DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2014, Version 1.1 Gældende for studerende optaget fra og med 2014 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler De typiske professionsområder omfatter: Industriel produktion: Planlægning, design og projektering af produktions og fabriksindretning. Ledelse og udvikling af virksomhedens produktionstekniske funktion Ledelse og udvikling af virksomhedens logistik / planlægnings funktion. Ledelse af drift af produktionsområder Analysere og gennemføre effektiviseringsprojekter Optimering af forsyningskæden Implementering af Lean, TPM og andre produktionskoncepter Projektledelse ved tekniske, administrative og effektiviseringsmæssige tiltag. Service branchen: Ledelse og udvikling af virksomhedens logistik / planlægnings funktion. Ledelse af drift af produktionsområder Analysere og gennemføre effektiviseringsprojekter Andre arbejdsområder: IT- området mht- udvikling af virksomhedssystemer, med særlige kompetencer inden for integration af virksomhedens funktioner Konsulent- og salgsvirksomhed. Administration og undervisning. Typiske titler: Udviklingsmedarbejder, Projektleder, Produktionsteknisk chef, Planlægger, Planlægningschef, Indkøber, Logistikmedarbejder, Logistikchef Driftleder, Produktionschef, Fabrikschef Kvalitetsmedarbejder, Kvalitetskoordinator, Kvalitetschef 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Produktionsingeniøren har følgende faglige profil opdelt i niveauerne viden, færdigheder og kompetencer. Viden: 1. Viden om produktionen og de teknologier der ligger bag, og samspillet mellem produkter, produktion og processer 2. Har et indgående kendskab til brugen af 3D og 2D CAD. 3. Viden om ERP-systemer og de produktionsrelaterede delelementers samspil 4. Kan beskrive krav og kriterier til en virksomheds organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske struktur 5. Har viden om menneskers projektrelaterede adfærd og samspil 6. Har kendskab til grønne regnskaber og virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø 7. Har viden om virksomheden og dens produkters relevante erhvervsretslige aspekter Færdigheder: 1. Kan arbejde i den integrerede produktudviklingsproces, herunder anvende faseopdelings-, idegenererings- og generelle udviklingsværktøjer 2. Kan anvende beregnings-og simuleringssystemer 3. Kan anvende et ERP system (Enterprise Ressource Planning) 4. Kan beskrive og opbygge ledelsessystemer til styring af virksomhedens funktioner og forretningsområder 5. Kan opsætte økonomisystemer til styring af virksomhedens funktioner og forretningsområder, herunder udarbejde budgetter, investerings- samt risikoanalyser 6. Kan udarbejde og analysere nøgletal samt vurdere alternative omkostningssystemer i forbindelse med prisfastsættelse i relation til konkurrenceforholdene på markedet, 7. Kan udarbejde og analysere en årsrapport herunder opstilling af resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse ud fra internationale standarder og konventioner 8. Kan administrere og styre tværfaglige projekter, mhp. økonomi, ressourcer og tid. 9. Har viden om adfærdsroller, og kan anvende den til at forstå og motivere en gruppes handlemønstre. 10. Kan ud fra et givet produkt, udvælge og opstille bearbejdningsprocesser samt kvalitetsstyringssystemer. Kompetencer: 1. Kan optimere/udvikle såvel konstruktion og materialevalg som produktionsprocesser med henblik på at sikre virksomhedens produktivitet og kvalitet. 2. Kan kravspecificere de produktionsrelaterede dele af et ERP-system, ex. MRP, MPS etc. 3. Behersker fagligheden vedr. styring, gennemførelse af og opfølgning på industriel produktion. 4. Behersker planlægning, lagerstyring og optimering af disse discipliner. 5. Udføre strategi og målformulering 6. Beherske forskellige metoder og modeller til at vurdere projekters rentabilitet samt usikkerhed, herunder vurderer metoder til at valg af investeringsalternativer i forbindelse med strategiske tiltag. 3

4 7. Være i stand til ud fra international lovgivning og konventioner at analysere og anvende en virksomheds årsregnskab samt regnskabs- og aktierelaterede nøgletal. 8. Udforme idealfabrikken, planlægge og gennemføre implementering. 9. Beskrive produktionsopgaven og strukturere produktionssystemet. 10. Kan lede projekter, der involverer grupper af medarbejdere på alle niveauer i organisationen. 4

5 PRODUKTIONS-INGENIØRENS KOMPETENCE-MATRIX Viden: V1 V2 V3 V4 V5 V6 V7 Færdigheder: F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 F9 F10 Kompetencer: K1 K2 K3 K4 K5 P-IFG1 P-PTE1 P-IFG2 P-PTE2 P-IFG3 P-PTE3 P-IFG4 P-PTE4 P-EHR1 P-PLE1 X-LAC F-EIT5 X-ERP1 X-IPR1 X-QUM Ingeniør -praktik IPK6P Afgangs -projekt PRO7P 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester

6 K6 K7 K8 K9 K10 6

7 3 Fagsøjler Produktionsingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. Der er progression inden for alle emner, der leder hen imod de endelige kompetencer. De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem kurser, praktik og afgangsprojekt. De faglige søjler er: Produktionsteknik Supply Chain Management Økonomi Organisation og Ledelse IT-kompetencer Personlige og læringsmæssige kompetencer Produktionsteknik Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at beherske anvendelse af materialer og processer, opnår forståelse for konstruktion, produktionsteknik og produktudvikling for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens produkter og produktionsprocesser med et stort teknisk indhold. Fagsøjlen Produktionsteknik indeholder følgende emner: Materialer og processer Metaller Kompositter og plastmaterialer Sammenføjningsmetoder Spåntagende og ikke spåntagende processer og deres udstyr CNC-styring Overfladebehandling Konstruktionsforståelse Matematik og statistik Statik og styrkelære Konstruktionselementer Systematiske konstruktionsmetoder 3D og 2DCAD Produktionsteknik Værdikæden Produktionsgrundlag Kvalitetsstyringsværktøjer og metoder Tidsfastsættelse

8 Metodeplanlægning Fremstillingsteknikker Arbejdspladsindretning Montageteknik Fabriksindretning Teknisk udstyr Internt miljø Eksternt miljø Produktudvikling Faseopdeling Produktudviklingkæden Idegenerering Konceptudvikling Produktionsmodning Markedsanalysekendskab Supply Chain Management Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at beherske anvendelse af logistik og planlægning for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og styringskoncepter. Fagsøjlen Logistik indeholder følgende emner: Strategi Overordnede produktionsfilosofier Produktionsstrategier Produktionssystemer Logistik-definitioner Planlægning Indkøb Lager Transport og distribution Grundlæggende organisationsforståelse Planlægningssystemer Kapacitetsberegning MRP behovsberegning Indkøbsstyring Materialestyring Kapacitetsstyring Håndtering/lagring 8

9 ERP-systemer Styringskoncepter: JIT just in time LEAN Trimmet produktion TPM Total Productive Maintaniance OPT Optimeret produktionsteknologi QRM - Quick Response Manufacturing SCM Supply Chain Management Styringsmetoder/værktøjer: Kanban SMED Kaizen SLP Systematisk Layout Planlægning Flaskehalsstyring Current state mapping Future state mapping 5 S Økonomi Formålet med fagsøjlen er, at den studerende får et dybere kendskab til regnskabsforståelse og omkostningsøkonomi, for at kunne vedvirke ved beslutningsprocessen i virksomheden der er baseret på informationer om de økonomiske forhold. Fagsøjlen Økonomi indeholder følgende emner: Årsregnskab Værdiansættelse Finansieringsanalyse Internt regnskab Produktionsomkostninger Break even Make or buy Omkostningsfordeling, herunder ABC Budgettering Følsomhedsanalyser Kalkulation af kostpris Prisbeslutninger Interne afregningspriser Omkostningskontrol Variansanalyse Finansiering Driftsøkonomi, beslutningstagen og relevant information Investeringsøkonomi, kapacitetsanalyser, NPV, Pay-back 9

10 Økonomistyring, nøgletal, Bench Marking Lean Accounting, Økonomistyring I LEAN producerende virksomheder Organisation og Ledelse Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at forstå kompleksiteten i virksomhedens opbygning og ledelse. Gennem anvendelse af effektive og hensigtsmæssige organisatoriske systemer kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og organisation. Fagsøjlen Organisation og Ledelse indeholder følgende emner: Arbejdsmarkedsforhold Administrative systemer Organisationsopbygning Organisationskultur Ledelsesmodeller Organisationsudvikling Innovation Forandringsledelse Personaleledelse Det arbejdsretlige system Industriens overenskomst Ferieloven Funktionærloven Lønsystemer Driftsledelse Miljøstyring Virksomhedsudvikling Strategi Marketing Informationsteknologi Økonomistyring IT-kompetencer Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet får en viden om og erfaring i at anvende forskellige IT værktøjer. Med den kompleksitet der er i en virksomhed med hensyn til informationsbehandling er det nødvendigt at beherske og kende betydningen af effektive og hensigtsmæssige informationssystemer for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og organisation. 10

11 Fagsøjlen IT-kompetencer indeholder følgende emner: ERP systemer 3DCAD 2DCAD Layout program Regneark Project Planner Dokumenthåndtering Tekst og rapport-behandling Informationsdatabaser til, materialer, processer, intern og extern miljø Personlige og læringsmæssige kompetencer Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet udvikler en række kompetencer, som personlig udvikling og samarbejdsprocessen med andre personer med forskellig uddannelsesmæssig, kulturel og social baggrund. Læringskompetencer bliver stadig vigtigere i en verden hvor den teknologiske udvikling går stadig hurtigere og samtidig bliver mere kompleks. Disse kompetencer er vigtige i den globale verden med virksomheder med produktion og handel overalt på kloden, hvor det at være bevidst om at fastholde og udvikle personlige og læringsmæssige kompetencer kan medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og styringskoncepter. Fagsøjlen Personlige og Læringsmæssige kompetencer indeholder følgende emner: Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Arbejde i teams Selvstændighed Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 11

12 4 Uddannelsens struktur Semestertemaer Semester SEMESTERTEMAER 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik Specialisering Fordybelse og faglig integration Analyse Analyse af produktions og informationsprocessen i en industriel produktionsvirksomhed Produktionsvirksomheden Fra produktionsbeskrivelse til produktionsanlæg Produktionsforberedelse Fra produktionskoncept til arbejdsplads Produktudvikling Fra et åbent koncept til et fysisk produkt 12

13 5 Modulernes placering Semester Moduler 7. semester Afgangsprojekt 6. semester Ingeniørpraktik 5. semester 4. semester P-IFG4 Ingeniørfagligt grundlag 4 Regnskab, Strategi og forandringsledelse Valgfag F-EIT5 Experts in Teams Specialisering, Experts in Teams P-PTE4 Analyse Projekt 4, SCM3, Videnskabsteori, LEAN 3. semester 2. semester 1. semester P-IFG3 Ingeniørfagligt grundlag 3 Organisation, Økonomi P-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 Statistik, Materialer og processer P-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 Matematik, Statik og styrkelære P-PTE3 Produktionsvirksomheden Projekt 3, Teknologiske Processer, SCM2, Projektstyring, Eksternt Miljø P-PTE2 Produktionsforberedelse Projekt 2, Materialer og processer, internt miljø, metode og arbejdsstudier, CAD2, SCM1 P-PTE1 Produktudvikling Projekt 1, Materialer og processer, CAD1, Produktudvikling og virksomhedsforståelse, DAT1 ECTS

14 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Temaet for 1. semester er Produktudvikling. VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i uddannelsens faglighed og i produktionsingeniørernes arbejds- og ansvarsområde. Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i produktudvikling. De studerende skal udvikle et nyt produkt ved at benytte den faseopdelte produktudviklingsproces. I tilknytning til dette produktudviklingsprojekt undervises der i matematik, statik og styrkelære, materialelære og teknologi, produktudvikling og virksomhedsforståelse samt Computer Aided Design. Fagligheder der i sammenhæng er nødvendige værktøjer i arbejdet med at skabe gode, brugervenlige, miljørigtige og dermed bæredygtige produkter. KOMPTENCEMÅL Den studerende har overblik over elementerne i produktudviklingsprocessen kan vælge, vurdere og beskrive tekniske, økonomiske og miljømæssige sammenhænge i produktet der udvikles kan etablere arbejdsdygtige projektgrupper samt strukturere projektarbejdet har grundlæggende kendskab til materialer og processer, statik og styrkelære samt produktionsøkonomi har lært den grundlæggende matematik kan fremlægge produktudviklingsprojektets resultat, såvel mundtligt som skriftligt og grafisk. SEMESTERINDHOLD P-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 (10 ECTS) P-PTE1 Produktudvikling (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske og udgør sammen med P-PTE2 førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Modulet P-IFG1 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med styrkemæssige overvejelser i projektarbejdet i PTE1. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE1 skal give forståelse for produktudviklingsprocessen samt projektarbejdsformen. Hertil kommer introduktion til den industrielle virksomhed og dens funktioner. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med væsentlige ingeniørrelevante problemstillinger, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver 14

15 projektet på 1. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. For at lette overgangen til den mere selvstændige studieform på universitetet understøttes den studerendes læring og udvikling på uddannelsens første semestre. Dette sker dels ved at skemalægge projektarbejde og projektvejledning samt at undervisere og studentermedhjælpere vejleder i forbindelse med opgaveregning. For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget er uddannelsen tilrettelagt således, at de faglige søjler starter, hvor adgangsniveauet slutter. Som eksempel på dette kan nævnes modulet P-IFG1, der bygger på den studerendes niveau i matematik og fysik og sætter eksisterende viden ind i en ingeniørmæssig relevant kontekst. Sammen med de øvrige fagelementer på første semester og det tilhørende semesterprojekt bliver den studerendes gymnasiale og praktiske kompetencer brugt som grundlag for det videre studium. I uddannelsen indgår desuden værkstedskurser for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen i Produktion. 15

16 7 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA 2. semesters tema: Produktionsforberedelse - fra produktkoncept til industriel arbejdsplads VÆRDIARGUMENTATION En produktionsingeniør skal kunne planlægge, udarbejde og styre produktionsforberedelsen af et industrielt produkt. Forløbet omfatter derfor materialer, processer, produktionsudstyr og fører frem til indretning af en industriel arbejdsplads. Processen inkluderer både de produktionstekniske, såvel som de styringsmæssige oplysninger. Produktionsforberedelse er det element i produktudviklingsmodellen, der sikrer, at fremstillingen af produktet sker så produktkravene opfyldes samtidig med at det sker til omkostninger der sikrer en konkurrencedygtig pris på markedet. I tilknytning til produktionsforberedelsesprojektet undervises i statistik, materialer, teknologiske processer, metode og arbejdsstudier, internt miljø, SCM samt tegnings- og tolerancelære. Fagligheder der er nødvendige værktøjer for at skabe miljørigtige og effektive arbejdspladser. KOMPETENCEMÅL Den studerende: behersker og kan anvende analyseteknikker og værktøjer til planlægning og styring af produktionsforberedelsesprocessen kan anvende viden om materialers egenskaber til optimering af fremstillingsprocessen for et givet produkt kan konstruere og tilpasse en produktvariant ved hjælp af systematiske konstruktionsmetoder. har opnået en grundlæggende viden og kan beskrive metode og tidsstudier samt tidsgrundlagets betydning for teknologiplanlægning, logistik, og økonomi. kan indrette en industriel arbejdsplads, inkl. produktionsgrundlag og med hensynstagen til arbejdsmiljøet kan beskrive de grundlæggende lagertyper, -funktioner. kan beskrive virksomhedens organisation og informationsflow i relation til logistik kan demonstrere viden om transportlogistik kan anvende 3D-cad programmet Inventor til 2D-tegninger, fortolke geometriske tolerancer, opmåle og udarbejde stykliste med arbejds- og samlingstegninger af maskinelementer samt gennemføre toleranceberegninger for dimensionsmål. har opnået et dyberegående kendskab til et afgrænset antal materialer, og et afgrænset antal teknologiske processer, med fokus på pladebearbejdning og metoder til valg af udstyr. kan anvende kombinatorik kan beregne sandsynligheder, herunder også anvende betinget sandsynlighed kan kende forskel på diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger 16

17 kan anvende og foretage beregninger med forskellige sandsynlighedsfordelinger kan anvende approksimationer kan anvende den centrale grænseværdisætning kan beregne konfidensintervaller for middelværdier og varianser kan foretage hypotesetests for middelværdier og varianser kan beregne testets styrke kan foretage hypotesetest på forskellen mellem 2 populationers forventede værdier kan foretage hypotesetest på forskellen mellem 2 populationers varianser kan foretage "Godness of fit" tests for diverse fordelinger kan foretage homogenitets-og uafhængighedstests kan foretage regressionsanalyse med en forklarende variabel kan foretage regressionsanalyse med flere forklarende variable, herunder også kvalitative variable kan anvende IT værktøjer til beregninger SEMESTERINDHOLD P-IFG2 Ingeniørfagligt grundfag 2 for produktionsingeniører (9 ECTS) P-PTE2 Produktionsforberedelse (21 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. P-PTE2 udgør sammen med P-IFG1 og P-PTE1 førsteårsprøven SAMMENHÆNG Modulet P-IFG2 omhandler faglighederne statistik og materialer og processer. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen af problemstillingerne ved beskrivelse af arbejdspladsen i en industrivirksomhed, samt at kunne gennemføre beregninger for procesmæssige udfald. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE2 skal give forståelse for vigtigheden af grundig planlægning af produktionsforberedelsen og udarbejdelsen af de nødvendige instrukser og styringspapirer. Produktions-processen skal kunne beskrives og illustreres. Der skal være en grundlæggende forståelse for de forskellige overordnede produktionsfilosofier. Modulet skal ligeledes give en forståelse for emnet distribution, hvor forskellige koncepter og transportbegrebet ligeledes er afdækket. Hertil kommer introduktion til den industrielle virksomhed og dens funktioner. De studerende skal udvise en generel forståelse for en virksomheds organisation med speciel fokus på Supply Chain funktionerne. I den forbindelse skal der være opnået en generel forståelse for, hvilke funktioner der typisk vil være relateret til de forskellige processer i virksomheden (indkøbs-, ordre- planlægningsprocessen, etc.). Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med grundlæggende problemstillinger for produktionsingeniøren, der behandles yderligere på de 17

18 efterfølgende semestre, bliver projektet på 2. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. 18

19 8 Semesterbeskrivelse for 3. semester SEMESTERTEMA 3. semesters tema: Produktionsvirksomheden fra produktionsbeskrivelse til produktionsanlæg VÆRDIARGUMENTATION Produktionsingeniøren skal kunne anvende produktionstekniske metoder, der bruges ved udvikling af virksomhedens produktionssystem. Produktionsingeniøren skal kunne planlægge, udarbejde og styre processen for valg af styringskoncept og dimensionering af et produktionsanlæg. Beslutninger om etablering af et produktionsanlæg skal baseres på produktionskoncept, styringskoncept og en økonomisk argumentation. Produktionsforberedelse på 3. semester indeholder nye teknologier samt planlæggelse af produktionsanlægget, til fremstilling af det industrielle produkt der er blevet produktionsforberedt. Planlægningen omfatter både det fysiske anlæg og styringskonceptet. Projektet planlægges og styres af de studerende i projektgrupper. Projektet anvender særlig viden om teknologiske processer, produktionsteknisk dokumentation, projektstyring, eksternt miljø, SCM, metoder og arbejdsstudier, økonomi, herunder kalkulation, investeringsberegninger og budgettering. Der arbejdes med ERP virksomhedssystemer. KOMPETENCEMÅL Den studerende Kan anvende metoder og værktøjer til planlægning, indretning og dokumentation af et produktionsanlæg. Kan anvende metoder og værktøjer til valg og dokumentation af produktionsteknologier og udstyr. Opnår kendskab til et afgrænset antal teknologiske processer. Kan vælge et styringskoncept og udfærdige den fulde styringsmæssige dokumentation Kan anvende viden om eksternt miljø i planlægningen af et produktionsanlæg Kan bruge ERP-system til almindelige virksomhedstransaktioner Kan udføre produktionsplanlægning samt materialedisponering Kan anvende produktionsplaner på forskellige niveauer Forstår MRP-processen og kan tolke resultatet af en MRP-proces. Har grundlæggende forståelse for det interne regnskab. Kan udarbejde omkostningskalkulation, resultatbudget. Kan vælge blandt alternativer ud fra en investeringsberegning. Kender logistikkens grundlæggende metoder og værktøjer Kan beskrive udvalgte kvalitetsstyringsværktøjer Kan fremlægge resultater skriftligt og mundtligt Kan selvstændigt sætte sig ind i en teknisk problemstilling og formidle denne viden til andre Kan analysere, vurdere, forstå og reflektere i forbindelse med arbejdet med problemløsning Kan anvende projektstyringsværktøjer som Netværksplaner, Gantt og PMS 19

20 Kan anvende projektets 5x5 model samt dets portræt. SEMESTERINDHOLD P-IFG3 Ingeniørfagligt grundfag 3 for produktionsingeniører (9 ECTS) P-PTE3 Produktionsvirksomheden (21 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet P-IFG3 omhandler faglighederne organisation og ledelse og omkostningsøkonomi. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen af ledelse og organisation og problemstillingerne ved økonomisk styring af en industri virksomhed. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE3 omhandler faglighederne teknologiske processer, projektstyring, eksternt miljø og SCM. Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. De studerende skal herved opnå mulighed for at tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. På grundlag af et industrielt produkt og et oplæg fra vejlederne dimensioneres en produktionsenhed. Der udarbejdes et produktionskoncept, produktionsgrundlag, produktionsplanlægnings-og materialedisponeringssystem, lagerdimensionering, og internt informationssystem. På en udvalgt proces vælges maskine, der udarbejdes en vedligeholdelsesplan samt et miljø og kvalitetsstyringssystem. I projektforløbet udarbejdes der økonomiske beslutningsgrundlag til valg mellem alternative løsningsmodeller. Projektets tids-og ressourcestyring dokumenteres som en del af projektet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med grundlæggende problemstillinger for produktionsingeniøren, som behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 3. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. Produktionsingeniøren har ligeledes behov for at kunne forstå virksomhedens brug af et ERP system, samt at kunne anvende et ERP system i almindelige virksomhedstransaktioner, hvorfor dette vil blive gennemgået i dette modul. 20

21 9 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA 4. semesters tema: Virksomhedsanalyse - analyse af produktions og informationsprocessen i en industriel produktionsvirksomhed VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, for en produktionsingeniør at have viden og færdigheder indenfor analyseværktøjer til undersøgelse af en produktion eller forsyningsenhed. Et af de vigtige værktøjer er LEANkonceptet, der anvendes både som analyseværktøj og effektivitetsforbedringsværktøj. For at kunne forstå og relatere sig til LEAN-konceptet skal Produktionsingeniøren have opbygget en grundlæggende viden omkring forskellige produktionsfilosofier, deres indhold, styrker, svagheder og fokus. Dette omfatter bl.a QRM, OPT, JIT, TPS, TPM, etc. I relation til virksomhedens styring skal produktionsingeniøren kunne læse og forstå opbygningen af en komplet årsrapport. Produktionsingeniøren kunne designe og opbygge økonomiske styringsog kontrolsystemer samt kunne uddrage nøgletal fra omkostningsstyringssystemet til brug for prisfastsættelse, situationsanalyser og trendudvikling. Derudover skal produktionsingeniøren udarbejde strategiske overvejelser og konsekvensanalyser af forskellige strategiske planer samt kunne vurdere ingeniørfaget ud fra moderne videnskabelige teorier. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret kan den studerende: analysere og fastlægge virksomhedens produktionsstrategi. anvende og redegøre for Lean konceptet i en produktionsvirksomhed, - herunder koblingen til TPM, JIT, etc. vurdere LEAN-konceptet i sammenligning med andre produktionskoncepter. analysere og udvikle et produktionslayout efter LEANkonceptet. undersøge, beregne, og etablere et LEAN-projekt i en produktionsafdeling gennemføre en current state mapping udarbejde en future state mapping anvende LEAN værktøjerne udarbejde og følge en informationsplan i forbindelse med gennemførelse af en LEAN dokumentere de økonomiske aspekter ved en LEAN analyse. udarbejde rapport til ledelsen, med dokumentation af analysen og anbefaling af aktiviteter vurdere i hvilke situationer man skal anvende de respektive optimeringsværktøjer udvælge det bedst egnede værktøj til supply chain optimering og kunne definere og iværksætte de konkrete projekter til gennemførelse anvende en række forskellige optimeringsværktøjer I et produktionssystem forstå forskellene mellem forskellige produktionskoncepter (LEAN, OPT, QRM, JIT, etc.) og identificere de bedst egnede til en given produktionssituation 21

22 redegøre for de enkelte produktionskoncepters indvirkningen på den samlede Supply Chain (sammenhængen med SCM) redegøre for de centrale positioner indenfor videnskabsteorien (historisk såvel som tematisk); redegøre for centrale termer og forklaringsmodeller indenfor videnskaben (historisk såvel som tematisk); skelne mellem pseudo-videnskab og videnskab; skelne mellem objektivisme og subjektivisme indenfor det videnskabelige felt; redegøre for grundliggende etiske problemer i relation til videnskaben; forholde sig reflekteret til ovennævnte skelnen og redegørelse også med henblik på ingeniørfaget som selvstændigt fag. anvende og vurdere alternative prisfastsættelsesmetoder eksternt i relation til konkurrenceforholdene på markedet opstille og analysere kundeprofitabilitet udarbejde, anvende og vurdere transfereringspriser udarbejde fleksible budgetter samt analysere variansanalyser i forbindelse med omkostninger og salg. foretage benchmarking både internt og eksternt udarbejde og analysere strategiske regnskaber samt balanced scorecard beregne og analysere kvalitetsomkostninger udarbejde årsrapporten jf. Årsregnskabsloven beregne og analysere relevante økonomiske nøgletal i forbindelse med årsrapporten foretage vurdering af virksomheders strategi og risikoprofil beskrive og benytte centrale koncepter og teorier om strategi, strategisk ledelse, forandringsledelse samt strategisk planlægning. analysere forskellige markedsstrukturer og strategiske konsekvenser på baggrund af egen indsamling og bearbejdning af data. beskrive og analysere konkrete strategiske forslag og vurdere hensigtsmæssigheden af disse forslag. SEMESTERINDHOLD P-IFG4 Ingeniørfagligt grundfag 4 for produktionsingeniører (10 ECTS) P-PTE4 Temamodulet-analyse (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet P-IFG4 omhandler faglighederne omkostningsøkonomi og eksternt regnskab samt strategi & forandringsledelse. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen og analyse af et regnskab i en industriel virksomhed. Endvidere skal modulet fungerer som et vigtigt fundament for den overordnede forståelse af ledelse, forandringsprocesser og strategier i en industrivirksomhed. 22

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2012, Version 1.0 Gældende for

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management Studiestart september 2006 1 1 Jobprofiler

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende optaget

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/2014 Institution International Business College, Fredericia - Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Uddannelsescenter

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA Valgfag, finansøkonom og 2013- financial controller, EAA 2015 Fagbeskrivelser for valgfag på 3. semester af uddannelsen til finansøkonom og financial controller på Erhvervsakademi Aarhus Version 1.0 Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin September 2011-maj 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi niveau A Vivian Duborg Andersen, Susanne Gubi HH3D Oversigt

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder:

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder: Kursus i Marketing, økonomistyring og rapportering (5 ECTS) Marketing, Management Accounting and Reporting Alle kursets elementer er samlæst mellem GBE3 og BAIT3 Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge. Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45 Akademiuddannelsen Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linjer: Ledelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC Ringsted hhx Virksomhedsøkonomi B Michael Præstgård

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2010 Institution Holstebro Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi - fhh11e209

Virksomhedsøkonomi - fhh11e209 Virksomhedsøkonomi - fhh11e209 Termin Maj/juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi, B Stence Svoldgaard Jensen Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College Fredericia-Middelfart

Læs mere

National Entreprenørskabsmesse 2014 CP Bizz Mart. Kategori: Idé og produkt/serviceydelse. Team: Standnr.: Max. point. Point

National Entreprenørskabsmesse 2014 CP Bizz Mart. Kategori: Idé og produkt/serviceydelse. Team: Standnr.: Max. point. Point National Entreprenørskabsmesse 14 CP Bizz Mart Kategori: Idé og produkt/serviceydelse Ideen Hvor gode er eleverne til kort og præcist at fortælle om deres produkt/serviceydelse (Elevatortale)? I hvor høj

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 ZBC,

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne Syddansk Universitets praktikkoncept for diplomingeniøruddannelserne Revideret Maj 2013 1 Indhold 1 Indledning baggrund for praktikkonceptet 3 2 Krav til konceptet 4 3 3.1 3.2 3.2.1 3.2.2 3.2.3 Konceptet

Læs mere

Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser

Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser 2012 2013 Akademiuddannelse 5833 7,7 5081 7,6 Finansiel rådgivning 1133 5,2 1322 5,4 Afgangsprojekt fast ejendom 16 6,5 Afgangsprojekt finansiel rådgivning - bank

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen 6 ugers selvvalg - Akademiuddannelsen Brug din ret til uddannelse, mens du er ledig! Vi har udvalgt nogle fag fra Akademiuddannelserne og tilrettelagt dem, så du kan deltage i din første ledighedsperiode

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/13 Institution International Business College, Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2006 Institution Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) hhx

Læs mere

Bilag 1. Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Kolding

Bilag 1. Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Kolding Bilag 1 Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Kolding 2010, ver.1 1 af 6 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: DEN TEORETISKE DEL AF UDDANNELSEN

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi, niveau

Læs mere

Bilag 2. Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Odense

Bilag 2. Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Odense Bilag 2 Bilag til Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Faglige profil Odense 2008, ver.2 1 af 6 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: DEN TEORETISKE DEL AF UDDANNELSEN

Læs mere

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK)

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Virksomhedsøkonomi A Michael

Læs mere

Information. om VALGFRIE SPECIALEFAG på kontorspecialet

Information. om VALGFRIE SPECIALEFAG på kontorspecialet Information om VALGFRIE SPECIALEFAG på kontorspecialet Beskrivelse af de enkelte valgfag... 2 International handel (import og eksport)...... 2 Skriftlig kommunikation... 2 Kvalitet og service... 3 Salg

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin, hvor undervisning afsluttes: maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold IBC Kolding

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

NAVEKSA CADCONNECT PML NAVEKSA ITEMPLANNING IVD NAVEKSA SHOPFLOOR SFS NAVEKSA ORDERPRODUCTION MTO

NAVEKSA CADCONNECT PML NAVEKSA ITEMPLANNING IVD NAVEKSA SHOPFLOOR SFS NAVEKSA ORDERPRODUCTION MTO NAVEKSA CADCONNECT PML NAVEKSA ITEMPLANNING IVD NAVEKSA SHOPFLOOR SFS NAVEKSA ORDERPRODUCTION MTO MTO (Make to Order/ Fremstil til ordre ) til Microsoft Dynamics NAV En Dynamics NAV Manufacturing add-on

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi Merkonom lederuddannelse practical leadership 18 måneders MERKONOM lederuddannelse på MICHELSEN LEDERAKADEMI - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden m lederakademiet udvikler fremtidens

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College Fredericia-Middelfart

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere