Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm"

Transkript

1 Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm Under miljøvaredeklarationsordningen MVD-DK, udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen Læs mere om ordningen på

2 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 6 2 DEFINITION AF PRODUKTGRUPPEN PRODUCENT SOM MVD EN ER GÆLDENDE FOR PRODUKTBESKRIVELSE INDHOLDSDEKLARATION FUNKTIONEL ENHED MINIMUMSKRAV TIL AFGRÆNSNING AF SYSTEMET 9 B2.5.1 Processer i systemudvidelsen 10 B2.5.2 Fordeling af miljøpåvirkninger fra fællesprocesser 10 B2.5.3 Datatyper og datakilder EMISSIONER, RESSOURCER, ENERGI, AFFALD OG MILJØPÅVIRKNINGER SUPPLERENDE MILJØINFORMATION 12 3 VERIFIKATION 13 4 MVD SKABELONEN 14 BILAG 1. FORUDSÆTNINGER FOR SAMFUNDSØKONOMISKE OMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET ET 16 BILAG 2. FORDELING MELLEM M EL & VARME 17 BILAG 3. EMISSIONER, AFFALD, RESSOURCER OG O MILJØPÅVIRKNINGER 18 3

3 Forord Denne rapport indeholder de produktspecifikke retningslinier (PCR) for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog undtaget certificeret grøn strøm. PCR en skal anvendes ved udarbejdelse af miljøvaredeklaration (MVD) for gruppens produkter ved registrering under den danske miljøvaredeklarationsordning, MVD-DK. PCR en er udarbejdet i perioden november 2005 september 2010 af: Kim Behnke & Christian G. Simonsen, Energinet.dk Troels Duhn, VEKS Kurt Risager senere John Tang, Dansk Fjernvarme til Lisbeth Poll Hansen, DONG Energy til Martin Cris Jensen, E2 til Henrik Wenzel, IPU DTU til 2009 Ninkie Bendtsen, EKJ Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet i 2009 PCR en er reviewet af et reviewpanel bestående af: Ole Dall Syddansk Universitet John Tang, Dansk Fjernvarme Anders Kofoed Wiuff, Ea Energianalyse A/S PCR en er verificeret og godkendt 15. sep og såfremt der ikke sker større ændringer i de generelle retningslinier eller i produktgruppens livsforløb er PCR en gyldig til 15. sep PCR en er udarbejdet i henhold til Programinstruktioner for MVD-DK (N. Bendtsen et al., 2009) 4

4 5

5 1 Indledning En miljøvaredeklaration (MVD) er en kvantitativ dokumentation for et produkts miljøegenskaber, som indeholder livscyklusbaserede miljødata, men som også kan indeholde andre ikke livscyklusbaserede miljøinformationer. MVD en skal være objektiv og neutral. Der må ikke være subjektive udtalelser fx at produktet har en god miljøprofil, og der må heller ikke være en sammenligning med andre produkters miljøprofil. En MVD kan bruges til flere formål, men et af hovedformålene er, at MVD erne skal kunne anvendes af kunder, produktudviklere, indkøbere m. fl. til sammenligning af alternative produkters miljøprofil. MVD'en kan således understøtte beslutninger om køb af et produkt, og skal derfor så vidt muligt vise miljøkonsekvensen af efterspørgslen og anvendelsen af dette produkt. El vil typisk udgøre en del af andre produkters LCA i produktionen, brug og bortskaffelsen, MVD en for el kan således betragtes som et informationsmodul, som jf. ISO 14025:2006 er en samling data, som bruges som grundlag for en MVD, der dækker en eller kombination af enhedsprocesser, der er en del af livscyklen for et produkt. De produktspecifikke retningslinier har til formål at præcisere reglerne for hvilke forhold, der skal tages med i miljøvaredeklarationen for produktgruppen, og anvise hvordan beregningerne skal udføres. PCR en skal således sikre, at miljøvaredeklarationerne for alternative produkter i produktgruppen bliver udarbejdet på et så ensartet grundlag som muligt. De produktspecifikke retningslinier indeholder følgende: Definition af produktgruppen Krav til produktegenskaber, som skal indgå i produktbeskrivelsen. Definition af funktionel-/referenceenheden. Minimumskrav til afgrænsning af systemet (livsfaser, processer, input & output), som skal indgå i MVD en. Angivelse af processer som skal/kan indgå i systemudvidelse. Angivelse af hvordan fællesprocesser for flere produkter fordeles (allokeres). Angivelse af hvilke datatyper og datakilder, der skal anvendes. Angivelse af emissioner, ressourcer, energidata, affald og miljøpåvirkninger som skal med i MVD en. Angivelse af hvilke supplerende miljøinformationer, som skal oplyses i MVD en. Ved udarbejdelsen af en miljøvaredeklaration under MVD-DK skal ordningens MVD-skabelon anvendes. PCRen er bl.a. baseret på Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, oktober 2000 og på nyere branchedata for el og fjernvarme fra Baggrundsrapport, Miljørapport 2009, Energinet.dk og Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, 2010, Energistyrelsen. Miljøvaredeklarationen skal beskrive den miljømæssige konsekvens ved at øge eller sænke den marginale leverance af elektricitet. Der forventes i den nærmeste fremtid at ske mange nye tiltag i energisektoren, som kan påvirke miljøforholdene ved elproduktionen fx. sammenlægning af regionale el-net, politiske tiltag fx. mere vindenergi, indføring af nye produkter med stor indflydelse på energiproduktion fx. varmepumper, elpatroner og elbiler. Derfor skal denne PCR tages op til revision efter 3 år, og hvis der viser sig væsentlige ændringer skal MVDere i følge PCRen revideres i henhold til den nye PCR. Elproducenterne beregner hvert år en historisk miljødeklaration. Miljødeklarationen baseres på den faktuelle lastfordeling, der har været i det forgangne år, og bruges dermed som et regnskabstal for hvad miljøbelastningen har været. Som nævnt vil Miljøvaredeklarationen efter denne PCR beskrive, hvad det marginalt vil betyde at ændre aftaget af elektricitet i de kommende max. 3 år. Det anbefales, at man for produkter der har lang levetid, og som har elforbrug i brugsfasen og godskrivning ved bortskaffelsen anvender langtidsmarginalen for el. Er det ikke muligt grundet manglende viden eller manglende data at definere en realistisk langtidsmarginal, kan korttidsmarginalen anvendes. 6

6 Anvendes korttidsmarginalen i stedet for langtidsmarignalen, skal det dog oplyses at denne anvendelse ikke er optimal, men bedste mulige estimat. Såfremt det er muligt at anvende en langtidsmarginal, vil en følsomhedsvurdering med brug af korttidsmarginalen være interessant. Det accepteres foreløbigt, at bruge en korttidsmarginal velvidende, at selv ændringer inden for kort tid giver konsekvenser på fremtidige energiløsninger. Denne PCR kan anvendes til udarbejdelse af MVD er for langtids- og for langtidsmarginal. Der er udarbejdet PCR for Produktion og distribution af elektricitet, damp og varmt og koldt vand (PCR CPC 17, 2007) under den svenske EPD-ordning, men denne harmonere ikke med programinstruktionerne for MVD-DK. De væsentligste afvigelser er at: Der i den svenske PCR ikke må anvendes data frembragt efter konsekvens metoden med anvendelse af system udvidelse og godskrivning. Dette har især betydning for fordeling af miljøpåvirkninger ved bortskaffelse og ved valg af teknologi som data skal gælde for. I den svenske PCR foretages en forelingen/allokeringen mellem miljøpåvirkninger ved samproduktion af el og varme baseret på energiindhold. I PCR en under MVD-DK allokeres ikke, her opgøres emissionerne efter merbrændselsprincippet. Den danske PCR kræver ikke LCA af installationer, bygninger og vejanlæg anvendt i produktionen og distribution af varme, hvilket kræves i den svenske. 7

7 2 Definition af produktgruppen PCR en gælder for produktgruppen kaldet: Elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm Produktgruppen omfatter produkter der producere/levere elektricitet til el-nettet, dog ikke produktet certificeret grøn strøm. Elproduktet er 1 kwh elektricitet leveret (=3,6 MJ) til slutkunden (an forbruger). Selve produktets indhold/sammensætning skal ikke deklareres nærmere. Produkternes tekniske levetid og teknologiske levetid er ikke relevant for den funktionelle enhed for denne type produkt eftersom at elektriciteten leveres og forbruges momentant. Hvis det marginale system udgøres af biobrændsel alene eller ved sammensat marginal overvejende er biobrændsel, så skal der foretages en analyse af biobrændslets marginal, og en revurdering af miljøpåvirkningerne som skal opgøres fx kunne arealanvendelse, landbrugsjord etc. Udgør en væsentlig parameter. 2.1 Producent som MVD en er gældende for Producenter/organisationer som miljøvaredeklarationen er gældende for, skal oplyses under overskriften Producent. Indsæt producentens/organisationens navn og kontaktinformationer (adresse, telefon nr., og evt. web-site). 2.2 Produktbeskrivelse Produktgruppens primære ydelse er elektricitet til et el-nettet. Produktet skal fremgå af miljøvaredeklarationens overskrift og produktet skal beskrives under overskriften Produkt Angiv her: hvilken type produktionsanlæg incl. Hovedbrændsel (er), der er tale om, og for hvilket geografiske område, der leveres til fx. Elektricitet leveret til Øst Danmark, baseret på kraftvarmeanlæg (primært kulværker). Tidshorisonten for den valgte marginal teknologi fx. 3 års marginal eller 20 års marginal etc. Er der flere produktionsteknologier involveret skal disse nævnes. Miljøvaredeklarationen skal opstille de miljøpåvirkninger, som råstofudvindingen, produktion, transmission og distribution af elektriciteten giver anledning til. Det er valgt, at den funktionelle enhed er 1 kwh elektricitet leveret hos forbrugeren. Typisk vil miljøpåvirkningerne stilles op som gram pr. kwh an forbruger. 2.3 Indholdsdeklaration Produkternes sammensætning vil typisk bestå af elektricitet. Selve produktets indhold/sammensætning skal ikke deklareres nærmere. 2.4 Funktionel enhed Den funktionelle enhed, som skal anvendes som reference enhed for dataopgørelsen, er: 1 kwh elektricitet an forbruger (= Watt i en time = 3,6 MJ leveret til forbrugeren) Omregningsfaktoren, der skal anvendes for at op- eller nedskalere den funktionelle enhed til et produkt, er = 1 og skal oplyses i MVD en. 8

8 2.5 Minimumskrav til afgrænsning af systemet Livscyklusfaser Følgende livscyklusfaser skal medregnes i MVD en: Råstoffasen, herunder processerne udvinding og forarbejdning af brændsler forud for anvendelsen. Produktionsfasen, herunder processerne forbrænding, emissioner, røggasrensning, opsamling af restprodukter, påvirkning af ydre miljø i øvrigt (spildevand, kølevand m.v.) og processerne rensning, nyttiggørelse, genanvendelse eller deponi, samt transport af restprodukterne. Transmission- og dirtributionsfasen, herunder processerne transport af el i højspændingssystemer (over 100 kv), tab i transmissionssystemet, påvirkning af ydre miljø i øvrigt (olier, isoleringsgasser m.v.), samt processerne transport af el i højspændingssystemer (60 kv - 0,4 kv), tab i distributionssystemet, påvirkning af ydre miljø i øvrigt (olier, isoleringsgasser m.v.). Transport Bygning og nedrivning af anlæg Råstoffer (brændsel) Produktion af el Transmission af el Distribution af el Anvendelse Nyttiggørelse Restprodukter Genanvendelse Deponi = skal medregnes MVD en = skal ikke medregnes i MVD en Figur 1. Livscyklusfaserne, som skal medregnes i MVD en. Transport: Transport i forbindelse med råstofudvinding og fremstilling af brændsel medregnes i råvarefasen. Transport fra brændselsleverandør til elproduktionen medregnes i produktionsfasen. Produktion af installationer, produktionsanlæg og veje skal ikke medregnes for elproduktion leveret fra anlæg eller sammensatte systemer udelukkende basseret på fossile brændsler. For disse anlæg viser installationer, produktionsanlæg og veje i så tilfælde at udgør en forsvindende del i forhold til miljøpåvirkningerne ved driften af elproduktionen, udvinding af råstoffer transmission og distribution af el. Dette baseres bl.a. på resultater i Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, oktober Og for kulværker viser resultaterne i Vattenfalls EPD S_P-00152, for Electricity and heat from the Danish coal-fuelled combined heat and power plants (CHP), at construction - infrastructure kun udgør få % af livsforløbets miljøpåvirkning. Vedvarende energi i form af sol, vind og ren biobrændsel er med i det omfang, at det indgår i en sammensat elmarginal i et omfang, så at miljøpåvirkninger fra materialerne i anlæggene ikke får betydning for den samlede miljøpåvirkning af den leverede varme. Vurderingen af om anlægsmaterialernes miljøpåvirkning er ubetydelige, skal vurderes ved udarbejdelsen af MVD en, og fremgå af baggrundsrapporten for MVD en. 9

9 Alle øvrige materialer og processer og miljøudvekslinger herfra kan kun udelades i miljøvaredeklarationen, hvis afskæringskriterierne i Programinstruktionerne for MVD-DK er opfyldt. B2.5.1 Processer i systemudvidelsen De produkter/ydelser som måtte blive erstattet af biprodukter/biydelser fra det vurderede produkt skal fratrækkes systemet. Herunder vil især være tale om produkterne nævnt i tabel 2, ved kraftvarmeenheder, der producerer el og fjernvarme i samproduktion. Tabel 2. Sekundære produkter og datareferencer ved systemudvidelse. Sekundært produkt Fortrængt produkt Flyveaske Cement Gips/TASP Naturlig kalk Bioaske Gødning Svovlsyre Svovlsyre Slagge Vejfyld For sekundære produkter, som ikke er på ovenstående liste skal disse kort angives, og der skal anvendes krav til datatyper og datakilder for de fortrængte produkter, som angivet under hver livscyklusfase i Programinstruktionerne for MVD-DK. B2.5.2 Fordeling af miljøpåvirkninger fra fællesprocesser Samproduktion: Elektricitet har en høj kvalitet, men der er store tab ved produktion af elektricitet. Anderledes forholder det sig med fjernvarme. Fjernvarmen har en lav energikvalitet og kan stort set kun anvendes til opvarmning ved lave temperaturer. Til gengæld er energitabet ved produktion af fjernvarme lavt, hvortil kommer, at spildvarmen fra el-produktion kan udnyttes til produktion af fjernvarme. Den/de marginaleteknologier og tilhørende miljøpåvirkninger skal fastlægges ud fra brug af Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Denne metode er valgt udfra at metoden: bygger på marginal princip (kort sigt) er beregnet med modelværktøj, der indkluderer, de andre nordiske lande og tager højde for samspild mellem el og fjernvarme opdateres jævnligt baseres på brug af merbrændselsprincippet Merbrændselsprincippet handler om at identificere det ekstra brændsel, der anvendes for at levere en ekstra kwh el hhv. varme. Merbrændselsprincippet er en konsekvensmodellering, og er derfor i god tråd med MVD-DK s princip om så videt muligt at anvende konsekvens LCA. Bemærk at data fra Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet alene opgører miljøpåvirkninger fra energiproduktionen og ikke inkluderer pre-combustion dvs. miljøpåvirkningerne fra udvinding af energiråstofferne m.m. Miljøpåvirkninger fra pre-combustion skal lægges til Energistyrelsens data. Se mere i bilag 2, om forskellige fordelingsprincipper og bilag 1 for forudsætningsbeskrivelsen. Allokering Hvis ikke de sekundære ydelser eller fællesprocesser kan fortrænges ved systemudvidelsen, så skal reglerne for allokering i Programinstruktionerne for MVD-DK anvendes. I MVD en skal de fordelte miljøpåvirkninger fremgå, men i baggrundsrapporten for MVD en skal rådata (sum for el og varme) og data for el alene fremgå. B2.5.3 Datatyper og datakilder Den marginale teknologi skal identificeres også skal der anvendes data herfor. Se bilag 1. Med mindre der haves anlægsspecifikke målinger, så skal DMUs emissionsfaktorer anvendes. 10

10 Kortsigtet marginal 3 år frem: Den kortsigtede marginale teknologi findes ved analyse af udbud og efterspørgsel i elmarked efter pris. Den marginale teknologi udgør typisk det værk der har de højeste marginale elproduktionsomkostninger. I Danmark vil det fx p.t. være tale om at den marginale el fortrinsvist leveres fra store centrale kraftværker med kulkondensproduktion. Langsigtet marginal: Det anbefales, at man for produkter med lang levetid, og som har el forbrug i brugsfasen og godskrivning i bortskaffelsen anvender langtidsmarginalen for el. Er det ikke muligt grundet manglende viden eller manglende data at definere en realistisk langtidsmarginal, kan korttidsmarginalen anvendes. Anvendes korttidsmarginalen i stedet for langtidsmarignalen, skal det dog oplyses at denne anvendelse ikke er optimal, men bedste mulige estimat. Såfremt det er muligt at anvende en langtidsmarginal, vil en følsomhedsvurdering med brug af korttidsmarginalen være interessant. Det accepteres foreløbigt, at bruge en korttidsmarginal velvidende, at selv ændringer inden for kort tid giver konsekvenser på fremtidige energiløsninger. For materialer og processer skal krav til datatyper og datakilder angivet i Programinstruktionerne for MVD- DK anvendes. 2.6 Emissioner, ressourcer, energi, affald og miljøpåvirkninger De obligatoriske emissioner, ressourcer og affaldsfraktioner som skal oplyses er angivet i tabel 3. Opgørelsen af data skal ske i enheden g/funktionel enhed og inddeles i de i 3 livsfaser samt summeres i en sumkolonne. Emissionsdata for produktionen skal beregnes ved brug af DMU s emissionsfaktorer, hvis ikke målinger haves. Tabel 3. Obligatoriske emissioner, ressourcer og affald. Se evt. bilag 3. Udvinding og Produktion af el Transmission og af distribution af el forarbejdning brændsler Emissioner til luft CO 2 (Kuldioxid) X X X 2 SO (Svovldioxider) X X X NOx (Kvælstofoxider) X X X CH 4 (Metan) X X X N 2 O (Lattergas) X X X NMVOC (Uforbrændte) X X X CO (Kulilte) X X X Partikler X X X Affald til deponi Farligt affald X X X Slagge og aske X X X Volumenaffald X Radioaktivt affald X (kun hvis a-kraft) Ressourcer Kul X X X Træ X X X Affald X X X Halm X X X Fuelolie X X X Gasolie X X X Bioolie (f.eks. raps- og X X X fiskeolie) Orimulsion X X X Naturgas X X X LPG (Flaskegas) X X X Biogas X X X Uran (kun hvis a-kraft) X X X De udvalgte obligatorisk emissionerne skal omregnes til de i tabel 4 angivne miljøpåvirkninger, som de bidrager til og oplyses i tabel for hver af de 3 livscyklusfaser og som sum. 11

11 Tabel 4. Obligatoriske miljøpåvirkninger Miljøpåvirkninger Drivhuseffekt Stratosfærisk ozonlagsnedbrydning Forsuring Fotokemisk ozondannelse Næringssaltbelastning Enhed kg CO 2 -ækv kg CFC11-ækv kg SO 2 -ækv kg C 2 H 4 -ækv kg NO 3 ækv Ved omregningen af en emission til bidrag til en given miljøpåvirkning skal faktorer i bilag til Programinstruktionerne for MVD-DK anvendes. Derudover skal energiforbrug opgøres i primær energi pr. livscyklusfase og som sum: Procesenergi (MJ/funktionel enhed) Materialeenergi MJ/funktionel enhed) 2.7 Supplerende miljøinformation Der skal i MVD en ikke gives supplerende miljøinformationer. 12

12 3 Verifikation Verifikationen af MVD en skal ske i henhold til Vejledning til verifikation af MVD under MVD-DK. Verifikationen udføres af en godkendt verifikator. Det anbefales, at den der udarbejder MVD en selv gennemgår deres udkast til MVD jævnfør Vejledning til verifikation af MVD før udkastet sendes til verifikation. Verifikation af MVD PCR-review er udført xx dato af: o Panelformand: Ole Dall, Syddansk Universitet o John Tang, Dansk Fjernvarme o Anders Kofoed, Ea Energianalyse A/S Der er udført uafhængig 3. partsverifikation af MVD en og data jf. ISO dato xx 3. part verifikator: xx 13

13 4 MVD skabelonen MVD en skal præsenteres i MVD-skabelonen for MVD-DK. Skabelonen rekvireres hos MVD-sekretariatet: MVD-DK Dansk Standard (DS) Kollegievej Charlottenlund Telefon : Telefax : Skabelonens overskrifter og rækkefølge er ufravigelige, og der må ikke ændres i skrifttype, skrift størrelse eller opsætning i øvrigt. MVD-sekretariatet (DS) udleverer skabelonen og logo til virksomheder, der melder sig ind i ordningen. Skabelonen er ikke offentlig tilgængelig. Ved verifikation under MVD-DK må virksomheden yderligere få lov til at bruge MVD-DK logoet på emballage eller andet salgsmateriale under faste betingelser. 14

14 Referencer Behnke, K. & Simonsen. C.G., Notat om deklaration af fremtidigt elforbrug, Energinet.dk, 30. august 2006 rev Bendtsen. N., Poll. C., Nielsen. B., Fisher. C.V. & Christiansen. K. Programinstruktioner for MVD-DK. København: Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1277/2009. Tilgængelig på: Publikationer/2009/04/ htm DMU. Emissionsfaktorer. Duhn. T. VEKS-notat 844 Deklaration af fremtidigt fjernvarmeforbrug. August 2006, Elfor, Elkraft System, Energi E2, Elsam og Eltra. Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, Livscyklusvurdering%20af%20dansk%20el%20og.pdf Energinet.dk. Baggrundsrapport, Miljørapport 2009, Energinet.dk, Dok. løbenr /09- er tilgængelig på Energistyrelsen, Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. April 2010, wwwisbn: er tilgængelig på %20publikationer/2010/forudsaetninger_for_samfundsoekonomiske_analyser_paa_energiomraade.pdf Nielsen. O., Winther. M., Gyldenkærne. S., Lyck. E., Thomsen. M., Hoffmann. L. & Fauser. P., Drivhusopgørelse på kommuneniveau, Beskrivelse af beregningsmetoder, Faglig rapport fra DMU nr. 700, Nielsen. O., Winther. M., Gyldenkærne. S., Lyck. E., Thomsen. M., Hoffmann. L. & Fauser. P., Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Beskrivelse af beregningsmetoder, baggrundsrapport til den kommunale CO 2 -beregner Tang. J. Opgørelser af miljøeffekter fra fjernvarme. Dansk Fjernvarme, December 2009 (indsat i Bilag 1) The Swedish Environmental Management Council. PCR for Electricity, Steam, and Hot and Cold Water Generation and Distributio, PCR CPC 17, Version , Vattenfall AB. Vattenfall AB generation Nordic certified environmental product declaration EPD of electricity and heat from the Danish coal-fuelled combined heat and power plants. S-P-00152,

15 16 Bilag 1. Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

16 Bilag 2. Fordeling mellem el & varme Ved samproduktion af el og varme, skal de miljøpåvirkninger, der er forbundet med den kombinerede produktion, fordeles i miljødeklarationen mellem el og varme. Fordeling af miljøpåvirkninger sker efter flere for skellige metoder afhængigt at om fordelingen anvendes til skat, EU-deklaration, CO2-kvoter etc. Der tales typisk om følgende metoder: 125 %-metoden etoden. Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 125 %. 200 %-metoden % Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 200 %. Her tillægges elproduktion større miljøpåvirkning end varme end ved beregning med 125 % metoden. Energi-indholdsmetoden indholdsmetoden Energi-indholdsmetoden relaterer emissioner direkte til den energimængde, der er indeholdt i henholdsvis el- og varmeproduktionen. Metoden ligestiller el og varme og lægger en relativ større mængde af emissionerne ved samproduktion over på varmen sammenlignet med 125% og 200% modellerne, men fordeler tabene i produktionsanlæggene solidarisk mellem el- og varme. Energi-kvalitetsmetoden. Energikvalitetsmetoden antager, at el er et energiprodukt med højere kvalitet end varme, hvormed varmen betragtes som et biprodukt. Metoden beregner derfor, hvor meget ekstra el, der kunne have været produceret, hvis man havde undladt at producere varme. Merbrændselsprincippet Merbrændselsprincippet handler om at identificere det ekstra brændsel, der anvendes for at levere en ekstra kwh el hhv. varme. Metoden er ikke identisk med energikvalitetsmetoden, men energikvalitetsmetoden er tættere på, end mange andre metoder. Merbrændselsprincippet er en konsekvensmodellering, og er derfor i god tråd med MVD-DK s princip om så videt muligt at anvende konsekvens LCA. 17

17 Bilag 3. Emissioner, affald, ressourcer og miljøpåvirkninger Ved vurdering af relevante miljøpåvirkninger for elektricitet er der primært set på: Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1) (Elmærkningsbekendtgørelsen). BEK nr 145 af 16/02/2007. Miljødeklaration fra elproducenten energinet.dk I Elmærkningsbekendtgørelsen er følgende parametre vurderet væsentlige: Brændsler som skal angives: 1) Kul, brunkul. 2) Naturgas. 3) Vind, vand og sol. 4) Affald, biomasse, biogas. 5) Olie. 6) Atomkraft Emissioner til luften: 1) CO 2 (Kuldioxid drivhusgas). 2) CH 4 (Metan). 3) N 2 O (Lattergas). 4) SO 2 (Svovldioxid). 5) NO x (Kvælstofilte). Restprodukter: 1) Kulflyveaske. 2) Kulslagge. 3) Radioaktivt affald. Hos Energinet.dk oplyses typisk følgende miljøpåvirkninger: Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2 O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Partikler Restprodukter Kulflyveaske Kulslagge Afsvovlingsprodukter Slagge (Affaldsforbrænding) RGA (Røggasaffald) Bioaske Radioaktivt affald (mg) Brændsler Kul Olie Naturgas Biobrændsler Affald 18

18 Atomkraft (mg uran) Brunkul Øvrigt brændsel (olie-ækvivalent) Baseret på den forudgående gennemgang af miljøpåvirkninger er det valgt at følgende miljøpåvirkninger skal oplyses i MVD en for elektricitet til el-nettet: Obligatoriske emissioner, ressourcer og affald. Emissioner til luft CO2 (Kuldioxid) SO2 (Svovldioxider) NOx (Kvælstofoxider) CH4 (Metan) N2O (Lattergas) NMVOC (Uforbrændte) CO (Kulilte) Partikler Affald til deponi Farligt affald Affaldsslagge Kulbundaske RGP, affald Ressourcer Kul Biobrændsel (Træ, halm..) Affald Fuelolie Gasolie Naturgas Uran (atomkraft) 19

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Udarbejdelse af produktspecifikke retningslinier

Udarbejdelse af produktspecifikke retningslinier Udarbejdelse af produktspecifikke retningslinier Vejledning under den danske miljøvaredeklarationsordningen, MVD-DK Ninkie Bendtsen EKJ rådgivende ingeniører as Kim Christiansen Dansk Standard Christian

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 Til Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 1. maj 2006 khi/xdst Dokument nr. 250949 v4 KAREN HVID IPSEN 1/119 Indholdsfortegnelse 1. Miljørapport 2006 i resumé... 4 1.1 Status 2005... 4 1.2 Miljødeklarationer

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Introduktion til LCA på bygninger

Introduktion til LCA på bygninger Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger Ajour 2014 Afgifter på energi og køling Odense 27. November 2014 Kenneth Hestehauge Præsentation og forventninger Hvem er jeg? Kenneth Hestehauge Punktafgifter i Køge Har været beskæftiget med punktafgifter

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Klaus Hansen By og Byg Resultater 007 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004

Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004 Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004 Af Carsten Fricke, Arla Foods, Carsten Nielsen, Arla Foods, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants 0. Resumé Convenienceprodukter

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Folie, ÅT-remsa Ny Deklaration Ændret deklaration Oprettet/ændret den: 17-04-2015 Varenummer: 101058, 101072, 101089, 101102, 101065,

Læs mere