Nyt Universitetssygehus Aalborg Projektkonkurrence Bind II: KONKURRENCEPROGRAM

Transkript

1 Nyt Universitetssygehus Aalborg Projektkonkurrence Bind II: KONKURRENCEPROGRAM

2

3 FORORD Region Nordjylland har udskrevet denne projektkonkurrence om Nyt Universitetssygehus Aalborg for at få belyst mulighederne for at opføre et m² nyt sygehuskompleks på et areal i Aalborg Øst. Nyt Universitetssygehus Aalborg er en del af regeringens kvalitetsreform på sundhedsområdet, og der er afsat i alt 4,1 mia.kr. til formålet. Konkurrencen omfatter desuden et forslag til et universitetsbyggeri på m² til Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Universitetsbyggeriet skal sammenbygges med Universitetssygehuset i en eller to koblingszoner, der integrerer sygehus og universitet, og forslaget indgår som en option i konkurrencen med Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) som bygherre. Endelig omfatter konkurrencen udarbejdelse af en hovedstrukturplan for det samlede konkurrenceområde på 92 ha. I hovedstrukturplanen anvises udbygningsmulighederne for Nyt Universitetssygehus Aalborg på længere sigt, når ambulatoriefunktioner fra Medicinerhuset og Onkologisk Afdeling efter en årrække fl yttes til konkurrenceområdet, ligesom der anvises, hvordan universitetssygehusets forskellige bygninger kan udvides, hvis der viser sig behov herfor. Der anvises tillige, hvordan Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan udvides. Hovedstrukturplanen skal endelig redegøre for, hvordan en række af Region Nordjyllands øvrige sundhedsfunktioner som Aalborg Psykiatriske Sygehus, Sygehusapoteket og Centraldepotet m.fl. kan indarbejdes på konkurrenceområdet. Disse sundhedsfunktioner skal sammen med universitetssygehuset og universitetet indgå i en harmonisk og spændende bebyggelsesmæssig og landskabelig sammenhæng, der knytter konkurrenceområdet sammen med den øvrige bymæssige struktur i Aalborg Øst. Aalborg september 2011 Projektafdelingen Nyt Universitetssygehus Aalborg

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Kvalitetsfondsprojektet - Nyt Universitetssygehus Aalborg Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet KVALITETSFONDSPROJEKTET Fælles akutmodtagelse (FAM) Sengefunktion Ambulant- og dagfunktion/ Diagnostisk center Billeddiagnostik Operation Intensiv Børn og unge Rehabilitering Laboratorier Forskning og uddannelse Koblingszone til universitetet Kontorarbejdspladser Patient- og personalefaciliteter Decentrale service-funktioner Serviceby Nærhedsdiagram HOVEDSTRUKTURPLAN Hovedstrukturplanens dimensionering Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ambulatoriehus mv Onkologifunktion Aalborg Psykiatriske Sygehus Servicebyen Sygehusapoteket Patienthotel Børnehave og vuggestue Kapel Reservebebyggelsesmulighed Renseanlæg for spildevand...37

6 4. ØKONOMI, TID & ORGANISATION Anlægsøkonomi Tid Organisation Styringsmanual ARKITEKTUR Bebyggelse og landskab Bygningsarkitektur LOGISTIK Ekstern logistik Intern logistik INNOVATION Pejlemærker og vidensdeling Tænketank og ungdomspanel FORSYNINGER OG TEKNISKE ANLÆG Generelt EL Vand Varme Køling Spildevand Regnvand Medicinske luftarter Drift og vedligehold Klimaforandringer/-tilpasninger BÆREDYGTIGHED Bæredygtighedselementer Certifi ceringsordning Totaløkonomi IT-STRATEGI & MEDICOTEKNIK Region Nordjyllands IT-strategi Medicoteknisk udvikling Telemedicin IT-infrastruktur HYGIEJNE, PATIENTSIKKERHED, MV Hygiejne...64

7 11.2 Patientsikkerhed Arbejdsmiljø Kvalitet EKSISTERENDE FORHOLD Grundareal Plangrundlag Geotekniske undersøgelser Nedsivning af regnvand Miljøundersøgelser Arkæologiske undersøgelser Kulturarv Servitutter mv BILAGSOVERSIGT...73

8 1. INDLEDNING Region Nordjylland er en af de fem regionale myndigheder, der er etableret i forbindelse med strukturreformen. Regionerne varetager primært opgaver inden for det samlede sundhedsvæsen, det sociale område og regional udvikling. Region Nordjylland dækker det nordligste Jylland fra kyst til kyst og omfatter det tidligere Nordjyllands Amt samt dele af de tidligere Århus og Viborg Amter. Region Nordjylland har ca. 0,6 mio. indbyggere. 1.1 KVALITETSFONDSPROJEKTET - NYT UNIVERSIill. 1.1: Danmarkskort med regionsafgrænsninger. TETSSYGEHUS AALBORG I Region Nordjylland er det højt prioriteret, at det nordjyske sundhedsvæsen drives og udvikles, så borgerne har adgang til de bedst mulige ydelser med vægt på kvalitet, tryghed og sammenhæng. På den baggrund vil regionen være kendt som en effektiv, professionel og konkurrencedygtig serviceudbyder på sundhedsområdet. Aalborg Sygehus er som regionens universitetssygehus omdrejningspunktet i det nordjyske sundhedsvæsen. Region Nordjylland skal i løbet af det næste årti opføre et nyt universitetssygehus i den østlige del af Aalborg. Regeringen har givet et foreløbigt tilsagn om kvalitetsfondsmidler som en totalramme på 4,1 mia. kr. til etablering af det nye sygehus under forudsæt- Østerådal Gug Motervej E45 ill. 1.2: Oversigtskort over det sydelige Aalborg med angivelse af placering for Nyt Universitetssygehus Aalborg. 8 KONKURRENCEPROGRAM planvej te Egns Planlag

9 ning af, at de nyeste byggerier på Aalborg Sygehus Syd, Medicinerhuset og onkologibygningen, fortsat anvendes til sygehusfunktioner. Nyt Universitetssygehus Aalborg placeres sammen med en række øvrige regionale sundhedsfunktioner i Aalborg Øst i umiddelbar nærhed af blandt andet University College Nordjylland, NOVI forskerpark og Aalborg Universitets Campus. I tilknytning til Nyt Universitetssygehus Aalborg indarbejdes endvidere byggeri til Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Konkurrenceområdet udgør Aalborgs bygrænse mod øst og er beliggende i et sammensat og karakteristisk landskab. Sygehuset vil ligge med nærhed til byen og tæt på uddannelsesinstitutioner. Etableringen af den planlagte Egnsplanvej og udbygningen af det omkringliggende vejsystem i øvrigt vil medvirke til sikring af en god infrastruktur bundet op til det eksisterende motorvejssystem. Det nye universitetssygehus skal placeres med hovedtyngden i den sydlige del af konkurrenceområdet og der skal sikres gode udviklingsmuligheder i den resterende del af konkurrenceområdet. Aktiviteten på Nyt Universitetssygehus Aalborg vil blive anderledes end i dag. Der vil blive mange flere ambulante behandlinger og færre indlagte patienter - kun hver 8. patient skal overnatte, hvorfor der sker en kraftig nedskalering af sengemassen i forhold til i dag. Sammensætning af sengemassen vil således ændre sig til færre standardsenge og flere diagnostiske, intermediære og intensive senge. Endelig skal der ske en øget, effektiv udnyttelse af de fysiske rammer, hvilket også skal afspejles i den funktionelle og arkitektoniske udformning af det nye sygehus. Aalborg Øst Universitetsboulevarden UCN NOVI forskerpark Postgården Hadsund L andevej Aalborg Universitet Selma Lagerlöfs Vej Gigantium planvej te Egns Konkurrenceområde Planlag Gistrup KONKURRENCEPROGRAM 9

10 Nyt Universitetssygehus Aalborg (inkl. aktiviteter på Aalborg Sygehus Syd) forudsættes dimensioneret således: Antal indlæggelser ca pr. år Antal sengedage ca pr. år Antal operationer ca pr. år Antal ambulante besøg ca pr. år Antal dagbehandlinger inkl. dialyse ca pr. år Sengepladser 474 standardsenge Antal beskæftigede ca Der er i forbindelse med planlægningen af det nye sygehus udarbejdet en række forstudier vedr. fremskrivning af befolkningsunderlag og aktivitet, dimensionering, business case m.m. Disse forstudier, som er udarbejdet af bl.a. C. F. Møller, Rambøll A/S og COWI, fi ndes på regionens hjemmeside Med udgangspunkt i visionen for et Nyt Universitetssygehus Aalborg tænkes ønsker og krav til bl.a. funktion, logistik og robusthed indfriet i et stærkt arkitektonisk koncept, som vil fremstå med en klar identitet og være synligt markeret i området. Opfyldelsen af visionen forudsætter særlige krav til de fysiske og teknologiske rammer og visionen for et Nyt Universitetssygehus er vedlagt som bilag 1.1. Sygehuset skal planlægges, så det bygningsmæssigt lever op til fremtidens krav til bl.a. effektiv drift, tekniske faciliteter og den generelle indretning af sygehuset, så det er funktionelt for brugerne. Samtidig er det vigtigt, at ændringer i den organisatoriske struktur kan rummes i det nye sygehusbyggeri. De fysiske rammer skal derfor være fl eksible og robuste, så de over tid understøtter den bedst mulige behandling af patienterne og tilbyder sygehusets medarbejdere et godt arbejdsmiljø. De fysiske rammer skal endvidere være med til at understøtte målsætningerne om patientforløb præget af høj faglig kvalitet, effektiv arbejdstilrettelæggelse, som sikrer fremdrift i patientforløbene bl.a. i form af minimal ventetid og optimal logistik samt effektiv udnyttelse af bygningsmassen, teknologien og de driftsøkonomiske ressourcer. ill. 1.3: View over grunden, set fra nord. For at kunne opnå fl eksibilitet i forhold til de enkelte områders udvikling og for at kunne sikre en optimal kapacitetsudnyttelse samlet for sygehuset, skal en lang række af funktionerne på det nye universitetssygehus i videst mulig omfang centraliseres med interne opdelinger i mindre driftsenheder. Dette vurderes også at kunne give mulighed for fl eksibel ressourceallokering af personale, herunder skabe bæredygtige faglige miljøer, vidensdeling på tværs, opgaveglidning mv. 10 KONKURRENCEPROGRAM

11 1.2 AALBORG UNIVERSITETS SUNDHEDSVIDEN- SKABELIGE FAKULTET (SUND) Nærheden mellem Nyt Universitetssygehus Aalborg og Aalborg Universitet giver mulighed for et tæt samarbejde mellem de to institutioner. Universitetsog Bygningsstyrelsen (UBST) ønsker derfor i samarbejde med Aalborg Universitet og Region Nordjylland at få udarbejdet et konkret forslag på byggeri til Sundhedsfagligt Fakultet ved Aalborg Universitet (SUND). Byggeriet er dimensioneret til i alt m 2 brutto fordelt på 2 etaper på hver m 2 brutto, og der skal herudover være mulighed for en udvidelse på yderligere m 2 brutto. En vigtig forudsætning for opnåelse af størst mulig synergi mellem SUND og universitetssygehuset, er en tæt fysisk forbindelse mellem de to byggerier. Ved udarbejdelsen af forslag til placering og overordnet udformning af byggeri til SUND skal der derfor tages udgangspunkt i, at der etableres et hængsel mellem SUND og universitetssygehuset i form af en eller to koblingszoner, hvor SUND og universitetssygehuset hver især bidrager med faciliteter, som kan understøtte samarbejdet på tværs af institutionerne, og som kan benyttes af begge institutioner i den daglige drift. SUND s andel af hængslet forventes at bestå af et auditorium til 200 personer, to seminarrum hver til 100 personer samt eventuelt bibliotek, mens universitetssygehusets andel som anført i afsnit 2.11 forventes at blive op til 4 færdighedslaboratorier og loungeområde. Herudover vil et byggeri til SUND omfatte en række øvrige lokaler og faciliteter til undervisnings- og forskningsformål, som sammen med koblingszonen skal kunne bidrage til opfyldelsen af følgende målsætninger: skabe attraktive, inspirerende og fremtidssikrede forsknings-, studie- og læringsmiljøer tage hensyn til integration med universitetssygehuset sikre fortsættelse af samarbejdet med det øvrige Aalborg Universitet skabe rammer for videreudvikling af samarbejdet mellem institutioner og virksomheder i området skabe robuste og fl eksible rammer, der over tid kan rumme forandringer i funktioner Udarbejdelse af forslag til overordnet udformning af byggeri til SUND skal i øvrigt ske på grundlag af de visioner, forudsætninger og krav til indhold, funktionalitet, økonomi, tid m.v., der fremgår af i BIND 3: Universitets- og Bygningsstyrelsen og Aalborg Universitets tillæg vedr. byggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, ligesom der samtidig skal tages hensyn til de generelle krav og forudsætninger, der fremgår af nærværende BIND 2. KONKURRENCEPROGRAM 11

12 2. KVALITETSFONDS- PROJEKTET Region Nordjylland er midt i en proces med udarbejdelsen af en ny ledelsesmæssig organisering af det nordjyske sygehusvæsen, som skal basere sig på tre bærende principper omkring: Centerdannelse Akut, elektiv og specialiseret behandling Patientforløbsorientering Disse tre bærende principper er omsat i tre konkrete planlægningsspor (med forventet afslutning i 2012): Centerdannelse Patientforløbsbeskrivelser Modernisering af Klinisk Ledelse Erfaringsmæssigt ændres den ledelsesmæssige organisering sig over tid, hvorfor det prioriteres at forskellige ledelsesmæssige organiseringer skal kunne rummes i det nye universitetssygehus. Nyt Universitetssygehus Aalborg skal løbende kunne tilpasses ændringer i forhold til organisatorisk struktur samt nye krav i forhold til f.eks. ændringer eller udvidelser af kapacitet inden for de enkelte kliniske funktioner, ny teknologi mv. Ved etableringen af Nyt Universitetssygehus Aalborg skal der således fokuseres på begrebet robusthed forstået som fl eksibilitet, elasticitet og generalitet i forhold til funktionaliteten på sygehuset. Med høj grad af fl eksibilitet skal det sikres, at der både i forhold til konstruktions- og installationssystemer vælges en måde at udforme byggeriet på, som giver fl eksibilitet i udnyttelsesmulighederne. Med høj grad af elasticitet skal det sikres, at de enkelte funktioners bruttoareal kan udvides med op til 20 %. Med høj grad af generalitet skal det sikres, at bygninger og infrastruktur er udformet på en måde, som giver brede anvendelsesmuligheder af de enkelte rum og lokaler, og som sikrer høj grad af standardisering i udformningen af disse. 12 KONKURRENCEPROGRAM

13 Som eksempler på ovenstående krav til robusthed kan nævnes: udvidelse af hele funktioner udvidelse eller ændring i anvendelsen af enkelte rum fra det oprindelige formål til nye formål omstilling fra stationær til ambulant behandling væsentlig udbygning af nogle af de tværgående kliniske funktioner, etablere nye funktioner/afdelinger/teknologier mv. red areas - f.eks. operationsfunktionen og den billeddiagnostiske funktion - skal fysisk placeres, så der er mulighed for udbygning senere udbygninger skal kunne indpasses i og kobles på byggeriet og der skal være mulighed for fortsat at udvide kapaciteten med minimal forstyrrelse af driften indtænkning af telemedicinske løsninger i de enkelte funktioner Arealstandarderne for de enkelte funktionsrum i det nye sygehusbyggeri tillægges stor betydning i forbindelse med sikringen af robuste fysiske rammer og tillige minimering af rådgivningsarbejdet som følge af gentagelseseffekt. Standardisering af rum, herunder ensartede størrelser og indretninger er relevant indenfor funktioner, som operationsstuer undersøgelsesrum (henholdsvis standard- og specialambulatorier) sengestuer intensivstuer intermediærstuer billeddiagnostiske rum (set i forhold til de enkelte modaliteter) diverse birum Indretningen skal sikre en intern logistik med optimale fl owmønstre for sygehusets brugere, optimal placering af drifts- og servicefunktioner, principper for forsyninger m.m. Det skal endvidere sikres, at der skabes gode vertikale og horisontale adgangsforhold mellem sygehusets enkelte funktioner. Den eksterne logistik og infrastruktur skal ligeledes være optimal og logisk i forhold til den daglige drift. Såvel intern som ekstern logistik skal være robust overfor kommende udvidelses- og udbygningsmuligheder. Der skal samtidig sikres mulighed for fælles udnyttelse af understøttende faciliteter f.eks. diverse birum, undervisningslokaler, konferencelokaler, beskriverrum, reception mv. Desuden skal der i så høj grad som muligt sikres fælles udnyttelse af apparatur og udstyr, hvilket skal understøttes af logistiksystemer. KONKURRENCEPROGRAM 13

14 Kvalitetsfondsprojektet er i det følgende beskrevet med afsæt i nedenstående funktioner: Bruttoareal Fælles akutmodtagelse (FAM) m 2 Sengefunktion m 2 Ambulant- og dagfunktion/diagnostisk center m 2 Billeddiagnostisk m 2 Operationsfunktion m 2 Intensiv m 2 Børn og unge m 2 Rehabilitering m 2 Laboratorier m 2 Forskning og uddannelse m 2 Koblingszone 808 m 2 Kontorer m 2 Patient- & personalefaciliteter m 2 Decentrale servicefunktioner m 2 Serviceby (andel af kvalitetsfondsprojektet) m 2 I ALT m 2 Ekspertpanelets principper for arealstandarder er anvendt som dimensionsgivende for de enkelte arealoversigtsskemaer. I bruttoarealet er alle nødvendige rum til understøttende funktioner mv. for en fuld funktionel enhed indeholdt. Fælles teknikarealer, fælles gang- og forbindelsesarealer mv. uden for selve funktionsområdet er ligeledes indeholdt i bruttoarealet. Brutto/netto faktoren er overordnet fastsat til 2,0. Funktionsområdets interne brutto/netto forhold kan variere afhængig af behovet for birum, særlige indretninger mv., samt i forhold til hvordan udnyttelsen af understøttende faciliteter mv. disponeres med henblik på en mere rationel udnyttelse. Bemærk, at der for hovedparten af funktionerne i afsnit 2.10 Forskning og uddannelse gælder en reduceret brutto/nettofaktor 1, FÆLLES AKUTMODTAGELSE (FAM) Fælles akutmodtagelse (FAM) skal være omdrejningspunktet for Nyt Universitetssygehus Aalborg. FAM skal have let adgang fra terræn og fungere som entydig indgang til sygehuset for akutte patienter inkl. akutte psykiatriske patienter samt akutte børne- og ungepatienter. Der etableres et særligt børnespor i FAM, hvor der tages stilling til det videre forløb. FAM placeres med let adgang til sygehusets øvrige funktioner. Der er særlige 14 KONKURRENCEPROGRAM

15 krav om nærhed til operationsfunktionen, intensivfunktionen, den billeddiagnostiske funktion, laboratoriefunktionerne samt børne- og ungefunktionen. Ankomstområdet skal være separeret i 2 spor til henholdsvis 112-kørsler og øvrige henvendelser og disse spor må ikke krydse hinanden i umiddelbar nærhed af FAM. FAM inddeles i en række zoner, som spænder over patientforløbet fra den indledende visitations- og triageringszone til en udslusningszone. Der skal således være entydighed i patientfl owet igennem FAM. FLOWDIAGRAM: Alle akutte patienter inkl. børn og psykiatriske patienter Præhospitalt Udslusning Fælles akutmodtagelse 112 indbragte (Ambulance & helikopter) Vagtlæge Indgang, sorteringsfelt: visitations- & triageringszone Sengeafsnit ill. 3.1: Diagrammet viser patientfl ow og behandlingsforløb igennem Fælles akutmodtagelse. Traume- Modtagelse Intensiv & intermediær Behandlingsfelt Observation & behandling Lægevisiterede (Egen læge) OP Skadestue Akut amb. Selvhenvendere Andet sygehus Kommunikationscenter: telemedicin, vagtcentral, sygehusvisitation, AMK Hjem Følgende funktioner placeres i eller med nærhed til fælles akutmodtagelse: Visitations- og triagezone, herunder registrering, placeres centralt ved ankomst til FAM. Undersøgelsesrummene skal være fysiske adskilte rum Traumemodtagelse Visitations-/observations-/diagnostik- og behandlingssenge Mulighed for at observere fl ere patienter samtidig ( urolige patienter ) Lægevagtsvisitation og -konsultation integreres i FAM Decentrale billeddiagnostiske enheder i FAM Udvidet point-of-care-test-rum (POCT) Udslusningszone. Det er vigtigt at patienter, som skal udsluses, adskilles fra de patienter, som ankommer og skal opholde sig i FAM Afskærmede ventearealer til særlige patientgrupper indenfor det psykiatriske område (eksempelvis udadreagerende patienter), børn mv. Dekontamineringsfaciliteter både for selvhenvendere og patienter fra KONKURRENCEPROGRAM 15

16 ambulance Kommunikationscenter i en samlet enhed indeholdende telemedicinsk center, vagtcentral, sygehusvisitation og akut medicinsk koordinering (AMK) Udskrivningskoordinatorer/koordinering med primærsektoren Område, hvor patienter kan modtages i forbindelse med større katastrofer, f.eks. opvarmede arealer i forbindelse med ambulanceindgang Helikopterlandingsplads, som placeres således at transporttiden fra helikopteren til FAM minimeres uden omladning af patienten AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard brutto Observations- og behandilingsenge Skade-/traumemodtagelse Modtagerum Rum til vagtlæge Callcenter vagtlæger Ambulancehal + AMK-central mv. Røntgenrum Psykiatriske modtagesenge Psykiatriske undersøgelsesrum I ALT m m m 2 60 m m 2 60 m m 2 Bruttoareal m m m m m m m m m m SENGEFUNKTION På Nyt Universitetssygehus Aalborg skal sengefaciliteterne etableres i horisontale, sammenhængende enheder. Disse grupperes i størrelser af 3-4 sengeenheder for at sikre robusthed og fl eksibilitet i udnyttelsen af kapaciteten. Disse enheder kan indgå i en vertikal struktur. Den enkelte sengeenhed består af 27 senge, som opdeles i et mindre antal på f.eks. 9 senge. Undtaget er dog senge til børn og unge, som etableres som en del af en sammenhængende børne- og ungefunktion. Se afsnit 2.7. Rehabiliteringsindsatsen/-behandlingen skal dels kunne foregå decentralt på sengestuerne og dels centralt på sengeafsnitsniveau og sygehusniveau. Sengefunktionen skal indrettes med 1-sengs standardrum med eget bad og toilet, så der opnås fuld fl eksibilitet mellem specialerne ved varierende aktivitet. Indenfor infektionsmedicinsk afsnit skal det være muligt at separere patienterne ved etablering af isolations- og slusestuer med bad/toilet. Der etableres 4 slusestuer i infektionsmedicinsk afsnit med indgang fra terræn og med nær forbindelse til FAM. Det samlede infektionsmedicinske afsnit indeholder 12 standardsenge, inkl. 4 slusestuer. Endelig skal nogle sengestuer være større med henblik på at kunne håndtere f.eks. bariatriske patienter. Normen vil her være ca. 2 ud af hver 27 sengestuer til disse patienter, dog med mulighed for at samle et større antal af disse stuer fælles for fl ere sengeenheder. 16 KONKURRENCEPROGRAM

17 Rummene skal sikres rigeligt med dagslys samt udsyn til det omgivende landskab og i det hele taget være udformet med omtanke for principperne bag helende arkitektur. Se kapitel 5. Arkitektur. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard brutto Bruttoareal Standardsenge m m 2 Senge til bl.a. bariatriske og terminale patienter m m 2 I ALT m AMBULANT- OG DAGFUNKTION/ DIAGNOSTISK CENTER På Nyt Universitetssygehus Aalborg skal de ambulante faciliteter etableres som en sammenhængende funktion for at sikre robusthed og fl eksibilitet i udnyttelsen af kapaciteten. Undtaget er dog de ambulante faciliteter vedr. børn og unge, som skal etableres som en del af en sammenhængende børn og unge funktion. Ambulatorier og dagfunktioner skal placeres med let adgang for patienterne fra forbindelsesgaden. Der er herudover behov for at integrere billeddiagnostiske modaliteter i den ambulante funktion til dækning af ydelser i forhold til kardiologi, gastroenterologi m.m. Endelig skal der være nærhed til rehabiliteringsfunktionen, evt. som en integreret funktion i den ambulante funktion. Dagfunktioner placeres i tilknytning til den ambulante funktion. Dagfunktionerne opdeles i et antal mindre enheder, f.eks. endoskopienhed, som etableres fælles for ambulante og stationære patienter og andre specialespecifi kke enheder mv. I den ambulante funktion etableres standard- og specialambulatorier. Specialambulatorierne placeres samlet og i umiddelbar fysisk tilknytning til standardambulatoriefl aden. Der skal sikres fl eksibilitet i udnyttelsen af ambulatoriekapaciteten set i forhold til den kommende behandlingsmæssige og teknologiske udvikling. Der etableres et diagnostisk center, som indgår som en generel del af ambulatoriefunktionen i Nyt Universitetssygehus Aalborg. Der skal sikres fl eksibilitet i rumudnyttelsen mellem specialerne i standardambulatorierne ved varierende ambulant aktivitet. Det samme gør sig gældende for specialambulatorier, selv om en del af disse kun vil kunne benyttes af én funktion. Generelt skal det sikres, at avanceret specialudstyr så vidt muligt kan anvendes på tværs af funktioner på universitetssygehuset. Der etableres en telemedicinsk enhed i forbindelse med ambulant- og dagfunktionen med henblik på at optimere telemedicinsk interaktion i form af f.eks. monitorering, herunder udveksling af informationer med patienter i KONKURRENCEPROGRAM 17

18 eget hjem, videokonferencer, digital billedudveksling mv. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard Bruttoareal brutto Standardambulatorier Specialambulatorier Telemedicinsk enhed m m m m m 2 Endoskopienhed m.m m 2 Dagpladser m m 2 I ALT m BILLEDDIAGNOSTIK På Nyt Universitetssygehus Aalborg skal de billeddiagnostiske faciliteter (radiologi, nuklearmedicin m.m.) etableres som en sammenhængende funktion for at sikre robusthed og fl eksibilitet i udnyttelsen af kapaciteten. Den billeddiagnostiske funktion skal af hensyn til den daglige drift opdeles i mindre driftsenheder. Funktionen placeres nær operationsfunktionen og intensivfunktionen. Der skal i forbindelse med operationsfunktionen etableres 1-2 hybrid-operationsstuer/interventionsstuer med billeddiagnostiske modaliteter, som kan anvendes fl eksibelt på tværs af de to funktioner. Der er behov for at integrere billeddiagnostiske modaliteter i den ambulante funktion til dækning af ydelser i forhold til kardiologi, gastroenterologi m.m., jf. afsnit 2.4 Ambulant- og dagfunktion/diagnostisk center. Den nuklearmedicinske funktion etableres som en selvstændig enhed med nærhed til den ambulante funktion. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard Bruttoareal brutto Konventionel radiologi m m 2 CT Ultralyd m m m m 2 MR m m 2 Nuklearmedicinske undersøgelser (gamma, PET) m m 2 Hotcell/Cyklotron 600 m 2 I ALT m 2 18 KONKURRENCEPROGRAM Det bemærkes, at der etableres en decentral billeddiagnostisk enhed i FAMs traumefunktion.

19 2.5 OPERATION På Nyt Universitetssygehus Aalborg skal operationsfaciliteterne etableres som en sammenhængende funktion for at sikre robusthed og fl eksibilitet i udnyttelsen af operationskapaciteten. Funktionen placeres nær den billeddiagnostiske funktion. Der skal i forbindelse med operationsfunktionen etableres 1-2 hybrid-operationsstuer/ interventionsstuer med billeddiagnostiske modaliteter, som kan anvendes fl eksibelt på tværs af de to funktioner. Herudover skal operationsfunktionen placeres nær den fælles akutmodtagelse og intensivfunktionen. Der bør i tæt relation til intensivfunktionen etableres en operationsstue til mindre operative indgreb (tracheostomi mv.). Endelig skal fødeafsnittet placeres tæt ved operationsfunktionen. I operationsfunktionen skal der etableres operationsstuer til stationære patienter og operationsstuer til dagkirurgiske patienter. Operationsstuer til dagkirurgi skal ligge ryg mod ryg med operationsstuer til de stationære patienter, bl.a. for at opnå de bedste muligheder for at regulere den dagkirurgiske andel af operationerne. Den dagkirurgiske funktion skal etableres som et separat afsnit, hvor der er dedikerede faciliteter til modtagelse, opvågning og udskrivning samt ventearealer. I den stationære funktion skal der etableres separate, dedikerede akutte og elektive linjer. Af hensyn til den daglige drift opdeles operationsfunktionen i mindre driftsenheder bestående af ca. 6-8 operationsstuer. De præ- og postoperative funktioner samles i et perioperativt område, som placeres i tilknytning til operationsfunktionen. Idet operationsfunktionen opdeles i mindre driftsenheder, vil det perioperative område tilsvarende skulle opdeles i mindre enheder knyttet direkte til de enkelte operationsenheder, så en perioperativ enhed kan betjene 1-2 driftsenheder á 6-8 operationsstuer. Det forudsættes, at det præ- og postopereative område kan fungere som holding area i forhold til effektiv operationstilrettelæggelse. Der skal i indretningen tages hensyn til børnepatienter, således at en driftsenhed inkl. perioperativ enhed indrettes med fokus på børn. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard Bruttoareal brutto Operationsstuer til stationære operationer m m 2 Operationsstuer til dagkirurgiske operationer Perioperative arealer* m m m 2 Fødeafsnit m m 2 I ALT m 2 *Præ- og postoperative funktioner, så som forberedelse, opvågning m.m. 32 præ-op pladser, 40 post-op pladser, 24 post-op hvilepladser m.m. KONKURRENCEPROGRAM 19

20 2.6 INTENSIV På Nyt Universitetssygehus Aalborg skal de intensive faciliteter etableres som en sammenhængende funktion for at sikre robusthed og fl eksibilitet i udnyttelsen af kapaciteten. Funktionen placeres nær operationsfunktionen. Som nævnt under operationsafsnittet bør der i tæt relation til intensivfunktionen etableres en operationsstue til mindre operative indgreb (tracheostomi mv.). Herudover skal intensivfunktionen placeres nær FAM, den billeddiagnostiske funktion og laboratoriefunktionen. Der skal desuden være let adgang for patienttransporter mellem den intensive funktion og sengeenheder. Intensivfunktionen skal indrettes med 1-sengsstuer. Den intensive funktion skal af hensyn til den daglige drift opdeles i mindre driftsenheder bestående af ca. 6-8 intensivsenge. Der skal i indretningen tages hensyn til børnepatienter, således at en driftsenhed indrettes med fokus på børn. Herudover skal en driftsenhed indrettes, så der er mulighed for at kunne afgrænse infektionsmedicinske patienter i enheden. Der etableres to slusestuer i det intensive regi med god og sikker forbindelse til FAM og infektionsmedicinsk afsnit. De intermediære senge skal samles i en sammenhængende funktion i tilknytning til intensivfunktionen. Den intermediære funktion skal også opdeles i mindre driftsenheder. De intermediære senge indrettes med mulighed for observation og behandling af 4 patienter i fl ersengsstuer, dvs. 7 fl er-sengsstuer. Endvidere etableres 2 intermediære enestuer. Stuerne skal indrettes med toilet og bad, da enkelte patienter vil være i stand til selv at stå op. Det etableres ABL-rum i tilknytning til intensivfunktionen. I nærheden af intensiv etableres et opholdsområde og til pårørende etableres 4 rum med mulighed for overnatning inkl. bad og toilet. I arealet mellem FAM og intensiv indrettes faciliteter, hvor pårørende kan tage afsked med afdøde. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard Bruttoareal brutto Intensive senge Intermediære senge, enestuer m 2 60 m m m 2 Intermediære senge, 4-sengsstuer m m 2 Pårørenderum 4 30 m m 2 I ALT 6.360m 2 20 KONKURRENCEPROGRAM

21 2.7 BØRN OG UNGE På Nyt Universitetssygehus Aalborg skal børne- og ungefaciliteterne etableres som en sammenhængende funktion. Det vil sige, at sengekapaciteten og den ambulante kapacitet inkl. dagbehandlinger vedrørende børn og unge i aldersgruppen 0 til og med 17 år skal placeres sammen. Børne- og ungefunktionen skal placeres nær FAM, operationsfunktionen, intensivfunktionen og den billeddiagnostiske funktion, idet disse funktioner ikke skal integreres i børne- og ungefunktionen. Herudover er der behov for at placere funktionen nær obstetrik og fødeafsnit. Funktionen placeres med let adgang til funktionens udearealer. Sengeafsnit indrettes med 1-sengsrum med plads til overnattende forældre og der etableres køkkenfaciliteter i afsnittet, således at patienter og pårørende kan lave mad sammen. Børne- og ungefunktionen skal opdeles i følgende driftsenheder: Sengeafsnit Neonatalafsnit Infektionsafsnit Ambulatorier og dagfunktion Neonatalafsnittet skal kunne behandle op til 26 børn i 5 stuer med plads til 4 børn og 6 enestuer. Infektionsafsnittet indrettes med op til 10 isolationsstuer og 4 slusestuer med direkte adgang udefra. Sengestuerne i infektionafsnittet anvendes fl eksibelt og indgår således i den samlede sengemasse i børne- og ungefunktionen. Indretningen skal ske med fokus på elementer som skaber tryghed for patienterne såsom møbler, farver, lys, udearealer m.m. og tilgodeser de forskellige aldersgruppers behov. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard Bruttoareal brutto Senge m m 2 Standardambulatorier Specialambulatorier m m m m 2 Neonatalafsnit, 4-sengsstuer m m 2 Neonatalafsnit, enestuer 6 80 m m 2 Legeareal, køkken, fællesområde m.m. 680 m 2 I ALT m 2 KONKURRENCEPROGRAM 21

22 2.8 REHABILITERING Rehabiliteringsindsatsen på Nyt Universitetssygehus Aalborg skal etableres dels som en central rehabiliteringsfunktion og dels som mere decentrale funktioner. De centrale funktioner f.eks. lokaler til kognitive vurdering, daglige færdigheder/større træningsfaciliteter (køkken, opgaver med redskaber mv.), terapi- og undersøgelsesrum, forskning, analyse, undervisning, kontorer mv. samles i én rehabiliteringsfunktion. Den centrale funktion skal placeres nær ambulatoriefunktionen evt. med fælles udnyttelse af enkelte rum. I den centrale funktion kan der også indarbejdes muligheder for videreudvikling af samarbejdet med primærsektoren. Den decentrale rehabilitering skal endvidere foregå dels på selve sengestuerne og dels på sengeenhedsniveau i de tilfælde, hvor der er behov for større træningsfaciliteter og specielt udstyr. Dette kan være i form af multifunktionelle rum, som kan benyttes til fl ere forskellige formål. Arealerne vil kunne udnyttes af fl ere sengeenheder. Det bemærkes, at terapeuternes tilstedeværelse og tilhørende behov for depotplads til hjælpemidler og udstyr tænkes ind i forbindelse med FAM. Nyt Universitetssygehus Aalborg skal opbygges og indrettes så det understøtter det fysisk aktive sygehus og motiverer til egenomsorg. Det er væsentligt, at de fysiske rammer muliggør og motivere til, at patienterne kan være fysisk aktive f.eks. i opholdsarealer og udendørs. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard brutto I ALT Rehabilitering Bruttoareal m m LABORATORIER På Nyt Universitetssygehus Aalborg skal laboratoriefaciliteterne etableres som en sammenhængende funktion for at sikre robusthed og fl eksibilitet i udnyttelsen af kapaciteten. Laboratoriefunktionen skal opdeles i mindre driftsenheder dedikeret til de specifi kke laboratoriespecialer, som omfatter klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk genetik og patologi. Funktionen skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til operationsfunktionen, FAM, intensivfunktionen, sengeenhederne og den ambulante funktion. Der skal desuden være nærhed til forsknings- og uddannelsesfaciliteterne. Det vil derudover være nødvendigt at etablere satellitfunktioner til f.eks. blodprøvetagning og point-of-care-test-laboratorium (POCT-lab.) decentralt i ambulatoriefl aden, FAM og intensivfunktionen samt i sengeenheder. 22 KONKURRENCEPROGRAM

23 Laboratoriernes patientrelaterede faciliteter f.eks. blodprøvetagning m.m. skal samles i en fælles funktion samt separeres fra de ikke direkte patientrelaterede faciliteter og placeres hensigtsmæssigt i forhold til den ambulante funktion. Det er en forudsætning, at der etableres et hurtigt og sikkert transport- og logistiksystem, herunder en automatisk transport af prøver, både fra det ambulante prøvetagningsområde og fra sengeenhederne til en fælles prøvemodtagelse og til de enkelte laboratoriespecialer. Det vil være hensigtsmæssigt, at prøveindlevering til laboratorier fra eksterne brugere f.eks. lægepraksis, andre hospitaler mv. kan ske i en drive in-funktion, gerne i relation til laboratoriespecialernes samlede patientrelaterede faciliteter. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard Bruttoareal brutto Klinisk biokemi Klinisk mikrobiologi Klinisk immunologi (+ blodbank) Patologi Klinisk genetik m m m m m 2 Prøvetagningsområde, -modtagelse m.m. 480 m 2 I ALT m FORSKNING OG UDDANNELSE Nyt Universitetssygehus Aalborg skal være et af landets førende sygehuse inden for forskning, uddannelse og innovation. Disse aktiviteter skal understøttes og synliggøres og bør derfor være nærværende straks ved ankomsten til sygehuset. Forskning og uddannelse på Nyt Universitetssygehus Aalborg omfatter alle fagområder på sygehuset, herunder den kliniske lægevidenskabelige forskning og uddannelse, sygeplejeforskning og -uddannelse samt forskning og uddannelse inden for øvrige kliniske fagområder. Forskning og uddannelse på Nyt Universitetssygehus Aalborg skal fysisk tilrettelægges, så der opbygges et miljø, hvor der dels er synergi i forhold til de forskellige kliniske forskningsområder, dels synergi i forhold til sygehusets øvrige kliniske funktioner samt til Aalborg Universitet, University College Nordjylland (UCN), øvrige uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. FORSKNINGSFACILITETER Det tværfaglige forskningssamarbejde, der er etableret i det eksisterende Forskningens Hus ønskes bevaret i Nyt Universitetssygehus Aalborg, men den fysiske placering skal være tættere integreret i Nyt Universitetssygehus Aalborg. Et centralt forskningsområde kan således i lighed med uddan- KONKURRENCEPROGRAM 23

24 nelsesfaciliteterne placeres i et aktivt forhalsmiljø tæt på ambulatorier og dagfunktioner. Der bør i denne sammenhæng etableres lokaler i ambulatoriefl aden med henblik på at tilgodese den klinik- og patientnære forskning. En række forskningslaboratorier bør i størst mulig udstrækning placeres med nærhed til laboratoriefunktionen og den billeddiagnostiske funktion. Det gælder bl.a. i forhold til den avancerede og højteknologiske forskning. Dyrestald og biomedicinsk laboratorium etableres i tilknytning til Patologisk Institut. Forsknings- og uddannelsesmiljøet bør understøttes af sociale mødesteder ( shared facilities ) i form af caféer, mindre mødearealer mv., hvor forskere, studerende og sygehuspersonale kan mødes og drøfte forskningsresultater, danne netværk mv. på et uformelt plan. UDDANNELSESFACILITETER Der skal etableres uddannelsesfaciliteter for alle typer af uddannelser knyttet til universitetssygehuset, herunder medicinuddannelsen, de korte og mellemlange sundhedsuddannelser, PhD-studerende, den postgraduate uddannelse, efter- og videreuddannelse mv. Store dele af undervisningsfaciliteterne bør placeres som fælles centrale studiemiljøer i tilknytning til koblingszonerne mellem sygehuset og universitetet og i relation til de primære adgangs-, opholds- og fordelingsarealer til en forbindelsesgade/rambla blandt andet for at skabe liv og synlighed omkring de uddannelsesmæssige aktiviteter på sygehuset. Et antal færdighedslaboratorier etableres i tilknytning til koblingszoner mellem universitet og sygehus, jf. afsnit 2.11, ligesom de øvrige færdighedslaboratorier bør placeres i nærheden heraf. Indenfor visse specialer vil der kliniknært være behov for etablering af patientundersøgelsesrum til undervisningsbrug. Der placeres således et antal patientundersøgelsesrum i tilknytning til de enkelte sengeenheder svarende til ét patientundersøgelsesrum for hver sengeenhed. Adgang og transportveje til de enkelte patientundersøgelsesrum skal ske under hensyntagen til patienternes integritet. Undervisningsrum, færdighedslaboratorier og patientundersøgelsesrum etableres i så stor udstrækning som muligt i standardiserede rumstørrelser, der umiddelbart eller ved simpel ombygning gør det muligt at anvende rummene fl eksibelt i forhold til varierende aktivitet og ændrede behov. 24 KONKURRENCEPROGRAM

25 AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard brutto Undervisningsrum Færdighedslaboratorier 28 6 Patientundersøgelse/undervisning 15 Forskningslaboratorier, store 12 Forskningslaboratorier, små 26 Bibliotek Dyrestald + biomed. lab/op Kontorpladser 40 Bruttoareal 102 m m m m 2 60 m m 2 42 m m 2 21 m m 2 17 m m m m 2 I ALT m 2 Opmærksomheden henledes på, at der i forhold til ovenstående dimensionering er anvendt en brutto/nettofaktor på 1,7. Undtaget herfra er de angivne m² vedrørende patientundersøgelse/undervisning, biomedicinsk laboratorium og dyrestald, hvor brutto/nettofaktoren i lighed med den øvrige del af sygehuset er 2, KOBLINGSZONE TIL UNIVERSITETET Nærhed og fysisk integration mellem universitet og sygehus betyder, at der bliver mulighed for et tættere samarbejde mellem de to institutioner. I første fase etableres et hængsel mellem sygehuset og universitetet i form af en til to koblingszoner med minimal indbyrdes afstand. Der kan etableres f.eks. 2 store eller 4 mindre færdighedslaboratorier inden for det angivne areal. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard brutto Lounge Færdighedslaboratorier m 2 I ALT Bruttoareal 400 m m m KONTORARBEJDSPLADSER Der er endnu ikke taget stilling til koncept for kontorarbejdspladser på Nyt Universitetssygehus Aalborg, men der forventes også her en løsning, som tager afsæt i principperne vedrørende fl eksibilitet, elasticitet og generalitet. Med afsæt i Danske Regioners arbejde omkring vidensdeling planlægges der igangsat en udredning med henblik på afklaring af, hvordan personalet på det nye sygehus kan arbejde med færre kontorer og med mobile arbejdspladser - at rykke kontoret ud til patienten. KONKURRENCEPROGRAM 25

26 I arbejdet vil der blive fokuseret på: Indhentning af erfaringer og koncepter fra øvrige sygehuse og andre brancher Udarbejdelse af forslag til, hvordan forskellige koncepter kan afprøves Udarbejdelse af forslag til, hvordan kulturelle barrierer kan nedbrydes i forhold til en effektivisering af arealanvendelsen i kontorlokalerne KLINISKE KONTORER Der kan som udgangspunkt etableres forskellige typer af kontorer med forskellig indretning, herunder enmandskontor, grupperumskontor (2-8 pladser), konferencerum, stillerum mv. Rumtyperne kan indpasses i åbne kontorområder i overskuelige enheder. De kliniske kontorer placeres i en sammenhængende struktur. Der skal både være mulighed for interaktion mellem ansatte og for individuel fordybelse. Kontorområdet kan med fordel sammensættes af sektioner med enmandskontorer og grupperumskontorer. I umiddelbart nærhed til kontorarbejdspladserne kan etableres zoner til mere uformelle møder. Der skal etableres konferencerum og mødelokaler i tilknytning til de enkelte kontorområder. Derudover kan der etableres IT-arbejdsøer, hvor fl ere personer kan tilkoble computere. ADMINISTRATIVE KONTORER Udover arealer til kliniske kontorer, er der afsat et samlet areal til administration på m² brutto, som er fordelt på kontorer og mødelokaler. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard brutto Kliniske kontorer Kliniske konferencerum m 2 Administrative kontorer Administrative mødelokaler I ALT Bruttoareal m m m m m PATIENT- OG PERSONALEFACILITETER BESPISNING Konceptet for bespisning på Nyt Universitetssygehus Aalborg skal omfatte patienter, pårørende, personale og besøgende. Det endelige koncept for bespisningen på Nyt Universitetssygehus Aalborg er endnu ikke afklaret, men der kan tages udgangspunkt i nedenstående betragtninger. Et centralkøkken (forsyningskøkken med varemodtagelse og lager) placeret i servicebyen skal stå for forarbejdning og tilberedning af maden. Fra centralkøkkenet skal maden transporteres til 4-6 decentrale køkkener, der placeres i de trafi kale knudepunkter, der horisontalt og vertikalt sammenbinder sygehuset. Disse køkkener færdigtilbereder og viderefordeler maden til sengeenhederne. Der forudsættes en god og forsyningssikker logistik (elevatorer). 26 KONKURRENCEPROGRAM

27 I sengeenhederne skal patienterne kunne spise henholdsvis på sengestuen og i fælles spisemiljøer, som skal placeres i selve afdelingen, da nogle patienter ikke kan forlade afdelingen f.eks. på grund af behov for observation eller tryghed. Desuden skal der være mulighed for et cafélignende tilbud for alle patienter, der kan forlade afdelingen samt for pårørende. Ambulante patienter skal kunne tilbydes mad i nærhed til ventearealerne i ambulatorieområdet. Spisemiljøer for personale og pårørende skal imødekomme forskellige behov: personalespisestuer/opholdsrum på afdelingerne personalekantine café/cafeteria til pårørende/besøgende Personalekantine og cafeteria til besøgende kan etableres i en samlet enhed, men være dedikeret og opdelt til henholdsvis personale og besøgende. I forbindelse med udarbejdelse af det endelige kostkoncept skal der arbejdes med forskellige koncepter for: Indlagte patienter Ambulante og dagkirurgiske patienter FAM-patienter Særlige patientkategorier (cancer, diabetes, børn og unge, hjertesygdomme mv.) Pårørende og besøgende (cafe, cafeteria) Personale (kantine, mødeforplejning) VAGTVÆRELSER Vagtværelserne etableres samlet i umiddelbar nærhed til FAM og intensivafsnittet. OMKLÆDNING/GARDEROBE Omklædningsfaciliteterne skal være placeret med direkte forbindelse med personalets primære adgangsforhold. Der ønskes en elektronisk løsning på håndtering af uniformer AREALOVERSIGT: RUMTYPE Antal Arealstandard brutto Personalekantine Kiosk & foyer Vagtværelser Patientcafeteria Omklædning/garderobe personale 44 Bruttoareal m m 2 24 m m m m 2 I ALT m 2 KONKURRENCEPROGRAM 27

28 2.14 DECENTRALE SERVICE-FUNKTIONER For at sikre den mest optimale sygehusdrift skal nogle servicefunktioner placeres decentralt som en del af sygehusbyggeriet. De decentrale servicefunktioner bør placeres i forbindelse med sygehusets overordnede trafi kale knudepunkter. TECH. HUBS På sygehuset skal der fordeles 8 decentrale værksteder, som tilgodeser driften af det daglige vedligehold. SERVICEBASER FOR PORTØRER OG RENGØRING Fordelt på fl ere lokaliteter, skal der placeres servicebaser til portører og rengøring, så driften optimeres. AREALOVERSIGT: RUMTYPE Tech. hubs Servicebaser for portører og rengøring Antal 8 Arealstandard brutto 80 m 2 Bruttoareal 640 m m 2 I ALT m 2 SENGELAGER OG -VASK Der er tænkt etableret en højautomatisk funktion for sengevask og sengelager med anvendelse af et minimum af manuel arbejdskraft SERVICEBY I projektkonkurrencen ønskes en belysning af mulighederne for at samle en række servicefunktioner i en serviceby med primær vejadgang fra Hadsund Landevej. Det drejer sig om servicefunktioner, der snævert knytter sig til driften af det nye universitetssygehus, men som senere efter udbygning vil kunne servicere andre af Region Nordjyllands sundhedsfunktioner, der som beskrevet i hovedstrukturplanen over en årrække, forventes placeret i konkurrenceområdet. Der ønskes forslag til placering og indretning af de servicearealer, der vedrører serviceringen af det nye universitetssygehus, og som er fi nansieret af kvalitetsfondsmidlerne. Det drejer sig om m² jf. arealskema samt m² til en energicentral*. Herudover skal det anvises i hovedstrukturplan, hvordan der kan ske en gradvis udbygning af servicefunktionerne, så de over tid også kan servicere de øvrige sundhedsfunktioner, der placeres i området. Denne udvidelse af servicefunktionerne udgør m² jf. arealskema, men er ikke fi nansieret af kvalitetsfondsmidler. 28 KONKURRENCEPROGRAM * Energicentralen omfatter forsyninger for varme, køl, el, medicinske luftarter m.m. samt affaldshåndtering, der er en del af brutto-nettofaktoren.

29 CENTRALKØKKENET Centralkøkkenet er tænkt som et moderne produktionskøkken med høj grad af automatisering. Fra centralkøkkenet transporteres maden ud til 4-6 decentrale køkkener jf. afsnit Arealet udgør m² og skal kunne udvides med m². STERILCENTRAL Sterilcentralen er tænkt som en højteknologisk funktion med stor grad af automatisering. Arealet udgør m² og skal kunne udvides med 755 m². MODTAGELSES- OG DISTRIBUTIONSENHED Da centraldepot og sygehusapotek er placeret på andre lokaliteter i Aalborg, vil det være nødvendigt at have en modtagelses- og distributionsenhed, hvor gods og medicin kan modtages og distribueres videre ud i sygehuset. Arealet udgør m² og skal kunne udvides med m² (det kommende centraldepot). VÆRKSTEDER I servicebyen placeres hovedværksteder for de forskellige faglige tekniske specialer. Arealet udgør 510 m² og skal kunne udvides med 340 m². PERSONALEFACILITETER I servicebyen skal der etableres faciliteter til personalet, som har deres daglige arbejdsplads i servicebyen. Det drejer sig om kontorer, mødelokaler, kantineområde samt omklædning. Arealet udgør 240 m² og skal kunne udvides med 160 m². IT-MASKINSTUE IT-maskinstuen placeres i servicebyen og bliver den ene af to maskinstuer, som i fremtiden betjener hele Region Nordjylland. Arealet indgår kun som udvidelsesmulighed med 350 m². Det bør overvejes at placere servicebyfunktionerne, således at koteniveauet tilpasses kælderplan i det nye sygehusbyggeri og der muliggøres tunnelforbindelse. Det bør endvidere overvejes om servicefunktionernes mere industriprægede funktioner, kan afspejles i den bygningsmæssige udformning med henblik på at reducere anlægsudgifterne uden at det arkitektoniske udtryk forringes. KONKURRENCEPROGRAM 29

30 AREALOVERSIGT: RUMTYPE Centralkøkken Sterilcentral Kvalitetsfond m m 2 Udvidelse m m 2 Bruttoareal m m 2 Modtagelses- og distributionsenhed m m m 2 Værksteder 510 m m m 2 Personalefaciliteter 240 m m m 2 IT-maskinstue 350 m m 2 I ALT* m m m 2 * Hertil kommer energicentral på m 2, der er en del af brutto-nettofaktoren NÆRHEDSDIAGRAM Forskning og uddannelse Koblingszone Laboratorier Børn & unge Intensiv Sengefunktion Operationsfunktion Rehabilitering Billeddiagnostisk Ambulant- og dagfunktion/ Diagnostisk center FAM Serviceby Servicefaciliteter Patient- og personalefaciliteter Udvidelsesmulighed 30 KONKURRENCEPROGRAM