HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. september 2014

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. september 2014 Sag 98/2012 (2. afdeling) Peter Lassen og Montana Møbler A/S (advokat Dorte Wahl for begge) mod ABC-Reoler Aulum A/S (advokat Kjeld Skov) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 6. marts I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Hanne Schmidt og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Appellanterne, Peter Lassen og Montana Møbler A/S, har nedlagt følgende påstande: 1. Det forbydes indstævnte, ABC-Reoler Aulum A/S, at fremstille, lade fremstille, sælge og/eller markedsføre reolsystemet ABC Quadrant af et udseende som vist på bilag 1, 2, HHHH, 35, RRRRR, SSSSS og ABC-Reoler skal til appellanterne betale kr. i vederlag for udnyttelse og erstatning for tabt fortjeneste og markedsforstyrrelse. Beløbet skal forrentes med procesrente af kr. fra den 7. september 2011, af kr. fra den 30. juli 2013 samt af kr. fra den 11. april 2014.

2 ABC-Reoler skal til Peter Lassen betale kr. i godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Beløbet skal forrentes med procesrente fra den 7. september Indstævnte, ABC-Reoler Aulum A/S, har påstået stadfæstelse. Subsidiært har ABC-Reoler nedlagt påstand om frifindelse i forhold til påstand 2 og 3, mere subsidiært om betaling af et mindre beløb. De bilag, der henvises til i Montana Møblers påstand 1, er forskellige salgsbrochurer for ABC Quadrant, en udskrift fra ABC-Reolers hjemmeside og andet markedsføringsmateriale for ABC Quadrant med billeder af en række forskellige reolopstillinger, herunder både med og uden tilbehør i form af bl.a. skuffer og låger. Proceserklæringer Appellanterne, Peter Lassen og Montana Møbler A/S (herefter under ét betegnet Montana Møbler), har i replikken for Sø- og Handelsretten afgivet en proceserklæring, hvorefter X-ylo reolen i sin oprindelige udformning... ikke udgjorde en krænkelse af [Montana Møblers rettigheder til] MONTANA. I ankereplikken for Højesteret har Montana Møbler præciseret, at X-ylo reolen i sin oprindelige udformning skal forstås som X-ylo reolen som afbilledet i bilag C, s (gengivet i Sø- og Handelsrettens dom), af Montana Møbler betegnet X-ylo I. ABC-Reoler har i forbindelse med fastlæggelsen af skønstemaet for Sø- og Handelsretten afgivet proceserklæring om, at MONTANA har ophavsretlig beskyttelse. Anbringender Montana Møbler har navnlig anført, at ABC-Reolers salg og markedsføring af reolsystemet ABC Quadrant udgør en krænkelse af deres rettigheder i henhold til ophavsretsloven eller markedsføringslovens 1. Der er enighed mellem parterne om, at MONTANA nyder beskyttelse efter begge love, og det afgørende er derfor, om der foreligger en krænkelse.

3 - 3 - Montana Møblers proceserklæring om reolsystemet X-ylo angår og omfatter kun en accept af dette reolsystems oprindelige fremtoningsmæssige helhedsindtryk og påvirker ikke den øvrige vurdering af sagen, der skal foretages som i andre produktefterligningssager. Ved vurderingen af, om der foreligger en ulovlig efterligning efter ophavsretslovens 2, skal der foretages en direkte sammenligning af de involverede produkter på et objektivt grundlag, hvor subjektivt dadelværdige forhold hos den påståede krænker ikke er en betingelse for krænkelse. Vurderingen skal ske ud fra en helhedsbedømmelse af sammenfaldet mellem originalproduktet og den påståede efterligning. Ved sammenligningen skal det bl.a. tillægges betydning, i hvilket omfang originalproduktets fremtoning er bibeholdt i et sådant omfang, at det hævdede krænkende produkt må siges at tegne et parallelt billede af originalproduktet, og i hvilket omfang det særegne ved originalproduktet går igen i det hævdede krænkende produkt, eller om dette kan siges at frigøre sig i tilstrækkelig grad fra det særegne ved originalproduktet. Det er ikke et krav, at der foreligger forvekslingsrisiko. På grundlag af skønserklæringer og retsafgørelser i tidligere sager om efterligning af MON- TANA herunder Sø- og Handelsrettens domme af 16. september 1991 (UfR 1992, s. 34) og 18. december 1995 (UfR 1999, s. 1859) må det lægges til grund, at det særegne ved MON- TANA er den umiddelbart genkendelige helhedsvirkning beroende på den grafiske linjeføring og lethed uden overflødige detaljer, der fremkommer i kraft af de særlige valg og sammensætningen i MONTANA, af de helt afrundede kanter på alle fronter i korpus og hylder, af den gennemgående godstykkelse (12 mm), som er ens for alle elementer, af det stringent gennemførte generationsprincip, hvor hver komponent placeres i forhold til hinanden og til stadighed tilbagetrækkes ens under hensyntagen til cirkelslaget i helrundingen på kanterne, af de glatte fronter uden pynt af nogen art, af samlingen af modulerne på gering med afrundede kanter og af det gennemførte industrielle præg. Uanset detaljeforskelle har ABC Quadrant efter den anførte helhedsvurdering betydelig lighed med MONTANA, og denne lighed er ikke blot funktionelt begrundet. Det særegne ved MONTANA genfindes i ABC Quadrant, idet ABC Quadrant uden selvstændig bearbejdning gentager samtlige de karakteristiske elementer fra MONTANA. Samlebeslaget til ABC Quadrant skal ikke tillægges betydning, fordi det er en rent teknisk indretning og dermed uden ophavsretlig relevans. Samlebeslaget er i øvrigt i næsten alle vinkler og på blot lidt afstand ikke synligt. Det forhold, at ABC Quadrant er enkeltsidet, skal heller ikke tillægges be-

4 - 4 - tydning, da dette er en iboende og nødvendig følge af det tekniske samlebeslag. Det forhold, at ABC Quadrant er enkeltsidet, påvirker ikke sammenfaldet i helhedsindtrykket mellem de to reolsystemer. Det er ikke et karakteristisk element, der bærer det særegne ved MONTANA, om MONTANA er dobbelt- eller enkeltsidet, og det er i øvrigt Montana Møbler, som har ophavsretten til at fremstille en enkeltsidet MONTANA. ABC Quadrant er derfor en ulovlig efterligning af MONTANA, jf. ophavsretslovens 2. Ved vurderingen af, om der foreligger en krænkelse efter markedsføringslovens 1, skal det for det første vurderes, om der foreligger en slavisk eller en meget nærgående efterligning, således at det hævdede krænkende produkt må anses for forveksleligt med originalproduktet, eller der består en risiko herfor. For det andet skal der foreligge et subjektivt dadelværdigt forhold derved, at den påståede krænker skal have haft kendskab til originalproduktet og have haft til hensigt at udnytte og tilegne sig originalproduktets markedsposition. Det kræves ikke, at målgruppen for de to produkter er ens. Ved sammenligningen af produkterne skal der foretages en helhedsvurdering af produkternes fysiske fremtræden, dog således at forbrugernes udviskede erindringsbillede inddrages, ligesom iagttagelser på fotografier kan tillægges vægt. Sådan som ABC Quadrant er markedsført, har reolsystemet ud fra en helhedsvurdering en sådan betydelig lighed med MONTANA, at der består en risiko for, at den almindelige forbruger, der ikke nødvendigvis ser reolsystemerne side om side eller ser reolerne på fotografier, vil forveksle de to reolsystemer. ABC Quadrant er derfor i høj grad egnet til og kan snylte på og fortrænge MONTANA fra dets markedsposition, og ABC Quadrant kan ved sin videre udbredelse på markedet medføre fremtoningsmæssig degeneration for MONTANA. Denne fortrængning og udnyttelse øges i det hele af, at ABC Quadrant udbydes til væsentligt lavere priser end MONTANA. Den afgivne skønserklæring skal ikke tillægges afgørende vægt ved krænkelsesvurderingerne, idet skønsmændenes besvarelser er behæftet med en række fejl. Disse fejl består i anvendelse af forkerte definitioner, fejlagtige eller misvisende besvarelser som følge af disse fejlagtige definitioner, selvmodsigelser, juridiske fejl herunder vægtning af forhold, som ikke har juridisk betydning og faktuelle fejl. Det bestrides, at Montana Møbler har udvist retsfortabende passivitet. Montana Møbler har således ikke haft kendskab til hverken X-ylo I eller X-ylo II før sagsanlægget, og begge reol-

5 - 5 - systemer blev kun markedsført og solgt i særdeles begrænset omfang, hvorfor Montana Møbler ikke burde have været bekendt hermed. ABC Reoler har navnlig anført, at Montana Møblers påstand er for bredt formuleret og i strid med deres egen proceserklæring, og at ABC Reoler allerede af den grund skal frifindes. Montana Møblers proceserklæring om, at reolsystemet X-ylo ikke udgør en krænkelse af MONTANA, medfører, at sagen kan begrænses til en vurdering af de ændringer og den produktudvikling, der er sket af ABC-Reolers reolsystem siden introduktionen i 1997 (under navnet X-ylo) og frem til i dag, hvor det sælges under betegnelsen ABC Quadrant. Denne udvikling repræsenterer ikke en utilbørlig eller illoyal tilnærmelse til MONTANA, men er udtryk for en markedsbestemt tilpasning til efterspørgslen eller i øvrigt motiveret i produktionsbetingede forhold. I hele perioden er der ikke sket ændringer i formsproget og kun i begrænset omfang sket ændringer i fremtoning og helhedsindtryk, og ABC Quadrant fremstår fortsat ikke som en nærgående eller slavisk efterligning af MONTANA. Som brugskunst er MONTANA kun beskyttet mod slaviske efterligninger og meget nærgående efterligninger, og beskyttelsessfæren er i øvrigt stærkt begrænset, fordi MONTANA er baseret på fremtoningsmæssige detaljer, som allerede var kendt på introduktionstidspunktet eller i øvrigt er produktionsbestemt og anvendt i tilsvarende produkter. Særligt vedrørende den visuelle fremtoning har ABC-Reoler anført, at ABC Quadrant har en selvstændig fremtoning og et i forhold til MONTANA differentieret helhedsindtryk. De ligheder, der måtte være mellem reolsystemerne, er en følge af, at de bygger på samme minimalistiske, funktionelle og enkle formsprog. Der er endvidere ikke nogen potentiel eller aktuel forvekslingsrisiko mellem de to reolsystemer, fordi ABC Quadrant sælges som et knock-down møbel, der skal samles af køberen, mens MONTANA alene sælges som færdigsamlede moduler. Markedsføringen af ABC Quadrant afviger betydeligt fra markedsføringen af MONTANA med hensyn til virkemidler, katalogopbygning og fremtoning, og der er derfor heller ikke på dette punkt nogen risiko for forveksling. Reolsystemerne honorerer heller ikke samme æstetiske behov hos den potentielle køber og henvender sig ikke til samme kundesegment i markedet.

6 - 6 - Efter det gennemførte syn og skøn har Montana Møbler ikke dokumenteret, at ABC Reoler har krænket deres rettigheder, og der er ikke grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte besvarelserne fra syns- og skønsmændene. Montana Møbler har endelig udvist retsfortabende passivitet, idet de burde have været bekendt med X-ylo reolsystemet senest i maj 2001, hvor det blev udstillet på Scandinavian Furniture Fair i Bella Centret i en form, som efter Montana Møblers opfattelse udgør en krænkelse af deres rettigheder. Alligevel forholdt Montana Møbler sig passive i en periode på 3½ år frem til udgangen af Supplerende sagsfremstilling mv. Montana Møbler har ved sammenligning med andre reolsystemer (bilag 57) anført, at det er følgende 13 fremtoningsmæssige træk, der til sammen giver MONTANA sit særpræg. Der er også henvist til disse træk under bl.a. Peter Lassens forklaring: 1) Kanter: Alle er afrundede 2) Hjørner: Manglende 3) Hjørnesamling: På gering, synligt 4) Fronter: Glatte, ingen fyldninger og ingen rammer 5) Fronter placering: Tilbagetrukne 6) Hylder og skillevægge: Tilbagetrukne efter generationsprincippet 7) Form: Kvadratiske grundmoduler 8) Godstykkelse: Slank 9) Godstykkelse variationer: Ingen (korpus, skillevæg og hylder har ens tykkelse) 10) Farveudbud: Omfattende 11) Materiale: MDF 12) Rumdeler: Ja 13) Fleksibilitet: Ultimativ både vandret og lodret I Sø- og Handelsrettens dom af 26. september 1991 (UfR 1992, s. 34), hvor et reolsystem fra Tangsø Boliginventar A/S blev anset for at krænke ophavsretten til MONTANA, er der anført følgende i præmisserne om MONTANA s særpræg:

7 - 7 - Retten finder, at sagsøgerens MONTANA-reolsystem efter skønsmandens erklæring og efter rettens besigtigelse af systemet må betragtes som et originalt kunstnerisk værk, jfr. ophavsretslovens 1. Retten har herved lagt vægt på helhedsvirkningen af linieføringen, som er sammenarbejdet med en række detaljer, hvorved særlig peges på skuffernes opkant i front, den særlige udformning af hjørnerne og soklen med opkant, der medfører, at reolsystemet er meget fleksibelt og har såvel et æstetisk som et funktionelt særpræg. I Sø- og Handelsrettens dom af 18. december 1995 (UfR 1999, s. 1859), hvor markedsføringen af et reolsystem fra Denka Møbler A/S blev anset for at være i strid med god markedsføringsskik i forhold til MONTANA, er der anført følgende i præmisserne om MONTANA s særpræg: Reolsystemet Montana fremtræder med et designmæssigt særpræg, der navnlig viser sig ved linieføringen, materialevalget og farvevalget. Reolsystemet er indarbejdet på møbelmarkedet i kraft af udformningen (designet) og en meget omfattende markedsføringsindsats. Reolsystemet bør derfor nyde beskyttelse mod nærgående efterligninger. Under hovedforhandlingen for Højesteret har både ABC Quadrant og MONTANA reolsystemet samt enkelte andre reolsystemer været opstillet i forskellige variationer, herunder både med og uden tilbehør i form af bl.a. skuffer og låger. Der er endvidere for Højesteret fremlagt et omfattende billedmateriale vedrørende de to reolsystemer og andre funktionelle og minimalistiske reolsystemer. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af Peter Lassen, Jens Knudsen og Søren Iversen. Peter Lassen har supplerende forklaret bl.a., at MONTANA blev udviklet på baggrund af erfaringerne fra System 60x60. Han var direktør hos Fritz Hansen på det tidspunkt, hvor han udviklede System 60x60. Fritz Hansen var kendt for at lave stole, der bl.a. var designet af Arne Jacobsen og Kaare Klint. Stolene faldt i to grupper, én industriel og én, der byggede på snedkertradition. Det var svært at præsentere stolene sammen på messer, idet designerne ikke ville have, at stolene blev blandet sammen. Derfor udviklede han et reolsystem, der kunne det samme som en skillevæg. Reolsystemet kunne iscenesætte stolene. Han kunne have valgt en almindelig skillevæg, men han ønskede at skabe værdier frem for løsninger. System 60x60 var på markedet fra 1974 til 1976, hvor salget ophørte. Grunden til, at den blev taget ud af

8 - 8 - markedet var, at materialet, som reolen var udfærdiget i, gik fra at koste 100 kr. pr. m 2 til 200 kr. pr. m 2. Fritz Hansen opgav projektet, fordi reolen ikke kunne bære en fordobling af prisen. Reolen havde haft en fantastisk introduktion, men det viste sig, at der var stabilitetsmæssige problemer, fordi det beslag, den var samlet med, gav problemer. Et af de karakteristiske træk ved System 60x60 var først og fremmest det manglende hjørne, der blev dannet ved, at kanterne på langs og på tværs er afrundet foran, bagved og i enderne. Dette skabte et karakteristisk hjørne, hvor to rundinger mødtes. Hylder og skillerum var afrundede på kanterne og tilbagetrukket i forhold til forkanterne efter generationsprincippet. Hvis man ikke anvendte generationsprincippet, vil man få et underligt ufærdigt udtryk. Bagsiden var også tilbagetrukket i forhold til bagkanten. Kassen var kvadratisk. Tykkelsen på pladerne var 9 mm, hvilket var ganske uset i møbelbranchen på dette tidspunkt. Der var ingen variation i tykkelsen. Der var et begrænset farvevalg på 4-5 farver. Der var farver på reolens sider, hylder og bagbeklædning. Da reolens bagside var færdiggjort, kunne den anvendes som rumdeler. Der var en næsten ubegrænset måde, hvorpå man kunne sætte hylderne. Hylderne kunne sættes, som man ønskede det både vandret og lodret. Materialet var et industrielt glat træmateriale. Materialet havde ingen af de sædvanlige tegninger, som massivt træ kan have. Al naturlig flammevirkning i træet var forsvundet. Reolen var ren for pynt. Han gav kassen en hidtil uset ren form af respekt for de kunstnere, som den skulle optræde sammen med. System 60x60 og MONTANA har de samme fremtoningsmæssige træk. MONTANA er en direkte videreførelse af System 60x60, dog med ændringer i godstykkelsen, udførelse af selve hjørnet og størrelsen af reolen. Forskellen mellem System 60x60 og MONTANA er, at de gik fra at have en godstykkelse på 9 mm til 12 mm. Dette gjorde MONTANA mere anvendelig. De gik endvidere fra at anvende massivt træ til MDF. De ændrede endvidere størrelsen fra 60x60 cm til ca. 70x70 cm, således at der kunne være mere i reolen. De ændrede hjørnerne fra, at der var to rundinger, der mødtes, til, at der var skåret noget af rundingen af for at få en plan flade. Derved fik man en geringsamling. For så vidt angår de funktionsmæssige forskelle mellem System 60x60 og MONTANA blev System 60x60 udviklet som en skærmkasse, der også kunne fungere som en bogkasse, mens MONTANA er et multifunktionelt opbevaringssystem. MONTANA kunne på grund af sin godstykkelse og størrelse opbevare mange flere effekter end System 60x60, der funktions-

9 - 9 - mæssigt var stærkt begrænset på grund af sin størrelse og stabilitet. Det, at der til MONTANA var tilføjet skuffer, bakker og døre, giver MONTANA yderligere funktionsmuligheder i forhold til System 60x60. Han er inspireret af Bauhaus, der står for det funktionelle og det industrielle samt De Stilj, der er meget kendt for sin farveglæde. Han fik inspiration fra sin viden om markedet, men også fra Arne Jacobsen og Jørn Utzon, der var bannerførere inden for industrielt design. Han gik i gang med udvikling af MONTANA, da hans ansættelsesforhold ophørte hos Fritz Hansen i slutningen af Han arbejdede i perioden i 1½ år med udviklingen af MONTANA, der på dette tidspunkt hed LIBRA. I første omgang arbejdede han frem mod møbelmessen i Bella Centret i maj Markedet havde fået kendskab til System 60x60, men han var nu gået et skridt videre. Han ville teste LIBRA/MONTANA s formsprog og lavede derfor en markedsundersøgelse på Møbel Martet. Det var reolen LIBRA, som han viste på Møbel Martet. Systemet hed LIBRA i begyndelsen, men det var ikke muligt at få registreret navnet LIBRA for reolsystemer, og derfor kom det til at hedde MONTANA. Den eneste forskel mellem MONTANA og LIBRA er, at MONTANA s kasse er 12 mm større end LIBRA s. Med reolsystemet ville han skabe en sammenhæng mellem rummelighed og DINformaterne A3, A4 osv. Han havde et ønske om at skabe den største pladsøkonomiske opbevaringsmulighed. Hans videre udviklingsarbejde pågik fra 1981 til slutproduktet MON- TANA, der blev præsenteret på Køln-messen i januar Videreudviklingen skete på baggrund af LIBRA, der var en prototype. LIBRA var produceret med de forhåndenværende værktøjer. For så vidt angår udviklingen af den produktionstekniske del, stilles der ved en industriel produktion store krav til tilrettelægningen af processen. Det vil sige, at man fra at have en rundsav og fræser til sin rådighed skal omlægge til en omkostningseffektiv produktion. Det er et meget stort arbejde. Ud over den mekaniske del skulle han også sikre supply, dvs. indkøb af materiale og levering heraf og tilrettelægge marketingsdelen, dvs. udarbejde det endelige salgsmateriale. I 1980 og 1981 arbejdede han ene mand på fuld tid med udviklingen af reolsystemet. I Fritz Hansen havde han haft et stort apparat i ryggen på alle områder. Nu var han alene. At skabe en tilsvarende udvikling hos Fritz Hansen ville have taget 2-4 år. Han anvendte i alt 5 mio. i nutidskroner på udviklingen af MONTANA. De 5 mio. kr. blev anvendt til indkøb af materialer, rådgivning, maskiner og markedsføringsmaterialer. I de 5 mio. kr. var der endvidere indeholdt et beskedent vederlag til ham selv.

10 MONTANA er et systemdesign, der er en særlig metode til at tilrettelægge et udviklingsarbejde. Når han har defineret en bakke, har han således også defineret 9 bakker, hvor de særlige kendetegn er gentaget. Han har lavet en udvikling, som dækker et utal af fremtidige muligheder. Foreholdt sin forklaring gengivet i Sø- og Handelsrettens dom om, at Montana Møbler siden 1982 havde brugt cirka mio. kr. på teknologisk udvikling, husker han ikke at have brugt udtrykket teknologisk udvikling. Men hvis dette er tilfældet, så omfatter begrebet tillige udvikling af produktionsapparat, produktudvikling og salg/marketing. I perioden 1982 til 1996 ville der være afholdt ca. 200 mio. kr. til de tre poster. Montana Møbler A/S har ikke tallene. Kassebogen blev til omkring år 2000/2001 på baggrund af en henvendelse fra arkitektstuderende i Århus, Henriette Houth, der spurgte, om hun i sin hovedopgave måtte benytte MON- TANA som eksempel. Dette accepterede han, og han gav Henriette Houth noget materiale. Peter Lassen blev ikke interviewet af Henriette Houth. Han mener, at hun var på et enkelt besøg på fabrikken. Han har ikke læst korrektur på Kassebogen, fordi han er ordblind, men han fik enkeltvist kapitlerne til gennemsyn for fejl og misforståelser. Han skulle ikke rette hende. Det er hans erfaring, at når man arbejder med kunstnere, skal man ikke blande sig i det kunstneriske, idet det er kunstnerens værk. Kassebogen er ikke udtryk for hans udtalelser. Der er nogle enkelte udtalelser i Kassebogen, som han kan genkende som sine udtalelser, men det er ikke er ensbetydende med, at han er enig i alt, hvad der står i Kassebogen. Han er enig i 97 %. Henriette Houth fik et månedligt vederlag for at lave bogen i størrelsesordenen kr. Beløbet omfattede vederlag og tidsforbrug anvendt til at få rettigheder til at gengive andre produkter i bogen. Kassebogen er udgivet af Montana Møbler. Montana Møbler har betalt for trykningen af bogen. Han skelner mellem to formsprog. Det ene er snedkerkategorien, som er håndværkspræget. Den anden er den industrielle kategori. Reolsystemerne, der er designet af Mogens Koch, Kaare Klint (der ikke er en byggereol), Børge Mogensen og Christian Hvidt (SM 76) tilhører alle snedkerkategorien og har et håndværkspræget formsprog. MONTANA er meget anderledes i sit formsprog i forhold til disse reoler. X-ylo I tilhører også snedkerkategorien og er håndværkspræget. Det samme gør sig gældende for byggereolerne designet af Rud Thygesen og Johnny Sørensen og Bernt. Herefter er der et spring til ABC Quadrant, som er industrielt

11 præget. Byggereolerne, der tilhører snedkerkategorien og er håndværksprægede, tager udgangspunkt i Mogens Koch, der satte fokus på funktionalitet og håndterbarhed af møblerne. Der var sket en udvikling fra, at man boede i store villaer og lejligheder med hushjælp, hvor man kunne have store møbler, til at man flyttede i mindre lejligheder og huse uden hushjælp. Dette medførte udfordringer for designerne, der blev taget op af Kaare Klint, og som blev videreført af Mogens Koch. Kaare Klint udviklede omkring 1917 tanken omkring byggereolen. Kaare Klints byggereol kom aldrig i produktion, men idéen blev opfanget af hans elev, Mogens Koch. Mogens Koch arbejdede i den kategori, der også omfatter Børge Mogensen, Rud Thygensen, Bernt, Christian Hvidt og X-ylo I. MONTANA og ABC Quadrant skiller sig markant ud fra disse både visuelt og realt. MONTANA og ABC Quadrant skiller sig ud ved at være industrielle og anvende anonyme materialer. MONTANA er kendetegnet ved at være slankt. Det giver et let indtryk. Det er enkelt og uden pynt. Der er ingen flammer på siderne. Det er rent og elegant. Det har en grafisk virkning. Det udtrykker frihed og har en klar industriel fremtoning. Forevist bilag 57 forklarede han, at MONTANA s fremtoningsmæssige træk er nævnt i bilag 57 punkt 1-13, og at det er disse punkter tilsammen, der giver MONTANA sit særpræg. Dog er punkt 11: Materiale: MDF ikke et fremtoningstræk. Man kan lave MONTANA i glas, uden at det ændrer noget, så længe man er tro mod de fremtoningsmæssige træk. De har udvalgt de 12 punkter, fordi de er de essentielle. Sokler, ben og hjul er ikke medtaget, fordi disse elementer ikke påvirker særpræget og helhedsindtrykket. MONTANA er det samme, hvad enten det hænger på en væg eller står på gulvet. Blandt de 13 fremtoningsmæssige træk, der til sammen giver MONTANA sit særpræg, er det punkt 1-3, der fører frem til særpræget: let, slank og eksklusivt. Punkt 4-6 fører frem til særpræget: det enkelte, det grafiske, det lette og det industrielle. Punkt 7-9 fører frem til særpræget: det grafisk lette, det slanke og det enkelte. Punkterne 10, 12 og 13 fører til særpræget: frihed. Når man skal udtale sig om særpræget, kan man ikke nøjes med at se på korpus. Hvis et byggereolsystem skal give mening, skal man også se på f.eks. bakker og låger. Det er ikke ligegyldigt, hvordan kassen ser ud, men det er samspillet mellem grundformen og de ting, man kommer i, der givet særpræget. De rundede kanter kom oprindeligt ind sammen med System 60x60. De har en absolut æstetisk og formmæssig betydning og en praktisk funktion.

12 I System 60x60 spillede de rundede kanter ikke nogen praktisk rolle, men ved MONTANA opdagede han, at det gav fordele i forbindelse med lakering, at der ikke var skarpe kanter. De skarpe kanter havde han fjernet i forbindelse med System 60x60. Ved afrunding af kanter på MONTANA anvendes ikke en halvstaf. For at danne en halvstaf skulle der anvendes 6 mm. De anvender 6,5 mm. Det er en helrundning. Man kan også have andre rundinger, der bliver fladere og fladere for til sidst at ende i en lige kant. Skarpe kanter kan give problemer i forbindelse med lakeringen. For at gøre lakeringen nemmere kan man f.eks. affase kanterne, så man ender med en profil, der har brækkede kanter. Nogle kanter består også af en runding og en skarp kant. Målet er at undgå en helt skarp kant. Lakerede reoler har ikke altid rundede kanter, men har kanter, der er alt fra nærmest skarpe til helrundede. Det er en fejl, når han i en artikel i Jyllands-Posten den 15. juni 2008 er citeret for at have sagt: Når reolerne skulle fabriksfremstilles måtte kanterne afrundes. Man kan ikke have skarpe kanter på en lakeret reol. Derfor blev reolen karakteriseret ved det, der ikke er: De manglende kanter og ingen hjørner. Udtrykket, at man ikke kan have skarpe kanter på en lakeret reol, er direkte forkert. MON- TANA er født med runde kanter, og derfor måtte de ikke rundes, som det fremgår af artiklen. Når kanterne blot er slikket, kan de bruges til lakering. Det er ikke korrekt, når det i Kassebogen side 117 er anført: Valget af afrundede kanter skyldes i første omgang systemets konstruktive opbygning, der stiller krav om, at pladerne skal lakeres for sig. Den konstruktive opbygning stiller ingen krav, om at pladerne lakeres hver for sig. Følgende udsagn er også forkert: Var kanterne på de enkelte plader skarpe, ville lakken ganske enkelt ikke kunne hænge fast. Der er mange metoder til at sikre sig, at lakken hænger fast. Årsagen til, at man ikke kan lide skarpe kanter ved lakering, er, at farvepigmenten flyder væk fra den skarpe kant, mens lakken hænger fast. Ved fremstilling af MONTANA benyttes ikke en geisfus. På MONTANA dannes hjørneudformningen, fordi kanterne er rundende. Det var et formmæssigt valg, der blev truffet for at skabe en hidtil uset form. MDF kom fra USA til Europa i Det var helt nyt, da han begyndte at arbejde med det i På det tidspunkt var der ingen reoler, der var lavet i MDF. I dag bruger alle det. Det generationsprincip, der fødtes i System 60x60, genfindes i MONTANA. Man kan godt trække pladerne endnu længere tilbage end 6 mm, men det vil bryde roen og det lette.

13 MONTANA anvender farver for at give mennesker mulighed for at indrette deres rum. MONTANA s særpræg påvirkes ikke af farverne. MONTANA er det samme uanset farven, men en ny farve talte til noget andet emotionelt. Særpræget og helhedsindtrykket er præcis det samme, uanset om MONTANA er rød, sort eller i krydsfiner i højeste kvalitet. MONTANA har ikke længere reoler, der er fremstillet i krydsfiner. Til de mest populære farver, som han forklarede om i Sø- og Handelsretten, skal tilføjes hvid samt forskellige nuancer af grå. De mest populære farver udgør % procent af salget. Det har helt fra begyndelsen været de grafiske farver, der var de mest populære. Farver er et vigtigt parameter for MONTANA. Det havde ikke været et mål at opnå det ottekantede hul. Han har ikke tegnet det. Det opstod ved en tilfældighed. Der er ikke close-up af det ottekantede hul i det fremlagte materiale om MONTANA s kampagner fra 1997 til Det eneste sted, hvor det ses, er på prislisten for perioden 1990 til 2005/06, hvor der er en computertegning af et udsnit, hvor fire manglende hjørner mødes. Han husker ikke, hvorfor der i prislisten var gengivet en opstilling, hvor det ottekantede hul blev dannet. Det er deres forhandlere og arkitekter, der får prislisten. Slutbrugerne får ikke prislisten. Det er Henriette Houths udtryk og hendes opfattelse, og ikke Peter Lassens, der er gengivet i Kassebogen side 117: I kombination med de gehrede samlinger danner de afrundede kanter desuden et vigtigt skulpturelt element i de samlede reolopstillinger, som er unikt for Montana. Ja, det er næppe for meget sagt, at det lille ottekantede hul, hvor fire reolkassers hjørner mødes, er blevet en signatur for Montana, et designelement af samme visuelle styrke som et logo. Henriette Houth har sin kunstneriske opfattelse til at mene dette, men der kan ikke være tale om et vigtigt skulpturelt element, når elementet ikke findes ved alle sammensætninger af MONTANA. Det ottekantede hul vil forekomme meget sjældent. Det ottekantede hul har aldrig været brugt som logo, fordi det ikke indeholder de vigtige elementer, der skal være i et logo. Han har ikke foranlediget udsagnet i Kassebogen ændret, fordi det er Henriette Houths opfattelse, og den vil han ikke gribe ind overfor. I begyndelsen af 1980 erne var møbelmarkedet karakteriseret ved, at møblerne var produceret i træ. Der var et lille segment, som var folierede, sædvanligvis i hvid eller imiteret træ, og et ganske lille segment, der var malet. MONTANA s brud på markedet bestod i, at MONTANA havde et andet look med farver, en lethed, elegance og slankhed, og det gav brugerne en stor frihed til at vælge indretning. MONTANA var en industriel løsning. Markedet havde hidtil

14 været præget af stivhed, hvor det var svært at ændre reolerne i forhold til det, der fremgik af katalogerne. MONTANA var helt anderledes end de reoler, der tidligere havde været på markedet. Reolmarkedet i dag er karakteriseret ved, at alt er tilladt, og alt er til rådighed. Der er folierede reoler, reoler, der bygger på en snedkertradition, og industrielle reoler. Der er det hele. MONTANA har fortsat sit særpræg. Der er dele af MONTANA s særpræg og træk, der kan genfindes sporadisk i andre byggereolsystemer, men ikke så man tager fejl, dog med undtagelse af ABC Quadrant. Krænkelserne af MONTANA begyndte allerede i 1980 erne. De førte de første sager i midtfirserne. Siden 1993 har der været ro. Montana Møbler har hele tiden haft markedet under opsyn. Bortset fra ABC Quadrant er der ingen reolsystemer, der krænker MONTANA. Der er nogle reolsystemer, der kommer et stykke af vejen, men de krænker ikke MONTANA. Snedkerreoler krænker næsten pr. definition aldrig MONTANA, og de andre træindustrielle reoler krænker ikke MONTANA, fordi de udelukkende gengiver enkelte af trækkerne i MONTANA. Mistral reolsystemet krænker ikke, fordi kassen er rektangulær, godstykkelsen ligger langt fra MONTANA s, hjørnekonstruktionen er så langt fra MONTANA, som man kan forestille sig, og på Mistral støder toppladen og sidepladerne sammen, hvorimod de på MONTANA mødes i en gering. Mistral har endvidere forskellige dimensioner i sine pladematerialer og skifter mellem runde og flade kanter. Der er også brud på generationsprincippet. Mistral er ikke som anført i Sø- og Handelsrettens dom en afart af Børge Mogensen. Mistral er et industriprodukt. At-bo og Kubik reolsystemerne adskiller sig fra MONTANA ved at have flade kanter og fulde hjørner. Der er endvidere én, der har fingersamlede hjørner. System 80 adskiller fra MONTANA ved, at den meget tydeligt er inspireret af Mogens Koch. Han tager ikke fejl af de to reoler, når de sammenlignes. System 80 reolen er udfærdiget i træ og har en ramme omkring dørene. Den er tydeligt håndværkspræget. Der er endvidere i System 80 indlagt en illuderet tapning. Tapningen må antages at være til pynt.

15 IKEA giver et retvisende billede af møbelmarkedet, fordi IKEA sidder på % af markedet, og i løbet af få år vil de have 50 % af markedet. Dette kræver et bredt program inden for alle møbelkategorier. Alle socialgrupper kommer og køber i IKEA. IKEA er ikke et lavprisvarehus. IKEA er utvivlsomt en konkurrent til MONTANA. IKEA har både byggereoler i traditionel forstand og byggereoler, som bygges op med enkelt-sider. MONTANA viser sig ligeledes i opstillinger både enkelt- og dobbeltsidet. IKEA er ikke trendskabende på reolmarkedet i Danmark. De er followers. Han ved ikke, om det samme produkt skal sælges over hele verden i IKEA. Han kender ikke IKEA s omsætning i udlandet. MONTANA har som markedsføringstiltag et showroom på havnen i København, i Oslo, Stockholm, Köln og et på vej i Schweiz. I deres showroom har de udstillinger, hvor de inviterer møbelhandlere og arkitekter ind for at gøre opmærksom på MONTANA. De har udstillinger hos møbelhandlerne, hvilket er vigtigt, fordi det er her, de møder deres kunder. MON- TANA har et selektivt forhandlersystem. De har endvidere vandreudstillinger hos møbelhandlerne, hvor der holdes åbent hus, og hvor MONTANA præsenteres. De afholder endvidere Art tour, som også er en vandreudstilling. De deltager i møbelmesser i Stockholm, Köln, Milano, Oslo og i noget, der nærmer sig en møbelmesse i København. Et afgørende markedsføringstiltag er deres annoncer, hvor de henvender sig direkte til kunderne. Montana Møbler har en annoncestrategi, som siger koncentration. De anvender 90 % af deres annoncemidler rettet mod det danske marked i Bo Bedre. MONTANA annoncerer ikke alle mulige steder, men er massivt til stede i Bo Bedre. Deres brochurer og kataloger bliver trykt i oplag på stk. Herudover deltager MONTANA i events, hvor de optræder i det offentlige rum. MONTANA, udfærdiget i plast, var således en del af en udstilling i en undergrundsstation på Potsdamer Platz i Berlin. Endvidere havde de eventen Eventyrskabe i samarbejde med Brandts Klædefabrik i Odense, hvor syv kunstnere fortalte historier om H. C. Andersen med MONTANA som lærred. De har også haft et samarbejde med Operaen. Det år, hvor Operaen åbnede i januar, fik de i juni lov til at lave en forestilling, hvor alle MONTANA grundmoduler stod på scenen. Montana Møbler har tillige mange sponsorater til kunstnere. De har bl.a. samarbejdet med Det Kongelige Bibliotek om skabelsen af MONTANA-salen tiltænkt de mest værdifulde effekter på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant. På Statens Museum for Kunst har de indrettet caféen sammen med Bjørn Nørgaard. MONTANA har endvidere en pressetjeneste, der sikrer, at MONTANA med jævne mellemrum kommer i pressen med interviews. De arrangerer fabriksbesøg. I de seneste år har de også afholdt saloner i deres showroom på havnen i København, hvor de inviterer kendte kunstnere til at holde

16 foredrag. Montana Møbler ønsker at kommunikere sine holdninger og værdier, som særligt er frihed til at indrette sit eget rum og kunne ændre rummet i takt med, at ens livssituation ændrer sig. Markedsføringen af MONTANA har ændret sig over tid. I 1982 kendte ingen MON- TANA. De skulle derfor i deres markedsføring illustrere produktet MONTANA. Da kendskabet til produktet var etableret, gik de over til en mere sofistikeret markedsføring, hvor de kommunikerer værdier. MONTANA markedsføres på en anden måde end sine konkurrenter. MONTANA dominerede Bo Bedre frem til år Herefter begyndte bl.a. Fritz Hansen, Eilersen og Erik Jørgensen at markedsføre sig på en lignende måde. Montana Møbler har stor opmærksomhed rettet mod internettet, idet det efterhånden fanger alle. 70 % går på internettet og orienterer sig, før de går ned i en forretning og køber en vare. Dette gælder også for dem, der køber MONTANA. Derfor er Montana Møbler også meget opmærksomme på deres hjemmeside. Deres hjemmeside fortæller meget om Montana Møblers holdninger og værdier. Der er tegneprogrammer. Det er muligt at købe MONTANA på nettet, men altid i samarbejde med en møbelhandler. Montana Møbler anvender alle sociale medier, bl.a. Facebook og Twitter. Deres mål for kendskabsgrader som de har nået er på over 50 % for uhjulpne kendskab, og det hjulpne kendskab, hvor navnet MONTANA nævnes, er på over 70 %. Det er helhedsindtrykket af ABC Quadrant, der gør, at han mener, at ABC Quadrant krænker MONTANA. Skadevirkningen for Montana Møbler er rettet mod deres omsætning og deres troværdighed, når deres kunder ser et konkurrerende produkt, der er væsentligt billigere end MONTANA. Prisen på ABC Quadrant er % lavere end prisen på MONTANA. Det skader deres eksklusivitet og deres goodwill. Det kan medføre en LACOSTE-effekt, hvor et mærke bevæger sig fra at være eksklusivt og udelukkende synligt få steder til at være synligt alle steder for efterfølgende helt at forsvinde ud af billedet. Montana oplever på messer, at deres forhandlere spørger, om Montana har fået en filial, fordi forhandlerne ikke kan forstå, at MONTANA optræder to steder. Montana Møbler har accepteret X-ylo I, fordi han ikke forveksler de to reoler. X-ylo I præsenterer sig i brochuren som en kvalitetsreol, der bygger på en klassisk dansk stil. Det er snedkertraditionen, der er håndværkspræget. Der er en række kendetegn fra MONTANA i X- ylo reolen, men de er nedtonet i snedkertraditionen, som de selv henviser til i brochuren.

17 ABC Simplex krænker ikke MONTANA, fordi han ikke forveksler de to reolsystemer. Simplex adskiller sig fra MONTANA ved at have flade kanter, der står ud i en anden farve end resten af reolen. Den har flade kanter alle steder med undtagelse af afskårne hjørner. Fronterne er trukket frem. Der er ingen generationseffekt. Han kender det materiale, som Simplex reolsystemet er udfærdiget i. Montana Møbler har tillige eksperimenteret med det. Montana Møbler havde selv i begyndelsen problemer med at lave runde kanter, men da de fandt den rette kvalitet, var der ingen problemer med at lave runde kanter. På Simplex er der brækkede kanter og ikke skarpe kanter. De kan ikke acceptere ABC Quadrant reolen, fordi han tager fejl af de to reoler. Han har taget fejl mange gange, siden han første gang så ABC Quadrant. ABC Quadrant har alle de samme træk som MONTANA. Den er kvadratisk, har afrundede kanter, hjørnerne er afskårne, der er fleksibilitet, og den er industriel. ABC Quadrant har alle MONTANA s træk, og helhedsindtrykket er det samme. Han kan vedstå den gengivne forklaring om, at det er helhedsindtrykket, der gør, at ABC Quadrant krænker MONTANA. Ligesom han kan vedstå den gengivne forklaring om, at ABC Quadrants tilnærmelse mod MONTANA sker ved glasdøre uden rammer og valg af farver. Han kan ikke vedstå at have forklaret, at tilnærmelsen mod MONTANA sker på grund af muligheden for lukkede sokler, ben, hjul, mulighed for opbygning i tre dybder og tilføjelse af skuffer i to størrelser, idet disse ikke er med i de træk, der kendetegner MONTANA. Det kritiske er helt overordnet, for at der kommer en tilnærmelse til MONTANA, der hvor de bevæger sig fra snedkerformsproget til det industrielle, som er udtrykt i MONTANA. Den afgivne proceserklæring angår reolsystemet X-ylo I i sin helhed, som den præsenteres i bilag C, side Han har ikke forholdt sig til enkelte elementer. Montana Møbler har givet udtryk for, at de kan leve med X-ylo I. Når han i Sø- og Handelsretten har forklaret: De karakteristika, som MONTANA har, gør, selv om den er fleksibel og kan sammensættes frit, at det stadig er en MONTANA, uanset hvordan den sammensættes, mener han, at MONTANA er det samme, uanset om man har opstillet f.eks. 1, 4 eller 12 moduler, og uanset om det er rødt, sort eller i eg, som er et meget anonymt materiale, og som de udvælger meget selektivt. MONTANA har de træk, som MONTANA har, uanset farve, antal moduler eller materialevalg. Tilbehør til MONTANA er ikke det centrale i forhold til helhedsindtrykket. Det er på samme måde med MONTANA som med et juletræ, der kan pyntes med så meget pynt, at man ikke kan se juletræet, men det er fortsat et juletræ. Helhedsindtrykket kan fortegnes, men helhedsindtrykket dannes af de sær-

18 præg og træk, som er nævnt flere gange. Udstyret er ikke en del af helhedsindtrykket, men det flytter opmærksomheden fra helhedsindtrykket. Helhedsindtrykket er summen af de 13 fremtoningsmæssige træk, der til sammen giver MONTANA sit særpræg. Hvis grundreglerne om 12 millimeters tykkelse af plader, afrundede kanter, modulær opbygning mv. respekteres, ser MONTANA altid ens ud. Det er den første grundregel, men man kan sagtens lave reolsystemer, som ikke er MONTANA, ved at vælge elementer fra. Reglen relaterer sig også til komponenter. Han kan ikke bekræfte, at alle de formmæssige træk skal være gengivet i et grundmodul, eller at grundmodulet er en kasse, der består af en kasse og en bagklædning. Han tør ikke sige, at det er MONTANA, der har opfundet det karakteristiske træk det manglende hjørne, og at der ikke tidligere har været et møde mellem to plader, hvor tilsvarende træk har optrådt. Syns- og skønsmændene har anvendt begrebet et nordisk formudtryk. Det er ikke et udtryk, som han kender. Han kender snedkerkategorien, der er håndværkspræget. Nordisk er et meget vidt begreb. Inden for en periode kunne man tale om et nordisk præg, der var let og enkelt. Det var i perioden fra , der var denne trend. I dag er markedet ikke præget af dette. Det er en del af helheden. Der har i hele den samme periode været utallige andre udtryk, herunder materialeudtryk. Der er noget, som man markedsfører som nordisk. Men det er ikke udtryk for, at alt fra Norden er sådan. Der er et snævert område, hvor udtrykket nordisk kan anvendes. I dag er det helhedsindtrykket, at alt er til stede, hvilket det har været siden Han havde fra Fritz Hansen lært, at hvis man markedsførte det attråværdige, medførte dette et øget salg af det sikre, som var MONTANA i sort og hvid. 20 % af MONTANA sælges i farver og resten i de grafiske farver. Ved markedsføring af MONTANA har de fokus på at få en af deres værdier frem, som f.eks. frihed og fleksibilitet. I markedsføringsmaterialet er der ingen egentlig markedsføring af brugen af dybder som en funktion. Oprindeligt, da de begyndte at markedsføre MONTANA, skulle markedsføringen skabe produktkendskab. Senere gik de over til at skabe en historie. Materialet i bilaget er ikke produktmarkedsføring. Det er branding. De har tidligere i 1987/88 vist dybder. Den gang viste de maksimalt tre dybder i samme opstilling. Dybder er frit på markedet. De begyndte ikke at sælge ben til MONTANA for at til-

19 nærme sig ABC Quadrant. Ben er en detalje. Han er enig i, at det var til ABC Quadrant, at der først kunne købes ben. ABC Quadrant har tilnærmet sig MONTANA i forhold til udgangspunktet X-ylo I, som var i træ, ved at inddrage farver. X-ylo havde ikke farver med undtagelse af bagbeklædningen. Når MONATANA blev introduceret i finertyperne eg og ahorn på et senere tidspunkt end ABC Quadrant, var det ikke ment som en tilnærmelse til ABC Quadrant. Det skyldtes, at der var en markedsefterspørgsel. Det er en naturlig reaktion at optage farver og finertyper i sit sortiment, som efterspørges i markedet. Han kan ikke nævne navnene på de forhandlere, der på messer havde forvekslet ABC Quadrant med MONTANA, men det vil kunne dokumenteres. Jens Knudsen har supplerende forklaret bl.a., at han er tømmeruddannet og ikke snedker. Det var hans far heller ikke. Han var saddelmager. De havde derfor ikke forudsætninger for at lave en snedkerreol. De ville gerne lave et reolsystem, som skulle fremstilles industrielt, og som menigmand kunne samle derhjemme. De fik produceret hos underleverandører. Det var nytænkende. De udviklede en reol, der kunne samles med aluminiumsprofiler. Det var i tiden inden X-ylo I, at de opfandt aluminiumsprofilerne. Det var i midten af 1990 erne. Da de skulle modernisere en eksisterende kassette til legoklodser, kom de på at samle kassetten med hjørneprofiler. De tidligere kasser havde været samlet med skruer. Det var et knock-down møbel. Den første kasse, som de fik præsenteret fra LEGO, var lavet i en 12 mm spånplade. 12 mm er et plademål, der er enkelt og let at arbejde med. Hvis pladen er tyndere, bliver den svær at arbejde med. Pladen, der er nummeret tykkere end 12 mm, er på 16 mm. Denne plade vil medføre en forøgelse af produktets vægt med 25 % og en tilsvarende prisstigning på 25 %. De ville have lavet kassetten i profilplast, men det blev for dyrt. Projektet blev opgivet af LEGO. Aluminiumsbeslaget, som de senere anvendte i deres reolsystem, var blevet udviklet som led i projektet for LEGO. Efter at projektet for LEGO var kuldsejlet, besøgte de en masse møbelmesser og konstaterede, at der var mange reoler, som ikke stod pænt. De ledte efter et produkt, som de kunne arbejde videre med. Da de havde aluminiumsprofilerne, var det nærliggende at arbejde videre med et reolsystem. Der lå ikke en bevidst overvejelse bag at arbejde videre med en plade på 12 mm,

20 men det var hensigtsmæssigt af hensyn til vægten på reolsystemet og til skabelsen af et enkelt produkt. Han mener ikke, at X-ylo I falder i kategori med snedkerreoler, bl.a. fordi den ikke er tappesamlet, men samlet med et aluminiumsbeslag. Deres reolsystem havde en mørk bagbeklædning. Deres reolsystem havde en fyldningslåge, men det kommer sig af, at det første reolsystem, de konstruerede, var af massivt træ, hvor der skal være en fyldningslåge. De forsøgte flere gange at lave en glat låge, men det lykkedes ikke. Når der laves en låge i massivt træ, vil lågen kunne udvide sig, så den ikke kan lukkes, eller den kan kaste sig. De valgte at lave reolsystemet i massivt træ, fordi det var et materiale, han som tømrer let kunne skaffe. Han kendte MDF, men det var ikke tilgængeligt i den træhandel, hvor han handlede i midten af 1990 erne. Skufferne i deres reolsystem var glatte. Senere skiftede de det massive træ ud, fordi det kastede sig, og det var et dyrt materiale at arbejde i. De havde en del frasortering i træet, hvilket også var dyrt, og nogle af deres kunder fik produkter, der ikke var i orden. Møbelhandlere opfordrede dem også til at skifte produkt af hensyn til prisen. For menigmand er det er svært at se forskel på massivt træ og finér, men det var ikke det visuelle, der var baggrunden for, at de skiftede materiale. De afrundede kanter kom i stand ved, at der på den eksisterende legokasse, som de havde skullet videreudvikle for LEGO, var en melaminplade med en limet kant. Når man skulle fræse så meget i kanterne, som de havde skullet, kunne de ikke bruge en spånplade. De valgte runde kanter, fordi de bedre kunne modstå stød, når køberne selv skulle samle produktet. Skarpe kanter knækker nemmere end afrundede. Han husker ikke, om det var dem selv eller nogen af deres samarbejdspartnere, der fik ideen til de afrundede kanter. For så vidt angår ABC Quadrant, som den ser ud i dag, er der ingen ændringer i korpus i forhold til det allerførste reolsystem, som han udviklede i Reolsystemet havde en åben sokkel, som det var muligt at lukke, fordi der var nogen, der mente, at man ikke kunne støvsuge under en åben sokkel. En lukket sokkel gav også den fordel, at reolsystemet ikke sank. Reolsystemet Cadomus var en af de væsentligste inspirationskilder. Han havde sammen med sin far set reolsystemet på en messe. Det gjorde meget af det, som de havde tænkt på, men det var ikke et rent knock-down møbel. Det var et fritstående reolsystem med enkeltsider. Hans