Dagtilbud. aktivitet og beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagtilbud. aktivitet og beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning"

Transkript

1 Dagtilbud aktivitet og beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning Socialt Udviklingscenter SUS. 2002

2 2 Dagtilbud. Indledning Dagtilbud - aktivitet og beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning Else Stenbak, John Nyberg & Pernille Grünberger Socialt Udviklingscenter SUS 2002 Socialt Udviklingscenter SUS Nr. Farimagsgade København K Tlf Fax E-post Summary oversat af Esther Heller ISBN: Oplag: 500 Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Christian Schmidt Foto: John Nyberg Tryk: Centraltrykkeriet Skive

3 Dagtilbud. Indledning 3 Forord Levekårene for mennesker med udviklingshæmning har gennem de seneste årtier ændret sig mere og mere i retning af den normalisering, der blev fremsat som et krav fra det 20. århundredes midte. Et aspekt i denne proces har været adskillelsen mellem bolig og beskæftigelse. Med nedlæggelsen af de store institutioner er der etableret forskellige botilbud og oprettet dagtilbud med aktivitet og beskæftigelse. Viden om eksisterende tilbud om aktivitet og beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning efter Servicelovens 87 og 88 har indtil nu været sporadisk. Der er i alle amter og i mange af landets kommuner en vifte af tilbud, men der har manglet en systematisk opsamling og vurdering af deres indhold og organisering. Muligheder for inspiration og fælles erfaringsdannelse, som efterlyses blandt mange professionelle inden for området, har været ringe. For at tilvejebringe et samlet, landsdækkende overblik over aktivitets- og beskæftigelsestilbud for mennesker med udviklingshæmning har Socialministeriet iværksat den foreliggende undersøgelse, som er gennemført af Socialt Udviklingscenter SUS. Rapporten er bygget op således, at vi efter et indledende kapitel beskriver undersøgelsens anbefalinger. De følgende kapitler indeholder dokumentation. Sidst i rapporten beskrives undersøgelsens metode. Konsulent Lars Winther Larsen har ydet statistisk og teknisk bistand. Vi vil gerne rette en tak til projektets følgegruppe, som består af: Gunvør Munch, Socialministeriet, Mikkel Lambach, Amtsrådsforeningen, Britt Rasmussen, Kommunernes Landsforening, Lisbeth Jensen, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Frank Ulmer Jørgensen, Landsforeningen LEV (Livskvalitet Egenkultur Værdighed) og Svend Aage Andersen, Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervshæmmede (SIE). Desuden vil vi rette en tak til de mange personer fra praksisfeltet, som har bidraget med konkrete oplysninger og forslag under projektforløbet. Det er vort håb, at rapporten kan bidrage med inspiration i den positive udvikling, som dokumenteres i undersøgelsen. Tilbud om aktivitet og beskæftigelse er et område i stor vækst til fordel for mennesker med udviklingshæmning. Februar 2002 Else Stenbak, projektleder John Nyberg Pernille Grünberger

4 4 Dagtilbud. Indledning Indhold Forord... 3 Indledning... 6 Undersøgelsens formål... 6 Kernespørgsmål... 7 Kort om undersøgelsens metode... 7 Anbefalinger... 9 De yngre brugere... 9 Økonomien... 9 Brugernes behov og ønsker... 9 Job på det ordinære arbejdsmarked Personaleuddannelse Brugere uden for den primære målgruppe Kontakt til lokalområdet Undersøgelsens hovedresultater Organiseringen Fornyelse af rammerne Fra amtslige til kommunale dagtilbud? Fra store dagtilbud til mindre satellitafdelinger Personalet Brugerne Brugersammensætning De yngre brugere De ældre brugere Aktiviteterne Fra produktion til aktivitet? Uddannelse Tilrettelæggelsen Visitation, matchning eller frit valg? Fra adskillelse til integration på tværs af støttebehov? Fra pakkeløsninger til fleksible dagtilbud? Fra Bistandslov til Servicelov noget om brugerinddragelse Fra miljøskift til helhedstilbud? Dagtilbuddene og det ordinære arbejdsmarked Fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Koblinger til det ordinære arbejdsmarked Økonomien Indtjeningskrav Løn/arbejdsdusør Brugerbetaling Fremtiden Afrunding Besøgsrunde: Præsentation af god praksis... 38

5 Dagtilbud. Indledning 5 Aktivitetscentret Hulegården Ellehøj I.T.C. Svogerslev Klub Nova Nexøhusets Aktivitetscenter Otterupgården Schillers Maskinfabrik TV-GLAD Værestedet Perlen Værksted/Gartneri/Ældregruppen, Hammer Bakker Værkstedet Kongensgade Værkstedscenteret Sandtoften Spørgeskemaundersøgelsen Organiseringen Fornyelse af rammerne Fra amtslige til kommunale dagtilbud? Fra store dagtilbud til mindre satellitafdelinger Personalet Brugerne Brugersammensætning De yngre brugere Aktiviteterne Fra produktion til aktivitet? Uddannelse Tilrettelæggelsen Visitation, matchning eller frit valg? Fra adskillelse til integration på tværs af støttebehov? Fra pakkeløsninger til fleksible dagtilbud? Fra Bistandslov til Servicelov noget om brugerinddragelse Dagtilbuddene og det ordinære arbejdsmarked Koblinger til det ordinære arbejdsmarked Økonomien Indtjeningskrav Løn Brugerbetaling Fremtiden Metode Rundringningen Spørgeskemaundersøgelsen Besøgsrunden Diskussion af metoden Summary Litteratur Love, bekendtgørelser, vejledninger Bøger, artikler Oversigt over figurer... 96

6 6 Dagtilbud. Indledning Indledning For cirka 40 år siden foretog man i Danmark et opgør med den hidtidige samfundsmæssige behandling af mennesker med udviklingshæmning. Lovgrundlaget blev radikalt omskrevet, og området blev i 1959 placeret i den såkaldte åndssvageforsorg. Det ideologiske princip bag den nye forsorg var normalisering. Daværende chef for særforsorgen, N.E. Bank-Mikkelsen var en af hovedkræfterne bag reformen. Normaliseringsprincippet går i al sin enkelthed ud på at give de åndssvage en normal tilværelse [ ]. Det er normalt, at man bor ét sted, og at dagens øvrige aktiviteter udfoldes et andet sted [ ]. Det er normalt, at børn går i skole og at voksne har arbejde. Også dette er helt nyt for åndssvage. (Fra Bank-Mikkelsens artikel Noget om åndssvage. Her citeret efter Kirkebæk 2001, ) Normaliseringen betød blandt andet, at man oprettede de første beskyttede værksteder uden for institutionerne. Førhen havde mennesker med udviklingshæmning også i dagtimerne været beskæftiget på de store institutioner, hvor de boede. Ikke alle mennesker med udviklingshæmning kunne indgå i produktionen på de beskyttede værksteder. Man oprettede derfor henholdsvis dagcentre og daghjem til brugere, der havde større behov for støtte. Også disse dagcentre og daghjem var ofte meget store. Værksteder, dagcentre og daghjem er i stigende grad blevet kritiseret for deres institutionelle præg. I 1980 blev særforsorgen udlagt til amterne. De store centralinstitutioner blev nedlagt eller opdelt i mindre afdelinger, og også dagtilbudsområdet er gennem årene opdelt i flere mindre enheder. Sideløbende hermed voksende en debat frem om livskvalitet for mennesker med udviklingshæmning. Hvad er meningsfuld beskæftigelse? Er arbejde en rettighed eller en pligt? Har brugerne selv indflydelse på deres liv? Med Lov om social service (Serviceloven) fra 1998 er der for alvor sat fokus på brugernes rettigheder og indflydelse. Loven stiller også nye krav til dagtilbuddene og deres tilrettelæggelse. Det er rammen om dagtilbud til mennesker med udviklingshæmning i dag. Og det er baggrunden for denne undersøgelse. Undersøgelsens formål Med det formål at tilvejebringe et landsdækkende overblik over aktivitets- og beskæftigelsestilbud til mennesker med udviklingshæmning har Socialministeriet iværksat denne undersøgelse. Undersøgelsen afdækker tilbud efter Lov om social service (Serviceloven) 87 og omhandler tilbud til personer under 65 (67) år: som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. 88 omhandler: aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Der er således tale om en personkreds, som for de flestes vedkommende ikke i udgangspunktet har mulighed for at skabe sig et ordinært job på arbejdsmarkedet uden støtte. Samtidig får langt den største del af gruppen social pension.

7 Dagtilbud. Indledning 7 Kernespørgsmål Undersøgelsen søger svar på følgende kernespørgsmål: Er dagtilbuddene amtslige, kommunale eller private, og hvilken betydning har det for aktivitetstilbud og tilrettelæggelse? Hvilke kriterier er der for at blive visiteret til værksteder, dagcentre og daghjem? Hvilke aktiviteter tilbydes? Hvilke uddannelsesaktiviteter tilbydes? Hvordan sker tilrettelæggelsen, og kan brugerne veksle mellem aktiviteter? Hvilke tilbud gives til unge under 30 år? Hvilken indflydelse har brugerne? Er der koblinger mellem tilbuddene og det ordinære arbejdsmarked? Hvilke planer er der for fremtiden? Kort om undersøgelsens metode Undersøgelsen af dagtilbud til mennesker med udviklingshæmning er gennemført i tre trin: 1) En rundringning til amterne, der identificerede aktuelle tendenser og målsætninger på området. 2) En spørgeskemaundersøgelse, hvor 212 dagtilbud deltog. 3) En besøgsrunde i 12 udvalgte dagtilbud. I den indledende fase blev der holdt møde med en inspirationsgruppe, sammensat af praktikere med stor erfaring på feltet. Resultaterne bygger først og fremmest på undersøgelsens andet trin spørgeskemaundersøgelsen. Skemaerne er besvaret af dagtilbuddenes ledere eller af en medarbejder. Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført besøg med interview i en række udvalgte dagtilbud undersøgelsens tredje trin. Også i besøgsrunden har lederen og/eller personalet stillet sig til rådighed for orientering og interview om det pågældende sted. Der er i denne undersøgelse ikke søgt oplysninger om brugernes eller eventuelt de pårørendes opfattelse. Undersøgelsens resultater er således udtryk for, hvordan lederen og/eller personalet opfatter og vurderer det enkelte dagtilbuds praksis. Resultaterne fra undersøgelsens tre trin underbygger hinanden. Næsten alle de tendenser, som de amtslige konsulenter beretter om, dokumenteres af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Og besøgene i de 12 dagtilbud illustrerer tendenserne. Undersøgelsens metode er nærmere beskrevet i sidst i rapporten.

8

9 Dagtilbud. Anbefalinger 9 Anbefalinger De yngre brugere Brugere under 30 år udgør knap en fjerdedel af alle dagtilbuddenes brugere. Halvdelen af dagtilbuddene har mindst otte yngre brugere. Men kun lidt over en tiendedel af dagtilbuddene har særlige tilbud til de unge. De allerfleste tilbud henvender sig til brugergruppen som helhed. Når så relativt få dagtilbud har særlige tilbud for de yngre brugere, kan det skyldes en række praktiske forhold. Undersøgelsen viser, at der er en del små dagtilbud. Det enkelte dagtilbud kan således have så få brugere i alt, at det er uhensigtsmæssigt at opdele gruppen efter alder. Eller andelen af brugere under 30 år kan omvendt være så stor, at medarbejderne ikke opfatter den som en særlig gruppe. Undersøgelsen viser dog, at de yngre brugere som hovedregel er spredt på alle amtets dagtilbud frem for at være samlet under ét tag. Det enkelte dagtilbud kan derfor have så få unge brugere, at der ikke er nok til at danne en ungegruppe eller tilrettelægge en særlig aktivitet for gruppen. En anden årsag til de relativt få særlige tilbud til unge kan være, at en stor del af dagtilbuddene tilbyder mange forskellige typer aktiviteter. Personalet oplever måske derfor, at de unge har mulighed for at få dækket deres behov (fx for fysisk udfoldelse) inden for rammerne af de aktiviteter, som tilbydes alle brugere. For at tilgodese de yngre brugere, og for at sikre at de får optimale vilkår for at udvikle sig individuelt, må det anbefales, at der udvikles metoder til at yde dem støtte i deres udvikling. Økonomien I nogle dagtilbud, specielt tilbud efter 87, stiller amterne krav om en vis indtjening, men der er ikke enslydende regler på området. I nogle amter foreligger der fælles regler. Nogle dagtilbud har givet udtryk for, at indtjeningskravet bremser for udvikling af andre aktiviteter. Desuden betyder indtjeningskravet måske, at færre brugere støttes til beskæftigelse uden for dagtilbuddets rammer. Måske er der en sammenhæng mellem det faktum, at mange dagtilbud har et indtjeningskrav, og at næsten en tredjedel af brugerne er beskæftiget med produktion. Omkring halvdelen af dagtilbuddene udbetaler løn/arbejdsdusør til brugerne. De øvrige gør ikke. Løn/arbejdsdusør udregnes ikke efter de samme regler. I betragtning af, at mange af brugerne faktisk udfører arbejdsopgaver, og at man som bruger med førtidspension kan have en vis indtjening, uden at pensionen reduceres, forekommer forskellighederne ikke rimelige. Det må anbefales, at økonomiske forhold for dagtilbud undersøges nærmere, således at en eventuel sammenhæng mellem indtjeningskrav og tilbudte aktiviteter klarlægges. Desuden bør der indføres enslydende regler for, hvordan brugere aflønnes, således at der ydes samme løn for samme indsats. Brugernes behov og ønsker I næsten alle tilfælde er brugerne med til at tage initiativ til at deltage i tilbuddenes forskellige aktiviteter. Ofte er personalet dog i lige så høj grad initiativtager, ligesom botilbuddet også har indflydelse. Udviklingssamtaler som et middel til at styrke brugernes indflydelse på egen dagligdag i dagtilbuddene gennemføres ligeledes i de fleste dagtilbud en gang om året.

10 10 Dagtilbud. Anbefalinger I mange af dagtilbuddene er brugernes ønsker og deres støttebehov desuden vigtige kriterier, når dagtilbuddet er med i visitation. Ligesom brugernes ønsker ofte ligger til grund for udvikling og fremtidige planer i dagtilbuddene. Der er således stor opmærksomhed på brugernes muligheder for indflydelse. I undersøgelsen er brugerne selv ikke blevet spurgt. Det må derfor anbefales at der iværksættes undersøgelser, som kan afdække brugernes egne ønsker i forhold til aktivitet og beskæftigelse. Med hensyn til brugere med stort støttebehov, dvs. omkring halvdelen af brugergruppen, kan der være behov for videreudvikling af særlige metoder, fx brug af digital teknik, således at også denne gruppe får mulighed for indflydelse på valg af dagtilbud og aktivitet. Job på det ordinære arbejdsmarked Spørgeskemaundersøgelsen viser, at dagtilbuddene i de kommende år i stigende omfang vil forsøge at øge antallet af brugere, som udsluses fra dagtilbud til arbejdsmarked. En tredjedel af dagtilbuddene angiver, at en indsats på dette område indgår i fremtidsplanerne. Undersøgelsen viser også, at en sådan udslusning både kræver omhyggelig afklaring, træning, støtte og opfølgning. Efter eventuel ansættelse uden for dagtilbuddet ønsker brugerne desuden fortsat at have kontakt til det netværk, de har opbygget i dagtilbuddet. Udenlandske undersøgelser peger på, at den mest optimale integration på arbejdsmarkedet sker gennem den såkaldte naturlige støtte, dvs. at den enkelte bruger både gives feedback på udførelse af sine arbejdsopgaver og socialt samvær i pauser i og uden for arbejdstid. Det må derfor anbefales, at der ved udslusning af mennesker med udviklingshæmning fra dagtilbud til det ordinære arbejdsmarked sikres kontakt til sociale netværk enten som en del af en mentorordning på arbejdspladsen eller gennem opretholdelse af kontakt til dagtilbuddet. Personaleuddannelse En stor del af dagtilbuddene giver udtryk for, at de inden for de nærmeste år vil iværksætte personaleuddannelse, så der sker en opkvalificering i forhold til nye krav. Undersøgelsen dokumenterer, at der er behov for personaleudvikling i relation til fx yngre brugere. De fremtidige krav til personalet bør desuden ses i sammenhæng med, at en del brugere med det mindste støttebehov antagelig fremover vil blive sluset ud på arbejdsmarkedet. Også dette vil stille krav til personalet om fleksibilitet og viden om, fx hvordan brugere med stort støttebehov får tilgodeset deres ret til indflydelse. Det må anbefales, at der tilrettelægges uddannelsestilbud til medarbejdere ved dagtilbud, således at disse bliver i stand til at støtte brugere til at have indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af tilbuddene. Brugere uden for den primære målgruppe Resultaterne viser, at der blandt brugerne er personer, som ikke tilhører den primære målgruppe for de undersøgte dagtilbud. Tre fjerdedele af de undersøgte tilbud modtager udelukkende brugere med udviklingshæmning. Den resterende fjerdedel oplyser, at de desuden modtager brugere, som ikke har udviklingshæmning. Derudover er 5 % af brugerne over 65 år, dvs. at også denne andel falder uden for den primære målgruppe. Det må formodes, at dette kan have konsekvenser for aktiviteterne i dagtilbuddet, idet det kan være vanskeligt at målrette indsatser, som skal tilgodese en så blandet målgruppe.

11 Dagtilbud. Anbefalinger 11 At andre end mennesker med udviklingshæmning er at finde i de undersøgte dagtilbud, dokumenterer, at der er et behov for et sådant. Men undersøgelsen giver ikke svar på, om brugere uden for målgruppen har valgt tilbuddet, fordi det var det eneste mulige, eller fordi de selv ønskede det. Det må anbefales, at afdække ønsker og behov hos brugere uden for den primære målgruppe, således at disse brugere kan få mulighed for at tilkendegive, om de ønsker andre tilbud end det, de aktuelt benytter sig af. Kontakt til lokalområdet Så godt som alle dagtilbud, som rummer aktiviteten produktion, har eksterne kunder, både private og offentlige. I mange dagtilbud er en væsentlig del af kunderne privatpersoner. De kommer fra lokalområdet enten til dagtilbuddenes butikker, eller når der fx holdes åbent hus eller julebasar. Fra besøgsrunden er der eksempler på, at dagtilbud bevidst søger at åbne sig mod lokalområdet ved at udplacere en butik til et forretningsstrøg, inddrage lokalområdets idrætsorganisation eller indrette tilbuddets butiksområde med legeplads til børn. En sådan indsats kan resultere i at lokalbefolkningen får øget tolerance over for mennesker med handicap. På sigt vil dette formentlig fremme mulighederne for yderligere tiltag i retning af inddragelse af lokalområdet. Brugere med stort støttebehov, beskæftiget med kreative aktiviteter, kan muligvis opnå yderligere stimulation, hvis de tilbud de er knyttet til, har til huse på forretningsgader eller andre steder, hvor forskellige mennesker færdes. Det må derfor anbefales, at den åbenhed mod lokalområdet, som er fundet i undersøgelsen, yderligere udbygges.

12

13 Dagtilbud. Hovedresultater 13 Undersøgelsens hovedresultater Den indledende rundringning viste, at amterne bevæger sig i samme retning om end ikke i samme tempo når det gælder de overordnede målsætninger for dagtilbudsområdet. I praksis er der dog store forskelle. Nogle amter har arbejdet med at reformere området gennem en årrække, mens andre kun netop er begyndt at implementere Serviceloven på området. Alle amter har valgt at organisere området på deres egen måde. Alligevel kan der identificeres en række tendenser, som går igen i amternes målsætninger for aktivitets- og beskæftigelsestilbud for brugere med udviklingshæmning. I dette kapitel fremlægges og diskuteres spørgeskemaundersøgelsens hovedresultater. Under hver overskrift præsenteres de tendenser og målsætninger, som de amtslige konsulenter berettede om. Her er udvalgt meninger og synspunkter, som især beskriver udviklingstendenser. Synspunkterne deles ikke nødvendigvis af alle amter. Der fremlægges centrale resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Det hele krydres med citater fra besøgsrunden. 212 dagtilbud deltog i spørgeskemaundersøgelsen. De fordeler sig jævnt over hele landet. Der er god grund til at antage, at spørgeskemaundersøgelsen dækker en meget stor del af samtlige dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning i Danmark. Organiseringen Fornyelse af rammerne Størsteparten af tilbuddene, over tre fjerdedele, er etableret efter 1980, dvs. efter udlægningen af særforsorgen og nedlæggelsen af dens store centralinstitutioner. Der er således sket en væsentlig fornyelse og udbygning af rammerne for dagtilbud inden for de sidste 20 år. Fra amtslige til kommunale dagtilbud? Ni tiendedele af de undersøgte dagtilbud er offentlige; langt størstedelen af dem er amtslige, 13 % af alle dagtilbud er kommunale. Over halvdelen af den tiendedel af dagtilbuddene, som er private eller selvejende, har driftsoverenskomst med amt eller kommune. Det sagde amterne om kommunale dagtilbud: Nogle amter satser bevidst på at dele dagtilbudsområdet med kommunerne. Andre amter har den holdning, at amterne er bedre rustet end kommunerne til at udvikle dagtilbud for brugere med udviklingshæmning. Vurderingen er, at en del kommuner er for små til at have ekspertise og erfaringer med en så specialiseret opgave. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at dagtilbud til mennesker med udviklingshæmning i dag langt overvejende er en amtslig opgave. Mens undersøgelsen har stået på, er grundtakstmodellen vedtaget. Dette ændrer på udgiftsfordelingen mellem amter og kommuner bl.a. på dagtilbudsområdet[1]. De nye finansielle rammer kan betyde, at dagtilbudsområdet kan komme til at se anderledes ud om nogle år. [1] Grundtakstmodellen bygger på, at kommuner og amter i udgangspunktet afholder egne udgifter. Grundtaksten gælder i tilfælde, hvor kommunen vælger at benytte visse amtslige, sociale tilbud, fx amtslige dagtilbud. Grundtakstmodellen er beskrevet i Vejledning om grundtakstfinansiering af sociale serviceydelser (Lov om social service). Socialministeriet, 2001.

14 14 Dagtilbud. Hovedresultater Det sagde amterne om grundtakstmodellen: Usikkerhed om grundtakstmodellens konsekvenser i praksis betød på tidspunktet for rundringningen, at mange amter forholdt sig afventende, frem for at lægge nye planer for dagtilbuddene. Nogle af amterne gættede dog på, at kommunerne fremover i højere grad vil vælge at etablere egne dagtilbud pga. det økonomiske incitament. Amterne forudser, at dette kan betyde en kvalitativ ændring af det samlede dagtilbudsområde. Spørgeskemaundersøgelsen antyder, at der er forskelle på, hvordan amter og kommuner organiserer og tilrettelægger dagtilbud for brugere med udviklingshæmning. Når kommunerne vælger at oprette dagtilbud, adskiller nogle af dem sig fra de amtslige dagtilbud. De kommunale dagtilbud efter 88, som indgår i undersøgelsen, deler sig i to grupper. Den første gruppe ligner de amtslige: Dagtilbud, målrettet de brugere, som har det største støttebehov, og/eller som vanskeligt kan indgå i en form for produktion. Den anden gruppe adskiller sig mere fra de amtslige: Det drejer sig om dagtilbud, som er meget specialiserede, og hvis aktiviteter udelukkende er kunst, kultur eller sport. Fra store dagtilbud til mindre satellitafdelinger Dagtilbuddene i undersøgelsen har i gennemsnit 51 brugere. Knap en tredjedel af dagtilbuddene har 20 brugere eller derunder. 14 tilbud har over 120 brugere. Nexøhuset er et bo- og beskæftigelsestilbud til 13 mennesker i Bornholms Amt. Nexøhusets Aktivitetscenter Vi er 100 i alt, og der er flere deltidsbrugere end før. Værestedet Perlen Tallene fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at en del dagtilbud har brugerne fordelt på flere forskellige adresser. En tredjedel af dagtilbuddene har nemlig såkaldte satellitafdelinger. Det er mindre afdelinger, som administrativt hører under et dagtilbud, men som typisk er placeret på en anden adresse og tilbyder andre aktiviteter end hovedtilbuddet. Det sagde amterne om satellitafdelinger: En del amter arbejder bevidst med at etablere satellitafdelinger. Amterne opfatter satellitafdelingerne som en måde at øge dagtilbuddenes vifte af aktiviteter uden en voldsom forøgelse af de økonomiske omkostninger. Konkret fremhæves det, at satellitafdelinger kan øge muligheden for at etablere skræddersyede tilbud til mindre grupper af brugere med særlige behov. I spørgeskemaundersøgelsen angiver et antal dagtilbud, at satellitafdelingerne er oprettet med henblik på at udvide hovedtilbuddets aktiviteter, men uden en stor forøgelse af driftsbudgettet. Samtidig understreges det, at satellitafdelingerne oftest giver andre tilbud end selve hovedtilbuddet. Det kan være specifikke aktiviteter, som ikke kan gives inden for hovedtilbuddets rammer, eller det kan være tilbud uden for hovedtilbuddets åbningstid. Desuden viser spørgeskemaundersøgelsen, at satellitafdelingerne ofte har en brugergruppe, som ikke kan eller vil deltage i hovedtilbuddets aktiviteter.

15 Dagtilbud. Hovedresultater 15 Der er ca. 200 brugere i hele organisationen inklusive vores satellitter, som er en butik, der producerer og sælger kunsthåndværk, et kunstatelier, et tilbud for brugere med et stort støttebehov og Engpak en produktions- og montagevirksomhed. Ellehøj Spørgeskemaundersøgelsen viser, at satellitafdelingerne ikke bare er en forlængelse af et hovedtilbud, men at de er kvalitativt forskellige fra disse. Satellitafdelingerne gør den samlede vifte af aktiviteter bredere. På den måde er antallet af forskellige dagtilbud, som brugerne kan vælge imellem, reelt en del højere end de 266 dagtilbud, som denne undersøgelse fandt frem til. Personalet Stort set alle dagtilbud har ansat personale med pædagogisk uddannelse. Næsten lige så mange beskæftiger håndværkere og personale med anden uddannelse. Samtlige tilbud har uddannet personale. Det sagde amterne om personalet: En del amter problematiserede, at der mangler uddannelse og efteruddannelse særligt målrettet den pædagogiske støtte til mennesker med udviklingshæmning. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mange dagtilbud oplever et behov for uddannelse af personalet. Det samme påpegede amterne. Besøgsrunden gav eksempler på, at det er vigtigt at fokusere på personalet. Ikke mindst den aktuelle udvikling og videreudvikling af dagtilbuddene stiller krav til dem. Dagtilbuddene i spørgeskemaundersøgelsen blev bedt om med egne ord at beskrive deres fremtidsplaner. Her svarer en fjerdedel, at de vil iværksætte personaleuddannelse. Nogle af tilbuddene påpeger, at uddannelse er nødvendig, fordi kravene til personalet er ændret. Ændringerne beskrives i forhold til de unge brugere, men også i forhold til brugere med stort støttebehov. Det er også vigtigt at ansætte fleksibelt personale. Men hvis brugernes behov er i centrum, bliver personalet fleksibelt, for så er de nødt til at tænke på andre end sig selv. Værkstedet Kongensgade En del af dagtilbuddene har faglig kontakt med andre lignende tilbud både i eget amt og uden for. En sådan faglig kontakt og sparring med andre kolleger kan være en måde at videreudvikle dagtilbuddene. En fjerdedel af dagtilbuddene i undersøgelsen svarer, at de vil etablere faglig kontakt med andre lignende tilbud i fremtiden. I dag har vi fælles supervision for medarbejderne i hver af de tværfaglige grupper. Sådan en organisationsforandring kræver nogle overvejelser: Er vi parate til forandringer lige nu eller skal vi vente?. Man er jo på forskellige niveauer og har forskellige forventninger og opfattelser af, hvad fx supervision er og kan. Men vi bliver ved med at satse på, at der skal lægges ansvar ud til medarbejderne. Medarbejderne her skal have stor kompetence og ekspertise. Blive ved med at kunne forandre sig. Ellehøj Gode råd kan være: tænk og handl almindeligt og fordomsfrit og arbejd aktivt med den største barriere, der generelt er inden for det beskyttede dagområde: personalet. Tro ikke, at alle vil være med. Hvis det er ambitionen, så vil den være så hæmmende for udviklingen, at den slet ikke vil ske. Ledelsen må træffe beslutningerne og prøve dem af. Værkstedscenteret Sandtoften

16 16 Dagtilbud. Hovedresultater Brugerne Brugersammensætning Dagtilbuddene i undersøgelsen har tilsammen brugere. Tal fra Danmarks Statistik viser, at det svarer til omkring to tredjedele af alle brugere af dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning i Danmark. Knap halvdelen af alle de undersøgte dagtilbud har både brugere, som er visiteret efter Servicelovens 87 og 88. Det antyder, at disse dagtilbud har en meget bred brugergruppe med en tilsvarende bred vifte af ønsker, evner og behov. Værkstedscenteret Sandtoften er et beskyttet dagtilbud efter Servicelovens 87 og 88. Dvs. vi er både et beskyttet værksted [ ] og et aktivitets- og samværstilbud. Værkstedscenteret Sandtoften Størsteparten af de undersøgte dagtilbud modtager udelukkende brugere med udviklingshæmning. En fjerdedel angiver, at de desuden modtager brugere, som ikke har udviklingshæmning, men som har andre handicap primært fysisk handicap eller sindslidelse. Enkelte dagtilbud har dog også helt andre brugergrupper som tidligere misbrugere eller indvandrere/flygtninge. Det må formodes, at denne praksis har konsekvenser for de pædagogiske tiltag i dagtilbuddene. Det kan være vanskeligt at målrette en indsats mod brugere med udviklingshæmning, hvis indsatsen også skal tilgodese brugere, som ikke har udviklingshæmning og vice versa. En tredjedel af dagtilbuddene angiver, at visse brugere med udviklingshæmning udelukkes. Som årsager hertil angives fx, at tilbuddet ikke har en personalenormering, der tillader, at brugere med stort behov for personlig støtte kan have udbytte. Andre dagtilbud angiver de fysiske rammer som årsag. Fx når et tilbud er indrettet i en tidligere beboelsesejendom med trapper, som vanskeliggør passage for brugere, der er afhængige af kørestol. Grundet fysiske rammer kan vi desværre ikke modtage svært fysisk handicappede. Klub Nova Spørgeskemaundersøgelsen viser, hvad de yngre brugere (under 30 år) har beskæftiget sig med, før de startede i det aktuelle dagtilbud. Næsten to tredjedele af dagtilbuddenes yngre brugere kommer direkte fra et skoleforløb. En fjerdedel af de yngre brugere kommer fra et andet dagtilbud. Mens 2 % allerede har prøvet kræfter med en arbejdsmarkedsrettet indsats. Når brugerne forlader dagtilbuddene igen, følger de ikke helt samme mønster. Lidt over en tredjedel af de brugere, som forlader dagtilbuddene, vælger i stedet et andet dagtilbud. Brugerne er således ikke fastlåst i ét dagtilbud, de har mulighed for at bevæge sig mellem forskellige dagtilbud. Det viser sig dog, at over halvdelen af de brugere, som forlader dagtilbuddene, fortsat er brugere af amtslige tilbud (dagtilbud eller skoleforløb). En tiendedel forlader dagtilbuddene til fordel for en kortere eller længere periode uden beskæftigelsestilbud. Knap en femtedel af brugerne forlader dagtilbuddene permanent på grund af alderdom, eller fordi de dør. Aldersmæssigt er knap en fjerdedel af dagtilbuddenes brugere under 30 år. Knap tre fjerdedele er år. Den resterende del (5 %) er over 65 år. Der er lidt færre kvinder end mænd. Den store andel af unge giver anledning til overvejelser. Det samme gør det faktum, at dagtilbuddene har brugere over 65 år. De sidstnævnte falder nemlig uden for dagtilbuddenes målgruppe, som den defineres af Servicelovens 87 og 88. Begge disse problemstillinger uddybes særskilt nedenfor.

17 Dagtilbud. Hovedresultater 17 De yngre brugere Undersøgelsen viser, at knap en fjerdedel af dagtilbuddenes brugere er under 30 år. De dagtilbud, som blev besøgt i undersøgelsens besøgsrunde, fortalte, at de betragter brugerne som unge, i hvert fald indtil de fylder 30 og i mange tilfælde også i længere tid. Det samme er nævnt af undersøgelsens inspirationsgruppe. Der er god grund til at fokusere på gruppen af unge brugere, som blandt andet i kraft af deres store antal præger dagtilbuddene med de særlige behov, ønsker og drømme og den særlige kultur, som knytter sig til denne aldersgruppe. De nye generationer stiller krav. Det er vigtigt at få fat i den gruppe, inden den bliver låst fast i traditionelle rutiner. Klub Nova De yngre brugere er, i modsætning til den største del af de ældre mennesker med udviklingshæmning, i mange tilfælde vokset op hos deres forældre og har gået i skole. De unge kan forventes at have et mere bredt kendskab til samfundet i det hele taget end tidligere tiders brugere, der ofte levede afsondret på institutioner. Det sagde amterne om de unge: Det er amternes opfattelse, at de forandringer, som i øjeblikket sker i dagtilbuddene, er i overensstemmelse med ønskerne hos en stor del af brugerne ikke mindst de unge. De unge har andre ønsker og krav til dagtilbuddene end de ældre brugere. Hvis de skal arbejde, vil de have et rigtigt arbejde, som flere af de amtslige konsulenter formulerede det. Besøgsrunden viste, at de unge brugere stiller krav. Dagtilbuddene fremhævede typisk dette som en meget positiv udfordring både for de ældre brugere og for personalet. De unge her skaber en helt ny kultur på værkstederne. De ved, hvad de vil. Det er svært lige fra skolen at starte på en arbejdsplads og komme ind i en gruppe, som har været meget på institution. Det kan virke meget barsk for de unge. Der er meget energi der er meget dynamik. De unge er foregangsmænd og - kvinder. De har mod på en masse. Det er ærgerligt, hvis det skal hæmmes. Ellehøj Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der gennemsnitligt er særlige tilbud om beskæftigelse og aktiviteter for unge i forbindelse med lidt over en tiendedel af dagtilbuddenes forskellige aktiviteter. Dette tal virker umiddelbart lavt. Det skal nemlig ses i sammenhæng med antallet af yngre brugere i dagtilbuddene: De unge udgør knap en fjerdedel af alle dagtilbuddenes brugere Ni tiendedele af alle dagtilbud har yngre brugere Halvdelen af alle dagtilbud har over syv yngre brugere. Når så relativt få dagtilbud har særlige tilbud for de yngre brugere, kan det skyldes en række praktiske forhold. Undersøgelsen viser, at der er en del små dagtilbud. Det enkelte dagtilbud kan således have så få brugere i alt, at det er uhensigtsmæssigt at opdele gruppen efter alder. Eller andelen af brugere under 30 år kan omvendt være så stor, at medarbejderne ikke opfatter den som en særlig gruppe. Undersøgelsen viser dog, at de yngre brugere som hovedregel er spredt på alle amtets dagtilbud frem for at være samlet under ét tag. Det enkelte dagtilbud kan derfor have så få unge brugere, at der

18 18 Dagtilbud. Hovedresultater ikke er nok til at danne en ungegruppe eller tilrettelægge en særlig aktivitet for gruppen. Som tallene ovenfor indikerer, er dette dog heller ikke hele forklaringen: Halvdelen af alle dagtilbud har over syv yngre brugere. En anden årsag til de relativt få særlige tilbud til unge kan være, at en stor del af dagtilbuddene tilbyder mange forskellige typer aktiviteter. Personalet oplever måske derfor, at de unge har mulighed for at få dækket deres behov (fx for fysisk udfoldelse) inden for rammerne af de aktiviteter, som tilbydes alle brugere. Der kan dog også være en helt anden forklaring. Artikelsamlingen Det unge rum ung og udviklingshæmmet (2001) formidler erfaringer fra et udviklingsprojekt i Sønderjyllands Amt med fokus på ungdomsperioden for mennesker med udviklingshæmning. En række dagtilbud medvirkede i det toårige projekt, hvis udgangspunkt var, at der er: behov for at få mere fokus på unge udviklingshæmmede. Ungdomsperioden for såkaldte normale unge bliver længere og længere. Men for de fleste af den gruppe unge, det her handler om, taler man stadigvæk kun om et børnetilbud indtil det 18. år og herefter om et voksentilbud. (Det unge rum ung og udviklingshæmmet, 2001, s. 5). Spørgeskemaundersøgelsen understøtter dette, idet knap to tredjedele af de unge, der kommer til dagtilbuddene, kommer fra et skoleforløb. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at se, hvor mange af de unge der har været på ungdomsskole men dette tilbud er under alle omstændigheder tidsbegrænset til højst tre år. Den erkendelse, som projektet Det unge rum bygger på at unge mennesker med udviklingshæmning ligesom alle andre unge har særlige behov er således relativt ny. Muligvis skyldes de få særlige tilbud til unge derfor, at mange dagtilbud slet ikke er opmærksomme på problematikken. En indikator på dette kan måske ses i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor dagtilbuddene blev bedt om at fortælle om deres konkrete fremtidsplaner. Kun meget få dagtilbud nævner konkrete planer om at udvikle særlige tilbud til unge brugere. På den anden side gav besøgsrunden mange eksempler på dagtilbud, som havde overvejelser og tanker om det, man kan kalde generationskløften i brugergruppen. Lidt før vi startede mediegruppen, var der unge, som havde hørt om det. Derfor kom der flere og flere unge til. De er kommet på grund af mediegruppen, og fordi der var andre unge her På et tidspunkt var de ældre ved at være forvirrede de unge var alle vegne. Det kunne vi ikke klare i hverdagen. Derfor blev det besluttet at opdele værkstedet efter kultur, unge i nordgruppen og en mere stille kultur med en mere struktureret hverdag i sydgruppen. Værkstedet Kongensgade På den måde tegner besøgsrunden et billede af de yngre brugere som en gruppe, det er svært ikke at være opmærksom på. Samtidig viser erfaringerne fra nogle af de besøgte dagtilbud ikke overraskende at de unge ønsker at være sammen med andre unge, hvis det er muligt. De ældre brugere Undersøgelsen viser, at en del af dagtilbuddenes brugere er ældre mennesker. 5 % er over pensionsalderen (65 år eller derover). Det giver anledning til overvejelser. Disse brugere falder nemlig uden for dagtilbuddenes målgruppe, som den defineres af Servicelovens 87 og 88.

19 Dagtilbud. Hovedresultater 19 Det sagde amterne om de ældre: Flere af de amtslige konsulenter fortalte, at mange mennesker med udviklingshæmning ældes tidligt. Alderdommen starter ofte før det 65. år som er det sted, hvor Serviceloven trækker grænsen. Derfor må en del af de brugere, som ligger inden for dagtilbuddenes målgruppe betragtes som ældre. Omkring en sjettedel af brugerne forlader dagtilbuddene på grund af alderdom, eller fordi de dør. Også dette høje tal indikerer, at dagtilbuddene er et livslangt tilbud. Spørgeskemaundersøgelsen viser ikke, om der er særlige aktiviteter for de ældre brugere. Men besøgsrunden har givet flere eksempler på ældregrupper. Vi opsøger de steder, hvor de ældre brugere har været børn. Prøver at give dem nogle af deres rødder tilbage. Vi har haft lidt held; der er én, som har fundet sin mor. Vi støtter dem i deres hverdagsliv, det er især ældregruppen, som ikke har boet hjemme, men er vokset op på institution. [ ] De gamle hvis vi ikke var her, havde de ikke andre muligheder end plejehjem. Så kommunen betaler, selvom det er dyrt. Værksted/Gartneri/Ældregruppen, Hammer Bakker Der findes ikke samlede undersøgelser af de forskellige typer dagtilbud, som gives til ældre mennesker med udviklingshæmning. Nogle kommuner har klubber eller væresteder for de ældre. På nogle botilbud er der interne aktivitetstilbud til de ældre beboere, som ikke bruger et eksternt dagtilbud. Den store andel af ældre i de undersøgte dagtilbud viser, at de ældre brugere ønsker et dagtilbud. Men den viser ikke, om de ældre har valgt de eksisterende dagtilbud i mangel af mere skræddersyede tilbud. Aktiviteterne Fra produktion til aktivitet? Spørgeskemaundersøgelsen viser, hvilke aktiviteter dagtilbuddene tilbyder. Den viser også, på hvor mange dagtilbud de enkelte aktiviteter kan vælges. Fire femtedele af dagtilbuddene i undersøgelsen tilbyder praktiske aktiviteter (fx rengøring og madlavning) og kreative aktiviteter (fx billedkunst og musik). To tredjedele af dagtilbuddene tilbyder produktion (fx værksteds- og landbrugsproduktion, kantine- og kontorhjælp), hobbyaktiviteter (fx træ- eller metalsløjd), sansestimulering (fx sanserum, primært for brugere med stort støttebehov) samt uddannelsesaktiviteter. En tredjedel af dagtilbuddene tilbyder arbejdstræning (praktiske træningsforløb med henblik på ansættelse på offentlige/private arbejdspladser). Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det ikke nødvendigvis er de hyppigst tilbudte aktiviteter, der har flest deltagere: De aktiviteter, der har flest deltagere, er kreative aktiviteter og produktion. Hver af disse aktivitetstyper repræsenterer ca. en tredjedel af det samlede antal deltagere i undersøgelsen. Den aktivitet, der har færrest deltagere, er arbejdstræning. På trods af, at denne aktivitet tilbydes i en tredjedel af dagtilbuddene, benyttes den kun af 3 % af det samlede antal deltagere. Det sagde amterne om dagtilbuddenes aktiviteter: Det er amternes oplevelse, at mange brugere ønsker et arbejde uden for de beskyttede dagtilbudsmiljøer. Størstedelen af dagtilbuddenes traditionelle brugergruppe vil dog fortsat have lyst til og

20 20 Dagtilbud. Hovedresultater behov for de aktiviteter, som dagtilbuddene kan tilbyde. Men i amterne registrerer man en ændring i brugernes ønsker til disse aktiviteter. Ifølge de amtslige konsulenter er der stadig en del brugere, som ønsker den helt traditionelle værkstedsproduktion men flere og flere foretrækker andre aktiviteter frem for denne form for arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at dagtilbuddenes produktion lægger vægt på arbejdskrafttunge opgaver og funktioner, der i særlig grad kræver manuelt arbejde. Blandt de konkrete eksempler på produktion, som dagtilbuddene giver, er de oftest nævnte: gartneri, montage, træarbejde og pakning. De konkrete eksempler, som dagtilbuddene giver på arbejdstræning, viser i øvrigt, at brugerne trænes i arbejdsopgaver, der ligner dagtilbuddenes produktion. Fokuseringen på manuelle opgaver kan være historisk betinget. Overskueligheden i denne type opgaver kan også være en forklaring. Nogle af dagtilbuddene i besøgsrunden problematiserede, at brugerne så ofte monterer og pakker. De fremhævede, at det er centralt, at den enkelte bruger kan overskue, hvad det er, han eller hun arbejder med. Nogle udtrykte i den forbindelse, at de helst så, at produktionen af hele produktet blev samlet i det enkelte dagtilbud. Det er kendetegnede for produktionen, at værkstedet selv indgår aftale, gennemfører produktion fra start til slut og selv følger opgaven til dørs. Der arbejdes ikke med halvfabrikata. Otterupgården I gennemsnit har dagtilbuddene fire aktiviteter, som brugerne kan vælge mellem. De offentligt ejede dagtilbud tilbyder generelt flere aktiviteter end de selvejende/private dagtilbud: En tredjedel af de offentligt ejede dagtilbud tilbyder flere end seks aktiviteter. Det samme gælder under en tiendedel af de selvejende/private dagtilbud. En sjettedel af de offentligt ejede dagtilbud tilbyder to eller tre aktiviteter. Det samme gælder knap halvdelen af de selvejende/private dagtilbud. Når de selvejende/private dagtilbud ikke rummer så mange aktiviteter, som de offentligt ejede dagtilbud, kan det tyde på, at de selvejende/private er mere specialiserede. TV-GLAD er en tv-station og arbejdsplads for mennesker med udviklingshæmning. TV-GLAD sendte sin første udsendelse den 28. juni 1999 og sender mandag-torsdag kl på Kanal København. TV-GLAD 11 af de 212 dagtilbud i undersøgelsen tilbyder blot én enkelt aktivitet. I syv af tilfældene er denne aktivitet sansestimulering. Sansestimulering er således den hyppigst forekommende aktivitet, når et dagtilbud vælger kun at tilbyde én aktivitet. Det kan have sammenhæng med, at de brugere, der tilbydes sansestimulering, er brugere med stort støttebehov, som i nogle tilfælde vanskeligt kan deltage i andre aktiviteter. I den anden ende af skalaen viser undersøgelsen, at arbejdstræning udelukkende tilbydes i de dagtilbud, der desuden har alle andre nævnte aktivitetstyper. Af rundringningen til amterne fremgik det, at dagtilbuddene er på vej væk fra den traditionelle værkstedsproduktion. Spørgeskemaundersøgelsen viser dels, at en tredjedel af alle brugere deltager i produktion. Dels at denne produktion har en temmelig traditionel karakter, fx samlebåndsarbejde. Hvis der er tale om en udvikling inden for aktiviteten produktion, er den endnu ikke særlig markant. Indstillingen til arbejdet er også central. Næsten alle dagtilbuddene i undersøgelsens besøgsrunde præsenterede produktion som en del af dagtilbuddenes socialpædagogiske tilbud.

Brugerınddragelse. i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. I de sidste seks år har jeg øvet mig i at bestemme...

Brugerınddragelse. i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning. I de sidste seks år har jeg øvet mig i at bestemme... Brugerınddragelse i dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning Et inspirationshæfte Socialt Udviklingscenter SUS Udvikling-i-dagtilbud August 2003 I de sidste seks år har jeg øvet mig i at bestemme...

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Else Stenbak, Stine Røn Christensen Pernille Grünberger Juni 2006 Forord gennemførte i 2004 2005 et projekt om børn og forældre i voksenpsykiatrien,

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 28 Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud.

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Indledning Side 1. Talbilag til kommunens redegørelse til regionen d. 1. maj 2008 Kommune: Kontaktperson: Camilla Bruun Overskrifter på de enkelte ark. Opdeling i Kommunen som driftsherre for det enkelte

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandard for samværstilbud. Lovgrundlag: Ydelser indenfor samværstilbud 104 i Lov om Social Service (LSS). Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Socialt samvær Fælles madlavning/tilbud

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

NYGÅRDENS BESKÆFTIGELSESTILBUD

NYGÅRDENS BESKÆFTIGELSESTILBUD NYGÅRDENS BESKÆFTIGELSESTILBUD Den bærende ide er, at alle kan bruges til noget, og at det altid er muligt at finde eller skabe beskæftigelse til den enkelte. Derfor har Granhøjen udviklet en bred vifte

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Februar 2009 mtm Kvalitetsstandard Pædagogisk støtte og

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Kvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD

Kvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD Kvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016 Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal jf. serviceloven 103 tilbyde beskyttet beskæftigelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

1. Overordnede rammer Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 104

1. Overordnede rammer Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) (serviceloven 104) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 104 1.2

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til.

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til. Kvalitetsstandard Overskrift Aktivitets- og samværstilbud Handicapområdet Psykiatriområdet Servicelovens 104 Lovgrundlag Servicelovens 104 Se lovtekst nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte 2016 Brug for socialpædagogisk støtte? Hvis du eller en pårørende har behov for socialpædagogisk støtte, kan du kontakte koordinatorerne i Social

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet 1 Oplysninger om tilbuddet: Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet Tilbuddets navn: Marielund Tilbudstype: 108 dag-og døgntilbud, til voksne mennesker med en psykiatrisk lidelse. Der er

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Serviceinformation. Indsats til borgere med skizofreni. jf. Lov om social service 119

Serviceinformation. Indsats til borgere med skizofreni. jf. Lov om social service 119 Serviceinformation Indsats til borgere med skizofreni jf. Lov om social service 119 Hvad er Indsats til borgere med skizofreni? Er du diagnosticeret med skizofreni, kan du få hjælp af Lolland Kommune.

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen

Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen Beskrivelse af Aalborg for Døve: Aalborg for Døve er en del af Ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem

Læs mere

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 4: Uddannelse og beskæftigelse

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 4: Uddannelse og beskæftigelse Voksenhandicapundersøgelsen Tema 4: Uddannelse og beskæftigelse 1 Voksenhandicapundersøgelsen 4:4 I juni måned 2011 gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse på voksenhandicapområdet blandt forbundets

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Jernbanegade. Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Handicap

Jernbanegade. Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Handicap Page 1 of 6 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Handicap Jernbanegade Kvalitetsstandard/Servicedeklaration for : BOFÆLLESSKABET

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere