FYSISK AKTIVITET. håndbog om forebyggelse og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSISK AKTIVITET. håndbog om forebyggelse og behandling"

Transkript

1 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling

2 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling Udarbejdet af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin. Illustrationer, tekstafsnit om testning og træningseksempler er udarbejdet i samarbejde med Morten Zacho Udgiver: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003 Design: 1508.DK A/S Tryk: GraPhia og revidering Distribution: J.H. Schultz Grafisk A/S Emneord: Fysisk aktivitet, forebyggelse, behandling, træning, genoptræning, arbejdsfysiologi, Center for Forebyggelse Sprog: Dansk Pris: 450 kr. (inkl. moms) URL: Version: 1.0 Versionsdato: Oktober 2004 Format: pdf, html ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Denne publikation citeres således: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 Postboks København S Tlf Hjemmeside: Publikationen kan hentes og bestilles på eller bestilles hos J.H. Schultz Information A/S, Albertslund, tlf ,

3 INDHOLD Forord 7 Indledning 9 Del I Arbejdsfysiologiens elementer I.A Skeletmuskulaturens opbygning og funktion 13 I.A.1 Menneskets muskelfibre 13 I.A.1.a Kontraktile egenskaber 13 I.A.1.b Fibertypefordeling 13 I.A.1.c Den motoriske enhed 14 I.A.1.d Metaboliske egenskaber 14 I.A.1.e Muskelfiberrekruttering 16 I.A.2 Dynamisk og statisk kontraktion 17 I.A.3 Hvad bestemmer en muskels kraft? 17 I.A.3.a Muskeltværsnit 17 I.A.3.b Frekvensmodulering 17 I.A.3.c Rekruttering af motoriske enheder 18 I.A.4 Træning og muskelstyrke 18 I.A.4.a Nervøs aktivering 18 I.A.4.b Musklens størrelse 18 I.B Aerob energiomsætning 23 I.B.1 Iltoptagelse i hvile og under arbejde 23 I.B.1.a Iltoptagelse 23 I.B.1.b Nyttevirkning 23 I.B.1.c Maksimal iltoptagelse (VO 2 max) 24 I.B.1.d Hjertefrekvens 25 I.B.1.e Relativ arbejdsbelastning 26 I.B.1.f Kondition udholdenhed 26 I.B.2 Ilttransportkædens led 26 I.B.2.a Lungefunktion 27 I.B.2.b Blod 28 I.B.2.c Hjertets minutvolumen og slagvolumen 28 I.B.2.d Minutvolumens fordeling og det sympatiske nervesystems rolle 29 I.B.2.e Musklens perfusion og iltudnyttelse 31 I.B.2.f Ilttransportkædens kapacitet 33 I.B.3 Kredsløb og statisk kontraktion 34 I.B.4 Træning af kondition aerob fitness 34 I.C Stofskifte 39 I.C.1 Substrat til energifrigørelse 39 I.C.1.a Let arbejde 40 I.C.1.b Moderat arbejde 41 I.C.1.c Hårdt arbejde 42 I.C.2 Statisk arbejde 43 I.C.3 Fedtforbrændingens kinetik 43 I.C.4 Musklens kulhydratstofskifte og insulinresistens 45 I.C.4.a Glukoseoptagelse 45 I.C.4.b Insulinresistens 46 I.D Metabolisk fitness 51 I.D.1 Dynamikken i metabolisk fitness 51 I.D.1.a Kan metabolisk fitness måles? 51 I.D.1.b Kondition og metabolisk fitness 52 I.D.2 Træning af metabolisk fitness 53 I.E Alder 59 I.E.1 Motorisk funktion 59 I.E.1.a Muskelmasse 59 I.E.1.b Satellitceller 60 I.E.1.c Kontraktionsegenskaber 61 I.E.1.d Nervøs aktivering 62 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 3

4 I.E.2 Træning 62 I.E.2.a Tværsnitsstudier 62 I.E.2.b Longitudinelle studier 63 I.E.2.c Koordination 65 I.E.2.d Muskelfiberantal 65 I.E.2.e Kontraktile egenskaber 65 I.E.2.f Proteinsyntese 65 I.E.3 Aerob arbejdsevne 66 I.E.3.a Alder og træning 66 I.F. Måling af fysisk kapacitet og monitorering af motion/træning 71 I.F.1 Kondition 71 I.F.1.a Arbejdstests, cykel løbebånd 71 I.F.1.b. Principper for arbejdstests 71 I.F.1.c Indirekte måling af kondition 72 I.F.1.d Blodlaktat anaerob tærskel 76 I.F.1.e Ventilatorisk tærskel 76 I.F.1.f Oplevet anstrengelse (Borgs skala) 76 I.F.1.g Gang- og løbetests 77 I.F.1.h Shuttle run test eller yo-yo test 77 I.F.1.i Monitorering af træningsintensitet 77 I.G. Litteratur 81 Del II Fysisk aktivitet og forebyggelse Indledning 85 II.A Epidemiologi 89 II.A.1 Fysisk aktivitet, hjertesygdom, type 2-diabetes og død 89 II.A.1.a Tre klassiske studier 89 II.A.2 Ændring i fysisk aktivitetsniveau 90 II.A.3 Alder 92 II.A.4 Fysisk aktivitet, hjertesygdom og type 2-diabetes ved forskellige BMI 93 II.A.5 Iskæmisk hjertesygdom og død i relation til træningsintensitet 94 II.A.6 Muskelstyrke, funktionsnedsættelse og dødelighed 94 II.A.7 Nordiske undersøgelser 95 II.A.7.a Sverige 95 II.A.7.b Norge 95 II.A.7.c Finland 95 II.A.7.d Danmark 96 II.A.8 Diabetes og det metaboliske syndrom 98 II.A.8.a Type 2 diabetes 98 II.A.8.b Det metaboliske syndrom 98 II.A.9 Fysisk aktivitet og anden sygdom 99 II.B Anbefalinger 103 II.B.1.a Historie 103 II.B.1.b Kvinder og mænd; samme anbefaling? 103 II.B.1.c Regelmæssighed 103 II.B.1.d Intensitet; aerob kontra metabolisk fitness 104 II.B.1.e Konklusion: Fysisk aktivitet som forebyggelse 105 II.C Motionseksempler og motion på recept 109 II.C.1 Aerob træning 109 II.C.1.a Motion der forbedrer aerob og metabolisk fitness 109 II.C.1.b Valg af motionstype 109 II.C.1.c Valg af intensitet/belastning 109 II.C.1.d Valg af hyppighed og varighed 110 II.C.2 Eksempler på træningsprogrammer 110 II.C.2.a Introduktion til træningsprogrammerne FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling

5 II.D Styrketræning 115 II.D.1 Generelt om styrketræning 115 II.D.1.a Hvilke muligheder findes der for at udføre styrketræning? 115 II.D.2 Øvelser 115 II.D.2.a Kvantificering og valg af belastning 115 II.D.2.b Sæt og gentagelser 116 II.D.2.c Træningsfrekvens 116 II.D.2.d Eksempler på programmer 116 II.D.3 Cirkeltræning 117 II.D.3.a Grundprincipper for cirkeltræning 117 II.D.3.b Øvelser og udstyr 117 II.D.3.c Arbejdstid og pauser 118 II.E Måling af muskelstyrke 121 II.E.1 Måling af RM 121 II.E.2 Isometrisk styrke 121 II.E.3 Isokinetisk styrke 121 II.F. GRAVIDITET OG FYSISK AKTIVITET 125 II.F.1 Indledning 125 II.F.2 Fysisk aktivitet i relation til graviditet: betydning for fødsel og barn 125 II.F.2.a Fysisk aktivitet af stor mængde og høj intensitet 125 II.F.2.b Moderat fysisk aktivitet 126 II.F.2.c Styrketræning 128 II.F.3 Fysisk aktivitet: betydning for infertilitet og abort 129 II.F.3.a Graviditet og arbejdsbelastning på job 129 II.F.4 Fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling af graviditetsbetingede medicinske sygdomme 130 II.F.4.a Gestationel diabetes (svangerskabssukkersyge) 130 II.F.4.b Præeklampsi (svangerskabsforgiftning) og gestationel hypertension 131 II.F.4.c Fysisk aktivitet i de første 20 uger af graviditeten 132 II.F.4.d Fysisk aktivitet før graviditeten 133 II.F.5 II.F.4.e Fysisk aktivitet før og under graviditeten 133 Fysisk aktivitet betydning for graviditetsrelaterede smerter og inkontinens 133 II.F.5.a Rygsmerter og bækkensmerter 133 II.F.5.b Inkontinens 133 II.F.6 Graviditet og kondition 134 II.F.7 Fysisk aktivitet efter fødslen 134 II.F.7.a Amning 135 II.F.7.b Fysisk aktivitet og maternel vægt efter overstået graviditet 135 II.F.7.c Humør 135 II.F.8 Anbefalinger 135 II.G Litteratur til afsnit IIA IIE 139 II.G Litteratur til afsnit IIF 143 Del III Træning som terapi Indledning 151 Adipositas 155 Apoplexia cerebri 163 Artrose 169 Asthma bronchiale 175 Cancer 181 Claudicatio intermittens 187 Cystisk fibrose 193 Depression 197 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 5

6 6 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling Diabetes type Diabetes type Dyslipidæmi 219 Fibromyalgi 225 Hiv-infektion 231 Hjertesvigt 237 Hjertesygdom, iskæmisk 245 Hypertension 253 Infektioner, akutte 263 Insulinresistens 269 Kronisk obstruktiv lungesygdom 275 Kronisk træthedssyndrom 281 Kronisk uræmi 287 Mavetarmsygdomme 293 Osteoporose 299 Parkinsons sygdom 307 Reumatoid artrit 313 Rygsmerter 319 Sklerose, dissemineret 327

7 FORORD TIL HÅNDBOG Fysisk aktivitet skal stå højt på dagsordenen både blandt beslutningstagere, behandlere og i befolkningen generelt. Det er Sundhedsstyrelsens mål med den indsats, der nu sættes i gang på området. Denne publikation FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling markerer den afgørende betydning, fysisk aktivitet har for sundhed og sygdom. Håndbogen går et skridt videre end litteraturgennemgangen Fysisk aktivitet og sundhed fra 2001, idet Sundhedsstyrelsen nu præsenterer dokumentation for, at fysisk træning, udover at forebygge en lang række sygdomme, også er effektiv i behandlingsøjemed. Sundhedsstyrelsen har planlagt en række andre initiativer som led i indsatsen for fysisk aktivitet. Det er bl.a. lancering af en National plan for svær overvægt, en landsdækkende informationskampagne om Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet og et fagligt symposium om fysisk aktivitet. Der er også initieret en særlig indsats om børns mad og bevægelse, herunder en programrække som er produceret i samarbejde med Danmarks Radio. Sundhedsstyrelsen håber, at FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling vil blive et aktivt værktøj i sundhedssektoren og samtidig fungere som et dialogredskab i samarbejdet mellem læger, fysioterapeuter, idrætsforeninger, m.fl. for i sidste ende at fremme folkesundheden. Sundhedsstyrelsen vil først og fremmest takke forfatterne professorerne Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin for deres store indsats med at forfatte håndbogen. Dernæst en særlig tak til Dansk Selskab for Fysisk Aktivitet og Sundhed, og også tak til de øvrige videnskabelige selskaber og sygdomsbekæmpende foreninger, som har bidraget med rådgivning. Ud over denne trykte udgave vil FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling også være at finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her vil der halvårligt ske en opdatering i forhold til ny dokumentation på området. Sundhedsstyrelsen, februar 2003 Jens Kristian Gøtrik Medicinaldirektør Ole Kopp Christensen Centerchef FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 7

8

9 INDLEDNING Menneskets gener ændrer sig ikke meget på år. Ifølge klassiske darwinistiske teorier om selektion af de mest egnede har vi nedarvet gener, der var af betydning for det fysisk aktive liv, der var en konsekvens af både jæger- og agersamfundet, og som vi kender det fra det før-industrialiserede samfund. I det 19. og endnu mere markant i det 20. århundrede forsvandt de fysisk krævende udfordringer gradvist i lande med teknologiske fremskridt. En vigtig, positiv udvikling socialt og sundhedsmæssigt, men samtidig med andre problemer til følge. I dagens Danmark har vi adgang til mad i overflod, og vi kan stort set leve et helt liv uden at bevæge os: Der skal ordnes lidt i hjemmet, der skal tages nogle skridt ud til bilen og fra bilen ind i elevatoren på arbejdet; og det samme, når man skal hjem igen efter en hel dag i kontorstolen. Parallelt har sygdomsmønstret forandret sig, og forekomsten i befolkningen af insulinresistens, forhøjet blodtryk og overvægt er markant stigende. WHO har beregnet, at i 2020 vil 70% af alle sygdomme, der medfører døden, være en følge af vor livsstil. Alle er enige om, at der er en sammenhæng mellem, hvordan vi vælger at leve vort liv, og de sygdomme vi får, selv om der er en vis uklarhed om kausaliteten og dermed de mekanismer, der medfører, at en vis livsstil kan få konsekvenser for sygdomsudvikling. Menneskets krop er bygget til muskelarbejde. Skeletmuskulaturen udgør cirka 40% af kropsvægten, og over 50% af det centrale nervesystem består af reguleringssystemer, der er involveret i kontraktionen af vore muskler. Manglende muskelaktivitet får konsekvenser, ikke kun for disse vævs funktioner, men også for andre af kroppens organer og væv. Musklens celler skal aktiveres for at transskribere vigtige gener og dermed producere proteiner, der er relevante ikke bare for musklens egen funktion, men også for aktivering af gener i andre væv, som f.eks. fedtvæv. Det kritiske spørgsmål, som individet og samfundet i dag skal tage stilling til, er, hvorvidt og i hvilken udstrækning det kan betale sig, at befolkningen forsøger at ændre livsstil, og at samfundet aktivt bidrager i denne proces. En indlysende konsekvens skulle man synes, når man tager den foreliggende stærke evidens i betragtning. Men i et historisk perspektiv er det forståeligt, at værdien af forebyggelse diskuteres. Forøgelsen af vor livslængde er en følge af en reduceret børnedødelighed, forbedrede sociale og økonomiske forhold, bedre hygiejne og adgang til antibiotika. Endvidere er forekomsten af mange af nutidens sygdomme en konsekvens af den lange levetid, vi har i dag. Hvis død, forårsaget af kroniske sygdomme som f.eks. kardiovaskulær sygdom elimineres, vil livslængden blive forøget, men kun med nogle få år. Den primære forebyggelse skal derfor også ses i perspektivet af forøget livskvalitet og et uafhængigt liv, hvis betydning accentueres, jo ældre individet bliver. Fysisk inaktivitet en stor risikofaktor De to livsstilsfaktorer, der giver den største risiko for tidlig sygdom og død af kroniske sygdomme, er rygning og fysisk inaktivitet. I forhold til rygning har samfundet i mange år taget stilling ved stærkt at markere, at det er farligt at ryge. I de senere år er der i samfundet sket en begyndende markering, hvad angår risikoen ved at leve et fysisk inaktivt liv. Regeringens program Sund hele livet, 2002, og Sundhedsstyrelsens initiativ til nærværende bog kan ses som en yderligere forståelse for problemet. Fysisk aktivitet og træning kan spille en rolle, ikke kun i forebyggelse af visse sygdomme, men også i behandlingen af dem. Sidstnævnte er ikke nyt. I rehabilitering efter sygdom har generel og mere specifik muskeltræning altid været en integreret del af behandlingen. Det nye er, at man i de senere år bedre har kunnet dokumentere evidens for træningens betydning i behandlingen af specifikke sygdomme og herunder påvise, at et specielt tilpasset træningsprogram skal integreres i behandlingen for at optimere dens effekt. En håndbog i tre dele Bogens tre dele er opbygget forskelligt. Del 1 giver en introduktion til arbejdsfysiologien med relevans for ordination af velegnet motion med henblik på at forebygge sygdomme, alternativt som træning i behandlingen af en patient. Litteraturhenvisningerne er primært givet til forskningsområdets oversigtsartikler eller lærebogskapitler. Del 2 belyser fysisk aktivitet i forhold til forebyggelse af sygdom og død. De videnskabelige undersøgelser på dette område er godt analyseret, og litteraturen er i de senere år sammenfattet i flere rapporter både internationalt og nationalt. Vi har derfor valgt at fremhæve et udvalg af de vigtigste artikler på området. Disse artikler præsenteres lidt mere detaljeret, for at læserne skal få indsigt i studiernes design, resultater og konklusioner og dermed få mulighed for selv at vurdere lødigheden i evidensen. Denne del indeholder også en gennemgang af fundamentet for de anbefalinger, der gives til passende motion i almindelighed og specifikt for de FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 9

10 individer, der er i risikozonen for udvikling af sygdomme. Et videnskabeligt grundlag findes, om end det ikke er så omfattende og specifikt, som man kunne ønske sig. Der refereres til originallitteraturen og til de store sammenfatninger af de publicerede undersøgelser. Bogens del 3 er struktureret helt anderledes. I denne del gennemgås fysisk træning som behandling af en række sygdomme, enten hvor den fysiske træning er vigtig i behandlingen af grundsygdommen, eller hvor den fysiske aktivitet kræver særlige foranstaltninger. Der gives en kort beskrivelse af hver sygdom og en detaljeret redegørelse for den tilgrundliggende evidens for den fysiske træning. Endvidere angives principper for ordinationen, dvs. den træning, der kan anbefales, og kontraindikationer for brug af træning i behandlingen. I denne del af bogen er hele den tilgængelige evidens citeret. Hensigten med denne bog er således at opsummere den teoretiske og dele af den praktiske viden om motions og fysisk trænings rolle i forebyggelse og behandling af sygdom. Målgruppen er danske læger, men bogen vil forhåbentlig også kunne være til brug og inspiration for fysioterapeuter, idet der er et stort behov for at udvikle og vurdere træningsmodeller i behandlingen af sygdomme. Der skal gøres en stor indsats for en livsstil med fysisk aktivitet og for, at fysisk træning af patienter bliver en naturlig og velintegreret del af den behandling, som det danske sundhedsvæsen kan tilbyde. Ved revision af håndbogen i august 2004 er der i bogens del 1 indført nogle få rettelser og kompletteringer baseret på den seneste litteratur på området. I bogens del 2 og 3 er revisionen væsentligt mere omfattende, i det der i 2003 og 2004 er blevet publiceret et stort antal artikler, der berører, hvordan fysisk aktivitet og træning kan påvirke sygdomsudvikling og anvendes i behandlingen af visse sygdomme. Bente K. Pedersen Professor, Rigshospitalet Bengt Saltin Professor, Rigshospitalet 10 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling

11 DEL I I.A ARBEJDSFYSIOLOGIENS ELEMENTER

12

13 I.A SKELETMUSKULATURENS OPBYGNING OG FUNKTION I.A.1 Menneskets muskelfibre I.A.1.a Kontraktile egenskaber I menneskets muskulatur findes der to hovedtyper af muskelfibre (-celler). Disse benævnes almindeligvis type 1 ( røde ) og type 2 ( hvide ) fibre. Sidstnævnte type er opdelt i to undergrupper, type 2a og 2x (Figur 1). Fibertyperne har forskellige kontraktile egenskaber. Type 1-fibre er langsomme og type 2-fibre hurtige, hvor type 2x er den hurtigste. I dag er det muligt at bestemme kontraktionshastigheden på uddissekerede fragmenter af typebestemte enkeltfibre samt den spænding, som fibrene kan udvikle. Fibertype-identifikation kan foretages med gelelektroforese, som baseres på, at de kontraktile proteiner i de tre fibertyper udviser små differencer i deres struktur og dermed migrerer forskelligt (Figur 2). De forskellige isoformer udviser en varierende grad af myosin ATPase-aktivitet (myosin heavy chain = MHC; MHC-1 = type 1; MHC-2a = type 2a; MHC-2x = type 2x). Fibertypefordelin-gen kan også visualiseres med histokemisk bestemmelse af myosin ATP-ase efter inkubering ved forskellige ph værdier (Figur 3). Der er en meget tæt relation mellem MHC-isoformer, deres ATPase-aktivitet og de kontraktile egenskaber. Type 2x-fibre er således op til 10 gange og type 2a-fibre cirka 3 gange hurtigere end type 1-fibre, mens den spænding, som fibertyperne kan udvikle, anslået er 15-20% højere i type 2x-fibre end i type 1-fibre (Figur 4). Ud fra et funktionelt synspunkt er det produktet af hastigheden i kontraktionen og spændingsudviklingen, som er det allervigtigste. Type 2x-og 2a-fibrenes power er dermed væsentligt større end type 1-fibrenes, hvilket får betydning for, hvor hurtigt og kraftfuldt en muskel reagerer ved en aktivering (Figur 4). Fibertypernes udholdenhed er også forskellig. Type 1-fibrene udtrættes ikke let, så længe der er substrat til rådighed, og så længe musklens homeostase ikke er alt for forandret, men begge undergrupper af type 2-fibre og specielt type 2x-fibre udtrættes lettere. I.A.1.b Fibertypefordeling Menneskets muskler indeholder alle fibertyper, men de individuelle variationer er store. Af ekstremiteternes muskler adskiller soleus- og triceps brachii-musklerne sig mere markant fra den i andre muskler gennemsnitlige 50/50%-fordeling af type 1- og type 2-fibre. Den førstnævnte muskel indeholder mindst 75% type 1-fibre og den sidstnævnte mindst 65% type 2-fibre. Forekomsten af de to hovedfibertyper er primært genetisk bestemt, mens forekomsten af type 2-fibrenes undergrupper påvirkes af brug af musklerne. Stor fysisk aktivitet reducerer antallet af type 2x-fibrene, og antallet af type 2a-fibre stiger tilsvarende. Fysisk inaktivitet har den modsatte effekt. Figur 1 De fibertyper, som forekommer i menneskets muskler og deres egenskaber, er skematisk beskrevet. De tre fibertyper har et forskelligt antal kapillærer og mitokondrier, samt kontraktile egenskaber. Sidstnævnte er illustreret med angivelse af den hastighed, muskelfiberen kontraheres (force pr. tidsenhed; F/ t); maksimal kraft (Fmax), og udholdenhed. FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 13

14 I.A.1.c Den motoriske enhed Muskelfibre er samlet i motoriske enheder, og i menneskets ekstremitets- og torsomuskulatur varierer antallet af muskelfibre inden for en motorisk enhed fra ~100 til ~ Jo færre muskelfibre i en enhed, desto bedre motorisk kontrol. Det betyder, at hånd- og armmuskulaturen indeholder motoriske enheder med færre fibre end muskulaturen i underekstremiteterne. Fibrene i en enhed udviser homogenitet, hvad angår kontraktile og metaboliske egenskaber. Fibre fra en given motorisk enhed er distribueret over et spredt og relativt stort område af musklens tværsnitsareal (op mod 25%). Det betyder, at der inden for et givet lille muskelområde vil være repræsentation af alle fibertyper, som forefindes i den givne muskel (se også Figur 3), selv om der i flere musklers overflade er en tendens til at være lidt flere type 2-fibre end type 1-fibre. I.A.1.d Metaboliske egenskaber Der er en relation mellem de kontraktile og de metaboliske egenskaber, som fibrene i en motorisk enhed udviser. Mitokondrievolumen er størst i type 1-fibrene og mindst i type 2x-fibrene, og det modsatte forhold gør sig gældende for de glykolytiske enzymer (Tabel 1). Mængden af energirige substrater som ATP, CP og også glykogen er stort set den samme i alle tre fibertyper med en lille tendens til, at type 2-fibre indeholder en lidt større mængde end type 1-fibrene. Den lille mængde triglycerider (TG), som findes, er primært lagret i type 1-fibre. I de senere år er der udført forsøg for at bestemme transportørerne af glukose og fedtsyrer. GLUT4 er den vigtigste glukosetransportør i skeletmuskulaturen og varierer kun lidt i mellem fibertyper, om end lidt mere GLUT4 ses i type 1-fibre end i type 2-fibre. Fedtsyretransportørerne udviser samme mønster, men her er forskellen mellem fibertyper dog formentlig lidt større. Det gælder CD36, der har en lignende funktion som GLUT4 ved at bidrage til transport af fedtsyrer fra interstitiet til cytosolen. I cytosolen findes det fedttransporterende protein FABP (FABP cyt ) og karnitine palmityl transferase I og II (CPT I+II ), der er lokaliseret i mitokondriemembranen for fedtsyretransporten ind i mitokondrierne. Disse proteiner har også højst koncentration i type 1-fibrene, og CPT I+II er relateret til mitokondrievolumen (Figur 5). TABEL 1. Muskelfiberegenskaber relateret til fibertyper (baseret på MHC isoformer) Egenskaber Type 1 Type 2a Type 2x Myofibrillar ATPase Lav Moderat Høj Glykolytiske enzymer Moderat Moderat Høj ATP resyntese Moderat Moderat Høj Høj-energi fosfatniveauer Høj Høj Meget høj Oxidative enzymer Høj Høj Moderat Transportproteiner Høj Høj Moderat Figur 2 En gel-elektroforeseteknik er blevet anvendt til at identificere fibrenes MHC-isoformer. Udover de fibre, der kun udtrykker en isoform, er der et antal eksempler på ko-ekspression, hvor to og i enkelte tilfælde alle tre isoformer er udtrykt i en og samme fiber. Hos unge mennesker er et stort antal af de såkaldte hybridfibre (= ko-ekspression) en sjældenhed, men antallet stiger med alderen og er stort i muskler hos ældre mennesker. 14 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling

15 Figur 3 Histokemisk identifikation baseret på en myosin ATPasefarve af de tre fibertyper efter inkubering i dette tilfælde ved en lav ph værdi (~ ). De mørke fibre er type 1 fibre, de grå er type 2a og de lyse type 2x fibre. Figur 4 Relationen mellem kraft og hastighed for de tre fibertyper med angivelse af den effekt (power), fibertypen kan udvikle (kraft x tid). Figur 5 Skematisk illustration af de vigtigste trin i transporten af glukose og frie fede syrer (FFS) ind i muskelcellen. Forkortelser: TG = triglycerider; LPL = lipoproteinlipase; FABD/CD36 = fatty acid binding protein i plasma membranen (PM) og i cytosolen (c); IMTG = intramuskulære triglycerider; CPT = karnitine palmitoyl transferase; GLUT4 = glukosetransportør 4; G-6-P = glukose-6- fosfat; GS = glykogensyntase; PDH = pyruvate-dehydrogenase. FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 15

16 I.A.1.e Muskelfiberrekruttering De motoriske enheder rekrutteres normalt i en fast rækkefølge i relation til den muskelkraft, der skal præsteres; type 1-fibrene først og derefter type 2aog 2x-fibrene. Kontraktionens hastighed, samt hvorvidt den er refleksudløst eller ej, spiller også en rolle. Ved hurtige kontraktioner, som f.eks. sker for at afbøde et fald, rekrutteres type 2a- og 2x-fibrene også momentant. Muskelfiberrekruttering kan studeres dels med enkelfiber-emg-teknikken og dels ved at følge glykogenforbruget i en muskelfiber. De to metoder supplerer hinanden. EMG et har en god tidsopløsning, mens glykogentømningsmønstret i højere grad giver en middelværdi over en tidsperiode på mindst nogle minutter (Figur 6). Type 2a- og 2x-fibrene rekrutteres ikke kun ved hurtige kraftfulde kontraktioner, men også ved mere langvarigt, moderat dynamisk muskelarbejde som cykling og løb, hvis arbejdet varer i længere tid. Når glykogenet i type 1-fibrene er opbrugt, rekrutteres type 2-muskelfiberenheder gradvist mere og mere. Selv type 2x-fibrene kan rekrutteres på denne måde, men så skal arbejdet være meget langvarigt eller meget hårdt. Disse principper for rekruttering af musklens forskellige motoriske enheder får betydning ved træning af musklen. Kun i de aktiverede enheder sker der en adaptation. Figur 6 Muskelglykogenforbrug ved forskellige arbejdsbelastninger i de tre fibertyper. Figur 7 Kraft/hastighed relation for en muskel ved maksimal dynamisk kontraktion; koncentrisk eller excentrisk. Hastighed 0 = isometrisk /statisk kontraktion. 16 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling

17 I.A.2 Dynamisk og statisk kontraktion Bevægelse bygger på, at muskler kontraheres. Hvis modstanden er mindre end musklens spændingsudvikling, forkortes musklen, og der opstår en bevægelse, der benævnes en koncentrisk dynamisk kontraktion (Figur 7). Typiske eksempler, hvor visse muskelgrupper udfører dynamisk muskelarbejde, er gang, løb, cykling og svømning. Hvis modstanden er større end eller lig med den spænding, musklen udvikler, benævnes kontraktionen statisk (= isometrisk). Der sker ikke nogen forkortelse af musklen, som det er tilfældet, når man flytter noget tungt, eller når man bærer på noget. Når det ovenfor blev angivet, at løb, gang, etc. er typiske dynamiske bevægelser, kontraheres visse muskelgrupper også statisk. Ved for eksempel cykling arbejder benenes muskler overvejende dynamisk, mens bugens, ligesom armenes muskler overvejende udfører et statisk arbejde ved at fiksere overkroppen. På samme måde indgår oftest også en dynamisk komponent i en statisk kontraherende muskel. I eksemplet med cykling er overkroppen jo ikke helt i ro, og ved et tungt løft flyttes genstanden, hvilket indebærer, at musklerne forkortes, dvs. der er en dynamisk komponent i kontraktionen. En dynamisk kontraktion er ikke altid koncentrisk, den kan også være excentrisk (Figur 7), dvs. musklen forlænges samtidig med, at den udvikler spænding, som det f.eks. sker i knæekstensorerne, når man går ned ad en trappe. En excentrisk kontraktion forbruger kun 1 /5-1 /4 af den energi, som en koncentrisk kontraktion kræver. I dagligdagen udføres ikke specielt mange maksimale dynamiske eller statiske kontraktioner. Sædvanligvis udnyttes kun en vis del af den maksimale kraft, men til gengæld gentages kontraktionen (dynamisk) eller er vedvarende (statisk). Musklens udholdenhed kan relateres til den relative kraftudvikling. Varigheden i en statisk kontraktion tiltager derfor, jo mindre andel denne udgør af den maksimale voluntære kontraktion (MVK; på engelsk MVC). Det samme gælder for dynamiske kontraktioner, men her får længden af pausen mellem kontraktionerne også betydning. Normalt måles den dynamiske styrke, som den maksimale vægt, man kan løfte én gang (en repetition maksimum [1RM]) (Figur 8). I.A.3 Hvad bestemmer en muskels kraft? I.A.3.a Muskeltværsnit Den maksimale kraft, en muskel kan udvikle, er primært en funktion af musklens totale tværsnit. Dette er igen afhængigt af antallet af fibre i musklen og disse fibres tværsnitsareal. Antallet af muskelfibre forøges ikke, tværtimod formindskes det med alderen. Muskelfiberens areal kan ændres, og i den raske muskel er brug af fiberen/musklen afgørende for dens størrelse. Inaktivitet giver et mindre og aktivitet et større fiberareal. I.A.3.b Frekvensmodulering Ved lettere kontraktioner aktiveres fibrene normalt med en frekvens, som giver summation, men ikke tetanus, og først ved maksimal kontraktion bidra- Figur 8 Skematisk illustration af hvordan antallet af muskelkontraktioner øger i og med, at den relative belasning reduceres. FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 17

18 ger fibrene med tetanisk spænding. Type 1-fibrene opnår tetanisk spænding ved en lavere stimuleringsfrekvens end type 2a- og 2x-fibrene. I.A.3.c Rekruttering af motoriske enheder En anden faktor af betydning for en muskels kraft er det antal muskelenheder i en muskel, der aktiveres samtidigt. Graden af spændingsudviklingen øges ved, at flere og flere motoriske enheder rekrutteres. Spørgsmålet er nu, om alle disse enheder kan aktiveres ved en maksimal viljemæssig kontraktion. Hvis det drejer sig om små muskelgrupper som fingrenes, er svaret ja. Elektrisk stimulering af motornerven til tommelfingerens fleksorer adderer intet til spændingsudvikling ved en viljemæssigt udløst maksimal kontraktion. Lignende forsøg antyder, at det samme kan gælde for andre muskelsynergier, men her er resultaterne mindre overbevisende. Det er muligt, at antallet af motoriske enheder, som bidrager til kraftudviklingen ved en MVK, varierer med graden af motivation, og at træning hjælper med til, at alle enheder kan rekrutteres og aktiveres samtidigt. I gradueringen af en muskels spænding udnyttes således både frekvensmodulering og rekruttering af motoriske enheder, dvs. den nervøse aktivering (neural drive) er ikke af en fast størrelsesorden. I.A.4 Træning og muskelstyrke I.A.4.a Nervøs aktivering Muskelkraften kan let ændres. Nogle uger med inaktivitet giver mindre muskelkraft, og nogle dages træning øger den væsentligt. Denne hurtige ændring forklares ved en ændret nervøs aktivering (neural drive). Et andet eksempel på den centralnervøse komponents betydning i udviklingen af styrke er, at der findes en transfer-effekt. Hvis en stor muskelsynergi i en ekstremitet trænes, forøges kraften i de første uger ikke kun i denne muskelgruppe, men også i den kontralaterale. Forbedringens størrelse kan for benmuskulaturens vedkommende nå op til 15-20%. Dag til dag-variationen i muskelkraft kan være af samme størrelse. Træning kan øge fiberarealet og dermed musklernes tværsnit, men dette ses først efter 3-4 uger. Dvs. den forøgelse af styrken, som ses i første del af en træningsperiode, skal søges i den motoriske kontrol af musklens elektriske aktivering. Det centrale nervesystems store betydning for den muskelkraft, som kan præsteres, belyses også af den specificitet, der er i effekten af inaktivitet og træning. Statisk og dynamisk maksimal styrke påvirkes ikke ensartet, ej heller musklens udholdenhed. Træning med statiske kontraktioner giver primært en forøgelse af den statiske styrke, og træning med dynamiske kontraktioner giver primært en forøgelse af den dynamiske styrke (Tabel 2). Overførslen er lille, og det gælder også fra maksimal kraft til udholdenhed. Førstnævnte kan ændres blandt raske individer med en faktor 2, mens udholdenheden er endnu mere påvirkelig. I.A.4.bMusklens størrelse Ved inaktivitet ses et fald i fiberareal allerede efter nogle uger, og det kan blive udtalt ved total inaktivitet som ved indgipsning efter et traume. Længere tids træning, specielt hvis den udføres med stor intensitet (høj procent af 1RM), kan give en fordobling af fibrenes størrelse, hvilket øger kraften i relation til musklens hypertrofi (Figur 9). Ændringerne i muskelfibrenes størrelse medfører ikke nogen forandringer i deres kemiske sammensætning. Vandindholdet er uforandret (76%), og det samme gælder for ion-koncentrationerne. Musklens totale proteinindhold ændres ikke, ej heller andelen af de kontraktile proteiner. Det betyder, at TABEL 2. Præstationsforbedringer hos mennesker efter 10 ugers dynamisk eller statisk træning Udholdenhedstræning (% forbedring) Test Statisk Dynamisk (60%, 5 s, /dag, 35 dage) (60%, /dag, 35 dage) Statisk styrke Statisk udholdenhed Dynamisk styrke Dynamisk udholdenhed Styrketræning (% forbedring) Træningstype Program Statisk styrke Dynamisk styrke Statisk 100%, 5s, x 20, 45 dage 35 0 Dynamisk 50-80%, 6 x 10, 30 dage FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling

19 hypertrofi medfører, at mere protein produceres, men af samme slags. Dette udelukker dog ikke, at forandringer af funktionel betydning kan ske på molekylært niveau, da forskellige isoformer af proteinet kan opprioriteres. En mere præcis identificering af disse isoformer kan bestemmes på enkeltfiberniveau, også i menneskets muskler. Dermed er spørgsmålet opstået, hvorvidt brug af muskler eller mangel på samme resulterer i, at en fibers myosinisoformer og dermed fiberens egenskaber ændres. I rottemuskler har krydsinnervering og elektrisk stimulering bekræftet, at dette kan ske. Menneskets muskler har også samme plasticitet. Ved svær læsion af rygmuskulaturen med paraplegi ændres fibertypefordelingen, så muskulaturen udelukkende indeholder type 2-fibre, med en meget stor andel type 2x-fibre. Ved elektrisk stimulering kan ikke blot en øget andel type 2a- genoprettes, men også en lille andel type 1-fibre. Ved en mere fysiologisk situation end inaktivitet forstærkes andelen af 2a-fibre over til 2x-fibre, men formentlig formindskes andelen af type 1-fibre ikke. Ved træning stiger andelen af type 2a-fibre på bekostning af type 2x-fibre (Figur 10). Det sker både ved konditions- og styrketræning. Ved styrketræning og specielt med en stor belastning stiger andelen af type 2a-fibre ved, at type 1-fibre transformeres. Disse forandringer ses på transskriptionsniveau efter 2-3 træningsgange, men på proteinniveau kan det tage flere uger, før de kan måles. Det interessante er, at hvis hård styrketræning går forud for en inaktivitetsperiode, forøges andelen af type 2x-fibre til et større antal end før træningen. De ovenfor angivne fibertypeforandringer spiller en vis rolle for den maksimale styrke, fordi en forøgelse af type 2-fibrenes andel betyder væsentligt mere for den power, musklen kan præstere, da musklens kontraktionshastighed er steget. Sammenfatningen bliver således (Figur 9), at nervøse faktorer (rekruttering og frekvensmodulering) kan ændres med meget kort tidsakse (timer/dage), mens muskelfiberareal og fibertransformation tager væsentligt længere tid (uger/måneder). Figur 9 Relationen mellem en muskels tværsnit og muskelstyrke. Variationen omkring gennemsnitslinjen skyldes hovedsagelig forskelligartet nervøs aktivering. Figur 10 Forandringer i den relative forekomst af type 2a og type 2x fibre ved styrketræning og en efterfølgende inaktivitetsperiode. FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 19

20

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

03-06-2013. www.motion-online.dk

03-06-2013. www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Myologi og g Træning

Myologi og g Træning Myologi og Træning Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Hvorfor styrketræning?

Hvorfor styrketræning? Hvorfor styrketræning? I dag ville man nok sige, at alle idrætsgrene, ja alle mennesker, burde lave en eller anden form for styrketræning. Kapitel 1 Jeg bliver motiveret af at vide hvorfor jeg netop træner,

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Derfor virker styrketræning

Derfor virker styrketræning Derfor virker styrketræning Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor virker styrketræning - af Lene Gilkrog Side 2 I de fleste fitnesscentre findes der et utal af muligheder for at træne kroppen.

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point Udviklet af support energy point Støttefunktion S.E.P. strømpen yder støtte til fodens svang i tværgående retning og indirekte på langs af svangen. Den støtter kun hvis, og hvor det er nødvendigt. Der

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne???

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne??? Introduktion til styrketræning Hvorfor styrketræne??? Styrketræning øger maksimal muskelkraft ved både langsomme og hurtige bevægelseshastigheder Schmidtbleicher & Buehrle 1987, Aagaard et al. 1994 øger

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Løberseminar, SDU 2015 Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Niels Ørtenblad Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Mid Sweden University,

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Unge piger har kondi som 50-årige

Unge piger har kondi som 50-årige Begge de følgende artikler er fra Politiken d. 10.05.2003. Skrevet af Mette Noppenau. Unge piger har kondi som 50-årige En undersøgelse i Ribe Amt får nu alarmklokkerne til at ringe i landets førende idræts-

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Dagsorden Styrketræning for præstationsoptimering Styrketræning hvordan.? Hvordan skal træningen planlægges så man topper til de vigtigste konkurrencer

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Bedre løbeøkonomi - Kan man træne sig til en det?

Bedre løbeøkonomi - Kan man træne sig til en det? Bedre løbeøkonomi - Kan man træne sig til en det? Af Fitnews.dk - torsdag 11. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/bedre-lobeokonomi-kan-man-traene-sig-til-en-det/ Når man begynder at løbe, vil

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Cykling; præstation og træning

Cykling; præstation og træning Cykling; præstation og træning CM012 Niels Ørtenblad Niels Ørtenblad Medlem og kører for CMO Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet. Nordisk Vintersportscentrum Mid Universitetet, Sverige

Læs mere

Styrketræning. Lars Olesen

Styrketræning. Lars Olesen Styrketræning Lars Olesen Styrketræning Lars Olesen 2014 Lars Olesen Indhold Eksplosiv styrketræning..................................... 1 Myter om styrketræning.................................... 1

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Træning og effekt Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Indhold Generel tilpasning til styrketræning på det neuromuskulære niveau Træningsbelastningens

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Træningsterapeut. Genoptræning & Skadesforebyggende træning. Training and Rehab / Lasota

Træningsterapeut. Genoptræning & Skadesforebyggende træning. Training and Rehab / Lasota Træningsterapeut Genoptræning & Skadesforebyggende træning Opgave Træning af bugpres og vejrtræning Find en RNT øvelse for ankel, knæ, skulder, hofte og nakke. Case - find 2 øvelser til at træne en funktionel

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Forløbet kan ses i forlængelse af forløbene om livsstil. Det centrale i dette forløb tager udgangspunkt i at holde kroppen ved lige gennem motion.

Forløbet kan ses i forlængelse af forløbene om livsstil. Det centrale i dette forløb tager udgangspunkt i at holde kroppen ved lige gennem motion. Flyt dig! Niveau: 9. klasse Varighed: 4 Præsentation: Eleverne har fået ørerne tudet fulde af velmente formaninger om at holde sig i form og er blevet sendt ud på diverse motionsløb. I dette forløb får

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere