Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU"

Transkript

1 Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999

2 m

3 Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen Danmarks Miljøundersøgelser 1999

4 TEMA-rapport fra DMU, 24/1999, Danske søer og deres restaurering Forfattere: Martin Søndergaard, Erik Jeppesen og Jens Peder Jensen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Sø- og Fjordøkologi Udgiver: Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser URL: Udgivelsestidspunkt: Februar 1999 Layout: Kathe Møgelvang og Juana Jacobsen Forsidefoto: DMU / Jane Stougaard Pedersen Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Silkeborg Bogtryk, miljøcertificeret (EMAS reg. nr. DK-S-84) Papir: Cyclus Print, 1% genbrugspapir med vegetabilske trykfarver uden opløsningsmidler. Omslag lakeret med vegetabilsk lak. Sideantal: 36 Oplag: 3. ISSN: ISBN: PDF-udgave: ISSN: ISBN: Pris: 5,- kr. Klassesæt á 1 stk.: 25,- kr. Abonnement (5 numre): 225,- kr. (Alle priser er incl. 25% moms, excl. forsendelse) Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Vejlsøvej 25 Information og bøger Postboks 314 Læderstræde 1 86 Silkeborg 121 København K Tel: Tel: Fax: Fax:

5 Forord 5 Danmarks søer 7 Søen som økosystem 11 Restaurering af søer 19 Sammenfatning 32 Litteratur 34 Danmarks Miljøundersøgelser 35 Tidligere TEMA-rapporter fra DMU 36

6 FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD

7 Forord Danmark er et land med mange søer, som både rekreativt og landskabs- og naturmæssigt spiller en stor rolle. Vandkvaliteten i hovedparten af vores søer er desværre ringe. Vandet er ofte uklart og artsrigdommen blandt planter og dyr er generelt lille. I perioder optræder store mængder af blågrønalger, der kan lægge sig som malinglignende lag på vandoverfladen, mens planterne på søbunden er forsvundet, eller deres udbredelse er kraftigt reduceret i mange søer. Fiskebestanden er ofte stor og domineret af fredfisk som skalle og brasen. De fleste fuglearter, som er tilknyttet søerne, findes kun fåtalligt, fordi fødemulighederne er begrænsede. Den ringe vandkvalitet skyldes en forhøjet tilførsel af næringsstofferne fosfor og kvælstof. Især fosfor er vigtig. Med henblik på at forbedre vandkvaliteten er der derfor gennem de sidste 2-3 år foretaget store investeringer for at nedbringe næringsstoftilførslen ikke mindst tilførslen fra byernes spildevand. En del søer har dermed gradvist fået et lavere indhold af fosfor. I nogle tilfælde har dette medført en bedre vandkvalitet, men desværre langt fra altid. Baggrunden for den ofte beskedne effekt kan være, at tilførslen ikke er reduceret tilstrækkeligt til at ændre tilstanden mærkbart. ophobet i søbunden, eller fordi fiskebestanden er helt domineret af fredfisk, så søen fastholdes i en tilstand, hvor dyreplanktonet holdes nede af fiskene og dermed ikke er i stand til at begrænse mængden af planteplankton. Som et middel til at forbedre vandkvaliteten i disse søer er der udviklet en række restaureringsmetoder. Nogle af disse metoder har også fundet anvendelse i Danmark og er typisk gennemført af amterne. Denne rapport fortæller, hvordan det står til med vores søer, og hvilke erfaringer der er gjort med restaurering af søer. Den er baseret på alle de større restaureringsindgreb, der er gennemført i Danmark inden for de sidste 1-15 år. Rapporten giver også en række anvisninger på, hvordan og under hvilke forudsætninger restaurering af søer er mest anvendelig. Rapporten bygger på tre mere detaljerede rapporter, der for nylig er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (Jensen m.fl., 1997; Jeppesen, 1998; Søndergaard m.fl., 1998). Årsagen til en ringe vandkvalitet kan imidlertid også være, at søerne reagerer trægt efter nedsat næringsstoftilførsel enten fordi der gennem lang tid frigives fosfor 5

8 FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD

9 Danmarks søer Antal og størrelse I Danmark findes der omkring 12. søer større end,1 hektar (1 m 2 ). Langt hovedparten er dog damme og småsøer, og kun søer, eller godt 2%, er større end 1 hektar (Figur 1). De ca. 12. søer har et samlet areal på 58. hektar, hvilket svarer til 1,4% af Danmarks areal. Amterne fører årligt tilsyn med ca. 2 søer, og i alt findes data fra ca. 7 søer. Sammenlignet med de fleste andre lande er Danmarks søer små. Kun 6 søer er større end 1. hektar. Danmarks største sø er Arresø på hektar Antal søer 1,1, >1. Søareal (ha) Figur 1. Antal og størrelse af danske søer. Box 1. Udviklingen i antallet af søer i Århus Kommune Udviklingen i antallet af søer har gennem mange år været for nedadgående som følge af landbrugets og byernes udvikling. Eksempelvis er antallet af søer i Århus Kommune siden århundredeskiftet reduceret med 7%. Det er især gået ud over de mindre søer, men også blandt de større er der sket en betydelig nedgang. På det seneste er udviklingen dog vendt, idet der efter vedtagelsen af Lov om Naturforvaltning i 1989 er igangsat en række projekter omkring naturgenopretning, som også omfatter retablering af søer (Skotte-Møller, 1995). Nedenfor er vist udviklingen i antallet af søer og damme i Århus Kommune siden år 19 (efter Skriver, 1981). Periode <,1 hektar,1-1 hektar 1-1 hektar >1 hektar Total Fald i %

10 Danmarks søer Dybdeforhold Langt de fleste danske søer er lavvandede. Halvdelen har en gennemsnitsdybde under 1,6 m og en maksimumsdybde under 4 m (Figur 2). De fleste søer er derfor ikke dybe nok til, at vandmassen om sommeren opdeles i et varmt overfladelag og et koldt bundlag. De er som regel fuldt opblandede fra top til bund. Vi har dog en del dybe søer i Danmark, hvor der udvikles en lagdeling om sommeren, f.eks. Furesøen med dybder på op til 38 m. Sigtdybde og indhold af næringsstoffer De fleste danske søer er næringsrige. Indholdet af fosfor, der oftest er det næringsstof, som virker begrænsende for væksten af mikroskopiske alger (planteplankton), overstiger som gennemsnit for sommeren en koncentration på,15 mg pr. liter i halvdelen af søerne (Figur 3). Til sammenligning finder man typisk koncentrationer under,1-,2 mg fosfor pr. liter i rene og upåvirkede søer. Knap 6% af fosforen og 5 % af søer 25 % af søer >1 Areal (ha) % af søer 3 2 1,5,1,15,2,25,3,35,4,45,5 >,5 Totalfosfor (mg P pr. l) % af søer ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Middeldybde (m) % af søer Maksimumdybde (m) >5 >1,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 >5 Totalkvælstof (mg N pr. l) % af søer ,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1 >1 Nitrat (mg N pr. l) 8 Figur 2. Fordelingen af danske søer efter areal, middel- og maksimumdybde (data fra 3-7 søer). Figur 3. Fordelingen af danske søer efter indhold af næringsstoffer om sommeren (data fra 18-2 søer).

11 Danmarks søer godt 7% af kvælstoffet, som søerne tilføres, stammer fra det åbne land, dvs. hovedsageligt fra dyrkede arealer. Som en konsekvens af det høje næringsstofindhold er der en stor vækst af planteplankton, hvilket giver uklart vand. Den gennemsnitlige sommersigtdybde er mindre end 85 cm i halvdelen af de danske søer, og kun 13% har en sigtdybde over 2 m (Figur 4). Udviklingen i vandkvalitet siden 197 erne Det er meget begrænset, hvad der findes af informationer om tilstanden i de danske søer i fortiden. Før ca. 197 findes kun fåtallige undersøgelser, som typisk beskriver enkelte dyre- eller plantegrupper, især i de dybere søer. Det samlede indtryk, man får fra disse undersøgelser, er imidlertid, at danske søer for blot 6-8 år siden var langt mere klarvandede og havde et væsentligt mere varieret plante- og dyreliv end i dag. Derefter øgedes næringsstoftilførslen markant fra især spildevand, hvilket medførte store ændringer i søerne. Siden 197 erne er udviklingen gået i retning af færre meget næringsrige og flere middelnæringsrige søer (Figur 5). Ud af 77 undersøgte søer siden 197 erne er antallet af søer med fosforkoncentrationer over,5 mg fosfor pr. liter halveret fra 22 til 11, og antallet i gruppen med,3-,5 mg fosfor pr. liter er øget med 7. Nedgangen i indholdet af fosfor skyldes især en forbedret spildevandsrensning. Antallet af de næringsfattige søer er stort set er uændret. Sigtdybden viser en tilsvarende udvikling. Af de 77 søer er antallet af søer med en sigtdybde under,5 m fra 197 erne til 199 erne reduceret fra 19 til 9, og antallet af søer med en sigtdybde mellem,5 og 1 m er øget med 5. 5 % af søer 4 Antal søer ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Sigtdybde (m) % af søer 3 >5 4 -,5, ,5 1,5-3 >3 Sigtdybde (m) Antal søer >25 Klorofyl a (mikrogram pr. l) -,3,3-,5,5-,13,13-,25,25-,5 >,5 Totalfosfor (mg P pr. l) Figur 4. Fordelingen af danske søer efter sigtdybde og klorofyl a (plantepigment) om sommeren (data fra 18 søer). Figur 5. Udvikling i sigtdybde og indhold af totalfosfor siden 197 erne i 77 danske søer. 9

12 Danmarks søer Figur 6. Antal målsatte danske søer med angivelse af hvor mange, der opfylder målsætningen. Der skelnes mellem A målsætning (skærpede krav), B målsætning (basiskrav) og C målsætning (lempede krav) Antal søer Opfyldt A B C Målsætning Ikke opfyldt Status ukendt Målsætning Alle større danske søer er målsatte, men målsætningerne er kun opfyldt for ca. en tredjedel af søerne (Figur 6). I knap halvdelen af søerne med skærpet målsætning og omkring en fjerdedel af søerne med basismålsætning er målsætningen opfyldt. Generelt er målsætningerne dårligst opfyldt for de større søer. Blandt søerne større end 3 hektar er målsætningen kun opfyldt i 8%. Box 2. Målsætning for søer Knap 7 danske søer har en specifik målsætning. Disse omfatter alle søer større end 3 hektar og halvdelen af søerne mellem 3 og 3 hektar. Målsætningen udarbejdes af amterne og indgår i amternes regionplaner, som revideres og vedtages af amtsrådene hvert fjerde år. På baggrund af de fastlagte målsætninger stilles der krav til de enkelte søers tilstand samt næringsstoftilførsel. Herved sikres en sammenhæng mellem søernes målsætning og krav til forureningbegrænsende foranstaltninger. Herudover kan der stilles krav til udnyttelse af søerne. Amternes kontrollerer efterfølgende, om de vedtagne målsætninger er opfyldte. Nedenfor er vist en oversigt over målsætningstyper (efter Miljøstyrelsen, 1983). Målsætning Beskrivelse Skærpede krav: A 1 Særligt naturvidenskabeligt interesseområde. A 2 Anvendes til badevand. Anvendes til drikkevand. A 3 Basismålsætninger: B Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Spildevandstilførsel og andre kulturbetingede påvirkninger må ikke eller kun svagt påvirke det naturlige dyre- og planteliv i forhold til basistilstanden. Lempede krav: C 1 C 2 Påvirkning af spildevand, vandindvinding eller andre fysiske indgreb tilladt. Dyrkningsbelastet sø, hvor det ikke ved rensning af spildevand eller afskæring af spildevandsudledninger i oplandet vil være muligt at nå basismålsætningen pga. næringssaltpåvirkning fra de dyrkede arealer i oplandet. Box 3. Fremtidig tilstand i danske søer 4 scenarieberegninger over tilstand i danske søer under forskellige forudsætninger mht. reduktion i næringsstoftilførsel. Tallet over hver søjle angiver hvor mange af de 37 søer i det nationale overvågningsprogram, der tilhører, eller evt. vil komme til at tilhøre, denne gruppe Sigtdybde (m) Nuværende tilstand 1 3 Når belastningen fra sediment ophører Hvis tilførsel fra spildevand reduceres med 5% Hvis tilførsel fra spildevand og dyrkede arealer reduceres med 5%,5,1,2,4 >,4 Totalfosfor (mg P pr. l) 1

13 Søen som økosystem Vandets klarhed og indhold af fosfor Vandkvaliteten i en sø afhænger først og fremmest af indholdet af næringsstoffer. Næringsstofferne er nødvendige for planternes vækst og afgør dermed også, hvor stor en biomasse der kan opbygges. Især er indholdet af fosfor af stor betydning (Figur 7). Årsagen er, at fosfor som regel er det begrænsende led for planteplanktonets vækst i søer, mens kvælstof ofte er i overskud. Hvis fosforindholdet i en lavvandet sø overstiger ca.,15 mg pr. liter, vil der næsten altid være en ringe sigtdybde. Ved så høje koncentrationer vil planteplanktonet have ideelle vækstbetingelser og opformeres i store mængder. Hvis fosforindholdet derimod er under ca.,5 mg pr. liter, falder mængden af planteplankton, og sigtdybden vil næsten altid være relativ stor. I de dybere søer skal fosforindholdet være noget lavere for at opnå en stor sigtdybde. Ved et fosforindhold mellem ca.,5 og,15 mg pr. liter kan lavvandede søer være både uklare og klarvandede. Det er således ikke ualmindeligt, at søer i dette næringsstofinterval inden for få år kan skifte mellem en klarvandet tilstand med undervandsplanter og en uklar tilstand, hvor planteplankton dominerer, og undervandsplanterne skygges væk, uden at der er sket nogen ændringer i tilførslen af næringsstoffer. Næsten 4% af de danske søer befinder sig i dette interval. FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD 11

14 Søen som økosystem Box 4. Ligevægtstilstande i søer 6 Sigtdybde (m) Ved lav tilførsel af næringsstoffer vil søer være klarvandede, men øges tilførslen vil to tilstande kunne forekomme. Der skal dog en større ændring i økosystemet til for at bringe søerne over i den uklare tilstand. Ved en fortsat stigning i tilførslen bringes søerne lettere over i den uklare tilstand, mens det bliver sværere og sværere at bringe dem tilbage til den klarvandede tilstand. Til sidst findes kun én stabil tilstand den uklare sø. Tilbageturen efter en formindskelse i næringsstoftilførslen viser en tilsvarende træghed. Ligevægtstilstandene er illustreret i nedenstående figur ved placeringen af kugler i skåle under forskellige næringsstoftilførsler (efter Scheffer, 199). Et restaureringsindgreb kan betragtes som et forsøg på at skubbe søen fra den uklare tilstand over i den klarvandede tilstand, svarende til at skubbe kuglen mod venstre fra den ene til den anden fordybning. Næringsfattig ,2,4,6,8 1, Totalfosfor (mg P pr. l) Figur 7. Sammenhæng mellem søvandets indhold af fosfor og sigtdybde. En øget forståelse af mekanismerne bag skiftet mellem den uklare og den klarvandede tilstand og af de to tilstandes stabilitet er blandt de store udfordringer inden for søforskningen og vil danne en vigtig baggrund for vores forvaltning af søer. Fosforfrigivelse fra søbunden Man ser ofte en betydelig frigivelse af fosfor fra søbunden (sedimentet) i en årrække, efter at tilførslen af fosfor er blevet reduceret. Det tager nemlig tid, før bindingen af fosfor i sedimentet har indstillet sig på en ny ligevægt, der er tilpasset den mindskede tilførsel af fosfor. Næringsrig Klarvandet Uklar I mange søer er denne frigivelse af fosfor fra søbunden afgørende for søvandets indhold af fosfor. Ikke mindst om sommeren, hvor det ikke er ualmindeligt, at koncentrationen af fosfor øges til det dobbelte eller mere på grund af frigivelse fra søbunden. Frigivelse af fosfor fra søbunden ses både i ikke-lagdelte og i lagdelte søer. I lagdelte søer, hvor fosfor om sommeren ophobes i det kolde og ofte iltfattige vandlag ved bunden og ikke umiddelbart frigives til overfladevandet, kan der være tale om en 12

15 Søen som økosystem Box 5. Tilførsel og tilbageholdelse af fosfor i søer FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD mangedobling af fosforkoncentrationen. Der kan især ophobes store mængder fosfor, hvis ilten i bundvandet hurtigt bliver brugt op. Dette hænger sammen med, at en betydelig del af sedimentets fosforindhold er bundet i eller til jernmineraler. Disse jernmineraler har nemlig kun en god evne til at binde fosfor, så længe iltningsforholdene er tilstrækkeligt gode. I de ikke-lagdelte søer er der næsten altid gode iltforhold, og det øverste sedimentlag er iltet. I de næringsrige søer, hvor der hele tiden sker en stor bundfældning af organisk stof med et efterfølgende iltforbrug, er dette iltholdige lag imidlertid kun få millimeter tykt. Derfor er der en grænse for, hvor meget fosfor der kan bindes. Om sommeren, hvor der især bundfældes mange alger, sker der derfor en frigivelse fra den pulje af fosfor, der ligger lidt dybere i sedimentet. Samtidig betyder de lavvandede forhold, at bunden generelt spiller en større rolle end i de dybe søer, fordi der er et større bundareal pr. liter søvand. Søer vil under normale forhold tilbageholde en vis mængde af den fosfor, der tilføres udefra. Dette sker, når planteplankton og andre partikler, der indeholder fosfor, bundfældes i søen. Jo større tilførslen og jo større sedimentets evne til at binde fosfor er (dvs. ved højt jernindhold), desto større mængder tilbageholdes. Hvis tilførslen reduceres, vil der gå en periode, før sedimentet igen er i ligevægt med koncentrationerne i søvandet, fordi der frigives fosfor fra søbunden. Der vil derfor være en periode, hvor der løber mere fosfor ud af søen, end der løber ind i søen. Forholdene er illustreret i nedenstående diagram, hvor pilenes tykkelse viser størrelsen af ekstern fosfortilførsel, tilbageholdelse i søen og fraførsel fra søen. Lille/naturlig tilførsel Stor tilførsel Reduceret tilførsel Frigivelsen af fosfor fra sedimentet vil afhænge af mange forhold. Jo længere tid tilførslen har varet, og jo større tilførslen har været, jo længere tid må der også forventes 13

16 Søen som økosystem Figur 8. Tilførsel og tilbageholdelse af fosfor til Søbygård Sø ved Hammel i Midtjylland. I slutningen af 1982 blev der indført kemisk fosforfældning af spildevand til søen Tilførsel af fosfor (g P pr. m 2 pr. år) 1 ingen data Tilbageholdelse af fosfor (g P pr. m 2 pr. år) 1 ingen data at gå, før der ikke længere frigives fosfor fra søbunden. Der er søer, hvor der nu 15 år i træk er løbet mere fosfor ud af søen end ind i søen, efter at den eksterne tilførsel er reduceret (Figur 8). Fosfor ser ud til at kunne frigøres til vandet helt nede fra en sedimentdybde på 2-25 cm (Figur 9). I mange søer ligger der i dag i sedimentet en potentiel tilgængelig pulje af fosfor, som er mange gange større end den årlige tilførsel til søen. Figur 9. Mindsket indhold af fosfor i sedimentet fra Søbygård Sø efter at spildevandstilførslen blev reduceret i Grunden til at kurverne ikke starter ved i 1991 og 1998 skyldes at sedimenttykkelsen øges med ca. 1 /2 cm hvert år Dybde (cm) Totalfosfor (mg P pr. g tørvægt) FOTO: DMU / MARTIN SØNDERGAARD

17 Søen som økosystem ,6,5,4,3,2, Fredfisk (antal pr. garn) Rovfisk (%) Dyreplankton / planteplankton Klorofyl a (mikrogram pr. l) Sigtdybde (m) Maksimumsdybde undervandsplanter (m) ,5,1,2,4 >,4 Totalfosfor (mg P pr. l) Biologiske samfund og samspil Ikke kun sigtdybden og mængden af planteplankton er nøje forbundet med indholdet af fosfor, det samme gælder en række biologiske forhold. Blandt de vigtigste er, at øget fosforindhold fører til en mindsket andel af rovfisk, en mindsket mængde af dyreplankton i forhold til mængden af planteplankton og en mindsket udbredelse af planter på søbunden (Figur 1). Figur 1. Betydningen af øget fosforindhold for en række biologiske forhold i 65 danske søer. Antallet af fredfisk er vist som det gennemsnitlige antal, der fanges pr. standardiseret garn (42 m langt, 1,5 m højt og besående af 14 forskellige maskevidder fra 6,25 til 75 mm). Rovfiskeprocenten er rovfiskenes andel af den samlede fangst af fisk i garnene. Dyreplankton/planteplankton er forholdet mellem vægten af dyreplankton og vægten af planteplankton. Klorofyl a er indholdet af plantepigment og er et udtryk for mængden af alger. Sigtdybden er også et udtryk for mængden af alger og måler vandets klarhed. Planternes maksimumdybde er det dybeste sted, hvor der er fundet undervandsplanter. 15

18 Søen som økosystem Box 6. Fødekæden i søernes åbne vand Græsningsfødekæden i søernes åbne vand omfatter i forenklet form fire hovedniveauer. Planteplanktonet er det første niveau, hvor organisk materiale opbygges vha. lys og næringsstoffer. Andet led er dyreplanktonet, der mest lever af planteplanktonet. Tredje led er de dyreplanktonædende fredfisk (skalle, brasen mm.), mens det sidste og fjerde led udgøres af rovfisk. Dertil kommer forskellige andre organismetyper, som indgår i fødekæden på forskellige niveauer og med varierende betydning: bakterier, ciliater, rovlevende invertebrater mm. I næringsrige søer dominerer planteplankton- og fredfiskeniveauet, mens biomassen af dyreplankton og rovfisk er lille. I disse søer begrænses mængden af planteplankton derfor kun i ringe grad af dyreplankton. Nedenstående figur viser en forenklet illustration af græsningsfødekæden i søernes åbne vand. De enkelte organismer er ikke tegnet i samme målestok. Hvis eksempelvis en planteplanktoncelle blev tegnet på størrelse med et sandkorn skulle dafnien være på størrelse med et æble og fisken på størrelse med en elefant. Fisk Sammensætningen af fisk ændres markant ved øget indhold af fosfor. Aborre dominerer i de næringsfattige søer, mens skalle og brasen (fredfisk) dominerer ved højt indhold af fosfor (Figur 11). En af grundene til aborrens dominans i de næringsfattige søer er, at disse søer ofte har mange planter på søbunden. Aborre er bedre tilpasset livet mellem planterne end skalle og brasen. Dertil kommer, at unge aborrer, skaller og brasen konkurrerer om føde, og her er aborre de andre overlegen blandt planterne, mens det er lige omvendt på åbent vand. I søer med mange planter på bunden har aborren derfor gode muligheder for at nå rovfiskestadiet, der typisk opnås i 2-3 års alderen ved en længde over cm. Indtil da lever den af smådyr i vandet og på søbunden. Lys og næringsstoffer Niveau 1: Planteplankton Niveau 2: Dyreplankton Niveau 3: Fredfisk Niveau 4: Rovfisk 16 C, N, P m.fl. I de næringsrige søer er mængden af planter på bunden lille, og det samme er rovaborrernes andel (< 5-1% af den totale fiskebiomasse). I stedet bliver gedde og i nogle søer sandart de dominerende rovfisk, men de er ikke så effektive til at kontrollere fredfiskene som aborre. Sandart fanger sit bytte ved lugte- og sidelinjesansning, hvilket giver den gode muligheder i uklare søer. Sandart har dog ofte en uheldig virkning på fiskebestanden, idet den fremmer brasen på bekostning af skalle, fordi sandart har et snævert svælg og derfor ikke er så effektiv til at æde den højryggede brasen. Det uheldige består i, at brasen har større negativ indvirkning på vandets klarhed end skalle, især i lavvandede søer. Når brasen søger føde på bunden, hvirvles materiale nemlig op i vandet. Dermed øges indholdet af partikler i vandet og frigivelsen af næringsstoffer. Den sidste almindelige rovfisk, gedde, trives bedst i små, næringsrige søer med en veludviklet rørskov. Rørskoven giver dem gode opvækstmuligheder i de første leveår og mindsker graden af kannibalisme.

19 Søen som økosystem 2, 1,5 1,,5,6,5,4,3,2,1,6,5,4,3,2, Aborre (kg pr. garn) Gedde (kg pr. garn) Sandart (kg pr. garn) Skalle (kg pr. garn) Brasen (kg pr. garn) Box 7. Undervandsplanters rolle for søers vandkvalitet Tilstedeværelsen af undervandsplanter i en sø er med til at stabilisere den klarvandede tilstand. Sammenlignes således søer med samme næringsstofindhold, vil søer med undervandsplanter generelt have en bedre sigtdybde end søer uden undervandsplanter. Det ser ud til, at omkring 3% eller mere af søbunden skal være dækket af planter, før denne effekt opnås. Det er en fordel for vandkvaliteten, hvis undervandsplanterne er spredt over hele søens areal. Den stabiliserende effekt kan opnås ved at planterne: 1. Holder på næringsstoffer (især fosfor og kvælstof), som så ikke kan bruges af planteplanktonet. 2. Giver skjul for dyreplankton, så de ikke så let fanges af fisk. 3. Medfører større tæthed af muslinger og andre filtratorer, som fjerner alger fra vandet. 4. Favoriserer små aborrer i fødekonkurrence med små skaller. 5. Giver skjul for små aborrer og små gedder. 6. Stabiliserer bundmaterialet, reducerer sedimentophvirvling og øger bundfældningen af partikler og planteplankton. 7. Øger den bakterielle omsætning af kvælstof. 8. Kan udskille kampstoffer, som hæmmer planteplanktonets vækst.,5,1,2,4 >,4 Totalfosfor (mg P pr. l) Figur 11. Fiskesammensætning ved forskellige fosforindhold i 65 danske søer. Bemærk forskellig skala. TEGNING: BJØRN BACHMANN 17

20 Søen som økosystem Almindelige forekommende former af planteplankton. Højre: Arter af grønalgen Scenedesmus. Nedenunder: Kiselalgen Asterionella. Nederst: Grønalgen Pediastrum. FOTO: DMU / BIRTE LAUSTSEN Plankton Dyreplanktonet omfatter meget forskellige grupper af organismer både mht. størrelse og funktion. De tæller især arter, som filtrerer vandet for planteplankton og bakterier, men også rovdyr, der æder andre dyreplanktonarter. Dyreplanktonets mængde er reguleret af, hvor meget føde der er til rådighed, og af i hvor høj grad de selv bliver spist af fisk. Ved stigende fosforindhold øges dyreplanktonets biomasse, samtidig med at sammensætningen ændres. Antallet og størrelsen af slægten Daphnia mindskes, mens antallet af små dafnier øges (bl.a. snabeldafnien Bosmina). Samtidig reduceres de enkelte individers størrelse af både Daphnia og Bosmina. De dramatiske ændringer, der ses i dyreplanktonets sammensætning og størrelse ved øget fosforindhold, skyldes især fiskene. Fiskene foretrækker nemlig de store former. På trods af den øgede mængde af dyreplankton ved øget fosforindhold øges deres evne til at holde mængden af planteplankton nede ikke tværtimod. Mens der kun sker en mindre stigning i dyreplanktonets mængde, mangedobles nemlig mængden af planteplankton. Forholdet mellem biomasse af dyreplankton og planteplankton ændres derfor fra omkring 1:2 i de næringsfattige søer til 1:1, eller mindre, i de næringsrige søer. Som konsekvens af den lave græsning og de store mængder af næringsstoffer dannes der store mængder af planteplankton. Vandet bliver derfor uklart i de næringsrige og skalle-brasen dominerede søer. Typisk ses en dominans af grønalger ved de meget høje næringsstofkoncentrationer (en fosforkoncentration større end ca.,5 mg fosfor pr. liter), mens blågrønalger dominerer ved det middelhøje næringsstofniveau (en fosforkoncentration på ca.,2-,5 mg fosfor pr. liter). Først når fosforindholdet når ned under,5-,15 mg fosfor pr. liter, ses faldende biomasse af planteplankton og en øget forekomst af andre algegrupper (kiselalger, gulalger mm.). Almindelige forekommende former af dyreplankton. Venstre: Daphnia. Højre: Bosmina. FOTO: DMU / KARINA JENSEN 18

21 Restaurering af søer Inden for de sidste 2-5 år er der over hele verden udviklet og eksperimenteret med mange forskellige metoder til restaurering af søer (Cook m.fl., 1993). I de fleste tilfælde har formålet været at skabe mere klart vand, men der kan også være andre mål, som f.eks. at hindre forsuring eller tilgroning. Restaurering for at opnå mere klart vand kan være aktuel i de situationer, hvor en sø trods nedsat næringsstoftilførsel stadig har en dårlig vandkvalitet. Det drejer sig især om de tilfælde, hvor tilførslen af næringsstoffer er bragt så langt ned, at man skulle forvente en forbedret vandkvalitet, men hvor søen ikke desto mindre reagerer trægt, og vandkvaliteten ikke forbedres væsentligt. En træg reaktion efter reduceret ekstern næringsstoftilførsel skyldes især to forhold: En kemisk træghed, hvor der over en årrække frigives fosfor fra en pulje, der er ophobet i bunden af søen, så fosforindholdet i søvandet ikke ændres før efter mange år. Eller en biologisk træghed, hvor årsagen er, at fiskebestanden domineres af arter, der æder dyreplankton. Dyreplanktonets mulighed for at begrænse mængden af planteplankton er derfor begrænset. Frigivelsen af fosfor fra søbunden kan mindskes ved at fjerne eller lægge låg på det øverste, næringsrige bundlag. Den biologiske træghed har først og fremmest været forsøgt overvundet ved at gribe ind i fiskebestanden ved enten at fjerne fredfiskene og nogle gange også ved at udsætte rovfisk. Langt de fleste danske restaureringer er gennemført inden for de seneste år. Erfaringer fra de første restaureringer peger imidlertid på, at der kan gå en længere årrække, før en sø fuldt ud har indstillet sig efter de ændrede forhold. Vi kender derfor endnu ikke helt langtidseffekterne, og følgelig er stabiliteten efter et indgreb indtil videre mangelfuldt belyst. Danske restaureringer har især omfattet indgreb i fiskebestanden. Vi har dog også set indgreb over for den kemiske træghed i form af opgravning af sediment og iltning af bundvand. Opgravning af sediment En stor fosforbelastning kan i lavvandede søer begrænses ved at fjerne det øverste, næringsrige sediment. Formålet kan også være at uddybe søen og forhindre tilgroning. Det opgravede sediment kan evt. anvendes til gødskning af landbrugsarealer, men sedimentet kan også være så forurenet med bl.a. tungmetaller, at det må deponeres andetsteds. Andre gange hindrer store afstande til brugbare landbrugsarealer en økonomisk rentabel udnyttelse af det næringsrige sediment. I de lidt større søer, hvor opgravningen ikke kan foretages fra bredden af søen, anvendes som regel en eller anden form for grave- og pumpefartøj på søen, og det næringsrige sediment pumpes herfra ind til land. Brabrand Sø ved Århus er indtil videre den eneste større sø i Danmark, hvor det øverste, næringsrige lag af sediment er fjernet. 19

22 Restaurering af søer Box 8. Sedimentfjernelse i Brabrand Sø I den 15 hektar store Brabrand Sø blev der over en 7-års periode fra 1988 til 1995 fjernet omkring 5. m 3 slam fra bunden (Århus Kommune, 1996, Jørgensen, 1998). Formålet var at reducere frigivelsen af fosfor fra søbunden og dermed mængden af fosfor i søvandet, men også at hindre den lavvandede sø i at gro helt til i tagrør. Samtidig med at sedimentet blev fjernet, blev der indført fosforfjernelse på alle større rensningsanlæg i oplandet til søen. Sedimentet blev fjernet vha. et specialdesignet fartøj (Mudcat, se foto), der sejlede/blev trukket i baner hen over de dele af søen, hvorfra der skulle fjernes sediment. Sedimentet blev suget op via en roterende snegl, monteret i et skærebor, og derefter pumpet ind til nogle deponeringsarealer tæt ved søen (se foto). Dybden, hvortil sedimentet blev fjernet, varierede mellem og 9 cm. FOTO: ÅRHUS KOMMUNE / NATURFORVALTNINGEN 2

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :

Brabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : 1 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført

Læs mere

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam Hørsholm Kommune November 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Analyser og baggrundsdata... 4 2. METODER TIL FJERNELSE AF FOSFOR... 6 2.1 Biologiske metoder... 6 2.2 Kemiske

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE OG KARPERS

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Formål Det er Rudersdal Kommunes mål, at vandløb og søer beliggende i kommunen skal være et godt levested for dyr og planter ved løbende forbedring af vandkvaliteten

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Restaurering af De Indre Søer

Restaurering af De Indre Søer Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Nordjyllands Amt. Mariager Fjord. - en fjord ude af balance. Århus Amt

Nordjyllands Amt. Mariager Fjord. - en fjord ude af balance. Århus Amt Nordjyllands Amt Århus Amt Mariager Fjord - en fjord ude af balance Forord Nordjyllands Amt og Århus Amt har i samarbejde overvåget miljøtilstanden i Mariager Fjord siden 1979. Dette sker for at følge,

Læs mere

Vandmiljøet i Pennehavesøen

Vandmiljøet i Pennehavesøen Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast

3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast 3. Vand Dette dokument indeholder 3.1 Indledning; 3.2 Tilførsler til vand; 3.3 Vandressourcer; 3.4 Miljøtilstanden i vandløb; 3.5 Miljøtilstanden i søer; 3.6 Kystnære og marine områder & 3.7 Målsætninger

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere