Forsyning Energiforsyning Brug af alternative brændstoffer til transport

Transkript

1 Forsyning Energiforsyning Brug af alternative brændstoffer til transport Projekt skrevet af Andreas Eriksen og Tais Bidstrup 2 HTX Konvertering udført af Andreas Eriksen og Tais Bidstrup 2 HTX Projekt afleveret til Hans Kofoed d. 9. maj 2005 Teknologi eksamen 2-HTX maj 2005

2 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 2 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Synopsis Bilerne bliver større og større, diesel priserne bliver højere og højere og klimaet bliver varmere og varmere. Samtidig er der et stigende forbrug af olie i asien. 1 mia. kinesere og 1 mia. indere er begyndt at bruge olie som vesten. Dette medvirker til, at den i forvejen korte forsyningshorisont på fossile brændstoffer bliver endnu kortere. Vi vil undersøge hvordan situationen er på markedet for alternative brændstoffer til transportmidler. Forord Denne rapport omhandler Energi Forsyning. Den omhandler specielt brugen af alternative brændstoffer til transportmidler, med fokus på brugen af rapsolie i dieselbiler. Rapporten er skrevet så den kan læses af almindelige mennesker. Supplerende produkter til rapporten, video og billeder, kan findes på hjemmesiden Tak til: Fannikke ApS Henriks Auto- og Reparationsværksted Lehnsgaard Niels Ansø

3 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 3 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Synopsis... 2 Forord... 2 Indledning... 4 Projektbeskrivelse... 4 Problemanalyse... 4 Problemformulering... 5 Projektafgrænsning... 5 Tidsplan... 6 Hovedafsnit... 7 Hvad er fossile brændstoffer... 7 Problemer forsaget af fossile brændstoffer... 8 Drivhuseffekten... 8 Forsuring Rapsoliens påvirkninger Hvor afhængige er vi af fossile brændstoffer? Hvilke alternativer er der til fossile brændstoffer, mht. transport? Hvor langt er man i udviklingen / brugen af de nævnte alternativer Er alternativerne bedre mod miljøet? Hvilke fordele har raps i forhold til diesel Hvad er CO 2 neutralitet Resurser på Bornholm Konklusion af Resurser på Bornholm Begrundelse for markedsundersøgelse Resultat af markedsanalyse Konklusion på markedsanalysen Værkstedsplan Produktudvikling for vores produkt Produktudvikling over hjemmesiden Flowdiagram over hjemmesiden Produktudvikling over konverteringen Flowdiagram over konverteringen Konklusion på værkstedplan Teknologi- og samfundsanalyse Teknologianalyse Samfundsanalyse Teknologi Samfund Vores projekt, politisk set Kyoto-aftalen EU s landbrugspolitik Afgifter på rapsolie Kalkulation LCA og miljøvurdering af vores produkt Hjemmesiden LCA for computer Miljøvurdering af en hjemmeside Flowdiagram over El produktion Kvantitativ miljøvurdering Konklusion på kvantitativ miljøvurdering Konklusion på LCA hjemmeside Konklusion på miljøvurdering Konklusion Vurderinger Perspektivering Kildekritik Ordforklaringer Kildeliste Bilag liste... 59

4 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 4 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Indledning Vi har fået udleveret et eksamensprojekt i faget teknologi. Det overordnede tema er Forsyning, som underemne har vi valgt Energiforsyning. Der sætter fokus på den begrænsede forsyningshorisont på fossile brændstoffer og vedvarende energi. Vi har valgt at sætte fokus på brændstof til biler, hvor vi vil undersøge mulighederne for at erstatte nuværende fossile brændstoffer med mere miljøvenlige og vedvarende stoffer. Projektbeskrivelse Problemanalyse Ved at udarbejde et problemtræ og mindmap har vi fundet frem til at projektet skal omhandle problemer med brændstof til biler, specielt med fokus på raps olie i stedet for diesel. Et af de største problemer ved olieforsyningen er, at der kun er olie til ca. 43 års forbrug endnu, med det nuværende forbrug. Jf. K001. Det er ikke kun den korte forsyningshorisont der gør det interessant at finde alternative brændstoffer end olie / benzin. Jf. B001 vil olieprisen fortsætte med at stige, hvis dollaren fortsætter med at falde, vil det give højere oliepris. Endvidere spiller det også ind, at USA s oliereserver aldrig har været lavere siden 1970 erne. Til sommer vil mange amerikanere rejse på ferie, dette øger benzinforbruget, dette er med til at tømme mere på oliereserverne. Et skrækscenarium vil være, hvis et raffinaderi bryder sammen under spidsbelastning midt i sommeren, pga. manglende vedligeholdelse ved stor produktion. Eksperter mener ikke det er urealistisk med en pris på over 40 $ pr. tønde olie hen over sommeren. Et tredje og også meget stort problem er de miljømæssige aspekter, ved afbrænding af fossile brændstoffer frigives der store mængder CO 2. Denne CO 2 bidrager til drivhuseffekten og den globale opvarmning. På verdensplan har man forsøgt at begrænse landenes CO 2 udslip, fx vha. Kyoto-aftalen, men de store syndere (USA og Kina) vil ikke være med. Derfor skal der findes alternativer. Brændstoffer som fx planteolier betegnes som CO 2 neutrale. Jf. K002. Vi vil forklare det nærmere i vidensafsnittet. Vi har fundet nogle artikler, der underbygger vores opfattelse af problemet med de fossile brændstoffer og forsyningshorisonten. Tillykke med Kyoto Information 17 februar 2005, side 28 Denne artikel omhandler Kyoto-aftalen, det bliver beskrevet hvordan det er syv år siden man begyndte på forhandlingerne. Artiklen fortæller, at de nyeste beregninger har vist, at det måske allerede er for sent at sætte ind overfor den globale opvarmning, da drivhuseffekten har et meget større omfang end først antaget. Samtidig kritiseres aftalen fra to sider, den ene er USA, Australien og Bjørn Lomborg, der mener at aftalen ikke hjælper, og det er for dyrt og ikke hjælper nok at sætte ind som foreslået i Kyoto-aftlen. På den anden side er der de grønne organisationer, der synes den er for mangelfuld. Dog konkluderer artiklen at det er godt med Kyoto-aftalen, da det har sat skub i klimadebatterne i mange lande, selv ulande der ikke er med i aftalen fx Kina og Indien, diskuterer klima og miljø.

5 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 5 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Drømmen om den forureningsfri bil Berlingske Tidende 16 januar 2005, 2. sektion side 13 Denne artikel omhandler de forureningsfri biler. Ved at putte et nyopdaget metal støv i tanken, kan man danne en svamp der holder på brinten. Dette løser et af de største problemer i forbindelse med brug af brint til biler. Hvordan man tanker det, og sørger for at det bliver i tanken. Det smarte ved brint biler er, at der kun bliver frigivet vand i udstødningen. Denne artikel slutter af med at konkludere, at der er et behov for alternative brændstoffer. De fortæller hvordan man gerne vil være uafhængig af de ustabile olieleverende stater. Vi kan konkludere at der er et problem. Inden for den seneste tid har der været meget opmærksomhed på alternative brændstoffer. Lokalt er der blevet oprettet interessegrupper, der fokuserer på konvertering af biler, så de kan køre på planteolier. Vi vil beskæftige os med disse konverteringer. Problemformulering Hvilke problemer skaber fossile brændstoffer? Hvor afhængige er vi af fossile brændstoffer? Hvilke alternativer er der til fossile brændstoffer, mht. transport? Er alternativerne bedre mod miljøet? Hvor langt er man i udviklingen / brugen af disse? Hvad er CO 2 neutralitet? Hvordan vil raps olie påvirke vores forhold til Kyoto-aftalen? Hvordan er brændværdien af rapsolie i forhold til diesel? Er der en fremtid i rapsolie i Danmark? Hvordan vil raps olie produktion på virke landbruget? Hvordan er EU s forhold til landbruget? Hvordan vil det påvirke samfundet? Hvordan påvirker vores produkt samfundet og miljøet? Projektafgrænsning Vi vil koncentrere os om brugen af rapsolie som brændstof til transport. Herunder vil vi gøre brug af lokale kilder, der allerede er engageret i projekter omhandlende dette. Vi vil også undersøge hvilke fremtidige muligheder der er i det, og hvordan politikernes forhold til brugen af alternative brændstoffer er. Som produkt påtænker vi at lave en service ydelse, hvor vi monterer konverterings kit i folks biler. Herunder beskriver vi hvordan vi vil begrænse omfanget af projektet. Hvilke problemer skaber fossile brændstoffer? o Søge på Internettet, snakke med biologi og kemilærere. Hvor afhængige er vi af fossile brændstoffer? o Finde oplysninger på Internettet. Snakke med olie distributører og Danmarks Statistik for statistik. Hvilke alternativer er der til fossile brændstoffer, mht. transport? o Finde oplysninger på Internettet. Snakke med relevante folk. Er alternativerne bedre mod miljøet?

6 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 6 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 o Finde oplysninger på Internettet, snakke med lærere og relevante organisationer. Hvor langt er man i udviklingen / brugen af disse? o Snakke med folk der beskæftiger sig med dette. Hvad er CO 2 neutralitet? o Finde oplysninger på Internettet, snakke med lærere. Hvordan vil raps olie påvirke vores forhold til Kyoto-aftalen? o Finde oplysninger på Internettet, snakke med relevante personer og lærere. Hvordan er brændværdien af rapsolie i forhold til diesel? o Finde oplysninger på Internettet. Er der en fremtid i rapsolie i Danmark? o Snakke med relevante personer, finde oplysninger på Internettet. Hvordan vil raps olie produktion påvirke landbruget? o Snakke med samfundsfagslærer og relevante personer. Hvordan er EU s forhold til landbruget? o Snakke med samfundsfagslærer og relevante personer. Hvordan vil en øget brug af rapsolie påvirke samfundet? o Snakke med samfundsfagslærer og relevante personer. Hvordan påvirker vores produkt samfundet og miljøet? o Lave Teknologi Samfunds analyse. Lave miljøvurdering. Tidsplan Uge 11 o Udlevering af projekt Uge 13 o Valg af emne, udarbejdning og aflevering af projektbeskrivelse Uge 14 o Indsamle informationer udvælge informationer, undersøge produktmuligheder. Uge 15 o Indsamle informationer, skrive informationer ind. Arbejde videre med produkt. Lave markedsundersøgelse. Uge 16 o Færdiggøre vidensafsnit, påbegynde værkstedsafsnit. Uge 17 o Lave produkt. Arbejde videre med afsnit og analyse af produkt og samfund. Uge 18 o Gøre rester færdigt, samle rapport. Uge 19 o Aflevere mandag kl. 14

7 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 7 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Hovedafsnit Hvad er fossile brændstoffer Fossile brændstoffer er en energireserve der har ligge oplagret i jorden i millioner af år. De forefindes indeholder kulbrinter. Energien er lagret kemisk i bindingerne der holder de store molekyler sammen. Det er planterester, dyre rester og andet organisk materiale der er blevet omdannet til fossile brændstoffer. Dette er sket ved at det organiske materiale har ligget uden adgang til ilt i gennem en lang årrække. Den manglende ilt har gjort at stoffet ikke har kunne rådne, ved en forrådnelse bliver det organiske materiale nedbrudt af mikroorganismer. Disse bruger energien fra det organiske materiale til energiproduktion, og der vil blive frigivet carbon og hydrogen. Når det organiske materiale derimod bliver overdækket og ikke får tilført ilt, vil der ikke kunne leve de organismer og materialet vil ikke rådne. Den energi en organisme har optaget gennem sin levetid kaldes for bruttoprimærproduktion. Den energi organismen bruger på at leve kaldes for leveomkostninger, eller respiration. Tilbage er der så den ubenyttede energi, den der er oplagret i form af organismens legeme. Dette kaldes for nettoprimærproduktion, denne er ca. 10 % af den energi som dyret / planten har optaget. Det er den energi der bliver oplagret og omdannet til lange kulbrinte kæder. Fossile brændstoffer har spillet en stor rolle i den industrielle udvikling de er blevet brugt som supplement til fx vandmøller og afbrænding af træ. Havde man ikke fundet ud af at udnytte de fossile brændstoffer ville vi ikke have set en så står industriel udvikling, og der ville sikkert ikke være flere skove tilbage. Som nævnt i projektbeskrivelsen er fossile brændstoffer også en energikilde der er ved at slippe op. Der er ingen der med sikkerhed, ved hvor meget der er tilbage, og hvor længe det vil holde. Men på K001 kan vi aflæse følgende skema, der prøver at beskrive situationen. Forsyningshorisont: Olie 43 år Stenkul 170 år Brunkul 390 år Naturgas 60 år Denne tabel er baseret på det forbrug der er i dag, og udviklingen gennem en kortere årrække. Derfor kan den faktiske forsyningshorisont sagtens være meget kortere, da der konstant sker en stigning i brugen af olie. Fx er Kina indenfor de seneste år blevet meget rigere. Grundet større indkøb og investeringer fra vesten i Kina, har de fået større købekraft. Dette resulterer i at Kina skal bruge meget mere olie. Derfor skal der også produceres mere olie. Når man tager det øgede olieforbrug i betragtning, vil det ikke være usandsynligt at man skal skære ned på forsyningshorisonten af fossile brændstoffer. Det er også den øgede eksport til Kina der er skyld i de forhøjede priser. Fossile brændstoffer er ikke kun skyld i at vores miljø ødelægges. Da der næsten al vores energiproduktion er baseret på afbrænding af fossile brændstoffer, har man magt, hvis man har fossile brændstoffer. Dette har udløst utallige konflikter og krige baseret på kampen om det sorte guld. I mellemøsten og golfen er der blevet udkæmpet mange krige, hvor målet var at overtage fjendens oliefelter. Det seneste eksempel på en sådan krig, er Irak krigen i Hvor USA gik til krig mod Irak underbeskyldninger om

8 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 8 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 masseødelæggelses vågen. Det menes dog at den virkelige grund, var at få kontrol over Iraks oliereserver. Kilde: K014 Problemer forsaget af fossile brændstoffer Der er mange konsekvenser ved brug / afbrænding af fossile brændstoffer. Det kan være svært sådan lige at overskue reaktionerne og konsekvenserne. Derfor vil vi forklare hvilke påvirkninger på miljøet de fossile brændstoffer har. I daglig tale hører man ord som CO 2 udslip, globalopvarmning og drivhuseffekt, vi vil prøve at udrede disse begreber og få bekræftet hvilke der er forsaget at afbrænding af fossile brændstoffer. Drivhuseffekten Drivhuseffekten er en stor størrelse at forklare. Her under ses en tegning der vil hjælpe på forståelsen: Solens stråler, som vi kender dem, skal en hel del igennem inden de kan nå ned og varme vores ansigter. Solen udsender energi i form af elektromagnetisk stråling ud i verdensrummet. Noget af denne stråling er det vi kalder lys. Noget er synligt, og andet er ikke. Dette afhænger af bølgelængden, eller frekvens som det hedder. Herunder ses hvilket lys der ca. har hvilken frekvens: Frekvens er et udtryk for hvor hurtigt en bølgelængde forløber. I et vakuum, som det ydre rum er, bevæger elektromagnetisk stråling sig med m / s. For at nå denne hastighed må den kortbølgede stråling have meget mere energi, da den jo skal nå flere svingninger for at nå den samme afstand.

9 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 9 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Langbølget stråling = lav frekvens. Kortbølget stråling = høj frekvens. Når denne stråling rammer jordens atmosfære har det alt sammen stor nok energi til at trænge igennem, og ramme jorden. Når strålerne rammer jorden bliver de reflekteret. Ved denne refleksion afgiver strålerne energi i form af varme. Disse stråler får en lavere frekvens. Strålerne bliver reflekteret ud imod rummet igen, men først skal de igennem atmosfæren. I atmosfæren ligger et lag af drivhusgasser som nogle stråler bliver reflekteret tilbage af. Disse stråler der ikke kan trænge ud af atmosfæren igen, er stråler med for lav frekvens. Nogle stråler slipper frit ud i rummet igen. Men de der bliver reflekteret tilbage vil igen afgive endnu mere energi i form af varme. Problematikken vedrørende drivhuseffekten er at mængden af drivhusgasser i atmosfæren stærkt forøges. Hvilket gør at jorden ikke kan slippe af med varmen. Men uden drivhuseffekten ville jorden heller ikke være beboelig, da her ville være alt for koldt. Det er anslået at temperaturen ville gennemsnitligt være 35 C koldere, hvilket ville medføre at der kun vil være få steder, her på jorden, hvor temperaturen ville overstige 0 C. Effekten af drivhuseffekten er ikke helt fastlagt, nogle påstår direkte at den er et fupnummer. Nogle siger at mange planter vil uddø, da deres leveomstændigheder vil blive forringet. Andre igen siger at høsten af afgrøder vil blive enorm da højere temperatur og mere CO 2 i atmosfæren skulle hjælpe på afgrøden. Mange mener at indlandsisen vil smelte, og dermed vil vandstanden stige og oversvømme enorme områder land. Dette bliver dog modsagt fordi nogle mener at det vil blive opvejet ved hjælp af en ny istid. Mange siger at de forhøjede temperaturer vil skabe et subtropisk klima i norden. I RAM på biologien (K009) fremstilles en anden teori. Teorien går ud på at smeltevandet fra indlandsisen vil få Golfstrømmen til at vende, og derved vil norden blive afkølet af vandet. Konsekvenserne er derfor ikke helt klarlagt. Men hvis vi får så store omvæltninger i naturen vil det få store konsekvenser. Krige vil ikke være utænkelige, da mange steder på jorden vil blive umulige at bosætte sig. Dette vil medføre en massiv strøm af flygtninge, og utallige mennesker vil omkomme. Drivhuseffekten forårsages af drivhusgasser. Her følger en liste med nogle af de mest omdiskuterede: CO 2, CH 4, N 2 O, O 3 og CFC-gasserne(chlorfluorcarboner). Herunder følger en tabel over førnævnte drivhusgasser: CFC CO 2 CH 4 N 2 O O 3 (Freon) Indhold/ppm år ,9 0,1 0 0 Indhold/ppm år ,9 0,3 0,04 0,001 Menneskeskabt indhold/ppm 78 1,0 0,2 0,04 0,001 Årlig tilvækst af menneskeskabt indhold 1,5% 2% 0,4% 1-3% 5% Relativ effekt pr. molekyle (10.000) Andel af menneskeskabt drivhuseffekt 55% 20% 5% 5% 15% Levetid i atmosfæren / år ,1 100

10 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 10 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 CO 2 : Carbondioxid, CH 4 : Methan, N 2 O: lattergas, O 3 : Ozon og CFC (Freon): Chlorfluorcarboner. CO 2 opstår ved afbrænding, eller nedbrydning af organisk materiale. Methan kommer fra rismarker, sumpe og tarmluft fra pattedyr. Lattergas kommer primært fra landbrugsjord. Ozon er en vigtig gas, som beskytter vores klode imod UV-stråler fra solen. CFC er betegnelsen for nogle gasser der blev brugt meget i industrien til bl.a. spraydåser. En anden drivhusgas er f.eks. H 2 O, som jo er vand og ganske ufarligt. En drivhusgas er en gas der ligger sig som et lag i atmosfæren, og forårsager drivhuseffekten. I ovenstående skema kan man aflæse at CO 2 er den mindst virkningsfulde af de nævnte drivhusgasser. Alligevel er det den drivhusgas vi vil omtale i dette afsnit. Grunden her til er at CO 2 udslippet i atmosfæren relativt let kan kontrolleres. Som tidligere nævnt opstår CO 2 ved afbrænding af organisk materiale. Her er et eksempel med fyringsolie: 2C 15 N 2 H 34 S O 2 15CO H 2 O + 2SO 2 + 2NO Godt nok er CO 2 et problem med henblik på drivhuseffekten, men er også meget nødvendig. CO 2 er en vigtig faktor i fotosyntese som planter udfører. Her ses den kemiske formel for fotosyntese: E + 6H 2 O + 6CO 2 = 6O 2 + C 6 H 12 O 6. Energi i form af sollys, vand og CO 2 er de stoffer planter skal bruge for at lave fotosyntese. Produkterne her af er oxygen og glukose eller fruktose. Det vil sige at, uden CO 2 ville vi ikke have noget ilt(o 2 ), som jo er en forudsætning for alt andet liv her på planeten. Ilt udgør 20 % af atmosfæren. De afbrændinger der har betydning med henblik på drivhuseffekten er dem af fossilebrændstoffer. Der findes også CO 2 -neutrale brændstoffer som f.eks. halm og træ. Grunden til at man ser dem som neutrale, er at de har optaget en masse CO 2 imens de var i live. De fossile stoffer har selvfølgelig også optaget en masse CO 2 imens de organismer var i live, men den gang så jorden helt anderledes ud. Der var der næsten ingen ilt i atmosfæren. Ved at frigive alt denne CO 2 vil jorden måske ændres drastisk fra hvad vi kender i dag. Forsuring Forsuring er en betegnelse for en længere proces, som her skal forklares. Nemmest vil jo nok være at starte med begyndelsen. Forsuring starter ved forbrænding af organiskmateriale, oftest i form af fossile brændstoffer. Som andet organisk materiale er f.eks. halm og træ. Er organiskstof er opbygget af kulstofkæder (kæder opbygget af Carbonatomer), hvorpå der er brintatomer. Derudover er der også andre forskellige atomer. Det er nogle af disse der forårsager forsuring. Vi vil her bruge et eksempel med fyringsolie, som har følgende formel: C 15 N 2 H 34 S 2 Hvilket giver at fyringsolie består af: Carbon, Nitrogen, Hydrogen og Svovl. Når vi snakker forsuring er det specielt Nitrogen og Svovl der har interesse. Carbon bliver også taget op med henblik på drivhuseffekten. Grunden til at fyringsolie indeholder nitrogen og svovl, er at olie som tidligere nævnt er et organisk stof. Organiske stoffer består bl.a. af proteiner. Bundet i proteiner er nitrogen og svovl. Ved afbrænding, eller oxidering, af C 15 N 2 H 34 S 2 bliver stoffet tilført ilt i form af O 2. Hvilket giver at reaktionsskemaet kommer til at se ud som følgende: C 15 N 2 H 34 S 2 + O 2 CO 2 + H 2 O + SO 2 + NO. Når reaktionen bliver afstemt kommer den til at se ud som følger (afstemning sker ved at man forøger antallet af molekyler, så antallet af de enkelte grundstofs atomer er lig på begge sider af reaktionspilen.): 2C 15 N 2 H 34 S O 2 15CO H 2 O + 2SO 2 + 2NO

11 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 11 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Men for at vende tilbage til selve betydningen af reaktionsskemaet, så består det nu af følgende: Fyringsolie + ilt kuldioxid + vand + svovldioxid + nitrogenoxid Kuldioxiden forårsager drivhuseffekt, rent vand er uskadeligt. Tilbage er svovl- og nitrogenoxid, som forårsager forsuring. Hvis vi fortsætter med SO 2, så vil det igen gå i forbindelse med ilten på følgende måde: 2SO 2 + O 2 2SO 3. Svovltrioxiden vil så forsvinden med resten af røgen op i skyerne. Her vil det binde sig med vandet i skyerne, og blive til svovlsyre: SO 3 + H 2 O H 2 SO 4. H 2 SO 4 er som sagt svovlsyre. Svovlsyren vil så regne ned, og nogle af følgerne er: Skovdød og forsuring af vandmiljøer. Skovdøden sker ved at svovlsyren sætter sig på bladene af træerne, og derved forhindrer fotosyntese. Dette medfører at træerne ikke får tilført ny energi, hvilket vil sige at træerne dør. Igen, når træerne går i forrådnelse, så løsgiver de også en masse CO 2, hvilket igen påvirker drivhuseffekten. Vandmiljøerne bliver simpelthen forsuret ved at syren regner ned i vandet, her hæver den vandets ph-værdi. Dette medfører at dyre- og planteliv uddør. Derudover kan syren også trænge ned i undergrunden, og blande sig med grundvandet, og gøre det udrikkeligt. (Dette er ikke en så stor fare i Danmark, da vi har masser af kalk i undergrunden. Men mere om dette senere i afsnittet om vandforsuring.) Hvis vi vender tilbage til vores reaktionsskema, så har vi også nitrogenoxid (NO) tilbage. Nitrogenoxid vil ligesom SO 2 gå i forbindelse med ilt i form af O 2. 2NO + O 2 2NO 2. Nitrogendioxidet vil også blive transporteret ud i luften, og gå i forbindelse med vand i luften/skyerne. Dette sker på følgende måde: NO 2 + H 2 O 2HNO 3 + NO. På højre side af reaktionspilen har vi salpetersyre, og endnu engang Nitrogenoxid. Nitrogenoxidet gennemløber endnu engang processen, indtil det også er blevet til salpetersyre. Salpetersyren vil også ligesom svovlsyre forårsage syreregn, forsuring af vandmiljøer og skovdød. Et andet produkt der kan forårsage forsuring er PVC- plastic. (CH 2 =CHCl) n. Ved afbrænding af dette stof vil opstå følgende stoffer: (CH 2 =CHCl) n + O 2 H 2 O + CO 2 + HCl. Reaktionen kan vi ikke afstemme da PVC er i n de. HCl er formlen for saltsyre. Denne syre er på gasform, men vil i skyerne reagere med vandet, og blive til flydende syre. Denne vil så komme ned med nedbøren, og forsure vandmiljøer, og nedbryde bl.a. bygninger. Både Salpetersyre (HNO 3 ) og Svovlsyre (H 2 SO 4 ) er som sagt syrer. Syrevirkningen ligger i H + -ionen. Udover de førnævnte virkninger nedbryder begge syrer også bygninger og metal f.eks. jern. Grunden til at syrerne nedbryder bygninger, er at de er lavet i en eller anden form for kalk, da beton og marmor hovedsageligt består af dette. Det er endnu engang H + -ionen der er på spil. Her følger reaktionsskemaet: CaCO 3 Ca 2+ + CO 3-2. Eller kalk Calcium ion (ufarlig/upåvirelig) + carbonation. Carbonat ionen vil gå I forbindelse med H + -ionen fra syren, og danne følgende reaktion: CO H + H 2 CO 3. Resultatet er kulsyre, der endnu engang deler sig i to ufarlige komponenter: H 2 CO 3 H 2 O + CO 2. = vand og kuldioxid. Kuldioxiden er dog som omtalt et problem med henblik på drivhuseffekten. Derfor er der ikke så voldsomme problemer med forurening af vores landbrugsjord og vandmiljøer i Danmark, da vi har store forsyninger af kalk i jorden. Saltsyre (HCl) kan neutraliseres ved hjælp af calciumoxid, eller på dansk: Brændt kalk. CaO reagerer med saltsyren og bliver til vand og calciumklorid. Reaktionen forløber som følgende: CaO + 2HCl H 2 O + CaCl 2.

12 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 12 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Denne måde at neutralisere syren på bliver bl.a. brugt på kraftværker til røgrensning. Kalk (CaCO 3 ) bliver brugt til røgrensning på kraftværker og fabrikker. Røgrensningen kan ske ved hjælp af f.eks. kalk. Reaktionen er den samme som nedbrydningen af bygninger, som kan ses for oven. I biler sker der også en røgrensning. Dette sker i en katalysator der sidder som en del af udstødningsrøret lige inden lydpotten. En katalysator kaldes også en efterbrænder, da den sørger for at de sidste molekyler der ikke har gennemgået en fuldstændig forbrænding gør det. Denne efterbrænding forløber ved en temperatur på +400 C. I katalysatoren bliver stofferne NO og CO, som er farlige, ændret til forholdsvis ufarligt CO 2 og ufarligt N 2. Reaktionsskemaet ser ud sådan: 2NO + 2CO N 2 + 2CO 2.(se drivhuseffekt) Dvs. at katalysatoren tager de farlige stoffer og sætter dem sammen miljømæssigt rigtigt. Med henblik på nedbrydning af metaller som f.eks. jern kan reaktionsskemaet se ud som følger: Fe + 2H + Fe +2 + H 2. Jern + syre jern- ion + fri brint. Denne reaktion er korrosion af metallet. I tilfældet med jern: rust. Det samme er det der sker med vand, bare meget langsommere. Tilbage af svovlsyren (H 2 SO 4 ) og salpetersyren (HNO 3 ) er to ioner, der begge 2- er gødende. Her er tale om: SO 4 og NO - 3. Specielt nitrat- ionen er meget gødende. Grunden til at disse er gødende, er at planter, og alt organisk/levende, skal bruge disse komponenter til at opbygge proteiner med. Dette er de skader for forvolder miljøet. Mennesker bliver dog også påvirket af udstødningsgasser. Fx i dieselbiler hvor de såkaldte partikler, der består af ikke afbrændt brændstof og sod og carbon partikler. Disse er ikke sunde for mennesker at indånde. Katalysatorer på nyere biler har hjulpet på dette problem, men der er stadig problemer. Specielt i byerne hvor der er mange biler, er der også mange partikler. Rapsoliens påvirkninger Brugen af rapsolie fører ikke lige så mange problemer med sig, som brugen af fossile brændstoffer. Den største fordel er, at den er CO 2 neutral, betydningen af dette er forklaret i afsnittet om CO 2 neutralitet. Endvidere er der næsten intet svovl i raps olien. Svovlindholdet er på 0,0005% hvor det er på 0,001% i diesel. Sod opstår når en afbrænding sker under iltmangel, planteolie indeholder 12 % ilt i molekylerne, mod diesel der ikke indeholder noget. Derfor kan man ved brug af planteolie forvente en sod emission på ca. 50%. Indholdet af kulilte i udstødningsgasserne er reduceret med 42%. Dette kan yderligere nedsættes ved brug af katalysator. Omkring udslippet af partikler kan man sige, at ved brug af raps olie og katalysator kan det nedsættes med ca. 74%. Dette må siges at være ret godt. Det har vist sig at biler med konverterede motorer der kører på raps olie forurener mindre end diesel. Både i teori og praksis. Der er en væsentlig nedsættelse i udslippet af partikler og svovl. Og den frigivne CO 2 er selvfølgelig neutral. Kilde: K018 & K021

13 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 13 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Hvor afhængige er vi af fossile brændstoffer? Danmark har på mange områder været et forgangsland med henblik på alternative energiformer. Men derfor er vores kære land dog alligevel betydeligt afhængig af fossile brændstoffer. Men hvor afhængige er vi egentlig af disse fossile brændstoffer? For at finde svar på dette spørgsmål, søgte vi på Energistyrelsens hjemmeside ( hvor vi fandt følgende skema: Tabel 5.1 Selvforsyningsgrader Produktion i PJ Råolie Gas Vedv. energi (K007) Som det hurtigt læses ud af skemaet, så er der ikke tale om Danmarks forbrug af energi, men i stedet en visning af produktionen. Men til dette skal det siges, at ifølge kilde K007, så har Danmark i disse år, for første gang, en overproduktion af energi, som vi eksporterer af. I 1999 toppede Danmark med at producere hele 21 % mere energi, end vi samlet brugte. Denne energi blev eksporteret. Beklagelig vis, er det kun en lille del af den samlede produktion, kommer fra vedvarende energikilder, som sol, vind og vand. Ved lidt hurtig regning på tallene fra ovenstående skema får vi følgende energifordeling målt i PJ*, på de to bestanddele: fossile brændstoffer og vedvarende energi: Årstal: Samlede energiprodu ktion: (PJ) Fossile brændstoffe r udgør: (PJ og %) ,20 % ,80 % ,67 % ,26 % ,02 % Vedvarende energi udgør: (PJ og %) 83 6,80 % 86 7,20 % 89 8,33 % 101 9,74 % ,98 % Som det kan ses ud fra de fremkomne resultater, så er der bestemt to tendenser der er meget glædelige. Den første er at vores energiproduktion er faldet på de seneste år. Dette er muligvis fordi produktionen i de danske olie- og gasfelter er blevet skåret ned. Men dette kan også sagtens give en fordel for Danmark senere hen, hvor prisen på fossile

14 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 14 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 brændstoffer forventes at stige voldsomt, da verdens ressourcer vil høre op. Her vil Danmark, hvis vores ressourcer ikke er opbrugte, kunne tjen en formue, ved at sælge olie og gas til overpriser. Den anden glædelige tendens er, at Danmarks energiproduktion i mindre, og mindre grad, er afhængig af fossile brændstoffer. Dette er en glædelig tendens, da den vedvarende energi ikke belaster miljøet lige så voldsomt som de fossile brændstoffer gør det. Desuden er de vedvarende energiformer, som navnet også siger det, vedvarende. Dette gør jo at forsyningshorisonter ikke vil blive noget problem. Men Danmark er altså fortsat i betydelig grad afhængig af de fossile brændstoffer. Uden disse, ville vores samfund ikke kunne løbe rundt, da de vedvarende energikilder ikke er i stand til at overtage hele produktionen af energi endnu. Danmark vil forhåbentlig i fremtiden være i stand til at udvinde al vores energi fra vedvarende energikilder. Men dette er ikke helt tilfældet endnu. Men for at svare på spørgsmålet, om hvor afhængige vi egentlig er af de fossile brændstoffer, så kan man jo se, at Danmark sidste år baserede 89,02 % af landets energiproduktion på fossile brændstoffer. Dermed er Danmark stadigvæk meget afhængige af brugen af fossile brændstoffer. * = Peta Joule: peta = = Quadrillion = Tusind billioner (Billiard) Joule = energienhed. Hvilke alternativer er der til fossile brændstoffer, mht. transport? Siden oliekriserne i 1970 erne har verden fået øjnene op for nødvendigheden af alternativer til de fossile brændstoffer. Også inden for transportsektoren tænker man efterhånden også i alternative brændstofformer. Dette kan hurtigere end vi aner, vise sig at være en god investering. Men hvilke alternativer er der i det hele taget til de fossile brændstoffer, når man taler transport? I 1970 erne, da OPEC landene bestemte sig for at skære ned på produktionen af olie, og samtidig satte prisen drastisk op, udløste det en chokbølge igennem hele Vesteuropa(K008). Her fik europæerne virkelig øjnene op for hvor vigtig de fossile brændstoffer er for vores samfund. Prisen på en tønde råolie steg til det firdobbelte, fra 3$ til 11,65$. Det positive ved denne oplevelse var, at bl.a. danskerne begyndte at tænke sig mere om, med henblik på vores forbrug af energi. Nu kunne det pludselig godt betale sig at få huset isoleret, nu blev de forholdsvis dyre termoruder en god idé og meget mere. Men det var ikke kun på besparelser, at man kunne vinde noget. Også alternativer til el produktionen, og drivmidler til transport, begyndte så småt at dukke frem. Den danske stat, og forskellige fonde begyndte også at putte en del penge i projekter, der skulle udvikle, og afprøve, nye energiformer. For disse penge blev bl.a. Forskningscenter Risø grundlagt. Risø blev oprindeligt grundlagt for at forske i mulighederne for at undersøge mulighederne for at indføre atomkraft i Danmark. Men dette lod sig ikke gøre rent politisk, da størstedelen af befolkningen var stærkt imod det. Risø har siden beskæftiget sig med andre energiformer, som de har forsket i, og været med til at udvikle. Men hvilke alternativer er der så blevet udviklet indtil videre? Dette er nok et ret bredt spørgsmål, men jeg prøve at besvare det, ved at nævne de alternativer som vi kender til:

15 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 15 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Svartlut: Svartlut er en svensk opfindelse. Svartlut er et restprodukt, under fremstillingen af papir. Svartlut skulle være en flydende væske, der, efter en let raffinering, kan bruges som brændstof til biler. Svenskerne anslår, at hvis man installerer denne teknologi på alle svenske papirværker, så vil man kunne dække procent af det samlede svenske benzin- og dieselforbrug. (K008) Ethanol: Ethanol, eller alkohol, har længe været brugt som brændstof, bare ikke i den vestlige verden. Men i ulandet Brasilien har man i 25 år haft ethanol i tanken. Udviklingen her er så langt fremme, at folk køber biler der udelukkende kører på alkohol. Alkoholen bliver brygget på sukkerrør, som landet producerer store mængder af. På dette punkt er Brasilianerne nok klogere end danskerne, for der er ingen afgifter på dette miljøvenlige brændstof. Dette medfører at indbyggerne selvfølgelig meget gerne vil købe dette brændstof i stedet for de fossile, simpelt hen fordi de er billigere. (K009) Ifølge danske forskere, kan man allerede tilsætte 5 % sprit til benzinen, uden at bilerne på nogen måde vil tage skade af dette. Bilen vil antagelig vis i stedet køre længere pr. liter. Forskerne mener nemlig at biler kan køre hele 30 % længer pr. liter ren ethanol, end hvad de kan køre på en almindelig liter benzin. (K011) Gas: Efter energikrisen i 1970 erne, begyndte flere danskere også at bruge gas som brændstof til biler. Dette var bl.a. fordi at Danmark, fra boringerne i Nordsøen, selv producerer gas. Denne gas form ligger selvfølgelig inden for området af fossile brændstoffer, da gassen jo bliver hentet op af jorden. Men man udvinder også naturgas(methan CH 4 ) ud af almindeligt organiskmateriale. Biogassen, fra såkaldte biogasanlæg kan derfor bruges også til transport henseende. Men gasbiler er dog bestemt ikke i fremgang. (K022) Brint: Idéen om brint som brændstof er ikke helt udviklet endnu. Man har bl.a. stadigvæk visse problemer med at få tanket. Men på rent forsøgsbasis, så er brint biler en realitet. Brint kommer dog ikke til at blive brugt som energikilde på traditionel vis i en forbrændingsmotor. Brinten vil i stedet lave en elektrisk strøm, når den reagerer med ilt. Denne elektriske strøm vil blive brugt, til at drive en elmotor, der kommer til at virke som bilens motor. En af fordelene ved brint er, at det kan udvindes direkte fra vand, der har den kemiske formel H 2 O. Når brintet reagerer med ilt, vil der igen blive dannet vand, så man kan næsten betragte brinten som et batteri. (K012) Solceller: Solceller er også en energiform, der bliver benyttet til biler, dog desværre også kun på forsøgsbasis. Men danske forskere har, bland de første i verden, produceret en bil der kan køre på den energi, den udvinder fra solen. Bilen er lavet i et letvægtsplast, og har på sin overflade 6m 2 solceller. Disse yder ca. nok energi til at bilen kan køre udelukkende på solenergi. Dette er dog kun kortere ture, som max er på 30 km. Men bilen har trods alt en tophastighed på 115 km/timen. (K013)

16 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 16 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Elektricitet: I 1980 erne her i Danmark begyndte man at udvikle elbiler. Bilerne blev kaldt ellerter, og var en blanding imellem en bil, og en trehjulet motorcykel. Bilen blev indregistreret som en trehjulet motorcykel, og kunne derfor køres med måde alm. bilkørekort og motorcykelkørekort. Men disse ellerter blev aldrig rigtig en succes, hvilket der kan være flere grunde til. Nogle af dem kan være, at de kun var lavet til en person, og at de stadigvæk kun har en kort rækkevidde (K015). Men andre danskere har også taget idéen op om el som brændstof til biler. Et dansk udviklet koncept, kaldet RUF, er stadigvæk på prøvestadiet, men kunne måske blive realiseret. Dette system har foruden el som drivkraft, også indplantet nedsættelse af energitab, ved bl.a. at nedsætte vindmodstanden. Dette gøres ved at køre bilen, ligesom i en togkolonne, så bilerne tilsammen yder en mindre energi, men kommer frem med samme hastighed. Men dette er også et spændende projekt, som måske dog virker ret fjern i øjeblikket. (K016) Atomkraft: En anden brugt energikilde er atomkraft. Denne kilde bruges dog hovedsageligt til at producere elektricitet, men bliver dog også brugt til fremdrift af ubåde. Men denne form for brændstof er nok ikke sandsynlig at prøve at benytte i andre sammenhænge, end som netop til ubåde. Ulykken i Tjernobyl giver stadigvæk dystre minder om hvor galt det kan gå, når det går galt med udnyttelsen af atomkraft.(k017) Biodiesel: Biodiesel virker som almindelig dieselolie. Det vil sige at almindelige dieselbiler uden problemer kan proppe biodiesel i tanken. Forskellen ligger i, at biodieselen er produceret af biologisk materiale, imens at almindelig diesel er raffineret af fossil råolie. Selve produktionen af biodiesel sker ved en såkaldt metylester behandling. Ved en metylester behandling, fjerner man glycerinen, der holder sammen på olien. Denne glycerin er det der gør at almindelige dieselbiler ikke kan køre på almindelig planteolie(k020). De kan simpelt hen ikke forbrænde olien, da den med glycerinen kun vil have et antændingspunkt på 150 C, i modsætning til 64 C uden (det samme som almindelig dieselolie)(k019). I Tyskland har politikerne desuden gjort biodieselen ca. en krone billigere pr. liter, for at gøre det mere attraktivt at benytte. Dette har de bl.a. gjort, for at sikre at de overholder deres del af Kyoto-aftalen. Planteolie: Flere og flere biler bliver efterhånden ombygget, så de kan køre på planteolie. Dette kan f.eks. være rapsolie eller kokosnøddeolie(under varmere himmelstrøg). Men for at kunne køre på disse planteolier, skal man have en speciel motor. En standard diesel motor kan også benyttes, hvis denne bygges lettere om. Flere tysk firma har specialiseret sig i at lave ombygnings kit til dieselmotorer. Et af firmaerne hedder Elsbett. De over 70 biler i Danmark der kører på planteolie/rapsolie, bruger alle et konverteringskit fra Elsbett, da de er blevet ombygget i samarbejde med Nordisk Folkecenter for vedvarende energi. (K023) Vi har muligvis ikke styr på alle alternativerne til fossile brændstoffer, men vi fik her gennemgået nogle af dem.

17 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 17 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Nogle af de alternativer der er til fossile brændstoffer er: Svartlut, Ethanol, Gas, Brint, Solceller, Elektricitet, Atomkraft, Biodiesel og planteolie. Disse er de mest nærliggende brændstofformer, som der ikke er fossile. Hvor langt er man i udviklingen / brugen af de nævnte alternativer En ting er teori, noget andet er praksis. Dette er hvad mange gør-det-selv folk har måttet sande, efter en weekend med værktøjskassen og overalls. Hvor langt er man egentlig nået med disse alternativer til fossile brændstoffer. Hvad er kun på forsøgsstadiet, hvad er i brug men kun i lille omfang, og hvad bliver brugt seriøst som et alternativ? Dette er et spørgsmål, som mange ønsker afklaret. Usikkerhed på dette område gør ofte, at folk lukker helt af for snakken om alternativer til de fossile brændstoffer. Men nogle alternativerne er jo rent faktisk allerede taget i brug, og f.eks. biodiesel kræver ikke engang at man bygger motoren om. Så vi vil her kort fortælle om de nævnte alternativer: Svartlut: Svartlut er allerede taget i brug, ifølge kilde:(k025). Her bliver det også fortalt, at Svartlut i længere tid har været brugt, til at lave elektricitet og varme til papirværkerne, der udvikler dette som et restprodukt. Dermed må det siges at det er en fungerende teknologi, der er taget i brug. Men desværre har svenskerne ikke taget den helt til sig endnu, for som der står i artiklen, så vil man kunne dække procent af det samlede svenske benzin- og dieselforbrug, hvis man brugte alt den producerede Svartlut til dette. Ethanol: Ethanol har længe været i brug i Brasilien, faktisk også længe før at det blev normalt her i Danmark at tænke i de baner. Så denne teknologi er bestemt også funktionel. Brasilianerne tanker det desuden uden afgifter, hvilket gør at det er yderst attraktivt. Så dette land har virkelig taget ethanol til sig som et alternativ til de fossile brændstoffer. Derfor må det siges at ethanol også har en fremtid. Men da Danmark ikke har et lige så stort areal til produktion af planter, og væksten af planter ikke er så stor her, som omkring ækvator, er udsigterne til et skift til ethanol som det eneste brændstof ikke eksisterende. Med andre ord, så vil også ethanol kun dække en lille del af behovet. Gas: Gas som brændstof har man kendt til siden 2. verdenskrig. Her kørte flere biler på gas, da benzin var en mangelvare. Men det var først i 1980 erne at gassen fik et comeback på transportmarkedet(k031). Men i dag kører hver femte af HUR busserne f.eks. på gas. Denne gas ville jo uden problemer blive erstattet af biogas, som så ville gøre at vi nedsatte vores CO 2 udslip(k030). Så man må også sige at gas er et alternativ til fossile brændstoffer, som allerede er i brug. Spørgsmålet er så bare, om det er biogas der bliver brugt. Brint: Brint er ikke kun teori. Man laver brændselsceller, der drives af hydrogen, og ilt. Der er også lavet biler der kan køre på dette brændstof, men de er ikke kommet på gaden endnu. Så brintbilen er stadigvæk kun på forsøgsstadiet, men der udvikles løbende. Men der er dog en del problemer der lige skal rettes, inden alle problemer er løst.

18 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 18 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 Solceller: Solceller er en teknologi, der allerede er taget i brug i mange sammenhænge. Den første danske solcellebil blev udviklet i 2001 Solcellerne leverer strøm, uden at forbruge andet, end solens energi. Derfor er solceller også meget miljøvenlige, hvis de altså kan produceres på en miljømæssigt ansvarlig måde. Men om solceller vil få en fremtid inden for transportsektoren, kommer meget an på udviklingen af disse. For som det ser ud indtil videre, så er en bil der kun kan køre 30 km på en optankning ikke nok i Danmark. Men Kort sagt, så er solceller taget i brug, men dog kun på forsøgsbasis, med tanke på transport. Men hvis der fortsat bliver udviklet inden for dette felt, vil solceller være et af de virkeligt miljøvenlige alternativer. Elektricitet: Elbiler har i flere år været en del af det danske bybillede, men har dog ikke virket optimalt. Elbiler er i dag kun noget for entusiaster, der virkelig holder fast i deres ellerter. I Californien har elbiler dog fået et come back, hvilket grundes at de nyere producerede biler, rent faktisk fungerer, og ligner rigtige biler. Men også på dette punkt skal der ske en del udvikling af de allerede eksisterende teknikker. Det omtalte RUF system(k016), virker dog ikke som en sandsynlig løsning, da det vil kræve en større omlægning af samfundet, over kort tid. Men elbilen er i brug flere steder, men der mangler dog udvikling på dette felt. Atomkraft: Atomkraft er i brug, men kun i ting som ubåde og hangarskibe. Det er rent udsagt urealistisk, at almindelige biler og lastbiler vil kommer til at bruge atomkræft, i stedet for fossile brændstoffer. Det er simpelt hen for farligt, og konsekvenserne efter et uheld, og blot af brugen, er alt for katastrofale. Atomkraft er derfor ikke i brug i den normale transportsektor, og vil heller ikke komme til at blive det. Biodiesel: Biodiesel har i længere tid været i brug i Tyskland. Her laver bilproducenterne deres dieselmotorer, så de bedre kan udnytte biodieselen. Desuden har den tyske stat, som omtalt, sat prisen på biodiesel ca. 1 krone pr. liter under prisen på en liter normal dieselolie. Dette er for at fremme brugen af CO 2 -neutrale brændstoffer, så Tyskland kan overholde deres del af Kyoto-aftalen. Men biodiesel er taget i brug, men også her skal der forskes videre, så man kan finde en mindre skadelig metode til at fjerne glycerinen i olierne. Planteolie: Planteolier, af mange forskellige slags, er taget i brug som brændstof. Men dette er dog kun i begrænset omfang. I Danmark er dette øjensynligt fordi, at den danske stat ikke gør det økonomisk fordelagtigt, at bruge CO 2 -neutrale brændstoffer. Men planteolier er altså taget i brug som et alternativ til de fossile brændstoffer. Men dette er dog kun i begrænset omfang. Mange af alternativerne til de fossile brændstoffer er altså allerede taget i brug. Men alternativerne udgør dog kun en forsvindende lille del af andelen af brændstoffer indtil videre. Flere kan uden de store omvæltninger indføres som alternativer, inden for en kortsigtet periode, mens andre har langt igen.

19 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 19 af 59 Afleveret d. 9. maj Er alternativerne bedre mod miljøet? Da vores ressourcer af fossile brændstoffer er ved at slippe op, er det jo vigtigt at tænke i alternativer, inden de bliver nødvendige. Men for at redde resterne af vores globale miljø, bliver vi også nødt til at tænke på alternativernes virkninger på miljøet. Men med denne tanke i baghovedet, så er det jo ret relevant, at finde ud af om alternativerne er bedre mod miljøet. Man kan vel nærmest sige, at der er gået mode i at tænke på miljøet. Siden 1960 erne har danskerne tænkt mere på miljøet end tidligere. I Danmark har man bl.a. indført en vandmiljøplan, og forskellige andre regler for at beskytte miljøet. Vi har også erhvervet os betydeligt mere viden omkring miljøkonsekvenser, og stoffers virkning på miljøet. Men med denne viden, og folks gode vilje til at skåne miljøet, vil de fleste alternativer til fossile brændstoffer jo være mindre miljøskadelige. Derfor vil der i stedet være tale om en vægtning af, hvor meget, eller hvor lidt, miljøet bliver belastet af de forskellige løsninger. Vi vil ligesom i sidste afsnit, tage alternativerne et for et, og gennemgå deres indvirkning på miljøet. Svartlut: Svartlut er ikke et stof vi umiddelbart kender opbygningen på, og kan derfor heller ikke specifikt udtale os om miljøkonsekvenser af brugen af stoffet. Men som omtalt i artiklen der ligger til grundlag(k025), bruger svenskerne netop Svartlut fordi, at stoffet hjælper på deres CO 2 balance, der skal holdes inden for bestemte grænser, for at leve op til Kyotoaftalen. Derfor antager vi, at stoffet er CO 2 neutralt. Vi ved dog desværre ikke om stoffet indeholder andet end kulbrinter. Denne viden er jo ret central i en vurdering, men er ikke tilgængelig. Dermed er Svartlut umiddelbart et godt alternativ til diesel, hvilket skyldes at stoffet i hvert fald er CO 2 neutralt. Men vi kan ikke udelukke at der kan være andre problemer med brændstoffet. Ethanol: C 2 H 5 OH er den kemiske formel for Ethanol. Ethanol kan produceres ud fra f.eks. affald der indeholder cellulose og sukker. Dette kan være alt muligt forskelligt organisk affald. Det er selvfølgelig en fordel hvis affaldet /planten/det organiske materiale indeholder meget f.eks. glukose. Dette skyldes, at alkohol bliver dannet ved gæring af sukker og cellulose. En gæring bliver udført af gærbakterier i iltfrie miljøer. Herunder ses et eksempel på en sådan gæring:

20 Andreas Eriksen og Tais Bidstrup Side 20 af 59 Afleveret d. 9. maj 2005 (K010 s. 145) Gærcellerne omsætter glukosen til alkohol og kuldioxid. Når man har denne dannede alkohol, er den ikke helt ren. Der vil være en del vand i. Dette indhold af vand kan man stærkt nedsætte, ved at destillere alkoholen. På denne måde kan man få alkohol procenten helt op på 96 %. Dette vil være helt i orden til at bruge som brændstof, da ethanol er stærkt brandfarligt. Ved forbrænding af ethanol, bliver produkterne CO 2, H 2 O og varmeenergi. Da alkohol ikke indeholder svovl i sin kemiske opbygning, vil man slippe for disse problemer. Endvidere vil man ikke have problemer med CO 2 udslip, da CO 2 en, ligesom i rapsen, allerede er i kredsløbet i forvejen. Rent miljømæssigt, må det siges at ethanol er et miljøvenligt, og fornuftigt brændstof. Gas: Med tanke på gas til biler, og til anden brug, vil man oftest tale om methan(ch 4 ). Methan er faktisk et restprodukt også under gæringer. Gassen bliver produceret i iltfrie miljøer, som f.eks. i moser og lignende. Dette er også grunden til at methan bliver kaldt sumpgas. Desuden har det fået navnene naturgas og biogas. Methan bliver produceret af mikroorganismer, over alt omkring os. Drøvædere, som f.eks. køer producerer store mængder methan i deres maver. Denne methan bliver sluppet fri på marken, hvor deres afføring virker som gødning på jorden. Men i menneskers afføring bliver der også dannet methan. Flere steder, bl.a. i Danmark er man begyndt at lave biogasanlæg, der afgasser alt muligt organisk affald, og bruger den dannede gas til f.eks. bygas eller fjernvarme(k026). Men gassen ville uden problemer kunne bruges til brændstof til biler. Ved at afgasse f.eks. gylle, slipper man også for mange af de lugtgener, som folk på landet ikke er så glade for. Ved forbrændingen af methan får man følgende restprodukter: CH 4 + O 2 CO 2 + H 2 O Når denne reaktionsligning afstemmes, kommer den til at se ud på følgende måde: CH 4 + 2O 2 CO 2 + 2H 2 O Dermed vil der fra en ren forbrænding kun blive produceret CO 2 og H 2 O. Dermed er brugen af gas i stedet for fossile brændstoffer ikke en så dum idé. Derud over, ville methan, hvis det ikke bruges, virke som en drivhusgas, der vil forværre drivhuseffekten(se afsnittet problemer med fossile brændstoffer).(k028) Men biogas må betragtes som et miljørigtigt alternativ til fossile brændstoffer. Brint: Brint i form af H 2, vil som omtalt i tidligere afsnit, reagere med ilt O 2, og danne en elektrisk strøm. Desuden vil restproduktet vare vand. Dette må jo siges at være uhyre naturvenligt.