Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Semesterbinding Afgrænsning Målgruppe.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.5 1.1. Problemfelt 5 1.2. Problemformulering..7 1.3. Semesterbinding 8 1.4. Afgrænsning..9 1.5. Målgruppe."

Transkript

1

2 Abstract This project concerns loudspeakers. How is it possible to make them more sustainable? And what are the possibilities and limitations for marketing such loudspeakers? We visited two danish manufacturers of loudspeakers to gain knowledge of the products, as well as inspiration for different solutions. To research what the problems are and how to improve upon the loudspeaker, we look at theories such as industrial ecology and the life cycle assessment. At the same time we investigate the possibilities and barriers to increase the market for sustainable loudspeakers as well as for common sustainable products by conducting a questionnaire as well as outlining the theory of sociotechnical systems. By applying these theories and methods of work, as well as outlining what a loudspeaker hioconsists of, we investigate the cases and what materials that are more sustainable to use for a loudspeaker case. We analyze bamboo as a possibility through a lifecycle assessment and what the possibilites and limitations of marketing such a product are. Finally the project outlines whether willow is an even better material for the loudspeaker cases in a sustainable context. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Semesterbinding Afgrænsning Målgruppe.9 2. Metode Casestudier Interviews Det semistrukturerede interview Telefoninterview Spørgeskemaundersøgelse Post-metodiske refleksioner Teori Livscyklusvurdering Vores brug af LCA Industriel økologi Sammenfatning Vores brug af industriel økologi Socio-tekniske systemer Multi-level perspektivet Teknologiske regimer Det socio-tekniske landskab Nicher Sammenfatning Vores brug af socio-tekniske systemer Arbejdsspørgsmål Teknisk beskrivelse LCA for hardwoodkabinet Delkonklusion for arbejdsspørgsmål

4 5. Arbejdsspørgsmål Livscyklus for bambus LCA-screening Miljøvurdering Udvinding Produktion Transport Pilekabinetter Delkonklusion for arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål Spørgeskemaundersøgelse Delkonklusion for arbejdsspørgsmål Diskussion Konklusion Litteraturliste..62 Bilag 4

5 1. Indledning Dette projekt havde i starten et andet udgangspunkt, end det reelt er endt op med. Vi har gennemgået en iterativ proces i dette projekt, og vi er løbende blevet klogere på emnet og har fået en anden indgangsvinkel gennem vores forundersøgelse. Vi har igennem hele processen haft en motivation for bæredygtighed, hvor vi i starten fokuserede på Cradle2Cradle-konceptet og havde ambitioner om at designe en højttaler ud fra dette. Derfor ville vi belyse det ud fra en Design og Konstruktion -orienteret vinkel, men gennem intern dialog og et besøg hos en lokal højttalerproducent ændredes vores fokus og valg af dimension til Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Vi var blevet mere interesserede og passionerede omkring bæredygtig produktion i et samfundsorienteret perspektiv. Vi fokuserede på bæredygtig produktion, og på hvordan man kunne bæredygtigt optimere et produkt, samt udbredelsen af dette. Valget faldt på højttalere, da det fremstod som et meget lidt bæredygtigt produkt, og derfor så vi en problemstilling der. Vi forestillede os, at en højttaler bestod af mange komponenter, og man så kunne udvælge ét af dem at fokusere på. Herefter tog projektet fart. Vi fik etableret møder med forskellige højttalerproducenter, og særligt mødet med Quali-Fi, som producerer højttalere med kabinetter af bambus, gav os indsigt i, hvilke problemstillinger sådan en virksomhed står overfor. Med dette udgangspunkt er opgavens fokus endt med at undersøge bambus, og analysere hvor bæredygtigt et materiale det er. Derudover ville vi undersøge, hvordan en bæredygtig højttalerproduktion og bæredygtige højttalere kan udbredes. 1.1 Problemfelt I disse år er bæredygtighed og bæredygtigt design ordene på manges læber og klimaproblemerne fylder mere og mere i den offentlige debat. Klimaet er især blevet en aktuel problematik efter, at IPCC for nyligt udgav deres 5. rapport. IPCC står for Intergovernmental Panel on Climate Change og deres femte og nyeste rapport om klimaforholdene udkom i Rapporten konkluderede, at i det værste scenarie ville et enormt antal dyr og planter uddø fra jorden - det værste scenarie værende det mest sandsynlige, hvis der ikke ændres fokus nu (Information). IPCC, også kendt som FN s Klimapanel, har bevist, at vi er nødt til at ændre vores levemåde radikalt for at undgå de store konsekvenser, som vi går i møde. Vi skal altså lave en bæredygtig omstilling. Men hvad er bæredygtighed, og hvornår begyndte man at drøfte problemstillingen? Begrebet bæredygtig udvikling stammer helt tilbage fra 1987 hvor FN-rapporten Our Common Future (da. vores fælles fremtid) udkom. Den er måske bedre kendt som 5

6 Brundtlandrapporten, da kommissionens formand var den daværende norske statsminister, Gro Harlem Brundtland. Rapporten definerer bæredygtig udvikling som: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Our Common Future 1987, part 1, 2.1). Begrebet kan tolkes som, at den økonomiske udvikling skal sikre bevarelse af vore naturressourcer, da naturen har værdi i sig selv og ikke kan erstattes. Begrebet er yderligere udspecificeret som havende en social, økonomisk og økologisk dimension (Stauning 2014; slide 2): Social: Lighed - inden for generationen og mellem generationer Økonomisk: Udvikling - ikke nødvendigvis vækst, men fokus på økonomisk balance Økologisk: Naturressourcer - skal bevares og beskyttes Billede 1 - samspillet mellem dimensionerne (Stauning 2014, Teknologiudvikling og bæredygtighed, side 3) Disse dimensioner og samspillet mellem dem er visualiseret i selvsamme FN-rapport (se billede 1). Rapporten og definitionen af bæredygtighed ligger til grunde for meget af den udvikling, der er sket, og stadig sker, på områder som landbrug, fiskeri, skovbrug og i industrien (Den Store Danske). Begrebet ligger samtidigt til grunde for bl.a. industriel økologi, som er en teori inspireret og udviklet på baggrund af idéen om bæredygtighed og om at efterlade sig det mindst mulige klimaaftryk. Alt dette har medført et behov for bæredygtige innovationer på alle niveauer fra industrielt design til arkitektur og videre til kunst- og tøjdesign. Nytænkning. Det handler nu om at skulle tænke designs forfra og tænke bæredygtighed ind i produktionen og implementere den tankegang helt fra starten af også i produktionen af hverdagens produkter (Kunstindustrimuseet). 6

7 Ud fra visionen om at mindske produkters klimaaftryk, har gruppen valgt at gå i dybden med et produkt, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er tænkt bæredygtighed ind i produktionen; en højttaler. En højttaler er ikke et udpræget bæredygtigt produkt. Den består af relativt få dele, men består til gengæld både af metal, plastik og/eller træ, og på nuværende tidspunkt har bæredygtighed ikke en stor rolle i produktionen af højttalere. Vi har valgt at se på højttalere, da de netop er opbygget af forskellige komponenter i forskellige materialer. Deri ser vi en god mulighed for at gå ind og se på, hvor det umiddelbart er muligt at anvende mere bæredygtige materialer. En højttaler er et relativt simpelt, men uundværligt produkt, de fleste har stående hjemme i stuerne. Vi ønsker at undersøge, om det er muligt at forbedre de materialer en højttaler består af, ud fra de bæredygtige principper vi især ser i teorien om industriel økologi. Gruppens fokus ligger på højttalerkabinettet og det er denne del, vi ønsker at undersøge og forbedre. Dette gøres, så vi kan give nogle forslag til hvordan, at man kan bruge mere bæredygtige materialer end hidtil anvendt. Vi arbejder dog med højttaleren som et luksusprodukt fremfor et hverdagsprodukt, da vi, gennem vores besøg hos forskellige virksomheder, har indtryk af, at det er svært at producere bæredygtige højttalere billigt. Vi formoder, at markedet og efterspørgslen ikke er stor nok endnu til, at der kan foregå en masseproduktion af bæredygtige produkter - men vi er interesserede i, at undersøge hvordan markedet reelt er for disse. For er det mon muligt at sælge mere bæredygtige højttalere til højttalerentusiaster? Og hvilke materialer skal der bruges før, at man kan kalde en højttaler bæredygtig? Dette projekt søger at give svar på disse spørgsmål og flere til. 1.2 Problemformulering Vi har udarbejdet følgende problemformulering til videre undersøgelse: Hvordan kan højttalere produceres mere bæredygtigt, og hvilke barrierer og muligheder er der for sådanne produkter? For at undersøge denne problemformulering, har vi fundet det relevant at udarbejde tre arbejdsspørgsmål, der skal kunne besvare vores problemformulering: 1. I hvilke dele af højttaleren er det muligt at anvende mere bæredygtige materialer? 2. Hvilke alternative materialer kan anvendes? 3. Hvilke barrierer og muligheder er der for, at en mere bæredygtig højttalerproduktion kan udbredes? 7

8 1.3 Semesterbinding På 2. semester på den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse er det obligatorisk at inddrage dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter. Derudover er der krav om at vælge én anden dimension ud af de to mulige. Vi har valgt at inddrage dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund, og i de efterfølgende afsnit vil vi redegøre for disse. Teknologiske Systemer og Artefakter er ifølge studieordningen: forankret i en teknisk videnskabelig tradition [De] trækker derfor især på teorier og begreber inden for teknisk videnskab, samt videnskabsteoretiske problemstillinger [og har] betydning for disses funktion, materialitet og livscyklus. (Humtek-studieordningen) Vi har valgt at undersøge, hvorvidt det er muligt og i så fald hvordan at man bæredygtigt kan optimere en højttaler, så der bruges færre skadelige materialer ved produktionen. Derfor er det oplagt først at undersøge, hvordan de bliver fremstillet. Vi vil altså lave en livscyklusanalyse bl.a. for at få bekræftet, at der er et problem, men især for at kunne undersøge hvor problemet er, så vi kan forsøge at forbedre det. Derudover vil vi undersøge og forklare hvordan, at en højttaler helt grundlæggende og teknisk fungerer. For at supplere TSA-dimensionen har vi valgt dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Ifølge studieordningen er denne dimension:... forankret i en humanvidenskabelig tradition og har fokus på relationer mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund [og] trækker derfor især på humanvidenskabelige teorier og begreber samt videnskabsteoretiske problemstillinger knyttet hertil, og fokuserer på metoder og værktøjer til analyse og forståelse af historiske, kulturelle, subjektive og samfundsmæs sige sammenhænge. (Humtek-studieordningen) I arbejdet med denne dimension vil vi undersøge to højttalerproducenter, vi har besøgt i Danmark og behandle den ene som case. Vi inddrager altså casestudier som metode, og vi vil derudover i behandlingen af denne case inddrage Steinar Kvales semistrukturerede interviewform i vores interview med Kurt B. Nielsen, medstifter af højttalerproducenten Quali- Fi. Ydermere vil vi inddrage Frank Geels teorier om socio-tekniske systemer, der kan belyse hvilke barrierer og muligheder der er for at udbrede sådanne produkter. 8

9 1.4 Afgrænsning Dette projekt arbejder med højttalere, da det er et produkt mange mennesker har, og som samtidig er interessant at undersøge i en bæredygtig kontekst, da det består af flere forskellige komponenter i flere forskellige materialer. I starten regnede vi højttalere som værende et hverdagsprodukt, men efter mødet med Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi blev det klart for os, at dette ikke er virkeligheden. Bæredygtighed kommer som en merpris, og hvis det skal kunne betale sig, vurderede Kurt B. Nielsen, at man var nødt til at se på dyrere højttalere. Derfor ændredes fokus til at behandle højttalere som luksusprodukter, da forbrugerne betaler enorme summer for disse - om de er bæredygtige eller ej. I starten af projektet havde vi først valgt at beskæftige os med dimensionen Design og Konstruktion, men undervejs i empiriindsamlingen besluttede vi, at en vinkel ud fra dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund ville være langt mere spændende og omfattende. I fravalget af D&K-dimensionen blev muligheden for at designe vores egen bæredygtige højttaler dermed afgrænset. Endvidere afgrænsede vi i projektet også social bæredygtighed og arbejdsmiljø selvom, dette er en spændende problematik. Dette fravalg blev foretaget, da vi måtte prioritere bæredygtighed ift. miljø og klima højest. Dette var en nødvendighed, da vi er underlagt begrænsede ressourcer i vores arbejde med dette projekt ift. bl.a. tid. Vi har ligeledes fravalgt at beskæftige os med virksomhedsøkonomi og det økonomiske aspekt indenfor produktionen af bæredygtige højttalere. Dette skyldes, at vores fokus udelukkende skulle være på bæredygtighed ift. miljø således, at omfanget af opgaven ikke blev for omfattende. 1.5 Målgruppe Vores primære målgruppe for denne opgave er højttalerproducenter, da projektet har udarbejdet en viden, der kunne være interessant for de producenter, der ønsker at undersøge mulighederne for at omstille til en mere bæredygtig produktion af højttalere. Samtidig målretter opgaven sig også til virksomheder, der forhandler eller producerer i produkter i bambus, da vores undersøgelser omkring bambus som bæredygtigt materiale kan være interessant for disse. Ud fra denne viden er det muligt for producenterne eller forhandlerne at træffe bæredygtige beslutninger omkring deres import og videre brug af materialet. Derudover målretter opgaven sig til vores akademisk ligestillede, hvis disse finder emnet interessant eller besidder viden i forvejen og ønsker at vide mere. 9

10 2. Metode Til at besvare vores problemformulering gør vi brug af følgende teorier: Livscyklusvurdering (LCA), industriel økologi og socio-tekniske systemer, samt følgende metoder: Casestudier, semistruktureret interview, telefoninterview og spørgeskemaundersøgelser. Hvordan og hvorfor vi gør brug af netop disse teorier og metoder vil blive redegjort for i dette afsnit. I forundersøgelserne til vores projekt besøgte vi et højttalerfirma for at få en grundlæggende indsigt i en højttalers opbygning. Vi bruger i projektet dette besøg til at komme frem til vores nedslag i højttalerkonstruktionen, som vi vurderer kan gøres mere bæredygtigt. Dette nedslag er kabinettet. Herefter bruger vi teorien om industriel økologi til at forbedre dette nedslag set fra et bæredygtigt perspektiv. Dette gøres ved at fokusere på nogle bæredygtige aspekter fra industriel økologi og derudfra vurdere, hvordan vi bedst kan forbedre kabinetter. I vores analyse for socio-tekniske systemer, skal det gøres klart for os, hvordan en udbredelse af en bæredygtig produktion skal bestå. Igennem en socio-teknisk forståelse gennem multi-level perspektivet (Geels), skal der gives os et svar på hvor det er relevant at udarbejde løsninger for de barriere, som vi i gennem undersøgelser, erfarer os. Ligeledes gør vi brug af casestudier. Her tager vi udgangspunkt i virksomheden Quali-Fi s højttalere, og i forbindelse med denne case indsamler vi, ved hjælp af forskellige former for interviews, empiri der gør det klart for os, hvordan kabinettet kan gøres mere bæredygtigt. De interviewformer der er brugt, er et semistruktureret interview med Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi og et telefoninterview med Peter Wibroe fra Holse&Wibroe. Disse interviews giver os de informationer, vi skal bruge til at udarbejde en livscyklusvurdering af et kabinet, som er vores nedslag i højttaleren. I alt udarbejder vi to livscyklusvurderinger; en generel LCA for kabinetter af hardwood og en LCA-screening af Quali-Fi s kabinetter, der er lavet af bambusplader. Ud fra livscyklusvurderingen af hardwoodkabinetter udtrækker vi tre fokusområder; udvinding, produktion og transport, hvilke vi går i dybden med i LCA-screeningen af Quali-Fi s bambuskabinetter. Livscyklusvurderingen af hardwood bliver præsenteret i Arbejdsspørgsmål 1 og screeningen for bambus vil forekomme i Arbejdsspørgsmål 2. Herefter bruger vi spørgeskemaundersøgelsen til at få et billede af det nuværende landskab for bæredygtig omstilling og forbrugeradfærden i markedet for luksushøjttalere. Dertil bruger vi, i kombination med metoden om spørgeskemaet, teorien om socio-tekniske systemer til at undersøge de barrierer og muligheder der er for udbredelsen af bæredygtige luksusprodukter. Vi vil altså via en kombination af de forskellige teorier, metoder, litteratur og vores indsamlede empiri besvare vores problemformulering. Nedenstående figur 1 illustrerer dette. 10

11 Figur 1 - vores projektmetode (egen produktion) 2.1 Casestudier Casestudiet blev valgt på baggrund af, at vi ønskede at udforske vores problemformulering yderligere og ligeledes indsamle relevant empiri til senere analyse og diskussion. Da casestudiet netop giver et godt grundlag for forståelsen af den indsamlede empiri, vurderede vi, at det var relevant at bruge i vores projekt. Dertil ville den indsamlede data fra casestudierne give os mulighed for at opdage nye nuancer og aspekter ved problemformuleringen og gøre os opmærksomme på problemer, som vi måske ikke var bekendt med før (Ramian 2012;25). Casestudiet som metode kan beskrives med følgende citat: Casestudiet er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i dets naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der case for case kan anvendes i en bevisførelse. (Ramian 2012;16). Som den danske psykolog og forfatter til Casestudiet i praksis, Knud Ramian, forklarer i citatet, så bruges de forskellige oplysninger og datakilder fra casestudierne til senere analyse. Dette kaldes triangulering, hvilket er når forskellige kilder viser det samme og derved understøtter de analyser og konklusioner, der laves senere (Ramian 2012;19). Vi søgte derfor en række informationer fra de virksomheder, vi benytter som cases (se tabel 1), som vi senere kunne bruge i analyserne. Gennem brugen af de forskellige virksomheder stræbte vi efter, at vores undersøgelser blev bredere - og vores konklusion dermed skarpere og mere nuanceret. Hvis vi 11

12 kun havde haft én virksomhed i vores case, så ville vores analyser og konklusion være på et for tyndt grundlag og muligvis ensidige (Ramian 2012;19). Den case vi arbejder med indkluderer tre virksomheder, som alle har noget med hinanden at gøre, og som alle bidrager med hver deres til produktionen af nogle bestemte højttalere. I nedenstående tabel 1 illustreres de tre virksomheder i et skema, der skal udrede hvorfor, at vi netop bruger disse cases, og hvad vi bruger dem til. Virksomhed Hvad er det for en slags virksomhed? Hvorfor er de inkluderet i vores case? Hvad bruger vi dem til? Quali-Fi i Egtved Nichehøjttalerproduc ent der producerer højttalere efter en idé om bæredygtighed og lokal produktion. Fordi de er en højttalerproducent der har fokus på bæredygtighed i produktionen af deres produkter. Til at give os information om bambus og virksomhedens værdier indenfor produktionen af højttalere samt forståelse for markedet. Kirkegaard Design i Billund Tømrer- og snedkervirksomhed der producerer råkabinetterne til Quali-Fi. Fordi de har erfaring i at arbejde med bambus til kabinetter. Til at få viden omkring Quali-Fi s højttalere og indblik i produktionen fra en anden vinkel. Derudover også til at se den rå produktion af kabinetterne, som er vores fokuspunkt. Holse & Wibroe i Greve Bambusimportør der importerer bambus fra Kina til Danmark. Tabel 1 - vores case (egen produktion) Fordi de er Danmarks førende bambusimportør. Til at give os informationer omkring bambus, produktionen af den og transporten, da vi skal bruge den i analysen, hvor vi laver en LCAscreening. 12

13 For at redegøre for vores proces, så besøgte vi først System Audio (se tabel 2), en højttalerproducent i Roskilde, som vi på daværende tidspunkt besøgte med intentionen om, at vi selv ville udvikle en bæredygtig højttaler. System Audio er ikke en del af vores case, men er en informant, der har en viden omkring, hvordan en højttaler er opbygget. Denne informant skulle give os information omkring det rent tekniske aspekt ved en højttaler og samtidig give et indblik i virksomheden, der bygger dem. Projektet var stadig på et undersøgende stadie, og vi havde mange problemstillinger i luften, som vi var interesserede i at undersøge. System Audio hjalp os med at indsnævre vores problemstilling til kun at omhandle højttalerens kabinet, da det var dér, at vi, indenfor projektets rammer, ville kunne gøre en forskel ift. bæredygtigheden, da dette ikke var System Audios fokus. Virksomhed Hvad er det for en slags virksomhed? Hvorfor dem som informant? Hvad bruger vi dem til? System Audio i Roskilde Højttalerproducent Tabel 2 - vores informant (egen produktion) Fordi de havde mulighed for at vise os deres højttalere og give os en teknisk forklaring af en højttaler og monteringen af den. Til at forstå den tekniske opbygning af en højttaler, så vi har en basisviden omkring det produkt, som vores opgave handler om. Dertil en hjælp til indsnævring af vores problemstilling og information omkring andre kabinetmaterialer (hardwood). Efter vores besøg hos System Audio, tog vi kontakt til Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi, en højttalerproducent i Egtved nær Vejle. Denne virksomhed udgør en del af vores case sammen med de resterende virksomheder fra tabel 1. Quali-Fi prioriterer lokal produktion og bæredygtighed højt og kunne derved give os en anden vinkel på produktionen af højttalere end System Audio kunne. Under denne case var gruppen nået meget længere i udformningen af vores problemstilling, og vi gik derfor til casen med en anden vinkel end hos informanten. Her ønskede vi at få en viden om virksomhedens beslutninger omkring produktion og forbrugermarkedet for disse bæredygtige produkter. 13

14 Udover Quali-Fi inkluderede vi også Kirkegaard Design i vores case, en tømrer- og snedkervirksomhed fra Billund. Samtalen og rundvisningen ved Kirkegaard Design havde vi fået arrangeret efter vores indsamling af information hos Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi, da de er samarbejdspartnere og derfor kunne bidrage med viden omkring det samme produkt, nemlig højttalerne - men fra en anden vinkel. Hos Kirkegaard Design fik vi information om den bambus, som bruges til højttalerkabinettet, og vi fik også at se, hvordan de skar pladerne ud, og hvordan maskinerne arbejdede. Ligeledes fik vi information omkring, hvor de får bambussen fra, hvilket bliver forhandlet fra Keflico i Støvring. Dog var det ikke alle oplysninger om bambussen, limen og transporten som vi kunne få svar på hos Kirkegaard Design, og derfor tog vi efterfølgende kontakt til Holse&Wibroe, en bambusleverandør fra Greve, der leverer bambus til Keflico. Her var målet at få svar på de spørgsmål omkring bambussen, bearbejdningen af den og transporten, som vi ikke fik svar på i Billund. Dette lykkedes, og vi vurderede, at vi nu havde de oplysninger, som vi havde fundet vigtige ift. udarbejdelsen af vores analyser og en senere konklusion. 2.2 Interviews Vi har i vores projekt gjort brug af to forskellige kvalitative interviewmetoder; det semistrukturerede interview og telefoninterview. Ligeledes har vi gjort brug af en mere kvantitativ metode; spørgeskemaundersøgelser. Brugen af både kvalitative og kvantitative metoder er naturlig i en projektproces, da de indledende undersøgelser ofte er kvalitative og de senere undersøgelser er kvantitative, da kvantitative metoder giver mulighed for at indsamle en stor mængde data (Kvale 1994;77). Både den kvalitative og den kvantitative data skal bruges i analysen, men vi brugte det semistrukturerede interview og telefoninterviewet som de indledende kvalitative metoder, da det var under disse interviews, at vi fik en masse viden om bl.a. højttalere, kabinetter og bambus. Det semi-strukturerede interview blev altså valgt på baggrund af, at vi ønskede at få en viden omkring Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi s erfaringer med bambuskabinetter og dertil også ønskede at forstå hans motiv som højttalerproducent, hvilket kan opnås med det semi-strukturerede interview (Kvale 1994;78). Telefoninterviewet valgte vi, da det ikke var muligt at mødes med Peter Wibroe fra Holse&Wibroe og ligeledes, da vi kun ønskede svar på nogle opklarende spørgsmål omkring materialer, transport og produktion (se evt. Casestudier ). Spørgeskemaundersøgelsen brugte vi som metode for at undersøge højttalerentusiasters forbrugeradfærd og det generelle marked for dyre højttalere. Er folk interesserede i bæredygtighed? Den kvantitative metode vil her kunne bidrage med data, som det er muligt at generalisere ud fra (Undervisningsministeriet). 14

15 2.2.1 Det semistrukturerede interview Et semi-struktureret interview er en kvalitativ og struktureret interviewform med et bestemt formål, der foregår som en samtale mellem forskeren (intervieweren) og subjektet (den interviewede) (Kvale 1994;19). Interviewet følger en forudbestemt plan lavet af intervieweren. Denne plan, eller interviewguide, indeholder nogle overordnede emner eller nogle detaljerede spørgsmål lavet specifikt til subjektet, som intervieweren skal følge under interviewet. Samtidig giver metodens løse form mulighed for, at intervieweren kan udtrække mere viden fra subjektet end måske først antaget. Dette bliver muligt, hvis intervieweren vælger at spørge yderligere ind til de drejninger, som samtalen kan tage sig. Det er derfor vigtigt, at kunne komme med opfølgende spørgsmål, så alle emnerne i interviewguiden bliver besvaret tilfredsstillende (Socialstyrelsen). Ligeledes er objektivitet vigtigt, når der gennemføres et interview. Det må ikke være interviewerens målsætning at byde ind med egne opfattelser eller meninger, da det kvalitative interview udelukkende har til formål at afdække subjektets erfaringer indenfor det undersøgte emne (Kvale 1994;35). Spørgsmålene i interviewguiden skal følge det emne, der interviewes i rent tematisk, sådan at svarene bl.a. kan forholdes til den senere analyse. Det er op til intervieweren selv, hvor løst eller strengt interviewguiden følges. Den strenge form vil dog gøre det lettere at analysere interviewets indhold senere (Kvale 1994;134). Jo flere subjekter der interviewes, jo stærkere bliver argumenterne og vidensgrundlaget for interviewerens senere analyse og konklusion (Socialstyrelsen). Navn Virksomhed Formål med interview Kurt B. Nielsen (personligt interview) Quali-Fi At få viden om virksomhedens beslutninger omkring produktionen af højttalerkabinetter lavet af bambus og forbrugermarkedet for deres bæredygtige produkter. Peter Wibroe (telefonisk interview) Holse&Wibroe Tabel 3 - interviewpersoner (egen produktion) At få svar på vores spørgsmål omkring udvinding og bearbejdningen og transporten af bambus (import). 15

16 Den første person vi interviewede var Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi (se tabel 3). Indledningsvis havde vi besøgt System Audio i Roskilde (se evt. Casestudier ), og dette besøg havde hjulpet os til at indsnævre vores problemstilling. Vi undersøgte derefter de danske højttalerproducenter i håb om at finde nogle, der prioriterede bæredygtighed højt. Her fandt vi Quali-Fi, som vi tog kontakt til og senere arrangerede et interview med i Vejle. Interviewet med Kurt havde til formål at give os information omkring Quali-Fi s tanker bag deres højttalere. Da Kurt er den ene af to ejere af Quali-Fi, ville han derfor kunne give os detaljeret information omkring deres valg af materialer og begrundelser herfor - og ligeledes tanker bag produkterne, kvaliteten, deres forhandlere og kundekreds. Da det altid er en god idé at lade subjektet vælge det sted, hvor interviewet skal foregå (Socialstyrelsen), lod vi Kurt vælge hvor, vi skulle mødes med ham. Quali-Fi har egentligt adresse i Egtved, men han foreslog, at vi foretog interviewet i Green Tech Center A/S i Vejle, hvor virksomheden tilsyneladende har adgang til mødefaciliteter. På den måde bliver subjektet heller ikke utrygt af fremmede omgivelser og kan derved slappe af i et miljø, som er bekendt, og hvor der ikke er nogen forstyrrelser fra kollegaer eller nabokontorer (Socialstyrelsen). Vi ønskede at få alle detaljer med, så interviewet med Kurt blev lydoptaget og ligeledes blev de væsentligste ting noteret, så alle udsagn senere kunne dokumenteres og bruges i analysen. Da vi var fire interviewere, var det derfor muligt at lade én stå for noterne sådan, at det ikke blev et distraherende element for hverken skribenten eller subjektet så længe, at resten af gruppen holdt fokus på samtalen og kunne holde interviewet kørende med opfølgende spørgsmål. Optagelsen af interviewet blev senere transskriberet ord for ord således, at alle udsagn kunne dokumenteres og forstås korrekt i sammenhæng med resten af interviewet. Interviewet forløb som en naturlig samtale styret af vores interviewguide og af vores opfølgende spørgsmål. Kurt B. Nielsen fortalte løs, og flere af vores spørgsmål blev besvaret på én gang, så vi gik derfra med store mængder information, hvilket var til stor gavn for videre analyse Telefoninterview Et telefoninterview er et interview ført telefonisk, hvor intervieweren enten kan følge et spørgeskema og derved få kvantitative svar, eller hvor han kan følge nogle opridsede emner med dertilhørende spørgsmål ligesom i det kvalitative interview (Socialstyrelsen). Vi lavede interviewet som et kvalitativt interview, da vi ikke ringede til mange og spurgte om det samme, men kun ringede til én, Peter Wibroe (tabel 3), da vi manglede information om den bambus, som Quali-Fi bruger, produktionen af den og transporten. Selvom et telefoninterview er mere overfladisk end et personligt interview, så vurderede vi det telefoniske interview som fyldestgørende i denne situation. Disse informationer kunne godt gives uden at mødes personligt og skulle blot give os svar på nogle opklarende spørgsmål, som vi lå inde med efter besøget hos Quali-Fi. Vi valgte at snakke med Peter Wibroe, da han er indkøbs- og produktchef i Holse&Wibroe og derfor besidder en masse viden om den bambus de importerer. 16

17 2.3 Spørgeskemaundersøgelse En spørgeskemaundersøgelse er et kvantitativt værktøj til dataindsamling som bruges, når der skal indsamles viden omkring en bestemt problemstilling, og der er begrænsede ressourcer at gøre det med (Undervisningsministeriet). I vores tilfælde ønskede vi viden omkring højttalerentusiasters adfærd som forbrugere og ligeledes viden om markedet for bæredygtige højttalere. Denne viden skulle hjælpe os i vores analyse (se evt. Arbejdsspørgsmål 3 ). Vi ønskede at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse til sidst i projektet, da brugen af indledende casestudier gør det tydeligt, hvad der skal undersøges i spørgeskemaundersøgelsen (Ramian 2012;32). Når vi siger, at vi gerne vil undersøge forbrugeradfærd og højttalermarkedet, så er det grundet, at vi i vores analyse ønsker, at analysere hvilke barrierer og muligheder der er for, at en bæredygtig højttalerproduktion kan udbredes. For at kunne besvare det spørgsmål, måtte vi bl.a. have en generel viden omkring, hvad vores målgruppe, højttalerentusiaster, værdsætter højest; pris, kvalitet, mærke, bæredygtighed eller æstetik. Ligeledes ønskede vi at få viden omkring højttalerentusiasternes vilje til at bruge flere penge på en bæredygtig højttaler eller deres tilbøjelighed til at vælge en bæredygtig højttaler, hvis denne har et miljøcertifikat. Se bilag 1 for det fulde spørgeskema. Vi ønskede derudover viden om deres generelle elektronikpræferencer. Vi inddrog også to kvalitative spørgsmål, hvor vi bad respondenterne om at beskrive deres interesse i bæredygtige højttalere. Inden udsendelsen af spørgeskemaet, tog vi os god tid til at udarbejde spørgsmålene, så de var lette at forstå for respondenterne, og så svarene ville give os den viden, vi søgte. Hvis spørgsmålene i en undersøgelse bliver misforstået, kan dataet ikke bruges, og det ville vi gerne undgå (Undervisningsministeriet). Det færdige spørgeskema blev udelukkende sendt ud til lukkede fora for højttalerentusiaster på Facebook: Rigtig Hifi Lyd Og Kun Stereo lyd, HI-FI Danmark - Debat om grej & god lyd og HiFi Forum Sverige. Denne målgruppe blev valgt ud fra, at vi kun ønskede svar fra respondenter, der virkelig går op i højttalere og bruger en del penge på dem. Vi lavede derfor en frasorteringsmekanisme allerførst i spørgeskemaet (se bilag 1), så de respondenter der ikke havde brugt mere end kr. på et højttalersystem blev sorteret fra med det samme. Dette blev gjort på baggrund af, at (bæredygtige) højttalere er luksusprodukter, og derfor ville svar fra folk udenfor målgruppen blot forstyrre vores dataindsamling. 2.4 Post-metodiske refleksioner Før vi besluttede at udarbejde et spørgeskema, havde vi planlagt at foretage en voxpopundersøgelse. Vi havde forestillet os, at stille os op foran en high-end højttalerbutik og spørge folk, der gik ind og ud af butikken om deres forhold til bæredygtighed, om de tænker på bæredygtighed, når de køber højttalere, og om hvad der kunne få dem til i højere grad at 17

18 medtænke bæredygtighed. Vi vurderede dog, at det ville ende med at tage for lang tid ift. et spørgeskema, som ville kunne give os mere konkrete data, samt nå ud til flere mennesker. Under selve udarbejdelsen af spørgeskemaet havde vi løbende en række diskussioner; bl.a. hvor højt grænsen på det første spørgsmål, Har du brugt over kr. på et højttalersystem?, skulle ligge. Spørgsmålet var til for kun at have svar fra reelle entusiaster. Vi endte på kr., men reelt kunne det tal nok godt være sat højere. Dette ville have givet færre svar, men i endnu højere grad ladet os fokusere på de reelle entusiaster. Det gik ligeledes op for os undervejs, at nogle af vores formuleringer var upræcise. Eksempelvis kunne folk prioritere kvalitet ift. deres højttaler, men vi havde ikke defineret præcist, hvad kvalitet indebar. Var det lyd? Byggekvalitet? Ud fra vores svar kan vi dog se, at respondenterne automatisk har antaget, at det var lyd, så der opstod ingen større misforståelser undervejs. I spørgeskemaet fik vi ligeledes en del spørgsmål vedrørende bæredygtigheden. Respondenterne var ikke klar over, hvad bæredygtighed i en højttalersammenhæng indebar, da vi ikke har defineret det i spørgeskemaet. Det burde vi have gjort, da vi direkte spørger respondenterne om deres forhold til bæredygtige højttalere. Vi har fået en række gode, kvalitative svar, men vi kunne have fået langt flere, hvis vi havde gjort det klart, hvad bæredygtighed indebar. Derudover kunne vi have inddraget et spørgsmål som: Hvad kunne få dig til at købe bæredygtige højttalere? Et spørgsmål som dette kunne måske have givet en række interessante svar fra højttalerentusiasterne omkring, hvad de selv tror ville gøre bæredygtighed mere interessant, og hvordan man kunne få dem til at vælge sådanne produkter. Til sidst havde det være spændende at prøve at opstille en typisk profil på højttalerentusiasten. Vi har indsamlet en del persondata, og med mere tid kunne det være, at der dannede sig nogle tydelige og interessante mønstre. Her kunne der eksempelvis danne sig to typer. Ved spørgsmålet om økologi er det fx tydeligt, at halvdelen går op i det, og den anden halvdel ikke gør. Kunne der mon have været en sammenhæng mellem dette og deres villighed til at prioritere bæredygtighed i en højttaler? 18

19 3. Teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for koncepterne livscyklusvurdering og industriel økologi, samt socio-tekniske systemer og regimer. Det er disse teorier, der er en del af vores metode, og som vil give os den nødvendige viden for at kunne undersøge og besvare problemstillingen. 3.1 Livscyklusvurdering Livscyklusvurdering (eng. Life Cycle Assessment) er et koncept, der bruges til at vurdere et produkts bidrag til miljøbelastningen (Weidema et al 1993;5). I en livscyklusvurdering, en LCA, vurderes alle de miljømæssige aspekter, som er forbundet med det produkt, man har valgt at analysere og gå i dybden med (Klöpffer 1997). Det giver mulighed for at se på et produkt i et helhedsorienteret perspektiv. Det er altså en form for miljøvurdering, hvor man går ind og kigger på alle faser i et produkts livscyklus helt fra udvinding af råmaterialerne, som produkterne er lavet af, til bortskaffelsen. Herved fås et overblik over produktkæden fra vugge til grav (Climateminds). En livscyklusvurdering er et miljøorienteret værktøj, og der fokuseres udelukkende på miljøaspekter i en sådan vurdering. Dette gør, at LCA kan ses som en meget smalt fokuseret teori, da man ikke vurderer og analyserer aspekter som økonomi, arbejdsforhold, etik, marked, æstetik m.fl. (Riisgaard 2002). Når vi skriver, at LCA er et miljøorienteret værktøj er det fordi, man undersøger alle de ting, der har en betydning for miljøet - positivt såvel som negativt. Dette kan give et indblik i fx produktets bidrag til drivhuseffekten, forureningseffekter, energiforbrug, affaldsgenerering og ressourceforbrug. Det gælder altså om at samle oplysninger om alle de væsentlige in- og outputs for hver enkel fase i livscyklussen for det undersøgte produkt (Green Network 2003;12). I tabel 4 ses, hvilke faktorer der typisk regnes med som in- og output. Input Råvarer Hjælpestoffer Energi Transport km. Output Produkter Emissioner til luft og spildevand Affald Etc. Tabel 4 - input og output (Green Network 2003;12) 19

20 Et eksempel på et input/output i forbindelse med fx skovbrug kan være, at man som input sprøjter området ved træerne med pesticider for at undgå ukrudt, svampe eller andet i træerne. I den forbindelse kunne output være emissioner i form af giftstoffer fra pesticiderne, der kunne trænge ned i grundvandet. En livscyklusvurdering kan med fordel bruges i udviklingsfasen af et produkt, hvis man vil sikre sig det mest miljøvenlige produkt. På denne måde kan man forudse og forebygge eventuelle miljøproblemer (Miljøstyrelsen 1992;12). Herved kan man også undgå, at skulle løse problemerne retrospektivt og vælge de rette materialer og processer fra start af. Dette er både til fordel for miljø og virksomhed - såfremt virksomheden lægger vægt på, at deres produkter skal være miljøvenlige. LCA bruges også med henblik på at sammenligne eksisterende materialer eller produkter (Miljøstyrelsen 1992;12). Figur 2 - LCAens fire faser (egen produktion) En LCA-analyse er typisk delt op i fire faser (se figur 2) (LCA-center b): Udvindingsfasen - i denne fase belyses udvindingen af råmaterialerne, der indgår i det produkt, som analyseres. Her udvindes råstofferne fra naturen. Det kan fx være skovbrug, hvor træet dyrkes og høstes. Produktionsfasen - her bliver råmaterialerne udformet til endelige produkter. Der kan være mange forskellige led og delprocesser i denne fase. Eksempler på aktiviteter i produktionen kan fx være udskæring, montage, slibning og pakning. Brugsfasen - denne fase handler om selve brugen af produktet - altså anvendelsen hos slutbrugeren (Climateminds). I denne fase kan der ligeledes foregå flere aktiviteter såsom fx vedligeholdelse og rengøring. Bortskaffelsesfasen - alle produkter har en levetid og går måske i stykker, bliver slidt op eller går hen og bliver umoderne og erstattes med nogle nye. Når et produkt er udtjent, skal det som 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Produktudvikling og miljø Livscyklusvurdering

Produktudvikling og miljø Livscyklusvurdering Produktudvikling og miljø Livscyklusvurdering Produktet som du undersøger: Analyse af indhold Trin Råmaterialer: Hvert råmateriale i produktet har sin egen livscyklus i form af udvinding over forbrug til

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde

Læs mere

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Carbon Footprint en strategisk faktor for danske virksomheder, men hvordan?

Carbon Footprint en strategisk faktor for danske virksomheder, men hvordan? >>> KONFERENCE - 8. OKTOBER - Pyramiden, DI H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 Kbh. V. KL. 09:30-15:30 - DEADLINE tilmelding 1. oktober PROGRAM >>> TILMELDING >>> DEADLINE >>> Undgå at spilde kostbare ressourcer

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Projektbeskrivelse Informations Teknologi

Projektbeskrivelse Informations Teknologi Projektbeskrivelse Informations Teknologi Upload og indeksering af elev og -projektopgaver i skolemiljøet Indledning: Som nystartet på et gymnasium kan omvæltningen fra elev til påbegyndende studerende

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ISO Environmental

ISO Environmental ISO-14001 Environmental Management System Bedlinen: 7004 Chopin Q-500 Col.: 506 Gold indholdsfortegnelse ukontents Miljøpolitik 5 Beirholms Højtydende Tekstiler 7 3 Tablecloth: 6003 Stockholm Q-503 Col.:

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere