Forandring & Forklaringskraft. - En teoretisk platform til studiet af EU s integrationsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandring & Forklaringskraft. - En teoretisk platform til studiet af EU s integrationsprocesser"

Transkript

1 Forandring & Forklaringskraft - En teoretisk platform til studiet af EU s integrationsprocesser 1

2 Projektsynopsis Roskilde Universitetscenter Off. Adm. modul 1 - efterår 01 Vejleder: Jacob Magnussen Udarbejdet af: Louise Toft Jakob Wolter Jakob I. Jensen Ole F. Andersen Alex K. Tonnesen 2

3 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning 1.2. Indledende overvejelser og fremgangsmåde Fremgangsmåde 2 Institutionalisme og IP Institutionalisme Hvordan fungerer vores koordinatsystem? Realisme/Liberalisme Neo-realisme/neo-liberalisme 2.2 Placeringen af IP-teorier i koordinatsystem Interpendens Intergovernmentalisme Overnationalismen Neofunktionalismen March og Olsens ny-institutionalisme 2.3 Grundlæggende forskelle i udgangspunkter og forandringsperspektiver 3 EU integration en perspektivering Litteraturliste 3

4 1 Indledning Det er ikke noget entydigt billede der tegner sig, når man vender blikket mod EU integrationsteorier. Nok hersker der enighed om at de primære aktører udgøres af medlemsstaterne i EU, men enigheden hører op når fokus falder på karakteren af forholdet mellem disse samt betydningen af de strukturer de befinder sig indenfor. Der er med andre ord tale om at feltet er præget af klassiske samfundsvidenskabelige dikotomier som aktør-struktur og konflikt-konsensus. Da hensigten med nærværende projektsynopsis er at opnå et overblik over, og problematisere, de forskellige teoriers forklaringskraft ift. forandring i EU, finder vi det givtigt at søge at eksplicitere de metateorier der ligger til grund for disse tilgange. Dette skal gøre os istand til at konstruere en forståelsesramme for konkrete empiriske studier af den europæiske integration. Nærværende projektsynopsis vil således bevæge sig på et analyseniveau der lader den empiriske virkelighed ligge i baggrunden til fordel for en diskussion af de teoretiske tilganges ontologiske og epistemologiske funderinger. Udover de nævnte dikotomier vil et grundlæggende spørgsmål være hvordan de forskellige teorier forholder sig til begreber som stabilitet og forandring. I den forbindelse vil det ligeledes være af afgørende betydning at få positioneret teoriernes aktøropfattelse ift. institutioner I på den ene side og intentioner og præferencer på den anden. Sammenfattende kan man sige at den skitserede metateoretiske blotlæggelse og problematisering af teoriernes konsistens og frugtbarhed ift. forståelse af institutionel forandring og stabilitet, vil udgøre kernen i denne projektsynopsis forsøg på at skabe en platform for studiet af EU s integrationsprocesser. Dette leder frem til følgende problemformulering: Hvordan skal EU s integrationsprocesser studeres? 1.2. Indledende overvejelser og fremgangsmåde I erkendelse og analyse er det er vigtigt at have for øje, at teorier sjældent tilbyder udtømmende forklaringer, men kan være mangelfulde på nogle områder. Ved at typologisere risikerer man udelukkelse af faktorer, der kunne have relevans for forståelse og analyse af en given situation/ problem. Berger og Luckmann beskriver dette som: Hverdagens virkelighed indeholder skemaer og typer, ved hjælp af hvilke vi forstår og kan finde ud af andre, når vi møder dem ansigt-til- I Betegnelsen institution skal i det følgende læses som...formelle og uformelle regler og normer der i et vist omfang påvirker aktørers adfærd. En tillært adfærd eller ramme for praksis (Forlæsning i Tværfag på OA1 d v. Jacob Torfing). Denne definition skal læses i lyset af at institutionsbegrebets karakter og betydning er genstand for stor uenighed teorierne imellem, hvilket vil blive ekspliciteret i Kapitel 2. 4

5 ansigt. 1 Problemet opstår når typologiseringen ikke er fyldestgørende, og den fasttømrede måde at anskue på problemet på derfor ikke kan give tilfredsstillende svar, hvorfor udfordringer af disse er nødvendig. Denne problemstilling anser vi som relevant, hvorfor den også indgår i synopsen, hvor alternative teoriretninger og forklaringsmodeller analyseres og diskuteres i forhold vil vores problemstilling. Det skal imidlertid pointeres at vores ambition på ingen måde er at formulere en syntese mellem teoriretningerne. Vi er bevidste om at vi bevæger os ind på et område hvor modstridende antagelser som henholdsvis homo economicus og homo sociologicu 2 s sætter grænser for de enkelte teoriers kompatibilitet. Mainstream samfundsvidenskabens teoretikere er enige om at forklaringskraften ved givne teorier er størst når man placerer sig et sted midt i mellem de klassiske dikotomier, og mange mener at de i deres teori har fundet den gyldne middelvej. Man behøver blot at kaste et blik på litteraturen til kurset der har ledsaget denne synopsis hvor der er talrige eksempler på syntese forsøg II. Disse forsøg strander alle, hovedsageligt af en eller begge af følgende to årsager: 1) Der er ikke tale om et reelt syntese-forsøg men blot en fremhævelse af egen position og en kritik af den anden ende af kontinuummet III. 2) Det er ikke erkendt, at en syntese mellem teorier der hviler på grundlæggende modstridende ontologiske aksiomer, ikke kan gennemføres ved en simpel sammenskrivning (hævdelsen af at der må ses på begge dele på samme tid ) i det man så havner i en inkonsistent teori samt en uanvendelig dualisme IV. Enhver vellykket syntese må som udgangspunkt have erkendt at dens successkriterium består i at formulere et sæt ontologiske aksiomer som syntesen kan hvile på. Disse kan udmærket have afsæt i begge positioner i diskussionen, men de kan umuligt være i indbyrdes modstrid. Det ville uden tvivl være rasende interessant at forsøge at syntetisere over EU-integrations teorierne, men denne synopsis i forvejen vidtfavnende ambitioner kan ganske enkelt ikke bære det. Vores tilgang til teorierne vil i stedet være kendetegnet ved en pragmatisk afdækning af de enkelte teoriers individuelle styrker og svagheder specifikt ift. forandring. Fremgangsmåde I kapitel 2 vil der være en metateoretisk analyse af EU integrationsteorier, der indbefatter at teorierne placeres i forhold til hinanden visualiseret ved et koordinatsystem. Teoriernes II Se bl.a. V. Vanberg; M. Granovetter; P. DiMaggio; K. Nielsen; J. Elster og E. Ostrom, alle kompendium samt Corbey III Fx. Nielsen, kompendium IV Fx. Ostrom, kompendium 5

6 epistemologi og deres placering i koordinatsystemet; herunder ift. kategorierne realisme, liberalisme og neo-realisme og neo-liberalisme vil blive diskuteret ligesom der præsenteres forskellig teori inden for instiutionalisme, der ligeledes placeres i ovennævnte koordinatsystem. I kapitel 2.3 vil omdrejningspunktet være forandring, hvor forandring og stabilitet diskuteres i forhold til teorierne, og grundlæggende antagelser blotlægges. Dette munder ud i en sammenfatning af disse forhold eksemplificeret ved et skema. Sidste kapitel er perspektiverende og ender ud i en diskussion af, hvordan man kunne lave en konkret analyse af det i problemfeltet skitserede problem samt metoden for udformningen af en sådan analyse. 2 Institutionalisme og IP I dette kapitel skabes platformen på hvilken en konkret analyse af integrationen i EU vil tage sit afsæt. Nærmere bestemt vil der være en indledende diskussion af institutionalisme samt en præsentation af de værktøjer og fremgangsmåder hvorigennem vi vil analysere fem dominerende EU integrationsteorier Institutionalisme Indenfor generel politisk teori, herunder medregnet de fem teorier der bliver behandlet i denne synops, kan man i grove træk tale om tre metateoretiske approaches 3. Vi vil i denne opgave benævne disse; Rational Choice Theory (RCT), Historical Institutionalism (HI) og Political New- Institutionalism (PNI). I det efterfølgende vil vi forsøge at udpensle de grundlæggende forskelle og antagelser ved hvert udgangspunkt, i et forsøg på at klarlægge grundlaget og betingelserne for efterfølgende afsnits diskussioner af forandring og integration. Vi vil i udgangspunktet placere de tre former for institutionalisme som liggende på et kontinuum med yderpunkterne værende fokus på henholdsvis struktur og aktør som konstituerende og determinerende kraft. Hos RCT bliver institutioner opfattet som passive, transactioncost reducing set of rules, der inden for international politik er:...designed to facilitate intergovernmental bargains. 4 Altså ikke meget mere end en arena for politisk handlen, dog med et passivt set af regler der muliggør denne handlen og sænker omkostninger. I disse arenaer vælger aktørerne frit på baggrund af exogent givne interesser og et grundlæggende rationelt potentiale den bedste fremgangsmåde i deres handlingsmønstre. 5 RCT giver således aktøren primat i alle former for politisk handling, og strukturen har svag eller ingen indflydelse. Dog må det siges at dette er en karikeret udlægning og at et begreb som Bounded Rationality 6, vinder større og større indpas i RCT, og Ward konkluderer da også:...i cannot concieve of any rational choice model that does not introduce some premises about social structure from outside (Ward, kompendie, s. 49) 6

7 PNI står i skarp kontrast til RCT idet strukturens indflydelse på aktørens virke tages helt anderledes alvorligt. Politiske institutioner gør en forskel. 7 Institutionerne i PNI er rigtigt nok arenaer for kampe mellem forskellige politiske kræfter, men samtidig indeholder de en lang række rutiner, der udtrykker og forsvarer de eksisterende norm- og værdisæt. 8 I skarp kontrast til RCT har vi her at gøre med selvstændige politiske entiteter bestående af institutionelle koder for passende adfærd, dvs. regler og koder skabt gennem erfaringer over tid. 9 Regler som individet er underlagt, bevidst og ubevidst, og som danner grundlag for aktørens handlen. Institutionerne skaber en objektiv meningshorisont hos aktøren, mod hvilken der tages tilsyneladende rationelle valg. 10 Institutionerne bliver instruments capable of producing determinate policy and of shaping the pattern of political behaviour 11. Institutionernes shaping af aktørens handlinger er en nødvendighed idet institutionerne fungerer som rammer for meningskonstruktion, hvor drivkraften bag konstitutionen af disse rammer findes i forsøget på at skabe orden i kaos. Verden er kontingent og konstrueret og institutionerne skaber et fælles meningsunivers der gør tilværelsen meningsfuld. 12 På denne måde skaber institutionerne endogene præferencer hos aktøren, og den rationelle adfærd aktøren udviser er tillært via institutionelle regler og normer. Vi må derfor placere PNI modsat RCT med struktur som primær forklaringsparameter. Indenfor HI forholder det sig lidt anderledes. Her er det institutionerne der skaber rammerne for strategisk handling. Institutionerne påvirker præferencer, hvorfor skabelsen af disse derfor også kan siges at have en endogen karakter. 13 Omvendt har aktøren stadig spillerum. Aktørens ændrede præferencer og dertil hørende strategisk handling, fører omfattende institutionelle forandringer med sig. 14 Vi har altså her at gøre med en vekselvirkende proces, hvor præferencer skabes dels endogent gennem strukturen og exogent via rationel strategisk afvejning af muligheder. En placering af HI et sted på midten af aksen virker derfor fornuftig. Samlet set har vi nu grundlag for en visualisering af det kontinuum hvorpå de tre former for institutionalisme er placeret (Figur 1). Denne figur vil desuden fungere som den ene akse i det koordinatsystem (Figur 2) vi konstruerer nedenfor med henblik på den videre analyse. Figur 1. Rational Choice Theory Historical Institutionalism Political New Institutionalism Aktør Struktur 7

8 2.1.2 Hvordan fungerer vores koordinatsystem? Som basis for analysen af de forskellige EU- integrationsteorier har vi valgt at tage udgangspunkt i et koordinatsystem. Det skulle gerne forklare og anskueliggøre både resultater og metode i analysen af teorierne. Konkret består koordinatsystemet af en vandret akse som er baseret på ovenstående diskussion af dikotomien aktør / struktur. Vi har valgt at lade RCT og PNI sammenfalde med Aktør og Struktur, dels for overblikkets skyld, men også af den årsag at vi anser disse teorier (og derved også HI) som metateoretiske tankefigurer der forklarer sammenhænge i samfundet på et helt andet plan end de EU- integrationsteorier vi i afsnit 2.2 vil placere i koordinatsystemet. Konflikt/konsensus-aksen i vores koordinatsystem refererer først og fremmest til det ontologiske udgangspunkt. Grundantagelsen i konflikt-polen er således det ontologiske aksiom at verden og sumfundsmæssige og menneskelige relationer grundlæggende er konfliktfyldte. For konsensuspolen er antagelsen af en lidt anden karakter, det hævdes ikke at verden i alt overvejende grad er præget af konsensus, og der kan da også forekomme reelle konflikter af større vægtighed. Den helt afgørende faktor er derimod en antagelse om at øget interaktion mellem mennesker har et plus-sum resultat, dvs. at interaktion og interstatslig samhandel er noget produktivt, som øger den samlede mængde ressourcer. Dette fører til en normativ antagelse om at verden bliver bedre hvis der er konsensus da dette øger muligheden for samkvem mellem aktører. Det gælder således om at skabe så meget som muligt af den. Den historiske institutionalisme også kaldet MCN: mediated-conflict neoinstitutionalism 15 er i vores koordinatsystem sammenfaldende med konflikt-polen. Her ses institutioner som normative konstruktioner der er udtryk for kodifikationer af kompromiser, der i de helt grundlæggende kampe mellem grupper med objektive interesser om magt over knappe ressourcer nærmest fungerer som våben. De er udelukkende i stand til på overfladen at strukturere og mediere disse kampe og gruppernes strategier og væsen, mens kampenes egentlige løsning gives af tilstedeværelsen af exogent og historisk bestemte asymmetriske magt-relationer 16. Realisme/Liberalisme Ud over de to akser (aktør/struktur og konflikt/konsensus), har vi forsøgt at kategorisere de fire kvadrater i forhold til hinanden. Teorier placeret i området hvor konflikt og aktør konvergerer vil typisk være eksponenter for en realistisk nul-sum (se nedenfor) antagelse funderet i tænkere som Marx og Weber hvor samfundsudviklingen ses som et resultat af kampe mellem aktører, nemlig grupper i samfundet eller klasser om man vil. Samarbejde og overnationale strukturer forekommer kun hvis det bringer aktøren nærmere sine objektive mål. Realismens antagelse om nul-sum beskriver et samfund med begrænsede ressourcer og hvis nogle skal have mere, er der andre der må 8

9 få mindre. Derfor nul-sum. Hvis summen, den samlede nytte, skal vokse, må det skyldes exogene faktorer så som teknologiudvikling. Det er på baggrund af denne helt grundlæggende modstrid, at realisterne mener at verden er konfliktfyldt, mens liberalisterne mener at verden bør være konsensus-fyldt. I feltet præget af fokus på aktør og konsensus ligger de liberalistiske teorier hvor enhver er sin egen lykkes smed og hvor dette er drivkraften bag alle fornuftige samfundsmæssige relationer. Antagelser baseret på den plus-sum og egennyttemaksimerings antagelse vi finder formuleret hos Ricardo og Smith. Liberalismen opererer med en ontologisk antagelse der siger at den samlede nytte af sig selv maksimeres under de rette betingelser. Den vigtigste er tilstedeværelsen af et frit marked. På dette søger at aktørerne at maksimere deres egen nytte, men der en grundlæggende konsensus om at det frie markeds eksistens i sig selv har potentiale til at øge alles nytte på en gang. Derfor plus-sum. Neo-realisme/ neo-liberalisme Ud over realisme/liberalisme som begge er aktør-fokuserede har vi to andre betegnelser. Nemlig neorealisme og neoliberalismen. Disse to placerer sig i henholdsvis øverst højre og nederste højre kvadrat. De kan begge siges at være et udtryk for struktur-orienteret udgave af henholdsvis den klassiske realisme og den klassiske liberalisme. Neo- realisme (også kaldet strukturel realisme 17 ) har fokus på konflikt og struktur. En af Neorealismens fremmeste fortalere Barry Buzan forklarer samfundet som styret af en grundlæggende Logic of Anarchy, hvorfor verden kan beskrives som konfliktfyldt og kontingent. Verdenbilledet udgøres af enhedsaktører som søger at opfylde præferencer. Den afgørende forskel mellem realisme og neo- realisme er imidlertid af disse præferencer bibringes aktørerne af systemets karakter, der socialiserer dem dertil 18. Neoliberalismen tager sit ontologiske udgangspunkt i en struktureret liberalisme. Der er tale om at: Neoliberalism advocates the complete submission of societies (their adjustment in both their political and social dimensions), to the sole rationale of the market by pursuing the maximum deregulation of economic systems. The same principles are advocated by neoliberal globalization as a means of managing the world economy. 19. Dette betyder at samfundet som sådan og dets politiske dimensioner og strukturer i særdeleshed (som fx. WTO og EU) samt staternes såkaldt dalene indflydelse (der også kan opfattes som en struktur) skal sikre konsensus ved at sikre det frie marked og dermed aktørernes mulighed for fri egennyttemaksimering. 20 9

10 Figur 2. Konflikt HI Intergovernmentalisme Realisme Neo-realisme Aktør Rational choice March og olsen Struktur PNI Liberalisme Neo-liberalisme Interdependens Neofunktionalisme Over- (supra-)nationalisme Konsensus 2.2 Placeringen af IP-teorier i koordinatsystem Interpendens Interdependens teorierne tog sit afsæt i begyndelsen af 70 erne og er som sådan en klassisk IP-teori med fokus på stater. Hovedværket er Keohane og Nyes Power and Interdependence fra 1979 og Her gjorde de op med hvad de kalder realisternes anarkiemodel 21, som svarer meget godt til vores realismebegreb. I stedet søsætter de en liberalistisk kompleks interdependens model. Den komplekse interdependens mellem stater har nogle karakteristika: For det første er samfundet på mange niveauer forbundet med mange forskellige interstatslige, transgovermentale og transnationale relationer og informationskanaler. For det andet opereres der med et internationalt regime -begreb der er arrangementer der har indflydelse på staters handlen, forventninger og værdier og som motiveres af staters egeninteresser, med suverænitet som væsentligt konstitutionelt princip. 22 Til slut opereres der med et institutionsbegreb, som sigter på internationale organisationer (som EU kan tolkes til at være). Disse varetager en kontrolfunktion, tilvejebringer service, danner normer, sørger for overholdelse af regler, afgør stridigheder, og udfører operationer 23 10

11 Det er for os tydeligt at denne teori har sit afsæt i den klassiske liberalisme. Der er en klar fokusering på aktører og disses egennyttemaksimering, blot er disse stater, og ikke individer. Herudover er plus sums aksiomet præsent, i det staternes samarbejde i komplekse interdependensregimer i sig selv øger alles nytte, hvilket er den eneste grund til at de indgår i disse samarbejder og hvilket gør at konsensus automatisk opstår. Derfor har vi placeret interdependens i nederste venstre liberalisme-kvadrat i koordinatsystemet Intergovernmentalisme Stik nord for interdependens-teorien i vores koordinatsystem har vi intergovernmentalismen. Denne er en politologisk IP teori der tager udgangspunkt i at stater har eksogent givne (ved fx. økonomiske cykluser) præferencer. 24 Intergovernmentalismen ligger i øverste venstre kvadrat. Dette skyldes at den såvel i ekspliciteret udgangspunkt, som i praksis er realistisk. Som for interdependens-teoriens vedkommende er der tale om aktør fokusering, aktørerne har igen eksogent givne præferencer, og også her er de centrale aktører staterne. Grundet det realistiske ontologiske udgangspunkt antages det at der er konflikter mellem stater, da de deler den samme kage. Samarbejde kan ikke i sig selv gøre den større, og stater værner derfor over deres suverænitet og magt og deltager kun i EU-projektet når det fremmer deres præferencer Overnationalismen Overnationalismen (som også kaldes neoliberal institutionalism 25 ) har som EU-integrations teoretisk retning et førstehånds statsfokus (som hos de fleste IP-teorier). Dette dog med den hovedpointe at magt flyttes til overnationale enheder. Selve beslutningssystemet i disse strukturer med studehandler og sammenhænge mellem policy-områder tilsiger at staternes interesser (præferencer) redefineres og der sættes en læringsproces i gang der muliggør samarbejde og kompromisser. Selv i tilfælde hvor der kræves enstemmighed har staterne derfor i sidste instans kun meget lidt at skulle have sagt. 26 Denne teoriretning har et neoliberalt udgangspunkt, hvorfor vi har valgt at placere den i nederste højre kvadrat. De overnationale strukturer så som EU opfattes som nødvendige for at skabe konsensus (om det frie marked). Der er stadig plus sums antagelse og følgende behov for konsensus, men den har i overnationalismen en direkte strukturel forklaring. V V Det kan hævdes at neoliberalismens (og dermed overnationalismens) opblomstring fra 70 erne kan ses som den klassiske liberalismes belejlige og målrettede transformation. Denne fandt sted da den klassiske socialdemokratisme, fordismens og den keynesianske økonomis fald, gjorde at strukturerne igen lod sig spænde for rette vogn. En diskussion vi i øvrigt ikke har tænkt os at berøre nærmere. 11

12 2.2.4 Neofunktionalismen Denne retning sidestilles af nogle med policy network analysis 27. Ud fra Corbey s Dialectical functionalism: Stagnation as a booster for european integration, 1995 kan de vigtigste og mest generelle træk i neofunktionalismen opsummeres således: Der er funktionelle sammenhænge mellem policy areas, som producerer integration af den forskellige dele af samfundet gennem "spill-over-effekt", hvor aktørers handlinger og mål i en sektor kan medføre utilsigtede konsekvenser i en anden sektor af samfundet. Vi mener at denne effekt vidner om en grundlæggende accept af nogle fælles forudsætninger og funktionelle spilleregler der gør denne spill over mulig blandt aktørerne. På den baggrund tolker vi umiddelbart Neo-funktionalismen som placeret i retning af det konsensusorienterede på konsensus/konflikt aksen. Vi mener desuden at kunne se Neo-liberalistiske undertoner i neo-funktionalismens fokus på policy areas som forklaringkraft. Et forsøg på slags strukturel forklaring på gøren og laden som umiddelbart vil sende os mod øst i koordinatsystemet. Haas ser den politiske integration som en proces hvor aktører overbevises om at skifte deres loyalitet, forventninger og politiske aktiviteter mod et nyt centrum. 28 Men samtidig siger Haas eksplicit: "Neofunctionalism stresses the instrumental motives of actors... neofunctionalism takes self-interest for granted" 29 Dette tolkes umiddelbart til at neofunktionalismen har klassisk rational choice aktør-orienteret ontologisk udgangspunkt Hvis der skal være nogen korrelation med det første citat må den måde hvorpå "strukturen" europæisk integration determinerer aktørernes handlen nødvendigvis være ved at ændre aktørens præferencer. Dette er i åbenlys modstrid med rational choice ontologiens aksiom om at aktørers præferencer er a priori givne. Man kunne måske her tale om en selvmodsigelse. VI Neofunktionalismen indeholder trods alt et begreb om lære- og integrationsprocesser (jvf. tidligere cit.) som korresponderer med March/Olsens institutionaliserings-begreb. (Ruc prj. p. 33). Vi placerer på denne baggrund neofunktionalismen en smule ovre mod det struktur orienterede i koordinatsystemet, i det en spill-over konstitueret integration" efter vores mening i substansen er en March/Olsensk institution VII. VI Man kunne også hævde at Haas' neofunktionalismes erklærede egen-nytte-maksimerende aktør opfattelse i virkeligheden er ufrivilligt produkt af den teorihistoriske kontekst Haas skrev i; man kunne ganske enkelt her ikke være institutionalist i ord, selvom man (ubevidst) var det i hjertet. VII Se f.eks. March og Olsen, 1989, s. 59 hvor de bl.a. skriver Action kan be seen as contagion from one institution to another. The underlying process is one which variations in contact and in the attractiveness of the behaviours or belief being imitated affect the rate and patter of spread. 12

13 2.2.5 March og Olsens ny- institutionalisme Placering af March og Olsen i koordinatsystemet er en forholdsvis subtil diskussion idet der både lægges afstand til strukturel determinisme og voluntarisme. Således har den politologiske nyinstitutionalismes bidrag til forståelsen af konflikt i samfundet været genstand for stor uenighed siden publikationen af March og Olsens hovedværk Rediscovering institutions i Stridens kerne har været hvorvidt der overhovedet gives plads til konfliktpotentiale i March og Olsen s samfundsbillede. Således er March og Olsen, omend noget karikeret, blevet udlagt som eksponenter for en strukturel determinisme der udelukker enhver form for institutionel dynamik og dermed afskriver sig muligheden for at forklare de konflikter som må siges at være et empirisk faktum i samfundet 31. Ifølge March og Olsen grunder denne udlægning dog i en misforstået opfattelse af institutioners determinans for handling og tanke. De formelle og uformelle regler, rutiner og normer som tilsammen udgør den logic of appropriateness som handlinger og tanker udspringer af, skal ikke opfattes som en facitliste, men nærmere som en flertydig orienteringsramme der fungerer som meningsskabende i verden der er kaotisk og kontingent 32. March og Olsen forklarer således aktørers handlinger udfra en Wittgenstein inspireret opfattelse af at handlinger udgør en konstituerende fortolkning af institutioners logic of appropriateness 33. Det er vigtigt at pointere at politiske aktører i en given valgsituation ikke nødvendigvis blot orienterer sig ift. én politisk institutions kode for passende adfærd. Aktører kan identificere sig med multiple politiske identiteter og rationaliteter, og det er i krydsfeltet mellem disse, at samfundets konfliktpotentiale skal findes 34. Konflikt, defineret i politologisk ny-institutionalistiske termer, skal således ikke reduceres til at være en kollision mellem forskellige interesser og præferencer, som Rational Choice institutionalismen og intergovernmentalismen hævder, men nærmere som uoverenstemmelser mellem forskellige nærværende institutioners koder for passende adfærd i en given valgsituation. Det er i mødet mellem disse forskelligrettede rationaliteter at samfundets gældende orden udfordres. Hvis man tager denne argumentation for gode varer VIII, må March og Olsen påklistres en Neorealistisk etikette og følgelig placeres i øverste højre kvadrant i koordinatsystemet. 2.3 Grundlæggende forskelle i udgangspunkter og forandringsperspektiver Det man må gøre sig bevidst er at disse teorier i virkeligheden blot er en typologisering af viden, en kradsen i lakken på virkelighedens eller sandhedens vogn. Men de er dog, anvendt på den rette måde, med deres ontologiske udgangspunkt i baghovedet, et uundværligt redskab til yderligere og VIII For en yderst skeptisk tilgang til March og Olsens konflikt begreb, se Thomsen,

14 mere konkret typologisering af information om EU-integration, hvilket vi vil forsøge i kapitel 4. Først vil vi dog kredse om begrebet forandring, da dette er nødvendigt som beskrevet i indledningen. At teorierne har åbenlyse mangler er således blot et udtryk for nogle ontologiske og epistemologiske forskelle som selvfølgelig også sætter sig igennem i en diskussion af stabilitet og forandring. Det skal her nævnes at sondringen mellem konflikt og konsensus absolut ikke kan anses som sammenfaldende med sondringen stabilitet/forandring, og at begge dele er mulige i alle vore 4 kvadranter. Begrebernes natur divergerer dog voldsomt afhængigt af udgangspunktet. Et intergovernmentalistisk forandringsbegreb vil være meget statisk. Stærke stater vil dominere mindre stærke stater og modsætte sig enhver politik som ikke umiddelbart konvergerer med statens interesser. Derfor vil der hurtigt opstå en stabil magtbalance i international politik som er meget svær at ændre. Ændringer vil være inkrementelle og tage udgangspunkt i præferenceændringer hos de dominerende stater kun ved voldsomme ændringer i staters ressourcer eller andre såkaldte asymmetriske chok IX kan der rykkes ved magtbalancen og forårsages reel forandring af det internationale politiske system. Hos March og Olsen er samfundet som beskrevet konstitueret af komplekse meningsskabende institutioner der i sagens natur er svære at forandre. Institutionerne består af mange forskellige forklaringsparametre og ændringer ved nogle parametre forårsager nødvendigvis ikke nævneværdige forandringer i det store billede. Forandringer kan komme til udtryk når forskellige institutioner gør sig gældende på samme område. Her vil konflikter, problemløsningsprocesser, institutionel smitte X, og introduktion af nye aktører alt sammen være kilde til at påbegynde forandringsprocesser 35. Der levnes således plads i teorien til at en gældende path dependency XI kan blive udfordret og evt. afløst af en ny, gennem aktørens identifikation med- og orientering mod en eller flere nye institutioner. Disse mekanismer til trods vil forandring dog oftest foregå som en inkrementel proces, da de eksisterende institutioner i høj grad reproduceres i skabelsen af nye. Der findes ikke praksis uden for institutioner, og derfor vil al forandring i sagens natur være skabt in samspil med eksisterende strukturer. Hos interdependens teorien viser det statiske billede sig nok en gang. De regimer gensidige afhængige aktører organiserer sig i er på sin vis meget lig de institutioner vi finder hos March og IX Med assymetrisk chok menes uforudsete begivenheder der pludseligt påvirker nogle aktører i afhængighedforhold mere end andre. Eksempelvis naturkatastrofer. X jvf. Neo-funktionalismens spill-over effekt XI David, kompendie; North, Kompendie; Campbell, kompendie; Hall, kompendie 14

15 Olsen, og så alligevel ikke. Hos interdependens handler det om organisationer og ikke institutioner. Dvs. at fokus ligger på faktisk organisering af aktører i netværk af afhængighedsforhold og ikke meningshorisonter som vi finder det hos March og Olsen. Den store forskel ligger derfor i det faktum at man i interdependensteorien reelt har en mulighed for at melde sig ud af det regime man indgår i og hvis man er magtfuld nok direkte omstyrte og ødelægge regimet. Primatet ligger altså hos aktøren og forandring skal derfor også komme fra deres hånd. Forandringspotentialet er dog ikke meget større end hos de to foregående teorier. Ændringer i gensidige forhold aktørerne imellem er besværliggjort af transaktionsomkostninger og de positive og negative relationer der opstår over tid hæmmer staternes frie muligheder for at forfølge deres mål. Derudover har eksisterende regler og procedurer, snævert tolket som lovgivning og administrativ praksis, samt andre regimer stor betydning for regimernes organisation 36 og Max Weber har jo fortalt os hvor svært det er at forandre bureaukratiet. Inkrementel forandring er konklusionen. Neo-funktionalistisk teori foreskriver forandring og udvikling gennem spill-over effekter dvs. utilsigtede forandringer som konsekvenser af forandring i andre dele af funktionelle netværk. Disse forandringer opstår enten som konsekvens af enkelte aktørers handlen eller overnationale reformer. Indenfor EU- politik kunne et eksempel være ændringer i afgiftsniveauer i sydeuropæiske lande som gennem senere harmoniseringsprocesser får konsekvenser for nordeuropæisk politik. Denne opfattelse af forandring indfanger de arbitrære dynamikker som styrer udviklingen af de funktionelle netværk som stater og andre organisationer indgår i. Neo-funktionalismen tilbyder en optik der indfanger mange af de netværksstyrede policy-områder som kendetegner nationale såvel som internationale organisationer som EU XII. Det er en bred, og derfor ikke særligt præcis indgangsvinkel til forståelse af forandringer. Dette har i sagens natur både fordele og ulemper idet praktisk anvendelighed bliver ofret til fordel for teoretisk kompleksitet. Egentlige neofunktionalistiske analyser vil fokusere på kortlægning af funktionelle netværk dvs. relationer mellem aktører ud og indadtil, noget der hurtigt bliver en meget omfattende opgave. Supranationalisterne lægger al forklaringskraft i hænderne på de overnationale strukturer, også når det kommer til forandring. Nationalstater og andre aktører på samme niveau kan kun afstedkomme ubetydelige ændringer som i sidste ende alligevel er betinget af de overnationale strukturers goodwill. Reel forandring vil derfor kun forekomme som resultat af magtkampe de forskellige overnationale strukturer imellem. For os at se må dette ende i samme billede som i realismen hvor der over tid skabes en træg magtbalance der er svær at rokke ved. Forandring må derfor hovedsagligt være inkrementel og reproducerende de værdier de overnationale strukturer allerede XII For en beskrivelse af netværksorienteret analyse Bogason,

16 besidder. På trods af de vidt forskellige udgangspunkter teorierne er eksponenter for, og den placering de derfor har fået tildelt i vores koordinatsystem, er det påfaldende at alle teorier på nær neofunktionalismen beskriver et ikke-dynamisk billede af forandring. Forandring er en langsom inkrementel process, hvorfor det er svært at se at det kan føre til andet end en reproduktion af eksisterende forhold. Kun hos neofunktionalismen finder man en teori som ikke ligner en eller anden form for determinisme uanset om forandringer forklares med dominerende interesser eller dominerende strukturer. Dette overvejende statiske billede af forandring som de fleste af teorierne leverer kan måske forklares gennem et kig ud af vinduet. Specielt i EU har vi været vidne til etableringen af en række meget stabile strukturer og institutioner, med meget begrænsede udsving i form og beføjelser. Verden ændrer sig ikke afgørende fra dag til dag. Med disse teorier i baghovedet vil et studie af integration i EU må derfor tage udgangspunkt i en opfattelse af forandring som en træg langsommelig proces noget som uden tvivl vil have betydning for resultatet af en eventuel analyse. Vi mener dog at denne korte for-analyse har bidraget med en anden og måske endnu væsentligere pointe. Forklaringskraften hos teorierne ligger i vidt forskellige dele af en analyse af integration. Hvor intergovernmentalisme har sine styrker, vil March og Olsen velsagtens være triviel læsning og vise versa. Valget af teori vil være dybt afhængigt af analyseniveau og den konkrete problemstilling. Det skal dog ikke forstås som vi mener det er i orden at kaste enhver form for videnskabsteoretisk fundament overbord og tage på metodisk shopping, men blot at samtlige teorier vi har behandlet i denne opgave har en reel berettigelse og kan bidrage substantielt til en analyse af EU s integrationsprocesser. Valget af teori vil således være stærkt afhængigt af hvor man kaster sit analytiske fokus valget bør her være betinget af om man f.eks. ønsker at analysere magtkampe mellem stater, meningsstrukturer eller policy netværk osv. Vi har i det nedenstående skema forsøgt at samle trådende. Kvadrant Realisme Neo- realisme Liberalisme Neo-liberalisme EU- integrationsteori Intergovernmentalisme March & Olsen Interdependens Neofunktionalisme Supranationalisme Kort beskrivelse nul-sum, frie rationelle aktører med a priori givne præferencer kæmper på den politiske arena for at nå deres individuelle mål. Institutionelle rammer skaber interne logikker som påvirker adfærd, som igen skaber institutioner. Frie rationelle aktører indgår i afhængighedsforhold, organiserer sig i regimer og øger den totale mængde af ressourcer. Væsentligste drivkraft Stater, nul-sum Institutioner Gensidig afhængighed, plus-sum, Funktionelt korrelerede policyområder koordineret af overnationale strukturer. Policy networks, Spill-over Overnational determinisme, hvor overnationale strukturer styrer alle processer. Overnationale strukturer Forandringsperspektiv Statisk eller inkrementelt baseret på ændrede præferencer for dominerende stater. Statisk eller inkrementelt -grundlagt i institutionelle overlap. Inkrementel baseret på aktørers frie valg hæmmet af omkostninger, fastlåste forhold, og eksisterende regler osv.. Arbitrær, gennem spill over. Omfattende men upræcist begreb, hvis vigtigste bidrag er fokus på netværk. Statisk eller inkrementel, baseret på magtkampe mellem overnationale aktører. 16

17 3 EU integration en perspektivering Dette afsnit vil diskutere en eventuel empirisk funderet analyse af EU, hvori forskellige approaches til dette diskuteres. En meningsfuld analyse af integration i EU skulle, set i lyset af denne opgaves fokus, være på institutionelt niveau, og det stiller den der studerer feltet over for en række vigtige problemstillinger og kendsgerninger. En institutionel analyse af EU s integrationsproces må være dybt afhængig af forforståelsen af staterne i Europas mangefacetterede udvikling hen over de sidste årtier. Mange mener at udviklingen har bevæget os hen imod udflydende netværksorienterede og statsgrænsebrydende organiseringer af de forskellige europæiske folk, og at dette gør nationalstaten til en centerløs eller mangecentreret størrelse, hvor grænseoverskridende grupperinger på etnisk, religiøs, funktionel, sproglig, klassebaseret og regionalt grundlag udfordrer statens status som sammenhængende og entydig aktør på den internationale scene. 37 Dette stiller store spørgsmålstegn ved udformningen af institutionel analyse af EU s integrationsproces. Hvis vi ikke kan stole på at det udelukkende er de formelle statslige institutioner der former og styrer den europæiske integration, hvor skal vi så lede for at afdække de mekanismer og sammenhænge der har afgørende betydning for integrationsprocessen? Svaret ligger ingenlunde ligefor, men der er dog lavet forsøg på klare problemet. Thomas Christensen og Knud Erik Jørgensen forsøgte netop i deres artikel Traktatreform og forfatningspolitik i Den Europæiske Union. 38 At lave en analyse af institutionelle forandringer i EU vel vidende at de traditionelle statslige institutioner havde mistet meget af deres betydning for processen, og at de institutioner XIII der reelt havde afgørende betydning for integrationsprocessen, var for det første meget sværere at definere, og for det andet opererede de i meget høj grad uden for de traditionelle fora. De erfarede at de betydningsfulde magtkampe og debatter om indholdet af traktatændringer og direktiver foregik alle andre steder, end ved de konferencer og møder hvor det burde foregå. Disse var i store træk blot mediebegivenheder, hvor allerede vedtagne ændringer blev nedskrevet. Deres, i vores øjne pragmatiske/letkøbte, metodiske løsning på problematikken var at bruge Giddens strukturatiosteori, hvilken kan beskrives som et af de bedste eksempler på mindre vellykkede synteser. En anden der har forsøgt at give sit bidrag til, hvordan institutionel analyse skal udformes konkret i dag er Peter Bogason, der i sin bog Public Policy and Local Governance 39, leverer et noget mere brugbart værktøj. Bogason tager udviklingen mod netværksorienteret organisering af samfundet meget alvorligt og tager derved afstand til top-down fokuserede analyser, som XIII indeholdende både statslige og ikke-statslige aktører underlagt en mængde regler og normer samt en gennemsyrende sti-afhængighed 17

18 hovedsagligt lægger vægt på de traditionelt policyskabende institutioner. I tilfældet med EUintegration kunne det være staternes regeringer, EU- kommissionen, ministerrådet, domstolene osv. Man kunne søge indsigt i traktater, og dermed få en forståelse af de konkrete tekster og regler inden for de givne integrationsområder, men en sådan analyse ville ikke være i stand til at give et billede af de normer og regler der ligger længere nede i systemet og som er med til at skabe et grundlag for den egentlige integration. For at afdække dette vender Bogason fokus nedad i hierakierne, hvor blikket vendes mod dynamikken og procesperspektivet i interaktionen mellem aktørerne. Bottomup is safe to catch what is going on while a top-down perspective runs the risk of only finding the tip of the iceberg 40 For at få den nødvendige indsigt skal en analyse derfor søge at kortlægge kommunikationen mellem aktørerne, for derigennem at nå processerne ved institutionel handling. Det er dog ikke let tilgængeligt at bruge bottom-up analysen rent praktisk. Bogason skitserer ingen fuldkomne skabeloner til dette ej heller fremgangsmåder, men påpeger at eftersom tidligere tiders kategorier ikke er anvendelige i dag, da samfundets ændring også har givet disse en anden betydning, er en inddragelse af nye faktorer som policy, problemer, normer og institutionelle regler m.fl. nødvendige. 41 En analyse af integrationsprocessen i EU skulle derfor indeholde en analyse nedefra, hvori aktører og netværk analyseres, for på den måde at give et indblik og forståelse for den rent praktiske integration. Konkluderende må vi konstatere at vi, omstændighederne taget i betragtning, ikke er i besiddelse af den endegyldige viden om institutioner, deres forandring og udvikling, hvorfor vi tager små skridt i forhold til en egentlig analyse. Den umiddelbare brugbare løsning vi mener at kunne se, vil være at følge det postmoderne argument om det netværksorienterede governancestyrede samfund til dørs, og plædere for kontekstafhængig teoridannelse. Hvis rammerne og aktørerne, der er involverede i integrationsprocessen hele tiden ændrer sig må man tage konsekvensen og anlægge sin analyse mere konkret og tidsspecifikt, for derefter at definere den policy, de regler og normer og de problemer der gør sig gældende indenfor det enkelte felt. 18

19 1 Berger og Luckmann, 1966, s Se f.eks. V. Vanberg, Kompendium. 3 Se f.eks DiMaggio, 1998; Nielsen, 2001; Oström, 1991, Scott, Kompendium, Rhodes, Kompendium 4 Moravcsik, A.: Preferences and Power in the European Community..., Journal of common market studies 31, no. 4, s Gengivet i Chryssochoou, Ward, kompendium, s.42 6 Se f.eks.ward, kompendium. og til dels Oström, 1991; Elster, kompendium. 7 Berg Sørensen, A., Grus, s March og Olsen 1989, s. 17, i Torfing og Dyrberg, Kompendium, s March og Olsen, 1989, s. 2; Hodgson, kompendium, s. 381; Jepperson, kompendium, s. 259, Berg Sørensen, Grus, s Berg Sørensen, A., Grus, s Bulmer, S.: The governance of the european union s. 355 gengivet i Chryssouchoou, 2001, s Dyrberg og Torfing, kompendium, s Thelen og Steinmo, kompendium, s Ibid. s DiMaggio, 1998, kompendium s. 2; Nilsen, 2001, kompendium s Torfing, 2001, note udleveret ved forelæsning, OA1, ruc 17 Petersen og Skak, 1998, s Buzan, B., Jones, C. & Little, R.: The logic of anarchy: Neorealism to structural realism, Amin, S. (2000): Neoliberal Globalization and U.S. Hegemony i South Letter, Vol. 2, Nr Amin, S. (1999): "L'hégémonisme américain et l'effacement du projet européen", L'Harmattan, Paris. 21 Ruc prj. p Keohane, 1991, Cooperation and international regimes. Perspectives on World Politics. p I Richard Little et al. 2. Udg ref. i Ruc prj. p Keohane 1991 p. 240 ref. i Ruc prj. p Corbey, Chryssochoou, 2001, p Corbey, 1995, p Bulmer,

20 28 Sweeney 1984 gengivet i RUC-prj. p Vores understregning, fra Hass: "The Uniting of Europe" 1958; cit. i RUC-prj. 30 March og Olsen, 1989; Torfing og Dyrberg, 1992; Thomsen, 1994; Sørensen, Thomsen, Dyrberg og Torfing, kompendium, s Forlæsning, Tværfag OA 1, v. Jacob Torfing 34 March og Olsen, 1989:26 35 March og Olsen, 1989, s Keohane & Nye, 1989, s Mayntz, M., 1991; Luhmann, 1982, s , Teubner, 1993; Habermas 1996, s. 393; Ladeur, 1997; Rhodes, 1997; Gengivet i March og Olsen, 1998, s Christiansen, T. og Jørgensen, K. E.: Politologi i praksis / Anders Berg-Sørensen (red.). Frederiksberg : Roskilde Universitetsforlag, Bogason, P. (2001): Public Policy and local governance, institutions in Postmodern society, 40 Bogason, P. (2001): Public Policy and local governance, institutions in Postmodern society, s Bogason, P. (2001): Public Policy and local governance, institutions in Postmodern society, s

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC. Worskshop 2 (W2) Etnisk magfoldighed / Ethnic Diversity Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

- En institutionel analyse af stabilitet og forandring

- En institutionel analyse af stabilitet og forandring - En institutionel analyse af stabilitet og forandring Et projekt udarbejdet af: Martin Mogensen & Jesper Nielsen Roskilde Universitetscenter, Offentlig Administration. Bachelorprojekte, foråret 2006 Vejleder:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere