PRÆSENTATION. QuitCoach kursus. Peter Dalum Lene Winther Ringgaard Per Kim Nielsen Runde: Hvem er du, hvorfra og hvad laver du?

Transkript

1 PRÆSENTATION QuitCoach kursus Undervisere: Poul Dengsøe Jensen Peter Dalum Lene Winther Ringgaard Per Kim Nielsen Runde: Hvem er du, hvorfra og hvad laver du?

2 PROGRAM 1 DAG 9.00 Introduktion 9.45 Tobaksprodukter og indhold i røgen Afhængighed og skadevirkninger Frokost Skadevirkninger og formidling Unges erfaring med rygestop xhale.dk digitalt rygestop

3 PROGRAM 2. DAG 9.00 Rygestopcirklen 9.45 Rygningens funktion og rygestopkompetencer Struktur på kurset og implementering af kurser Kort rådgivning Evaluering

4 Hvad skal instruktøren kunne? Kunne fastholde og udvikle motivation for rygestop hos unge Kunne videreformidle sundhedsbudskaberne på en måde så de unge oplever dem personligt relevante Arbejde med at øge de unges tro på at de kan holde op Afklare rygningens funktion for den enkelte Udvide unges copingrepertoire i forhold til at tackle situationer hvor der ellers ryges.

5 KURSUSMATERIALERNE

6 HJEMMESIDER

7 PROBLEMETS OMFANG Andel voksne dagligrygere i % af befolkningen Udvikling i andelen af voksne dagligrygere i Danmark. Modificeret fra Tobaksskaderådet, Gallup og PLS Rambøll. Målemetoden blev ændret lidt i 1993.

8 PROBLEMETS OMFANG 55 Dagligrygere - oversigt over unges rygevaner Drenge Piger Alle 25 15

9 PROBLEMETS OMFANG Debutalder blandt dagligrygere (MULD 2000) Debutalder Drenge Piger

10 PROBLEMETS OMFANG Erhvervsuddannelser Hhx handelsgymnasiet Htx Teknisk gymnasieum Teknisk skole Handelsskolen Gymnasiale uddannelser

11 PROBLEMETS OMFANG

12 TOBAKSPRODUKTER

13 LOVGIVNING Reklameloven Unge under 18 år Deklaration og indberetning Regulering af tobaksprodukter og produkter med nikotin? Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og levnedsmiddelstyrelsen

14 IINDHOLD I RØGEN

15 INDHOLD I RØGEN Fire hovedgrupper: Tjære Nikotin Kulilte Irritanter (f.eks. Ammoniak) I alt 4000 forskellige stoffer Mindst 40 er anerkendt kræftfremkaldende Irritation ved gasser Kemisk og fysisk påvirkning

16

17

18 VANDPIBER Spørgsmål 1 Tobakken i en vandpibe hedder frugttobak. Men er det frugt man ryger? 1) Ja, det er blade af æbler, appelsin m.m. 2) Nej, det er tobak men tilsat frugtsmag

19 VANDPIBER Spørgsmål 2 Røgen i vandpiben passerer vand inden man inhalerer, men frasorterer vandet alle de skadelige stoffer? 1) Ja 2) Nej

20 VANDPIBER Spørgsmål 3 Vandpiberygning giver mere nikotin i blodet end ved cigaretrygning? 1) Nej, der er ikke ret meget nikotin i vandpibetobakken 2) Ja, men det er kun nikotin der er mere af 3) Ja, også kulilte

21 VANDPIBER Spørgsmål 4 Må alle købe vandpibetobak? 1) Ja, alle 2) Nej, ikke børn under 10 år 3) Nej, ikke børn og unge under 18 år

22 VANDPIBER Spørgsmål 5 Kan man blive smittet med tuberkulose, hvis man bruger eget mundstykke? 1) Ja 2) Nej

23 VAREDEKLARATION Måling af indholdet i røgen Standardmetode Deklarationen på pakkerne Er der forskel på cigarettyperne? Huller i papiret Filter

24 TILSÆTNINGSSTOFFER Tilsætningsstoffer Smag Forbrænding Lim Kræftfremkaldende Afhængighedsskabende Dansk Tobaksindustri anvender 297 tilsætningsstoffer, andre lande over 500 forskellige Mildere røg Smag der passer til bl.a. Børn og unge Forskellen på mærkerne Danner eller øger dannelse af de kræftfremkaldende stoffer. Udvider luftvejene og gør indtagelsen af stoffer lettere og hurtigere.

25 AFHÆNGIGHED OG START

26 AFHÆNGIGHED OG START Lungerne skal kunne klare røgen Hoste Forgiftning Nerverne

27 AFHÆNGIGHED OG START Afhængighed af cigaretter Fysisk trang Psykisk trang Social trang Situationsbestemt trang

28 AFHÆNGIGHED OG START Fysisk trang

29 AFHÆNGIGHED OG START Nikotin Hygge og koncentration Signaler Påvirkning af hjernens belønningssystem Mæthedsfølelse Dæmper. Opfylde behov Psykisk trang Lyst Mangler nikotin hvad så?

30 AFHÆNGIGHED OG START Sammen med andre. Forældre, rollemodeller og kammerater. Regler for rygningen har betydning. Social trang

31 AFHÆNGIGHED OG START Situationer i hverdagen. Bestemte tidspunkter. Blive mindet om sin trang. Askebæger Cigaret Reklamer Film En pause

32 RYGNINGENS SKADEVIRKNINGER og FORMIDLING AF SKADEVIRKNINGERNE

33

34

35 TAL Hver 2. ryger dør af rygning.

36 TAL

37 TAL Hver 2. ryger dør af rygning. Det er op mod danskere hvert år! 30 gange så mange som der dør i trafikken. Eller svarer til at et charterfly styrter ned en gang om ugen.

38 TAL

39 TAL Hver 2. ryger dør af rygning. Det er op mod danskere hvert år! 30 gange så mange som der dør i trafikken. Eller svarer til at et charterfly styrter ned en gang om ugen. Rygere mister i gennemsnit 10 år af livet. En cigaret = 15 min eller en pakke = 5 timer

40 Din skæbne står på spil

41

42 FORMIDLING AF SKADEVIRKNINGER Fordomme: Vil ikke høre om sundhed det er kedeligt De ved alt og vil ikke skræmmes Kan ikke forholde sig til langtidskonsekvenser Vore erfaringer: Skal formidles visuelt, oplevelsesorienteret, igangsættende gøres personligt relevant Vidensbegærlige opbygge og fastholde motivation

43 Et eller andet skal man jo dø af

44 LUNGESYGDOMME Nedbrydning af lungerne Kemisk og fysisk Irritation og forsnævring af luftvejene udtrykt som hoste m.m. DNA-skader Manglende alfa-1-antitrypsin Bindevæv dannelse og ikke oprettelig

45 LUNGESYGDOMME Lungernes udvikling. Udvikling og celledeling så længe man vokser. 10 % nedsat lungefunktion 20 cigaretter i 2 år. Alder år. Reparationssystem for DNA

46 LUNGESYGDOMME Rygerlunger = KOL Nedbrydning af lungerne Giver morgenhoste, slimdannelse, åndenød og kvælning Fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark Et patientforløb Hvornår i livet?

47 LUNGESYGDOMME

48 Antal tilfælde per år LUNGESYGDOMME Lungekræft Udvikling af celle til kræftsvulst Andet Tobak Lunge Strube Læbe Mundhule Spiserør Mave Bugspytkirtel Blære Nyrebækken Nyre Livmoderhals

49 LUNGESYGDOMME

50 HJERTE-KAR-SYGDOMME Blodkredsløb sygdomme. Blodprop i hjertet. Blodprop i hjernen og hjerneblødning. Risikoen: især før 40 år, tidligere start, hvor længe og hvor meget. Nyeste viden om partikler.

51 HJERTE-KAR-SYGDOMME

52 MYTEN OM VÆGT 3-4 kg mindre end aldrig rygere. Udsættelse af aldersfedmen. Flere større studier har ikke vist nogen vægtreduktion ved rygestart hos unge. Mange tager på. Sikkert på grund af ændring af andre sundhedsvaner. Abdominal fedme hos ældre. (bil ringe). Rygestop, fedme og kost.

53 RYNKER OG FARVET HUD Øger aldringsprocessen i huden. Starter allerede i ungdommen, men bliver først synligt som voksen. Manglende ilt og næring giver bleg og grå hud

54 RYNKER OG FARVET HUD

55 SÅR OG HELLING Sår og ar bliver dobbelt så brede. Længere helingstid. Ikke kun operationsar, men alle sår og ar, f.eks. efter pirsing og tatovering. Øget risiko for betændelse.

56 KONDI Mange unge kan beskrive nedsat kondi efter start med rygning. Og omvendt efter rygestop. Kulilte CO: Blokere ilttransporten. Sætter sig 210 gange bedre på hæmoglobin.

57 KONDI 30 cigaretter = 9-10% af hæmoglobin er bundet. EPO 5-10 % bedre iltoptag. Grænseværdien 25 ppm.

58

59 HER OG NU Hud Lugt Tænder Hoste Blodtryk/puls Blodkar/hudtemperatur Heling af sår Beskadige lungevæv Lungevæv beskadiges lettere hos unge!!!!!!!!

60 PÅ LANGT SIGT Dødsfald Rygningens antal 1/3 af alle kræftdødsfald ca pr. år 9/10 af alle lungekræft ca pr. år Andre lungesygdomme ca pr. år 1/2 af blodpropper i hjertet ca pr. år Andre hjerte- og karsygdomme I alt ca pr. år ca pr. år 3/4 af alle kronisk bronkitis tilfælde ca

61 EFTER ET RYGESTOP 20 minblodtryk og puls normaliseres og blodcirkulation øges 8 timer Kulilte i blodet er halveret og konditionen forbedre 24 timer Risikoen for blodprop i hjertet mindskes 48 timer Kulilten i blodet er væk. Lugt- og smagssans bliver normal 4 uger Hoste og åndenød forsvinder. Bekæmpe infektioner 1 år Risikoen for at udvikle hjertesygdomme er halveret 5 år Risikoen for hjerte- og karsygdomme er som ikkeryger 10 år Risikoen for udvikling af lungekræft er halveret 15 år Risikoen for lungekræft er næsten som for ikkeryger

62 Profil af rygestopper Har et ønske om rygestop og tror på at det kan lykkes Oplever at rygningens skadevirkninger er personligt relevante Omgås færrest rygere og oplever opbakning til stop Er mest 'velfungerende' i forhold til systemets normer (klarer sig godt i skolen, få problemer med kriminalitet etc.) Har den største sociale og psykologiske ballast bruger ikke rygning til at håndtere psykologiske problemer

63 5 unge ryge stoppere Irina Jens Sandra Kristian Lasse 18 år 18 år 15 år 18 år 17 år 2.g Prod. skole 9. klasse Grundforløb 10. klasse Dagligryger (nu ex-ryger) Dagligryger Dagligryger Dagligryger Dagligryger 10 pr. dag pr. dag 10 pr. dag 20 pr. dag 15 pr. dag Har røget fast i fire år Har røget fast i fire år Har røget fast i tre år Har røget fast i fire år Har røget fast i ti år

64 Unges erfaringer med rygestop Jeg har forsøgt 5, 6, 7 gange rigtigt mange gange og så er der gået en 14 dage så har jeg ikke kunne holde det mere, fordi jeg er for hidsig, så der ikke er nogle, der kan omgås mig ( ) jeg plejer at skære ned på forbruget, så det ender med, at jeg ryger 1-2 om dagen og til sidst ryger jeg slet ikke, og så prøver jeg at se, hvor længe jeg kan holde det. (Sandra, 15 år) Jeg har forsøgt en gang før, men der gik tre dage eller sådan noget, så sad jeg ude i kantinen igen og røg ( ) det var meget hårdt ( ) jeg kunne mærke, at da jeg fik lov at ryge igen, at der begyndte man nærmest at ryste. ( ) man kan mærke man ikke rigtigt vil alligevel. Nogle gange føler man, at man ikke kan stoppe. Det er i hvert fald svært. (Kristian, 18 år)

65 Unges oplevelse af afhængighed Det er ikke særligt nemt når kroppen er vant til nikotin og du så lige pludselig ikke får det, så reagerer vi jo på det. Jeg er jo afhængig af cigaretter (Sandra, 15 år) Det kom lidt som en overraskelse. Min mor ryger også fast, og hun havde sagt, at man kan gå hen og blive afhængig af det, og så troede jeg, at det gjorde man først som 20 årig. Så der blev jeg sat på plads (Lasse, 17 år)

66 Fordele ved rygestop Bare økonomi det er jo helt vildt. Jeg kan godt mærke, at jeg sparer ca. 600 kr. om måneden, og det er altså mange penge, når man er på SU ( ) normalt har jeg 200 kr. i ugen, hvor jeg bruger de 150 kr. på at ryge. Så når du lige pludselig står med 200 kr. om ugen, du kan købe slik og sodavand for den slår (Lasse, 17 år) Man har en bedre kondition, når man ikke ryger ( ) der er rigtig stor forskel endda. Det gør selvfølgelig en del, at man har reddet, men jeg kan godt mærke, at siden jeg er begyndt at ryge, så kan jeg ikke løbe så langt som jeg kunne førhen. Man har alligevel så meget tjære i lungerne, at det bliver hårdt for lungerne, når man skal trække vejret. Så det er usundt sukker og slik, det er ikke det samme vel. Det er nok også en af grundene til, at jeg har haft problemer med hjertet. (Sandra, 15 år)

67 Ulemper ved rygestop Jeg er ikke så meget på Landgangsbroen med de andre tøser mere ( ) nu ryger sladderen ude på gangen og det er klart at jeg snakker ikke så meget med dem mere (Irina, 18 år) Jeg vidste bare, at jeg ville få den der det holder jo ikke (rygestoppet, PD). Der var faktisk nogle jeg først sagde det til efter 2-3 uger. Når du får det at vide så mange gange, så tænker du også, kan jeg nu også klare det. Jeg fik dumme kommentarer: nej det kan du ikke holde, nej, du får lige en smøg, kom nu med ud på rygegangen, hold nu op med den tossede snak. Og de sad og pustede røg op i hovedet af mig. Man skal virkelig være stærk for at kunne sige nej. (Irina, 18 år) Folk siger måske nok det er noget pjat, men hvis jeg er oprevet eller ked af det pga. kærestesorg el.lign., så hjælper en smøg altså. Det er som om, at nikotinen virker afslappende, og så falder man lidt ned på jorden igen. Hvis jeg er hidsig, så går jeg rundt med smøger på mig i døgnets 24 timer det gør jeg virkelig ( ) det indvirker meget på mit humør, synes jeg. (Sandra, 15 år)

68 Xhale.dk - digitalt rygestop for unge Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

69 BAGGRUND Xhale.dk blev lanceret 2004 Den primære målgruppe er unge mellem år personer har i alt tilmeldt sig (december 2008) Hver måned er der ca personer, der tilmelder sig programmet.

70 HISTORIK Version 1: ( ) SMS-beskeder hver dag den første måned. Herefter ugentlig besked i 4 uger. Alle får samme beskeder Version 2: (2007-) Daglige SMS beskeder i første måned. Herefter med et par dages interval den næste måned. Der er opfølgende beskeder op til 113 dage efter rygestoppet er påbegyndt. Interaktion: Mulighed for at sætte nye rygestopdato via SMS. Beskederne er i højere grad skræddersyede og er genereret på baggrund af brugerens handlingskompetencer, beslutningsbalance og deres motivation for et rygestop.

71 Fordele ved et digitalt rygestop De unge kan "shoppe" og bruge de elementer i Xhale.dk rygestoppet, som de finder anvendelige (f.eks. dagbog, forum eller tests) Brugerne er anonyme Der er en jævn fordeling af drenge og piger blandt de tilmeldte. Drengene er ofte svære at fange. Det virker

72 Effekt af Xhale Variable Interventionsgruppe Kontrolgruppe OR og CI 95 % Stoprate (n=166*) (n=249**) Intet ophør 91,6 % (257) 96 % 239 p=0, dages 8,4 % (37) 4 % (10) 2,2 (0,95-5,08) ophør

73

74 PROGRAM 2. DAG 9.00 Rygestopcirklen 9.45 Rygningens funktion og rygestopkompetencer Struktur på kurset og implementering af kurser Kort rådgivning Evaluering

75

76 Rygningens funktion

77

78

79 Coping - håndtering af problemer i forbindelse med rygestop Coping Måden vi mestrer, tackler, overkommer, håndterer, komme overens med, modererer og udligner problemer

80 Coping eksempel En person som oplever at blive behandlet dårligt kunne f.eks. vælge at gribe situationen ad ved at: snakke med modparten om en løsning se det humoristiske i situationen søge støtte hos venner råbe af vedkommende smække med døren acceptere at det var en ubehagelig situation ryge

81 To typer af coping Problem orienteret coping - strategier der søger at løse årsagerne til den følelsesmæssige ubalance Emotions orienteret coping - stategier der handler om at komme igennem den følelsesmæssige ubalance

82 Coping og rygning I mange tilfælde fungerer rygning som en copingstrategi i psykologisk og socialt belastede situationer I disse tilfælde skal rygestopperen lære at tackle sine problemer på en ny måde. Her er det relevant at arbejde med få udvidet det enkeltes muligheder for at håndtere sine problemer, så der er et alternativ til rygning.

83 Hvordan arbejder man med problemhåndtering/coping og unge? A. Beskriv situationerne. B. Få eleven til selv at forholde sig til situationen. C. Find alternative handlingsmønstre. D. Vælg alternative løsningsmodeller.

84 Coping i det virkelige liv

85 Coping i det virkelige liv

86 Coping i det virkelige liv

87 Coping i det virkelige liv

88

89 Opsamling Det vigtige er ikke hvilken strategi de unge vælger, men: at de tror at de vil bruge den at den passer til de betingelser de lever i at den virker for dem

90 Den gode kursusmodel - Implementering 1. Diskutere rygning i forhold til institutionens værdigrundlag skolens ansvar 2. Er rygestop kurser way to go eller skal der ske andet? 3. Tage en forpligtende beslutning forankring 4. Sikre rammerne for kurserne i skoletiden valgfag el.lign. 8 gange á 1½ time informere skolen om kurserne: formål og tidspunkt vælge egnede instruktører: profil og holdbarhed økonomi

91 Barrierer for kursus Skolen/amtet - Rammerne Eleverne - fremmøde - Motivation for rygestop - Oplevet relevans - Beslutningsbalance - Grad af self-efficacy - Indstilling til kurset/årsag til tilmelding Instruktørerne - Udføre synlig rekruttering/hele kursusprogrammet - Proces-orienteret rådgivning

92 Fremmøde og stoprate Antal rekrutterede: 66 elever Fremmøde: 41 elever (62 %) Gennemførte kurset: 26 elever (63 %) Antal som var røgfri første kursusgang: 1 elev Antal som var røgfri sidste kursusgang: 10 elever Stoprate: Ud af de fremmødte 9/41: 22 % Ud af de gennemførte 9/26: 35 % Internationale undersøgelser viser at stopraten i rygestopinterventioner hos unge efter 6 mdr. er ca. 12 % i interventionsgruppen imod 7 % i kontrolgruppen.

93 Kort rådgivning

94

95

96

97 RygestopEvents: Effekt Testet på 22 handels og SoSu-skoler Korttidseffekt: 4.8% af alle rygere i interventiontions gruppen var holdt op med at ryge umiddelbart efter interventionen imod 1.5% i kontrolgruppen (OR: % CI: 1.2;16.86 Justeret for confoundere). Desuden korttidseffekt ift. self-efficacy og intentioner om rygeophør. Ingen effekt efter 12 måneder.

98 Populært hos de unge: over 50% angiver at have modtaget materiale fra eventen. Over 30 % af dagligrygere kommer over til boden mindst én gang. 10% af alle rygerne kommer til boden mere end én gang. Nemt for skolerne Krævende - men også sjovt - for instruktørerne Giver en korttidseffekt, men skal kombineres med andre indsatser, hvis langtidseffekt skal opnås