Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 1,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Ældre- og Handicapudvalget Mødet den kl Mødelokale 1,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om Status og perspektiver vedr. projekt KORE 2 3 Orientering om Evaluering af lokalråd 5 4 Godkendelse af Aktuel status budget Ældre- og Handicapforvaltningen 9 5 Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens økonomirapport pr. ultimo august Godkendelse af Visiterings- og effektiviseringsprojekt af specialbefordring ifm. udbud 2016/17 7 Godkendelse af høringsmateriale vedr. Systematisk risikovurdering på handicapområdet i Aalborg Kommune Orientering fra rådmand og direktør 29 9 Eventuelt Godkendelse af referat 31

3 Tid Onsdag 28. september 2016, kl Sted Afbud Til stede Øvrige deltagere Mødelokale 1, Storemosevej 17-21, Vodskov Mette Ekstrøm Jørgen Hein, Kirsten Algren, Christian Korsgaard, Lene Krabbe Dahl, Niels Thomas Krarup, Hans Peter Beck Jens Martin Sletting Hansen deltog i behandling af pkt. 2., Kirsten Sværke deltog i behandling af pkt. 3. Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm var fraværende. kl Side 1 af 131

5 Punkt 2. Orientering om Status og perspektiver vedr. projekt KORE Forvaltningsledelsen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget at status vedr. projekt KORE tages til orientering Fagcenterchef Jens Martin Sletting Hansen deltog i behandling af punktet. Beslutning: Til orientering. Mette Ekstrøm var fraværende. kl Side 12 af 31

6 Sagsbeskrivelse I Projekt KORE (Koordineret Rehabilitering) er der i perioden fra april 2012 til juni 2015 arbejdet med at styrke rehabiliteringsindsatserne til borgere med erhvervet hjerneskade i Aalborg Kommune. Projektet var puljefinansieret fra Sundhedsstyrelsen med et samlet beløb på 5,2 mio. kr. Puljens formål var at støtte kommunerne i implementeringen af nationale anbefalinger på hjerneskadeområdet. Projektets indsatsområder har primært adresseret de organisatoriske barrierer, der findes i forhold til at kunne tilbyde borgere sammenhængende effektive rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer fra sygehus til kommunal indsats og internt i det kommunale system mellem afdelinger og forvaltninger. Videre er der i projektet gennemført målrettet kompetenceudvikling til centrale medarbejdere. Sidst har projektet medfinansieret et Ph. D. projekt, som har medvirket til forskningsbaseret viden om hjerneskaderehabilitering. Erfaringer med koordinering via tværfaglig dialog En af de største barrierer for sammenhængende effektive rehabiliteringsforløb er, at indsatserne leveres fra mange forskellige sektorer, forvaltninger og afdelinger. I projekt KORE er der arbejdet for at styrke sammenhængen ved at afprøve faste modeller for dialogbaseret koordinering. Modellerne for samarbejde bygger på dialog mellem borger/pårørende og alle fag- og myndighedspersoner, som er involveret i sagen. Der er arbejdet for at få tilknyttet faste personer fra myndighedsafdelingerne, som kunne indgå i koordineringen og dermed opbygge særlig ekspertise på området. I samarbejdet med Neuroenhed Nord (Sygehus Vendsyssel) har kommunal deltagelse på statusmøder med fagligt team og borger/pårørende samt elektronisk kommunikation været det bærende element. Internt i Aalborg Kommune er Hjerneskadesamrådet udviklet og implementeret. Hjerneskadekoordinatorerne har været sikring for at samarbejdsmodellerne er blevet overholdt. Erfaringerne fra projektet viser, at den dialog, der er skabt omkring rehabiliteringsforløbene, bidrager til mere sammenhæng og fælles forståelse for sammenhæng mellem borgers behov, potentiale og mål for de indsatser, der iværksættes. Dialogen mellem faggrupper bidrager til helhedsorienteret forståelse hos alle faggrupper så alle arbejder helhedsorienteret med deres fagspecifikke indsats og dermed understøtter borgernes langsigtede mål om et selvstændigt meningsfuldt liv. Når koordinering på samråd og på tværs af sektorer lykkes, bidrager det med mere end sammenhæng i den enkelte sag, det understøtter en kultur, hvor fag- og myndighedspersoner bliver nysgerrige på hinandens viden og omsætter det til helhedsorienterede indsatser. Her er der fortsat et potentiale for videreudvikling. Når dialogbaseret koordinering ikke er nok Erfaringerne fra projekt KORE og konklusionerne fra Ph. D. projektet peger på, at koordinering ikke alene giver mere effektiv rehabilitering til borgerne. Der er i de fleste sager behov for at iværksætte fleksible indsatser med et investeringsperspektiv, som kombinerer eksisterende indsatser på en ny måde. Derfor har der i flere sager i projektet været afprøvet alternative indsatser som SEL 102 forløb. Resultaterne er gode. I alle sager er det lykkedes at gennemføre planlagte indsatser rettidigt og med den nødvendige intensitet. På borgerniveau er det lykkedes at flytte borgere, der ved udskrivning havde behov for varigt botilbud til et liv i egen bolig. Det tyder på, at der er store økonomiske gevinster ved at investere i intensive forløb for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Dette er dog endnu ikke afprøvet i en større målgruppe. Erfaringerne fra projekt KORE viser, at borgere med erhvervet hjerneskade har behov for indsatser, der går på tværs af lovgivningsområder og afdelinger. Skal vi lykkes med effektiv rehabilitering, kræver det dels, at vi har indsatser, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og potentiale dels, at vi som system mestrer at koordinere de rette helhedsorienterede indsatser. Det videre arbejde med projektets anbefalinger Projektets grundtanke med koordinering via dialog og vidensdeling er forankret under Sundhedsaftalen i en ny tværsektoriel aftale om implementering af nye genoptræningsplaner til specialiseret rehabilitering. Mødet kl Side 23 af 31

7 og dialogen mellem fagpersoner på tværs af sektorer og borger/pårørende er skrevet ind som et fast del af aftalen for borgere indlagt til rehabilitering på regionsfunktionsniveau. Internt i Aalborg Kommune er hjerneskadesamrådet videreført og der er lavet samråd for børn og unge med komplekse talesprogvanskeligheder og for børn og unge med erhvervet hjerneskade. Modellen er udbredt til flere Nordjyske kommuner i samarbejdet om Taleinstituttet og Hjerneskade Nordjylland. De første erfaringer bekræfter, at samrådets dialog kvalificerer sagsbehandlingen og bidrager til kvalitet i den faglige indsats. Ph. D. projektet vedr. KORE peger på, at borgerne, til trods for en fleksibel koordineret indsats, på den lange bane fortsat oplever problemer i forhold til identitets- og følelsesmæssige følger efter en skade dette gælder både borgere og deres pårørende. På den baggrund er der indledt samarbejde mellem Fagcenter for Erhvervet Hjerneskade og Fysisk Handicap og et nyt specialeprogram i Rehabiliteringspsykologi på Aalborg Universitet om indsatser med fokus på disse psyko-sociale problemstillinger til både borgere og pårørende. Både fokus på de psyko-sociale elementer af rehabiliteringsprocessen og erfaringerne omkring dialogbaseret koordinering indgår som anbefalinger i Socialstyrelsens nye Forløbsbeskrivelse vedr. kompleks erhvervet hjerneskade. Projekt KORE har således ikke kun bidraget til en mere kvalificeret indsats lokalt i Aalborg Kommune, men også til anbefalinger på regionalt og på landsplan. Økonomi Der er aflagt regnskab i projektet som er godkendt uden bemærkninger den 24. maj Regnskab projekt KORE Total Kr Kr Kr Kr Tidsplan Forvaltningsledelsen - orientering Ældre- og Handicapudvalget orientering kl Side 34 af 31

8 Punkt 3. Orientering om Evaluering af lokalråd Ældre- og handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At evaluering af Aalborg kommunes lokalråd tages til orientering. Kirsten Sværke deltog i behandling af punktet. Beslutning: Til orientering. Mette Ekstrøm var fraværende. kl Side 15 af 431

9 Sagsbeskrivelse I forbindelse med ny organisering af Ældreområdet i 2014, blev de 7 lokalråd samlet i tre områder (Øst, Vest og Nord). I den forbindelse blev vedtægternes for lokalråd i Aalborg Kommune revideret og den 18. december 2013 godkendte Ældre- og Handicapudvalget de nuværende vedtægter for Aalborg Kommunes lokalråd. I samme forbindelse blev det besluttet, at vedtægterne skulle evalueres og lokalrådenes fremtidige struktur skulle drøftes efter to år. De to år er nu gået og Ældre og Sundhed har i samarbejde med Ældrerådet evalueret lokalrådene, med henblik på en drøftelse af lokalrådenes fremadrettede struktur og virke. Evalueringen viser: At lokalrådene er en ressource, der kan være lokale ambassadører når forvaltningen iværksætter nye tiltag At lokalrådenes funktion som bindeled mellem borgere og Ældreråd ikke fungerer optimalt At der er stor forskel på de enkelte lokalråds virke, lokale forankring og samarbejde med øvrige råd At lokalrådene ikke føler, at deres indsats eller viden anerkendes af forvaltningen At lokalrådene pt. ikke opfylder de opgaver der er beskrevet i vedtægterne At lokalrådenes funktion, mission og berettigelse bør gentænkes til en tidssvarende form På baggrund af evalueringen kan det konstateres, at lokalrådene som institution ikke opfylder rollen som det ønskede bindeled mellem Ældrerådet på den ene side og kommunens ældre borgere på den anden side. Anbefalingerne peger på to mulige veje, hhv. styrkelse af lokalrådene eller etablering af et alternativt bindeled til borgerne. Styrkelse af lokalrådene Vil man fremadrettet styrke fundamentet for lokalrådene anbefales det at tage følgende initiativer: Tydelig beskrivelse af lokalrådenes rolle og mission Det anbefales at lokalrådenes rolle og opgaver beskrives skarpere inden næste valg til lokalrådet. At være bindeled eller videreformidle information er ikke et tilstrækkeligt grundlag til at bevare lokalrådene. Såfremt lokalrådene fremadrettet skal have en berettigelse, skal der beskrives en konkret opgave, som forvaltningen og borgerne i lokalområdet har brug for. Revidering af antallet af lokalråd Såfremt man ønsker at bevare lokalrådene anbefales det at justere antallet af lokalråd. En naturlig forlængelse af justeringen fra 2012, hvor de 7 lokalråd blev inddelt i 3 klynger, vil være at nedjustere til 3 lokalråd, svarende til den geografiske inddeling, der arbejdes efter i både Ældre- og Sundheds og Myndighedsafdelingen, Nord, Vest og Øst Uddannelse af lokalrådsmedlemmerne Det anbefales at nye lokalrådsmedlemmer får en uddannelse i arbejdet som lokalrådsmedlem, så det bliver tydeligt hvilke opgaver man som lokalrådsmedlem skal varetage og hvilke opgaver der varetages i andet regi. Herigennem bliver det også gjort tydeligere hvilket mandat man som lokalrådsmedlem har. Informationskampagne Det anbefales at der i forbindelse med valg til lokalråd udarbejdes informationsmateriale omkring lokalrådene og hvilke opgaver de varetager. Målgruppen er særligt ældre borgere i kommunen, brugerpårørenderåd og centerråd. Alternativt bindeled til borgerne Med ny organisering i 2014 hvor 5 geografiske Ældreområder blev til et funktionsopdelt Ældre og Sundhed blev vilkårene for lokalrådenes virke forandret. Lokalrådenes tidligere rådgivende funktion ligger i dag primært ved Ældrerådet og tilbage står opgaven som bindeled til borgerne i form af deltagelse i møderne i brugerpårørenderåd og centerråd. En anbefaling er derfor at ændre fokus fra lokalrådene, til at se på om opgaven omkring bindeled og formidling af viden kan løses på anden vis. Det kan bl.a. ske ved: kl Side 26 af 431

10 Fælles dialog-/informationsmøder På lokalrådsmøderne er der i dag mange punkter, der går på tværs af geografien i Aalborg Kommune, herunder nyt fra udvalget, nye projekter i Ældre og Sundhed eller Myndighed mv. Disse kunne med fordel samles på større informationsmøder 4-6 gange årligt. Deltagerkredsen kan fx være bruger- og pårørenderåd, centerråd og ældreråd eller alle interesserede seniorer i kommunen. Samtidig kan det være et forum, hvor borgerne kan komme i dialog med forvaltningen om konkrete indsatser eller tematikker. Øge brugen af digitale platforme til deling af information Udover Dit Blad og kommunens hjemmeside, findes der i dag en mængde digitale muligheder som kan anvendes til information eller dialog med kommunens borgere. Samtidig har kommunen med et velfungerende Senior Digital alle muligheder for at undervise eller informere om de digitale kilder, så information reelt kan komme meget længere ud end i dag. Ældre- og Handicapudvalget tager på møde i november stilling til evalueringen og Ældrerådets høringssvar. Eventuelle ændringer af vedtægterne skal godkendes af Ældre- og Handicapudvalget. Tidsplan Orientering Ældre- og Handicapudvalget Orientering Fælles lokalrådsmøde Høring Ældrerådet Godkendelse CM Ældre og Sundhed Godkendelse FL Godkendelse Ældre- og Handicapudvalget kl Side 37 af 431

11 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Evalueringsrapport - Lokalråd i Aalborg kommune 2016 kl Side 48 af 431

12 Punkt 4. Godkendelse af Aktuel status budget Ældre- og Handicapforvaltningen Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tillægsbevilling til sektor Serviceydelser for ældre (drift, serviceudgifter) på kr. i merudgifter, og kr. i merindtægter, at der gives tillægsbevilling til sektor Tilbud for mennesker med handicap (drift, serviceudgifter) på kr. i mindreudgifter, og kr. i mindreindtægter, at der gives tillægsbevilling til sektor Myndighedsopgaver og administration (drift, serviceudgifter) på kr. i merudgifter, At der gives tillægsbevilling til sektor Serviceydelser for ældre (drift, ikke rammebelagte driftsudgifter) på kr. i mindreudgifter, og kr. i mindreindtægter, at der gives tillægsbevilling til sektor Serviceydelser for ældre (anlæg) på kr. i merudgifter, og at der gives tillægsbevilling til sektor Tilbud for mennesker med handicap (anlæg) på kr. i mindreudgifter. Anlægsposterne frigives samtidig. Beslutning: Anbefales. Mette Ekstrøm var fraværende. kl Side 19 af 431

13 Sagsbeskrivelse De enkelte forvaltninger har i august 2016 indsendt aktuel status for indeværende år sammen med budgetoplæg De budgetmæssige konsekvenser i nedenstående afsnit, er udarbejdet på baggrund af det indsendte materiale. Derudover er indarbejdet tekniske korrektioner mellem sektorerne. Nedenstående materiale vedr. aktuel status, svarer til det, der blev fremsendt til Magistratens budgetdrøftelser. Dertil kommer en budgetneutral justering på 0,5 mio. kr. mellem sektorerne til igangsættelse af opgave vedr. bedre anvendelse af midlertidige pladser. Budgetmæssige konsekvenser Serviceudgifter DRIFT 2016 Udgifter Indtægter kr Sektor: Serviceydelser for ældre Tekniske ændringer og overførsel samt sektorer Tilpasning af bruttobudgettet i forbindelse med tilskud fra Regeringens pulje til værdighedsindsatser på ældreområdet på 34 mio. kr. og justering af bruttobudgettet på baggrund af regnskab 2015 med 7 mio. kr Projekt telemedicin vedr. patienter med hjerteinsufficiens. Budgettet er overført fra Sundhed og Kultur) 600 Bedre anvendelse af midlertidige pladser -500 Lov- og cirkulæreprogrammet National handlingsplan for den ældre medicinske patient med styrkelse af de kommunale akutfunktioner Udvidelse af hospicepladser 524 Læger på plejehjem Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Behandling af klagesager i Styrelsen for patientsikkerhed 48 I alt sektor Serviceydelser for ældre - Serviceudgifter kl Side 210 af af 431

14 Sektor Tilbud for mennesker med handicap Tekniske ændringer og overførsel samt sektorer Tilpasning af bruttobudget Udmøntning af midler på psykiatriområdet til en hjemmesygeplejefunktion med speciale i psykiatri. Budgettet er overført fra Sundhed og Kultur. 850 Lov- og cirkulæreprogrammet Ændrede kvalifikationskrav til visse førere af busser 21 I alt sektor Tilbud for mennesker med handicap - Serviceudgifter Sektor Myndighedsopgaver og administration Bedre anvendelse af midlertidige pladser 500 Udmøntning af midler på psykiatriområdet til en udskrivningskoordinator. Budgettet er overført fra Sundhed og Kultur 425 I alt sektor Myndighedsopgaver og administration - Serviceudgifter 925 Ændring i alt drift - Serviceudgifter Ikke rammebelagte driftsudgifter Sektor Serviceydelser for ældre Tilpasning af bruttobudget vedr. ejendomsdrift af kommunale almene ældreboliger (netto nul) I alt sektor Serviceydelser for ældre Ikke rammebelagte driftsudgifter kl Side 311 af af 431

15 ANLÆG 2016 Udgifter Indtægter kr Sektor: Serviceydelser for ældre Sammenlægning af projekt vedr. plejehjem for særlige målgrupper og Vamis Overførsel af budget mellem rammebeløb bygningsarbejder ældre og handicap 800 I alt Sektor Serviceydelser for ældre, anlæg Sektor: Tilbud for mennesker med handicap Sammenlægning af projekt vedr. plejehjem for særlige målgrupper og Vamis Overførsel af budget mellem rammebeløb bygningsarbejder ældre og handicap -800 I alt Sektor Tilbud for mennesker med handicap, anlæg Ændring i alt - anlæg 0 Tidsplan FL Udvalg Magistrat Byråd kl Side 412 af af 431

16 Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens økonomirapport pr. ultimo august Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller at Ældre- og Handicapudvalget godkender Ældre- og Handicapforvaltningens økonomirapport ultimo august Beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm var fraværende. kl Side 13 af af 331

17 Sagsbeskrivelse: Ud over Ældre- og handicapforvaltningens økonomirapport ultimo august er der vedlagt Aktivitetsrapport samt Sygefraværsrapport. Ældre- og Handicapforvaltningens økonomi viser ultimo august en forbrugsprocent på 65,6, hvilket er under den vejledende på 66,7. Samlet for forvaltningen forventes et merforbrug på 0-15 mio. kr. På Sektor Serviceydelser for ældre forventes et resultat i balance. Der er dog udfordringer på serviceområdet Træningstilbud som følge af en stigning i antallet af bevillinger fra Region Nordjylland til træning efter Sundhedsloven. På Sektor Tilbud for mennesker med handicap er der ultimo august et merforbrug i Visitationen Voksen Handicap. Der er fortsat udfordringer på myndighedsøkonomien, og der forventes et samlet merforbrug i Myndighedsafdelingen i størrelsesordenen 15 mio. kr. Den igangværende proces med at skabe balance på køb og salg af pladser fortsættes i dialog mellem de to afdelinger. Handicapafdelingen (udfører) forventer balance ved årets udgang. På Sektoren under et forventes et samlet merforbrug i størrelsesordenen 15 mio. kr. Sektor Myndighedsopgaver og administration ligger ultimo august over den vejledende forbrugsprocent. På sektoren forventes et merforbrug på omkring 2 mio. kr. ved årets udgang, der skyldes at budgetoverførslen fra 2015 først er indregnet i Tidsplan: FL 20. september 2016 Ældre- og Handicapudvalget 28. september 2016 kl Side 214 af af 331

18 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og handicapforvaltningens økonomirapport august 2016 ÆHU.pdf Aktivitetsrapport - august 2016.pdf Sygefraværsrapport ultimo juli 2016.pdf kl Side 315 af af 331

19 Punkt 6. Godkendelse af Visiterings- og effektiviseringsprojekt af specialbefordring ifm. udbud 2016/ Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At status for gennemførelsen af visitations- og effektiviseringsprojektet på kørselsområdet tages til orientering. At effektiviseringsprojektets forslag til nye planlægningsprincipper for kørselsområdet godkendes. Beslutning: Status taget til orientering Godkendt med forbehold for at forslag 2, 3 samt 8 ikke kan godkendes. Vedrørende forslag 1 godkendes med forbehold for at det sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Mette Ekstrøm var fraværende. kl Side 16 af af 931

20 Sagsbeskrivelse Direktørgruppen i Aalborg Kommune besluttede på møde den 11. november 2014 at igangsætte et projekt på tværs af forvaltningerne med det formål at analysere specialbefordringen af borgere i kommunen. Kørselsprojektet skulle kortlægge de administrative arbejdsgange og serviceniveauer i forbindelse med visitering til udvalgte kørselsordninger, samt finde effektiviseringspotentialer ved planlægningen og udførelsen af kørslen. Projektet skulle færdiggøres så resultatet ville kunne indarbejdes i kommunens næste udbud af flextrafikken, som skal gennemføres i perioden september marts Direktørgruppens beslutning udsprang af økonomiaftalen 2014 mellem KL og Regeringen om en reduktion af udgifterne til kørsel i perioden Selvom Aalborg Kommune på tidspunkt for økonomiaftalen allerede havde gennemført væsentlige reduktioner, og endda i KL's rapportering var fremdraget som eksempel på, hvordan man kunne effektivisere kørslen, blev alle kommuner ramt via bloktilskuddet efter den normale fordeling. I forlængelse af økonomiaftalen udarbejdede Deloitte en rapport med forslag til effektiviseringspotentialer vedr. befordring i kommuner. Kørselsprojektet blev i tråd med temaerne i Deloittes rapport på den baggrund organiseret i to delprojekter, nemlig hhv. et Visitationsprojekt og et Effektiviseringsprojekt som beskrives hver for sig i det følgende. Visitationsprojektet Formålet med visitationsprojektet var at få kortlagt og beskrevet kørselsordningerne i de enkelte forvaltninger. De kørselsordninger i Ældre- og Handicapforvaltningen, der har været omfattet af projektet, er: Kørsel til læge- og speciallæge Sundhedsloven (SUL) 170 Kørsel til genoptræning SUL 172 Kørsel til træning Serviceloven (SEL) 117 Kørsel til aktivitetscentre og daghjem SEL 117 Kørsel til Aktivitets- og samværstilbud / Beskyttet beskæftigelse - SEL 103 og 104 Individuel handicapkørsel ( Flexhandicap ) - Lov om trafikselskaber 11 Kørsel til specialbørnehaven Birken SEL 32 Projektet er gennemført, og har resulteret i, at forvaltningen har fået beskrevet og skabt overblik over den hidtidige praksis, og sammenskrevet det gældende serviceniveau inden for de mange forskellige kørselsordninger. De udarbejdede beskrivelser sigter mod administrativt brug, men er vedlagt til udvalgets orientering som bilag 1. Gennemgangen af området har ført til en række administrative opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre en mere ensartet tilgang på tværs af ordningerne, og et større løbende fokus på mulighederne for samkørsel i det fremadrettede arbejde. Det vurderes, at justeringerne i de administrative retningslinjer i visiteringen vil give anledning til en række mindre besparelser for de udvalgte kørselsordninger. Herudover har visiteringsprojektet på et enkelt område givet anledning til et konkret besparelsesforslag, som er indgået i omprioriteringsprocessen (jf. forslaget om øget træning af borgere i selvtransport til dagtilbud). Effektiviseringsprojektet Formålet med effektiviseringsprojektet har været at finde forslag til effektiviseringer på tværs af forvaltningerne ved tilrettelæggelsen af kørselsområdet. Forvaltningerne får udført kørsel, som er meget forskellig der er f.eks. stor forskel på kørsel med en ældre borger, der skal til læge, og kørsel med elever til en af kommunens institutioner. Når det alligevel giver mening at se på kørslen samlet, er det fordi, den samme vogn og den samme chauffør kan benyttes til flere ting den samme dag. Nogle gange kræver det dog, at der rykkes på nogle tidspunkter, andre gange, at man accepterer samkørsel på tværs af borgergrupper. Der har med dette formål for øje været nedsat arbejdsgrupper på tværs af forvaltningerne, der gennem workshops har forsøgt at afdække de potentielle muligheder for at skabe en bedre vognudnyttelse inden for specialbefordringen. kl Side 217 af af 931

21 Det er NT, der har været projektleder for effektiviseringsprojektet. På baggrund af projektarbejdet har NT opstillet i alt 13 forslag til nye kørsels-planlægningsprincipper, som man vurderer vil kunne medføre en besparelse. Nogle af tiltagene er møntet på en enkelt forvaltning, mens andre af tiltagene vedrører flere/alle forvaltninger. Det vurderes, at i alt otte af forslagene har relevans for Ældre- og Handicapforvaltningen. Projektet er nu der, hvor der er behov for, at der politisk tages stilling til de foreslåede planlægningsprincipper, idet nogle af principperne ikke kun vil medvirke til en billigere og mere effektiv tilrettelæggelse af kørslen, men også vil kunne ændre den oplevede service for borgerne. Da der er tale om meget forskellige forslag, vil de enkelte forslag/principper blive behandlet i hver af de respektive udvalg, som kørslen hører under. NT s forslag til nye planlægningsprincipper med relevans for Ældre- og Handicapforvaltningen Nedenfor følger en kort gennemgang af de otte forslag til nye planlægningsprincipper, som har direkte relevans for kørselsordningerne i Ældre- og Handicapforvaltningen, og som derfor forelægges til Ældre- og Handicapudvalgets godkendelse. (NT s samlede gennemgang af alle 13 forslag er vedlagt som bilag 2). 1. Afhentning/aflevering på opsamlingssteder fremfor på bopælsadressen De borgere, der er visiteret til en fast kørselsordning, bliver i dag altid kørt mellem bopælsadressen og eksempelvis deres dagtilbud/aktivitetscenter. Det foreslås, at borgerne på baggrund af en individuel behovsvurdering i stedet skal kunne visiteres til kørsel til/fra et opsamlingssted frem for bopælsadressen. Opsamlingsstedet vil i givet fald ligge i en kortere gåafstand af hjemmet. NT vurderer, at en sådan ændring vil kunne reducere køretiden, og dermed kunne bidrage til en væsentlig besparelse i de samlede kørselsomkostninger. Besparelsens omfang afhænger imidlertid af, hvor mange borgere, der på tværs af kørselsordningerne i alle forvaltningerne - selv vil kunne gå til/fra et opsamlingssted. Dette omfang er ukendt, hvorfor besparelsens nærmere omfang også er ukendt. Ældre- og Handicapforvaltningen finder, at forslaget giver god mening og vil understøtte forvaltningens kerneopgave med at fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. For nogle borgere vil afhentning fra et opsamlingssted fx kunne være et første skridt på vejen mod at blive så selvhjulpen, at man selv kan benytte den almene kollektive trafik. 2. Blande børn og voksne i planlægningen af kørslen I dag planlægges der som udgangspunkt ikke med samkørsel af børn og voksne. Det foreslås ændret, så det ved visitation til kørsel fremover konkret vurderes, om den enkelte borger kan og må køre sammen med børn. Ændringen vil kunne bidrage til, at der kan laves en mere effektiv planlægning på tværs af kørselsordninger, således bilerne udnyttes optimalt. NT forventer dog effekten af besparelsen vil være lav, da kørslen af børn og voksne ofte ligger forskudt over dagen, og muligheden for samkørsel derfor reelt vil være begrænset. Ældre- og Handicapforvaltningen bemærker, at forslaget ikke medfører ændringer i serviceniveauet, og at der også kan være positive gevinster i forhold til samskabelse og netværksdannelse ved i højere grad at transportere børn og voksne sammen. 3. Den maksimale transporttid, som borgerne må udsættes for, sættes op: Transporttiden for borgere i den faste kørsel tilstræbes i dag maksimalt at være 60 minutter for kørsel internt i Aalborg Kommune og max 90 minutter for ture der krydser kommunegrænsen. NT foreslår at ændre serviceniveauet, så den maksimale transporttid sættes op for de interne kørsler i kommunen. Forslaget vil bidrage til en mere fleksibel planlægning af kørslen og give mulighed for øget samkørsel. NT vurderer dog, at den økonomiske effekt må forventes at være forholdsvis lav, og anfører samtidig, at det er en forudsætning for fuld effekt, at alle de faste kørselsordninger på tværs af forvaltningerne bliver omfattet af forslaget. kl Side 318 af af 931

22 Ældre- og Handicapforvaltningen bemærker, at forslaget vil medføre en oplevet forringelse af serviceniveauet for de borgere, der som følge af ændringen vil kunne få en mærkbart forøget transporttid. 4. Ensrette og koordinere mødetiderne i særlige dagtilbud med skolernes ringetider/hjemkørselstidspunkter: I dag kan forældre til børn, der går i særlige dagtilbud (specialbørnehaver) og er bevilliget fast kørsel, selv bestemme tidspunktet for kørslen til deres børn. Det foreslås, at man ved at ensrette og koordinere mødetider i de særlige dagtilbud med skolernes ringetider, kan det muliggøre, at børnene i højere grad kan samkøres med skoleelever. NT vurderer at forslaget økonomisk vil kunne have en vis effekt som følge af muligheden for bedre samkørsel, men at besparelsens fulde effekt afhænger af at forslaget gennemføres i alle de relevante forvaltninger. Ældre- og Handicapforvaltningen bemærker, at forslaget i forvejen i høj grad er indført på Specialbørnehaven Birken, som har været case-eksempel i projektet. 5. Flytte hjemkørsel fra aktivitetscentre til off-peak periode: Borgere i aktivitetscentre bliver i dag kørt hjem i tidsrummet kl Det er samme tidsrum, som størstedelen af anden fast kørsel. Det betyder, at behovet for vogne i denne periode er stort, da mange borgere skal køres hjem samtidig fra bl.a. skole, DUS mv. Det foreslås, at man i stedet flytter hjemkørslen fra aktivitetscentrene til enten tidligere (kl ) eller senere (kl ). Borgerne vil ved afhentning kl gå glip af en halv time i aktiviteten, som det er i dag. Borgerne vil ved afhentning kl opleve en hverdag på en time og et kvarter og op til to timer udover almindelig fastlagte aktiviteter, som det er i dag, før hjemkørsel finder sted. Forslaget vil betyde, at den samlede kørselsmængde for alle forvaltningerne ville blive spredt mere jævnt over eftermiddagen. NT vurderer, at hvis forslaget gennemføres, så vil det samlede antal vogne, der er behov for, falde markant. NT skønner på den baggrund, at forslagets besparelseseffekt vil være høj for kommunen samlet set. Ældre- og Handicapforvaltningen bemærker at forslaget om tidligere afhentning (kl ) vil begrænse borgerens mulighed for at deltage i aktivitetscentrenes arrangementer. En afkortning af aktivitetstilbuddet er ikke i tråd med forvaltningens forebyggelses- og rehabiliteringskoncept, hvor aktivitetscentrene spiller en vigtig rolle i forhold til at fremme og fastholde borgernes funktionsniveau. En tidligere hjemkomst fra aktivitetscenteret vil desuden kunne betyde, at behovet for hjemmepleje i hjemmet øges. Forvaltningen bemærker i forhold til forslaget om et senere afhentningstidspunkt (kl ), at det vil betyde en merudgift i forhold til driften af aktivitetscentrene, da der i givet fald skal være medarbejdere til stede på aktivitetscentrene over et længere tidsrum. Der kan endvidere være en risiko for, at nogle borgere vil fravælge tilbuddet, hvis de har vanskeligt ved at klare en længere hverdag. 6. Samle kørsel til/fra aktivitetscentre på færre og faste tidspunkter: Borgere med kørsel til to af aktivitetscentrene (Fyensgade og Grønlandstorv) bliver i dag afleveret og afhentet over hele dagen, hvorimod de andre aktivitetscentre har faste afleverings- og afhentningstider. Fremfor at kørslen er fordelt over hele dagen, foreslås det at samle kørslen på to indkørsler (formiddag og middag) og to hjemkørsler (middag og eftermiddag) i lighed med de øvrige aktivitetscentre. Ved at samle kørslen på færre afgange, vil vognudnyttelsen bliver bedre, hvilket vil kunne give en besparelse. Da ændringen kun er relevant for to aktivitetscentre, vil der dog kun være tale om en mindre effekt. Ældre- og Handicapforvaltningen bemærker, at det er oplagt at ensrette kørslen for de to pågældende aktivitetscentre, så de følger samme principper som for de øvrige aktivitetscentre. 7. Lave årlig re-planlægning af den faste kørsel i Ældre- og Handicapforvaltningen: kl Side 419 af af 931

23 Kørselskontoret (Sundheds- og Kulturforvaltningen) har hidtil ikke foretaget en årlig replanlægning af kørslen med borgere til dagtilbud og aktivitetscentre på samme vis som det sker med anden fast kørsel til bl.a. skole og DUS mv. Det foreslås derfor, at der også på ældre- og handicapområdet gennemføres en årlig replanlægning af kørslen med henblik på til stadighed at sikre den mest optimale ruteplanlægning. En øget brug af re-planlægning forventes at kunne give en mindre økonomisk gevinst. Ældre- og Handicapforvaltningen bemærker, at man meget gerne ser en øget brug af re-planlægning af kørslen. Optimal ruteplanlægning vil foruden den økonomiske gevinst også give borgerne en kortere transporttid samlet set. 8. Kørsel med borgere til læge, genoptræning o.l. målrettes off-peak periode: Borgere med kørsel til læge, genoptræning o.l. bliver i dag transporteret over hele dagen. Det foreslås i stedet at målrette kørslen for læge og genoptræning til midt på dagen (kl. 9-14), så den placeres uden for de mest travle perioder for den faste kørsel. Forslaget vil betyde, at man vil kunne opnå en bedre vognudnyttelse og dermed en lavere pris på kørslen. NT forventer på den baggrund, at besparelseseffekten vil være høj for kommunen samlet set. Forvaltningen bemærker, at det kan give god mening at se nærmere på mulighederne for at tilrettelægge kørslen til læge mv., så den placeres uden for myldretiden. Forslaget vurderes dog at kræve en mere tilbundsgående undersøgelse af muligheder og konsekvenser, og herunder også en dialog med de praktiserende læger. Det bemærkes endvidere, at det for de borgere, der køres til genoptræning, vil være tale om en væsentlig reduktion i deres mulige mødetidspunkter, idet de i dag kan gå til genoptræning i tidsrummet kl Ændringen vil derfor også kunne påvirke Træningsenhedens mulighed for at overholde de nye skærpede tidsfrister på genoptræningsområdet. Økonomiske konsekvenser Hvis forslagene til nye planlægningsprincipper gennemføres og indarbejdes i det kommende udbud af kørselsområdet, vil det kunne give en samlet besparelse på udgifterne til kørselsområdet i Aalborg Kommune. Det er på nuværende tidspunkt imidlertid ikke muligt at give et nærmere estimat af besparelsens størrelse eller fordeling på de enkelte forvaltninger, idet resultatet af det kommende udbud endnu er ukendt. Hertil kommer, at planlægningen af kørslerne hænger tæt sammen på tværs af forvaltningerne, således at en ændring i en kørselsordning i én forvaltning meget vel kan have afledte effekter for kørselsomkostningerne i en anden forvaltning. Den reelle besparelse vil derfor først kunne påvises, når kørslen har kørt i et stykke tid efter kørselsstarten på det nye udbud i sommeren *** Høringsvar fra FMU-ÆH Drøftedes med bemærkning om, at det er vigtigt med fokus på, at der er balance mellem den økonomiske besparelse set i forhold til effektiviseringernes omfang og indgriben. Der er endvidere opmærksomhed på afledte konsekvenser af en ændret kørselsplanlægning/serviceniveau i forhold til f.eks. vagtplanlægning m.v. i de enkelte tilbud. Medarbejdersiden er ligeledes opmærksom på forringelsen af serviceniveauet for de berørte borgere, såfremt der fremover fastsættes en max-køretid på op til 90 min. pr. kørsel. Der var nogle der havde bekymringer for de børn der eventuelt kunne komme til at få en øget transporttid, samt at de kunne komme til at køre med voksne. Høringssvar fra Handicaprådet Ad. 1 Afhentning/aflevering på opsamlingssteder frem for på bopælsadressen: kl Side 520 af af 931

24 Handicaprådet anbefaler, at der før en eventuelt iværksættelse af forslaget udarbejdes en analyse af omfanget af besparelsen, da forslagets succes afhænger af antallet af borgere, som kan benytte sig af ændringen. Men også en analyse af på, hvilke præmisser borgerne benytter sig af opsamlingsstederne og hvilke konsekvenser forslaget har for borgerne. Handicaprådet mener, at forslaget ikke tager de kompenserende hensyn, som Handicapkonventionen foreskriver med store negative konsekvenser for borgerne. Ad. 2 Blande børn og voksne i planlægningen af kørslen: Handicaprådet mener, at det ikke er realistisk, at forslaget rummer en særlig stor besparelse, da de fleste af disse børn ikke kan rumme at dele kørsel med voksne og omvendt. Besparelserne ædes op af administrationen. Ad. 3 Den maksimale transporttid, som borgerne må udsættes for, sættes op: Handicaprådet er enig med Ældre- og Handicapforvaltningen i, at dette vil medføre en mærkbar serviceforringelse for borgerne. Handicaprådet gør opmærksom på, at det for grupper af borgere med handicap ikke er muligt at forøge den maksimale transporttid, da disse f.eks. har urin inkontinens, angst og usikkerhed og smerteproblematikker. Det skal være muligt at få en dispensation fra forslaget. Ad. 4 Ensrette og koordinere mødetiderne i særlige dagtilbud med skolernes ringetider/ hjemkørselstidspunkter: Handicaprådet tager forslaget til efterretning, men er det realistisk? Ad. 5 Flytte hjemkørsel fra aktivitetscentre til off-peak periode: Handicaprådet støtter op omkring Ældre- og Handicapforvaltningens vurderinger. Ad. 6 Samle kørsel til/fra aktivitetscentre på færre og faste tidspunkter: Der er tale om en forringelse for borgerne. Især for dem, som på grund af deres handicap ikke kan magte faste tidspunkter. F.eks. ved nogle borgere med handicap ikke, hvornår de bliver trætte / får nok / får smerter og har brug for at komme hjem. Ad. 7 Lave årlig re-planlægning af den faste kørsel i Ældre- og Handicapforvaltningen: Handicaprådet har ingen bemærkninger til forslaget. Ad. 8 Kørsel med borgere til læge, genoptræning o.t. målrettes off-peak periode: Handicaprådet har ingen bemærkninger til forslaget. Ældrerådets høringssvar Ældrerådet mener det er uanstændigt at sætte transporttiden op, da den i forvejen er høj. Ældrerådet mener, at blandet transport af børn og voksne bør kunne foretages uden problemer. Derudover syntes Ældrerådet, at det er fornuftigt at ensrette kørslen for alle aktivitetscentre. Det er problematisk at ændre tidspunkterne for afhentning af borgerne. Ældrerådet anbefaler, at kørslen hjem fra aktivitetscentrene laves om fra kl til kl Ældrerådet anbefaler, at i lighed med kørsel til lægebesøg må kørsel til tandlæge også være omfattet af ordningen. Ældre- og Handicapforvaltningens bemærkninger Forvaltningen oplyser, at Kørselskontoret (i Sundheds- og Kulturforvaltningen) undervejs i høringsprocessen har forsøgt at tydeliggøre forslagenes besparelsespotentiale. Kørselskontoret har således foretaget en revision af det oprindelige bilag fra NT, idet man nu har indsat nedenstående beløbsmæssige skøn for de enkelte planlægningsprincippers besparelsespotentiale på koncernniveau (jf. side 7 i bilag 2). Kørselskontoret understreger, at der er tale om et meget usikkert skøn, og at besparelsespotentialerne er på koncernniveau, og er indbyrdes afhængige af, om alle forslagene gennemføres i alle involverede forvaltninger. kl Side 621 af af 931

25 Planlægningsprincip Estimeret besparelsespotentiale (kr.) (Baseret på omkostninger i 2015) Ad. 1 Afhentning/aflevering på opsamlingssteder fremfor på > bopælsadressen Ad. 2 Blande børn og voksne i planlægningen af kørslen Ad. 3 Den maksimale transporttid, som borgerne må udsættes for, sættes op (fast kørsel) Ad. 4 Ensrette og koordinere mødetiderne i særlige dagtilbud med skolernes ringetider/ hjemkørselstidspunkter Ad. 5 Flytte hjemkørsel fra aktivitetscentre til off-peak periode > Ad. 6 Samle kørsel til/fra aktivitetscentre på færre og faste tidspunkter Ad. 7 Lave årlig re-planlægning af den faste kørsel i Ældre og Handicapforvaltningen Ad. 8 Kørsel med borgere til læge, genoptræning o.l. målrettes off-peak perioden kl I forlængelse af ovenstående oplysninger om besparelsespotentialet kan det yderligere bemærkes, at i økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og KL blev effektiviseringspotentialet på landsplan fastsat til 100 mio. kr. i 2014 gradvist stigende til 430 mio. kr. i Beløbene modregnes i kommunernes bloktilskud. Reduktionerne er blevet indregnet i Aalborg Kommunes budgetter siden 2014 og fordelt forholdsmæssigt på de forskellige forvaltninger efter deres kørselsudgifter. I budget 2016 har der for Aalborgs vedkommende været tale om en yderligere reduktion på 3,5 mio. kr., som i 2017 følges op med 2,8 mio. kr. Ældre- og Handicapforvaltningen bemærker til de enkelte forslag, at planlægningsprincipperne 1, 2, 4, 6 og 7 kan anbefales, idet de giver god mening i forhold til forvaltningens kerneopgave og vision, og ikke vurderes at medføre væsentlige ændringer af serviceniveauet. Planlægningsprincip 3 (højere maksimal transporttid) anbefales ikke, idet forslaget vil give en medføre en oplevet forringelse af serviceniveauet for de borgere, der som følge af ændringen vil kunne få en mærkbart forøget transporttid. I forhold til planlægningsprincip 5 (ændring af tidspunktet for hjemkørsel fra aktivitetscentrene) har forvaltningen noteret, at Ældrerådet kan støtte en senere hjemkørsel fra aktivitetscentrene. Forvaltningen vurderer, at et senere hjemkørselstidspunkt vil kunne have en positiv betydning for indsatsen på aktivitetscentrene, men påpeger samtidig, at følgeudgifterne for aktivitetscentrene af en udvidet åbningstid ikke er indregnet i forslaget. I forhold til planlægningsprincip 8 (kørsel til læge/genoptræning målrettes kl. 9-14) kan forvaltningen anbefale en målsætning om, at kørslen så vidt muligt skal søges placeret i dette tidspunkt, men finder det ikke realistisk, at afgrænse kørslen til dette tidsrum. Der vil fortsat være behov for at kunne tage hensyn til individuelle og praktiske forhold ved aftaler om tidspunkt for kørsel til læge og genoptræning mv. Samlet anbefales effektiviseringsprojektets forslag til planlægningsprincipper under betingelse af forvaltningens bemærkninger. Tidsplan: Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget godkendelse af høringsgrundlag FMU høring Handicaprådet høring Ældrerådet høring kl Side 722 af af 931

26 Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget godkendelse (udsat) Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget Bilag: Bilag 1: Visitationsprojektet Beskrivelse af kørselsordninger i Ældre- og Handicapforvaltningen Bilag 2: Effektiviseringsprojektet forslag til nye planlægningsprincipper for specialbefordringen i Aalborg Kommune kl Side 823 af af 931

27 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Bilag Visitationsprojekt - udvalgte kørselsordninger i Ældre- og Handicapforvaltningen Bilag Effektivisering af specialbefordringen i Aalborg Kommune pdf kl Side 924 af af 931

28 Punkt 7. Godkendelse af høringsmateriale vedr. Systematisk risikovurdering på handicapområdet i Aalborg Kommune Forvaltningsledelsen indstiller til Ældre-og Handicapudvalget at anbefalingen om, at der på handicapområdet indføres én fælles metode til systematisk risikovurdering bestående af elementerne systematisk identifikation og systematisk opfølgning følges at den systematiske identifikation foregår med udgangspunkt i screeningsværktøjet Brøset Violence Checklist (BVC), der er udviklet til behandlingspsykiatrien at den systematiske opfølgning foregår med udgangspunkt i den faglige metode Pædagogisk Intervention (PI), der er udviklet på handicapområdet Beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm var fraværende. kl Side 125 af af 431

29 Sagsbeskrivelse Ældre- og Handicapudvalget Forvaltningsledelsen nedsatte i april 2016 en arbejdsgruppe, hvis opgave har været at fremkomme med forslag til kriterier for risikovurderinger i botilbud. Som opfølgning på Forvaltningsledelsens drøftelser af arbejdsgruppens notat i august 2016, fremsætter chefgruppen i Handicapafdelingen hermed konkrete anbefalinger til, hvorledes der fremover kan arbejdes med systematisk risikovurdering på handicapområdet i Aalborg Kommune. På handicapområdet i Aalborg Kommune foretages der i dag risikovurderinger på flere niveauer og med anvendelse af forskellig metoder. For at sikre kvaliteten i arbejdet med risikovurderinger skønnes der at være behov for i større omfang at systematisere dette arbejde. Det er meget væsentligt, at den systematiske risikovurdering bliver en del af fagligheden og dermed er med til at understøtte arbejdet med kerneopgaven. Risikovurdering handler nemlig ikke kun om medarbejdernes sikkerhed, den handler ligeledes om at skabe størst mulig tryghed, trivsel og udvikling for de mennesker, vi er her for. Der findes forskellige værktøjer til identifikation af risiko for eller forekomst af vold på arbejdspladsen. De fleste værktøjer er udviklet til behandlingspsykiatrien og anvendes i dag i varieret omfang i kommunerne særligt inden for det socialpsykiatriske område. Brøset Violence Checklist (BVC) Inden for behandlingspsykiatrien er Brøset Violence Checklist (BVC) en af de mest anvendte metoder til risikoidentifikation. BVC er et evidensbaseret screeningsværktøj, der med udgangspunkt i måling og registrering af den enkelte borgerens adfærd kan forudsige risikoen for vold. BVC har imidlertid fokus på sikkerhed frem for faglighed. Metoden kan derfor ikke stå alene som risikovurderingsværktøj i en organisation, hvis kerneopgave er gennem pædagogisk støtte at fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Pædagogisk Intervention (PI) Pædagogisk Intervention (PI) er med støtte fra Socialstyrelsen udviklet som pædagogisk metode i forhold til indsatsen for mennesker med problemskabende adfærd på det specialiserede socialområde. Ved at anvende den faglige metode PI som opfølgning på den systematiske risikoidentifikation (BVC) sikres, at denne bliver en del af fagligheden og dermed lægger spor for den samlede pædagogiske indsats i forhold til de mennesker, vi er her for. Den videre proces Den praktiske tilrettelæggelse og implementering af den systematiske risikovurdering skal sker med stor inddragelse af ledere og medarbejder på handicapområdet. Der lægges op til, at den systematiske risikovurdering kommer til at indgå i dokumentationsværktøjet Viden og Refleksion Af Praksis (VRAP). Herved sikres som udgangspunkt, at samtlige risikoregistreringer kommer til at foregå i EKJ samt, at der skabes grundlag for løbende refleksion i forhold til praksis. Der lægges samtidig op til, at der i evrap, udvikles instruktioner og vejledninger i forhold til arbejdet med systematisk risikovurdering. kl Side 26 af af 431

30 Der vil på Ældre- og Handicapudvalgets mødet den 5. december 2016 blive fremlagt en overordnet implementeringsplan, der tager højde for de svar, som afgives ved den kommende høringsproces. Kvalitetsopfølgning Som led i kvalitetsopfølgningen på området vil der årligt blive udarbejdet en status for udviklingen i antallet af individuelle risikovurderinger på tilbuds-/enhedsniveau. Denne status vil blive forelagt Ældre- og Handicapudvalget til orientering. Økonomi Hensigten er, at anvendelsen af BVC tilpasses medarbejdernormeringerne på handicapområdet samtidig med, at den systematiske risikovurdering kommer til at indgå i de eksisterende dokumentationsværktøjer på handicapområdet. Herved sikres at den økonomiske ramme på området ikke belastes. Det kan med fordel overvejes, om det dokumentationsmateriale, som kommer til at skabe grundlag for kvalitetsopfølgningen kan udformes på en sådan måde, at det tillige kan udgøre grundlaget for fastsættelse af sikkerhedsnormeringer i de botilbudsenheder-/grupper, hvor der er risiko for eller forekommer vold. Bilag Forslag til model for systematisk risikovurdering på handicapområdet, chefgruppen september 2016 Notat vedr. metoder til risikovurdering af borgere, arbejdsgruppen juni 2016 Risikovurdering af borgere i botilbud, arbejdsgruppen, juni 2016 Tidsplan 20. september 2016 Forvaltningsledelsen (godkendelse af høringsudkast) 28. september 2016 Ældre- og Handicapudvalget (godkendelse af høringsudkast) 05. oktober 2016 OMU- Fagcenter for Socialpsykiatri (drøftelse) 06. oktober 2016 AMU-Ældre- og Sundhed (drøftelse) 13. oktober 2016 OMU- Fagcenter for Erhververet Hjerneskade og Fysisk Handicap (drøftelse) 27.oktober 2016 OMU- Fagcenter for Autisme og ADHD (drøftelse) 28. oktober 2016 OMU- Fagcenter for Særlige tilbud (drøftelse) 02. november 2016 OMU- Fagcenter for Mennesker med udviklingshæmning og døve (drøftelse) 07.november 2016 Handicapafdelingens Chefgruppe (godkendelse) 15. november 2016 Forvaltningsledelsen (godkendelse) 23. november 2016 Ældre- og Handicapudvalget (godkendelse) 05. december 2016 AMU-Handicap (orientering) kl Side 327 af af 431

31 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Bilag risikovurdering.docx Arbejdsgruppens afrapportering.docx kl Side 428 af af 431

32 Punkt 8. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Intet. Mette Ekstrøm var fraværende. kl Side 129 af af 131

33 Punkt 9. Eventuelt Beslutning: 9.1. Plejeorlov - gennemgang af regler m.v. ønskes på kommende møde. Mette Ekstrøm var fraværende. kl Side 130 af af 131

34 Punkt 10. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Mette Ekstrøm var fraværende. kl Side 131 af af 131