Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm"

Transkript

1 Produktspecifikke retningslinier, PCR, for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm Under miljøvaredeklarationsordningen MVD-DK, udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen Læs mere om ordningen på

2 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 6 2 DEFINITION AF PRODUKTGRUPPEN PRODUCENT SOM MVD EN ER GÆLDENDE FOR PRODUKTBESKRIVELSE INDHOLDSDEKLARATION FUNKTIONEL ENHED MINIMUMSKRAV TIL AFGRÆNSNING AF SYSTEMET 9 B2.5.1 Processer i systemudvidelsen 10 B2.5.2 Fordeling af miljøpåvirkninger fra fællesprocesser 10 B2.5.3 Datatyper og datakilder EMISSIONER, RESSOURCER, ENERGI, AFFALD OG MILJØPÅVIRKNINGER SUPPLERENDE MILJØINFORMATION 12 3 VERIFIKATION 13 4 MVD SKABELONEN 14 BILAG 1. FORUDSÆTNINGER FOR SAMFUNDSØKONOMISKE OMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET ET 16 BILAG 2. FORDELING MELLEM M EL & VARME 17 BILAG 3. EMISSIONER, AFFALD, RESSOURCER OG O MILJØPÅVIRKNINGER 18 3

3 Forord Denne rapport indeholder de produktspecifikke retningslinier (PCR) for elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog undtaget certificeret grøn strøm. PCR en skal anvendes ved udarbejdelse af miljøvaredeklaration (MVD) for gruppens produkter ved registrering under den danske miljøvaredeklarationsordning, MVD-DK. PCR en er udarbejdet i perioden november 2005 september 2010 af: Kim Behnke & Christian G. Simonsen, Energinet.dk Troels Duhn, VEKS Kurt Risager senere John Tang, Dansk Fjernvarme til Lisbeth Poll Hansen, DONG Energy til Martin Cris Jensen, E2 til Henrik Wenzel, IPU DTU til 2009 Ninkie Bendtsen, EKJ Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet i 2009 PCR en er reviewet af et reviewpanel bestående af: Ole Dall Syddansk Universitet John Tang, Dansk Fjernvarme Anders Kofoed Wiuff, Ea Energianalyse A/S PCR en er verificeret og godkendt 15. sep og såfremt der ikke sker større ændringer i de generelle retningslinier eller i produktgruppens livsforløb er PCR en gyldig til 15. sep PCR en er udarbejdet i henhold til Programinstruktioner for MVD-DK (N. Bendtsen et al., 2009) 4

4 5

5 1 Indledning En miljøvaredeklaration (MVD) er en kvantitativ dokumentation for et produkts miljøegenskaber, som indeholder livscyklusbaserede miljødata, men som også kan indeholde andre ikke livscyklusbaserede miljøinformationer. MVD en skal være objektiv og neutral. Der må ikke være subjektive udtalelser fx at produktet har en god miljøprofil, og der må heller ikke være en sammenligning med andre produkters miljøprofil. En MVD kan bruges til flere formål, men et af hovedformålene er, at MVD erne skal kunne anvendes af kunder, produktudviklere, indkøbere m. fl. til sammenligning af alternative produkters miljøprofil. MVD'en kan således understøtte beslutninger om køb af et produkt, og skal derfor så vidt muligt vise miljøkonsekvensen af efterspørgslen og anvendelsen af dette produkt. El vil typisk udgøre en del af andre produkters LCA i produktionen, brug og bortskaffelsen, MVD en for el kan således betragtes som et informationsmodul, som jf. ISO 14025:2006 er en samling data, som bruges som grundlag for en MVD, der dækker en eller kombination af enhedsprocesser, der er en del af livscyklen for et produkt. De produktspecifikke retningslinier har til formål at præcisere reglerne for hvilke forhold, der skal tages med i miljøvaredeklarationen for produktgruppen, og anvise hvordan beregningerne skal udføres. PCR en skal således sikre, at miljøvaredeklarationerne for alternative produkter i produktgruppen bliver udarbejdet på et så ensartet grundlag som muligt. De produktspecifikke retningslinier indeholder følgende: Definition af produktgruppen Krav til produktegenskaber, som skal indgå i produktbeskrivelsen. Definition af funktionel-/referenceenheden. Minimumskrav til afgrænsning af systemet (livsfaser, processer, input & output), som skal indgå i MVD en. Angivelse af processer som skal/kan indgå i systemudvidelse. Angivelse af hvordan fællesprocesser for flere produkter fordeles (allokeres). Angivelse af hvilke datatyper og datakilder, der skal anvendes. Angivelse af emissioner, ressourcer, energidata, affald og miljøpåvirkninger som skal med i MVD en. Angivelse af hvilke supplerende miljøinformationer, som skal oplyses i MVD en. Ved udarbejdelsen af en miljøvaredeklaration under MVD-DK skal ordningens MVD-skabelon anvendes. PCRen er bl.a. baseret på Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, oktober 2000 og på nyere branchedata for el og fjernvarme fra Baggrundsrapport, Miljørapport 2009, Energinet.dk og Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, 2010, Energistyrelsen. Miljøvaredeklarationen skal beskrive den miljømæssige konsekvens ved at øge eller sænke den marginale leverance af elektricitet. Der forventes i den nærmeste fremtid at ske mange nye tiltag i energisektoren, som kan påvirke miljøforholdene ved elproduktionen fx. sammenlægning af regionale el-net, politiske tiltag fx. mere vindenergi, indføring af nye produkter med stor indflydelse på energiproduktion fx. varmepumper, elpatroner og elbiler. Derfor skal denne PCR tages op til revision efter 3 år, og hvis der viser sig væsentlige ændringer skal MVDere i følge PCRen revideres i henhold til den nye PCR. Elproducenterne beregner hvert år en historisk miljødeklaration. Miljødeklarationen baseres på den faktuelle lastfordeling, der har været i det forgangne år, og bruges dermed som et regnskabstal for hvad miljøbelastningen har været. Som nævnt vil Miljøvaredeklarationen efter denne PCR beskrive, hvad det marginalt vil betyde at ændre aftaget af elektricitet i de kommende max. 3 år. Det anbefales, at man for produkter der har lang levetid, og som har elforbrug i brugsfasen og godskrivning ved bortskaffelsen anvender langtidsmarginalen for el. Er det ikke muligt grundet manglende viden eller manglende data at definere en realistisk langtidsmarginal, kan korttidsmarginalen anvendes. 6

6 Anvendes korttidsmarginalen i stedet for langtidsmarignalen, skal det dog oplyses at denne anvendelse ikke er optimal, men bedste mulige estimat. Såfremt det er muligt at anvende en langtidsmarginal, vil en følsomhedsvurdering med brug af korttidsmarginalen være interessant. Det accepteres foreløbigt, at bruge en korttidsmarginal velvidende, at selv ændringer inden for kort tid giver konsekvenser på fremtidige energiløsninger. Denne PCR kan anvendes til udarbejdelse af MVD er for langtids- og for langtidsmarginal. Der er udarbejdet PCR for Produktion og distribution af elektricitet, damp og varmt og koldt vand (PCR CPC 17, 2007) under den svenske EPD-ordning, men denne harmonere ikke med programinstruktionerne for MVD-DK. De væsentligste afvigelser er at: Der i den svenske PCR ikke må anvendes data frembragt efter konsekvens metoden med anvendelse af system udvidelse og godskrivning. Dette har især betydning for fordeling af miljøpåvirkninger ved bortskaffelse og ved valg af teknologi som data skal gælde for. I den svenske PCR foretages en forelingen/allokeringen mellem miljøpåvirkninger ved samproduktion af el og varme baseret på energiindhold. I PCR en under MVD-DK allokeres ikke, her opgøres emissionerne efter merbrændselsprincippet. Den danske PCR kræver ikke LCA af installationer, bygninger og vejanlæg anvendt i produktionen og distribution af varme, hvilket kræves i den svenske. 7

7 2 Definition af produktgruppen PCR en gælder for produktgruppen kaldet: Elektricitet leveret via et regionalt el-net, dog ikke er certificeret grøn strøm Produktgruppen omfatter produkter der producere/levere elektricitet til el-nettet, dog ikke produktet certificeret grøn strøm. Elproduktet er 1 kwh elektricitet leveret (=3,6 MJ) til slutkunden (an forbruger). Selve produktets indhold/sammensætning skal ikke deklareres nærmere. Produkternes tekniske levetid og teknologiske levetid er ikke relevant for den funktionelle enhed for denne type produkt eftersom at elektriciteten leveres og forbruges momentant. Hvis det marginale system udgøres af biobrændsel alene eller ved sammensat marginal overvejende er biobrændsel, så skal der foretages en analyse af biobrændslets marginal, og en revurdering af miljøpåvirkningerne som skal opgøres fx kunne arealanvendelse, landbrugsjord etc. Udgør en væsentlig parameter. 2.1 Producent som MVD en er gældende for Producenter/organisationer som miljøvaredeklarationen er gældende for, skal oplyses under overskriften Producent. Indsæt producentens/organisationens navn og kontaktinformationer (adresse, telefon nr., og evt. web-site). 2.2 Produktbeskrivelse Produktgruppens primære ydelse er elektricitet til et el-nettet. Produktet skal fremgå af miljøvaredeklarationens overskrift og produktet skal beskrives under overskriften Produkt Angiv her: hvilken type produktionsanlæg incl. Hovedbrændsel (er), der er tale om, og for hvilket geografiske område, der leveres til fx. Elektricitet leveret til Øst Danmark, baseret på kraftvarmeanlæg (primært kulværker). Tidshorisonten for den valgte marginal teknologi fx. 3 års marginal eller 20 års marginal etc. Er der flere produktionsteknologier involveret skal disse nævnes. Miljøvaredeklarationen skal opstille de miljøpåvirkninger, som råstofudvindingen, produktion, transmission og distribution af elektriciteten giver anledning til. Det er valgt, at den funktionelle enhed er 1 kwh elektricitet leveret hos forbrugeren. Typisk vil miljøpåvirkningerne stilles op som gram pr. kwh an forbruger. 2.3 Indholdsdeklaration Produkternes sammensætning vil typisk bestå af elektricitet. Selve produktets indhold/sammensætning skal ikke deklareres nærmere. 2.4 Funktionel enhed Den funktionelle enhed, som skal anvendes som reference enhed for dataopgørelsen, er: 1 kwh elektricitet an forbruger (= Watt i en time = 3,6 MJ leveret til forbrugeren) Omregningsfaktoren, der skal anvendes for at op- eller nedskalere den funktionelle enhed til et produkt, er = 1 og skal oplyses i MVD en. 8

8 2.5 Minimumskrav til afgrænsning af systemet Livscyklusfaser Følgende livscyklusfaser skal medregnes i MVD en: Råstoffasen, herunder processerne udvinding og forarbejdning af brændsler forud for anvendelsen. Produktionsfasen, herunder processerne forbrænding, emissioner, røggasrensning, opsamling af restprodukter, påvirkning af ydre miljø i øvrigt (spildevand, kølevand m.v.) og processerne rensning, nyttiggørelse, genanvendelse eller deponi, samt transport af restprodukterne. Transmission- og dirtributionsfasen, herunder processerne transport af el i højspændingssystemer (over 100 kv), tab i transmissionssystemet, påvirkning af ydre miljø i øvrigt (olier, isoleringsgasser m.v.), samt processerne transport af el i højspændingssystemer (60 kv - 0,4 kv), tab i distributionssystemet, påvirkning af ydre miljø i øvrigt (olier, isoleringsgasser m.v.). Transport Bygning og nedrivning af anlæg Råstoffer (brændsel) Produktion af el Transmission af el Distribution af el Anvendelse Nyttiggørelse Restprodukter Genanvendelse Deponi = skal medregnes MVD en = skal ikke medregnes i MVD en Figur 1. Livscyklusfaserne, som skal medregnes i MVD en. Transport: Transport i forbindelse med råstofudvinding og fremstilling af brændsel medregnes i råvarefasen. Transport fra brændselsleverandør til elproduktionen medregnes i produktionsfasen. Produktion af installationer, produktionsanlæg og veje skal ikke medregnes for elproduktion leveret fra anlæg eller sammensatte systemer udelukkende basseret på fossile brændsler. For disse anlæg viser installationer, produktionsanlæg og veje i så tilfælde at udgør en forsvindende del i forhold til miljøpåvirkningerne ved driften af elproduktionen, udvinding af råstoffer transmission og distribution af el. Dette baseres bl.a. på resultater i Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, oktober Og for kulværker viser resultaterne i Vattenfalls EPD S_P-00152, for Electricity and heat from the Danish coal-fuelled combined heat and power plants (CHP), at construction - infrastructure kun udgør få % af livsforløbets miljøpåvirkning. Vedvarende energi i form af sol, vind og ren biobrændsel er med i det omfang, at det indgår i en sammensat elmarginal i et omfang, så at miljøpåvirkninger fra materialerne i anlæggene ikke får betydning for den samlede miljøpåvirkning af den leverede varme. Vurderingen af om anlægsmaterialernes miljøpåvirkning er ubetydelige, skal vurderes ved udarbejdelsen af MVD en, og fremgå af baggrundsrapporten for MVD en. 9

9 Alle øvrige materialer og processer og miljøudvekslinger herfra kan kun udelades i miljøvaredeklarationen, hvis afskæringskriterierne i Programinstruktionerne for MVD-DK er opfyldt. B2.5.1 Processer i systemudvidelsen De produkter/ydelser som måtte blive erstattet af biprodukter/biydelser fra det vurderede produkt skal fratrækkes systemet. Herunder vil især være tale om produkterne nævnt i tabel 2, ved kraftvarmeenheder, der producerer el og fjernvarme i samproduktion. Tabel 2. Sekundære produkter og datareferencer ved systemudvidelse. Sekundært produkt Fortrængt produkt Flyveaske Cement Gips/TASP Naturlig kalk Bioaske Gødning Svovlsyre Svovlsyre Slagge Vejfyld For sekundære produkter, som ikke er på ovenstående liste skal disse kort angives, og der skal anvendes krav til datatyper og datakilder for de fortrængte produkter, som angivet under hver livscyklusfase i Programinstruktionerne for MVD-DK. B2.5.2 Fordeling af miljøpåvirkninger fra fællesprocesser Samproduktion: Elektricitet har en høj kvalitet, men der er store tab ved produktion af elektricitet. Anderledes forholder det sig med fjernvarme. Fjernvarmen har en lav energikvalitet og kan stort set kun anvendes til opvarmning ved lave temperaturer. Til gengæld er energitabet ved produktion af fjernvarme lavt, hvortil kommer, at spildvarmen fra el-produktion kan udnyttes til produktion af fjernvarme. Den/de marginaleteknologier og tilhørende miljøpåvirkninger skal fastlægges ud fra brug af Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Denne metode er valgt udfra at metoden: bygger på marginal princip (kort sigt) er beregnet med modelværktøj, der indkluderer, de andre nordiske lande og tager højde for samspild mellem el og fjernvarme opdateres jævnligt baseres på brug af merbrændselsprincippet Merbrændselsprincippet handler om at identificere det ekstra brændsel, der anvendes for at levere en ekstra kwh el hhv. varme. Merbrændselsprincippet er en konsekvensmodellering, og er derfor i god tråd med MVD-DK s princip om så videt muligt at anvende konsekvens LCA. Bemærk at data fra Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet alene opgører miljøpåvirkninger fra energiproduktionen og ikke inkluderer pre-combustion dvs. miljøpåvirkningerne fra udvinding af energiråstofferne m.m. Miljøpåvirkninger fra pre-combustion skal lægges til Energistyrelsens data. Se mere i bilag 2, om forskellige fordelingsprincipper og bilag 1 for forudsætningsbeskrivelsen. Allokering Hvis ikke de sekundære ydelser eller fællesprocesser kan fortrænges ved systemudvidelsen, så skal reglerne for allokering i Programinstruktionerne for MVD-DK anvendes. I MVD en skal de fordelte miljøpåvirkninger fremgå, men i baggrundsrapporten for MVD en skal rådata (sum for el og varme) og data for el alene fremgå. B2.5.3 Datatyper og datakilder Den marginale teknologi skal identificeres også skal der anvendes data herfor. Se bilag 1. Med mindre der haves anlægsspecifikke målinger, så skal DMUs emissionsfaktorer anvendes. 10

10 Kortsigtet marginal 3 år frem: Den kortsigtede marginale teknologi findes ved analyse af udbud og efterspørgsel i elmarked efter pris. Den marginale teknologi udgør typisk det værk der har de højeste marginale elproduktionsomkostninger. I Danmark vil det fx p.t. være tale om at den marginale el fortrinsvist leveres fra store centrale kraftværker med kulkondensproduktion. Langsigtet marginal: Det anbefales, at man for produkter med lang levetid, og som har el forbrug i brugsfasen og godskrivning i bortskaffelsen anvender langtidsmarginalen for el. Er det ikke muligt grundet manglende viden eller manglende data at definere en realistisk langtidsmarginal, kan korttidsmarginalen anvendes. Anvendes korttidsmarginalen i stedet for langtidsmarignalen, skal det dog oplyses at denne anvendelse ikke er optimal, men bedste mulige estimat. Såfremt det er muligt at anvende en langtidsmarginal, vil en følsomhedsvurdering med brug af korttidsmarginalen være interessant. Det accepteres foreløbigt, at bruge en korttidsmarginal velvidende, at selv ændringer inden for kort tid giver konsekvenser på fremtidige energiløsninger. For materialer og processer skal krav til datatyper og datakilder angivet i Programinstruktionerne for MVD- DK anvendes. 2.6 Emissioner, ressourcer, energi, affald og miljøpåvirkninger De obligatoriske emissioner, ressourcer og affaldsfraktioner som skal oplyses er angivet i tabel 3. Opgørelsen af data skal ske i enheden g/funktionel enhed og inddeles i de i 3 livsfaser samt summeres i en sumkolonne. Emissionsdata for produktionen skal beregnes ved brug af DMU s emissionsfaktorer, hvis ikke målinger haves. Tabel 3. Obligatoriske emissioner, ressourcer og affald. Se evt. bilag 3. Udvinding og Produktion af el Transmission og af distribution af el forarbejdning brændsler Emissioner til luft CO 2 (Kuldioxid) X X X 2 SO (Svovldioxider) X X X NOx (Kvælstofoxider) X X X CH 4 (Metan) X X X N 2 O (Lattergas) X X X NMVOC (Uforbrændte) X X X CO (Kulilte) X X X Partikler X X X Affald til deponi Farligt affald X X X Slagge og aske X X X Volumenaffald X Radioaktivt affald X (kun hvis a-kraft) Ressourcer Kul X X X Træ X X X Affald X X X Halm X X X Fuelolie X X X Gasolie X X X Bioolie (f.eks. raps- og X X X fiskeolie) Orimulsion X X X Naturgas X X X LPG (Flaskegas) X X X Biogas X X X Uran (kun hvis a-kraft) X X X De udvalgte obligatorisk emissionerne skal omregnes til de i tabel 4 angivne miljøpåvirkninger, som de bidrager til og oplyses i tabel for hver af de 3 livscyklusfaser og som sum. 11

11 Tabel 4. Obligatoriske miljøpåvirkninger Miljøpåvirkninger Drivhuseffekt Stratosfærisk ozonlagsnedbrydning Forsuring Fotokemisk ozondannelse Næringssaltbelastning Enhed kg CO 2 -ækv kg CFC11-ækv kg SO 2 -ækv kg C 2 H 4 -ækv kg NO 3 ækv Ved omregningen af en emission til bidrag til en given miljøpåvirkning skal faktorer i bilag til Programinstruktionerne for MVD-DK anvendes. Derudover skal energiforbrug opgøres i primær energi pr. livscyklusfase og som sum: Procesenergi (MJ/funktionel enhed) Materialeenergi MJ/funktionel enhed) 2.7 Supplerende miljøinformation Der skal i MVD en ikke gives supplerende miljøinformationer. 12

12 3 Verifikation Verifikationen af MVD en skal ske i henhold til Vejledning til verifikation af MVD under MVD-DK. Verifikationen udføres af en godkendt verifikator. Det anbefales, at den der udarbejder MVD en selv gennemgår deres udkast til MVD jævnfør Vejledning til verifikation af MVD før udkastet sendes til verifikation. Verifikation af MVD PCR-review er udført xx dato af: o Panelformand: Ole Dall, Syddansk Universitet o John Tang, Dansk Fjernvarme o Anders Kofoed, Ea Energianalyse A/S Der er udført uafhængig 3. partsverifikation af MVD en og data jf. ISO dato xx 3. part verifikator: xx 13

13 4 MVD skabelonen MVD en skal præsenteres i MVD-skabelonen for MVD-DK. Skabelonen rekvireres hos MVD-sekretariatet: MVD-DK Dansk Standard (DS) Kollegievej Charlottenlund Telefon : Telefax : Skabelonens overskrifter og rækkefølge er ufravigelige, og der må ikke ændres i skrifttype, skrift størrelse eller opsætning i øvrigt. MVD-sekretariatet (DS) udleverer skabelonen og logo til virksomheder, der melder sig ind i ordningen. Skabelonen er ikke offentlig tilgængelig. Ved verifikation under MVD-DK må virksomheden yderligere få lov til at bruge MVD-DK logoet på emballage eller andet salgsmateriale under faste betingelser. 14

14 Referencer Behnke, K. & Simonsen. C.G., Notat om deklaration af fremtidigt elforbrug, Energinet.dk, 30. august 2006 rev Bendtsen. N., Poll. C., Nielsen. B., Fisher. C.V. & Christiansen. K. Programinstruktioner for MVD-DK. København: Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1277/2009. Tilgængelig på: Publikationer/2009/04/ htm DMU. Emissionsfaktorer. Duhn. T. VEKS-notat 844 Deklaration af fremtidigt fjernvarmeforbrug. August 2006, Elfor, Elkraft System, Energi E2, Elsam og Eltra. Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, Livscyklusvurdering%20af%20dansk%20el%20og.pdf Energinet.dk. Baggrundsrapport, Miljørapport 2009, Energinet.dk, Dok. løbenr /09- er tilgængelig på Energistyrelsen, Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. April 2010, wwwisbn: er tilgængelig på %20publikationer/2010/forudsaetninger_for_samfundsoekonomiske_analyser_paa_energiomraade.pdf Nielsen. O., Winther. M., Gyldenkærne. S., Lyck. E., Thomsen. M., Hoffmann. L. & Fauser. P., Drivhusopgørelse på kommuneniveau, Beskrivelse af beregningsmetoder, Faglig rapport fra DMU nr. 700, Nielsen. O., Winther. M., Gyldenkærne. S., Lyck. E., Thomsen. M., Hoffmann. L. & Fauser. P., Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Beskrivelse af beregningsmetoder, baggrundsrapport til den kommunale CO 2 -beregner Tang. J. Opgørelser af miljøeffekter fra fjernvarme. Dansk Fjernvarme, December 2009 (indsat i Bilag 1) The Swedish Environmental Management Council. PCR for Electricity, Steam, and Hot and Cold Water Generation and Distributio, PCR CPC 17, Version , Vattenfall AB. Vattenfall AB generation Nordic certified environmental product declaration EPD of electricity and heat from the Danish coal-fuelled combined heat and power plants. S-P-00152,

15 16 Bilag 1. Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

16 Bilag 2. Fordeling mellem el & varme Ved samproduktion af el og varme, skal de miljøpåvirkninger, der er forbundet med den kombinerede produktion, fordeles i miljødeklarationen mellem el og varme. Fordeling af miljøpåvirkninger sker efter flere for skellige metoder afhængigt at om fordelingen anvendes til skat, EU-deklaration, CO2-kvoter etc. Der tales typisk om følgende metoder: 125 %-metoden etoden. Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 125 %. 200 %-metoden % Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 200 %. Her tillægges elproduktion større miljøpåvirkning end varme end ved beregning med 125 % metoden. Energi-indholdsmetoden indholdsmetoden Energi-indholdsmetoden relaterer emissioner direkte til den energimængde, der er indeholdt i henholdsvis el- og varmeproduktionen. Metoden ligestiller el og varme og lægger en relativ større mængde af emissionerne ved samproduktion over på varmen sammenlignet med 125% og 200% modellerne, men fordeler tabene i produktionsanlæggene solidarisk mellem el- og varme. Energi-kvalitetsmetoden. Energikvalitetsmetoden antager, at el er et energiprodukt med højere kvalitet end varme, hvormed varmen betragtes som et biprodukt. Metoden beregner derfor, hvor meget ekstra el, der kunne have været produceret, hvis man havde undladt at producere varme. Merbrændselsprincippet Merbrændselsprincippet handler om at identificere det ekstra brændsel, der anvendes for at levere en ekstra kwh el hhv. varme. Metoden er ikke identisk med energikvalitetsmetoden, men energikvalitetsmetoden er tættere på, end mange andre metoder. Merbrændselsprincippet er en konsekvensmodellering, og er derfor i god tråd med MVD-DK s princip om så videt muligt at anvende konsekvens LCA. 17

17 Bilag 3. Emissioner, affald, ressourcer og miljøpåvirkninger Ved vurdering af relevante miljøpåvirkninger for elektricitet er der primært set på: Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1) (Elmærkningsbekendtgørelsen). BEK nr 145 af 16/02/2007. Miljødeklaration fra elproducenten energinet.dk I Elmærkningsbekendtgørelsen er følgende parametre vurderet væsentlige: Brændsler som skal angives: 1) Kul, brunkul. 2) Naturgas. 3) Vind, vand og sol. 4) Affald, biomasse, biogas. 5) Olie. 6) Atomkraft Emissioner til luften: 1) CO 2 (Kuldioxid drivhusgas). 2) CH 4 (Metan). 3) N 2 O (Lattergas). 4) SO 2 (Svovldioxid). 5) NO x (Kvælstofilte). Restprodukter: 1) Kulflyveaske. 2) Kulslagge. 3) Radioaktivt affald. Hos Energinet.dk oplyses typisk følgende miljøpåvirkninger: Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) N 2 O (Lattergas - drivhusgas) SO 2 (Svovldioxid) NO x (Kvælstofilter) CO (Kulilte) NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) Partikler Restprodukter Kulflyveaske Kulslagge Afsvovlingsprodukter Slagge (Affaldsforbrænding) RGA (Røggasaffald) Bioaske Radioaktivt affald (mg) Brændsler Kul Olie Naturgas Biobrændsler Affald 18

18 Atomkraft (mg uran) Brunkul Øvrigt brændsel (olie-ækvivalent) Baseret på den forudgående gennemgang af miljøpåvirkninger er det valgt at følgende miljøpåvirkninger skal oplyses i MVD en for elektricitet til el-nettet: Obligatoriske emissioner, ressourcer og affald. Emissioner til luft CO2 (Kuldioxid) SO2 (Svovldioxider) NOx (Kvælstofoxider) CH4 (Metan) N2O (Lattergas) NMVOC (Uforbrændte) CO (Kulilte) Partikler Affald til deponi Farligt affald Affaldsslagge Kulbundaske RGP, affald Ressourcer Kul Biobrændsel (Træ, halm..) Affald Fuelolie Gasolie Naturgas Uran (atomkraft) 19

Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg

Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg Produktspecifikke retningslinier, PCR, for leveret varme via fjernvarmeanlæg eller individuelle anlæg Under miljøvaredeklarationsordningen MVD-DK, udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen Læs mere om ordningen

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

PRIMO System 4000 vindue (str x 1480 mm)

PRIMO System 4000 vindue (str x 1480 mm) PRIMO System 4000 vindue (str. 1230 x 1480 mm) Produkt PRIMO side bundhængt vindue Produkt navn: PRIMO System 4000 Model: Karmprofil 120 mm i hvid RAL 9010 Vinduestype: Side bundhængt vindue i PVC profil,

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Verifikation af miljøvaredeklaration, MVD

Verifikation af miljøvaredeklaration, MVD Verifikation af miljøvaredeklaration, MVD Vejledning under den danske miljøvaredeklarationsordningen, MVD-DK Ninkie Bendtsen EKJ rådgivende ingeniører as Kim Christiansen Dansk Standard Christian Poll

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

Energinet.dk's deklarationer for el

Energinet.dk's deklarationer for el Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo genn emsnitsværdi for året. Nettab i det østdanske elsystem og nettoimport af el fra nabolan dene medregnes i eldekla rationen. El produceres i Østdanmark

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Programinstruktioner for MVD-DK Program for miljøvaredeklarationer

Programinstruktioner for MVD-DK Program for miljøvaredeklarationer Programinstruktioner for MVD-DK Program for miljøvaredeklarationer Ninkie Bendtsen, Christian Poll, Birgitte Nielsen, Charlotte V. Fischer og Kim Christiansen Miljøprojekt Nr. 1277 2009 Miljøstyrelsen

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

BEDRE MILJØTAL FOR DANSK EL OG VARME

BEDRE MILJØTAL FOR DANSK EL OG VARME BEDRE MILJØTAL FOR DANSK EL OG VARME 9 Bedre miljøtal for dansk el og varme Danske energiselskaber har i samarbejde gennemført et omfattende projekt om livscyklusvurdering (LCA) af el og varme, der giver

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Udarbejdelse af produktspecifikke retningslinier

Udarbejdelse af produktspecifikke retningslinier Udarbejdelse af produktspecifikke retningslinier Vejledning under den danske miljøvaredeklarationsordningen, MVD-DK Ninkie Bendtsen EKJ rådgivende ingeniører as Kim Christiansen Dansk Standard Christian

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 25. februar 2010 CGS/LST Status for 2009 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

FJERNVARME I FREMTIDEN?

FJERNVARME I FREMTIDEN? Fjernvarmens rolle i Smart Grid FJERNVARME I FREMTIDEN? V/ CARSTEN BOJESEN AALBORG UNIVERSITET 09.09.2013 1 Seminar om fjernvarmens rolle i Smart Energy indhold: Baggrund for 4DH Hvad er 4DH? 4DH WP (Work

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006

Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 Til Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 1. maj 2006 khi/xdst Dokument nr. 250949 v4 KAREN HVID IPSEN 1/119 Indholdsfortegnelse 1. Miljørapport 2006 i resumé... 4 1.1 Status 2005... 4 1.2 Miljødeklarationer

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013

Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 Til Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 24. april 2013 CFN/CGS Dok. 101365/13, Sag 12/1967 1/28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljørapporten... 4 1.1 Miljødata for dansk

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration

Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration Til Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af den generelle deklaration for kalenderåret

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Baggrundsrapport for. PRIMO System 4000 vindue. (str. 1230 x 1480 mm)

Baggrundsrapport for. PRIMO System 4000 vindue. (str. 1230 x 1480 mm) Baggrundsrapport for PRIMO System 4000 vindue (str. 1230 x 1480 mm) December 2012 Udarbejdet af PRIMO DANMARK A/S og EKJ Rådgivende ingeniører as Jernbanegade 11, Blejdamsvej 58 6862 Tistrup 2100 København

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Version 1.0 af 1.

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Version 1.0 af 1. Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion Version 1.0 af 1. 07 2007 Godkendt af Energistyrelsen i juni 2007 Dok.nr.1078-07 1/9 Indhold

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn

Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Miljøplan 2004 1 Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Dato: 24. marts 2004 Sag nr.: 5109 Dok nr.: 182653 Ref.: LN-KBE/LIL Omslag og illustrationer: Franck Wagnersen Foto: Jørgen Schytte Wave Dragon Eltra

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme

Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme Hovedrapport August 2000 LÆSEVEJLEDNING Projektet om livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme er rapporteret i nærværende hovedrapport. Sammenfatningen

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Dansk el og kraftvarme

Dansk el og kraftvarme Livscyklusvurdering Dansk el og kraftvarme April 2010 Dong Energy A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Tlf.: 9955 1111 www.dongenergy.dk Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf.: 7010 2244 www.energinet.dk

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere