Skoleafdelingens strukturforslag vedr. specialundervisning april Strukturforslag for specialundervisning

Transkript

1 Strukturforslag for specialundervisning 1

2 Lovgrundlag, politikker, mellemkommunale aftaler Lovgivning: Folkeskolelovens 4, 20, 21, 22. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning af 15/ Vejledning om specialundervisning og specialpædagogisk bistand af 21/ Vejledning om sagsbehandling i sager om specialundervisning december De væsentligste bestemmelser vedr. specialundervisning er beskrevet i flg. lovparagraffer: Lov om folkeskolen 3, stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 1, stk. 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Stk. 2. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 3, stk. 1. Hvis det antages, at en elev har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelige undervisning, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt giver anledning til alvorlig bekymring, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af: 1) Klasselæreren, eventuelt på initiativ af elevens øvrige lærere eller andre af skolens medarbejdere med tilknytning til eleven. 2) Den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at formode, at eleven har behov for special-pædagogisk bistand. Stk. 2. Indstillingen afgives gennem skolens leder. Skolens leder kan endvidere selv afgive indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering. Stk. 3. Forældrene eller eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 3, stk. 4. Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1 og stk. 2, afgives efter samråd med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 4, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan også efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse henvise elever til specialklasser eller specialskoler i den anden kommune. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 3, stk. 5. Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene. Har eleven behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indehol- 2

3 de et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand. I modsat fald skal udtalelsen ledsages af en vejledning til de lærere eller andre, der har afgivet indstilling med angivelse af, hvilke foranstaltninger der må anses for hensigtsmæssige til forbedring af elevens situation. Stk. 7. Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang. Stk. 8. Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 5 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 4, stk. 1. Beslutning om at iværksætte specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens 20, stk. 2, 1. pkt., træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan der kun iværksættes specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der skal desuden lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan også henvise elever til specialklasse eller specialskoler i anden kommune. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal for så vidt muligt følges. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 7 Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialundervisning efter folkeskolelovens 20, stk. 2, og tager mindst én gang om året stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med forældrene. Folkeskolelovens 51: 51. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for de kommunale myndigheder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til 21, stk. 1, samt kommunalbestyrelsens afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51 a. Det samme gælder for kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialskoler og specialklasser, jf. 20, stk. 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler eller i specialklasser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. 54, stk.1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51 a. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Vejledning om sagsbehandling i sager vedr. specialundervisning: Der kan klages over kommunalbestyrelsens afgørelser om specialundervisning til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Der kan klages til kommunalbestyrelsen over afgørelser truffet af den enkelte skoleleder. 3

4 Klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning over kommunalbestyrelsens afgørelser om specialundervisning skal indgives inden fire uger efter, forældrene har fået meddelelse om afgørelsen. Dette betyder, at klagenævnet skal have modtaget afgørelsen senest fire uger fra afgørelsens modtagelse. Klage til kommunalbestyrelsen over afgørelser, der er truffet af den enkelte skoleleder, skal også indgives inden fire uger efter, forældrene har fået meddelelse om afgørelsen. Princippet om saglig forvaltning: Det forvaltningsretlige princip om saglighed i forvaltningen magtfordrejningslæren indebærer, at offentlige myndigheder ikke må forfølge usaglige eller uvedkommende hensyn. Når kommunerne, regionerne og klageinstanserne skal træffe afgørelse i en sag, må der fx ikke tages hensyn til private eller offentlige interesser. Der kan fx være tale om at begunstige borgere fra en bestemt bydel. Der må heller ikke forfølges ulovlige formål. Der kan fx være tale om at forfølge et ulovligt formål, hvis en kommune af hensyn til kommunens økonomi ikke bevilger en skønsmæssig ydelse, som fx henvisning til specialskole. Hensynet til kommunens økonomi er i en sådan situation ikke et lovligt hensyn. Kommunen må og skal tage økonomiske hensyn, når det drejer sig om valget mellem to forskellige tilbud, som er lige gode, men ikke lige dyre. Statusbeskrivelse med udgangspunkt i skoleår Kommunens politik: Sammenhængende børnepolitik for Syddjurs kommune. Mellemkommunale aftaler: Der indgås generelt aftaler med nabokommuner om henvisning/modtagelse af elever til særlige specialundervisningstilbud på baggrund af aktuelle sager. Ved skoleårets start pr.1. august 2008 har Syddjurs Kommune således henvist 95 elever til specialtilbud i andre kommuner med Norddjurs og Randers som de største aftagere med hhv. 40 elever på Djurslandsskolen og 34 elever på Firkløverskolen. Syddjurs har i skoleåret 2008/09 i alt 8 elever fra Favrskov, Norddjurs, Randers og Århus. Disse elever går i Ådalsskolens specialklasserække, som tidligere var et amtsligt tilbud og derfor i en overgangsperiode har en vis forsyningsforpligtelse i forhold til nabokommunernes behov. Økonomiske rammer: Det samlede budget for undervisning af børn med særlige behov var i 2008 i runde tal på ca. 94 mio. kr., mens det faktiske forbrug var på ca. 104 mio. kr. fordelt således: Budget Forbrug Inklusion i folkeskolen kr kr. Specialklasser i Syddjurs kr kr. Specialskoler* i Syddjurs kr kr. Regionale /andre kommuners specialtilbud kr kr. I alt kr kr. * inkl. Ådalsskolens specialklasserække 4

5 Visitationsproces: Visitation til specialundervisning både som inklusion i folkeskolen, i specialklasser, på specialskoler og i andre specialtilbud foregår efter indstilling og anbefaling fra PPR. I 2007 og 2008 er alle børn visiteret centralt via skoleafdelingen, hvor visitationsudvalget bestående af skolechef og PPR-leder har truffet afgørelser vedr. de enkelte elever både hvad angår type af specialundervisning ( inklusion i folkeskolen eller andet specialundervisningstilbud) og timeomfang (for de elever, der inkluderes i folkeskolen). Timeressourcer til elever, der inkluderes i folkeskolen er herefter overført fra skoleafdelingens centrale konto til den enkelte skole. For skoleåret 2009/10 er visitationsprocessen ændret, således at visitationsudvalget ( skolechef og PPR-leder) visiterer til specialklasser, specialskoler og øvrige specialtilbud udenfor folkeskolen, mens afgørelser vedr. elever, der inkluderes i folkeskolen træffes af den enkelte skoleleder efter anbefaling fra og i dialog med PPR. Skolerne tildeles en budgetramme til opgaven baseret på en faktormodel justeret for skolernes belastningsgrad, og det er herefter skolelederens opgave at prioritere og fordele ressourcerne. Inklusion i folkeskolen: Ressourcer til specialundervisning/særlig støtte i normalundervisningen er i skoleåret 2008/09 tildelt dels via skolernes ressourcetildelingsmodel med faktor 0,18 t. pr. elev i kl. og faktor 0,11 t. pr. elev i kl., dels via tildeling fra centrale konti i skoleafdelingen på baggrund af den årlige visitation/revisitation. Timer til specialundervisning for skoleåret 2008/09: Ress.model Ekstra støtte Ekstra støtte Samlet tildel. lærer pædagog lærer/pæd. lekt. pr. uge lekt. pr. uge timer pr.uge Bauneskolen Feldballe Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangsskolen Ugelbølle Skole Ådalsskolen I alt

6 Derudover blev der tildelt flg. timer til praktisk hjælp i skole/sfo og støtte i SFO: Skole Praktisk hjælp skole Pædagogtimer SFO timer pr. uge timer pr. uge Bauneskolen Feldballe Skole 0 20 Hornslet Skole Kolind Centralskole 0 0 Marienhoffskolen 0 10 Molsskolen 37 0 Mørke Skole 0 0 Rosmus Skole 10 0 Rønde Skole 0 20 Skelhøjeskolen 0 10 Thorsager Skole 0 10 Toftevangsskolen Ugelbølle Skole 0 10 Ådalsskolen 0 0 I alt Timerne anført under praktisk hjælp er medhjælpertimer til børn med særlige fysiske handicaps, der kræver en personlig hjælper i skole og SFO i alt 6 børn fordelt med 2 på Bauneskolen, 1 på Molsskolen, 1 på Rosmus Skole og 1 på Toftevangskolen. Visiterede elever: Skolernes totale elevtal set i relation til det antal børn, der ligger til grund for tildeling af ekstra støttetimer ser således ud: Skole Elevtal pr. 1/8-08 Visiterede elever Visitationsprocent Bauneskolen ,6 % Feldballe Skole % Hornslet Skole ,5 % Kolind Centralskole ,5% Marienhoffskolen ,6% Molsskolen ,5% Mørke Skole ,8% Rosmus Skole ,8% Rønde Skole ,4% Skelhøjeskolen ,5% Thorsager Skole ,8% Toftevangsskolen ,8% Ugelbølle Skole ,8% Ådalsskolen ,6% I alt ,3% 6

7 Forskellene skolerne imellem kan skyldes demografiske forhold, forskelle i skolekultur og undervisningspraksis samt forskellig visitationspraksis fra de gamle kommuners tid. Derudover betyder skolens størrelse noget i forhold til hvilke muligheder de forskellige skolers budgetrammer giver for iværksættelse af ekstra støtte i klasserne inden for skolernes egen normering til normal- og specialundervisning. Her vil de mindre skolers muligheder være mere begrænsede end på større skoler. Det kan være noget af forklaringen på, at de små skoler fra kl. har en væsentligt større andel af deres elever henvist til særlig støtte end overbygningsskolerne. Derudover har der i PPR været praksis for at visitere støttekrævende elever fra de større skoler til inklusion på de små skoler i tilfælde, hvor eleven skønnes at få større udbytte af at blive undervist i en mindre enhed. Fra og med skoleåret 2009/10 ændres visitationspraksis, således at visitationsudvalget kun visiterer elever til specialskoler og specialklasser, mens skolelederen træffer beslutning om form, indhold og omfang af støtte til elever, der inkluderes i folkeskolen. Skolerne tildeles en budgetramme til opgaven baseret på en faktormodel justeret for skolernes belastningsgrad, og det er herefter skolelederens opgave at prioritere og fordele ressourcerne. Tildelingen til specialundervisning for skoleåret er således: Skole Antal elever i 0.-9.kl. Faktor pr. elev i kl. Lærerlekt. pr. uge Bauneskolen 89 0,55 48,95 Feldballe Skole 108 0,40 43,20 Hornslet Skole 792 0,20 158,40 Kolind Centralskole 468 0,30 136,50 Marienhoffskolen 396 0,30 118,80 Molsskolen 392 0,20 78,40 Mørke Skole 285 0,30 85,50 Rosmus Skole 286 0,30 85,80 Rønde Skole 515 0,20 106,60 Skelhøjeskolen 365 0,30 109,50 Thorsager Skole 189 0,40 75,60 Toftevangsskolen 489 0,20 97,80 Ugelbølle Skole 137 0,40 54,80 Ådalsskolen 354 0,30 106,30 I alt ,05 Timerne skal dække al støtte i skole og SFO, og lønsummen udregnes som lærertimeløn. Herudover tildeles timer til praktisk hjælp for fysisk handicappede i henhold til hvert enkelt barns konkrete behov samt supplerende timer til enkeltintegrerede elever med så stort støttebehov, at skolen ikke kan tilgodese dem inden for skolens egen budgetramme. 7

8 Syddjurs Kommunes specialtilbud: For børn med så store specialpædagogiske behov, at de ikke kan rummes inden for de almindelige rammer i folkeskolen, er der i Syddjurs Kommune oprettet flg. specialtilbud: Specialskole Budget 2008 Egedalskolen kr. Heldagsskolen kr. Ådalsskolens spec.klasserække kr. (bruttoudgifter herfra skal trækkes ca. 4 mio. kr. i indtægter fra andre kommuner) Specialklasser Budget 2008 Læseklasse, kr. Toftevangskolen Specialklasse, Hornslet kr. Skole Specialklasser, Mørke kr. Skole Specialklasser, Rønde kr. Skole Pigeklasse, Ådalsskolen kr. Specialtilbudene dækker flg. årgange: Specialskole Beliggenhed Antal elever Årgange SFO Egedalskolen Ebeltoft kl. ja Heldagsskolen Pindstrup kl. ja Ådalsskolens spec.klasserække Ådalsskolen kl. ja Specialklasser Beliggenhed Antal elever Årgange SFO Læseklasse Toftevangskolen kl. nej Specialklasse Hornslet Skole kl. ja Specialklasse Hornslet Skole kl. ja Specialklasse Mørke Skole kl. ja Specialklasse Mørke Skole kl. ja Specialklasse Mørke Skole kl. nej Specialklasse Rønde Skole kl. ja Specialklasse Rønde Skole kl. nej Pigeklasse Ådalsskolen 4 7.kl. nej Derudover er der i Ungdomsskoleregi etableret heldagsklasser for de ældste årgange på hhv. Færgegården i Ebeltoft og Erhvervsklassen i Kolind. De 25 pladser, der i alt er til rådighed her, er i skoleåret 2008/09 fuldt besat. Kommunens specialklasser er en videreførelse af de gamle kommuners egne interne specialtilbud. Det vurderes, at oprettelse af specialklasserne er foregået mere efter knopskydningsprincippet 8

9 end efter en klar prioritering og langsigtet planlægning af specialindsatsen, hvilket ses tydeligt såvel i forhold til de forskellige normeringer som den manglende præcisering i forhold til hvilke målgrupper, de respektive specialklasser er rettet imod. På specialskolerne er ca. 67 % af eleverne undersøgt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk hospital, og ca. 50 % af dem har fået en klar diagnose. Diagnoserne domineres af problematikker som ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, autisme o.l.. En ret stor del af eleverne er medicinerede. Heldagsskolen og Egedalskolen udsluser en del af deres elever til almindelige skoleformer i løbet af klasse, idet skolerne ikke har haft tradition for at tilbyde 9. klasse med mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. De enkelte kommunale specialskolers/-klassers elevgrundlag, målgruppe og pædagogiske tilbud: Egedalskolen: Ledelse: Egedalskolen er selvstændig skole med egen leder og egen skolebestyrelse. Antal ansatte opgjort i fuldtidsstillinger: Ledelse: 1 fuldtidsaftaleholder, 1 souschef (pædagog med 6 ledelsestimer ugentlig.) Lærere: 5,8 fuldtidsstillinger (1 ekstra pga. af langtidssygemelding der medf. afskedigelse) Pædagoger: 5,8 fuldtidsstillinger (Ledelsesdel for souschef er fratrukket) Pæd.medhj.; 1,83 fuldtidsstillinger Sekretær: 0,4 fuldtidsstilling (15 timer ugentlig) Pedel: 1 fuldtidsstilling Målgruppe og elevsammensætning: Målgruppen er børn, der af den ene eller anden grund ikke kan rummes i den normale folkeskole. Der er ofte tale om elever med psykosociale vanskeligheder, og en del af eleverne har diagnoser som ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder, autismespektrum-forstyrrelser eller er tidligt skadet. Generelt kan man sige, at der er tale om elever, der har behov for faste rammer, tydelig struktur og guidning, små sammenhænge og tæt voksenkontakt. Egedalskolen er som udgangspunkt normeret til 22 elever, men ved skolestart for skoleår 2008/09 var der indskrevet i alt 24 elever i alderen 6 14 år. Alle elever er fra Syddjurs kommune. Organisering af undervisning og socialpædagogik/sfo: Eleverne er fordelt på 5 undervisningsgrupper med 4-7 elever i hver. Skoledagen er mandag til torsdag fra kl incl. undervisning og socialpædagogiske aktiviteter - og fredag fra kl SFO er derfor åben fra kl om fredagen. Derudover varierer åbningstiden i forhold til de enkelte elevers behov. I øjeblikket har SFO åbent 3 yderligere dage om ugen fra , da én elev har behovet. 9

10 Afgangsprøver: Egedalsskolen har hidtil primært haft elever til 7. klassetrin og enkelte år også 8. klassetrin. Derfor har der ikke været tale om afgangsprøve. Heldagsskolen: Ledelse: Heldagsskolen er selvstændig skole med egen leder og egen skolebestyrelse. Antal ansatte opgjort i fuldtidsstillinger: Ledelse: 2 Lærere: 9 Bh. klasse leder: 1 Pædagoger: 9 Pedel: 1 Målgruppe og elevsammensætning: Målgruppen er børn med specifikke indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsproblemer, ADHD, ASF (autismespekter), sociale/emotionelle problemer, generelle indlæringsproblemer. I skoleåret 2008/09 er der indskrevet 39 elever i alderen 6-15 år. Alle elever er fra Syddjurs Kommune. Organisering af undervisning og specialpædagogik/sfo: Eleverne er fordelt på 5 elevgrupper med 6-9 elever i hver. Skoledagens længde inkl. undervisning og socialpædagogiske aktiviteter er fra kl til kl for alle børn. Derudover kan man tilmelde sig pasningsordning/sfo fra kl og kl samt alle skolefridage i tidsrummet kl Afgangsprøver: Der afholdes ikke afgangsprøve, da de ældste elever udsluses til andre skoleformer efter 8.klasse ( folkeskoler, specialefterskoler ). Ådalsskolens specialklasserække: Ledelse: Specialklasserne er tilknyttet Ådalsskolen og hører ind under skolens ledelse. Den daglige ledelse varetages af en afdelingsleder. Antal stillinger opgjort i fuldtidsstillinger: Ledelse: 0,8 Lærere: 6,5 Pædagoger: 12,4 (heraf 0,6 som ekstra bevilling fra Randers kommune til en elev, der afventer undersøgelse på Børnepsykiatrisk afdeling). Målgruppe og elevsammensætning: 10

11 De fleste elever har gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller specifikke udviklingsforstyrrelser, og en del har tilknytningsforstyrrelser. To elever er diagnosticeret som infantile autister, en elev har en depression og er i behandling for denne. De fleste elever har flere sammensatte og komplekse vanskeligheder herunder manglende social stimulering i hjemmet, der delvist afhjælpes ved aflastningsfamilier eller anden støtte til hjemmet. Flere af eleverne har talevanskeligheder, der kræver talepædagogisk vejledning. En del af eleverne er i medicinsk behandling. Specialklasserækken er normeret til 25 børn, men I skoleåret 2008/09 er der indskrevet 26 elever. Eleverne er fordelt på 5 elevgrupper med 5-6 elever i hver. Af de 26 elever kommer i alt 18 fra Syddjurs Kommune heraf 1 fra Mørke Skoles distrikt, 3 fra Hornslet Skole, 3 fra Ebeltoft-skolerne, 2 fra Kolind Centralskole, 1 fra Rosmus Skole og 8 fra Ådalsskolen. De resterende 8 elever fordeler sig med 1 fra Norddjurs, 1 fra Århus, 3 fra Favrskov og 3 fra Randers. Organisering af undervisning og specialpædagogik/sfo: Elevgruppen har brug for vidtgående specialpædagogisk individuel tilrettelagt undervisning gennem hele skoleforløbet og brug for individuel guidning for at sikre udvikling af sociale færdigheder. Der er derfor både en lærer og en pædagog i undervisningssituationen hele tiden. Undervisningen er tilrettelagt ud fra den enkelte elevs særlige forudsætninger og vanskeligheder, og der er elever, der i perioder kræver fuld voksenstøtte hele tiden i eget lokale. Skoledagens længde er inkl. SFO fra kl.7.00 til kl Der er tæt sammenhæng mellem undervisning og fritidsdel. Det er de samme pædagoger, der er sammen med eleverne fra tidligt om morgenen, til de tager hjem om eftermiddagen. Der er klubtilbud til alle elever i specialklasserne. De to ældste elever deltager ikke i klubtilbuddet i dette skoleår, alle øvrige elever deltager. Klubtilbuddet ligger i forlængelse af elevernes skema, så den enkeltes tid i SFO- klub er afhængig af klassetrin og er på mellem 22½ time pr. uge til 11 timer pr. uge. Fritidsklubben er åben i 4 uger uden for skolens undervisningsforløb 2 uger i sommerferien første og sidste uge, samt uge 42 og 7. Afgangsprøver: Fagligt er målet at flest mulige elever opnår mulighed for at afslutte skolegangen med folkeskolens afgangsprøver, men det er ikke muligt for alle. Nogle afslutter i enkelte fag, og andre får alternativ evaluering i alle fag. Der er et tæt samarbejde med UU Djursland i forhold til overgang fra specialklasse til ungdomstilbud. Ådalsskolens pigeklasse: Ledelse: Pigeklassen er en del af Ådalsskolens folkeskoletilbud og hører ind under skolens ledelse. Den daglige ledelse varetages af afdelingslederen for Ådalsskolens specialklasserække. Antal ansatte opgjort i fuldtidsstillinger: Lærere: 1,2 Målgruppe og elevsammensætning: 11

12 Pigeklassen blev dannet i foråret 2006, da der på Mørke Skole, Hornslet Skole og Ådalsskolen var jævnaldrende piger fra 4. klasse, der alle havde behov for individuel støtte i væsentligt omfang i klassen eller placering i specialklasse. Specialklasserne har en massiv overvægt af drenge, men her var der nu mulighed for at samle ressourcerne og give et målrettet tilbud til denne pigegruppe. Der har været en vis udskiftning i klassen to elever er rejst, og to nye er kommet til. Pigegruppens vanskeligheder skyldes gennemgribende tilknytningsforstyrrelser, generelle indlæringsvanskeligheder og sproglige vanskeligheder. I skoleår 2008/09 er 4 piger indskrevet i pigeklassen heraf 2 fra Hornslet skoledistrikt, 1 fra Toftevangskolen og 1 fra Ådalsskolen. Organisering af undervisningen: Pigerne undervises i 27 lektioner, heraf 2 lektioner med tolærerordning. Fagudbudet er som i 7. klasse der gives dog ikke tilbud om tysk, fysik fra januar 09 og alle har svømning og ekstra idræt. Der er tæt samarbejde med sundhedsplejen. Afgangsprøve: Det vurderes ikke, at pigerne har mulighed for at honorere de faglige krav til folkeskolens afgangsprøve, og de får alle brug for fritagelse for afgangsprøve og alternativ evaluering. Toftevangskolens læseklasse: Ledelse: Læseklassen hører ind under Toftevangskolens ledelse. Antal ansatte opgjort i fuldtidsstillinger: Lærere: 1,04 Målgruppe og elevsammensætning: Læseklassen er oprettet til elever med svære læse/staveproblemer/ordblinde, som ikke kan tilgodeses inden for den almindelige specialundervisning. Læseklassen har eksisteret i 4 år og har bevirket, at mange ordblinde/læsesvage børn er blevet læsere med øget selvværd. Efter endt undervisning i læseklassen har nogle elever fortsat skolegangen på specialefterskoler, andre er tilbagesluset til normalklasser enten på Toftevangskolen eller egne hjemskoler. I skoleåret 2008/09 er der indskrevet 7 elever i klassen heraf kommer 5 elever fra andre skoledistrikter i Syddjurs Kommune, mens de sidste 2 er fra Toftevangskolen. Organisering af undervisningen: Der undervises i 25 lektioner pr. uge med hovedvægt på fagene dansk, matematik og engelsk. Specialklasser, Hornslet Skole: Ledelse: Specialklasserne som benævnes Mini-A - hører ind under Hornslet Skoles ledelse. Antal ansatte opgjort i fuldtidsstillinger: 12

13 Lærere: 2 Pædagoger: 4 Målgruppe og elevsammensætning: Mini-A er oprettet fra skoleåret 2007/08 til en gruppe børn på kl. trin med mange forskellige vanskeligheder - hørehæmmede, sent udviklede, tunge sproglige vanskeligheder, ADHD-lignende uden diagnose, generelle indlæringsvanskeligheder. Der er i alt indskrevet 11 elever heraf 6 fra Hornslet skole og 5 fra andre skoledistrikter i Syddjurs kommune. Mini-A er delt i to hold med hhv. 5 og 6 elever. Organisering af undervisning og socialpædagogik/sfo: Skoledagens længde er inkl. SFO fra kl , heraf svarer undervisningen til 25 lektioner pr. uge ud fra folkeskolens fagudbud på de pågældende årgange. Mini A s SFO-ordning har åbent i ferier og i hverdagen ligesom almindelig SFO. Specialklasser, Mørke Skole: Ledelse: Specialklasserne hører ind under Mørke Skoles ledelse. Antal ansatte opgjort i fuldtidsstillinger: Lærere: 3,88 Pædagoger: 5 Målgruppe og elevsammensætning: Specialklasserne er målrettet børn, der ikke kan lære / udvikle sig i den store gruppe, men kræver små, overskuelige rammer og mange individuelle hensyn. En del af børnene vil få hele deres skolegang i klassen, fordi de er for gode til specialskolerne, men ikke magter en alm. klasse. Der er mange forskellige diagnoser i spil, så som ADHD, diagnosticerede talevanskeligheder, ekspressive vanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder vanskeligheder der gør, at de vurderes at have stort udbytte af at blive undervist i en mindre gruppe og ikke i store klasser. Det har fra begyndelsen været et bevidst valg, at eleverne gerne måtte være forskellige, så der skulle arbejdes med elevernes sociale relationer og sociale kompetencer. I skoleåret 2008/09 er der indskrevet 20 elever fordelt med 7 i indskolingen (pt. elever fra 1. og 2. klasse), 8 på mellemtrinnet (pt. elever fra 4. og 5. klasse) og 5 i overbygningen (pt. elever 8. og 9. klasse). Alle elever er bosiddende i Syddjurs Kommune, og 7 elever kommer fra hhv. Ådalsskolen, Hornslet Skole og Ebeltoftskolerne, mens de resterende 11 elever er fra Mørke Skoles eget skoledistrikt. Organisering af undervisning og socialpædagogik/sfo: Eleverne er fordelt på 3 klasser, én i hver afdeling (indskoling, mellemtrin og overbygning) med 5-7 elever pr. klasse. 13

14 Specialklasserne er et heldagstilbud for indskolingen og mellemtrinnet, og skoledagens længde er fra kl.8.00 til kl For de to yngste specialklasser gælder tilbudet i 44 uger, da de har mulighed for at komme i specialklasserne/sfo i både efterårs- og vinterferie samt de to første uger af sommerferien. Antal undervisningstimer pr. uge og fagudbud er det samme som på de tilsvarende årgange i folkeskolen. Indskolingsklassen og mellemtrinsklassen har 30 lærerlektioner og 50 pædagogtimer pr.uge, så der altid er 2 voksne. Overbygningsklassen har 1 lærer og 1 pædagog, og ikke noget fritidstilbud. Undervisningen er i alle 3 klasser organiseret som både fællesundervisning og individuel undervisning. Der lægges vægt på, at eleverne er tilknyttet egentlige klasser, med de sociale forpligtelser for både børn og voksne, der ligger i det. Samtidig er det vigtigt for eleverne i specialklasserne, at de er med i de temaer og emner, der løbende kører i afdelingerne. Enten via parallel-forløb eller ved at være med i blandede grupper med opbakning fra deres lærere/pædagoger. Folkeskolens Afgangsprøve: De første elever skal op til afgangsprøve i 2009, formentlig i lettere begrænset omfang (dansk, engelsk, matematik og fysik). Specialklasser, Rønde: Ledelse: Specialklasserne hører ind under Rønde skoles ledelse. Antal ansatte opgjort som fuldtidsstillinger: Lærere: 2,54 Målgruppe og elevsammensætning: Specialklasserne er oprettet til børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er indskrevet 13 elever, og alle er bosiddende i Syddjurs Kommune. 9 af eleverne er fra Rønde Skoles distrikt, mens 4 kommer fra øvrige skoledistrikter. Specialklasserne er delt i to aldersgrupper med 7 elever i 0.-5.kl. og 6 elever i kl. Organisering af undervisning og socialpædagogik/sfo: Der undervises i hhv. 24 ( yngste gruppe) og 29 lektioner (ældste gruppe) pr. uge ud fra flg. fagudbud: dansk, matematik, engelsk, hjemkundskab, naturfag, idræt, praktisk musiske fag i øvrigt. De fleste af specialklasseeleverne har timer i alderssvarende normalklasse, primært praktisk musiske fag. Undervisning og SFO-tilbud er adskilte ordninger. SFO har åbent ca. 35 timer om ugen. Afgangsprøver: Der er mulighed for at aflægge afgangsprøve i et eller flere fag. Eleven vil så følge normalklassen i det pågældende fag, evt. med støtte. 14

15 Specialtilbud i andre kommuner /regional regi: De fleste af de børn, der har typer af vanskeligheder, som kræver stærkt specialiserede undervisnings- og socialpædagogiske miljøer henvises til hhv. Djurslandsskolen, som drives af Norddjurs Kommune og Firkløverskolen, som drives af Randers kommune, mens andre er henvist til undervisning i særlige socialpædagogiske tilbud, opholdssteder og døgninstitutioner i forbindelse med anbringelser foretaget af Familieafdelingen. Der kan konstateres en stigning i antal henviste børn til disse specialtilbud udenfor kommunen på i alt 35 børn over de sidste 3 skoleår fra 2006/07 til 2008/09, heraf udgør stigningen til Djurslandskolen og Firkløverskolen 10 børn. Den samlede oversigt over børn i specialtilbud så således ud pr. 1. december 2008: Skole/specialtilbud Skole SFO Djurslandskolen Firkløverskolen Auning Skole 6 6 Diverse spec.tilbud 30 3 I alt Prisen pr. barn på specialskolerne er i gennemsnit kr. pr. skoleår for undervisning og ca kr. for SFO, dvs. en samlet pris på ca kr., hvis barnet går i både skole og SFO. Udgiften til øvrige specialtilbud varierer en del alt efter foranstaltningstype og aldersgruppe, men taksterne pr. plads ligger typisk på mellem kr. pr. år. Transport: Af Bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever, fremgår at der skal bevilges vederlagsfri befordring til elever, der af kommunen bliver visiteret til undervisning uden for distriktsskolen. Kørsel til specialtilbud har ikke i Syddjurs Kommune været sendt i udbud. Transporten organiseres derfor af det enkelte specialtilbud og betales af skoleafdelingens centrale befordringskonto. I tilfælde, hvor der er hjemmel til det i Serviceloven, bevilges og betales hjemkørsel fra SFO-tilbudet via Familieafdelingen. De samlede udgifter til specialtransport er på ca. 3,5 mio. kr. på årsbasis. Organisering og styring af området: Specialundervisningsområdet er på mange måder et svært styrbart område, dels fordi det er meget svært at lægge objektive kriterier ind som styringsgrundlag, dels fordi der lovgivningsmæssigt lægges op til, at der skal lægges større vægt på barnets behov end på kommunens økonomi, jfr. princippet om saglig forvaltning. I UVM s vejledning om sagsbehandling i sager vedr. specialundervisning er princippet om saglig forvaltning beskrevet således: Det forvaltningsretlige princip om saglighed i forvaltningen magtfordrejningslæren indebærer, at offentlige myndigheder ikke må forfølge usaglige eller uvedkommende hensyn. 15

16 Når kommunerne, regionerne og klageinstanserne skal træffe afgørelse i en sag, må der fx ikke tages hensyn til private eller offentlige interesser. Der kan fx være tale om at begunstige borgere fra en bestemt bydel. Der må heller ikke forfølges ulovlige formål. Der kan fx være tale om at forfølge et ulovligt formål, hvis en kommune af hensyn til kommunens økonomi ikke bevilger en skønsmæssig ydelse, som fx henvisning til specialskole. Hensynet til kommunens økonomi er i en sådan situation ikke et lovligt hensyn. Kommunen må og skal tage økonomiske hensyn, når det drejer sig om valget mellem to forskellige tilbud, som er lige gode, men ikke lige dyre. Indtil nu har organisering og styring af området derfor været præget mere af behovsstyring end af rammestyring, og som i resten af landet har kommunen oplevet en stærk stigning i såvel behov som udgifter på området. Ved omlægning af proceduren for visitation/revisitation og ressourcetildeling vedr. specialundervisning for børn, der inkluderes i folkeskolen ( jfr. afsnittet vedr. visitationsproces) er der i 2009 indført en højere grad af rammestyring end hidtil. I nogle kommuner er der indført en form for incitamentsstyring for folkeskolerne ved at beholde børnene i folkeskolen contra at sende dem på specialskoler via pengene-følger-barnet -ordninger eller lignende. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget skridt i denne retning i Syddjurs Kommune. Forslag til fremtidig organisering af specialundervisningen Syddjurs Kommunes specialtilbud består for øjeblikket af 2 specialskoler samt 1 specialklasserække med en samlet kapacitet på ca. 90 elever: Egedalskoen i Ebeltoft 22 elever ( 24 elever i skoleår ). Heldagsskolen i Pindstrup 39 elever Ådalsskolens specialklasserække i Skørring 25 elever ( 30 elever i skoleår ). Disse tilbud er primært for børn med vidtgående og vedvarende behov for specialpædagogisk bistand, og eleverne skønnes derfor ikke at kunne have optimalt udbytte af at blive inkluderet i folkeskolen. Derudover er der oprettet i alt 9 specialklasser med en samlet kapacitet på ca. 60 elever. Specialklasserne er placeret på 5 forskellige skoler i kommunen: Hornslet Skole 12 elever Rønde Skole - 14 elever Mørke Skole 20 elever Toftevangskolen 7 elever (læseklasse) Ådalskolen 6 elever (pigeklasse) Målgruppen er typisk gråzonebørn, der ikke skønnes at få fuldt udbytte af at blive undervist i en normalklasse, men har brug for en anderledes organisering i form af undervisning i mindre klasser / hold. 16

17 Overvejelser i forhold til nuværende struktur De mange forskellige specialtilbudstyper gør, at det kan være vanskeligt at opnå et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø omkring specialklasserne dvs. stærkt fagligt miljø forstået som et bredt sammensat personale, der dækker de forskellige specialistkompetencer, der skal til for at undervise en elevgruppe med mange forskellige diagnoser og typer af vanskeligheder. Mange tilbud spredt på flere forskellige destinationer medfører også, at hvert enkelt tilbud personaleantalsmæssigt er meget lille og ekstremt sårbart i situationer med f.eks. sygdom og andet fravær. Transportmæssigt er det heller ikke særligt økonomisk rationelt at sende børn til specialtilbud på kryds og tværs i kommunen, idet de forskellige tilbudsstrukturer med varierende længde af skoledagen gør det særdeles vanskeligt at etablere samkørsel mellem de forskellige destinationer. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har for nylig offentliggjort rapporten Effekter af specialundervisningen, hvor de peger på flg. forhold, der bør tages med i overvejelserne ved tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske indsats: Specialundervisning som støtte til den almindelige undervisning gives under mange former for eksempel i form af undervisningsdifferentiering, støtte i støttecenteret eller holddannelse. Specialundervisning til elever med vidtgående behov finder sted i såvel almindelige klasser, i grupper, i specialklasser og i specialskoler. Undersøgelserne viser, at den positive effekt ikke i særlig grad er knyttet til bestemte indsatsformer, men at den først og fremmest er knyttet til den professionelle støtte. Det er af afgørende betydning, at de lærere og pædagoger, der yder en specialpædagogisk indsats, har en indsigt i specialpædagogik, og at de handler professionelt i forhold til de øvrige lærere, pædagoger eller andet personale, de har berøring med. Der er også behov for et godt forældresamarbejde. Specialundervisningen har størst effekt for børn med specifikke vanskeligheder som for eksempel læseproblemer, generelle indlæringsproblemer, autisme, mens der er stor usikkerhed, når det drejer sig om børn med socio-emotionelle vanskeligheder, ADHD o.l. diagnoser. Analyserne viser, at der her er behov for en bedre indsats. Lærerne har behov for hjælp i planlægningen og gennemførelsen af specialundervisningen. Der er et stærkt ønske på skolerne om, at PPR-medarbejdere knyttes stærkere til den enkelte skole, så de bliver synlige i skolernes hverdag og således, at de kan bistå lærere og forældre i forbindelse med undervisningens planlægning og evaluering. Undersøgelsen peger på, at der kan være et efter- og videreuddannelsesmæssigt efterslæb. Fremtidig struktur Forslag til ny organisering af specialtilbudene tager afsæt i flg. principper: Nærhedsprincippet så mange børn som muligt får undervisning i nærmiljøet og i tilknytning til den lokale folkeskole. Størstedelen af børn med særlige behov rummes inden for normalsystemet. Ved at specialundervisningen foregår på en folkeskole og i tæt kontakt med normalundervisningen, 17

18 åbnes der mulighed for at eleverne kan have hel eller delvis tilknytning til normalklasserne, der kan organiseres samlæsning mellem specialklasse og normalklasse i dele af undervisningstiden, og der kan samarbejdes med normalklasserne i f.t. afgangsprøver og projektopgaver. Samtidig kan mange elever bibeholde tilknytningen til den lokale folkeskole og de kammeratskabsmuligheder, der ligger her. Specialtilbud uden for folkeskolen målrettes børn med vedvarende, vidtgående behov for specialundervisning. Som målsætning bør maks. 25 % af antal elever med særlige behov visiteres til sådanne tilbud. Der er et stærkt fagligt miljø omkring specialindsatsen både i specialskoler, specialklasser og i indsatsen omkring inklusion i folkeskolen. Undervisningen varetages af særligt uddannet personale med spidskompetencer i forhold til de forskellige børnegruppers behov og vanskeligheder. Den kontinuerlige evaluering og opfølgning på elevernes udbytte af specialundervisningen og de særligt tilrettelagte tilbud sker i tæt samarbejde mellem lærere/pædagoger og PPR/familieafdeling. Forslag til struktur: Pr. 1. august 2010 samles Egedalskolen, Heldagsskolen og Ådalsskolens specialklasserække i Specialcenter Syddjurs (SCS) med én leder og én bestyrelse. SCS placeres i Feldballe Skoles bygninger under forudsætning af at disse bliver ledige ved ændring af skolestrukturen. SCS etableres med udgangspunkt i de 3 specialtilbuds nuværende budgetrammer minus det økonomiske rationale, der er ved ændret ledelses- og bygningsstruktur. SCS indrettes til en elevkapacitet på ca. 100 elever med vedvarende, vidtgående behov for specialundervisning gennem hele deres skoleforløb. Kommunens egen specialskolekapacitet udvides således med ca. 10 pladser, og udgifterne til specialtilbud i andre kommuners specialtilbud bør ligeledes kunne reduceres. SCS dækker klasse, og eleverne tilbydes mulighed for at gå op til folkeskolens afgangsprøve. Samtidig bør der indtænkes et 10 kl. tilbud evt. i samarbejde med Færgegården/E-klasserne, da mange af eleverne vil have behov herfor med henblik på de videre uddannelses- og erhvervsmuligheder. SCS får tilknyttet en fast stab af PPR-medarbejdere og sagsbehandlere fra Familieafdelingen, således at sagsbehandlingen omkring de enkelte børn og deres familier foregår så smidigt som muligt, og det tværfaglige samarbejde understøtter udviklingen af et stærkt fagligt miljø. Dette vil kræve en revurdering af såvel PPR-medarbejdernes som socialrådgivernes nuværende organsiering, normering og kompetencer. 18

19 Inklusion i folkeskolen: Flest mulige elever modtager specialundervisning på egen distriktsskole med hel eller delvis tilknytning til normalundervisningen (holddannelser, specialklasser, undervisningsdifferentiering, special- og socialpædagogisk støtte i klassen o.l.). De nuværende kommunale specialklassers placering, organisering, normering og målgrupper revurderes, og ressourcetildelingen til specialundervisningen i folkeskolen tilpasses, så der i alle 4 lokaldistrikter og på alle skoler er realistiske muligheder for inklusion af distriktets egne elever. Kompetenceudvikling: Noget af det økonomiske rationale, der kan findes ved sammenlægning af specialskoletilbudene anvendes til efteruddannelse af lærere og pædagoger, der varetager specialpædagogiske opgaver, hvad enten det er i folkeskole- eller specialskoleregi, så der på hver skole opbygges et gedigent fagligt miljø omkring specialundervisningen. Kompetenceudvikling og efteruddannelse prioriteres ligeledes højt for personalet i SCS, samt for de eksterne medarbejdere fra PPR/familieafdelingen, så centret på sigt at kan tilbyde konsultativ bistand til den specialundervisning, der foregår i folkeskoleregi og blive kommunens videncenter for specialundervisning og specialpædagogik. Konsekvenser ved ændret specialtilbudsstruktur Personalemæssige konsekvenser: Sammenlægning af de 3 specialskoletilbud Egedalskolen, Heldagskolen og Ådalskolens specialklasserække kan medføre reduktion i antal stillinger samt ændringer i stillingsindhold og fysisk placering af arbejdsplads for pædagogisk /socialfagligt personale, teknisk/administrativt personale og ledere. Det er derfor vigtigt, at beslutning herom træffes i så god tid, at der er mulighed for at varsle evt. afskedigelser og overflytninger rettidigt i forhold til gældende regler. Ledelse: Egedalskolen har haft en konstitueret leder i perioden 1. februar juli 2009, mens Heldagsskolen i Pindstrup er i samme situation i perioden 1. januar 31. juli Der er derfor opslået en fælles lederstilling for de 2 skoler pr. 1. august 2009 med henblik på at denne leder overtager ledelsen af SCS pr. 1. august Der forventes således ingen ekstraudgifter i forbindelse med ny ledelsesstruktur p.g.a. ændret specialskolestruktur. Bygningsmæssige konsekvenser og bindinger: Hvis Feldballe skole skal anvendes til SCS vil der være behov for en del rumplansændringer, opdeling af store klasselokaler til mindre enheder o.l. tiltag. Der skal derfor reserveres en anlægssum til formålet. 19

20 Ved flytning af specialskoletilbudene til SCS i Feldballe, vil skolebygningerne til hhv. Heldagsskolen i Pindstrup og Egedalskolen i Ebeltoft blive ledige, og kommunen skal tage stilling til om bygningerne skal sælges eller benyttes til andre kommunale formål. Transport: Størstedelen af børnene i specialskolerne bliver allerede i dag transporteret til og fra skolerne, idet de kommer fra mange forskellige lokalområder i kommunen. Merudgiften til transport skønnes ikke at øges væsentligt ved ændret struktur, men der kan muligvis være et økonomisk rationale i, at specialskoleeleverne skal det samme sted hen i stedet for som nu, hvor de transporteres til 3 forskellige specialskoler. Ligeledes vil udgifterne til transport til specialklasser på skolerne kunne reduceres, hvis så mange elever som muligt får specialtilbud på distriktsskolen i stedet for på en anden folkeskole. Transporttiden for børnene skønnes generelt heller ikke at øges væsentligt ved at specialskoletilbudet flyttes til Feldballe, ligesom den for nogle børn vil blive reduceret, hvis de kan blive på distriktsskolen i stedet for at blive transporteret til specialskole på en anden folkeskole. Regler for skolenedlæggelser Nedlæggelse af specialskolerne er omfattet af samme regler som skolenedlæggelser generelt. For skolenedlæggelser gælder en særlig procedure og høringsfrister, der fremgår af flg. lovbekendtgørelse: Undervisningsmin. bek. nr. 615 af 19. juli 1993 I medfør af 24 stk. 2, i lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen fastsættes: 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis en kommunalbestyrelse vedtager et forslag om ændringer i kommunens skolestruktur, som indebærer en skolenedlæggelse pr. 1. august 1994 eller senere. Stk. 2. En skole nedlægges, hvis: 1) En skole ophører med at være selvstændig. 2) En skole henlægges under en anden skoles ledelse. 3) En skole, der før 1. august 1994 er henlagt under en anden skoles ledelse, ophører med at have eget skoledistrikt. Stk. 3. Ved en selvstændig skole forstås i denne bekendtgørelse en skole med egen skolebestyrelse og egen leder. 2. Forslaget offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. 3. Forslaget offentliggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget. Fristen regnes fra datoen for udgivelsen af det dag- eller ugeblad, hvori forslaget offentliggøres første gang. Stk. 3. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 2 og om de steder i kommunen, hvor forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. 4. Senest samtidig med offentliggørelsen efter 3 sendes forslaget til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5. Efter udløbet af fristen efter 3 stk. 2, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. 20

21 Stk. 2. Hvis der vedtages ændringer i det offentliggjorte forslag, der indebærer nedlæggelse af en anden skole end den, der er omfattet af det offentliggjorte forslag, skal det nye forslag offentliggøres og vedtages efter reglerne i denne bekendtgørelse. 6. Endelig beslutning om nedlæggelse af en skole skal være truffet senest 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen vil finde sted. Stk. 2. Nedlæggelse af en skole kan kun ske med virkning fra begyndelsen af et skoleår. 7. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af en skolenedlæggelse optages i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Tidsfrist for beslutning: Ud fra de angivne frister skal forslag om skolenedlæggelser være annonceret og sendt i høring senest den 5. september 2009, hvis nedlæggelserne skal have virkning fra 1. august Hvis Byrådet ikke ønsker etablering af Specialcenter Syddjurs på én fysisk matrikel, anbefales at de to specialskoler, Egedalskolen og Heldagskolen, alligevel nedlægges som selvstændige skoler og i stedet oprettes som én organisatorisk enhed med én leder, én bestyrelse og ét budget. Dette kræver, at skolerne formelt nedlægges efter ovenstående regler og tidsfrister. 21