Restaurering af De Indre Søer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Restaurering af De Indre Søer"

Transkript

1 Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning, konklusion og perspektiver. Formål og baggrund 3. Kort om søerne og deres miljøtilstand før restaureringen 5 3. Begrænsning i næringsstoftilførslen 6 3. Målsætning Actiflo-anlægget Vandstyring Reduktion i fosfortilførslen Målopfyldelse Opfiskning af uønskede karpefisk 8 4. Målsætning Opfiskningsstrategi Fiskeriets resultater Kontrolprogram Målopfyldelse Udsætning af geddeyngel og anlæg af kunstige skjul 5. Målsætning Udsætning Kontrolprogram Målopfyldelse Udbredelse af undervandsplanter 6. Målsætning Udplantning Kontrolprogram Målopfyldelse Effekter af restaureringen på vandkvaliteten 4 7. Målsætning Sigtdybde Alger og suspenderet stof Dyreplankton Næringsstoffer Målopfyldelse Vurdering af langtidseffekt 7 8. Målsætning Næringsstoftilførsel Undervandsplanter Iltforhold Fosforpulje Brasenbestanden Rovfisk-fredfisk Målopfyldelse? Perspektiver og anbefalinger. Rapporter og arbejdsnotater 3. Bilag 4

3 Sammenfatning. Sammenfatning, konklusion og perspektiver Dette notat beskriver forløbet og resultatet af restaureringen af De Indre Søer, som fandt sted i årene -6 (-6 afhængig af Actiflo). Formålet med restaureringen var at genskabe en god biologisk balance med klart vand og et varieret plante- og dyreliv. Restaureringen bestod af to hovedtiltag. For det første at mindske næringstilførslen til søerne. Dette blev gjort ved at installere et mobilt minirensningsanlæg ved Emdrup Sø og ved at styre vandtilførslen til søerne mere hensigtsmæssigt. For det andet at gennemføre en biomanipulation. En biomanipulation går enkelt fortalt ud på at bryde en skæv biologisk tilstand med for mange alger og karpefisk og for få dafnier og rovfisk. En god biologisk balance er kendetegnet ved, at rovfisk kontrollerer karpefiskene, og at dafnierne kontrollerer algerne. Biomanipulationen bestod af fire delelementer: ) opfiskning af uønskede karpefisk, ) udsætning af geddeyngel 3) anlæggelse af kunstige opvækststeder til geddeynglen samt 4) udplantning af undervandsplanter. Målsætningen for de enkelte tiltag blev i det store hele nået i projektperioden: Begrænsning i næringstilførslen Målsætningen om et fosforindhold på mindre end, mg/liter er opfyldt, og den samlede tilførsel af fosfor til DIS er blevet reduceret markant. Actiflo-anlægget har i hele projektperioden kørt tilfredsstillende. I 4 og 5 var den samlede vandtilførsel til søerne dog mindre end planlagt. Opfiskning af uønskede karpefisk Opfiskningen af karpefisk nåede målsætningen ved udgangen af 3, hvor 9 % af brasenbestanden og 8 % af de øvrige fredfisk var fisket op. I alt blev der fjernet 9, tons fisk, svarende til en meget stor arealfjernelse på 68 kg/ha. Selvom der næsten ikke blev fisket i 4-6 var tætheden af karpefisk i 6 fortsat 83 % mindre end i foråret. Rovfiskene havde til gengæld øget deres andel markant fra ca. % til 4 %. Udsætning af rovfisk og skjul/opvækststeder Geddeyngeludsætningerne opfyldte delmålet at ophjælpe søernes geddebestand. Alle fem søer huser i dag en bestand som er større end i de fleste andre danske søer. Desuden er gedderne så småt begyndt at yngle i søen, hvilket er en forudsætning for at opretholde en bestand. Den udsatte geddeyngel har derimod næppe medvirket til at opfylde delmålet at begrænse mængden af karpefiskeyngel. Den manglende effekt har dog ikke haft negative følger for projektet, da karpefiskene af andre grunde ikke har haft succes med gydningen. Fiskebestanden i alle fem søer består nu overvejende af aborrer, gedder og store skaller, mens brasenerne stort set er forsvundet. I de kommende år vil fiskene næppe påvirke miljøtilstanden negativt. Udbredelse af undervandsplanter Målsætningen om en 3 % udbredelse af undervandsplanter i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø var nået allerede i 4. Det viste sig hurtigt, at det ikke var nødvendigt at supplere med udplantninger, så denne del af projektet ophørte ved udgangen af 3. I 6 havde planterne bredt sig til 75-8 % af søarealet. Som forventet er der ikke kommet undervandsplanter af betydning i Skt.Jørgenssøerne.

4 Sammenfatning Effekt på vandkvaliteten Samlet har indgrebene haft en markant positiv effekt på søernes vandkvalitet. Algevæksten blev hurtigt mindre, og vandet blev klart i løbet af sommeren og efteråret. I Sortedamssøerne og i Peblinge Sø har der været sigt til bunden stort set resten af projektperioden. I Skt.Jørgenssøerne har der i lange perioder også været sigt til bunden, men i det nordlige bassin har der i sensommerens løb været en del alger, og i det sydlige bassin har vandet været knap så klart i 6. I hele perioden har begge søer dog været betydeligt klarere end før indgrebet. Restaureringen er med ganske få undtagelser forløbet som planlagt, og resultatet har indtil videre været succesfuldt. Som tilstræbt har undervandplanter bredt sig i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø, og undervandsplanterne har antageligt været med til at skabe en større effekt i disse søer end i Skt.Jørgenssøerne. I de sidste par år er vandplanternes udbredelse imidlertid eksploderet, og massive forekomster af især vandpest kan være årsagen til, at søvandet i sensommeren og i efteråret har indeholdt foruroligende meget fosfor. Også i Skt.Jørgenssøerne er der i 6 registreret høje fosforværdier, men her skyldes det meget fosfor snarere den usædvanlig varme sommer. Varmen i 6 medførte perioder med lagdeling af vandmasserne og mere iltmangel ved søbunden end i de foregående år, hvilket sandsynligvis førte til en del fosforfrigivelse. De høje fosforværdier i sensommeren er noget bekymrende for søernes tilstand fremover. Også den seneste meget milde vinter kan forurolige. Hvis varmen fortsætter er der risiko for mere plantevækst og for mere fosforfrigivelse fra sedimentet. I forbindelse med projektets afslutning er der derfor en række forhold der skal overvejes, både med hensyn til at fastholde det hidtil gode resultat af restaureringen og til den almindelige pleje af søerne. - driften af Actiflo-anlægget skal som minimum fortsætte, og vandstyringen skal følge retningslinierne i den seneste vandstyringsstrategi fra november 6 - m.h.t. vandstyringen bør mulighederne for at gennemspule søerne om efteråret med vand fra Damhussøen dog undersøges - hvis tilstanden i Skt.Jørgenssøernes forværres bør tiltag til at begrænse den interne belastning (søens egen næringsstofpulje) i disse to søer genovervejes - etablering af et springvandsanlæg i den nordlige Skt.Jørgenssø, som det tilsvarende anlæg i den sydlige sø, kan overvejes - mulighederne for udtynding i bevoksningerne af vandpest bør undersøges - regelmæssig oprydning i søbredden for skrald - følge udviklingen i vandkvaliteten ekstensivt Udover at fjerne en del fosfor fra søerne vil en udtynding blandt undervandsplanterne måske kunne aflive en misforståelse om at restaureringen ikke er lykkedes. Vandplanterne var et succeskriterium, og undervandsplanter vil under alle omstændigheder medføre en vis stuvning langs søbredden af hendøende plantemateriale. Dette sker også i andre klarvandede søer, og er en helt naturlig proces. En større information om restaureringen vil kunne fremme forståelsen for søernes nuværende sundere tilstand. Men et er planterester, noget andet er øldåser, plasticposer, cykler m.m, som i det klare vand kan ses tydeligere. Det skæmmer, hvilket forståeligt nok ikke fremmer et positivt indtryk af restaureringen. Søerne har i foråret 7 haft en god miljøtilstand, men det er over sommeren effekten af restaureringen skal stå sin prøve. Tilsyn af vandkvaliteten er et minimum, ikke kun for at imødekomme nysgerrige medier/borgere, men for at tage forholdsregler i tide, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

5 Formål og baggrund. Formål og baggrund Formål Baggrund Den onde cirkel Det overordnede mål med restaureringen af De Indre Søer var at genskabe et sundt vandmiljø med klart vand og en god biologisk balance. Søerne er en af Københavns mest populære oaser og et markant element i bybilledet, og det var derfor oplagt at forbedre miljøtilstanden, som siden halvtresserne har været præget af masseopblomstringer af alger. Som mange andre danske søer har De Indre Søer i en lang årrække modtaget spildevand. De mange næringsstoffer i spildevand giver næring til en uhæmmet algevækst, som ødelægger levevilkårene for de fleste andre planter og mange dyr. Selvom der i 99 erne blev sat en stopper for det meste af næringstilførslen fra oplandet til De Indre Søer, førte dette ikke til nogen synderlig bedring af vandmiljøet. Den manglende bedring skyldtes en skæv biologisk balance, som fastholdt søerne i en dårlig miljøtilstand. Alger forhindrede undervandsplanter i at vokse på søbunden, som derfor nemt hvirvledes op og forsynede algerne med næringsstoffer ophobet i søbunden. Det uklare vand hæmmede aborrer og gedder i at jage, og skidtfisk som skaller og brasener fik uhindret lov til at danne tætte bestande. De mange skaller og brasener åd store mængder dyreplankton, især store arter som dafnier, der normalt er gode til at kontrollere algerne. I fravær af fjender som kunne æde dem, og med rigelige mængder af næringsstoffer fik algerne frit spil. Denne fastlåste tilstand kaldes ofte for den onde cirkel i modsætning til den gode cirkel, som kendetegner den sunde og klarvandede tilstand: Den gode cirkel En biomanipulation går ud på at genoprette den naturlige balance, og princippet er enkelt: Fjernes de fleste skaller og brasener skånes dyreplanktonet, som dermed får mulighed for at kontrollere algerne. Vandet klarer op og undervandsplanter kan igen vokse på søbunden. Undervandsplanterne optager næring fra vandet og stabiliserer søbunden, hvilket mindsker ophvirvlingen af næringsstoffer fra sedimentet. I det klare vand kan rovfiskene igen jage, og skidtfiskenes antal holdes nede. Dafnierne kan derfor fortsætte med at kontrollere algerne, og den onde cirkel er brudt. Biomanipulation har med held hjulpet en række danske søer på rette vej, men en forudsætning for at det lykkes er at spildevandstelledningen er tilstrækkelig lav. Det vand der tilføres skal indeholde så få næringsstoffer som muligt, og for søers vedkommende drejer det sig først og fremmest om mængden af fosfor. Fosfor er nemlig det næringsstof der oftest sætter en grænse for algers vækst i søer. Selvom det meste spildevand var afskåret til De Indre Søer var første fase af restaureringen at nedbringe tilførslen af fosfor endnu mere. Anden fase var at 3

6 Formål og baggrund gennemføre en biomanipulation, og for at optimere resultatet projekteredes en række indgreb, der hver især kunne bidrage til at forstærke en positiv effekt. Følgende indgreb indgik således som delelementer i restaureringen af søerne:. En begrænsning i tilførslen af fosfor til søerne. Jo mindre fosfor i søvandet des mindre næring til algerne og des større grundlag for en god miljøtilstand. Reduktionen blev gennemført ved et opstille et mobilt minirensningsanlæg ved Emdrup Sø i samt ved styring af vandtilledingen til søerne.. Opfiskning af uønskede karpefisk Karpefisk er en familie bestående af flere fiskearter, og heraf er skaller og brasener de mest almindelige. De fleste karpefisk påvirker vandmiljøet negativt, fordi de æder dyreplankton. Karpefisk er ikke i høj kurs hos danskerne som spisefisk, og derfor kaldes de ofte for skidtfisk. Alle karpefisk er fredfisk fordi de ikke æder fisk (i modsætning til rovfisk). Opfiskning af karpefisk er det bærende element i en biomanipulation, fordi det igangsætter processen med et skift fra en uklar til en klar tilstand. Den direkte effekt er at mindske fiskenes prædation af dyreplankton, som dermed får mulighed for at kontrollere algerne. Opfiskningen blev gennemført ved et intensivt fiskeri med gællegarn og vod i de første to år af projektet med enkelte opfølgende fiskeperioder i de efterfølgende år. 3. Udsætning af rovfisk. Jo flere rovfisk des mere kontrol på skidtfiskene. Almindelige fiskeredskaber er ikke gode til at fange de helt små fisk, som rovfisk til gengæld æder mange af. En god balance mellem rovfisk og fredfisk er desuden nødvendig for at fiskebestanden kan regulere sig selv. Udsætninger af geddeyngel blev foretaget i og 3, hvor et varierende antal yngel blev tilført søerne i april-maj. 4. Forøge antallet af skjul og opvækststeder for rovfisk langs søbredden I mere naturlige søer findes normalt flere leve- og gemmesteder langs bredden end hvad en stensætning kan byde på. Uden gemmesteder er både geddeyngel og småaborrer sårbare. For at forbedre de unge rovfisks overlevelse blev der derfor udlagt kunstige skjul i form af nåletræer i -3 og anlagt kunstige lavvandsområder i Udplantning af undervandsplanter Jo flere undervandsplanter des bedre betingelser for rovfiskene og des mindre ophvirvles søbunden. Da søerne i lang tid havde været uden vandplanter var risikoen for en manglende eller langsom udbredelse stor, og udsætninger kunne fremskynde og forstærke effekten af indgrebet. Udsætningerne blev gennemført ved udplantning af forskellige arter af undervandsplanter i plantekasser i -3, men viste sig hurtigt at være unødvendig. Såfremt ovenstående indgreb ikke resulterede i de forventede effekter var følgende tiltag også projekteret: 6. Begrænse den interne belastning fra sedimentet. Den interne belastning fra sedimentet står for søbundens ophobede mængder af fosfor, som frigives til vandfasen. Denne kan begrænses ved at ilte bundvandet eller ved at tilsætte stoffer, der kemisk binder fosfor. Før projektet startede var erfaringerne med sådanne tiltag imidlertid begrænsede, og det blev besluttet at afvente resultaterne af de øvrige indgreb før dette tiltag iværksattes. 4

7 Miljøtilstand før restaureringen Tidshorisont Første fase af restaureringsprojektet var at mindske næringstilførslen, som blev gennemført ved etableringen af rensningsanlægget i. Anlægget er projekteret til at køre frem til og. Andel fase af projektet var at gennemføre biomanipulationen, som var projekteret til årene -6. Biomanipulationen er gennemført indenfor tidsrammen, og budgettet på, mill. er overholdt. Kontrolprogram For at måle effekterne at restaureringen er der hvert år i -6 foretaget løbende undersøgelser af vandkvaliteten og af alger, dyreplankton, fisk og undervandsplanter. De fleste undersøgelser er foretaget efter retningslinierne i DMU s nationale overvågningsprogram, som også tidligere er blevet anvendt i DIS. I dette notat bliver året 995 ofte brugt som sammenligning, idet søerne dette år blev undersøgt for de fleste af ovennævnte nøgleparametre.. Kort om søerne og deres miljøtilstand før restaureringen Areal og dybde De Indre Søer består af 5 separate bassiner, de to nordlige Sortedamssøer, den midterste Peblinge Sø og de to sydlige Skt.Jørgenssøer. De enkelte bassiner er mellem 6 og 4 ha og har et samlet søareal på knap 47 ha. Sortedamssøerne og Peblinge Sø er med middeldybder på ca. m lavvandede, mens Skt.Jørgenssøerne på ca. 4 m er ganske dybe efter danske forhold. Skt.Jørgen S Skt. Jørgen N Peblinge Sortedam S Sortedam N Areal (ha) 6,6 6,,4 9, 4,4 Middeldybde (m) 4, 4,,,, Maksdybde (m) 5 4,5,5,,5 995 Totalfosfor (µg/l) Totalkvælstof (µg/l) Sigtdybde (m),6,9,4,4,8 Vand Søerne modtager det meste vand fra Ladegårdsåen, som løber til i Peblinge Søs sydvestlige hjørne. Ladegårdsåen, som er rørlagt, får vand fra Harrestrup Å både nordfra via Utterslev Mose og Emdrup Sø og sydfra via Damhussøen. Fra Peblinge Sø føres vandet via kanalen under Dronnings Louises bro til den sydlige Sortedamssø og videre gennem et rør til den nordlige Sortedamssø. Herfra løber vandet til søerne i Østre Anlæg, og videre til Kastelsgraven og ud i Øresund. Vandtilførslen fra Peblinge Sø til Skt.Jørgenssøerne blev senest omlagt ved anlæggelsen af Metroen i 998, hvor vandet nu kun lejlighedsvist pumpes ind til disse søer. Belastning Miljøtilstanden Mængden af næringsstoffer som søerne får tilført bestemmes i første række af søvandets næringsindhold i Utterslev Mose, Emdrup Sø og i Damhussøen. Da miljøtilstanden i Damhussøen siden midten af firserne har været relativ god kommer det meste næring fra Utterslev Mose og Emdrup Sø. I 99 erne var den samlede årlige tilførsel af fosfor skønsmæssig -4 kg/år, svarende til et meget meget højt indhold af fosfor på,3 mg/liter i indløbsvandet. Ifølge målinger har miljøtilstanden været mere eller mindre dårlig i de enkelte bassiner i en årrække. I midten af halvfemserne blev der især i Peblinge Sø og i den sydlige Sortedamssø målt høje fosforværdier i søvandet på ca.,3 mg fosfor/liter (tab.). Som det fremgår af figur kan man ved så høje koncentrationer ikke 5

8 Miljøtilstand før restaureringen forvente at vandets klarhed overstiger m. I de andre bassiner var fosforindholdet dette år mere moderat med omkring,-,5 mg fosfor/liter, hvilket ligger lige i overkanten i forhold til de fleste klarvandede søer. Til gengæld husede alle bassinerne mange fisk, som uden tvivl påvirkede søerne negativt. Af figur b ses at vandets klarhed udtrykt som sigtdybden sjældent er mere end -,5 m, når fangsten af karpefisk overstiger 3-4 kg pr. garn ved fiskeundersøgelser. I Peblinge Sø og i Sortedamssøerne var fangsten af karpefisk endda meget stor. Sigtdybde (m) A Sigtdybde (m) B 3 3 S.Dam N Skt.Jørgen N Peblinge og S.Dam S Skt.Jørgen S Fosforindhold i søvand (µg/l) Skt.Jørgen S Skt.Jørgen N S.Dam N Peblinge og S.Dam S 5 5 Karpefisk pr. garn i vægt (g) Figur. Sammenhæng mellem sigtdybde og A) fosforindholdet i søvandet (i sommerhalvåret) og B) fangsten af karpefisk pr. garn ved fiskeundersøgelser i en lang række danske søer (grønne firkanter) samt i De Indre Søer i 995 (røde stjerner). Sigtdybden er et mål for hvor langt ned i vandet en hvid skive på 35 cm i diameter kan ses. Med et forholdsvist moderat fosforindhold og en stor tæthed af karpefisk var betingelserne for at foretage en biomanipulation særligt gode i Skt.Jørgenssøerne og i den nordlige Sortedamssø. I Peblinge Sø og i den sydlige Sortedamssø var indholdet af fosfor i søvandet imidlertid så højt, at en biomanipulation alene ikke kunne forventes at medføre en varig forbedret tilstand. Modelberegninger viste at en mindskning i tilførslen af fosfor var en forudsætning for at kunne opnå en bedre miljøtilstand i alle bassiner. Dette indebar en bedre styring og rensning af det tilførte vand fra Ladegårdsåen. 3. Begrænsning i næringsstoftilførslen 3. Målsætning Mængden af næring en sø får tilført afhænger både af vandets næringsindhold og af den samlede mængde vand der ledes til søen. I vandområdeplanen fra 999 var målsætningen at indholdet af fosfor i tilløbsvandet til De Indre Søer ikke måtte overstige,4 mg fosfor/liter. Eftersom der ofte er stor forskel på vandets kvalitet i løbet af året var det desuden målsætningen at begrænse næringstilførslen ved at optimere vandstyringen. 3. Actiflo-anlægget En ny metode til rensning af drikke- og spildevand, en proces ved navn Actiflo, åbnede mulighed for en teknisk og pladsmæssig løsning på den målsatte grad af 6

9 Opfiskning af uønskede karpefisk rensning. Actiflo-anlæg, som det mobile minirensningsanlæg hedder, var ikke tidligere afprøvet i Danmark. Selve rensningen af vandet i anlægget foregår både fysisk og kemisk ved at fosforen bindes til hjælpestoffer, der udskilles (sedimenteres) fra vandet ved hjælp af mikrosand. Det pågældende anlæg kan rense søvand ned til en koncentration på,5 mg fosfor/liter med en kapacitet på liter/sekund. Actiflo-anlægget blev etableret i 999, men først officielt indviet i. Det er placeret ved indløbet til Emdrup Sø, hvorfra det rensede vand enten kan føres til De Indre Søer eller til Svanemøllebugten. Når vandet ikke ledes til De Indre Søer renses i stedet søvandet i Emdrup Sø. Anlægget er projekteret til at køre til og med. Lejekontrakten udløber dog først i 9, hvilket giver mulighed for at forlænge rensningen om nødvendigt. 3.3 Vandstyring På grund af svingninger i nedbør og i vandets næringsindhold er der fastlagt retningslinier for den optimale styring af vandtilledningen til DIS. Vandstyringen skal sikre at der føres så få næringsstoffer til søerne som muligt og at søerne modtager tilstrækkeligt med vand. Normal styringspraksis er at søerne fyldes op i det tidlige forår, hvor der er rigeligt med vand og hvor vandets kvalitet oftest overholder målsætningen. Kravet er at fosforindholdet i tilløbsvandet ikke må overstige, mg pr. liter, hvilket er mindre end målsætningen fra vandområdeplanen fra 999. I projektperioden er vandstyringen til DIS i det store hele forløbet som projekteret. I 4 og 5 var der dog usikkerhed omkring måleproceduren af vandkvaliteten, hvilket førte til at der blev ført mindre vand til søerne end planlagt. 3.4 Reduktion i fosfortilførslen Som det ses af figur har den bedre rensning af vandet bevirket at DIS nu forurenes langt mindre med fosfor. Indløbsvandets indhold af fosfor er således 4-6 gange mindre end i perioden 98-9, og sideløbende er den totale mængde fosfor der ledes til søerne reduceret kraftigt. En stor del af forklaringen på de meget små mængder fosfor der blev tilført til søerne i 4 og 5 skyldtes, at den samlede vandtilførsel i disse to år var meget lav. Fosforindhold i indløbsvand (mg/l) Samlet vandtilførsel (m3x) Samlet fosfortilførsel (kg) Figur. Indholdet af fosfor i indløbsvandet, den skønnede samlede vandtilførsel og fosfortilførsel i perioden 98-9 samt i årene

10 Opfiskning af uønskede karpefisk 3.5 Målopfyldelse Tilførslen af fosfor til DIS er blevet reduceret markant, og kravet til en indløbskoncentration på mindre end, mg fosfor/liter har været opfyldt. Actifloanlægget har i hele projektperioden kørt tilfredsstillende. I 4 og 5 var den samlede vandtilførsel til søerne dog mindre end planlagt. 4. Opfiskning af uønskede karpefisk 4. Målsætning Kravet til opfiskningen var en stor indsats tidligt i projektet samt en stor sikkerhed for, at fiskeriet nåede sit mål. Strategien for opfiskningen blev derfor planlagt udfra forsigtige skøn over fiskeredskabers effektivitet med et meget stort fiskeritryk det første år. Desuden blev fiskeriet især rettet mod brasener, da brasener både æder dyreplankton og ophvirvler søbunden ved deres fødesøgning. Målet for opfiskningen i hvert af de fem bassiner var ) en reduktion af mængden af fangbare fredfisk på mindst 8 % i projektets første år, ) en reduktion af brasenbestanden på mindst 9 % gennemført inden udløbet af projektets andet år samt 3) en forøgelse af bestanden af aborrer større end cm til mindst % af fiskebiomassen gennemført inden udløbet af projektets tredje år. 4. Opfiskningsstrategi De indre søers bynære beliggenhed betød at en række særlige hensyn måtte tages. Faste landanlæg, som kunne udsættes for tyveri og hærværk, blev valgt fra til fordel for en flydende platform. Her kunne både, redskaber samt fisk til afhentning placeres. For at undgå lugtgener mv. blev der afsat flere ressourcer end normalt til bortskaffelse af fisk. Inden fiskeriet startede blev bunden desuden ryddet for cykler, bænke, indkøbsvogne m.m. som kunne nedsætte fiskeredskabernes effektivitet. I alt blev der fjernet ca. 35 lidt større genstande. De to mest anvendte fiskeredskaber var stormaskede gællegarn (også kaldet nedgarn) samt et dieseldrevent landdragningsvod (4 m langt og 6 m højt). I de første to år af projektet bestod fiskeriet først af gællegarnsfiskeri i juni i brasenernes gydetid efterfulgt af vodfiskeri i fire perioder i og i tre perioder i 3. I hver periode blev bassinerne gennemfisket - gange. Udover dette fiskeri blev der opsat et bundgarn i kanalen under Dronning Louises Bro, og ved enkelte tilfælde blev der også elektrofisket langs søbredden. Til den mere detaljerede planlægning og den løbende evaluering af fiskeriet blev fiskebestandens størrelse opgjort ved standardiserede fiskeundersøgelser hvert år i august. 4.3 Fiskeriets resultater Inden fiskeriet startede, blev fredfiskenes mængde skønnet til i alt 8,8 tons svingende fra,6 tons i den sydlige Skt.Jørgenssø til knap 8 tons i Peblinge Sø (figur 3). Som det ses af figuren stod skaller og brasener skønsmæssigt for langt hovedparten, og det var også disse to fiskearter der siden optrådte langt flest af i fangsten. Samlet blev der i projektperioden opfisket 9, tons fredfisk fordelt på 5, tons brasener,,7 tons skaller og,3 tons andre fredfisk. Fangsten af de enkelte arter i hvert bassin kan ses i bilagstabel. At der blev fisket mere op end den anslåede startmængde, skyldes at de tilbageblevne fisk hvert både voksede og ynglede. De fleste fisk blev landet allerede det første år med hele 4,3 tons fisk. Dette svarede stort set til målet på 8 % af de fangbare fisk i første projektår. I 3 faldt 8

11 Opfiskning af uønskede karpefisk fangsten markant til 3,7 tons, og fra 4 frem til 6 var den årlige fangst mindre end tons. Skønnet startmængde af fredfisk (tons) Skalle Brasen Andre fredfisk A Opfisket mængde i alt -6 (tons) Skalle Brasen Andre fredfisk B Skt.J S Skt.J N Peblinge S.dam S S.dam N Skt.J S Skt.J N Peblinge S.dam S S.dam N Figur 3. A) Den skønnede startmængde af fredfisk i foråret og B) den opfiskede mængde i alt i -6 fordelt på skaller, brasener og øvrige fredfisk. 4.4 Kontrolprogram Den årlige fiskeundersøgelse i august viste ikke overraskende at den massive opfiskning havde ændret søernes fiskebestand radikalt. Som det ses af figur 4 var tætheden af fredfisk i de sidste år af projektet markant mindre end i 995. Fra foråret til august samme år var fredfiskenes mængde allerede halveret, og frem til 5 mindskes tætheden år for år. I 6 var der skønsmæssigt lidt flere fredfisk end i 5, men med kun lidt over kg pr. ha var tætheden stadig beskeden. Selvom der stort set ikke blev fisket i 4-6 svarer nedgangen fra til 6 til en gennemsnitlig reduktion på 83 % af fredfiskene. I de enkelte bassiner lå reduktionen mellem 7-9 %, som det fremgår af figuren. Rovfisk, som løbende blev genudsat under fiskeriet, fik som tilsigtet større og større betydning i projektperioden. Fra i gennemsnit kun ca. % i 995 og stod rovfiskene allerede i 3 for 3 % af fiskebestanden, og fra 4 frem til 6 lå deres andel ret konstant på omkring 4 %. En god balance mellem fredfisk og rovfisk siges normalt at starte omkring -5 % rovfisk. Skønnet tæthed (kg/ha) A Fredfisk Rovfisk % rovfisk Reduktion fra til 6 (%) 8 6 B Skt.J S Skt.J N Peblinge S.dam S S.dam N Figur 4. A) Den skønnede middeltæthed af fredfisk og rovfisk (søjler) og rovfiskens gennemsnitlige andel af fiskebestanden (linie) i årene 995 og i - 6 samt B9 reduktionen i fredfiskenes mængde fra til 6 i de enkelte bassiner. 9

12 Udsætning af geddeyngel 4.5 Målopfyldelse De tre delmål for opfiskningen var opfyldt inden udløbet af 3. Det planlagte fiskeri i 4-6 var derfor ikke nødvendigt i det projekterede omfang, selvom et mindre intensivt vodfiskeri blev udført i enkelte af bassinerne. Sammenlignet med andre biomanipulationsprojekter er opfiskningen forløbet særdeles effektivt. Med hele 68 kg/ha er der fjernet en meget stor mængde fredfisk pr. arealenhed, og med en gennemsnitlig reduktion på 83 % fra projektstart frem til 6 bliver fredfiskebestanden ved med at være beskeden. Hertil kommer at rovfiskene med lidt over 4 % i de seneste tre år af projektet har fastholdt en stor andel af fiskebestanden. 5. Udsætning af geddeyngel og anlæg af kunstige skjul 5. Målsætning Udsætning af geddeyngel er blevet brugt som supplerende indgreb i forbindelse med en række biomanipulationsprojekter. Målsætningen i De Indre Søer var at geddeynglen både skulle begrænse mængden af karpefiskeyngel og ophjælpe søernes geddebestand. Før indgrebet var der stort set ingen gedder i søerne, og for at forbedre geddeynglens levevilkår blev der anlagt kunstige skjul og lavvandsområder langs med søernes stensætning. Udsætningerne blev fulgt op af undersøgelser over geddeynglens overlevelse, og undersøgelser af hvor meget af årets karpefiskeyngel geddeynglen egentlig åd. Indgrebet indgik i et forskningsprojekt forestået af DFU til evaluering af effekten af geddeyngeludsætning. 5. Udsætning I maj og 3 blev der i alt sat henholdsvis 5. og 7. geddeyngel ud i søerne. De blev sat ud i lidt forskellige tætheder i de enkelte søer (7-5 pr. ha), hvilket også var tilfældet med grantræerne, som skulle fungere som skjul (mellem 3- stk. i hver sø, dog ingen i Skt.Jørgenssøerne i 3). Hensigten med de varierende tætheder af både geddeyngel og skjul var at finde en optimal udsætningspraksis. I foråret 4 blev ni lavvandsområder med et areal på 5x m anlagt i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø, tre i hvert bassin. I foråret 5 blev der bygget et 5 m stort lavvandsområde i den nordlige Sortedamssø. I disse år blev der kun sat geddeyngel ud i lavvandsområderne. 5.3 Kontrolprogram Efter udsætningerne blev geddeynglens antal i søen løbende undersøgt ved punktvise elektrobefiskninger. Resultaterne viste at geddeynglen klarede sig godt i begge Skt.Jørgenssøer, hvorimod de havde en meget stor dødelighed i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø. Som det kan ses af figur 5 var geddeynglen i disse søer stort set forsvundet allerede en måned efter udsætningen. Figur 5. Fangsten af geddeyngel ved elektrobefiskninger i månederne efter yngeludsætningerne i i De Indre Søer. CPUE står for catch pr. unit effort eller fangst pr. indsats. CPUE (Elektrofiskeri),6,5,4,3,, Skt Jørgen Nord Skt Jørgen Syd Sortedam Nord Sortedam Syd Peblinge Sø CPUE (Elektrofis, /6/- /7/- /8/- /9/- Dato

13 Udsætning af geddeyngel Antallet af skjul havde tilsyneladende kun mindre betydning for geddeynglens overlevelse, og den bedre overlevelse i Skt.Jørgenssøerne skyldtes sandsynligvis den mere naturlige bred der findes i disse søer. Af samme grund blev lavvandsområderne anlagt i 4 i stedet for nåletræerne. Efterfølgende undersøgelser i lavvandsområderne viste da også at geddeynglen overlevede bedst på de laveste vanddybder. Geddeynglens gode overlevelse betød at der meget hurtigt blev bygget en geddebestand op i Skt.Jørgenssøerne. Som det fremgår af figur 6 var geddetætheden i disse to søer allerede i 3 større end normalt i danske søer. I Peblinge Sø og i Sortedamssøerne var tætheden derimod beskeden frem til og med 4, men i 5 vokser geddebestandene. I både den nordlige Sortedamssø og i Peblinge Sø var geddebestanden i 6 til med større end i de fleste andre danske søer. Desuden blev der i de sidste år af projektet i flere af bassinerne fanget geddeyngel, selvom der ikke blev udsat geddeyngel. Og det betyder at gedderne nu yngler i søen. Figur 6. Den skønnede tæthed af gedder i august i de enkelte bassiner i -6. Den grønne søjle for neden angiver middeltætheden af gedder i en række danske søer (knap kg/ha). Den manglende fangst af gedder i den sydlige Skt.Jørgenssø i 6 skyldes formentlig usikkerhed ved fangstmetoden snarere end mangel på gedder i søen. Tæthed af gedder (kg/ha) S.dam N S.dam S Peblinge Skt.J. N Skt.J. S 8 6 Middeltæthed i danske søer Om geddeynglen har været med til at bekæmpe karpefiskeynglen er derimod mere usikkert. DFU s seneste konklusion fra undersøgelser i 45 danske søer er, at geddeyngeludsætninger ikke målbart nedbringer mængden af karpefiskeyngel. Dette var sandsynligvis heller ikke tilfældet i De Indre Søer. I de to første projektår, hvor der blev sat geddeyngel ud, var der mere karpefiskeyngel i garnene ved fiskeundersøgelserne i august end sidst i projektperioden, hvor der ikke blev udsat gedder. Af figur 7 ses at sammenhængen mellem antal udsat geddeyngel og små karpefisk således snarere var positiv end negativ, hvilket dog ikke betyder at geddeynglen ligefrem fremmer karpefiskene. Som i andre vellykkede biomanipulationsforsøg, har karpefiskene bare ikke haft succes med gydningen i det klare vand i de sidste år af projektet. Figur 7. Sammenhæng mellem mængden af udsat geddeyngel i maj og antallet af små karpefisk i garnene ved fiskeundersøgelserne hvert år i august i de enkelte bassiner i DIS. Antal karpefisk < cm pr. garn S.dam N S.dam S Peblinge Skt.J. N Skt.J. S 5 5,,5, Udsat geddeyngel/ha

14 Udbredelse af undervandsplanter 5.4 Målopfyldelse Geddeyngeludsætningerne har opfyldt delmålet at ophjælpe søernes geddebestand. Alle fem søer huser i dag en bestand som er større end i de fleste andre danske søer. Desuden er gedderne så småt begyndt at yngle i søen, hvilket er en forudsætning for at opretholde en bestand. Geddeynglen har derimod næppe begrænset mængden af karpefiskeyngel i noget videre omfang. Imidlertid har andre forhold bevirket at karpefiskene ikke har haft succes med gydningen, og derfor har geddeynglens manglende effekt på karpefiskeynglens mængde ikke haft negative følger for projektet. 6. Udbredelse af undervandsplanter 6. Målsætning Da undervandsplanter er vigtig for et godt vandmiljø var målet med denne del af projektet at få skabt et plantedække så hurtig som muligt. I Peblinge Sø og Sortedamssøerne var målsætningen at undervandsplanter skulle dække mere end 3 % af søarealet i løbet af projektperioden. Eftersom der ikke havde været undervandsplanter i søerne siden begyndelsen af halvfemserne, var det usikkert om søernes frøbank var stor nok til at igangsætte tilstrækkelig plantevækst. Strategien var derfor at supplere ved udplantning af udvalgte vandplanter i små indelukkede områder. Indelukkerne skulle sikre de spirende planter fra at blive ædt af fugle og fisk. På grund af den ret store vanddybde i Skt.Jørgenssøerne, hvor det meste af søbredden til med er stensat ud til 3 m, forventedes ikke nogen større udbredelse i disse søer. 6. Udplantning Der blev i alt opsat 6 indelukker i hver af de to Sortedamssøer og i Peblinge Sø, d.v.s 8 indelukker i alt. Indelukkerne havde et areal på 5* m og var dækket for oven af net for at forhindre fugle adgang. I august blev der udlagt ca. vinterknopper af kruset vandaks i et indelukke i hver sø. I juni 3 blev der udplantet stiklinger af akstusindblad i to indelukker i hver sø, samt i tre områder udenfor indelukkerne. I september 3 blev der udlagt skudspidser af kruset vandaks i den sydlige Skt.Jørgenssø. 6.3 Kontrolprogram Indelukkerne blev kontrolleret for plantevækst ca. en gang om måneden i vækstsæsonen i 3, hvor dækningsgraden blev bedømt efter en skala fra - %. Desuden blev søbunden udenfor indelukkerne systematisk undersøgt for undervandsplanter ved hjælp af dykker. I Sortedamssøerne og i Peblinge Sø blev dette gjort -3 gange hver vækstsæson 3-6, mens Skt.Jørgenssøerne kun blev undersøgt en gang hver sommer. Selvom der var betydeligt mere plantevækst i indelukkerne end udenfor, viste det sig hurtigt at søernes frøpulje var stor nok til at få gang i plantevæksten. Frøene behøvede øjensynlig kun lys, hvilket de fik helt fra start i vækstsæsonen i 3, hvor der var sigt til bunden i alle tre bassiner. Som det fremgår af figur 8 bredte planter sig allerede denne sommer til ca. 33 % i den nordlige Sortedam, 8 % i den sydlige og % i Peblinge Sø. Herefter gik det hurtigt fremad med en dækningsgrad i projektets sidste år mellem 75-8 % i de tre søer.

15 Udbredelse af undervandsplanter A Vandplanternes dækningsgrad (%) B Artsfordeling (%) Sortedam N Sortedam S Peblinge Sortedam N Sortedam S Peblinge Vandaks Tusindblad Kransnål Vandpest Figur 8. A) Undervandsplanternes samlede dækningsgrad og B) de enkelte undervandsplanters %-andel deraf i august 3-6 i de to Sortedamssøer og i Peblinge Sø. Forskellige arter af undervandsplanter har domineret i projektperioden. I begyndelsen var det mest kruset og børstebladet vandaks der bredte sig, men siden 4 har kransnålalger og vandpest fået større og større betydning. I 6 stod kransnålalger og vandpest tilsammen for 6 % af udbredelsen i den nordlige Sortedamssø, mens vandpest alene stod for hele 8 % og 86 % af vandplanterne i den sydlige Sortedamssø og Peblinge Sø. I 6 blev der fundet forskellige arter, hvilket er ganske artsrigt med tanke på fraværet af planter i. Som forventet har undervandsplanterne i Skt.Jørgenssøerne ikke bredt sig i noget videre omfang. Selvom der er registreret relativt mange arter i søerne (7 arter i Skt.Jørgen Syd i 5), har planterne i hele perioden stået meget spredt. 6.4 Målopfyldelse Målsætningen om mere end 3 % dække af undervandsplanter i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø var allerede opfyldt i 4. Med 75-8 % dække i 6 er udbredelsen til med gået over al forventning. I overensstemmelse med at der ikke var målsat udbredelse i Skt.Jørgenssøerne har undervandsplanterne ikke bredt sig synderligt i disse to lidt dybere søer. 3

16 7. Effekter af restaureringen på vandkvaliteten Effekter på vandkvaliteten 7. Målsætning Målsætningen for vandkvaliteten var at algemængden skulle reduceres og at vandet skulle blive klart. M.h.t. næringsstofindholdet var der alene sat krav til det tilførte vands indhold, men forventningen var at søvandets indhold af næringsstoffer også ville mindskes. Da effekterne har været lidt anderledes i Skt.Jørgenssøerne end i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø, vil følgende afsnit ofte enten fokusere på de første eller de sidste søer. For overskuelighedens skyld er søerne i nogle af figurerne desuden samlet i de to søtyper. I bilag findes grafer for de enkelte målinger i de respektive søer. 7. Sigtdybde I Sortedamssøerne og i Peblinge Sø har der siden stort set været sigt til bunden. De gennemsnitlige sigtdybder over sommeren har således ligget tæt på søernes maksimaldybde fra 3 frem til 6 (figur 9). De lidt mindre sigtdybder i 5-6 skyldtes mest den lave vandstand i disse år, som betød at der ikke kunne måles større sigtdybder. I den sydlige Skt.Jørgenssø klarede vandet op allerede tidligt på sommeren i, og frem til 5 har der været sigt til bunden ved de fleste tilsyn. I 6 begyndte vandet imidlertid igen at blive lidt uklart, selvom sigtdybden stadig var meget bedre end før indgrebet. Den nordlige Skt.Jørgenssø har også ofte haft sigt til bunden efter, men hver sensommer har der været en periode med algeopblomstring og uklart vand. Den gennemsnitlige sigtdybde over sommeren har dog alligevel været -3 gange bedre end før restaureringen. Figur 9. Den gennemsnitlige sigtdybde over sommeren i de enkelte bassiner i De Indre Søer i 995 og i -6.. Sortedam Nord Sortedam Syd Peblinge Skt.Jørgen Nord Skt.Jørgen Syd m. m.5 m. m.5 m.5 m. m.5 m. m.5 m.5 m. m.5 m. m.5 m. m. m 3. m 4. m 5. m. m. m 3. m 4. m 5. m 4

17 Effekter på vandkvaliteten 7.3 Alger og suspenderet stof At vandet blev klart skyldes først og fremmest at algerne næsten forsvandt. Som det ses af figur var søvandets indhold af klorofyl, som er et godt mål for hvor mange alger vand indeholder, markant mindre efter 3 end før restaureringen. Det samme gælder mængden af suspenderet stof, som er et mål for samtlige partikler der svæver i vandet. Klorofyl-a (µg/l) A S.damssøerne og Peblinge Sø Skt.Jørgenssøerne Suspenderet stof (mg/l) 35 3 B S.damssøerne og Peblinge Sø Skt.Jørgenssøerne Figur. Søvandets indhold af A) klorofyl og B) suspenderet stof i gennemsnit over sommeren (/5-/) i Skt.Jørgenssøerne (grøn cirkel) samt i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø (blå cirkel) i 995 og i -6. Værdierne er et gennemsnit for de respektive søer. At dømme ud fra ovenstående har indgrebene haft større effekt i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø end i Skt.Jørgenssøerne. Dette kan ikke umiddelbart ses på sigtdybden, fordi der er målt sigt til bunden. Men som det ses af figuren er både mængden af alger og suspenderet stof mindsket mest i Sortedamssøerne og Peblinge Sø. 7.4 Dyreplankton Algernes forsvinden skyldtes i starten af projektperioden sandsynligvis at de blev græsset ned af dyreplankton. Græsningstrykket, som er et udtryk for hvor stor en andel af algerne dyreplanktonet anslået kan nedgræsse dagligt, var med lidt over 5 % i i en størrelse hvor de kan have nedgræsset algerne (figur ). Græsningstryk (%) S.dam N og Peblinge Sø Skt.Jørgen S Dyreplantonets middellængde (mm) Sortedam N Peblinge Skt.Jørgen S Figur. A) Dyreplanktonets beregnede græsningstryk over sommeren i den sydlige Skt.Jørgenssø (blå cirkel) samt i den nordlige Sortedamssø og Peblinge Sø (grøn cirkel) og B) dyreplanktonets middellængde i de tre søer. Der er ikke udført undersøgelser af dyreplanktonet i den nordlige Skt.Jørgenssø og i den sydlige Sortedamssø. Som tommelfingerregel skal græsningen være 5 % for at dyreplanktonet kan regulere algerne. Men som det fremgår af figuren har græsningstrykket i de fleste år efter været mindre end 5 %. Det er således næppe kun dyreplanktonet, der har begrænset algerne. 5

18 Effekter på vandkvaliteten I alle tre søer har græsningsprocenten dog i hele projektperioden været større end i algefyldte søer, hvor dyreplanktonets græsning snarere er i størrelsen - % om dagen. Middelstørrelsen på dyreplanktonet, som kan ses på figur, har med længder større end,6 mm i de fleste år desuden været større end normalt i de uklare søer. Her er de i gennemsnit sjældent længere end,5 mm. Selvom dyreplanktonet måske ikke har været ene om at standse algevæksten, vidner dyreplanktonets størrelse om, at de ikke har været udsat for fiskeprædation af betydning. Fiskene æder som regel de største individer først, hvilket bevirker at gennemsnitsstørrelsen af dyreplanktonet bliver lille. 7.5 Næringsstoffer Udover dyreplanktonets græsning kan algevæksten være blevet bremset af mangel på næringsstoffer. Figur viser udviklingen i søvandets indhold af fosfor og kvælstof over sommeren. Af figuren ses at fosforindholdet i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø var mere end dobbelt så stor som i Skt.Jørgenssøerne før restaureringen. Men fra til 4 mere end halveredes fosforværdierne i de første søer, mens der kun skete et svagt fald i Skt.Jørgenssøerne. I 4 var fosforniveauet således omtrent den samme i alle søerne. Efter 4 begyndte fosfor imidlertid igen at stige voldsomt i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø, mens det svage faldt fortsatte i Skt. Jørgenssøerne. Søvandets indhold af kvælstof er derimod omtrent halveret i alle søerne, og i modsætning til fosfor har niveauet været nogenlunde den samme i de fem bassiner. Totalfosfor (mg/l).3.5 A S.damssøerne og Peblinge Sø Skt.Jørgenssøerne Totalkvælstof (mg/l).5 B S.damssøerne og Peblinge Sø Skt.Jørgenssøerne Figur. Søvandets indhold af A) fosfor og B) kvælstof i gennemsnit over sommeren (/5-/) i Skt.Jørgenssøerne (grøn cirkel) samt i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø (blå cirkel) i 995 og i -6. Værdierne er et gennemsnit for de respektive søer. 7.6 Målopfyldelse Restaureringen havde meget hurtigt en positiv effekt på søernes vandkvalitet. I løbet af sidste halvår af forsvandt algerne stort set og vandet blev klart. Første mål for restaureringen var dermed opfyldt hurtigere end forventet. M.h.t. næringsstoffer er søvandets indhold af både fosfor og kvælstof omtrent halveret i Skt.Jørgenssøerne, mens kvælstof ligeledes er halveret i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø. Efter en markant nedgang i søvandets fosforindhold frem til 4 havde disse tre søer imidlertid på ny meget høje fosforværdier i de seneste to år af projektet 6

19 Rapporter og notater 8. Vurdering af langtidseffekt 8. Målsætning På længere sigt er målet at søerne skal blive stabilt klarvandede og huse et planteog dyreliv, som er med til at bevare den klarvandede sø. For at bedømme langtidseffekten af indgrebene er det nødvendigt at rette fokus på de forhold, som er med til at stabilisere en klarvandet tilstand. Biomanipulationen har skubbet til den uklare tilstand, hvor midlet har været at fjerne karpefiskene så at dyreplanktonet har kunnet kontrollere algerne. En kontrol fra oven, som man kalder det. Da dyreplankton selv er afhængige af alger, kan dyreplanktonet ikke forventes at blive ved med at kontrollere algerne. De målte forholdsvis lave græsningsprocenter efter vandet klarede op, overrasker derfor ikke. For at skabe en stabil klarvandet tilstand gælder det også om at kontrollere algerne fra neden, d.v.s deres næringsstoffer. At mindske næringstilførslen udefra er selvfølgelig første skridt men det gælder også om at få bugt med søernes egen næringsstofpulje. De bedste forudsætninger for en stabil klarvandet tilstand er altså både at stabilisere de faktorer som kontrollerer algerne fra neden og fra oven. Fra neden vil nøglefaktorer være - at næringstilførslen udefra fortsat er lav - at udbredelse af undervandplanterne stabiliseres - at forhindre iltmangel ved søbunden (som frigør næringsstoffer til vandet) - at de ophobede næringsstoffer i søbunden med tiden inaktiveres (immobiliseres) eller forsvinder (aflastes) fra søen - at brasenbestanden fortsat er marginal (som ophvirvler næringsstoffer fra søbunden) Fra oven vil nøglefaktorer være - at dyreplanktonet ikke ædes af skidtfisk, hvilket vil sige en god balance mellem skidtfisk og rovfisk - at udbredelsen af undervandsplanterne stabiliseres (skjul for dyreplanktonet og rovfisk) 8. Næringsstoftilførsel Helt afgørende for en fortsat god udvikling i De Indre Søer er at tilførslen af næringsstoffer forbliver på et minimum. Actiflo-anlægget er projekteret til at køre frem til, men så længe målsætningen for vandområdet i oplandet ikke er opfyldt må rensningen påregnes at skulle fortsætte. Desuden skal de seneste retningslinier for vandstyringen fra november 6 følges. 8.3 Undervandsplanter En medvirkende grund til at algevæksten er reduceret mere i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø er sandsynligvis at der hurtigt kom undervandsplanter i disse søer. Som det ses af nedenstående illustration forstærker undervandsplanter på mange måder en klarvandet tilstand. 7

20 Rapporter og notater Efter vandplanterne bredte sig i søerne har vandets indhold af kvælstof, som algerne også er afhængige af, været forvindende lille. Algerne i Sortedamssøerne og i Peblinge Sø er derfor ikke kun blevet ædt af dyreplankton, de har sandsynligvis også manglet kvælstof til deres vækst. I stedet for fosfor har algerne således i lange perioder over sommeren været begrænsede af kvælstofmangel. Vandets indhold af fosfor har i forårs- og sommermånederne også været begrænset, men i de seneste år er fosforkoncentrationerne i løbet af efteråret steget voldsomt (se bilag). Dette skete samtidigt med undervandsplanternes større udbredelse, og det meste af fosforen stammede sandsynligvis fra forrådnelsen af planterne ved vinterhenfaldet. Så længe det kun skete om efteråret var der ingen større risiko for algevækst. I de sidste par år er de høje fosforværdier imidlertid kommet tidligere på sæsonen. Samtidigt er bevoksninger af kransnålalger og især vandpest vokset eksplosivt. Både vandpest og kransnålalger er ikke særlig godt rodfæstede, og de kan desuden stå så tæt at der kommer totalt skygge ved bunden. Dette kan forårsage iltmangel ved søbunden og dermed fosforfrigivelse. Den massive udbredelse af især vandpest har derfor måske nået en grænse, hvor undervandsplanternes effekter ikke udelukkende er positive. At algerne endnu ikke har reageret på det høje fosforindhold skyldes formodentlig netop den kvælstofmangel, som undervandsplanterne selv er ansvarlig for. Det er svært at forudsige udviklingen i hvilke arter der vil dominere og hvor meget de vil dække søbunden. Vandpest er kendt for at være lidt af en pionerart, som i kraft af et stort spredningspotentiale er i stand til totalt at udkonkurrere andre arter - ganske som det er ved at ske i DIS. Vandpest kan imidlertid også i findes i pæne tætheder sammen med andre plantearter i årevis. Kransnålalger findes som regel mest i næringsfattige søer, hvor de undertiden kan stå tæt. I DIS er udbredelsen i de senere år gået tilbage, så kransnålalger udgør næppe i den forstand et negativt problem som tilfældet er med vandpest. Erfaringer fra andre biomanipulationsprojekter er at der kan være meget store svingninger i udbredelsen af vandpest inden for få år. Der er således eksempler på, 8

21 Rapporter og notater at vandpest efter en massiv udbredelse er forsvundet inden for en meget kort periode. I nogle tilfælde er vandpest hurtigt kommet igen, i andre tilfælde er vandpest blevet erstattet af mere stabile plantearter, og i atter andre tilfælde er søerne blevet uklare. I Skt.Jørgenssøerne har der ikke bredt sig undervandsplanter af betydning, hvilket dog ikke var uventet. Både på grund af søernes stensætning ud til 3,5 m s dybde og på grund af det løse sediment på de større vanddybder. Planterne har ganske enkelt svært ved at få rodfæste i det løse sediment, hvilket samtidigt betyder at det nemt ophvirvlede sediment ikke stabiliseres af undervandsplanter. 8.4 Iltforhold Udover manglen på undervandsplanter bevirker Skt.Jørgenssøernes forholdsvis store dybde at vandmasserne ofte lagdeles om sommeren. Når det er varmt og vindstille blandes det varme overfladevand ikke med det kolde bundvand, hvilket betyder at der kan opstå iltmangel i bundvandet og næringsfrigivelse fra sedimentet. Da problemet er størst i den sydlige Skt.Jørgenssø er der etableret et springvand i denne sø, der til en vis grad formår at blande vandmasserne. Den varme sommer i 6 resulterede imidlertid i en lidt længere periode med lagdeling af vandmasserne, og denne sommer var derfor præget af mere iltmangel i bundvandet end normalt. Samtidigt blev der i sensommeren målt højere fosforværdier, og dette kan være årsagen til at Skt.Jørgenssøerne i 6 har været mere uklare end i starten af projektperioden. 8.5 Fosforpulje Den mængde fosfor der med tiden er ophobet i søbunden, udgør en risiko for at søerne vender tilbage til den uklare tilstand. Det kaldes søens egen fosforpulje, som kan være mere eller mindre stabiliseret ved eksempelvis undervandsplanter og gode iltforhold ved søbunden. Den samlede mængde vand og ikke mindst fosforindholdet i vandet søerne modtager, har stor betydning for om fosforpuljen bliver større eller mindre. Hvis der tilføres rent vand, i sær i store mængder, skylles fosforen med tiden ud af søerne og/eller trænger længere ned i sedimentet, hvor den ikke kommer så let i spil. Det kan imidlertid tage lang tid, og en optimal vandstyring er vigtig. Eftersom søvandet i de seneste år har indeholdt meget fosfor om efteråret, bør mulighederne for at fylde søerne på denne årstid frem for om foråret undersøges. Såfremt der er tilstrækkeligt med forholdsvist rent vand vil en del fosfor kunne spules ud af søen. Eksempelvis suppleret med vand fra Damhussøen, hvor vandet ikke er så næringsrigt. Jo større forskel der er på indholdet af fosfor i tilløbsvandet og i søvandet, jo mere kan der spules ud. Alternativt kan fosfor inaktiveres, eksempelvis ved at ilte bundvandet eller ved at binde fosforen kemisk til tilsatte stoffer (jern- eller aluminiumssalte). Sidstnævnte tiltag indgik i projektforslaget for Skt.Jørgenssøerne, såfremt de andre indgreb ikke havde nok effekt. Fravalget i første omgang skyldtes bl.a. at erfaringerne med sådanne tiltag ikke var så store på daværende tidspunkt. I de senere år er der imidlertid gennemført en del sørestaureringsprojekter både med at ilte bundvand og med aluminiumstilsætning (Furesø, Kollelev Mose, Sønderby Sø, Frederiksborg Slotssø, Nordborg Sø). Såfremt tendensen til en forværring i Skt.Jørgenssøerne fortsætter, bør lignende tiltag overvejes. 9

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider

Læs mere

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012 11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18

Læs mere

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! ! #! $!!!! % Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2

Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2 20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Der er efterhånden gennemført mange restaureringer af søer i Danmark i forsøg på at opnå en bedre miljøtilstand. Spørgsmålet er så, hvordan det er gået. I denne artikel samler vi op på resultaterne fra

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Københavns søers miljøtilstand 2012

Københavns søers miljøtilstand 2012 Københavns søers miljøtilstand 2012 Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, april 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

LADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN

LADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN LADING SØ 29 LADING SØ 1. Indledning ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å s vandsystem. Oplandet består af ca. 7% dyrkede arealer og 3% skov. Oversigtskort er vist i figur 1. ligger

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand 1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand Af Søren Berg, Christian Skov, Jimmi Spur Olsen og Kim Michelsen Det er almindelig kendt, at gedder foretrækker at gyde på lavt vand. Gydningen foregår som

Læs mere

Formålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.

Formålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen. otat Status for restaurering af Svanesø, december 2014. Baggrund Svanesø ligger i det nordvestlige hjørne af det fredede område i Smør- og Fedtmosen i Herlev Kommune i et område med mange småsøer. Søen

Læs mere

Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst

Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst 25 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i december 25. Konsulenter: Stig Rostgaard & Helle Jerl Jensen FISKEØKOLOGISK LABORATO RIUM 1 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Notat om fiskene i Arresø

Notat om fiskene i Arresø Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.

Læs mere

Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam

Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE...

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam

Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot

Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Norddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ

Norddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

HALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT

HALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT MILJØTILSTAND 2001-2003 OKTOBER 2003 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Titel: Udgiver: Miljøtilstand 2001-2003 Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf 8944 6666 e-mail: nm@ag.aaa.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted

BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt

Læs mere

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Undersøgelse af fisk i ferskvand

Undersøgelse af fisk i ferskvand Bestandsvurdering hvordan og hvorfor? 1 Generel beskrivelse af en fiskebestand: Bestandsestimater Alder og vækst Fødevalg Eksperimentelle undersøgelser af fiskebestanden og deres samspil med økosystemet,

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik. Metode og tidsplan v. Jens Nejrup, KMC Nordhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik. Metode og tidsplan v. Jens Nejrup, KMC Nordhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen. Vandkvaliteten i Utterslev Mose forbedres informationsmøde Program Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik Historik og miljø v. Jens Christian Elle Fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg samt

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation i Engsøen med tilhørende kanaler

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation i Engsøen med tilhørende kanaler Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation i Engsøen med tilhørende kanaler På baggrund af rapporten Fiskeundersøgelse i Grindsted Engsø 2017 af Danmarks Center for Vildlaks, er der

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø

Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune, Natur og Miljø har den 17. juni 2013 modtaget en ansøgning om dispensation

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

Indsatsplan for Hørsholm Slotssø Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Hørsholm Slotssø

Indsatsplan for Hørsholm Slotssø Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Hørsholm Slotssø Hørsholm Kommune Indsatsplan for Hørsholm Slotssø December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.1.1 Natur- og rekreative

Læs mere

Skjoldenæsholm Gårdsø. Forundersøgelse for restaurering RINGSTED KOMMUNE

Skjoldenæsholm Gårdsø. Forundersøgelse for restaurering RINGSTED KOMMUNE Skjoldenæsholm Gårdsø Forundersøgelse for restaurering RINGSTED KOMMUNE 26. MARTS 2019 Indhold 1 Resumé 4 2 Baggrund 5 3 Skjoldenæsholm Gårdsø 5 3.1 Opland, tilløb og afløb 6 3.1.1 Svanedam og Vægterdam

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Emdrup Sø. Kirkemosen. Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010.

Emdrup Sø. Kirkemosen. Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010. Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010. Emdrup Sø I forbindelse med det regelmæssige tilsyn i Emdrup Sø er der d. 5. august 2010 foretaget en screening af undervandsvegetationen. Bunden

Læs mere

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er

Læs mere

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Limfjordens økosystem en fjord i balance Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Lovgrundlag Afgørelsen vil blive truffet med hjemmel i: Naturbeskyttelsesloven 65 (dispensation fra beskyttede naturtyper).

Lovgrundlag Afgørelsen vil blive truffet med hjemmel i: Naturbeskyttelsesloven 65 (dispensation fra beskyttede naturtyper). Hillerød Kommune Klima, Natur og Byplan Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Teglgård Sø Hillerød Kommune, By & Miljø har fået udarbejdet en forundersøgelse der vurderer, hvorledes

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007

Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 Gladsaxe Kommune Notat September 2007 Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 September 2007 Agern Allé

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam Hørsholm Kommune November 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Analyser og baggrundsdata... 4 2. METODER TIL FJERNELSE AF FOSFOR... 6 2.1 Biologiske metoder... 6 2.2 Kemiske

Læs mere

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE OG KARPERS

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ

FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015 1 Badevandsprofil: September 2015 2 Badevandsprofil: September 2015 3 Badevandsprofil: September 2015 Geografiske forhold ligger ved Dalgas plantage og Gammelstrup Hede i et kuperet terræn. Søen er ca.

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere