Vurdering af indsigelser og bemærkninger til

Transkript

1 Plangruppens oplæg (slettes ved udsendelse efter politisk beslutning) Notat af Vurdering af indsigelser og bemærkninger til Forudgående offentlig høring, efter planlovens 23c vedr. etablering af et biogasanlæg ved Andi Kommende Forslag til Lokalplan nr. 370 og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 30 Bemærkninger Følgende parter har indsendt indlæg ved debatperiodens udløb 30. januar Vedr. den 8 uger lange forudgående offentlige høring, Nr. Afsender Indkommet (1) Brita og Henrik Salsø, Andivej 60, 8544 Mørke *) (2) Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité (3) Annie Eggert-Hansen, Nørreled 4, Karlby, 8543 Hornslet (4) Henrik og Susanne From, Randersvej 158, 8544 Mørke (5) Lokalrådet Ådalen, med 58 underskrifter fra naboer i området (6) Skolebestyrelsen på Ådalsskolen (7) Ellen Aa. og Palle M. Jensen, Andivej 46, Andi, 8544 Mørke (8) Peter Moestrup, Hejlskovvej 38, 8544 Mørke (9) Søren Ø. Jensen, Nørreled 4, Karlby, 8543 Hornslet (10) Hans Jørgen Jensen (11) Conny og Kurt Vestergård, samt Tinna og Hardy Pedersen *) Indlæg nr. 1 er modtaget på et tidspunkt efter at forvaltningen havde modtaget ansøgningen af om at igangsætte planlægning, men før den forudgående offentlige høring var igangsat. Da denne henvendelse, fra naboer til det ansøgte projektområde, drejer sig om den ansøgte placering, har forvaltningen valgt at lade henvendelsen indgå i den offentlige debat, i den forudgående offentlige høring, som indlæg nr. 1. Indlæg er inddelt og behandlet i flg. tværgående emner: A. Gældende kommuneplanlægning B. Planproces C. Habilitet D. Analyse af alternativer E. Generelt om placering F. Landskabelige interesser G. Kulturhistoriske interesser H. Arkæologiske interesser I. Slørende beplantning J. Etablering af jordvold K. Udlæg af industriareal L. Udvidelsesmuligheder M. Lugtgener N. Naboers ejendomsværdi O. Anlæggets økonomi P. Kommunegaranti Q. Leverandørliste R. Trafiksikkerhed S. Omlægning af Andivej og transport på kommuneveje T. Udkørsel til Randersvej U. Gasledning til Hornslet V. Varmeprojekt i Hornslet Oplæggets opbygning Under hvert emne markeres med tal i parentes hvilken afsender, der refereres til. Hvert indlæg behandles under ovenstående emner efter følgende skabelon: Resumé af indlæg i venstre spalte og vurderinger med konklusioner i højre spalte. 1

2 Emne Resumé af indsigelser / bemærkninger Administrative bemærkninger Konklusion A: Gældende kommuneplanlægning (3), (5) I kommuneplanen er der ikke udpeget områder til placering af biogasanlæg. Der står følgende i kommuneplanens retningslinje om biogas: Ved etablering af biogasanlæg skal der tages hensyn til de nærmeste naboer i forhold til støj og lugt, de landskabelige træk, de naturmæssige forhold og de infrastrukturelle forbindelser. (5) Opførelse af det ansøgte anlæg på den ansøgte placering, er klart i strid med landskabskarakterplanens målsætning for området, der sigter på bevarelse og beskyttelse, og er dermed også i strid med kommuneplanens retningslinjer for landskabskarakterområder. (5) Ifølge planlovens 12, er kommunen forpligtet til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Retningslinjer og bestemmelser i en gældende kommuneplan er således bindende for administrationen af fx det åbne land. Kommuneplanen er vedtaget i december 2009 af et samlet Byråd og er det planlægningsværktøj, som Byrådet skal forholde sig til, og tage alvorligt i planlægningsøjemed. Ellers ved vi borgere ikke, hvad vi kan vente af tiltag. Vi går også ud fra, at Byrådet skal vise rettidig omhu både i forhold til såvel mennesker som natur. Et anlæg som dette kan der ikke bare lige flyttes med, og det vil kunne ses af generationer efter os. Det fremgår generelt af s. 110 i Syddjurs Kommuneplan 2009, at Byrådet i Syddjurs Kommune er positiv stemt overfor etableringen af biogasanlæg, men det kræver, at der tages hensyn til det omkringliggende samfund, naturen og landskabet. Der er ikke i kommuneplanen udpeget konkrete områder, til etablering af biogasanlæg. I den tilhørende retningslinje fremgår det, at der ved etablering af biogasanlæg skal der bl.a. tages hensyn til de nærmeste naboer og til de landskabelige træk. Det ansøgte anlæg kan ikke være inden for kommuneplanens gældende retningslinjer for etablering af et biogasanlæg. Jf. s. 110 i Syddjurs Kommuneplan Det ansøgte anlæg kræver derfor et kommuneplantillæg (det kommende Kommuneplantillæg nr. 30), der ændrer kommuneplanens retningslinjer, for biogasanlæg. Opførelse af det ansøgte anlæg på den ansøgte placering er også i strid med den gældende landskabskarakterplans målsætning for området, og i strid med kommuneplanens gældende retningslinje for landskabskarakterområder. Jf. s. 54 i Syddjurs Kommuneplan Det ansøgte kræver derfor et kommuneplantillæg (det kommende Kommuneplantillæg nr. 30), der ændrer kommuneplanens retningslinje for landskabskarakterområder. Byrådet er gennem planlovens 12 forpligtet, til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Dette udelukker dog ikke, at kommuneplanen kan ændres, fx gennem et tillæg til kommuneplanen, hvor borgerne inddrages i planprocessen gennem offentlig høring. Selv om det ikke er ulovligt, så er det er generelt ikke god planlægningspraksis, at vedtage store kommuneplantillæg med væsentlige ændringer til en kun to år gammel kommuneplan, for alene at imødekomme et enkelt konkret projekt. Normalt bør borgere og virksomheder generelt kunne have tillid til, at kommunen vil virke for de retningslinjer og bestemmelser, som fremgår af den gældende kommuneplan. 2

3 B: Planproces (3) Selv om en placering af et biogasanlæg ved Andi i 2009 blev taget ud af Kommuneplan 2009, inden endelig vedtagelse, så arbejder kommunen alligevel videre med planlægning for et biogas på denne placering. Det er dårlig planlægningspraksis, at forvaltningen arbejder videre på en placering, som Byrådet har taget ud af kommuneplanen. Planprocessen i denne sag har gennemgået et unødvendigt langt og uhensigtsmæssigt forløb. Dette skyldes primært, at ansøger ikke har ønsket at bidrage konstruktivt med de konkrete oplysninger til planprocessen, i det omfang det har været nødvendigt, i forhold til gældende lovgivning, gældende planlægning, og i forhold til de konkrete udfordringer som findes på den ansøgte placering. Tages til efterretning. (3) Der er ikke foretaget en analyse af hele kommunen for egnede placeringsmuligheder. Kommunen er startet med at arbejde med den valgte placering udelukkende pga. af en henvendelse fra en investor, som ejer det pågældende areal. Dette er ikke i overensstemmelse med god planlægningspraksis, hvor man som indledning foretager en screening og analyse, før der igangsættes planlægning. Dette gælder ikke mindst for store industrianlæg, som et biogasanlæg. Det er samtidig i strid med vejledning om placering af biogasanlæg fra Naturstyrelsens Biogassekretariat, hvor det anbefales, at kommuner udarbejder en overordnet planlægning for placeringer af biogasanlæg, inden der tages stilling til konkrete henvendelser. (3) Sagen er ikke belyst ordentligt før igangsætning af planlægning. I dagsordensteksten til PUKs møde pr fremgår det, at forvaltningen har anmodet ansøger om at fremsende tydelige målfaste tegninger over det ansøgte anlæg, men har ingen modtaget. De tegninger som er vist i ansøgningsmaterialet af er stærkt nedkopieret og ikke målfaste. Signaturer og tekst på tegningerne er så utydelig, at de ikke kan læses. På det foreliggende grundlag det derfor ikke umiddelbart vurderes, om det ansøgte anlæg overskrider vejbyggelinjen eller fortidsmindebeskyttelseslinjen, eller om det skader det fredede dige. Det kan heller ikke umiddelbart vurderes, om der er plads til det 7 m brede beplantningsbælter, som der i ansøgningen er lagt op til. Det er samtidig uklart hvor stort projektområdet præcist er. Ansøger angiver, at det er ca. 5 ha stort, men skitser i ansøgningen antyder at det måske nærmere kun er 3-4 ha stort (3), (5) På PUK-mødet d , bliver det besluttet, at planlægningen for et biogasanlæg skal afvente en afklaring af VVMarbejdet, i Natur og Miljø. Pr. januar 2012 er VVM-arbejdet stadig ikke afklaret. På PUK-mødet pr , bliver det alligevel besluttet, at igangsætte kommune og lokalplanlægning. Det er ikke nødvendigvis rigtigt, at PUK skulle have afventet resultatet af VVM-sagen i Natur og Miljø, sådan som det blev besluttet på PUK-mødet den Set i bakspejlet ville det have været mere hensigtsmæssigt, at VVM-sagen og kommuneplansagen havde kørt parallelt, i hhv. Natur og Miljø og i Plangruppen. Dette ville imidlertid ikke have ændret på hovedproblemet i sagen, som har været at få ansøger til at bidrage med oplysninger om det ansøgte projekt. I forbindelse med det kommende arbejde med Kommuneplan 2013, vil der blive foretaget overordnede undersøgelser og udpegninger af hvor i Syddjurs Kommune, det vil være hensigtsmæssigt at placere store fælles-biogasanlæg. (Detaljer omkring baggrunden forløbet mht. biogas i foroffentlighedsfasen til Kommuneplan 2009 kendes ikke på nuværende tidspunkt, da de centrale medarbejdere i denne sag ikke længere arbejder for Syddjurs Kommune, eller for tiden er på orlov). Mht. VVM-spørgsmålet, så vil der normalt ikke foreligge en færdig VVM-redegørelse på dette meget tidlige stadie i planlægningsprocessen, hvor der kun er tale om en forudgående offentlig høring. Det er dog uhensigtsmæssigt, at der som i denne sag først er afholdt et forudgående offentligt møde i relation til VVM, og der efterfølgende går næsten to år, hvor kommunen venter på ansøger, før der kan afholdes forudgående offentlig møde om det kommende kommuneplantillæg. I et mere ideelt forløb ville en ansøger fra starten have haft et konkret billede af hvad de ville, suppleret med konkrete skriftlige oplysninger, og målfaste kort over det ansøgte projektområde og det ansøgte byggeri. Dette materiale kunne have dannet grundlag for en forudgående offentlig høring, hvor kommunen kunne have givet borgerne i området et samlet foreløbigt billede af det ansøgte projekt. 3

4 (3), (5) Andre kommuner, herunder Solrød Kommune, har valgt at vente med deres lokalplanlægning, indtil det er klart om VVM og kommuneplantillæg kan vedtages. Et fjerde 4. udkast til VVMredegørelse blev først fremsendt til kommunen i slutningen af november, efter at PUK besluttede at igangsætte planlægning for det ansøgte anlæg. (5) I foroffentlighedsfasen til Kommuneplan 2009, havde Byrådet til lejligheden udfærdiget et plandokument (12 sider), hvor 7 overordnede temaer var sendt ud i høring. Blandt de syv temaer var biogasanlæg. Her står bl.a. at læse: Kommunen arbejder på, i samarbejde med Landboforeninger, at finde mulige områder til arealudlæg til etablering af biogasanlæg. Et rammeudlæg vil være første skridt mod etableringen af et biogasanlæg, og derfor vil kommunen arbejde for en sådan udpegning i den kommende kommuneplan. Området ved Andi er i øjeblikket i spil som et nyt udlæg til kommuneplanen. Så vidt vi ved, er den eneste grund til, at et biogasanlæg ved Andi er/var i spil, at der på det tidspunkt var en anmodning fra ansøger om at anlægge et biogasanlæg her. (5) Der kom i høringsfasen mange indsigelser imod en placering af et biogasanlæg ved Andi. Arealudlægget er ikke medtaget i Kommuneplan Så vidt vi kan se, er der ingen dokumenter på kommunens hjemmeside vedr. kommuneplanen, der viser, at der har været afholdt møder med landboforeninger eller andre interessenter vedr. egnede arealudlæg til biogasanlæg. Man har altså ikke som kommunen på nogen måde taget initiativ til at finde egnede arealudlæg til biogasanlæg upåagtet, at man i december 2009 blev til en klimakommune. Hvis kommunen selv skulle have peget på egnede områder til arealudlæg til biogasanlæg, går vi ud fra, at man ikke havde valgt en bakketop i det åbne land med en fredet gravhøj, et fredet dige, tæt på naboer. (8) I ansøgning af , om igangsætning af planlægning for et biogasanlæg ved Andi, skriver ansøgers konsulent flg. vedr. miljøklassificeringen "miljøklassemæssigt betragtet hører biogasanlæg til den klasse (typisk 2-3) hvor anlægget bør placeres i randzoneområder udenfor boligområder evt. i industriområder." Kommunen kunne midlertidigt efterfølgende oplyse, at der er tale om en produktionsvirksomhed i miljøklasse 6-7. Det er vigtigt at huske på, at der er i denne type sager først er en forudgående offentlig høring, hvor projektet præsenteres, og en efterfølgende offentlig høring om de konkrete planforslag, hvor alle detaljer om projektet ligger klar som forslag. Det er derfor ikke rimeligt, at kritisere kommunen for ikke at vide alt, om alle detaljer i projektet, på det tidspunkt, hvor den forudgående offentlige høring finder sted. Omvendt kunne det have været hensigtsmæssigt, om denne sag havde været så godt oplyst fra ansøgers side, at det fx kunne ses af ansøgers oversigtskort, hvor en 30 m høj skorsten fx ønskes opført. Helt grundlæggende burde forholdet til fx tinglyste vejbyggelinjer og naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer også have været fuldstændigt afklaret helt fra starten i 2007 hvilket ansøger også har et ansvar for, efter vejledning fra kommunen. Fx har Plangruppen mange gange i løbet af 2011 oplyst over for ansøger, at den tinglyste vejbyggelinje skulle respekteres. Alligevel har ansøger d fremsendt den seneste tegning over det ansøgte anlæg, hvor vejbyggelinjen ikke respekteres. Efter at Plangruppen drøfter problemet med Vejdirektoratet i januar og februar 2012, oplyses det fra direktoratets side, at ansøger ikke har været i kontakt med direktoratet om forholdet til hovedlandevejen, siden 2009, selv om det er direktoratet der administrere vejbyggelinjen. Fx har Plangruppen i december 2011 telefonisk vejledt ansøger om hvor fortidsmindebeskyttelseslinjen - efter kommunens opfattelse - ligger. Alligevel har ansøger pr fremsendt den seneste tegning over det ansøgte anlæg, hvor det ved nærmere eftersyn viser sig, at ansøger selv uden at oplyse det til kommunen - har flyttet fortidsmindebeskyttelseslinjen næsten 3 m væk fra det ansøgte anlæg, i forhold til det som kommunen har vejledt om, hvilket giver ansøger mere areal at bygge på. Ansøger oplyser samtidig skriftligt pr , at det ansøgte anlæg nu ligger mindst 110 m fra gravhøjen, mens det efter kommunens nærmere analyse af det fremsendte kort viser sig, at anlægget faktisk overskrider fortidsmindebeskyttelseslinjens 100 meter-zone. De to ovennævnte eksempler er desværre langt fra enestående i det fem år lange forløb. 4

5 (8) Der er beskæmmende, at konsulentfirmaet der varetager ansøger interesser ikke er klar over, eller har undersøgt tilstrækkeligt, hvilket anlæg de påtænker at opføre. Hvordan kan man fortsætte med planlægningen, når der i projektmaterialet ikke er foretaget en risikoanalyse af leveringssikkerheden, og når man ikke kender de faktiske kilometer som de tons rågylle, samt den afgassede gylle skal transporteres? (8) Kommunen har lavet en intern redegørelse på 17 sider hvoraf det fremgår, at der har været brugt betydelige ressourcer i hele sagsforløbet. Dette på trods af, at ansøger ikke har leveret fyldestgørende materiale, men har skulle rykkes gang på gang. Derudover bærer det fremsendte materiale præg af manglende indsigt i hvilke krav der stille i forbindelse med projekteringen/opførelsen af et biogasanlæg. Det bære præg af, at ansøger anvender kommunens embedsfolk som sparring i relation til at imødekomme de krav, der skal foreligge, frem for selv at sikre, at dette sker gennem kvalificeret rådgivning. Ansøger burde være bekendt med disse krav, da de er inden for rådgivning af kommende biogasanlæg. (9) Nærværende høringsperiode afsluttes uden at der foreligger en endelig VVM-redegørelse. Som deltager i den offentlige debat om biogas-anlægget er det utilfredsstillende, at opleve hvordan processen tilsyneladende skubbes frem mod realisering - selvom de formelle krav til projektet endnu ikke er opfyldt. Borgene skal forholde sig til et projekt, som endnu ikke faktuelt har redegjort for, hvordan det agter at løse de mange miljømæssige udfordringer på lokaliteten. Dette vanskeliggør tilvejebringelsen af konkrete argumenter mod placeringen. C: Habilitet (9) Nærlæsning af sagens dokumenter på NemIndsigt afslører et påfaldende navne-sammenfald, som kan give mistanke om inhabilitet i sagsbehandlingen. De involverede navne er her (af hensyn til de involverede) gengivet med initialer. Tidligt i processen behandles biogas-projektet i kommunen angiveligt af "RBH". Af senere dokumenter fremgår det, at ansøger rådgives af "LBH", der er ansat i en konsulentvirksomhed. De to personer har helt oplagt meget nære familiære relationer. Dette personsammenfald kan give anledning til mistanker om inhabil sagsbehandling til fordel for Biogas-projektet. Ingen bemærkninger fra Plangruppen. (Denne del af sagsbehandlingen, vedr. VVM, fandt sted i Natur- og Miljøafdelingen, før planlægningen blev startet op i efteråret 2011). Overdrages evt. til evt. videre behandling i Natur- og Miljøafdelingen. 5

6 D: Analyse af alternativer (3) Det foreslås, at kommunen benytter sig af Biogassekretariatets analysekort af På analysekortet ses indtil flere grønne områder, som er gunstige zoner for placering. Der er bl.a. et meget stort gunstigt område langs Randersvej imellem Termestrup og Mørke. Denne placering ligger oven i købet tættere på hele 4 (!) varmeværker end placeringen ved Andi. Alternativt kunne man gå sammen med Norddjurs Kommune om en placering. Ifølge leverandørlisten fra 2009 bor 85 % af biogasselskabets medlemmer i Norddjurs Kommune. Så det må være mest rentabelt og miljøvenligt at placere et biogasanlæg her. PUK har pr besluttet at behandle den konkrete ansøgning om at etablere et biogasanlæg ved Andi. I forbindelse med den kommende arbejde med Kommuneplan 2013, vil der blive foretaget overordnede undersøgelser og udpegninger af hvor i Syddjurs Kommune, det vil være hensigtsmæssigt at placere store fælles-biogasanlæg. I denne forbindelse vil Biogassekretariatets analysekort af blive anvendt som udgangspunkt for denne planlægning. Tages til efterretning. E: Generelt om placering (8) Området vil bliver præget af tung trafik, øget risiko for skolebørn i området, store skæmmende bygninger, potentiel destruktion af fortidsminder, ild fakkel der brænder overskuds gas af om natten, faldende huspriser mv. (9) Den påtænkte placering af anlægget på toppen af en bakke strider mod kommunens og de lokale borgeres ønske om at bevare områdets landskabelige kvaliteter. I gamle dage placerede vi vores helligdomme på de højeste steder i landskabet - I 2012 skal disse helligdomme så erstattes af industrianlæg til behandling af svinegylle. Det er landskabelig blasfemi, som vores efterkommere vil ryste på hovedet af. Realisering af biogas-projektet vil betyde en stærkt forøget lastbil-trafik i bla. Karlby, Skørring, Bendstrup og Termestrup. Disse landsbyer vil få endnu sværere ved at tiltrække ressourcestærke tilflyttere i tilfælde af biogasprojektets realisering. (10) Det er fjollet at lægge så høje bygninger på en bakke top. En jordvold og beplantning vil aldrig kunne skærme af for den 27 m høje reaktor og en 30 m høj skorsten. (10) Der må overvejes en anden mulighed. Det ansøgte projektområde er et dårligt sted. Der skal laves ny vej, og der skal graves en meget lang gasledning ned til Hornslet. Det må være muligt at placerer anlægget i nærheden af Hornslet, fx i nærheden af en skov eller inde i skoven. Så er det hele gemt af vejen, uden jordvolde / og beplantning. Det kan godt være at der er en skovbyggeline, men det kan jo ikke være nogen undskyldning, for i Andi må det jo godt ligge for tæt ved naboer. Traditionelt har bebyggelsesmønsteret i Østjylland i gennem århundrede været præget af, at almindeligt byggeri som regel blev opført som samlede bebyggelser, placeret lavt i terrænet, i læ for højere beliggende terræn som fx bakker. De meget synlige og markante steder, som fx bakketoppe, har derimod ofte været reserveret til kirkebyggeri. Jf. fx Hvilsager Kirke. (Det har samtidig ofte været steder, som i forvejen havde fungerende som kultsteder, eller gravpladser med gravhøje, i tiden inden kristendommens indførelse som statsreligion i Danmark i 960). Med hensyn til mulighederne for at placere et biogasanlæg i en skov, må der generelt henvises til skovlovens 11, som generelt forbyder byggerier i skove, med mindre det er byggeri der kan relateres til skovens drift. Normalt vil der heller ikke blive givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17, om 300 m skovbyggelinje, til et anlæg af denne størrelse, med mindre der ligger eksisterende bebyggede områder imellem skoven og det ansøgte byggefelt. 6

7 F: Landskabelige interesser (3) Kommunen hører ikke efter de konsulenter, der siger noget negativt om placeringen. Kommunen har fået udarbejdet et notat af hos NIRAS konsulenterne, hvor NIRAS skriver: på grund af placering højt i landskabet omgivet af dels den åbne og enkle landbrugsflade og dels det brede dalstrøg vil det foreslåede byggeri/anlæg få en markant visuel påvirkning af det omkringliggende landskab, herunder de i Regionplan 2005 udpegede områder med særlige landskabelige interesser. Selve anlæggets dimensioner vil være i stor kontrast til den øvrige bebyggelse, gårdene og landsbyerne, og vil dermed blive dominerende i området. (4) Landskabet omkring Ådalen og Andivej er meget smukt og storslået. Et biogasanlæg på toppen af bakken vil være visuel forurening af værste skuffe. DLG siloen i Skørring er 30 m høj og ligger i kote 15 m. Den kan ses langt fra. Biogasanlægget består af elementer på 30 m og 27 m i højden og skal ligge i kote 45 m. Det vil altså kunne ses endnu længere fra, og fra endnu flere steder. Det vil blive et voldsomt element i landskabsbilledet og harmonerer slet ikke med den gældende målsætning i Syddjurs Kommunes Landskabsplan. Landskabet omkring Andi er beskrevet i Syddjurs Kommunes Landskabskarakterplan, som er vedtaget af Byrådet i Syddjurs Kommune i 2009, sammen med Kommuneplan Ifølge kommuneplanens afsnit om landskabskarakter, side 54, er kommunen forpligtet af følgende retningslinje: Inden for de enkelte landskabsområder skal planlægning og naturforvaltning ske under hensyntagen til målsætninger og forvaltningsstrategier beskrevet i landskabskarakterkortlægningen for Syddjurs Kommune. Det ansøgte projektområde er i landskabskarakterplanen beskrevet som et særligt karakteristisk landskab i god tilstand. Landskabskarakterplanens målsætning for det ansøgte projektområde er følgende: Den særligt karakteristiske overgangszone mellem moræneplateauet og ådalene samt de visuelle sammenhænge skal bevares og beskyttes, Jf. Landskabskarakterplanen, side 41 og side 43. Normalt er landskabsforhold et vigtigt element i plan- og arealadministrationen af det åbne land, og tager normalt altid udgangspunkt i den gældende kommuneplan. Ved opførelse af nye store landbrugsbygninger i det åbne land, har det gennem mange år været normalt, at landskabsmyndigheden grundlæggende søger at friholde bakketoppe for byggeri, når et ansøgt projekt uden problemer kan henvises til en lavere og mindre synlig placering. G: Kulturhistoriske interesser (5) Bakken, som anlægget søges opført på, er også i forhistorisk tid blevet opfattet som et markant landskabselement i Ådalsområdet. Nær toppen af den pågældende bakke, har Nationalmuseet konstateret et anlæg med seks oldtidshøje, hvoraf de fem allerede i tallet var bortgravet. Den tilbageværende gravhøj, Vonneshøj, er anlagt sådan, at den set fra Ådalen ser ud til at danne toppen af bakken, selvom området lige nord for gravhøjen (hvor biogasanlægget søges opført), faktisk ligger nogle meter højere. Biogasanlægget vil i den grad blive så dominerende på bakketoppen, at gravhøjen vil fortone sig i intethed. Ud over den eksisterende gravhøj Vonneshøj, som ligger umiddelbart S for det ansøgte byggefelt, har der tidligere ligget et anlæg af fem andre gravhøje umiddelbart Ø for byggefeltet. Desuden indikerer matrikelkort fra 1781, at der muligvis har ligget en gravhøj mere SV for Vonneshøj, og at der muligvis har ligget totre gravhøje N for Vonneshøj, på toppen af bakken (inde i det ansøgte byggefelt). Der er således en forholdsvis stor koncentration af forhistoriske spor, af op imod 7-8 gravhøje, på og omkring toppen af bakken, ud over Vonneshøj, som er den eneste tilbageværende gravhøj i området. 7

8 (5) Vi er ikke de eneste, der sætter pris på den enestående natur. I en af de overpløjede høje fremkom i 1869 et af de mest omtalte fund fra den ældre romerske jernalder i Danmark - omkring år 0 - (Fyrstegraven fra Bendstrup). Det drejer sig om en række meget sjældne importerede metalsager af romersk oprindelse - gravgodset til en højtstående kvinde, som var gravlagt i højen. Finderen, Sophus Bergsøe, beskriver i et brev fra 1869 gravhøjen og området således: Høien selv er meget højt beliggende ved Skjellet til Andi Mark og med storslaaet Udsigt rundt om. Det var, og det er stadig, en storslået natur, som vi må og skal værne om. (En stigende interesse for genstande fra Danmarks oldtid, kombineret med en kraftig intensivering af landbrugets opdyrkning af det åbne land, førte fra midten af 1800-tallet til en omfattende vandalisering af dansk kulturarv og systematisk gravrøveri i oldtidshøje, der hidtil havde ligget mere eller mindre uberørt hen i flere tusind år. Som det beskrives i en artikel fra 1981, i Jysk Arkæologisk Tidsskrift, om Fyrstegraven fra Bendstrup, var det i 1869 almindeligt, at gravhøje blev fjernet, for at få så meget dyrkningsareal som muligt. Hvis der i forbindelse med bortgravningen blev fundet gravgods af værdi, blev det ofte solgt til omrejsende samlere. Først i 1937 kom naturfredningsloven, hvormed de sidste tilbageværende gravhøje blev fredet). H: Arkæologiske interesser (8) Museet har vurderet, at risikoen for at påtræffe bebyggelsesspor på projektområdet er ganske stor. Museet anbefaler, at der i god tid inden anlægsarbejdet startes gennemføres arkæologiske forundersøgelser på stedet. Museumsinspektør, Esben Kannegaard, oplyser i denne forbindelse følgende: "Den arkæologiske forundersøgelse er frivillig. Der er så en lille krølle på den sag. Hvis en arkæologisk forundersøgelse bliver afslået af bygherre, kan museets arkæologer overvåge anlægsarbejdet (det kan man efter loven ikke nægte os). Hvis der fremkommer spor af fortidsminder under denne overvågning kan museet (Kulturministeren) standse anlægsarbejdet. Hvis der fremkommer fortidsminder på stedet skal de under alle omstændigheder undersøges, inden de bliver destrueret af anlægsarbejdet. Denne egentlige arkæologiske undersøgelse skal efter loven betales af bygherre. Hvis der er rigtig mange fortidsminder på stedet, kan en regning for de arkæologiske undersøgelser jo godt blive uhyggelig stor for bygherren. I sådanne tilfælde kan Kulturstyrelsen yde et tilskud til udgifterne, hvis bygherre frivilligt har gennemført de arkæologiske forundersøgelser. (8) Der er tidligere er fundet afgørende fund på stedet og der har ligget flere gravhøje, der er blevet pløjet bort. Det er ikke sikkert, at Museum Østjylland vil overvåge anlægsarbejdet og hvis de gør det, er det heller ikke sikkert at der findes fortidsminder på stedet. MEN det er blot endnu en risiko i forbindelse med etablering af biogasanlægget på bakketoppen ved Andi. Museum Østjylland gør opmærksom på, at der efter museets vurdering vil være stor sandsynlighed for at finde rester af en jernalderlandsby under jorden på det ansøgte byggefelt. På toppen af bakken, er der optimale udsigtsforhold over store afstande, især over ådalen mod syd og øst, gør stedet til en oplagt og strategisk velplaceret bosætning, som nemt kunne forsvares i ufredstider. Tilstedeværelsen af mange gravhøje og mulige spor efter gravhøje, samt tidligere fund på stedet af enestående og sølvsmykker og bronzevarer af romersk oprindelse, peger på, at området på og omkring byggefeltet var beboet i ældre jernalder, af et samfund med meget højtstående personer. (Gravgodset fra bakken fortæller desuden en vigtig historie om Europas udvikling. Det er et eksempel på den romerske politik, som blev ført over for naboerne mod nord, i tiden efter år 9, hvor den romerske statholder, Varus Quinctilius, led et katastrofalt nederlag til en sammenslutning af germanske stammer i Teutoburger Wald. Fra år 9 stoppede den romerske ekspansion mod nord, langs en grænse, Rihnen, der stadig i dag, år efter, markerer et grundlæggende kulturelt skel mellem det latinske og det germanske Europa. Gravgodset fra fyrstegraven ved Bendstrup viser hvordan Rom efter år 9 skiftede taktik. I stedet for regulær besættelse gik man over til at købe sig indflydelse, via diplomatiske gaver, blandt udvalgte stammeledere, for dermed at splitte de germanske stammeforbund Jylland blev på dette tidspunkt regnet som en del af Germanien). 8

9 I: Slørende beplantning (3) Anlægget kan ikke sløres med beplantning. Anlæggets skorsten bliver 30 m høj, én af reaktorerne 27 m høj og 23 m bred. Det er ikke muligt at skjule et sådant anlæg med beplantning. De højeste træarter bruger år på at nå fuld højde, som er ca. 20 m, hvis de overhovedet vil gro på lokaliteten. Det 15 m brede beplantningsbælte er en minimumsløsning på det konkrete sted, som ligger midt på toppen af en bakke. Projektområdet er så lille, at der ikke er plads til mere beplantning, end de 15 meter. Det vurderes er dog også, at ansøgers beplantningsplan af , er problematisk i forhold til formålet med beplantningsbæltet. Da der er meget lidt plads til at bygge på, ønsker ansøger at etablere den krævede jordvold inde midt i beplantningsbæltet. En del af de træer, der har til formål at sløre de store bygninger, vil ifølge beplantningsplanen skulle plantes på siderne af jordvolden, der har en hældning på ca. 45 grader. Efter Plangruppens opfattelse, vil der ikke være optimale vækstbetingelser for den del af træerne, der plantes på siderne af jordvolden. Dette medfører, at den slørende virkning af beplantningsbæltet formentlig ikke vil blive så god, som hvis træerne blev plantet på jævnt terræn. J: Etablering af jordvold (3) Anlægget kan ikke sløres med en 2 meter høj jordvold. Anlæggets skorsten bliver 30 m høj, en af reaktorerne 27 m høj og 23 m bred. Jordvolden har først og fremmest til formål, at dæmpe støj fra anlægget, samt at holde evt. gylleudslip inden for virksomhedens areal. Det er det 15 meter brede beplantningsbælte, som skal sløre bygningerne i fht. det åbne land. K: Udlæg af industriareal (2), (3) Udlæg af industriareal til biogasanlæg i miljøklasse 7 er imod planlovens formålsparagraf, 1 Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.. (3) Biogasanlæg er ifølge Miljøministeriet i miljøklasse 7, særlig industri. Samme miljøklasse som olie- og benzindepot, kemikalieog oliebehandlingsanlæg, kemisk og genetisk produktion, losseplads m.m. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne og derfor som hovedregel skal placeres i områder indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Citat Miljøministeriet vejledning Håndbog om miljø og planlægning. Generelt har der i den forudgående offentlige høring været meget fokus på miljøklasser, og på spørgsmålet om hvorvidt en planlægning for et biogasanlæg nødvendigvis åbner op for, at andre erhvervstyper kan etablere sig på området. Kommunen i en lokalplan godt kan stille krav om, at arealet kun må anvendes til biogasproduktion, men at dette ikke giver nogen mening på længere sigt. Der kan komme en situation i de kommende år, hvor biogasproduktion evt. ikke længere er rentabel, eller bliver uaktuel på grund af andre forhold. Der er allerede nu eksempler fra andre kommuner, hvor biogasanlæg går konkurs, eller biogasanlæg der må overtages af kommuner, og eksempler på kommuner der opgiver at producere biogas på eksisterende anlæg, fordi det ikke er rentabelt. 9

10 (3) Hvis biogasanlægget enten ikke bliver opført eller går konkurs, vil der umiddelbart kunne opføres disse ting. Har kommunen gjort sig tanker om, at dette er en mulighed? Der bør ikke udlægges et område i åbent land til industri i miljøklasse 7. Og hvis kommuneplantillægget alligevel besluttes skal der stå en beskrivelse af, hvad industri i miljøklasse 7 består af. (8) Er der fra kommunens side lavet en langsigtet plan over den fremtidige erhvervsudvikling for bakketoppen ved Andi der retfærdiggøre at der placeres en miljøklasse 6-7 virksomhed i området? Hvorledes ser/forholder kommunen på/sig til at der kan etableres et olie- benzindepot, genetiskfabrik, cellulosefabrik eller tilsvarende miljøklassificeret virksomhed på biogas grunden? Uanset hvordan udviklingen på biogasmarkedet bliver, så vil det være usandsynligt, at de fysiske anlæg, som veje, befæstede arealer, bygninger, volde, beplantningsbælter, som skal etableres til dette anlæg, vil blive fjernet fra området igen, hvis biogasproduktionen ophører. Dermed adskiller biogasanlæg sig afgørende fra andre VE-anlæg, som fx vindmøller, der fjernes igen, når de ikke længere bruges til el-produktion. De store værdier, som ligger i de faste anlæg, der hører til et biogasanlæg, kan ikke flyttes. De er en gang for alle bundet til stedet. (Et eksempel på en lign. situation er de eksisterende bygninger og anlæg ved det tidl. Mesballe Elværk, der for tiden - i midten af februar påtænkes genanvendt som kommunal materielgård). Kommunen må derfor, som planmyndighed, også forholde sig til spørgsmålet om, hvad erhvervsarealer kan bruges til, den dag de ikke længere skal bruges til det formål de oprindeligt blev udlagt til. I en sådan situation ved Andi, vil være oplagt at sammenligne mulige nye anvendelser af arealet, med den hidtidige anvendelse af arealet til biogasanlæg og her er det nærliggende at kigge i hefter miljøklasser Håndbogen om miljø- og planlægning, hvor biogasanlæg er vurderet som beliggende i miljøklasse 6-7. Lignende anlæg i miljøklasse 6-7 vil derfor - med tiden sandsynligvis også kunne etableres inden for området, er derfor relevant at betragte ansøgningen om etablering af et biogasanlæg, som en ansøgning om etablering af et nyt industriområde. Endelig vil det være relevant, i en planlægning af et nyt industriområde, at søge efter arealer, hvor der er god plads, sådan at der vil være gode muligheder for udvidelser af den eksisterende virksomhed, eller udvidelser af industriområdet som helhed, med flere lignende virksomheder, der tin skabe synergi-effekter. Udlæg af små isolerede industriarealer i det åbne land, uden udvidelsesmuligheder, vil derfor næsten altid være en meget dårlig og kortsigtet planløsning. L: Udvidelsesmuligheder (8) Ved den ansøgte placering er der ingen muligheder for at udvide anlægget, såfremt dette skulle være påkrævet. Det er set ved flere eksisterende anlæg at dette har været en af de eneste muligheder for at forsøge at rede dem fra en truende konkurs. Plangruppen har i foråret 2009 og i efteråret 2011 efterspurgt målfaste tegninger over det ansøgte biogasanlæg, for at kunne vurdere hvor meget plads anlægget har behov for, i fht. de mange andre interesser, som findes på den ansøgte placering. 10

11 (8) Nysted Biogas er et skræmmende eksempel at det kan gå rigtig galt, hvor Guldborgsund Kommune er mere eller mindre tvunget ind i et håbløst redningsforsøg, der blot koster kommunen endnu flere penge end den stillede kommunegaranti. Plangruppen har i løbet af efteråret 2011 løbende anmodet ansøger om målfaste kort, der viser projektområdets konkrete størrelse, og det konkrete omfang af det ansøgte byggeri. Plangruppen har i denne forbindelse oplyst ansøger, at det ud fra ansøgers foreløbige skitser over projektområdet, virker som om, der er meget lidt plads til byggeri på stedet. Hertil har ansøger svaret, at der efter ansøgers opfattelse er rigeligt med plads til det ansøgte anlæg, og til mulige udvidelser. Først pr har Plangruppen modtaget en målfast tegning, der viser, at omfanget af det ansøgte byggeri er så stort, at det sandsynligvis næsten ikke kan være på stedet, hvis der både skal tages hensyn til vejbyggelinjen, til et fredet dige og til fortidsmindebeskyttelseslinjen, og anlægget samtidig skal dækkes af et minimum af slørende beplantning. Der er ingen udvidelsesmuligheder, med mindre en nabo på Randersvej 125 som er modstander af projektet købes ud. M: Lugtgener (1) (4) Anlægget vil komme til at ligge højt i terrænet. Det kan få konsekvenser i form af lugtgener for et stort lokalområde. Andre eksisterende biogasanlæg, som fx anlægget ved Spørring har lugtproblemer. (3) En rundringning til forskellige biogasanlæg i Danmark har vist, at der uanset hvad, altid er lugtproblemer. Selvom man prøver at sikre sig med lugtfiltre og lign. kan lugten ikke altid styres. Der er udslip. Fx er det oplyst fra et eksisterende biogasanlæg, at porten til hallen på et tidspunkt gik i stykker, hvilket medførte, at porten ikke kunne lukkes, og så stank der i flere uger, indtil porten blev repareret. Biogasanlæg lugter spørgsmålet er bare hvor meget? Den af Miljøministeriet anbefalede afstand fra biogasanlæg til nærmeste beboelse er 500 meter. På bakketoppen i Andi er afstanden til de 3 nærmeste beboelser 100 m, 300 m. og 350 m. Dette er klart imod Miljøministeriets anbefaling. Evt. lugtgener fra det ansøgte biogasanlæg vil blive behandlet nærmere i VVM-sagen, og reguleret løbende igennem miljøbeskyttelsesloven, der administreres af Syddjurs Kommune, Natur- og Miljøafdelingen. Overdrages evt. til evt. videre behandling i Natur- og Miljøafdelingen, der hører under NTM-udvalget. N: Naboers ejendomsværdi (1) Husene omkring Andi mister værdi og naboer føler sig stavnsbundet. Indsiger har siden sommeren 2010 haft hus til salg - til under husets værdi - pga. et evt. muligt biogasanlæg. Der er generelt ingen erstatningspligt i fht. naboer, ved etablering af industriområder, til fx biogasanlæg. 11

12 (1) Interesserede købere siger fra pga. et evt. biogasanlæg og pga. usikkerhed omkring kørslen til og fra anlægget. Meget frustrerende at vi som skatteborgere, også selv skal være med til at betale for anlægget. Anlægget vil ødelægge herlighedsværdi i området. (7) Det ansøgte biogasanlæg vil komme til at ligge kun m fra vores beboelsesbygning på Randersvej 125. Det er imod såvel intentionerne i kommuneplanen, som den anbefalede afstand fra Biogassekretariatet. Man skal huske på, at det er et anlæg i miljøklasse 7, hvor der anbefales en minimumsafstand til nærmeste nabo på 500 m, især på grund af støj- og lugtgener. Derudover vil udsigten fra køkken og dagligstue på Randersvej 125 være ødelagt. Den nuværende lejer på Randersvej 125 er invalidepensionist og går derfor hjemme, så beboeren vil på ingen måde drage nytte af, at den største del af transporten til og fra biogasanlægget foregår i dagtimerne. (7) Ansøger har for et par år siden rettet henvendelse til os mhp. at købe ejendommen, men fik nej, da vi ikke er interesserede i at et biogasanlæg skal opføres på lokaliteten pga. såvel gravhøj og de landskabelige værdier, samt selvfølgelig nærheden til Randersvej 125. Desuden har ansøger adskillige gange spurgt, om vi var interesserede i mageskifte af jord, da de ved, at det vil blive meget problematisk og ifølge en vejingeniør umuligt at anlægge den nye Andivej på et så bakket terræn som tænkt. Hvis den blev flyttet ned i slugten, som delvis ligger på vores jord, ville det måske være teknisk muligt. Vi har afvist anmodningen, da vi er af den mening, at vejen såvel som biogasanlægget vil være et indgreb i den smukke natur, som vi er omgivet af. Randersvej 125 er en lejebolig, som vi forudser bliver meget svær at leje ud, hvis et biogasanlæg er nærmeste nabo. Såfremt biogasanlægget bliver placeret på bakketoppen og det efterfølgende viser sig, at vi ikke kan leje vores hus ud, vil vi gøre kommunen ansvarlig for tabt leje, da det er kommunen, der er ansvarlig, for at placere et anlæg i miljøklasse 7 på denne lokalitet, såfremt man godkender lokalplan og kommuneplantillæg. (11) Bekymring over om husene i Andi kan holde til den tunge trafik. Nogle huse ligger meget tæt på vejen og er allerede nu mærket markant af trafikken. Og med den øgede og tungere trafik vil et ældre hus som vores uden sokkel blive betydeligt forringet. 12

13 O: Anlæggets økonomi (3) Anlægget er for lille til at være rentabelt, og der er ikke plads til udvidelse. De anlæg, der kører godt, er ca. 5 gange større. Det foreslåede anlæg har ikke mulighed for at udvide, da det er omgivet af permanente landskabelige interesser, samt natur- kultur- og trafiksikkerhedsmæssige interesser. (8) Der henvises til en meget detaljeret og meget teknisk liste med 16 punkter over fire sider, med kritiske spørgsmål vedr. beregninger og oplysninger om økonomien i det ansøgte biogasanlæg. Jf. side i det samlede dokument med indsigelser. Ingen bemærkninger fra Plangruppen. Overdrages evt. til evt. videre behandling i Natur- og Miljøafdelingen, med Økonomiudvalget. (8) Der er ikke opført nye biogasanlæg i Danmark i de sidste 5 år, hvilket der naturligvis er en årsag til - det er på nuværende tidspunkt ganske enkelt en alt for risikabel og dårlig investering! I følge administrerende direktør Jørgen Ballermann, Xergi A/S, skal afregningsprisen op omkring 1,30-1,40 kr., før investorerne begynder at finde det interessant at investere i nye danske biogasanlæg. Xergi A/S er for øvrigt valgt til at stå for opførelsen af biogasanlægget ved Andi. (8) Om det seneste energiudspil "Vores Energi" fra regeringen, skriver Landbrug & Fødevare i en pressemeddelelse "Regeringens udspil indeholder desværre ikke den forbedring af økonomien, der skal til for at gøre det rentabelt at investere i biogas". Det er pt. uafklaret hvordan det kommende energiforlig kommer til at se ud P: Kommunegaranti (1), (10) Hvorfor skal borgerne være med til at betale for et privat biogasanlæg, som ejerne ikke selv har råd til. Hverken borgerne eller kommunen får nogen fordel af projektet. Det er kun de landmænd, der ejer anlægget, der får en gevinst ved projektet - hvis det lykkes. Hvis det ikke lykkes, skal skatteborgerne betale for tab på projektet. Det bliver dyrere at vedligeholde vejnettet til og fra anlægget. Tung trafik ødelægger vejene. Tidligere erfaringer viser iflg. eksperter indenfor området, at anlægget ikke er rentabelt med mindre det bliver større end først planlagt. Ingen bemærkninger fra Plangruppen. Overdrages evt. til evt. videre behandling i Natur- og Miljøafdelingen, med Økonomiudvalget. (3) Anlæggets anlægs- og driftsøkonomi er ikke undersøgt ordentligt. Kommunen skal vide præcis hvilke udgifter, der er forbundet med etableringen af biogasanlægget, og hvordan disse udgifter finansieres, før der gives kommunegaranti. 13

14 (3) Kommunen ved fx ikke om udgiften til etablering af gasledning og ekspropriation af jord til gasledning er indeholdt i budgettet. Kommunen ved heller ikke om budgettet rummer etablering af en ny Andivej, samt udgiften i fbm. kommunegarantien, som Rambøll har skønnet vil andrage ca kr. årligt. Kommunen bør ikke skalte og valte med borgernes penge, før risikoen for tab er undersøgt. (3) Der er et meget aktuelt eksempel fra Guldborgsund Kommune, hvor Nysted Biogas er ved at gå konkurs. Her hæfter kommunen for en kommunegaranti på 55 mio. kr. De forholdsvis få ejere af biogasanlægget, ca. 24 landmænd, hæfter tilsammen for 1,7 mio. kr. Det er altså borgerne i Guldborgsund Kommune, der nu skal betale for et biogasanlæg med dårlig økonomi. Syddjurs Kommune bør ikke starte planlægning af et biogasanlæg, og samtidig give en underskudsgaranti på ca. 60 mio. kr., når anlæg efter anlæg går dårligt og konkurs (Favrskov, Guldborgsund, Mors m.fl.). (4) Kommunen har valgt at stille en kommunegaranti på ca. 60 mio. kr. uden at økonomien i anlægget er undersøgt ordentligt. Er der fx budgetteret med etablering af gasledning, vejprojekt til omlægning af Andivej og svingbaner på Randersvej, eller prisen på alene at have en kommunegaranti? Vi har fået oplyst, at hvis anlægget går konkurs, vil det koste hver enkelt borger i Syddjurs kr. Det er ikke rimeligt, at vi skal være med til at betale for et privat anlæg. (5) Det er ikke økonomisk ansvarligt af Byrådet, at give ansøger en kommunegaranti (borgernes penge) på knap 60 mio. kr., når både KL og kommunens egne økonomiske rådgivere har tilrådet stor tilbageholdenhed. Indeholdt i de 60 mio. kr. er 2,5 mio. kr. til køb af 5 ha byggegrund. Vi mener heller ikke, at en pris på kr./ha er rimelig, når jord i området sælges til max kr./ha. Mens Byrådet skruer op for ambitionerne ved at stemme for en kommunegaranti, krakker de biogasanlæg, der skal levere varen. (5) Ifølge Aksel Buchholt, fmd. for Foreningen af Danske Biogasanlæg, har stort set alle danske biogasanlæg økonomiske problemer. Nogle steder er der tale om alvorlige problemer. Guldborgsund Kommune på Lolland garanterer for en stor del af Nysted Biogas, der har været ramt af tekniske og økonomiske problemer. 14

15 (5) Kommunen har accepteret, at garantere for et forhøjet beløb, 7 mio. kr., for ikke at miste kommunegarantien. Efter den seneste investering kører anlægget fint, men giver stadig underskud, fordi afregningsprisen er for lav. (5) Et nyt energiforlig er under forhandling på Christiansborg. Hvis det bliver et smalt forlig udtaler energiordfører Per Clausen fra Enhedslisten til DR Nyheder, pr , flg.: Vi vil ikke være med til at bruge op i nærheden af en halv milliard kroner på noget, der i virkeligheden er støtte til svineproduktion. Vi synes, de penge kan bruges meget mere fornuftigt til at skabe vedvarende energi. Per Clausen peger på, at biogassen kun vil give et meget lille bidrag til en energiomstilling væk fra fossile brændstoffer. De radikales ordfører Rasmus Helveg Petersen kalder Enhedslistens krav legitimt, så længe det lykkes at nå de mål, regeringen har sat, om at reducere CO2-udledningen. Biogassen er ikke et ultimativt krav for os på nogen måde, siger han. Det er skatteborgernes penge, som Byrådet gambler med, og vi er dybt bekymrede. Q: Leverandørliste (3), (4), (5) Ansøger vil ikke offentliggøre leverandørlisten, selv om den er forudsætningen for hele anlæggets økonomi. Kommunen har tidligere fastlagt i debatfolder fra 2009, at leverandørerne skal befinde sig inden for max km fra anlægget. Biogassekretariat anbefaler samme afstand. Bliver afstanden længere end 15 km, vil udgiften til transport samt udledning af CO2, være for stor. Der bør derfor ikke gives grønt lys for projektet, på det foreliggende grundlag. Kommunen må kræve leverandørlisten. (8) Det er stærkt bekymrende at der ikke foreligger en leverandørliste i relation til at lave en vurdering af om der er det nødvendige kapitalgrundlag tilstede, dels til etableringen af anlægget med og dels i forhold til driften af anlægget. Det er blandt alle eksperter indenfor biogasanlæg enighed om at gyllen skal komme fra en radius af ca. 10 km fra anlægget for at sikre rentabiliteten da transportomkostningerne ellers bliver for store. Derudover vil der være en markant større udledning af CO2, hvilket også er en vigtig parameter for Syddjurs Kommune, da der er et ønske om at være en forgangs kommune indenfor grøn energi. Kommunen vil ikke - i forhold til kommune- og lokalplanlægning kræve en leverandørliste. Kommunen kan alligevel ikke kræve, at der kun hentes biomasse fra leverandører inden for fx maks. 15 km fra anlægget, når først anlægget er etableret. I stedet for fokuserer kommunen i fbm. planlægning på det eksisterende og relative store biomassepotentiale i området langs rute 21, Randersvej, mellem Lime og Mørke. Som plansagen står nu ved plangruppen ikke hvor biomassen til anlægget skal komme fra. Men det må dog antages, at biomassen på længere sigt vil komme fra lokalområdet, inden for ca. 15 km fra anlægget, da andet ikke er rentabelt. Ansøger vil under alle omstændigheder blive nødt til at oplyse hvem der skal modtage biomasse fra det ansøgte biogasanlæg, da udbringningsarealerne skal screenes i fbm. VVM. 15

16 (8) For 3 år siden fremgik det er tal fra biogasselskabet, at der var en tilslutning på 92 leverandører (af denne liste kunne man allerede den gang se, at flertallet boede længere væk end 10 km f ra anlægget). I august 2011 var tilslutningen på ca. 62 leverandører, jvf. projektforslag fra ansøger. Seneste oplyste tal fra biogasselskabet er på 52 leverandører. Der er ikke muligt at få oplyst hvor disse 52 leverandører bor i forhold til den biogasanlægget. Det er foruroligende, at kommunen ikke har en interesse i at se listen, og derved sikre sig, at der fortsat er tilslutning/opbakning fra tilstrækkeligt mange leverandører, og dels at selvsamme leverandører bor indenfor en radius af 10 km. fra anlægget, hvorved det sikres, at økonomi og CO2 regnskabet balancerer. (8) En af de høje udgiftsposter for biogasproduktionen er transporten af gylle, både rågyllen til anlægget og den afgassede gylle fra anlægget. Transporten har desuden en negativ effekt på anlæggets samlede CO2-regnskab. Der er således en udfordring omkring organiseringen og placeringen af biogasanlægget i forhold til afstanden til leverandører og aftagere. Omkostningen til transport svarer til ca. en tredjedel af de samlede udgiftsposter for anlæggene. Denne andel stiger, jo større produktionskapacitet anlægget har. Transportens betydning for anlæggenes samlede økonomi er derfor væsentlig, og afstanden vigtig, i forhold til hvilke bedrifter der er økonomisk rentable for biogasanlægget at inkludere i biogasproduktionen. Massiv tung transport til og fra anlægget kan endvidere betyde gener for naboer og er ligeledes et tungtvejende argument imod etablering, når der skal findes placering til nye projekter. R: Trafiksikkerhed (1) Andivej er en skolevej, der ikke kan bære den tunge trafik. Andi by og Skørring by kan ikke bære den tunge trafik. (3), (4) Oversigtsforholdene på toppen af bakken ved Andi er for dårlige. Det er et faktum at der bliver kørt rigtig stærkt på Randersvej på den strækning, der går forbi biogasanlægget. Når de op imod 50 gylle-transporter dagligt skal svinge ind til biogasanlægget, skal de ned i en lav fart for ikke at vælte, hvorved der kan opstå farlig situationer. Biler, der kommer kørende med km/t, kan ikke nå at stoppe op, for oversigts-forholdene er for dårlige. Ingen bemærkninger. Overdrages evt. til evt. videre behandling i Veje- og Trafikgruppen, der hører under NTM-udvalget. 16