. og kr. pr. elev i kl. til undervisningsmidler, mens budgetterne til specialskolerne tildeles som et samlet beløb pr. elev til såvel løn som drift. Folkeskoler Udgifter til uv.midler pr. elev 08/09 Udgifter til uv.midler pr. elev 07/08 Bauneskolen kr kr. Feldballe Skole kr kr. Hornslet Skole 730 kr. 650 kr. Kolind Centralskole kr. 704 kr. Marienhoffskolen kr kr. Molsskolen 838 kr kr. Mørke Skole kr kr. Rosmus Skole kr kr. Rønde Skole kr kr. Skelhøjeskolen kr kr. Thorsager Skole kr kr. Toftevangskolen kr kr. Ugelbølle Skole kr kr. Ådalsskolen kr kr. 14

15 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Specialskoler Udgifter til uv.midler pr. elev 08/09 Udgifter til uv. pr. elev 07/08 Egedalskolen kr kr. Heldagsskolen 512 kr. + x kr. fra teambudgetter kr. I henhold til aftalestyringskonceptet, beslutter skolerne selv fordelingen af den samlede pose penge mellem de forskellige budgetposter, og der kan derfor være store forskelle skolerne imellem på hvor mange penge, man i gennemsnit anvender til undervisningsmidler pr. elev. På samme måde kan udgifterne også svinge fra år til år afhængig af hvilke indsatsområder, man på den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen har besluttet at prioritere. I forhold til tallene i sidste års kvalitetsrapport har Bauneskolen, Kolind Centralskole og Toftevangskolen brugt væsentlig flere penge på undervisningsmidler i 2008/09 end i 2007/08, mens det modsatte er tilfældet for Molsskolen og Ådalsskolen Planlagte undervisningstimer Statistikkerne over timetal viser skolernes planlagte undervisningstimer pr. 5/9 i skoleåret. De timetal, som bliver præsenteret nedenfor, dækker over de tre sidste skoleår, idet kontrollen af, om eleverne får det minimumstimetal, de har krav på, sker over en 3-årig periode. Oversigten er hentet fra UVM s oversigt over undervisningstimetal i Syddjurs Kommune og er baseret på skolernes indberetninger for de sidste 3 skoleår angivet som antal timer á 60 minutter. Tabel 2. Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke i skoleårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Minimumstimetal Andelen af elever der får under minimumstimetallene. Syddjurs Kommune 58 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 15 pct. 32 pct. Hele landet 47 pct. 0 pct. 2 pct. 2 pct. 1 pct. 2 pct. 3 pct. 9 pct. 15 pct. Skolernes undervisningstimer i kommunen Skelhøjeskolen Rosmus Skole Molsskolen Toftevangskolen Bauneskolen Kolind Centralskole Marienhoffskolen Hornslet Skole

16 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Mørke Skole Ådalsskolen Feldballe Skole Rønde Skole Thorsager Skole Ugelbølle Skole I tabellen kan nogle af tallene være angivet med rødt mens andre er grønne. Den røde farve indikerer at skolens/kommunens timetal ikke lever op til Undervisningsministeriets minimumstimetal. Hvis der ingen røde markeringer er lever skolerne til fulde op til minimumstimetallene. Den grønne farve indikerer det modsatte, nemlig at skolens timetal ligger over minimumstimetallene. Ovenstående tabel viser, at eleverne i Syddjurs Kommune i overvejende grad får langt over minimumstimetallet i de fleste fag og årgange med undtagelse af de humanistiske fag i kl. og de praktisk/musiske fag på kl.trin. Det kan således se ud som om nogle af skolerne ikke lever op til Undervisningsministeriets krav til minimumstimetallene på de to områder, hvilket skyldes problemer i forbindelse med de årlige indberetninger af skolernes timetal ( f.eks. misforståelser i f.t. indberetning af klassens tid og valgfag på kl.trin ), hvilket kommunen redegjorde for efter henvendelse fra ministeriet i forbindelse med timeopgørelsen fra UVM for skoleår 2006/07. Tallene for Syddjurs Kommunes skoler følger de tendenser, der ses på landsplan. Opgørelsen over perioden 2006/ /09, som UNI C Statistik og Analyse har udarbejdet, viser at det gennemsnitlige antal planlagte undervisningstimer for klasse samlet set er steget med 23 timer fra perioden 2005/ /08 til den sidst opgjorte periode 2006/ /09. Men selv om eleverne i gennemsnit modtager flere timer i den seneste periode, er andelen af elever, der ikke modtager minimumstimetallet i et eller flere fag eller fagblokke steget betydeligt. Det er især de yngste elever på klassetrin, som modtager for få timer, og for seneste opgjorte periode er denne andel af elever på 55 %. For de ældre elever på og klassetrin er andelen af elever, som ikke modtager minimumstimetallet i et eller flere fag eller steget til respektive 18 og 23 %. Så selvom eleverne modtager mange undervisningstimer, er timerne ikke nødvendigvis fordelt således, at eleverne får minimumstimetallet i eksempelvis den humanistiske fagblok klasse eller i praktiske/musiske fag klasse. Generelt set ligger skolernes timetal i 2008/09 over minimumstimetallene inden for samtlige fagområder og klassetrin. I skoleåret 2008/09 har der været planlagt med flg. undervisningstimetal fordelt på de 3 faser - indskoling, mellemtrin og udskoling: Folkeskoler 1.-3.kl. Minimum: 2150 Vejledende: kl. Minimum: 2230 Vejledende: 2445 Bauneskolen Feldballe Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen 2079* 2195* 2602 Mørke Skole kl. Minimum: 2520 Vejledende: 2790

17 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Rosmus Skole Rønde Skole 2122* Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangskolen 1940* Ugelbølle Skole Ådalsskolen Molsskolen, Rønde Skole og Toftevangskolen ligger i skoleåret 08/09 under min.timetallet på årgang ( Molsskolen også på årgang), men da de i foregående år havde et timetal der lå væsentligt højere end min.tallet, skønnes det, at eleverne samlet set får det krævede antal timer i løbet af ( ) årgang, så fremt timetallet det følgende skoleår igen hæves til mindst at svare til minimumstimetallet. For specialskolerne ser timetalsopgørelserne meget forskellige ud. Begge skoler ligger væsentligt højere end det vejledende timetal, men da specialskolerne er integrerede skole- og socialpædagogiske tilbud, er samtlige skoletimer medregnet i opgørelsen uagtet, at noget af tiden er viet til rent socialpædagogisk arbejde med børnene. Specialskoler 1.-3.kl. Minimum: 2150 Vejledende: kl. Minimum: 2230 Vejledende: 2445 Egedalskolen Heldagsskolen kl. Minimum: 1680 Vejledende: 1860 For så vidt angår ren undervisningstid er det skoleforvaltningens vurdering, at specialskolerne ligger lidt under folkeskolernes niveau. Det anbefales derfor, at der sættes fokus på specialskolernes undervisningstimetal fremover, så det sikres, at der som minimum undervises i de forskellige fag i henhold til minimumstimetallene. Specialskolerne tilbyder ikke deres elever at gå til afgangsprøve. Derfor forsøger man at udsluse eleverne fra specialskolerne i løbet af klasse til andre skoleformer ( folkeskoler, hvor der gives særlig støtte eller til efterskoler/specialefterskoler). Skoleforvaltningen vurderer, at der fremover bør arbejdes på, at eleverne kan færdiggøre deres skolegang på specialskolen, og at undervisningen tilrettelægges således, at så mange elever som muligt får mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve Gennemførte timer Både folkeskolerne og specialskolerne har en meget høj gennemførselsprocent af de planlagte undervisningstimer, hvor de fleste ligger på %. De få timer, der aflyses, er ydertimer på de ældste årgange ( f.eks.valgfag). Folkeskoler Gennemførte timer Bauneskolen % Feldballe Skole % Hornslet Skole 100 % Kolind Centralskole % Marienhoffskolen % Molsskolen 100 % Mørke Skole % Rosmus Skole % 17

18 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Rønde Skole % Skelhøjeskolen % Thorsager Skole % Toftevangskolen % Ugelbølle Skole % Ådalsskolen % Specialskoler Gennemførte timer Egedalskolen 100 % Heldagsskolen 100 % Undervisning der varetages af lærere med linjefag Lærernes uddannelse og faglige kvalifikationer må formodes at være en vigtig indikator for det faglige niveau af undervisningen. Skolerne har indberettet hvor stor en procentdel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende uddannelse inden for hhv. normalundervisning, specialklasser og dansk som andet sprog. Folkeskoler Normalundervisning Specialklasser Dansk som andet sprog Bauneskolen 89 % - - Feldballe Skole 76 % - - Hornslet Skole 83 % 50 % - Kolind Centralskole 80 % - - Marienhoffskolen 89 % - - Molsskolen 99 % - - Mørke Skole 89 % 100 % 100 % Rosmus Skole 72 % - - Rønde Skole 85 % 80 % 50 % Skelhøjeskolen 69 % - 33 % Thorsager Skole 79 % - - Toftevangskolen 81 % 38 % - Ugelbølle Skole 98 % - - Ådalsskolen 95 % 95 % - Der er stadig et stykke vej til, at skolerne kan leve op til kravet om, at al undervisning varetages af lærere med linjefag i de respektive fag, men andelen af linjefagsuddannede er højere i skoleår 2008/09 end i det foregående år, så det går den rigtige vej. En af årsagerne til, at ingen skoler når op på 100% er dels, at man ofte af pædagogiske hensyn lader en af klassens/årgangens kendte lærere undervise i de små fag, som f.eks. kristendom, i stedet for at en for klassen helt ukendt lærer varetager opgaven.. Skolerne arbejder meget bevidst med at udvikle en lærerstab med en god og hensigtsmæssig balance mellem de forskellige linjefag såvel ved rekruttering af nye lærere som ved prioritering af efteruddannelse for allerede ansatte lærere. Ellers er den generelle tendens, at der især mangler lærere med linjefag i naturfag ( biologi), tysk og kristendom, og på baggrund af at disse fag nu også alle sammen er prøvefag i 9.kl., er det skoleafdelingens vurdering, at der bør prioriteres efteruddannelse til opkvalificering af disse fag de kommende år. 18

19 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Specialskolernes lærere er ikke linjefagsuddannede inden for specialpædagogik, men har i et vist omfang andre tilsvarende kompetencer erhvervet gennem videreuddannelsesforløb, kurser o.l. inden for ADHD, autismespektrum-forstyrrelser, undervisning af elever med dysleksi, læsevejlederuddannelse, AKT-kurser, specialundervisning i matematik m.v.. Specialskolerne ser en stor udfordring i hele tiden at opdatere og vedligeholde personalets faglige og pædagogiske kompetencer. Deres nuværende økonomi sætter dog store begrænsninger i forhold til det ønskede efteruddannelsesniveau, og skoleafdelingen vurderer således, at der ved sammenlægning af de to specialskoler bør sikres fornødne midler til at opbygge et endnu mere fagligt kompetent miljø Afholdte midler til lærernes efter-/videreuddannelse Efter- og videreuddannelsen er i skoleåret 2008/09 ligesom foregående år sket dels via skolernes egne budgetter og dels via UVM s uddannelsespulje. Regeringen afsatte i Finansloven for 2007 puljer til efteruddannelse af skoleledere og lærere i årene Disse midler gives som refusion til kommunerne for dokumenterede udgifter til deltagergebyr for ledere, der tager diplomuddannelse i ledelse, og lærere, der tager ekstra linjefag i fagene matematik, naturvidenskabelige fag og engelsk samt til lærere der uddanner sig til læsevejledere. Udgifter til løn under uddannelsen påhviler den enkelte skole/kommune. Syddjurs Kommunes trækningsret på puljen er i 2009 på i alt kr., men da den langt overvejende del af udgifterne til efteruddannelse er lønudgifter til de pågældende lærere, har kommunen ikke haft råd til at udnytte mere end ca. 50% af puljen. På skolerne er der i gennemsnit anvendt flg. beløb til efteruddannelses- og kursusaktivitet for lærere: Folkeskoler Udgifter i alt Pr. fuldtidsstilling 08/09 Pr. fuldtidsstilling 07/08 Bauneskolen kr kr kr. Feldballe Skole kr kr kr. Hornslet Skole kr kr kr. Kolind Centralskole kr kr kr. Marienhoffskolen kr kr kr. Molsskolen kr kr kr. Mørke Skole kr kr kr. Rosmus Skole kr kr kr. Rønde Skole kr kr kr. Skelhøjeskolen kr kr kr. Thorsager Skole kr kr kr. Toftevangskolen kr kr kr. Ugelbølle Skole kr kr kr. Ådalsskolen kr kr kr. Specialskoler Udgifter i alt Pr. fuldtidsstilling 08/09 Pr. fuldtidsstilling 07/08 Egedalskolen kr kr kr. Heldagsskolen kr kr kr. Der er store variationer skolerne imellem, hvilket skyldes den decentrale frihed og skolelederes/skolebestyrelsers kompetence til selv at prioritere deres budgetter og indsatsområder fra år til år. Oversigten viser dog tydeligt, at efteruddannelse på mange af skolerne er prioriteret meget højere i skoleår 2008/09 end i det foregående år. Mens den samlede udgift til efteruddannelse i 2007/08 var på ca. 1,9 mio. kr., er den i 2008/09 på i alt 2,1 mio. kr. 19

20 Kvalitetsrapport skoleåret 08/ Den specialpædagogiske bistand Det samlede budget for undervisning af børn med særlige behov var i 2008 i runde tal på ca. 94 mio. kr., mens det faktiske forbrug var på ca. 104 mio. kr. fordelt således: Budget Forbrug Inklusion i folkeskolen kr kr. Specialklasser i Syddjurs kr kr. Specialskoler* i Syddjurs kr kr. Regionale /andre kommuners specialtilbud kr kr. I alt kr kr. * inkl. Ådalsskolens specialklasserække Inklusion i folkeskolen Ressourcer til specialundervisning/særlig støtte i normalundervisningen er i skoleåret 2008/09 tildelt dels via skolernes ressourcetildelingsmodel med faktor 0,18 t. pr. elev i kl. og faktor 0,11 t. pr. elev i kl., dels via tildeling fra centrale konti i skoleafdelingen på baggrund af den årlige visitation/revisitation. Timer til specialundervisning for skoleåret 2008/09: Ress.model Ekstra støtte Ekstra støtte Samlet tildel. lærer pædagog lærer/pæd. lekt. pr. uge lekt. pr. uge timer pr.uge Bauneskolen Feldballe Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangsskolen Ugelbølle Skole Ådalsskolen I alt Derudover blev der tildelt flg. timer til praktisk hjælp i skole/sfo og støtte i SFO: Skole Praktisk hjælp skole Pædagogtimer SFO timer pr. uge timer pr. uge Bauneskolen Feldballe Skole 0 20 Hornslet Skole Kolind Centralskole

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013. Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013. Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013 Sammenskrivning og helhedsvurdering Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2 Fælles mål, områdemål og institutionsmål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDHOLDSFORTEGNELSE I. STYRELSEN AF KOMMUNENS SKOLEVÆSEN 1. Kommunalbestyrelsen...2 2. Skolebestyrelsen...3 3. Skolens leder...6 4.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, med de ændringer, der følger af i lov nr. 1569 af 21. december 2010, 1 i lov

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret 2006/07. Børn, Familier & Kultur Oktober 2007.

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret 2006/07. Børn, Familier & Kultur Oktober 2007. Hillerød Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 26/7 Børn, Familier & Kultur Oktober 27. Indhold 1. Forord. 1 1.1 Indledning 2 1.2 Formål 4 1.3 Projektets organisering 5 1.4 Ressourcer (1.fase) 6 1.5 Et samlet

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Formål med kvalitetsrapporten 5 1.2 Rapportens datagrundlag og formkrav 5 1.3 Rapportens opbygning

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Aftale for drift i 2008. EGEDALSSKOLEN Virksomhedens navn. Indhold: Faktaboks Aftale Nøgletal

Aftale for drift i 2008. EGEDALSSKOLEN Virksomhedens navn. Indhold: Faktaboks Aftale Nøgletal Aftale for drift i 2008 EGEDALSSKOLEN Virksomhedens navn Indhold: Faktaboks Aftale Nøgletal Faktaboks om virksomheden Ledelse Michael Pryds Øllgaard, konst. skoleleder Jan Svendsen, souschef Adresse Adresse

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen skoleåret 2007/08 Børn, Familier & Kultur Juli 2008 INDHOLD Indledning....2 Tema 1: Undervisning i tal.. 3 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer. 6 Tema

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Struer Kommune 2008 Struer Kommune 20. oktober 2008 Endelig udgave Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 5 2.0 DET FAGLIGE NIVEAU... 5 2.1 Afgangsprøver... 6 2.2

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. december 2013 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) VI MARGRETHE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere