Den politiske beslutning om at undersøge mulighederne for andre ordninger er taget på foranledning af specialtandlæge Søren Povlsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den politiske beslutning om at undersøge mulighederne for andre ordninger er taget på foranledning af specialtandlæge Søren Povlsen."

Transkript

1 1

2 I august 2008 besluttede økonomi- og erhvervsudvalget i Struer, at Struer Kommune skulle tage initiativ til at undersøge mulighederne for etablering af et fælleskommunalt samarbejde om tandreguleringsservice i Nordvestjylland. Det blev vurderet, at der er behov for at fremtidssikre levering af tandreguleringsydelser til den kommunale tandplejes målgruppe og etablere en bæredygtig tandreguleringsordning i det nordvestjyske område. Baggrunden for initiativet var erkendelsen af de vanskeligheder, der for nuværende er med at tiltrække specialtandlæger til udkantsområder. Formålet er at etablere en ordning, der kan afhjælpe rekrutteringsproblemer, sikre størst mulig faglig kvalitet og som kan drives med styrbar økonomi. Tilbud om tandregulering til børn under 18 år er lovpligtig. De fleste større kommuner i Østdanmark løser opgaven ved kommunalt ansatte specialtandlæger i den enkelte kommune. Mange kommuner i Vestdanmark har derimod måttet løse opgaven ved at henvise patienterne til behandling hos privatpraktiserende specialtandlæger efter en stykprisordning. For nuværende har 4 af de Nordvestjyske kommuner, Skive, Lemvig, Holstebro og Struer en favorabel fastprisaftale om levering af behandlingsydelser hos specialtandlæge Søren Povlsen i Struer. Med denne ordning er kommunerne afhængige af denne ene private leverandør. Den politiske beslutning om at undersøge mulighederne for andre ordninger er taget på foranledning af specialtandlæge Søren Povlsen. Struer Kommune inviterede Thisted, Morsø, Lemvig, Skive og Holstebro Kommuner ved direktører og overtandlæger til et indledende møde for at afklare interessen for at deltage i et udredningsarbejde, hvor betydende baggrundsparametre og modeller for organisering beskrives. Thisted, Lemvig, Skive og Morsø udtrykte interesse for et eventuelt fælleskommunalt samarbejde. Overtandlægerne i Thisted, Lemvig og Struer samt specialtandlæge Søren Povlsen har forestået udredningsarbejdet. Holstebro kommune har ikke ønsket at deltage i et udredningsarbejde. Nærværende rapport er udarbejdet af Overtandlæge Henrik Vedel, Overtandlæge Marianne Blegvad, Overtandlæge Vibeke Vestergård i samarbejde med specialtandlæge Søren Povlesn

3 På et møde mellem direktører og overtandlæger samt specialtandlæge Søren Povlsen i februar 2009 blev det besluttet at iværksætte et udredningsarbejde og etablere en projektorganisation med en styregruppe på direktørniveau og en projektgruppe med tandlægefaglige deltagere. Kommissoriet for udredningsarbejdet er vedhæftet som bilag 1. De deltagende kommuner er Thisted, Morsø, Skive, Lemvig og Struer. Projektorganisation Direktør Kjeld Berthelsen er, som direktør i initiativkommunen udpeget som projektleder Styregruppe Styregruppen træffer de administrative beslutninger forud for de videre politiske beslutninger. Styregruppen består af Direktør Lars Sloth, Thisted Direktør Per Nors, Skive Direktør Jan Pedersen, Lemvig Afdelingschef Peder Hanghøj, Morsø Direktør Kjeld Berthelsen, Struer, formand for styregruppen Projektgruppe Projektgruppen udarbejder beslutningsoplæg til styregruppen. Projektgruppen består af Specialtandlæge Søren Povlsen Overtandlæge Rita Kaae, Skive Overtandlæge Henrik Vedel, Thisted Overtandlæge Marianne Blegvad, Lemvig Overtandlæge Vibeke Vestergaard, Struer Det blev besluttet, at projektgruppen skulle iværksætte et udredningsarbejde af de baggrundsfaktorer, der skønnes at have betydning for etablering en bæredygtig tandreguleringsordning. Udredningsarbejdet skal munde ud i beskrivelse af forskellige modeller for organisering af fællekommunal tandreguleringsservice. Udredningsarbejdet forventes færdigt i det tidlige efterår

4 INDHOLD Resume.5 Udredning af baggrundsfaktorer 8 Baggrundsfaktorer 1. Personaleforhold Fysiske rammer Teknisk udstyr Opgaveløsning Beskrivelse af fælleskommunale samarbejdsmodeller: interessentskab Offentlig forankret fælleskommunal samarbejdsmodel Offentlig udbudsordning Økonomi Drifts- og anlægsbudget 19 Bilag 1 Kommisorium 21 Bilag 2 Estimat af de økonomiske konsekvenser.24 4

5 RESUME I rapporten er beskrevet en række forhold, som skønnes at være af betydning for beslutning om eventuelt at indgå et fælleskommunalt samarbejde om tandreguleringsservice i Nordvestjylland. Der er problemer med at rekruttere specialtandlæger til udkantsområderne. Sundhedsstyrelsen anbefaler enheder med befolkningsunderlag på minimum indbyggere. Det har således været naturligt at arbejde med en større centerdannelse. Analysen konkluderer, at rekruttering og fastholdelse af specialtandlæger hænger sammen med attraktive vilkår. Særlig betydning har faglige udviklingsmuligheder, kollegial sparring, gode fysiske rammer, godt arbejdsmiljø, tidssvarende teknisk udstyr, god løn og gode resurser. Det skønnes, at en vis frihed fra administration og personaleledelse, foretrækkes af mange specialtandlæger. For at skabe disse rammer er det nødvendigt, at flere kommuner arbejder sammen og etablerer et fælleskommunalt tandreguleringscenter. Ved et samarbejde mellem Thisted, Morsø, Skive, Lemvig og Struer vil befolkningsunderlaget være ca borgere. Et sådant befolkningsunderlag skønnes at kunne generere attraktive vilkår. Til at servicere børn og unge i den størrelsesorden, der svarer til de kommuner, der deltager i redegørelsen, dvs. Lemvig, Skive, Thisted, Morsø og Struer, vil der være behov for et center på ca m 2. Centret skal geografisk være centralt beliggende i forhold til de deltagende kommuner. Der skal tages hensyn til adgang i gåafstand til offentlige transportmuligheder (tog og bus). Der skal være passende parkeringsforhold. Et center af denne størrelse skønnes at kunne anlægges for mill. En del af opgaveløsningen vil foregå i det centralt beliggende Tandreguleringscenter, og en del af tandreguleringsopgaverne vil kunne løses på de kommunale tandklinikker eller i privat praksis i de deltagende kommuner. Der er beskrevet 3 samarbejdsmodeller: 1. Etablering af et fælleskommunalt interessentskab, hvor der anlægges et tandreguleringscenter i fællesskab. Vedligeholdelse af bygninger og inventar overgår herefter til beliggenhedskommunen. Virksomhedens øverste myndighed er en bestyrelse bestående af de til enhver tid siddende ressortdirektører og evt. politikere i kommunerne. Overtandlægen i beliggenhedskommunen kan udpeges som ansvarlig for den daglige administrative ledelse af ordningen. Øvrige ansættelser sker i fællesskab med samarbejdskommunerne. I driftsudgifterne indgår bygningsdrift og forsyningsudgifter, samt overhead til administration og ledelse i beliggenhedskommunen. Den fælleskommunale afregning sker i forhold til de respektive kommuners antal 0-17 årige. 5

6 Denne model giver alle de deltagende kommuner en høj grad af indflydelse på virksomheden og mulighed for i fællesskab at beslutte justering af tilbuddet og resurserne. Modellen bygger på fælles ansvar og solidarisk risiko ved manglende rekruttering. Ordningen skønnes at give specialtandlægerne stor indflydelse på arbejdsvilkår, drift og samarbejde. Ved ansættelse af en faglig ledende specialtandlæge og med en passende resursetildeling, vil denne model optimere mulighederne for levering af ydelser af høj kvalitet. Den økonomiske styring er optimal. Man kunne tænke sig en variant af modellen, hvor enkelte kommuner kunne være løsere tilknyttet interessentskabet. En sådan tilknytning vil have indflydelse på takstberegningen som beskrevet i bilag Fælleskommunal samarbejdsmodel offentlig forankret i beliggenhedskommunen I denne model etableres tandreguleringscentret af beliggenhedskommunen. Ledelse og ansættelse af personale samt drift af centret varetages ligeledes af beliggenhedskommunen. Beliggenhedskommunen er driftsherre. Der indgås en samarbejdsaftale, og kommunerne deltager med resortdirektørerne og evt. politikere i et samarbejdsforum. I driftsudgifterne indgår husleje og forsyningsudgifter, samt overhead til administration og ledelse i beliggenhedskommunen. Der afregnes i forhold til de respektive kommuners antal 0-17 årige. Denne model vil kunne give de deltagende kommuner en høj grad af indflydelse på tilbuddet, herunder justering af tilbuddet og resurserne. I modellen kan indskrives fælles ansvar og solidarisk risiko ved manglende rekruttering. Der skønnes med denne model at være optimale mulighederne for levering af ydelser af høj kvalitet. Modellen vil være forbundet med økonomisk risiko for beliggenhedskommunen, der er alene om at finansiere etablering af centret. Ordningen skønnes at ville være økonomisk styrbar. 3. Offentlig udbudsordning. Entreprenørmodellen. Beliggenhedskommunen etablerer/bygger tandreguleringscentret. Centrets drift og ledelse varetages af beliggenhedskommunen. Visitationer og tandreguleringsbehandlinger foretages af specialtandlæger, der efter udbud indgår en fastprisaftale med beliggenhedskommunen. Ansættelse af hjælpepersonale, klinikassistenter og tandplejere, foretages enten af beliggenhedskommunen eller af specialtandlægerne selv. Der sælges ydelser til samarbejdskommunerne svarende til overskudskapaciteten. Der afregnes med de deltagende kommuner efter en takstmodel, der beror på de faktiske udgifter til ordningen. Der skønnes kun ringe indflydelse på virksomhedens drift og kvaliteten af ydelserne for samarbejdskommunerne. Der er risiko for lavere grad af forsyningssikkerhed for samarbejdskommunerne end for beliggenhedskommunen ved specialtandlægemangel. Det skal bemærkes, at der kan tænkes andre samarbejdsmodeller som kombinationer af ovenstående modeller. 6

7 Ved valg af samarbejdsform, som vil medføre afgivelse af kompetence fra de enkelte kommuner til fællesskabsorganet, vil kræve godkendelse af Tilsynet i h. t. Kommunestyrelseslovens 60. Det antages, at et kommunalt fællesskab ikke kan etableres som aktie- eller anpartsselskab, da de ufravigelige og detaljerede regler heri ikke er forenelige med de offentligretlige regler i den kommunale styrelseslovgivning. Den årlige driftsudgift ved model 1 og 2 for kommunerne Thisted, Morsø, Skive, Lemvig og Struer skønnes til i alt ca mill. Driftsudgifterne ved model 3 afhænger af den fastprisaftale, der evt. kan indgås med specialtandlægerne. Det anbefales, at der ved valg af model tages hensyn til, at modellen bedst muligt tilgodeser: - den største og mest ensartede indflydelse på området for alle de samarbejdende kommuner - de bedste vilkår for rekruttering - de bedste muligheder for, at der kan leveres ydelser af højeste kvalitet - høj grad af økonomisk styring 7

8 Udredning af faktorer af betydning for beslutningsgrundlaget for en samarbejdsmodel Formålet med etablering af et fælleskommunalt samarbejde omkring løsning af tandreguleringsopgaven er dels at etablere en attraktiv ordning, der vil gøre det muligt at rekruttere dygtige specialtandlæger, der leverer ydelser af høj kvalitet og dels at etablere en økonomisk rentabel ordning, hvor fordele ved stordrift udnyttes. Det vurderes, at attraktive ordninger for specialtandlæger kræver: - at der etableres så tilpas store enheder, at der kan skabes et fagligt udviklende miljø med flere specialtandlæger ansat - gode muligheder for kompetenceudvikling - gode fysiske rammer - optimalt teknisk udstyr - gerne integreret del af det øvrige tandplejetilbud til målgruppen - gerne mulighed for samarbejde med andre specialer Følgende forhold er belyst som baggrundsparametre for et eventuelt fælleskommunalt samarbejde til løsning af opgaven: 1. Personaleforhold Normeringsbehov for personale til tandreguleringsservice i den påtænkte enhed, herunder mulig ledelsesorganisering. Rekrutteringsproblematikken kvalificeres med prognoser for det fremtidige antal af specialtandlæger. Sparring og kompetenceudvikling. Beskrivelse af behov for behandlingstilbud til andre målgrupper. Mulige andre specialer tilknyttet organisationen. 2. Fysiske rammer Beskrivelse af fysiske rammer. Vurdering af bygningsmæssige behov og kvalificering af indretning. 3. Teknisk udstyr Behovet for teknisk udstyr, herunder IT, kvalificeres. 4. Opgaveløsning - central/decentral Central/decentral opgaveløsning set i relation til service og effektivitet. Beskrivelse af fælleskommunale samarbejdsmodeller 1. Fælleskommunalt interessentskab 2. Offentlig forankret fælleskommunal samarbejdsmodel 3. Offentlig udbudsordning. Entreprenør model Drifts- og anlægsbudget Skøn over drifts- og anlægsbudget. Økonomi 8

9 Baggrundsfaktorer 1. Personaleforhold Det er vanskeligt at tiltrække specialtandlæger til udkantsområderne. Der er i dag ca. 140 erhvervsaktive specialtandlæger i Danmark. 27 % af disse er i alderen år og 13 % i alderen år. Tilgangen af nye specialtandlæger er mindre end den forventede afgang og prognosen for udbud af specialtandlæger viser et svagt fald frem til Herefter stiger udbuddet af specialtandlæger frem til 2025, såfremt der årligt optages 9 specialtandlægestuderende på de to tandlægeskoler. Det vil således være absolut nødvendigt at kunne tilbyde attraktive stillinger, hvis man i udkantsområderne skal gøre sig håb om at kunne rekruttere specialtandlæger til løsning af de lovbestemte opgaver fremover. I Sundhedsstyrelsens strukturrapport fra 2004 anbefales det, at der etableres så tilpas store enheder inden for tandreguleringsområdet, at hver enhed som minimum beskæftiger 1½ og helst 2 fuldtids specialtandlæger. En sådan minimums tandreguleringsenhed vil kunne servicere et befolkningsgrundlag på personer eller svarende til ca børn. Fordelingen af hjælpekræfter i forhold til specialtandlægen anbefales at være 1:1:3, dvs. 1 specialtandlæge, 1 tandplejer og 3 klinikassistenter. Denne teamsammensætning vil jf. Sundhedsstyrelsens rapport danne grundlag for den bedst mulige resurseudnyttelse inden for tandreguleringsområdet. Nedenstående tabel viser befolkningsunderlag og antal 0-17 årige i de aktuelle samarbejdskommuner. Tabel 1. Befolkningsunderlaget i kommunerne: Kommune Befolkningsunderlag Antal 0-17 årige Lemvig Ca Ca Struer Ca Ca Skive Ca Ca Thisted Ca Ca Mors Ca Ca I alt Ca Ca Hvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2004 om teamsammensætning og personalebehov følges vil der være behov for 3 teams svarende til 3 specialtandlæger, 3 tandplejere og 9 klinikassistenter. Der er imidlertid i efteråret 2008 nedsat et nyt prognoseudvalg, der i skrivende stund arbejder med specialtandlægeområdet. Der er en forventning om, at normtallet for specialtandlæger i forhold til befolkningsunderlag/børnetal vil være under pres i forhandlingerne. Siden 2004 er der udviklet nye behandlingsmetoder og apparaturer, som dels forkorter behandlingstiden, dels muliggør en højere grad af uddelegering efter LEON-princippet (Lavest Effektive Omkostnings Niveau). Det er derfor muligt, at en fuldtidsspecialtandlæge i dag kan varetage tandreguleringen for flere børn end i Forudsætninger for rekruttering af specialtandlæger 9

10 1.1 Store enheder Anbefalingen om store enheder er begrundet i overordnede faglige betragtninger. Større enheder giver mulighed for faglig sparring, kompetenceudvikling og kalibrering. For nyuddannede specialtandlæger vil det være muligt i de større enheder at etablere mentor-ordninger med mere erfarne specialtandlæger. Store enheder vil understøtte faglighed og kvalitet i ydelserne. 1.2 Mulighed for at benytte klinikfaciliteter til behandling af andre patienter Tandreguleringsbehandlingen for patienter, der er visiteret, inden 18 år, til et tilbud om ORTO - kirurgisk behandling i regionen efter det fyldte 18. år, kunne tænkes tilbudt tandreguleringsdelen decentralt i forhold til Århus Sygehus. Der kunne arbejdes frem mod en model, hvor der enten laves aftale om behandling og økonomi mellem regionen og klinikfællesskabet, eller en model, hvor det ansatte personale lejer sig ind på klinikken og behandler regionspatienterne. 1.3 Godt arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø er en højt prioriteret værdi for medarbejdere. Til er godt arbejdsmiljø hører gode fysiske rammer med nyeste højteknologiske udstyr og et godt samarbejde med mulighed for uddelegering af opgaver til kompetent hjælpepersonale. Samarbejde, faglig sparring og socialt samvær med kolleger tilhørende samme faggruppe vil være af stor betydning. Det skønnes af betydning at være del af et større fællesskab, herunder have tæt kontakt til de almene kommunale tandlæger, der har den daglige kontakt og kendskab til målgruppen. 1.4 Faglige udfordringer og samarbejde med andre specialer Tandregulering er tæt knyttet til specialer som kæbekirurgi og protetik. Specialtandlæger vil, som de fleste andre højt specialiserede, gerne kunne udnytte deres fagkundskab bredest muligt og f.eks. have mulighed for let at komme i dialog med andre specialister, som de deler patienter med. Det er derfor vigtigt, at der skabes muligheder for, at specialtandlæger kan indgå i et tæt fagligt samarbejder med andre specialer. 1.5 God løn Specialtandlæger har gennem en årrække været en mangelvare, specielt i udkantsområderne. Som følge af denne uligevægt i udbud og efterspørgsel er der opstået et grundlag for at aflønne specialtandlæger højt. Som beskrevet ovenfor er der ingen umiddelbar udsigt til, at udbuddet af specialtandlæger øges, hvorfor en god løn fortsat vil være en vigtig parameter, hvis man skal gøre sig håb om at tiltrække specialtandlæger. 1.6 Jobmuligheder til ægtefælle/partner Det er velkendt, at højtuddannede søger job tæt på uddannelsesstedet og ofte er bundet af ægtefællens muligheder for job. Hvis yderkantområderne skal kunne rekruttere og fastholde specialtandlæger, er det vigtigt, at ægtefælle/partner og eventuelle børn kan tilbydes forhold, der er værd at flytte efter. 10

11 2. Fysiske rammer herunder placering af centret Forudsætningen for etablering af en stor enhed er ensbetydende med etablering af et centralt beliggende tandreguleringscenter, hvor hovedparten af behandlingsydelserne leveres. Placering af centret Ved placering af centret skal der tages hensyn til: - geografiske forhold, således at centret placeres nogenlunde i centrum for de deltagende kommuner - afstanden fra centret til offentlige transportmidler, tog og eller bus, skal være gå-afstand - der skal være let og ubesværet adgang for udefra kommende brugere (herunder handicappede) - mulighed for parkering for leverandører, forældre samt for taxa og lignede. - af hensyn til rekruttering af specialtandlæger bør centret ligge i et byområde, der er attraktivt boligmæssigt med smukke naturomgivelser og med gode kulturelle og uddannelsesmæssige tilbud. En tandklinik er, som enhver anden erhvervsvirksomhed, underlagt en række bestemmelser og krav, hvad angår rummenes størrelse, lofthøjde, rummenes indretning osv. Generelt ved nyindretning eller ændring af eksisterende klinikker må der tages hensyn til en række alment gældende bygningstekniske og arbejdshygiejniske bestemmelser, ligesom projektet må anmeldes til arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøkrav: - Rumventilation i alle arbejdsrum med luftskifte 5-6 gange pr. time - Evt. processug i behandlingsrum ved arbejdsplads for udrøring af materialer - Processug i sterilisation ved autoclave, smøreplads til boremaskiner, foliesvejser, affaldsbeholdere, skabe med medicin og kemikalier - Processug i tekniklokale ved arbejdsplads til akryl- og gipsarbejde - Kopimaskine og printer placeres helst i velventileret lokale, som ikke er et arbejdsrum - Omklædningsrum for personale, separat til mænd og kvinder, personaletoilet og bruserum Areal - behov til center: Der vil i alt være behov for ca m 2. Bebyggelse i 1 plan vil være at foretrække. Ved nybygning i 2 etager vil der være krav om elevator. Indretning reguleringstandklinik: Enhver tandklinik indeholder et vist antal klinikrum eller behandlingsrum samt tilhørende støtterum og personalefaciliteter : Lokalebehov: 2.1 Behandlingsenheder - klinikrum. Til hver behandlingsenhed hører en tandlæge-unit, klinikinventar, PC er for elektronisk journal og digital røntgen samt håndvaske. Der vil være behov for units i alt. Af hensyn til en rationel arbejdsgang og fleksibilitet bør alle behandlingsenheder være indrettet og udstyret ens. På en tandreguleringsklinik vil klinikkerne med fordel kunne hænge sammen i et delvist åbent landskab. Der skal indrettes en klinik separat til visitationer sammen med regionstandplejen og til evt. behandling af voksenpatienter. Der bør tillige være indrettet en særlig klinik til kirurgiske behandlinger. 11

12 Lokalestørrelse(jfr. Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer for indretning af tandklinikker) : Mindst 3,6-3,8 m i bredden og 4,3 m i dybden ( 16 m 2 ). Loftshøjde min. 2,5 m. Det mindste tilladte luftrum i et arbejdsrum er 12 m 3 pr. beskæftiget person. dvs. rumfang min. 36 m 3 svarende til 3 personer (1 tandlæge/tandplejer, 1 klinikassistent, 1 patient). Luftskifte mindst 5-6 gange/time. Lokalestørrelser hver klinik : Minimum 16 m Sterilisation. Der indrettes en sterilisation i en separat lokalitet og placeret centralt i forhold til behandlingsenhederne. Sterilisationen benyttes til rengøring af instrumenter og til affaldssortering/-opbevaring af materialer. Der er behov for arbejdsborde med vask, industri-opvaskemaskine eller microovn til forsterilisation, foliesvejser, autoclaver til sterilisation af instrumenter og boremaskiner. Lokalestørrelse(jfr. Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer for indretning af tandklinikker): Minimum 25 m Røntgenrum. På en tandreguleringsklinik er der behov for at kunne optage digitale helkæbe- røntgenoptagelser og evt. 3-dimentionel tomografiske optagelser. Optagelserne skal finde sted i et separat røntgenlokale, der er strålesikret i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Lokalestørrelse(jfr. Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer for indretning af tandklinikker): Minimum m Profylakserum. Der vil være behov for et skærmet område, hvor individuel tandbørsteinstruktion kan foregå. Lokalet indrettes med vaske, spejle og lys. Lokalet kan være en afskærmet del af venteværelset. 2.6 Samtale-mødelokale. Indretning af 1 lokale til samtale med børn/unge og deres forældre, hvor behandlings-planer kan præsenteres. Indrettes med samtalebord, PC er, reoler, skabe mm. Lokalestørrelse: Minimum 8-10 m Patienttoilet Patienttoilet skal indrettes som handicaptoilet. Dagslys ikke et krav. 2.8 Venteværelse, reception, kontor administration. Lokalets størrelse skal dække behovet for, at klinikken skal modtage børn til behandling på de unites. Rummet bruges af skolebørn, unge årige og deres forældre samt evt. voksenpatienter visse dage. Venteværelset skal kunne rumme siddeplads til min personer. I forbindelse med venteværelset indrettes reception, der anvendes til modtagelse af patienter. Receptionen er samtidig arbejdsplads for sekretær/klinikassistent til administrativt arbejde vedrørende klinikken, al patientadministration, herunder tilsætning af børn/unge, samtaler med brugere mv. Herudover har de administrative medarbejdere regnskabsopgaver, indkøb, planlægning, statistiske opgaver og de yder sekretærhjælp til ledelse og tandlæger. Behov for modtageskranke med 2 arbejdspladser, 2 PC ere, printer, reoler og skabe/kartoteksskabe. En del af opgaverne kræver mulighed for koncentration. Der skal derfor indrettes et separat kontorlokale med 2 arbejdspladser med hæve/sænkeborde, PC'ere, reoler/skabe. Lokalestørrelse: Min. ca. 60 m Kontor ledende specialtandlæge Der indrettes kontor til ledende specialtandlæge med hæve/sænkeskrivebord, PC er, reoler/skabe, konferencebord. Lokalestørrelse min. 14 m 2 12

13 2.10 Kontorer/arbejdsrum for specialtandlæger og tandplejere. Der skal indrettes 2 kontorer til specialtandlæger og tandplejere, hvor behandlingsplanlægning samt administrativt arbejde i øvrigt kan foregå. Kontorerne indrettes med hæve/sænkeborde, PC'ere, reoler/skabe Tekniklokale/Laboratorium Tekniklokalets størrelse og udstyr afhænger af, om man vælger at ansætte en laboratorieteknikker, der i givet fald skal fremstille hovedparten af det apparatur, der kræver teknikarbejde. Der er i herværende rapport taget udgangspunkt i en model, hvor der alene fremstilles registreringsmateriale og apparatur, som kan fremstilles af særligt trænede klinikassistenter/ tandplejere. Der bør være enten særskilte afsnit eller separate lokaler til gipsarbejde og akrylarbejde, der kræver udsugning. Lokalestørrelse min. 2x20 m Depotrum 2 lokaler til materialer samt opbevaring af gipsmodeller indrettes med skabs- og hyldeplads Lokalestørrelse min. 2x m Maskinrum Lokalet skal rumme kompressor (støjer meget), sugemotor (støjer noget), målertavle, ventilationsmotor mv. Skal være velventileret. Kan ideelt være placeret i kælder. Lokalestørrelse 40 m Rengøringsrum Personalefaciliteter: 2.15 Personalerum Personalerummet indrettes med spisepladser til ca. 20 personer, køkkenbord m. vask, skabe, opvaske-maskine og køleskab er minimumskrav. Lokalestørrelse: min m Omklædningsrum Der indrettes 2 separate omklædningsrum (herrer/damer) med aflåselige garderobeskabe. Der er ikke krav om dagslys. Lokalestørrelse min. 2x20 m Personaletoilet og bruserum Disse faciliteter placeres mest hensigtsmæssigt ved omklædningsrum. Dagslys er ikke et krav. Lokalestørrelse min. 8 m 2 Øvrige lokalebehov 2.18 Vaskerum. Vaskemaskine, tørretumbler Mødelokale Der skal være et lokale til møder og kurser: samarbejdsmøder, MED-møder, møder gæster mm. til minimun 25 personer. Konferenceborde, White board, projektor mm Lokalestørrelse min. 50 m 2 3. Teknisk udstyr En velfungerende tandreguleringsklinik kræver avanceret high-tech teknologi. Tandlægeunits skal være af nyeste model. Røntgenudstyret skal være digitalt. Der kræves mange avancerede maskiner til slibning, pudsning, trykning af skinner, lodning, sandblæsning osv. 13

14 IT bør udnyttes så digitale løsninger vælges, hvor det er muligt. Særlig opmærksomhed knytter sig til elektronisk journalhåndtering. Det er af afgørende betydning, at der er kompertible IT-systemer i de deltagende kommuner. Alle deltagende kommuner i denne analyse benytter samme elektronisk journal-system. Der vil være juridiske og datalovgivningsproblemer, der skal løses for at give en fælleskommunal samarbejds-model adgang til flere kommuners data. IT skal anvendes til: Administration - patientstyring - elektronisk kalender - elektronisk journal - indkøb - lagerstyring - layout til skriftlige kommunikationsmaterialer - rapporter, breve, referater - styring personale-administrationen - udvikling flere styringsværktøjer Kommunikation - intranet, internet, , sms - mellem tandplejecentret og de kommunale tandplejer i samarbejdet - Kommunedata - leverandører - Tandlægeskolerne, Regionens tandplejetilbud og Odontologisk videns- og landsdelscenter - brugere Diagnostik - digitale røntgenundersøgelser - digitale foto - cephalometri og vækstanalyser - kalibrering Styring - økonomi - analyse data - statistik for hurtig rapportering Den digitaliserede tandreguleringsklinik kræver anlægsudgifter til behandlingsenhederne, digital røntgen til hel-kæbeoptagelser og enorale optagelser, software til scanning, vækstanalyser og demonstration af behandlingsplaner mm. Alt sammen skal styres af et stort antal PC'er med skærme med høj opløsning. 4. Opgaveløsning Tandregulering er en integreret del af børne- ungdomstandplejen. Den overordnede vision for opgaveløsningen i en fælleskommunal tandreguleringsordning er: 1. at opnå størst mulig kvalitet i tandreguleringsydelserne 2. rationel og effektiv resurseudnyttelse af klinikker, hjælpepersonale og materialer 3. rekruttere de dygtigste medarbejdere 14

15 Hvis man skal efterkomme Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at der skal arbejdes i store enheder a.h.t. effektiv resurseudnyttelse (efterlevelse af LEON-princippet) og optimering af kvaliteten af ydelserne gennem mulighed for faglig sparring for fagpersonerne, skal der nødvendigvis være en vis centralisering af behandlingsydelserne. Opgaverne løses derfor fortrinsvis i det fælles tandreguleringscenter. På grund af det store geografiske område som et evt. center skulle dække, vil det være hensigtsmæssigt at en del opgaver kan løses decentralt af hensyn til den bedste service for patienterne. Der vil således være opgaver, der skal løses centralt i tandreguleringscentret, og der vil være opgaver, der hensigtsmæssigt kan løses decentralt i de kommunale tandplejer eller hos private tandlæger. For at optimere kvaliteten - søges rekruttering af fagligt førende specialtandlæger, der bl.a. tiltrækkes af vilkårene, og som kan tilbydes en god løn - den nyeste teknologi til diagnostik stilles til rådighed - det nyeste tandreguleringsapparatur, hvor effekten er videnskabeligt dokumenteret, anvendes I bekendtgørelse om kommunal tandpleje nr. 0 af 14. juni 2007 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet står der om tandregulering at: målet med ortodontisk service er at forebygge og behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psyko/sociale belastninger. Jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan man enten lade en specialtandlæge foretage systematisk visitation af alle børn i en given årgang, eller lade barnets almindelige tandlæge registrere tandstillingen og henvise børn med et skønnet behov for tandregulering, til visitation hos specialtandlæge. Specialtandlægen vurderer ved visitationen, hvorvidt en given tandstilling kan udløse et tilbud om en tandreguleringsbehandling. Der skal visiteres efter de skærpede, objektive visitationskriterier, der er beskrevet i Bekendtgørelsen fra Det skønnes af Sundhedsstyrelsen, at 25% af en årgang børn forventeligt vil være den andel, der har den største risiko for senskader, og som derfor skal tilbydes behandling. Det har i praksis vist sig vanskeligt at overholde denne reguleringsprocent. Landsgennemsnittet af børn, der tilbydes tandregulering, er 29%. Ved behov for tandreguleringsbehandling vurderes, hvornår det optimale tidspunkt for behandling vil være. Ved dette tidspunkt tages registreringsmateriale for endelig diagnostik og behandlingsplan forud for igangsætning af den egentlige behandling. Der behandles med aftageligt og/eller med fast apparatur. En større tandreguleringsbehandling varer typisk måneder. Apparaturet skal tilses og justeres ca. hver 6. uge. Det skønnes generelt, at den fagligt bedste og den økonomisk billigste behandling foretages af specialtandlæger i samarbejde med deres hjælpepersonale. 15

16 Opgaver, der skal løses centralt Når en patient er visiteret til behov for tandregulering vil den endelige afgørelse af, om en patient kan tilbydes behandling, foregå i et samarbejde med forældrene og barnets almindelige tandlæge. Den faglige vurdering af tandstillingsfejlens sværhedsgrad sammenholdes med patientens/ forældrenes interesse og forventede kooperation. Afgørelsen træffes ved en samtale i tandreguleringscentret. Til brug for diagnostik skal der i centret kunne tages kliniske fotos af tand- og kæbestillingen, og der skal kunne fremstilles studiemodeller og optages digital helkæbe røntgen. Specialtandlægen vurderer registreringsmaterialet forud for diagnostik og behandlingsplanlægning. Den endelige behandlingsplan forelægges forældrene. Påsætning af tandreguleringsapparatur, større justeringer og fjernelse af apparatur vil ved de fleste tandreguleringsbehandlinger skulle foregå centralt. Det påhviler specialtandlægerne at yde rådgivning til de decentrale klinikker, ligesom der vil være behov for lejlighedsvis undervisning af personalet. Der vil være behov for koordinationsmøder med relevant personale fra de deltagende kommunale tandplejer. På møderne drøftes faglige forhold, procedurer osv. Det vil være ønskeligt, om der i centret kan tilbydes, at særligt vanskelige operationer i forbindelse med tandregulering kan foretages af en kirurgisk specialist, tilknyttet centret. Samarbejde med Region Midtjylland. En del af de patienter, der er omfattet af tilbuddet om tandregulering, har en så alvorlig afvigelse i vækstmønstret, at der kan blive tale om, at tandreguleringsbehandlingen skal suppleres med kæbekirurgisk behandling. Det drejer sig om 1 til 2 % af patienterne. I henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse, skal regionens kæbekirurgiske afdeling inddrages i behandlingen på et tidligt tidspunkt, for at der kan gennemføres de mulige interceptive behandlinger. Dette for at sikre, at den endelige behandling bliver så lille som muligt. Tandreguleringsdelen i forbindelse med det kirurgiske indgreb foregår for de fleste patienters vedkommende på tandreguleringsklinikker i lokalområdet og er betalt af regionen. Den kæbekirurgiske afdeling i Århus har det sidste år tilbudt, at visitation og en del af behandlingsplanlægningen kan foregå decentralt. I dag foregår den orto-kirurgiske visitation på 2 decentrale beliggenheder i regionen, nemlig to private tandreguleringspraksis i hhv. Viborg og Struer. Århus Sygehus har meddelt, at de er interesseret i at fortsætte denne decentrale aktivitet fremover også i forbindelse med en eventuelt central klinik for det Nord-vestjyske område. Opgaver, der kan løses decentralt Der vil være mulighed for, at mindre tandreguleringsopgaver kan løses decentralt af de kommunale tandplejers personale eller af privatpraktiserende tandlæger. Decentralt bør der kunne foretages reparation af ødelagt apparatur, som er påsat i tandregulerings-centret. Det påhviler lokalklinikkerne, at der sker opfølgning med mundhygiejnekontroller under tandreguleringsbehandlingerne. Hjemmet kontaktes af den almindelige tandlæge ved problemer med kooperation. Visitation vil kunne foregå decentralt. 16

17 I det omfang udstyr findes på de kommunale klinikker vil der, lokalt, kunne optages registreringsmaterialer forud for evt. behandling. Børnene og de unges almindelige tandlæge foretager tandudtrækninger og mindre operationer, der måtte være påkrævet i forbindelse med tandregulering. Beskrivelse af samarbejdsmodeller 1. Etablering af et fælleskommunalt interessentskab, hvor der anlægges et tandreguleringscenter i fællesskab. Denne samarbejdsmodel bygger på etablering af et 60 interessentskab med en bestyrelse og en række vedtægter. Virksomhedens bestyrelse består af ressortdirektørerne og evt. politikere i samarbejdskommunerne, og direktøren for beliggenhedskommunen er formand. Selskabet anlægger i fællesskab et tandreguleringscenter på ca m 2. Herefter overtager beliggenhedskommunen drift og vedligeholdelse af bygning og inventar. Anlægget afskrives. Der ansættes specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter i virksomheden. Ansættelsen sker i fællesskab af kommunerne. En specialtandlæge ansættes som faglig leder af centret. Den til enhver tid siddende overtandlæge i beliggenhedskommunen kan tillægges ansvar for den daglige ledelse og administration af ordningen. Der etableres eget samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisation i virksomheden, på samme måde som øvrige samarbejdsorganer fungerer i beliggenhedskommunens øvrige institutioner. - Tandreguleringscentret er en selvstændig virksomhed i beliggenhedskommunen. - Tandreguleringscentret fremlægger årligt selvstændigt budget og regnskab. - Der udarbejdes en kontrakt mellem beliggenhedskommunen og Tandreguleringscentret. Der indgås en samarbejdsaftale/kontrakt mellem de deltagende kommuner, der bl.a. indeholder - principper for aftalen - samarbejdsrelationer - principper for afregning af forbrug - afrapportering af aktiviteter og økonomi - IT - organisering i Tandreguleringscentret skal være således, at der i centret er adgang til samarbejdskommunernes journaladministrationssystemer, ligesom samarbejdskommunerne skal have adgang til tandreguleringscentrets journaler. Der vil være behov for håndtering i forhold til persondatalovgivningen. Udgifter til husleje, forbrug, overhead til administration og ledelse af ordningen indgår i budget- og regnskabsgrundlaget. Der afregnes mellem samarbejdskommunerne i forhold til kommunernes 0-17 årige. Denne model giver alle de deltagende kommuner en høj grad af indflydelse på virksomheden og mulighed for i fællesskab at beslutte justering af tilbuddet og resurserne. Modellen bygger på fælles ansvar og solidarisk risiko ved manglende rekruttering. Ordningen skønnes at give specialtandlægerne stor indflydelse på arbejdsvilkår, drift og samarbejde. Ved ansættelse af en faglig ledende specialtandlæge og med en passende resursetildeling, vil denne model optimere mulighederne for levering af ydelser af høj kvalitet. Den økonomiske styring er optimal. 17

18 Man kunne tænke sig en variant af modellen, hvor enkelte kommuner kunne være løsere tilknyttet interessentskabet. En sådan tilknytning vil have indflydelse på takstberegningen som beskrevet i bilag Fælleskommunal samarbejdsmodel offentlig forankret i beliggenhedskommunen Der etableres en fælleskommunal samarbejdsmodel, hvor beliggenhedskommunen etablerer/ anlægger tandreguleringscentret, og afholder udgifterne til vedligeholdelse af bygninger og klinikker. Beliggenhedskommunen er driftsherre. Ledelse, budgetansvar, ansættelse af personale og daglig drift påhviler beliggenhedskommunen. Personalet indgår i den kommunale tandplejes samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisation i beliggenhedskommunen. Der indgås en samarbejdsaftale og kommunerne deltager med resortdirektørerne og evt. politikere i et samarbejdsforum. Samarbejdsaftalen mellem de involverede kommuner indeholder bl.a.: - principper for aftalen - samarbejdsrelationer - principper for afregning af forbrug - afrapportering af aktiviteter og økonomi - IT- organisering i Tandreguleringscentret, skal være således at der i centret er adgang til samarbejdskommunernes journaladministrationssystemer, ligesom samarbejdskommunerne skal have adgang til tandreguleringscentrets journaler. Der må formodes at være store problemer i forhold til persondatalovgivningen Det vil være hensigten, at der i kommunerne skabes konsensus om indhold, kvalitet og resurser i ordningen. Udgifter til husleje, forbrug, overhead til administration og ledelse af ordningen indgår i takstafregningen med samarbejdskommunerne. Der afregnes med samarbejdskommunerne i forhold til antal 0-17 årige i de pågældende kommuner. Denne model vil kunne give de deltagende kommuner en høj grad af indflydelse på tilbuddet, herunder justering af tilbuddet og resurserne. I modellen kan indskrives fælles ansvar og solidarisk risiko ved manglende rekruttering. Der skønnes med denne model at være optimale mulighederne for levering af ydelser af høj kvalitet. Modellen vil være forbundet med økonomisk risiko for beliggenhedskommunen, der er alene om at finansiere etablering af centret. Ordningen skønnes at ville være økonomisk styrbar. 3. Offentlig udbudsordning. Entreprenørmodellen. I denne model skal der, i lighed med den foregående model, anlægges et tandreguleringscenter på ca m 2 af beliggenhedskommunen. Beliggenhedskommunen er driftsherre. Ledelse, budgetansvar, og daglig drift varetages af beliggenhedskommunen. 18

19 Visitationer og tandreguleringsbehandlinger foretages af specialtandlæger, der efter udbud indgår en fastprisaftale med beliggenhedskommunen. Ansættelse af hjælpepersonale, klinikassistenter og tandplejere, foretages enten af beliggenhedskommunen eller af specialtandlægerne selv. De tandreguleringsopgaver, der skal varetages af specialtandlæger, sker efter udbud af opgaven. Der indgås, så vidt muligt, en fastprisaftale mellem et antal specialtandlæger og beliggenhedskommunen. Der sælges ydelser til samarbejdskommunerne svarende til overskudskapaciteten. Der afregnes med samarbejdskommunerne efter en takstmodel, hvor de faktiske udgifter afregnes i forhold til 0-17 årige i de pågældende kommuner. Der skønnes kun ringe indflydelse på virksomhedens drift og kvaliteten af ydelserne for samarbejdskommunerne. Der er risiko for lavere grad af forsyningssikkerhed for samarbejdskommunerne end for beliggenhedskommunen ved specialtandlægemangel. Som led i udredningsarbejdet har projektgruppen besøgt kommuner med fælleskommunale ordninger. Ballerup kommune har sammen med Furesø og Egedal kommuner etableret et fælleskommunalt 60 interessentskab (ad modem model 1.). Syddjurs kommune har i fællesskab med Norddjurs kommune etableret en samarbejdsordning med offentlig forankring i Syddjurs kommune. (ad modem model 2.). Økonomi Drifts- og anlægsbudget De årlige driftsudgifter til et center, der skal servicere ca børn og unge skønnes for model 1 og 2 at være 2009-priser i kr 2010 Lønudgifter til 3 specialtandlæger:3 tandplejere:9 klinikassistenter Driftsudgifter materialer, teknik mm Leje bygninger Administrativ overhead Intern administration Central administration IT-udgifter 150 I alt * Leje af bygninger omfatter drift af bygninger samt afskrivninger og forrentning af anlægsinvesteringen. Ved model 1 afholder kommunerne anlægsinvesteringen i fællesskab. Derved afholdes omkostningerne til forrentning og afskrivning direkte af kommunerne, mens de skal betales som en del af huslejen ved model 2. I bilag 2 er der foretaget et økonomisk estimat af ordningen for de deltagende kommuner. Driftsudgifterne ved model 3 afhænger af den fastprisaftale, der evt. kan indgås med specialtandlægerne. 19

20 Anlægsudgifterne til nybygning af et tandreguleringscenter skønnes at være ca kr pr. m 2. Anlæg af et center på ca m 2 skønnes således at koste ca mill. Såfremt egnede bygninger findes vil renovering og etablering med tandlægeudstyr, inventar og IT formentlig beløbe sig til ca mill. Dette er et meget usikkert skøn, der er helt afhængig af bygningens stand. 20

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

A F T A L E. om Odense Kommunes drift af Tandreguleringscenter Fyn for børn og unge under

A F T A L E. om Odense Kommunes drift af Tandreguleringscenter Fyn for børn og unge under A F T A L E om Odense Kommunes drift af Tandreguleringscenter Fyn for børn og unge under 18 år 1 Formål I medfør af sundhedslovens 128 hvorefter kommunalbestyrelsen tilbyder tandpleje ved offentlige eller

Læs mere

Tandreguleringsområdet i Danmark organisering nu og fremover.

Tandreguleringsområdet i Danmark organisering nu og fremover. 1 Tandreguleringsområdet i Danmark organisering nu og fremover. Med henblik på at analysere tandreguleringsområdet i Danmark, herunder organisering, rekruttering og fastholdelse af specialtandlæger, behovet

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

BALLERUP : EGEDAL : FURESØ ÅRSBERETNING 2013. Center for Tandregulering I/S

BALLERUP : EGEDAL : FURESØ ÅRSBERETNING 2013. Center for Tandregulering I/S BALLERUP : EGEDAL : FURESØ ÅRSBERETNING 2013 Center for Tandregulering I/S 3 af 10 Indledning 3 af 10 Center for Tandregulering I/S (CFT) kunne fejre 5 års fødselsdag med udgangen af 2013. Center for Tandregulering

Læs mere

Tandplejen i FMK. Tillæg til udviklingsplan for tandplejen 2008

Tandplejen i FMK. Tillæg til udviklingsplan for tandplejen 2008 Tandplejen i FMK. Tillæg til udviklingsplan for tandplejen 2008 Ca. 12.000 børn og unge 0-18 år tilknyttet. Heraf ca. 250 børn og unge i fritvalgsordning hos privat tandlæge. Ca. 250 tilknyttet omsorgstandplejen.

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

Nominering til Årets Hygiejnepris 2014

Nominering til Årets Hygiejnepris 2014 Hygiejnegruppen ved Sønderborg Kommunale Tandpleje skal have Årets Hygiejnepris 2014 for sin særlige indsats for den gode hygiejne Sønderborg Kommune igangsatte i foråret 2013 en strukturændring, hvor

Læs mere

Børne- og Ungdomstandplejen. Kapacitetsplan 2008-11

Børne- og Ungdomstandplejen. Kapacitetsplan 2008-11 Børne- og Ungdomstandplejen Kapacitetsplan 2008-11 Bilag 1 April 2007 KAPACITETSPLAN 2008-11 1. Principper for udbygning og omstrukturering af tandklinikker Indledning Ifølge Sundhedsloven af 24. juni

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Indstilling. Plan for Ny struktur og organisering af Tandplejen. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 4.

Indstilling. Plan for Ny struktur og organisering af Tandplejen. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 4. maj 2009 Plan for Ny struktur og organisering af Tandplejen 1. Resume For at børn og unge i Århus kan bevare en høj tandsundhed er det nødvendigt

Læs mere

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1.

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. januar 2012 Indledning I forbindelse med overvejelser om oprettelse af en

Læs mere

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenaa, den 28. marts 2009.

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune.

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Denne aftale indgås alene med tandlæger, der opfylder nærhedsprincippet, som besluttet af sammenlægningsudvalget

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

1/20. Aabenraa Kommune. Udbud af udførelse af børn og unge tandpleje i BUT-distrikter 2 og 3. Kravspecifikation. 27. februar 2007

1/20. Aabenraa Kommune. Udbud af udførelse af børn og unge tandpleje i BUT-distrikter 2 og 3. Kravspecifikation. 27. februar 2007 1/20 Aabenraa Kommune Udbud af udførelse af børn og unge tandpleje i BUT-distrikter 2 og 3 Kravspecifikation 27. februar 2007 2/20 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Udbudte distrikter, BUT-distrikt

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Regional specialtandpleje. - aftalegrundlag for 2011

Regional specialtandpleje. - aftalegrundlag for 2011 Regional specialtandpleje - aftalegrundlag for 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lovgrundlaget...3 3. Personkreds...4 4. Faglig bæredygtighed...5 5. Visitation...7 6. Opsøgende tandpleje...8

Læs mere

Budget 2015-2018, Prioriteringsbidrag. Budget 2015-2018. Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser

Budget 2015-2018, Prioriteringsbidrag. Budget 2015-2018. Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser Budget Nr. 551-11 2015-2018 Udvidelse af Taxhuset med to udrednings- og genoptræningspladser Forslagsstiller: Udvalg: Center: Politikområde: Administrationen Socialudvalget Social- og Handicapcentret 551

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme side 1

Forebyggelse og sundhedsfremme side 1 Forebyggelse og sundhedsfremme side 1 Indhold 4.85 Kommunal tandpleje... 2 4.88 Sundhedsfremme og forebyggelse... 5 4.89 Sundhedstjenesten... 7 5.33 Forebyggende hjemmebesøg... 9 5.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner...

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

Indkøb af elektronisk journalsystem til de kommunale tandplejer i Syddjurs og Norddjurs Kommune.

Indkøb af elektronisk journalsystem til de kommunale tandplejer i Syddjurs og Norddjurs Kommune. Indkøb af elektronisk journalsystem til de kommunale tandplejer i Syddjurs og Norddjurs Kommune. Introduktion Dette tilbudsmateriale er annonceret på Syddjurs og Norddjurs Kommunes hjemmesider samt www.udbud.dk,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Den Kommunale Tandpleje. Fælles kommunikationsstrategi. Snitflader mellem den kommunale tandpleje og Region Midt. Hvem gør hvad og hvornår?

Den Kommunale Tandpleje. Fælles kommunikationsstrategi. Snitflader mellem den kommunale tandpleje og Region Midt. Hvem gør hvad og hvornår? Fælles kommunikationsstrategi Oplæg Dorthe Arenholt Bindslev Ledende specialtandlæge Silkeborg Kommunale Tandpleje & Lektor MSK, ph.d. Afd. f. Ortodonti, Århus Tandlægeskole Snitflader mellem den kommunale

Læs mere

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Retningslinjer og vejledning December 2014 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Regionshuset Horsens Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens www.fa.rm.dk

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år.

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år. Varde Kommune Varde Kommune er beliggende i Vestjylland er og er med sin store geografiske udstrækning landets 5. største i areal. I kommunen findes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug.

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Resumé Bilaget beskriver finansieringsmodellen for varetagelse af Taleinstituttets samlede, nuværende

Læs mere

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Indholdsfortegnelse: Amtsspecialtandplejen 1 Personkreds. 3 Identifikation af personkredsen. 3 Identifikation af personer omfattet af overgangsordningen. 3 Konsultativ

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg HR Skottenborg 26 Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 8. december 2010 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 8. december 2010 til en kommune Statsforvaltningens brev af 8. december 2010 til en kommune Varde Kommune har den 24. november 2010 søgt om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende et mageskifte med Region Syddanmark

Læs mere

Rengøring Hjemtagelse og Nyt udbud

Rengøring Hjemtagelse og Nyt udbud Rengøring Hjemtagelse og Nyt udbud Stormøde Viborg Lounge den 22. oktober 2014 DAGSORDEN 1. Status 2. Overordnet tidsplan 3. Virksomhedsoverdragelse 4. Økonomi fordeling 5. Enheder, der hjemtager rengøring

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Notat. 1. Etablering af den sammenlagte hjemmepleje på én adresse

Notat. 1. Etablering af den sammenlagte hjemmepleje på én adresse Til: Kopi til: ØKU og KMB MADB og INKR BALLERUP KOMMUNE Dato: 10. juni 2015 E-mail: kcs@balk.dk Kontakt: Karsten Schrøder Sagsid: 82.25.00-P20-2-15 Notat Sammenlægning af Hjemmeplejen på Telegrafvej 4

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Samarbejdsaftale III

Samarbejdsaftale III Revideret oktober 2013 Samarbejdsaftale III mellem Viborg Kommune og Skive Kommune omhandlende Center for Kommunikation & Undervisning - CKU Siden kommunalreformen i 2007 har der været et målrettet, løsningsfokuseret

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Er der uudnyttede stordriftsfordele? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension

Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødovre Ungdomspension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6

Læs mere

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til kommunerne i Hovedstadsregionen Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Læs mere

Aftalegrundlag for regional Specialtandpleje 2015

Aftalegrundlag for regional Specialtandpleje 2015 Aftalegrundlag for regional Specialtandpleje 2015 Takstregulering 1. januar 2015 Afdeling for Regional Specialtandpleje Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Personkreds... 4

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Til skoleledelse og dagtilbudsleder. Dato: 27. januar 2015. Administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud

Til skoleledelse og dagtilbudsleder. Dato: 27. januar 2015. Administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud Til skoleledelse og dagtilbudsleder Dato: 27. januar 2015 Administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud Som bekendt har byrådet besluttet, at der som en del af Børn og Unges effektiviseringsforslag

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi

De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi Arbejdsgruppe vedr. De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi Gruppens sekretærer: Hanne Jeppesen, Region Syddanmark (Hanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk) Gitte Duelund Jensen,

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Reaktionerne fra Arbejdstilsynet er opsummeret i tabeller i afsnit 1 og der er en kort redegørelse for den enkelte reaktion i afsnit 2.

Reaktionerne fra Arbejdstilsynet er opsummeret i tabeller i afsnit 1 og der er en kort redegørelse for den enkelte reaktion i afsnit 2. Arbejdstilsynets reaktioner overfor Viborg Kommune 4. kvartal 2013 FORORD: Viborg Kommune samler løbende en række data om personaleforhold for de ansatte ved Viborg Kommune til brug for borgere, politikere,

Læs mere

Århus Kommune *!% % %+!% $ $, % + #! -./, & 0 + /+!-1,-2 * '/% /!% $$% &', (% )3 + %! +! 4 # 3 # 5 + & 7 3! #*, 0/ +% $*! 8$%!!-2 * * 9!$, / -2! +!

Århus Kommune *!% % %+!% $ $, % + #! -./, & 0 + /+!-1,-2 * '/% /!% $$% &', (% )3 + %! +! 4 # 3 # 5 + & 7 3! #*, 0/ +% $*! 8$%!!-2 * * 9!$, / -2! +! " #$% &'(% )%* * % % %+ % $ $, % + # -./, & 0 + /+-1,-2 * '/% / % $$% &', (% )3 + % + 4 # 34 3 # 5 + & 3%$ 6+ 7 3 #+ #*, + 0/ +% $* 8$%-2 * * 9$, / -2 +0 :3 + ' ;, %* (% ):/))/93 / -1 :

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Revideret 22. november 2012 Egedal Kommune Drejebog for nyt rådhus og sundhedscenter

Læs mere