HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. september 2014

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. september 2014 Sag 98/2012 (2. afdeling) Peter Lassen og Montana Møbler A/S (advokat Dorte Wahl for begge) mod ABC-Reoler Aulum A/S (advokat Kjeld Skov) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 6. marts I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Hanne Schmidt og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Appellanterne, Peter Lassen og Montana Møbler A/S, har nedlagt følgende påstande: 1. Det forbydes indstævnte, ABC-Reoler Aulum A/S, at fremstille, lade fremstille, sælge og/eller markedsføre reolsystemet ABC Quadrant af et udseende som vist på bilag 1, 2, HHHH, 35, RRRRR, SSSSS og ABC-Reoler skal til appellanterne betale kr. i vederlag for udnyttelse og erstatning for tabt fortjeneste og markedsforstyrrelse. Beløbet skal forrentes med procesrente af kr. fra den 7. september 2011, af kr. fra den 30. juli 2013 samt af kr. fra den 11. april 2014.

2 ABC-Reoler skal til Peter Lassen betale kr. i godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Beløbet skal forrentes med procesrente fra den 7. september Indstævnte, ABC-Reoler Aulum A/S, har påstået stadfæstelse. Subsidiært har ABC-Reoler nedlagt påstand om frifindelse i forhold til påstand 2 og 3, mere subsidiært om betaling af et mindre beløb. De bilag, der henvises til i Montana Møblers påstand 1, er forskellige salgsbrochurer for ABC Quadrant, en udskrift fra ABC-Reolers hjemmeside og andet markedsføringsmateriale for ABC Quadrant med billeder af en række forskellige reolopstillinger, herunder både med og uden tilbehør i form af bl.a. skuffer og låger. Proceserklæringer Appellanterne, Peter Lassen og Montana Møbler A/S (herefter under ét betegnet Montana Møbler), har i replikken for Sø- og Handelsretten afgivet en proceserklæring, hvorefter X-ylo reolen i sin oprindelige udformning... ikke udgjorde en krænkelse af [Montana Møblers rettigheder til] MONTANA. I ankereplikken for Højesteret har Montana Møbler præciseret, at X-ylo reolen i sin oprindelige udformning skal forstås som X-ylo reolen som afbilledet i bilag C, s (gengivet i Sø- og Handelsrettens dom), af Montana Møbler betegnet X-ylo I. ABC-Reoler har i forbindelse med fastlæggelsen af skønstemaet for Sø- og Handelsretten afgivet proceserklæring om, at MONTANA har ophavsretlig beskyttelse. Anbringender Montana Møbler har navnlig anført, at ABC-Reolers salg og markedsføring af reolsystemet ABC Quadrant udgør en krænkelse af deres rettigheder i henhold til ophavsretsloven eller markedsføringslovens 1. Der er enighed mellem parterne om, at MONTANA nyder beskyttelse efter begge love, og det afgørende er derfor, om der foreligger en krænkelse.

3 - 3 - Montana Møblers proceserklæring om reolsystemet X-ylo angår og omfatter kun en accept af dette reolsystems oprindelige fremtoningsmæssige helhedsindtryk og påvirker ikke den øvrige vurdering af sagen, der skal foretages som i andre produktefterligningssager. Ved vurderingen af, om der foreligger en ulovlig efterligning efter ophavsretslovens 2, skal der foretages en direkte sammenligning af de involverede produkter på et objektivt grundlag, hvor subjektivt dadelværdige forhold hos den påståede krænker ikke er en betingelse for krænkelse. Vurderingen skal ske ud fra en helhedsbedømmelse af sammenfaldet mellem originalproduktet og den påståede efterligning. Ved sammenligningen skal det bl.a. tillægges betydning, i hvilket omfang originalproduktets fremtoning er bibeholdt i et sådant omfang, at det hævdede krænkende produkt må siges at tegne et parallelt billede af originalproduktet, og i hvilket omfang det særegne ved originalproduktet går igen i det hævdede krænkende produkt, eller om dette kan siges at frigøre sig i tilstrækkelig grad fra det særegne ved originalproduktet. Det er ikke et krav, at der foreligger forvekslingsrisiko. På grundlag af skønserklæringer og retsafgørelser i tidligere sager om efterligning af MON- TANA herunder Sø- og Handelsrettens domme af 16. september 1991 (UfR 1992, s. 34) og 18. december 1995 (UfR 1999, s. 1859) må det lægges til grund, at det særegne ved MON- TANA er den umiddelbart genkendelige helhedsvirkning beroende på den grafiske linjeføring og lethed uden overflødige detaljer, der fremkommer i kraft af de særlige valg og sammensætningen i MONTANA, af de helt afrundede kanter på alle fronter i korpus og hylder, af den gennemgående godstykkelse (12 mm), som er ens for alle elementer, af det stringent gennemførte generationsprincip, hvor hver komponent placeres i forhold til hinanden og til stadighed tilbagetrækkes ens under hensyntagen til cirkelslaget i helrundingen på kanterne, af de glatte fronter uden pynt af nogen art, af samlingen af modulerne på gering med afrundede kanter og af det gennemførte industrielle præg. Uanset detaljeforskelle har ABC Quadrant efter den anførte helhedsvurdering betydelig lighed med MONTANA, og denne lighed er ikke blot funktionelt begrundet. Det særegne ved MONTANA genfindes i ABC Quadrant, idet ABC Quadrant uden selvstændig bearbejdning gentager samtlige de karakteristiske elementer fra MONTANA. Samlebeslaget til ABC Quadrant skal ikke tillægges betydning, fordi det er en rent teknisk indretning og dermed uden ophavsretlig relevans. Samlebeslaget er i øvrigt i næsten alle vinkler og på blot lidt afstand ikke synligt. Det forhold, at ABC Quadrant er enkeltsidet, skal heller ikke tillægges be-

4 - 4 - tydning, da dette er en iboende og nødvendig følge af det tekniske samlebeslag. Det forhold, at ABC Quadrant er enkeltsidet, påvirker ikke sammenfaldet i helhedsindtrykket mellem de to reolsystemer. Det er ikke et karakteristisk element, der bærer det særegne ved MONTANA, om MONTANA er dobbelt- eller enkeltsidet, og det er i øvrigt Montana Møbler, som har ophavsretten til at fremstille en enkeltsidet MONTANA. ABC Quadrant er derfor en ulovlig efterligning af MONTANA, jf. ophavsretslovens 2. Ved vurderingen af, om der foreligger en krænkelse efter markedsføringslovens 1, skal det for det første vurderes, om der foreligger en slavisk eller en meget nærgående efterligning, således at det hævdede krænkende produkt må anses for forveksleligt med originalproduktet, eller der består en risiko herfor. For det andet skal der foreligge et subjektivt dadelværdigt forhold derved, at den påståede krænker skal have haft kendskab til originalproduktet og have haft til hensigt at udnytte og tilegne sig originalproduktets markedsposition. Det kræves ikke, at målgruppen for de to produkter er ens. Ved sammenligningen af produkterne skal der foretages en helhedsvurdering af produkternes fysiske fremtræden, dog således at forbrugernes udviskede erindringsbillede inddrages, ligesom iagttagelser på fotografier kan tillægges vægt. Sådan som ABC Quadrant er markedsført, har reolsystemet ud fra en helhedsvurdering en sådan betydelig lighed med MONTANA, at der består en risiko for, at den almindelige forbruger, der ikke nødvendigvis ser reolsystemerne side om side eller ser reolerne på fotografier, vil forveksle de to reolsystemer. ABC Quadrant er derfor i høj grad egnet til og kan snylte på og fortrænge MONTANA fra dets markedsposition, og ABC Quadrant kan ved sin videre udbredelse på markedet medføre fremtoningsmæssig degeneration for MONTANA. Denne fortrængning og udnyttelse øges i det hele af, at ABC Quadrant udbydes til væsentligt lavere priser end MONTANA. Den afgivne skønserklæring skal ikke tillægges afgørende vægt ved krænkelsesvurderingerne, idet skønsmændenes besvarelser er behæftet med en række fejl. Disse fejl består i anvendelse af forkerte definitioner, fejlagtige eller misvisende besvarelser som følge af disse fejlagtige definitioner, selvmodsigelser, juridiske fejl herunder vægtning af forhold, som ikke har juridisk betydning og faktuelle fejl. Det bestrides, at Montana Møbler har udvist retsfortabende passivitet. Montana Møbler har således ikke haft kendskab til hverken X-ylo I eller X-ylo II før sagsanlægget, og begge reol-

5 - 5 - systemer blev kun markedsført og solgt i særdeles begrænset omfang, hvorfor Montana Møbler ikke burde have været bekendt hermed. ABC Reoler har navnlig anført, at Montana Møblers påstand er for bredt formuleret og i strid med deres egen proceserklæring, og at ABC Reoler allerede af den grund skal frifindes. Montana Møblers proceserklæring om, at reolsystemet X-ylo ikke udgør en krænkelse af MONTANA, medfører, at sagen kan begrænses til en vurdering af de ændringer og den produktudvikling, der er sket af ABC-Reolers reolsystem siden introduktionen i 1997 (under navnet X-ylo) og frem til i dag, hvor det sælges under betegnelsen ABC Quadrant. Denne udvikling repræsenterer ikke en utilbørlig eller illoyal tilnærmelse til MONTANA, men er udtryk for en markedsbestemt tilpasning til efterspørgslen eller i øvrigt motiveret i produktionsbetingede forhold. I hele perioden er der ikke sket ændringer i formsproget og kun i begrænset omfang sket ændringer i fremtoning og helhedsindtryk, og ABC Quadrant fremstår fortsat ikke som en nærgående eller slavisk efterligning af MONTANA. Som brugskunst er MONTANA kun beskyttet mod slaviske efterligninger og meget nærgående efterligninger, og beskyttelsessfæren er i øvrigt stærkt begrænset, fordi MONTANA er baseret på fremtoningsmæssige detaljer, som allerede var kendt på introduktionstidspunktet eller i øvrigt er produktionsbestemt og anvendt i tilsvarende produkter. Særligt vedrørende den visuelle fremtoning har ABC-Reoler anført, at ABC Quadrant har en selvstændig fremtoning og et i forhold til MONTANA differentieret helhedsindtryk. De ligheder, der måtte være mellem reolsystemerne, er en følge af, at de bygger på samme minimalistiske, funktionelle og enkle formsprog. Der er endvidere ikke nogen potentiel eller aktuel forvekslingsrisiko mellem de to reolsystemer, fordi ABC Quadrant sælges som et knock-down møbel, der skal samles af køberen, mens MONTANA alene sælges som færdigsamlede moduler. Markedsføringen af ABC Quadrant afviger betydeligt fra markedsføringen af MONTANA med hensyn til virkemidler, katalogopbygning og fremtoning, og der er derfor heller ikke på dette punkt nogen risiko for forveksling. Reolsystemerne honorerer heller ikke samme æstetiske behov hos den potentielle køber og henvender sig ikke til samme kundesegment i markedet.

6 - 6 - Efter det gennemførte syn og skøn har Montana Møbler ikke dokumenteret, at ABC Reoler har krænket deres rettigheder, og der er ikke grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte besvarelserne fra syns- og skønsmændene. Montana Møbler har endelig udvist retsfortabende passivitet, idet de burde have været bekendt med X-ylo reolsystemet senest i maj 2001, hvor det blev udstillet på Scandinavian Furniture Fair i Bella Centret i en form, som efter Montana Møblers opfattelse udgør en krænkelse af deres rettigheder. Alligevel forholdt Montana Møbler sig passive i en periode på 3½ år frem til udgangen af Supplerende sagsfremstilling mv. Montana Møbler har ved sammenligning med andre reolsystemer (bilag 57) anført, at det er følgende 13 fremtoningsmæssige træk, der til sammen giver MONTANA sit særpræg. Der er også henvist til disse træk under bl.a. Peter Lassens forklaring: 1) Kanter: Alle er afrundede 2) Hjørner: Manglende 3) Hjørnesamling: På gering, synligt 4) Fronter: Glatte, ingen fyldninger og ingen rammer 5) Fronter placering: Tilbagetrukne 6) Hylder og skillevægge: Tilbagetrukne efter generationsprincippet 7) Form: Kvadratiske grundmoduler 8) Godstykkelse: Slank 9) Godstykkelse variationer: Ingen (korpus, skillevæg og hylder har ens tykkelse) 10) Farveudbud: Omfattende 11) Materiale: MDF 12) Rumdeler: Ja 13) Fleksibilitet: Ultimativ både vandret og lodret I Sø- og Handelsrettens dom af 26. september 1991 (UfR 1992, s. 34), hvor et reolsystem fra Tangsø Boliginventar A/S blev anset for at krænke ophavsretten til MONTANA, er der anført følgende i præmisserne om MONTANA s særpræg:

7 - 7 - Retten finder, at sagsøgerens MONTANA-reolsystem efter skønsmandens erklæring og efter rettens besigtigelse af systemet må betragtes som et originalt kunstnerisk værk, jfr. ophavsretslovens 1. Retten har herved lagt vægt på helhedsvirkningen af linieføringen, som er sammenarbejdet med en række detaljer, hvorved særlig peges på skuffernes opkant i front, den særlige udformning af hjørnerne og soklen med opkant, der medfører, at reolsystemet er meget fleksibelt og har såvel et æstetisk som et funktionelt særpræg. I Sø- og Handelsrettens dom af 18. december 1995 (UfR 1999, s. 1859), hvor markedsføringen af et reolsystem fra Denka Møbler A/S blev anset for at være i strid med god markedsføringsskik i forhold til MONTANA, er der anført følgende i præmisserne om MONTANA s særpræg: Reolsystemet Montana fremtræder med et designmæssigt særpræg, der navnlig viser sig ved linieføringen, materialevalget og farvevalget. Reolsystemet er indarbejdet på møbelmarkedet i kraft af udformningen (designet) og en meget omfattende markedsføringsindsats. Reolsystemet bør derfor nyde beskyttelse mod nærgående efterligninger. Under hovedforhandlingen for Højesteret har både ABC Quadrant og MONTANA reolsystemet samt enkelte andre reolsystemer været opstillet i forskellige variationer, herunder både med og uden tilbehør i form af bl.a. skuffer og låger. Der er endvidere for Højesteret fremlagt et omfattende billedmateriale vedrørende de to reolsystemer og andre funktionelle og minimalistiske reolsystemer. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af Peter Lassen, Jens Knudsen og Søren Iversen. Peter Lassen har supplerende forklaret bl.a., at MONTANA blev udviklet på baggrund af erfaringerne fra System 60x60. Han var direktør hos Fritz Hansen på det tidspunkt, hvor han udviklede System 60x60. Fritz Hansen var kendt for at lave stole, der bl.a. var designet af Arne Jacobsen og Kaare Klint. Stolene faldt i to grupper, én industriel og én, der byggede på snedkertradition. Det var svært at præsentere stolene sammen på messer, idet designerne ikke ville have, at stolene blev blandet sammen. Derfor udviklede han et reolsystem, der kunne det samme som en skillevæg. Reolsystemet kunne iscenesætte stolene. Han kunne have valgt en almindelig skillevæg, men han ønskede at skabe værdier frem for løsninger. System 60x60 var på markedet fra 1974 til 1976, hvor salget ophørte. Grunden til, at den blev taget ud af

8 - 8 - markedet var, at materialet, som reolen var udfærdiget i, gik fra at koste 100 kr. pr. m 2 til 200 kr. pr. m 2. Fritz Hansen opgav projektet, fordi reolen ikke kunne bære en fordobling af prisen. Reolen havde haft en fantastisk introduktion, men det viste sig, at der var stabilitetsmæssige problemer, fordi det beslag, den var samlet med, gav problemer. Et af de karakteristiske træk ved System 60x60 var først og fremmest det manglende hjørne, der blev dannet ved, at kanterne på langs og på tværs er afrundet foran, bagved og i enderne. Dette skabte et karakteristisk hjørne, hvor to rundinger mødtes. Hylder og skillerum var afrundede på kanterne og tilbagetrukket i forhold til forkanterne efter generationsprincippet. Hvis man ikke anvendte generationsprincippet, vil man få et underligt ufærdigt udtryk. Bagsiden var også tilbagetrukket i forhold til bagkanten. Kassen var kvadratisk. Tykkelsen på pladerne var 9 mm, hvilket var ganske uset i møbelbranchen på dette tidspunkt. Der var ingen variation i tykkelsen. Der var et begrænset farvevalg på 4-5 farver. Der var farver på reolens sider, hylder og bagbeklædning. Da reolens bagside var færdiggjort, kunne den anvendes som rumdeler. Der var en næsten ubegrænset måde, hvorpå man kunne sætte hylderne. Hylderne kunne sættes, som man ønskede det både vandret og lodret. Materialet var et industrielt glat træmateriale. Materialet havde ingen af de sædvanlige tegninger, som massivt træ kan have. Al naturlig flammevirkning i træet var forsvundet. Reolen var ren for pynt. Han gav kassen en hidtil uset ren form af respekt for de kunstnere, som den skulle optræde sammen med. System 60x60 og MONTANA har de samme fremtoningsmæssige træk. MONTANA er en direkte videreførelse af System 60x60, dog med ændringer i godstykkelsen, udførelse af selve hjørnet og størrelsen af reolen. Forskellen mellem System 60x60 og MONTANA er, at de gik fra at have en godstykkelse på 9 mm til 12 mm. Dette gjorde MONTANA mere anvendelig. De gik endvidere fra at anvende massivt træ til MDF. De ændrede endvidere størrelsen fra 60x60 cm til ca. 70x70 cm, således at der kunne være mere i reolen. De ændrede hjørnerne fra, at der var to rundinger, der mødtes, til, at der var skåret noget af rundingen af for at få en plan flade. Derved fik man en geringsamling. For så vidt angår de funktionsmæssige forskelle mellem System 60x60 og MONTANA blev System 60x60 udviklet som en skærmkasse, der også kunne fungere som en bogkasse, mens MONTANA er et multifunktionelt opbevaringssystem. MONTANA kunne på grund af sin godstykkelse og størrelse opbevare mange flere effekter end System 60x60, der funktions-

9 - 9 - mæssigt var stærkt begrænset på grund af sin størrelse og stabilitet. Det, at der til MONTANA var tilføjet skuffer, bakker og døre, giver MONTANA yderligere funktionsmuligheder i forhold til System 60x60. Han er inspireret af Bauhaus, der står for det funktionelle og det industrielle samt De Stilj, der er meget kendt for sin farveglæde. Han fik inspiration fra sin viden om markedet, men også fra Arne Jacobsen og Jørn Utzon, der var bannerførere inden for industrielt design. Han gik i gang med udvikling af MONTANA, da hans ansættelsesforhold ophørte hos Fritz Hansen i slutningen af Han arbejdede i perioden i 1½ år med udviklingen af MONTANA, der på dette tidspunkt hed LIBRA. I første omgang arbejdede han frem mod møbelmessen i Bella Centret i maj Markedet havde fået kendskab til System 60x60, men han var nu gået et skridt videre. Han ville teste LIBRA/MONTANA s formsprog og lavede derfor en markedsundersøgelse på Møbel Martet. Det var reolen LIBRA, som han viste på Møbel Martet. Systemet hed LIBRA i begyndelsen, men det var ikke muligt at få registreret navnet LIBRA for reolsystemer, og derfor kom det til at hedde MONTANA. Den eneste forskel mellem MONTANA og LIBRA er, at MONTANA s kasse er 12 mm større end LIBRA s. Med reolsystemet ville han skabe en sammenhæng mellem rummelighed og DINformaterne A3, A4 osv. Han havde et ønske om at skabe den største pladsøkonomiske opbevaringsmulighed. Hans videre udviklingsarbejde pågik fra 1981 til slutproduktet MON- TANA, der blev præsenteret på Køln-messen i januar Videreudviklingen skete på baggrund af LIBRA, der var en prototype. LIBRA var produceret med de forhåndenværende værktøjer. For så vidt angår udviklingen af den produktionstekniske del, stilles der ved en industriel produktion store krav til tilrettelægningen af processen. Det vil sige, at man fra at have en rundsav og fræser til sin rådighed skal omlægge til en omkostningseffektiv produktion. Det er et meget stort arbejde. Ud over den mekaniske del skulle han også sikre supply, dvs. indkøb af materiale og levering heraf og tilrettelægge marketingsdelen, dvs. udarbejde det endelige salgsmateriale. I 1980 og 1981 arbejdede han ene mand på fuld tid med udviklingen af reolsystemet. I Fritz Hansen havde han haft et stort apparat i ryggen på alle områder. Nu var han alene. At skabe en tilsvarende udvikling hos Fritz Hansen ville have taget 2-4 år. Han anvendte i alt 5 mio. i nutidskroner på udviklingen af MONTANA. De 5 mio. kr. blev anvendt til indkøb af materialer, rådgivning, maskiner og markedsføringsmaterialer. I de 5 mio. kr. var der endvidere indeholdt et beskedent vederlag til ham selv.

10 MONTANA er et systemdesign, der er en særlig metode til at tilrettelægge et udviklingsarbejde. Når han har defineret en bakke, har han således også defineret 9 bakker, hvor de særlige kendetegn er gentaget. Han har lavet en udvikling, som dækker et utal af fremtidige muligheder. Foreholdt sin forklaring gengivet i Sø- og Handelsrettens dom om, at Montana Møbler siden 1982 havde brugt cirka mio. kr. på teknologisk udvikling, husker han ikke at have brugt udtrykket teknologisk udvikling. Men hvis dette er tilfældet, så omfatter begrebet tillige udvikling af produktionsapparat, produktudvikling og salg/marketing. I perioden 1982 til 1996 ville der være afholdt ca. 200 mio. kr. til de tre poster. Montana Møbler A/S har ikke tallene. Kassebogen blev til omkring år 2000/2001 på baggrund af en henvendelse fra arkitektstuderende i Århus, Henriette Houth, der spurgte, om hun i sin hovedopgave måtte benytte MON- TANA som eksempel. Dette accepterede han, og han gav Henriette Houth noget materiale. Peter Lassen blev ikke interviewet af Henriette Houth. Han mener, at hun var på et enkelt besøg på fabrikken. Han har ikke læst korrektur på Kassebogen, fordi han er ordblind, men han fik enkeltvist kapitlerne til gennemsyn for fejl og misforståelser. Han skulle ikke rette hende. Det er hans erfaring, at når man arbejder med kunstnere, skal man ikke blande sig i det kunstneriske, idet det er kunstnerens værk. Kassebogen er ikke udtryk for hans udtalelser. Der er nogle enkelte udtalelser i Kassebogen, som han kan genkende som sine udtalelser, men det er ikke er ensbetydende med, at han er enig i alt, hvad der står i Kassebogen. Han er enig i 97 %. Henriette Houth fik et månedligt vederlag for at lave bogen i størrelsesordenen kr. Beløbet omfattede vederlag og tidsforbrug anvendt til at få rettigheder til at gengive andre produkter i bogen. Kassebogen er udgivet af Montana Møbler. Montana Møbler har betalt for trykningen af bogen. Han skelner mellem to formsprog. Det ene er snedkerkategorien, som er håndværkspræget. Den anden er den industrielle kategori. Reolsystemerne, der er designet af Mogens Koch, Kaare Klint (der ikke er en byggereol), Børge Mogensen og Christian Hvidt (SM 76) tilhører alle snedkerkategorien og har et håndværkspræget formsprog. MONTANA er meget anderledes i sit formsprog i forhold til disse reoler. X-ylo I tilhører også snedkerkategorien og er håndværkspræget. Det samme gør sig gældende for byggereolerne designet af Rud Thygesen og Johnny Sørensen og Bernt. Herefter er der et spring til ABC Quadrant, som er industrielt

11 præget. Byggereolerne, der tilhører snedkerkategorien og er håndværksprægede, tager udgangspunkt i Mogens Koch, der satte fokus på funktionalitet og håndterbarhed af møblerne. Der var sket en udvikling fra, at man boede i store villaer og lejligheder med hushjælp, hvor man kunne have store møbler, til at man flyttede i mindre lejligheder og huse uden hushjælp. Dette medførte udfordringer for designerne, der blev taget op af Kaare Klint, og som blev videreført af Mogens Koch. Kaare Klint udviklede omkring 1917 tanken omkring byggereolen. Kaare Klints byggereol kom aldrig i produktion, men idéen blev opfanget af hans elev, Mogens Koch. Mogens Koch arbejdede i den kategori, der også omfatter Børge Mogensen, Rud Thygensen, Bernt, Christian Hvidt og X-ylo I. MONTANA og ABC Quadrant skiller sig markant ud fra disse både visuelt og realt. MONTANA og ABC Quadrant skiller sig ud ved at være industrielle og anvende anonyme materialer. MONTANA er kendetegnet ved at være slankt. Det giver et let indtryk. Det er enkelt og uden pynt. Der er ingen flammer på siderne. Det er rent og elegant. Det har en grafisk virkning. Det udtrykker frihed og har en klar industriel fremtoning. Forevist bilag 57 forklarede han, at MONTANA s fremtoningsmæssige træk er nævnt i bilag 57 punkt 1-13, og at det er disse punkter tilsammen, der giver MONTANA sit særpræg. Dog er punkt 11: Materiale: MDF ikke et fremtoningstræk. Man kan lave MONTANA i glas, uden at det ændrer noget, så længe man er tro mod de fremtoningsmæssige træk. De har udvalgt de 12 punkter, fordi de er de essentielle. Sokler, ben og hjul er ikke medtaget, fordi disse elementer ikke påvirker særpræget og helhedsindtrykket. MONTANA er det samme, hvad enten det hænger på en væg eller står på gulvet. Blandt de 13 fremtoningsmæssige træk, der til sammen giver MONTANA sit særpræg, er det punkt 1-3, der fører frem til særpræget: let, slank og eksklusivt. Punkt 4-6 fører frem til særpræget: det enkelte, det grafiske, det lette og det industrielle. Punkt 7-9 fører frem til særpræget: det grafisk lette, det slanke og det enkelte. Punkterne 10, 12 og 13 fører til særpræget: frihed. Når man skal udtale sig om særpræget, kan man ikke nøjes med at se på korpus. Hvis et byggereolsystem skal give mening, skal man også se på f.eks. bakker og låger. Det er ikke ligegyldigt, hvordan kassen ser ud, men det er samspillet mellem grundformen og de ting, man kommer i, der givet særpræget. De rundede kanter kom oprindeligt ind sammen med System 60x60. De har en absolut æstetisk og formmæssig betydning og en praktisk funktion.

12 I System 60x60 spillede de rundede kanter ikke nogen praktisk rolle, men ved MONTANA opdagede han, at det gav fordele i forbindelse med lakering, at der ikke var skarpe kanter. De skarpe kanter havde han fjernet i forbindelse med System 60x60. Ved afrunding af kanter på MONTANA anvendes ikke en halvstaf. For at danne en halvstaf skulle der anvendes 6 mm. De anvender 6,5 mm. Det er en helrundning. Man kan også have andre rundinger, der bliver fladere og fladere for til sidst at ende i en lige kant. Skarpe kanter kan give problemer i forbindelse med lakeringen. For at gøre lakeringen nemmere kan man f.eks. affase kanterne, så man ender med en profil, der har brækkede kanter. Nogle kanter består også af en runding og en skarp kant. Målet er at undgå en helt skarp kant. Lakerede reoler har ikke altid rundede kanter, men har kanter, der er alt fra nærmest skarpe til helrundede. Det er en fejl, når han i en artikel i Jyllands-Posten den 15. juni 2008 er citeret for at have sagt: Når reolerne skulle fabriksfremstilles måtte kanterne afrundes. Man kan ikke have skarpe kanter på en lakeret reol. Derfor blev reolen karakteriseret ved det, der ikke er: De manglende kanter og ingen hjørner. Udtrykket, at man ikke kan have skarpe kanter på en lakeret reol, er direkte forkert. MON- TANA er født med runde kanter, og derfor måtte de ikke rundes, som det fremgår af artiklen. Når kanterne blot er slikket, kan de bruges til lakering. Det er ikke korrekt, når det i Kassebogen side 117 er anført: Valget af afrundede kanter skyldes i første omgang systemets konstruktive opbygning, der stiller krav om, at pladerne skal lakeres for sig. Den konstruktive opbygning stiller ingen krav, om at pladerne lakeres hver for sig. Følgende udsagn er også forkert: Var kanterne på de enkelte plader skarpe, ville lakken ganske enkelt ikke kunne hænge fast. Der er mange metoder til at sikre sig, at lakken hænger fast. Årsagen til, at man ikke kan lide skarpe kanter ved lakering, er, at farvepigmenten flyder væk fra den skarpe kant, mens lakken hænger fast. Ved fremstilling af MONTANA benyttes ikke en geisfus. På MONTANA dannes hjørneudformningen, fordi kanterne er rundende. Det var et formmæssigt valg, der blev truffet for at skabe en hidtil uset form. MDF kom fra USA til Europa i Det var helt nyt, da han begyndte at arbejde med det i På det tidspunkt var der ingen reoler, der var lavet i MDF. I dag bruger alle det. Det generationsprincip, der fødtes i System 60x60, genfindes i MONTANA. Man kan godt trække pladerne endnu længere tilbage end 6 mm, men det vil bryde roen og det lette.

13 MONTANA anvender farver for at give mennesker mulighed for at indrette deres rum. MONTANA s særpræg påvirkes ikke af farverne. MONTANA er det samme uanset farven, men en ny farve talte til noget andet emotionelt. Særpræget og helhedsindtrykket er præcis det samme, uanset om MONTANA er rød, sort eller i krydsfiner i højeste kvalitet. MONTANA har ikke længere reoler, der er fremstillet i krydsfiner. Til de mest populære farver, som han forklarede om i Sø- og Handelsretten, skal tilføjes hvid samt forskellige nuancer af grå. De mest populære farver udgør % procent af salget. Det har helt fra begyndelsen været de grafiske farver, der var de mest populære. Farver er et vigtigt parameter for MONTANA. Det havde ikke været et mål at opnå det ottekantede hul. Han har ikke tegnet det. Det opstod ved en tilfældighed. Der er ikke close-up af det ottekantede hul i det fremlagte materiale om MONTANA s kampagner fra 1997 til Det eneste sted, hvor det ses, er på prislisten for perioden 1990 til 2005/06, hvor der er en computertegning af et udsnit, hvor fire manglende hjørner mødes. Han husker ikke, hvorfor der i prislisten var gengivet en opstilling, hvor det ottekantede hul blev dannet. Det er deres forhandlere og arkitekter, der får prislisten. Slutbrugerne får ikke prislisten. Det er Henriette Houths udtryk og hendes opfattelse, og ikke Peter Lassens, der er gengivet i Kassebogen side 117: I kombination med de gehrede samlinger danner de afrundede kanter desuden et vigtigt skulpturelt element i de samlede reolopstillinger, som er unikt for Montana. Ja, det er næppe for meget sagt, at det lille ottekantede hul, hvor fire reolkassers hjørner mødes, er blevet en signatur for Montana, et designelement af samme visuelle styrke som et logo. Henriette Houth har sin kunstneriske opfattelse til at mene dette, men der kan ikke være tale om et vigtigt skulpturelt element, når elementet ikke findes ved alle sammensætninger af MONTANA. Det ottekantede hul vil forekomme meget sjældent. Det ottekantede hul har aldrig været brugt som logo, fordi det ikke indeholder de vigtige elementer, der skal være i et logo. Han har ikke foranlediget udsagnet i Kassebogen ændret, fordi det er Henriette Houths opfattelse, og den vil han ikke gribe ind overfor. I begyndelsen af 1980 erne var møbelmarkedet karakteriseret ved, at møblerne var produceret i træ. Der var et lille segment, som var folierede, sædvanligvis i hvid eller imiteret træ, og et ganske lille segment, der var malet. MONTANA s brud på markedet bestod i, at MONTANA havde et andet look med farver, en lethed, elegance og slankhed, og det gav brugerne en stor frihed til at vælge indretning. MONTANA var en industriel løsning. Markedet havde hidtil

14 været præget af stivhed, hvor det var svært at ændre reolerne i forhold til det, der fremgik af katalogerne. MONTANA var helt anderledes end de reoler, der tidligere havde været på markedet. Reolmarkedet i dag er karakteriseret ved, at alt er tilladt, og alt er til rådighed. Der er folierede reoler, reoler, der bygger på en snedkertradition, og industrielle reoler. Der er det hele. MONTANA har fortsat sit særpræg. Der er dele af MONTANA s særpræg og træk, der kan genfindes sporadisk i andre byggereolsystemer, men ikke så man tager fejl, dog med undtagelse af ABC Quadrant. Krænkelserne af MONTANA begyndte allerede i 1980 erne. De førte de første sager i midtfirserne. Siden 1993 har der været ro. Montana Møbler har hele tiden haft markedet under opsyn. Bortset fra ABC Quadrant er der ingen reolsystemer, der krænker MONTANA. Der er nogle reolsystemer, der kommer et stykke af vejen, men de krænker ikke MONTANA. Snedkerreoler krænker næsten pr. definition aldrig MONTANA, og de andre træindustrielle reoler krænker ikke MONTANA, fordi de udelukkende gengiver enkelte af trækkerne i MONTANA. Mistral reolsystemet krænker ikke, fordi kassen er rektangulær, godstykkelsen ligger langt fra MONTANA s, hjørnekonstruktionen er så langt fra MONTANA, som man kan forestille sig, og på Mistral støder toppladen og sidepladerne sammen, hvorimod de på MONTANA mødes i en gering. Mistral har endvidere forskellige dimensioner i sine pladematerialer og skifter mellem runde og flade kanter. Der er også brud på generationsprincippet. Mistral er ikke som anført i Sø- og Handelsrettens dom en afart af Børge Mogensen. Mistral er et industriprodukt. At-bo og Kubik reolsystemerne adskiller sig fra MONTANA ved at have flade kanter og fulde hjørner. Der er endvidere én, der har fingersamlede hjørner. System 80 adskiller fra MONTANA ved, at den meget tydeligt er inspireret af Mogens Koch. Han tager ikke fejl af de to reoler, når de sammenlignes. System 80 reolen er udfærdiget i træ og har en ramme omkring dørene. Den er tydeligt håndværkspræget. Der er endvidere i System 80 indlagt en illuderet tapning. Tapningen må antages at være til pynt.

15 IKEA giver et retvisende billede af møbelmarkedet, fordi IKEA sidder på % af markedet, og i løbet af få år vil de have 50 % af markedet. Dette kræver et bredt program inden for alle møbelkategorier. Alle socialgrupper kommer og køber i IKEA. IKEA er ikke et lavprisvarehus. IKEA er utvivlsomt en konkurrent til MONTANA. IKEA har både byggereoler i traditionel forstand og byggereoler, som bygges op med enkelt-sider. MONTANA viser sig ligeledes i opstillinger både enkelt- og dobbeltsidet. IKEA er ikke trendskabende på reolmarkedet i Danmark. De er followers. Han ved ikke, om det samme produkt skal sælges over hele verden i IKEA. Han kender ikke IKEA s omsætning i udlandet. MONTANA har som markedsføringstiltag et showroom på havnen i København, i Oslo, Stockholm, Köln og et på vej i Schweiz. I deres showroom har de udstillinger, hvor de inviterer møbelhandlere og arkitekter ind for at gøre opmærksom på MONTANA. De har udstillinger hos møbelhandlerne, hvilket er vigtigt, fordi det er her, de møder deres kunder. MON- TANA har et selektivt forhandlersystem. De har endvidere vandreudstillinger hos møbelhandlerne, hvor der holdes åbent hus, og hvor MONTANA præsenteres. De afholder endvidere Art tour, som også er en vandreudstilling. De deltager i møbelmesser i Stockholm, Köln, Milano, Oslo og i noget, der nærmer sig en møbelmesse i København. Et afgørende markedsføringstiltag er deres annoncer, hvor de henvender sig direkte til kunderne. Montana Møbler har en annoncestrategi, som siger koncentration. De anvender 90 % af deres annoncemidler rettet mod det danske marked i Bo Bedre. MONTANA annoncerer ikke alle mulige steder, men er massivt til stede i Bo Bedre. Deres brochurer og kataloger bliver trykt i oplag på stk. Herudover deltager MONTANA i events, hvor de optræder i det offentlige rum. MONTANA, udfærdiget i plast, var således en del af en udstilling i en undergrundsstation på Potsdamer Platz i Berlin. Endvidere havde de eventen Eventyrskabe i samarbejde med Brandts Klædefabrik i Odense, hvor syv kunstnere fortalte historier om H. C. Andersen med MONTANA som lærred. De har også haft et samarbejde med Operaen. Det år, hvor Operaen åbnede i januar, fik de i juni lov til at lave en forestilling, hvor alle MONTANA grundmoduler stod på scenen. Montana Møbler har tillige mange sponsorater til kunstnere. De har bl.a. samarbejdet med Det Kongelige Bibliotek om skabelsen af MONTANA-salen tiltænkt de mest værdifulde effekter på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant. På Statens Museum for Kunst har de indrettet caféen sammen med Bjørn Nørgaard. MONTANA har endvidere en pressetjeneste, der sikrer, at MONTANA med jævne mellemrum kommer i pressen med interviews. De arrangerer fabriksbesøg. I de seneste år har de også afholdt saloner i deres showroom på havnen i København, hvor de inviterer kendte kunstnere til at holde

16 foredrag. Montana Møbler ønsker at kommunikere sine holdninger og værdier, som særligt er frihed til at indrette sit eget rum og kunne ændre rummet i takt med, at ens livssituation ændrer sig. Markedsføringen af MONTANA har ændret sig over tid. I 1982 kendte ingen MON- TANA. De skulle derfor i deres markedsføring illustrere produktet MONTANA. Da kendskabet til produktet var etableret, gik de over til en mere sofistikeret markedsføring, hvor de kommunikerer værdier. MONTANA markedsføres på en anden måde end sine konkurrenter. MONTANA dominerede Bo Bedre frem til år Herefter begyndte bl.a. Fritz Hansen, Eilersen og Erik Jørgensen at markedsføre sig på en lignende måde. Montana Møbler har stor opmærksomhed rettet mod internettet, idet det efterhånden fanger alle. 70 % går på internettet og orienterer sig, før de går ned i en forretning og køber en vare. Dette gælder også for dem, der køber MONTANA. Derfor er Montana Møbler også meget opmærksomme på deres hjemmeside. Deres hjemmeside fortæller meget om Montana Møblers holdninger og værdier. Der er tegneprogrammer. Det er muligt at købe MONTANA på nettet, men altid i samarbejde med en møbelhandler. Montana Møbler anvender alle sociale medier, bl.a. Facebook og Twitter. Deres mål for kendskabsgrader som de har nået er på over 50 % for uhjulpne kendskab, og det hjulpne kendskab, hvor navnet MONTANA nævnes, er på over 70 %. Det er helhedsindtrykket af ABC Quadrant, der gør, at han mener, at ABC Quadrant krænker MONTANA. Skadevirkningen for Montana Møbler er rettet mod deres omsætning og deres troværdighed, når deres kunder ser et konkurrerende produkt, der er væsentligt billigere end MONTANA. Prisen på ABC Quadrant er % lavere end prisen på MONTANA. Det skader deres eksklusivitet og deres goodwill. Det kan medføre en LACOSTE-effekt, hvor et mærke bevæger sig fra at være eksklusivt og udelukkende synligt få steder til at være synligt alle steder for efterfølgende helt at forsvinde ud af billedet. Montana oplever på messer, at deres forhandlere spørger, om Montana har fået en filial, fordi forhandlerne ikke kan forstå, at MONTANA optræder to steder. Montana Møbler har accepteret X-ylo I, fordi han ikke forveksler de to reoler. X-ylo I præsenterer sig i brochuren som en kvalitetsreol, der bygger på en klassisk dansk stil. Det er snedkertraditionen, der er håndværkspræget. Der er en række kendetegn fra MONTANA i X- ylo reolen, men de er nedtonet i snedkertraditionen, som de selv henviser til i brochuren.

17 ABC Simplex krænker ikke MONTANA, fordi han ikke forveksler de to reolsystemer. Simplex adskiller sig fra MONTANA ved at have flade kanter, der står ud i en anden farve end resten af reolen. Den har flade kanter alle steder med undtagelse af afskårne hjørner. Fronterne er trukket frem. Der er ingen generationseffekt. Han kender det materiale, som Simplex reolsystemet er udfærdiget i. Montana Møbler har tillige eksperimenteret med det. Montana Møbler havde selv i begyndelsen problemer med at lave runde kanter, men da de fandt den rette kvalitet, var der ingen problemer med at lave runde kanter. På Simplex er der brækkede kanter og ikke skarpe kanter. De kan ikke acceptere ABC Quadrant reolen, fordi han tager fejl af de to reoler. Han har taget fejl mange gange, siden han første gang så ABC Quadrant. ABC Quadrant har alle de samme træk som MONTANA. Den er kvadratisk, har afrundede kanter, hjørnerne er afskårne, der er fleksibilitet, og den er industriel. ABC Quadrant har alle MONTANA s træk, og helhedsindtrykket er det samme. Han kan vedstå den gengivne forklaring om, at det er helhedsindtrykket, der gør, at ABC Quadrant krænker MONTANA. Ligesom han kan vedstå den gengivne forklaring om, at ABC Quadrants tilnærmelse mod MONTANA sker ved glasdøre uden rammer og valg af farver. Han kan ikke vedstå at have forklaret, at tilnærmelsen mod MONTANA sker på grund af muligheden for lukkede sokler, ben, hjul, mulighed for opbygning i tre dybder og tilføjelse af skuffer i to størrelser, idet disse ikke er med i de træk, der kendetegner MONTANA. Det kritiske er helt overordnet, for at der kommer en tilnærmelse til MONTANA, der hvor de bevæger sig fra snedkerformsproget til det industrielle, som er udtrykt i MONTANA. Den afgivne proceserklæring angår reolsystemet X-ylo I i sin helhed, som den præsenteres i bilag C, side Han har ikke forholdt sig til enkelte elementer. Montana Møbler har givet udtryk for, at de kan leve med X-ylo I. Når han i Sø- og Handelsretten har forklaret: De karakteristika, som MONTANA har, gør, selv om den er fleksibel og kan sammensættes frit, at det stadig er en MONTANA, uanset hvordan den sammensættes, mener han, at MONTANA er det samme, uanset om man har opstillet f.eks. 1, 4 eller 12 moduler, og uanset om det er rødt, sort eller i eg, som er et meget anonymt materiale, og som de udvælger meget selektivt. MONTANA har de træk, som MONTANA har, uanset farve, antal moduler eller materialevalg. Tilbehør til MONTANA er ikke det centrale i forhold til helhedsindtrykket. Det er på samme måde med MONTANA som med et juletræ, der kan pyntes med så meget pynt, at man ikke kan se juletræet, men det er fortsat et juletræ. Helhedsindtrykket kan fortegnes, men helhedsindtrykket dannes af de sær-

18 præg og træk, som er nævnt flere gange. Udstyret er ikke en del af helhedsindtrykket, men det flytter opmærksomheden fra helhedsindtrykket. Helhedsindtrykket er summen af de 13 fremtoningsmæssige træk, der til sammen giver MONTANA sit særpræg. Hvis grundreglerne om 12 millimeters tykkelse af plader, afrundede kanter, modulær opbygning mv. respekteres, ser MONTANA altid ens ud. Det er den første grundregel, men man kan sagtens lave reolsystemer, som ikke er MONTANA, ved at vælge elementer fra. Reglen relaterer sig også til komponenter. Han kan ikke bekræfte, at alle de formmæssige træk skal være gengivet i et grundmodul, eller at grundmodulet er en kasse, der består af en kasse og en bagklædning. Han tør ikke sige, at det er MONTANA, der har opfundet det karakteristiske træk det manglende hjørne, og at der ikke tidligere har været et møde mellem to plader, hvor tilsvarende træk har optrådt. Syns- og skønsmændene har anvendt begrebet et nordisk formudtryk. Det er ikke et udtryk, som han kender. Han kender snedkerkategorien, der er håndværkspræget. Nordisk er et meget vidt begreb. Inden for en periode kunne man tale om et nordisk præg, der var let og enkelt. Det var i perioden fra , der var denne trend. I dag er markedet ikke præget af dette. Det er en del af helheden. Der har i hele den samme periode været utallige andre udtryk, herunder materialeudtryk. Der er noget, som man markedsfører som nordisk. Men det er ikke udtryk for, at alt fra Norden er sådan. Der er et snævert område, hvor udtrykket nordisk kan anvendes. I dag er det helhedsindtrykket, at alt er til stede, hvilket det har været siden Han havde fra Fritz Hansen lært, at hvis man markedsførte det attråværdige, medførte dette et øget salg af det sikre, som var MONTANA i sort og hvid. 20 % af MONTANA sælges i farver og resten i de grafiske farver. Ved markedsføring af MONTANA har de fokus på at få en af deres værdier frem, som f.eks. frihed og fleksibilitet. I markedsføringsmaterialet er der ingen egentlig markedsføring af brugen af dybder som en funktion. Oprindeligt, da de begyndte at markedsføre MONTANA, skulle markedsføringen skabe produktkendskab. Senere gik de over til at skabe en historie. Materialet i bilaget er ikke produktmarkedsføring. Det er branding. De har tidligere i 1987/88 vist dybder. Den gang viste de maksimalt tre dybder i samme opstilling. Dybder er frit på markedet. De begyndte ikke at sælge ben til MONTANA for at til-

19 nærme sig ABC Quadrant. Ben er en detalje. Han er enig i, at det var til ABC Quadrant, at der først kunne købes ben. ABC Quadrant har tilnærmet sig MONTANA i forhold til udgangspunktet X-ylo I, som var i træ, ved at inddrage farver. X-ylo havde ikke farver med undtagelse af bagbeklædningen. Når MONATANA blev introduceret i finertyperne eg og ahorn på et senere tidspunkt end ABC Quadrant, var det ikke ment som en tilnærmelse til ABC Quadrant. Det skyldtes, at der var en markedsefterspørgsel. Det er en naturlig reaktion at optage farver og finertyper i sit sortiment, som efterspørges i markedet. Han kan ikke nævne navnene på de forhandlere, der på messer havde forvekslet ABC Quadrant med MONTANA, men det vil kunne dokumenteres. Jens Knudsen har supplerende forklaret bl.a., at han er tømmeruddannet og ikke snedker. Det var hans far heller ikke. Han var saddelmager. De havde derfor ikke forudsætninger for at lave en snedkerreol. De ville gerne lave et reolsystem, som skulle fremstilles industrielt, og som menigmand kunne samle derhjemme. De fik produceret hos underleverandører. Det var nytænkende. De udviklede en reol, der kunne samles med aluminiumsprofiler. Det var i tiden inden X-ylo I, at de opfandt aluminiumsprofilerne. Det var i midten af 1990 erne. Da de skulle modernisere en eksisterende kassette til legoklodser, kom de på at samle kassetten med hjørneprofiler. De tidligere kasser havde været samlet med skruer. Det var et knock-down møbel. Den første kasse, som de fik præsenteret fra LEGO, var lavet i en 12 mm spånplade. 12 mm er et plademål, der er enkelt og let at arbejde med. Hvis pladen er tyndere, bliver den svær at arbejde med. Pladen, der er nummeret tykkere end 12 mm, er på 16 mm. Denne plade vil medføre en forøgelse af produktets vægt med 25 % og en tilsvarende prisstigning på 25 %. De ville have lavet kassetten i profilplast, men det blev for dyrt. Projektet blev opgivet af LEGO. Aluminiumsbeslaget, som de senere anvendte i deres reolsystem, var blevet udviklet som led i projektet for LEGO. Efter at projektet for LEGO var kuldsejlet, besøgte de en masse møbelmesser og konstaterede, at der var mange reoler, som ikke stod pænt. De ledte efter et produkt, som de kunne arbejde videre med. Da de havde aluminiumsprofilerne, var det nærliggende at arbejde videre med et reolsystem. Der lå ikke en bevidst overvejelse bag at arbejde videre med en plade på 12 mm,

20 men det var hensigtsmæssigt af hensyn til vægten på reolsystemet og til skabelsen af et enkelt produkt. Han mener ikke, at X-ylo I falder i kategori med snedkerreoler, bl.a. fordi den ikke er tappesamlet, men samlet med et aluminiumsbeslag. Deres reolsystem havde en mørk bagbeklædning. Deres reolsystem havde en fyldningslåge, men det kommer sig af, at det første reolsystem, de konstruerede, var af massivt træ, hvor der skal være en fyldningslåge. De forsøgte flere gange at lave en glat låge, men det lykkedes ikke. Når der laves en låge i massivt træ, vil lågen kunne udvide sig, så den ikke kan lukkes, eller den kan kaste sig. De valgte at lave reolsystemet i massivt træ, fordi det var et materiale, han som tømrer let kunne skaffe. Han kendte MDF, men det var ikke tilgængeligt i den træhandel, hvor han handlede i midten af 1990 erne. Skufferne i deres reolsystem var glatte. Senere skiftede de det massive træ ud, fordi det kastede sig, og det var et dyrt materiale at arbejde i. De havde en del frasortering i træet, hvilket også var dyrt, og nogle af deres kunder fik produkter, der ikke var i orden. Møbelhandlere opfordrede dem også til at skifte produkt af hensyn til prisen. For menigmand er det er svært at se forskel på massivt træ og finér, men det var ikke det visuelle, der var baggrunden for, at de skiftede materiale. De afrundede kanter kom i stand ved, at der på den eksisterende legokasse, som de havde skullet videreudvikle for LEGO, var en melaminplade med en limet kant. Når man skulle fræse så meget i kanterne, som de havde skullet, kunne de ikke bruge en spånplade. De valgte runde kanter, fordi de bedre kunne modstå stød, når køberne selv skulle samle produktet. Skarpe kanter knækker nemmere end afrundede. Han husker ikke, om det var dem selv eller nogen af deres samarbejdspartnere, der fik ideen til de afrundede kanter. For så vidt angår ABC Quadrant, som den ser ud i dag, er der ingen ændringer i korpus i forhold til det allerførste reolsystem, som han udviklede i Reolsystemet havde en åben sokkel, som det var muligt at lukke, fordi der var nogen, der mente, at man ikke kunne støvsuge under en åben sokkel. En lukket sokkel gav også den fordel, at reolsystemet ikke sank. Reolsystemet Cadomus var en af de væsentligste inspirationskilder. Han havde sammen med sin far set reolsystemet på en messe. Det gjorde meget af det, som de havde tænkt på, men det var ikke et rent knock-down møbel. Det var et fritstående reolsystem med enkeltsider. Hans

21 far var en opfinder, så det var det tekniske, de havde for øje i begyndelsen. De brugte tre år på selve udviklingen af reolsystemet. Her brugte han al sin tid på udvikling af reolsystemet, og hans far brugte halvdelen af sin tid. Beslaget var omdrejningspunktet for at få reolsystemet til at fungere. De lavede mange modeller af beslaget og låsestiften. Det hele skulle passe sammen. De designede reolen ud fra beslaget uden beslag ingen reol. Vidnet antager, at dette også gør sig gældende for ABC Quadrant, da det er magen til X-ylo I. Deres produkt var anderledes, fordi man nu kunne få et reolsystem, der var bygget op med enkeltsider helt ned i 12 mm træ. Det innovative var samlebeslaget, der var nyt og en nødvendighed for at kunne samle reolsystemet. De ingeniører, som de mødte på messerne, var meget begejstrede for samlebeslaget. Det var ikke muligt for dem at have gjort beslaget helt usynligt. Det var på den anden side ikke umuligt at gøre beslaget mere synligt. Man kunne f.eks. have farvet beslaget. Man kunne også have lavet en større kerne i det, men det var ikke hensigtsmæssigt set i forhold til pladetykkelsen. Skarpe kanter er sårbare, når man laver knock-down møbler. Der er ikke en kantform, der er billigere at fremstille end andre. Når man skiller sig af med de meget skarpe kanter, bliver møblet mindre sårbart, og det kan gøres på andre måder end med en helrundet kant. Det er hans opfattelse, at den runde kant er den mindst sårbare. Den helrundede kant adskiller sig fra alle andre kanter. Søren Iversen har supplerende forklaret bl.a., at han fra begyndelsen ikke har forstået begrebet snedkerreol, og at han derfor har undersøgt betydningen af begrebet, bl.a. ved opslag i Den Store Danske Ordbog, hvor det fremgår, at en snedkerreol er, når en snedker går ud til en kunde og bygger en reol efter mål dér, hvor den skal stå. Peter Lassens opfattelse af begrebet snedkerreol må være Peter Lassens eget. Industrielt producerede produkter er typisk et produkt som deres, hvor de producerer en side med 13,7 sek. i gennemløb med to mand. Det er industriel produktion. De samler ikke reolen, som tilfældet er med MONTANA. De levere ABC Quadrant flat-packed, så kunden selv skal samle det. Dette var også tilfældet med X-ylo I reolsystemet. Han er ikke enig i, at X-ylo I er en snedkerreol. Han vil også tro, at Mogens Koch-reolen i dag bliver industrielt produceret. Han købte X-ylo I af Jens Knudsen. I forbindelse med købet fik han produktionstegninger og værktøjer. Han begyndte at producere X-ylo I i en 1:1 udgave svarende til den, som Jens

22 Knudsen havde produceret. Hvis de ikke havde produceret reolsystemet i en identisk udgave, som den Jens Knudsen havde produceret, ville det ikke have været muligt at samle de gamle reoler fra Jens Knudsens tid med de reolsystemer, som ABC-Reoler producerer. Der er ikke ændret på korpus eller samlebeslag overhovedet. De er på millimeteren de samme. Det, de har gjort i forbindelse med udviklingen af deres reolsystem, er, at de har lyttet til slutforbrugernes behov, og herfra er der fremsat ønske om at få reolsystemet i en smallere og dybere udgave, hvilket de kendte i forvejen fra deres klassiske system, hvor de har tre dybder. De besluttede at lave reolsystemet fra Jens Knudsen i en smallere og dybere udgave. Der blev ikke brugt ressourcer på at udvikle ideen, idet det alene var et spørgsmål om at flytte parameter, når det er en standardiseret produktion. Det var bare noget, de gjorde. Det, der efterfølgende blev brugt ressourcer på, var at give mulighed for med beslaget at kunne kombinere de tre dybder. Dette brugte de mange kræfter på. Det var logistikken, der var afgørende. Forbrugerne skulle selv kunne bruge beslaget. Det var beregningerne, der var ressourcekrævende. I perioden i hvert fald fra 2002 har der været reoler med flere dybder. Det unikke ved et reolsystem med enkeltvægge er, at man kan kombinere de tre dybder, uden at der opstår underlige oplevelser, hvor en hylde er halvt inde på en anden hylde. Det er mere ideelt med flere dybder, når man arbejder med reolsystemer med enkeltsider. Det giver også et meget mere elegant visuelt udtryk. Han oplever i markedet, at der nu er flere brugere, der ønsker flere dybder. Opstillinger med flere dybder fremgår bl.a. i Trævarefabrikkernes katalog. Det er ikke nyt for ABC-Reoler, da de haft det siden Det kan være, at der er nogen, der har ladet sig inspirere. Ud over forskellige dybder er korpus nøjagtig den samme i forhold til det reolsystem, som de købte af Jens Knudsen. Foreholdt Peter Lassens forklaring om, at Montana Møbler har lavet nogle grundregler for at sikre, at alle reoler ser ens ud uanset materiale, forklarede han, at alle systemmøbler skal respektere nogle ting for at kunne fungere. Deres mindste del er en side. MONTANA har ikke noget, der er mindre end en kube. De skal overholde alle mål for størrelser og dybder, hver gang de arbejder. De har et regelsæt på samme måde, som MONTANA har et regelsæt. De to regelsæt ligner ikke hinanden. De skal respektere deres egne regler, hvilket de også har gjort. For så vidt angår tilbehør og ressourcer var der allerede låger og skuffer i systemet, da de overtog det. Glaslågen uden ramme var der også, da de købte reolsystemet. De har valgt at lave deres egen udgave af hængslet til lågen. Da de besluttede sig for at give mulighed for at sætte hjul på, udviklede de også deres egen løsning. Det har de gjort med alt, hvad de har ud-

23 viklet. De udviklede løsninger ud fra de principper, der lå i deres reolsystemer. Det seneste, de har udviklet, er et reolsystem, der fremstår, som om det ikke har en sokkel. Denne løsning er endnu ikke på markedet, men vil blive markedsført snarest. Der er ingen af deres tilbehørsdele, som er blevet udviklet med henblik på at nærme sig MONTANA. Deres udvikling er sket på baggrund af forespørgsler fra markedet. De reagerer på deres kunders behov. De har ikke overvejet at ændre på pladetykkelsen. De har valgt at anvende en anden plade til bunden, hvor der kan sættes hjul på, fordi en 12 mm plade vil knække. Hvis de skulle vælge en anden tykkere plade, vil det være en plade på 16 mm. Det vil ikke umiddelbart give mening at anvende en 16 mm plade, idet produktet vil blive både dyrere og tungere. Det er MDF-pladen, der vejer. Der er ikke en efterspørgsel på reoler med tykkere plader. Hvis de anvendte en 10 mm plade, ville reolen ikke have samme bæreevne. For så vidt angår beslagets visuelle betydning for ABC Quadrant, synes deres kunder, det er spændende, at det svagt kan ses, hvordan siderne i reolsystemet samles. De oplever ofte, at deres kunder skal røre ved beslaget. Interessen for beslaget afspejles i en fysisk handling. Kunderne opfatter beslaget som noget centralt ved ABC Quadrant. Den mere tekniske del af beslagets funktion er, hvordan reolsystemet rent praktisk samles. Dette finder deres kunder ligeledes interessant. For så vidt angår beslagets funktion, så er ABC Quadrant bygget op omkring beslaget. Beslaget er limen i reolsystemet. Det er på grund af beslaget, at det kan lade sig gøre at samle reolsystemet med enkeltsider. Rent visuelt medfører beslaget, at man får et reolsystem, hvor der ikke er dobbeltsider, og som kan leveres flat-packed. Man sparer materiale ved at have et reolsystem med enkeltsider i forhold til, hvis der havde været dobbeltsider. Hvis en opbygning udelukkende består af et enkelt modul, bruger de fire sider. Ved en opbygning med to elementer sparer de en side, fordi de ikke har nogen dobbeltsider, og ved en opbygning med fire elementer har de en materiale- og omkostningsbesvarelse på 25 %. De opnår samme funktion med deres enkeltside-system som med et bogkassesystem, men uden at have dobbeltsider. Materialebesparelsen og omkostningsbesparelsen bliver større desto flere moduler, der sættes sammen. At der udelukkende er enkeltsider har også den betydning, at produktet rent visuelt virker mere homogent, fordi der ikke er to forskellige tykkelser på siderne, som er et typisk udtryk ved bogkasser, der enten bliver stablet eller sat ved siden af hinanden. De hører ofte, at deres kunder siger, at deres system er meget filigran.

24 De fik en henvendelse fra en organisation, hvis navn han ikke husker, som gerne ville have dem med på FN s klimakonference COP15 på grund af den materialebesparelse, der er ved deres reolsystem. Henvendelsen resulterede i, at reolsystemet blev præsenteret på Rådhuspladsen under COP15. Samlebeslaget på ABC Quadrant gør den forskel i forhold til MONTANA, at man med ABC Quadrant kan lave et færdigsamlet reolsystem, der er delvist transparent. Dette er muligt, fordi samlebeslaget holder siderne sammen. Dette er ikke muligt, hvor det er bogkasser, der er stablet oven på hinanden. ABC Quadrant har typisk en opstilling af reolsystemet med hjul, som det er muligt at flytte. Når ABC Quadrant er monteret på hjul, anvendes en integreret bundplade med en tykkelse på 22 mm, der rent visuel fremstår, som om den kun er 12 mm tyk, fordi den er indfaset, så det ikke ses, at pladen er 22 mm tyk. På MONTANA er opgaven med hjul løst ved, at der er lagt en relativ kraftig plade i bunden, som hjulene påføres. Pladen, som hjulene påføres, er meget synlig på MONTANA. Der er meget stor forskel på at have et system, som man stabler, og et system, som man bygger. Samlebeslaget er det unikke ved deres reolsystem, og derfor gør de meget ud at vise samlebeslaget i deres markedsføring. Dette har de altid gjort, og det gjorde Jens Knudsen også i Det er det, der reelt er deres berettigelse i det, de gør. De benytter samlebeslaget som deres signatur. Samlebeslaget er deres brand og signatur. Det første kunderne ser, er ABC Quadrant i sin helhed, men når kunden dvæler ved reolsystemet, bliver beslaget det spændende ved reolsystemet. Kundens opmærksomhed mod deres produkt retter sig først mod hele reolsystemets visuelle udtryk, herunder hvordan det er skabt og dets lethed. Herefter ser kunderne samlingerne, der er meget synlige, fordi de i er aluminium i modsætning til elementerne, der er malet. Her får kunden oplevelsen af det, der er det unikke ved ABC Quadrant at de har sider, hvor samlingerne ses. Han har aldrig på messer eller fra butiksindehavere oplevet, at der blev givet udtryk for, at det var vanskeligt at se beslaget. For så vidt angår brugen af flere dybder, er Trævarefabrikken begyndt at producere i flere dybder. Han konstaterede, at der er flere, der producerede reolsystemer med flere dybder, da han via Google søgte på reolsystemer i flere dybder. Det er naturligt med flere dybder til opfyldelse af forskellige formål. ABC-Reolers klassiske reolsystem, som de har lavet i mange år, fås i tre forskellige dybder. ABC Quadrant fås også i tre forskellige dybder, hvor den

25 mindste dybde er 23 cm dyb, og den dybeste er 42 cm dyb. Det giver ingen meningen at sætte et stort fad ind i en 23 cm dyb reol. Ligesom det på den anden side ikke giver mening at sætte en pocketbook ind i et 42 cm dybt reolsystem. Hvis man skal tilgodese kundernes behov, er det naturligt, at der laves reolsystemer i flere dybder. Under hovedforhandlingen i Sø- og Handelsretten blev der fremlagt et billede, hvor MONTANA var opbygget i flere dybder, herudover har han aldrig set det. F.eks. har han ikke set noget tilsvarende i tidligere kataloger for MONTANA. ABC Quadrant blev markedsført i forskellige dybder første gang i 2004, hvor de for første gang havde lavet forskellige dybder. De viste de forskellige dybder hver for sig. På et tidspunkt fik han den idé, at de qua samlebeslaget kunne kombinere dybderne. De kunne ved at ændre vingens længde lave et overgangsbeslag, hvorefter man kunne gå fra en dybde til en anden. På denne måde kunne de opfylde kundernes forskellige behov i ét system. Han var klar over, at det kunne være komplekst for kunderne selv at skulle samle et reolsystem i forskellige dybder. Inden de markedsførte muligheden for at have forskellige dybder i samme system, skulle de derfor være sikre på, at de havde noget software, der kunne hjælpe. De udviklede i 2004 det software, der er på deres hjemmeside i dag, hvor kunderne kan lege med muligheden for at bygge et reolsystem i flere forskellige dybder. Personligt ville han ikke arbejde med flere dybder, hvis han havde et kassereolsystem, fordi der vil opstå nogle underlige sammensætninger af dobbeltsider, hvor én side er kortere end en anden, og man vil f.eks. få et hak på 12 mm. Det forhold, at et reolsystem er lavet i massivt træ, gør ikke automatisk reolsystemet til en håndværkerreol. Hvis dette var tilfældet, ville System 60x60 automatisk være en håndværkerreol. Det er søgt, at fordi Jens Knudsen oprindeligt lavede X-ylo I i massivt træ, at den så skal kaldes en håndværkerreol. Den er for det første, om noget reolsystem, lavet som en industriproduktion. Hverken X-ylo I eller ABC Quadrant bliver samlet i hånden på fabrikken. De samles af kunderne selv. Dette er om noget et tegn på, at ABC Quadrant er et industriprodukt. Det er et gør-det-selv produkt. Han mener ikke, at materialevalget har betydning for helhedsindtrykket. ABC Quadrant er den samme reol som X-ylo I fra Han købte et koncept af Jens Knudsen, som han har videreført 100 %. Der er sidenhen tilført elementer, som f.eks. ben, hjul og en dybere skuffe. De har skabt en glaslåge, og det sidste er, at ABC Quadrant er kommet i en udgave, hvor det ser ud, som om reolsystemet svæver over jorden. Korpusdelen på ABC Quadrant er fuldstændig identisk med korpusdelen på X-ylo I. Det eneste, der er ændret i for-

26 hold til X-ylo I er navnet på reolsystemet. Han kan ikke se, at der er nogen forskel på X-ylo I og ABC Quadrant, men Montana Møbler og Peter Lassen vil have, at de to reolsystemer skal være forskellige, fordi Montana Møbler har accepteret X-ylo I. For at der kan foreligge en krænkelse af MONTANA, skal ABC Quadrant være ændret i forhold til X-ylo I. Der er ikke ændret ved korpus. De har fremlagt de gamle produktionstegninger for X-ylo I, som er fuldstændigt identiske med det reolsystem, som de fremstiller i dag. Det burde i sig selv være nok til at vise, at det er et postulat, at de i dag laver et reolsystem, der er anderledes end X-ylo I. Det er ganske enkelt ikke korrekt, når dette gøres gældende fra Montana Møbler og Peter Lassens side. Han er enig i, at MONTANA er det samme reolsystem, uanset om det er udfærdiget i plast, glas, eller malet MDF, så længe formen er den samme. Helhedsindtrykket er det samme. Dette gælder også for den udgave af MONTANA, der er udfærdiget i birke-krydsfiner. Det er korpus, der er afgørende for helhedsindtrykket. Det er det altoverskyggende. Tilbehøret har ikke en betydning for helhedsindtrykket. For så vidt angår materialevalgets betydning for helhedsindtrykket af reolsystemet, er det hans opfattelse, at når Montana kan påstå, at System 60x60 og MONTANA er det samme, så er X-ylo I og ABC Quadrant det også. ABC Quadrant har afrundede kanter, fordi systemet var sådan, da han købte det. De har ikke sidenhen ændret på kantprofilerne. Han har gennemgået hele produktet ABC Quadrant, inklusive kantprofilen, for at se, om produktet havde svagheder, og overvejet, om produktet kunne forbedres. Han konkluderede, at der ikke var grund til at foretage ændringer. Der er tale om et knock-down møbel, som kunderne selv skal samle. Hvis ABC Quadrant havde skarpere kanter, ville der være større risiko for, at der kom hakker i kanterne, når kunderne skulle samle reolsystemet, end tilfældet er, når der er afrundede kanter. Dette er baggrunden for, at de ikke har ændret udformningen af kanterne. Jens Knudsen havde de samme overvejelser omkring udformningen af kanterne, da han i sin tid udviklede reolen, og der er ingen grund til at skabe problemer, som kan undgås. Den helt runde kant er den mest robuste. Der er derfor ingen grund til at lave kanterne mindre runde eller helt skarpe. Hvis det er et mål, at beslaget skal være synligt, kan samlingerne ikke laves anderledes. Man er nødt til at tage udgangspunkt i krydsbeslaget, hvor de fire sider mødes. For at kunne samle de fire sider omkring krydset skal siderne have en speciel profil, og da der ikke er noget ønske om at have flere forskellige profiler på forskellige sider, vil det uundgåeligt give dét udtryk, som reolen nu har. Patentet er udformet, så det ikke kun er beslaget, der er patenteret, men også den måde siderne er profileret på. Det er en naturlig konsekvens af samlebeslagene, at

27 ABC Quadrant har enkeltvægge. Når han i Sø- og Handelsretten forklarede, at der blandt de professionelle aktører på messen i Bella Centret ikke var tvivl om, at X-ylo I var banebrydende, så var det banebrydende samlebeslaget. MONTANA s ottekantede hul har været vist i MONTANA s prisliste i rigtigt mange år. Prislisten kan downloades af slutbrugeren på Montanas hjemmeside. Det er hans opfattelse, at det ottekantede hul fylder noget i markedsføringen af MONTANA. Dette må han også antage efter have læst Kassebogen. Han må tage en bog, der er udgivet af Montana Møbler, for pålydende. ABC-Reoler begyndte at producere reoler i De har altid lyttet meget til slutbrugeren, således at når de har fået en henvendelse om et kundeønske til deres produkter, har de altid taget det med i deres overvejelser. Dette gælder også i forhold til ABC Quadrant. Sideløbende har de arbejdet med arkitektstuderende, som har været i praktik hos dem, og de har bedt arkitekter om at lave forslag til elementer, som de i fremtiden kunne tænke sig at have med i deres produkter. De har f.eks. udviklet en bøjle til deres låger, fordi når produktet bliver tegnet af slutbrugeren, skal låger og stop kunne sættes, hvor slutbrugeren ønsker det. De har også lavet en speciel kantbehandlingsproces til at forsegle kanterne på MDF-pladerne med. Det er udviklet til ABC Quadrant. Det svage ved en MDF-plade er kanten. Kanten er det sværeste at male. Da MDF kan være et uhomogent produkt, kan det være forskelligt fra gang til gang, hvordan det skal behandles. Dette problem har de løst ved at lave en speciel forseglingsproces, hvor de reaktiverer materialet, dvs. de reaktiverer limen, der er i MDF-pladen, og herefter forsegler de den. Dette giver den fordel, at det er langt billigere at kantbehandle, idet MDF-pladen ikke skal males og mellemslibes så mange gange for at opnå et godt resultat. De har en besparelse på omkostninger til lak på % ved denne proces. Da det er en proces, der foregår under den normale arbejdsgang, er den heller ikke på anden vis fordyrende. ABC-Reoler har ikke samme forhold mellem omkostninger til salg og marketing, produktudvikling og investering i produktion som Montana Møbler. De bruger forholdsmæssigt flere midler på produktudvikling end salg og marketing, end Montana Møbler gør. Det er tankevækkende, at Montana Møbler bruger 23 mio. kr. på produktudvikling, når de siger, at produktet var færdigudviklet i ABC-Reoler har et produkt og et system, som de udvikler på. De har ikke en bogkasse. De forholder sig ikke til MONTANA. Hvis man gør det samme

28 som de andre, løber man bare efter, hvilket de ikke er interesseret i. De har altid skabt deres egne produkter. IKEA er et verdensomspændende varehus, der sælger møbler og tilbehør. Hos IKEA udgør møbeldelen ca. 1/3 af deres omsætning. IKEA producerer ikke møbler, der er specifikt rettet til det danske marked. IKEA laver møbler til verdensmarkedet, hvilket IKEA s produkter bærer præg af. IKEA skal forholde sig til, at der sidder kunder i hele verden, som skal have et reolsystem. Markedet for ABC Quadrant er meget mere specifikt. ABC-Reoler er dansk, og de laver skandinaviske møbler med skandinavisk præg. På en messe kan en fagmand stort set se på et produkts design, hvor arkitekten stammer fra. Man er præget forskelligt af de skoler, som man kommer fra. IKEA er tvunget til at tilpasse sig det verdensmarked, som de agerer på, og da man i IKEA har den holdning, at de samme produkter sælges over hele verden, så har IKEA s sortiment ikke relevans for dansk design. De produkter, som han umiddelbart vil opfatte som konkurrerende produkter, er ikke reolsystemer fra IKEA, men f.eks. at-bo, Kubik og Mistral. At-bo og Kubik er eksempler på reolsystemer, der bliver lavet i MDF. Det er kendetegnede for at-bo og Kubik, at de i begyndelsen blev lavet i krydsfiner og senere også i MDF. De påbegyndte produktionen i MDF, fordi de fulgte trenden. MDF er et godt udviklet produkt til at lave plademøbler af, og det er billigt. Det er naturligt at benytte et godt og tilgængeligt materiale. Mistral er den nærmeste konkurrent til ABC Quadrant, fordi de sælges i de samme forretninger med de samme sælgere. Hvis folk vil have et brand, der kan brande dem i deres hjem, køber de MONTANA. Hvis de vil have et praktisk reolsystem, går de i IDEmøbler eller lignende. Det salg, der sker her, afhænger af, hvilket produkt sælgeren synes er godt. MON- TANA befinder sig i sin egen klasse qua sit brand. Det er i brandet, forskellen er. I øvrigt opfatter han at-bo og Kubik som glimrende alternativer til ABC Quadrant. ABC Quadrant sælges ikke i samme forretninger som f.eks. Kubik, og derfor ved han ikke, om det er en direkte konkurrent til ABC Quadrant, da kunden ikke skal vælge mellem de to produkter i forretningen. Han har ikke her mulighed for at overvåge konkurrenten. Et konkurrerende produkt er for ham en reol, der tilbyder de samme muligheder til samme pris. Han kan ikke herudover definere nærmere, hvem der er konkurrenter til ABC Quadrant. ABC Simplex reolsystemet blev lavet, fordi de gerne ville have et produkt, der henvendte sig til yngre målgrupper, institutioner og kontorer, og samtidig ville de gerne bringe prisen ned,

29 og dermed gøre produktet mere attraktivt rent prismæssigt. Til at opnå dette var en MDFplade belagt med melamin et meget interessant materiale. Derfor udviklede de Simplex, som betyder det simpleste simple. Simplex har en skarp forkant. Dette var ikke hensigten fra begyndelsen, hvor de forsøgte sig med afrundede kanter, som der er på ABC Quadrant, men det havde nogle kedelige bivirkninger. De ville ikke lade overfladen stå åben, så de forseglede den. Det bevirkede dog, at de fik nogle brandmærker på melaminet, som de ikke brød sig om. Der kom brandmærker, fordi forseglingsværktøjet var varmt. Desuden er det således, at hvis de fik en plade, der var forhåndsbelagt med melamin, havde den en forudbestemt plus minus tolerance i tykkelsen, som de ikke kunne gøre noget ved. På en almindelig MDF-plade kan der laves en kalibrering, hvilket betyder, at man pudser pladen, så den har samme tykkelse overalt. Når man ikke kan det og skal skære i en relativ snæver vinkel, kommer der hakker i melaminet. Disse ulemper gjorde, at de besluttede sig for en anden løsning. Løsningen blev en flad forkant, som opfyldte deres krav. Den oprindelige tanke havde været, at Simplex skulle være fuldstændig identisk med ABC Quadrant, men på grund af problemerne blev det anderledes. Simplex har ikke et andet helhedsindtryk end ABC Quadrant. Simplex leveres også som knock-down møbel på samme måde som ABC Quadrant. Rent udseendemæssigt er der umiddelbart ingen forskel på Simplex og ABC Quadrant. De to systemer har døre, skuffer, sokler, hylder og skillerum på samme måde. ABC Quadrant kan bruges til det, som deres kunder ønsker, men de ønskede at udvikle et produkt med stærke overflader, som kunne tilfredsstille de professionelle kunder. De udviklede Simplex for at komme ind på kontraktmarkedet. De ville gerne have kontorer og institutioner som kunder. De havde aldrig været stærke på kontraktmarkedet/kontormarkedet. Simplex har ikke været en tilsvarende succes som ABC Quadrant. De har ikke solgt ABC Quadrant på kontraktmarkedet som sådan, men de sælger naturligvis ABC Quadrant til alle interesserede. De henvender sig traditionelt til detailmarkedet, men de ville gerne med Simplex ind på kontraktmarkedet. De har aldrig været ude at give tilbud til store koncerner. Uviklingen af Simplex lå i forlængelse af, at det i 1970 erne var meget populært med køkkener med bøge-kanter. I begyndelsen ville de have udviklet Simplex, så den var magen til ABC Quadrant. Det var af praktiske årsager, at Simplex fik den flade forkant. Fronterne på Simplex er placeret, hvor affasningen stopper. Han ved, at Montana har haft en øget omsætning år efter år. Han kan ikke dokumentere, at omsætningen ikke kunne have været endnu bedre. Montana Møbler har på den anden side ikke dokumenteret, at de har mistet omsætning på grund af ABC Quadrant. Han mener ikke,

30 at de to produkter på nogen måde har indflydelse på hinanden. Hvis en kunde vil have MON- TANA, så køber de MONTANA, og hvis de vil have ABC Quadrant, køber de ABC Quadrant. ABC Quadrant er som et saml-selv produkt ikke et konkurrerende produkt til MONTANA. MONTANA og ABC Quadrant er ikke samme produkter. De sælges ikke i samme forretninger, og de har ikke samme markedsføring. Han deltager stort set i de samme messer som Montana Møbler. Han har flere gange for år tilbage på messer oplevet, at Peter Lassen har stået og fotograferet i smug. Han har her inviteret Peter Lassen ind til en kop kaffe. De oplevede sidste år på messen i Stockholm, at der kom folk over til dem, som havde været ovre hos Montana Møbler, og sagde, at de skulle se kopiproduktet. Dem inviterede de ind og forklarede, hvad ABC Quadrant står for. Han oplevede det ikke som om nogen af dem, der henvendte sig, rent faktisk opfattede ABC Quadrant som en kopi af MONTANA. Når han i Sø- og Handelsretten forklarede: Han er ikke af den opfattelse, at Montana er deres konkurrent. ABC Quadrants salgsargument er et andet det praktiske, mener han med det praktiske, at MONTANA er et brand-produkt. Det er nok det mest brandede i Skandinavien. De andre reolsystemer er i anden liga. Med det praktiske mener han, at ABC Quadrant henvender sig til gør-det-selv folket. Deres kunder skaber deres eget reolsystem efter deres egne ønsker i deres tegningssystem. De har ingen guru, der har udviklet deres reolsystem. De er mere common på det punkt. Princippet har altid været: Først funktion og dernæst design. Han ved ikke, om det er korrekt gengivet i dommen fra Sø- og Handelsretten, når der står: Lige før møbelmessen i Milano i 2002 blev de enige om, at ABC-Reoler købte design og værktøjer, men ikke lageret af X-ylo reoler. Efter hans optik er design et fyndord. Der kunne lige så godt have stået, at de havde købt tegninger og værktøjer til produktet. Det var kommet ud på ét. Det var de samme værktøjer, de brugte til udviklingen af Simplex. Ved en sammenligning af ABC Quadrant og MONTANA fremstår ABC Quadrant som mere anonym ved ikke at have dobbelt-sider. Ved skufferne i MONTANA er der endvidere er stor åbning, hvorimod skufferne i ABC Quadrant dækker hele fladen. ABC Quadrant har ikke det ottekantede hul. ABC Quadrant har endvidere synlige beslag.

31 Når han i Sø- og Handelsretten forklarede, at de i 2010 i deres markedsføring gerne ville væk fra det minimalistiske, og der bl.a. blev vist en gul opstilling, henviste han til, at de gik fra et katalog med kun hvide produkter på en frostblå baggrund til at bruge billeder taget på location i et rigtigt hjem. De ændrede setting. Højesterets begrundelse og resultat Sagens hovedspørgsmål er, om reolsystemet ABC Quadrant udgør en krænkelse af reolsystemet MONTANA efter ophavsretsloven 2 eller efter markedsføringslovens 1. Parterne er enige om, at MONTANA som brugskunst nyder beskyttelse efter både ophavsretsloven og markedsføringsloven. Syn og skøn Appellanterne, Peter Lassen og Montana Møbler A/S (herefter under ét betegnet Montana Møbler), har gjort gældende, at Højesteret skal undlade at lægge vægt på det syn og skøn, der er gennemført ved Sø- og Handelsretten, idet besvarelserne er behæftet med en række nærmere angivne fejl. Montana Møbler har hverken ved supplerende spørgsmål eller afhjemling forelagt kritikpunkterne for skønsmændene, der således ikke har haft mulighed for at forholde sig til kritikken, herunder ved at uddybe begrundelsen for deres standpunkter eller ved at korrigere dem. Højesteret har ikke fundet grundlag for at se bort fra det gennemførte syn og skøn, og i relation til hver af de besvarelser, der er relevante for sagens afgørelse, har Højesteret vurderet, at kritikken ikke er underbygget og berettiget. Produkterne MONTANA er et reolsystem, der består af kasser, som leveres færdigsamlede. Kunden opbygger selv reolen ved sammenstilling af kasserne. ABC Quadrant er et reolsystem, som består af pladekomponenter, som kunden ved hjælp af et patenteret samlebeslag samler til en reol. Højesteret finder, at vurderingen af, om ABC Quadrant krænker MONTANA, må ske under hensyntagen også til de samlede reolers udseende ved typisk forekommende opstillinger. MONTANA er udviklet i og senere videreudviklet. Der er som nævnt enighed om, at MONTANA har ophavsretlig beskyttelse. Skønsmændene er ikke blevet spurgt om, hvad der er det særegne ved reolsystemet, der begrunder den ophavsretlige beskyttelse, men de har i

32 deres besvarelser betegnet MONTANA s formsprog som minimalistisk, funktionelt og enkelt (spørgsmål D.1). De har anført, at de valgte materialer, herunder MDF-plader og profiler, samt dimensioneringerne er almindeligt kendt og benyttet, og at udformningen på en række nærmere angivne punkter, herunder materialetykkelse, samlinger, affasninger og afrunding af forkanter, er funktionsbestemt og/eller almindeligt forekommende i branchen (spørgsmål D.3 og G.2). ABC Quadrant er under navnet X-ylo udviklet i med udgangspunkt i de patenterede samlebeslag. Reolsystemet er senere videreudviklet. Skønsmændene har i deres besvarelser anført, at samleprofilerne er et betydende og centralt element i reolernes fremtoning (spørgsmål F). De har betegnet også ABC Quadrants formsprog som minimalistisk, funktionelt og enkelt (spørgsmål D.1). Der er også til ABC Quadrant valgt almindeligt kendte og benyttede materialer, herunder MDF-plader og profiler, samt dimensioneringer, og på en række punkter er der valgt en funktionsbestemt og/eller i branchen almindeligt forekommende udformning af komponenter, herunder med hensyn til materialetykkelse, samlinger, affasninger og afrunding af forkanter. I henseende til disse forhold er valget sammenfaldende med MONTANA s (spørgsmål D.3 og G.2). Skønsmændene har udtalt, at udviklingen af X-ylo og formgivningen af ABC Quadrant kan betegnes som værende et resultat af en selvstændig og skabende indsats (spørgsmål 8 og E.1). ABC Quadrant er en naturlig videreudvikling af X-ylo til dels bestemt af markedsforholdene og ikke tilvejebragt som en efterligning af eller tilnærmelse til MON- TANA (spørgsmål 7, 10.4 og A.10). Ophavsretsloven MONTANA er et funktionsbestemt produkt skabt i et funktionalistisk formsprog, og den ophavsretlige beskyttelse er derfor begrænset til meget nærgående efterligninger. Montana Møbler har anført, at det særegne ved MONTANA er den umiddelbart genkendelige helhedsvirkning beroende på den grafiske linjeføring og lethed uden overflødige detaljer, der fremkommer i kraft af de særlige valg og sammensætningen i MONTANA, af de helt afrundede kanter på alle fronter i korpus og hylder, af den gennemgående godstykkelse (12 mm), som er ens for alle elementer, af det stringent gennemførte generationsprincip, hvor hver komponent placeres i forhold til hinanden og til stadighed tilbagetrækkes ens under hensyntagen til cirkelslaget i helrundingen på kanterne, af de glatte fronter uden pynt af nogen art, af

33 samlingen af modulerne på gering med afrundede kanter og det gennemførte industrielle præg. Højesteret lægger efter skønserklæringen, navnlig besvarelserne af spørgsmål G.1 og G.2, til grund, at de anførte særegne træk ved MONTANA i al væsentlighed hver især er funktionsbestemt og/eller almindeligt forekommende i møbelbranchen, og at det særegne ved MON- TANA som en minimalistisk, funktionel og enkel reol derfor er det samlede visuelle indtryk (helhedsvirkningen). Det fremgår bl.a. af besvarelserne i skønserklæringen, at der ikke er en betydelig grad af lighed mellem ABC Quadrant og MONTANA, når reolsystemerne ses i de fysiske opstillinger (spørgsmål 1), at ABC Quadrant fremstår i en selvstændig og fra MONTANA afvigende fremtoning (spørgsmål 4), at ABC Quadrant i sit formsprog og helhedsindtryk adskiller sig fra MONTANA på en sådan måde, at formgivningen kan betegnes som værende et resultat af en selvstændig og skabende indsats (spørgsmål 8), at det er tydeligt for en køber, at MONTANA har dobbeltsider, top/bund, mens ABC Quadrant har enkeltsider, top/bund (spørgsmål D.2), at samleprofilerne kan betragtes som et betydende og centralt element i ABC Quadrants fremtoning, og at samleprofilerne er med til at give ABC Quadrant et selvstændigt visuelt præg i forhold til MONTANA (spørgsmål F.1). Højesteret finder efter en helhedsbedømmelse baseret på skønserklæringen, bilagsmaterialet og Højesterets egen besigtigelse, at ABC Quadrant ikke i sit samlede visuelle udtryk kan anses som en meget nærgående efterligning af MONTANA. Højesteret har herved navnlig lagt vægt på de forskellige dimensioner af grundmodulerne (sider på henholdsvis ca. 78 cm og ca. 69 cm), som ifølge skønsmændenes forklaring for Sø- og Handelsretten påvirker det æstetiske indtryk, dobbeltsiderne hos MONTANA over for enkeltsiderne hos ABC Quadrant, og ABC Quadrants samlebeslag, der er synlige både forfra, fra oven og fra siden, hvilket tilsammen i tilstrækkelig grad adskiller reolsystemerne. Hertil kommer i øvrigt, at der ved en del af tilbehøret, herunder f.eks. skufferne, er betydelige forskelle mellem reolsystemerne. Der foreligger således ikke en ophavsretlig krænkelse. Markedsføringsloven Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at ABC Quadrant er slutresultatet af en længere produktudvikling, hvor den oprindelige X-ylo reol i massivt træ blev udviklet med det

34 patenterede samlebeslag i en fysisk udformning (dimensioner og former), der er identisk med ABC Quadrants bortset fra, at X-ylo havde fyldninger på lågerne. Det lægges endvidere efter skønserklæringen (navnlig besvarelsen af spørgsmål 7) til grund, at den videre udvikling fra X-ylo til ABC Quadrant hvor der anvendes lakerede MDF-plader i stedet for massivt træ, og hvor lågerne er glatte ikke er udtryk for en efterligning af MONTANA, men er en naturlig videreudvikling af X-ylo. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger en illoyal markedsfortrængning eller en snyltning på Montana Møblers udviklingsindsats eller MONTANA s renommé. Montana Møbler har heller ikke godtgjort, at der på anden måde foreligger en krænkelse efter markedsføringslovens 1. Konklusion Højesteret stadfæster herefter dommen. Sagsomkostninger Efter sagens omfang fastsættes sagsomkostningerne for Højesteret til kr. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Peter Lassen og Montana Møbler A/S solidarisk betale kr. til ABC-Reoler Aulum A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.