Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm
|
|
- Caspar Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm Under miljøvaredeklarationsordningen MVD-DK, udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen Læs mere om ordningen på
2 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 6 2 DEFINITION AF PRODUKTGRUPPEN PRODUCENT SOM MVD EN ER GÆLDENDE FOR PRODUKTBESKRIVELSE INDHOLDSDEKLARATION FUNKTIONEL ENHED MINIMUMSKRAV TIL AFGRÆNSNING AF SYSTEMET 9 B2.5.1 Processer i systemudvidelsen 10 B2.5.2 Fordeling af miljøpåvirkninger fra fællesprocesser 10 B2.5.3 Datatyper og datakilder EMISSIONER, RESSOURCER, ENERGI, AFFALD OG MILJØPÅVIRKNINGER SUPPLERENDE MILJØINFORMATION 12 3 VERIFIKATION 13 4 MVD SKABELONEN 14 BILAG 1. FORUDSÆTNINGER FOR SAMFUNDSØKONOMISKE OMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET ET 16 BILAG 2. FORDELING MELLEM M EL & VARME 17 BILAG 3. EMISSIONER, AFFALD, RESSOURCER OG O MILJØPÅVIRKNINGER 18 3
3 Forord Denne rapport indeholder de produktspecifikke retningslinier (PCR) for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog undtaget certificeret grøn strøm. PCR en skal anvendes ved udarbejdelse af miljøvaredeklaration (MVD) for gruppens produkter ved registrering under den danske miljøvaredeklarationsordning, MVD-DK. PCR en er udarbejdet i perioden november 2005 september 2010 af: Kim Behnke & Christian G. Simonsen, Energinet.dk Troels Duhn, VEKS Kurt Risager senere John Tang, Dansk Fjernvarme til Lisbeth Poll Hansen, DONG Energy til Martin Cris Jensen, E2 til Henrik Wenzel, IPU DTU til 2009 Ninkie Bendtsen, EKJ Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet i 2009 PCR en er reviewet af et reviewpanel bestående af: Ole Dall Syddansk Universitet John Tang, Dansk Fjernvarme Anders Kofoed Wiuff, Ea Energianalyse A/S PCR en er verificeret og godkendt 15. sep og såfremt der ikke sker større ændringer i de generelle retningslinier eller i produktgruppens livsforløb er PCR en gyldig til 15. sep PCR en er udarbejdet i henhold til Programinstruktioner for MVD-DK (N. Bendtsen et al., 2009) 4
4 5
5 1 Indledning En miljøvaredeklaration (MVD) er en kvantitativ dokumentation for et produkts miljøegenskaber, som indeholder livscyklusbaserede miljødata, men som også kan indeholde andre ikke livscyklusbaserede miljøinformationer. MVD en skal være objektiv og neutral. Der må ikke være subjektive udtalelser fx at produktet har en god miljøprofil, og der må heller ikke være en sammenligning med andre produkters miljøprofil. En MVD kan bruges til flere formål, men et af hovedformålene er, at MVD erne skal kunne anvendes af kunder, produktudviklere, indkøbere m. fl. til sammenligning af alternative produkters miljøprofil. MVD'en kan således understøtte beslutninger om køb af et produkt, og skal derfor så vidt muligt vise miljøkonsekvensen af efterspørgslen og anvendelsen af dette produkt. El vil typisk udgøre en del af andre produkters LCA i produktionen, brug og bortskaffelsen, MVD en for el kan således betragtes som et informationsmodul, som jf. ISO 14025:2006 er en samling data, som bruges som grundlag for en MVD, der dækker en eller kombination af enhedsprocesser, der er en del af livscyklen for et produkt. De produktspecifikke retningslinier har til formål at præcisere reglerne for hvilke forhold, der skal tages med i miljøvaredeklarationen for produktgruppen, og anvise hvordan beregningerne skal udføres. PCR en skal således sikre, at miljøvaredeklarationerne for alternative produkter i produktgruppen bliver udarbejdet på et så ensartet grundlag som muligt. De produktspecifikke retningslinier indeholder følgende: Definition af produktgruppen Krav til produktegenskaber, som skal indgå i produktbeskrivelsen. Definition af funktionel-/referenceenheden. Minimumskrav til afgrænsning af systemet (livsfaser, processer, input & output), som skal indgå i MVD en. Angivelse af processer som skal/kan indgå i systemudvidelse. Angivelse af hvordan fællesprocesser for flere produkter fordeles (allokeres). Angivelse af hvilke datatyper og datakilder, der skal anvendes. Angivelse af emissioner, ressourcer, energidata, affald og miljøpåvirkninger som skal med i MVD en. Angivelse af hvilke supplerende miljøinformationer, som skal oplyses i MVD en. Ved udarbejdelsen af en miljøvaredeklaration under MVD-DK skal ordningens MVD-skabelon anvendes. PCRen er bl.a. baseret på Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, oktober 2000 og på nyere branchedata for el og fjernvarme fra Baggrundsrapport, Miljørapport 2009, Energinet.dk og Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, 2010, Energistyrelsen. Miljøvaredeklarationen skal beskrive den miljømæssige konsekvens ved at øge eller sænke den marginale leverance af elektricitet. Der forventes i den nærmeste fremtid at ske mange nye tiltag i energisektoren, som kan påvirke miljøforholdene ved elproduktionen fx. sammenlægning af regionale el-net, politiske tiltag fx. mere vindenergi, indføring af nye produkter med stor indflydelse på energiproduktion fx. varmepumper, elpatroner og elbiler. Derfor skal denne PCR tages op til revision efter 3 år, og hvis der viser sig væsentlige ændringer skal MVDere i følge PCRen revideres i henhold til den nye PCR. Elproducenterne beregner hvert år en historisk miljødeklaration. Miljødeklarationen baseres på den faktuelle lastfordeling, der har været i det forgangne år, og bruges dermed som et regnskabstal for hvad miljøbelastningen har været. Som nævnt vil Miljøvaredeklarationen efter denne PCR beskrive, hvad det marginalt vil betyde at ændre aftaget af elektricitet i de kommende max. 3 år. Det anbefales, at man for produkter der har lang levetid, og som har elforbrug i brugsfasen og godskrivning ved bortskaffelsen anvender langtidsmarginalen for el. Er det ikke muligt grundet manglende viden eller manglende data at definere en realistisk langtidsmarginal, kan korttidsmarginalen anvendes. 6
6 Anvendes korttidsmarginalen i stedet for langtidsmarignalen, skal det dog oplyses at denne anvendelse ikke er optimal, men bedste mulige estimat. Såfremt det er muligt at anvende en langtidsmarginal, vil en følsomhedsvurdering med brug af korttidsmarginalen være interessant. Det accepteres foreløbigt, at bruge en korttidsmarginal velvidende, at selv ændringer inden for kort tid giver konsekvenser på fremtidige energiløsninger. Denne PCR kan anvendes til udarbejdelse af MVD er for langtids- og for langtidsmarginal. Der er udarbejdet PCR for Produktion og distribution af elektricitet, damp og varmt og koldt vand (PCR CPC 17, 2007) under den svenske EPD-ordning, men denne harmonere ikke med programinstruktionerne for MVD-DK. De væsentligste afvigelser er at: Der i den svenske PCR ikke må anvendes data frembragt efter konsekvens metoden med anvendelse af system udvidelse og godskrivning. Dette har især betydning for fordeling af miljøpåvirkninger ved bortskaffelse og ved valg af teknologi som data skal gælde for. I den svenske PCR foretages en forelingen/allokeringen mellem miljøpåvirkninger ved samproduktion af el og varme baseret på energiindhold. I PCR en under MVD-DK allokeres ikke, her opgøres emissionerne efter merbrændselsprincippet. Den danske PCR kræver ikke LCA af installationer, bygninger og vejanlæg anvendt i produktionen og distribution af varme, hvilket kræves i den svenske. 7
7 2 Definition af produktgruppen PCR en gælder for produktgruppen kaldet: Elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm Produktgruppen omfatter produkter der producere/levere elektricitet til el-nettet, dog ikke produktet certificeret grøn strøm. Elproduktet er 1 kwh elektricitet leveret (=3,6 MJ) til slutkunden (an forbruger). Selve produktets indhold/sammensætning skal ikke deklareres nærmere. Produkternes tekniske levetid og teknologiske levetid er ikke relevant for den funktionelle enhed for denne type produkt eftersom at elektriciteten leveres og forbruges momentant. Hvis det marginale system udgøres af biobrændsel alene eller ved sammensat marginal overvejende er biobrændsel, så skal der foretages en analyse af biobrændslets marginal, og en revurdering af miljøpåvirkningerne som skal opgøres fx kunne arealanvendelse, landbrugsjord etc. Udgør en væsentlig parameter. 2.1 Producent som MVD en er gældende for Producenter/organisationer som miljøvaredeklarationen er gældende for, skal oplyses under overskriften Producent. Indsæt producentens/organisationens navn og kontaktinformationer (adresse, telefon nr., og evt. web-site). 2.2 Produktbeskrivelse Produktgruppens primære ydelse er elektricitet til et el-nettet. Produktet skal fremgå af miljøvaredeklarationens overskrift og produktet skal beskrives under overskriften Produkt Angiv her: hvilken type produktionsanlæg incl. Hovedbrændsel (er), der er tale om, og for hvilket geografiske område, der leveres til fx. Elektricitet leveret til Øst Danmark, baseret på kraftvarmeanlæg (primært kulværker). Tidshorisonten for den valgte marginal teknologi fx. 3 års marginal eller 20 års marginal etc. Er der flere produktionsteknologier involveret skal disse nævnes. Miljøvaredeklarationen skal opstille de miljøpåvirkninger, som råstofudvindingen, produktion, transmission og distribution af elektriciteten giver anledning til. Det er valgt, at den funktionelle enhed er 1 kwh elektricitet leveret hos forbrugeren. Typisk vil miljøpåvirkningerne stilles op som gram pr. kwh an forbruger. 2.3 Indholdsdeklaration Produkternes sammensætning vil typisk bestå af elektricitet. Selve produktets indhold/sammensætning skal ikke deklareres nærmere. 2.4 Funktionel enhed Den funktionelle enhed, som skal anvendes som reference enhed for dataopgørelsen, er: 1 kwh elektricitet an forbruger (= Watt i en time = 3,6 MJ leveret til forbrugeren) Omregningsfaktoren, der skal anvendes for at op- eller nedskalere den funktionelle enhed til et produkt, er = 1 og skal oplyses i MVD en. 8
8 2.5 Minimumskrav til afgrænsning af systemet Livscyklusfaser Følgende livscyklusfaser skal medregnes i MVD en: Råstoffasen, herunder processerne udvinding og forarbejdning af brændsler forud for anvendelsen. Produktionsfasen, herunder processerne forbrænding, emissioner, røggasrensning, opsamling af restprodukter, påvirkning af ydre miljø i øvrigt (spildevand, kølevand m.v.) og processerne rensning, nyttiggørelse, genanvendelse eller deponi, samt transport af restprodukterne. Transmission- og dirtributionsfasen, herunder processerne transport af el i højspændingssystemer (over 100 kv), tab i transmissionssystemet, påvirkning af ydre miljø i øvrigt (olier, isoleringsgasser m.v.), samt processerne transport af el i højspændingssystemer (60 kv - 0,4 kv), tab i distributionssystemet, påvirkning af ydre miljø i øvrigt (olier, isoleringsgasser m.v.). Transport Bygning og nedrivning af anlæg Råstoffer (brændsel) Produktion af el Transmission af el Distribution af el Anvendelse Nyttiggørelse Restprodukter Genanvendelse Deponi = skal medregnes MVD en = skal ikke medregnes i MVD en Figur 1. Livscyklusfaserne, som skal medregnes i MVD en. Transport: Transport i forbindelse med råstofudvinding og fremstilling af brændsel medregnes i råvarefasen. Transport fra brændselsleverandør til elproduktionen medregnes i produktionsfasen. Produktion af installationer, produktionsanlæg og veje skal ikke medregnes for elproduktion leveret fra anlæg eller sammensatte systemer udelukkende basseret på fossile brændsler. For disse anlæg viser installationer, produktionsanlæg og veje i så tilfælde at udgør en forsvindende del i forhold til miljøpåvirkningerne ved driften af elproduktionen, udvinding af råstoffer transmission og distribution af el. Dette baseres bl.a. på resultater i Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, oktober Og for kulværker viser resultaterne i Vattenfalls EPD S_P-00152, for Electricity and heat from the Danish coal-fuelled combined heat and power plants (CHP), at construction - infrastructure kun udgør få % af livsforløbets miljøpåvirkning. Vedvarende energi i form af sol, vind og ren biobrændsel er med i det omfang, at det indgår i en sammensat elmarginal i et omfang, så at miljøpåvirkninger fra materialerne i anlæggene ikke får betydning for den samlede miljøpåvirkning af den leverede varme. Vurderingen af om anlægsmaterialernes miljøpåvirkning er ubetydelige, skal vurderes ved udarbejdelsen af MVD en, og fremgå af baggrundsrapporten for MVD en. 9
9 Alle øvrige materialer og processer og miljøudvekslinger herfra kan kun udelades i miljøvaredeklarationen, hvis afskæringskriterierne i Programinstruktionerne for MVD-DK er opfyldt. B2.5.1 Processer i systemudvidelsen De produkter/ydelser som måtte blive erstattet af biprodukter/biydelser fra det vurderede produkt skal fratrækkes systemet. Herunder vil især være tale om produkterne nævnt i tabel 2, ved kraftvarmeenheder, der producerer el og fjernvarme i samproduktion. Tabel 2. Sekundære produkter og datareferencer ved systemudvidelse. Sekundært produkt Fortrængt produkt Flyveaske Cement Gips/TASP Naturlig kalk Bioaske Gødning Svovlsyre Svovlsyre Slagge Vejfyld For sekundære produkter, som ikke er på ovenstående liste skal disse kort angives, og der skal anvendes krav til datatyper og datakilder for de fortrængte produkter, som angivet under hver livscyklusfase i Programinstruktionerne for MVD-DK. B2.5.2 Fordeling af miljøpåvirkninger fra fællesprocesser Samproduktion: Elektricitet har en høj kvalitet, men der er store tab ved produktion af elektricitet. Anderledes forholder det sig med fjernvarme. Fjernvarmen har en lav energikvalitet og kan stort set kun anvendes til opvarmning ved lave temperaturer. Til gengæld er energitabet ved produktion af fjernvarme lavt, hvortil kommer, at spildvarmen fra el-produktion kan udnyttes til produktion af fjernvarme. Den/de marginaleteknologier og tilhørende miljøpåvirkninger skal fastlægges ud fra brug af Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Denne metode er valgt udfra at metoden: bygger på marginal princip (kort sigt) er beregnet med modelværktøj, der indkluderer, de andre nordiske lande og tager højde for samspild mellem el og fjernvarme opdateres jævnligt baseres på brug af merbrændselsprincippet Merbrændselsprincippet handler om at identificere det ekstra brændsel, der anvendes for at levere en ekstra kwh el hhv. varme. Merbrændselsprincippet er en konsekvensmodellering, og er derfor i god tråd med MVD-DK s princip om så videt muligt at anvende konsekvens LCA. Bemærk at data fra Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet alene opgører miljøpåvirkninger fra energiproduktionen og ikke inkluderer pre-combustion dvs. miljøpåvirkningerne fra udvinding af energiråstofferne m.m. Miljøpåvirkninger fra pre-combustion skal lægges til Energistyrelsens data. Se mere i bilag 2, om forskellige fordelingsprincipper og bilag 1 for forudsætningsbeskrivelsen. Allokering Hvis ikke de sekundære ydelser eller fællesprocesser kan fortrænges ved systemudvidelsen, så skal reglerne for allokering i Programinstruktionerne for MVD-DK anvendes. I MVD en skal de fordelte miljøpåvirkninger fremgå, men i baggrundsrapporten for MVD en skal rådata (sum for el og varme) og data for el alene fremgå. B2.5.3 Datatyper og datakilder Den marginale teknologi skal identificeres også skal der anvendes data herfor. Se bilag 1. Med mindre der haves anlægsspecifikke målinger, så skal DMUs emissionsfaktorer anvendes. 10
10 Kortsigtet marginal 3 år frem: Den kortsigtede marginale teknologi findes ved analyse af udbud og efterspørgsel i elmarked efter pris. Den marginale teknologi udgør typisk det værk der har de højeste marginale elproduktionsomkostninger. I Danmark vil det fx p.t. være tale om at den marginale el fortrinsvist leveres fra store centrale kraftværker med kulkondensproduktion. Langsigtet marginal: Det anbefales, at man for produkter med lang levetid, og som har el forbrug i brugsfasen og godskrivning i bortskaffelsen anvender langtidsmarginalen for el. Er det ikke muligt grundet manglende viden eller manglende data at definere en realistisk langtidsmarginal, kan korttidsmarginalen anvendes. Anvendes korttidsmarginalen i stedet for langtidsmarignalen, skal det dog oplyses at denne anvendelse ikke er optimal, men bedste mulige estimat. Såfremt det er muligt at anvende en langtidsmarginal, vil en følsomhedsvurdering med brug af korttidsmarginalen være interessant. Det accepteres foreløbigt, at bruge en korttidsmarginal velvidende, at selv ændringer inden for kort tid giver konsekvenser på fremtidige energiløsninger. For materialer og processer skal krav til datatyper og datakilder angivet i Programinstruktionerne for MVD- DK anvendes. 2.6 Emissioner, ressourcer, energi, affald og miljøpåvirkninger De obligatoriske emissioner, ressourcer og affaldsfraktioner som skal oplyses er angivet i tabel 3. Opgørelsen af data skal ske i enheden g/funktionel enhed og inddeles i de i 3 livsfaser samt summeres i en sumkolonne. Emissionsdata for produktionen skal beregnes ved brug af DMU s emissionsfaktorer, hvis ikke målinger haves. Tabel 3. Obligatoriske emissioner, ressourcer og affald. Se evt. bilag 3. Udvinding og Produktion af el Transmission og af distribution af el forarbejdning brændsler Emissioner til luft CO 2 (Kuldioxid) X X X 2 SO (Svovldioxider) X X X NOx (Kvælstofoxider) X X X CH 4 (Metan) X X X N 2 O (Lattergas) X X X NMVOC (Uforbrændte) X X X CO (Kulilte) X X X Partikler X X X Affald til deponi Farligt affald X X X Slagge og aske X X X Volumenaffald X Radioaktivt affald X (kun hvis a-kraft) Ressourcer Kul X X X Træ X X X Affald X X X Halm X X X Fuelolie X X X Gasolie X X X Bioolie (f.eks. raps- og X X X fiskeolie) Orimulsion X X X Naturgas X X X LPG (Flaskegas) X X X Biogas X X X Uran (kun hvis a-kraft) X X X De udvalgte obligatorisk emissionerne skal omregnes til de i tabel 4 angivne miljøpåvirkninger, som de bidrager til og oplyses i tabel for hver af de 3 livscyklusfaser og som sum. 11
11 Tabel 4. Obligatoriske miljøpåvirkninger Miljøpåvirkninger Drivhuseffekt Stratosfærisk ozonlagsnedbrydning Forsuring Fotokemisk ozondannelse Næringssaltbelastning Enhed kg CO 2 -ækv kg CFC11-ækv kg SO 2 -ækv kg C 2 H 4 -ækv kg NO 3 ækv Ved omregningen af en emission til bidrag til en given miljøpåvirkning skal faktorer i bilag til Programinstruktionerne for MVD-DK anvendes. Derudover skal energiforbrug opgøres i primær energi pr. livscyklusfase og som sum: Procesenergi (MJ/funktionel enhed) Materialeenergi MJ/funktionel enhed) 2.7 Supplerende miljøinformation Der skal i MVD en ikke gives supplerende miljøinformationer. 12
12 3 Verifikation Verifikationen af MVD en skal ske i henhold til Vejledning til verifikation af MVD under MVD-DK. Verifikationen udføres af en godkendt verifikator. Det anbefales, at den der udarbejder MVD en selv gennemgår deres udkast til MVD jævnfør Vejledning til verifikation af MVD før udkastet sendes til verifikation. Verifikation af MVD PCR-review er udført xx dato af: o Panelformand: Ole Dall, Syddansk Universitet o John Tang, Dansk Fjernvarme o Anders Kofoed, Ea Energianalyse A/S Der er udført uafhængig 3. partsverifikation af MVD en og data jf. ISO dato xx 3. part verifikator: xx 13
13 4 MVD skabelonen MVD en skal præsenteres i MVD-skabelonen for MVD-DK. Skabelonen rekvireres hos MVD-sekretariatet: MVD-DK Dansk Standard (DS) Kollegievej Charlottenlund Telefon : Telefax : Skabelonens overskrifter og rækkefølge er ufravigelige, og der må ikke ændres i skrifttype, skrift størrelse eller opsætning i øvrigt. MVD-sekretariatet (DS) udleverer skabelonen og logo til virksomheder, der melder sig ind i ordningen. Skabelonen er ikke offentlig tilgængelig. Ved verifikation under MVD-DK må virksomheden yderligere få lov til at bruge MVD-DK logoet på emballage eller andet salgsmateriale under faste betingelser. 14
14 Referencer Behnke, K. & Simonsen. C.G., Notat om deklaration af fremtidigt elforbrug, Energinet.dk, 30. august 2006 rev Bendtsen. N., Poll. C., Nielsen. B., Fisher. C.V. & Christiansen. K. Programinstruktioner for MVD-DK. København: Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1277/2009. Tilgængelig på: Publikationer/2009/04/ htm DMU. Emissionsfaktorer. Duhn. T. VEKS-notat 844 Deklaration af fremtidigt fjernvarmeforbrug. August 2006, Elfor, Elkraft System, Energi E2, Elsam og Eltra. Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, Livscyklusvurdering%20af%20dansk%20el%20og.pdf Energinet.dk. Baggrundsrapport, Miljørapport 2009, Energinet.dk, Dok. løbenr /09- er tilgængelig på Energistyrelsen, Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. April 2010, wwwisbn: er tilgængelig på %20publikationer/2010/forudsaetninger_for_samfundsoekonomiske_analyser_paa_energiomraade.pdf Nielsen. O., Winther. M., Gyldenkærne. S., Lyck. E., Thomsen. M., Hoffmann. L. & Fauser. P., Drivhusopgørelse på kommuneniveau, Beskrivelse af beregningsmetoder, Faglig rapport fra DMU nr. 700, Nielsen. O., Winther. M., Gyldenkærne. S., Lyck. E., Thomsen. M., Hoffmann. L. & Fauser. P., Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Beskrivelse af beregningsmetoder, baggrundsrapport til den kommunale CO 2 -beregner Tang. J. Opgørelser af miljøeffekter fra fjernvarme. Dansk Fjernvarme, December 2009 (indsat i Bilag 1) The Swedish Environmental Management Council. PCR for Electricity, Steam, and Hot and Cold Water Generation and Distributio, PCR CPC 17, Version , Vattenfall AB. Vattenfall AB generation Nordic certified environmental product declaration EPD of electricity and heat from the Danish coal-fuelled combined heat and power plants. S-P-00152,
15 16 Bilag 1. Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet
16 Bilag 2. Fordeling mellem el & varme Ved samproduktion af el og varme, skal de miljøpåvirkninger, der er forbundet med den kombinerede produktion, fordeles i miljødeklarationen mellem el og varme. Fordeling af miljøpåvirkninger sker efter flere for skellige metoder afhængigt at om fordelingen anvendes til skat, EU-deklaration, CO2-kvoter etc. Der tales typisk om følgende metoder: 125 %-metoden etoden. Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 125 %. 200 %-metoden % Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 200 %. Her tillægges elproduktion større miljøpåvirkning end varme end ved beregning med 125 % metoden. Energi-indholdsmetoden indholdsmetoden Energi-indholdsmetoden relaterer emissioner direkte til den energimængde, der er indeholdt i henholdsvis el- og varmeproduktionen. Metoden ligestiller el og varme og lægger en relativ større mængde af emissionerne ved samproduktion over på varmen sammenlignet med 125% og 200% modellerne, men fordeler tabene i produktionsanlæggene solidarisk mellem el- og varme. Energi-kvalitetsmetoden. Energikvalitetsmetoden antager, at el er et energiprodukt med højere kvalitet end varme, hvormed varmen betragtes som et biprodukt. Metoden beregner derfor, hvor meget ekstra el, der kunne have været produceret, hvis man havde undladt at producere varme. Merbrændselsprincippet Merbrændselsprincippet handler om at identificere det ekstra brændsel, der anvendes for at levere en ekstra kwh el hhv. varme. Metoden er ikke identisk med energikvalitetsmetoden, men energikvalitetsmetoden er tættere på, end mange andre metoder. Merbrændselsprincippet er en konsekvensmodellering, og er derfor i god tråd med MVD-DK s princip om så videt muligt at anvende konsekvens LCA. 17
17 Bilag 3. Emissioner, affald, ressourcer og miljøpåvirkninger Ved vurdering af relevante miljøpåvirkninger for elektricitet er der primært set på: Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1) (Elmærkningsbekendtgørelsen). BEK nr 145 af 16/02/2007. Miljødeklaration fra elproducenten energinet.dk I Elmærkningsbekendtgørelsen er følgende parametre vurderet væsentlige: Brændsler som skal angives: 1) Kul, brunkul. 2) Naturgas. 3) Vind, vand og sol. 4) Affald, biomasse, biogas. 5) Olie. 6) Atomkraft Emissioner til luften: 1) CO 2 (Kuldioxid drivhusgas). 2) CH 4 (Metan). 3) N 2 O (Lattergas). 4) SO 2 (Svovldioxid). 5) NO x (Kvælstofilte). Restprodukter: 1) Kulflyveaske. 2) Kulslagge. 3) Radioaktivt affald. Hos Energinet.dk oplyses typisk følgende miljøpåvirkninger: Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2 O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Partikler Restprodukter Kulflyveaske Kulslagge Afsvovlingsprodukter Slagge (Affaldsforbrænding) RGA (Røggasaffald) Bioaske Radioaktivt affald (mg) Brændsler Kul Olie Naturgas Biobrændsler Affald 18
18 Atomkraft (mg uran) Brunkul Øvrigt brændsel (olie-ækvivalent) Baseret på den forudgående gennemgang af miljøpåvirkninger er det valgt at følgende miljøpåvirkninger skal oplyses i MVD en for elektricitet til el-nettet: Obligatoriske emissioner, ressourcer og affald. Emissioner til luft CO2 (Kuldioxid) SO2 (Svovldioxider) NOx (Kvælstofoxider) CH4 (Metan) N2O (Lattergas) NMVOC (Uforbrændte) CO (Kulilte) Partikler Affald til deponi Farligt affald Affaldsslagge Kulbundaske RGP, affald Ressourcer Kul Biobrændsel (Træ, halm..) Affald Fuelolie Gasolie Naturgas Uran (atomkraft) 19
Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg
Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg Under miljøvaredeklarationsordningen MVD-DK, udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen Læs mere om ordningen
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs merePRIMO System 4000 vindue (str x 1480 mm)
PRIMO System 4000 vindue (str. 1230 x 1480 mm) Produkt PRIMO side bundhængt vindue Produkt navn: PRIMO System 4000 Model: Karmprofil 120 mm i hvid RAL 9010 Vinduestype: Side bundhængt vindue i PVC profil,
Læs mereRetningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereRevisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017
Revisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017 Til Energinets interessenter Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed om Energinets miljødeklaration 2017. Et tværfagligt
Læs mereVerifikation af miljøvaredeklaration, MVD
Verifikation af miljøvaredeklaration, MVD Vejledning under den danske miljøvaredeklarationsordningen, MVD-DK Ninkie Bendtsen EKJ rådgivende ingeniører as Kim Christiansen Dansk Standard Christian Poll
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2017 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, juni 2018 Indhold 1.
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.
Læs mereMiljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet
Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-2013 13
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereVerifikation af produktspecifikke retningslinier
Verifikation af produktspecifikke retningslinier Vejledning under den danske miljøvaredeklarationsordningen, MVD-DK Ninkie Bendtsen EKJ rådgivende ingeniører as Kim Christiansen Dansk Standard Christian
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereBekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1)
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 186 Offentligt Udkast Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1) (Elmærknings-bekendtgørelsen) I medfør af 63 a, stk.
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-201 14
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereEnerginet.dk's deklarationer for el
Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo genn emsnitsværdi for året. Nettab i det østdanske elsystem og nettoimport af el fra nabolan dene medregnes i eldekla rationen. El produceres i Østdanmark
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereRetningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs merePrograminstruktioner for MVD-DK Program for miljøvaredeklarationer
Programinstruktioner for MVD-DK Program for miljøvaredeklarationer Ninkie Bendtsen, Christian Poll, Birgitte Nielsen, Charlotte V. Fischer og Kim Christiansen Miljøprojekt Nr. 1277 2009 Miljøstyrelsen
Læs mereMiljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt
Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020
Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereBEDRE MILJØTAL FOR DANSK EL OG VARME
BEDRE MILJØTAL FOR DANSK EL OG VARME 9 Bedre miljøtal for dansk el og varme Danske energiselskaber har i samarbejde gennemført et omfattende projekt om livscyklusvurdering (LCA) af el og varme, der giver
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019
Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereEPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804
Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mereUdarbejdelse af produktspecifikke retningslinier
Udarbejdelse af produktspecifikke retningslinier Vejledning under den danske miljøvaredeklarationsordningen, MVD-DK Ninkie Bendtsen EKJ rådgivende ingeniører as Kim Christiansen Dansk Standard Christian
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereMiljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016
Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug
Læs mereNaturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning
Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereVandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015
HELSINGØR KOMMUNE CO2-OPGØRELSE OPGØRELSE FOR ÅR 2015 CO2-opgørelse for 2015 Side 2 INDLEDNING Sweco afgav i januar 2016 tilbud på udarbejdelse af en CO 2-opgørelse for Helsingør Kommune for 2015. Udgangspunkt
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019
Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereNye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning
Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser
Læs mereMiljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990
g/gj (SO2, NO) kg/gj (CO2) Miljødata 2017 Miljødata 2017 afløser "Miljøredegørelse" VEKS udgiver fremover fortsat Miljødeklarationen samt de bagvedliggende data og udviklingsmønstre, som det fremgår nedenfor.
Læs mereSusanne Skårup, Skanderborg Kommune
Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereFJERNVARME I FREMTIDEN?
Fjernvarmens rolle i Smart Grid FJERNVARME I FREMTIDEN? V/ CARSTEN BOJESEN AALBORG UNIVERSITET 09.09.2013 1 Seminar om fjernvarmens rolle i Smart Energy indhold: Baggrund for 4DH Hvad er 4DH? 4DH WP (Work
Læs mereMiljøvaredeklaration
Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereMiljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017
Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 2/12 Indhold Elforbrug og -produktion 2017... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2027... 4 Brændselsforbrug
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereBaggrundsrapport til Miljøberetning 2006
Til Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 1. maj 2006 khi/xdst Dokument nr. 250949 v4 KAREN HVID IPSEN 1/119 Indholdsfortegnelse 1. Miljørapport 2006 i resumé... 4 1.1 Status 2005... 4 1.2 Miljødeklarationer
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereVi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle
Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.
Læs mereMiljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 25. februar 2010 CGS/LST Status for 2009 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereMiljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET
Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereBiogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3
Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013
CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereFastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser
Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereMiljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereVejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche
Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.
Læs mere