Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Semesterbinding Afgrænsning Målgruppe.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.5 1.1. Problemfelt 5 1.2. Problemformulering..7 1.3. Semesterbinding 8 1.4. Afgrænsning..9 1.5. Målgruppe."

Transkript

1

2 Abstract This project concerns loudspeakers. How is it possible to make them more sustainable? And what are the possibilities and limitations for marketing such loudspeakers? We visited two danish manufacturers of loudspeakers to gain knowledge of the products, as well as inspiration for different solutions. To research what the problems are and how to improve upon the loudspeaker, we look at theories such as industrial ecology and the life cycle assessment. At the same time we investigate the possibilities and barriers to increase the market for sustainable loudspeakers as well as for common sustainable products by conducting a questionnaire as well as outlining the theory of sociotechnical systems. By applying these theories and methods of work, as well as outlining what a loudspeaker hioconsists of, we investigate the cases and what materials that are more sustainable to use for a loudspeaker case. We analyze bamboo as a possibility through a lifecycle assessment and what the possibilites and limitations of marketing such a product are. Finally the project outlines whether willow is an even better material for the loudspeaker cases in a sustainable context. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Semesterbinding Afgrænsning Målgruppe.9 2. Metode Casestudier Interviews Det semistrukturerede interview Telefoninterview Spørgeskemaundersøgelse Post-metodiske refleksioner Teori Livscyklusvurdering Vores brug af LCA Industriel økologi Sammenfatning Vores brug af industriel økologi Socio-tekniske systemer Multi-level perspektivet Teknologiske regimer Det socio-tekniske landskab Nicher Sammenfatning Vores brug af socio-tekniske systemer Arbejdsspørgsmål Teknisk beskrivelse LCA for hardwoodkabinet Delkonklusion for arbejdsspørgsmål

4 5. Arbejdsspørgsmål Livscyklus for bambus LCA-screening Miljøvurdering Udvinding Produktion Transport Pilekabinetter Delkonklusion for arbejdsspørgsmål Arbejdsspørgsmål Spørgeskemaundersøgelse Delkonklusion for arbejdsspørgsmål Diskussion Konklusion Litteraturliste..62 Bilag 4

5 1. Indledning Dette projekt havde i starten et andet udgangspunkt, end det reelt er endt op med. Vi har gennemgået en iterativ proces i dette projekt, og vi er løbende blevet klogere på emnet og har fået en anden indgangsvinkel gennem vores forundersøgelse. Vi har igennem hele processen haft en motivation for bæredygtighed, hvor vi i starten fokuserede på Cradle2Cradle-konceptet og havde ambitioner om at designe en højttaler ud fra dette. Derfor ville vi belyse det ud fra en Design og Konstruktion -orienteret vinkel, men gennem intern dialog og et besøg hos en lokal højttalerproducent ændredes vores fokus og valg af dimension til Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Vi var blevet mere interesserede og passionerede omkring bæredygtig produktion i et samfundsorienteret perspektiv. Vi fokuserede på bæredygtig produktion, og på hvordan man kunne bæredygtigt optimere et produkt, samt udbredelsen af dette. Valget faldt på højttalere, da det fremstod som et meget lidt bæredygtigt produkt, og derfor så vi en problemstilling der. Vi forestillede os, at en højttaler bestod af mange komponenter, og man så kunne udvælge ét af dem at fokusere på. Herefter tog projektet fart. Vi fik etableret møder med forskellige højttalerproducenter, og særligt mødet med Quali-Fi, som producerer højttalere med kabinetter af bambus, gav os indsigt i, hvilke problemstillinger sådan en virksomhed står overfor. Med dette udgangspunkt er opgavens fokus endt med at undersøge bambus, og analysere hvor bæredygtigt et materiale det er. Derudover ville vi undersøge, hvordan en bæredygtig højttalerproduktion og bæredygtige højttalere kan udbredes. 1.1 Problemfelt I disse år er bæredygtighed og bæredygtigt design ordene på manges læber og klimaproblemerne fylder mere og mere i den offentlige debat. Klimaet er især blevet en aktuel problematik efter, at IPCC for nyligt udgav deres 5. rapport. IPCC står for Intergovernmental Panel on Climate Change og deres femte og nyeste rapport om klimaforholdene udkom i Rapporten konkluderede, at i det værste scenarie ville et enormt antal dyr og planter uddø fra jorden - det værste scenarie værende det mest sandsynlige, hvis der ikke ændres fokus nu (Information). IPCC, også kendt som FN s Klimapanel, har bevist, at vi er nødt til at ændre vores levemåde radikalt for at undgå de store konsekvenser, som vi går i møde. Vi skal altså lave en bæredygtig omstilling. Men hvad er bæredygtighed, og hvornår begyndte man at drøfte problemstillingen? Begrebet bæredygtig udvikling stammer helt tilbage fra 1987 hvor FN-rapporten Our Common Future (da. vores fælles fremtid) udkom. Den er måske bedre kendt som 5

6 Brundtlandrapporten, da kommissionens formand var den daværende norske statsminister, Gro Harlem Brundtland. Rapporten definerer bæredygtig udvikling som: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Our Common Future 1987, part 1, 2.1). Begrebet kan tolkes som, at den økonomiske udvikling skal sikre bevarelse af vore naturressourcer, da naturen har værdi i sig selv og ikke kan erstattes. Begrebet er yderligere udspecificeret som havende en social, økonomisk og økologisk dimension (Stauning 2014; slide 2): Social: Lighed - inden for generationen og mellem generationer Økonomisk: Udvikling - ikke nødvendigvis vækst, men fokus på økonomisk balance Økologisk: Naturressourcer - skal bevares og beskyttes Billede 1 - samspillet mellem dimensionerne (Stauning 2014, Teknologiudvikling og bæredygtighed, side 3) Disse dimensioner og samspillet mellem dem er visualiseret i selvsamme FN-rapport (se billede 1). Rapporten og definitionen af bæredygtighed ligger til grunde for meget af den udvikling, der er sket, og stadig sker, på områder som landbrug, fiskeri, skovbrug og i industrien (Den Store Danske). Begrebet ligger samtidigt til grunde for bl.a. industriel økologi, som er en teori inspireret og udviklet på baggrund af idéen om bæredygtighed og om at efterlade sig det mindst mulige klimaaftryk. Alt dette har medført et behov for bæredygtige innovationer på alle niveauer fra industrielt design til arkitektur og videre til kunst- og tøjdesign. Nytænkning. Det handler nu om at skulle tænke designs forfra og tænke bæredygtighed ind i produktionen og implementere den tankegang helt fra starten af også i produktionen af hverdagens produkter (Kunstindustrimuseet). 6

7 Ud fra visionen om at mindske produkters klimaaftryk, har gruppen valgt at gå i dybden med et produkt, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er tænkt bæredygtighed ind i produktionen; en højttaler. En højttaler er ikke et udpræget bæredygtigt produkt. Den består af relativt få dele, men består til gengæld både af metal, plastik og/eller træ, og på nuværende tidspunkt har bæredygtighed ikke en stor rolle i produktionen af højttalere. Vi har valgt at se på højttalere, da de netop er opbygget af forskellige komponenter i forskellige materialer. Deri ser vi en god mulighed for at gå ind og se på, hvor det umiddelbart er muligt at anvende mere bæredygtige materialer. En højttaler er et relativt simpelt, men uundværligt produkt, de fleste har stående hjemme i stuerne. Vi ønsker at undersøge, om det er muligt at forbedre de materialer en højttaler består af, ud fra de bæredygtige principper vi især ser i teorien om industriel økologi. Gruppens fokus ligger på højttalerkabinettet og det er denne del, vi ønsker at undersøge og forbedre. Dette gøres, så vi kan give nogle forslag til hvordan, at man kan bruge mere bæredygtige materialer end hidtil anvendt. Vi arbejder dog med højttaleren som et luksusprodukt fremfor et hverdagsprodukt, da vi, gennem vores besøg hos forskellige virksomheder, har indtryk af, at det er svært at producere bæredygtige højttalere billigt. Vi formoder, at markedet og efterspørgslen ikke er stor nok endnu til, at der kan foregå en masseproduktion af bæredygtige produkter - men vi er interesserede i, at undersøge hvordan markedet reelt er for disse. For er det mon muligt at sælge mere bæredygtige højttalere til højttalerentusiaster? Og hvilke materialer skal der bruges før, at man kan kalde en højttaler bæredygtig? Dette projekt søger at give svar på disse spørgsmål og flere til. 1.2 Problemformulering Vi har udarbejdet følgende problemformulering til videre undersøgelse: Hvordan kan højttalere produceres mere bæredygtigt, og hvilke barrierer og muligheder er der for sådanne produkter? For at undersøge denne problemformulering, har vi fundet det relevant at udarbejde tre arbejdsspørgsmål, der skal kunne besvare vores problemformulering: 1. I hvilke dele af højttaleren er det muligt at anvende mere bæredygtige materialer? 2. Hvilke alternative materialer kan anvendes? 3. Hvilke barrierer og muligheder er der for, at en mere bæredygtig højttalerproduktion kan udbredes? 7

8 1.3 Semesterbinding På 2. semester på den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse er det obligatorisk at inddrage dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter. Derudover er der krav om at vælge én anden dimension ud af de to mulige. Vi har valgt at inddrage dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund, og i de efterfølgende afsnit vil vi redegøre for disse. Teknologiske Systemer og Artefakter er ifølge studieordningen: forankret i en teknisk videnskabelig tradition [De] trækker derfor især på teorier og begreber inden for teknisk videnskab, samt videnskabsteoretiske problemstillinger [og har] betydning for disses funktion, materialitet og livscyklus. (Humtek-studieordningen) Vi har valgt at undersøge, hvorvidt det er muligt og i så fald hvordan at man bæredygtigt kan optimere en højttaler, så der bruges færre skadelige materialer ved produktionen. Derfor er det oplagt først at undersøge, hvordan de bliver fremstillet. Vi vil altså lave en livscyklusanalyse bl.a. for at få bekræftet, at der er et problem, men især for at kunne undersøge hvor problemet er, så vi kan forsøge at forbedre det. Derudover vil vi undersøge og forklare hvordan, at en højttaler helt grundlæggende og teknisk fungerer. For at supplere TSA-dimensionen har vi valgt dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Ifølge studieordningen er denne dimension:... forankret i en humanvidenskabelig tradition og har fokus på relationer mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund [og] trækker derfor især på humanvidenskabelige teorier og begreber samt videnskabsteoretiske problemstillinger knyttet hertil, og fokuserer på metoder og værktøjer til analyse og forståelse af historiske, kulturelle, subjektive og samfundsmæs sige sammenhænge. (Humtek-studieordningen) I arbejdet med denne dimension vil vi undersøge to højttalerproducenter, vi har besøgt i Danmark og behandle den ene som case. Vi inddrager altså casestudier som metode, og vi vil derudover i behandlingen af denne case inddrage Steinar Kvales semistrukturerede interviewform i vores interview med Kurt B. Nielsen, medstifter af højttalerproducenten Quali- Fi. Ydermere vil vi inddrage Frank Geels teorier om socio-tekniske systemer, der kan belyse hvilke barrierer og muligheder der er for at udbrede sådanne produkter. 8

9 1.4 Afgrænsning Dette projekt arbejder med højttalere, da det er et produkt mange mennesker har, og som samtidig er interessant at undersøge i en bæredygtig kontekst, da det består af flere forskellige komponenter i flere forskellige materialer. I starten regnede vi højttalere som værende et hverdagsprodukt, men efter mødet med Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi blev det klart for os, at dette ikke er virkeligheden. Bæredygtighed kommer som en merpris, og hvis det skal kunne betale sig, vurderede Kurt B. Nielsen, at man var nødt til at se på dyrere højttalere. Derfor ændredes fokus til at behandle højttalere som luksusprodukter, da forbrugerne betaler enorme summer for disse - om de er bæredygtige eller ej. I starten af projektet havde vi først valgt at beskæftige os med dimensionen Design og Konstruktion, men undervejs i empiriindsamlingen besluttede vi, at en vinkel ud fra dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund ville være langt mere spændende og omfattende. I fravalget af D&K-dimensionen blev muligheden for at designe vores egen bæredygtige højttaler dermed afgrænset. Endvidere afgrænsede vi i projektet også social bæredygtighed og arbejdsmiljø selvom, dette er en spændende problematik. Dette fravalg blev foretaget, da vi måtte prioritere bæredygtighed ift. miljø og klima højest. Dette var en nødvendighed, da vi er underlagt begrænsede ressourcer i vores arbejde med dette projekt ift. bl.a. tid. Vi har ligeledes fravalgt at beskæftige os med virksomhedsøkonomi og det økonomiske aspekt indenfor produktionen af bæredygtige højttalere. Dette skyldes, at vores fokus udelukkende skulle være på bæredygtighed ift. miljø således, at omfanget af opgaven ikke blev for omfattende. 1.5 Målgruppe Vores primære målgruppe for denne opgave er højttalerproducenter, da projektet har udarbejdet en viden, der kunne være interessant for de producenter, der ønsker at undersøge mulighederne for at omstille til en mere bæredygtig produktion af højttalere. Samtidig målretter opgaven sig også til virksomheder, der forhandler eller producerer i produkter i bambus, da vores undersøgelser omkring bambus som bæredygtigt materiale kan være interessant for disse. Ud fra denne viden er det muligt for producenterne eller forhandlerne at træffe bæredygtige beslutninger omkring deres import og videre brug af materialet. Derudover målretter opgaven sig til vores akademisk ligestillede, hvis disse finder emnet interessant eller besidder viden i forvejen og ønsker at vide mere. 9

10 2. Metode Til at besvare vores problemformulering gør vi brug af følgende teorier: Livscyklusvurdering (LCA), industriel økologi og socio-tekniske systemer, samt følgende metoder: Casestudier, semistruktureret interview, telefoninterview og spørgeskemaundersøgelser. Hvordan og hvorfor vi gør brug af netop disse teorier og metoder vil blive redegjort for i dette afsnit. I forundersøgelserne til vores projekt besøgte vi et højttalerfirma for at få en grundlæggende indsigt i en højttalers opbygning. Vi bruger i projektet dette besøg til at komme frem til vores nedslag i højttalerkonstruktionen, som vi vurderer kan gøres mere bæredygtigt. Dette nedslag er kabinettet. Herefter bruger vi teorien om industriel økologi til at forbedre dette nedslag set fra et bæredygtigt perspektiv. Dette gøres ved at fokusere på nogle bæredygtige aspekter fra industriel økologi og derudfra vurdere, hvordan vi bedst kan forbedre kabinetter. I vores analyse for socio-tekniske systemer, skal det gøres klart for os, hvordan en udbredelse af en bæredygtig produktion skal bestå. Igennem en socio-teknisk forståelse gennem multi-level perspektivet (Geels), skal der gives os et svar på hvor det er relevant at udarbejde løsninger for de barriere, som vi i gennem undersøgelser, erfarer os. Ligeledes gør vi brug af casestudier. Her tager vi udgangspunkt i virksomheden Quali-Fi s højttalere, og i forbindelse med denne case indsamler vi, ved hjælp af forskellige former for interviews, empiri der gør det klart for os, hvordan kabinettet kan gøres mere bæredygtigt. De interviewformer der er brugt, er et semistruktureret interview med Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi og et telefoninterview med Peter Wibroe fra Holse&Wibroe. Disse interviews giver os de informationer, vi skal bruge til at udarbejde en livscyklusvurdering af et kabinet, som er vores nedslag i højttaleren. I alt udarbejder vi to livscyklusvurderinger; en generel LCA for kabinetter af hardwood og en LCA-screening af Quali-Fi s kabinetter, der er lavet af bambusplader. Ud fra livscyklusvurderingen af hardwoodkabinetter udtrækker vi tre fokusområder; udvinding, produktion og transport, hvilke vi går i dybden med i LCA-screeningen af Quali-Fi s bambuskabinetter. Livscyklusvurderingen af hardwood bliver præsenteret i Arbejdsspørgsmål 1 og screeningen for bambus vil forekomme i Arbejdsspørgsmål 2. Herefter bruger vi spørgeskemaundersøgelsen til at få et billede af det nuværende landskab for bæredygtig omstilling og forbrugeradfærden i markedet for luksushøjttalere. Dertil bruger vi, i kombination med metoden om spørgeskemaet, teorien om socio-tekniske systemer til at undersøge de barrierer og muligheder der er for udbredelsen af bæredygtige luksusprodukter. Vi vil altså via en kombination af de forskellige teorier, metoder, litteratur og vores indsamlede empiri besvare vores problemformulering. Nedenstående figur 1 illustrerer dette. 10

11 Figur 1 - vores projektmetode (egen produktion) 2.1 Casestudier Casestudiet blev valgt på baggrund af, at vi ønskede at udforske vores problemformulering yderligere og ligeledes indsamle relevant empiri til senere analyse og diskussion. Da casestudiet netop giver et godt grundlag for forståelsen af den indsamlede empiri, vurderede vi, at det var relevant at bruge i vores projekt. Dertil ville den indsamlede data fra casestudierne give os mulighed for at opdage nye nuancer og aspekter ved problemformuleringen og gøre os opmærksomme på problemer, som vi måske ikke var bekendt med før (Ramian 2012;25). Casestudiet som metode kan beskrives med følgende citat: Casestudiet er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i dets naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der case for case kan anvendes i en bevisførelse. (Ramian 2012;16). Som den danske psykolog og forfatter til Casestudiet i praksis, Knud Ramian, forklarer i citatet, så bruges de forskellige oplysninger og datakilder fra casestudierne til senere analyse. Dette kaldes triangulering, hvilket er når forskellige kilder viser det samme og derved understøtter de analyser og konklusioner, der laves senere (Ramian 2012;19). Vi søgte derfor en række informationer fra de virksomheder, vi benytter som cases (se tabel 1), som vi senere kunne bruge i analyserne. Gennem brugen af de forskellige virksomheder stræbte vi efter, at vores undersøgelser blev bredere - og vores konklusion dermed skarpere og mere nuanceret. Hvis vi 11

12 kun havde haft én virksomhed i vores case, så ville vores analyser og konklusion være på et for tyndt grundlag og muligvis ensidige (Ramian 2012;19). Den case vi arbejder med indkluderer tre virksomheder, som alle har noget med hinanden at gøre, og som alle bidrager med hver deres til produktionen af nogle bestemte højttalere. I nedenstående tabel 1 illustreres de tre virksomheder i et skema, der skal udrede hvorfor, at vi netop bruger disse cases, og hvad vi bruger dem til. Virksomhed Hvad er det for en slags virksomhed? Hvorfor er de inkluderet i vores case? Hvad bruger vi dem til? Quali-Fi i Egtved Nichehøjttalerproduc ent der producerer højttalere efter en idé om bæredygtighed og lokal produktion. Fordi de er en højttalerproducent der har fokus på bæredygtighed i produktionen af deres produkter. Til at give os information om bambus og virksomhedens værdier indenfor produktionen af højttalere samt forståelse for markedet. Kirkegaard Design i Billund Tømrer- og snedkervirksomhed der producerer råkabinetterne til Quali-Fi. Fordi de har erfaring i at arbejde med bambus til kabinetter. Til at få viden omkring Quali-Fi s højttalere og indblik i produktionen fra en anden vinkel. Derudover også til at se den rå produktion af kabinetterne, som er vores fokuspunkt. Holse & Wibroe i Greve Bambusimportør der importerer bambus fra Kina til Danmark. Tabel 1 - vores case (egen produktion) Fordi de er Danmarks førende bambusimportør. Til at give os informationer omkring bambus, produktionen af den og transporten, da vi skal bruge den i analysen, hvor vi laver en LCAscreening. 12

13 For at redegøre for vores proces, så besøgte vi først System Audio (se tabel 2), en højttalerproducent i Roskilde, som vi på daværende tidspunkt besøgte med intentionen om, at vi selv ville udvikle en bæredygtig højttaler. System Audio er ikke en del af vores case, men er en informant, der har en viden omkring, hvordan en højttaler er opbygget. Denne informant skulle give os information omkring det rent tekniske aspekt ved en højttaler og samtidig give et indblik i virksomheden, der bygger dem. Projektet var stadig på et undersøgende stadie, og vi havde mange problemstillinger i luften, som vi var interesserede i at undersøge. System Audio hjalp os med at indsnævre vores problemstilling til kun at omhandle højttalerens kabinet, da det var dér, at vi, indenfor projektets rammer, ville kunne gøre en forskel ift. bæredygtigheden, da dette ikke var System Audios fokus. Virksomhed Hvad er det for en slags virksomhed? Hvorfor dem som informant? Hvad bruger vi dem til? System Audio i Roskilde Højttalerproducent Tabel 2 - vores informant (egen produktion) Fordi de havde mulighed for at vise os deres højttalere og give os en teknisk forklaring af en højttaler og monteringen af den. Til at forstå den tekniske opbygning af en højttaler, så vi har en basisviden omkring det produkt, som vores opgave handler om. Dertil en hjælp til indsnævring af vores problemstilling og information omkring andre kabinetmaterialer (hardwood). Efter vores besøg hos System Audio, tog vi kontakt til Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi, en højttalerproducent i Egtved nær Vejle. Denne virksomhed udgør en del af vores case sammen med de resterende virksomheder fra tabel 1. Quali-Fi prioriterer lokal produktion og bæredygtighed højt og kunne derved give os en anden vinkel på produktionen af højttalere end System Audio kunne. Under denne case var gruppen nået meget længere i udformningen af vores problemstilling, og vi gik derfor til casen med en anden vinkel end hos informanten. Her ønskede vi at få en viden om virksomhedens beslutninger omkring produktion og forbrugermarkedet for disse bæredygtige produkter. 13

14 Udover Quali-Fi inkluderede vi også Kirkegaard Design i vores case, en tømrer- og snedkervirksomhed fra Billund. Samtalen og rundvisningen ved Kirkegaard Design havde vi fået arrangeret efter vores indsamling af information hos Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi, da de er samarbejdspartnere og derfor kunne bidrage med viden omkring det samme produkt, nemlig højttalerne - men fra en anden vinkel. Hos Kirkegaard Design fik vi information om den bambus, som bruges til højttalerkabinettet, og vi fik også at se, hvordan de skar pladerne ud, og hvordan maskinerne arbejdede. Ligeledes fik vi information omkring, hvor de får bambussen fra, hvilket bliver forhandlet fra Keflico i Støvring. Dog var det ikke alle oplysninger om bambussen, limen og transporten som vi kunne få svar på hos Kirkegaard Design, og derfor tog vi efterfølgende kontakt til Holse&Wibroe, en bambusleverandør fra Greve, der leverer bambus til Keflico. Her var målet at få svar på de spørgsmål omkring bambussen, bearbejdningen af den og transporten, som vi ikke fik svar på i Billund. Dette lykkedes, og vi vurderede, at vi nu havde de oplysninger, som vi havde fundet vigtige ift. udarbejdelsen af vores analyser og en senere konklusion. 2.2 Interviews Vi har i vores projekt gjort brug af to forskellige kvalitative interviewmetoder; det semistrukturerede interview og telefoninterview. Ligeledes har vi gjort brug af en mere kvantitativ metode; spørgeskemaundersøgelser. Brugen af både kvalitative og kvantitative metoder er naturlig i en projektproces, da de indledende undersøgelser ofte er kvalitative og de senere undersøgelser er kvantitative, da kvantitative metoder giver mulighed for at indsamle en stor mængde data (Kvale 1994;77). Både den kvalitative og den kvantitative data skal bruges i analysen, men vi brugte det semistrukturerede interview og telefoninterviewet som de indledende kvalitative metoder, da det var under disse interviews, at vi fik en masse viden om bl.a. højttalere, kabinetter og bambus. Det semi-strukturerede interview blev altså valgt på baggrund af, at vi ønskede at få en viden omkring Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi s erfaringer med bambuskabinetter og dertil også ønskede at forstå hans motiv som højttalerproducent, hvilket kan opnås med det semi-strukturerede interview (Kvale 1994;78). Telefoninterviewet valgte vi, da det ikke var muligt at mødes med Peter Wibroe fra Holse&Wibroe og ligeledes, da vi kun ønskede svar på nogle opklarende spørgsmål omkring materialer, transport og produktion (se evt. Casestudier ). Spørgeskemaundersøgelsen brugte vi som metode for at undersøge højttalerentusiasters forbrugeradfærd og det generelle marked for dyre højttalere. Er folk interesserede i bæredygtighed? Den kvantitative metode vil her kunne bidrage med data, som det er muligt at generalisere ud fra (Undervisningsministeriet). 14

15 2.2.1 Det semistrukturerede interview Et semi-struktureret interview er en kvalitativ og struktureret interviewform med et bestemt formål, der foregår som en samtale mellem forskeren (intervieweren) og subjektet (den interviewede) (Kvale 1994;19). Interviewet følger en forudbestemt plan lavet af intervieweren. Denne plan, eller interviewguide, indeholder nogle overordnede emner eller nogle detaljerede spørgsmål lavet specifikt til subjektet, som intervieweren skal følge under interviewet. Samtidig giver metodens løse form mulighed for, at intervieweren kan udtrække mere viden fra subjektet end måske først antaget. Dette bliver muligt, hvis intervieweren vælger at spørge yderligere ind til de drejninger, som samtalen kan tage sig. Det er derfor vigtigt, at kunne komme med opfølgende spørgsmål, så alle emnerne i interviewguiden bliver besvaret tilfredsstillende (Socialstyrelsen). Ligeledes er objektivitet vigtigt, når der gennemføres et interview. Det må ikke være interviewerens målsætning at byde ind med egne opfattelser eller meninger, da det kvalitative interview udelukkende har til formål at afdække subjektets erfaringer indenfor det undersøgte emne (Kvale 1994;35). Spørgsmålene i interviewguiden skal følge det emne, der interviewes i rent tematisk, sådan at svarene bl.a. kan forholdes til den senere analyse. Det er op til intervieweren selv, hvor løst eller strengt interviewguiden følges. Den strenge form vil dog gøre det lettere at analysere interviewets indhold senere (Kvale 1994;134). Jo flere subjekter der interviewes, jo stærkere bliver argumenterne og vidensgrundlaget for interviewerens senere analyse og konklusion (Socialstyrelsen). Navn Virksomhed Formål med interview Kurt B. Nielsen (personligt interview) Quali-Fi At få viden om virksomhedens beslutninger omkring produktionen af højttalerkabinetter lavet af bambus og forbrugermarkedet for deres bæredygtige produkter. Peter Wibroe (telefonisk interview) Holse&Wibroe Tabel 3 - interviewpersoner (egen produktion) At få svar på vores spørgsmål omkring udvinding og bearbejdningen og transporten af bambus (import). 15

16 Den første person vi interviewede var Kurt B. Nielsen fra Quali-Fi (se tabel 3). Indledningsvis havde vi besøgt System Audio i Roskilde (se evt. Casestudier ), og dette besøg havde hjulpet os til at indsnævre vores problemstilling. Vi undersøgte derefter de danske højttalerproducenter i håb om at finde nogle, der prioriterede bæredygtighed højt. Her fandt vi Quali-Fi, som vi tog kontakt til og senere arrangerede et interview med i Vejle. Interviewet med Kurt havde til formål at give os information omkring Quali-Fi s tanker bag deres højttalere. Da Kurt er den ene af to ejere af Quali-Fi, ville han derfor kunne give os detaljeret information omkring deres valg af materialer og begrundelser herfor - og ligeledes tanker bag produkterne, kvaliteten, deres forhandlere og kundekreds. Da det altid er en god idé at lade subjektet vælge det sted, hvor interviewet skal foregå (Socialstyrelsen), lod vi Kurt vælge hvor, vi skulle mødes med ham. Quali-Fi har egentligt adresse i Egtved, men han foreslog, at vi foretog interviewet i Green Tech Center A/S i Vejle, hvor virksomheden tilsyneladende har adgang til mødefaciliteter. På den måde bliver subjektet heller ikke utrygt af fremmede omgivelser og kan derved slappe af i et miljø, som er bekendt, og hvor der ikke er nogen forstyrrelser fra kollegaer eller nabokontorer (Socialstyrelsen). Vi ønskede at få alle detaljer med, så interviewet med Kurt blev lydoptaget og ligeledes blev de væsentligste ting noteret, så alle udsagn senere kunne dokumenteres og bruges i analysen. Da vi var fire interviewere, var det derfor muligt at lade én stå for noterne sådan, at det ikke blev et distraherende element for hverken skribenten eller subjektet så længe, at resten af gruppen holdt fokus på samtalen og kunne holde interviewet kørende med opfølgende spørgsmål. Optagelsen af interviewet blev senere transskriberet ord for ord således, at alle udsagn kunne dokumenteres og forstås korrekt i sammenhæng med resten af interviewet. Interviewet forløb som en naturlig samtale styret af vores interviewguide og af vores opfølgende spørgsmål. Kurt B. Nielsen fortalte løs, og flere af vores spørgsmål blev besvaret på én gang, så vi gik derfra med store mængder information, hvilket var til stor gavn for videre analyse Telefoninterview Et telefoninterview er et interview ført telefonisk, hvor intervieweren enten kan følge et spørgeskema og derved få kvantitative svar, eller hvor han kan følge nogle opridsede emner med dertilhørende spørgsmål ligesom i det kvalitative interview (Socialstyrelsen). Vi lavede interviewet som et kvalitativt interview, da vi ikke ringede til mange og spurgte om det samme, men kun ringede til én, Peter Wibroe (tabel 3), da vi manglede information om den bambus, som Quali-Fi bruger, produktionen af den og transporten. Selvom et telefoninterview er mere overfladisk end et personligt interview, så vurderede vi det telefoniske interview som fyldestgørende i denne situation. Disse informationer kunne godt gives uden at mødes personligt og skulle blot give os svar på nogle opklarende spørgsmål, som vi lå inde med efter besøget hos Quali-Fi. Vi valgte at snakke med Peter Wibroe, da han er indkøbs- og produktchef i Holse&Wibroe og derfor besidder en masse viden om den bambus de importerer. 16

17 2.3 Spørgeskemaundersøgelse En spørgeskemaundersøgelse er et kvantitativt værktøj til dataindsamling som bruges, når der skal indsamles viden omkring en bestemt problemstilling, og der er begrænsede ressourcer at gøre det med (Undervisningsministeriet). I vores tilfælde ønskede vi viden omkring højttalerentusiasters adfærd som forbrugere og ligeledes viden om markedet for bæredygtige højttalere. Denne viden skulle hjælpe os i vores analyse (se evt. Arbejdsspørgsmål 3 ). Vi ønskede at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse til sidst i projektet, da brugen af indledende casestudier gør det tydeligt, hvad der skal undersøges i spørgeskemaundersøgelsen (Ramian 2012;32). Når vi siger, at vi gerne vil undersøge forbrugeradfærd og højttalermarkedet, så er det grundet, at vi i vores analyse ønsker, at analysere hvilke barrierer og muligheder der er for, at en bæredygtig højttalerproduktion kan udbredes. For at kunne besvare det spørgsmål, måtte vi bl.a. have en generel viden omkring, hvad vores målgruppe, højttalerentusiaster, værdsætter højest; pris, kvalitet, mærke, bæredygtighed eller æstetik. Ligeledes ønskede vi at få viden omkring højttalerentusiasternes vilje til at bruge flere penge på en bæredygtig højttaler eller deres tilbøjelighed til at vælge en bæredygtig højttaler, hvis denne har et miljøcertifikat. Se bilag 1 for det fulde spørgeskema. Vi ønskede derudover viden om deres generelle elektronikpræferencer. Vi inddrog også to kvalitative spørgsmål, hvor vi bad respondenterne om at beskrive deres interesse i bæredygtige højttalere. Inden udsendelsen af spørgeskemaet, tog vi os god tid til at udarbejde spørgsmålene, så de var lette at forstå for respondenterne, og så svarene ville give os den viden, vi søgte. Hvis spørgsmålene i en undersøgelse bliver misforstået, kan dataet ikke bruges, og det ville vi gerne undgå (Undervisningsministeriet). Det færdige spørgeskema blev udelukkende sendt ud til lukkede fora for højttalerentusiaster på Facebook: Rigtig Hifi Lyd Og Kun Stereo lyd, HI-FI Danmark - Debat om grej & god lyd og HiFi Forum Sverige. Denne målgruppe blev valgt ud fra, at vi kun ønskede svar fra respondenter, der virkelig går op i højttalere og bruger en del penge på dem. Vi lavede derfor en frasorteringsmekanisme allerførst i spørgeskemaet (se bilag 1), så de respondenter der ikke havde brugt mere end kr. på et højttalersystem blev sorteret fra med det samme. Dette blev gjort på baggrund af, at (bæredygtige) højttalere er luksusprodukter, og derfor ville svar fra folk udenfor målgruppen blot forstyrre vores dataindsamling. 2.4 Post-metodiske refleksioner Før vi besluttede at udarbejde et spørgeskema, havde vi planlagt at foretage en voxpopundersøgelse. Vi havde forestillet os, at stille os op foran en high-end højttalerbutik og spørge folk, der gik ind og ud af butikken om deres forhold til bæredygtighed, om de tænker på bæredygtighed, når de køber højttalere, og om hvad der kunne få dem til i højere grad at 17

18 medtænke bæredygtighed. Vi vurderede dog, at det ville ende med at tage for lang tid ift. et spørgeskema, som ville kunne give os mere konkrete data, samt nå ud til flere mennesker. Under selve udarbejdelsen af spørgeskemaet havde vi løbende en række diskussioner; bl.a. hvor højt grænsen på det første spørgsmål, Har du brugt over kr. på et højttalersystem?, skulle ligge. Spørgsmålet var til for kun at have svar fra reelle entusiaster. Vi endte på kr., men reelt kunne det tal nok godt være sat højere. Dette ville have givet færre svar, men i endnu højere grad ladet os fokusere på de reelle entusiaster. Det gik ligeledes op for os undervejs, at nogle af vores formuleringer var upræcise. Eksempelvis kunne folk prioritere kvalitet ift. deres højttaler, men vi havde ikke defineret præcist, hvad kvalitet indebar. Var det lyd? Byggekvalitet? Ud fra vores svar kan vi dog se, at respondenterne automatisk har antaget, at det var lyd, så der opstod ingen større misforståelser undervejs. I spørgeskemaet fik vi ligeledes en del spørgsmål vedrørende bæredygtigheden. Respondenterne var ikke klar over, hvad bæredygtighed i en højttalersammenhæng indebar, da vi ikke har defineret det i spørgeskemaet. Det burde vi have gjort, da vi direkte spørger respondenterne om deres forhold til bæredygtige højttalere. Vi har fået en række gode, kvalitative svar, men vi kunne have fået langt flere, hvis vi havde gjort det klart, hvad bæredygtighed indebar. Derudover kunne vi have inddraget et spørgsmål som: Hvad kunne få dig til at købe bæredygtige højttalere? Et spørgsmål som dette kunne måske have givet en række interessante svar fra højttalerentusiasterne omkring, hvad de selv tror ville gøre bæredygtighed mere interessant, og hvordan man kunne få dem til at vælge sådanne produkter. Til sidst havde det være spændende at prøve at opstille en typisk profil på højttalerentusiasten. Vi har indsamlet en del persondata, og med mere tid kunne det være, at der dannede sig nogle tydelige og interessante mønstre. Her kunne der eksempelvis danne sig to typer. Ved spørgsmålet om økologi er det fx tydeligt, at halvdelen går op i det, og den anden halvdel ikke gør. Kunne der mon have været en sammenhæng mellem dette og deres villighed til at prioritere bæredygtighed i en højttaler? 18

19 3. Teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for koncepterne livscyklusvurdering og industriel økologi, samt socio-tekniske systemer og regimer. Det er disse teorier, der er en del af vores metode, og som vil give os den nødvendige viden for at kunne undersøge og besvare problemstillingen. 3.1 Livscyklusvurdering Livscyklusvurdering (eng. Life Cycle Assessment) er et koncept, der bruges til at vurdere et produkts bidrag til miljøbelastningen (Weidema et al 1993;5). I en livscyklusvurdering, en LCA, vurderes alle de miljømæssige aspekter, som er forbundet med det produkt, man har valgt at analysere og gå i dybden med (Klöpffer 1997). Det giver mulighed for at se på et produkt i et helhedsorienteret perspektiv. Det er altså en form for miljøvurdering, hvor man går ind og kigger på alle faser i et produkts livscyklus helt fra udvinding af råmaterialerne, som produkterne er lavet af, til bortskaffelsen. Herved fås et overblik over produktkæden fra vugge til grav (Climateminds). En livscyklusvurdering er et miljøorienteret værktøj, og der fokuseres udelukkende på miljøaspekter i en sådan vurdering. Dette gør, at LCA kan ses som en meget smalt fokuseret teori, da man ikke vurderer og analyserer aspekter som økonomi, arbejdsforhold, etik, marked, æstetik m.fl. (Riisgaard 2002). Når vi skriver, at LCA er et miljøorienteret værktøj er det fordi, man undersøger alle de ting, der har en betydning for miljøet - positivt såvel som negativt. Dette kan give et indblik i fx produktets bidrag til drivhuseffekten, forureningseffekter, energiforbrug, affaldsgenerering og ressourceforbrug. Det gælder altså om at samle oplysninger om alle de væsentlige in- og outputs for hver enkel fase i livscyklussen for det undersøgte produkt (Green Network 2003;12). I tabel 4 ses, hvilke faktorer der typisk regnes med som in- og output. Input Råvarer Hjælpestoffer Energi Transport km. Output Produkter Emissioner til luft og spildevand Affald Etc. Tabel 4 - input og output (Green Network 2003;12) 19

20 Et eksempel på et input/output i forbindelse med fx skovbrug kan være, at man som input sprøjter området ved træerne med pesticider for at undgå ukrudt, svampe eller andet i træerne. I den forbindelse kunne output være emissioner i form af giftstoffer fra pesticiderne, der kunne trænge ned i grundvandet. En livscyklusvurdering kan med fordel bruges i udviklingsfasen af et produkt, hvis man vil sikre sig det mest miljøvenlige produkt. På denne måde kan man forudse og forebygge eventuelle miljøproblemer (Miljøstyrelsen 1992;12). Herved kan man også undgå, at skulle løse problemerne retrospektivt og vælge de rette materialer og processer fra start af. Dette er både til fordel for miljø og virksomhed - såfremt virksomheden lægger vægt på, at deres produkter skal være miljøvenlige. LCA bruges også med henblik på at sammenligne eksisterende materialer eller produkter (Miljøstyrelsen 1992;12). Figur 2 - LCAens fire faser (egen produktion) En LCA-analyse er typisk delt op i fire faser (se figur 2) (LCA-center b): Udvindingsfasen - i denne fase belyses udvindingen af råmaterialerne, der indgår i det produkt, som analyseres. Her udvindes råstofferne fra naturen. Det kan fx være skovbrug, hvor træet dyrkes og høstes. Produktionsfasen - her bliver råmaterialerne udformet til endelige produkter. Der kan være mange forskellige led og delprocesser i denne fase. Eksempler på aktiviteter i produktionen kan fx være udskæring, montage, slibning og pakning. Brugsfasen - denne fase handler om selve brugen af produktet - altså anvendelsen hos slutbrugeren (Climateminds). I denne fase kan der ligeledes foregå flere aktiviteter såsom fx vedligeholdelse og rengøring. Bortskaffelsesfasen - alle produkter har en levetid og går måske i stykker, bliver slidt op eller går hen og bliver umoderne og erstattes med nogle nye. Når et produkt er udtjent, skal det som 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

User Experience metoder i fødevarebranchen

User Experience metoder i fødevarebranchen User Experience metoder i fødevarebranchen Rådgivning i produktudvikling, innovation og brugerinvolvering til primært fødevarebranchen Helle Heiselberg, Cand.ling.merc. og projektleder for forbrugerplatformen

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Coloplast. En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport. Page 1

Coloplast. En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport. Page 1 Coloplast En transportkøbers perspektiv på bæredygtig transport Oluf Damsgaard Henriksen Climate Manager (dkohe@coloplast.com) Page 1 Agenda Kort om Coloplast Den røde tråd igennem Coloplasts fokus på

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere