Oxymoron eller overset?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oxymoron eller overset?"

Transkript

1 et speciale om retorisk gestik Foto: Heine Pedersen Mathias Grüttner Vejleder: Jette Barnholdt Hansen Afdeling for retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet 2005

2 - Et speciale om retorisk gestik All emotional appeals will inevitably fall flat, unless they are given the fire that voice, look, and the whole carriage of the body can give them. * Adfectus omnes languescant necesse est, nisi voce, vultu, totius prope habitu corporis inardescunt. * Quintilian, Inst. Oratoria, XI-III-2, s

3 1. INDLEDNING METODE OG STRUKTUR DEFINITION OG BRUG AF BEGREBER ACTIO, HISTORIE OG SAMFUND...11 A. Retorikkens actio-reception Den antikke actio De hellenistiske teoretikere Den romerske republik Actio i kejsertidens Rom Den glemte actio Elocutionisterne Moderne retorik og neoaristotelikerne Todelingen af actio: pronunciatio og gestik Det strukturalistiske sprogsyn B. Actio i det moderne samfund Teknologiens indflydelse på massemedierne Teknologien som analyseredskab Den nye oralitets indflydelse BRUGBARE DEFINITIONER...50 Modeller for kommunikation Begreber for nonverbal kommunikation Den nye tilgang til gestik Operationalisering af gestikkens teori Gestikulationens meningsforøgende funktion Synkron gestikulation KAN KROPPEN LYVE?...71 Thomas Reids tre principper Eksempler på inkongruens mellem ord og krop Side 1 af 122

4 7. KULTUR OG ACTIO KAN MAN LÆRE GOD ACTIO? KAN MAN UNDERVISE I ACTIO?...92 Udvikling af gestik Den gode gestik Forberedelsesparadoks Undervisning i gestik En præskriptiv retorisk ars KONKLUSION Oxymoronet i retorikkens actio-reception Gestikkens begrebsapparat Gestik i en didaktisk kontekst Metodiske overvejelser Nonverbale retoriske forskningsområder SUMMARY IN ENGLISH LITTERATURLISTE Side 2 af 122

5 1. Indledning Et oxymoron er en selvmodsigende ytring. At jeg har valgt at bruge denne stilfigur i mit speciales titel, skyldes, at jeg oplever retorikkens holdning til det gestiske som selvmodsigende: For på den ene side anerkender retorikere gestikkens vigtighed, men på den anden side synes de ikke at beskæftige sig med den. På den ene side er det tilladt at øve sig på den verbale del af en tale, på den anden side afvises øvelser i det nonverbale som skuespil. Og på den ene side mener mange retoriske forskere, at det mest persuasive element i en mundtlig henvendelse er det nonverbale, men på den anden side udgør det et meget lille retorisk forskningsområde. Ideen til opgaven udspringer af en frustration, som opstod allerede under mit første studieår på Retorik i faget Almen Retorik I. Her skulle vi introduceres til det at holde taler og lære at give hinanden kritik på talerne. Og allerede på dette indledende trin i retorikundervisningen oplevede jeg en ulighed. For det viste sig, at vi studerende kunne læse mange faglige tekster, om hvordan man samlede og organiserede sit stof, om hvordan man skulle arbejde med stilfigurer og argumenter, og sågar om hvordan man bedst brugte sin stemme, når man holdt tale. Men ingen tekster gav nogen vejledning i den del af actio, der omhandler gestik. Vi fik godt nok fif til, at kropssproget skulle være levende, spontant, åbent osv. Men hvordan dette skulle opnås, var der ingen opskrift på. Senere har jeg erfaret, at der findes tekster om kropssprog også inden for det retoriske felt. Men også at den retoriske forskning på området i høj grad forholder sig kritisk til ideen om et mere detaljeret begrebsapparat til beskrivelse af actio eller rummer et fokus på actio, der enten reducerer retorikken til en ren formlære eller kun beskæftiger sig med pronunciatio (stemmebrug). Udgangspunktet for dette speciale er en kobling imellem sprog og krop, og med den hypotese, at enhver meddelelse, der overbringes i det mundtlig rum, er en kombination af det verbale og det nonverbale. Denne hypotese medfører en tro Side 3 af 122

6 på, at vores virkelighed dannes i spændet mellem og kombinationen af sproglige og kropslige erfaringer 1. På basis heraf bliver mit mål med specialet: at undersøge, om vi med fordel kan låne begrebsapparater og opfattelser fra andre faggrene, særligt psykologi og psykolingvistik, i et forsøg på at belyse den gestiske del af actio og dens funktion i en kommunikativ kontekst og om muligt opstille et sæt begreber, der kan inspirere til et fælles sprog, som retorikere kan benytte praktisk, didaktisk og videnskabeligt. 1 Lakoff og Johnson, Hverdagens metaforer (2002). Side 4 af 122

7 2. Metode og struktur Opgaven falder i tre dele: først en redegørelse for den retoriske teori og begrebsbehandling inden for actio samt en skitsering af det nonverbales relevans i et moderne samfund. Derefter en undersøgelse af andre faggrenes teorier om gestik og en diskussion af deres relevans for retoriske problemstillinger; og afslutningsvis en diskussion af, hvad en dybere forståelse for gestik kan give retorikken som helhed, samt hvor de lånte teorier og begreber måtte komme til kort. I denne afsluttende del vil jeg desuden komme ind på, om man kan undervise i god gestik eller om en indstuderet gestik kun hører til skuespillet. Jeg vil indlede med en historisk gennemgang (kapitel 4A) for at vise, at retorikere siden Aristoteles har anset actio for at udgøre en vigtig pars inden for retorikken, men at de ikke synes at have behandlet gestikken lige så uddybende og grundigt teoretisk som andre elementer i de fem partes. Desuden er den retoriske tradition på Københavns Universitet kraftigt inspireret af antikken 2, og det synes dermed naturligt at forankre et retorisk speciale i gestik i den historiske tradition. I forlængelse heraf (kapitel 4B) vil jeg gennemgå nogle af de faktorer, der gør gestik til et voksende forskningsfelt inden for særligt psykolingvistik, men også psykologi og antropologi. Dette afsnit vil vise, at det moderne samfund er præget af en række faktorer, der øger vigtigheden af og opmærksomheden på det nonverbale, og at det således også kan forekomme påfaldende, at retorik ikke i højere grad har taget gestiske problemstillinger til sig. 2 Denne antikke fundering tilskrives i høj grad Fafner, som også argumenterer for denne fundering i sin artikel Retorikkens brændpunkt (1997). Hvorvidt denne antikke fundering er lige så stærk i alle andre retoriske forskningskredse, er mig uvist. Side 5 af 122

8 I kapitel 5 vil jeg inddrage en række af de tværfaglige begrebsapparater og ved hjælp af dem argumentere for, hvilke funktioner jeg mener gestik har i verbal kommunikation, samt diskutere hvorvidt disse begreber er egnede i en retorisk diskurs om gestik. Dette kapitel argumenterer samtidig for, at en yderligere nuancering af retorikkens gestiske begrebsapparat vil øge forståelsen for gestikkens funktion. I forlængelse af min diskussion af gestikkens funktion synes ontologiske overvejelser om gestik at være centrale for derved at afklare, hvilken vægt gestikken har i verbal kommunikation. Jeg vil derfor i kapitel 6 forholde mig til den opfattelse, der synes fremherskende, om, at kroppens sprog er mere troværdigt end det verbale, og i kapitel 7 pege på, hvilke dele af gestikken der synes kulturelt påvirkelige, og hvilke der synes universelle, samt hvilke funktioner en kulturelt bundet gestik kan siges at have. På basis af disse praktiske og videnskabelige overvejelser vil jeg i kapitel 8 forholde mig til normative og didaktiske holdninger til gestik og derved søge at afklare, om det er muligt at undervise i gestik, samt hvilken form der ville være hensigtsmæssig. Desuden vil kapitlet rumme en diskussion af, hvad der konstituerer god gestik, og hvilke forskelle og ligheder der kan siges at være imellem retorisk gestik og skuespil. Det kan synes paradoksalt at skrive om et emne, der i så høj grad knytter sig til det visuelle og mundtlige rum. Arbejdet med gestik på skrift kræver en konvertering fra det nonverbale til det verbale samt en konvertering af det mundtlige til en skriftlig form et skift af medie, kan man sige. Således vil en ændring af formen også medføre en ændring af indholdet. Ong peger på, at det samme gør sig gældende, når vi behandler talemanuskripter: Talen eksisterer i Side 6 af 122

9 sin situation, og det, vi sidder med, er således kun et aftryk af den egentlige handling. 3 En mundtlig fremstilling af dette speciales indhold ville altså have været mere naturlig, fordi jeg i det mundtlige rum kunne understøtte mine hypoteser med gestiske eksempler. Men i vores skriftkultur regnes forskning for noget, der viderebringes skriftligt og fungerer så situationsuafhængigt som muligt. I dette speciale synes form og indhold altså nærmest antitetiske i deres indbyrdes forhold. I et forsøg på at bryde denne sprogbarriere, har jeg valgt at bruge en del illustrationsmateriale i specialet, hvoraf en del billeder knytter direkte an til teksten, mens andre fungerer som visuelle markører, der illustrerer de emner, der behandles på de omkringliggende sider. Den gennemgående brug af billeder kan synes som et genrebrud, men jeg mener, at billederne understøtter det skrevne på samme måde, som gestik understøtter det talte, og dermed udgør en naturlig del af et speciale om gestik. Min brug af billeder ligner således den, der benyttes i Retorik der flytter stemmer 4. I konklusionen vil jeg vende tilbage til de metodiske overvejelser. 3 Ong, Orality and Literacy (1996), s Jørgensen, Kock & Rørbech, Retorik der flytter stemmer Hvordan man overbeviser i offentlig debat (1994). Side 7 af 122

10 3. Definition og brug af begreber Jeg har valgt at bruge en række udtryk, der defineres på forskellige måder i faglitteraturen. Jeg vil derfor kort redegøre for mine definitioner og brug af disse. Jeg opfatter actio som et overordnet begreb, der kan deles i flere underkategorier. I retorikken deles oftest i to, nemlig i nonverbale bevægelser (motum eller gestik) og stemmebrug (pronunciatio) 5. Mit fokus vil primært være gestikken og samspillet imellem indholdet af det talte ord og kroppens bevægelser. I min definition af gestik er påklædning og mimik, herunder øjenkontakt, ikke medtaget. Jeg skelner altså imellem actio, der rummer førnævnte aspekter, og gestik, der ikke medtager disse. Dette skyldes både, at den kompleksitet, mimik og påklædning ville tilføje til problemstillingerne, ikke lader sig behandle inden for dette speciales omfang, og en forskningsmæssig konvention hos flertallet af (ikke-retoriske) gestik-forskere om at skelne mellem gestik (der som forskningsfelt ofte også betegnes kinesic) og eksempelvis øjenkontakt (oculesics) eller påklædning (artifactual) 6. Jeg har desuden valgt at bruge gestik synonymt med kropssprog samt pronunciatio synonymt med stemmebrug. I min forståelse af gestik holder jeg mig til den opdeling, David McNeill 7 opstiller. Jeg vil kort introducere hans klassifikation, inden jeg senere i specialet 5 I en række antikke tekster, eksempelvis Retorik til Herennius (1998), bruges begrebet pronunciatio som overordnet begreb, der dækker både stemmebrug og gestik. Motum dækker ifølge Quintilian de nonverbale elementer, der ikke har med stemmen at gøre. Quintilian, Institutio Oratoria (1968), XI-III, s En oversigt over de nonverbale forskningsområder findes i Figur 4, side McNeill, Language and gesture (2000), s Side 8 af 122

11 behandler den grundigere og argumenterer for valget af den. McNeill opdeler gestik i fire underkategorier: For det første tegnsprog 8, der rummer et sprog med lingvistiske egenskaber. Her er det mest kendte nok døves tegnsprog. For det andet pantomime, der ifølge McNeill er svært at definere. Pantomime dækker over beskrivende kropslige bevægelser, der forklarer et begreb, men som ikke er kulturelt defineret. Hvis man skal forklare en hvirvelstrøm og uden ord lader en finger cirkle i lodret position, er der således tale om et pantomimisk udtryk, der forstås uden brug af ord og uden, at der kræves et særligt kulturelt tilhørsforhold. McNeills tredje begreb er emblemer. Emblemer er eksempelvis skråt-op-fingeren og o.k.-tegnet. Forskellen på disse og pantomimiske udtryk er, at man her som modtager skal have en kulturel forforståelse for at forstå udtrykket. Og endelig det fjerde begreb, der vil være dette speciales omdrejningspunkt, nemlig gestikulation. Gestikulation er gestik i sammenhæng med tale. Der er kun tale om gestikulation, når forståelsen forudsætter, at man samtidig hører informationerne i det talte. Selvom mit omdrejningspunkt er gestikulation, vil jeg undervejs også berøre emblemer og pantomimiske udtryk, mens tegnsprog ikke behandles i specialet. Ovenstående begreber vil jeg vende tilbage til i kapitel 5. 8 Min oversættelse. Jeg har valgt at oversætte McNeills udtryk, sign language, emblems, pantomime og gesticulation, til hhv. tegnsprog, emblemer, pantomime og gestikulation. Side 9 af 122

12 Figur 1: Oversigt over begreberne benyttet i dette speciale. Actio Pronunciatio Gestik Andre former for nonverbal kommunikation. Se figur 4 for oversigt over disse Mundtlighedskriterier, stemmebrugsteori m.v. Tegnsprog Pantomime Emblemer Gestikulation Side 10 af 122

13 4. Actio, historie og samfund I dette kapitel behandler jeg antikkens actio-reception. Jeg vil desuden kort berøre den elocutionistiske tradition i det 18. århundrede, hvor actio og elocutio blev de dominerende partes, og endelig kigge på nyretorikken med særligt fokus på Perelman og Olbrechts-Tytecas The New Rhetoric. Min fremstilling er kronologisk med en tematisering af forholdet imellem det deskriptive og det præskriptive i beskrivelserne af actio. Der synes nemlig ligesom i moderne teorier om kropssprog at have været uoverensstemmelse i de antikke retorikeres holdninger til, hvorvidt actio skulle indstuderes eller ej. På den baggrund vil jeg påvise, at actio har haft en central rolle i retorikken gennem tiden, men at nyretorikken har en tendens til at overse denne pars, samt at hverken den klassiske eller den moderne retoriske teori rummer nævneværdige teoretiske overvejelser om gestik. Dette kan synes som et paradoks i forhold til den vigtighed mange både antikke og moderne retorikere tilskriver den. Man synes at have en tendens til at pointere det nonverbales retoriske relevans, men uden at behandle, hvordan denne relevans kommer til udtryk. Til slut vil jeg pege på en række af de faktorer, der kan have medvirket til, at nonverbal kommunikation og dermed actio i disse år oplever et øget forskningsmæssig fokus, særligt i faggrene som psykologi, lingvistik og antropologi 9. Jeg vil herved påvise, at actio spiller en større rolle i det moderne samfund, end den samtidige retoriske forskning synes at afspejle. 9 Patterson og Corning, Researching the Body: An Annotated Bibliography for Rhetoric (1997). Side 11 af 122

14 A. Retorikkens actio-reception Den antikke actio I antikkens retoriske teori var der hos de fleste retorikere fokus på actio 10 (latin græsk: hypokrisis). 11 Som en af de fem partes spillede actio en central rolle, og Demostenes mente endda, at actio var det vigtigste, det næstvigtigste og det tredjevigtigste i en tale 12. Således indgår overvejelser om actio i både Gorgias, Ciceros, Quintilians og Aristoteles værker hos Aristoteles dog primært i forbindelse med, at han begræder behovet for actio, der efter hans mening ikke burde spille en central rolle inden for retorik 13. Fremstillingerne kan inddeles i to kategorier: en deskriptiv og en præskriptiv, bestemt af hvorvidt betragtningerne om gestik er overordnede og beskrivende, eller om de indeholder specifikke råd om, hvordan actio kan indstuderes og øves. Der synes at have været enighed om, at en taler bør undgå at benytte skuespillets virkemidler Man må nemlig ikke komme til at ligne hverken skuespillere eller simple daglejere 14 men som det vil fremgå, synes dette kun delvist at været lykkedes for de præskriptive teoretikere. 10 Jeg vil i hele specialet bruge udtrykket actio, selvom Aristoteles eksempelvis brugte udtrykket hypokrisis (græsk), og selvom pronunciatio (latin) også bruges i antikken. Se desuden kapitlet Definition og brug for uddybende forklaring af min brug af begreber. 11 Onsberg opfatter dog begrebet som overset i antikken: Throughout rhetoric s history, actio, the fifth part of the rhetorical canon, has been almost universally neglected., Body in Action (2002), s Cicero, De oratore (2003), III-213; Quintilian, Institutio Oratoria (1968), XI-III-6, s , eller Fafner, Tanke og tale (1995), s. 68. Demostenes levede i perioden f.v.t. 13 Aristoteles, Retorik (1996), III-I-5, s Retorik til Herennius (1998), III-26, s ( [Convenit igitur in vultu pudorem et acrimoniam esse,] in gestu nec venustatem conspiciendam nec turpitudinem esse, ne aut histriones aut operarii videamur esse. ) Side 12 af 122

15 De hellenistiske teoretikere Blandt de første retorikere, der behandler actio, finder vi Aristoteles ( f.v.t.). Actio fremstår hos Aristoteles som en nedprioriteret pars, da en henvendelses indhold og i mindre grad dens fremførelse ifølge Aristoteles var vigtig. Han lægger hermed grunden til en slags præ-situationel retorik, hvor tre af de fem partes, nemlig inventio, dispositio og elocutio og særligt de to første bliver fremherskende på bekostning af memoria og actio 15 : Der er tre ting, man må tage op til behandling, når det drejer sig om talen, nemlig for det første spørgsmålet om, hvor bevismidlerne skal søges, for det andet spørgsmålet om stil og udtryksmåde, og for det tredje hvorledes man skal disponere de forskellige dele af talen indbyrdes. 16 Det er således i særlig grad de partes, der er tiltænkt forberedelsen af en tale, Aristoteles lægger vægt på, og dette harmonerer godt med Aristoteles opfattelse af taleren som sandhedssøgende. Man kan overveje, om det er korrekt at sige, at Aristoteles ikke fokuserer på actio og memoria, eller om det vil være mere korrekt at opfatte hans indvendinger som et forsøg på at ændre det normative syn på actio, således at det centrale i actio bliver, at den er neutral: Derfor må arbejdet med stilen foregå så ubemærket som muligt, og det må ikke virke, som om man talte kunstigt i stedet for naturligt. Det naturlige virker nemlig overbevisende, medens det kunstige virker modsat. 17 Overvejelserne om forholdet imellem den naturlige gestik og en persuasiv effekt vil jeg vende tilbage til i kapitel 8, men jeg her vil nøjes med at konstatere at Aristoteles forholder sig til 15 Olbricht, Delivery and Memory i Porters Handbook of Classical Rhetoric in the Hellenistic Period 330 B.C. A.D. 400 (1997), s Aristoteles, Retorik (1996), III-I-1, s Aristoteles, Retorik (1996), III-II-4, s Side 13 af 122

16 pronunciatio 18, som næste citat vil vise, mens gestik ikke gennemgås. Det fremgår imidlertid tydeligt, at Aristoteles kun medtager behandlingen af actio af nød og på grund af borgernes ufuldkommenhed, og ikke fordi han anser det som et ønskeligt element: Foredraget (hypokrisis) er i første række et spørgsmål om stemmen, hvorledes man skal bruge den i forbindelse med de forskellige følelser, snart kraftig, undertiden dæmpet, til andre tider middel, og om tonelejet skal være højt, dybt eller middel, og hvilken rytme der passer til hvad. Der er nemlig tre punkter at have sin opmærksomhed henvendt på: styrken, tonefaldet og rytmen. Det er normalt dem, som behersker disse, der vinder prisen i konkurrencer, og på samme måde som skuespillerne nu om dage i så henseende er dygtigere end digterne, sådan går det også i de politiske debatter, takket være borgernes ufuldkommenhed. 19 Det er altså ud fra et pragmatisk syn på samfundet og retorikkens funktion, at Aristoteles behandler actio... og alt velovervejet forekommer problemstillingen også vulgær. Men da al befatten sig med retorik alene går ud på ren og skær meningsdannelse, må man ofre disse spørgsmål en vis opmærksomhed, ikke fordi det er rigtigt, men fordi det er nødvendigt. 20 Som det ses af citaterne, er gennemgangen af pronunciatio hovedsagligt deskriptiv, og gestik berøres ikke. Aristoteles giver ikke detaljerede råd til, 18 Aristoteles, Retorik (1996), III-I, s Aristoteles, Retorik (1996), III-I-4, s Jeg finder, at en mere korrekt oversættelse af hypokrisis (og actio) til dansk vil være fremførelsen. Dermed lægger jeg mig op ad Jørgen Fafners begrebsbrug fra Tanke og Tale (1995). 20 Aristoteles, Retorik (1996), III-I-5, s Side 14 af 122

17 hvordan stemmen bør benyttes, men anlægger en modtagerorienteret synsvinkel, hvor det centrale bliver at tilpasse sin stemmebrug til situationen og tilhørerne. Eksempelvis anbefaler han, at man taler med kraft til de unge og afslappet til de ældre 21. Han peger desuden på, at der ikke er andre samtidige teoretikere, der har behandlet actio grundigt: Hidtil er det imidlertid kun nogle enkelte, som i beskedent omfang har forsøgt at udtale sig om den. 22 Blandt dem, som Aristoteles angriber for deres måder at skrive om talekunsten, er Gorgias. Som fremtrædende sofist arbejdede Gorgias med undervisning i retorik, og i den gorgianske fremførelsesstil blev der lagt stor vægt på actio. Fafner skriver om den gorgianske stil, at [t]il fremførelsen hørte også den fuldstændige kontrol over bevægelserne. Man kunne ikke tale godt, hvis man førte sig slet. Dette indbefattede også den rette behandling af klædedragten. Efterhånden nedfældede der sig hele regelsæt for den rigtige beherskelse af kroppen, for mimikkens, hændernes og hele legemets sprog. 23. Det er derfor sandsynligt, at der blandt datidens sofister som minimum har været en fælles forståelse af, hvad god actio var, om end dette ikke beskrives i de tekster, der er bevaret. Da datidens undervisning har afspejlet den overvejende mundtlige kultur, virker det naturligt, at såvel deskriptive som præskriptive overvejelser blev mundtligt videregivet fra læremester til elev 24. På basis af Aristoteles angreb på sofisterne fremstår det dog sandsynligt, at sofisternes undervisning 21 Aristoteles, Retorik (1996), II-XI-XIV, s Aristoteles, Retorik (1996), III-I-7, s Fafner, Tanke og Tale (1995), s En praksis der også fremgår af de skrevne værker, hvor elevens tekster ofte viderefører eller bygger videre på læremesterens tanker. Se længere redegørelse for dette hos Ong i The Orality of Language i Orality and Literacy (1996) eller i Lindhardts Tale og skrift (1989). Side 15 af 122

18 har været baseret på præskriptive råd og øvelser, samt at Aristoteles har taget afstand fra dette. Meget af vores viden om dette er usikker, men vi kan med sikkerhed konstatere, at allerede på dette tidspunkt optræder actio som en central og omdiskuteret pars i retorikken. Den romerske republik Også Cicero ( f.v.t.) behandler cirka 250 år senere actio. I modsætning til Aristoteles begræder han ikke behovet for og brugen af actio, men sidestiller den med de andre partes og påpeger dens effekt: Sed haec omnia perinde sunt, ut aguntur. Actio, inquam, in dicendo una dominatur; sine hac summus orator esse in numero nullo potest, mediocris hac instructus summos saepe superare. [...] alt dette står og falder med, hvordan det fremføres. Det er foredraget, vil jeg hævde, d.v.s. den måde tingene afleveres på, der er det altafgørende i talekunsten. Uden det kan selv ikke den største taler hævde sig, medens den middelgode taler, som behersker det, ofte kan besejre de ypperste. 25 Ciceros synes, på trods af at han gentagne gange fastslår actios vigtighed, imidlertid at opstille andre kriterier end actio til den gode taler, for som det fremgå af citatet, så kan de ypperste besejres af talere, der behersker actio. Man kan altså ifølge Cicero være blandt de ypperste uden at beherske actio. Cicero 25 Cicero, De oratore (2003), III-213, s Side 16 af 122

19 pointerer i sin behandling af actio vigtigheden af både stemme og gestik 26, men han påpeger dog, at stemmen er det vigtigste: Ad actionis autem usum atque laudem maximam sine dubio partem vox obtinet; Langt den største andel i foredragets virkning og succes har dog uden al tvivl stemmen. 27 Således udgør gestikken det nederste element i Ciceros hierarki over vigtige nonverbale virkemidler, efter stemme, mimik og øjenkontakt. Det er desuden karakteristisk for Cicero, at han nok beskæftiger sig med actio, men hele tiden knytter det an til affekt-læren; et træk der er endnu tydeligere hos Quintilian. Actio er et middel til at udtrykke egne følelser og fremkalde følelser hos publikum. I antikken har både stoikerne, Aristoteles og senere Quintilian en opfattelse af, at særlige følelser har en bestemt nonverbal udtryksside, som man som retoriker kan benytte 28. Dette forhold imellem affekterne, altså ethos og pathos, og actio, ses også hos Aristoteles, der jo netop afviser sandhedsværdien i affekterne og derfor ville ønske, man kunne se bort fra actio. 29 På trods af, at Cicero lægger vægt på actio, så udgør behandlingen af actio kun en minimal del af hans retoriske teori. Den mest uddybende gennemgang, som nedenstående citat er et uddrag af, findes i De oratore i tredje bog, hvor omhandler actio. Det kan tilføjes, at bogen (der rummer 1-230) frem til 26 Således skriver Quintilian i Institutio Oratoria i en af sine mange henvisninger til Cicero, at Cicero opfattede actio som det vigtigste element i retorik: Cicero likewise regards action as the supreme element of oratory. ( Et M. Cicero unam in dicendo actionem dominari putat. ), Quintilian, Institutio Oratoria (1968), XI-III-7, s Cicero, De oratore (2003), III-224, s Fafner, Tanke og Tale (1995), s Aristoteles, Retorik (1996), III-I-5, s Side 17 af 122

20 behandlingen af actio, 1-213, omhandler elocutio, og passagen blot er en kort afrunding. Der er, som det ses af tallene, stor forskel på, hvor indgående de to forarbejdningsfaser beskrives (elocutio udgør således 93 % og actio kun 6 %). Dette beklager Cicero også i afrundingen af 3. bog, hvor han lader Crassus undskylde for den stedmoderlige behandling af actio, som skyldtes tidsnød. 30 Som det vil fremgå af det følgende citat, rummer Ciceros fremstilling enkelte konkrete råd til gestiske virkemidler, overvejelser over hvilke dele af kroppen, der er vigtigst for actio, samt pointen at det er actio, der kan fremkalde følelser. Jeg har valgt at medtage dette relativt lange citat, da det er en af de første overleverede tekster om gestik og samtidig udgør grundlaget for behandlingen af gestik i retorikken helt frem til i dag. Dette citat opfatter jeg dermed som helt centralt for den retoriske actio-reception: Omnis autem hos motus subsequi debet gestus, non hic verba exprimens scaenicus, sed universam rem et sententiam non demonstratione, sed significatione declarans, laterum, inflexione hac forti ac virili, non ab scaena et histrionibus, sed ab armis aut etiam a palaestra; manus autem minus arguta, digitis Men alle disse følelser bør ledsages af gestus, ikke som på teatret, hvor man gengiver ord for ord, men af en gestus, der giver den almindelige mening og sammenhæng, ikke ved at pege, men ved at antyde, med en kraftfuld, mandig legemsholdning, der ikke er hentet fra scenen og skuespillet, men fra fægtesalen og sportspladsen, ikke altfor livlige 30 En kort og præcis beskrivelse kan naturligvis være bedre end en lang og vævende beskrivelse. Her er det dog tydeligt jf. Crassus' undskyldning at problemet var, at der fandtes et enormt begrebsapparat til at beskrive elocutio, men næsten ingen begrebsdannelse i forhold til actio. Procentsatserne anskueliggør forhåbentlig dette ekstreme misforhold. Side 18 af 122

21 subsequens verba, non exprimens; bracchium procerius proiectum quasi quoddam telum orationis; supplosio pedis in contentionibus aut incipiendis aut finiendis. Sed in ore sunt omnia, in eo autem ipso dominatus est omnis oculorum; quo melius nostri illi senes, qui personatum ne Roscium quidem magno opere laudabant; animi est enim omnis actio et imago animi vultus, indices oculi: nam haec est una pars corporis, quae, quot animi motus sunt, tot significationes [et commutationes] possit efficere; neque vero est quisquam qui eadem conivens efficiat. Theophrastus quidem Tauriscum quendam dicit actorem aversum solitum esse dicere, qui in agendo contuens aliquid pronuntiaret. Qua re oculorum est magna moderatio; nam oris non est nimium håndbevægelser, der lader fingrene følge ordene, ikke udtrykke dem, og med armen strakt et godt stykke fremad som et talerens våben; på patetiske steder et tramp med foden enten ved begyndelsen eller afslutningen. Det afgørende er ansigtet, og dér er det øjnene, som behersker det hele. I det stykke havde de gamle herrer bedre smag end vi, når de undlod at applaudere selv Roscius synderligt varmt, når han optrådte med maske. Hele vor fremtræden og gestus går ud på at udtrykke vore følelser, og medens ansigtet er sjælens spejl, så er øjnene dens mest talende tolke. Øjet er den eneste del af kroppen, som kan antage lige så mange forskellige udtryk, som der er følelser til. Der findes afgjort ingen, som kan opnå den samme virkning med lukkede øjne! Theofrast fortæller om en vis Tauriskos, at han gerne sagde om den skuespiller, som afleverede sine vers med blikket fæstet på noget 31 Cicero, De oratore (2003), III , s Side 19 af 122

22 mutanda species, ne aut ad ineptias aut ad pravitatem aliquam deferamur; oculi sunt, quorum tum intentione, tum remissione, tum coniectu, tum hilaritate motus animorum significemus apte cum genere ipso orationis; est enim actio quasi sermo corporis, quo magis menti congruens esse debet; oculos autem natura nobis, ut equo aut leoni saetas, caudam, auris, ad motus animorum declarandos dedit, qua re in hac nostra actione secundum vocem vultus valet; is autem oculis gubernatur. Atque in eis omnibus, quae sunt actionis, inest quaedam vis a natura data; qua re etiam hac imperiti, hac vulgus, hac denique barbari maxime commoventur: verba enim neminem movent nisi eum, qui eiusdem linguae societate coniunctus est, sententiaeque saepe acutae non acutorum hominum sensus praetervolant: actio, quae prae se motum animi fert, omnis movet; isdem enim omnium bestemt, at han stod med ryggen til! Af denne grund er det væsentligt altid at have sine øjne under kontrol. Selve ansigtet bør man nemlig ikke lave altfor meget om på for ikke at risikere smagløse ansigtsudtryk eller direkte forvrængninger. Det er med øjnene, vi tilkendegiver vore følelser, snart ved et fast og alvorligt blik, snart ved et blidere, snart ved en vedholdende stirren, snart med et muntert øjekast, alt i nøje takt med selve talens karakter. Selve vor optræden er jo et slags kroppens sprog, og bør derfor så meget mere være et nøjagtigt udtryk for tanken; og øjnene har naturen skænket os, som den har givet hesten og løven deres børster, hale og ører, til at vise vore følelser med. I talerens foredrag, som vi drøfter her, kommer ansigtet derfor næst efter stemmen i betydning, men i ansigtet er det øjnene, der dominerer. Alle de dele, som indgår i foredraget, har i sig en vis naturgiven kraft, og derfor gør foredraget da også så stærkt et Side 20 af 122

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE 46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/ Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Introduktion til retorik (G1)

Introduktion til retorik (G1) 1 Lindhardt, Jan: "Nogle grundbegreber i retorikken" 1 Kilde: Retorik Rosinante, 2000 ISBN: 8773572500 2 Jørgensen, Charlotte: "Hvem bestemmer, hvad der er god retorik?" 3 Syvmil Förlag, No 15, September,

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Kroppens etos. En retorisk analyse af kroppens etos gennem fysioterapeuters kropslige troværdighedsopbygning. Louise Fischer-Nielsen

Kroppens etos. En retorisk analyse af kroppens etos gennem fysioterapeuters kropslige troværdighedsopbygning. Louise Fischer-Nielsen Kroppens etos En retorisk analyse af kroppens etos gennem fysioterapeuters kropslige troværdighedsopbygning Louise Fischer-Nielsen Speciale i faget retorik, Københavns Universitet Institut for Medier,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku. Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Den kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009

Den kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Den kollektive vejledning Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Disposition Den kollektive vejledning som formidling - det retoriske kompas - retorikkens fem arbejdsfaser - kropssprog Den

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Du øger din personlige fremtoner påvirknings- sikkert kraft Du sikrer buy-in på dine budskaber

Du øger din personlige fremtoner påvirknings- sikkert kraft Du sikrer buy-in på dine budskaber Du fremtoner sikkert Du øger din personlige påvirkningskraft Du sikrer buy-in på dine budskaber Med kropssprogsekspert Styrk din påvirkningskraft - og kom effektivt igennem med dine budskaber Intensivt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016

Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016 Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016 Christian, Mathias, Nikolaj Voss, Trine Kis og Beatrice Område: Dans og udtryk En workshop i stomp og hip Rammerne 20 elever

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Workshop i mundtlig retorik

Workshop i mundtlig retorik Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence Hammershøis Æstetik Sublime is beyond reason and discourse - it is silence KunstKritik & Formidling ved Mette-Marie Zacher Sørensen, D. 280915 af Charlotte Holm Mortense, Koncept samt vægtekst til udstilling

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.: Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring Teknikmærke 1. Kolbøtte, forlæns Beskrivelse: Træk hagen ned til brystet og kig på navlen! Sæt af med samlede ben og lav en kolbøtte! Rul, så du lander på fødderne og er klar til den næste kolbøtte! 2.

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere