Den skabende organisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den skabende organisation"

Transkript

1 Den skabende organisation Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Af Anni Stavnskær Pedersen, lektor og cand.mag i kommunikation og psykologi, UCN, pædagoguddannelsen Livet for medarbejderne i organisationer i dag er præget af en hastig udvikling, en konstant forandring og uforudsigelighed. Der er derfor et nødvendigt krav, at medarbejdere og organisationer opnår innovative egenskaber. Både innovationsrådet og globaliseringsrådet fremhæver nødvendigheden af, at innovation og kreativitet fremmes for organisationers overlevelse. Professor Steen Hildebrandt har ligeledes den holdning, at den tid, vi lever i, er præget af fortsat store omskiftelser, at det er en periode, der byder på større udfordringer og omskiftelighed, end noget tidligere årti muligvis har oplevet, og at der i fremtidens videns- og oplevelsessamfund er behov for, at : Vi skal være kreative og innovative: (Hildebrandt, 2006, p.13). I 1990 erne ville svaret på disse samfundsmæssige forandringer omkring kreativitet og innovation være organisationsudviklingsteorien omkring den lærende organisation. Men opfattelsen i denne artikel er, at det ikke længere er nok, at organisationer er lærende, hvilket har været et af de begreber, der har været herskende på bjerget i mange år inden for organisationsudviklingen. I den lærende organisation opererer man med begreberne om, at såvel individet, gruppen og organisationen må blive lærende, - forstået som double-loop-lærende. Chris Argyris og Donald Schön definerede double-loop læring således: Double-loop learning occurs when error is detected and corrected in ways that involve the modification of an organisation s underlying norms, policies, and objectives (Argyris & Schön, 1978, p.3) Selvom fokus i double-loop læring også er på, hvordan medarbejderne bliver innovative er den stadig forankret i refleksioner over fortiden, og de erfaringer man har med sig her. Når organisationer må blive i stand til at navigere i fremtidens uforudsigelige vind og vejr, er det ikke længere er nok at stille spørgsmålstegn ved det eksisterende og reflektere, - double-loop læringen i Argyris og Schöns terminologi. I fremtidens samfund bliver det nødvendigt at inkludere en læreproces i organisationen, hvor man ikke kun lærer af det eksisterende og fortiden, men skaber noget nyt igennem at tænke og handle kreativt, interaktivt og skabende. Organisationen er kontinuerlig innovativ forstået som, at den overskrider vanetænkningen, tænker nyt og udnytter forandringen. I fremtidens samfund skal organisationen være i stand til at være interaktiv og skabe den fremtid, som den ønsker for sig selv. Samfundet i dag lægger op til, at organisationer godt nok stadig skal være lærende som i den lærende organisation, men at de også må tilføje en skabende dimension. Med andre ord, - at begrebet den lærende organisation må suppleres med betegnelsen - den skabende organisation. Netop når samfundet i fremtiden for alle såvel offentlige som private organisationer bliver mere og mere uforudsigeligt, er det ikke udelukkende nok at lære af de eksisterende erfaringer og af fortiden. Man må lære af fremtiden. 1

2 Det fremtidsskabende Udgangspunktet for forandring er altså ikke længere vores nutid og nærmeste fremtid: Hvor er vi nu og hvor vil vi hen? Udgangspunktet flyttes til fremtiden: Hvor vil vi være og hvad vil vi skabe der? Otto Scharmers Theory U (2006) opererer ligeledes med denne fremtidsorientering i det, han begrebsligt kalder emergent læring. Scharmer skriver indledningsvist: In working with leadership teams across sectors and industries, I realized that leaders could not meet their existing challenges by operation only on the basis of past experiences. I wondered whether there could be a deeper learning cycle based on one s sensing of an emerging future, rather than on one s past experiences. I saw the most impressive leaders, creators, and master practitioners operating from a different core process that tunes in to and pulls us into future possibilities, and that has us operating from that altered state rather than simply reflecting an reacting to past experiences. (Scharmer, 2006, p. 5). Scharmer mener netop, at dette at lære fra fremtiden er vitalt for innovation. Men samtidigt er det også i Schamers fremstilling en krævende proces for det enkelte organisationsmedlem at være i en emergent læringsproces, fordi det involverer dét at kunne rumme usikkerheden og fejlbarligheden og turde at åbne sig for det utænkelige, - og nogen gange turde at prøve det umulige. I egne erfaringer med at skabe organisationsudviklingsprocesser ud fra denne tankegang, er der i det interaktive læringsmiljø med kollegaer opstået metoden visionsværkstedet. Visionsværkstedet har på nogle områder ligheder med fortidens metoder omkring f.eks. fremtidsværkstedet og den anerkendende undersøgelse. Men hvor man i tidligere metoder starter med fortiden eller nutiden starter visionsværkstedet i fremtiden og arbejder ud fra forskellige æstetiske metoder på at skabe en tydelig vision for fremtiden i organisationen. For at kunne træde ind i fremtiden og den skabende organisation er det nødvendigt at sætte nutiden og den daglige problemløsning ud af kraft og fremelske det legende visionære. For at deltagerne i visionsværkstedet kan opnå den tilstand, det kræver at tage springet fra fortiden og nutiden og starte med fremtiden, anvender vi æstetikkens sprog. Igennem æstetikkens formsprog kan der gives anderledes udtryk for de opfattelser og værdier, organisationen bygger på eller vil fremelske, og som kan være svære at udtrykke gennem normalsproget. Det kan give en anden form for erkendelse og dermed muliggøre forhandlingen af forskellige alternative eller helt nye opfattelser i organisationen. Vi har over tiden tillige oplevet, at det æstetiske formsprog giver organisatoriske samarbejdsprocesser energi og en kollektiv oplevelse af flow. De æstetiske læreprocesser bliver her centrale for oplevelse, opdagelse og eksperimenter. Tid og sted glemmes, og der bliver et fuldstændigt fælles fokus på visionen og opgaven, mens begrænsninger, positionering og vanetænkning sættes ud af kraft. Fælles visualisering, scenarier, mock-ups. Sådan ser det ud i fremtiden! Konkrete billeder, fortællinger, oplevelser, der fremkalder følelserne i individet, som kollektivet kan spejle sig i. Oplevelser i kroppen er adgangen til hjernen 2

3 og hjertet. Der er grobunden for fremtidens organisationsform: Hjerne, hjerte og krop. Vi rækker ud i fremtiden og når derud, hvor drømme får vinger, og visioner bliver til krystal. Visionen for lederværkstedet løftes, der tænkes nyt og overskridende. (Schumann og Stavnskær, 2006) Men et ophold i fremtiden og i visionsværkstedet bør følges op med bygning af en ressourcebro tilbage til nutiden, hvor virkeligheden og den kritiske tænkning igen iværksættes for, at man bliver i stand til at producere og iværksætte de fantastiske ideer, som der er opstået. Det vigtige i den skabende organisation er nemlig, at dét at orientere sig imod fremtiden i organisationen ikke kun forbliver et tankeeksperiment, men at det også hurtigt bliver omsat til handlinger. I sloganform vil det lyde således, at i den skabende organisation er det handlingen der skaber forvandlingen. I Sharmers version lyder det således: significant innovation is about doing things differently, not just talking about new ideas. (Scharmer, 2007). En væsentlig pointe i forståelsen af den skabende organisation består netop i at tænke og handle fremtidsorienteret. Hvordan ser den skabende organisation ud? Et fantastisk hus tager form. Smukke omgivelser. Laboratorier, ateliers, eksperimentarier og øverst en glaspyramide. I det øverste rum i organisation sidder medarbejderne og ser ud på stjernerne og den fremtid, de vil skabe Det dialogiske rum et lyst sted på øverste etage, med højt til loftet og store vinduer, så man har vid udsigt op mod himmelrummet og hen over alle landskaber (Madsen, 2000, p. 44). Ledere og medarbejdere kan bruge rummet sammen til kreative udviklende dialoger, og man kan bruge tid alene i stilhed og gå i gang med en indre dialog med sig selv. Men i dette fantastiske hus er der selvfølgelig også mødelokaler, hvor man lægger planer og træffer beslutninger. Værksteder til alle sprog og intelligenser, hvor man designer og producerer. Intim-rum, hvor man kan mødes til gruppearbejde og konfliktløsning. I den skabende organisation er der sågar et cirkelrundt drivhus, hvor det organiske læringssyn har fået et fysisk udtryk i form af planter og blomster, og hvor alle medarbejdere kan mødes. 3

4 Der er også i den skabende organisation et helt unikt rum nemlig et tidsrejserum, som indeholder kommunikationsformer, metoder og en indretning, der kan bringe deltagerne tilbage i tiden, men i særlig grad træner deltagerne i at være i det fremtidsorienterede og skabende rum. I fremtidsrummet tales der om visionen/ønskerne, som om de allerede var opfyldt, inspireret af metoderne omkring den anerkendende undersøgelse. På den måde skabes der en oplevelse af, at det faktisk er muligt Der frigøres en masse positiv og kreativ energi, som gør det videre arbejde lettere. Tit er det fordi, vi bilder os selv ind, at ting ikke kan forandres, at de faktisk ikke forandres! Men udover at tale om fremtiden i tidsrejserummet er der også placeret en mangfoldighed af materialer, så det at tale om fremtiden løbende kan kombineres med, at man, alt efter den enkelte organisations formål, designer de processer og produkter, der kommunikeres om. At tidsrejserummet ikke kun er et rum i ord, men også i handlinger er det, som gør rummet skabende. Ved at have alle disse rum til rådighed i den skabende organisation, bliver medarbejderne bevidste om, hvornår de fysisk eller mentalt befinder sig i det ene eller det andet rum. Alle er trænet i at vide, hvilket rum de skal vælge. Det er således ikke en ensidig anvendelse af én kommunikationsform og ét rum til mødet, som det var hyppigt forekommende i de tidligere organisationstyper, men en konstant vekselvirkning imellem de forskellige former for rum. I den skabende organisation ejer alle nøglen til dette øverste rum, og adgangsvejene er frie og frivillige. Som en del af den daglige kommunikationsform, som f.eks. til møder, kan det øverste rum besøges af både ledere og medarbejdere. Person og roller må imidlertid skilles ad. I det dialogiske rum er det personer, der taler, ikke roller. (Madsen, 2000, p. 45). En tilføjelse til det dialogiske rum er, at det i den skabende organisation ikke længere er så nødvendigt at skele til de formelle roller og magtstrukturer. Ledelse i den skabende organisation får nemlig en helt ny betydning. Otto Scharmer udtrykker det således: Note that I don t refer to individual leaders but to collective leadership, which includes all people effecting change regardless of their formal position (Scharmer, 2006, p.15). Forandringen i den skabende organisation sker således ved, at alle organisationsmedlemmer er med til at skabe fremtiden igennem den fortælling, de laver omkring den. Det betyder, at alle medarbejdere også er medskabere af deres egen fremtid i den skabende organisation. I den skabende organisation er alle selvledende, - men på en ny måde, hvor de ikke blot får ansvaret, men også mulighederne for at være selv-skabende og med-skabende til den vision, de ønsker for deres organisation i fremtiden. Organisationsmedlemmerne må nyorientere sig, - eller med Steen Hildebrandts ord blive interaktive. Op igennem 1990 erne er der blevet talt meget om at være pro-aktiv, at man skal være rettet mod fremtiden, hvilket også er en af nødvendighederne i organisationsudvikling. Men i den skabende organisation skal man overskride dette at tænke om fremtiden til yderligere at indgå i den inter-aktive rejse, hvor organisationsmedlemmerne sammen i organisationer skaber fremtiden. Rolf Jensen skriver i sin nye bog Fremtidsmagerne, at fremtidsmagerne er de, der skaber fremtiden. (Jensen, 2005 p.21). At fremtidsmagere skal være i stand til at opdage muligheder, gribe dem og 4

5 handle derudfra og Uden udvikling slukkes lyset i virksomheden på det korte sigt eller på det lange, men det slukkes. (Jensen, 2005 p. 22). Men selvom fremtidsmagerne, som bygger fremtiden, er nødvendige for organisation, er det naturligvis også nødvendigt med den daglige rutine og drift. Fokus i denne artikel er dog på forandringsdimensionen af organisationen. (Bennike og Stavnskær, 2006) Det er denne forandringsdimension, som er så nødvendig for at kunne interagere i fremtidens samfund, og som gør, at fremtidens organisation derfor må blive den skabende organisation. Den skabende organisation inkluderer både det driftsmæssige/rutineprægede - den lærende organisation, men tilføjer yderligere et skabende element. Den improviserende og skabende kommunikation Kommunikationsformen i den skabende organisation inkluderer de kommunikationsformer, der har været fremherskende tidligere. Men kommunikationsformen i den skabende organisation er ikke kun dialogisk, som i den lærende organisation, hvor man stræber efter forståelse og erkendelse. Det er yderligere en kreativ og improviserende kommunikation, hvor man følger både perspektiv og initiativ hos den eller dem, man interagerer med omkring skabelse af fremtiden. Det er ikke kun som i dialogen en sammensmeltning af forståelseshorisonter men der opstår noget helt nyt i den interaktive proces imellem organisationsmedlemmerne. Forskellen er, at man i en del af den kommunikationsform, som kendetegner den skabende kommunikation, nogle gange er nødt til at inkludere den andens holdninger og meninger uden, at man som i det dialogiske felt forstår meningen, og hvad der ligger forud. At man i udviklingen af det nye ofte er nødt til at give slip på kontrollen, - let go på styringen og lade de mere intuitive, legende og eksperimenterende sider blive sat i spil. Den kommunikationsform, der er kendetegnet ved det intuitive, har den force i forhold til den kritisk analytiske tænkning, at medarbejderne i organisationen vil blive i stand til at skabe. Den metode, man skal anvende i kommunikation, er at sige ja til hinandens initiativer - at gå med på de andres perspektiver for at kunne skabe den nye og grænseoverskridende tanke og læring. En kommunikation, som man er aktiv deltager i, og hvor man deltager med både hjerne, hjerte og krop eller sagt i en anden sprogkode - det kognitive, det emotionelle og det kropslige. At der herigennem skabes et engagement og en energi i kommunikationen, og det sker gennem løbende interaktion mellem organisationsmedlemmerne. Det handler om at blive åben over for andre ideer og holdninger og lægge den kritisk analytiske tænkning fra sig for en stund til fordel for en eksperimenterende tænkning og handling. Samtidigt er denne kommunikation kendetegnet ved, at organisationsmedlemmerne starter med at tale om det visionære og fremtiden, hvilket frigør energi i kommunikationen til efterfølgende at forholde sig til nutiden. Netop ved at det er fremtiden, der samtales om, gør det nemmere at nå frem til en ja-sigende og improviserende kommunikation, hvor det nye kan skabes og den interaktive rejse mod fremtiden i den skabende organisation - kan starte. 5

6 Den intuitive tanke og handling Men hvad kendetegner en intuitiv læreproces? Det er en læreproces, der er inkluderende i forhold til ideer hvor man improviserer sammen og begiver sig ud i det ukendte og uforudsigelige. Den intuitive tænkning arbejder ifølge Steen Larsen sammen med den logiske analyse og ikke imod den. Men i den intuitive tænkning inddrages langt flere umiddelbart uvedkommende elementer og de giver hermed et bredere beslutningsgrundlag, hvilket kan være en fordel især i meget komplekse situationer: Gennem intuitiv tænkning vil et menneske ofte være i stand til at nå løsninger eller problemer, som man ellers overhovedet ikke var i stand til at løse.. (Larsen, s. 73, 1995). De løsninger, der vil blive produceret med baggrund i en intuitiv læreproces, vil stimulere til mere kreative og effektive løsninger, men Larsen afrunder med, at det endelige resultat af processen må og skal bedømmes gennem analytisk tænkning. (Bennike og Stavnskær, 2006) Den skabende organisation i en sammenhæng Denne afsluttende opsamling er inspireret af Steen Hildebrandts opdeling i samfundstyper og herunder organisationsformer (Hildebrandt, 2006). Formålet med modellen er at tydeliggøre begrebet den skabende organisation, som opstod i samarbejde med kollega Gitte Bennike - dels ved at fremhæve forskelle til begrebet omkring den lærende organisation og modsætninger til industrisamfundets Scientific mangement og Taylorismens maskinmodel. (Petersen og Sabroe, 1999) Forfatteren er således fuldt bevidst om, at denne oversigt ikke er fyldestgørende, men intentionen er at skabe skitser til forhåbentlig over tid at blive i stand til at male et tydeligt billede for andre af den skabende organisation. Industrisamfundet Informationssamfundet Videnssamfundet Standardisering Specialisering Mekanisering Scientific management Single-loop læring Deocentrisk Teknologi Globalisering Individualisering Immaterialisering Den skabende organisation: Emergent læring Den lærende organisation: Double-loop læring Reaktiv Proaktiv Interaktive Monolog Dialog Den skabende kommunikation Linær tænkning Cirkulær tænkning Cirkulær tænkning og følelse Nutiden Fra nutid til fremtid Fremtiden Tilpasser sig forandringer Udnytter forandringer Skaber forandringer Maksimering af menneskets rationelle element Stiller spørgsmålstegn ved de eksisterende værdier Improvisere og skaber ifht. det uforudsigelige Litteraturliste: Argyris, Chris og Donald Schön 6

7 Organizational Learning: A theory of Action Perspective Addison-wesley Publishing Company, Reading Massachusetts, 1978 Dall, Mads Ole og Hansen Solveig, Hansen Slip anerkendelsen løs Frydenlund, 2001 Frederiksen, Jette Den lærende organisation Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1999 Hildebrandt, Steen Hildebrandt om ledelse. Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden Ledelsesforlaget, 2005 Hornstrup, Carsten Appreciative Inquiry København, 2000 Jensen, Rolf Fremtidsmagerne Børsens forlag, 2005 Larsen, Steen Ledelse i et nyt årtusinde Steen Larsen på eget forlag 1995 Madsen, Benedicte Dialog og gensig forståelse Dafolo, 2000 Petersen, Eggert og Sabroe, Knud-Erik Arbejdspsykologi Munksgaard,1990 Scharmer, Otto Theory U: Leading From the Emerging Future. Presencing as a Social Technology of the Future MIT,

8 Scharmer, Otto Theory U:Leading From the Future as it Emeges. The Social Technology of Presencing, Cambridge, 2007 Artikler: Bennike, Gitte og Stavnskær, Anni Den interaktive rejse imod fremtiden fra Fusionabel tekster om fusionsprocesser Pædagogseminariet i Aalborg, 2006 Hildebrandt, Steen, Fremtidens viden- og oplevelsessamfund, Fusionabel tekster om fusionsprocesser Pædagogseminariet i Aalborg, 2006 Schumann, Katrine og Stavnskær, Anni Kraftværket fra Fusionabel tekster om fusionsprocesser Pædagogseminariet i Aalborg,

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Frisættende Ledelse I en pædagogisk kontekst

Frisættende Ledelse I en pædagogisk kontekst Frisættende Ledelse I en pædagogisk kontekst Hvorfor lethed? Min lederhistorie og udgangspunktet for arbejdet med frisættende ledelse Situationen på Heimdal i 2009: Stor udvikling og vækst MEN også voldsomt

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Forandringsledelse. At gøre det nye og anderledes almindeligt. Sabine Madsen, RUC. 15. Marts 2012

Forandringsledelse. At gøre det nye og anderledes almindeligt. Sabine Madsen, RUC. 15. Marts 2012 Forandringsledelse At gøre det nye og anderledes almindeligt Sabine Madsen, RUC Lidt om mig Sabine Madsen PhD fra CBS: Brug af metoder i praksis vs. Deres beskrivelse i litteratur Nu, Lektor på RUC Underviser

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Procesledelse og interaktion

Procesledelse og interaktion 1 Gergen, Kenneth: "Selv-beretninger i det sociale liv" 1 Kilde: Virkelighed og relationer Dansk Psykologisk Forlag, 1997 ISBN: 877706160X 2 Stelter, Reinhard: "Hvad er coaching?" 15 Kilde: Coaching -

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

Jan Molin, Uddannelsesdekan

Jan Molin, Uddannelsesdekan Ledelsen står overfor en eksponentielt forøget forandringstakt (Gary Hamel) X 10 X 1 1960-1970 2000-2010 Planlægningens paradoks: meget stor mængde af tilgængelig information meget lille Projekt start

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Hvad er meningen med din virksomhed?

Hvad er meningen med din virksomhed? Hvad er meningen med din virksomhed? De lærlinge, vi får nu om dage, er totalt umulige Anonym elinstallatør i Holstebro, marts 2006 Virksomheder skal have en mening! Det var det grundlæggende tema på en

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk Indhold

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Tema III Kommunikation og samspil mellem it og forretningen. v/anne Mette Hansen & Anja Reinwald

Tema III Kommunikation og samspil mellem it og forretningen. v/anne Mette Hansen & Anja Reinwald Tema III Kommunikation og samspil mellem it og forretningen v/anne Mette Hansen & Anja Reinwald Tema III samspil og kommunikation mellem it og forretningen It-organisationen og it-ledelsens rolle Samspil

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Program. Intro Øvelse Vores arbejdsliv Sociale fællesskaber vs. teknologi Metode og proces Øvrige tiltag Øvelse. April 10 / 1

Program. Intro Øvelse Vores arbejdsliv Sociale fællesskaber vs. teknologi Metode og proces Øvrige tiltag Øvelse. April 10 / 1 Program Intro Øvelse Vores arbejdsliv Sociale fællesskaber vs. teknologi Metode og proces Øvrige tiltag Øvelse April 10 / 1 Formål Inspiration: Hvorfor bør vi praktisere positiv psykologi i APV- arbejdet

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere