Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Dine rettigheder. som kræftpatient eller pårørende

Transkript

1 Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse 2016 Dine rettigheder som kræftpatient eller pårørende

2 Redaktion og tekst: Journalist Nanna Kathrine Riiber Cand. Jur. Natasja Espeløv Balslev Socialrådgiver Susanne Brodt Layout: Rumfang Foto: Tomas Bertelsen Colourbox Tryk: Zeuner Grafisk as 1. udgave, juli udgave, september 2016 ISBN

3 Denne håndbog er til dig, der har kræft, og til dine pårørende. Når man har kræft, kan der være mange praktiske ting at holde styr på, f.eks. i forhold til behandling, arbejde, pension og økonomi. Bogen her giver et overblik over de gældende regler og retningslinjer. Du er altid velkommen hos Kræftens Bekæmpelse for yderligere rådgivning og støtte. Vores rådgivere har en bred faglig viden og er f.eks. psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker. På side 78 finder du kontaktoplysninger til vores kræftrådgivninger, der ligger i hele landet, telefonrådgivningen Kræftlinjen og vores øvrige tilbud. Alle vores rådgivningstilbud er gratis. Du kan læse mere om dine rettigheder på cancer.dk/rettigheder 1

4 2

5 Indhold Sygdom og arbejde 11 Sygedagpenge Betingelser for lønmodtagere Betingelser for selvstændige Hvordan bliver din indtægt? Hvor længe kan du få sygedagpenge? Jobafklaringsforløb Supplerende dagpenge Særlig aftale ved hyppigt fravær på grund af sygdom Mulighedserklæring Funktionærers 120-dages regel Opfølgning på sygedagpenge 15 Kræftpatienter kan fritages fra jobcentrets opfølgning 15 Hvordan får man sat opfølgningen på standby? 16 Hvor længe kan man være omfattet af standby-ordningen? 16 Hvordan foregår opfølgningen, når din sag er sat på standby? 16 Ophør af standby-ordningen 16 Klage 16 Råd og vejledning om standby-ordningen 16 Revalidering 17 Fleksjob 17 Fleksjob efter gamle regler 18 Fleksjob på din nuværende arbejdsplads 18 Fleksjobbet bevilges for en 5-årig periode 18 Fleksjob er også for selvstændige 18 Ledighedsydelse 19 Fleksydelse 19 Mistanke om arbejdsskade 19 Sygdom og pension 21 Førtidspension 22 Ressourceforløb 22 Indtægt under ressourceforløb 22 3

6 Nye og gamle regler for førtidspension 22 Hvad er pensionens størrelse? 23 Merudgiftsydelse 23 Hvad er tilskuddets størrelse? 23 Tilskud til enkeltydelser 23 Førtidspension før Job med løntilskud (tidligere skånejob) til førtidspensionister 24 Udbetaling af pensionsordninger 24 Udbetaling af kapitalpension ved livstruende sygdom 24 Gælder ikke alle former for kræft 24 Hvis kræftsygdommen ikke er nævnt i bekendtgørelsen 25 Udbetaling af kapitalpension ved varig funktionsnedsættelse 25 Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 25 Forsikring ved kritisk sygdom 25 Anmeldelsesfrist 26 Beløbet må ikke modregnes kontanthjælp 26 Børn kan også være forsikret 26 Klage ved afslag 26 Behandling 29 Frit sygehusvalg 30 Transport 30 Behandlingsgaranti 30 Maksimale ventetider til du får besked 30 Maksimale ventetider til behandling 30 Individuelle forhold 31 Henvisning til andet sygehus 31 Hvis der ikke kan tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider 31 Praktiske forhold i forbindelse med udlandsbehandling 32 Alternativ, forskningsmæssig og eksperimentel behandling 32 Afvisning af behandlingstilbud 32 Information om ventetider 32 Patientkontorerne 32 4

7 Kræftbehandling i udlandet 33 Højt specialiseret behandling i udlandet 33 Forsøgsbehandling i udlandet 33 Behandling i udlandet efter EU-retten 34 Hvornår skal du have en forhåndsgodkendelse 34 Ansøgning om forhåndsgodkendelse 34 Klage og erstatning mv. 35 Transport, ledsagelse og tolkning mv. 35 Information, råd og vejledning 35 Eksperimentel behandling på et offentligt sygehus i Danmark 35 Hvad er eksperimentel behandling? 36 Her kan man få eksperimentel behandling i Danmark 36 Hvilke typer eksperimentel behandling tilbydes? 36 Hvordan bliver man henvist til eksperimentel behandling i Danmark? 36 Second opinion panel 36 Patienterstatningen dækker 36 Det er gratis at få eksperimentel behandling 37 Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds med lægens svar? 37 Her kan du få hjælp 37 Eksperimentel behandling i udlandet eller på privat sygehus i Danmark 37 Hvad er eksperimentel behandling? 37 Sådan bliver du henvist til eksperimentel behandling i udlandet eller et privat sygehus i Danmark 37 Second opinion panel 38 Kontakt til panelet skal ske gennem sygehuslægen 38 Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds med lægens svar? 38 Behandlingen er gratis 38 Patienterstatningen dækker 38 Regionen sørger for det praktiske 38 Også muligt at få eksperimentel behandling i Danmark 38 Her kan du få hjælp 38 Befordringsgodtgørelse 39 Til praktiserende læge eller speciallæge 39 Til og fra sygehus 39 Til og fra genoptræning efter sygehusindlæggelse 39 Andre former for befordringsgodtgørelse 39 5

8 Alternativ behandling 40 Genoptræning 40 Genoptræning efter indlæggelse 40 Vedligeholdende træning og genoptræning uden indlæggelse 40 Sæd- og ægdeponering 41 Få nedfrosset sæd 41 Få nedfrosset æg eller væv fra en æggestok 41 Tal med lægen 41 Kontaktpersoner på sygehuse 41 Rekreation 41 Livstestamente 42 Udlandsrejser og forsikring 42 Forsikring er vigtig 42 Den offentlige rejsesygesikring 42 Det blå EU-sygesikringsbevis 42 Dækningsområde for det blå EU-sygesikringsbevis 43 Privat rejseforsikring 43 Pleje i hjemmet 45 Hjemmesygepleje og døgnpleje 46 Hjemmehjælp 46 Selvvalgt hjemmehjælp 46 Tilskud til privat hjemmehjælp 46 Boligændring 46 Hjælpemidler 47 Du skal søge kommunen om hjælpemidler 47 Forbrugsgoder 47 Medicintilskud 47 Det almindelige medicintilskud for alle 48 Tilskuddets størrelse 48 Kronikertilskud tilskud til folk med et stort medicinforbrug 48 6

9 Tilskud til lægeordineret håndkøbsmedicin 48 Enkelttilskud 48 Tilskud til døende i eget hjem 49 Tilskud til økonomisk dårligt stillede 49 Tilskud fra sygeforsikringen danmark 49 Ledsageordning 49 Børn med kræft 49 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste 49 Merudgifter i familier hvor et barn har kræft 50 Kompensation for kritisk sygdom til børn 50 Pasningsorlov orlov til at passe en alvorligt syg pårørende 51 Formålet 51 Betingelser 51 Plejevederlagets størrelse 51 Plejeorlov orlov til at passe en døende pårørende 51 Plejevederlag 52 Plejevederlagets størrelse 52 Plejeorlov med fuld løn 52 Plejeorlov på deltid 52 Mulighed for aflastning af plejeren 52 Den døende bor i udlandet 53 Plejeren bor i udlandet, og den døende bor i Danmark 53 Både den døende og plejeren bor i udlandet 53 Hospice 53 Anden økonomisk hjælp 55 Legat fra Kræftens Bekæmpelse 56 Tilskud til psykologsamtaler 56 Tandskader som skyldes behandlingen 56 Tilskud og egenbetaling 57 Hvilke tandproblemer kan man få? 57 Hvad kan man få tilskud til? 57 Hvordan søger man om tilskud til tandbehandlingen? 57 Klagemulighed 57 Ikke alle kan få tilskud 58 7

10 Gældssanering 58 Efterlevelsespension ret til udbetaling af afdødes pension 58 Efterlevelseshjælp engangsbeløb ved dødsfald 58 Begravelseshjælp 59 Klage og erstatning 61 Klager over sociale sager behandlet af kommunen 62 Hvad kan man klage over? 62 Hvem skal man klage til? 62 Hvordan klager du? 62 Hvad er udbetaling Danmark? 63 Hvad er Ankestyrelsen? 63 Frister for klage 64 Hvordan behandles din klage? 64 Hvor lang tid går der? 64 Du modtager en afgørelse 65 Her kan du finde mere information 65 Klager på sundhedsområdet 65 Klager over sundhedsfaglig virksomhed 65 Hvem kan klage? 65 Hvor skal jeg klage til? 66 Klagefrister 66 Valg mellem to klagemuligheder 66 Hvis du er i tvivl om dit valg 67 Ankemuligheder 67 Tilbud om lokal dialog 67 Hvad kan dialogen bruges til? 67 Hvor og hvordan foregår dialogen? 67 Efter dialogen 68 Klager over kommuners og regioners administrative afgørelser og beslutninger på sundhedsområdet 68 Hvor skal jeg klage til? 69 8

11 Klagefrister 69 Klager over serviceniveau 69 Mere information, råd og vejledning 69 Erstatning på sundhedsområdet 69 Hvem kan søge erstatning? 70 Hvornår har man ret til erstatning? 70 Hvad kan man få erstattet? 70 Hvor søger du erstatning? 71 Forældelse 71 Manglende tilbud om screening for livmoderhalskræft 71 Ankemuligheder 71 Udvidet ankefrist ved varige mén 71 Hjælp til at klage og søge erstatning Patientkontoret Socialrådgiveren på hospitalet Juridisk rådgivning og retshjælp Advokatvagten Private retshjælpskontorer Offentlig retshjælp Rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse 75 Kræftrådgivninger landet over Kræftlinjen Cancerforum App Liv med Kræft Læs mere 77 Nyttige adresser 78 9

12 10

13 Sygdom og arbejde Sygedagpenge 12 Opfølgning på sygedagpenge 15 Revalidering 17 Fleksjob 17 Mistanke om arbejdsskade 19 11

14 Sygdom og arbejde Sygedagpenge Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe dit arbejde som sædvanligt. Mange må sygemeldes i kortere eller længere tid, når de får kræft. For at få sygedagpenge, skal du opfylde visse betingelser. Betingelser for lønmodtagere Er du lønmodtager, har du som hovedregel ret til sygedagpenge, når du har bopæl og skattepligtig indkomst i Danmark og en af følgende betingelser er opfyldt: Du har et arbejde og har arbejdet i mindst 240 timer inden for de sidste seks måneder, heraf mindst 40 timer om måneden i fem måneder Du har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse Du har inden for den seneste måned afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed Du er elev i lønnet praktik Du er ansat i fleksjob Betingelser for selvstændige Er du selvstændig eller medarbejdende ægtefælle, har du som hovedregel ret til sygedagpenge, hvis du har bopæl og skattepligtig indkomst i Danmark og inden for de sidste 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværet. Med mindre du har tegnet en frivillig forsikring i Den Sociale Ankestyrel-se, der giver dig ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, har du som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle ret til sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom. Hvordan bliver din indtægt? Sygedagpengenes størrelse beregnes på grundlag af din hidtidige indtægt. Der kan dog maksimalt udbetales et beløb svarende til den højeste arbejdsløshedsdagpengesats. Hvis du er lønmodtager, afhænger din samlede indtægt som sygemeldt af den overenskomst, du er ansat efter. Er du dækket af en overenskomst, der giver ret til løn under sygdom, får du udbetalt din sædvanlige løn under sygefraværet og mærker derfor ikke umiddelbart en ændring i økonomien. Efter de første 30 dage overtager kommunen forpligtelsen til at betale dine sygedagpenge. Du får udbetalt løn fra din arbejdsgiver, som du plejer, men arbejdsgiveren indberetter dit sygefravær til kommunen og får udbetalt sygedagpengene som delvis refusion for din løn. Hvis du ikke har ret til løn under sygdom, eller hvis du er selvstændig, får du udbetalt sygedagpengebeløbet. Det er din arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge de første 30 sygedage, herefter betaler kommunen dine sygedagpenge. Reglerne for sygedagpenge er de samme, uanset om du får løn fra din arbejdsgiver, sygedagpenge fra kommunen eller er selvstændig og får sygedagpenge fra kommunen. Du vil derfor høre fra Jobcenteret i kommunen, hvor du kommer i et sygedagpengeopfølgningsforløb. Du kan læse mere om opfølgningen på sygedagpenge på side 15. Her kan du også læse om den såkaldte standbyordning, der giver dig mulighed for at blive fritaget fra 12

15 at deltage i opfølgningen på grund af din kræftsygdom. Hvor længe kan du få sygedagpenge? Som hovedregel kan du få udbetalt sygedagpenge i 22 uger indenfor 9 måneder regnet fra den første fraværsdag. Senest når kommunen har udbetalt sygedagpenge i 22 uger, skal den vurdere, om du er omfattet af forlængelsesreglerne. Det kaldes revurderingstidspunktet. Kommunen kan forlænge udbetalingen af sygedagpenge ud over 22 uger hvis: Det er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan hjælpe dig med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Her kan sygedagpengeperioden forlænges indtil revalideringen iværksættes Det er nødvendigt at gennemføre en virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne. Her kan sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger Du er under eller venter på lægebehandling og skønnes efter en lægelig vurdering at kunne genoptage dit arbejde indenfor 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på hurtigst muligt at træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Her kan udbetalingen af sygedagpenge forlænges i op til 26 uger En læge vurderer, at du har en livstruende, alvorlig sygdom. Her kan udbetalingen af sygedagpenge forlænges uden begrænsning Du har rejst en erstatningssag efter en arbejdsskade. Her kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse om tab af erhvervsevne Du har søgt om førtidspension efter 17 stk. 2 i lov om social pension. Her kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil der er truffet en afgørelse Hvis du ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpenge eller forlængelsesperioden udløber, har du ret til et jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Har du en livstruende, alvorlig kræftsygdom, vil du dog altid kunne få forlænget sygedagpengene uden tidsbegrænsning som beskrevet i det femte punkt på listen ovenfor. Jobafklaringsforløb Hvis du ikke kan få sygedagpenge eller hvis din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges, og du fortsat ikke kan arbejde på grund af sygdommen, har du ret til et jobafklaringsforløb. Et jobafklaringsforløb skal forbedre dine forudsætninger for at komme i gang med arbejde eller uddannelse. Forløbet er individuelt og skal tage udgangspunkt i dine forudsætninger og behov. Det kan for eksempel sammensættes af praktikforløb, genoptræning, uddannelse, optræning i nye arbejdsområder og lignende. Du får en koordinerende sagsbehandler, som sørger for, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs. Et jobafklaringsforløb kan vare i op til 2 år, og som udgangspunkt har du mulighed for at få to forløb. Kommunens rehabiliteringsteam 13

16 kan dog indstille dig til flere forløb, så længe du ikke er i stand til at arbejde. Under et jobafklaringsforløb får du udbetalt ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen svarer til niveauet for kontanthjælp for henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere, og udbetales uafhængigt af formue og ægtefælle/samlevers indtægt. Supplerende sygedagpenge Hvis du på grund af din sygdom eller behandling kun kan arbejde på deltid, kan du få supplerende sygedagpenge. Det kræver en erklæring fra din læge om, at du kun er delvis raskmeldt. Du har også mulighed for at få supplerende sygedagpenge, hvis du går til ambulante behandlinger, som kræver, at du er væk fra dit job. Hvis du er lønmodtager, er det en betingelse, at fraværet inkl. eventuel vente- og transporttid forhindrer dig i at arbejde i mindst fire timer om ugen. Er du selvstændig eller medarbejdende ægtefælle, skal sygdommen eller behandlingen medføre, at du højst kan udføre halvdelen af dit normale arbejde om ugen. Der gælder de samme regler for, hvor længe du kan være på supplerende sygedagpenge, som for sygedagpenge på fuld tid. Se afsnittet på side 13. Særlig aftale ved hyppigt fravær på grund af sygdom Hyppige sygeperioder kan gøre det vanskeligt for dig at beholde dit arbejde, da det kan være belastning for arbejdsgiveren. Dels mister arbejdsgiveren en arbejdskraft, dels skal han udbetale sygedagpenge de første 30 dage af hver sygeperiode. Kræftpatienter og andre med langvarige sygdomme har efter 56 i sygedagpengeloven mulighed for at indgå en særlig aftale med deres arbejdsgiver, hvorefter arbejdsgiveren fritages for at betale sygedagpenge de første 30 dage af hver sygeperiode. Sygedagpengene udbetales i stedet af kommunen. Aftalen kan indgås, hvis din sygdom er langvarig eller kronisk, og medfører mindst 10 dages fraværsdage årligt på grund af sygdom eller behandling eller hvis din arbejdsgiver allerede har udbetalt løn eller sygedagpenge i 21 dage de seneste 12 måneder på baggrund af samme sygdom. En 56 aftale skal være skriftlig og godkendes af kommunen. Aftalen kan højst godkendes for to år ad gangen. Herefter skal der på ny ansøges om godkendelse af aftalen. Kommunen kan oplyse dig nærmere om reglerne og udlevere et ansøgningsskema. Mulighedserklæring Du kan komme ud for, at din arbejdsgiver ved langvarigt sygefravær beder om en mulighedserklæring. Formålet med en mulighedserklæring er at bevare din tilknytning til arbejdspladsen. Den bruges typisk, når der er udsigt til, at du vender tilbage til arbejdet. En mulighedserklæring består af to dele. Den første del er en erklæring, som du og arbejdsgiveren udfylder i fællesskab. Den anden del udfyldes af lægen efter samtale med dig. 14

17 I den første del beskriver du og din arbejdsgiver de aftaler, I laver om, hvordan din sygdom påvirker dig i dit job og hvilke hensyn, der skal tages til dig. Den anden del af erklæringen skal herefter udfyldes af din læge efter en samtale med dig om de aftaler, du har lavet med arbejdsgiveren. Lægen giver sin vurdering af, hvordan arbejdet bedst kan tilpasses til dig og hvornår du er klar til at genoptage arbejdet helt eller delvist. Funktionærers 120 dages-regel Er du privat ansat funktionær, og står det i din ansættelseskontrakt, kan din arbejdsgiver opsige dig med forkortet varsel (én måned), hvis du har haft 120 sygedage med løn i løbet af et år. Afskedigelsen er dog kun gyldig, hvis den sker umiddelbart efter de 120 dage, og du stadig er syg. Mange arbejdsgivere har forståelse for, at behandling af kræft ofte strækker sig over en længere periode, og det kan derfor være en god idé at tage en samtale med din arbejdsgiver, inden de 120 dage er gået, hvor du forklarer din situation. Kontakt evt. din fagforening inden samtalen. Hvis du bliver fyret og stadig er uarbejdsdygtig, kan du få sygedagpenge. Ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte dvs. ansatte i kommuner, regioner og i staten har man besluttet, at 120 dages-reglen ikke længere må benyttes. Uanset hvad der måtte stå i den enkelte funktionærs ansættelseskontrakt. 120 dages-reglen gælder derfor i dag kun for privat ansatte funktionærer. OPFØLGNING PÅ SYGEDAGPENGE Når du er sygemeldt, vil du inden udgangen af 8. sygeuge blive indkaldt til den første sygeopfølgningssamtale på det kommunale jobcenter. Formålet med en sygedagpengeopfølgningssamtale er, at jobcentret i samarbejde med dig skal udarbejde en plan for din tilbagevenden til din arbejdsplads/ arbejdsmarkedet. Derudover skal de kontrollere, om du opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge. Som udgangspunktet har du som sygemeldt pligt til at medvirke ved jobcentrets opfølgning i form af opfølgningssamtalerne på jobcentret eller eventuelt anden form for kontakt for fortsat at modtage sygedagpenge, eller for at din arbejdsgiver kan modtage sygedagpengerefusion. Men som kræftpatient har du mulighed for at blive fritaget for at deltage i samtaler på jobcentret og lignende. Se nedenfor. Kræftpatienter kan fritages fra job centrets opfølgning Mange kræftpatienter er efter 8 ugers sygdom ofte er i gang med undersøgelser og behandling. Derfor er det ofte ikke muligt eller hensigtsmæssigt at deltage i jobcentrenes opfølgning. Man har derfor indført den såkaldte standby-ordning. Ordningen giver alle, der lider af kræft dog undtaget almindelig hudkræft og forstadier til kræft ret til selv at vælge, om de vil deltage i kommunens opfølgning. Hvis du ikke ønsker at deltage, sættes opfølgningen på standby. Det påvirker ikke din ret til sygedagpenge, at du får din sag sat på standby. 15

18 Hvordan får man sat opfølgningen på standby? Du eller en pårørende skal kontakte jobcentret og meddele, at du har kræft, og at du ønsker at blive omfattet af standby-ordningen, som fritager dig fra at skulle møde til samtaler og deltage i jobcentrets opfølgning. Jobcentret vil herefter sætte din sag på standby. Hvor længe kan man være omfattet af standby-ordningen? En standby-ordning kan vare så længe, din sygdom berettiger til det. Jobcentret vurderer, om din sygdom fortsat berettiger til, at du er omfattet af standby-ordningen. Vurderingen skal ske ud fra din samlede helbredsmæssige situation, herunder din psykiske tilstand. Hvordan foregår opfølgningen, når din sag er sat på standby? Jobcentret skal senest inden tre måneder regnet fra din første fraværsdag og herefter senest hver tredje måned følge op på din sag. Når jobcentret har sat din sag på standby, sker opfølgningen uden samtaler eller anden kontakt med dig. Du vil heller ikke modtage tilbud om aktivering. Opfølgningerne foregår i stedet ved, at jobcentret kontakter din egen læge eller sygehuslægen og indhenter oplysninger om din sygdom. Ud fra disse tager jobcentret stilling til, om opfølgningen fortsat skal ske uden kontakt til dig. Ophør af standby-ordningen Hvis jobcentret på baggrund af de indhentede oplysninger vurderer, at din helbredsmæssige situation er væsentligt forbedret, så der nu kan gennemføres almindelig opfølgning, skal kommunen meddele ophøret af standby-ordningen i et brev til dig. I brevet skal kommunen oplyse dig om, at den har modtaget lægelige oplysninger om, at din helbredsmæssige situation er forbedret, og at man derfor gerne vil indkalde dig til en samtale, hvor I kan drøfte mulighederne for, at du kan vende tilbage til arbejdet. Hvis du og jobcenteret ikke er enige i, at betingelserne for at stoppe standby-ordningen er til stede, skal kommunen kontakte din egen læge eller sygehuslægen for at drøfte dette. Kommunen skal have tungtvejende grunde for ikke at følge lægens udtalelse, og disse grunde skal fremgå af sagen. Klage Hvis du vil klage over jobcentrets beslutning om at stoppe din standby-ordning, skal du sende klagen til den instans, som der står i afgørelsen, at du skal klage til. Hvis der ikke står noget, skal du sende klagen til den forvaltning, der har sendt afgørelsen til dig. Råd og vejledning om standbyordningen Hvis du har spørgsmål eller oplever problemer med at få sat sygedagpengeopfølgningen på standby, er du eller dine pårørende velkomne til at kontakte Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning Kræftlinjen på tlf Her kan du få råd, hjælp og vejledning omkring standbyordningen. 16

19 På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du finde Arbejdsmarkedsstyrelsens brochure om standby-ordningen samt det brev, der er sendt til landets kommuner om ordningen. Du finder links til dokumenterne på cancer.dk/rettigheder under emnet Arbejde og pension. Klik på Sygedagepenge og derefter på Opfølgning. REvALiDERiNG Kræftsygdommen kan betyde, at du ikke kan vende tilbage til dit arbejde. Revalidering kan i nogle tilfælde gøre det muligt for dig at fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet. Du kan selv bede kommunen om en revalidering, og kommunen kan også foreslå det i forbindelse med den løbende vurdering af din situation. Revalidering kan bl.a. bestå i: Hjælp til uddannelse i op til 5 år Jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere Hjælp til at etablere selvstændig virksomhed Hjælp til anskaffelse af værktøj og redskaber Den økonomiske hjælp i forbindelse medrevalideringen kan være fortsat udbetaling af sygedagpenge eller en revalideringsydelse, der svarer til arbejdsløshedsdagpengene eller helt eller delvis løntilskud. Herudover kan der ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelsen. Der kan f.eks. være tale om udgifter til bøger, materialer og transport. Der kan også ydes tilskud eller rentefrit lån i forbindelse med, at du starter din egen virksomhed. FLEKSJOB Hvis du ikke kan revalideres, er der mulighed for, at du kan få et fleksjob. Et fleksjob er et job med løntilskud til mennesker under folkepensionsalderen med nedsat arbejdsevne. Der er helt særlige betingelser for at få fleksjob. Din arbejdsevne skal være varigt og væsentligt nedsat. Samtidig skal det være helt afklaret, at du ikke har mulighed for at få et arbejde eller tage en uddannelse på almindelige vilkår. I et fleksjob, får du løn fra din arbejdsgiver for det arbejde, du reelt laver, og så får du et supplerende tilskud fra kommunen, så din samlede indtægt svarer til en fuldtidsløn for det pågældende arbejdsområde. Jobcenteret vurderer din arbejdsevne og arbejdsintensitet i fleksjobbet og fastsætter forholdet mellem løn og tilskud herefter. Det indgår i vurderingen af din arbejdsindsats, om du har behov for ekstra pauser og for at arbejde med nedsat tempo. I nogle tilfælde vil det betyde, at f.eks. 16 timers arbejde om ugen svarer til 10 timers effektivt arbejde. Det kan være tilfældet, hvis der er skånebehov som f.eks. flere pauser og nedsat arbejdstempo. På Gigtforeningens hjemmeside kan du beregne størrelsen af din løn i et fleksjob. Gå ind på gigtforeningen.dk/fleksjob og 17

20 klik på linket beregn din løn her nederst på siden. Fleksjob efter gamle regler Den 1. januar 2013 trådte de regler for fleksjob i kraft, som er beskrevet ovenfor. Hvis du var ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, er du ansat efter de gamle regler, så længe du bliver i samme job. Ved de gamle regler for fleksjob gælder, at arbejdsgiveren betaler hele din løn, men får et tilskud på 1/2 eller 2/3 af mindstelønnen på området fra kommunen, afhængigt af, hvor meget din arbejdsevne er nedsat. Som ansat i fleksjob skal du kunne forsørge dig selv for den løn, du modtager i fleksjobbet, da du ikke har mulighed for at få anden offentlig hjælp. Derfor skal du have løn svarende til 37 timers arbejde, selvom du f.eks. kun kan holde til at arbejde i 20 timer. Fleksjob på din nuværende arbejdsplads Det er muligt at blive ansat i fleksjob på den arbejdsplads, du var på, da du blev syg. Det kan ske efter 12 måneder, hvis det viser sig, at du og din arbejdsgiver ikke kan løse problemet gennem justeringer som f.eks. omplacering, ændrede arbejdsvilkår eller at du vender tilbage til dit arbejde på nedsat tid og over en periode prøver, om du kan optrappe arbejdstiden. Aftalerne i din overenskomst, der bl.a. beskriver proceduren omkring fastholdelse ved nedsat arbejdsevne, hedder sociale kapitler. Tal med din tillidsrepræsentant eller din fagforening om, hvad der er aftalt i din overenskomsts sociale kapitler. Det er afgørende, at din aftale med arbejdsgiveren om din ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår er skriftlig. Hvis det ikke kan lade sig gøre at fastholde jobbet på din hidtidige arbejdsplads på disse ændrede vilkår, kan du få bevilget et fleksjob på arbejdspladsen under forudsætning af, at du opfylder de øvrige betingelser for at få et fleksjob. Fleksjobbet bevilges for en 5-årig periode Et fleksjob bliver bevilget for en 5-årig periode. Når de 5 år er gået, skal kommunen vurdere, om du har fået det bedre, eller om du stadig har ret til et fleksjob. Hvis kommunen godkender, at du stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, kan du fortsætte i fleksjobbet frem til, du skal på folkepension. Det gælder, hvis du er over 40 år. Hvis du er under 40 år, skal fleksjobbevillingen vurderes hvert 5. år. Fleksjob er også for selvstændige Som selvstændig kan du få tilskud til et fleksjob i din egen virksomhed, hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Efter de nye regler vurderer jobcenteret din arbejdsevne i forhold til dit arbejde som selvstændig. Godkendelsen af fleksjob gælder for 5 år ad gangen. Der er følgende krav til dig: Du skal have din hovedbeskæftigelse i din selvstændige virksomhed Du skal have drevet din virksomhed i mindst 30 timer om ugen i 12 måneder inden for de seneste 24 måneder Du skal arbejde i virksomheden og ikke samtidig med driften udføre andet arbejde i væsentligt omfang 18

21 Tilskuddets størrelse afhænger af indkomsten i virksomheden. Du kan se den gældende maksimumsgrænse for tilskuddet på cancer.dk/fleksjob under afsnittet Fleksjob er også for selvstændige. Ledighedsydelse Når du er ansat i et fleksjob, har du ikke ret til arbejdsløshedsunderstøttelse. I stedet er du berettiget til ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan være fra % af dagpengeniveauet afhængig af din tidligere indtægtskilde. Ledighedsydelse kan udbetales i følgende situationer: Mens du venter på et fleksjob Mens du er ledig mellem to fleksjob Ved midlertidige arbejdsafbrydelser Under sygdom, ferie og barsel Fleksydelse I stedet for efterløn er der ved fleksjob indført en ordning, der hedder fleksydelse. Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for mennesker, der er ansat i et fleksjob (både efter den gamle og den nye ordning). Ligesom i efterlønsordningen skal du opfylde en række betingelser, før du kan modtage fleksydelsen. Du kan få fleksydelse i op til fem år før folkepensionen. Fra 1. juli 2018 bliver perioden kortere. Du kan læse mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside bm.dk. Klik på Beskæftigelsesområdet klik derefter på ydelser og vælg så fleksydelse. Mistanke om arbejdsskade Der er efter arbejdsskadeforsikringsloven mulighed for at få erstatning, hvis din kræftsygdom skyldes, at du i dit arbejde har været i kontakt med kræftfremkaldende stoffer. Efter arbejdsskadeforsikringsloven kan du få følgende erstatninger: Erstatning for udgifter til sygebehandling, optræning, hjælpemidler m.m. Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Hvis du har mistanke om, at din kræftsygdom skyldes, at du i dit arbejde har været i kontakt med kræftfremkaldende stoffer, så søg rådgivning hos din læge, på en arbejdsmedicinsk klinik eller i din fagforening og få hjælp til at anmelde sygdommen som en arbejdsbetinget lidelse. Du kan også kontakte Arbejdsskadestyrelsen, se hjemmesiden ask.dk Det er vigtigt at indgive en anmeldelse, også selv om det er mange år siden, du har været udsat for kræftfremkaldende stoffer. 19

22 20

23 Sygdom og pensioner Førtidspension 22 Nye og gamle regler for førtidspension 22 Job med løntilskud (tidligere skånejob) til førtidspensionister 24 Udbetaling af pensionsordninger 24 Forsikring ved kritisk sygdom 25 21

24 Sygdom og pensioner Førtidspension Førtidspension kan bevilges fra du er 18 år og op til folkepensionsalderen, men i dag tilbydes de fleste i stedet et såkaldt ressourceforløb. Det kan du læse mere om nedenfor. En førtidspensionssag kan først begyndes af kommunen, når det er grundigt dokumenteret gennem et eller flere ressourceforløb, at din arbejdsevne ikke kan forbedres. Der er dog tilfælde, hvor det ikke giver mening at gennemgå et ressourceforløb, og hvor du i stedet kan få tilkendt førtidspension med det samme. Det kan f.eks. være, hvis du er for syg til at klare et arbejde, og der ikke er udsigt til, at du bliver rask igen. Ressourceforløb Med førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2013 kan du som udgangspunkt ikke få førtidspension, hvis du er under 40 år. I stedet skal du gennemgå et eller flere ressourceforløb for at forbedre dine muligheder for at få et almindeligt arbejde eller et fleksjob. Sammen med kommunens rehabiliteringsteam planlægger du et forløb for, hvordan du kan udvikle dine muligheder for at arbejde, og hvordan du kan komme i gang med at arbejde. Rehabiliteringsteamet består af repræsentanter fra beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. Et ressourceforløb kan bestå af genoptræning, behandling, uddannelse, praktikforløb, opkvalificering, optræning i nye arbejdsområder eller andet, som kan medvirke til, at du kan komme tilbage i arbejde eller i fleksjob. Et ressourceforløb kan vare op til fem år. Hvis du er over 40 år, skal du som udgangspunkt gennemgå ét ressourceforløb. Ud fra resultatet vil kommunen vurdere, om du kan hjælpes videre i arbejde, eller om du i stedet skal have tilkendt førtidspension. I tilfælde, hvor det på grund af varig funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom ikke giver mening at gennemgå et ressourceforløb, kan du få tilkendt førtidspension med det samme uanset om du er under eller over 40 år. Indtægt under ressourceforløb Indtægten under et ressourceforløb hedder ressourceforløbsydelse. Den erstatter og er på samme niveau som den overførselsindkomst, du var på. Hvis du f.eks. er på sygedagpenge, får du en ydelse på samme niveau, så længe betingelserne for sygedagpenge er opfyldt. Når du ikke længere er berettiget til sygedagpenge, overgår du til en minimumsydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne. Ydelsen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indtægt. Ressourceforløbsydelsen får du så længe, du er i et ressourceforløb. Nye og gamle regler for førtidspension Hvis du har fået bevilget førtidspension, er der forskellige satser og tilskudsmuligheder afhængigt af, om du har fået tildelt førtidspension før eller efter Hvis du har fået tildelt førtidspension efter 2003 gælder de nye regler de er beskrevet i den følgende tekst. Har du fået tildelt førtidspen- 22

25 sion før 2003, er du stadig omfattet af de gamle regler. Dem kan du læse mere om på cancer.dk/rettigheder. Hvad er pensionens størrelse? En førtidspension ligger på ca kr. årligt. Beløbet er lidt højere for enlige og lidt lavere for gifte og samlevende. Den præcise takst justeres løbende. Du kan se den gældende takst på cancer.dk/foertidspension. Merudgiftsydelse Som førtidspensionist efter 2003 kan du ikke søge tillæg til pensionen. Men du kan søge om kompensation for de merudgifter, din funktionsnedsættelse medfører. Kontakt din kommune for at høre nærmere om dine muligheder for merudgiftsydelse. Eksempler på merudgifter: Diætkost Medicin Befordring til arbejde og uddannelse Uddannelse eller behandling Køb af praktisk hjælp mv. Hvad er tilskuddets størrelse? Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op eller ned til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst kr. pr. år (2016), svarende til 524 kr. pr. måned. Mindstebeløbet, der kan komme til udbetaling, er altså 500 kr. om måneden. Tilskuddet er skattefrit og ikke afhængigt af indkomst. Tilskud til enkeltydelser Du har også mulighed for at søge om tilskud til medicin eller uforudsete enkeltudgifter efter aktivloven. Kontakt din kommune for at høre nærmere. Førtidspension før 2003 Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003, er du stadig omfattet af de gamle regler altså de regler, der gjaldt på området, da du fik tilkendt pensionen. De ovenfor beskrevne satser og regler for merudgiftsydelser er derfor ikke relevante for dig, da der gælder særlige regler for din ydelse og mulighed for supplerende hjælp. For eksempel har du mulighed for at søge om såkaldt bistandstillæg og helbredstillæg. Du kan læse mere om dine rettigheder som førtidspensionist efter de gamle regler før 2003 på 23

26 Job med løntilskud (tidligere skånejob) til førtidspensionister Hvis du modtager førtidspension, er under folkepensionsalderen og ikke kan arbejde på almindelige vilkår, har du mulighed for at få et job, hvor du arbejder i få timer om ugen. Ansættelsen skal aftales med jobcentret. Tidligere hed det skånejob, når man som førtidspensionist arbejdede i få timer, nu hedder det job med løntilskud. Lønnen kan medføre modregning i udbetalingen af pension og evt. også boligstøtte, men for mange giver det alligevel mening at have et arbejde. Du kan læse mere på borger.dk. Klik på Arbejde, dagpenge og ferie og vælg derpå løntilskud for førtidspensionister. UDBETALING AF pensionsordninger Udbetaling af kapitalpension ved livstruende sygdom Hvis du har en kapitalpension, er statsafgiften for at hæve kapitalpensionen, før du er fyldt 60 år, normalt på 60 pct. Hvis du har fået konstateret en livstruende sygdom, herunder en livstruende kræftsygdom, vil der være mulighed for at få din kapitalpension udbetalt med den lave statsafgift på 40 pct., selv om du ikke er fyldt 60 år. Om du har ret til at hæve din kapitalpension som følge af livstruende kræftsygdom afhænger af, hvad der er aftalt i forbindelse med din kapitalpension. Derfor bør du, så snart sygdommen er konstateret, kontakte dit pensionsselskab eller pengeinstitut og forhøre dig om, hvad der gælder i dit tilfælde. Vær opmærksom på, at ikke alle kræftformer er omfattet af ordningen. Se næste afsnit. Gælder ikke alle former for kræft Ikke alle former for kræft giver ret til at hæve en kapitalpension til den lave afgift på 40 pct. Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse er retten til at hæve kapitalpensionen mod betaling af den lave afgift på 40 pct. begrænset til de livstruende kræftformer, hvor der ved mikroskopi eller klinisk undersøgelse er konstateret ondartede kræftsvulster med ukontrollabel vækst eller spredning til det tilstødende væv eller tendens til spredning til regionale lymfeknuder og fjernere organer (metastaser), herunder malignt melanom (modermærkekræft). Herudover gælder ordningen for de alvorlige leukæmiformer, lymfomer (lymfekræft) samt Hodgkins sygdom (stadium II-IV). Følgende kræftformer anses ikke for livstruende og giver derfor ikke ret til at få udbetalt kapitalpensionen til den lave afgift: Hudkræft, herunder Kaposis sarkom (uden påvist HIV-infektion) Svulster, der beskrives som præmaligne (forstadier til kræft som f.eks. celleforandringer i livmoderhalsen, carcinoma in situ, godartede blærepapillomer, 24

27 Hodgkins sygdom (stadium I) og kronisk lymfatisk leukæmi Hvis man har en kræftsygdom, der er nævnt i Skatteministeriets bekendtgørelse, skal man få sin læge til at udfylde en særlig blanket. Blanketten fås i pengeinstitutter og pensions- og forsikringsselskaber. Hvis kræftsygdommen ikke er nævnt i bekendtgørelsen Lider du af en kræftsygdom, der ikke er nævnt i Skatteministeriets bekendtgørelse, skal du kontakte din læge, der skal udstede en lægeerklæring med sygdommens navn og eventuelt supplere med yderligere relevant dokumentation. Dette skal du sende sammen med ovennævnte blanket til: Skattecenter Maribo Brovejen 15A 4930 Maribo Hvis du ikke ønsker, at SKAT skal kende din diagnose, kan du samle dokumenterne i en lukket kuvert stilet til Sundhedsstyrelsen, som du lægger i en ny kuvert og sender til Skattecenter Maribo. I så fald læses diagnosen kun af Sundhedsstyrelsens læger. Udbetaling af kapitalpension ved varig funktionsnedsættelse Hvis du har en kapitalpension, er statsafgiften for at hæve kapitalpensionen, før du er fyldt 60 år, normalt på 60 pct. Er din funktionsevne blevet varigt nedsat på grund af din kræftsygdom, vil der være mulighed for at få kapitalpensionen udbetalt med betaling af den lave statsafgift på 40 pct., selv om du ikke er fyldt 60 år. Om du har ret til at hæve din kapitalpension som følge af varigt nedsat funktionsevne afhænger af, hvad der er aftalt i forbindelse med din kapitelpension. Derfor bør du, så snart sygdommen er konstateret, kontakte dit pensionsselskab eller pengeinstitut og forhøre dig om, hvad der gælder i dit tilfælde. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Mange mennesker, der var lønmodtagere i , har en konto hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvis du har en konto hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond modtager du årligt en oversigt over, hvor meget din opsparing udgør. Dette beløb kan udbetales, hvis du er eller har været ramt af livstruende sygdom. Kontakt Lønmodtagernes Dyrtidsfond for at høre nærmere på telefon Forsikring ved kritisk sygdom Mange medarbejdere er i dag, gennem deres arbejdsplads eller faglige organisation, omfattet af en pensions- og livsforsikringsordning, der giver mulighed for udbetaling af en engangssum ved kritisk sygdom. En kræftsygdom vil ofte være omfattet af forsikringsdækningen ved kritisk sygdom. Der er dog undtagelser for eksempel er forstadier til kræft, HIV-relaterede svulster og hudkræft ikke omfattet. Derudover kan 25

28 de enkelte forsikringsselskaber have særlige betingelser for, hvornår en kræftsygdom er omfattet af forsikringsdækningen. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov. Pengene kan f.eks. anvendes til: At omlægge familiens økonomi At betale for privat behandling eller pleje At købe ægtefællen fri fra arbejde At specialindrette hjemmet Undersøg derfor altid, om du via din arbejdsplads eller faglige organisation er omfattet af en pensions- eller livsforsikringsordning, der giver mulighed for udbetaling af en engangssum ved kritisk sygdom. Anmeldelsesfrist Det er altid en god idé at undersøge, om du har ret til at få en forsikringssum udbetalt, også selv om du først bliver opmærksom på forsikringen efter, du er blevet rask eller ordningen er ophørt. Det er forskelligt, hvor lang anmeldelsesfrist forsikrings- og pensionsselskaberne har. Nogle selskaber har en anmeldelsesfrist på 3-5 år efter diagnosetidspunktet, andre selskaber har længere frist. Hvis selskabet ikke angiver en frist, gælder den normale forældelsesfrist på 3 år. Hvis ordningen var gældende i dit forsikringsselskab, da du fik stillet diagnosen, men siden er ophørt, kan du kontakte dit forsikringsselskab for at høre, om du alligevel har ret til at få udbetalt forsikringsbeløbet. Beløbet må ikke modregnes kontanthjælp Hvis du er på kontanthjælp, må kommunen ikke bruge din forsikringsudbetaling for kritisk sygdom i vurderingen af, om du kan få kontanthjælp. Hvis du har fået udbetalt en forsikringssum på op til kr. skal disse penge altså ikke medtages i vurderingen af, om du kan forsørge dig selv. Denne undtagelse gælder i fem år efter, du har fået udbetalt pengene. Hvis du efter fem år stadig har alle eller en del af forsikringspengene, vil de indgå i kommunens vurdering af dine muligheder for at få kontanthjælp. Børn kan også være forsikret Hvis dit barn får kræft, bør du undersøge dine forsikringsbetingelser, da dit barn kan have mulighed for at få udbetalt et større engangsbeløb. Det er nemlig ikke kun voksne, der kan være forsikret mod kritisk sygdom hvis du som forælder er omfattet af en gruppelivsforsikring eller en pensionsordning, kan dit barn være omfattet af din dækning. Det er også muligt at tegne særskilte forsikringer mod kritisk sygdom for børn. I begge tilfælde vil barnet typisk være dækket fra fødslen og indtil det fyldte 18. år. Klage ved afslag Hvis du får afslag på udbetaling af engangssummen ved kritisk sygdom, er det en god idé at kontakte forsikringsselskabet og tale med den klageansvarlige. Hvis det ikke ændrer afslaget, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Se mere på ankeforsikring.dk 26

29 27

30 28

31 Behandling Frit sygehusvalg 30 Behandlingsgaranti 30 Kræftbehandling i udlandet 33 Eksperimentel behandling på et offentligt sygehus i Danmark 35 Eksperimentel behandling i udlandet eller på privat sygehus i Danmark 37 Befordringsgodtgørelse 39 Alternativ behandling 40 Genoptræning 40 Sæd- og ægdeponering 41 Kontaktpersoner på sygehuse 41 Rekreation 41 Livstestamente 42 Udlandsrejser og forsikring 42 29

32 Behandling FRiT SyGEHUSvALG Hvis du har behov for behandling eller en diagnostisk undersøgelse, herunder en forundersøgelse på sygehus, kan du benytte dit frie sygehusvalg. Det kræver en lægehenvisning, som lægen sender til det sygehus, du vælger. Det er en god idé at rådføre dig med din egen læge eller lægen på sygehuset, hvis du er indlagt, men det er dig, der bestemmer. Du kan frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og udvalgte private specialsygehuse. Hvis du benytter det frie sygehusvalg til at blive undersøgt på et andet sygehus, end det din region anbefaler, skal du være opmærksom på, at al øvrig behandling også vil komme til at foregå på dette sygehus. Du har dog ret til at ændre på dit valg undervejs i forløbet, hvis du f.eks. gerne vil fortsætte behandling eller opfølgning tættere på din bopæl. Hvis en sygehusafdeling har lang ventetid på behandling, kan den af kapacitetshensyn lukke for modtagelsen af patienter både fra egen region og fra andre regioner. Transport Vælger du et sygehus, der ligger langt væk, kan du komme til selv at betale en del af omkostningerne til transport. Det skyldes, at regionen højst er forpligtet til at betale for transporten til det sygehus, regionen ville have brugt. Vær opmærksom på, at dette også kan være tilfældet selv om du vælger et sygehus, din læge har anbefalet, med mindre regionen også ville vælge dette sygehus. Behandlingsgaranti Der er fastsat regler for maksimale ventetider for behandling af kræft. Reglerne omfatter både undersøgelser, behandling og efterbehandling. Hvis det ikke er muligt at få et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider, skal regionen tilbyde henvisning til et offentligt eller privat sygehus et andet sted her i landet eller i udlandet. Reglerne for maksimale ventetider gælder for alle patienter med kræft. Dog er hudkræft som ikke er modermærkekræft og kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, ikke omfattet af reglerne om maksimale ventetider. Maksimale ventetider til du får besked Senest 8 hverdage efter, at sygehuset har modtaget henvisningen fra din læge, skal du have besked fra sygehuset, om sygehuset kan tilbyde behandling inden for den maksimale ventetid. Maksimale ventetider til behandling 2 uger til forundersøgelse 2 uger til operation 2 uger til medicinsk behandling 4 uger til strålebehandling 4 uger til efterbehandling Ventetiderne gælder fra det tidspunkt, hvor den behandlende afdeling har modtaget henvisningen. Du skal være opmærksom på, at de maksimale ventetider ikke gælder for de undersøgelser, du skal igennem, før lægerne kan stille en endelig diagnose. 30

33 Maksimale ventetider Henvisning fra egen læge (til behandling på sygehus) 2 uger Forundersøgelse Her gælder ingen ventetidsregler Informeret samtykke (Accept af behandlingstilbud) 4 uger 2 uger 2 uger Stråle- Operation Medicinsk behandling behandling (ofte kemoterapi) Efterbehandling (f.eks. efter operation) 4 uger 4 uger Strålebehandling Medicinsk behandling Individuelle forhold Hvis lægerne vurderer, at du på grund af din helbredstilstand skal tilbydes behandling tidligere eller bør vente længere end fastlagt, gælder den pågældende maksimale ventetid ikke. Henvisning til andet sygehus Regionen er ansvarlig for, at du får tilbudt behandling inden for de maksimale ventetider. I nogle tilfælde er det ikke muligt at få behandlingen på et sygehus i din egen region inden for de maksimale ventetider f.eks. hvis der er kapacitetsproblemer. Hvis det er tilfældet, skal du tilbydes be handling på et andet offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet. Hvis regionen ikke kan finde et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider, skal regionen kontakte Sundhedsstyrelsen, hvis du ønsker det. Sundhedsstyrelsen vil da forsøge at finde et behandlingstilbud her i landet eller i udlandet inden for de maksimale ventetider eller hurtigst muligt. Hvis der ikke kan tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider I langt de fleste tilfælde vil regionen eller Sundhedsstyrelsen kunne finde et behandlingstilbud inden for de maksimale venteti der. Hvis hverken region eller Sundhedsstyrelsen kan finde et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider, har du ret til selv at finde en forsvarlig behandling på et offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet. Hvis du selv finder et behandlingstilbud på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, er der mulighed for, at du kan blive henvist hertil, hvis: - Sundhedsstyrelsen kan godkende behandlingsstedet - Behandlingen kan gives inden for den maksimale ventetid - Behandlingstaksten ikke er urimeligt høj - Udgifterne til befordring og ophold ikke er urimeligt høje 31

34 Er de fire betingelser opfyldt, skal du henvises til den ønskede behandling, som vil være gratis for dig. Praktiske forhold i forbindelse med udlandsbehandling Dit hospital har ansvaret for at tilrettelægge din sygehusbehandling i udlandet, herunder kontakt til det udenlandske sygehus. Hospitalet skal sørge for, at oplysninger fra journalen bliver sendt, og sørge for transport, ophold og tolkebistand. Regionen betaler alle udgifterne til behandling samt udgifterne til befordring og nødvendigt ophold uden for region/i udlandet i forbindelse med henvisning efter disse regler. Alternativ, forskningsmæssig og eksperimentel behandling Reglerne om maksimale ventetider omfatter ikke alternativ behandling eller behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter. Afvisning af behandlingstilbud Hvis du af private grunde aflyser en tilbudt dato for behandling, har sygehuset ikke pligt til at give et nyt behandlingstilbud inden for den maksimale ventetid. Sygehuset skal dog tilbyde behandling hurtigst muligt. Lad din læge rådgive dig, hvis du har spørgsmål om behandlingssteder. Information om ventetider For at gøre det muligt for patienter at udnytte det frie sygehusvalg samt for at nedbringe ventetiderne har Sundhedsstyrelsen etableret et landsdækkende informationssystem med aktuelle ventetidsoplysninger på sin hjemmeside. Alle kan på venteinfo.dk få oplyst den korteste ventetid til forundersøgelse, behandling og efterbehandling for en række kræftsygdomme. Hvis du ikke har adgang til internettet, eller hvis du ønsker oplysninger om ventetider for en bestemt kræftsygdom, der ikke er medtaget på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan du kontakte patientvejlederen på sygehuset eller egen læge og få oplysning om ventetider og frit sygehusvalg. Patientkontorerne Du kan få mere at vide på regionernes patientkontorer. Region Hovedstaden: Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Enhed for Patientvejledning Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Nordsjællands Hospital: Hillerød Frederikssund Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark

35 Kræftbehandling i udlandet Kræftpatienter har udover de tilfælde, hvor man for at opfylde behandlingsgarantien tilbyder behandling i udlandet (se afsnittet Behandlingsgaranti på side 30) ret til gratis behandling i udlandet i følgende to situationer: Højt specialiseret behandling i udlandet Som kræftpatient har du mulighed for at blive henvist til højt specialiseret behandling i udlandet betalt af det offentlige. Forudsætningerne for at blive henvist til højtspecialiseret behandling i udlandet er: At du forinden er blevet undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der inden for det pågældende sygdomsområde besidder den højeste indenlandske specialkundskab At du af denne afdeling er indstillet til en nødvendig behandling på en nærmere angivet specialafdeling mv. i udlandet At behandlingen ikke kan ydes på et dansk sygehus At der ikke er tale om forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling At Sundhedsstyrelsen, forud for at behandlingen gives, har godkendt henvisningen Transportudgifter for patienten og en eventuel ledsager betales af regionen, der også betaler nødvendige udgifter til forplejning og overnatning. Forsøgsbehandling i udlandet Regionerne kan henvise patienter til forsøgsbehandling i udlandet. Det er et fremskridt for en række patienter, der tidligere blev opgivet herhjemme, og som før kun kunne blive behandlet i udlandet, hvis de selv betalte. Har du fået den besked, at der ikke kan tilbydes yderligere behandling i Danmark, kan du anmode om at deltage i forsøgsbehandling i udlandet. Kontakt sygehuset, hvor du bliver behandlet, eller din egen læge og bed ham/hende om at henvise dig til sygehuset. Sygehuset vil så tage stilling til, om der findes relevant forsøgsbehandling i udlandet, du kan henvises til. Fire betingelser skal være opfyldt, for at en patient kan indstilles til en forsøgsbehandling i udlandet: At der ikke findes relevant behandling i Danmark At der er tale om et anerkendt videnskabeligt forsøg At forsøgsbehandlingen foregår i et samarbejde med et dansk sygehus At patienten er indstillet til behandlingen af en specialist fra et af de seks danske kræftcentre Selv om de fire betingelser er opfyldt, vil du,hvis du selv finder frem til en forsøgsbehandling i udlandet f.eks. via internettet kun kunne forvente at komme i betragtning, hvis de danske specialister vil indstille dig til forsøgsbehandlingen. Den indstillende danske læge skal nemlig være garant for, at du kun kan komme til seriøse forsøgsbehandlinger i udlandet. 33

36 Beslutningen om at sende en dig til forsøgsbehandling i udlandet træffes af den region, hvor du bor. Det er regionerne, der skal betale for forsøgsbehandlingen inkl. rejseudgifter også for en evt. ledsager. Behandling i udlandet efter EU-retten Som EU-borger har du ret til gratis at få behandling i andre EU/EØS-lande, hvis du er henvist til behandlingen af en læge. Regionen refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i offentligt regi her i landet. Får du en dyrere behandling, skal du selv betale merprisen. Ofte fungerer det sådan, at du selv skal lægge ud for omkostningerne ved behandlingen. Du afregner altså selv med behandlingsstedet, og søger derpå refusion hos din region. Udgifter til transport og ophold skal du selv betale. Det samme gælder udgifter til en eventuel ledsager på rejsen. Regionen betaler heller ikke for en eventuel hjemtransport, hvis du er for syg eller medtaget efter behandlingen til at rejse hjem med almindelige transportmuligheder. Det kan derfor være en god idé at kontakte dit forsikringsselskab og spørge, hvordan du via din forsikring er dækket i tilfælde af behov for hjemtransport. Hvis du overvejer at rejse til udlandet og få din behandling, bør du undersøge, om der stilles krav om en forhåndsgodkendelse, da du ellers risikerer selv at skulle betale udgifterne til behandlingen. Læs nærmere nedenfor. Hvornår skal du have en forhåndsgodkendelse? Retten til frit at vælge behandling i et andet EU-land kan opdeles i to typer behandling: Planlagt sygehusbehandling i udlandet, der er specialiseret eller kræver indlæggelse i mindst én nat. Her er det er nødvendigt at få en forhåndsgodkendelse af din behandling for at få refusion Ambulant behandlerhjælp i udlandet. Her er det ikke nødvendigt at få en forhåndsgodkendelse af din behandling for at få refusion Hvis du er i tvivl om, om din behandling kræver en forhåndsgodkendelse, kan du kontakte dit lokale patientkontor eller Styrelsen for patientsikkerheds kontor for international sygesikring på tlf.: Du kan se en adresseliste over patientkontorerne på side 33. Ansøgning om forhåndsgodkendelse Du må ikke have påbegyndt behandlingen på sygehuset i udlandet, før regionen har godkendt din ansøgning om forhåndsgodkendelse. Til gengæld skal regionen give dig godkendelse eller afslag på din ansøgning senest 2 uger efter, at regionen har modtaget din ansøgning. Du skal sende din ansøgning om forhåndsgodkendelse til din region med følgende oplysninger: Kopi af lægehenvisning til sygehusbehandling, lægeerklæring eller lignende Oplysning om den dato til undersøgelse 34

37 og/eller behandling, som du har fået tilbudt af regionen, f.eks. dit indkaldelsesbrev Tilbuddet fra det udenlandske sygehus med beskrivelse af behandling, her under forundersøgelse og oplysning om undersøgelses- og/eller behandlingsdato og pris Din tilladelse til, at regionen kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold mv., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen De oplysninger, du sender til regionen, skal være på et nordisk sprog, tysk, engelsk eller fransk. Klage og erstatning mv. Du bør bede det udenlandske sygehus oplyse dig om dine klage- og erstatningsmuligheder i forbindelse med behandling på sygehuset, for du er ikke dækket af de danske regler om klage og erstatning. Du kan rette henvendelse til regionsrådet, hvis du er utilfreds med regionens afgørelse af din ansøgning om forhåndsgodkendelse. Transport, ledsagelse og tolkning mv. Forhåndsgodkendelse omfatter ikke dækning af udgifter til transport, ophold, eventuel ledsager og tolkning. Det skal du selv sørge for. Du kan dog få betalt den del af transportudgifterne, som din region skulle betale, hvis du blev behandlet på et sygehus, som regionen ville have henvist dig til. Det forudsætter dog, at du ville have ret til transport eller transportgodtgørelse dertil. Se afsnittet Befordringsgodtgørelse på side 40. De nærmere regler findes i bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Information, råd og vejledning På din regions patientkontor kan du få yderligere information om retten til behandling i et andet EU- eller EØS-land. Du kan også få vejledning om og hjælp til at benytte disse muligheder. Du kan finde patientkontorernes telefonnumre på side 32 i denne pjece. Ansøgninger om forhåndsgodkendelse sendes til din region. Spørg evt. patientkontoret om adressen. EU- og EØS-lande EU-retten gælder for EU- og EØS-landene: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig, Island, Norge og Liechten stein. EF-forordning 1408/71 gælder også for Schweiz. Eksperimentel behandling på et OFFENTLigt sygehus i Danmark Du kan blive henvist til eksperimentel behandling på et offentligt sygehus i Danmark, hvis du har en livstruende kræftsygdom, og lægen har udtømt alle andre muligheder for behandling. Det vil sige standardbehandling på offentlige sygehuse her i landet, specialbehandling og videnskabelig forsøgsbehandling i udlandet. 35

38 Formålet er at sikre patienter en sidste chance for at få vurderet, om der findes flere muligheder for behandling. Her kan du læse om mulighederne for eksperimentel behandling på et offentligt sygehus i Danmark. Vil du vide mere om mulighederne for at få eksperimentel behandling i udlandet eller på et privat sygehus herhjemme, kan du læse mere om det i afsnittet Eksperimentel behandling i udlandet eller på et privat sygehus i Danmark, se side 39. Hvad er eksperimentel behandling? Eksperimentel behandling betegner en ikke afprøvet eller tilstrækkeligt dokumenteret behandling, som ikke gives i et protokolleret forsknings- eller forsøgsmæssigt regi. Behandlingen sættes i værk i relation til en bestemt patient med det formål at yde patienten den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Her kan man få eksperimentel behandling i Danmark Siden 1. januar 2005 har det været muligt at få eksperimentel behandling i Danmark på en af de såkaldte eksperimentelle enheder: Rigshospitalet i København Herlev Hospital Århus Sygehus Ålborg Sygehus Vejle Sygehus Odense Universitetshospital Hvilke typer eksperimentel behandling tilbydes? Det er de enkelte behandlingssteder selv, der beslutter, hvilke behandlinger de vil tilbyde, og det er forskelligt afhængigt af deres ekspertise. Du kan læse mere om eksperimentel behandling og forsøgsbehandling på cancer.dk/forsoeg. Her kan du også se, hvilke typer eksperimentel behandling, der tilbydes i hele landet. Sygehuslægen kan hjælpe dig med at vurdere, hvilke behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig. Lægen kan ligeledes spørge second opinion panelet til råds. Hvordan bliver man henvist til eksperimentel behandling i Danmark? Du skal kontakte lægen på det sygehus, du er tilknyttet, hvis du ønsker at deltage i eksperimentel behandling. Har du konkrete ønsker til en bestemt eksperimentel behandling, har lægen mulighed for at spørge second opinion panelet, om de vil anbefale, at du tilbydes behandlingen på en af de eksperimentelle enheder. Second opinion panel Second opinion panelet er nedsat af Sundhedsstyrelsen og rådgiver sygehusafdelingerne i spørgsmål om eksperimentel behandling. Læs mere om Sundhedsstyrelsens rådgivende panel på side 39. Patienterstatningen dækker Ved eksperimentel behandling dækker patient erstatningen på samme vilkår som ved anden behandling på offentlige sygehuse i Danmark. 36

39 Det er gratis at få eksperimentel behandling Staten dækker alle udgifter til behandling, transport og ophold (inkl. en eventuel ledsager) i forbindelse med eksperimentel behandling i Danmark. Sygehuset arrangerer det praktiske i forhold til transport og ophold. Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds med lægens svar? Der findes ingen formel klagemulighed, hvis du er utilfreds med sygehuslægens svar f.eks. hvis du ikke kan få den henvisning til en eksperimentel behandling, som du mener, du bør have. I stedet kan du spørge lægen, om han vil få en kollega til at se på din journal. Du kan også kontakte sygehusledelsen for at få den til at give din journal videre til en anden læge. Endelig kan du benytte dig af din ret til frit sygehusvalg. Så kan en anden læge på et andet sygehus vurdere din sag. Her kan du få hjælp Du kan spørge om mulighederne for eksperimentel behandling på den afdeling, du er tilknyttet. Din praktiserende læge kan også hjælpe med information om reglerne samt skrive en eventuel (gen)henvisning til sygehuset. Du kan også henvende dig til en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over se adresselisten bagerst i pjecen eller ringe til Kræftlinjen på tlf , hvis du har spørgsmål eller overvejelser i forbindelse med eksperimentel behandling. EKSPERiMENTEL BEHANDLiNG i UDLANDET ELLER På PRivAT SyGEHUS i DANMARK Du kan blive henvist til eksperimentel behandling i udlandet eller på et privat sygehus i Danmark, hvis du har en livstruende kræftsygdom, og lægen har udtømt alle andre muligheder for behandling. Det vil sige standardbehandling på offentlige sygehuse her i landet, specialbehandling og videnskabelig forsøgsbehandling i udlandet. Formålet med eksperimentel behandling er at sikre patienter en sidste chance for at få vurderet, om der findes yderligere muligheder for behandling. Hvad er eksperimentel behandling? Eksperimentel behandling betegner en ikke afprøvet eller tilstrækkeligt dokumenteret behandling, som ikke gives i et protokolleret forsknings- eller forsøgsmæssigt regi. Behandlingen sættes i værk i relation til en bestemt patient med det formål at yde patienten den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Sådan bliver du henvist til eksperimentel behandling i udlandet eller på et privat sygehus i Danmark Du skal henvende dig til den hospitalsafdeling, du er tilknyttet, hvis du ønsker at blive henvist til eksperimentel behandling. Har du konkrete ønsker, kan du drøfte dem med sygehuslægen. Det er sygehuslægen, der beslutter, om der skal søges råd om eksperimentel behandling. 37

40 Second opinion panel Lægen sender alle relevante journaloplysninger til Sundhedsstyrelsens rådgivende panel det såkaldte second opinion panel. Panelet består af to danske kræfteksperter, der rådgiver sygehuslægen, om man kan blive sendt til eksperimentel behandling i udlandet på det offentliges regning. Efter højst fire uger sender panelet sit svar tilbage til sygehuslægen. Herefter bliver man indkaldt til en samtale på hospitalet, hvor lægen informerer om panelets svar samt drøfter det videre forløb. Sundhedsstyrelsen skal godkende henvisningen til eksperimentel behandling på baggrund af panelets rådgivning. Denne godkendelse kan man få med dags varsel. Kontakt til panelet skal ske gennem sygehuslægen Man kan som patient ikke selv henvende sig til panelet. Den praktiserende læge kan heller ikke henvise en til panelet. Kontakten til panelet skal foregå gennem sygehuslægen. Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds med lægens svar? Der findes ingen formel klagemulighed, hvis du er utilfreds med sygehuslægens svar f.eks. hvis du ikke kan få den henvisning til en eksperimentel behandling, som du mener, du bør have. I stedet kan du spørge lægen, om han vil få en kollega til at se på din journal. Du kan også kontakte sygehus-ledelsen for at få den til at give din journal videre til en anden læge. Endelig kan du benytte dig af din ret til frit sygehusvalg. Så kan en anden læge på et andet sygehus vurdere din sag. Behandlingen er gratis Regionen dækker alle udgifter til behandling, transport og ophold inkl. en eventuel ledsager. Patienterstatningen dækker Ved eksperimentel behandling i udlandet er du dækket af Patienterstatningen på samme vilkår som ved behandling på offentlige sygehuse i Danmark. Regionen sørger for det praktiske Din region sørger for de praktiske forhold i forbindelse med den eksperimentelle behandling i udlandet det gælder f.eks. transport, tolkebistand mv. Også muligt at få eksperimentel behandling i Danmark Det er også muligt at få eksperimentel behandling seks forskellige steder i Danmark. Du kan læse mere i afsnittet på side 37. Her kan du få hjælp Du kan spørge om dine muligheder for eksperimentel behandling på den afdeling, du er tilknyttet. Din praktiserende læge kan også hjælpe med information om reglerne samt skrive en eventuel (gen)henvisning til sygehuset. Du kan henvende dig på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger (se kontaktinformation bagest i pjecen) eller ringe til Kræftlinjen tlf , hvis du har spørgsmål eller overvejelser i 38

41 forbindelse med eksperimentel behandling, forsøgsbehandling eller generelt om behandling i udlandet. Befordringsgodtgørelse Til praktiserende læge eller speciallæge Befordringsgodtgørelse udbetales af sygesikringskontoret i den kommune, hvor du bor. Der ydes kun befordringsgodtgørelse til medlemmer af sygesikringens gruppe 1. Pensionister kan i sygdomstilfælde få befordringsgodtgørelse til den praktiserende læge eller nærmeste speciallæge (efter lægehenvisning), hvis udgiften overstiger 25 kr. Andre kan få befordringsgodtgørelse til nærmeste speciallæge, hvis afstanden mellem bopæl og lægens konsultation er mindst 50 km og udgiften mindst 60 kr. Befordringen skal altid foregå med det billigste transportmiddel under hensyn til den syges tilstand. Det er lægen, der afgør, hvilket transportmiddel der er forsvarligt. Alle gruppe 1 sikrede kan få dækket udgifter til ambulance eller særligt sygekøretøj til akut skadebehandling hos praktiserende læge eller nærmeste speciallæge. Til og fra sygehus Alle har ret til at blive kørt med ambulance eller særligt sygekøretøj, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Enhver, der har mere end 50 km til eller fra sygehuset, har ret til befordringsgodtgørelse. Herudover har pensionister ret til at få dækket hele befordringsudgiften, hvis den overstiger 25 kr. Andre har ret til at få dækket hele befordringsudgiften, hvis den overstiger 60 kr. Dette gælder også i forbindelse med ambulant efterbehandling for deldøgnspatienter eller ved midlertidig udskrivelse, når du på grund af din sygdom ikke kan bruge de offentlige transportmidler. Hvis du har valgt at blive behandlet på et sygehus uden for din region, har du ret til befordringsgodtgørelse svarende til afstanden til det behandlingssted, regionen ellers henviser til. Kræftpatienter, der får strålebehandling eller kemoterapi, vil være omfattet af disse regler. Det er lægen, der afgør, om du kan bruge offentlige transportmidler. Spørgsmål i forbindelse med befordring til sygehus kan rettes til sygehusets kørselskontor, der også udbetaler befordringsgodtgørelse eller arrangerer transporten. Hvis det er nødvendigt med en ledsager, dækkes udgifterne til ledsageren. Til og fra genoptræning efter sygehusindlæggelse Der ydes befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis du efter indlæggelse på et sygehus har behov for genoptræning. Det er en betingelse, at der er udfærdiget en genoptræningsplan. Betingelserne er de samme, som gælder ved befordring til og fra sygehus. Andre former for befordringsgodtgørelse Transportudgifter til f.eks. behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, psykolog eller lignende kan ydes efter aktivlovens bestemmelser om kontanthjælp i forbindelse med sygebehandling eller efter pensionslovens bestemmelser om personlige tillæg. I begge 39

42 tilfælde vil kommunens afgørelse afhænge af en konkret økonomisk vurdering. lternattiv BEHANDLING Mange kræftpatienter bruger alternativ behandling oftest som supplement til lægernes behandling. Som hovedregel ydes der ikke offentlige tilskud til alternativ behandling. For at hjælpe og støtte mennesker i deres overvejelser om alternativ behandling har Kræftens Bekæmpelse samlet nyttig viden og gode råd om alternativ behandling på cancer.dk/alternativ. Her finder du også information om dine rettigheder i forhold til alternativ behandling. GENOPTRÆNING Genoptræning efter indlæggelse Når du har været indlagt med en kræftsygdom, skal hospitalslægen vurdere dit behov for genoptræning. Hvis lægen skønner, at du har behov for genoptræning, skal du have en genoptræningsplan af lægen inden udskrivelsen. Genoptræningsplanen fungerer som en lægelig henvisning, og genoptræningen er derfor gratis for dig. Genoptræningsplanen skal laves, imens du stadig er indlagt. Hvis du har fysiske gener, er det derfor vigtigt, at du husker lægen på at lave en vurdering af dit behov for genoptræning, før du bliver udskrevet. Bemærk at udskrivelse skal forstås bredt. Ovenstående gælder også udskrivelse fra et ambulatorium, dagafsnit eller en skadestue. Hvis lægen vurderer, at du har behov for genoptræning, laver I genoptræningsplanen sammen. Planen skal være skriftlig, og den skal udleveres til dig, din praktiserende læge og din kommune. Alt efter hvilken type genoptræning, lægen vurderer, du har brug for, vil det enten være kommunen eller et hospital, der efterfølgende varetager din genoptræning. Det vil fremgå af genoptræningsplanen, hvor du skal henvende dig for at komme i gang med genoptræningen. Tal gerne med din læge om, hvornår genoptræningen skal begynde. Det kan være en god oplysning at have med i genoptræningsplanen. Du kan læse mere om genoptræning og hvad genoptræningsplanen skal indeholde på cancer.dk/genoptraening. Pensionister har mulighed for at få kørsel eller kørselsgodtgørelse til genoptræningen. Andre end pensionister kan få kørsel eller kørselsgodtgørelse, hvis personens tilstand udelukker transport med offentlige transportmidler, eller når afstanden til genoptræningsstedet er over 50 km. Vedligeholdende træning og genoptræning uden indlæggelse Hvis dit behov for genoptræning opstår efter, at du er blevet udskrevet fra hospitalet eller uden at du har været indlagt skal du søge om genoptræning i din kommune. Det gælder også, hvis du efter din genoptræning er afsluttet har brug for vedligeholdende træning til at bevare det fysiske niveau, du har opnået. Kommunen skal foretage en individuel vurdering af din ansøgning og vil typisk indhente oplysninger fra din egen 40

43 læge. Genoptræningen er gratis for dig i den periode, kommunen har godkendt. SæD- OG ægdeponering Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn. Hvis du gerne vil have børn senere i livet, bør du derfor overveje at få nedfrosset sæd, æg eller væv fra en æggestok, inden kræftbehandlingen går i gang. Få nedfrosset sæd Hvis du er mand eller dreng, kan kræftbehandlingen indebære en risiko for, at du efterfølgende kan blive steril. Derfor har du ret til gratis at få oprettet et sæddepot, inden kræftbehandlingen går i gang. Hvis du og din kæreste eller kone får nedfrosset befrugtede æg, vil hun med dit skriftlige samtykke kunne anvende jeres befrugtede æg, selv om du ikke overvinder din sygdom. Få nedfrosset æg eller væv fra en æggestok Hvis du er kvinde eller pige, kan kræftbehandling skade din evne til at få børn. Derfor har du mulighed for at få udtaget æg eller væv fra en æggestok til nedfrysning, inden kræftbehandlingen går i gang. Du skal påregne medicinudgifter i forbindelse med modning af æg til udtagning og nedfrysning. Tal med lægen Tag selv initiativ til at tale med hospitalslægen for at få afklaret, om din behandling påvirker din evne til at få børn på kort eller lang sigt. Gør opmærksom på, hvis du ønsker at få oprettet et sæddepot eller få udtaget æg eller væv fra en æggestok til nedfrysning. Læs mere om kræftbehandling og fertilitet på cancer.dk/fertilitet Læs mere om sæd- og ægdeponering på cancer.dk/deponering Kontaktpersoner på sygehuse Når du er patient på et sygehus, har du ret til en kontaktperson, hvis dit behandlingsforløb strækker sig over mere end 2 dage. Patienter, der har særlige behov, skal dog have tildelt en kontaktperson tidligere, selv om indlæggelsen er kortere end 2 dage. Kontaktpersonen skal være en sundhedsperson, der selv medvirker ved din behandling, ofte vil det være en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Kontaktpersonordningen betyder, at du som patient altid har en at henvende dig til. REKREATION Et rekreationsophold er ofte dyrt, men enkelte regioner giver tilskud til kræftpatienter. Der findes også andre muligheder for hjælp. Du kan søge kommunen om økonomisk hjælp efter aktivloven, og pensionister kan søge om et personligt tillæg. Du kan under-søge, om hospitalet har en socialrådgiver tilknyttet, som kan hjælpe dig med at søge økonomisk støtte til et rekreationsophold. 41

44 Sygeforsikringen danmark og enkelte legater giver også tilskud til rekreation. Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger og telefonrådgivning, Kræftlinjen, kan oplyse nærmere om rekreationssteder og evt. muligheder for økonomiske tilskud hertil (se kontaktoplysninger bagerst i pjecen). LivSTESTAMENTE I et livstestamente kan du fortælle lægerne, at du ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis du bliver uhelbredelig syg og ikke er i stand til at formidle dette selv. Dette ønske skal respekteres på sygehuset. Du kan også give udtryk for, at du ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis du på grund af sygdom varigt vil være ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt. Dette sidste ønske forpligter ikke lægerne, men skal tages med i overvejelserne om en eventuel behandling. Et livstestamente kan altid tilbagekaldes, og man vil kun tage hensyn til testamentet, hvis læger og pårørende ikke kan komme i kontakt med dig og aldrig vil komme det igen. Du kan læse mere på sundhed.dk. Klik på sundhedsjournal og registreringer under fanen borger og klik på livstestamente. UDLANDSREJSER OG FORSIKRING Forsikring er vigtig Hvis du som kræftpatient overvejer en udlandsrejse, bør du altid spørge din læge, om det er forsvarligt at tage af sted. Desuden bør du sikre dig, at du er forsikret på rejsen. Hvis man får brug for behandling under en Opret livstestamente på nettet Du kan selv oprette et livstestamente på hjemmesiden sundhed.dk klik på sundhedsjournal og registreringer under fanen borger, og klik på livstestamente. udlandsrejse, kan udgifter til hospitalsophold og hjemtransport løbe op i uoverskuelige summer. Det er derfor vigtigt at være ordentligt forsikret, så udlandsrejsen ikke giver dig økonomiske problemer. Den offentlige rejsesygesikring Du kan ikke længere bruge dit gule sundhedskort som offentlig rejsesygesikring ved rejser i Europa. I stedet skal du for at være omfattet af EU s rejsesygesikring bestille det blå EU-sygesikringsbevis på borger.dk. Læs mere om, hvordan det blå EU-sygesikringsbevis dækker, i næste afsnit. Derudover bør du undersøge behovet for at tegne en privat rejsesygeforsikring. Det blå EU-sygesikringsbevis For at være omfattet af EU s sygesikringsordning ved rejser i Europa, skal du bestille det blå sygesikringskort på borger.dk. Med det blå EU-sygesikringsbevis har du samme rettigheder i det offentlige behandlingssystem i andre EU-lande, som borgerne i det pågældende land. Du tager 42

45 altså ikke dine danske rettigheder med dig på ferie, men sidestilles med lokal-befolkningen i det land, du rejser til. Det betyder, at du har forskellige rettigheder alt efter hvilket land, du opholder dig i. På hjemmesiden huskdetblaa.dk kan du i søgefeltet på forsiden indtaste det land, du skal rejse til, og se hvordan din dækning er. Vær opmærksom på, at udgifter til hjemtransport samt behandling i det private sundhedsvæsen ikke er dækket af Det blå EU-sygesikringsbevis. Dækningsområde for det blå EU-sygesikringsbevis Det blå EU-sygesikringsbevis gælder i EUlande samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Privat rejseforsikring Det blå EU-sygesikringsbevis dækker kun udlandsrejser inden for EU (og nogle få andre lande, se ovenfor). Skal du rejse til lande uden for EU, bør du tegne en privat rejseforsikring. Ved rejser inden for EU kan det også være en god idé at supplere med en privat forsikring, da du er dækket forskelligt alt efter hvilket land, du rejser i, og da eventuel hjemtransport ikke er dækket af det blå EU-sygesikringsbevis. Oplys altid forsikringsselskabet om din kræftsygdom, når du tegner en privat rejseforsikring og få selskabet til at bekræfte, at rejseforsikringen dækker i dit tilfælde. Hvis der er tvivl om, hvorvidt forsikringen dækker eller ej, kan du bede selskabet om et bindende forhåndstilsagn. Uden en for-sikring løber du en meget stor økonomisk risiko. Husk det blå EU-sygesikringsbevis Du kan ikke længere bruge dit gule sundhedskort som rejsesygesikring. Husk derfor at rekvirere det blå EUsygesikringsbevis på borger.dk, hvis du skal til udlandet. Det blå sygesikringsbevis giver dig samme rettigheder, som befolkningen i det land, du rejser til. Som kræftpatient bør du også undersøge, om du skal supplere med en privat rejseforsikring. Vær f.eks. opmærksom på, at det blå EU-sygesikringsbevis ikke dækker eventuel hjemtransport. Det blå sygesikringsbevis gælder i fem år, og fornyes ikke automatisk. Spørgsmål om det blå sygesikringskort kan stilles til Udbetaling Danmark på Du kan læse mere om kortet på huskdetblaa.dk 43

46 44

47 Pleje i hjemmet Hjemmesygepleje og døgnpleje 46 Hjemmehjælp 46 Boligændring 46 Hjælpemidler 47 Medicintilskud 47 Ledsageordning 49 Børn med kræft 49 Pasningsorlov - orlov til at passe en alvorligt syg pårørende 51 Plejeorlov - orlov til at passe en døende pårørende 51 Hospice 53 45

48 Pleje i hjemmet Hjemmesygepleje og døgnpleje Du kan få pleje af en hjemmesygeplejerske i dit hjem, hvis din læge eller sygehuspersonalet indstiller til kommunen, at du har brug for det. Hjemmesygeplejersken kan også aflægge såkaldte omsorgsbesøg, hvor hun/han kan give støtte og vejledning og følge din sygdomsudvikling. Det kan specielt være en god idé, hvis der er risiko for, at sygdommen med tiden udvikler sig og kræver mere omfattende pleje. Kommunen kan tilbyde hjælpen hele døgnet. Det kan f.eks. være nødvendigt i forbindelse med behandling af smerter, som kræver medicin med faste intervaller. Hjemmehjælp Mange kræftpatienter har brug for hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller hjælp til personlig pleje, f.eks. efter en operation eller i forbindelse med de belastninger en kemo- eller strålebehandling kan medføre. Denne hjælp kan gives af kommunens hjemmepleje, hvis du opfylder kommunes visitationsbetingelser. Henvendelse om hjemmehjælp kan ske ved en henvendelse fra dig selv, dine pårørende, din læge eller sygehuspersonalet. Din læge eller sygehuspersonalet kan arrangere, at hjælpen er parat i forbindelse med udskrivelsen fra sygehuset. En tilsynsførende fra kommunen vil besøge dig og vurdere dit behov samt udarbejde en skriftlig aftale, hvoraf det fremgår, hvilken hjælp der skal ydes. Denne aftale vil kunne ændres, efterhånden som behovet ændres, afhængig af hvordan dine helbredsforhold udvikler sig. Midlertidig hjemmehjælp skal du betale for, afhængig af husstandsindkomsten. Varig hjemmehjælp ydes gratis. Selvvalgt hjemmehjælp Hvis du er berettiget til hjælp til praktiske opgaver i hjemmet f.eks. rengøring, indkøb og tøjvask, har du mulighed for selv at udpege den, som kommunen skal ansætte til opgaven. Du kan f.eks. bruge valgmuligheden til at få kommunen til at ansætte en pårørende eller en ven som din hjemmehjælper. Den, kommunen skal ansætte, skal være over 18 år og under 70 år samt kunne godkendes af kommunen. Tilskud til privat hjemmehjælp Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed, f.eks. fordi den skal gives på særlige tidspunkter af døgnet, kan kommunen undtagelsesvis vælge at udbetale et tilskud til en hjælper, som du selv må ansætte. Er du under 67 år og har brug for hjælp til praktiske opgaver i mere end 20 timer om ugen, kan du vælge at få udbetalt et kontant tilskud og selv ansætte pågældende. Der er dog mulighed for, at kommunen beslutter, at hjælpen skal ydes af en af kommunens ansatte eller beslutter, at hjælpen skal udbetales til en nærtstående, som i forvejen passer dig. Boligændring Hvis din funktionsevne er varigt nedsat, kan kommunen yde hjælp til indretning af din 46

49 bolig, så den bliver bedre egnet som bolig for dig. Der kan være tale om særlig indretning af badeværelser, fjernelse af dørtrin, installering af kørestolsramper mv. I ganske særlige tilfælde kan der undtagelsesvis ydes hjælp til dækning af udgifterne til fremskaffelse af en anden bolig. Hjælp til boligændring søges i kommunen og ydes uafhængig af økonomiske forhold. Der ydes ikke hjælp til at ændre boligen tilbage igen i forbindelse med flytning eller dødsfald. Hjælpemidler Hvis du på grund af din kræftsygdom, får en varig nedsat funktionsevne, kan det betyde, at du får behov for hjælpemidler for bedre at klare dit arbejde eller dagligdagen i hjemmet. Et hjælpemiddel kan være mange forskellige ting, f.eks. brystproteser, stomimateriale, kørestol, hospitalsseng eller et nødkaldeapparat. Du skal søge kommunen om hjælpemidler Dine økonomiske forhold har ingen betydning for, om hjælpemidlet kan bevilges, men der ydes ikke hjælp, hvis hjælpemidlet er købt, inden bevillingen er givet. I nogle tilfælde udleveres hjælpemidlet, i andre tilfælde udlånes det. Når der er tale om personlige hjælpemidler som fodtøj, proteser, parykker mv., kan du selv købe hjælpemidlet hos den leverandør, du ønsker. Kommunen skal så refundere prisen med et beløb svarende til udgiften hos kommunens egen leverandør. Forbrugsgoder Hvis du har brug for et hjælpemiddel, som også er et almindeligt forbrugsgode, f.eks. husholdningsredskaber, computer eller køkkenmaskiner, kan du få et tilskud på halvdelen af prisen på et almindeligt standardprodukt. Der ydes kun støtte til forbrugsgoder, der koster mere end 500 kr. Der gives ikke hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen hele anskaffelsesudgiften eller yder hjælpen som udlån. Medicintilskud Der findes flere former for tilskud til medicin. Tilskuddene kan opdeles i følgende hovedområder: Det almindelige medicintilskud for alle Kronikertilskud tilskud til folk med et stort medicinforbrug Tilskud til lægeordineret håndkøbsmedicin Enkelt-tilskudsordningen Tilskud til døende i eget hjem Helbredstillæg Merudgiftsydelser, se side 23 Tilskud til medicin til økonomisk dårligt stillede Tilskud fra sygeforsikringen danmark 47

50 Det almindelige medicintilskud for alle Sygesikringens tilskud til den medicin, du køber på apoteket, afhænger af, hvor stort et forbrug af tilskudsberettiget medicin du har inden for en 12 måneders periode. Reglerne betyder, at jo større forbrug jo større tilskud. Tilskuddets størrelse Tilskuddets størrelse afhænger af, hvor stor din samlede årlige udgift til medicin er. Er du over 18 år, skal dine årlige udgifter til medicin desuden overstige et mindstebeløb, før du kan få tilskud. Mindstebeløb og tilskudstakster justeres løbende. Du kan finde de gældende takster på Kronikertilskud tilskud til folk med et stort medicinforbrug Hvis du lider af en eller flere sygdomme herunder eksempelvis en kræftsygdom, og sygdommene hver for sig eller tilsammen medfører, at du i en periode på 12 mdr. vil få meget høje udgifter til medicin, kan du få din læge til at søge Lægemiddelstyrelsen om et såkaldt kronikertilskud. Selv om tilskuddet er blevet kaldt kronikertilskud, er det ikke en betingelse, at man er kronisk eller uhelbredelig syg. Det afgørende er alene, om man på grund af sygdom efter at tilskuddet er trukket fra over en periode på 12 mdr. har egenudgifter til tilskudsberettiget medicin, der overstiger et mindstebeløb på knap 4000 kr. Mindstebeløbet justeres løbende. Du kan se det præcise, gældende mindstebeløb på Bevilling af kronikertilskud betyder, at du vil få 100 pct. tilskud fra sygesikringen til dækning af de medicinudgifter, der årligt overstiger det gældende mindstebeløb. Får du bevilget et kronikertilskud, modtager du et brev herom fra Lægemiddelstyrelsen. Hvis du får bevilget kronikertilskud, er apoteket forpligtet til at tilbyde dig en gratis henstandsordning. Henstandsordningen betyder, at du kan sprede din egenbetaling hen over året med en fast månedlig betaling. Tilskud til lægeordineret håndkøbsmedicin Håndkøbsmedicin er som udgangspunkt ikke tilskudsberettiget. Der ydes dog tilskud til visse håndkøbslægemidler, der ordineres til pensionister og personer, som lider af en varig lidelse. Tilskuddet ydes dog ikke automatisk. For at opnå tilskud er det en betingelse, at din læge skriver på recepten, at du er pensionist, eller at du lider af en varig lidelse. Din økonomiske situation er uden betydning for tilskud til håndkøbsmedicin. Enkelttilskud Hvis du bliver behandlet med et ikke tilskudsberettiget lægemiddel, kan din læge i visse tilfælde søge Lægemiddelstyrelsen om en enkelttilskudsbevilling. Bevilger Lægemiddelstyrelsen en enkelttilskudsbevilling, er det pågældende lægemiddel herefter tilskudsberettiget efter de almindelige tilskudsregler. Din økonomiske situation er uden betydning for at opnå enkelttilskud. Kun den lægelige vurdering af lægemidlets egnethed har betydning for, om du kan få tilskud eller ej. 48

51 Tilskud til døende i eget hjem Hvis en døende person vælger at tilbringe den sidste tid i eget hjem frem for på sygehuset, ydes der 100 pct. tilskud til alle lægeordinerede lægemidler, uanset om medicinen er tilskudsberettiget eller ej. Det er den behandlende læge, der skal søge Lægemiddelstyrelsen om tilskuddet. Tilskud til økonomisk dårligt stillede Hvis du ikke er pensionist og ikke har økonomisk mulighed for at betale din medicin, kan du søge kommunen om hjælp til betaling af medicinudgifterne. Kommunen vil efter at have modtaget ansøgningen om økonomisk hjælp til betalingen af medicinen i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af, om der ud fra en såkaldt trangsvurdering af de økonomiske og sociale forhold kan ydes hjælp eller ej. Tilskud fra sygeforsikringen danmark Medlemmer af den private sygeforsikring danmark har som gruppe 1 og 2 medlemmer ret til 100 pct. dækning af egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin, mens gruppe 5 medlemmer får 50 pct. dækning til deres egenbetaling. Ledsageordning Hvis du på grund af din sygdom får en betydelig og varig nedsat funktionsevne, der bevirker, at du ikke er i stand til at færdes alene, har du ret til 15 timers ledsagelse om måneden, men kun hvis du er under 67 år. Kommunen har ansatte, som varetager ledsagelsen og de opgaver, der følger med. Efter forudgående aftale med kommunen kan du spare timer sammen i op til 6 mdr. Unge mellem år, som ikke kan færdes alene, kan få tilbudt op til 15 timers månedlig ledsagelse. Børn med kræft Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Hvis du har et barn, der har kræft, er der mulighed for at søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller mistede arbejdsløshedsdagpenge, hvis lægen anbefaler, at en af forældrene tager orlov for at passe barnet. Du kan også søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for en del af arbejdstiden. Det kan der være brug for, hvis barnet f.eks. skal ledsages til mange ambulante behandlinger, men i øvrigt er i stand til at have en almindelig hverdag. Begge forældre kan få deltids tabt arbejdsfortjeneste, hvis den bedste løsning for familien er, at man deler opgaven. I særligt alvorlige tilfælde kan begge forældre få fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Kompensationen udbetales som et skattepligtigt beløb. Du kan se det gældende maksimale beløb, der kan udbetales, på Der kan bevilges kompensation for tabt arbejds fortjeneste, så længe der er behov for det, og forældrene kan få hjælp i op til 3 mdr. efter, at barnet er blevet rask, er blevet mindre behandlingskrævende eller i værste fald er død. Du kan få nærmere 49

52 oplysninger om kompensationsordningen i din kommune. Merudgifter i familier hvor et barn har kræft Har du et hjemmeboende barn under 18 år, som har kræft, kan du hos kommunen få dækket de ekstra udgifter, du har på grund af dit barns sygdom. Nogle af de typiske tilfælde, hvor der kan ydes støtte til dækning af merudgifter, er: Kost og diætpræparater Medicin Vask og personlig hygiejne Transport, hvis der ikke kan ydes støtte efter andre regler Aflastning Kurser for forældre og pårørende Du kan kun få dækket de ekstraudgifter, som er en følge af barnets sygdom. Udgifterne skal kunne sandsynliggøres, dvs. at du skal kunne fortælle relativt præcist, hvilke merudgifter du regner med at få. Du skal ikke søge kommunen om hjælp til hver enkelt merudgift. I stedet beregner kommunen en merudgiftsydelse til dækning af dine ekstraudgifter efter en konkret vurdering af barnets behov, og hvad det vil medføre af merudgifter i det kommende år. For at få merudgiftsydelse, skal jeres ekstraudgifter overstige et årligt minimumsbeløb på ca kr. (2016). Mindstebeløbet justeres løbende. Du kan se det gældende mindstebeløb og satser for beregning af merudgiftsydelsen på barn-kraeftarbejde. Hvis dine årlige ekstraudgifter er for små til at opnå merudgiftsydelse, skal kommunen vejlede dig om, hvorvidt du kan få anden støtte. Merudgiftsydelsen er uafhængig af indkomst og er skattefri. Merudgiftsydelsen beregnes for et år ad gangen, men kan ved ændringer i ekstraud-gifterne reguleres for en kortere periode. Kompensation for kritisk sygdom til børn Som forældre til et barn med kræft, bør du undersøge, om dit barn er omfattet af en forsikring for kritisk sygdom. Mange arbejdstagere er omfattet af en forsikring for kritisk sygdom, der er en del af deres arbejdsmarkedspension. En del forsikringer inkluderer også forsikringstagerens børn, så det er værd at undersøge policen. Der kan også være dækning for kritisk sygdom hos dit barn, hvis I har tegnet en privat sundhedsforsikring. Nogle forsikringsselskaber har en ordning, så du via opslag på pensionsinfo.dk kan logge på med dit Nem-id og få et overblik over alle dine forsikringer. Ordningen er endnu ikke så udbredt, men forventes udbredt i løbet af 2014, så alle forsikringsselskaber på sigt sender oplysninger hertil. 50

53 PASNINGSORLOV orlov til at passe en alvorligt syg pårørende Familiemedlemmer og venner har mulighed for at tage orlov fra deres arbejde for at passe en alvorligt syg kræftpatient i en periode på op til 6 måneder. Pasningen kan forlænges i yderligere 3 måneder, hvis sær-li ge forhold taler herfor. Pasningsperioden kan deles op i flere perioder af ned til 1 måneds varighed. Orlovsordningen minder på mange måde om barselsorlov, fordi arbejdsgiveren på samme måde som ved barsel har pligt til at give den, der ønsker at passe den kræftsyge, orlov, hvis betingel-serne er opfyldt. Den, der tager orlov, ansættes og aflønnes af den kommune, hvor den kræftsyge bor. Formålet Formålet med orlovsordningen er ikke at etablere et langvarigt eller varigt pasningsforhold i hjemmet, men i det første halve år at give mulighed for at løse de praktiske opgaver og klare de følelsesmæssige belastninger, der er forbundet med alvorlig sygdom. Herunder de særlige omsorgsopgaver, f.eks. at deltage i behandlinger på sygehus, praktiske og sociale støttefunktioner mv. Betingelser Den syge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse (det vil som regel være nødvendigt med en lægeudtalelse) Der er enighed mellem dig og den syge om at etablere pasningsforholdet Den syge bor i egen bolig (dvs. ikke plejebolig og døgnophold) Alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller behovet for pleje svarer til et fuldtidsarbejde (37 timer) Der må ikke være afgørende hensyn, der taler imod, at du passer den syge Personen, som ansættes, har tilknytning til arbejdsmarkedet som enten lønmodtager, arbejdsledig eller selvstændig erhvervsdrivende Hvis kommunen vurderer, at ovenstående betingelser alle er opfyldt, får du bevilget pasningsorlov. Har du spørgsmål til ordningen, kan du få flere oplysninger om orlovsordningen hos kommunen. Plejevederlagets størrelse Plejevederlagets størrelse er ca kr. Taksten justeres løbende. Du kan se den præcise, gældende takst på pasningsorlov. PLEJEORLOV orlov til at passe en døende pårørende Døende har mulighed for at tilbringe den sidste tid i hjemmet og blive plejet af en nærtstående. Plejeren modtager enten fuld løn eller et plejevederlag. Det er en forudsætning, at helbredende behandling er indstillet, at der er behov for pleje, og at der er tale om en frivillig aftale mellem den døende og plejeren. Plejevederlaget udbetales af den kommune, hvori plejen foregår. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlaget i indtil 14 dage efter dødsfaldet. 51

54 Plejevederlag Plejevederlaget kan blive udbetalt til alle, der passer en nærtstående. Der kan være tale om ægtefælle, samlever, børn, forældre, ven eller veninde. Slægtsskabsforhold er ikke en betingelse. Det afgørende er en personlig relation mellem den syge og den nærtstående. Der er mulighed for, at flere personer kan dele plejevederlaget. Som lønmodtager har du ret til at få orlov i forbindelse med pasning af en døende. Du kan også være omfattet af en overenskomstmæssig ret til orlov. Hjemmearbejdende ægtefælle, pensionister, efterlønsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan også få plejevederlag. Som alternativ mulighed til en plejeorlov kan kommunen f.eks. ansætte en nærtstående i hjemmeplejen til at passe den døende eller yde tilskud efter 95 i lov om social service til hjælp, som familien selv ansætter. Plejevederlagets størrelse Plejevederlaget svarer til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som du vil have ret til ved sygdom. Personer, der ikke har ret til sygedagpenge ved sygdom, får udbetalt et basisbeløb svarende til 82 % af sygedagpengene. Plejevederlaget er skattepligtigt. Plejeorlov med fuld løn Ansatte i kommuner og regioner samt visse andre på det private arbejdsmarked har ifølge deres overenskomst ret til at få fuld løn under orloven. I de tilfælde vil arbejdsgiveren få refusion fra kommunen svarende til, hvad den ansatte ellers ville få i plejevederlag. Plejeorlov på deltid Der er mulighed for at vælge at gå på plejeorlov på deltid. Vælger man en plejeorlov på deltid, ydes plejevederlag i forhold til det antal timer, man går ned i arbejdstid. Der er også mulighed for, at flere kan dele plejen imellem sig. Mulighed for aflastning af plejeren Det er en krævende opgave at passe en døende i hjemmet. I forbindelse med etablering af en plejeorlov skal man være opmærksom på, at der er mulighed for at få hjælp og aflastning fra kommunen. Kommunen kan stille hjem-mehjælp til rådighed til pleje af den syge og til praktiske gøremål, ligesom kommunen kan sætte aflastning ind, så plejeren også har mulighed for at holde fri. Det kan være nødvendigt, hvis der er tale om et længere forløb. Aflastning kan også gives i form af et kortere ophold på plejehjem eller en åben indlæggelse på sygehuset. Det er meget vigtigt at få truffet nogle aftaler om aflastning i forbindelse med etablering af en plejeordning. Hvis den plejekrævende har udgifter til medicin, sygeplejeartikler, boligændringer, hjælpemidler eller hjemmehjælp, vil disse udgifter blive betalt af kommunen. Tanken med ordningen er, at det ikke skal koste mere at blive plejet hjemme, end hvis man var indlagt på et sygehus. 52

55 Den døende bor i udlandet Der kan som hovedregel ikke udbetales plejevederlag til pleje af døende i udlandet. EU-retten betyder dog, at en pårørende, der bor i Danmark, i nogle tilfælde vil være berettiget til plejevederlag til pasning af en døende med bopæl i EU, Island, Norge, Lichtenstein eller Schweiz, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt. Yderligere oplysning fås hos kommunen. Plejeren bor i udlandet, og den døende bor i Danmark Enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp efter serviceloven. En pårørende med bopæl i udlandet, som har mulighed for at tage lovligt ophold i Danmark, vil derfor kunne få plejevederlag til pasning af en døende her i landet. Yderligere oplys-ning fås hos kommunen. Både den døende og plejeren bor i udlandet Det fremgår af de to foranstående afsnit, at der i dette tilfælde kan være ret til plejevederlag, hvis den døende bor i EU, Island, Norge, Lichtenstein eller Schweiz, og plejeren i medfør af fællesskabsretten er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller som pensionist har ret til sygeforsikring for dansk regning. Yderligere oplysning fås hos kommunen. HOSPicE Hvis du som døende ønsker at tilbringe den sidste tid på hospice, er der frit valg mellem landets hospicer. Du kan finde en oversigt med adresser, telefonnumre og hjemmesider på landets hospicer på 53

56 54

57 Anden økonomisk hjælp Legat fra Kræftens Bekæmpelse 56 Tilskud til psykologsamtaler 56 Tandskader som skyldes behandlingen 56 Gældssanering 58 Efterlevelsespension ret til udbetaling af afdødes pension 58 Efterlevelseshjælp engangsbeløb ved dødsfald 58 Begravelseshjælp 59 55

58 Anden økonomisk hjælp LEGAT FRA KRæFTENS BEKæMPELSE Kræftpatienter kan søge et skattefrit legat fra Kræftens Bekæmpelse. Dette uddeles til patienter, som har været i behandling for en kræftlidelse inden for de seneste 2 år, undtaget er dog forstadier til kræft. For at komme i betragtning til legatet, må ansøgers og eventuel ægtefælle/samlevers samlede årlige indtægt ikke overstige et vist maksimalt beløb. Du kan se det gældende maksimale beløb på Kræftramte børn under 18 år bevilges legat efter forældres indtægts- og formueforhold. Pr. 1. januar 2013 kan Kræftens Bekæmpelses legat også bevilges til pårørende. Legatet kan søges af en samboende pårørende til kræftpatienten over 18 år. Hjemmeboende børn under 18 år kan også søge. For at kunne søge legatet, skal patienten være diagnosticeret og/eller behandlet for kræft inden for de sidste to år. Der bevilges legat efter både den pårørendes og kræftpatientens indtægts- og formueforhold. Hvis ansøgeren er under 18 år vurderes efter forældrenes indtægt. Patienten skal sammen med den pårørende underskrive ansøgningen og dermed også give fuldmagt til, at der indhentes lægelige oplysninger. Det er kun muligt for én af kræftpatientens pårørende at modtage legatet. Yderligere oplysninger om legatet fås ved henvendelse til en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger (se kontaktoplysninger bagerst i pjecen) eller til Kræftlinjen, som er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning på tlf Tilskud til psykologsamtaler Kræftpatienter og pårørende kan efter lægehenvisning få tilskud fra Sygesikringen til samtaler hos en privatpraktiserende psykolog. Sygesikringens tilskud udgør 60 pct. af det sædvanlige honorar, og du betaler selv resten direkte til psykologen. Du kan maksimalt få tilskud til 12 konsultationer, som skal foregå hos en psykolog, der har overenskomst med Sygesikringen. Hvis du er under 39 år, kan du få 2x12 konsultationer, hvis du har en let til moderat depression eller lider af let til moderat angst. Der kan ske henvisning til en psykolog inden for seks måneder efter den hændelse, der er årsag til, at der er behov for psykologhjælp. I særlige tilfælde kan henvisningen ske senere. Sygeforsikringen danmark yder også tilskud til psykologhjælp. Nogle hospitaler har ansat psykologer, som kan støtte og rådgive kræftpatienter og deres pårørende. Du er også velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over (se kontaktinformation bagerst i pjecen) eller Kræftlinjen på tlf for at få gratis støtte og vejledning. TANDSKADER SOM SKyLDES BEHANDLiNGEN Kræftpatienter, som får alvorlige problemer med tænderne, efter de er færdige med kræftbehandlingen, kan få tilskud til tand-lægebehandlingen. Det er især kræft-patienter, der har fået stråler på hoved eller hals, som får problemer. Det 56

59 anbefales, at du, inden du starter kemobehandlingen, får lavet en tandstatus ved tandlægen. Tilskud og egenbetaling Tilskuddets størrelse er uafhængigt af din indkomst og formue. Du betaler selv for tandlægebehandling op til et vist beløb. Egenbetalingen er på ca kr. årligt. Beløb herover betales af det offentlige. Du skal kunne dokumentere, hvor store tandlægeudgifter du har haft i det forløbne år. Taksten for egenbetaling justeres løbende. Du kan se den præcise, gældende takst på Hvilke tandproblemer kan man få? Ved strålebehandling er de akutte bivirkninger af behandlingen f.eks. sår i munden, svamp, belægninger, mundsmerter og mundtørhed. De kroniske bivirkninger er mundtørhed tungen bliver glat og får indtørrede belægninger, røde og sarte slimhinder sårdannelse, og du kan få svært ved at gabe og en øget risiko for huller i tænderne. Tænderne kan desuden blive skøre og knække let, lige som du lettere taber dine plomber. Ved kemoterapi kan du også få disse gener, men bivirkningerne er som regel mindre og går oftere over af sig selv på et tidspunkt. Du kan finde gode råd på Tandplejerforeningens hjemmeside. Se dinmund.dk/mundpleje under hhv. 'ved kemoterapi' og 'ved strålebehandling' nederst i venstre-menuen. Hvad kan man få tilskud til? Du kan få tilskud til f.eks. tandfyldninger, rodbehandlinger, kroner og proteser samt forebyggende behandling som f.eks. tandrensninger og flourpenslinger. Det vil i forbindelse med en strålebehandling i hoved/halsområdet eller efter en kemoterapi næsten altid være nødvendigt med forebyggelse som f.eks. afpudsning, tandrensning, kontrol og instruktion. Der er ikke mulighed for at få støtte til reparation eller udskiftning af de kroner eller proteser, som du tidligere har fået støtte til fra regionen. Hvordan søger man om tilskud til tandbehandlingen? Ansøgning om økonomisk tilskud til tandbehandlingen foregår ved, at du og din tandlæge udfylder et særligt ansøgningsskema, som sendes til den region, hvor du bor. Ansøgningsskemaet kan du eller din tandlæge hente på din regions hjemmeside sammen med en vejledning i at søge. Hvis regionen godkender ansøgningen, modtager du en tilskudsbevilling, hvor der står mere om vilkårene for støtten. Du kan finde ansøgningsskemaer og vejledninger på din regions hjemmeside. Klagemulighed Hvis regionen helt eller delvis afslår at yde økonomisk støtte til din tandbehandling, kan du og din tandlæge klage over regionstandlægens afgørelse til Styrelsen for patientsikkerhed. 57

60 Klagefristen er 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Styrelsen for patientsikkerhed kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, hvis særlige grunde taler herfor. Tlf (Telefontid dagligt 10-14) [email protected] Hjemmeside: stps.dk ikke alle kan få tilskud Du skal kunne dokumentere, at stråle- el-ler kemobehandlingen har givet store tandproblemer. Ellers får du ikke noget ud af din ansøgning. I dag får alle patienter, der skal have strålebehandling på hoved/hals, deres tænder undersøgt på hospitalet inden behandlingen. Så de vil let kunne dokumentere, hvordan deres tænder havde det, inden behandlingen gik i gang. Det er en anden sag for kemopatienter, der ikke automatisk får undersøgt deres tænder inden behandlingen. Som kemopatient bør du derfor kontakte din egen tandlæge, inden behandlingen går i gang, for at få lavet en tandstatus. Ellers kan det blive svært at bevise, at det er kemoterapien, der har ødelagt dine tænder. GæLDSSANERiNG Har du en stor gæld, kan du søge om gældssanering i Skifteretten. Det er en betingelse, at gælden er umulig at komme ud af, og at din fremtidige økonomi er afklaret. Der skal være taget stilling til evt. førtidspensionssag eller lignende. EFTERLEVELSESPENSION RET TIL UDBETALING AF AFDØDES PENSION Hvis din ægtefælle eller samlever dør, har du ret til at få udbetalt afdødes pension i tre måneder, hvis du selv er pensionist, og den afdøde var enten folke- eller førtidspensionist. Udbetalingen sker automatisk. Det er dog en betingelse, at I boede sammen på tidspunktet for dødsfaldet. EFTERLEVELSESHJÆLP ENGANGSBELØB VED DØDSFALD Hvis du ikke har ret til efterlevelsespen sion, kan du søge kommunen om efterlevelseshjælp, hvis din samlever eller ægtefælle dør. Efterlevelseshjælp er et engangsbeløb, som afhænger af din indtægt. Er din årligt indtægt under det gældende maksimumsniveau på ca kr., får du tilkendt det højest mulige engangsbeløb, som er ca kr. Er din indtægt højere end maksimumsniveauet nedsættes engangsbeløbet. Ved en årlig indtægt over et vist niveau (ca kr.) kan du ikke få efterlevelseshjælp. Du kan se de præcise, gældende takster for engangsbeløbet og årsindtægt på For at kunne søge om efterlevelseshjælp skal I have haft fælles bopæl i Danmark de seneste tre år inden dødsfaldet. Ansøgningen skal afleveres til kommunen senest 6 måneder efter dødsfaldet. 58

61 BEGRAVELSESHJÆLP Der kan søges begravelseshjælp hos kommunen. Beløbets størrelse afhænger af afdødes og en evt. ægtefælles formueforhold. Hvis afdøde efterlader sig ægtefælle eller børn under 18 år, nedsættes begravelseshjælpen i det omfang, afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder overstiger et maksimumsbeløb på ca kr. Hjælpen bortfalder helt ved en formue over ca kr. De to maksimumsbeløb justeres årligt. Du kan se de præcise, gældende maksimumsbeløb på Hvis afdøde hverken efterlader sig ægtefælle eller børn under 18 år, nedsættes begravelseshjælpen med det beløb, formuen overstiger kr. Hjælpen bortfalder helt ved en formue over kr. 59

62 60

63 Klage og erstatning Klager over sociale sager behandlet af kommunen Klager på sundhedsområdet Klager over sundhedsfaglig virksomhed Klager over kommuners og regioners administrative afgørelser og beslutninger på sundhedsområdet Erstatning på sundhedsområdet Hjælp til at klage og søge erstatning Patientkontoret Socialrådgiveren på hospitalet Juridisk rådgivning og retshjælp

64 Klage og erstatning Klager over sociale sager BEHANDLET af kommunen Hvis du søger kommunen om en ydelse, har du ret til at få et skriftligt svar. Får du helt eller delvis afslag på din ansøgning, har du krav på en begrundelse og en klagevejledning, der oplyser dig om, hvem klagen skal sendes til og inden for hvilken frist. I nogle tilfælde har du måske skrevet mails med din sagsbehandler i kommunen. Hvis du får svar fra sagsbehandleren, skal du sikre dig, at kommunen har truffet en egentlig afgørelse i din sag. Hvis du er i tvivl om en mail fra din sagsbehandler er en afgørelse, skal du bede om at få afgørelsen på skrift, med begrundelse og klagevejledning. Hvis kommunen har indhentet oplysninger fra andre, der har betydning for afgørelsen, skal kommunen partshøre dig, inden den træffer en afgørelse. Det betyder for eksempel, at du skal have mulighed for at korrigere eller kommentere på oplysninger, som indhentes fra din arbejdsgiver, læge eller forsikringsselskab. Hvad kan du klage over? Du kan klage over den afgørelse, kommunen har truffet i din sag. Det kan være, du ikke har fået den hjælp eller støtte, du søgte om, eller at du har fået mindre end det, du søgte om. Ved at klage får du undersøgt, om kommunens afgørelse er korrekt. Du kan også klage over, at reglerne for sagsbehandling ikke er blevet overholdt. For eksempel hvis kommunen har givet dig afslag på at få aktindsigt, dvs. at se papirerne i din sag. Du kan også klage over personalet i kommunen, hvis du føler dig dårligt behandlet. Hvem skal du klage til? Du skal altid aflevere din klage til kommunen eller Udbetaling Danmark, afhængig af hvilken af disse to myndigheder, der er ansvarlig for den afgørelse, du vil klage over. Klager over afgørelser eller over at reglerne for sagsbehandling ikke er blevet overholdt, bliver behandlet af Ankestyrelsen. Men kommunen eller Udbetaling Danmark skal først have mulighed for at se på sagen igen og vurdere, om de har truffet den rigtige afgørelse. De har fire uger til genvurdering. Hvis kommunen eller Udbetaling Danmark fastholder den oprindelige afgørelse, sender de selv klagen videre til Ankestyrelsen sammen med papirerne i din sag. Klager over personalet i kommunen skal stiles til dem, der er ansvarlige for personalets optræden. Det er i sidste ende borgmesteren i kommunen. Hvordan klager du? Der er ingen krav om, hvad du skal skrive i en klage. Det er nok at skrive, at du klager. Du kan klage både skriftligt og mundtligt f.eks. via telefonen. Så skal kommunen skrive din klage ned. Det er bedst at skrive, så er du sikker på, at alle argumenter kommer med. Hvis du anmoder om det, skal sagsbehandleren hjælpe dig med at få din klage skrevet. 62

65 Hvad er Udbetaling Danmark? Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der drives af ATP-koncernen. Udbetaling Danmark har ansvar for vurdering og udbetaling af en række offentlige ydelser til borgerne, som tidligere blev varetaget af kommunen, det gælder bl.a. familieydelse, fleksydelse, barselsdagpenge, boligstøtte, folkepension, førtidspension, delpension, begravelseshjælp og efterlevelseshjælp. Hvis du vil klage over en afgørelse truffet af Udbetaling Danmark, skal du stile din klage til dem. Du kan læse mere om Udbetaling Danmark på borger.dk. Hvad er Ankestyrelsen? Ankestyrelsen er ankeinstans for afgørelser truffet af din kommune og Udbetaling Danmark. Ankestyrelsen behandler mange typer klagesager. Sagerne kan omhandle beskæftigelse, herunder sygedagpenge og kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, pension, arbejdsskader, hjælp og støtte, børn og familie. Du kan læse mere om Ankestyrelsen på ankestyrelsen.dk. 63

66 Det kan være en god idé at forklare, hvad du mener, kommunen har gjort forkert i sagen. Hvis der er kommet nye oplysninger, som er vigtige for sagen, kan du vedlægge dem. Det er også en god idé at tjekke, om de oplysninger, kommunen har om dig og din situation, er rigtige, inden du klager. Hvis du ikke har alle papirerne i din sag, kan du bede kommunen om at få aktindsigt, også efter du har modtaget afgørelsen på din sag. Selv om du beder om aktindsigt, skal klagefristen stadig overholdes. Frister for klage Der må ikke gå mere end præcis fire uger, fra du har fået afgørelsen i din sag, til klagen er modtaget i kommunen. Kommunen skal have din klage inden 28 dage inklusiv weekender og helligdage. En skriftlig afgørelse med et afslag skal indeholde en klagevejledning med oplysning om den fire ugers klagefrist. Hvis kommunen har glemt at give dig en klagevejledning, gælder fristen først fra den dag, du har modtaget vejledningen. Kommer du i tidsnød i forhold til klagefristen, kan du nøjes med at skrive, at du vil klage, og at uddybning følger kort efter. På den måde overskrider du ikke fristen. Udløber klagefristen en lørdag eller en helligdag, forlænges klagefristen til første hverdag efter. Kommunen skal modtage din klage inden for arbejdstiden. Der er ingen klagefrist for klager over kommunens personale eller for klager om aktindsigt. Hvordan behandles din klage? I klager over afgørelser eller over at reglerne for sagsbehandling ikke er overholdt, skal kommunen som nævnt genvurdere din sag. Når kommunen har genvurderet sagen, får du en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke ændrer sin afgørelse, sender kommunen din klage og alle papirerne i din sag videre til Ankestyrelsen. Når Ankestyrelsen har modtaget din klage, får du et brev, der bekræfter det. Ankestyrelsen afgør uafhængigt af kommunen, om du får ret i din klage. Ankestyrelsen kan indhente nye oplysninger i sagen, hvis det er nødvendigt. Ankestyrelsen skal bede om dine bemærkninger til de nye oplysninger, dvs. partshøre dig, inden der træffes en afgørelse. Du har også mulighed for at se papirerne i din klagesag ved at bede om aktindsigt hos Ankestyrelsen. I klager over kommunens personale behandles klagen af de personaleansvarlige i kommunen. Klagen bliver behandlet uafhængigt af din sag og har altså ikke betydning for, hvilken hjælp og støtte du har ret til at få. Hvor lang tid går der? Ankestyrelsen modtager ankesagen fra kommunen efter 4 uger. Herefter afhænger det blandt andet af sagstypen, hvor lang tid det tager, før sagen er færdigbehandlet i Ankestyrelsen, men det vil ofte tage ca. 4 måneder eller mere. Du vil derfor kunne forvente et svar omkring 5 måneder efter, du har indgivet din klage til Kommunen. Ankestyrelsen skriver til dig, hvor lang tid 64

67 det normalt tager at behandle en klage i en sag som din. Hvor lang tid, der præcis går, afhænger blandt andet af, om der skal indhentes nye oplysninger. Hvis det tager længere tid end først oplyst at behandle din klagesag, skriver styrelsen til dig igen. Du modtager en afgørelse Du får en skriftlig afgørelse fra Ankestyrelsen. Afgørelsen vil være en af disse tre muligheder: Styrelsen kan vurdere, at kommunens afgørelse er rigtig og ikke skal ændres. Det vil sige, at styrelsen stadfæster kommunens afgørelse Styrelsen kan vurdere, at kommunen skal behandle sagen igen. Så vil styrelsen pege på ting, kommunen bør tage højde for, når den behandler sagen igen. Det vil sige, at styrelsen hjemviser sagen Styrelsen kan ændre kommunens afgørelse. Styrelsen kan altså bestemme, at du har ret til det, du har søgt om i kommunen. Men Styrelsen kan også bestemme, at du har ret til mindre end det, du fik i første omgang. Det sker dog sjældent Her kan du finde mere information Spørg din kommune, hvordan du skal klage, hvis du er i tvivl. På din kommunes hjemmeside vil du også ofte kunne finde information om at klage. KLAGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET På sundhedsområdet har du mulighed for at klage over behandlingen, også kaldet den sundhedsfaglige virksomhed samt over kommunernes og regionernes administrative afgørelser og beslutninger på sundhedsområdet. Klager over sundhedsfaglig virksomhed Du kan klage over den sundhedsfaglige virksomhed, hvis du mener, at der har været svigt i behandlingen. Sundhedsfaglig virksomhed omfatter blandet andet: Undersøgelse Fastlæggelse af, hvad du fejler (diagnose) Behandling Genoptræning Pleje Information om og samtykke til behandling Aktindsigt i patientjournaler mv. Sundhedspersonernes tavshedspligt Sundhedspersoners udfærdigelse af erklæringer Når du klager, tager en uafhængig myndighed stilling til, om der er grundlag for at kritisere den behandling, du har modtaget. Det vurderes ud fra normen for almindelig anerkendt faglig standard. Der tages ikke stilling til, om du har modtaget den bedst mulige behandling. Der tages heller ikke stilling til, hvilken behandling du eventuelt fremover bør modtage. Hvem kan klage? Du kan klage over den behandling, du selv 65

68 har modtaget. Du kan også ved fuldmagt lade en anden person f.eks. en pårørende, en advokat eller en forening klage på dine vegne. Som forældremyndighedsindehaver kan du desuden klage over en behandling, dit barn har modtaget. Børn, der er fyldt 15 år, kan dog normalt selv klage. Hvis du er nærmeste pårørende til en afdød patient, kan du normalt også klage over den behandling, som den afdøde modtog. De nærmeste pårørende vil som regel være afdødes ægtefælle, forældre eller børn. Hvor skal jeg klage til? Din klage skal sendes til Styrelsen for patientsikkerhed eller det regionale patientkontor. Klagefrister Klagen skal være indsendt inden 2 år, efter at du første gang fik mistanke om eller burde have fået mistanke om svigt i behandlingen. Klagen skal dog senest være indsendt 5 år efter, at behandlingen fandt sted. valg mellem to klagemuligheder Du har selv indflydelse på, hvordan din klage behandles, og du har to valgmuligheder: Din klage kan enten udløse en kritik af det pågældende behandlingssted eller udløse en kritik af en eller flere konkrete sundhedspersoner. Det afhænger af dit valg. Hvis du ikke ønsker, at en kritik skal rettes mod enkelte sundhedspersoner men mod det pågældende behandlingssted afgøres din klage af Styrelsen for patientsikkerhed. Klager over aktindsigt i patientjournaler afgøres dog altid af Styrelsen for patientsikkerhed. Styrelsen for patientsikkerhed er en uvildig myndighed. Styrelsen for patientsikkerhed er ved sine afgørelser uafhængig af de myndigheder, der har ansvaret for sundhedsvæsenets drift. Styrelsen for patientsikkerhed er også uafhængigt af partipolitiske og fagpolitiske interesser. Hvis du ønsker, at en eventuel kritik skal rettes mod en eller flere konkrete sundhedspersoner, afgøres din klage af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er ligesom Styrelsen for patientsikkerhed en uvildig og uafhængig myndighed. Når nævnet træffer afgørelser deltager to lægmænd, som repræsenterer sundhedsvæsenets brugere, og to sundhedsfagligt uddannede personer. Nævnet har en dommer som formand. Klagefristen er den samme, uanset hvad du vælger. Dit valg er helt frit, men du vil blive bedt om at vælge. Det skyldes, at din klage normalt ikke kan blive afgjort af både Styrelsen for patientsikkerhed og af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Hvis du klager til Styrelsen for patientsikkerhed, mens Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er ved at se på din klage over samme behandling eller omvendt vil din klage blive afvist. Hvis du har haft en klagesag mod et behand- 66

69 lingssted, og Styrelsen for patientsikkerhed har afgjort sagen med kritik af behandlingen, har du dog mulighed for efterfølgende at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over de konkrete sundhedspersoner, der deltog i behandlingen. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil så vurdere, om der også er grundlag for at kritisere en eller flere af disse. Uanset, om du vælger at klage til Styrelsen for patientsikkerhed eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, skal du sende din klage til Styrelsen for patientsikkerhed. Hvis du er i tvivl om dit valg Hvis du er i tvivl, om det er en sundhedsperson eller et behandlingssted, du vil klage over, kan du søge vejledning på patientkontorerne eller hos Styrelsen for patientsikkerhed. Se kontaktinformation bagest i pjecen. Ankemuligheder Det er ikke muligt at klage over Styrelsen for patientsikkerheds afgørelser. De er endelige. Det samme gælder afgørelser fra Sundhedsvæsenet Disciplinærnævn. Sagen kan dog genoptages, hvis Styrelsen for patientsikkerhed modtager nye oplysninger. Tilbud om lokal dialog Når du klager over sundhedsfaglig virksomhed, har du i mange tilfælde ret til at få til - bud om en dialog med personer hos regionen, når regionen har betalt behandlingen eller en del af den. Tilbud om en lokal dialog får du derfor normalt, når du klager over en behandling på et sygehus eller i praksissektoren, f.eks. hos din praktiserende læge eller en speciallæge. Du får tilbuddet, uanset om du har klaget over et behandlingssted eller over en eller flere konkrete sundhedspersoner. Du bestemmer selv, om du vil tage imod tilbuddet om en dialog. Hvis du siger ja til tilbuddet om en dialog, ændrer det ikke ved din ret til at få din klage afgjort af Styrelsen for patientsikkerhed eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Siger du nej til en dialog, fortsætter behandlingen af din klage uden videre Hvad kan dialogen bruges til? Dialogen med regionen kan give dig mulighed for at få svar på de eventuelle spørgsmål, du har om den behandling, du har modtaget. Måske har du allerede talt med den be handlende sundhedsperson eller en patientvejleder. Hvis du siger ja til dialogen, giver det dig en ekstra mulighed for at sikre, at regionen har forstået, hvad du mener, er gået galt. Dialogen giver dig en mulighed for at få en forklaring på, hvorfor behandlingen forløb, som den gjorde. Dialogen kan måske føre til, at du får afklaret dine spørgsmål. I nogle tilfælde vil regionen også beklage eller undskylde behandlingsforløbet over for dig. Dialogen kan eventuelt også føre til, at regionen ændrer og forbedrer tilrettelæggelsen af sin behandling. Hvor og hvordan foregår dialogen? Hvis du siger ja til tilbuddet om en dialog, vil regionen kort efter tage kontakt til dig. Det kan både være mundtligt via telefon eller 67

70 skriftligt. Regionen kan også vælge at invitere dig til et møde. Det er regionen, der bestemmer, hvordan dialogen konkret skal foregå. Når regionen kontakter dig, vil regionen fortælle, hvordan dialogen kommer til at foregå, og hvem du skal føre dialogen med. Du har ret til at lade dig bistå ved dialogen med regionen. Hvis du bliver inviteret til et møde i regionen, har du derfor ret til at tage en anden person med f.eks. en pårørende, en bekendt eller en advokat. Hvis du ikke kender nogen, der kan bistå dig, har du mulighed for at kontakte patientkontoret, som eventuelt kan give dig kontaktoplysninger til patientorganisationer eller frivillige bisiddere, som gerne vil hjælpe. Patientkontoret kan også oplyse dig om, hvordan dialogen normalt foregår, hvis du vil høre mere om det, inden du bestemmer dig for, om du vil tage imod tilbuddet om en dialog. Efter dialogen Regionen skal afslutte dialogen inden for 4 uger. Når de 4 uger er gået, vil regionen bede dig om at oplyse, om du fortsat ønsker at fastholde din klage. Hvis du ønsker at fastholde din klage, bliver behandlingen af din klagesag straks genoptaget. Hvis du vælger ikke at fastholde din klage, bortfalder din klagesag. Det forhindrer dig dog ikke i at rejse klagen på et senere tidspunkt, hvis du rejser klagen inden for klagefristen. KLAGER OVER KOMMUNERS OG REGIONERS ADMINISTRATIVE AFGØRELSER OG BESLUTNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Du kan klage til Styrelsen for patientsikkerhed over visse administrative afgørelser og beslutninger, som kommuner og regioner træffer på sundhedsområdet. Det drejer sig blandt andet om: Udstedelse af sundhedskort Indplacering i sygesikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1 sygesikringsgruppe Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning Begravelseshjælp Tilskud til sundhedsydelser i et andet EU/ EØS-land Befordring og befordringsgodtgørelse i forbindelse med undersøgelse og behandling Kontanttilskud fra kommunen til dækning af visse udgifter til behandling i praksissektoren Tilskud til behandling i praksissektoren Vilkår for ret til sygehusbehandling herunder behandlingsredskaber Tilskud til ernæringspræparater Tolkebistand efter sundhedsloven Frit og udvidet frit sygehusvalg Maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme Regionernes pligt til at oplyse bl.a. om dato og sted for behandling, om ventetiden til behandling og om din ret til frit eller udvidet frit sygehusvalg 68

71 Kontaktperson på sygehuset Beløb til personlige fornødenheder under langvarig indlæggelse Hjemtransport af afdøde patienter Tilskud til tandpleje til visse kræftpatienter og patienter med Sjøgrens Syndrom Henvisning eller tilskud til behandling i udlandet Refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land Du kan desuden klage til Styrelsen for patientsikkerhed over Sundhedsstyrelsens afgørelser og beslutninger vedrørende maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme. Du kan også klage til Styrelsen for patientsikkerhed over Søfartsstyrelsens afgørelser om sundhedsydelser til søfarende. Hvor skal jeg klage til? Du kan sende din klage til Styrelsen for patientsikkerhed eller til det regionale patientkontor. Klagefrister Fristen for at klage er 4 uger, der som udgangspunkt regnes fra den dag, hvor du modtog afgørelsen. Hvis du klager over, at regionen eller kommunen har undladt at træffe en afgørelse eller beslutning, som du mener, du har krav på, regnes klagefristen normalt fra det tidspunkt, hvor du blev vejledt om eller i øvrigt blev opmærksom på din klagemulighed. Klager over serviceniveau Klager over regionens eller kommunens serviceniveau, f.eks. ventetid til undersøgelse eller behandling, personalets opførsel, lokale forhold, mad og rengøring, skal rettes til pågældende region eller kommune. Mere information, råd og vejledning Du kan få mere vejledning om dine klagemuligheder og hjælp til at udforme en klage, hvis du henvender dig til det regionale patientkontor. Hvis du er i tvivl om, hvem der skal behandle din klage, kan du altid sende din klage til Styrelsen for patientsikkerhed eller til patientkontoret. Styrelsen for patientsikkerhed eller patientkontoret vil så sørge for, at din klage bliver sendt til rette instans. Se kontaktoplysninger bagest i pjecen. Erstatning på SUNDHEDSområdet Alle patienter er omfattet af en offentlig erstatningsordning kaldet Patienterstatningen. Ordningen dækker, hvis du kommer til skade i forbindelse med behandling på et offentligt hospital, et privat hospital, hos egen læge, hos en speciallæge eller hos andre privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner. Ordningen dækker også lægemiddelskader. Det er ikke en betingelse for, at du kan få erstatning, at du samtidig har klaget. Det er omvendt heller ikke en betingelse for, at du kan klage, at du samtidig har indgivet en erstatningsanmeldelse. 69

72 Det er Patienterstatningens opgave at sikre, at patienter får den erstatning, de er berettiget til efter loven. Det er gratis at anmelde en sag til Patienterstatningen. Hvem kan søge erstatning? Har du fået en skade, kan du selv søge erstatning. Men ved fuldmagt kan du også lade f.eks. et familiemedlem, en forening eller en advokat søge erstatning på dine vegne. Det kan også være en sundhedsperson, som sender erstatningsansøgningen for dig. Sundhedspersoner har pligt til at informere patienter om mulighederne for erstatning, hvis de bliver bekendt med en skade, der måske kan give erstatning. Har en patient mistet livet, kan de nærmeste pårørende søge erstatning. Hvornår har man ret til erstatning? Du har ret til erstatning, hvis Patienteerstatningen vurderer, at skaden er sket på en af følgende måder: Hvis en erfaren specialist inden for det givne område ville have behandlet dig anderledes Hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber mv. Hvis skaden kunne være undgået ved at benytte en anden lige så effektiv teknik eller behandlingsmetode Hvis skaden er så alvorlig og sjælden, at skaden går ud over, hvad du med rimelighed bør tåle set i forhold til den sygdom, der var årsag til den oprindelige behandling Hvis skaden skyldes et lægemiddel Har du været donor eller forsøgsperson, kan du få erstatning for alle skader, hvis blot behandlingen er skyld i skaden. Kommer du til skade ved en ulykke på et sygehus, f.eks. ved at falde på et glat gulv, kan du få erstatning, hvis sygehuset har begået fejl. Når Patienterstatningen har vurderet din ansøgning, får du besked, om du er berettiget til erstatning eller ej. Er du berettiget til erstatning, fortsætter Patienterstatningen sagsbehandlingen for at beregne størrelsen på din erstatning. Du skal være opmærksom på, at hvis du har fået tilkendt erstatning fra Patienterstatningen, kan afgørelsen ændres af Ankenævnet for patienterstatningen, hvis enten du eller regionen anker afgørelsen. I yderste tilfælde kan du derfor komme til at betale den tilkendte erstatning tilbage, hvis ankenævnet ændrer afgørelsen. Hvad kan man få erstattet? Patienterstatningen kan erstatte eller godtgøre: Helbredelsesudgifter Tabt arbejdsfortjeneste Svie og smerte Varigt mén Tab af erhvervsevne Tab af forsørger Udgifter til begravelse Dør patienten som følge af skaden, kan Patienterstatningen give erstatning for tab af forsørger og udgifter til begravelse til 70

73 den afdødes ægtefælle, samlever og børn. I stedet for begravelsesudgifter kan den efterladte ægtefælle eller samlever få udbetalt et engangsbeløb. Men man kan kun få udbetalt erstatning, hvis erstatningssummen overstiger henholdsvis kr. for behandlingsskader og kr. for lægemiddelskader. Hvor søger du erstatning? Du søger erstatning ved at anmelde en skade til Patienterstatningen. Det kan du gøre elektronisk eller ved at printe og udfylde et anmeldelsesskema, som du sender til Patienterstatningen. Du finder skemaer og mere information på patienterstatningen.dk. Forældelse I følge loven kan en skade blive for gammel, hvilket betyder, at Patienterstatningen må afvise at behandle sagen: Erstatningskrav skal anmeldes senest 3 år efter, at du fik kendskab til eller burde have fået kendskab til skaden Erstatningskravet skal dog anmeldes senest 10 år efter den dag, hvor skaden opstod 10 års-fristen er absolut og kan derfor ikke fraviges, selv om skaden først viser sig mere end 10 år efter behandlingen. En undtagelse er dog skade, der opstår på grund af manglende tilbud om screening for livmoderhalskræft. Manglende tilbud om screening for livmoderhalskræft Den 1. juli 2014 træder en særlov i kraft, der giver kvinder, som ikke har modtaget tilbud om screening for livmoderhalskræft, mulighed for at søge erstatning, hvis den manglende screening er årsag til, at livmoderhalskræft eller forstadier hertil ikke er blevet opdaget og behandlet. Sygdommen er da at betragte som en behandlingsskade. Efter de almindelige regler ville erstatningskravene ofte være forældede. Særloven er derfor nødvendig for kvinder, der for mere end 10 år siden burde have fået tilbud om screening, og loven gælder i perioden fra den 1. juli 2014 til den 1. juni Ankemuligheder Hvis du ikke er tilfreds med Patienterstatningens afgørelse, kan du inden for 3 måneder anke afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, som sekretariatsbetjenes af Styrelsen for patientsikkerhed. Udvidet ankefrist ved varige mén Fra den dag, der træffes en afgørelse eller delafgørelse i din sag, gælder en relativ forældelsesfrist på 3 år, hvor du har mulighed for at anke denne afgørelse og eventuelle erstatningsudmåling. Det kan for eksempel være relevant, hvis det viser sig, at du har en højere grad af varige mén, end du har fået tilkendt erstatning for. Det kan også være, at du ikke har fået tilkendt erstatning for varige mén, men at det senere viser sig, at du har varige mén. Det kan ske, når en afgørelse og erstatningsudmåling falder før, du har nået det såkaldte stationærtidspunkt det vil sige tidspunktet, hvor dine mén efter skaden ikke kan blive bedre og derfor må betegnes som varige. 71

74 Sideløbende med den relative forældelsesfrist på 3 år, gælder en absolut forældelsesfrist på 10 år, som betyder, at du kan anke en afgørelse op til 10 år efter, at du burde have vist, at der var truffet en delafgørelse i din sag. En sag kan løbe i mange år med delafgørelser og derpå nye relative forældelsesfrister. Men der gælder dog den frist, at der ikke kan klages over en afgørelse, der omhandler en skade, som er sket for mere end 30 år siden. Hjælp til at klage og søge ERSTATNing Patientkontoret Der er i alle regioner etableret patientkontorer med patientvejledere. Patientkontorerne skal hjælpe dig med vejledning og rådgivning om dine patientrettigheder, herunder om reglerne på klage- og erstatningsområdet samt EU-reglerne, der blandt andet giver mulighed for behandling i udlandet. Patientvejlederne kan vejlede dig om regler om forhåndsgodkendelse fra din region, hvis du ønsker at få behandling i et andet EU-Land. Patientkontorerne kan modtage alle klager og henvendelser vedrørende patientrettigheder og skal efter anmodning hjælpe med at udfærdige og fremsende henvendelser til rette myndighed. Patientkontorerne skal også hjælpe med at videresende og udforme klager eller erstatningskrav til rette myndighed. Du kan indgive klage om alle forhold i sundhedsvæsenet til patientkontoret inden for den gældende klagefrist. Klager, anmeldelser mv., som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i patientkontoret. Se kontaktoplysninger på patientkontorer bagerst i pjecen. Socialrådgiveren på hospitalet Mange af landets sygehuse har ansat socialrådgivere, som kan lette vejen til de sociale myndigheder. Socialrådgiveren på sygehuset vil kunne rådgive dig om dine rettigheder som kræftpatient; hvordan du er stillet i forhold til f.eks. sygedagpenge, revalidering, pension, efterløn, arbejdsløsdagpenge, hjemmehjælp og medicintilskud. Socialrådgiveren på sygehuset kan tage kontakt til din hjemkommune, mens du endnu er indlagt og på den måde medvirke til, at du så tidligt som muligt får den støtte og hjælp, du har brug for. Hospitalets socialrådgiver kan f.eks. hjælpe dig med at søge om hjemmehjælp, støtte til rekreationsophold osv., så den støtte og hjælp, du har brug for, er parat den dag, du bliver udskrevet fra hospitalet. JURIDISK RÅDGIVNING OG RETSHJæLP Hvis du har brug for juridisk rådgivning eller retshjælp, er der forskellige muligheder: 72

75 Advokatvagten I mange byer har lokale advokater etableret en advokatvagt med gratis juridisk rådgivning. Advokatvagterne yder gratis og anonym rådgivning for alle uanset indkomst, formue og sagens art. Rådgivningen er kortfattet og udelukkende mundtlig. Du kan få mere at vide om advokatvagten på Civilstyrelsens hjemmeside civilstyrelsen.dk eller på hjemmesiden for Danske Domstole domstol.dk. Private retshjælpskontorer Du kan desuden få gratis juridisk rådgivning og retshjælp hos et af de private retshjælpskontorer, som findes i nogle af de større byer som København, Odense, Esbjerg og Århus. Oplysning om godkendte retshjælpskontorer fås hos Civilstyrelsen. Du kan finde en liste over godkendte retshjælpskontorer og advokatvagter på civilstyrelsen.dk. Klik på fanebladet "Fri proces". Klik så på "Retshjælpsinstitutioner" i venstremenuen og derpå på "Liste over institutioner". advokaternes honorar, hvis du får offentlig retshjælp. Kun hvis du tilkendes fri proces, får du alle udgifter betalt. Indtægtsgrænsen for at få tilkendt offentlig retshjælp justeres årligt, og den afhænger af, om du er enlig forsørger eller samlevende og om du har børn. Civilstyrelsen kan oplyse den gældende indtægtsgrænse (se kontaktinfo på civilstyrelsen.dk). Læs mere om offentlig retshjælp på domstol.dk. Klik på fanebladet "Sådan gør du". Vælg "Rådgivning" i venstremenuen og derpå "Retshjælp". Offentlig retshjælp Har du brug for mere specifik juridisk rådgivning, f.eks. hjælp til at skrive klager, breve eller blanketter, eller hjælp til at føre din sag, kan du hvis du opfylder visse økonomiske betingelser søge om offentlig retshjælp. Du betaler selv en del af 73

76 74

77 Rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivninger landet over Kræftlinjen Cancerforum App - Liv med kræft Læs mere Nyttige adresser

78 Rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse Kræft påvirker hele familiens liv, og mange har stor glæde af at få støtte og rådgivning udefra. Det kan være en hjælp til at finde rundt i tankevirvaret og kan også være en støtte til at få talt sammen om de svære emner, der trænger sig på. Du er altid velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelse. Kræftrådgivninger landet over Patienter og pårørende kan få gratis støtte og vejledning i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over. Du kan bl.a. møde psykologer, socialrådgivere og frivillige. Du har mulighed for at få individuel støtte eller familierådgivning, og du kan deltage i forskellige arrangementer og aktiviteter, hvor du kan møde andre kræftramte. Du er altid velkommen til at kigge forbi vores kræftrådgivninger, også hvis du bare har lyst til at se, hvad det er for et sted. Du finder adresser og telefonnumre bagerst i pjecen. Kræftlinjen Har du spørgsmål om kræft eller brug for støtte og vejledning, hjælper Kræftlinjens professionelle rådgivere via telefon, chat eller mail. Vi kan støtte dig i at få overblik over din situation og i at finde handlemuligheder. Du kan få generel information om kræftsygdomme, behandlinger, symptomer, bivirkninger, alternativ behandling, sociale rettigheder, motion, kost og meget mere. Vi kan også hjælpe med at få sat ord på de bekymringer, der kan være, når man har kræft tæt inde på livet. Vi oplyser også om, hvor du kan hente mere viden og vi hjælper med at præcisere eventuelle spørgsmål, som du ønsker at stille til dem, der er involveret i sygdomsforløbet. Telefon: Chat: cancer.dk/chat Online: cancer.dk/onlineraadgivning Brevkasse: cancer.dk/brevkasse Åbningstider: Hverdage Lørdag - søndag Helligdage lukket cancerforum online mødested for kræftramte Cancerforum er Kræftens Bekæmpelses online mødested. Her kan du dele tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende døgnet rundt. På Cancerforum kan du søge efter andre med samme diagnose eller livssituation som dig. Se mere på cancerforum.dk App Liv med kræft Kræftens Bekæmpelses app til smartphones Liv med kræft giver f.eks. mulighed for at føre logbog over sygdoms- og behandlingsforløbet, lave huskelister og finde Kræftens Bekæmpelses tilbud og arrangementer i dit lokalområde. Appen kan hentes gratis i App Store og Google Play. Du kan også sende en sms med teksten KBapp til 1277, så får du tilsendt et link til appen. Det koster almindelig sms-takst. 76

79 Læs mere Pjecer Kræftens Bekæmpelse har udgivet en række pjecer om kræft og livet med sygdommen. Alle pjecer kan ses og bestilles gratis på cancer.dk/ pjecer eller ved at ringe på Cancer.dk På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse om kræft og livet med sygdommen både som patient og pårørende. Du kan bl.a. læse om behandling, rettigheder, alternativ behandling, mad, motion og meget mere. Du kan også læse om dine muligheder for rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse. cancer.dk Om rettigheder: cancer.dk/rettigheder Om rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse: cancer.dk/raadgivning Kostråd og opskrifter Film og videoklip Du kan finde mere end 300 små film om kræft og livet med sygdommen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Cancervideo.dk Radio om livet med kræft Kræftens Bekæmpelse har lavet en række radioprogrammer, hvor patienter og pårørende fortæller om de tanker, følelser og valg, der opstår i kølvandet på en kræftsygdom. cancer.dk/radio Gode bøger Der er skrevet rigtig mange gode bøger om at leve med en kræftsygdom, både som patient og pårørende. Du kan finde en oversigt på cancer.dk/boegeromkraeft Du finder opskrifter, viden og gode råd om mad, når du har kræft, på Kræftens Bekæmpelses opskriftsite. Cancer.dk/ opskrifter 77

80 Kræftens Bekæmpelse kan gøre mere for dig, end du tror Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis hjælp og vejledning. Har du brug for rådgivning, kan du besøge din nærmeste kræftrådgivning, ringe til Kræftlinjen, skrive med en rådgiver via vores onlinerådgivning eller stille et spørgsmål til Brevkassen. Vil du møde andre kræftramte, kan du oprette en profil på cancerforum.dk eller kontakte din nærmeste kræftrådgivning, der arrangerer netværksaktiviteter. Vi tilbyder rådgivning mere end 30 steder i hele landet. Vi har 15 kræftrådgivninger, der har åbent alle hverdage og i mange kommuner, tilbyder vi rådgivning et par gange om måneden i for eksempel et sundhedscenter eller på hospitalet. Her på siden finder du adresser og kontaktinformation på de 15 store kræftrådgivninger. På cancer.dk/raadgivning kan du finde adresser på alle de steder, hvor vi har tilbud til dig. Region Hovedstaden Kræftrådgivningen Østergade Hillerød Tlf [email protected] Kræftrådgivningen Center for Kræft og Sundhed Nørre Allé København N Tlf [email protected] Kræftrådgivningen Bornholms Hospital Ullasvej Rønne Tlf Kræftrådgivningen Nørgaardsvej Lyngby Tlf [email protected] Region Sjælland Kræftrådgivningen Hasselvænget Holbæk Tlf [email protected] Kræftrådgivningen Ringstedgade Næstved Tlf [email protected] Kræftrådgivningen Gormsvej Roskilde Tlf [email protected] Region Nordjylland Kræftrådgivningen Steenstrupsvej Aalborg Tlf [email protected] Region Midtjylland Kræftrådgivningen Nørgaards Allé Herning Tlf [email protected] Kræftrådgivningen Toldbodgade 1, Viborg Tlf [email protected] Hejmdal Kræftpatienternes hus Peter Sabroes Gade Århus C Tlf [email protected] 78

81 Region Syddanmark Kræftrådgivningen Jyllandsgade Esbjerg Tlf Kræftrådgivningen Kløvervænget 18B 5000 Odense C Tlf [email protected] Kræftrådgivningen Beriderbakken Vejle Tlf [email protected] Kræftrådgivningen Nørreport 4, Aabenraa Tlf [email protected] Landsdækkende Kræftlinjen Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning Tlf Åbningstider: Mandag - fredag kl Lørdag og søndag kl Lukket på helligdage Online-rådgivning Du kan tale med Kræftlinjens rådgivere online cancer.dk/onlineraadgivning Chat-rådgivning Du kan chatte med Kræftlinjens rådgivere, hvis du har spørgsmål om kræft cancer.dk/chat Kræftens Bekæmpelses Brevkasse I Brevkassen kan du få svar på dine spørgsmål om kræft og livet med kræft cancer.dk/brevkasse Cancerforum Kræftens Bekæmpelses online mødested for patienter og pårørende cancerforum.dk Liv Med Kræft Kræftens Bekæmpelses gratis app til smartphones. Liv med kræft kan hentes gratis i App Store og Google Play. Du kan også hente appen ved at scanne QR-koden nederst med din mobil eller sende en sms med teksten kbapp til Det koster almindelig sms-takst. 79

82 Andre nyttige adresser Patienterstatningen Nytorv 5, København K. Tlf patienterstatningen.dk Styrelsen for patientsikkerhed Finsensvej Frederiksberg Tlf stps.dk Regionale patientkontorer Region Nordjylland Tlf Region Midtjylland Tlf Region Syddanmark Tlf Region Sjælland Tlf Region Hovedstaden Enhed for Patientvejledning Tlf Amager Hospital Tlf Bispebjerg Hospital Tlf Bornholms Hospital Tlf Frederiksberg Hospital Tlf Gentofte Hospital Tlf Glostrup Hospital Tlf Herlev Hospital Tlf Hvidovre Hospital Tlf Nordsjællands Hospital Tlf Frederikssund Hospital Tlf Rigshospitalet Tlf Patientvejledere Du kan finde kontaktoplysninger om din patientvejleder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sst.dk Ventetider og sygehusstatistik venteinfo.dk sundhedskvalitet.dk sundhed.dk 80

83 Støt Kræftens Bekæmpelse Denne pjece er gratis lige som Kræftens Bekæmpelses øvrige rådgivningstilbud for patienter og pårørende. Der er intet krav om, at du skal være medlem af Kræftens Bekæmpelse for at bruge vores tilbud. Har du alligevel lyst til at støtte os, vil vi være meget taknemmelige. Kræftens Bekæmpelses arbejde inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte afhænger næsten udelukkende af personlige bidrag. Kun 5 % af vores indtægter kommer fra det offentlige, derfor er din og andres hjælp afgørende for vores arbejde. Der er mange måder at støtte Kræftens Bekæmpelse på. Med et medlemskab bidrager du for eksempel både økonomisk via kontingentet og ved at give os tyngde, når vi taler kræftpatienternes sag. Du kan læse mere om, hvordan du kan støtte Kræftens Bekæmpelse og hvad pengene går til på cancer.dk/stoet+os Du er også velkommen til at ringe til Medlemsservice på telefon alle hverdage fra kl

84 HER FINDER DU KRÆFTENS BEKÆMPELSE Du kan få gratis rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse. Vi har kræftrådgivninger og rådgivningstilbud i hele landet. Se adresser bagerst i pjecen. Kig forbi eller kontakt Kræftlinjen på telefon, chat eller online. KRÆFTLINJEN TLF CANCER.DK/CHAT CANCER.DK/ONLINERAADGIVNING Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon cancer.dk Varenummer 0061