Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU"

Transkript

1 Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999

2 m

3 Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen Danmarks Miljøundersøgelser 1999

4 TEMA-rapport fra DMU, 24/1999, Danske søer og deres restaurering Forfattere: Martin Søndergaard, Erik Jeppesen og Jens Peder Jensen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Udgiver: Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser URL: Udgivelsestidspunkt: Februar 1999 Layout: Kathe Møgelvang og Juana Jacobsen Forsidefoto: DMU / Jane Stougaard Pedersen Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Silkeborg Bogtryk, miljøcertificeret (EMAS reg. nr. DK-S-84) Papir: Cyclus Print, 1% genbrugspapir med vegetabilske trykfarver uden opløsningsmidler. Omslag lakeret med vegetabilsk lak. Sideantal: 36 Oplag: 3. ISSN: ISBN: PDF-udgave: ISSN: ISBN: Pris: 5,- kr. Klassesæt á 1 stk.: 25,- kr. Abonnement (5 numre): 225,- kr. (Alle priser er incl. 25% moms, excl. forsendelse) Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Vejlsøvej 25 Information og bøger Postboks 314 Læderstræde 1 86 Silkeborg 121 København K Tel: Tel: Fax: Fax:

5 Forord 5 Danmarks søer 7 Søen som økosystem 11 Restaurering af søer 19 Sammenfatning 32 Litteratur 34 Danmarks Miljøundersøgelser 35 Tidligere TEMA-rapporter fra DMU 36

6 FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD

7 Forord Danmark er et land med mange søer, som både rekreativt og landskabs- og naturmæssigt spiller en stor rolle. Vandkvaliteten i hovedparten af vores søer er desværre ringe. Vandet er ofte uklart og artsrigdommen blandt planter og dyr er generelt lille. I perioder optræder store mængder af blågrønalger, der kan lægge sig som malinglignende lag på vandoverfladen, mens planterne på søbunden er forsvundet, eller deres udbredelse er kraftigt reduceret i mange søer. Fiskebestanden er ofte stor og domineret af fredfisk som skalle og brasen. De fleste fuglearter, som er tilknyttet søerne, findes kun fåtalligt, fordi fødemulighederne er begrænsede. Den ringe vandkvalitet skyldes en forhøjet tilførsel af næringsstofferne fosfor og kvælstof. Især fosfor er vigtig. Med henblik på at forbedre vandkvaliteten er der derfor gennem de sidste 2-3 år foretaget store investeringer for at nedbringe næringsstoftilførslen ikke mindst tilførslen fra byernes spildevand. En del søer har dermed gradvist fået et lavere indhold af fosfor. I nogle tilfælde har dette medført en bedre vandkvalitet, men desværre langt fra altid. Baggrunden for den ofte beskedne effekt kan være, at tilførslen ikke er reduceret tilstrækkeligt til at ændre tilstanden mærkbart. ophobet i søbunden, eller fordi fiskebestanden er helt domineret af fredfisk, så søen fastholdes i en tilstand, hvor dyreplanktonet holdes nede af fiskene og dermed ikke er i stand til at begrænse mængden af planteplankton. Som et middel til at forbedre vandkvaliteten i disse søer er der udviklet en række restaureringsmetoder. Nogle af disse metoder har også fundet anvendelse i Danmark og er typisk gennemført af amterne. Denne rapport fortæller, hvordan det står til med vores søer, og hvilke erfaringer der er gjort med restaurering af søer. Den er baseret på alle de større restaureringsindgreb, der er gennemført i Danmark inden for de sidste 1-15 år. Rapporten giver også en række anvisninger på, hvordan og under hvilke forudsætninger restaurering af søer er mest anvendelig. Rapporten bygger på tre mere detaljerede rapporter, der for nylig er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (Jensen m.fl., 1997; Jeppesen, 1998; Søndergaard m.fl., 1998). Årsagen til en ringe vandkvalitet kan imidlertid også være, at søerne reagerer trægt efter nedsat næringsstoftilførsel enten fordi der gennem lang tid frigives fosfor 5

8 FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD

9 Danmarks søer Antal og størrelse I Danmark findes der omkring 12. søer større end,1 hektar (1 m 2 ). Langt hovedparten er dog damme og småsøer, og kun søer, eller godt 2%, er større end 1 hektar (Figur 1). De ca. 12. søer har et samlet areal på 58. hektar, hvilket svarer til 1,4% af Danmarks areal. Amterne fører årligt tilsyn med ca. 2 søer, og i alt findes data fra ca. 7 søer. Sammenlignet med de fleste andre lande er Danmarks søer små. Kun 6 søer er større end 1. hektar. Danmarks største sø er Arresø på hektar Antal søer 1,1, >1. Søareal (ha) Figur 1. Antal og størrelse af danske søer. Box 1. Udviklingen i antallet af søer i Århus Kommune Udviklingen i antallet af søer har gennem mange år været for nedadgående som følge af landbrugets og byernes udvikling. Eksempelvis er antallet af søer i Århus Kommune siden århundredeskiftet reduceret med 7%. Det er især gået ud over de mindre søer, men også blandt de større er der sket en betydelig nedgang. På det seneste er udviklingen dog vendt, idet der efter vedtagelsen af Lov om Naturforvaltning i 1989 er igangsat en række projekter omkring naturgenopretning, som også omfatter retablering af søer (Skotte-Møller, 1995). Nedenfor er vist udviklingen i antallet af søer og damme i Århus Kommune siden år 19 (efter Skriver, 1981). Periode <,1 hektar,1-1 hektar 1-1 hektar >1 hektar Total Fald i %

10 Danmarks søer Dybdeforhold Langt de fleste danske søer er lavvandede. Halvdelen har en gennemsnitsdybde under 1,6 m og en maksimumsdybde under 4 m (Figur 2). De fleste søer er derfor ikke dybe nok til, at vandmassen om sommeren opdeles i et varmt overfladelag og et koldt bundlag. De er som regel fuldt opblandede fra top til bund. Vi har dog en del dybe søer i Danmark, hvor der udvikles en lagdeling om sommeren, f.eks. Furesøen med dybder på op til 38 m. Sigtdybde og indhold af næringsstoffer De fleste danske søer er næringsrige. Indholdet af fosfor, der oftest er det næringsstof, som virker begrænsende for væksten af mikroskopiske alger (planteplankton), overstiger som gennemsnit for sommeren en koncentration på,15 mg pr. liter i halvdelen af søerne (Figur 3). Til sammenligning finder man typisk koncentrationer under,1-,2 mg fosfor pr. liter i rene og upåvirkede søer. Knap 6% af fosforen og 5 % af søer 25 % af søer >1 Areal (ha) % af søer 3 2 1,5,1,15,2,25,3,35,4,45,5 >,5 Totalfosfor (mg P pr. l) % af søer ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Middeldybde (m) % af søer Maksimumdybde (m) >5 >1,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 >5 Totalkvælstof (mg N pr. l) % af søer ,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1 >1 Nitrat (mg N pr. l) 8 Figur 2. Fordelingen af danske søer efter areal, middel- og maksimumdybde (data fra 3-7 søer). Figur 3. Fordelingen af danske søer efter indhold af næringsstoffer om sommeren (data fra 18-2 søer).

11 Danmarks søer godt 7% af kvælstoffet, som søerne tilføres, stammer fra det åbne land, dvs. hovedsageligt fra dyrkede arealer. Som en konsekvens af det høje næringsstofindhold er der en stor vækst af planteplankton, hvilket giver uklart vand. Den gennemsnitlige sommersigtdybde er mindre end 85 cm i halvdelen af de danske søer, og kun 13% har en sigtdybde over 2 m (Figur 4). Udviklingen i vandkvalitet siden 197 erne Det er meget begrænset, hvad der findes af informationer om tilstanden i de danske søer i fortiden. Før ca. 197 findes kun fåtallige undersøgelser, som typisk beskriver enkelte dyre- eller plantegrupper, især i de dybere søer. Det samlede indtryk, man får fra disse undersøgelser, er imidlertid, at danske søer for blot 6-8 år siden var langt mere klarvandede og havde et væsentligt mere varieret plante- og dyreliv end i dag. Derefter øgedes næringsstoftilførslen markant fra især spildevand, hvilket medførte store ændringer i søerne. Siden 197 erne er udviklingen gået i retning af færre meget næringsrige og flere middelnæringsrige søer (Figur 5). Ud af 77 undersøgte søer siden 197 erne er antallet af søer med fosforkoncentrationer over,5 mg fosfor pr. liter halveret fra 22 til 11, og antallet i gruppen med,3-,5 mg fosfor pr. liter er øget med 7. Nedgangen i indholdet af fosfor skyldes især en forbedret spildevandsrensning. Antallet af de næringsfattige søer er stort set er uændret. Sigtdybden viser en tilsvarende udvikling. Af de 77 søer er antallet af søer med en sigtdybde under,5 m fra 197 erne til 199 erne reduceret fra 19 til 9, og antallet af søer med en sigtdybde mellem,5 og 1 m er øget med 5. 5 % af søer 4 Antal søer ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Sigtdybde (m) % af søer 3 >5 4 -,5, ,5 1,5-3 >3 Sigtdybde (m) Antal søer >25 Klorofyl a (mikrogram pr. l) -,3,3-,5,5-,13,13-,25,25-,5 >,5 Totalfosfor (mg P pr. l) Figur 4. Fordelingen af danske søer efter sigtdybde og klorofyl a (plantepigment) om sommeren (data fra 18 søer). Figur 5. Udvikling i sigtdybde og indhold af totalfosfor siden 197 erne i 77 danske søer. 9

12 Danmarks søer Figur 6. Antal målsatte danske søer med angivelse af hvor mange, der opfylder målsætningen. Der skelnes mellem A målsætning (skærpede krav), B målsætning (basiskrav) og C målsætning (lempede krav) Antal søer Opfyldt A B C Målsætning Ikke opfyldt Status ukendt Målsætning Alle større danske søer er målsatte, men målsætningerne er kun opfyldt for ca. en tredjedel af søerne (Figur 6). I knap halvdelen af søerne med skærpet målsætning og omkring en fjerdedel af søerne med basismålsætning er målsætningen opfyldt. Generelt er målsætningerne dårligst opfyldt for de større søer. Blandt søerne større end 3 hektar er målsætningen kun opfyldt i 8%. Box 2. Målsætning for søer Knap 7 danske søer har en specifik målsætning. Disse omfatter alle søer større end 3 hektar og halvdelen af søerne mellem 3 og 3 hektar. Målsætningen udarbejdes af amterne og indgår i amternes regionplaner, som revideres og vedtages af amtsrådene hvert fjerde år. På baggrund af de fastlagte målsætninger stilles der krav til de enkelte søers tilstand samt næringsstoftilførsel. Herved sikres en sammenhæng mellem søernes målsætning og krav til forureningbegrænsende foranstaltninger. Herudover kan der stilles krav til udnyttelse af søerne. Amternes kontrollerer efterfølgende, om de vedtagne målsætninger er opfyldte. Nedenfor er vist en oversigt over målsætningstyper (efter Miljøstyrelsen, 1983). Målsætning Beskrivelse Skærpede krav: A 1 Særligt naturvidenskabeligt interesseområde. A 2 Anvendes til badevand. Anvendes til drikkevand. A 3 Basismålsætninger: B Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Spildevandstilførsel og andre kulturbetingede påvirkninger må ikke eller kun svagt påvirke det naturlige dyre- og planteliv i forhold til basistilstanden. Lempede krav: C 1 C 2 Påvirkning af spildevand, vandindvinding eller andre fysiske indgreb tilladt. Dyrkningsbelastet sø, hvor det ikke ved rensning af spildevand eller afskæring af spildevandsudledninger i oplandet vil være muligt at nå basismålsætningen pga. næringssaltpåvirkning fra de dyrkede arealer i oplandet. Box 3. Fremtidig tilstand i danske søer 4 scenarieberegninger over tilstand i danske søer under forskellige forudsætninger mht. reduktion i næringsstoftilførsel. Tallet over hver søjle angiver hvor mange af de 37 søer i det nationale overvågningsprogram, der tilhører, eller evt. vil komme til at tilhøre, denne gruppe Sigtdybde (m) Nuværende tilstand 1 3 Når belastningen fra sediment ophører Hvis tilførsel fra spildevand reduceres med 5% Hvis tilførsel fra spildevand og dyrkede arealer reduceres med 5%,5,1,2,4 >,4 Totalfosfor (mg P pr. l) 1

13 Søen som økosystem Vandets klarhed og indhold af fosfor Vandkvaliteten i en sø afhænger først og fremmest af indholdet af næringsstoffer. Næringsstofferne er nødvendige for planternes vækst og afgør dermed også, hvor stor en biomasse der kan opbygges. Især er indholdet af fosfor af stor betydning (Figur 7). Årsagen er, at fosfor som regel er det begrænsende led for planteplanktonets vækst i søer, mens kvælstof ofte er i overskud. Hvis fosforindholdet i en lavvandet sø overstiger ca.,15 mg pr. liter, vil der næsten altid være en ringe sigtdybde. Ved så høje koncentrationer vil planteplanktonet have ideelle vækstbetingelser og opformeres i store mængder. Hvis fosforindholdet derimod er under ca.,5 mg pr. liter, falder mængden af planteplankton, og sigtdybden vil næsten altid være relativ stor. I de dybere søer skal fosforindholdet være noget lavere for at opnå en stor sigtdybde. Ved et fosforindhold mellem ca.,5 og,15 mg pr. liter kan lavvandede søer være både uklare og klarvandede. Det er således ikke ualmindeligt, at søer i dette næringsstofinterval inden for få år kan skifte mellem en klarvandet tilstand med undervandsplanter og en uklar tilstand, hvor planteplankton dominerer, og undervandsplanterne skygges væk, uden at der er sket nogen ændringer i tilførslen af næringsstoffer. Næsten 4% af de danske søer befinder sig i dette interval. FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD 11

14 Søen som økosystem Box 4. Ligevægtstilstande i søer 6 Sigtdybde (m) Ved lav tilførsel af næringsstoffer vil søer være klarvandede, men øges tilførslen vil to tilstande kunne forekomme. Der skal dog en større ændring i økosystemet til for at bringe søerne over i den uklare tilstand. Ved en fortsat stigning i tilførslen bringes søerne lettere over i den uklare tilstand, mens det bliver sværere og sværere at bringe dem tilbage til den klarvandede tilstand. Til sidst findes kun én stabil tilstand den uklare sø. Tilbageturen efter en formindskelse i næringsstoftilførslen viser en tilsvarende træghed. Ligevægtstilstandene er illustreret i nedenstående figur ved placeringen af kugler i skåle under forskellige næringsstoftilførsler (efter Scheffer, 199). Et restaureringsindgreb kan betragtes som et forsøg på at skubbe søen fra den uklare tilstand over i den klarvandede tilstand, svarende til at skubbe kuglen mod venstre fra den ene til den anden fordybning. Næringsfattig ,2,4,6,8 1, Totalfosfor (mg P pr. l) Figur 7. Sammenhæng mellem søvandets indhold af fosfor og sigtdybde. En øget forståelse af mekanismerne bag skiftet mellem den uklare og den klarvandede tilstand og af de to tilstandes stabilitet er blandt de store udfordringer inden for søforskningen og vil danne en vigtig baggrund for vores forvaltning af søer. Fosforfrigivelse fra søbunden Man ser ofte en betydelig frigivelse af fosfor fra søbunden (sedimentet) i en årrække, efter at tilførslen af fosfor er blevet reduceret. Det tager nemlig tid, før bindingen af fosfor i sedimentet har indstillet sig på en ny ligevægt, der er tilpasset den mindskede tilførsel af fosfor. Næringsrig Klarvandet Uklar I mange søer er denne frigivelse af fosfor fra søbunden afgørende for søvandets indhold af fosfor. Ikke mindst om sommeren, hvor det ikke er ualmindeligt, at koncentrationen af fosfor øges til det dobbelte eller mere på grund af frigivelse fra søbunden. Frigivelse af fosfor fra søbunden ses både i ikke-lagdelte og i lagdelte søer. I lagdelte søer, hvor fosfor om sommeren ophobes i det kolde og ofte iltfattige vandlag ved bunden og ikke umiddelbart frigives til overfladevandet, kan der være tale om en 12

15 Søen som økosystem Box 5. Tilførsel og tilbageholdelse af fosfor i søer FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD mangedobling af fosforkoncentrationen. Der kan især ophobes store mængder fosfor, hvis ilten i bundvandet hurtigt bliver brugt op. Dette hænger sammen med, at en betydelig del af sedimentets fosforindhold er bundet i eller til jernmineraler. Disse jernmineraler har nemlig kun en god evne til at binde fosfor, så længe iltningsforholdene er tilstrækkeligt gode. I de ikke-lagdelte søer er der næsten altid gode iltforhold, og det øverste sedimentlag er iltet. I de næringsrige søer, hvor der hele tiden sker en stor bundfældning af organisk stof med et efterfølgende iltforbrug, er dette iltholdige lag imidlertid kun få millimeter tykt. Derfor er der en grænse for, hvor meget fosfor der kan bindes. Om sommeren, hvor der især bundfældes mange alger, sker der derfor en frigivelse fra den pulje af fosfor, der ligger lidt dybere i sedimentet. Samtidig betyder de lavvandede forhold, at bunden generelt spiller en større rolle end i de dybe søer, fordi der er et større bundareal pr. liter søvand. Søer vil under normale forhold tilbageholde en vis mængde af den fosfor, der tilføres udefra. Dette sker, når planteplankton og andre partikler, der indeholder fosfor, bundfældes i søen. Jo større tilførslen og jo større sedimentets evne til at binde fosfor er (dvs. ved højt jernindhold), desto større mængder tilbageholdes. Hvis tilførslen reduceres, vil der gå en periode, før sedimentet igen er i ligevægt med koncentrationerne i søvandet, fordi der frigives fosfor fra søbunden. Der vil derfor være en periode, hvor der løber mere fosfor ud af søen, end der løber ind i søen. Forholdene er illustreret i nedenstående diagram, hvor pilenes tykkelse viser størrelsen af ekstern fosfortilførsel, tilbageholdelse i søen og fraførsel fra søen. Lille/naturlig tilførsel Stor tilførsel Reduceret tilførsel Frigivelsen af fosfor fra sedimentet vil afhænge af mange forhold. Jo længere tid tilførslen har varet, og jo større tilførslen har været, jo længere tid må der også forventes 13

16 Søen som økosystem Figur 8. Tilførsel og tilbageholdelse af fosfor til Søbygård Sø ved Hammel i Midtjylland. I slutningen af 1982 blev der indført kemisk fosforfældning af spildevand til søen Tilførsel af fosfor (g P pr. m 2 pr. år) 1 ingen data Tilbageholdelse af fosfor (g P pr. m 2 pr. år) 1 ingen data at gå, før der ikke længere frigives fosfor fra søbunden. Der er søer, hvor der nu 15 år i træk er løbet mere fosfor ud af søen end ind i søen, efter at den eksterne tilførsel er reduceret (Figur 8). Fosfor ser ud til at kunne frigøres til vandet helt nede fra en sedimentdybde på 2-25 cm (Figur 9). I mange søer ligger der i dag i sedimentet en potentiel tilgængelig pulje af fosfor, som er mange gange større end den årlige tilførsel til søen. Figur 9. Mindsket indhold af fosfor i sedimentet fra Søbygård Sø efter at spildevandstilførslen blev reduceret i Grunden til at kurverne ikke starter ved i 1991 og 1998 skyldes at sedimenttykkelsen øges med ca. 1 /2 cm hvert år Dybde (cm) Totalfosfor (mg P pr. g tørvægt) FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD

17 Søen som økosystem ,6,5,4,3,2, Fredfisk (antal pr. garn) Rovfisk (%) Dyreplankton / planteplankton Klorofyl a (mikrogram pr. l) Sigtdybde (m) Maksimumsdybde undervandsplanter (m) ,5,1,2,4 >,4 Totalfosfor (mg P pr. l) Biologiske samfund og samspil Ikke kun sigtdybden og mængden af planteplankton er nøje forbundet med indholdet af fosfor, det samme gælder en række biologiske forhold. Blandt de vigtigste er, at øget fosforindhold fører til en mindsket andel af rovfisk, en mindsket mængde af dyreplankton i forhold til mængden af planteplankton og en mindsket udbredelse af planter på søbunden (Figur 1). Figur 1. Betydningen af øget fosforindhold for en række biologiske forhold i 65 danske søer. Antallet af fredfisk er vist som det gennemsnitlige antal, der fanges pr. standardiseret garn (42 m langt, 1,5 m højt og besående af 14 forskellige maskevidder fra 6,25 til 75 mm). Rovfiskeprocenten er rovfiskenes andel af den samlede fangst af fisk i garnene. Dyreplankton/planteplankton er forholdet mellem vægten af dyreplankton og vægten af planteplankton. Klorofyl a er indholdet af plantepigment og er et udtryk for mængden af alger. Sigtdybden er også et udtryk for mængden af alger og måler vandets klarhed. Planternes maksimumdybde er det dybeste sted, hvor der er fundet undervandsplanter. 15

18 Søen som økosystem Box 6. Fødekæden i søernes åbne vand Græsningsfødekæden i søernes åbne vand omfatter i forenklet form fire hovedniveauer. Planteplanktonet er det første niveau, hvor organisk materiale opbygges vha. lys og næringsstoffer. Andet led er dyreplanktonet, der mest lever af planteplanktonet. Tredje led er de dyreplanktonædende fredfisk (skalle, brasen mm.), mens det sidste og fjerde led udgøres af rovfisk. Dertil kommer forskellige andre organismetyper, som indgår i fødekæden på forskellige niveauer og med varierende betydning: bakterier, ciliater, rovlevende invertebrater mm. I næringsrige søer dominerer planteplankton- og fredfiskeniveauet, mens biomassen af dyreplankton og rovfisk er lille. I disse søer begrænses mængden af planteplankton derfor kun i ringe grad af dyreplankton. Nedenstående figur viser en forenklet illustration af græsningsfødekæden i søernes åbne vand. De enkelte organismer er ikke tegnet i samme målestok. Hvis eksempelvis en planteplanktoncelle blev tegnet på størrelse med et sandkorn skulle dafnien være på størrelse med et æble og fisken på størrelse med en elefant. Fisk Sammensætningen af fisk ændres markant ved øget indhold af fosfor. Aborre dominerer i de næringsfattige søer, mens skalle og brasen (fredfisk) dominerer ved højt indhold af fosfor (Figur 11). En af grundene til aborrens dominans i de næringsfattige søer er, at disse søer ofte har mange planter på søbunden. Aborre er bedre tilpasset livet mellem planterne end skalle og brasen. Dertil kommer, at unge aborrer, skaller og brasen konkurrerer om føde, og her er aborre de andre overlegen blandt planterne, mens det er lige omvendt på åbent vand. I søer med mange planter på bunden har aborren derfor gode muligheder for at nå rovfiskestadiet, der typisk opnås i 2-3 års alderen ved en længde over cm. Indtil da lever den af smådyr i vandet og på søbunden. Lys og næringsstoffer Niveau 1: Planteplankton Niveau 2: Dyreplankton Niveau 3: Fredfisk Niveau 4: Rovfisk 16 C, N, P m.fl. I de næringsrige søer er mængden af planter på bunden lille, og det samme er rovaborrernes andel (< 5-1% af den totale fiskebiomasse). I stedet bliver gedde og i nogle søer sandart de dominerende rovfisk, men de er ikke så effektive til at kontrollere fredfiskene som aborre. Sandart fanger sit bytte ved lugte- og sidelinjesansning, hvilket giver den gode muligheder i uklare søer. Sandart har dog ofte en uheldig virkning på fiskebestanden, idet den fremmer brasen på bekostning af skalle, fordi sandart har et snævert svælg og derfor ikke er så effektiv til at æde den højryggede brasen. Det uheldige består i, at brasen har større negativ indvirkning på vandets klarhed end skalle, især i lavvandede søer. Når brasen søger føde på bunden, hvirvles materiale nemlig op i vandet. Dermed øges indholdet af partikler i vandet og frigivelsen af næringsstoffer. Den sidste almindelige rovfisk, gedde, trives bedst i små, næringsrige søer med en veludviklet rørskov. Rørskoven giver dem gode opvækstmuligheder i de første leveår og mindsker graden af kannibalisme.

19 Søen som økosystem 2, 1,5 1,,5,6,5,4,3,2,1,6,5,4,3,2, Aborre (kg pr. garn) Gedde (kg pr. garn) Sandart (kg pr. garn) Skalle (kg pr. garn) Brasen (kg pr. garn) Box 7. Undervandsplanters rolle for søers vandkvalitet Tilstedeværelsen af undervandsplanter i en sø er med til at stabilisere den klarvandede tilstand. Sammenlignes således søer med samme næringsstofindhold, vil søer med undervandsplanter generelt have en bedre sigtdybde end søer uden undervandsplanter. Det ser ud til, at omkring 3% eller mere af søbunden skal være dækket af planter, før denne effekt opnås. Det er en fordel for vandkvaliteten, hvis undervandsplanterne er spredt over hele søens areal. Den stabiliserende effekt kan opnås ved at planterne: 1. Holder på næringsstoffer (især fosfor og kvælstof), som så ikke kan bruges af planteplanktonet. 2. Giver skjul for dyreplankton, så de ikke så let fanges af fisk. 3. Medfører større tæthed af muslinger og andre filtratorer, som fjerner alger fra vandet. 4. Favoriserer små aborrer i fødekonkurrence med små skaller. 5. Giver skjul for små aborrer og små gedder. 6. Stabiliserer bundmaterialet, reducerer sedimentophvirvling og øger bundfældningen af partikler og planteplankton. 7. Øger den bakterielle omsætning af kvælstof. 8. Kan udskille kampstoffer, som hæmmer planteplanktonets vækst.,5,1,2,4 >,4 Totalfosfor (mg P pr. l) Figur 11. Fiskesammensætning ved forskellige fosforindhold i 65 danske søer. Bemærk forskellig skala. TEGNING: BJØRN BACHMANN 17

20 Søen som økosystem Almindelige forekommende former af planteplankton. Højre: Arter af grønalgen Scenedesmus. Nedenunder: Kiselalgen Asterionella. Nederst: Grønalgen Pediastrum. FOTO: DMU / BIRTE LAUSTSEN Plankton Dyreplanktonet omfatter meget forskellige grupper af organismer både mht. størrelse og funktion. De tæller især arter, som filtrerer vandet for planteplankton og bakterier, men også rovdyr, der æder andre dyreplanktonarter. Dyreplanktonets mængde er reguleret af, hvor meget føde der er til rådighed, og af i hvor høj grad de selv bliver spist af fisk. Ved stigende fosforindhold øges dyreplanktonets biomasse, samtidig med at sammensætningen ændres. Antallet og størrelsen af slægten Daphnia mindskes, mens antallet af små dafnier øges (bl.a. snabeldafnien Bosmina). Samtidig reduceres de enkelte individers størrelse af både Daphnia og Bosmina. De dramatiske ændringer, der ses i dyreplanktonets sammensætning og størrelse ved øget fosforindhold, skyldes især fiskene. Fiskene foretrækker nemlig de store former. På trods af den øgede mængde af dyreplankton ved øget fosforindhold øges deres evne til at holde mængden af planteplankton nede ikke tværtimod. Mens der kun sker en mindre stigning i dyreplanktonets mængde, mangedobles nemlig mængden af planteplankton. Forholdet mellem biomasse af dyreplankton og planteplankton ændres derfor fra omkring 1:2 i de næringsfattige søer til 1:1, eller mindre, i de næringsrige søer. Som konsekvens af den lave græsning og de store mængder af næringsstoffer dannes der store mængder af planteplankton. Vandet bliver derfor uklart i de næringsrige og skalle-brasen dominerede søer. Typisk ses en dominans af grønalger ved de meget høje næringsstofkoncentrationer (en fosforkoncentration større end ca.,5 mg fosfor pr. liter), mens blågrønalger dominerer ved det middelhøje næringsstofniveau (en fosforkoncentration på ca.,2-,5 mg fosfor pr. liter). Først når fosforindholdet når ned under,5-,15 mg fosfor pr. liter, ses faldende biomasse af planteplankton og en øget forekomst af andre algegrupper (kiselalger, gulalger mm.). Almindelige forekommende former af dyreplankton. Venstre: Daphnia. Højre: Bosmina. FOTO: DMU / KARINA JENSEN 18

21 Restaurering af søer Inden for de sidste 2-5 år er der over hele verden udviklet og eksperimenteret med mange forskellige metoder til restaurering af søer (Cook m.fl., 1993). I de fleste tilfælde har formålet været at skabe mere klart vand, men der kan også være andre mål, som f.eks. at hindre forsuring eller tilgroning. Restaurering for at opnå mere klart vand kan være aktuel i de situationer, hvor en sø trods nedsat næringsstoftilførsel stadig har en dårlig vandkvalitet. Det drejer sig især om de tilfælde, hvor tilførslen af næringsstoffer er bragt så langt ned, at man skulle forvente en forbedret vandkvalitet, men hvor søen ikke desto mindre reagerer trægt, og vandkvaliteten ikke forbedres væsentligt. En træg reaktion efter reduceret ekstern næringsstoftilførsel skyldes især to forhold: En kemisk træghed, hvor der over en årrække frigives fosfor fra en pulje, der er ophobet i bunden af søen, så fosforindholdet i søvandet ikke ændres før efter mange år. Eller en biologisk træghed, hvor årsagen er, at fiskebestanden domineres af arter, der æder dyreplankton. Dyreplanktonets mulighed for at begrænse mængden af planteplankton er derfor begrænset. Frigivelsen af fosfor fra søbunden kan mindskes ved at fjerne eller lægge låg på det øverste, næringsrige bundlag. Den biologiske træghed har først og fremmest været forsøgt overvundet ved at gribe ind i fiskebestanden ved enten at fjerne fredfiskene og nogle gange også ved at udsætte rovfisk. Langt de fleste danske restaureringer er gennemført inden for de seneste år. Erfaringer fra de første restaureringer peger imidlertid på, at der kan gå en længere årrække, før en sø fuldt ud har indstillet sig efter de ændrede forhold. Vi kender derfor endnu ikke helt langtidseffekterne, og følgelig er stabiliteten efter et indgreb indtil videre mangelfuldt belyst. Danske restaureringer har især omfattet indgreb i fiskebestanden. Vi har dog også set indgreb over for den kemiske træghed i form af opgravning af sediment og iltning af bundvand. Opgravning af sediment En stor fosforbelastning kan i lavvandede søer begrænses ved at fjerne det øverste, næringsrige sediment. Formålet kan også være at uddybe søen og forhindre tilgroning. Det opgravede sediment kan evt. anvendes til gødskning af landbrugsarealer, men sedimentet kan også være så forurenet med bl.a. tungmetaller, at det må deponeres andetsteds. Andre gange hindrer store afstande til brugbare landbrugsarealer en økonomisk rentabel udnyttelse af det næringsrige sediment. I de lidt større søer, hvor opgravningen ikke kan foretages fra bredden af søen, anvendes som regel en eller anden form for grave- og pumpefartøj på søen, og det næringsrige sediment pumpes herfra ind til land. Brabrand Sø ved Århus er indtil videre den eneste større sø i Danmark, hvor det øverste, næringsrige lag af sediment er fjernet. 19

22 Restaurering af søer Box 8. Sedimentfjernelse i Brabrand Sø I den 15 hektar store Brabrand Sø blev der over en 7-års periode fra 1988 til 1995 fjernet omkring 5. m 3 slam fra bunden (Århus Kommune, 1996, Jørgensen, 1998). Formålet var at reducere frigivelsen af fosfor fra søbunden og dermed mængden af fosfor i søvandet, men også at hindre den lavvandede sø i at gro helt til i tagrør. Samtidig med at sedimentet blev fjernet, blev der indført fosforfjernelse på alle større rensningsanlæg i oplandet til søen. Sedimentet blev fjernet vha. et specialdesignet fartøj (Mudcat, se foto), der sejlede/blev trukket i baner hen over de dele af søen, hvorfra der skulle fjernes sediment. Sedimentet blev suget op via en roterende snegl, monteret i et skærebor, og derefter pumpet ind til nogle deponeringsarealer tæt ved søen (se foto). Dybden, hvortil sedimentet blev fjernet, varierede mellem og 9 cm. FOTO: ÅRHUS KOMMUNE / NATURFORVALTNINGEN 2

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del I: Tværgående analyser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT August 2003 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Titel: Vandområdeplan, Vandområderne i Vejle Amt, august 2003 Endelig udgave Udgiver: Vejle Amt Redaktion:

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

NATUR & MILJØ 2001 VAND

NATUR & MILJØ 2001 VAND 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Næringsstofdynamik i søer

Næringsstofdynamik i søer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Næringsstofdynamik i søer med fokus på fosfor, sedimentet og restaurering af søer Doktordisputats, 27 Martin Søndergaard Lav/naturlig tilførsel Forhøjet belastning

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet Badevandsprofil Grusgravssø ved Dyndet Maj 2012 Badevandets beliggenhed Medlemsstat Danmark Kommune Køge DKBW nr. 1086 Station nr. 593 Station Navn Grusgravsø ved Dyndet DKBW Navn Kort 593,B,Grusgravsø

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Status på anlæg efter 18 år. 23 år på Amdis anlæg i Tappernøje. Nye typer og erfaringer hermed. Hydraulisk omsætning

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Badevandsprofil To-Bjerg

Badevandsprofil To-Bjerg Badevandsprofil To-Bjerg Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune By og Landskab Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: byoglandskab@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Badevandsprofil for Frederiksdal Fribad Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Frederiksdal Fribad Ansvarlig myndighed Stranden ved Frederiksdal Fribad (februar 2011) Stranden ved Frederiksdal Fribad (februar 2011) Badevandsprofil for Frederiksdal Fribad Ansvarlig myndighed Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan Spildevand på landet Forslag til strategisk spildevandsplan Baggrund for planen Amtet har målsat alle vandløb og søer, og der er i løbet af en årrække gjort en stor indsats overfor spildevandet fra byerne.

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Fosfor i spildevandet dræber havmiljøet Kopi af interview af Journalist Jens Bjerre Tybjerg d 10/1 07

Fosfor i spildevandet dræber havmiljøet Kopi af interview af Journalist Jens Bjerre Tybjerg d 10/1 07 Fosfor i spildevandet dræber havmiljøet Kopi af interview af Journalist Jens Bjerre Tybjerg d 10/1 07 I sommeren 2006 var Dybsø Fjord ren, og det bør føre til en revision af vandmiljøplanen. Fjorden er

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere