Dine rettigheder som kræftpatient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dine rettigheder som kræftpatient"

Transkript

1 Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse 2014 Dine rettigheder som kræftpatient Læs om dine rettigheder som kræftpatient eller pårørende

2 Redaktion og tekst: Cand. jur. Lars Kofoed Cand. Jur. Natasja Espeløv Balslev Socialrådgiver Susanne Brodt Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber Layout: Rumfang Foto: Tomas Bertelsen, Colourbox Tryk: Zeuner Grafisk as 1. udgave, juli udgave, juni 2014 ISBN

3 Mange kræftpatienter har økonomiske og sociale spørgsmål i forbindelse med sygdommen. Mange har aldrig tidligere fået hjælp fra det offentlige og er kede af at bede om den selv om de har en klar ret til det. Desuden kan det være vanskeligt at finde ud af, hvilken hjælp man kan få, og hvor man skal henvende sig. I denne pjece kan du danne dig et overblik over dine rettigheder som kræftpatient i forhold til arbejde, pension, behandling, pleje m.m. Pjecen beskriver de generelle regler og henviser til, hvor du kan få yderligere oplysninger. Du kan også læse mere på cancer.dk/rettigheder. 1

4 2

5 Indhold Sygdom og arbejde 11 Sygedagpenge 12 Lønmodtagere 12 Selvstændige 12 Hvor meget kan man få i sygedagpenge? 12 Hvor længe kan man få sygedagpenge? 12 Supplerende sygedagpenge 13 Opfølgning på sygedagpenge 13 Kræftpatienter kan fritages fra jobcentrets opfølgning 14 Hvordan får man sat opfølgningen på standby? 14 Hvor længe kan man være omfattet af standby-ordningen? 14 Hvordan foregår opfølgningen, når din sag er sat på standby? 14 Ophør af standby-ordningen 14 Klage 15 Råd og vejledning om standby-ordningen 15 Særlig aftale ved hyppigt fravær på grund af sygdom 15 Funktionærers 120-dages regel 16 Revalidering 16 Fleksjob 17 Fleksjob efter gamle regler 17 Fleksjob på din nuværende arbejdsplads 17 Fleksjobbet bevilges for en 5-årig periode 18 Fleksjob er også for selvstændige 18 Ledighedsydelse 18 Fleksydelse 18 Mistanke om arbejdsskade 18 Sygdom og pension 21 Førtidspension 22 Ressourceforløb 22 Indtægt under ressourceforløb 22 3

6 Nye og gamle regler for førtidspension 22 Hvad er pensionens størrelse? 23 Merudgiftsydelse 23 Hvad er tilskuddets størrelse? 23 Tilskud til enkeltydelser 23 Førtidspension før Job med løntilskud (tidligere skånejob) til førtidspensionister 24 Udbetaling af pensionsordninger 24 Udbetaling af kapitalpension ved livstruende sygdom 24 Gælder ikke alle former for kræft 24 Hvis kræftsygdommen ikke er nævnt i bekendtgørelsen 25 Udbetaling af kapitalpension ved varig funktionsnedsættelse 25 Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 25 Forsikring ved kritisk sygdom 25 Beløbet må ikke modregnes kontanthjælp 26 Børn kan også være forsikret 26 Behandling 29 Frit sygehusvalg 30 Transport 30 Tal med din læge om valg af sygehus 30 Behandlingsgaranti 30 Maksimale ventetider til besked 30 Maksimale ventetider til behandling 30 Individuelle forhold 31 Henvisning til andet sygehus 31 Hvis der ikke kan tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider 31 Praktiske forhold i forbindelse med udlandsbehandling 32 Alternativ, forskningsmæssig og eksperimentel behandling 32 Afvisning af behandlingstilbud 32 Information om ventetider 32 Patientkontorerne 32 Kræftbehandling i udlandet 33 Højt specialiseret behandling i udlandet 33 4

7 Forsøgsbehandling i udlandet 33 Behandling i udlandet efter EU-retten 34 Forhåndsgodkendelse 34 Regionens dækning af dine udgifter 34 Ansøgning om forhåndsgodkendelse 35 Klage og erstatning mv. 35 Transport, ledsagelse og tolkning mv. 35 Information, råd og vejledning 36 Eksperimentel behandling på et offentligt sygehus i Danmark 37 Hvad er eksperimentel behandling? 37 Her kan man få eksperimentel behandling i Danmark 37 Hvilke typer eksperimentel behandling tilbydes? 37 Det Nationale Koordinationsudvalg 38 Hvordan bliver man henvist til eksperimentel behandling i Danmark? 38 Second opinion panel 38 Patienterstatningen dækker 38 Det er gratis at få eksperimentel behandling 38 Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds med lægens svar? 38 Her kan du få hjælp 38 Eksperimentel behandling i udlandet eller på privat sygehus i Danmark 39 Hvad er eksperimentel behandling? 39 Sådan bliver du henvist til eksperimentel behandling i udlandet eller et privat sygehus i Danmark 39 Sundhedsstyrelsens rådgivende panel (second opinion panel) 39 Kontakt til panelet skal ske gennem sygehuslægen 39 Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds med lægens svar? 39 Behandlingen er gratis 40 Patienterstatningen dækker 40 Regionen sørger for det praktiske 40 Også muligt at få eksperimentel behandling i Danmark 40 Her kan du få hjælp 40 Befordringsgodtgørelse 40 Til praktiserende læge eller speciallæge 40 Til og fra sygehus 40 Til og fra genoptræning efter sygehusindlæggelse 41 Andre former for befordringsgodtgørelse 41 5

8 Alternativ behandling 41 Genoptræning 41 Genoptræning efter indlæggelse 41 Genoptræning uden indlæggelse 42 Sæd- og ægdeponering 42 Få nedfrosset sæd 42 Få nedfrosset æg eller væv fra en æggestok 42 Tal med lægen 42 Kontaktpersoner på sygehuse 42 Rekreation 43 Livstestamente 43 Udlandsrejser og forsikring 43 Forsikring er vigtig 43 Den offentlige rejsesygesikring 44 Det blå EU-sygesikringsbevis 44 Dækningsområde for det blå EU-sygesikringsbevis 44 Privat rejseforsikring 44 Pleje i hjemmet 47 Hjemmesygepleje og døgnpleje 48 Hjemmehjælp 48 Selvvalgt hjemmehjælp 48 Tilskud til privat hjemmehjælp 48 Boligændring 48 Hjælpemidler 49 Du skal søge kommunen om hjælpemidler 49 Forbrugsgoder 49 Medicintilskud 49 Det almindelige medicintilskud for alle 50 Tilskuddets størrelse 50 Kronikertilskud tilskud til folk med et stort medicinforbrug 50 6

9 Tilskud til lægeordineret håndkøbsmedicin 50 Enkelttilskud 51 Tilskud til døende i eget hjem 51 Tilskud til økonomisk dårligt stillede 51 Tilskud fra sygeforsikringen danmark 51 Ledsageordning 51 Børn med kræft 51 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste 51 Merudgifter i familier hvor et barn har kræft 52 Kompensation for kritisk sygdom til børn 52 Pleje af alvorligt syge 52 Formålet 53 Betingelser 53 Pleje af døende 53 Plejevederlag 53 Hvor meget kan man få i plejevederlag? 54 Plejeorlov med fuld løn 54 Plejeorlov på deltid 54 Mulighed for aflastning af plejeren 54 Den døende bor i udlandet 54 Plejeren bor i udlandet, og den døende bor i Danmark 54 Både den døende og plejeren bor i udlandet 55 Hospice 55 Anden økonomisk hjælp 59 Legat fra Kræftens Bekæmpelse 60 Tilskud til psykologsamtaler 60 Tandskader som skyldes behandlingen 60 Tilskud og egenbetaling 61 Hvilke tandproblemer kan man få? 61 Hvad kan man få tilskud til? 61 Hvordan søger man om tilskud til tandbehandlingen? 61 Klagemulighed 61 Ikke alle kan få tilskud 62 7

10 Gældssanering 62 Efterlevelsespension ret til udbetaling af afdødes pension 62 Efterlevelseshjælp engangsbeløb ved dødsfald 62 Begravelseshjælp 62 Klage og erstatning 65 Klager over sociale sager behandlet af kommunen 66 Hvad kan man klage over? 66 Hvem skal man klage til? 66 Hvordan klager du? 66 Hvad er udbetaling Danmark? 67 Hvad er Ankestyrelsen? 67 Frister for klage 68 Hvordan behandles din klage? 68 Hvor lang tid går der? 68 Du modtager en afgørelse 68 Her kan du finde mere information 69 Klager på sundhedsområdet 69 Klager over sundhedsfaglig virksomhed 69 Hvem kan klage? 69 Hvor skal jeg klage til? 70 Klagefrister 70 Valg mellem to klagemuligheder 70 Hvis du er i tvivl om dit valg 71 Ankemuligheder 71 Tilbud om lokal dialog 71 Hvad kan dialogen bruges til? 71 Hvor og hvordan foregår dialogen? 71 Efter dialogen 72 Klager over kommuners og regioners administrative afgørelser og beslutninger på sundhedsområdet 72 Hvor skal jeg klage til? 73 Klagefrister 73 8

11 Klager over serviceniveau 73 Mere information, råd og vejledning 73 Erstatning på sundhedsområdet 73 Hvem kan søge erstatning? 74 Hvornår har man ret til erstatning? 74 Hvad kan man få erstattet? 74 Hvor søger du erstatning? 75 Forældelse 75 Manglende tilbud om screening for livmoderhalskræft 75 Ankemuligheder 75 Udvidet ankefrist ved varige mén 75 Hjælp til at klage og søge erstatning 76 Patientkontoret 76 Socialrådgiveren på hospitalet 76 Offentlig retshjælp 77 Advokatvagten 77 Private retshjælpskontorer 77 Rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse 79 Kræftrådgivninger landet over 80 Kræftlinjen 80 Brevkassen 80 Cancerforum 80 App - Liv med kræft 80 Læs mere 81 Nyttige adresser 82 9

12 10

13 Sygdom og arbejde Bemærk: Pr. 1/ træder en ny sygedagpengereform i kraft. De nye regler kunne ikke nå at komme med i denne pjece. Teksten om sygedagpenge markeret i den grå boks gælder derfor ikke efter den 1/ Du kan læse om de nye regler på cancer.dk/rettigheder. Sygedagpenge 12 Opfølgning på sygedagpenge 13 Revalidering 16 Fleksjob 17 Mistanke om arbejdsskade 18 11

14 Sygdom og arbejde Sygedagpenge Bemærk: Pr. 1/ træder en ny sygedagpengereform i kraft. De nye regler kunne ikke nå at komme med i denne pjece. Teksten om sygedagpenge markeret i den grå boks gælder derfor ikke efter den 1/ Du kan læse om de nye regler på cancer.dk/rettigheder. Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe sit arbejde som sædvanligt. Mange kræftpatienter må derfor sygemeldes i kortere eller længere tid. Din situation afhænger af den overenskomst, du er ansat efter. Nogle får løn under sygdom og mærker derfor ikke umiddelbart en ændring i økonomien. Men du skal være opmærksom på, at din arbejdsgiver indberetter din sygemelding til kommunen, og du vil derfor høre fra den. Hvis du ikke har ret til fuld løn under sygdom eller er selvstændig, så læs her: Lønmodtagere Er du lønmodtager, er du berettiget til sygedagpenge, hvis følgende betingelser er opfyldt: Du har haft 240 timers ansættelse inden for de sidste 26 uger eller inden for samme periode modtaget sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse Du har bopæl og skattepligtig indtægt i Danmark Som lønmodtager har du ret til sygedagpenge fra 1. hele sygedag. Det er din arbejds giver, der skal betale sygedagpenge de første 30 dage. Hvis du er syg i mere end 30 dage, overtager din kommune forpligtelsen til at betale sygedagpenge. Selvstændige Er du selvstændig eller medarbejdende hustru, har du ret til sygedagpenge, hvis du inden for de sidste 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværet. Som selvstændig eller medarbejdende hustru har du først ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom, medmindre du har tegnet en frivillig forsikring i Den Sociale Ankestyrelse, der giver dig ret til sygedagpenge fra første fraværsdag. Hvor meget kan man få i sygedagpenge? Sygedagpengenes størrelse beregnes på grundlag af din hidtidige indtægt. Maksimalt kan udbetales et beløb svarende til den højeste arbejdsløshedsunderstøttelse. Hvor længe kan man få sygedagpenge? Som hovedregel kan man få udbetalt sygedagpenge i tilsammen 1 år i løbet af 1 1 / 2 år. Der er dog mulighed for at få forlænget syge dagpengeperioden i følgende situationer: Hvis det er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, 12

15 herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil revalideringen iværksættes Hvis det er nødvendigt at gennemføre en virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, kan sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger Hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage sit arbejde inden for en 2-årig periode, vil sygedagpengene kunne forlænges med op til 2 år Hvis sygemeldte ikke kan klare et arbejde på normale vilkår, og det ikke endeligt er afklaret, om man er berettiget til et fleksjob eller førtidspension, kan sygedagpengene forlænges i op til 26 uger Hvis den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor muligheden for behandling anses for udtømt, kan sygedagpengeperioden forlænges uden begrænsning Hvis der er rejst en sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af en arbejdsskade, kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse om tab af erhvervsevne Hvis der er rejst en sag om førtidspension, kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil der er truffet en afgørelse Supplerende sygedagpenge Hvis du på grund af sygdom eller behandling kun kan arbejde på deltid, kan du få supplerende sygedagpenge. Det kræver en erklæring fra din læge om, at du kun er delvis raskmeldt. Du har også mulighed for at få supplerende sygedagpenge, hvis du går til ambulante behandlinger, som kræver, at du er væk fra dit job. Hvis du er lønmodtager, er det en betingelse, at fraværet inkl. eventuel vente- og transporttid forhindrer dig i at arbejde i mindst 4 timer om ugen. Er du selvstændig eller medarbejdende hustru, skal sygdommen eller behandlingen medføre, at du højst kan udføre halvdelen af dit normale arbejde om ugen. Opfølgning på sygedagpenge Når du er sygemeldt, vil du inden udgangen af 8. sygeuge blive indkaldt til den første sygeopfølgningssamtale på det kommunale jobcenter. Som kræftpatient har du mulighed for at blive fritaget for opfølgningssamtalerne. Formålet med en sygedagpengeopfølgningssamtale er, at jobcentret i samarbejde med dig skal udarbejde en plan for din tilbagevenden til din arbejdsplads/ arbejdsmarkedet. Derudover skal de kontrollere, om du opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge. 13

16 Som udgangspunktet har du som sygemeldt pligt til at medvirke ved jobcentrets opfølgning i form af opfølgningssamtalerne på jobcentret eller eventuelt anden form for kontakt for fortsat at modtage sygedagpenge, eller for at din arbejdsgiver kan modtage sygedagpengerefusion. Men som kræftpatient har du mulighed for selv at vælge, om du ønsker, at opfølgningen skal ske uden kontakt til dig, eller om du vil deltage i opfølgningen. Du kan altså blive fritaget for at deltage i samtaler på jobcentret og lignende. Kræftpatienter kan fritages fra job centrets opfølgning Da kræftpatienter efter 8 ugers sygdom ofte er i gang med undersøgelser og behandling, er det ofte ikke muligt eller hensigtsmæssigt at deltage i jobcentrenes opfølgning. Derfor har man indført den såkaldte standby-ordning. Ordningen giver alle, der lider af kræft dog undtaget almindelig hudkræft og forstadier til kræft ret til selv at vælge, om de vil deltage i kommunens opfølgning. Hvis du ikke ønsker at deltage, sættes opfølgningen på standby. Opfølgningen sker da i stedet ved, at jobcentret kontakter din læge eller dit sygehus og beder om oplysninger om din situation og dit behandlingsforløb. Du behøver altså ikke selv at møde til samtale på jobcentret eller på anden vis have kontakt til jobcentret. Det påvirker ikke din ret til sygedagpenge, at du får din sag sat på standby. Hvordan får man sat opfølgningen på standby? Hvis du ønsker at blive fritaget for selv at deltage i jobcentrets opfølgning, skal du eller en pårørende kontakte jobcentret og meddele, at du har kræft, og at du ønsker at blive omfattet af standby-ordningen, som fritager dig fra at skulle møde til samtaler og deltage i jobcentrets opfølgning. Jobcentret vil herefter sætte din sag på standby. Hvor længe kan man være omfattet af standby-ordningen? En standby-ordning kan vare så længe, din sygdom berettiger til det. Jobcentret vurderer, om din sygdom fortsat berettiger til, at du er omfattet af standby-ordningen. Vurderingen skal ske ud fra din samlede helbredsmæssige situation, herunder din psykiske tilstand. Hvordan foregår opfølgningen, når din sag er sat på standby? Når jobcentret har sat din sag på standby, sker opfølgningen uden samtaler eller anden kontakt med dig. Du vil heller ikke modtage tilbud om aktivering. Jobcentret skal senest inden tre måneder regnet fra din første fraværsdag og herefter senest hver tredje måned følge op på din sag. Opfølgningerne foregår ved, at jobcentret kontakter din egen læge eller sygehuslægen og indhenter oplysninger om din sygdom. På baggrund heraf tager jobcentret stilling til, om opfølgningen fortsat skal ske uden kontakt til dig. 14

17 Ophør af standby-ordningen Hvis jobcentret på baggrund af de indhentede oplysninger fra din egen læge eller syge huslægen vurderer, at din helbredsmæssige situation er væsentligt forbedret, og at der derfor nu kan gennemføres opfølgning ved kontakt med dig, skal kommunen meddele ophøret af standbyordningen i et brev til dig. I brevet skal kommunen oplyse dig om, at den har modtaget lægelige oplysninger om, at din helbredsmæssige situation er forbedret, og at man derfor gerne vil indkalde dig til en samtale, hvor I kan drøfte mulighederne for, at du kan vende tilbage til arbejdet. Hvis du og jobcenteret ikke er enige i, at betingelserne for at stoppe standby-ordningen er til stede, skal kommunen kontakte din egen læge eller sygehuslægen for at drøfte dette. Kommunen skal have tungtvejende grunde for ikke at følge lægens udtalelse, og disse grunde skal fremgå af sagen. Klage Hvis du vil klage over jobcentrets beslutning om at stoppe din standby-ordning, skal du sende klagen til den instans, som der står i afgørelsen, at du skal klage til. Hvis der ikke står noget, skal du sende klagen til den forvaltning, der har sendt afgørelsen til dig. Råd og vejledning om standbyordningen Hvis du har spørgsmål eller oplever problemer med at få sat sygedagpengeopfølgningen på standby, er du eller dine pårørende velkomne til at kontakte Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning Kræftlinjen på tlf Her kan du få råd, hjælp og vejledning omkring standby-ordningen. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du finde Arbejdsmarkedsstyrelsens brochure om standby-ordningen samt det brev, der er sendt til landets kommuner om ordningen. Du finder links til dokumenterne på cancer.dk/rettigheder under emnet Arbejde og pension. Klik på Sygedagepenge og derefter på Opfølgning. Særlig aftale ved hyppigt fravær på grund af sygdom Hyppige sygeperioder kan være en belastning for arbejdsgiveren og gøre det vanskeligt for dig at beholde dit arbejde. Dels mister arbejdsgiveren en arbejdskraft, dels skal han udbetale sygedagpenge de første 30 dage af hver sygeperiode. Kræftpatienter og andre med langvarige sygdomme har efter 56 i sygedagpengeloven mulighed for at indgå en særlig aftale med deres arbejdsgiver, hvorefter arbejdsgiveren fritages for at betale sygedagpenge de første 30 dage af hver sygeperiode. Sygedagpengene udbetales i stedet af kommunen. For at en sådan aftale kan indgås, er det en betingelse, at man forventer et sygefravær på mindst 10 dage om året på grund af sygdom eller behandling. En 56 aftale skal være skriftlig og godkendes af kommunen. Aftalen kan højst godkendes for to år ad gangen. Herefter skal der på ny ansøges om godkendelse af aftalen. Kommunen 15

18 kan oplyse dig nærmere om reglerne og udlevere et ansøgningsskema. Funktionærers 120-dages regel Ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte dvs. ansatte i kommuner, regioner og i staten har man besluttet, at 120-dages reglen ikke længere må benyttes. Uanset hvad der måtte stå i den enkelte funktionærs ansættelseskontrakt. 120-dages reglen gælder derfor i dag kun for privat ansatte funktionærer. Er du privat ansat funktionær, og står det i din ansættelseskontrakt, kan din arbejdsgiver opsige dig med forkortet varsel (én måned), hvis du har haft 120 sygedage med løn i løbet af et år. Afskedigelsen er dog kun gyldig, hvis den sker umiddelbart efter de 120 dage, og du stadig er syg. Mange arbejdsgivere har forståelse for, at behandling af kræft ofte strækker sig over en længere periode, og det kan derfor være en god idé at tage en samtale med din arbejdsgiver, inden de 120 dage er gået, hvor du forklarer din situation. Kontakt evt. din fagforening inden samtalen. Hvis du bliver fyret og stadig er uarbejdsdygtig, kan du få sygedagpenge. Revalidering Kræftsygdommen kan betyde, at du ikke kan vende tilbage til dit arbejde. Revalidering kan dog i nogle tilfælde gøre det muligt for dig at fastholde din tilknytning til arbejds markedet. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være særlige regler, hvis du er under 25 år. Kontakt din kommune for mere information. Du kan selv bede kommunen om en revalidering, og kommunen kan også foreslå det i forbindelse med den løbende vurdering af din situation. Revalidering kan bl.a. bestå i: Hjælp til uddannelse i op til 5 år Jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere Hjælp til at etablere selvstændig virksomhed Hjælp til anskaffelse af værktøj og redskaber Den økonomiske hjælp i forbindelse med revalideringen kan være fortsat udbetaling af sygedagpenge eller en revalideringsydelse, der svarer til arbejdsløshedsdagpengene eller helt eller delvis løntilskud. Herudover kan der ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelsen. Der kan f.eks. være tale om udgifter til bøger, materialer og transport. Der kan også ydes tilskud eller rentefrit lån i forbindelse med, at du starter din egen virksomhed. 16

19 Fleksjob Hvis du ikke kan revalideres, er der mulighed for, at du kan få et fleksjob. Et fleksjob er et job med løntilskud til mennesker under folkepensionsalderen med nedsat arbejdsevne. Det er en betingelse for at få et fleksjob, at din arbejdsevne er varigt nedsat. Samtidig skal det være helt afklaret, at du ikke har mulighed for at få et arbejde eller tage en uddannelse på almindelige vilkår. I et fleksjob, får du løn fra din arbejdsgiver for det arbejde, du reelt laver, og så får du et supplerende tilskud fra kommunen, så din samlede indtægt svarer til en fuldtidsløn for det pågældende arbejdsområde. Dog maksimalt kr. inklusiv pension, uanset hvad du tjente før, du blev syg. Jobcenteret vurderer din arbejdsevne og arbejdsintensitet i fleksjobbet og fastsætter forholdet mellem løn og tilskud herefter. Det indgår i vurderingen af din arbejdsindsats, om du har behov for ekstra pauser og for at arbejde med nedsat tempo. I nogle tilfælde vil det betyde, at f.eks. 16 timers arbejde om ugen svarer til 10 timers effektivt arbejde. Det kan være tilfældet, hvis der er skånebehov som f.eks. flere pauser og nedsat arbejdstempo. Fleksjob efter gamle regler Den 1. januar 2013 trådte de regler for fleksjob i kraft, som er beskrevet ovenfor. Hvis du var ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, er du ansat efter de gamle regler, så længe du bliver i samme job. Ved de gamle regler for fleksjob gælder, at arbejdsgiveren betaler hele din løn, men får et tilskud på 1/2 eller 2/3 af mindstelønnen på området fra kommunen, afhængigt af, hvor meget din arbejdsevne er nedsat. Som ansat i fleksjob skal du kunne forsørge dig selv for den løn, du modtager i fleksjobbet, da du ikke har mulighed for at få anden offentlig hjælp. Derfor skal du have løn svarende til 37 timers arbejde, selvom du f.eks. kun kan holde til at arbejde i 20 timer. Fleksjob på din nuværende arbejdsplads Det er muligt at blive ansat i fleksjob på den arbejdsplads, du var på, da du blev syg. Det kan ske efter 12 måneder, hvis det viser sig, at du og din arbejdsgiver ikke kan løse problemet gennem justeringer som f.eks. omplacering, ændrede arbejdsvilkår eller at du vender tilbage til dit arbejde på nedsat tid og over en periode prøver, om du kan optrappe arbejdstiden. Aftalerne i din overenskomst, der bl.a. beskriver proceduren omkring fastholdelse ved nedsat arbejdsevne, hedder sociale kapitler. Tal med din tillidsrepræsentant eller din fagforening om, hvad der er aftalt i din overenskomsts sociale kapitler. Det er afgørende, at din aftale med arbejdsgiveren om din ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår er skriftlig. Hvis det ikke kan lade sig gøre at fastholde jobbet på din hidtidige arbejdsplads på disse ændrede vilkår, kan du få bevilget et fleksjob på arbejdspladsen under forudsætning af, at du opfylder de øvrige betingelser for at få et fleksjob. 17

20 Fleksjobbet bevilges for en 5-årig periode Et fleksjob bliver bevilget for en 5-årig periode. Når de 5 år er gået, skal kommunen vurdere, om du har fået det bedre, eller om du stadig har ret til et fleksjob. Hvis kommunen godkender, at du stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, kan du fortsætte i fleksjobbet frem til, du skal på folkepension. Det gælder, hvis du er over 40 år. Hvis du er under 40 år, skal fleksjobbevillingen vurderes hvert 5. år. Fleksjob er også for selvstændige Som selvstændig kan du få tilskud til et fleksjob i din egen virksomhed, hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Efter de nye regler vurderer jobcenteret din arbejdsevne i forhold til dit arbejde som selvstændig. Godkendelsen af fleksjob gælder for 5 år ad gangen. Der er følgende krav til dig: Du skal have din hovedbeskæftigelse i din selvstændige virksomhed Du skal have drevet din virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder Du skal arbejde i virksomheden og ikke samtidig med driften udføre andet arbejde i væsentligt omfang Tilskuddets størrelse afhænger af indkomsten i virksomheden, men kan maksimalt være på pr. år (2014). Ledighedsydelse Når du er ansat i et fleksjob, har du ikke ret til arbejdsløshedsunderstøttelse. I stedet er du berettiget til ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan være fra % af dagpengeniveauet afhængig af din tidligere indtægtskilde. Ledighedsydelse kan udbetales i følgende situationer: Mens du venter på et fleksjob Mens du er ledig mellem to fleksjob Ved midlertidige arbejdsafbrydelser Under sygdom, ferie og barsel Fleksydelse I stedet for efterløn er der ved fleksjob indført en ordning, der hedder fleksydelse. Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for mennesker, der er ansat i et fleksjob (både fleksjob efter den gamle og den nye ordning). Ligesom i efterlønsordningen skal du opfylde en række betingelser, før du kan modtage fleksydelsen. Du kan få fleksydelse i op til fem år før folkepensionen. Fra 1. juli 2018 bliver perioden kortere. Du kan læse mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside bm.dk. Klik på Beskæftigelsesområdet klik derefter på ydelser og vælg så fleksydelse i venstremenuen. Mistanke om arbejdsskade Der er efter arbejdsskadeforsikringsloven mulighed for at få erstatning, hvis din kræftsygdom skyldes, at du i dit arbejde har været i kontakt med kræftfremkaldende stoffer. Efter arbejdsskadeforsikringsloven kan du få følgende erstatninger: 18

21 Erstatning for udgifter til sygebehandling, optræning, hjælpemidler m.m. Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Hvis du har mistanke om, at din kræftsygdom skyldes, at du i dit arbejde har været i kontakt med kræftfremkaldende stoffer, så søg rådgivning hos din læge, på en arbejdsmedicinsk klinik eller i din fagforening og få hjælp til at anmelde sygdommen som en arbejdsbetinget lidelse. Du kan også kontakte Arbejdsskadestyrelsen på adressen: Arbejdsskadestyrelsen Sankt Kjelds Plads 11 Postboks København Ø Tlf Fax ask.dk Åbningstider: Mandag kl / Tirsdag - fredag kl Det er vigtigt at indgive en anmeldelse, også selv om det er mange år siden, du har været udsat for kræftfremkaldende stoffer. 19

22 20

23 Sygdom og pensioner Førtidspension 22 Nye og gamle regler for førtidspension 22 Job med løntilskud (tidligere skånejob) til førtidspensionister 24 Udbetaling af pensionsordninger 24 Forsikring ved kritisk sygdom 25 21

24 Sygdom og pensioner Førtidspension Førtidspension kan bevilges fra du er 18 år og op til folkepensionsalderen, men i dag tilbydes de fleste i stedet et såkaldt ressourceforløb. Det kan du læse mere om nedenfor. En førtidspensionssag kan først begyndes af kommunen, når det er grundigt dokumenteret gennem et eller flere ressourceforløb, at din arbejdsevne ikke kan forbedres. Der er dog tilfælde, hvor det ikke giver mening at gennemgå et ressourceforløb, og hvor du i stedet kan få tilkendt førtidspension med det samme. Det kan f.eks. være, hvis du er for syg til at klare et arbejde, og der ikke er udsigt til, at du bliver rask igen. Ressourceforløb Med førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2013 kan du som udgangspunkt ikke få førtidspension, hvis du er under 40 år. I stedet skal du gennemgå et eller flere ressourceforløb for at forbedre dine muligheder for at få et almindeligt arbejde eller et fleksjob. Sammen med kommunens rehabiliteringsteam planlægger du et forløb for, hvordan du kan udvikle dine muligheder for at arbejde, og hvordan du kan komme i gang med at arbejde. Rehabiliteringsteamet består af repræsentanter fra beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. Et ressourceforløb kan bestå af genoptræning, behandling, uddannelse, praktikforløb, opkvalificering, optræning i nye arbejdsområder eller andet, som kan medvirke til, at du kan komme tilbage i arbejde eller i fleksjob. Et ressourceforløb kan vare op til fem år. Hvis du er over 40 år, skal du som udgangspunkt gennemgå ét ressourceforløb. Ud fra resultatet vil kommunen vurdere, om du kan hjælpes videre i arbejde, eller om du i stedet skal have tilkendt førtidspension. I tilfælde, hvor det på grund af varig funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom ikke giver mening at gennemgå et ressourceforløb, kan du få tilkendt førtidspension med det samme uanset om du er under eller over 40 år. Indtægt under ressourceforløb Indtægten under et ressourceforløb hedder ressourceforløbsydelse. Den erstatter og er på samme niveau som den overførselsindkomst, du var på. Hvis du f.eks. er på sygedagpenge, får du en ydelse på samme niveau, så længe betingelserne for sygedagpenge er opfyldt. Når du ikke længere er berettiget til sygedagpenge, overgår du til en minimumsydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne. Ydelsen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indtægt. Ressourceforløbsydelsen får du så længe, du er i et ressourceforløb. Nye og gamle regler for førtidspension Hvis du har fået bevilget førtidspension, er der forskellige satser og tilskudsmuligheder afhængigt af, om du har fået tildelt førtidspension før eller efter Hvis du har fået tildelt førtidspension efter 2003 gælder de nye regler de er beskrevet i den følgende tekst. Har du fået tildelt førtidspen 22

Dine rettigheder som kræftpatient

Dine rettigheder som kræftpatient Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse 2015 Dine rettigheder som kræftpatient Læs om dine rettigheder som kræftpatient eller pårørende Redaktion og tekst: Journalist Nanna Kathrine Riiber Cand. jur. Lars Kofoed

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013 Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. september 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig udredning... 5 Hvad indebærer retten til hurtig

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Når du er henvist til sygehus

Når du er henvist til sygehus Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 2 Ret til hurtig udredning... 2 Udvidet frit sygehusvalg... 3 Udvidede

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014 Sygehusvalg Når du er henvist til sygehus Gældende 1. januar 31. januar 2014 Gældende fra 1. september 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig

Læs mere

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014 Sy ygeh hus svalg Når du erndehenvist til sygehus Gælden 1. jan nuar 31.. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 3 Ret til

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Kr¾ftens Bek¾mpelses pjecer B rn og sorg Psykosociale pjecer Sygdomspjecer

Kr¾ftens Bek¾mpelses pjecer B rn og sorg Psykosociale pjecer Sygdomspjecer INDHOLD Sygdom og Arbejde Sygedagpenge 6 Lønmodtagere 6 Selvstændige 6 Hvor meget kan man få i sygedagpenge? 6 Hvor længe kan man få sygedagpenge? 6 Supplerende sygedagpenge 7 Opfølgning 7 Supplerende

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Diagnosen er stillet hvad nu?

Diagnosen er stillet hvad nu? Diagnosen er stillet hvad nu? Hvad betyder sygdommen for mig og mine nærmeste? Hvordan løses de praktiske og følelsesmæssige problemer? Hvor finder jeg hjælp, hvad er mine rettigheder? Her forsøger vi

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

refusion af sygedagpenge

refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM... refusion af sygedagpenge SIDE 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskravet over for kommunen 3 2.2 Kommunens opfølgning, herunder oplysningsskema

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Oversigt over social og juridisk vejledning

Oversigt over social og juridisk vejledning Oversigt over social og juridisk vejledning Som patient eller pårørende på Hospice kan man have nogle uafklarede spørgsmål. Det kan f.eks. dreje sig om: plejeorlov, forsikring, testamente, fuldmagt, boligskift

Læs mere

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg.

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg. Vejledning - Ved ansøgning om præmiefritagelse. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. 1. Ansøgning om præmiefritagelse Du skal udfylde ansøgningsskemaets

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Lovgivning Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse følger af Sundhedsloven og er præciseret i Bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014

Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014 Ankestyrelsens statistikker Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014 Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Kort beskrivelse af opgørelsen 2 2 Forklaring

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012

Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012 Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012 Tilknytning til arbejdsmarkedet og forskellige tilskudsmuligheder V/ Socialrådgiver Aarhus Universitetshospital, Dermatologisk Afdeling Disposition

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring 2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere