Forandring & Forklaringskraft. - En teoretisk platform til studiet af EU s integrationsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandring & Forklaringskraft. - En teoretisk platform til studiet af EU s integrationsprocesser"

Transkript

1 Forandring & Forklaringskraft - En teoretisk platform til studiet af EU s integrationsprocesser 1

2 Projektsynopsis Roskilde Universitetscenter Off. Adm. modul 1 - efterår 01 Vejleder: Jacob Magnussen Udarbejdet af: Louise Toft Jakob Wolter Jakob I. Jensen Ole F. Andersen Alex K. Tonnesen 2

3 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning 1.2. Indledende overvejelser og fremgangsmåde Fremgangsmåde 2 Institutionalisme og IP Institutionalisme Hvordan fungerer vores koordinatsystem? Realisme/Liberalisme Neo-realisme/neo-liberalisme 2.2 Placeringen af IP-teorier i koordinatsystem Interpendens Intergovernmentalisme Overnationalismen Neofunktionalismen March og Olsens ny-institutionalisme 2.3 Grundlæggende forskelle i udgangspunkter og forandringsperspektiver 3 EU integration en perspektivering Litteraturliste 3

4 1 Indledning Det er ikke noget entydigt billede der tegner sig, når man vender blikket mod EU integrationsteorier. Nok hersker der enighed om at de primære aktører udgøres af medlemsstaterne i EU, men enigheden hører op når fokus falder på karakteren af forholdet mellem disse samt betydningen af de strukturer de befinder sig indenfor. Der er med andre ord tale om at feltet er præget af klassiske samfundsvidenskabelige dikotomier som aktør-struktur og konflikt-konsensus. Da hensigten med nærværende projektsynopsis er at opnå et overblik over, og problematisere, de forskellige teoriers forklaringskraft ift. forandring i EU, finder vi det givtigt at søge at eksplicitere de metateorier der ligger til grund for disse tilgange. Dette skal gøre os istand til at konstruere en forståelsesramme for konkrete empiriske studier af den europæiske integration. Nærværende projektsynopsis vil således bevæge sig på et analyseniveau der lader den empiriske virkelighed ligge i baggrunden til fordel for en diskussion af de teoretiske tilganges ontologiske og epistemologiske funderinger. Udover de nævnte dikotomier vil et grundlæggende spørgsmål være hvordan de forskellige teorier forholder sig til begreber som stabilitet og forandring. I den forbindelse vil det ligeledes være af afgørende betydning at få positioneret teoriernes aktøropfattelse ift. institutioner I på den ene side og intentioner og præferencer på den anden. Sammenfattende kan man sige at den skitserede metateoretiske blotlæggelse og problematisering af teoriernes konsistens og frugtbarhed ift. forståelse af institutionel forandring og stabilitet, vil udgøre kernen i denne projektsynopsis forsøg på at skabe en platform for studiet af EU s integrationsprocesser. Dette leder frem til følgende problemformulering: Hvordan skal EU s integrationsprocesser studeres? 1.2. Indledende overvejelser og fremgangsmåde I erkendelse og analyse er det er vigtigt at have for øje, at teorier sjældent tilbyder udtømmende forklaringer, men kan være mangelfulde på nogle områder. Ved at typologisere risikerer man udelukkelse af faktorer, der kunne have relevans for forståelse og analyse af en given situation/ problem. Berger og Luckmann beskriver dette som: Hverdagens virkelighed indeholder skemaer og typer, ved hjælp af hvilke vi forstår og kan finde ud af andre, når vi møder dem ansigt-til- I Betegnelsen institution skal i det følgende læses som...formelle og uformelle regler og normer der i et vist omfang påvirker aktørers adfærd. En tillært adfærd eller ramme for praksis (Forlæsning i Tværfag på OA1 d v. Jacob Torfing). Denne definition skal læses i lyset af at institutionsbegrebets karakter og betydning er genstand for stor uenighed teorierne imellem, hvilket vil blive ekspliciteret i Kapitel 2. 4

5 ansigt. 1 Problemet opstår når typologiseringen ikke er fyldestgørende, og den fasttømrede måde at anskue på problemet på derfor ikke kan give tilfredsstillende svar, hvorfor udfordringer af disse er nødvendig. Denne problemstilling anser vi som relevant, hvorfor den også indgår i synopsen, hvor alternative teoriretninger og forklaringsmodeller analyseres og diskuteres i forhold vil vores problemstilling. Det skal imidlertid pointeres at vores ambition på ingen måde er at formulere en syntese mellem teoriretningerne. Vi er bevidste om at vi bevæger os ind på et område hvor modstridende antagelser som henholdsvis homo economicus og homo sociologicu 2 s sætter grænser for de enkelte teoriers kompatibilitet. Mainstream samfundsvidenskabens teoretikere er enige om at forklaringskraften ved givne teorier er størst når man placerer sig et sted midt i mellem de klassiske dikotomier, og mange mener at de i deres teori har fundet den gyldne middelvej. Man behøver blot at kaste et blik på litteraturen til kurset der har ledsaget denne synopsis hvor der er talrige eksempler på syntese forsøg II. Disse forsøg strander alle, hovedsageligt af en eller begge af følgende to årsager: 1) Der er ikke tale om et reelt syntese-forsøg men blot en fremhævelse af egen position og en kritik af den anden ende af kontinuummet III. 2) Det er ikke erkendt, at en syntese mellem teorier der hviler på grundlæggende modstridende ontologiske aksiomer, ikke kan gennemføres ved en simpel sammenskrivning (hævdelsen af at der må ses på begge dele på samme tid ) i det man så havner i en inkonsistent teori samt en uanvendelig dualisme IV. Enhver vellykket syntese må som udgangspunkt have erkendt at dens successkriterium består i at formulere et sæt ontologiske aksiomer som syntesen kan hvile på. Disse kan udmærket have afsæt i begge positioner i diskussionen, men de kan umuligt være i indbyrdes modstrid. Det ville uden tvivl være rasende interessant at forsøge at syntetisere over EU-integrations teorierne, men denne synopsis i forvejen vidtfavnende ambitioner kan ganske enkelt ikke bære det. Vores tilgang til teorierne vil i stedet være kendetegnet ved en pragmatisk afdækning af de enkelte teoriers individuelle styrker og svagheder specifikt ift. forandring. Fremgangsmåde I kapitel 2 vil der være en metateoretisk analyse af EU integrationsteorier, der indbefatter at teorierne placeres i forhold til hinanden visualiseret ved et koordinatsystem. Teoriernes II Se bl.a. V. Vanberg; M. Granovetter; P. DiMaggio; K. Nielsen; J. Elster og E. Ostrom, alle kompendium samt Corbey III Fx. Nielsen, kompendium IV Fx. Ostrom, kompendium 5

6 epistemologi og deres placering i koordinatsystemet; herunder ift. kategorierne realisme, liberalisme og neo-realisme og neo-liberalisme vil blive diskuteret ligesom der præsenteres forskellig teori inden for instiutionalisme, der ligeledes placeres i ovennævnte koordinatsystem. I kapitel 2.3 vil omdrejningspunktet være forandring, hvor forandring og stabilitet diskuteres i forhold til teorierne, og grundlæggende antagelser blotlægges. Dette munder ud i en sammenfatning af disse forhold eksemplificeret ved et skema. Sidste kapitel er perspektiverende og ender ud i en diskussion af, hvordan man kunne lave en konkret analyse af det i problemfeltet skitserede problem samt metoden for udformningen af en sådan analyse. 2 Institutionalisme og IP I dette kapitel skabes platformen på hvilken en konkret analyse af integrationen i EU vil tage sit afsæt. Nærmere bestemt vil der være en indledende diskussion af institutionalisme samt en præsentation af de værktøjer og fremgangsmåder hvorigennem vi vil analysere fem dominerende EU integrationsteorier Institutionalisme Indenfor generel politisk teori, herunder medregnet de fem teorier der bliver behandlet i denne synops, kan man i grove træk tale om tre metateoretiske approaches 3. Vi vil i denne opgave benævne disse; Rational Choice Theory (RCT), Historical Institutionalism (HI) og Political New- Institutionalism (PNI). I det efterfølgende vil vi forsøge at udpensle de grundlæggende forskelle og antagelser ved hvert udgangspunkt, i et forsøg på at klarlægge grundlaget og betingelserne for efterfølgende afsnits diskussioner af forandring og integration. Vi vil i udgangspunktet placere de tre former for institutionalisme som liggende på et kontinuum med yderpunkterne værende fokus på henholdsvis struktur og aktør som konstituerende og determinerende kraft. Hos RCT bliver institutioner opfattet som passive, transactioncost reducing set of rules, der inden for international politik er:...designed to facilitate intergovernmental bargains. 4 Altså ikke meget mere end en arena for politisk handlen, dog med et passivt set af regler der muliggør denne handlen og sænker omkostninger. I disse arenaer vælger aktørerne frit på baggrund af exogent givne interesser og et grundlæggende rationelt potentiale den bedste fremgangsmåde i deres handlingsmønstre. 5 RCT giver således aktøren primat i alle former for politisk handling, og strukturen har svag eller ingen indflydelse. Dog må det siges at dette er en karikeret udlægning og at et begreb som Bounded Rationality 6, vinder større og større indpas i RCT, og Ward konkluderer da også:...i cannot concieve of any rational choice model that does not introduce some premises about social structure from outside (Ward, kompendie, s. 49) 6

7 PNI står i skarp kontrast til RCT idet strukturens indflydelse på aktørens virke tages helt anderledes alvorligt. Politiske institutioner gør en forskel. 7 Institutionerne i PNI er rigtigt nok arenaer for kampe mellem forskellige politiske kræfter, men samtidig indeholder de en lang række rutiner, der udtrykker og forsvarer de eksisterende norm- og værdisæt. 8 I skarp kontrast til RCT har vi her at gøre med selvstændige politiske entiteter bestående af institutionelle koder for passende adfærd, dvs. regler og koder skabt gennem erfaringer over tid. 9 Regler som individet er underlagt, bevidst og ubevidst, og som danner grundlag for aktørens handlen. Institutionerne skaber en objektiv meningshorisont hos aktøren, mod hvilken der tages tilsyneladende rationelle valg. 10 Institutionerne bliver instruments capable of producing determinate policy and of shaping the pattern of political behaviour 11. Institutionernes shaping af aktørens handlinger er en nødvendighed idet institutionerne fungerer som rammer for meningskonstruktion, hvor drivkraften bag konstitutionen af disse rammer findes i forsøget på at skabe orden i kaos. Verden er kontingent og konstrueret og institutionerne skaber et fælles meningsunivers der gør tilværelsen meningsfuld. 12 På denne måde skaber institutionerne endogene præferencer hos aktøren, og den rationelle adfærd aktøren udviser er tillært via institutionelle regler og normer. Vi må derfor placere PNI modsat RCT med struktur som primær forklaringsparameter. Indenfor HI forholder det sig lidt anderledes. Her er det institutionerne der skaber rammerne for strategisk handling. Institutionerne påvirker præferencer, hvorfor skabelsen af disse derfor også kan siges at have en endogen karakter. 13 Omvendt har aktøren stadig spillerum. Aktørens ændrede præferencer og dertil hørende strategisk handling, fører omfattende institutionelle forandringer med sig. 14 Vi har altså her at gøre med en vekselvirkende proces, hvor præferencer skabes dels endogent gennem strukturen og exogent via rationel strategisk afvejning af muligheder. En placering af HI et sted på midten af aksen virker derfor fornuftig. Samlet set har vi nu grundlag for en visualisering af det kontinuum hvorpå de tre former for institutionalisme er placeret (Figur 1). Denne figur vil desuden fungere som den ene akse i det koordinatsystem (Figur 2) vi konstruerer nedenfor med henblik på den videre analyse. Figur 1. Rational Choice Theory Historical Institutionalism Political New Institutionalism Aktør Struktur 7

8 2.1.2 Hvordan fungerer vores koordinatsystem? Som basis for analysen af de forskellige EU- integrationsteorier har vi valgt at tage udgangspunkt i et koordinatsystem. Det skulle gerne forklare og anskueliggøre både resultater og metode i analysen af teorierne. Konkret består koordinatsystemet af en vandret akse som er baseret på ovenstående diskussion af dikotomien aktør / struktur. Vi har valgt at lade RCT og PNI sammenfalde med Aktør og Struktur, dels for overblikkets skyld, men også af den årsag at vi anser disse teorier (og derved også HI) som metateoretiske tankefigurer der forklarer sammenhænge i samfundet på et helt andet plan end de EU- integrationsteorier vi i afsnit 2.2 vil placere i koordinatsystemet. Konflikt/konsensus-aksen i vores koordinatsystem refererer først og fremmest til det ontologiske udgangspunkt. Grundantagelsen i konflikt-polen er således det ontologiske aksiom at verden og sumfundsmæssige og menneskelige relationer grundlæggende er konfliktfyldte. For konsensuspolen er antagelsen af en lidt anden karakter, det hævdes ikke at verden i alt overvejende grad er præget af konsensus, og der kan da også forekomme reelle konflikter af større vægtighed. Den helt afgørende faktor er derimod en antagelse om at øget interaktion mellem mennesker har et plus-sum resultat, dvs. at interaktion og interstatslig samhandel er noget produktivt, som øger den samlede mængde ressourcer. Dette fører til en normativ antagelse om at verden bliver bedre hvis der er konsensus da dette øger muligheden for samkvem mellem aktører. Det gælder således om at skabe så meget som muligt af den. Den historiske institutionalisme også kaldet MCN: mediated-conflict neoinstitutionalism 15 er i vores koordinatsystem sammenfaldende med konflikt-polen. Her ses institutioner som normative konstruktioner der er udtryk for kodifikationer af kompromiser, der i de helt grundlæggende kampe mellem grupper med objektive interesser om magt over knappe ressourcer nærmest fungerer som våben. De er udelukkende i stand til på overfladen at strukturere og mediere disse kampe og gruppernes strategier og væsen, mens kampenes egentlige løsning gives af tilstedeværelsen af exogent og historisk bestemte asymmetriske magt-relationer 16. Realisme/Liberalisme Ud over de to akser (aktør/struktur og konflikt/konsensus), har vi forsøgt at kategorisere de fire kvadrater i forhold til hinanden. Teorier placeret i området hvor konflikt og aktør konvergerer vil typisk være eksponenter for en realistisk nul-sum (se nedenfor) antagelse funderet i tænkere som Marx og Weber hvor samfundsudviklingen ses som et resultat af kampe mellem aktører, nemlig grupper i samfundet eller klasser om man vil. Samarbejde og overnationale strukturer forekommer kun hvis det bringer aktøren nærmere sine objektive mål. Realismens antagelse om nul-sum beskriver et samfund med begrænsede ressourcer og hvis nogle skal have mere, er der andre der må 8

9 få mindre. Derfor nul-sum. Hvis summen, den samlede nytte, skal vokse, må det skyldes exogene faktorer så som teknologiudvikling. Det er på baggrund af denne helt grundlæggende modstrid, at realisterne mener at verden er konfliktfyldt, mens liberalisterne mener at verden bør være konsensus-fyldt. I feltet præget af fokus på aktør og konsensus ligger de liberalistiske teorier hvor enhver er sin egen lykkes smed og hvor dette er drivkraften bag alle fornuftige samfundsmæssige relationer. Antagelser baseret på den plus-sum og egennyttemaksimerings antagelse vi finder formuleret hos Ricardo og Smith. Liberalismen opererer med en ontologisk antagelse der siger at den samlede nytte af sig selv maksimeres under de rette betingelser. Den vigtigste er tilstedeværelsen af et frit marked. På dette søger at aktørerne at maksimere deres egen nytte, men der en grundlæggende konsensus om at det frie markeds eksistens i sig selv har potentiale til at øge alles nytte på en gang. Derfor plus-sum. Neo-realisme/ neo-liberalisme Ud over realisme/liberalisme som begge er aktør-fokuserede har vi to andre betegnelser. Nemlig neorealisme og neoliberalismen. Disse to placerer sig i henholdsvis øverst højre og nederste højre kvadrat. De kan begge siges at være et udtryk for struktur-orienteret udgave af henholdsvis den klassiske realisme og den klassiske liberalisme. Neo- realisme (også kaldet strukturel realisme 17 ) har fokus på konflikt og struktur. En af Neorealismens fremmeste fortalere Barry Buzan forklarer samfundet som styret af en grundlæggende Logic of Anarchy, hvorfor verden kan beskrives som konfliktfyldt og kontingent. Verdenbilledet udgøres af enhedsaktører som søger at opfylde præferencer. Den afgørende forskel mellem realisme og neo- realisme er imidlertid af disse præferencer bibringes aktørerne af systemets karakter, der socialiserer dem dertil 18. Neoliberalismen tager sit ontologiske udgangspunkt i en struktureret liberalisme. Der er tale om at: Neoliberalism advocates the complete submission of societies (their adjustment in both their political and social dimensions), to the sole rationale of the market by pursuing the maximum deregulation of economic systems. The same principles are advocated by neoliberal globalization as a means of managing the world economy. 19. Dette betyder at samfundet som sådan og dets politiske dimensioner og strukturer i særdeleshed (som fx. WTO og EU) samt staternes såkaldt dalene indflydelse (der også kan opfattes som en struktur) skal sikre konsensus ved at sikre det frie marked og dermed aktørernes mulighed for fri egennyttemaksimering. 20 9

10 Figur 2. Konflikt HI Intergovernmentalisme Realisme Neo-realisme Aktør Rational choice March og olsen Struktur PNI Liberalisme Neo-liberalisme Interdependens Neofunktionalisme Over- (supra-)nationalisme Konsensus 2.2 Placeringen af IP-teorier i koordinatsystem Interpendens Interdependens teorierne tog sit afsæt i begyndelsen af 70 erne og er som sådan en klassisk IP-teori med fokus på stater. Hovedværket er Keohane og Nyes Power and Interdependence fra 1979 og Her gjorde de op med hvad de kalder realisternes anarkiemodel 21, som svarer meget godt til vores realismebegreb. I stedet søsætter de en liberalistisk kompleks interdependens model. Den komplekse interdependens mellem stater har nogle karakteristika: For det første er samfundet på mange niveauer forbundet med mange forskellige interstatslige, transgovermentale og transnationale relationer og informationskanaler. For det andet opereres der med et internationalt regime -begreb der er arrangementer der har indflydelse på staters handlen, forventninger og værdier og som motiveres af staters egeninteresser, med suverænitet som væsentligt konstitutionelt princip. 22 Til slut opereres der med et institutionsbegreb, som sigter på internationale organisationer (som EU kan tolkes til at være). Disse varetager en kontrolfunktion, tilvejebringer service, danner normer, sørger for overholdelse af regler, afgør stridigheder, og udfører operationer 23 10

11 Det er for os tydeligt at denne teori har sit afsæt i den klassiske liberalisme. Der er en klar fokusering på aktører og disses egennyttemaksimering, blot er disse stater, og ikke individer. Herudover er plus sums aksiomet præsent, i det staternes samarbejde i komplekse interdependensregimer i sig selv øger alles nytte, hvilket er den eneste grund til at de indgår i disse samarbejder og hvilket gør at konsensus automatisk opstår. Derfor har vi placeret interdependens i nederste venstre liberalisme-kvadrat i koordinatsystemet Intergovernmentalisme Stik nord for interdependens-teorien i vores koordinatsystem har vi intergovernmentalismen. Denne er en politologisk IP teori der tager udgangspunkt i at stater har eksogent givne (ved fx. økonomiske cykluser) præferencer. 24 Intergovernmentalismen ligger i øverste venstre kvadrat. Dette skyldes at den såvel i ekspliciteret udgangspunkt, som i praksis er realistisk. Som for interdependens-teoriens vedkommende er der tale om aktør fokusering, aktørerne har igen eksogent givne præferencer, og også her er de centrale aktører staterne. Grundet det realistiske ontologiske udgangspunkt antages det at der er konflikter mellem stater, da de deler den samme kage. Samarbejde kan ikke i sig selv gøre den større, og stater værner derfor over deres suverænitet og magt og deltager kun i EU-projektet når det fremmer deres præferencer Overnationalismen Overnationalismen (som også kaldes neoliberal institutionalism 25 ) har som EU-integrations teoretisk retning et førstehånds statsfokus (som hos de fleste IP-teorier). Dette dog med den hovedpointe at magt flyttes til overnationale enheder. Selve beslutningssystemet i disse strukturer med studehandler og sammenhænge mellem policy-områder tilsiger at staternes interesser (præferencer) redefineres og der sættes en læringsproces i gang der muliggør samarbejde og kompromisser. Selv i tilfælde hvor der kræves enstemmighed har staterne derfor i sidste instans kun meget lidt at skulle have sagt. 26 Denne teoriretning har et neoliberalt udgangspunkt, hvorfor vi har valgt at placere den i nederste højre kvadrat. De overnationale strukturer så som EU opfattes som nødvendige for at skabe konsensus (om det frie marked). Der er stadig plus sums antagelse og følgende behov for konsensus, men den har i overnationalismen en direkte strukturel forklaring. V V Det kan hævdes at neoliberalismens (og dermed overnationalismens) opblomstring fra 70 erne kan ses som den klassiske liberalismes belejlige og målrettede transformation. Denne fandt sted da den klassiske socialdemokratisme, fordismens og den keynesianske økonomis fald, gjorde at strukturerne igen lod sig spænde for rette vogn. En diskussion vi i øvrigt ikke har tænkt os at berøre nærmere. 11

12 2.2.4 Neofunktionalismen Denne retning sidestilles af nogle med policy network analysis 27. Ud fra Corbey s Dialectical functionalism: Stagnation as a booster for european integration, 1995 kan de vigtigste og mest generelle træk i neofunktionalismen opsummeres således: Der er funktionelle sammenhænge mellem policy areas, som producerer integration af den forskellige dele af samfundet gennem "spill-over-effekt", hvor aktørers handlinger og mål i en sektor kan medføre utilsigtede konsekvenser i en anden sektor af samfundet. Vi mener at denne effekt vidner om en grundlæggende accept af nogle fælles forudsætninger og funktionelle spilleregler der gør denne spill over mulig blandt aktørerne. På den baggrund tolker vi umiddelbart Neo-funktionalismen som placeret i retning af det konsensusorienterede på konsensus/konflikt aksen. Vi mener desuden at kunne se Neo-liberalistiske undertoner i neo-funktionalismens fokus på policy areas som forklaringkraft. Et forsøg på slags strukturel forklaring på gøren og laden som umiddelbart vil sende os mod øst i koordinatsystemet. Haas ser den politiske integration som en proces hvor aktører overbevises om at skifte deres loyalitet, forventninger og politiske aktiviteter mod et nyt centrum. 28 Men samtidig siger Haas eksplicit: "Neofunctionalism stresses the instrumental motives of actors... neofunctionalism takes self-interest for granted" 29 Dette tolkes umiddelbart til at neofunktionalismen har klassisk rational choice aktør-orienteret ontologisk udgangspunkt Hvis der skal være nogen korrelation med det første citat må den måde hvorpå "strukturen" europæisk integration determinerer aktørernes handlen nødvendigvis være ved at ændre aktørens præferencer. Dette er i åbenlys modstrid med rational choice ontologiens aksiom om at aktørers præferencer er a priori givne. Man kunne måske her tale om en selvmodsigelse. VI Neofunktionalismen indeholder trods alt et begreb om lære- og integrationsprocesser (jvf. tidligere cit.) som korresponderer med March/Olsens institutionaliserings-begreb. (Ruc prj. p. 33). Vi placerer på denne baggrund neofunktionalismen en smule ovre mod det struktur orienterede i koordinatsystemet, i det en spill-over konstitueret integration" efter vores mening i substansen er en March/Olsensk institution VII. VI Man kunne også hævde at Haas' neofunktionalismes erklærede egen-nytte-maksimerende aktør opfattelse i virkeligheden er ufrivilligt produkt af den teorihistoriske kontekst Haas skrev i; man kunne ganske enkelt her ikke være institutionalist i ord, selvom man (ubevidst) var det i hjertet. VII Se f.eks. March og Olsen, 1989, s. 59 hvor de bl.a. skriver Action kan be seen as contagion from one institution to another. The underlying process is one which variations in contact and in the attractiveness of the behaviours or belief being imitated affect the rate and patter of spread. 12

13 2.2.5 March og Olsens ny- institutionalisme Placering af March og Olsen i koordinatsystemet er en forholdsvis subtil diskussion idet der både lægges afstand til strukturel determinisme og voluntarisme. Således har den politologiske nyinstitutionalismes bidrag til forståelsen af konflikt i samfundet været genstand for stor uenighed siden publikationen af March og Olsens hovedværk Rediscovering institutions i Stridens kerne har været hvorvidt der overhovedet gives plads til konfliktpotentiale i March og Olsen s samfundsbillede. Således er March og Olsen, omend noget karikeret, blevet udlagt som eksponenter for en strukturel determinisme der udelukker enhver form for institutionel dynamik og dermed afskriver sig muligheden for at forklare de konflikter som må siges at være et empirisk faktum i samfundet 31. Ifølge March og Olsen grunder denne udlægning dog i en misforstået opfattelse af institutioners determinans for handling og tanke. De formelle og uformelle regler, rutiner og normer som tilsammen udgør den logic of appropriateness som handlinger og tanker udspringer af, skal ikke opfattes som en facitliste, men nærmere som en flertydig orienteringsramme der fungerer som meningsskabende i verden der er kaotisk og kontingent 32. March og Olsen forklarer således aktørers handlinger udfra en Wittgenstein inspireret opfattelse af at handlinger udgør en konstituerende fortolkning af institutioners logic of appropriateness 33. Det er vigtigt at pointere at politiske aktører i en given valgsituation ikke nødvendigvis blot orienterer sig ift. én politisk institutions kode for passende adfærd. Aktører kan identificere sig med multiple politiske identiteter og rationaliteter, og det er i krydsfeltet mellem disse, at samfundets konfliktpotentiale skal findes 34. Konflikt, defineret i politologisk ny-institutionalistiske termer, skal således ikke reduceres til at være en kollision mellem forskellige interesser og præferencer, som Rational Choice institutionalismen og intergovernmentalismen hævder, men nærmere som uoverenstemmelser mellem forskellige nærværende institutioners koder for passende adfærd i en given valgsituation. Det er i mødet mellem disse forskelligrettede rationaliteter at samfundets gældende orden udfordres. Hvis man tager denne argumentation for gode varer VIII, må March og Olsen påklistres en Neorealistisk etikette og følgelig placeres i øverste højre kvadrant i koordinatsystemet. 2.3 Grundlæggende forskelle i udgangspunkter og forandringsperspektiver Det man må gøre sig bevidst er at disse teorier i virkeligheden blot er en typologisering af viden, en kradsen i lakken på virkelighedens eller sandhedens vogn. Men de er dog, anvendt på den rette måde, med deres ontologiske udgangspunkt i baghovedet, et uundværligt redskab til yderligere og VIII For en yderst skeptisk tilgang til March og Olsens konflikt begreb, se Thomsen,

14 mere konkret typologisering af information om EU-integration, hvilket vi vil forsøge i kapitel 4. Først vil vi dog kredse om begrebet forandring, da dette er nødvendigt som beskrevet i indledningen. At teorierne har åbenlyse mangler er således blot et udtryk for nogle ontologiske og epistemologiske forskelle som selvfølgelig også sætter sig igennem i en diskussion af stabilitet og forandring. Det skal her nævnes at sondringen mellem konflikt og konsensus absolut ikke kan anses som sammenfaldende med sondringen stabilitet/forandring, og at begge dele er mulige i alle vore 4 kvadranter. Begrebernes natur divergerer dog voldsomt afhængigt af udgangspunktet. Et intergovernmentalistisk forandringsbegreb vil være meget statisk. Stærke stater vil dominere mindre stærke stater og modsætte sig enhver politik som ikke umiddelbart konvergerer med statens interesser. Derfor vil der hurtigt opstå en stabil magtbalance i international politik som er meget svær at ændre. Ændringer vil være inkrementelle og tage udgangspunkt i præferenceændringer hos de dominerende stater kun ved voldsomme ændringer i staters ressourcer eller andre såkaldte asymmetriske chok IX kan der rykkes ved magtbalancen og forårsages reel forandring af det internationale politiske system. Hos March og Olsen er samfundet som beskrevet konstitueret af komplekse meningsskabende institutioner der i sagens natur er svære at forandre. Institutionerne består af mange forskellige forklaringsparametre og ændringer ved nogle parametre forårsager nødvendigvis ikke nævneværdige forandringer i det store billede. Forandringer kan komme til udtryk når forskellige institutioner gør sig gældende på samme område. Her vil konflikter, problemløsningsprocesser, institutionel smitte X, og introduktion af nye aktører alt sammen være kilde til at påbegynde forandringsprocesser 35. Der levnes således plads i teorien til at en gældende path dependency XI kan blive udfordret og evt. afløst af en ny, gennem aktørens identifikation med- og orientering mod en eller flere nye institutioner. Disse mekanismer til trods vil forandring dog oftest foregå som en inkrementel proces, da de eksisterende institutioner i høj grad reproduceres i skabelsen af nye. Der findes ikke praksis uden for institutioner, og derfor vil al forandring i sagens natur være skabt in samspil med eksisterende strukturer. Hos interdependens teorien viser det statiske billede sig nok en gang. De regimer gensidige afhængige aktører organiserer sig i er på sin vis meget lig de institutioner vi finder hos March og IX Med assymetrisk chok menes uforudsete begivenheder der pludseligt påvirker nogle aktører i afhængighedforhold mere end andre. Eksempelvis naturkatastrofer. X jvf. Neo-funktionalismens spill-over effekt XI David, kompendie; North, Kompendie; Campbell, kompendie; Hall, kompendie 14

15 Olsen, og så alligevel ikke. Hos interdependens handler det om organisationer og ikke institutioner. Dvs. at fokus ligger på faktisk organisering af aktører i netværk af afhængighedsforhold og ikke meningshorisonter som vi finder det hos March og Olsen. Den store forskel ligger derfor i det faktum at man i interdependensteorien reelt har en mulighed for at melde sig ud af det regime man indgår i og hvis man er magtfuld nok direkte omstyrte og ødelægge regimet. Primatet ligger altså hos aktøren og forandring skal derfor også komme fra deres hånd. Forandringspotentialet er dog ikke meget større end hos de to foregående teorier. Ændringer i gensidige forhold aktørerne imellem er besværliggjort af transaktionsomkostninger og de positive og negative relationer der opstår over tid hæmmer staternes frie muligheder for at forfølge deres mål. Derudover har eksisterende regler og procedurer, snævert tolket som lovgivning og administrativ praksis, samt andre regimer stor betydning for regimernes organisation 36 og Max Weber har jo fortalt os hvor svært det er at forandre bureaukratiet. Inkrementel forandring er konklusionen. Neo-funktionalistisk teori foreskriver forandring og udvikling gennem spill-over effekter dvs. utilsigtede forandringer som konsekvenser af forandring i andre dele af funktionelle netværk. Disse forandringer opstår enten som konsekvens af enkelte aktørers handlen eller overnationale reformer. Indenfor EU- politik kunne et eksempel være ændringer i afgiftsniveauer i sydeuropæiske lande som gennem senere harmoniseringsprocesser får konsekvenser for nordeuropæisk politik. Denne opfattelse af forandring indfanger de arbitrære dynamikker som styrer udviklingen af de funktionelle netværk som stater og andre organisationer indgår i. Neo-funktionalismen tilbyder en optik der indfanger mange af de netværksstyrede policy-områder som kendetegner nationale såvel som internationale organisationer som EU XII. Det er en bred, og derfor ikke særligt præcis indgangsvinkel til forståelse af forandringer. Dette har i sagens natur både fordele og ulemper idet praktisk anvendelighed bliver ofret til fordel for teoretisk kompleksitet. Egentlige neofunktionalistiske analyser vil fokusere på kortlægning af funktionelle netværk dvs. relationer mellem aktører ud og indadtil, noget der hurtigt bliver en meget omfattende opgave. Supranationalisterne lægger al forklaringskraft i hænderne på de overnationale strukturer, også når det kommer til forandring. Nationalstater og andre aktører på samme niveau kan kun afstedkomme ubetydelige ændringer som i sidste ende alligevel er betinget af de overnationale strukturers goodwill. Reel forandring vil derfor kun forekomme som resultat af magtkampe de forskellige overnationale strukturer imellem. For os at se må dette ende i samme billede som i realismen hvor der over tid skabes en træg magtbalance der er svær at rokke ved. Forandring må derfor hovedsagligt være inkrementel og reproducerende de værdier de overnationale strukturer allerede XII For en beskrivelse af netværksorienteret analyse Bogason,

16 besidder. På trods af de vidt forskellige udgangspunkter teorierne er eksponenter for, og den placering de derfor har fået tildelt i vores koordinatsystem, er det påfaldende at alle teorier på nær neofunktionalismen beskriver et ikke-dynamisk billede af forandring. Forandring er en langsom inkrementel process, hvorfor det er svært at se at det kan føre til andet end en reproduktion af eksisterende forhold. Kun hos neofunktionalismen finder man en teori som ikke ligner en eller anden form for determinisme uanset om forandringer forklares med dominerende interesser eller dominerende strukturer. Dette overvejende statiske billede af forandring som de fleste af teorierne leverer kan måske forklares gennem et kig ud af vinduet. Specielt i EU har vi været vidne til etableringen af en række meget stabile strukturer og institutioner, med meget begrænsede udsving i form og beføjelser. Verden ændrer sig ikke afgørende fra dag til dag. Med disse teorier i baghovedet vil et studie af integration i EU må derfor tage udgangspunkt i en opfattelse af forandring som en træg langsommelig proces noget som uden tvivl vil have betydning for resultatet af en eventuel analyse. Vi mener dog at denne korte for-analyse har bidraget med en anden og måske endnu væsentligere pointe. Forklaringskraften hos teorierne ligger i vidt forskellige dele af en analyse af integration. Hvor intergovernmentalisme har sine styrker, vil March og Olsen velsagtens være triviel læsning og vise versa. Valget af teori vil være dybt afhængigt af analyseniveau og den konkrete problemstilling. Det skal dog ikke forstås som vi mener det er i orden at kaste enhver form for videnskabsteoretisk fundament overbord og tage på metodisk shopping, men blot at samtlige teorier vi har behandlet i denne opgave har en reel berettigelse og kan bidrage substantielt til en analyse af EU s integrationsprocesser. Valget af teori vil således være stærkt afhængigt af hvor man kaster sit analytiske fokus valget bør her være betinget af om man f.eks. ønsker at analysere magtkampe mellem stater, meningsstrukturer eller policy netværk osv. Vi har i det nedenstående skema forsøgt at samle trådende. Kvadrant Realisme Neo- realisme Liberalisme Neo-liberalisme EU- integrationsteori Intergovernmentalisme March & Olsen Interdependens Neofunktionalisme Supranationalisme Kort beskrivelse nul-sum, frie rationelle aktører med a priori givne præferencer kæmper på den politiske arena for at nå deres individuelle mål. Institutionelle rammer skaber interne logikker som påvirker adfærd, som igen skaber institutioner. Frie rationelle aktører indgår i afhængighedsforhold, organiserer sig i regimer og øger den totale mængde af ressourcer. Væsentligste drivkraft Stater, nul-sum Institutioner Gensidig afhængighed, plus-sum, Funktionelt korrelerede policyområder koordineret af overnationale strukturer. Policy networks, Spill-over Overnational determinisme, hvor overnationale strukturer styrer alle processer. Overnationale strukturer Forandringsperspektiv Statisk eller inkrementelt baseret på ændrede præferencer for dominerende stater. Statisk eller inkrementelt -grundlagt i institutionelle overlap. Inkrementel baseret på aktørers frie valg hæmmet af omkostninger, fastlåste forhold, og eksisterende regler osv.. Arbitrær, gennem spill over. Omfattende men upræcist begreb, hvis vigtigste bidrag er fokus på netværk. Statisk eller inkrementel, baseret på magtkampe mellem overnationale aktører. 16

17 3 EU integration en perspektivering Dette afsnit vil diskutere en eventuel empirisk funderet analyse af EU, hvori forskellige approaches til dette diskuteres. En meningsfuld analyse af integration i EU skulle, set i lyset af denne opgaves fokus, være på institutionelt niveau, og det stiller den der studerer feltet over for en række vigtige problemstillinger og kendsgerninger. En institutionel analyse af EU s integrationsproces må være dybt afhængig af forforståelsen af staterne i Europas mangefacetterede udvikling hen over de sidste årtier. Mange mener at udviklingen har bevæget os hen imod udflydende netværksorienterede og statsgrænsebrydende organiseringer af de forskellige europæiske folk, og at dette gør nationalstaten til en centerløs eller mangecentreret størrelse, hvor grænseoverskridende grupperinger på etnisk, religiøs, funktionel, sproglig, klassebaseret og regionalt grundlag udfordrer statens status som sammenhængende og entydig aktør på den internationale scene. 37 Dette stiller store spørgsmålstegn ved udformningen af institutionel analyse af EU s integrationsproces. Hvis vi ikke kan stole på at det udelukkende er de formelle statslige institutioner der former og styrer den europæiske integration, hvor skal vi så lede for at afdække de mekanismer og sammenhænge der har afgørende betydning for integrationsprocessen? Svaret ligger ingenlunde ligefor, men der er dog lavet forsøg på klare problemet. Thomas Christensen og Knud Erik Jørgensen forsøgte netop i deres artikel Traktatreform og forfatningspolitik i Den Europæiske Union. 38 At lave en analyse af institutionelle forandringer i EU vel vidende at de traditionelle statslige institutioner havde mistet meget af deres betydning for processen, og at de institutioner XIII der reelt havde afgørende betydning for integrationsprocessen, var for det første meget sværere at definere, og for det andet opererede de i meget høj grad uden for de traditionelle fora. De erfarede at de betydningsfulde magtkampe og debatter om indholdet af traktatændringer og direktiver foregik alle andre steder, end ved de konferencer og møder hvor det burde foregå. Disse var i store træk blot mediebegivenheder, hvor allerede vedtagne ændringer blev nedskrevet. Deres, i vores øjne pragmatiske/letkøbte, metodiske løsning på problematikken var at bruge Giddens strukturatiosteori, hvilken kan beskrives som et af de bedste eksempler på mindre vellykkede synteser. En anden der har forsøgt at give sit bidrag til, hvordan institutionel analyse skal udformes konkret i dag er Peter Bogason, der i sin bog Public Policy and Local Governance 39, leverer et noget mere brugbart værktøj. Bogason tager udviklingen mod netværksorienteret organisering af samfundet meget alvorligt og tager derved afstand til top-down fokuserede analyser, som XIII indeholdende både statslige og ikke-statslige aktører underlagt en mængde regler og normer samt en gennemsyrende sti-afhængighed 17

18 hovedsagligt lægger vægt på de traditionelt policyskabende institutioner. I tilfældet med EUintegration kunne det være staternes regeringer, EU- kommissionen, ministerrådet, domstolene osv. Man kunne søge indsigt i traktater, og dermed få en forståelse af de konkrete tekster og regler inden for de givne integrationsområder, men en sådan analyse ville ikke være i stand til at give et billede af de normer og regler der ligger længere nede i systemet og som er med til at skabe et grundlag for den egentlige integration. For at afdække dette vender Bogason fokus nedad i hierakierne, hvor blikket vendes mod dynamikken og procesperspektivet i interaktionen mellem aktørerne. Bottomup is safe to catch what is going on while a top-down perspective runs the risk of only finding the tip of the iceberg 40 For at få den nødvendige indsigt skal en analyse derfor søge at kortlægge kommunikationen mellem aktørerne, for derigennem at nå processerne ved institutionel handling. Det er dog ikke let tilgængeligt at bruge bottom-up analysen rent praktisk. Bogason skitserer ingen fuldkomne skabeloner til dette ej heller fremgangsmåder, men påpeger at eftersom tidligere tiders kategorier ikke er anvendelige i dag, da samfundets ændring også har givet disse en anden betydning, er en inddragelse af nye faktorer som policy, problemer, normer og institutionelle regler m.fl. nødvendige. 41 En analyse af integrationsprocessen i EU skulle derfor indeholde en analyse nedefra, hvori aktører og netværk analyseres, for på den måde at give et indblik og forståelse for den rent praktiske integration. Konkluderende må vi konstatere at vi, omstændighederne taget i betragtning, ikke er i besiddelse af den endegyldige viden om institutioner, deres forandring og udvikling, hvorfor vi tager små skridt i forhold til en egentlig analyse. Den umiddelbare brugbare løsning vi mener at kunne se, vil være at følge det postmoderne argument om det netværksorienterede governancestyrede samfund til dørs, og plædere for kontekstafhængig teoridannelse. Hvis rammerne og aktørerne, der er involverede i integrationsprocessen hele tiden ændrer sig må man tage konsekvensen og anlægge sin analyse mere konkret og tidsspecifikt, for derefter at definere den policy, de regler og normer og de problemer der gør sig gældende indenfor det enkelte felt. 18

19 1 Berger og Luckmann, 1966, s Se f.eks. V. Vanberg, Kompendium. 3 Se f.eks DiMaggio, 1998; Nielsen, 2001; Oström, 1991, Scott, Kompendium, Rhodes, Kompendium 4 Moravcsik, A.: Preferences and Power in the European Community..., Journal of common market studies 31, no. 4, s Gengivet i Chryssochoou, Ward, kompendium, s.42 6 Se f.eks.ward, kompendium. og til dels Oström, 1991; Elster, kompendium. 7 Berg Sørensen, A., Grus, s March og Olsen 1989, s. 17, i Torfing og Dyrberg, Kompendium, s March og Olsen, 1989, s. 2; Hodgson, kompendium, s. 381; Jepperson, kompendium, s. 259, Berg Sørensen, Grus, s Berg Sørensen, A., Grus, s Bulmer, S.: The governance of the european union s. 355 gengivet i Chryssouchoou, 2001, s Dyrberg og Torfing, kompendium, s Thelen og Steinmo, kompendium, s Ibid. s DiMaggio, 1998, kompendium s. 2; Nilsen, 2001, kompendium s Torfing, 2001, note udleveret ved forelæsning, OA1, ruc 17 Petersen og Skak, 1998, s Buzan, B., Jones, C. & Little, R.: The logic of anarchy: Neorealism to structural realism, Amin, S. (2000): Neoliberal Globalization and U.S. Hegemony i South Letter, Vol. 2, Nr Amin, S. (1999): "L'hégémonisme américain et l'effacement du projet européen", L'Harmattan, Paris. 21 Ruc prj. p Keohane, 1991, Cooperation and international regimes. Perspectives on World Politics. p I Richard Little et al. 2. Udg ref. i Ruc prj. p Keohane 1991 p. 240 ref. i Ruc prj. p Corbey, Chryssochoou, 2001, p Corbey, 1995, p Bulmer,

20 28 Sweeney 1984 gengivet i RUC-prj. p Vores understregning, fra Hass: "The Uniting of Europe" 1958; cit. i RUC-prj. 30 March og Olsen, 1989; Torfing og Dyrberg, 1992; Thomsen, 1994; Sørensen, Thomsen, Dyrberg og Torfing, kompendium, s Forlæsning, Tværfag OA 1, v. Jacob Torfing 34 March og Olsen, 1989:26 35 March og Olsen, 1989, s Keohane & Nye, 1989, s Mayntz, M., 1991; Luhmann, 1982, s , Teubner, 1993; Habermas 1996, s. 393; Ladeur, 1997; Rhodes, 1997; Gengivet i March og Olsen, 1998, s Christiansen, T. og Jørgensen, K. E.: Politologi i praksis / Anders Berg-Sørensen (red.). Frederiksberg : Roskilde Universitetsforlag, Bogason, P. (2001): Public Policy and local governance, institutions in Postmodern society, 40 Bogason, P. (2001): Public Policy and local governance, institutions in Postmodern society, s Bogason, P. (2001): Public Policy and local governance, institutions in Postmodern society, s

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag,

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Grundkursus i politologi Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordningerknyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Strategisk forhandling i praksis Læseplan

Strategisk forhandling i praksis Læseplan Strategisk forhandling i praksis Læseplan Underviser: Lektor, ph.d. Morten Kallestrup Formål og sigte: For ledere i den offentlige sektor er evnen til at forhandle og skabe resultater gennem andre helt

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN ERKLÆRING I OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved "AVSgruppen": AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Eksamensessay Offentlig organisation og styring OA1, efteråret 2001, RUC. Af: Alex K. Tonnesen

Eksamensessay Offentlig organisation og styring OA1, efteråret 2001, RUC. Af: Alex K. Tonnesen Eksamensessay Offentlig organisation og styring OA1, efteråret 2001, RUC Af: Alex K. Tonnesen 1 Opgave 1 er besvaret: "Inden for politologisk teori er et af de nyere styringsbegreber "Governance". Hvorfor

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger

Læs mere

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2010/11 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa Foreløbig - Oversigt

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere