Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Stigsborg Brygge 5,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Handicaprådet Mødet den kl Stigsborg Brygge 5,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af referat 2 3 Høring - Effektiviseringspotentiale for specialbefordring i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 3 4 Høring - Visiterings- og effektivseringspotentialer for specialbefordring i Skoleforvaltningen 9 5 Høring - Udbudsmateriale for tilsyn 13 6 Høring - Udviklingsplan for Socialpsykiatri 18 7 Høring - Ny rusmiddelstrategi 21 8 Orientering - Afrapportering af Inklusionseftersynet 23 9 Punkter til beslutning Godkendelse - Ansøgninger til Tilgængelighedspuljen Godkendelse - Proces for Handicapprisen Formandens orientering Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Orientering fra Aalborg Kommunes forvaltninger Punkter til orientering/drøftelse Orientering - Rammeaftale Brysproteser Godkendelse - Mødeplan Orientering - Alternativ konsolideringsplan for plejeboligområdet Eventuelt 40

3 Tid Tirsdag 28. juni 2016, kl Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 158 Afbud Til stede Øvrige deltagere Lars Peter Frisk, Mikkel Grimmeshave, Anna Kirsten Olesen Birthe Hvolbæk, Mette Grevlund, Steffen Winther, Ulla Ringgren Nielsen (formand), Susanne Pedersen, Anders Hind, Henrik N. Jensen, Lone Kristensen, Bruno Christiansen, Jens Martin Sletting Hansen, Asghar Azizi Sekretariatsleder Thomas Lohman, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, deltager i punkt 3 ( ), Kontorchef Louise Weikop, Ældre- og Handicapforvaltningen, og Lene Jakobsen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, deltager i punkt 5 ( ), Centerchef Carsten Lindgaard Johansen, Ældre- og Handicapforvaltningen, deltager i punkt 6 ( ), Projektmedarbejder Iben Schmidt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, deltager i punkt 7 ( ), Pædagogisk konsulent Jeanette Schmidt, PPR, Skoleforvaltningen, deltager i punkt 8 (ca. kl )., Tilgængelighedsauditør Kit Bos deltager i punkt 9 og 10 ( ). Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Det bemærkes, at der var eftersendt punkt 18 orientering om alternativ konsolideringsplan for plejeboligområdet. Dagsordenens punkt 3 og 4 behandles samlet. kl Side 1 af 140

5 Punkt 2. Godkendelse af referat Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. kl Side 12 af 140

6 Punkt 3. Høring - Effektiviseringspotentiale for specialbefordring i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Handicaprådet 28. juni 2016: Forslag til nye effektiviseringspotentiale for specialbefordring i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsendes hermed til høring i Handicaprådet. Sekretariatsleder Thomas Lohman Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen forventes at deltage i punktet og give en kort præsentation af sagen. Handicaprådet fastlægger herefter sit høringssvar. Beslutning: Drøftedes. Thomas Lohman, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, og Lone Kristensen, Skoleforvaltningen, orienterede om forslaget. Forslaget tager afsæt i et initiativ fra Direktørgruppen. Handicaprådet noterer sig, at forvaltningerne og de politiske udvalg selv finder, at flere af forslagene vil give serviceforringelser. Handicaprådet er undrende overfor, at relevante borgere og MED ikke er hørt, for eksempel skolebestyrelser på de berørte skoler. Handicaprådet fastlagde følgende høringssvar: "Vi henviser til forbehold i tidligere afgivet høringssvar til Ældre- og Handicapforvaltningen (se referat af Handicaprådets møde den 24. maj 2016). Handicaprådet er glade for at se, at både forvaltning og udvalg er kritiske i forhold til forslaget. Det er Handicaprådets vurdering, at de økonomiske besparelser ved forslaget ikke vil stå mål med serviceforringelserne. Handicaprådet vil gerne opfordre til, at forældre og ansatte bliver hørt i det omfang, det giver mening. Vi støtter op om Svenstrup Skoles input til Handicaprådet i fm. høringen. Deres henvendelse er vedlagt. Handicaprådet ser gerne fremover, at denne type sag fremlægges samlet for Handicaprådet i stedet for individuelt fra hver berørt forvaltning." kl Side 13 af 640

7 Høring - Effektiviseringspotentiale for specialbefordring i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at effektiviseringsprojektets forslag til nye planlægningsprincipper for kørselsområdet anvendes som høringsgrundlag. Beslutning: Godkendt, at udkastet sendes i høring. Udvalget bakker op om Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens kritiske bemærkninger i sagsbeskrivelsen samt anerkender, at det er en vanskelig opgave arbejdsgruppen har været stillet overfor. Forslagene bærer præg af, at området allerede har været igennem besparelser, samt udvalget mener, at mange af forslagene er uacceptable, idet der ikke er set på helheder ift. børnenes vilkår. Sagsbeskrivelse Direktørgruppen i Aalborg Kommune besluttede på møde den 11. november 2014 at igangsætte et projekt på tværs af forvaltningerne med det formål at analysere specialbefordringen af borgere i kommunen. Kørselsprojektet skulle kortlægge de administrative arbejdsgange og serviceniveauer i forbindelse med visitering til udvalgte kørselsordninger, samt finde effektiviseringspotentialer ved planlægningen og udførelsen af kørslen. Projektet skulle færdiggøres så resultatet ville kunne indarbejdes i kommunens næste udbud af flextrafikken, som skal gennemføres i perioden september marts Direktørgruppens beslutning udsprang af økonomiaftalen 2014 mellem KL og Regeringen om en reduktion af udgifterne til kørsel i perioden Selvom Aalborg Kommune på tidspunkt for økonomiaftalen allerede havde gennemført væsentlige reduktioner, og endda i KL's rapportering var fremdraget som eksempel på, hvordan man kunne effektivisere kørslen, og som medførte en reduktion af bloktilskuddet blev alle kommuner ramt via bloktilskuddet efter den normale fordeling. I forlængelse af økonomiaftalen udarbejdede Deloitte en rapport med forslag til effektiviseringspotentialer vedr. befordring i kommuner. Kørselsprojektet blev i tråd med temaerne i Deloittes rapport på den baggrund organiseret i to delprojekter, nemlig hhv. et Visitationsprojekt og et Effektiviseringsprojekt som beskrives hver for sig i det følgende. Visitationsprojektet Formålet med visitationsprojektet var at få kortlagt og beskrevet kørselsordningerne i de enkelte forvaltninger. De kørselsordninger i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, der været omfattet af projektet, er: Kørsel til særlige dagtilbud Serviceloven (SEL) 32 Kørsel til børn og unge under 18 år SEL 41 Kørsel til børn og unge under 18 år SEL 52 Projektet er gennemført med tre arbejdsgrupper med repræsentanter fra de berørte områder, som er udpeget centralt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Det har resulteret i, at forvaltningen har fået beskrevet og skabt overblik over den hidtidige praksis og at arbejdsgrupperne har lavet forslag til nye kvalitetsstandarder og intern procedurer, De udarbejdede beskrivelser sigter mod administrativt brug, men er vedlagt til udvalgets orientering som bilag 1. Gennemgangen af områderne har ført til en række administrative opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre en mere ensartet tilgang på tværs af ordningerne, og et større løbende fokus på mulighederne for samkørsel i det fremadrettede arbejde. Det vurderes, at justeringerne i de administrative retningslinjer i visiteringen vil give anledning til en række mindre besparelser for de udvalgte kørselsordninger. Herudover har visiteringsprojektet på enkelte område givet anledning til tre konkrete besparelsesforslag. 1. Der visiteres i højere grad til kørselsgodtgørelse frem for til taxa og minibuskørsel igennem Aalborg Kommunes Kørselskontor. Arbejdsgruppen anbefaler, at når et barn indstilles til et specialdagtilbud (Fantasia, Gl. Kongevej, 6 eren, kl Side 24 af 640

8 Bakkegården, Stampe, Barnets Hus og Birken) via SEL 32 eller udgiften til transport kan dækkes af SEL 41 og SEL 52, at der undersøges, om det er muligt at forældrene/plejefamilierne selv sørger for transporten mod at de får udbetalt statens laveste takst. Den er pt. på 2.02 kr. pr. km. (apr. 2016). Det bemærkes, at besparelsen afhænger af, i hvor høj en grad af forældre/plejeforældre selv transporterer barnet, men der kan påvises en stor besparelse mellem den reelle omkostning med godtgørelse kontra udført kørsel. Samtidigt skal der gøres opmærksom på, at dette er en væsentlig forringelse af det nuværende serviceniveau og vil medføre ansøgninger om andre kompensationsmuligheder, herunder tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens Der visiteres kun til kørselsgodtgørelse eller kørsel igennem Aalborg Kommunes Kørselskontor inden for særlige dagtilbud SEL 32, såfremt barnet er bosiddende uden for barnets normale pasningsdistrikt. Arbejdsgruppen anbefaler en ændring af serviceniveauet, således forældre med et barn med handicap sidestilles med forældre med et barn uden handicap, som selv må sørge for at få transporteret sit barn til børnehaven inden for pasningsgarantidistriktet. Dog kan der i særlige tilfælde, på baggrund af en konkret, individuel vurdering og hensyntagen til familiens situation og ressourcer, bevilges dækning af transportudgifter. Den vurdering skal altid tages af lederen af det særlige dagtilbud. Det bemærkes, at der ikke kan påvises den store besparelse, men der ligges vægt på at det giver en ensartethed mellem ordningerne. 3. Den centrale pulje til dækning af kørselsomkostninger for småbørn i specialbørnehaver nedlægges eller der udbetales kørselsgodtgørelse til forældre I den mellemliggende proces mellem visiteringsprojektet og effektiviseringsprojektet kom der fokus på den centrale pulje. Det er ikke et besparelsespotentiale som arbejdsgrupperne i visiteringsprojektet har arbejdet med, men besparelsespotentialet er alligevel taget med. Den centrale pulje er en pulje, som rådgiverne bruger i de tilfælde, hvor barnet hverken tilhører målgruppen for SEL 41 eller 52, stk.1. Puljen giver mulighed for at give dispensation til dækning af transportudgifter, således at forældrene alligevel kan få disse dækket fra den central pulje (grupperne oprettet efter dagtilbudsloven). Som udgangspunkt kan forældrene kun få dækket transportudgifterne fra den centrale pulje, hvis institutionspladsen er uden for eget pasningsgarantidistrikt. Dog kan der i særlige tilfælde, på baggrund af en konkret, individuel vurdering og hensyntagen til afstand og familiens situation og ressourcer, bevilges dækning af transportudgifter. I 2015 var udgiften for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen kr. fordelt på 12 børn fordelt til 5 institutioner. Ordningen er ikke lovbestemt under servicelovens paragraffer, Det bemærkes, at nedlæggelse af den centrale pulje kan resulterer i, at rådgiverne i familiegrupperne i mange tilfælde i stedet vil starte en børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50 for at kunne benytte de forbyggende indsatser efter SEL 52 til at dække transportudgifterne for at sikre barnets trivsel og udvikling set i forhold til at komme i pasning. Hvis det sker, vil der komme en øget udgift for familiegrupperne på kørsel via SEL 52 og besparelsen vil i så fald være begrænset. Ligeledes vil det give et øget arbejdspres på medarbejderne, iht. sagsbehandling i forbindelse med børnefaglige undersøgelse jf SEL 50. Forvaltningen indstiller derfor til, at der skal ses nærmere på de administrative konsekvenser som følge af nedlæggelse af den centrale pulje til dækning af kørselsomkostninger for småbørn i specialbørnehaver. Alternativ besparelsesmulighed: Som alternativ til ovenstående kan den centrale pulje bibeholdes, men i stedet for, at der visiteres til kommunal kørsel, kompenseres forældrene med laveste kørselstakst på 2.02 kr. den vej, de har barnet i bilen og som er en reel meromkostning. I 2015 ville Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen kunne have opnået en besparelse på omkring kr. ved at udbetale kørselsgodtgørelse på de 12 børn. (Beregning over besparelsesmuligheder på den centrale pulje er vedlagt som bilag 2.). kl Side 35 af 640

9 Effektiviseringsprojektet Formålet med effektiviseringsprojektet har været at finde forslag til effektiviseringer på tværs af forvaltningerne ved tilrettelæggelsen af kørselsområdet. Forvaltningerne får udført kørsel, som er meget forskellig der er f.eks. stor forskel på kørsel med en ældre borger, der skal til læge, og kørsel med elever til en af kommunens institutioner. Når det alligevel giver mening at se på kørslen samlet, er det fordi, den samme vogn og den samme chauffør kan benyttes til flere ting den samme dag. Nogle gange kræver det dog, at der rykkes på nogle tidspunkter, andre gange, at man accepterer samkørsel på tværs af borgergrupper. Der har med dette formål for øje været nedsat arbejdsgrupper på tværs af forvaltningerne, der gennem workshops har forsøgt at afdække de potentielle muligheder for at skabe en bedre vognudnyttelse inden for specialbefordringen. Det er NT, der har været projektleder for effektiviseringsprojektet. På baggrund af projektarbejdet har NT opstillet i alt 13 forslag til nye kørsels-planlægningsprincipper, som man vurderer vil kunne medføre en besparelse. Nogle af tiltagene er møntet på en enkelt forvaltning, mens andre af tiltagene vedrører flere/alle forvaltninger. Det vurderes, at i alt fire af forslagene har relevans for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Projektet er nu der, hvor der er behov for, at der politisk tages stilling til de foreslåede planlægningsprincipper, idet nogle af principperne ikke kun vil medvirke til en billigere og mere effektiv tilrettelæggelse af kørslen, men også vil kunne ændre den oplevede service for borgerne. Da der er tale om meget forskellige forslag, vil de enkelte forslag/principper blive behandlet i hver af de respektive udvalg, som kørslen hører under. NT s forslag til nye planlægningsprincipper med relevans for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Nedenfor følger en kort gennemgang af de otte forslag til nye planlægningsprincipper, som har direkte relevans for kørselsordningerne i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, og som derfor forelægges til Familieog Socialudvalget godkendelse. (NT s samlede gennemgang af alle 13 forslag er vedlagt som bilag 3). 4. Afhentning/aflevering på opsamlingssteder fremfor på bopælsadressen De borgere, der er visiteret til en fast kørselsordning, bliver i dag altid kørt mellem bopælsadressen og eksempelvis deres Børnehave/DUS/Klub/aflastning/dagbehandlingstilbud. Det foreslås, at borgerne på baggrund af en individuel behovsvurdering i stedet skal kunne visiteres til kørsel til/fra et opsamlingssted. Opsamlingsstedet vil typisk være den lokale skole / daginstitution. NT vurderer, at en sådan ændring vil kunne reducere køretiden, og dermed kunne bidrage til en væsentlig besparelse i de samlede kørselsomkostninger. Besparelsens omfang afhænger imidlertid af, hvor mange borgere, der på tværs af kørselsordningerne i alle forvaltningerne - selv vil kunne gå til/fra et opsamlingssted. Dette omfang er ukendt, hvorfor besparelsens nærmere omfang også er ukendt. Det bemærkes, at dette er i overensstemmelse med kompensationsprincipperne, idet at det er normalt at transport til skole eller dagtilbud i lokalområdet ikke dækkes. Samtidig gøres der ligeledes opmærksom på at dette er en væsentlig forringelse af det nuværende serviceniveau, der kan medføre en del flere ansøgninger om ene- og særkørsler. Forvaltningen vurdere, at opsamlingssteder for afhentning/aflevering vil være væsentligt fordyrende, da det kan fordre tilstedeværelse af personale og som ovenfor nævnt en serviceforringelse for børnene. 5. Blande børn og voksne i planlægningen af kørslen I dag planlægges der som udgangspunkt ikke med samkørsel af børn og voksne. Dette foreslås ændret, så der, ved visitation til kørsel fremover, konkret vurderes, om den enkelte borger kan og må køre sammen med voksne. Ændringen vil kunne bidrage til, at der kan laves en mere effektiv planlægning på tværs af kørselsordninger, således bilerne udnyttes optimalt. NT forventer dog effekten af besparelsen vil være lav, da kørslen af børn og voksne ofte ligger forskudt over dagen, og muligheden for samkørsel derfor reelt vil være begrænset. kl Side 46 af 640

10 Det bemærkes, at forslaget ikke medfører ændringer i serviceniveauet, og at der også kan være positive gevinster i forhold til samskabelse og netværksdannelse ved i højere grad at transportere børn og voksne sammen. Det bemærkes ligeledes, at dette kan være en udfordring for dele af familiegruppernes og Specialgruppens målgrupper. Forvaltningen vurderer, at det pga. handicappenes sværhedsgrad vil være sjældent foreneligt at transportere børn og voksne sammen. 6. Den maksimale transporttid, som borgerne må udsættes for, sættes op: Transporttiden for borgere i den faste kørsel tilstræbes i dag maksimalt at være 60 minutter for kørsel internt i Aalborg Kommune og max 90 minutter for ture der krydser kommunegrænsen. NT foreslår at ændre serviceniveauet, så den maksimale transporttid sættes op for de interne kørsler i kommunen. Forslaget vil bidrage til en mere fleksibel planlægning af kørslen og give mulighed for øget samkørsel. NT vurderer dog, at den økonomiske effekt må forventes at være forholdsvis lav, og anfører samtidig, at det er en forudsætning for fuld effekt, at alle de faste kørselsordninger på tværs af forvaltningerne bliver omfattet af forslaget. Det bemærkes, at forslaget vil medføre en oplevet forringelse af serviceniveauet for de borgere, der som følge af ændringen vil kunne få en mærkbart forøget transporttid, hvorfor en øget transporttid ikke kan anbefales. 7. Ensrette og koordinere mødetiderne i særlige dagtilbud med skolernes ringetider/ hjemkørselstidspunkter: I dag kan forældre til børn, der går i særlige dagtilbud (specialbørnehaver) og er bevilliget fast kørsel, selv bestemme tidspunktet for kørslen til deres børn. Det foreslås, at man, ved at ensrette og koordinere mødetider i de særlige dagtilbud med skolernes ringetider, kan muliggøre, at børnene i højere grad samkøres med skoleelever. NT vurderer at forslaget økonomisk vil kunne have en vis effekt som følge af muligheden for bedre samkørsel, men at besparelsens fulde effekt afhænger af at forslaget gennemføres i alle de relevante forvaltninger. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen finder, at forslaget giver god mening og vil bidrage til et ensartet serviceniveau for specialbørnehaverne. Dog kan der ved for tidlig hjemkørsel opstå udfordringer i forhold til forældrenes arbejdstid, da de skal være hjemme til at modtage barnet. Økonomiske konsekvenser Hvis forslagene til nye planlægningsprincipper gennemføres og indarbejdes i det kommende udbud af kørselsområdet, vil det kunne give en samlet besparelse på udgifterne til kørselsområdet i Aalborg Kommune. Det er på nuværende tidspunkt imidlertid ikke muligt at give et nærmere estimat af besparelsens størrelse eller fordeling på de enkelte forvaltninger, idet resultatet af det kommende udbud endnu er ukendt. Hertil kommer, at planlægningen af kørslerne hænger tæt sammen på tværs af forvaltningerne, således at en ændring i en kørselsordning i én forvaltning meget vel kan have afledte effekter for kørselsomkostningerne i en anden forvaltning. Den reelle besparelse vil derfor først kunne påvises, når kørslen har kørt i et stykke tid efter kørselsstarten på det nye udbud i sommeren Tidsplan: Forvaltningsledelsen Familie- og Socialudvalget godkendelse af høringsgrundlag Handicaprådet høring Forvaltningsledelsen behandling Familie- og Socialudvalget behandling og godkendelse Bilag: - Bilag 1 - FB Visitationsprojekt Bilag 2 - FB Besparelsespotentiale den centrale pulje - Bilag 3 - NT Effektivisiseringsprojekt 2016 kl Side 57 af 640

11 Bilag: Handicaprådet Bilag 1 - FB Visitationsprojekt 2016 Bilag 2 - FB Besparelsespotentiale den centrale pulje Bilag 3 - NT Effektivisiseringsprojekt 2016 kl Side 68 af 640

12 Punkt 4. Høring - Visiterings- og effektivseringspotentialer for specialbefordring i Skoleforvaltningen Skoleforvaltningen fremsender til høring i Handicaprådet, punktet "Visiterings- og effektiviseringspotentialer for specialbefordring i Skoleforvaltningen" forud for 2. behandling i Skoleudvalget den 16. august Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at samle hjemkørsler fra skoler på færre og faste tidspunkter at tidsintervallet for aflevering af elever på skolerne bliver større at tidsintervallet for afhentning af elever på skolerne bliver større at der kan være samkørsel af børn og voksne at sagen sendes til høring i Handicaprådet Handicaprådet 28. juni 2016: Handicaprådet har modtaget vedlagte i høring. OBS: Se desuden bilag vedr. dagsordenens punkt 3 "Effektivisering af specialbefordring i Aalborg Kommune ". (samme bilag var vedlagt til de to punkter). Lone Kristensen, Skoleforvaltningen, præsenterer høringsmaterialet. Handicaprådet fastlægger herefter sit høringssvar. Beslutning: Drøftedes. Der henvises til referat af dagsordenens punkt 3. kl Side 19 af 40

13 Sagsbeskrivelse Sagen er på Skoleudvalgets dagsorden, fordi der foreslås en mindre justering af serviceniveauet for elevtransport på skolerne. Direktørgruppen i Aalborg Kommune besluttede på møde den 11. november 2014 at igangsætte et projekt på tværs af forvaltningerne for at analysere specialbefordringen af borgere i kommunen. Kørselsprojektet skal kortlægge de administrative arbejdsgange og serviceniveauer i forbindelse med visitering til udvalgte kørselsordninger samt finde effektiviseringspotentialer ved planlægningen og udførelsen af kørslen. Projektet færdiggøres, så resultatet vil kunne indarbejdes i kommunens næste udbud af flextrafikken, som gennemføres i perioden september marts Visitationsprojektet Formålet med visitationsprojektet er, at få kortlagt og beskrevet kørselsordningerne i de enkelte forvaltninger. Skoleforvaltningen har følgende kørselsordninger, der er omfattet af projektet: Kørsel til specialelever og tosprogede elever Kørsel til Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU) og kompenserende specialundervisning Projektet er gennemført med to arbejdsgrupper med repræsentanter fra de berørte områder. Skoleforvaltningen har i de senere år haft stor fokus på visiteringen og gennemført en del besparelsespotentialer samtidig med, at serviceniveauet har fulgt lovgivningen. Der benyttes samkørsel i det omfang, det er muligt. Der er opmærksomhed på, at sikre en mere ensartet tilgang på tværs af ordningerne, og der vil fremadrettet fortsat være stor fokus på mulighederne for samkørsel. Effektiviseringsprojektet Formålet med effektiviseringsprojektet er, at finde forslag til effektiviseringer på tværs af forvaltningerne ved tilrettelæggelsen af kørselsområdet. Forvaltningerne får udført kørsel, som er meget forskellig der er for eksempel stor forskel på kørsel med en ældre borger, der skal til læge, og kørsel med elever til en af kommunens institutioner. Når det alligevel giver mening at se på kørslen samlet, er det fordi, at den samme vogn og den samme chauffør kan benyttes til flere ting den samme dag. Nogle gange kræver det dog, at der rykkes på nogle tidspunkter, andre gange at man accepterer samkørsel på tværs af borgergrupper. Planlægningsprincipperne vil ikke kun medvirke til en billigere og mere effektiv tilrettelæggelse af kørslen, men vil også kunne ændre den oplevede service for borgerne. Projektet vil betyde mindre ændringer i serviceniveauet derfor fremlægges det til Skoleudvalgets beslutning. Nedenfor følger en kort gennemgang af fire forslag til nye planlægningsprincipper, som har direkte relevans for kørselsordningerne i Skoleforvaltningen, og som derfor forelægges til Skoleudvalgets godkendelse (NT s samlede gennemgang af alle 13 forslag er vedlagt som bilag 2). 1. Samle hjemkørsler fra skoler på færre og faste tidspunkter. De elever, der er visiteret til en fast kørselsordning, bliver i dag kørt hjem, når det ringer ud efter endt undervisning. Konsekvensen af dette er mange hjemkørsler hen over eftermiddagen med biler, der ikke er fyldt op. Det foreslås, at specialskolerne og skoler med specialklasser, i samarbejde med Skoleforvaltningen og Aalborg Kommunes Kørselskontor, fastlægger faste hjemkørselstidspunkter. kl Side 210 af af 440

14 2. Et større tidsinterval for aflevering af eleverne på skolerne. De elever, der i dag er visiteret til en fast kørselsordning, kan blive afleveret 20 minutter før ringetid, og skolen varetager derefter opsyn med eleverne. Dette tidsinterval giver et snævert planlægningsvindue for Aalborg Kommunes Kørselskontor til at lave en planlægning af samkørsel mellem skoler inden for et geografisk område. Det foreslås, at tidsintervallet ændres til ikke at måtte overstige 30 minutter før ringetid. 3. Et større tidsinterval for afhentning af eleverne på skolerne. De elever der i dag er visiteret til en fast kørselsordning, kan blive afhentet 15 minutter efter ringetid, og skolen varetager i det tidsrum opsyn med eleverne. Det tidsinterval giver et snævert planlægningsvindue for Aalborg Kommunes Kørselskontor til at lave en planlægning af samkørsel mellem skoler inden for et geografisk område. Det foreslås, at tidsintervallet ændres til ikke må overstige 30 minutter efter ringetid. 4. Blande børn og voksne i planlægningen af kørslen I dag planlægges der som udgangspunkt ikke samkørsel af børn og voksne. Dette foreslås ændret, så der, ved visitation til kørsel fremover, konkret vurderes, om den enkelte borger kan og må køre sammen med voksne. Der er fire andre emner, som kunne omfatte skoleområdet, men som Skoleforvaltningen ikke anbefaler: 5. Koordinere skolernes ringetider med hinanden. En koordinering af skolernes ringetider vil givet kunne betyde, at der vil kunne ske en yderligere koordinering af busser i et område. Skoleforvaltningen skønner, at det vil være svært at koordinere ringetiderne yderligere i forhold til i dag, idet der er mange lokale hensyn, der skal inddrages. 6. To-sprogede afhentes/afleveres på distriktsskolen fremfor bopælsadressen. Skoleforvaltningen vurderer, at det vil give en yderligere visitation af, hvem der selv kan nå frem til et opsamlingssted, så meradministrationen vil opveje eventuelle fordele. Desuden er der en ny model på vej, hvor der udleveres buskort til flygtninge såvel til børnene som til forældrene i en periode, så der kan ske bustræning af børnene, så de trænes til at sørge for egen transport. 7. Afhentning/aflevering på opsamlingssteder fremfor på bopælsadressen. Skoleforvaltningen vurderer, at det vil give en yderligere visitation af, hvem der selv kan nå frem til opsamlingssted. Desuden sikrer en afhentning på opsamlingssted, at børnene kommer afsted til skolen. 8. Den maksimale transporttid, som borgerne udsættes for, sættes op. Serviceniveauet i dag er, at eleverne, inden for kommunen, må have en transporttid på op til 60 min. før skoletid og 60 min. efter skoletid. Skoleforvaltningen kan ikke anbefale, at transporttiden sættes op. Økonomiske konsekvenser Hvis forslagene til nye planlægningsprincipper gennemføres og indarbejdes i det kommende udbud af kørselsområdet, forventes det, at der opnås en reducering af udgifterne. Der forventes en årlige besparelse på kr. 0,4 0,8 millioner kr. Tidsplan: Forvaltningsledelsen Skoleudvalget Handicaprådet Skoleudvalget 2. behandling kl Side 311 af af 440

15 Bilag: Handicaprådet Bilag 1 Visiteringsprojekt Skoleforvaltningen.pdf kl Side 412 af af 440

16 Punkt 5. Høring - Udbudsmateriale for tilsyn Handicaprådet 28. juni 2016: Forslag til udbudsmateriale for tilsyn fremsendes hermed til høring i Handicaprådet. Kontorchef Louise Weikop, Ældre- og Handicapforvaltningen, deltager i punktet og giver en kort præsentation af sagen. OBS: efter aftale med Louise Weikop og Ulla Ringgren Nielsen er der reduceret i antal af bilag, hvorfor bilag 1, 3-5 ikke er vedlagt. Disse kan fremsendes, såfremt Handicaprådet ønsker det. Handicaprådet fastlægger herefter sit høringssvar. Beslutning: Drøftedes. Louise Weikop, Ældre- og Handicapforvaltningen og Lene Jakobsen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen præsenterede høringsmaterialet. Opgaven med tilsyn har tidligere været udbudt 2 gange. Tilsynet skal sikre det socialfaglige og omsorgsmæssige arbejde inden for målgruppen og at lovgivning samt kvalitetsstandarder, retningslinjer og serviceniveau efterleves. Der er tale om et samlet udbud for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen, og udbuddet vil omfatte tilsyn med plejehjem, dagtilbud og botilbud på handicapområdet. Som nyt vil udbuddet for i år også omfatte en mulighed for tilkøb af sundhedsfagligt tilsyn/medicintilsyn, ligesom der lægges øget vægt på læring og udvikling. Handicaprådet fastlagde herefter følgende høringssvar: "Tages til efterretning med en opfordring til, at det sundhedsfaglige tilsyn herunder medicintilsynet tænkes ind som en integreret del i udbuddet, og ikke blot som en option. " kl Side 13 af af 540

17 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Ud fra en grundtanke om ikke at føre tilsyn med sig selv, blev der i både Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltning tilbage i 2006 truffet en beslutning om, at en ekstern leverandør skulle føre et socialfagligt tilsyn i tilbud til særligt udsatte borgere. Efter tilsynsreformen pr overgik en lang række af de omfattede tilbud til socialtilsynet. De resterende tilbud er fortsat omfattet af et eksternt tilsyn fra en privat leverandør. Opgaven har været i udbud to gange i henholdsvis 2007 og Begge omgange blev Revas ApS valgt som privat leverandør af eksternt tilsyn. I kontrakten fra 2010 er der indarbejdet en option med mulighed for to gange et års forlængelse af kontrakten. For tilsynet 2016 har begge forvaltninger valgt at benytte optionen på det første år. Men for tilsynet 2017 er der, trods optionen, et ønske fra både Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen om, at gå i et nyt udbud med den eksterne tilsynsopgave. Afgørende dokumenter fra det samlede udbudsmateriale er vedlagt i bilagene 1-5. Ønsket om et nyt udbud er dels motiveret af et oplevet behov for at gentænke det eksterne tilsyn med området og dels for at få muligheden for at præcisere opgaven yderligere i nyt udbudsmateriale og efterfølgende kontrakt. I Ældre- og Handicapforvaltningen er der ønske om, at kunne supplere det socialfaglige tilsyn med et fokus på konkrete sundhedsfaglige opgaver, bl.a. medicinhåndtering og dokumentation. Det er som følge af, at det forventes, at det sundhedsfaglige tilsyn fra embedslægeinstitutionen vil blive ændret til risikobaseret tilsyn. Det betyder, at embedslægen fra skal føre tilsyn alle steder, hvor der foregår sundhedsfaglig virksomhed - både på sygehusene, privatklinikker, og i kommunerne, og ikke kun som i dag på plejehjemmene Det forventes derfor, at plejehjemmene fremover vil få tilsyn i langt mindre omfang end hidtil. Der har gennem årene været store udfordringer med de sundhedsfaglige forhold på plejehjemmene, særligt vedr. medicinhåndtering og dokumentationen. Der har siden 2013 været arbejdet meget målrettet med særlige tiltag for at få styr på de sundhedsfaglige forhold, for at sikre patientsikkerheden. Den målrettede indsat har givet klare forbedringer og forvaltningen ønsker, at der fortsat skal være fokus på patientsikkerheden. Kontrolaspektet er en naturlig del af en tilsynsopgave, men i udbudsmaterialet er der lagt særligt vægt på en styrkelse af lærings- og udviklingsaspektet i tilsynet. Den eksterne leverandør skal have en dialogbaseret tilgang til synet, der skal lægge op til selvrefleksion og udvikling på det enkelte tilbud. Den dialogbaserede og kvalitative tilgang i vurdering af indsatserne på tilbuddene ønskes suppleret med en kvantitativ vurdering, der kan anvendes som ledelsesinformation og sammenligning på tværs. Endvidere er der i udbudsmaterialet indskrevet et krav om, at leverandøren skal være indstillet på at indgå i evaluering af tilsynsopgaven. Evalueringen har til formål at bidrage til løbende udvikling og tilpasning af tilsynsopgaven. Der er mulighed for at leverandøren kan få egen adgang til kommunens omsorgs- og dokumentationssystemer. Det anbefales dog, at den tilsynsførende sidder sammen med medarbejderen på tilbuddet, når dokumentationen skal tjekkes. Det betyder, at der er en medarbejder, der i et vist omfang skal gå fra til dette, hvilket der skal tages højde for i arbejdsgangene, når der er tilsyn. Tilsynene på plejehjemmene gennemføres dag/aften alle årets dage, og på de øvrige tilbud i dagtimerne afhængigt af tilbuddenes åbningstider. Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har i samarbejde udfærdiget et udbudsmateriale der bl.a. afspejler ovenstående krav til en ekstern leverandør på området. Udbudsmaterialet er vedlagt som bilag 1-5. Det eksterne tilsyn fordeler sig overordnet på følgende tilbudstyper: (for uddybet tilbudsliste se bilag 5): Tilbudstype Ældre- og Handicapforvaltningen Plejehjem, Servicelovens Friplejehjem, Friplejeboligloven 1 Botilbud til handicappede, Serviceloven og 108, Almen boligloven 105 Beskyttet beskæftigelse, Servicelo- 7 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen kl Side 214 af af 540

18 vens 103 Aktivitets- og samværstilbud, Servicelovens Uvisiteret tilbud Servicelovens 79 7 Særlige dagtilbud, Serviceloven Skole- og dagbehandlingstilbud, servicelovens 5 52 stk.3 - og folkeskole- loven 20 stk. 2 Træningsydelser SEL 11 og 52 1 stk. 3 + SUL 140 Tilbud efter lov om aktiv beskæftigelse 3 32 stk. 1 nr. 2 og servicelovens 85 Børnehus, Servicelovens 50a 1 Specialgrupper og særlige dagtilbud 6 efter Dagtilbudsloven (Fritidscentre og specialbørnehaver) Rådgivnings- og behandlingstilbud, 2 Servicelovens 11 og 52, stk. 3 Familiebehandlingstilbud, servicelovens 1 52, stk. 3 Private Pasningstilbud som erhverv i institutionslignende form, Dagtilbudsloven (option) Ca. 20 Tilbud omfattet af medicintilsyn (Option). Med mulighed for tilkøb af øvrige tilbud 3 (+) (astma- og allergibørnehave, substitutionsbehandling SUL 142 og afrusningsklinik på forsorgshjem) Tilbudskriterier Forvaltningerne foreslår følgende tilbudskriterier, jf. udbudsmaterialet, for antagelsen af tilbud: Det økonomisk mest fordelagtige tilbud, bedømt på baggrund af følgende vægtning: Pris vægtes med 40 % Kvalitet vægtes med 60 % Finansiering af tilsynsopgaven Udgiften til tilsynsopgaven fordeles af leverandøren mellem Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i henhold til udbudsmaterialet, jf. bilag. Udgifterne er således fordelt mellem forvaltningerne efter forbrug. Tidsplan Høring i Ældrerådet FL Ældre- og Handicapforvaltningen FL Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen OSU handicapafdelingen OSU plejeboligfunktionen Orientering til AMU BFA ÆHU FSU Høring Handicaprådet Vedlagte bilag Bilag 1 Leveranceaftale Bilag 2 Kravsspecifikationer Bilag 3 Udbudsbetingelser Bilag 4 Priskatalog Bilag 5 Enheds- og tillægspriser på tilsyn kl Side 315 af af 540

19 kl Side 416 af af 540

20 Bilag: Handicaprådet Bilag A - Kravspecifikation for udbud af tilsyn kl Side 517 af af 540

21 Punkt 6. Høring - Udviklingsplan for Socialpsykiatri Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At høringsgrundlag for Udviklingsplan for Fagcenter for Socialpsykiatri godkendes. Fagcenterchef Carsten Lindgaard Johansen deltog i behandling af punktet. Ældre- og Handicapudvalget Godkendt. Mette Ekstrøm og Lene Krabbe Dahl var fraværende. Handicaprådet 28. juni 2016: Forslag til udviklingsplan for Socialpsykiatri fremsendes hermed til høring i Handicaprådet. Centerchef Carsten L. Johansen deltager i punktet og giver en kort præsentation af sagen. Handicaprådet fastlægger herefter sit høringssvar. Beslutning: Drøftedes. Carsten Lindgaard Johansen præsenterede høringsmaterialet og fortalte om processen, der lå forud. Udviklingsplanen, som pixi-udgaven tager afsæt i, er lavet med input fra enheder under Fagcenter for Socialpsykiatri. Handicaprådet ønsker at have hele udviklingsplanen i høring og ikke blot pixi-udgaven. Carsten Lindgaard Johansen gav tilsagn om, at Handicaprådet kunne afgive høringssvar på udviklingsplanen med svarfrist 2. august 2016 til Theresa Lyngdahl. Handicaprådet fastlagde følgende høringssvar på den fremsendte pixiudgave: "Handicaprådet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi ønsker dog at afgive høringssvar til selve udviklingsplanen - ikke blot til pixi udgaven. Handicaprådet vil derfor lave høringssvar på selve udviklingsplanen (dealine 8. juli 2016)." kl Side 18 af af 340

22 Sagsbeskrivelse Med udgangspunkt i forvaltningens mission: Vi fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk har Fagcenter for Socialpsykiatri udarbejdet Udviklingsplan for årene Udviklingsplanen beskriver retningen for socialpsykiatrien frem til 2020, hvor fundamentet er recoveryorienterede rehabilitering. Udgangspunktet for arbejdet i socialpsykiatrien er, at alle mennesker er en del af en større sammenhæng med potentialer for at komme sig. Udviklingsplanen er skabt i tæt samarbejde mellem borgere, medarbejdere og ledere, hvor alle har haft lejlighed til at bidrage med input til de centrale pejlemærker og indsatsmål for socialpsykiatrien i dag og frem til Udviklingsplanen udstikker fem overordnede pejlemærker frem til 2020 for arbejdet i socialpsykiatrien: Borgere som aktører Fleksible tilbudsleverancer Udvikling og beskæftigelse på tværs Videnskultur og sammenhængskraft Teknologi Under de fem pejlemærker iværksattes en række konkrete initiativer og tiltag. Disse initiativer og tiltag udvikles i samarbejde mellem ledere, medarbejdere, borgere, samarbejdspartnere og pårørende. Udviklingsplanen omsættes til konkrete tiltag. Det sker blandt andet i fagcenteret gennem en debat-børs, hvor medarbejdere, ledere, borgere og interessenter inviteres til at komme med input til omsætningen af planen og konkrete tiltag. Efterfølgende afholdes desuden kick off arrangementer for medarbejdere og ledere, så planen bliver omsat. Med udgangspunkt i input fra debatbørsen og kick off arrangementer udarbejdes der for hvert pejlemærke en oversigt over konkrete tiltag, så planen kommer til at leve i praksis. Der følges løbende op på fremdriften i af visionerne. Økonomiske konsekvenser Der er ingen direkte afledte økonomiske konsekvenser af udviklingsplanen. Tidsplan: FL Ældre- og Handicapudvalget Handicaprådet FL Ældre- og Handicapudvalget 10.maj 25. maj 28. juni 2. august 10. august Bilag vedlagt kl Side 219 af af 340

23 Bilag: Handicaprådet PIXI - Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2020.pdf kl Side 320 af af 340

24 Punkt 7. Høring - Ny rusmiddelstrategi Handicaprådet 28. juni 2016: Forslag til ny rusmiddelstrategi fremsendes hermed til høring i Handicaprådet. Projektmedarbejder Iben Schmidt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen deltager i punktet og giver en kort præsentation af sagen. Handicaprådet fastlægger herefter sit høringssvar. Beslutning: Drøftedes. Iben Schmidt gav en præsentation af høringsmaterialet. Strategien er lavet i et tværgående samarbejde mellem forskellige forvaltninger. Der arbejdes på at lave et mere handlingsorientret materiale til forvaltningerne, som beskriver deres udmøntning. Handicaprådet finder, at rusmiddelstrategien er relevant og vedkommende. Handicaprådet fastlagde følgende høringssvar: "Handicaprådet synes, at rusmiddelstrategien er et godt værktøj for den fremtidige udvikling. Ros til forvaltningerne for det tværforvaltningsmæssige samarbejde. Handicaprådet påpeger, at der foruden den sociale ulighed også er en handicaprelateret ulighed, som forårsager rusmiddel-misbrug." kl Side 121 af af 240

25 Bilag: Handicaprådet Høringsbrev Bilag 1 - Rusmiddelstrategi (høringsudkast) Bilag 2 - Implementering af rusmiddelstrategien kl Side 22 af af 240

26 Punkt 8. Orientering - Afrapportering af Inklusionseftersynet Ministeriet for Ligestilling, Undervisning og Børn har i maj 2016 udgivet "Afrapportering af Inklusionseftersynet". Rapporten kan ses her: Inklusionseftersyn-96-procents-maalsaetningen-droppes. Vedlagt er notat, der beskriver den nationale strategi for inklusion kontra Skoleforvaltningens. Pædagogisk konsulent Jeanette Schmidt, PPR, Skoleforvaltningen, giver en kort præsentation Aalborg Kommune i relation til rapporten. Beslutning: Til orientering. Jeanette Schmidt gav en orientering om den nationale "afrapportering af Inklusionseftersynet" i forhold til Aalborg Kommunes Inklusionsstrategi. Overordnet set er det Skoleforvaltningens vurdering, at anbefalingerne i "Afrapportering af Inklusionseftersynet" ligger i tråd med Aalborg Kommunes Inklusionsstrategi. Fokus går på øget kvalitet fremfor kvantitet. Det tilstræbes, at alle børn skal have et tilhørsforhold og have del i et fællesskab, - og erfaringerne viser, at børn er glade for at være i deres lokalmiljø. Samtidigt skal man også erkende, at der er mindre grupper af børn, der ikke kan profitere af de almene tilbud, men har brug for at være på specialskole. Der skal arbejdes med mindsettet omkring inklusion, da en del af sprogbrugen i dag er ekskluderende. Børn vil generelt gerne gøre det så godt de kan, og det er vigtigt at have dem med i dialogen og fokusere på deres ressourcer. Fremadrettet anbefaler rapporten, at der sættes fokus på mål for børnenes trivsel, og at børnene bliver medskabende. Der anbefales et tættere samarbejde i forbindelse med børns institutionsskift, kompetenceløft til ressourcepersoner og nytænkning af forældresamarbejdet. I Aalborg er der aktuelt dialogmøder med alle skoler om inklusion, der uddannes inklusionsvejledere og inklusionsteams forstærkes. Der laves desuden film om fællesskabet for både børn og forældre, der skal støtte op om dialog om inkluderende fællesskaber. Handicaprådet takkede for en spændende orientering. kl Side 123 af af 240

27 Bilag: Handicaprådet Nationalt inklusionseftersyn versus skoleforvaltningens inklusionsstrategi.docx kl Side 24 af af 240

28 Punkt 9. Punkter til beslutning Handicaprådet har modtaget opfordring fra Sind Skolerne Aalborg til, at Handicaprådet anbefaler, at skolen ydes støtte til etablering af stolelift og 2 gange dørpumper fra en pulje i Trafik og Byggestyrelsen. Konkret drejer det sig om en udfordring i et trappetårn, hvor det er svært at komme rundt for kørestolsbrugere. Tilgængelighedsauditør Kit Bos deltager i drøftelsen af punktet. Handicaprådet fastlægger herefter sin evt. anbefaling. Beslutning: Drøftedes. Kit Bos orienterede om tilgængelighedsspørgsmålet v/sind Skolerne Aalborg jf. deres ansøgning om Handicaprådets opbakning til en ansøgning. Handicaprådet noterede sig, at den pågældende bygning ikke har de optimale rammer for tilgængelighed. Handicaprådet fastlagde følgende udtalelse: "Aalborg Kommunes Handicapråd anbefaler, at der skabes den bedst mulige tilgængelighedsløsning i Sind Skolens lokaler. Handicaprådet ønsker, at der tænkes i en tilgængelighedsløsning, der giver brugerne så god en mulighed som muligt for at være selvhjulpne." kl Side 125 af af 140

29 Punkt 10. Godkendelse - Ansøgninger til Tilgængelighedspuljen Tilgængelighedsudvalget fremsender 3 ansøgninger til Tilgængelighedspuljen med følgende anbefaling: Kit Bos deltager i punktet kr. til Gandrup Skole og Gandrup Samråd kr. til Rehabiliteringscentret m.v kr. til Båndbyhallen (niveaufri adgang) Beslutning: Godkendt. Handicaprådet bevilgede: kr. til bænke efter ansøgning fra Gandrup Skole og Gandrup Samråd kr. til bænke efter ansøgning fra Rehabiliteringscenter og Partnerskab med Kystby Samråd kr. til ny hovedindgang efter ansøgning fra Båndbyhallen. Tilgængelighedsudvalget sender svar til ansøgerne. kl Side 126 af af 240

30 Bilag: Handicaprådet Indstilling Handicaprådet-juni2016.docx kl Side 27 af af 240

31 Punkt 11. Godkendelse - Proces for Handicapprisen Forslag til proces for tildeling af Handicapprisen 2016 fremsendes hermed til kommentering og godkendelse, herunder: Nedsættelse af prisudvalg Fastsættelse af dato for uddeling Evt. forslag til input til arrangementet (fx sted, underholdning). Beslutning: Godkendt. Følgende indgår i prisudvalget: Ulla Ringgren Nielsen, Birthe Hvolbæk, Anders Hind og Mikkel Grimmeshave. Prisen uddeles onsdag den 7. december kl , gerne i Kulturhuset Vodskov. Det foreslås, at information om Handicapprisen også sendes til Det Regionale Kontaktforum. Kommunikationsplan og forslag til proces blev godkendt. Postkort slettes fra kl Side 128 af af 240

32 Bilag: Handicaprådet Proces og beslutningskompetence for Handicapprisen 2016 ff. kl Side 29 af af 240

33 Punkt 12. Formandens orientering Orientering v/ulla Ringgren Nielsen. Forslag om, at Tilgængelighedsudvalget ser på muligheden for at udvikle en tilgængeligheds app. vedr. Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering. Tilgængelighedsudvalget ser på muligheden for at udvikle en tilgængelighedsapp for Aalborg. Henvendelse til Aalborg Lufthavn med kvittering for nye handicapparkeringspladser og status for tidligere henvendelse. kl Side 130 af af 140

34 Punkt 13. Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Orientering v/susanne Pedersen. Beslutning: Intet. kl Side 131 af af 140

35 Punkt 14. Orientering fra Aalborg Kommunes forvaltninger Kort orientering fra forvaltningerne om relevante emner. Beslutning: Til orientering. Arbejdet med en ny model for visitation til specialklasser er udskudt. kl Side 132 af af 140

36 Punkt 15. Punkter til orientering/drøftelse Beslutning: Drøftedes. Af hensyn til oplæsningsværktøj til synshandicappede ønskes der så vidt muligt ikke anvendt forkortelser i materiale, der skal behandles i Handicaprådet. Sekretariatet følger op på denne. kl Side 133 af af 140

37 Punkt 16. Orientering - Rammeaftale Brysproteser Orientering om resultat af udbud vedr. brystproteser. Beslutning: Til orientering. kl Side 134 af af 240

38 Indstilling til Handicaprådet Rammeaftale på Brystproteser Sagsbeskrivelse I fortsættelse af min orientering til: Handicaprådet, den 15. december 2015 Vedr. udbud på Brystproteser, skal jeg hermed meddele, at der den 25. maj er indgået aftale med: Bandagist-Centret A/S Aftalen er gældende fra til med mulighed for forlængelse i 2x 12 måneder. kl Side 235 af af 240

39 Punkt 17. Godkendelse - Mødeplan Udkast til mødeplan 2017 for Handicaprådet til godkendelse. Beslutning: Godkendt. Sekretæren indkalder møderne via Outlook. kl Side 136 af af 240

40 Bilag: Handicaprådet Udkast til mødeplan 2017 for Handicaprådet.docx kl Side 237 af af 240

41 Punkt 18. Orientering - Alternativ konsolideringsplan for plejeboligområdet Orientering om status på alternativ konsolideringsplan for plejeboligområdet. Beslutning: Til orientering. kl Side 138 af af 240

42 Bilag: Handicaprådet Sagsfremstilling handicaprådet Alternativ konsolideringsplan for plejeboligfunktionen.docx kl Side 239 af af 240

43 Punkt 19. Eventuelt Beslutning: Intet. kl Side 140 af af 140