Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU
|
|
- Emilie Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999
2 m
3 Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen Danmarks Miljøundersøgelser 1999
4 TEMA-rapport fra DMU, 24/1999, Danske søer og deres restaurering Forfattere: Martin Søndergaard, Erik Jeppesen og Jens Peder Jensen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Udgiver: Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser URL: Udgivelsestidspunkt: Februar 1999 Layout: Kathe Møgelvang og Juana Jacobsen Forsidefoto: DMU / Jane Stougaard Pedersen Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Silkeborg Bogtryk, miljøcertificeret (EMAS reg. nr. DK-S-84) Papir: Cyclus Print, 1% genbrugspapir med vegetabilske trykfarver uden opløsningsmidler. Omslag lakeret med vegetabilsk lak. Sideantal: 36 Oplag: 3. ISSN: ISBN: PDF-udgave: ISSN: ISBN: Pris: 5,- kr. Klassesæt á 1 stk.: 25,- kr. Abonnement (5 numre): 225,- kr. (Alle priser er incl. 25% moms, excl. forsendelse) Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Vejlsøvej 25 Information og bøger Postboks 314 Læderstræde 1 86 Silkeborg 121 København K Tel: Tel: Fax: Fax:
5 Forord 5 Danmarks søer 7 Søen som økosystem 11 Restaurering af søer 19 Sammenfatning 32 Litteratur 34 Danmarks Miljøundersøgelser 35 Tidligere TEMA-rapporter fra DMU 36
6 FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD
7 Forord Danmark er et land med mange søer, som både rekreativt og landskabs- og naturmæssigt spiller en stor rolle. Vandkvaliteten i hovedparten af vores søer er desværre ringe. Vandet er ofte uklart og artsrigdommen blandt planter og dyr er generelt lille. I perioder optræder store mængder af blågrønalger, der kan lægge sig som malinglignende lag på vandoverfladen, mens planterne på søbunden er forsvundet, eller deres udbredelse er kraftigt reduceret i mange søer. Fiskebestanden er ofte stor og domineret af fredfisk som skalle og brasen. De fleste fuglearter, som er tilknyttet søerne, findes kun fåtalligt, fordi fødemulighederne er begrænsede. Den ringe vandkvalitet skyldes en forhøjet tilførsel af næringsstofferne fosfor og kvælstof. Især fosfor er vigtig. Med henblik på at forbedre vandkvaliteten er der derfor gennem de sidste 2-3 år foretaget store investeringer for at nedbringe næringsstoftilførslen ikke mindst tilførslen fra byernes spildevand. En del søer har dermed gradvist fået et lavere indhold af fosfor. I nogle tilfælde har dette medført en bedre vandkvalitet, men desværre langt fra altid. Baggrunden for den ofte beskedne effekt kan være, at tilførslen ikke er reduceret tilstrækkeligt til at ændre tilstanden mærkbart. ophobet i søbunden, eller fordi fiskebestanden er helt domineret af fredfisk, så søen fastholdes i en tilstand, hvor dyreplanktonet holdes nede af fiskene og dermed ikke er i stand til at begrænse mængden af planteplankton. Som et middel til at forbedre vandkvaliteten i disse søer er der udviklet en række restaureringsmetoder. Nogle af disse metoder har også fundet anvendelse i Danmark og er typisk gennemført af amterne. Denne rapport fortæller, hvordan det står til med vores søer, og hvilke erfaringer der er gjort med restaurering af søer. Den er baseret på alle de større restaureringsindgreb, der er gennemført i Danmark inden for de sidste 1-15 år. Rapporten giver også en række anvisninger på, hvordan og under hvilke forudsætninger restaurering af søer er mest anvendelig. Rapporten bygger på tre mere detaljerede rapporter, der for nylig er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (Jensen m.fl., 1997; Jeppesen, 1998; Søndergaard m.fl., 1998). Årsagen til en ringe vandkvalitet kan imidlertid også være, at søerne reagerer trægt efter nedsat næringsstoftilførsel enten fordi der gennem lang tid frigives fosfor 5
8 FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD
9 Danmarks søer Antal og størrelse I Danmark findes der omkring 12. søer større end,1 hektar (1 m 2 ). Langt hovedparten er dog damme og småsøer, og kun søer, eller godt 2%, er større end 1 hektar (Figur 1). De ca. 12. søer har et samlet areal på 58. hektar, hvilket svarer til 1,4% af Danmarks areal. Amterne fører årligt tilsyn med ca. 2 søer, og i alt findes data fra ca. 7 søer. Sammenlignet med de fleste andre lande er Danmarks søer små. Kun 6 søer er større end 1. hektar. Danmarks største sø er Arresø på hektar Antal søer 1,1, >1. Søareal (ha) Figur 1. Antal og størrelse af danske søer. Box 1. Udviklingen i antallet af søer i Århus Kommune Udviklingen i antallet af søer har gennem mange år været for nedadgående som følge af landbrugets og byernes udvikling. Eksempelvis er antallet af søer i Århus Kommune siden århundredeskiftet reduceret med 7%. Det er især gået ud over de mindre søer, men også blandt de større er der sket en betydelig nedgang. På det seneste er udviklingen dog vendt, idet der efter vedtagelsen af Lov om Naturforvaltning i 1989 er igangsat en række projekter omkring naturgenopretning, som også omfatter retablering af søer (Skotte-Møller, 1995). Nedenfor er vist udviklingen i antallet af søer og damme i Århus Kommune siden år 19 (efter Skriver, 1981). Periode <,1 hektar,1-1 hektar 1-1 hektar >1 hektar Total Fald i %
10 Danmarks søer Dybdeforhold Langt de fleste danske søer er lavvandede. Halvdelen har en gennemsnitsdybde under 1,6 m og en maksimumsdybde under 4 m (Figur 2). De fleste søer er derfor ikke dybe nok til, at vandmassen om sommeren opdeles i et varmt overfladelag og et koldt bundlag. De er som regel fuldt opblandede fra top til bund. Vi har dog en del dybe søer i Danmark, hvor der udvikles en lagdeling om sommeren, f.eks. Furesøen med dybder på op til 38 m. Sigtdybde og indhold af næringsstoffer De fleste danske søer er næringsrige. Indholdet af fosfor, der oftest er det næringsstof, som virker begrænsende for væksten af mikroskopiske alger (planteplankton), overstiger som gennemsnit for sommeren en koncentration på,15 mg pr. liter i halvdelen af søerne (Figur 3). Til sammenligning finder man typisk koncentrationer under,1-,2 mg fosfor pr. liter i rene og upåvirkede søer. Knap 6% af fosforen og 5 % af søer 25 % af søer >1 Areal (ha) % af søer 3 2 1,5,1,15,2,25,3,35,4,45,5 >,5 Totalfosfor (mg P pr. l) % af søer ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Middeldybde (m) % af søer Maksimumdybde (m) >5 >1,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 >5 Totalkvælstof (mg N pr. l) % af søer ,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1 >1 Nitrat (mg N pr. l) 8 Figur 2. Fordelingen af danske søer efter areal, middel- og maksimumdybde (data fra 3-7 søer). Figur 3. Fordelingen af danske søer efter indhold af næringsstoffer om sommeren (data fra 18-2 søer).
11 Danmarks søer godt 7% af kvælstoffet, som søerne tilføres, stammer fra det åbne land, dvs. hovedsageligt fra dyrkede arealer. Som en konsekvens af det høje næringsstofindhold er der en stor vækst af planteplankton, hvilket giver uklart vand. Den gennemsnitlige sommersigtdybde er mindre end 85 cm i halvdelen af de danske søer, og kun 13% har en sigtdybde over 2 m (Figur 4). Udviklingen i vandkvalitet siden 197 erne Det er meget begrænset, hvad der findes af informationer om tilstanden i de danske søer i fortiden. Før ca. 197 findes kun fåtallige undersøgelser, som typisk beskriver enkelte dyre- eller plantegrupper, især i de dybere søer. Det samlede indtryk, man får fra disse undersøgelser, er imidlertid, at danske søer for blot 6-8 år siden var langt mere klarvandede og havde et væsentligt mere varieret plante- og dyreliv end i dag. Derefter øgedes næringsstoftilførslen markant fra især spildevand, hvilket medførte store ændringer i søerne. Siden 197 erne er udviklingen gået i retning af færre meget næringsrige og flere middelnæringsrige søer (Figur 5). Ud af 77 undersøgte søer siden 197 erne er antallet af søer med fosforkoncentrationer over,5 mg fosfor pr. liter halveret fra 22 til 11, og antallet i gruppen med,3-,5 mg fosfor pr. liter er øget med 7. Nedgangen i indholdet af fosfor skyldes især en forbedret spildevandsrensning. Antallet af de næringsfattige søer er stort set er uændret. Sigtdybden viser en tilsvarende udvikling. Af de 77 søer er antallet af søer med en sigtdybde under,5 m fra 197 erne til 199 erne reduceret fra 19 til 9, og antallet af søer med en sigtdybde mellem,5 og 1 m er øget med 5. 5 % af søer 4 Antal søer ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Sigtdybde (m) % af søer 3 >5 4 -,5, ,5 1,5-3 >3 Sigtdybde (m) Antal søer >25 Klorofyl a (mikrogram pr. l) -,3,3-,5,5-,13,13-,25,25-,5 >,5 Totalfosfor (mg P pr. l) Figur 4. Fordelingen af danske søer efter sigtdybde og klorofyl a (plantepigment) om sommeren (data fra 18 søer). Figur 5. Udvikling i sigtdybde og indhold af totalfosfor siden 197 erne i 77 danske søer. 9
12 Danmarks søer Figur 6. Antal målsatte danske søer med angivelse af hvor mange, der opfylder målsætningen. Der skelnes mellem A målsætning (skærpede krav), B målsætning (basiskrav) og C målsætning (lempede krav) Antal søer Opfyldt A B C Målsætning Ikke opfyldt Status ukendt Målsætning Alle større danske søer er målsatte, men målsætningerne er kun opfyldt for ca. en tredjedel af søerne (Figur 6). I knap halvdelen af søerne med skærpet målsætning og omkring en fjerdedel af søerne med basismålsætning er målsætningen opfyldt. Generelt er målsætningerne dårligst opfyldt for de større søer. Blandt søerne større end 3 hektar er målsætningen kun opfyldt i 8%. Box 2. Målsætning for søer Knap 7 danske søer har en specifik målsætning. Disse omfatter alle søer større end 3 hektar og halvdelen af søerne mellem 3 og 3 hektar. Målsætningen udarbejdes af amterne og indgår i amternes regionplaner, som revideres og vedtages af amtsrådene hvert fjerde år. På baggrund af de fastlagte målsætninger stilles der krav til de enkelte søers tilstand samt næringsstoftilførsel. Herved sikres en sammenhæng mellem søernes målsætning og krav til forureningbegrænsende foranstaltninger. Herudover kan der stilles krav til udnyttelse af søerne. Amternes kontrollerer efterfølgende, om de vedtagne målsætninger er opfyldte. Nedenfor er vist en oversigt over målsætningstyper (efter Miljøstyrelsen, 1983). Målsætning Beskrivelse Skærpede krav: A 1 Særligt naturvidenskabeligt interesseområde. A 2 Anvendes til badevand. Anvendes til drikkevand. A 3 Basismålsætninger: B Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Spildevandstilførsel og andre kulturbetingede påvirkninger må ikke eller kun svagt påvirke det naturlige dyre- og planteliv i forhold til basistilstanden. Lempede krav: C 1 C 2 Påvirkning af spildevand, vandindvinding eller andre fysiske indgreb tilladt. Dyrkningsbelastet sø, hvor det ikke ved rensning af spildevand eller afskæring af spildevandsudledninger i oplandet vil være muligt at nå basismålsætningen pga. næringssaltpåvirkning fra de dyrkede arealer i oplandet. Box 3. Fremtidig tilstand i danske søer 4 scenarieberegninger over tilstand i danske søer under forskellige forudsætninger mht. reduktion i næringsstoftilførsel. Tallet over hver søjle angiver hvor mange af de 37 søer i det nationale overvågningsprogram, der tilhører, eller evt. vil komme til at tilhøre, denne gruppe Sigtdybde (m) Nuværende tilstand 1 3 Når belastningen fra sediment ophører Hvis tilførsel fra spildevand reduceres med 5% Hvis tilførsel fra spildevand og dyrkede arealer reduceres med 5%,5,1,2,4 >,4 Totalfosfor (mg P pr. l) 1
13 Søen som økosystem Vandets klarhed og indhold af fosfor Vandkvaliteten i en sø afhænger først og fremmest af indholdet af næringsstoffer. Næringsstofferne er nødvendige for planternes vækst og afgør dermed også, hvor stor en biomasse der kan opbygges. Især er indholdet af fosfor af stor betydning (Figur 7). Årsagen er, at fosfor som regel er det begrænsende led for planteplanktonets vækst i søer, mens kvælstof ofte er i overskud. Hvis fosforindholdet i en lavvandet sø overstiger ca.,15 mg pr. liter, vil der næsten altid være en ringe sigtdybde. Ved så høje koncentrationer vil planteplanktonet have ideelle vækstbetingelser og opformeres i store mængder. Hvis fosforindholdet derimod er under ca.,5 mg pr. liter, falder mængden af planteplankton, og sigtdybden vil næsten altid være relativ stor. I de dybere søer skal fosforindholdet være noget lavere for at opnå en stor sigtdybde. Ved et fosforindhold mellem ca.,5 og,15 mg pr. liter kan lavvandede søer være både uklare og klarvandede. Det er således ikke ualmindeligt, at søer i dette næringsstofinterval inden for få år kan skifte mellem en klarvandet tilstand med undervandsplanter og en uklar tilstand, hvor planteplankton dominerer, og undervandsplanterne skygges væk, uden at der er sket nogen ændringer i tilførslen af næringsstoffer. Næsten 4% af de danske søer befinder sig i dette interval. FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD 11
14 Søen som økosystem Box 4. Ligevægtstilstande i søer 6 Sigtdybde (m) Ved lav tilførsel af næringsstoffer vil søer være klarvandede, men øges tilførslen vil to tilstande kunne forekomme. Der skal dog en større ændring i økosystemet til for at bringe søerne over i den uklare tilstand. Ved en fortsat stigning i tilførslen bringes søerne lettere over i den uklare tilstand, mens det bliver sværere og sværere at bringe dem tilbage til den klarvandede tilstand. Til sidst findes kun én stabil tilstand den uklare sø. Tilbageturen efter en formindskelse i næringsstoftilførslen viser en tilsvarende træghed. Ligevægtstilstandene er illustreret i nedenstående figur ved placeringen af kugler i skåle under forskellige næringsstoftilførsler (efter Scheffer, 199). Et restaureringsindgreb kan betragtes som et forsøg på at skubbe søen fra den uklare tilstand over i den klarvandede tilstand, svarende til at skubbe kuglen mod venstre fra den ene til den anden fordybning. Næringsfattig ,2,4,6,8 1, Totalfosfor (mg P pr. l) Figur 7. Sammenhæng mellem søvandets indhold af fosfor og sigtdybde. En øget forståelse af mekanismerne bag skiftet mellem den uklare og den klarvandede tilstand og af de to tilstandes stabilitet er blandt de store udfordringer inden for søforskningen og vil danne en vigtig baggrund for vores forvaltning af søer. Fosforfrigivelse fra søbunden Man ser ofte en betydelig frigivelse af fosfor fra søbunden (sedimentet) i en årrække, efter at tilførslen af fosfor er blevet reduceret. Det tager nemlig tid, før bindingen af fosfor i sedimentet har indstillet sig på en ny ligevægt, der er tilpasset den mindskede tilførsel af fosfor. Næringsrig Klarvandet Uklar I mange søer er denne frigivelse af fosfor fra søbunden afgørende for søvandets indhold af fosfor. Ikke mindst om sommeren, hvor det ikke er ualmindeligt, at koncentrationen af fosfor øges til det dobbelte eller mere på grund af frigivelse fra søbunden. Frigivelse af fosfor fra søbunden ses både i ikke-lagdelte og i lagdelte søer. I lagdelte søer, hvor fosfor om sommeren ophobes i det kolde og ofte iltfattige vandlag ved bunden og ikke umiddelbart frigives til overfladevandet, kan der være tale om en 12
15 Søen som økosystem Box 5. Tilførsel og tilbageholdelse af fosfor i søer FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD mangedobling af fosforkoncentrationen. Der kan især ophobes store mængder fosfor, hvis ilten i bundvandet hurtigt bliver brugt op. Dette hænger sammen med, at en betydelig del af sedimentets fosforindhold er bundet i eller til jernmineraler. Disse jernmineraler har nemlig kun en god evne til at binde fosfor, så længe iltningsforholdene er tilstrækkeligt gode. I de ikke-lagdelte søer er der næsten altid gode iltforhold, og det øverste sedimentlag er iltet. I de næringsrige søer, hvor der hele tiden sker en stor bundfældning af organisk stof med et efterfølgende iltforbrug, er dette iltholdige lag imidlertid kun få millimeter tykt. Derfor er der en grænse for, hvor meget fosfor der kan bindes. Om sommeren, hvor der især bundfældes mange alger, sker der derfor en frigivelse fra den pulje af fosfor, der ligger lidt dybere i sedimentet. Samtidig betyder de lavvandede forhold, at bunden generelt spiller en større rolle end i de dybe søer, fordi der er et større bundareal pr. liter søvand. Søer vil under normale forhold tilbageholde en vis mængde af den fosfor, der tilføres udefra. Dette sker, når planteplankton og andre partikler, der indeholder fosfor, bundfældes i søen. Jo større tilførslen og jo større sedimentets evne til at binde fosfor er (dvs. ved højt jernindhold), desto større mængder tilbageholdes. Hvis tilførslen reduceres, vil der gå en periode, før sedimentet igen er i ligevægt med koncentrationerne i søvandet, fordi der frigives fosfor fra søbunden. Der vil derfor være en periode, hvor der løber mere fosfor ud af søen, end der løber ind i søen. Forholdene er illustreret i nedenstående diagram, hvor pilenes tykkelse viser størrelsen af ekstern fosfortilførsel, tilbageholdelse i søen og fraførsel fra søen. Lille/naturlig tilførsel Stor tilførsel Reduceret tilførsel Frigivelsen af fosfor fra sedimentet vil afhænge af mange forhold. Jo længere tid tilførslen har varet, og jo større tilførslen har været, jo længere tid må der også forventes 13
16 Søen som økosystem Figur 8. Tilførsel og tilbageholdelse af fosfor til Søbygård Sø ved Hammel i Midtjylland. I slutningen af 1982 blev der indført kemisk fosforfældning af spildevand til søen Tilførsel af fosfor (g P pr. m 2 pr. år) 1 ingen data Tilbageholdelse af fosfor (g P pr. m 2 pr. år) 1 ingen data at gå, før der ikke længere frigives fosfor fra søbunden. Der er søer, hvor der nu 15 år i træk er løbet mere fosfor ud af søen end ind i søen, efter at den eksterne tilførsel er reduceret (Figur 8). Fosfor ser ud til at kunne frigøres til vandet helt nede fra en sedimentdybde på 2-25 cm (Figur 9). I mange søer ligger der i dag i sedimentet en potentiel tilgængelig pulje af fosfor, som er mange gange større end den årlige tilførsel til søen. Figur 9. Mindsket indhold af fosfor i sedimentet fra Søbygård Sø efter at spildevandstilførslen blev reduceret i Grunden til at kurverne ikke starter ved i 1991 og 1998 skyldes at sedimenttykkelsen øges med ca. 1 /2 cm hvert år Dybde (cm) Totalfosfor (mg P pr. g tørvægt) FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD
17 Søen som økosystem ,6,5,4,3,2, Fredfisk (antal pr. garn) Rovfisk (%) Dyreplankton / planteplankton Klorofyl a (mikrogram pr. l) Sigtdybde (m) Maksimumsdybde undervandsplanter (m) ,5,1,2,4 >,4 Totalfosfor (mg P pr. l) Biologiske samfund og samspil Ikke kun sigtdybden og mængden af planteplankton er nøje forbundet med indholdet af fosfor, det samme gælder en række biologiske forhold. Blandt de vigtigste er, at øget fosforindhold fører til en mindsket andel af rovfisk, en mindsket mængde af dyreplankton i forhold til mængden af planteplankton og en mindsket udbredelse af planter på søbunden (Figur 1). Figur 1. Betydningen af øget fosforindhold for en række biologiske forhold i 65 danske søer. Antallet af fredfisk er vist som det gennemsnitlige antal, der fanges pr. standardiseret garn (42 m langt, 1,5 m højt og besående af 14 forskellige maskevidder fra 6,25 til 75 mm). Rovfiskeprocenten er rovfiskenes andel af den samlede fangst af fisk i garnene. Dyreplankton/planteplankton er forholdet mellem vægten af dyreplankton og vægten af planteplankton. Klorofyl a er indholdet af plantepigment og er et udtryk for mængden af alger. Sigtdybden er også et udtryk for mængden af alger og måler vandets klarhed. Planternes maksimumdybde er det dybeste sted, hvor der er fundet undervandsplanter. 15
18 Søen som økosystem Box 6. Fødekæden i søernes åbne vand Græsningsfødekæden i søernes åbne vand omfatter i forenklet form fire hovedniveauer. Planteplanktonet er det første niveau, hvor organisk materiale opbygges vha. lys og næringsstoffer. Andet led er dyreplanktonet, der mest lever af planteplanktonet. Tredje led er de dyreplanktonædende fredfisk (skalle, brasen mm.), mens det sidste og fjerde led udgøres af rovfisk. Dertil kommer forskellige andre organismetyper, som indgår i fødekæden på forskellige niveauer og med varierende betydning: bakterier, ciliater, rovlevende invertebrater mm. I næringsrige søer dominerer planteplankton- og fredfiskeniveauet, mens biomassen af dyreplankton og rovfisk er lille. I disse søer begrænses mængden af planteplankton derfor kun i ringe grad af dyreplankton. Nedenstående figur viser en forenklet illustration af græsningsfødekæden i søernes åbne vand. De enkelte organismer er ikke tegnet i samme målestok. Hvis eksempelvis en planteplanktoncelle blev tegnet på størrelse med et sandkorn skulle dafnien være på størrelse med et æble og fisken på størrelse med en elefant. Fisk Sammensætningen af fisk ændres markant ved øget indhold af fosfor. Aborre dominerer i de næringsfattige søer, mens skalle og brasen (fredfisk) dominerer ved højt indhold af fosfor (Figur 11). En af grundene til aborrens dominans i de næringsfattige søer er, at disse søer ofte har mange planter på søbunden. Aborre er bedre tilpasset livet mellem planterne end skalle og brasen. Dertil kommer, at unge aborrer, skaller og brasen konkurrerer om føde, og her er aborre de andre overlegen blandt planterne, mens det er lige omvendt på åbent vand. I søer med mange planter på bunden har aborren derfor gode muligheder for at nå rovfiskestadiet, der typisk opnås i 2-3 års alderen ved en længde over cm. Indtil da lever den af smådyr i vandet og på søbunden. Lys og næringsstoffer Niveau 1: Planteplankton Niveau 2: Dyreplankton Niveau 3: Fredfisk Niveau 4: Rovfisk 16 C, N, P m.fl. I de næringsrige søer er mængden af planter på bunden lille, og det samme er rovaborrernes andel (< 5-1% af den totale fiskebiomasse). I stedet bliver gedde og i nogle søer sandart de dominerende rovfisk, men de er ikke så effektive til at kontrollere fredfiskene som aborre. Sandart fanger sit bytte ved lugte- og sidelinjesansning, hvilket giver den gode muligheder i uklare søer. Sandart har dog ofte en uheldig virkning på fiskebestanden, idet den fremmer brasen på bekostning af skalle, fordi sandart har et snævert svælg og derfor ikke er så effektiv til at æde den højryggede brasen. Det uheldige består i, at brasen har større negativ indvirkning på vandets klarhed end skalle, især i lavvandede søer. Når brasen søger føde på bunden, hvirvles materiale nemlig op i vandet. Dermed øges indholdet af partikler i vandet og frigivelsen af næringsstoffer. Den sidste almindelige rovfisk, gedde, trives bedst i små, næringsrige søer med en veludviklet rørskov. Rørskoven giver dem gode opvækstmuligheder i de første leveår og mindsker graden af kannibalisme.
19 Søen som økosystem 2, 1,5 1,,5,6,5,4,3,2,1,6,5,4,3,2, Aborre (kg pr. garn) Gedde (kg pr. garn) Sandart (kg pr. garn) Skalle (kg pr. garn) Brasen (kg pr. garn) Box 7. Undervandsplanters rolle for søers vandkvalitet Tilstedeværelsen af undervandsplanter i en sø er med til at stabilisere den klarvandede tilstand. Sammenlignes således søer med samme næringsstofindhold, vil søer med undervandsplanter generelt have en bedre sigtdybde end søer uden undervandsplanter. Det ser ud til, at omkring 3% eller mere af søbunden skal være dækket af planter, før denne effekt opnås. Det er en fordel for vandkvaliteten, hvis undervandsplanterne er spredt over hele søens areal. Den stabiliserende effekt kan opnås ved at planterne: 1. Holder på næringsstoffer (især fosfor og kvælstof), som så ikke kan bruges af planteplanktonet. 2. Giver skjul for dyreplankton, så de ikke så let fanges af fisk. 3. Medfører større tæthed af muslinger og andre filtratorer, som fjerner alger fra vandet. 4. Favoriserer små aborrer i fødekonkurrence med små skaller. 5. Giver skjul for små aborrer og små gedder. 6. Stabiliserer bundmaterialet, reducerer sedimentophvirvling og øger bundfældningen af partikler og planteplankton. 7. Øger den bakterielle omsætning af kvælstof. 8. Kan udskille kampstoffer, som hæmmer planteplanktonets vækst.,5,1,2,4 >,4 Totalfosfor (mg P pr. l) Figur 11. Fiskesammensætning ved forskellige fosforindhold i 65 danske søer. Bemærk forskellig skala. TEGNING: BJØRN BACHMANN 17
20 Søen som økosystem Almindelige forekommende former af planteplankton. Højre: Arter af grønalgen Scenedesmus. Nedenunder: Kiselalgen Asterionella. Nederst: Grønalgen Pediastrum. FOTO: DMU / BIRTE LAUSTSEN Plankton Dyreplanktonet omfatter meget forskellige grupper af organismer både mht. størrelse og funktion. De tæller især arter, som filtrerer vandet for planteplankton og bakterier, men også rovdyr, der æder andre dyreplanktonarter. Dyreplanktonets mængde er reguleret af, hvor meget føde der er til rådighed, og af i hvor høj grad de selv bliver spist af fisk. Ved stigende fosforindhold øges dyreplanktonets biomasse, samtidig med at sammensætningen ændres. Antallet og størrelsen af slægten Daphnia mindskes, mens antallet af små dafnier øges (bl.a. snabeldafnien Bosmina). Samtidig reduceres de enkelte individers størrelse af både Daphnia og Bosmina. De dramatiske ændringer, der ses i dyreplanktonets sammensætning og størrelse ved øget fosforindhold, skyldes især fiskene. Fiskene foretrækker nemlig de store former. På trods af den øgede mængde af dyreplankton ved øget fosforindhold øges deres evne til at holde mængden af planteplankton nede ikke tværtimod. Mens der kun sker en mindre stigning i dyreplanktonets mængde, mangedobles nemlig mængden af planteplankton. Forholdet mellem biomasse af dyreplankton og planteplankton ændres derfor fra omkring 1:2 i de næringsfattige søer til 1:1, eller mindre, i de næringsrige søer. Som konsekvens af den lave græsning og de store mængder af næringsstoffer dannes der store mængder af planteplankton. Vandet bliver derfor uklart i de næringsrige og skalle-brasen dominerede søer. Typisk ses en dominans af grønalger ved de meget høje næringsstofkoncentrationer (en fosforkoncentration større end ca.,5 mg fosfor pr. liter), mens blågrønalger dominerer ved det middelhøje næringsstofniveau (en fosforkoncentration på ca.,2-,5 mg fosfor pr. liter). Først når fosforindholdet når ned under,5-,15 mg fosfor pr. liter, ses faldende biomasse af planteplankton og en øget forekomst af andre algegrupper (kiselalger, gulalger mm.). Almindelige forekommende former af dyreplankton. Venstre: Daphnia. Højre: Bosmina. FOTO: DMU / KARINA JENSEN 18
21 Restaurering af søer Inden for de sidste 2-5 år er der over hele verden udviklet og eksperimenteret med mange forskellige metoder til restaurering af søer (Cook m.fl., 1993). I de fleste tilfælde har formålet været at skabe mere klart vand, men der kan også være andre mål, som f.eks. at hindre forsuring eller tilgroning. Restaurering for at opnå mere klart vand kan være aktuel i de situationer, hvor en sø trods nedsat næringsstoftilførsel stadig har en dårlig vandkvalitet. Det drejer sig især om de tilfælde, hvor tilførslen af næringsstoffer er bragt så langt ned, at man skulle forvente en forbedret vandkvalitet, men hvor søen ikke desto mindre reagerer trægt, og vandkvaliteten ikke forbedres væsentligt. En træg reaktion efter reduceret ekstern næringsstoftilførsel skyldes især to forhold: En kemisk træghed, hvor der over en årrække frigives fosfor fra en pulje, der er ophobet i bunden af søen, så fosforindholdet i søvandet ikke ændres før efter mange år. Eller en biologisk træghed, hvor årsagen er, at fiskebestanden domineres af arter, der æder dyreplankton. Dyreplanktonets mulighed for at begrænse mængden af planteplankton er derfor begrænset. Frigivelsen af fosfor fra søbunden kan mindskes ved at fjerne eller lægge låg på det øverste, næringsrige bundlag. Den biologiske træghed har først og fremmest været forsøgt overvundet ved at gribe ind i fiskebestanden ved enten at fjerne fredfiskene og nogle gange også ved at udsætte rovfisk. Langt de fleste danske restaureringer er gennemført inden for de seneste år. Erfaringer fra de første restaureringer peger imidlertid på, at der kan gå en længere årrække, før en sø fuldt ud har indstillet sig efter de ændrede forhold. Vi kender derfor endnu ikke helt langtidseffekterne, og følgelig er stabiliteten efter et indgreb indtil videre mangelfuldt belyst. Danske restaureringer har især omfattet indgreb i fiskebestanden. Vi har dog også set indgreb over for den kemiske træghed i form af opgravning af sediment og iltning af bundvand. Opgravning af sediment En stor fosforbelastning kan i lavvandede søer begrænses ved at fjerne det øverste, næringsrige sediment. Formålet kan også være at uddybe søen og forhindre tilgroning. Det opgravede sediment kan evt. anvendes til gødskning af landbrugsarealer, men sedimentet kan også være så forurenet med bl.a. tungmetaller, at det må deponeres andetsteds. Andre gange hindrer store afstande til brugbare landbrugsarealer en økonomisk rentabel udnyttelse af det næringsrige sediment. I de lidt større søer, hvor opgravningen ikke kan foretages fra bredden af søen, anvendes som regel en eller anden form for grave- og pumpefartøj på søen, og det næringsrige sediment pumpes herfra ind til land. Brabrand Sø ved Århus er indtil videre den eneste større sø i Danmark, hvor det øverste, næringsrige lag af sediment er fjernet. 19
22 Restaurering af søer Box 8. Sedimentfjernelse i Brabrand Sø I den 15 hektar store Brabrand Sø blev der over en 7-års periode fra 1988 til 1995 fjernet omkring 5. m 3 slam fra bunden (Århus Kommune, 1996, Jørgensen, 1998). Formålet var at reducere frigivelsen af fosfor fra søbunden og dermed mængden af fosfor i søvandet, men også at hindre den lavvandede sø i at gro helt til i tagrør. Samtidig med at sedimentet blev fjernet, blev der indført fosforfjernelse på alle større rensningsanlæg i oplandet til søen. Sedimentet blev fjernet vha. et specialdesignet fartøj (Mudcat, se foto), der sejlede/blev trukket i baner hen over de dele af søen, hvorfra der skulle fjernes sediment. Sedimentet blev suget op via en roterende snegl, monteret i et skærebor, og derefter pumpet ind til nogle deponeringsarealer tæt ved søen (se foto). Dybden, hvortil sedimentet blev fjernet, varierede mellem og 9 cm. FOTO: ÅRHUS KOMMUNE / NATURFORVALTNINGEN 2
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereSørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Læs mereMartin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereSørestaurering i Danmark
Der er efterhånden gennemført mange restaureringer af søer i Danmark i forsøg på at opnå en bedre miljøtilstand. Spørgsmålet er så, hvordan det er gået. I denne artikel samler vi op på resultaterne fra
Læs meremålet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-
17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereUdsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt
Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Læs mereFiskeplejens forskning i søer gennem 12 år
Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereSøerne er levested for mange plante- og dyrarter
Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereStilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ
Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereLyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereHALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT
MILJØTILSTAND 2001-2003 OKTOBER 2003 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Titel: Udgiver: Miljøtilstand 2001-2003 Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf 8944 6666 e-mail: nm@ag.aaa.dk Udgivelsesår:
Læs mereRestaurering af Furesø
.. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs mereMiljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereB4: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereFiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereIndsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot
Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereBIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereLADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN
LADING SØ 29 LADING SØ 1. Indledning ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å s vandsystem. Oplandet består af ca. 7% dyrkede arealer og 3% skov. Oversigtskort er vist i figur 1. ligger
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereSørestaurering i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE...
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mereBILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted
BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereBrabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :
1 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden
Læs mereAFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i
Læs mere1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11
Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereÅrhus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2
KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereFISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER
FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.
Læs mereHørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam
Hørsholm Kommune November 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Analyser og baggrundsdata... 4 2. METODER TIL FJERNELSE AF FOSFOR... 6 2.1 Biologiske metoder... 6 2.2 Kemiske
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereBadevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø
Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet
Læs mereRestaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007
Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 Gladsaxe Kommune Notat September 2007 Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 September 2007 Agern Allé
Læs mereOfte stillede spørgsmål om alger i Thorsø
17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereFUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER
FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE OG KARPERS
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereFormålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.
otat Status for restaurering af Svanesø, december 2014. Baggrund Svanesø ligger i det nordvestlige hjørne af det fredede område i Smør- og Fedtmosen i Herlev Kommune i et område med mange småsøer. Søen
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereFiskebestanden i Gurre Sø
Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereKan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Læs mereRestaurering af De Indre Søer
Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereKlimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer
Læs mereReduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN
AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereMiljøindsats i søer Rudersdal Kommune
Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Formål Det er Rudersdal Kommunes mål, at vandløb og søer beliggende i kommunen skal være et godt levested for dyr og planter ved løbende forbedring af vandkvaliteten
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereRent vand i Mølleåsystemet Resumé
Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm
Læs mere