DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2014, Version 1.1 Gældende for studerende optaget fra og med 2014 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler De typiske professionsområder omfatter: Industriel produktion: Planlægning, design og projektering af produktions og fabriksindretning. Ledelse og udvikling af virksomhedens produktionstekniske funktion Ledelse og udvikling af virksomhedens logistik / planlægnings funktion. Ledelse af drift af produktionsområder Analysere og gennemføre effektiviseringsprojekter Optimering af forsyningskæden Implementering af Lean, TPM og andre produktionskoncepter Projektledelse ved tekniske, administrative og effektiviseringsmæssige tiltag. Service branchen: Ledelse og udvikling af virksomhedens logistik / planlægnings funktion. Ledelse af drift af produktionsområder Analysere og gennemføre effektiviseringsprojekter Andre arbejdsområder: IT- området mht- udvikling af virksomhedssystemer, med særlige kompetencer inden for integration af virksomhedens funktioner Konsulent- og salgsvirksomhed. Administration og undervisning. Typiske titler: Udviklingsmedarbejder, Projektleder, Produktionsteknisk chef, Planlægger, Planlægningschef, Indkøber, Logistikmedarbejder, Logistikchef Driftleder, Produktionschef, Fabrikschef Kvalitetsmedarbejder, Kvalitetskoordinator, Kvalitetschef 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Produktionsingeniøren har følgende faglige profil opdelt i niveauerne viden, færdigheder og kompetencer. Viden: 1. Viden om produktionen og de teknologier der ligger bag, og samspillet mellem produkter, produktion og processer 2. Har et indgående kendskab til brugen af 3D og 2D CAD. 3. Viden om ERP-systemer og de produktionsrelaterede delelementers samspil 4. Kan beskrive krav og kriterier til en virksomheds organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske struktur 5. Har viden om menneskers projektrelaterede adfærd og samspil 6. Har kendskab til grønne regnskaber og virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø 7. Har viden om virksomheden og dens produkters relevante erhvervsretslige aspekter Færdigheder: 1. Kan arbejde i den integrerede produktudviklingsproces, herunder anvende faseopdelings-, idegenererings- og generelle udviklingsværktøjer 2. Kan anvende beregnings-og simuleringssystemer 3. Kan anvende et ERP system (Enterprise Ressource Planning) 4. Kan beskrive og opbygge ledelsessystemer til styring af virksomhedens funktioner og forretningsområder 5. Kan opsætte økonomisystemer til styring af virksomhedens funktioner og forretningsområder, herunder udarbejde budgetter, investerings- samt risikoanalyser 6. Kan udarbejde og analysere nøgletal samt vurdere alternative omkostningssystemer i forbindelse med prisfastsættelse i relation til konkurrenceforholdene på markedet, 7. Kan udarbejde og analysere en årsrapport herunder opstilling af resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse ud fra internationale standarder og konventioner 8. Kan administrere og styre tværfaglige projekter, mhp. økonomi, ressourcer og tid. 9. Har viden om adfærdsroller, og kan anvende den til at forstå og motivere en gruppes handlemønstre. 10. Kan ud fra et givet produkt, udvælge og opstille bearbejdningsprocesser samt kvalitetsstyringssystemer. Kompetencer: 1. Kan optimere/udvikle såvel konstruktion og materialevalg som produktionsprocesser med henblik på at sikre virksomhedens produktivitet og kvalitet. 2. Kan kravspecificere de produktionsrelaterede dele af et ERP-system, ex. MRP, MPS etc. 3. Behersker fagligheden vedr. styring, gennemførelse af og opfølgning på industriel produktion. 4. Behersker planlægning, lagerstyring og optimering af disse discipliner. 5. Udføre strategi og målformulering 6. Beherske forskellige metoder og modeller til at vurdere projekters rentabilitet samt usikkerhed, herunder vurderer metoder til at valg af investeringsalternativer i forbindelse med strategiske tiltag. 3

4 7. Være i stand til ud fra international lovgivning og konventioner at analysere og anvende en virksomheds årsregnskab samt regnskabs- og aktierelaterede nøgletal. 8. Udforme idealfabrikken, planlægge og gennemføre implementering. 9. Beskrive produktionsopgaven og strukturere produktionssystemet. 10. Kan lede projekter, der involverer grupper af medarbejdere på alle niveauer i organisationen. 4

5 PRODUKTIONS-INGENIØRENS KOMPETENCE-MATRIX Viden: V1 V2 V3 V4 V5 V6 V7 Færdigheder: F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 F9 F10 Kompetencer: K1 K2 K3 K4 K5 P-IFG1 P-PTE1 P-IFG2 P-PTE2 P-IFG3 P-PTE3 P-IFG4 P-PTE4 P-EHR1 P-PLE1 X-LAC F-EIT5 X-ERP1 X-IPR1 X-QUM Ingeniør -praktik IPK6P Afgangs -projekt PRO7P 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester

6 K6 K7 K8 K9 K10 6

7 3 Fagsøjler Produktionsingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. Der er progression inden for alle emner, der leder hen imod de endelige kompetencer. De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem kurser, praktik og afgangsprojekt. De faglige søjler er: Produktionsteknik Supply Chain Management Økonomi Organisation og Ledelse IT-kompetencer Personlige og læringsmæssige kompetencer Produktionsteknik Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at beherske anvendelse af materialer og processer, opnår forståelse for konstruktion, produktionsteknik og produktudvikling for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens produkter og produktionsprocesser med et stort teknisk indhold. Fagsøjlen Produktionsteknik indeholder følgende emner: Materialer og processer Metaller Kompositter og plastmaterialer Sammenføjningsmetoder Spåntagende og ikke spåntagende processer og deres udstyr CNC-styring Overfladebehandling Konstruktionsforståelse Matematik og statistik Statik og styrkelære Konstruktionselementer Systematiske konstruktionsmetoder 3D og 2DCAD Produktionsteknik Værdikæden Produktionsgrundlag Kvalitetsstyringsværktøjer og metoder Tidsfastsættelse

8 Metodeplanlægning Fremstillingsteknikker Arbejdspladsindretning Montageteknik Fabriksindretning Teknisk udstyr Internt miljø Eksternt miljø Produktudvikling Faseopdeling Produktudviklingkæden Idegenerering Konceptudvikling Produktionsmodning Markedsanalysekendskab Supply Chain Management Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at beherske anvendelse af logistik og planlægning for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og styringskoncepter. Fagsøjlen Logistik indeholder følgende emner: Strategi Overordnede produktionsfilosofier Produktionsstrategier Produktionssystemer Logistik-definitioner Planlægning Indkøb Lager Transport og distribution Grundlæggende organisationsforståelse Planlægningssystemer Kapacitetsberegning MRP behovsberegning Indkøbsstyring Materialestyring Kapacitetsstyring Håndtering/lagring 8

9 ERP-systemer Styringskoncepter: JIT just in time LEAN Trimmet produktion TPM Total Productive Maintaniance OPT Optimeret produktionsteknologi QRM - Quick Response Manufacturing SCM Supply Chain Management Styringsmetoder/værktøjer: Kanban SMED Kaizen SLP Systematisk Layout Planlægning Flaskehalsstyring Current state mapping Future state mapping 5 S Økonomi Formålet med fagsøjlen er, at den studerende får et dybere kendskab til regnskabsforståelse og omkostningsøkonomi, for at kunne vedvirke ved beslutningsprocessen i virksomheden der er baseret på informationer om de økonomiske forhold. Fagsøjlen Økonomi indeholder følgende emner: Årsregnskab Værdiansættelse Finansieringsanalyse Internt regnskab Produktionsomkostninger Break even Make or buy Omkostningsfordeling, herunder ABC Budgettering Følsomhedsanalyser Kalkulation af kostpris Prisbeslutninger Interne afregningspriser Omkostningskontrol Variansanalyse Finansiering Driftsøkonomi, beslutningstagen og relevant information Investeringsøkonomi, kapacitetsanalyser, NPV, Pay-back 9

10 Økonomistyring, nøgletal, Bench Marking Lean Accounting, Økonomistyring I LEAN producerende virksomheder Organisation og Ledelse Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at forstå kompleksiteten i virksomhedens opbygning og ledelse. Gennem anvendelse af effektive og hensigtsmæssige organisatoriske systemer kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og organisation. Fagsøjlen Organisation og Ledelse indeholder følgende emner: Arbejdsmarkedsforhold Administrative systemer Organisationsopbygning Organisationskultur Ledelsesmodeller Organisationsudvikling Innovation Forandringsledelse Personaleledelse Det arbejdsretlige system Industriens overenskomst Ferieloven Funktionærloven Lønsystemer Driftsledelse Miljøstyring Virksomhedsudvikling Strategi Marketing Informationsteknologi Økonomistyring IT-kompetencer Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet får en viden om og erfaring i at anvende forskellige IT værktøjer. Med den kompleksitet der er i en virksomhed med hensyn til informationsbehandling er det nødvendigt at beherske og kende betydningen af effektive og hensigtsmæssige informationssystemer for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og organisation. 10

11 Fagsøjlen IT-kompetencer indeholder følgende emner: ERP systemer 3DCAD 2DCAD Layout program Regneark Project Planner Dokumenthåndtering Tekst og rapport-behandling Informationsdatabaser til, materialer, processer, intern og extern miljø Personlige og læringsmæssige kompetencer Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet udvikler en række kompetencer, som personlig udvikling og samarbejdsprocessen med andre personer med forskellig uddannelsesmæssig, kulturel og social baggrund. Læringskompetencer bliver stadig vigtigere i en verden hvor den teknologiske udvikling går stadig hurtigere og samtidig bliver mere kompleks. Disse kompetencer er vigtige i den globale verden med virksomheder med produktion og handel overalt på kloden, hvor det at være bevidst om at fastholde og udvikle personlige og læringsmæssige kompetencer kan medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og styringskoncepter. Fagsøjlen Personlige og Læringsmæssige kompetencer indeholder følgende emner: Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Arbejde i teams Selvstændighed Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 11

12 4 Uddannelsens struktur Semestertemaer Semester SEMESTERTEMAER 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik Specialisering Fordybelse og faglig integration Analyse Analyse af produktions og informationsprocessen i en industriel produktionsvirksomhed Produktionsvirksomheden Fra produktionsbeskrivelse til produktionsanlæg Produktionsforberedelse Fra produktionskoncept til arbejdsplads Produktudvikling Fra et åbent koncept til et fysisk produkt 12

13 5 Modulernes placering Semester Moduler 7. semester Afgangsprojekt 6. semester Ingeniørpraktik 5. semester 4. semester P-IFG4 Ingeniørfagligt grundlag 4 Regnskab, Strategi og forandringsledelse Valgfag F-EIT5 Experts in Teams Specialisering, Experts in Teams P-PTE4 Analyse Projekt 4, SCM3, Videnskabsteori, LEAN 3. semester 2. semester 1. semester P-IFG3 Ingeniørfagligt grundlag 3 Organisation, Økonomi P-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 Statistik, Materialer og processer P-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 Matematik, Statik og styrkelære P-PTE3 Produktionsvirksomheden Projekt 3, Teknologiske Processer, SCM2, Projektstyring, Eksternt Miljø P-PTE2 Produktionsforberedelse Projekt 2, Materialer og processer, internt miljø, metode og arbejdsstudier, CAD2, SCM1 P-PTE1 Produktudvikling Projekt 1, Materialer og processer, CAD1, Produktudvikling og virksomhedsforståelse, DAT1 ECTS

14 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Temaet for 1. semester er Produktudvikling. VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i uddannelsens faglighed og i produktionsingeniørernes arbejds- og ansvarsområde. Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i produktudvikling. De studerende skal udvikle et nyt produkt ved at benytte den faseopdelte produktudviklingsproces. I tilknytning til dette produktudviklingsprojekt undervises der i matematik, statik og styrkelære, materialelære og teknologi, produktudvikling og virksomhedsforståelse samt Computer Aided Design. Fagligheder der i sammenhæng er nødvendige værktøjer i arbejdet med at skabe gode, brugervenlige, miljørigtige og dermed bæredygtige produkter. KOMPTENCEMÅL Den studerende har overblik over elementerne i produktudviklingsprocessen kan vælge, vurdere og beskrive tekniske, økonomiske og miljømæssige sammenhænge i produktet der udvikles kan etablere arbejdsdygtige projektgrupper samt strukturere projektarbejdet har grundlæggende kendskab til materialer og processer, statik og styrkelære samt produktionsøkonomi har lært den grundlæggende matematik kan fremlægge produktudviklingsprojektets resultat, såvel mundtligt som skriftligt og grafisk. SEMESTERINDHOLD P-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 (10 ECTS) P-PTE1 Produktudvikling (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske og udgør sammen med P-PTE2 førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Modulet P-IFG1 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med styrkemæssige overvejelser i projektarbejdet i PTE1. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE1 skal give forståelse for produktudviklingsprocessen samt projektarbejdsformen. Hertil kommer introduktion til den industrielle virksomhed og dens funktioner. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med væsentlige ingeniørrelevante problemstillinger, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver 14

15 projektet på 1. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. For at lette overgangen til den mere selvstændige studieform på universitetet understøttes den studerendes læring og udvikling på uddannelsens første semestre. Dette sker dels ved at skemalægge projektarbejde og projektvejledning samt at undervisere og studentermedhjælpere vejleder i forbindelse med opgaveregning. For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget er uddannelsen tilrettelagt således, at de faglige søjler starter, hvor adgangsniveauet slutter. Som eksempel på dette kan nævnes modulet P-IFG1, der bygger på den studerendes niveau i matematik og fysik og sætter eksisterende viden ind i en ingeniørmæssig relevant kontekst. Sammen med de øvrige fagelementer på første semester og det tilhørende semesterprojekt bliver den studerendes gymnasiale og praktiske kompetencer brugt som grundlag for det videre studium. I uddannelsen indgår desuden værkstedskurser for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen i Produktion. 15

16 7 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA 2. semesters tema: Produktionsforberedelse - fra produktkoncept til industriel arbejdsplads VÆRDIARGUMENTATION En produktionsingeniør skal kunne planlægge, udarbejde og styre produktionsforberedelsen af et industrielt produkt. Forløbet omfatter derfor materialer, processer, produktionsudstyr og fører frem til indretning af en industriel arbejdsplads. Processen inkluderer både de produktionstekniske, såvel som de styringsmæssige oplysninger. Produktionsforberedelse er det element i produktudviklingsmodellen, der sikrer, at fremstillingen af produktet sker så produktkravene opfyldes samtidig med at det sker til omkostninger der sikrer en konkurrencedygtig pris på markedet. I tilknytning til produktionsforberedelsesprojektet undervises i statistik, materialer, teknologiske processer, metode og arbejdsstudier, internt miljø, SCM samt tegnings- og tolerancelære. Fagligheder der er nødvendige værktøjer for at skabe miljørigtige og effektive arbejdspladser. KOMPETENCEMÅL Den studerende: behersker og kan anvende analyseteknikker og værktøjer til planlægning og styring af produktionsforberedelsesprocessen kan anvende viden om materialers egenskaber til optimering af fremstillingsprocessen for et givet produkt kan konstruere og tilpasse en produktvariant ved hjælp af systematiske konstruktionsmetoder. har opnået en grundlæggende viden og kan beskrive metode og tidsstudier samt tidsgrundlagets betydning for teknologiplanlægning, logistik, og økonomi. kan indrette en industriel arbejdsplads, inkl. produktionsgrundlag og med hensynstagen til arbejdsmiljøet kan beskrive de grundlæggende lagertyper, -funktioner. kan beskrive virksomhedens organisation og informationsflow i relation til logistik kan demonstrere viden om transportlogistik kan anvende 3D-cad programmet Inventor til 2D-tegninger, fortolke geometriske tolerancer, opmåle og udarbejde stykliste med arbejds- og samlingstegninger af maskinelementer samt gennemføre toleranceberegninger for dimensionsmål. har opnået et dyberegående kendskab til et afgrænset antal materialer, og et afgrænset antal teknologiske processer, med fokus på pladebearbejdning og metoder til valg af udstyr. kan anvende kombinatorik kan beregne sandsynligheder, herunder også anvende betinget sandsynlighed kan kende forskel på diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger 16

17 kan anvende og foretage beregninger med forskellige sandsynlighedsfordelinger kan anvende approksimationer kan anvende den centrale grænseværdisætning kan beregne konfidensintervaller for middelværdier og varianser kan foretage hypotesetests for middelværdier og varianser kan beregne testets styrke kan foretage hypotesetest på forskellen mellem 2 populationers forventede værdier kan foretage hypotesetest på forskellen mellem 2 populationers varianser kan foretage "Godness of fit" tests for diverse fordelinger kan foretage homogenitets-og uafhængighedstests kan foretage regressionsanalyse med en forklarende variabel kan foretage regressionsanalyse med flere forklarende variable, herunder også kvalitative variable kan anvende IT værktøjer til beregninger SEMESTERINDHOLD P-IFG2 Ingeniørfagligt grundfag 2 for produktionsingeniører (9 ECTS) P-PTE2 Produktionsforberedelse (21 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. P-PTE2 udgør sammen med P-IFG1 og P-PTE1 førsteårsprøven SAMMENHÆNG Modulet P-IFG2 omhandler faglighederne statistik og materialer og processer. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen af problemstillingerne ved beskrivelse af arbejdspladsen i en industrivirksomhed, samt at kunne gennemføre beregninger for procesmæssige udfald. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE2 skal give forståelse for vigtigheden af grundig planlægning af produktionsforberedelsen og udarbejdelsen af de nødvendige instrukser og styringspapirer. Produktions-processen skal kunne beskrives og illustreres. Der skal være en grundlæggende forståelse for de forskellige overordnede produktionsfilosofier. Modulet skal ligeledes give en forståelse for emnet distribution, hvor forskellige koncepter og transportbegrebet ligeledes er afdækket. Hertil kommer introduktion til den industrielle virksomhed og dens funktioner. De studerende skal udvise en generel forståelse for en virksomheds organisation med speciel fokus på Supply Chain funktionerne. I den forbindelse skal der være opnået en generel forståelse for, hvilke funktioner der typisk vil være relateret til de forskellige processer i virksomheden (indkøbs-, ordre- planlægningsprocessen, etc.). Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med grundlæggende problemstillinger for produktionsingeniøren, der behandles yderligere på de 17

18 efterfølgende semestre, bliver projektet på 2. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. 18

19 8 Semesterbeskrivelse for 3. semester SEMESTERTEMA 3. semesters tema: Produktionsvirksomheden fra produktionsbeskrivelse til produktionsanlæg VÆRDIARGUMENTATION Produktionsingeniøren skal kunne anvende produktionstekniske metoder, der bruges ved udvikling af virksomhedens produktionssystem. Produktionsingeniøren skal kunne planlægge, udarbejde og styre processen for valg af styringskoncept og dimensionering af et produktionsanlæg. Beslutninger om etablering af et produktionsanlæg skal baseres på produktionskoncept, styringskoncept og en økonomisk argumentation. Produktionsforberedelse på 3. semester indeholder nye teknologier samt planlæggelse af produktionsanlægget, til fremstilling af det industrielle produkt der er blevet produktionsforberedt. Planlægningen omfatter både det fysiske anlæg og styringskonceptet. Projektet planlægges og styres af de studerende i projektgrupper. Projektet anvender særlig viden om teknologiske processer, produktionsteknisk dokumentation, projektstyring, eksternt miljø, SCM, metoder og arbejdsstudier, økonomi, herunder kalkulation, investeringsberegninger og budgettering. Der arbejdes med ERP virksomhedssystemer. KOMPETENCEMÅL Den studerende Kan anvende metoder og værktøjer til planlægning, indretning og dokumentation af et produktionsanlæg. Kan anvende metoder og værktøjer til valg og dokumentation af produktionsteknologier og udstyr. Opnår kendskab til et afgrænset antal teknologiske processer. Kan vælge et styringskoncept og udfærdige den fulde styringsmæssige dokumentation Kan anvende viden om eksternt miljø i planlægningen af et produktionsanlæg Kan bruge ERP-system til almindelige virksomhedstransaktioner Kan udføre produktionsplanlægning samt materialedisponering Kan anvende produktionsplaner på forskellige niveauer Forstår MRP-processen og kan tolke resultatet af en MRP-proces. Har grundlæggende forståelse for det interne regnskab. Kan udarbejde omkostningskalkulation, resultatbudget. Kan vælge blandt alternativer ud fra en investeringsberegning. Kender logistikkens grundlæggende metoder og værktøjer Kan beskrive udvalgte kvalitetsstyringsværktøjer Kan fremlægge resultater skriftligt og mundtligt Kan selvstændigt sætte sig ind i en teknisk problemstilling og formidle denne viden til andre Kan analysere, vurdere, forstå og reflektere i forbindelse med arbejdet med problemløsning Kan anvende projektstyringsværktøjer som Netværksplaner, Gantt og PMS 19

20 Kan anvende projektets 5x5 model samt dets portræt. SEMESTERINDHOLD P-IFG3 Ingeniørfagligt grundfag 3 for produktionsingeniører (9 ECTS) P-PTE3 Produktionsvirksomheden (21 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet P-IFG3 omhandler faglighederne organisation og ledelse og omkostningsøkonomi. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen af ledelse og organisation og problemstillingerne ved økonomisk styring af en industri virksomhed. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE3 omhandler faglighederne teknologiske processer, projektstyring, eksternt miljø og SCM. Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. De studerende skal herved opnå mulighed for at tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. På grundlag af et industrielt produkt og et oplæg fra vejlederne dimensioneres en produktionsenhed. Der udarbejdes et produktionskoncept, produktionsgrundlag, produktionsplanlægnings-og materialedisponeringssystem, lagerdimensionering, og internt informationssystem. På en udvalgt proces vælges maskine, der udarbejdes en vedligeholdelsesplan samt et miljø og kvalitetsstyringssystem. I projektforløbet udarbejdes der økonomiske beslutningsgrundlag til valg mellem alternative løsningsmodeller. Projektets tids-og ressourcestyring dokumenteres som en del af projektet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med grundlæggende problemstillinger for produktionsingeniøren, som behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 3. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. Produktionsingeniøren har ligeledes behov for at kunne forstå virksomhedens brug af et ERP system, samt at kunne anvende et ERP system i almindelige virksomhedstransaktioner, hvorfor dette vil blive gennemgået i dette modul. 20

21 9 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA 4. semesters tema: Virksomhedsanalyse - analyse af produktions og informationsprocessen i en industriel produktionsvirksomhed VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, for en produktionsingeniør at have viden og færdigheder indenfor analyseværktøjer til undersøgelse af en produktion eller forsyningsenhed. Et af de vigtige værktøjer er LEANkonceptet, der anvendes både som analyseværktøj og effektivitetsforbedringsværktøj. For at kunne forstå og relatere sig til LEAN-konceptet skal Produktionsingeniøren have opbygget en grundlæggende viden omkring forskellige produktionsfilosofier, deres indhold, styrker, svagheder og fokus. Dette omfatter bl.a QRM, OPT, JIT, TPS, TPM, etc. I relation til virksomhedens styring skal produktionsingeniøren kunne læse og forstå opbygningen af en komplet årsrapport. Produktionsingeniøren kunne designe og opbygge økonomiske styringsog kontrolsystemer samt kunne uddrage nøgletal fra omkostningsstyringssystemet til brug for prisfastsættelse, situationsanalyser og trendudvikling. Derudover skal produktionsingeniøren udarbejde strategiske overvejelser og konsekvensanalyser af forskellige strategiske planer samt kunne vurdere ingeniørfaget ud fra moderne videnskabelige teorier. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret kan den studerende: analysere og fastlægge virksomhedens produktionsstrategi. anvende og redegøre for Lean konceptet i en produktionsvirksomhed, - herunder koblingen til TPM, JIT, etc. vurdere LEAN-konceptet i sammenligning med andre produktionskoncepter. analysere og udvikle et produktionslayout efter LEANkonceptet. undersøge, beregne, og etablere et LEAN-projekt i en produktionsafdeling gennemføre en current state mapping udarbejde en future state mapping anvende LEAN værktøjerne udarbejde og følge en informationsplan i forbindelse med gennemførelse af en LEAN dokumentere de økonomiske aspekter ved en LEAN analyse. udarbejde rapport til ledelsen, med dokumentation af analysen og anbefaling af aktiviteter vurdere i hvilke situationer man skal anvende de respektive optimeringsværktøjer udvælge det bedst egnede værktøj til supply chain optimering og kunne definere og iværksætte de konkrete projekter til gennemførelse anvende en række forskellige optimeringsværktøjer I et produktionssystem forstå forskellene mellem forskellige produktionskoncepter (LEAN, OPT, QRM, JIT, etc.) og identificere de bedst egnede til en given produktionssituation 21

22 redegøre for de enkelte produktionskoncepters indvirkningen på den samlede Supply Chain (sammenhængen med SCM) redegøre for de centrale positioner indenfor videnskabsteorien (historisk såvel som tematisk); redegøre for centrale termer og forklaringsmodeller indenfor videnskaben (historisk såvel som tematisk); skelne mellem pseudo-videnskab og videnskab; skelne mellem objektivisme og subjektivisme indenfor det videnskabelige felt; redegøre for grundliggende etiske problemer i relation til videnskaben; forholde sig reflekteret til ovennævnte skelnen og redegørelse også med henblik på ingeniørfaget som selvstændigt fag. anvende og vurdere alternative prisfastsættelsesmetoder eksternt i relation til konkurrenceforholdene på markedet opstille og analysere kundeprofitabilitet udarbejde, anvende og vurdere transfereringspriser udarbejde fleksible budgetter samt analysere variansanalyser i forbindelse med omkostninger og salg. foretage benchmarking både internt og eksternt udarbejde og analysere strategiske regnskaber samt balanced scorecard beregne og analysere kvalitetsomkostninger udarbejde årsrapporten jf. Årsregnskabsloven beregne og analysere relevante økonomiske nøgletal i forbindelse med årsrapporten foretage vurdering af virksomheders strategi og risikoprofil beskrive og benytte centrale koncepter og teorier om strategi, strategisk ledelse, forandringsledelse samt strategisk planlægning. analysere forskellige markedsstrukturer og strategiske konsekvenser på baggrund af egen indsamling og bearbejdning af data. beskrive og analysere konkrete strategiske forslag og vurdere hensigtsmæssigheden af disse forslag. SEMESTERINDHOLD P-IFG4 Ingeniørfagligt grundfag 4 for produktionsingeniører (10 ECTS) P-PTE4 Temamodulet-analyse (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet P-IFG4 omhandler faglighederne omkostningsøkonomi og eksternt regnskab samt strategi & forandringsledelse. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen og analyse af et regnskab i en industriel virksomhed. Endvidere skal modulet fungerer som et vigtigt fundament for den overordnede forståelse af ledelse, forandringsprocesser og strategier i en industrivirksomhed. 22

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2012, Version 1.0 Gældende for

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2011

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2011 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Version 1.0, Studiestart september 2011 Studieordningen

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management Studiestart september 2006 1 1 Jobprofiler

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofil Typiske professionsområder

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA Valgfag, finansøkonom og 2013- financial controller, EAA 2015 Fagbeskrivelser for valgfag på 3. semester af uddannelsen til finansøkonom og financial controller på Erhvervsakademi Aarhus Version 1.0 Indhold

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Kandidat i Erhvervsøkonomi Styring og ledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Uddannelsescenter

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende optaget

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/13 Institution International Business College, Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2010 Institution Holstebro Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Vid Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Virksomhedsøkonomi B Frederik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/2014 Institution International Business College, Fredericia - Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Klasse/hold Fag og niveau Lærer As3hhd11 Virksomhedsøkonomi, niveau A VDA Oversigt over undervisningsforløb 1 Virksomhedens økonomiske styring 2 Ekstern rapportering I 3 Virksomhedsanalyse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer, 08/09 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin September 2011-maj 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi niveau A Vivian Duborg Andersen, Susanne Gubi HH3D Oversigt

Læs mere

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1 af 7 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing (udbydes for sidste gang i efteråret 2011)

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing (udbydes for sidste gang i efteråret 2011) Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing (udbydes for sidste gang i efteret 2011) Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense Sept.

Læs mere

KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE

KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE I LEDELSE 2017-2019 Akademiuddannelsen Kooperationens Akademiuddannelse i ledlese er en videregående uddannelse, som du kan tage ved siden af dit arbejde. Den giver dig

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2009-2010

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 ZBC,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi - fhh11e209

Virksomhedsøkonomi - fhh11e209 Virksomhedsøkonomi - fhh11e209 Termin Maj/juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi, B Stence Svoldgaard Jensen Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2014-15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole hhx VØ A Kubilay

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin, hvor undervisning afsluttes: maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold IBC Kolding

Læs mere

Bilag til studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.)

Bilag til studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Profilbeskrivelse for Global logistik og Supply Chain Management Global Logistics and Supply Chain Management (udbydes for sidste gang i efteret 2011) Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Studienævn for elektronik og it, Aalborg Universitet Navn på studerende: Virksomhed: ver: 16. juni 2014 Forord Med denne vejledning ønsker Studienævn

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2012 HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Virksomhedsøkonomi - fhh10b309

Virksomhedsøkonomi - fhh10b309 Virksomhedsøkonomi - fhh10b309 Termin Sommer 2008 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi, A Maiken Pilgaard Krüger Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere