NR. 5 MAJ ÅRGANG. PO-bladet INDERLIGE SINGER/ SONGWRITER-SALMER SIDE 12 ÅRSBERETNING SIDE 4

Transkript

1 NR. 5 MAJ ÅRGANG PO-bladet INDERLIGE SINGER/ SONGWRITER-SALMER SIDE 12 ÅRSBERETNING SIDE 4

2 INTERVIEW INDERLIGE SINGER/SONGWRITER-SALMER Janne Mark har skrevet tolv salmer, som hun nu har indspillet med sit band, og samtidig har Kirkefondet udgivet dem på noder med korsatser for lige stemmer. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Sol, se mod nord, vi længes efter forårsvarme, synger Janne Mark og breder armene ud. Og den nærværende intensitet i hendes stemme synes at forplante sig til publikum i netop denne bøn fra koncertens åbningssang. Kalenderen siger den 10. april, og uden for Silkeborg Kirke står den på slud i det fortsat ubarmhjertigt kolde forår. Et under vi kan stole på, alt får liv igen. Et løfte til at leve på, alt får liv igen, lyder det i omkvædet. Den dansende 6/8-melodi har et originalt og samtidig stærkt iørefaldende og sangbart præg. Det sidste er tilfældet for de leste af numrene, som ophavskvinden Janne Mark selv betegner som salmer. Med kirkebandet Konnect fra Brorsons Kirke på Nørrebro i København er hun på en lille Danmarks-turné for at præsentere den spritnye udgivelse Salmer fra broen, som omfatter både en cd og et nodehæfte. I samme anledning har PO-bladet talt med Janne Mark om, hvordan hun med afsæt i en verdslig sangskriver-tradition er begyndt at levere salmer til kirken. INPUT FRA PRÆSTEN Efter at hun havde skrevet nye melodier til eksisterende salmer til menigheden i Brorsonskirken, ik den daværende Roskilde-biskop Jan Lindhardt i 2006 sporet Janne Mark ind på, hvordan hun også selv kunne skrive salmetekster. Han var gået sammen med Danske Populær Autorer om at få almindelige sangskrivere til at prøve at skrive nye salmer så de ikke altid skulle komme inde fra kirken selv. Jan Lindhardt holdt et dagsseminar om, hvad salmer kan være, og det mundede ud i en salmekonkurrence, fortæller Janne Mark. Ved den lejlighed skrev hun Byens tavshed, som blev godt modtaget også i andre kirker, hvor hun holdt foredrag om rytmisk kirkemusik. Den meget direkte respons fra folk, som gerne ville synge hendes salme, gav mod på mere. Vores daværende præst, Per Ramskov, var god til se, hvor det kunne føre hen. Han begyndte at spørge, om ikke vi skulle have en ny salme til den og den lejlighed. Så fodrede han mig med idéer til indholdet. Det har været et rigtigt frugtbart samarbejde, siger Janne Mark. BEFRIENDE INDSNÆVRING Hun har paradoksalt nok oplevet det som befriende for kreativiteten at skrive inden for faste rammer og melodisk holde sig til det fællessangbare. Samtidig oplever hun, at der ligger en fordel i, at tekstforfatteren og komponisten er den samme. Jeg tror, det hjælper til skabe en helhed, som det også for andre er nemt at få øje på sig selv i. Det sætter jeg virkelig pris på. Som jeg har oplevet det, åbner salmerne for et rum, som er ligetil for folk at komme ind i og være i, siger Janne Mark. 12 PO-bladet

3 INTERVIEW Flere af salmerne er da bærer da også præg af det inderlige og sansende. Og et rummeligt begreb om salmer: Gudsforholdet er ikke altid så konkret til stede. Jeg tror, jeg prøver at omfavne alle dem, som opfatter sig som stående uden for alt det her. Salmerne rummer den ekstra dimension, hvor man rækker ud efter noget større i princippet synes jeg, der er salmer alle vegne, tilføjer hun og nævner C.V. Jørgensen, Joni Mitchell og Carol King som væsentlige inspirationskilder. Udgivelsen Salmer fra broen (Kirkefondet) kan som henholdsvis cd og nodehæfte bestilles direkte hos udgiveren, se mere på Kirkefondet. dk. Nodehæftet med klaver- og korsatser vil blive anmeldt i næste nummer af PO-bladet. JANNE MARK EYERMANN Født i 1973, opvokset i Struer og uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium Siden 2000 ansat som sanger i Brorsons Kirke i København sammen med bandet Konnect. Sideløbende solokarriere med de dansksprogede 'Indenrigs Udenbys' (2004) og 'Agenda' (2009). Skrev og redigerede sammen med Esben Eyermann Gi' musikken videre rytmisk musik fra Brorsons Kirke (Unitas 2011), en bog med essays, nodeafsnit og cd'er, anmeldt i PO-bladet oktober Se Jannemark.dk og konnect-info.dk. PRISME er et velrenommeret fynsk ensemble med sin helt egen lyd og kendt for sine smukke og stemningsfulde koncerter. Det er musik som taler til hjertet i et enkelt og umiddelbart sprog. Repertoiret har rødder i den nordiske og keltiske musik men krydres ikke mindst med egne kompositioner samt smukke salmearrangementer. Louise Ring Vangsgaard, violin, bratsch Anne Marie Høst, keltisk harpe Janet Vahl, harmonika Povl Chr. Balslev, orgel PRISME Kontakt: Janet Vahl / janetvahl@gmail.com PO-bladet 13

4 BAGGRUND LØSE VIKARER KAN FÅ KØREPENGE For kørsel mellem hjem og arbejde skal en løstansat organistvikar kunne forhandle sig frem til en skattefri godt gørelse. Dette forsøger nogle provstier dog at modsætte sig, selvom de ikke er forhandlingspart. Af Filip Graugaard Esmarch Som omtalt i PO-bladet i december 2012 har Ministeriet for Ligestilling og Kirke fundet anledning til via stifterne at minde folkekirkens provstier om, at de ikke har kompetence til at fastsætte regler for vikarers ansættelsesforhold. Brevet fra stifterne til provstierne slår dog fast, at et provsti godt kan udmelde vikarsatser, som er til inspiration for menighedsrådene. Men hvorvidt provstiet kan melde ud, at der ikke udbetales nogen skattefri kilometergodtgørelse for vikarens kørselsudgifter, ønsker ministeriet ikke at udtale sig om over for PO-bladet. Ifølge de stiftadministrationer, PO-bladet har talt med, er sagen imidlertid klar: I ethvert provsti kan en organist og et menighedsråd blive enige om en skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejde, når der altså er tale om enkeltstående vikaropgaver. Hvis opgaven omfatter kørsel mellem tjenestesteder, vil vikaren i lighed med en ansat være berettiget til godtgørelsen, hvorimod en eventuel godtgørelse af kørsel mellem hjem og arbejdssted udgør en særlig forhandlingsmulighed for en vikar, der ikke er i et fast forhold med det pågældende menighedsråd, og som heller ikke har gensidige vikarforpligtigelser over for deres organist. Men det næste spørgsmål er så, hvorvidt man i de to situationer kan bringe både statens lave og høje takst i spil i 2013 henholdsvis 2,13 kr./km. og 3,82 kr./km. På det punkt er hverken provstierne eller stifterne helt enige. REGLER ER AFSKAFFET Flere provstier skriver i dokumenter på deres hjemmeside, at transport mellem hjem og arbejde er en sag mellem vikaren og SKAT. De henviser dermed til den knap så økonomisk attraktive mulighed for at få befordringsfradrag på selvangivelsen svarende til statens lave takst, dog uden fradrag for de første 24 kilometer pr. dag. I den modsatte grøft står Aabenraa og Sønderborg Provstier måske lere som i et fælles dokument vejleder menighedsrådene til at give vikarerne kørepenge efter høj takst. Lønnen tillægges efter gældende regler kørselsgodtgørelse efter den høje taks, står der under de to provstiers vejledende vikarsatser. Men de gældende regler kan ligge på et lille sted, for det tidligere gældende cirkulære, som blandt andet tillod udbetaling af lav takst for vikarers kørsel indtil 50 km, blev afskaffet i december Og hverken provstier eller stifter har kompetence til at indføre nye regler i stedet. I Viborg Stift vil provstier, som søger at udstikke faste retningslinjer for vikarers mulighed for at få kørselsfradrag, kunne se frem til vejledning fra stiftet, oplyser juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup. Det er vigtigt at holde sig for øje, at en aftale om vikardækning indgås af et menighedsråd og en vikar, slår hun fast. 14 PO-bladet

5 BAGGRUND FLERE FAKTORER SPILLER IND Dorthe Pinnerup ser en tendens til, at menighedsrådene bliver bedre til at afstemme forventninger med vikaren på forhånd, fortæller hun. Hvis man kender til forholdene inden for det private, vil man måske forvente, at en kørselsgodtgørelse sker til den høje takst, men på det offentlige område er udgangspunktet generelt, at der udbetales til lav takst. Hvis parterne alligevel forhandler sig frem til den høje takst, kan det godt lade sig gøre. Det kræver blot, at menighedsrådet udfærdiger en skriftlig kørselsbemyndigelse, siger hun. Når Dorthe Pinnerup rådgiver menighedsråd om dette spørgsmål, pointerer hun, at vikaren ikke har krav på kørselsgodtgørelse mellem hjem og kirke. Her kan vedkommende i stedet få skattefradrag. Men om det ender med en godtgørelse, og om den i så fald bliver høj eller lav, kan ofte i praksis a hænge af den konkrete situation. Eksempelvis er der i Viborg Stift områder med langt mellem organisterne og dette er blot ét af lere forhold, man typisk vil tage højde for i forhandlingssituationen: Det kan også være, at man skal spille bestemte stykker, som kræver ekstra forberedelse, uden at der er taget højde for det i selve honoraret. Eller der kan være et akut behov, nævner Dorthe Pinnerup. ET FORSIGTIGHEDSPRINCIP I Ribe Stift har de en anden tilgang til spørgsmålet om den høje takst. I deres vejledning tager de afsæt i bestemmelserne i statens tjenesterejsecirkulære, som i forbindelse med de løse vikariater ganske vist ikke er obligatorisk at følge. For vikarer er der ikke noget krav om, at de i større omfang stiller bil til rådighed, hvilket ifølge cirkulæret er forudsætningen for at kunne få en kørselsbemyndigelse. Men hvis ikke de har mulighed for at tage en bus, kan de som udgangspunkt bede om kørselsgodtgørelse til lav takst, siger stiftskontorchef Elisabeth Aggerbeck. Hun forklarer, at stiftet har valgt at anlægge et forsigtighedsprincip: Vi ønsker ikke, at menighedsrådene skal risikere et krav fra SKAT om tilbagebetaling. Så vores vejledning er, at kørselen er til lav takst, oplyser hun. PO-bladet har herefter talt med SKAT, som fortæller, at de ikke interesserer sig for kørselsbemyndigelserne, eller om taksten er høj eller lav. SKAT vil derimod se efter, om godtgørelsen er udbetalt efter de skatteretslige regler, som angiver en grænse for, hvor mange dage, en person kan få skattefri godtgørelse for sin kørsel fra bopæl til en speci ik adresse. Den grænse er 60 dage i løbet af 12 måneder, uanset om taksten er høj eller lav. Dorthe Pinnerup fra Viborg Stift lover, at hun vil tage spørgsmålet om vikarers kørselsgodtgørelse op med de øvrige stifter via deres såkaldte kirkefunktionærgruppe. Organistforeningen opfordrer dens medlemmer til at sige nej til en vikaropgave, hvis betalingen er for lav uanset om der indgår kørepenge eller ej. Læs mere på Organistforeningen.dk > Ansat som organist > Vikar. Gratis IT-tjek DO-IT for kirkefunktionærer i Aalborg Stift: Få et afklaringstjek af dine IT-kompetencer. Se Organistforeningen.dk > Organistfaget > Efteruddannelse. PO-bladet 15