GENANVENDELSE AF VAND OG UDNYTTELSE AF RESTPRODUKTER I REJEINDUSTRIEN Endelig rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENANVENDELSE AF VAND OG UDNYTTELSE AF RESTPRODUKTER I REJEINDUSTRIEN Endelig rapport"

Transkript

1 GENANVENDELSE AF VAND OG UDNYTTELSE AF RESTPRODUKTER I REJEINDUSTRIEN Endelig rapport September 2003 Miljødivisionen Miljø- og vandteknik

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indledning Status for renere teknologier i rejeindustrien Genanvendelse af vand fra pillemaskinerne til low risk formål Dampkogning med reduceret dampforbrug Tør transport af rejeaffald fra pillemaskinerne Vibrerende sigter og buesier i rejeindustrien Flotation i rejeindustrien Membranteknologi til vandrensning Historik Membranteknik Lovgivningsforhold ved genanvendelse af vand Dansk lovgivning Mulige anvendelser af permeat og koncentrat Permeat Koncentrat Fiskemel Fiskeensilage Minkfoder Foder Anvendelse til aromastoffer Anden anvendelse Naajaq RO/NF pilotanlæg Forsøgs- og analyseplaner Udtag af prøver Håndtering af prøver Analyse af prøver Forsøgsopstilling og forsøg RO/NF pilotanlæg Gennemførte forsøg Resultater og diskussion Karakterisering af procesvand fra rejepilning Driftsforløb RO-forsøg Driftsforløb NF-forsøg Vurdering af driftsparametre Kvalitet af renset vand Karakterisering af koncentrat Råprotein Vandopløseligt protein Aminosyrer i % af råprotein Råfedt Salt TVN Aske...20 Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien

3 TS Totalkim Biogene aminer Supplerende analyser Fysiske undersøgelser Samlet konklusion Launis Design og opstilling af pilotanlæg Forsøgsopstilling Fysisk placering af RO-membrananlæg på virksomheden Forbehandling af procesvandet Resultater og diskussion Karakterisering af procesvand fra rejepilning Driftsresultater Kvalitet af permeat Kvalitet af koncentrat Potentialet for udnyttelse af indholdsstofferne i procesvandet Fiskemel Fiskeensilage Minkfoder Foder Aromastoffer Anden anvendelse HACCP-analyse (Hazard Analyses and Critical Control Points) Udarbejdelse og kortlægning af HACCP plan for vandkvaliteten Kort beskrivelse af vandflowet Kommentar til valg af risikofaktorer/konsekvens Kritisk styringspunkt CCP Arbejdsmiljø Hudplager Luftveisplager Konklusjon på arbejdsmiljø Afrunding Referencer...40 Bilagsoversigt Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Forsøgsoplæg og teknisk rapport, APV Driftsskemaer, CIP procedure Samlede forsøgsresultater Analyserapporter fra Naajaq Seafood Regneark Procesbeskrivelse Flowdiagram for recirkulering af vand Identifikation og vurdering af risikofaktorer Risikoanalyse for recirkulering af vand GMP-plan HACCP-plan Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien

4 1 Forord Det er projektets målsætning, at der foretages en samlet teknisk, miljømæssig, kvalitetsmæssig, styringsmæssig og økonomisk analyse af anlæg, hvor procesvand fra rejeindustrien renses, så det kan genanvendes, og hvor de værdifulde indholdsstoffer oparbejdes, så de kan afsættes til fremstilling af fiskemel, ingrediens til fiskefoder og/eller aromastoffer. Det er desuden projektets målsætning, at der sikres en effektiv netværksdannelse. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Rolla Seafood, BioProces Island, Regionssykehuset Tromsø, Naajaq Seafood A/S, Launis Fiskekonserves A/S, Royal Greenland, APV Unit Systems Membrane Filtration Group, Laitram Machinery, Danisco, DHI Institut for Vand og Miljø og Teknologisk Institut som projektleder. Projektet er medfinansieret fra Nordisk Industrifond. Det er hensigten, at rapporten skal tjene som beslutningsgrundlag for praktikere dels mht. mulig recirkulering af rejeindustriens procesvand og dels mht. udnyttelse af de proteiner og aromastoffer mm., der overføres fra rejerne til pillevandet ved rejepilningen. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 1

5 2 Indledning Begrebet renere teknologi anvendes om tiltag, der minimerer ressourceforbruget, forebygger emissioner samt dannelse af affald ved kilden frem for at anvende egentlige renseforanstaltninger. Renere teknologi dækker imidlertid også over renseforanstaltninger. Begrebet omfatter traditionelle forbedringer af teknikker samt organisatoriske og holdningsbearbejdende elementer. Således er ændringer i arbejdsgange, der sigter mod at nedbringe ressourceforbruget, et element i begrebet renere teknologi. Den bedste tilgængelige teknologi på markedet betegnes BAT (Best Available Technology). I fødevarevirksomheder med et stort vandforbrug, hvor procesvandet er i direkte kontakt med råvaren som i rejeindustrien, sigter en renere teknologi strategi på at reducere vandforbruget samt at nedbringe overførslen af organisk materiale fra råvarer og produkter til procesvandet. Grundlaget for gennemførelse af dette projekt er dels de undersøgelser, der blev udført i projektet "Fiskeindustriens vand over renere teknologi og membranbehandling af procesvand i rejeindustrien (støttet af Nordisk Industrifond), og dels det faktum, at der de sidste 10 år ikke er blevet udviklet nye teknologier i rejeindustrien. Rensning af pillevandet ved hjælp af membranteknik er hovedemnet for projektets arbejde med genanvendelse, og er temaet i nærværende rapport. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 2

6 3 Status for renere teknologier i rejeindustrien De renere teknologier, der anvendes i rejeindustrien i dag, er udviklet og implementeret i perioden Herved har det været muligt at nedbringe vandforbruget i typiske rejeindustrier fra ca. 55 m 3 pr. tons råvarer til ca. 30 m 3 pr. tons råvarer, samtidig med at virksomhedernes udledning af organisk materiale er nedbragt tilsvarende. Følgende renere teknologier er i dag tilgængelige for rejeindustrien, og vil blive gennemgået i underafsnittene : Genanvendelse af vand fra pillemaskinerne til low risk formål Dampkogning med reduceret dampforbrug Tør transport af rejeaffald fra pillemaskinerne Af egentlige renseteknologier anvendes følgende i rejeindustrien, og disse bliver gennemgået i underafsnittene : Vibrerende sigter og buesier Flotation Recirkulering af procesvand over pillemaskinerne er i begrænset omfang afprøvet af rejeindustrien, men på grund af den bakteriologiske risiko er denne teknik opgivet af de fleste virksomheder. Med rensning af pillevandet ved hjælp af membranteknik vil denne genanvendelse imidlertid være attraktiv for rejeindustrien. Udvikling af membranteknologien beskrives i underafsnit Genanvendelse af vand fra pillemaskinerne til low risk formål Ved anvendelse af vand fra pillemaskinerne til optøning, afisning og fødevand til kogeren kan brugen af råvand spares til disse processer. Inden denne anvendelse skal vandet renses for skaldele mm., hvilket typisk kan udføres i forskellige sigter eller buesier. Effekten af denne genanvendelse vil typisk være en besparelse på 15% af virksomhedens samlede vandforbrug og en reduktion i udledningen af organisk materiale (COD) på 5%. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 3

7 3.2 Dampkogning med reduceret dampforbrug Ved at regulere damptilførslen under kogningen, så der ikke slipper damp ud, kan energitilførslen reduceres væsentligt, og overskuddet af kogevand begrænses. Effekten kan være 10-15% af det samlede vandforbrug og over 15% af COD-udledningen. 3.3 Tør transport af rejeaffald fra pillemaskinerne Opsamling af rejeaffald tæt på pillemaskinerne ved hjælp af filterbånd muliggør tør transport af affaldet. Dette giver en lille reduktion af COD udledningen, men der er ingen effekt på vandforbruget. 3.4 Vibrerende sigter og buesier i rejeindustrien Vibrerende sigter har traditionelt været anvendt i rejeindustrien, da de har en god effekt på skaldele, følehorn, ben mm., som kan give problemer ved en senere pumpning eller anden behandling af vandet. De er for en stor del erstattet af buesier, der er billigere i indkøb og drift og har en næsten lige så god effekt. Sigterne og sierne har en ringe indflydelse på vandforbrug og COD udledning. 3.5 Flotation i rejeindustrien Rejeindustriens procesvand indeholder begrænsede mængder fedt og væsentlige mængder kvælstof. Luftflotation, der har en god effekt på fedt og en ringe effekt på kvælstof, er derfor uegnet til rensning af rejeindustriens procesvand og spildevand. Ved flotation af rejeindustriens spildevand med kemikalier kan der opnås renseeffekter på omkring 80% for COD og fosfor samt 45% for kvælstof. Processen er kendetegnet ved, at den kræver en nøje styring og ved, at det udvundne flotationsslam er tyndt og derfor relativt dyrt i en videre håndtering. På grund af kemikalietilsætning kan flotationsslammet ikke anvendes til fremstilling af fiskemel eller foder. Det skyldes dels, at kemikalierne er uønskede i slutproduktet, og dels at kemikalierne medvirker til korrosion af produktionsanlæggene. I praksis kan flotationsslammet kun anvendes til fremstilling af biogas. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 4

8 3.6 Membranteknologi til vandrensning Historik Membranfiltrering dukker første gang op i industriel anvendelse i 1960 erne. Forud for dette tidspunkt er gået omkring 100 år, hvor der med mellemrum er publiceret nyudviklinger inden for fremstilling og laboratorieanvendelse af membraner. Efterfølgende beskrivelse er baseret på Basic Principles of Membrane Technology /1/ og Egnetheden af membranfiltrering til rensning og genbrug af vand i industrien /2/. Anvendelse af teknologier til behandling af drikkevand og rensning af spildevand tog fart i starten af 90 erne. Her er de kommercielle fremstillingsprocesser efterhånden så udviklede, at membraner kan produceres til priser, som er konkurrencedygtige med andre teknologier. Konkurrenceevnen for denne teknologi er øget væsentligt i løbet af de sidste 5-10 år. Prisen på membrananlæg og tilhørende moduler er faldet efterhånden som efterspørgslen er steget. Virksomhedernes omkostninger til indkøb og afledning af vand er i samme periode steget betragteligt, hvorved også incitamentet til at mindske vandforbruget er vokset. De samlede omkostninger ved RO-membranfitrering blev ved projektets start af flere leverandører skønnet til at udgøre 5-15 kr./m 3 renset vand Membranteknik Princippet ved membranfiltrering er, at membranen deler fødestrømmen op i to delstrømme permeat, som er renset vand, der har passeret igennem membranen og koncentrat, som indeholder det tilbageholdte stof. Koncentratet recirkuleres på tværs af membranerne, for at skabe turbulens og mindske dannelsen af belægninger. Der udtages kontinuert en delstrøm, hvis størrelse er afgørende for, hvor høj koncentration, der opnås i koncentratet. Membranprocesser inddeles overordnet i 4 typer efter størrelsen af porerne i membranen, og derved efter størrelsen af de partikler/molekyler, der tilbageholdes: Mikrofiltrering (MF) tilbageholder emulsioner og suspensioner af celler og partikler. Opløste stoffer, salte og vand kan passere gennem membranen. Ved mikrofiltrering kan makromolekyler (celler og partikler) danne et lag på membranoverfladen, hvorved MFmembranen kommer til at fungere som en UF-membran. Ultrafiltrering (UF) tilbageholder yderligere opløste makromolekyler, fx. proteiner og enzymer med stor molekylevægt, mens mindre molekyler passerer gennem membranen. Nanofiltrering (NF) tilbageholder som UF, men derudover også mindre forbindelser som sukker, divalente ioner og visse dissocierede syrer, mens monovalente ioner og meget små molekyler passerer gennem membranen. Omvendt osmose (RO) tilbageholder de samme forbindelser som NF, men derudover også monovalente ioner. Disse membraner tillader i teorien kun vand, gasser og meget små ikke-ladede molekyler at passere. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 5

9 4 Lovgivningsforhold ved genanvendelse af vand Den lovgivningsmæssige regulering af anvendelsen af vand i fødevareindustrien er i de nordiske lande baseret på de retningslinier, som er udarbejdet af WHO/FAO og beskrevet i Codex Alimentarius - Recommended international code of practice, general principles of food hygiene /3/. Desuden er der med EU direktiv 98/83/EC åbnet op for genanvendelse af vand på visse betingelser. Direktivet skal være implementeret i medlemslandene i Anvendelse af vand i fødevareindustrien sker på flere niveauer: indirekte køling etc. til rengøring, sanitet til fremstilling af is og damp i berøring med råvarer og produkter (transport, direkte køling, vask etc.) tilsat som ingrediens i produktet Udgangspunktet er, at vand, der anvendes i industriel produktion af fødevarer skal være af en kvalitet, der har samme standard, eller er bedre end de gældende retningslinier for drikkevand. Der skal være passende faciliteter tilstede, så det sikres, at vandet kan distribueres og opbevares på virksomheden uden at udgøre en risiko for produkterne. Til formål, hvor der ingen risiko er for kontaminering af fødevarerne - for eksempel brandbekæmpelse, indirekte køling, dampproduktion og visse former for rengøring, tillades anvendelse af vand, der er af ringere kvalitet end drikkevand. Kravet er dog, at vandet skal føres i et separat og synligt afmærket distributionssystem. Genanvendelse af vand er tilladt ifølge retningslinierne i Codex Alimentarius /3/ under forudsætning af, at det ikke medfører kvalitetsmæssige risici for produkterne. Der skelnes mellem to typer genanvendelse direkte og efter rensning. Direkte genanvendelse angives som f.eks. kondensater fra tørring og vand fordampet fra produktet under processing. Sådant vand kan ifølge Codex Alimentarius /3/ genanvendes direkte, blot det bruges i processer, hvor det ikke udgør en risiko for produktet. Rensning/behandling af vand skal ske i en effektivt overvåget renseproces. Vandets kvalitet efter rensning skal opretholdes på et niveau, der ikke udgør en kvalitetsmæssig risiko for produkterne i de processer, hvor det anvendes /3/. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 6

10 4.1 Dansk lovgivning Den danske lovgivning har adskilt sig fra Codex Alimentarius /3/ ved at fastholde kravet til drikkevandskvalitet i alle processer med kontakt mellem produkt og vand /4,5/. Produktkvaliteten afgør således ikke, om vand kan genanvendes i en proces i stedet er det kvaliteten af det anvendte vand, som er afgørende. Dette forhold har givet genanvendelse af vand i fødevareproduktion svære vilkår, da kravet til rensning af vand til genanvendelse bliver, at der skal produceres vand af drikkevandskvalitet. Forholdene er imidlertid under opblødning og den nuværende praksis er, at der kan opnås tilladelse til genanvendelse af procesvand i fødevareindustrien, hvis det gennem et HACCP arbejde kan godtgøres, at dette er fuldt forsvarligt - denne praksis er i overensstemmelse med direktiv 98/83/EC, der skal være implementeret af medlemslandene senest 2003, og hvor et hovedkrav er, at genanvendelse af procesvand i fødevareindustrien ikke må påvirke helheden i det færdige produkt. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 7

11 5 Mulige anvendelser af permeat og koncentrat 5.1 Permeat Valget af RO-membranfiltrering til rensning af procesvandet, er foretaget ud fra krav om, at permeatet skal kunne genanvendes i produktionsprocesser, hvor der stilles krav til at vandet har drikkevandskvalitet. Hovedparten af vandforbruget i rejeindustrien sker i forbindelse med pillemaskinerne, og det er derfor her, at der er det største potentiale for at anvende det rensede vand. Pillemaskinerne er typisk designet til at anvende vand både på over- og undersiden af pillevalserne. En del af det vand, der tilføres oversiden løber med de pillede rejer videre i systemet, mens tilførslen af vand på undersiden udgør hovedbidraget til det afledte procesvand. Der vil derfor være en forskel på de to vandtypers kontakt med rejerne, og dermed risiko for, at vandet påvirker produktkvaliteten. Udover vandforbrug på pillemaskinerne forbruges der vand til afisning, modning, kogning, transport og rengøring. Procestrinnene før kogningen er low risk områder, og den mikrobiologiske kvalitet af rejerne her og hermed følsomheden over for kvaliteten af det anvendte vand - er mindre end i trinnene under og efter pilning. Anvendelsen af permeat i et procestrin, afhænger af kvaliteten af permeatet, og hvilken indflydelse permeatets kvalitet har på rejerne. I procestrinnene i low risk områderne eller på undersiden af pillemaskinerne, vil permeatet påvirke rejernes kvalitet mindre end når det anvendes i high risk processer samt på pillemaskinernes overside. De mulige anvendelser af permeatet vil derfor afhænge af den kvalitet, der kan opnås ved rensningen samt den sikkerhed, der er for, at niveauet opretholdes. Hvis permeatet afviger fra drikkevandskvaliteten, vurderes den opnåede permeatkvalitet udfra påvirkningen af produktkvaliteten i det enkelte procestrin. 5.2 Koncentrat Koncentratet fra membranprocesserne kan som andet slam fra fiskeindustrien anvendes til fremstilling af biogas. Denne "lavværdige" anvendelse og de tilhørende krav og problemer mht. til sammensætning, koncentration og transport er kendt af rejeindustrien og beskrives ikke yderligere i nærværende rapport. De følgende beskrevne anvendelser har alle som mål, at koncentratet skal anvendes til fremstilling af produkter, der indgår i foder eller madvarer. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 8

12 5.2.1 Fiskemel En råvare til fremstilling af fiskemel må udelukkende bestå af fisk eller restfraktioner fra fiskeindustrien. Koncentratet fra en membranfiltrering af pillevandet fra rejeindustrien kan i denne sammenhæng betragtes som en restfraktion fra fiskeindustrien. Det skal i den sammenhæng påpeges, at de fleste fiskemelsfabrikker har meget store anlæg, hvor der normalt skal tilføres "nogle hundrede" tons råvare, for at det er rentabelt at starte en produktion. Fiskemelsindustrien har gennem årene modtaget råvarer af meget forskellig kvalitet, hvorfor virksomhederne har udviklet formler til afregning med leverandørerne. Formlerne tager dels højde for produktionsomkostningerne i forbindelse med den pågældende råvare, og dels for råvarens indvirkning på kvaliteten af det fremstillede fiskemel. Med baggrund i de givne afregningsformler og diskussioner med laboratoriechef Hans Otto Sørensen hos TripleNine Fish Protein i Esbjerg stilles følgende krav til rejekoncentratet: Tørstof (protein og olie) skal være højere end 12%. Askeindholdet skal svare til eller være lavere end indholdet i en normal fiskeråvare og gerne så lavt som muligt. NaCl skal være så lavt som muligt og under 3% (beregnet ud fra 95% TS). TVN skal være så lavt som muligt og helst under 20 mg N/100 g beregnet ud fra en normal fiskeråvares tørstofindhold. Vandopløseligt N må maksimalt være 30%. Råvaren må ikke være konserveret med syre eller indeholde andre stoffer, der bevirker korrosion af fiskemelsanlægget. Der er ikke stillet specifikke krav til aminosyresammensætning, men det forventes, at den "svarer til sammensætningen i en normal fiskeråvare". NaCl og TVN indgår normalt i afregningsformlerne med prisreduktion, mens indholdet af protein og olie afregnes positivt. TripleNine Fish Proteins afregningsformel er vist i nedenstående Tabel Feil! Ukjent bryterargument.. Tabel Feil! Ukjent bryterargument.: TripleNine Fish Proteins afregningsformel Afregningsformel, gældende fra d. 1/ Råvarepris = melværdi + olieværdi - fradrag + tillæg - prod.omk Melværdi: ( 100 vand% olie% ) Melværdi = * Basisprismel 0,857 (dog max. 21 * Basispris mel ) Olieværdi: Olieværdi = (olie% + 1) * 0,6 * Basispris olie Fradrag: For TVN korr større end 40 og mindre end 100 Fradrag = (TVN korr. - 40) * 0,023 * Basispris mel For TVN korr større end 100 Fradrag = [60*0,023+(TVN korr. -100)*0,021]*Basispris mel Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 9

13 Afregningsformel, gældende fra d. 1/ For saltindhold højere end 0,7% Fradrag = (salt - 0,6) * (Basispris mel x 2) TVN tillæg: For TVN målt større end 20 og mindre end 60 Tillæg = ( 60 ) TVNmålt * Basistillæg 40 For TVN målt mindre end 20 Tillæg = Basistillæg Fiskeensilage Fiskeensilage fremstilles ved syrning af fisk eller restfraktioner fra fiskeindustrien. Syrneprocessen er "lavteknologisk" og nem at påbegynde, og det er derfor muligt at modtage mindre partier. Partierne kan være konserveret med syre, hvis det er nødvendigt af hensyn til transporttiden. Fra Hvide Sande Fiskefoder oplyses det, at eftersom lavfedtholdigt fiskeaffald er en mangelvare, kan der eventuelt modtages en råvare med et tørstofindhold på under 12%. Det forudsætter imidlertid, at den har et lavt indhold af fedt/olie og et tilsvarende højt proteinindhold. Der anvendes samme afregningsformel som ved fremstilling af fiskemel, hvorfor kvalitetskravene stort set er de samme. Der stilles ikke krav om andelen af vandopløselig protein Minkfoder Foder til mink skal være af bakteriologisk god kvalitet og have et højt tørstofindhold, der overvejende består af protein (min 15% i råvaren). Et mindre indhold af fedt (under 5% i råvaren) kan accepteres, hvis det er af god kvalitet. Råvaren skal straks nedfryses. På grund af de høje krav til bakteriologi og proteintørstof i råvaren er der ikke taget kontakt til producenter af minkfoder i nærværende projekt Foder Som udgangspunkt skal en råvare til foderfremstilling overholde de samme krav som ved fremstilling af fiskemel. Kravet om minimum 12% tørstof kan afviges, hvis råvaren har en god aminosyresammensætning, der "passer" til et specifikt foder. Endvidere kan kravet afviges, hvis det indeholder store mængder omega 3 eller omega 6 fedtstoffer. Andelen af aminosyrer bør udgøre mere end 80% af proteinmængden. En mulig råvare vurderes altid konkret inden anvendelse. Vurdering foretaget i nærværende projekt er udført af Georg Hillman for Lumino i Esbjerg Anvendelse til aromastoffer En aromaråvare skal bidrage positivt til en ønsket smagsretning i et færdigt levnedsmiddel ved en meget lav dosering, typisk 0,1% eller lavere. Derfor kræves en høj koncentration af de smagsgivende stoffer. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 10

14 Aromaråvaren skal overholde generelle krav til levnedsmidler, f.eks. med hensyn til bakteriologi og tungmetalindhold. Herudover er der krav til smagsmæssig reproducerbarhed af aromaråvaren Anden anvendelse Af andre mulige anvendelser kan nævnes fremstilling af Pet-food eller specielle biokemiske stoffer. En mulig råvare vurderes altid konkret. Mulige aftagere er Arovit i Esbjerg og Dansk Fiskeprotein i Højmark. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 11

15 6 Naajaq RO/NF pilotanlæg Formålet med pilotforsøgene var: at verificere, at de ved tidligere forsøg valgte membraner til RO filtrering kan anvendes hos Naajaq at demonstrere, at der med en efterfølgende nanofiltrering kan opnås et tørstofindhold i koncentratet på eller i nærheden af 15% at demonstrere, at anlægget kan fungere i 16 timer med et passende flow at producere koncentrat, der kan analyseres nærmere at give baggrund for en eventuel dimensionering af et fuldskalaanlæg 6.1 Forsøgs- og analyseplaner Ved planlægningen af pilotforsøgene er det tilstræbt dels at opnå oplysninger om driftsparametre og dels viden om sammensætningen af det fremstillede permeat og koncentrat. Der er i planlægningen taget hensyn til, at permeatet i en fuldskala løsning skal være bakteriefrit og indeholde mindst muligt organisk materiale. Endvidere at koncentratet bør indeholde hele protein-/aminosyrefraktionen og mindst mulige mængder NaCl og lavmolekylære organiske forbindelser (herunder små fede syrer og TVN). På baggrund af ovenstående blev der planlagt dels forsøg med omvendt osmose, der giver bedst muligt permeat og dels nanofiltrering, der giver et koncentrat med lavt indhold af mel og lavmolekylære organiske forbindelser, samtidig med, at protein-/aminosyrefraktionen bevares. Der blev ligeledes planlagt forsøg med en kombination af de to behandlingsteknikker, hvor en første behandling af procesvandet i et RO pilotanlæg blev efterfulgt af nanofiltrering for at afdække mulighederne for opkoncentrering af koncentratet. For yderligere detaljer om førsøg, resultater, og konklusioner, se teknisk rapport (Susanne Greve, APV), der er vedlagt som bilag 1. Nedenfor er gengivet de instrukser for prøvetagning og håndtering af prøver til analyser, der blev fastlagt inden forsøgsarbejdet. Der blev samtidig aftalt en stor flexibilitet med hensyn til forsøgsopstilling, antal forsøgsdage og analysearbejde for løbende at kunne udnytte de erfaringer, der blev opnået under forsøgene. Efter aftale med Triple Nine blev en væsentlig del af analysearbejdet (specialanalyser) udført af SSF i Bergen. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 12

16 6.1.1 Udtag af prøver Ved alle forsøg bortset fra langtidsforsøg over 16 timer udtages hver anden time 4 x 500 ml prøver i plastflasker af alle indgående og udgående vandstrømme. Dvs. procesvand ind, permeat RO, koncentrat RO, permeat NF og koncentrat NF. Ved langtidsforsøg over 16 timer udtages hver anden time 2 prøver i stedet for 4 prøver. Desuden udtages 24 x 500 ml prøver i plastflasker af koncentratet, når der er opnået stabile og repræsentative driftsforhold Håndtering af prøver Alle prøver mærkes med vandtype, dag og klokkeslæt. Desuden nummereres de fortløbende. Efter senest 15 minutter placeres de i fryserum. Liste over prøver afleveres til Agnete Poulsen (laboratorieleder hos Naajaq Seafood). Senere disponering af prøver til analyse eller forsendelse må kun foretages af Agnete Poulsen Analyse af prøver Drift Der foretages under driften af pilotanlægget løbende kontrol af processen ved Brix målinger. Disse data dokumenteres ved APV. Naajaq På Naajaqs laboratorium foretages følgende analyser: Alle forsøgsdage: TS og totalkim på alle vandstrømme efter 2 timer og 4 timer. Første forsøgsdag: Langtidsforsøg: Tot N på procesvand og permeat fra RO ved stabil drift. Udførlig bakteriologisk undersøgelse af permeat. Esbjerg Fiskeindustri På Esbjerg Fiskeindustris laboratorium foretages følgende analyser: Første forsøgsdag: Langtidsforsøg: Protein, salt, TVN og vandopløselige proteiner på koncentrat fra RO ved stabil drift. Protein, salt, TVN, fedt og vandopløselige proteiner på koncentrat fra RO og NF ved stabil drift. Desuden måles viskositet på koncentratet fra NF ved stabil drift, ligesom det vurderes, hvordan det vil opføre sig i virksomhedens produktion. Kolding Såfremt ovenstående resultater er "lovende", analyseres koncentratet fra NF ved langtidsforsøgene for biogene aminer. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 13

17 Øvrige analyser Koncentratets proteinværdie vurderes bedst ved minkfordøjelighed. Der er ikke afsat midler til denne relativt kostbare analyse. Efter aftale analyseres prøver hos mulige aftagere af koncentratet. Resultaterne fra disse analyser tilgår projektet. For at kunne udnytte de erfaringer, der blev opnået under forsøgene, var der ved planlægningen kalkuleret med en vis fleksibilitet mht. til antal af forsøgsdage, forsøgsopstilling og analysearbejdet. Der blev gennemført forsøg over 8 dage. 6.2 Forsøgsopstilling og forsøg RO/NF pilotanlæg Pilotanlægget består af to parallelle trykrør, med hvert et enkelt 4 SW membran element. Det samlede membranareal for de to membranelementer var ca. 14,8 m 2. Anlægget kan operere med fødetryk op til 40 bar og et recirkuleringsflow på ca. 7m 3 per trykrør, hvilket i alt giver et fødetryk på 14m 3 /h. Membranerne kan tåle driftstemperatur op til 50 C. For ikke at overstige denne temperatur, er anlægget forsynet med en turbulær rørkøler. Desuden er anlægget forsynet med flow-, temperatur- og trykindikatorer, der giver mulighed for løbende aflæsning af driftsparametrene. Til RO forsøgene blev anvendt spiral membraner af typen DOW, mens der i NF forsøgene blev anvendt membraner af typen Desal DK Gennemførte forsøg I første omgang blev der gennemført forsøg med RO membraner, idet tidligere forsøg /9/ viste lovende resultater med denne proces. Med henblik på at undersøge, om det er muligt at opnå højere koncentreringsgrad, blev der efterfølgende gennemført forsøg med NF membraner. Afslutningsvis blev der udført forsøg med kombination af metoderne, hvor procesvandet indledningsvis blev renset over RO membraner, hvorefter retentatet blev opkoncentreret på NF membraner. Dette blev gjort for at undersøge retentatets sammensætning, og i hvilken grad det er muligt at opkoncentrere rejeprocesvand ved brug af kombineret membranfiltreringsteknologi. Mellem hvert forsøg er membranerne blevet rengjort med CIP kemikalier fra JohnsonDiversey. I bilag 2 findes driftsskemaer og CIP procedure. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 14

18 6.3 Resultater og diskussion Karakterisering af procesvand fra rejepilning Procesvandets sammensætning er analyseret for parametre, der vurderes at være væsentlige med hensyn til at dimensionere rensning ved membranfiltrering. Analyseresultaterne fremgår af Feil! Ukjent bryterargument.. Tabel Feil! Ukjent bryterargument.: Egenanalyser på indløb Min. Max. Middel Spredning Antal målinger Kim 22 C (pr. ml) E.coli (pr. 100 ml) Enterokokker (pr. 100 ml) < Salt (mg/l) Listeria (tilstedeværelse) Neg 6 Enterobakterier 37 C (pr. < ml) Tørstof (mg/l) Resultaterne kan ud fra Tabel Feil! Ukjent bryterargument. sammenfattes til: indholdet af bakteriekimtal (21 C) ligger på et niveau, der er væsentligt højere end i drikkevandet som tilføres pilleprocessen. I procesvandet er der identificeret bakteriegrupper (f.eks. Coliforme) som forbindes med bakteriel forurening i drikkevandssystemer tørstof, hvoraf NaCl udgør 30-50% ligger på mellem 2 og 6 g/l i procesvandet variationen mellem målingerne udgør ca. 30% på uorganiske parametre. Bakteriologi varierer væsentligt mere De væsentligste forhold ved procesvandets sammensætning er den bakteriologiske kvalitet. Det er afgørende for at opnå drikkevandskvalitet, at rensningen kan frafiltrere bakterierne. Det høje indhold af tørstof og uorganiske salte er ligeledes en vigtig faktor at have med i design og afprøvning af membranfiltrering. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 15

19 6.3.2 Driftsforløb RO-forsøg RO af rejeprocesvand 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Tid [min] Figur Feil! Ukjent bryterargument.: RO af rejeprocesvand De første forsøgsdage blev der opnået en høj startflux; mellem l/m 2 /h, men da var membranerne også nye. Efterfølgende startede kapaciteten ved l/m 2 /h, hvorefter den efter et par timer faldt til under 10 l/m 2 /h. RO forsøg 6, var et kontinuert forsøg, hvor anlægget kørte i ca. 13 timer. Efter ca. 2,5 timers drift stabiliserede fluxen sig ved 5-7 lm 2 h, ved en koncentreringsgrad på Det var ikke muligt at opkoncentrere yderligere, idet det ville have resulteret i en flux på 0, ligesom membranerne ville være blevet stoppet. Umiddelbart inden forsøget stoppede, blev opkoncentrering yderligere forsøgt, hvilket resulterede i et markant fald i fluxen (ses af Figur Feil! Ukjent bryterargument.). Det var muligt at genetablere vandfluxen efter endt rengøring, hvilket betyder, at selv om der sker en vis fouling af membranen, er det muligt at genetablere kapaciteten efter CIP. Rengøringen af membraner blev foretaget ved et base trin, enzym og base trin og syre trin. Sammensætningen af fødevandet til RO anlægget varierede over tid. Dels viser analyseresultaterne, at tørstofindholdet varierede fra 0,2% til 0,6%, og dels at total kim varierede, både fra dag til dag, men også inden for de enkelte dage Driftsforløb NF-forsøg Der blev gennemført 4 forsøg med opkoncentrering af rejeprocesvandet på NF membraner. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 16

20 Tabel Feil! Ukjent bryterargument.: Driftsforløb NF-forsøg Type Tryk Temp. C Kommentarer NF1 Semibatch 35 bar 35 C Nye membraner NF2 Kontinuert langtidstest 36 bar 44 C NF3 Max. koncentrering 35 bar 50 C x koncentrering NF4 Langtidstest 28 bar 45 C Kapaciteten på NF membranerne målt i l/m 2 /h er i starten af driftsdagene ikke så høje som under RO forsøgene, men synes mere konstante over tid, som det fremgår af figuren. NF af rejeprocesvand 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, Tid [ min] Figur Feil! Ukjent bryterargument.: NF af rejeprocesvand 6.4 Vurdering af driftsparametre Pilotforsøgene viste, at det var muligt at opnå driftstider på timer, og at processen, uagtet om det var en NF eller RO membran, der anvendtes, forblev rimelig stabil under hele driftstiden. Endvidere viste det sig muligt at opnå driftstider på 16 timer, før en rengøring blev nødvendig. Genanvendelse af vand og udnyttelse af restprodukter i rejeindustrien 17

Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder

Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder inspire food, Seminar om procesvand 11. juni 2014 Lotte Bjerrum, Teknologisk Institut (lbfh@dti.dk) Bjørn Malmgren Hansen (bmh@dti.dk), Christian

Læs mere

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder

Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder Den foretrukne leverandør hos verdens førende mejerivirksomheder Markedsstyret udvikling Langsigtede kunderelationer Sammen med kunder og andre partnere arbejder vi konstant på at udvikle forbedrede membrantyper,

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. hbb@dhigroup.com 4516 9097 Juni 2014 Indhold Hvad siger hygiejneforordningen om kravene til

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Med den rette rensning kan teknisk vand i mange tilfælde helt problemfrit bruges i stedet for drikkevand og dermed kan forsyningerne både spare vandressourcer

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Fremstilling af økologisk fiskefoder februar 2010

Fremstilling af økologisk fiskefoder februar 2010 Fremstilling af økologisk fiskefoder februar 2010 I forbindelse med ønsket om at erstatte fiskemel i fiskefoder med alternative vegetabilske proteinkilder er der i FØJO III projektet blevet udvalgt tre

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Brancheblad for. Fiskefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Fiskefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Fiskefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter

Læs mere

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

BioKube kan benyttes i et sommerhus. BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol. År 2010.

Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol. År 2010. Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol År 2010. 1 Indholdsfortegnelse: Medlemmerne af Den frivillige Foderkontrol.3 Næringsstofanalyser.. 4 Afvigelser for næringsstofanalyser... 5 Askeindhold i forhold

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Indhold 1. Indledning... 1 2. Kvalitetsstyring... 1 3. Risikoanalyse - HACCP-analyse...

Læs mere

Økonomisk gevinst ved filtrering og genbrug af vandstrømme i industrien

Økonomisk gevinst ved filtrering og genbrug af vandstrømme i industrien Økonomisk gevinst ved filtrering og genbrug af vandstrømme i industrien Janne Pedersen, Diatom A/S Produktchef, Filterløsninger Cand.agro. 1 Diatom A/S er et handelsselskab, der blev etableret i 1966 som

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi > Hvilke metoder bruges til vandbehandling i Danmark og hvordan påvirkes drikkevandskvaliteten. Christian Stamer, Krüger A/S CS@kruger.dk

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Ansøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg

Ansøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg Sendes til: Varde Kommune Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Ansøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg 1. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Virksomhedens navn Telefonnummer

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Bilag C Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Fællesadministrationen 3B Rapport Oktober 2001 Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Oktober

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Risikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter

Risikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter HACCP Hazard Analysis and Critical Control Point Side 1 af 7 Hvad er HACCP HACCP er en engelsk forkortelse for Hazard Analysis and Critical Control Point, som på dansk er blevet til Risikofaktoranalyse

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Risikovurdering I praksis

Risikovurdering I praksis Risikovurdering I praksis 02-03-2016 Lone Hansen Fakta om Bureau Veritas Bureau Veritas blev etableret i 1828 Verdensledende inden for test, inspektion og certificering. Specialister inden for kvalitet,

Læs mere

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9 s HA-guidelines I henhold til DS 3027 Side 1 af 9 s HA guidelines for Operatører. Afsnit 1 1.1. Hvad er HA? Side 3 1.2. HA-processen Side 4 1.3. Flowdiagram for HA-systemet Side 5 1.4. Kontrol og rapportering

Læs mere

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen

alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen Industriel anvendelse af: UV-C produceret OZON som Desinfektions Middel Præsentation af: -Fysisk

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit Bio Unit serien Bio Unit er et MBBR anlæg for 100 % genbrug til bilvask, hvor kvaliteten er 80 % bedre end kravene til miljøcertificering i Europa. Bio Unit kan også med fordel monteres i mellem en mindre

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Unit Magnet/posefiltre

Unit Magnet/posefiltre Unit Magnet/posefiltre 1-100 mikron/2,4 210 m 3 /h Heco Magnet/posefilter Units anvendes, hvor der er behov for en komplet løsning for pålidelig fjernelse af magnetiske partikler og kombinerer fordelene

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H. Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag

Læs mere

Drikkevandets hovedbestanddele

Drikkevandets hovedbestanddele Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik

MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik MBR System KD 40 Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo KD Maskinfabrik MBR System KD 40 Vi har udviklet et enkelt, men højteknologisk membranfilter. Filteret fås som standard

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Vores ejer. Spildevand: 5,0 mio. kr. Reduktion af driftsomkostninger. Spildevandscenter: 20,2 mio. kr. vand og spildevand

Vores ejer. Spildevand: 5,0 mio. kr. Reduktion af driftsomkostninger. Spildevandscenter: 20,2 mio. kr. vand og spildevand Mål og resultater i 2016 udkast (bilag 6b) Bilag Xa Vores ejer 2011 År-tildato 1 Reduktion af driftsomkostninger (For vand og spildevand : 5,0 mio. kr. scenter: 20,2 mio. kr. : 5,6 mio. : 10,3 mio. : 19,7

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet KALK RØRVIG ApS Unionkul A/S Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet Odsherred Kommune sender hermed et påbud om at forbedre

Læs mere

Temadag om vandbehandling og korrosion

Temadag om vandbehandling og korrosion Konditionering og delstrømsrensning af fjernvarmevand Hvorfor konditionering? Overblik over delstrømsrensning Kemikaliedosering Delstrømsrensning Massebalancer Anlæg til delstrømsrensning Temadag om vandbehandling

Læs mere

Filtreringsanlæg til højkoncentrerede produkter

Filtreringsanlæg til højkoncentrerede produkter Mejeriernes Leverandørdag 18. september 2014 Filtreringsanlæg til højkoncentrerede produkter Ole Lillevang/Technology Specialist GEA Filtration Globalt og lokalt GEA Filtration har applikationscentre i

Læs mere

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator.

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Preben Fogd Jørgensen, Greve Vandværk A.m.b.a., Håndværkerbyen

Læs mere