Tilsyn Tilbuddets navn: Børnehusene - Nyborg, hus A og B. Adresse: Skaboeshusevej 114 A-C, 5800 Nyborg

Transkript

1 J.nr. 10/18871 Sagsbehandler: Hege M. Ekberg Dato: 29. februar 2012 Tilsyn 2012 Tilbuddets navn: Børnehusene - Nyborg, hus A og B. Adresse: Skaboeshusevej 114 A-C, 5800 Nyborg Anmeldt tilsyn foretaget den 27. februar 2012 Tilsynsførende: Socialfaglig konsulent, Martin Rasmussen og AC-medarbejder Hege M. Ekberg. Kort beskrivelse af tilbuddet / institutionen: Børnehusene er en døgninstitution med 42 pladser til handicappede børn og unge i alderen 0-18 år. Børnene er født med eller har pådraget sig fysiske og/eller psykiske handicaps med varige og betydelige funktionsnedsættelser. Børnehusene består af 5 huse: Børnehusene Odense med 8 pladser, Børnehusene Middelfart med 10 pladser og Børnehuse Nyborg, der udgøres af 3 huse, Hus A, B og C med hver 8 pladser. Hertil kommer Børneterapien i Nyborg, som er Børnehusenes egen stab af fysio- og ergoterapeuter. Børnehusene er organisatorisk opdelt i tre afdelinger med egen afdelingsleder. De tre forskellige afdelinger leverer tilbud til børn ud fra deres funktionsniveau og behov. Tilsynet er foretaget i hus A og B, som udgør en afdeling, hvor der primært er immobile børn. De forskellige målgrupper er yderligere uddybet under pkt. 1. Tilsynets samlede vurdering Tilsynet vurderer, at Børnehusene samlet set har et bredt tilbud til multihandicappede børn, fordelt på de forskellige huse. I Hus A og B, hvor tilsynet foregik, blev der fortalt om en ændring i brugergruppen, med flere børn med mange udfordringer og stort plejebehov. Tilsynet bemærker, at der er en faldende efterspørgsel, og der er nu 2 ledige pladser i alt (i Hus A og B). Tilsynet har fremsat en anbefaling vedrørende undersøgelse/afdækning af udviklingen indenfor målgruppen, herunder den forventede fremtidige efterspørgsel, hvilket kan anvendes i den målrettede udvikling af tilbuddet. Tilsynet bemærker ledelsens udtalelse om, at der kan være udfordringer med at få ekstra midler (særforanstaltning) til børn, hvor der i en periode er behov for ekstra pædagogisk indsats. Denne udfordring er ikke lige så udtalt hvis behovet for ekstra midler kan begrundes ud fra det enkelte barns sundhedsmæssige behov (se også pkt handleplansamarbejdet). Tilsynet opfordrer til yderligere præcisering af målgruppen, og hvad der indgår i den almindelige takst samt evt. synliggørelse af, hvilke pædagogiske behovsændringer der vil kræve særydelser. Side 1 á 30

2 Tilsynet vurderer på baggrund af ledelsens og medarbejdernes udtalelser samt observation under rundvisningen, at den pædagogiske ramme Systematik i pædagogikken er kendt og anvendes i Hus A og B. Tilsynet vurderer også, at der blev givet faglige begrundelser for valg af pædagogiske metoder. Yderligere bemærker tilsynet, at de pædagogiske mål udarbejdes i et tværfagligt samarbejde for at sikre struktur og genkendelighed i skolen, fysioterapien og fritiden. Tilsynet har haft særligt fokus på børnenes komplekse behov herunder, hvordan man arbejder pædagogisk med brugergruppen samt varetager børnenes sundhedsmæssige behov. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske indsats planlægges ud fra det enkelte barns aktuelle situation, herunder bemærkes, at man arbejder pædagogisk for at skabe tryghed for de af børnene, som er meget syge. Tilsynet vurderer også, at der er fokus på børnenes sundhedsmæssige behov ved bl.a., at sygeplejersker inviteres ind til at undervise det pædagogiske personale (se pkt 3.4. Særlige efteruddannelsestiltag). De pårørende gav udtryk for stor tilfredshed med deres børns tilbud, og de berettede om et godt samarbejde med børnehusenes medarbejdere. De pårørende udtrykket bekymring for yderligere besparelser, og at de er ked af lukningen af svømmehallen. På baggrund af medarbejdernes udtalelser vurderer tilsynet, at de relevante faggrupper er tilgængelige for at kunne arbejde tilfredsstillende med de faglige mål. Tilsynet vurderer, at bemandingen med 1 medarbejder til 3 børn, hvilket praktiseres i huset med 6 børn, er sårbart i forhold til uforudsete begivenheder, (såsom hvis et barn skal indlægges på sygehus), reduceres mulighederne for ture ud af huset, og det kan give tidspres, som hindrer en optimal pædagogisk tilgang til arbejdet med de faglige mål. Tilsynet bemærker, at ledelsen er opmærksom på denne udfordring, og der er fremsat en anbefaling vedrørende organisering af arbejdet på en måde, som sikrer den fornødne personaledækning. Tilsynet vurderer, at der er udfordringer knyttet til det fysiske arbejdsmiljø og har fremsat en anbefaling om at drøfte disse med fysio- og ergoterapeut. Tilsynet bemærker, at medarbejderne fortalte om et god kollegialt sammenhold i Hus A og B. Endvidere bemærkes, at igangværende organisationstilpasninger, ifølge medarbejderne, opleves som belastende. Tilsynet har haft særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø i forhold til at skulle håndtere evt. dødsfald i brugergruppen. På baggrund af medarbejdernes udtalelser vurderer tilsynet, at både ledelsen og medarbejderne er opmærksomme på, hvordan dette påvirker dem, der arbejder tættest på barnet, og arbejdet organiseres på en måde, som skal støtte de mest berørte medarbejdere. I 2011 er der ikke registreret vold mod medarbejderne i Hus B, mens der i Hus A har været 31 episoder. Tilsynet bemærker en høj forekomst af voldsepisoder i de øvrige huse (Hus C, Middelfart og Odense), men har ikke ved dette tilsyn haft lejlighed til at drøfte problemstillingen med de aktuelle afdelingsledere og medarbejdere. Forstanderen fortalte, at der er fokus på vold, og at to medarbejdere er blevet uddannet i konflikthåndtering, hvilket skal bredes ud til de berørte afdelinger. Tilsynet har fremsat en anbefaling om udarbejdelse af en voldspolitik og en misbrugspolitik. Tilsynet vurderer, at der er fokus på medarbejdernes uddannelse og udvikling (se pkt. 3.4.). Tilsynet læner sig til bygningsrapporten, hvoraf det fremgår, at der er behov for væsentlige ombygninger, dersom de fysiske rammer indendørs skal leve op til Region Syddanmarks standard. Tilsynet vurderer, at ansvars og kompetencefordelingen er synlig for medarbejderne i Hus A og Hus B. Tilsynet bemærker ledelsens ønske om at bevare den høje arbejdsglæden (denne fremgår Side 2 á 30

3 af resultatet af MTU fra efteråret 2011), i en periode med organisationstilpasninger. Tilsynet vurderer, at hjemmesiden er bygget op efter de fælles regionale retningslinjer. Da tilsynet var koncentreret til Hus A og B i Nyborg er det ikke muligt, at vurdere arbejdet med enkelte af tilsynets anbefalinger fra det anmeldte tilsyn i Middelfart (2010). Herunder anbefalinger vedrørende: Operationalisering af mål og delmål i børnenes individuelle planer, brug af Bosted Systemet, opfølgning og tilbagemelding til medarbejderne efter en magtanvendelse, samt psykisk belastning for medarbejderne. Tilsynet vurderer, at der er arbejdet tilfredsstillende med de resterende anbefalinger fra de tidligere tilsyn. Anbefalinger til kvalitetssikring og -udvikling: - At der rettes henvendelse/drøftes med socialområdets driftsafdeling om yderligere afdækning/undersøgelse af udviklingen indenfor målgruppen (den forventede efterspørgsel fremadrettet) (jf. pkt. 1). - At arbejdet organiseres således, at der er den fornødne personaledækning (jf. pkt. 3). - At udfordringerne i det fysiske arbejdsmiljø drøftes med fysioterapeuten og ergoterapeuten (jf. pkt. 3.3). - At der udarbejdes både en voldspolitik og en misbrugspolitik (jf. pkt 3.3.). Eventuelle bemærkninger, som ikke er indarbejdet: Fra forstanderen: Vedr. en bedre målgruppebeskrivelse er det en opgave, vi vil kigge på. Der er jo udarbejdet en ny servicedeklaration, som er mere tydelig omkring, hvad tilbuddet indeholder og vi har jo også en præcisering af timetal pr barn i ATA (ansigt til ansigt) tallene, når der skal vurderes om et barn har yderligere behov. Jeg har vurderet, at der er den fornødne personaledækning ikke at forveksle med den ønskede. Da vi pt. oplever vigende belægning og må tilpasse personaleressourcerne er det ikke muligt, at tilrettelægge en bedre bemanding. Normeringen er på dette tidspunkt 1,5 pr barn (eksklusive terapeuter, sekretærer og overordnet ledelse). Vedr. det fysiske arbejdsmiljø arbejder vi rigtig meget med at mindske generne for medarbejderne. Der er en uddannet forflytningsinstruktør på alle relevante afdelinger. Der er håndteringsvejledninger i f t alle børn, disse godkendes af terapeuterne. Disse trækker vi selvfølgelig på, når vi har problemer med, hvordan vi skal håndtere et barn. Fra driftsdirektøren: Ingen. Side 3 á 30

4 Fremsendelsesbemærkning til driftsdirektøren: Rapporten fremsendes hermed til videre behandling, idet der herunder henvises til overstående anbefaling. Den 25. maj 2012, ABJ. Eventuelle prioriteringer ved tilsynet: Evt. særlige fokuspunkter: Tilsynet havde på forhånd valgt at have særligt fokus på børnenes komplekse behov herunder, hvordan man arbejder pædagogisk med brugergruppen samt varetager børnenes sundhedsmæssige behov. Yderligere blev der valgt at fokusere på medarbejdernes oplevelser og opfølgning i forhold til at skulle håndtere evt. dødsfald blandt børnene. Evt. særlig prioritering ved tilsynets gennemførelse: Eftersom Børnehusene er geografisk spredt over Nyborg, Odense og Middelfart, besluttede tilsynet at koncentrere besøget til Hus A og B i Nyborg, som har samme målgruppe og samme afdelingsleder. Tilsynet har ikke fået rundvisning i afdelingerne i Hus C, Middelfart eller Odense. Medarbejdere, pårørende og ledelsen, som har medvirket i tilsynet, har alle tilknytning til Hus A og B og har derfor primært kunne udtale sig herom. Tilsynet har også belyst forhold vedrørende de øvrige afdelinger i Børnehusene (f.eks. målgruppebeskrivelse, belægningsoversigt, magtanvendelser, sygefravær og økonomiske nøgletal), men dette synliggøres løbende i rapporten. Deltagere ved tilsynet: Ledelsen: Børnehusenes forstander og afdelingslederen for Hus A og B i Nyborg. Medarbejdere: En pædagog fra Hus A, 2 pædagoger fra Hus B, fritidspædagog for både Hus A og B/arb.miljørepræsentant og en medhjælper fra Hus A. (I alt 5 medarbejdere). Pårørende: Tre pårørende til børn som bor i Hus A eller Hus B. En af de pårørende har haft sit barn på tilbuddet i en årrække og de to øvrige i et-års tid. Ingen børn blev interviewet p.g.a. kommunikationsudfordringer, men flere børn blev observeret i forbindelse med rundvisningen. Andet: Intet. 1. Målgruppe og beboersammensætning Målgruppe antal pladser tilbuddets indhold: Børnehusene er organisatorisk delt i tre afdelinger, herunder Børnehusene i Middelfart, Side 4 á 30

5 Børnehusene i Odense og hus C i Nyborg og Hus A og B i Nyborg. Målgruppebeskrivelserne er hentet fra tilbuddets hjemmeside Børnehusene Middelfart: Har 10 pladser. Tilbuddet henvender sig til børn og unge i alderen 3-18 år. Børnene er mobile med en funktionskapacitet, hvor der på sigt kan forventes en rimelig form for selvhjulpenhed. Børnene har betydelig og varig nedsat funktionsevne - primært psykisk - og andre sociale og/eller adfærdsmæssige problemstillinger, hvilket bl.a. betyder, at nogle af børnene kan reagere med uhensigtsmæssig adfærd. Børnehusene Odense: Har 8 pladser. Tilbuddet henvender sig til børn og unge, der er såvel immobile som mobile. En del af børnene er kørestolsbrugere, nogle benytter sig af stå- og ganghjælpemidler. Børnenes funktionsniveau og individuelle behov er meget forskellige. Nogle af børnene er psykisk og intellektuelt næsten almindeligt fungerende, medens andre af børnene er meget svage. Alle børnene har brug for hjælp og støtte til de daglige gøremål, hvorfor relevante hjælpemidler er en helt naturlig del af indretningen. Ligeledes understøtter indretningen de særlige behov svagtseende børn har for sanseoplevelser og hensyntagende belysning. Alle børnene anvender forskellige alternative kommunikationsmetoder. Børnehus C i Nyborg (deler afdelingsleder med Børnehusene i Odense): Har 8 pladser. Tilbuddet henvender sig til aktive og mobile børn. Børnene har, udover generelle udviklingsforstyrrelser, forskellige følgesygdomme, der relaterer til det primære handicap. Flere af børnene har massive tilknytning- og autistrelaterede problemstillinger og kan reagere med uhensigtsmæssig adfærd. De fysiske rammer er baseret på, at både kørestolsbrugere og mobile børn skal kunne bo her. Børnehusene Nyborg Hus A og B: Har 8 pladser, og tilbuddet henvender sig børn og unge, primært immobile og aktive. Børnene benytter hjælpemidler i form af kørestole, stå- og ganghjælpemidler. Huset er et specialpædagogisk indrettet miljø, der understøtter de særlige behov svagtseende børn og unge har for sanseoplevelser og hensyntagende belysning. Der arbejdes med totalkommunikation, idet børnene ikke mestrer det talte sprog. Alle børnene har brug for hjælp til de daglige gøremål. Derfor er relevante hjælpemidler en helt naturlig del af indretningen. Hus B rummer de mest plejekrævende børn. Børnehusene har desuden Børneterapien, som også er beliggende i Nyborg. Børneterapien tilbyder fysioterapeutisk og ergoterapeutisk undersøgelse og behandling efter behov til alle børn i Børnehusene. Børneterapien yder ligeledes vejledning og instruktion til personale og forældre på institutionen i forhold til det enkelte barns generelle og mere specifikke problemstillinger samt i forhold til hjælpemidler. Børneterapien er organisatorisk placeret under stedfortræderen, som har kontor i Børnehusenes administration på Lavsenvænget i Odense, hvor forstanderen også holder til. Børnehusene har ikke intern børnehave på tilbuddet. De yngste børn benytter derfor Ådalen børnehave. Børn i skolealder går på Specialskolen Storbælt. Aktuel beboer/bruger/elevsammensætning ændringer heri siden sidste tilsyn: I Hus A og B er der aktuelt børn i aldersgruppen 2 år - 19 år. I løbet af efteråret blev der to ledige pladser, og der er ikke kommet nye børn ind. De seneste indflyttede børn har været børn med mange udfordringer og med stort plejebehov. Eksempelvis har afdelingen nu flere børn, Side 5 á 30

6 som lever af sondeernæring end for 5 år siden. Ledelsen fortalte, at de er blevet mere og mere specialiserede, da de har udviklet sig i tråd med, at børnene, som flytter ind, har mere komplekse udfordringer end tidligere. Ledelsen har forsøgt at finde tal, som kan sige noget om udviklingen i forekomsten af børn med multihandicap for derigennem at kunne forberede tilbuddet til den forventede efterspørgsel. De har primært fundet opgørelser og tal fra antal elever i specialskoler, som ikke er direkte anvendelige til at sige noget om udviklingen, da mange børn i specialskolerne er for raske og derfor ikke indenfor tilbuddets målgruppe. Med henblik på udviklingen af tilbuddet i tråd med udviklingen i målgruppen anbefaler tilsynet, at der rettes henvendelse/drøftes med socialområdets driftsafdeling om yderligere afdækning/undersøgelse af udviklingen indenfor målgruppen, herunder den forventede fremadrettede efterspørgsel efter tilbuddet. Belægningsforhold: [Belægning år til dato, forventet belægning resten af året, evt. venteliste] Belægningsoversigt for tilbuddet i perioden januar og februar 2012 (Hentet fra LIS): Katalogydelse Børnehusene, Middelfart, døgntilbud (019) Børnehusene, Nyborg, døgntilbud (016) Børnehusene, Odense, døgntilbud (018) Normerede Forbrugte Budgetterede Faktiske pladser i gnst. pladser i gnst. belægnings- procent Belægnings- Procent 10 10,5 97% 105% 23 21,6 97% 94% % 100% I Hus A og B er der to ledige pladser. Et af børnene har en særforanstaltning. Ledelsen oplyste, at der har været børn, hvor man efter anbringelsen kan sige, at det ville have været hensigtsmæssigt med ekstra midler i en periode (en særforanstaltning). Ifølge ledelsen viser børnenes behovsændringer sig langsomt og over tid. Ifølge ledelsen kan det enkelte gange være udfordrende at få ekstra midler til et barn, som allerede er indskrevet til normal takst, hvis det senere viser sig at være yderligere pædagogiske udfordringer. Ledelsen fortalte også, at de har fået ekstra midler for børn, som udvikler sundhedsfaglige behov. Tilsynet opfordrer til yderligere præcisering af målgruppen, og hvad der indgår i taksten. Herunder kan vurderes hvilke behovsændringer, der vil kræve særydelser, eller evt. om taksten burde hæves. Andet: Intet 1.1. Tilsynets vurdering af tilbuddets indhold i forhold til målgruppe og aktuel beboersammensætning Tilsynet vurderer, at Børnehusene samlet set har et bredt tilbud til børn med multihandicap fordelt på de forskellige huse. Side 6 á 30

7 I Hus A og B, hvor tilsynet foregik, blev der fortalt om en ændring i brugergruppen med flere børn med mange udfordringer og stort plejebehov. Tilsynet bemærker, at der er en faldende efterspørgsel, og der er nu 2 ledige pladser (i Hus A og B). Tilsynet har fremsat en anbefaling vedrørende undersøgelse/afdækning af udviklingen indenfor målgruppen, hvilket kan anvendes til i den målrettede udvikling af tilbuddet. Tilsynet bemærker ledelsens udtalelse om, at der kan være udfordringer med at få ekstra midler (særforanstaltning) til børn, hvor der i en periode er behov for ekstra pædagogisk indsats. Denne udfordring er ikke lige så udtalt, dersom behovet for ekstra midler kan begrundes ud fra det enkelte barns sundhedsmæssige behov (se også pkt handleplansamarbejdet) Tilsynet opfordrer til yderligere præcisering af målgruppen, og hvad der indgår i den almindelige takst samt evt. synliggørelse af, hvilke pædagogiske behovsændringer der vil kræve særydelser. 2. Pædagogisk praksis, brugerindflydelse og sundhedsmæssige forhold Pædagogisk koncept og metode: Den overordnede pædagogiske ramme er Systematik i pædagogikken og er en del af Plan 98 (Plan 98 beskrives yderligere under pkt. Evt. udviklingsaktiviteter og projekter i det pædagogiske arbejde). I denne indgår, at der arbejdes projektorienteret med mål og delmål for, hvad der skal opnås over en fastsat periode med det enkelte barn. Der bruges video og en række skemaer som redskaber i dette projektarbejde. Under rundvisningen observerede tilsynet, at der var skemaer i hvert barns rum. Videoerne bruges til supervision og faglig sparring om, hvordan man som medarbejder om nødvendigt kan justere på sine handlinger med henblik på at støtte det enkelte barns udvikling mod målet. Der arbejdes også tværfagligt med sansestimulation og kommunikation. Derudover arbejdes der med særlige metoder i forhold til det enkelte barns behov, herunder f.eks. særlige metoder for blinde og svagtseende børn. Af særlige metoder fortalte ledelsen, at de bruger blindepædagogiske principper som grundlag for arbejdet med børnene. Eksempelvis skal svagtseende eller blinde børn ikke sidde midt i et rum, og man skal henvende sig til dem forfra, legetøjet skal ikke kunne falde på gulvet, kopper og tallerkner skal stå på samme sted ved alle måltider, dørkarmer har en anden farve end væggene, og der sikres genkendelighed ved, at der ikke flyttes rundt på møbler. Tilsynet så det lille hus, hvilket er et lille rum, som barnet kan ligge med sin overkrop, og mærke vægge, loft og røre ved forskelligt, som er hængt op for at stimuler barnets sanser/opmærksomhed. Tilsynet fik også set et redskab, Jingels, som er blevet udviklet på tilbuddet, og som for enkelte børn kan bidrage til at skabe genkendelighed og give ro ved, at der afspilles små sange/jingles i forbindelse med en konkret aktivitet f.eks. nu er du hjemme i din lejlighed, nu er der serveret mad o.l. Der arbejdes altid med flere mål i forhold til det enkelte barn. Ledelsen fortalte, at skolen, botilbuddet, fysioterapeuten og ergoterapeuten deltager i udarbejdelsen af målene for det enkelte barn, og der planlægges en koordineret indsats. Målarbejdet organiseres som projekter, der gerne løber over 2-3 måneder. For meget syge børn handler det ifølge ledelsen om at fokusere på, at børnene har det så godt som muligt. Det pædagogiske fokus er i disse situationer at skabe tryghed i situationen f.eks., hvis barnet skal starte op med medicinering gennem en maske, og der er stort fokus på Side 7 á 30

8 genkendelighed. Medarbejderne fortalte også, at de koncentrerer det pædagogiske arbejde omkring de helt basale ting, når det drejer sig om meget syge børn eller børn med et stort plejebehov. Hvordan omsættes pædagogiske mål og værdier i hverdagen? Tilsynet observerede under rundvisningen, at tilbuddets mission og vision hænger synlig fremme på væggen i fælleslokalerne. Medarbejderne fortalte, at de pædagogiske mål handler om struktur, genkendelighed og udvikling for det enkelte barn, og der er fokus på, at dette skal gå igen hele vejen rundt - i skole, fysioterapien og fritiden, hvilket kræver et tæt tværfagligt samarbejde. Medarbejderne fortalte desuden, at de har et tæt samarbejde med forældrene, og at der er fokus på, at tilbuddet er børnenes hjem med hjemlig hygge. Anvendelse af individuelle planer / elevplaner i praksis: Tilsynet har læst individuelle planer for to af børnene og vurderer, at mål og delmål er velbeskrevet og operationaliserbare. Medarbejderne fortalte, at det enkelte barn har mellem 3 og 7 mål (med delmål), hvor der typisk fokuseres på 3-4 mål ad gangen (er uddybet under pkt. 2. Pædagogisk koncept og metode). Ifølge medarbejderne dokumenteres der i Bosted systemet hver gang, der har været arbejdet med et delmål. Evt. udviklingsaktiviteter og projekter i det pædagogiske arbejde: I Hus A har man arbejdet meget med Systematik i pædagogikken, og deltager i Plan 98 (Plan 98 er et samarbejde imellem bo og arbejdssteder, samt specialbørnehaver for borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, for yderligere beskrivelse se: To af medarbejderne er med projektlederuddannelse fra Plan 98 har, ifølge ledelsen, iværksat en række projekter ud fra systematik i pædagogikken. Anvendelse af Bosted Systemet: Bosted Systemet er implementeret, og der er mulighed for, at forældrene kan læse, hvad der skrives samt skrive beskeder til medarbejderne. Både forældrene og medarbejderne gav udtryk for, at de er glade for Bosted Systemet. Det er ikke alle forældre, som benytter muligheden for at læse/skrive i Bosted. Andet: Intet Magtanvendelse og vold Hvordan introduceres til reglerne om magtanvendelse? Nye medarbejdere introduceres til magtanvendelsesreglerne gennem deres introperiode (fast Side 8 á 30

9 del af introprogrammet), og de skal kvittere for, at de er blevet introduceret hertil. Ledelsen fortalte, at SR (sikkerhedsrepræsentanten) er god til at tale om magtanvendelse og derved sikre, at emnet bliver drøftet løbende i medarbejdergruppen. Antal og arten af magtanvendelser siden sidste tilsyn: I perioden februar 2011 februar 2012 har det i alt været 35 magtanvendelser på Børnehusene (inkl. Husene i Middelfart og Odense, samt hus C). Af disse er 28 vurderet efter Serviceloven, som tilladte magtanvendelser, og 3 er vurderet som omsorgspligt. Der har været 4 magtanvendelser, der efter serviceloven er ikke tilladte i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, hvor der henvises til sundhedsloven.. Medarbejderne fortalte, at der er meget få anvendelser i Hus A og B. De få gange der er en magtanvendelse følges proceduren for indberetning. Hvordan er magtanvendelserne fulgt op? Tilsynet har læst tilbuddets procedure for opfølgning af magtanvendelse, som indeholder, at magtanvendelsen skal registreres og sendes til afdelingslederen og forstanderen. Yderligere er der i proceduren fokus på opfølgning i forhold til det aktuelle barn og medarbejder (samme dag). Ledelsen fortalte, at magtanvendelser drøftes på førstkommende relevante møde, hvor der foretages fælles refleksion og læring. Når magtindberetningen er behandlet i regionen, drøftes svaret ligeledes i medarbejdergruppen. Vold beboerne/brugerne/eleverne imellem: Ledelsen fortalte, at der er fokus på at motivere børnene til at få venner, og at børnene er meget beskyttet sammenlignet med andre børn. De fortalte, at børnene i Hus A og B ikke typisk har en voldsom adfærd, men det kan forekomme, at børnene rammer hinanden med et legetøj f.eks., når de sidder i en sandkasse, hvilket i så fald registreres. De pårørende fortalte, at de ikke har oplevet voldsom adfærd imellem børnene, og de vurderer at Hus A og B er et trygt sted for børnene. Børnehusene har indberettet følgende antal registreringer af vold børnene imellem i perioden kvartal 2011*: 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Episoder i alt Trusler om overgreb/vold Fysisk overgreb/vold Seksuelle overgreb/chikane X (antallet fremgår ikke) X (antallet fremgår ikke) (verbal ytring) *En episode kan indeholde både trusler og fysisk vold, hvilket er årsagen til, at samlet antal episoder ikke stemmer med summen af, hvad der er registreret i de øvrige kolonner. 0 Side 9 á 30

10 Oversigten over antal registrerede voldsepisoder indeholder indberetninger fra alle husene, ikke kun hus A og B. Hertil lægger tilsynet vægt på de pårørendes og ledelsens udtalelser om, at der ikke forekommer ret mange voldsepisoder i Hus A og B, og de pårørende vurderer stedet som værende trygt for deres børn. Ledelsen har gjort opmærksom på, at tallene for registrerede voldsepisoder i 2011 ikke kan bruges til at vurdere en udvikling, da man har indført en ny måde at registrere episoder på (indført i løbet af 2011). Nu registreres antal episoder, hvor man tidligere registrerede antal spark, trusler o.l. Andet (Evt. politianmeldelser): Ledelsen oplyste, at der ikke har været politianmeldelser Beboer/bruger/elevindflydelse og trivsel Hvorledes sikres med- og selvbestemmelse? Ifølge ledelsen sikres børnenes med- og selvbestemmelse gennem deres handleplanskoncepter, måden de forholder sig til børnene på samt gennem en god kontakt til forældrene. I handleplanskonceptet indgår en beskrivelse af barnets ressourcer og behov, der er fokus på, hvordan barnet kan inddrages f.eks. give 2 valgmuligheder i stedet for 10. Der benyttes filmoptagelser til at registrere børnenes kommunikation, hvilket er et redskab medarbejderne gør brug af for at kunne tolke det enkelte barns kommunikation, hvilket er grundlæggende for, at barnet skal kunne give udtryk for egne ønsker og valg. Man afdækker altid barnets kommunikationsevner, og der udarbejdes et kommunikationspas for det enkelte barn. Børnene bærer kommunikationspasset med sig og det kan benyttes af andre, som skal kommunikere med barnet. En af de pårørende, som medvirkede ved tilsynet, var meget tilfreds med en konkret pædagogisk indsats, som har medført, at barnet er blevet mere mobil. Den pårørende vurderer, at dette har givet barnet flere muligheder for at træffe egne valg (og forflytte sig efter disse). De pårørende fortalte også om tilfredshed med muligheden for at kunne indrette sit eget barns værelse. Hvordan arbejdes der med Regionens brugerpolitik, herunder dato for tilbuddets brugerpolitik (kun voksentilbuddene)? (Region Syddanmarks brugerpolitik kan læses på følgende hjemmeside: ). Ikke aktuelt. Kender beboerne tilbuddets brugerpolitik (voksentilbuddene)? Ikke aktuelt. Side 10 á 30

11 Trivsel og tilfredshed med tilbuddet? De pårørende gav udtryk for stor tilfredshed med tilbuddet. En af de pårørende har tidligere overvejet at flytte barnet tættere på eget hjem, men p.g.a. et meget godt skoletilbud (Specialskolen Storebælt) og ride- og svømmetilbuddet har familien vurderet, at deres barn ikke kan få det bedre andre steder. En anden pårørende fortalte om stor udvikling hos sit barn, som gør, at barnet måske kan klare sig på et mindre specialiseret tilbud senere i livet. De pårørende oplever, at der er stor åbenhed på tilbuddet, og de pårørende kan komme eller ringe, når de ønsker det (ingen besøgs- eller telefontid). Ifølge de pårørende er der også stor rummelighed i forhold til, at børnenes søskende og bedsteforældre er velkomne til at besøge børnene. De pårørende udtrykte bekymring for yderligere besparelser. Efter deres vurdering har medarbejderne meget at se til, og de gav udtryk for frygt for, at yderligere besparelser kan medføre, at medarbejdere søger nye udfordringer andet steds. Bekymringen blev begrundet med, at deres børn har behov for genkendelighed og stabilitet i medarbejdergruppen. De pårørende gav udtryk for, at være meget ked af, at svømmehallen skal lukkes. Ifølge de pårørende, har medarbejderne ikke mulighed for at tage med børnene i svømmehal andre steder. Der skal 2-3 medarbejdere med til enkelte af børnene, og de pårørende tror ikke, der vil være mulighed for dette. Det er de pårørendes opfattelse, at lukningen af svømmehallen er en svækkelse af tilbuddet til deres børn. Tilsynet opfordrer til, at der findes en løsning, der sikrer at børnene får den aktivitet/træning/sansestimuli, som de til nu har fået i svømmehallen (evt. ved aftale med anden svømmehal) Sundhedsmæssige forhold Hygiejne og rengøring: Et eksternt rengøringsbureau står for rengøringen af gulve, badeværelser o.l. Det er tilsynets vurdering, at der var rent og pænt alle steder, som indgik i rundvisningen.. Medicinopbevaring /-instruks: (Retningslinjer for medicinhåndtering i Region Syddanmark Socialområdet, kan læses på følgende hjemmeside: ). Tilsynet har læst den lokale instruks for håndtering af medicin i hus B. Børnehusene har ikke selv ansat sygeplejersker, men der er indgået en aftale for et halvt år med den kommunale hjemmesygeplejeordning. Aftalen indebærer, at hjemmesygeplejerskerne skal/kan benyttes et bestemt antal timer efter behov. Aftalen vil blive fulgt op i marts måned 2012, hvor der vil blive set på omfanget af behovet for hjemmesygeplejerskernes medvirken. Aftalen indeholder bl.a., at det er de samme sygeplejersker, som kommer hver gang. Det har vist sig enkelte udfordringer knyttet til de retningslinjer hjemmesygeplejen er underlagt og de retningslinjer, der er på socialområdet herunder særligt i forbindelse med dosering af flydende medicin, og hvem der må udføre opgaven. Side 11 á 30

12 Vedrørende procedure for opfølgning af fejl og utilsigtede hændelser på medicinområdet, fortalte ledelsen, at disse følges op med det samme. Hvis en medicin ikke er givet, eller en medicin er givet på forkert måde, kontaktes barnets læge med det samme. Ledelsen fortalte, at de afventer den kommende standard for medicinhåndtering og de retningsgivende dokumenter fra den danske kvalitetsmodel fejl og utilsigtede hændelser, inden der vil blive foretaget en ændring af proceduren. Vedrørende dokumentation fortalte ledelsen, at Hus A registrerer alt i Bosted Systemet, og Hus B dokumenterer på papir. Begrundelsen for den forskellige praksis er, at man i Hus B skal håndtere en stor mængde medicin, og man kan risikere at skulle stå i kø på computeren. For at sikre korrekt registrering og journalisering af registrering, opfordrer tilsynet til, at der anskaffes tilstrækkeligt It-udstyr i Hus B, som hindrer kø-dannelse ved computeren. Blandt medarbejderne, som deltog ved tilsynet, har fire gennemført et medicinkursus (medicinkurset blev holdt af sygeplejersker, som arbejder på andre tilbud på samme matrikel). Medarbejderne gav udtryk for at de kender den lokale medicininstruks, og de anvender denne. Medarbejderne fortalte, at de følger op på fejl og utilsigtede hændelser efter samme procedure, som blev fortalt af ledelsen. Tilsynet observerede et medicinskab i Hus A, og foretog stikprøvekontrol af mediciners overholdelse af udløbsdato. Tilsynet vurderer, at medicinen opbevares efter de regionale retningslinjer, og der blev ikke fundet medicin, som var udløbet på dato. Evt. kostpolitik: Hus A og B får mad leveret fra det store køkken på matriklen, som også leverer mad til de omkringliggende tilbud. Tilsynet har læst køkkenets kostpolitik og har ikke bemærkninger til indholdet. Ledelsen fortalte, at mange af børnene får sondemad. Det enkelte barns kost tilrettelægges individuelt af en økonoma (i fælleskøkkenet), hvilket ifølge ledelsen sikrer, at det enkelte barns ernæring planlægges ud fra barnets behov. De pårørende gav udtryk for en opfattelse af, at maden, som serveres til deres børn, er både varieret og indbydende, og børnene spiser det. Andet: Intet Samarbejde med forældre / pårørende Hvordan arbejdes der med Regionens pårørendepolitik, herunder dato for tilbuddets / institutionens pårørendepolitik? (Region Syddanmarks pårørendepolitik kan læses på følgende hjemmeside: ). Det fremgår af referat fra forældrerådsmødet d. 25. januar 2012, at der ved mødet blev vedtaget en pårørendepolitik. Tilsynet har ikke læst politikken. Forældrebestyrelse / pårørenderåd: Side 12 á 30

13 Børnehusene i Middelfart, Odense og Hus C, og Hus A og Hus B holder hver lokale forældremøder (Hus A og B har fælles forældremøder). Der er også et fælles forældreråd, hvor en forældrerepræsentant fra hver afdeling deltager. Ledelsen gav udtryk for en oplevelse af, at forældresamarbejdet fungerer godt. Ledelsen fortalte, at det tværgående forældreråd kan rejse, hvad de ønsker af sager, men ellers er det på mere overordnet niveau f.eks. samarbejde med sygehusene, organisationstilpasninger o.l. På de lokale forældremøder er der større mulighed for drøftelse af konkrete forhold. Opfølgning af sager fra forældrebestyrelse / pårørenderåd: De pårørende fortalte, at de deltager i drøftelser ved forældremøderne og møderne i pårørenderådet. De fortalte, at de oplever at blive lyttet til, men at der også kan være økonomiske rammer for, hvor meget indflydelse de har. Andet: Intet Forretningsgang vedr. brugernes økonomi Børn og unge: Procedure for udbetaling af lomme- og tøjpenge: Børnene får lomme- og tøjpenge. Taksten er de vejledende satser fastsat af Kommunernes Landsforening. Børnene kan bruge lommepengene til køb af is, lidt legetøj, CD'er og lign. Hvis børnene har sparet et større beløb op, kan der aftales køb af TV, computer eller lign. Lommepengene skal bruges til køb af ting, som børnene kan have glæde af i deres hverdag. Tøjpengene skal dække alt indkøb af tøj og sko. Forældrene kan, hvis de ønsker det, stå for indkøb af tøj og sko. Dette aftales med det personale, der er omkring barnet. De pårørende, som deltog ved tilsynet, gav udtryk for tilfredshed ved, at tilbuddet også varetager administration af lomme- og tøjpenge. De gav også udtryk for tilfredshed med det tøj, der bliver købt til børnene, herunder ud fra hensynet til barnets behov, pris, og at der købes pænt tøj. Voksne: Procedure for håndtering af beboermidler: (Kendes og anvendes Region Syddanmarks Forretningsgangsbeskrivelse vedr. administration af beboermidler, Ikke relevant. Andet: Intet Eksterne samarbejdsforhold Samarbejdet med region, kommuner og andre samarbejdsparter / myndigheder: Ifølge ledelsen fungerer de eksterne samarbejdsforhold meget fint. Der er etableret samarbejdsaftaler med Odense Universitetshospital (OUH), hvor neurologer Side 13 á 30

14 og ortopædkirurger kommer ud til børnene, og børnene slipper derved at blive fragtet ind til sygehuset i forbindelse med de regelmæssige undersøgelser. Ledelsen berettede også om et godt samarbejde med børnenes praktiserende læger. Hus A og B har børn fra 5 forskellige kommuner, og også dette samarbejde fungerer ifølge ledelsen godt. Kommunerne ønsker møder hvert halve år, og ledelsen er ved at se på en form for dette for ikke at bruge for mange ressourcer på mødetid. I Hus A og B er det barnets kommunale sagsbehandler, kontaktperson og afdelingsleder, der deltager ved disse møder. Forældrene inviteres også med. Samarbejde med regionen fungerer ifølge ledelsen udmærket. De har haft samarbejde med juristerne og HR-afdelingen i forbindelse med besparelserne. Ledelsen gav udtryk for et ønske om forstærket faglig sparring fra driftsafdelingen, herunder evt. omfattende supervision på tilbuddet. Handleplansamarbejdet: Handleplansamarbejde med kommunerne fungerer fint (er omtalt under forrige punkt). Ledelsen gav udtryk for en oplevelse af, at det kan være udfordringer knyttet til at få ekstra midler (særforanstaltninger), når det viser sig, at børn får/har udfordringer, der kræver en yderligere pædagogisk indsats (medmindre dette er aftalt ved indskrivningen). Har erfaret at det har været nemmere i et konkret tilfælde, hvor der kunne dokumenteres sundhedsmæssige forhold, som lå til grund for behovet (Er også omtalt under pkt. 1 Belægningsforhold). De pårørende gav udtryk for, at medarbejderne er gode til at inddrage dem, og de føler sig godt med i egne børns liv. De pårørende deltager ved handleplansmøder, og de pårørende skal skrive under på eget barns handleplan. Andet: Intet Klager over tilbuddets ydelser og det pædagogiske indhold Hvilke mundtlige / skriftlige klager har der været siden sidste tilsyn, og hvordan er de håndteret? Ifølge ledelsen har der ikke været formelle klager. Det har været en periode, hvor flere forældre har ønsket drøftelse af praktiske forhold, herunder primært de hygiejniske forhold på tilbuddet. De pårørende gav udtryk for, at det ikke skulle opfattes som en klage, men blot et ønske om information. Der blev efterfølgende holdt et møde med forældrene, og der er udsendt en skriftlig redegørelse vedrørende de omtalte praktiske forhold. Andet: Intet Særlige problemstillinger Side 14 á 30

15 F.eks. sidst godkendte undervisningsplan ved intern skole: Ikke relevant. F.eks. anvendelse af maskiner og materialer m.v. overholdelse af arbejdsmiljølov m.v. Andet: Intet Tilsynets vurdering af den pædagogiske praksis, tilfredshed og trivsel m.v. Tilsynet vurderer på baggrund af ledelsens og medarbejdernes udtalelser samt observation under rundvisningen, at den pædagogiske ramme Systematik i pædagogikken er kendt og anvendes i Hus A og B. Tilsynet vurderer også, at der blev givet faglige begrundelser for valg af pædagogiske metoder. Yderligere bemærker tilsynet, at de pædagogiske mål udarbejdes i et tværfagligt samarbejde for at sikre struktur og genkendelighed i skolen, fysioterapien og fritiden. Tilsynet har haft særligt fokus på børnenes komplekse behov herunder, hvordan man arbejder pædagogisk med brugergruppen samt varetager børnenes sundhedsmæssige behov. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske indsats planlægges ud fra det enkelte barns aktuelle situation herunder bemærkes, at man arbejder pædagogisk for at skabe tryghed for de af børnene, som er meget syge. Tilsynet vurderer også, at der er fokus på børnenes sundhedsmæssige behov ved bl.a., at sygeplejersker inviteres ind til at undervise det pædagogiske personale (se pkt 3.4. Særlige efteruddannelsestiltag). De pårørende gav udtryk for stor tilfredshed med deres børns tilbud, og de berettede om et godt samarbejde med børnehusenes medarbejdere. De pårørende udtrykket bekymring for yderligere besparelser, og at de er ked af lukningen af svømmehallen. 3. Personale og arbejdsmiljø Matcher antal ansatte (faktisk personaleforbrug) og personalets sammensætning de faglige mål (f.eks. vedrørende pleje, træning, beskæftigelse, fritid)? Oversigt over sammensætningen af personalegrupperne på Børnehusenes: November 2011 Stilling % Fuldtid I alt Børnehusene I alt 100% 88,0 Administration I alt 100% 4,1 Administration Assistenter 26% 1,1 Administration Specialister 25% 1,0 Administration Forstandere 25% 1,0 Administration Stedfortrædere/afdelingsledere 25% 1,0 Side 15 á 30

16 Afdeling Nyborg I alt 100% 34,5 Afdeling Nyborg Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 18% 6,1 Afdeling Nyborg Socialpædagoger 59% 20,5 Afdeling Nyborg Stedfortrædere/afdelingsledere 3% 1,0 Afdeling Nyborg Pædagogstuderende 6% 2,0 Afdeling Nyborg Rengøringsassistenter 2% 0,8 Afdeling Nyborg Social- og sundhedsassistenter 5% 1,8 Afdeling Nyborg Social- og sundhedshjælpere 7% 2,4 Afdeling Nyborg Vikarer I alt 100% 5,1 Afdeling Nyborg Vikarer Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 99% 5,1 Afdeling Nyborg Vikarer Socialpædagoger 1% 0,0 Afdeling Odense I alt 100% 15,4 Afdeling Odense Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 23% 3,5 Afdeling Odense Socialpædagoger 58% 8,9 Afdeling Odense Stedfortrædere/afdelingsledere 6% 1,0 Afdeling Odense Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 6% 1,0 Afdeling Odense Specialarbejdere 1% 0,2 Afdeling Odense Kostfaglige eneansvarlige 5% 0,8 Humlehaven I alt 100% 24,8 Humlehaven Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 34% 8,5 Humlehaven Socialpædagoger 58% 14,3 Humlehaven Stedfortrædere/afdelingsledere 4% 1,0 Humlehaven Pædagogstuderende 4% 1,0 Terapi I alt 100% 4,1 Terapi Ergoterapeuter 11% 0,5 Terapi Ergoterapeuter med udvidet arb.opg. 42% 1,7 Terapi Fysioterapeuter med udvidet arb.opg. 46% 1,9 (Humlehaven er det tidligere navn på Børnehuset i Middelfart). Medarbejderne gav udtryk for, at de relevante faggrupper er tilgængelige for at kunne arbejde tilfredsstillende med de faglige mål. Bemandingen lyder 1 medarbejder til 3 børn i den afdeling med 6 børn. Medarbejderne gav udtryk for, at der er behov for, at de er 3 medarbejdere (i stedet for 2), hvilket giver mulighed for mere end det helt basale. Medarbejderne fortalte om en episode, hvor én medarbejder blev tilbage i afdelingen med 5 børn, da kollegaen måtte til sygehuset med et sygt barn, og de oplever, at 1 medarbejder til 3 børn er sårbart. Ifølge medarbejderne giver bemandingen 1 medarbejder til 3 børn, ikke mulighed for tage ture ud af huset med børnene, da man ikke kan gå med 3 kørestole pr. medarbejder. Medarbejderne fortalte også, at det kan være svært at nå delmålsarbejdet med det enkelte barn, når man er 2, hvis der sker noget uforudset. De fortalte desuden, at de p.g.a. tidspres har oplevet at hjælpe børnene mere end nødvendig f.eks. med påklædning, at tømme skraldespand o.l. for at spare tid, hvilket hindrer barnets mulighed for selv at varetage (og udvikle) funktioner. Medarbejderne berettede om et velfungerende tværfagligt samarbejde. Ledelsen er opmærksom på sårbarheden og sparsomme muligheder for ture ud af huset, og der er et ønske om at undersøge/arbejde for at finde en mulighed for en ekstra person på Side 16 á 30

17 arbejde, som dækker både Hus A og B (der hvor der er størst behov den aktuelle dag). Tilsynet bemærker medarbejdernes udtalelser vedrørende bemandingen og den sårbarhed, som opleves, når der sker noget uforudset f.eks. sygehusindlæggelse. Det blev også fortalt om udfordringer knyttet tiden til at arbejdet med børnenes delmål og begrænsede muligheder for ture ud af huset sammen med børnene. Tilsynet anbefaler derfor, at arbejdet organiseres således, at der er den fornødne personaledækning. Vikaranvendelse, omfang og procedure: Hus A har tilknyttet 9 tilkaldevikarer, og Hus B har tilknyttet 8 tilkaldevikarer. Tilkaldevikarer ansættes på timeløn, men med aflønning én gang om måneden. Der laves en tilknytningsaftale/ansættelsesbrev til alle tilkaldevikarer, ligesom der indhentes straffe- og børneattester på alle i forbindelse med ansættelse i Børnehusene. Der er i flere tilfælde tale om tidligere studerende, som efter deres praktikperiode i husene ønsker at blive tilknyttet Børnehusene som tilkaldevikarer Personaleudskiftning Antal fratrådte medarbejdere siden sidste tilsynsbesøg årsagen hertil? Børnehusene Nyborg Hus A: I alt 7 medarbejdere er ophørt i perioden. Heraf er 1 opsagt på grund af langvarig sygdom (hvor der ikke har været mulighed for at vende tilbage til arbejdet), 4 har været ansat i tidsbegrænsede stillinger (bl.a. barselsvikariater). 2 medarbejdere er overflyttet til andre afdelinger under Børnehusene i forbindelse med besparelser. Børnehusene Nyborg Hus B: I alt 5 medarbejdere er ophørt. Heraf er én medarbejder opsagt på grund af langvarig sygdom (hvor der ikke har været mulighed for at vende tilbage til arbejdet), én er ophørt og gået på efterløn/pension, og 3 har været ansat i tidsbegrænsede stillinger bl.a. barselsvikariater. Herudover har begge huse tilknyttet pædagogstuderende. Disse er ansat i det halve år, deres praktik løber Sygefravær Sygefraværsstatistik: (Sygefraværsstatistik for tilbuddet og de sociale tilbud leveres fra Regions Syddanmarks HR-afdeling. Tilsynet inddrager Socialøkonomis kvartalsvise oversigt, hvor sygefraværet deles i kort og - langtidssygdom) Oversigt over Børnehusenes sygefravær i perioden februar 2011 januar 2012: Barns 1. sygedag Børnerelateret fravær Sygedage, Arb.sk, 56, Nedsat t I alt Afdelings-niveau Fravær i % Fravær i % Fravær i % Fuldtids Fravær i % (timer) (timer) (timer) ansatte (timer) Børnehus Adm 0,58% 0,00% 0,53% 4,08 1,12% Børnehus Middelfart Fast 0,12% 0,00% 5,86% 17,78 5,98% Børnehus Nyborg A Fast 0,00% 7,43% 6,87% 9,56 14,31% Side 17 á 30

18 Børnehus Nyborg B Fast 0,56% 3,35% 9,57% 8,96 13,47% Børnehus Nyborg C Fast 0,26% 3,41% 4,56% 15,17 8,23% Børnehus Odense Fast 0,14% 2,19% 3,96% 13,24 6,29% Børnehus Terapi Fast 3,22% 5,82% 5,57% 3,8 14,61% Sum 0,38% 2,81% 5,52% 72,6 8,71% Børnehusenes gennemsnitlige sygefravær har i perioden februar 2011 januar 2012 været 5, 52 % (her skelnes ikke mellem kort og langtidssygdom, og børnerelateret fravær/ barnets 1. sygedag indgår ikke i opgørelsen). I samme periode var det gennemsnitlige sygefravær ved det sociale tilbud 6,10 % (også inkl. kort og langtidssygdom). Samlet set ligger Børnehusenes sygefravær under det regionale gennemsnit, men hus B ligger betydelig højere med et sygefravær på 9, 57 %. Tilsynet blev orienteret om årsagen, hvilket ikke formidles i rapporten af hensyn til den enkeltes anonymitet, og der lægges vægt på, at den omtalte årsag ikke er aktuel længere. Børnehusenes sygefravær fordelt på kort- og langtidssygdom (Kilde Socialøkonomi, Kvartalsvis opfølgning 2011): Resultat kvartal kvartal kvartal 2011 Sygefravær kort 4,55 % 5, 76 % 4,4 % 4, 0 % Sygefravær langt 3,84 % 1, 98 % 1,7 % 1, 5 % Tilsynet bemærker det relativt høje korte sygefravær, men også at sygefraværet har været faldende t.o.m. 3. kvartal Resultatet for 2011 var ikke tilgængelig på tilsynstidspunktet. Aktuelt antal langtidssyge: (Def på langtidssygdom: 28 sygefraværsdage, eller flere, i løbet af et år) I perioden februar 2011 januar 2012 har der været 9 langtidssyge medarbejdere på Børnehusene, hvoraf 2 af disse gælder medarbejdere i de afdelinger tilsynet besøgte (Hus A og B). Ledelsen oplyste, at sygefraværet for de 2 medarbejdere dels skyldes nedslidning og dels ikke arbejdsrelaterede årsager. En medarbejder er blevet afskediget. Sygefraværspolitik: Børnehusene har en fraværspolitik fra medio Ledelsen fortalte, at der handles efter det der er formuleret i sygefraværspolitikken. Andet: Intet Arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø, herunder vurdering af hjælpemidler og materiel: Arbejdstilsynet har gjort opmærksom på, at to af værelserne er for små til benyttelse for børn med behov for hjælpemidler (ikke plads til hjælpemidler/håndtering af disse). Ifølge medarbejderne er dette taget hensyn til. Ifølge medarbejderne er arbejdet fysisk belastende, og at de benytter de nødvendige Side 18 á 30

19 hjælpemidler. Af- og påklædning af børnene er ifølge medarbejderne hårdt og slider især på håndled. o.l. Medarbejderne fortalte, at de også arbejder med børnene på gulvet. Til brug for dette arbejde har de særlige stole, som skal aflaste. Dette arbejde kan dog ifølge medarbejderne være hårdt for ryggen. Også spisesituationerne frembyder mange ensformige bevægelser, som afstedkommer fysisk belastning for medarbejderne. Det er medarbejdernes opfattelse, at de ikke kan gøre ret meget mere for at bedre det fysiske arbejdsmiljø, end de allerede gør. Tilsynet anbefaler, at udfordringerne i det fysiske arbejdsmiljø drøftes med fysioterapeuten og ergoterapeuten. Psykisk arbejdsmiljø: Ifølge medarbejderne er der et godt kollegialt sammenhold i både Hus A og B, og de fortalte om resultaterne fra medarbejdertilfredshedsundersøgelsen (MTU), som viste, at det er det generelle billede i medarbejdergruppen. Medarbejderne fortalte, at det kan mærkes, at besparelserne præger stemningen, og at processen rundt er langtrukket. De kan dog ikke pege på noget, som ledelsen kunne håndtere anderledes, men blot at organisationstilpasninger er hårdt i sig selv. Medarbejderne fortalte, at de påvirkes meget, når de oplever, at et barn afgår ved døden. Medarbejderne fortalte videre, at det er af stor betydning, at man har det godt sammen som kolleger i sådanne situationer, og de oplever, at både ledelsen og kollegerne er meget opmærksomme på at følge op på medarbejdere, som arbejder tæt med et døende barn. Erfaring fra det seneste år har medført, at man ikke længere skal sidde flere vagter i træk på sygehuset hos barnet, men skifte mere med andre kolleger. Anmeldte arbejdsskader og arten af disse siden sidste tilsyn: (Hentes fra EASY, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet) Fra hus A og B er der anmeldt to arbejdsskader. Arten af disse var henholdsvis forstuvning/forstrækning og overfladisk skade. Tilsynet bemærker, at der i perioden april 2010 januar 2012 er anmeldt 21 arbejdsskader fra børnehusene i Middelfart, hvor 17 af arbejdsskaderne tyder på, at medarbejderne har været udsat for fysisk vold (bid, spark slag o.l.). Vold mod personale (omfang og type, evt. politianmeldelser): Registreret vold mod personalet på Børnehusene i 2011 (tilsynet har udeladt opgørelsen vedrørende enkeltmandsprojektet, for at sikre anonymitet): År 2011 Odense Middelfart Hus C Hus B Hus A 1. kvartal i alt kvartal i alt kvartal i alt Side 19 á 30

20 4. kvartal i alt I alt Registreringerne viser, at der ikke har været vold mod medarbejderne i Hus B i 2011, i Hus A har der været 31 episoder, og alle var i 2. kvartal Tilsynet bemærker de høje forekomster af voldsepisoder mod medarbejderne i de øvrige afdelinger af Børnehusene, som alle er meget høje især i 1. kvartal. Ledelsen forklarede dette med, at der i 2011 er det blevet lavet om på måden, man registrerer. Hvor man tidligere registrerede antal slag/spark o.l., registrerer man nu antal episoder, som kan indeholde op til flere spark og slag. Ledelsen fortalte, at der er rettet stort fokus på vold imod medarbejderne, og udviklingen drøftes ved hvert MED-udvalgsmøde, og sikkerhedsrepræsentanten drøfter registreringerne med afdelingslederne for at sikre opfølgning i den enkelte afdeling. To medarbejdere er blevet uddannet i konflikthåndtering og skal udbrede denne viden på de øvrige afdelinger. Udviklingen i voldsepisoderne drøftes også på ledermøder Dato for sidste APV hvordan følges op? Seneste APV var i september 2010, og i det indsendte materiale fremgår, at MTUèn, som blev gennemført i efteråret 2011, vil blive benyttet til at give et billede af opfølgningen på APV`en. Forstanderen har været ude i alle afdelinger og gennemgået MTU`ens resultater, som også er blevet drøftet på MED-udvalgsmøde. Afdelingslederen har efterfølgende drøftet videre med medarbejderne i de forskellige afdelinger. Afdelingslederen i Hus A og B viste en planche over de udfordringer og styrker, der er blevet givet udtryk for i de to afdelinger. På planchen fremgik stikord som opgavefordeling, sammenhæng imellem tid og opgaver, fællesforståelse af kerneopgaver, kompetenceudvikling og arbejdsglæde (der blev givet udtryk for stor arbejdsglæde). Der er også en medarbejder, der har svaret, at der forekommer mobning, hvilket afdelingslederen umiddelbart har fulgt op på ved at igangsætte en samtale om trivsel i afdelingen. Arbejdstilsynsbesøg, evt. påbud: Hus A og B har et påbud fra arbejdstilsynet, hvor de inden 8. august 2011 skulle melde tilbage om efterkommelse af påbud om at sikre, at forflytning af barn fra gulv sker forsvarligt med brug af egnede tekniske hjælpemidler samt påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med at efterkomme påbuddet (se også pkt Fysisk arbejdsmiljø). Tilbagemeldingen skete ultimo maj Politikker røg, vold, misbrug m.v.: Børnehusene har en rygepolitik fra maj Hus A og B har efterfølgende revideret denne med en opstramning vedr. pausetider o.l. Tilbuddet har ikke udarbejdet en voldspolitik eller en misbrugspolitik. Ledelsen fortalte, at der ikke forekommer ret meget vold i Hus A og B, og at vold har været drøftet meget. Ledelsen Side 20 á 30