Områdeudvalg sundhed og omsorg REFERAT

Transkript

1 Områdeudvalg sundhed og omsorg REFERAT Sted: Gæstekantinen, rådhuset Gæstekantinen, Rådhuset Grenaa Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Søs Fuglsang Anette Hjelm Anette Overgaard Eriksen Anne Aastrup Anne Birthe Kajhøj Birthe Holst Sørensen Dorte Bitsch Dorthe Milthers Lone Juncher Ninna Thomsen Ellen Birthe Christensen Christina Rumley Fritz Birk Sørensen Hanne Andersen Inge Bang Lise Elkjær Lone Munk Mette Birgitte Høyer Kjeldsen Rita Langelund Thomassen Rita Melin Solvad Hansen Susan Bach Vibeke Binnerup Malene Poulsen (Sekretær) Fraværende: Anette Overgaard Eriksen Birthe Holst Sørensen Fritz Birk Sørensen Hanne Andersen Rita Langelund Thomassen Norddjurs Kommune

2 Områdeudvalg sundhed og omsorg Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Arbejdsmiljøarbejdet Drøftelse af emner til fælles OMU møde Drøftelse af erfaringer med det nye omsorgssystem Avaleo Budgetopfølgning april Information fra medarbejdere Information fra lederne Information om ansættelsesudvalg til områdelederstilling Information om nye vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger Information om styrkelse af vedligeholdelsestræningen/rehabiliteringsindsatsen for beboerne på plejecentre Information om udbud af totalrådgivning for etablering af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg Information om åbne aktivitetstilbud i Posthaven, Violskrænten og Møllehjemmet Information om status på demenspolitikken Information om forslag til udmøntning af pulje til velfærdsteknologi Information om indhold/kommunale aktiviteter i det nye sundhedshus i Grenaa Evaluering af mødet Eventuelt...33 Bilagsoversigt...34 Norddjurs Kommune

3 Områdeudvalg sundhed og omsorg Godkendelse af dagsorden P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Der lægges op til, at mødet afholdes efter den skitserede dagsorden. Forventet tidsplan: Kl. 10:30 formøde for medarbejdersiden (Afholdes på Rådhuset Grenaa, lokale 136 i Jobcentret) Kl. 11:30 formøde for ledersiden Kl. 12:30 mødet starter (Afholdes gæstekantinen, Rådhuset Grenaa) Kl. 15:30 mødet slutter Bemærkning: Frokost kl i kantinen I henhold til Norddjurs Kommunes MED-aftale udpeger hovedorganisationerne medarbejderrepræsentanter til udvalget i marts måned i lige år. Der har således været udpegning efter den i MED-aftalen fastsatte fordelingsnøgle. Udpegningen har afstedkommet en ændring i medarbejdersiden. Lone Munk erstatter derfor Eva Bak. Desuden erstatter Birthe Holst, Glesborg Plejecenter resten af året Karina Kreutzfeldt, Farsøhthus og Bakkely. Velkommen til begge og tak til Eva Bak og Karina Kreutzfeldt. Indstilling Formanden indstiller at dagsorden godkendes. 1

4 Områdeudvalg sundhed og omsorg Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Dagsorden godkendt. 2

5 Områdeudvalg sundhed og omsorg Arbejdsmiljøarbejdet P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling På mødet gives en generel orientering om sikkerhedsarbejdet fra henholdsvis medarbejderside, arbejdsmiljørepræsentant og fra ledelsessiden. Arbejdsmiljørapport 2014 fra OMU til HMU: Alle lokale arbejdsmiljørapporter er indsendt. Den nedsatte arbejdsgruppe har gennemgået alle rapporter og udarbejdet vedhæftede forslag til arbejdsmiljørapport. Der lægges op til, at rapporten drøftes og videresendes til HMU. Fælles arbejdsmiljødag 2014: Traditionen tro afholder hovedudvalget første mandag i juni den årlige arbejdsmiljødag. Der lægges op til en kort opsamling på dagen. Lokale retningslinjer: På områdeudvalgets møde den 5. marts 2014 blev det besluttet at indhente lokale retningslinjer. Der lægges op til en drøftelse af retningslinjer i Sundhed og Omsorg. Lokale indsendte retningslinjer: Lokal retningslinje Digterparken Mobbepolitik Retningslinje for afholdelse af ferie m.m. (Glesborg) Retningslinjer for Bakkely Voldspolitik Stresspolitik 3

6 Områdeudvalg sundhed og omsorg Retningslinjer for medarbejdere i hjemmeplejen Øst Tro og love erklæring mobiltelefon Uddrag fra Norddjurs Kommunes MED-aftale vedr. retningslinjer 10 side 10: Stk. 2. Retningslinjer om arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold kan f.eks. være: Personalepolitiske principper, herunder arbejdsmiljø-, ligestillings-, familie- og seniorpolitik Ansættelser, afskedigelser og forfremmelser Efteruddannelsesaktiviteter for medarbejdere, herunder efteruddannelsesplanlægning Tryghedsforanstaltninger. Link til MED-aftalen: Arbejdsskadestatistik/Fraværsstatistik: Der er udkommet en ny fraværs- og arbejdsskadestatistik. Indstilling Formanden indstiller at: 1. Udkast til arbejdsmiljørapport drøftes og videresendes til HMU 2. HMU`s arbejdsmiljødag drøftes kort 3. Der sker en drøftelse af det indsendte materiale vedrørende retningslinjer 4. Statistikken tages til efterretning Bilag: 1 Åben Retningslinjer for medarbejdere i hjemmeplejen Øst 71114/14 2 Åben Retningslinjer bakkely.pdf 71113/14 3 Åben Retningslinje for afvikling af ferie m.m /14 4

7 Områdeudvalg sundhed og omsorg Åben Lokal retningslinje - Mobbepolitik 71098/14 5 Åben Lokal retningslinje Digterparken 71095/14 6 Åben Lokal retningslinje - Voldspolitik 71119/14 7 Åben Tro-og love erklæring mobiltelefon.pdf 72454/14 8 Åben Fravær og Sygefravær - Områdeudvalget Sundhed og Omsorg 72444/14 9 Åben Arbejdsskadestatistik 1. kvartal /14 10 Åben Arbejdsmiljørapport /14 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Arbejdsmiljørapport 2014 Anette Hjelm orienterede om arbejdsgruppens arbejde. Forslag om at deadline for arbejdsmiljørapport, og fremtidige mail til LMU, udsendes til formand, næstformand og arbejdsmiljørepræsentant. Anne Aastrup opretter en mappe på G-drevet, hvor alle kan notere ovennævnte kontaktpersoner. Forslag til arbejdsmiljørapport godkendt. Fremsendes herefter til HMU. 2. Opsamling på den fælles arbejdsmiljødag Tilbagemeldinger: Overordnet en god dag. Efterspørgsel om mere mulighed for drøftelse af det fælles arbejdsmiljø 3. Evaluering af lokale retningslinjer Punktet sættes på dagsorden den 10. september igen, da der mangler en del retningslinjer. 15. august 2014 er sidste deadline for fremsendelse af retningslinjer til sekretær Malene Poulsen. Det blev besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe som går retningslinjerne igennem inden det sættes på dagsorden til næste møde. Arbejdsgruppe: Ellen Birthe Christensen, Anne Aastrup og Malene Poulsen 5

8 Områdeudvalg sundhed og omsorg Arbejdsskadestatistik og fraværsstatistik Fraværsstatistik: Bakkely fremgår ikke af statistikken. Der følges op og gives en tilbagemelding, når vi ved hvad der er sket.. Det blev besluttet at forklaringen til statistikken fremover vedhæftes statistikken. Statistikken blev drøftet og taget til efterretning. Arbejdsskadestatistik: Bemærkning vedr. forkert angivelse af ledere tilknyttet de enkelte afdelinger. Der følges op på bemærkningen. Der blev spurgt ind til metoden for at anvende af easy-blanketten. Kan/skal den fremsendes elektronisk eller manuelt? Der er ingen krav om fremsendelse af blanketten elektronisk, men OMU vil anbefale at den indsendes elektronisk. 6

9 Områdeudvalg sundhed og omsorg Drøftelse af emner til fælles OMU møde P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sagsfremstilling Velfærdsdirektøren har indkaldt til fælles OMU møde den 23. juni I den forbindelse er der mulighed for at melde emner/temaer ind til det fælles OMU møde. Indstilling Formanden indstiller, at der drøftes mulige emner til det fælles OMU-møde på Velfærdsområdet. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Forslag til emner til fælles OMU-møde den 23. juni: Budget 2015 Hvordan kommer vi til at arbejde med og sætte mere fokus på social kapital. Ønske om drøftelse af social kapital generelt. Drøftelse af mulighed for Sundhedsambassadør kurser i fællesskab med socialområdet Udvikling af tilbud og aktiviteter på tværs af velfærdsforvaltningen, med henblik på at sikre bedre tilbud til borgerne og en bedre ressourceudnyttelse Gensidig PR i forhold til rekruttering og kommende medarbejdere 7

10 Områdeudvalg sundhed og omsorg Drøftelse af erfaringer med det nye omsorgssystem Avaleo P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Sundhed og Omsorg er i 2014 fuldt ud overgået til det nye omsorgssystem Avaleo. Alle afdelinger arbejder i og med det nye system og der er rundt i organisationen fortsat fokus på at udbygge og forbedre systemet endnu mere. Der er ledelsesmæssig opmærksomhed på, at overgangen til det nye system har krævet en ekstra indsats i afdelingerne og formentlig fortsat fylder en del i hverdagen. Der lægges op til en drøftelse af: - Oplevelser/erfaringer med omsorgssystemet Avaleo - Hastighed og mulighed for at arbejde/koble op hos borgeren Vedlagt som bilag er intern oversigt over mobil dækning. Indstilling Formanden indstiller, at udvalget drøfter erfaringer/udfordringer med det nye omsorgssystem Avaleo Bilag: 1 Åben Mobildækning i Norddjurs Kommune 72613/14 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Anne Birthe Kajhøj orienterede om, at der er fokus på at forbedre systemet og gøre opbygningen mere overskuelig. Helle Bruun er ansat 20 timer resten af året for fortsat at have stor fokus på området. Det er besluttet, at udarbejde en tjekliste/manualer til dokumentation. Helle Bruun står i spidsen for gruppen, som tager fat på arbejdet snarest. Udvalget gav udtryk for, at der overvejende er tilfredshed med systemet, men der har været nogle opstartsvanskeligheder. 8

11 Områdeudvalg sundhed og omsorg APV-skema: Der var forespørgsel vedr. APV skema. Hjemmeplejen har udarbejdet et udkast til APV skema. Det blev besluttet, at plejecenterområdet nedsætter en gruppe som gennemgår hjemmeplejens APV udkast. Der er ønske om ét skema for hele området, hvis det kan lade sig gøre. Anette Hjelm fremsender udkastet til Anette Eriksen og Solvad Hansen. Punktet sættes på dagsordenen til næste OMU møde til endelig godkendelse. 9

12 Områdeudvalg sundhed og omsorg Budgetopfølgning april P35 14/235 Åben sag OMU sundhed og omsorg Sagsfremstilling Budgetopfølgning januar april 2014: Der er sket budgetopfølgning for sundhed og omsorg til april 2014 Budgetopfølgningen viser samlet, at budgettet for 2014 forventes overholdt. Der er udfordringer flere steder i organisationen: Regionshospitalet Randers konverterer i stigende grad specialiseret genoptræning, der foregår på hospitalet, til almen genoptræning efter sundhedslovens 140, der foregår i kommunalt regi. Dette medfører et udgiftspres på genoptræningsområdet. Der forventes en merudgift på kommunens gen-optræningscentre på ca. 0,2 mio. kr. som følge heraf. Merudgiften forventes finansieret af et tilsvarende mindreforbrug på udgifterne til regionerne vedrørende specialiseret ambulant genoptræning. Effekten af neurologihandlingsplanen kan nu mærkes på træningsområdet. De meget kortvarige indlæggelser betyder flere og længere genoptræningsophold på døgngenoptræningen både i Auning og Grenaa, samt generelt flere genoptræningsplaner. Samtidig opleves en helt ny gruppe svært skadede borgere, som udskrives tidligere fra Hammel Neurocenter, og som fordrer massiv træning og pleje. De første forløb viser, at området kan løfte opgaven, men den er meget ressourcekrævende. Området er derfor generelt under pres. Der er et stigende pres på hjælpemiddelområdet. Det skyldes bl.a., at borgerne udskrives tidligere fra sygehusene samtidig med en styrket indsats i forhold til forebyggelse af indlæggelser. Dette medfører, at borgerne i langt højere grad end tidligere behandles i eget hjem. Desuden er der en stigning i brugen af hjælpemidler mod inkontinens. Der er tildelt 8,1 mio. kr. til Norddjurs Kommune fra den pulje, som staten har afsat til et løft af serviceniveauet på ældreområdet. Projektet er startet op i forhold til den godkendte indsats 10

13 Områdeudvalg sundhed og omsorg og udmøntning af puljebeløbet forløber planmæssigt. Dvs. at de 8,1 mio. kr. forventes forbrugt i Der udarbejdes i 2014 et særskilt regnskab for ældrepuljen for at dokumentere, at ældrepuljen bliver brugt til de tiltag, som midlerne er godkendt til. Det overførte beløb fra 2013 på 3,0 mio. kr. vedrørende tomgangsleje bruges fuldt ud i 2014, da tomgangslejen er stigende. Det forventes at en andel af de resterende overførte midler på 4,1 mio. kr. vil blive brugt til opstart af nye demensenheder, sundhedshus, udskiftning af mobiltelefoner samt vedligehold på ældrecentre, da der er kommet påbud fra Arbejdstilsynet. Udviklingen følges Budgettildelingsmodellen på plejecenterområdet er nu klar og forventes udmøntet i den kommende uge. Der arbejdes fortsat systematisk med at forbedre de enkelte enheders prognosedel, så vi bedre har muligheder for at udnytte budgettet fuldt ud. Økonomiske konsekvenser Oversigt vedlagt som bilag Indstilling Formanden indstiller, at sagen drøftes og informationen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Budgetopfølgning april 2014.xlsx 71521/14 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Formanden orienterede om budgettet indtil dags dato. Der var i den forbindelse en drøftelse af udgifter til tomgangsleje. 11

14 Områdeudvalg sundhed og omsorg Den øvrige orientering blev taget til efterretning. 12

15 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information fra medarbejdere P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Fra medarbejdersiden orienteres om aktuelle emner. - Afløsning i anden organisation overholdelse af hviletidsbestemmelser - Beklædningsetikette må man bruge eget tøj - Kort orientering fra HMU Indstilling Formanden indstiller at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Uniformsetikette 72386/14 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Afløsning i anden organisation Der var en drøftelse af udfordringerne med afløsere, der er tilknyttet flere afdelinger. Det er den enkelte medarbejder og leders ansvar i fællesskab at overholde reglerne. Hviletidsbestemmelserne skal overholdes. Det betyder, at det er medarbejderens ansvar at oplyse om, at vedkommende netop har forladt anden arbejdsplads. Dernæst bør lederne spørge ind til, om der kan være udfordringer med hviletidsbestemmelser inden medarbejderen indkaldes. 2. Beklædningsetikette Udgangspunktet er at uniformsetiketten skal overholdes af hygiejnemæssigt hensyn. Hvis en medarbejder undtagelsesvis anvender egen beklædning skal reglerne overholdes og der udbetales beklædningsgodtgørelse. 13

16 Områdeudvalg sundhed og omsorg Orientering fra HMU Ellen Birthe Christensen orienterede om drøftelser/beslutninger i HMU. Laila Christensen (Sundhed og Omsorg) er udpeget som AMR til hovedudvalget. 14

17 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information fra lederne P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Fra ledelsen orienteres om aktuelle emner. På mødet vil blive givet en kort orientering om: 1. Årsrapport for; Gennemførte tilsynsbesøg på Sundhed og omsorgsområdet Embedslægens tilsynsbesøg på plejecentrene Magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet Utilsigtede hændelser (UTH) 2. Status på embedslægens tilsynsbesøg Kvalitetsstandard for boliger er godkendt 4. Status på implementering af midlertidige boliger 5. Status på rotationsprojekt Indstilling Formanden indstiller at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Visitation til plejeboliger, prveboliger, ldrevenligeboliger og 72645/14 midlertidige boliger(2).pdf 2 Åben Årsrapport over magtanvendelse 2013 for sundheds- og omsorgsområdet 45774/14 3 Åben Årsrapport for tilsyn 2013 på sundhed- og omsorgsområdet 45776/14 4 Åben Sundhedsstyrelsens årsrapport - plejehjemstilsyn /14 15

18 Områdeudvalg sundhed og omsorg Åben Årsrapport Utilsigtede hændelser /14 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Årsrapporter Formanden orienterede om årsrapporterne. Orienteringen blev taget til efterretning. 2. Status på embedslægens tilsynsbesøg 2014 Formanden orienterede om embedslægens tilsynsbesøg. Der har været besøg alle steder og det ser overvejende godt ud hele vejen rundt. Der var enkelte bemærkninger til Digterparken og Møllehjemmet. 3. Kvalitetsstandard for boliger Formanden orienterede om godkendelse af ny kvalitetsstandard for boliger. Kvalitetsstandarden vil kunne findes på hjemmesiden snarest muligt. Opfordring om, at anvende den som opslagsværk, da den giver et godt overblik over boliger på området. Orienteringen blev taget til efterretning. 4. Status på implementering af midlertidige boliger Anne Birthe Kajhøj orienterede om implementeringen af midlertidige boliger. Det nye ved de midlertidige boliger er, at der er oprettet et bookingsystem som træder i kræft Der sker konkret implementering til september. Sideløbende er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal sikre kvalitet i forbindelse med indflytning i boligerne. I den forbindelse er der oprettet akutnumre, så sygehuse og praktiserende læger nemmere får adgang til akutpladser. 5. Status på rotationsprojekt Ninna Thomsen orienterede om status på rotationsprojektet. Orienteringen blev taget til efterretning. 16

19 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om ansættelsesudvalg til områdelederstilling P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU sundhed og omsorg Sagsfremstilling Områdeleder Anne Birthe Kajhøj fratræder efter eget ønske sin stilling d 31. december Opgaven med ansættelse af ny områdeleder ønskes derfor påbegyndt. Den foreløbige tidsplan er som følger: 4. juni nedsættelse af ansættelsesudvalg Juni september udarbejdelse af stillingsopslag og profil 1. oktober stillingsopslag med ansøgningsfrist 31. oktober 6. og 18. oktober ansættelsessamtaler Der lægges op til en drøftelse og beslutning af ansættelsesudvalgets størrelse og sammensætning. Det foreslås, at ansættelsessamtaler holdes på Kystvejens hotel Der er afskedsreception for Anne Birthe Kajhøj den 28. november i cafeen på Møllehjemmet/Hjemmepleje og træning Vest i Auning. Indstilling Formanden indstiller, at områdeudvalget beslutter ansættelsesudvalgets størrelse og sammensætning Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Rettelse til sagsfremstilling: Der afholdes ansættelsessamtaler den 6. og 18. november. Susan Bach, Vibeke Binnerup, Stine Haulrik Friis, Lone Brink og Laila Christensen er udpeget til deltagelse i ansættelsesudvalget på medarbejdersiden. 17

20 Områdeudvalg sundhed og omsorg På ledersiden er Søs Fuglsang, Anne Aastrup, Ninna Thomsen, Dorthe Bitsch, Lone Juncher og Birgit Appel udvalgt til deltagelse i ansættelsesudvalget. 18

21 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om nye vedtægter for afdelingsbestyrelser i pleje-, ældre- og handicapboliger P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har 629 pleje-, ældre- og handicapboliger fordelt på 25 afdelinger. Alle boliger er opført efter lovgivningen om almene boliger. I henhold til lovgivningen kan boligtagerne i pleje-, ældre- og handicapboliger udpege en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse på områder, der vedrører afdelingens boliger. Afdelingsbestyrelsen har en række konkrete opgaver, som f.eks. at godkende afdelingens driftsbudget og årsregnskab. Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag til vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger. Boligtagerne på et plejecenter, i en ældrebolig eller i et botilbud kan i henhold til lovgivningen udpege en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse på områder, der vedrører afdelingens boliger. Voksen- og plejeudvalget godkendte den 6. maj 2014 nye regler på området. Det vil fremover betyde, at består en afdeling udelukkende af pleje-, ældre- og handicapboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, og der ikke er valgt en afdelingsbestyrelse, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse. Indstilling Formanden indstiller at informationen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Orienteringen blev taget til efterretning. 19

22 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om styrkelse af vedligeholdelsestræningen/rehabiliteringsindsatsen for beboerne på plejecentre P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014, at der på plejecentrene afsættes 1,0 mio. kr. årligt til en styrkelse af vedligeholdelsestræningen / rehabiliteringsindsatsen for beboerne på kommunens plejecentre. Efter at budgettet for 2014 er blevet vedtaget, har Ministeret for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tildelt Norddjurs Kommune 8,1 mio. kr. til et løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Heraf er 1,5 mio. kr. blevet tildelt til træning og aktivitet på plejecentrene. Dette beløb er fordelt ud fra, hvor mange faste boliger, der er på de enkelte plejecentre. Formålet med denne indsats er, at: Sikre indhold og aktiviteter i hverdagen Medvirke til at borgernes mestringsevne bevares og styrkes Modvirke ensomhed og medvirke til at fastholde netværk. For at supplere og styrke dette formål foreslås det, at de afsatte 1,0 mio. kr. anvendes til følgende indsatser: Vurdering af funktionsevne: Alle plejecenterbeboeres funktionsevne vurderes ud fra en evidensbaseret test. Testens resultat skal give overblik over omfanget af et eventuelt funktionstab, så der tværfagligt kan iværksættes en målrettet rehabiliteringsindsats ud fra den enkelte beboers ønsker og behov. Anbefalingerne indarbejdes i beboernes handleplaner. 20

23 Områdeudvalg sundhed og omsorg Det gode hverdagsliv: Det gode hverdagsliv skal integreres på alle plejecentre. Der etableres rehabiliterende og netværksskabende aktiviteter, ud fra beboernes ønsker. Aktiviteter: Der sker en målbar øgning af aktiviteter over ugen, hvor beboernes efterspørgsel bestemmer udbuddet og typen af aktiviteter. Det drejer sig om en målrettet indsats, der løbende evalueres. Det foreslås, at midlerne fordeles ud fra hvor mange faste boliger, der er på de enkelte plejecentre. Forslaget til styrkelse af vedligeholdelsestræning og rehabiliteringsindsats for beboerne på plejecentrene er sendt i høring i ældrerådet og handicaprådet. Indstilling Formanden indstiller at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Orienteringen blev taget til efterretning. 21

24 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om udbud af totalrådgivning for etablering af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte i alt 4,0 mio. kr. i 2014 og 2015 til etablering af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg i umiddelbar nærhed af Glesborg Plejecenter. Der skal nu indhentes tilbud på totalrådgivningsopgaven. Det foreslås, at totalrådgivningsopgaven udbydes i offentligt udbud og tildeles på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor pris vægter 40 % og kvalitative værdier vægter 60 %. Det vil fremgå af kontrakten for totalrådgivningsydelsen, hvordan håndværkerydelserne skal udbydes. Da kommunalbestyrelsen, jævnfør Norddjurs Kommunes indkøbsvejledning, skal beslutte udbudsform og tildelingskriterium for udbud på håndværkerydelser over 3 mio. kr., sendes tilrettelæggelsen af udbuddet af håndværkerydelser nu ligeledes til politisk behandling. Det foreslås, at håndværkerydelserne udbydes i offentligt udbud i fagentrepriser med laveste pris som tildelingskriterium. Velfærdsforvaltningen har i samarbejde med Norddjurs Kommunes byggerådgiver, BDO Kommunernes Revision, udarbejdet et udkast til udbudsmateriale. Vedlagt er tidsplan for etableringen af lokalerne til hjemmeplejen i Glesborg. Økonomiske konsekvenser Der er afsat i alt 4,0 mio. kr. til etablering af lokaler til hjemmeplejen i Glesborg. Heraf er 0,1 mio. kr. afsat i 2014 og 3,9 mio. kr. afsat i Indstilling 22

25 Områdeudvalg sundhed og omsorg Formanden indstiller at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Tidsplan for etablering af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg.pdf 70791/14 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Orienteringen blev taget til efterretning. 23

26 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om åbne aktivitetstilbud i Posthaven, Violskrænten og Møllehjemmet P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014, at aktivitetstilbuddene i Posthaven og på Violskrænten i Grenaa og på Møllehjemmet i Auning skal styrkes. Aktiviteterne skal være med til at skabe et levende og aktivt miljø, der er med til at støtte op omkring borgernes sociale relationer, selvbestemmelse og værdighed i hverdagen, således at livskvaliteten højnes. Borgerne skal ikke visiteres til aktiviteterne, og målgruppen for aktiviteterne er ældre borgere. Det foreslås, at de åbne aktiviteter bl.a. kommer til at omfatte: Samværs- og netværksskabende aktiviteter Aktiviteter af kreativ, håndværksmæssig eller intellektuel karakter. I realiseringen af aktiviteterne skal der bl.a. være fokus på følgende: Samarbejde med de frivillige, som kan være med til at udvikle og understøtte de aktiviteter, som har interesse for ældre borgere Kontakt til nøglepersoner i nærmiljøet, som kan skabe nye samarbejdsrelationer og aktiviteter målrettet ældre borgere. Aktiviteterne skal ses i tæt sammenhæng med og koordineres med de eksisterende aktivitetstilbud på centrene. 24

27 Områdeudvalg sundhed og omsorg Til arbejdet med de åbne aktivitetstilbud foreslås en model, hvor der på hvert af de tre plejecentre ansættes en person, som har til opgave at igangsætte og gennemføre aktiviteterne. Da aktiviteternes primære formål er at skabe sociale relationer og netværk mellem de ældre, er det afgørende, at de tre medarbejdere er udadvendte, imødekommende, selvstændige samt kan lide at arbejde med og skabe sociale miljøer. Derudover skal de være iderige og kunne fungere som igangsættere og drivkraft for de åbne aktiviteter. I budget 2014 er der afsat kr. i 2014 og overslagsårene til åbne aktiviteter i Posthaven og på Violskrænten og Møllehjemmet. Forslaget blev godkendt på Voksen- og plejeudvalgets møde den 6. maj 2014 og midlerne er fordelt ud til afdelingerne. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Orienteringen blev taget til efterretning. 25

28 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om status på demenspolitikken P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 17. september 2013 Norddjurs Kommunes nye demenspolitik. I forbindelse med godkendelsen af demenspolitikken blev det besluttet at oprette 20 demenspladser på Fuglsanggården i Grenaa og 6 demenspladser i Elmebo på Møllehjemmet i Auning. Pladserne er fordelt på følgende måde: Fuglsanggården: 10 skærmede boliger (flyttes fra Violskrænten) 5 midlertidige boliger (nyoprettet) 5 boliger målrettet svært udadreagerende borgere (nyoprettet) Elmebo: 6 skærmede boliger (4 flyttes fra Violskrænten, 2 nyoprettede). I april 2014 foretages der mindre tilretninger på Fuglsanggården og Elmebo. Der har været løbende indflytning fra den 1. maj Oprettelsen af de nye demenspladser medfører, at den skærmede enhed på Violskrænten nedlægges. Enheden anvendes fremover som almene plejeboliger. Der er udarbejdet nye visitationskriterier, som indgår i kvalitetsstandarden Visitation til plejeboliger, prøveboliger, ældreboliger og midlertidige boliger. Der sker en fortsat kompetenceudvikling af personalet. 26

29 Områdeudvalg sundhed og omsorg Der er afholdt informationsmøder for beboere og pårørende, og der er udarbejdet individuelle handleplaner for hver enkelt beboer. De individuelle handleplaner tager hensyn til den enkeltes beboers ønske om fremtidig bolig. Der har været tilbud om fremvisning af plejeboliger i kommunen, og beboere har haft mulighed for at flytte fra et plejecenter til et andet. Der er afholdt/afholdes individuelle samtaler med de enkelte beboere og pårørende for at drøfte, hvordan der bedst muligt drages omsorg for beboeren i en eventuel flytteproces. Indstilling Formanden indstiller at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Ninna Thomsen og Anne Birthe Kajhøj orienterede om status på demenspolitikken. Orienteringen blev taget til efterretning. 27

30 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om forslag til udmøntning af pulje til velfærdsteknologi A00 11/537 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 23. april 2013 en velfærdsteknologipolitik for Norddjurs Kommune. For at understøtte intentionerne i politikken blev der i forbindelse med budget 2014 og oversalgsårene afsat kr. årligt i anlægsbudgettet til investering i velfærdsteknologi, der skal bidrage til at gøre hverdagen lettere for borgere og medarbejdere, sikre borgernes værdighed og integritet samt styrke deres muligheder for at leve et liv uafhængig af offentlig hjælp og støtte. Udmøntningen af midlerne i 2014 og overslagsårene tager afsæt i en fordelingsnøgle, der vil ændre sig over tid afhængig af det foregående års erfaringer og resultater. Der prioriteres mellem følgende kategorier af velfærdsteknologiske løsninger: 1. Indkøb af afprøvet velfærdsteknologi, med kendt effekt 2. Nye velfærdsteknologiske løsninger, med en forventning om en god effekt, som skal testes i et pilotprojekt 3. Afprøvning af nye velfærdsteknologiske løsninger uden kendt effekt (prøvehandlinger baseret på sund fornuft). Kategori 1 indeholder: Låse/sikkerhedssystem Løftepude Bade- og toiletstol med elløft Skylle/tørretoilet Hel- og halvautomatiske senge. 28

31 Områdeudvalg sundhed og omsorg Kategori 2 indeholder: Ipads og piktogrammer Støttestrømpe på/aftager Medicindoseringsdispensere. Kategori 3 indeholder: Den intelligente ble. Økonomiske konsekvenser Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 og overslagsårene afsat kr. årligt til investering i velfærdsteknologi. Forslaget bliver behandlet af VPU den 3. juni Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Oversigt over forslag til udmøntning af midler til velfærdsteknologi i 2014 og /14 Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Orienteringen blev taget til efterretning. 29

32 Områdeudvalg sundhed og omsorg Information om indhold/kommunale aktiviteter i det nye sundhedshus i Grenaa A00 13/9900 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Norddjurs Kommune og Region Midtjylland har fået en bevilling på 15,0 mio. kr. fra Sundhedsministeriets pulje til etablering af lægehuse samt sundheds- og akuthuse i udkantsområder. Bevillingen skal anvendes til renovering af stueetagen i hovedbygningen på Grenaa Sygehus. Renoveringen er i fuld gang og forventes at være færdig i løbet af september Norddjurs Kommune disponerer over i alt ca. 550 m2 i det nye sundhedshus. Forvaltningen har foreslået, at Sundhedsskolen flytter sine aktiviteter til det nye sundhedshus. Sundhedsskolen har tre medarbejdere, en koordinator og en sekretær. Skolen varetager forskellige tilbud: Borgere med enten kronisk sygdom, overvægt, angst og depression eller kroniske smerter tilbydes forskellige forløb, der indledes med en individuel samtale efterfulgt af gruppeforløb. Tilbuddene inkluderer både undervisning og motion, og man visiteres til tilbuddene af egen læge. Derudover tilbyder Sundhedsskolen rygestoptilbud med både individuel rådgivning og gruppeforløb. I samarbejde med sundhedsplejen er der også et tilbud til overvægtige børn. Sundhedsskolen bruges også som cafe og tilbud ved de frivillige, herunder patientforeninger. Dette tilbud er under udvikling. Sundhedsskolen anvender ikke alle lokaler hele tiden. For en mest mulig fleksibel udnyttelse af lokalerne er det foreslået, at høre- og synstjenester fra Kommunikationssamarbejde Midt flytter funktioner fra Posthaven til Grenaa Sundhedshus. Det drejer sig om tilbud 1-2 dage ugentligt. I forvejen har den privatpraktiserende Øre-,næse- halslæge praksis på samme etage. Det foreslås, at den kommunale sygeplejeklinik, der i dag ligger i Posthaven i Grenå bliver en del af det nye sundhedshus. Denne aktivitet vil have stort samspil med dels Sundhedsskolen, dels de praktiserende læger. Desuden foreslås samt at der indrettes to sundhedsplejeklinikker. Begge kliniktyper forventes anvendt på daglig basis. Sundhedsplejeklinikkerne erstatter tilsvarende aktiviteter i 30

33 Områdeudvalg sundhed og omsorg familiehuset i Grenå. Der forventes synergi i forhold til Regionens jordemoderklinik, der ligeledes bliver placeret i stueplan som nabo til den kommunale del af sundhedscenteret. Forslaget til indhold/kommunale aktiviteter i det nye sundhedshus i Grenaa skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Økonomiske konsekvenser Udgifterne til istandsættelse og ombygning af lokalerne til sundhedshuset finansieres via Sundhedsministeriets bevilling på 15,0 mio. kr. Der er afsat et årligt driftsbudget på 0,3 mio. kr. til dækning af Norddjurs Kommunes udgifter til husleje, fællesudgifter, el, vand, varme mv. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Orienteringen blev taget til efterretning. 31

34 Områdeudvalg sundhed og omsorg Evaluering af mødet P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling På OMU-mødet den 5. marts 2014 blev det besluttet, at møderne fremover evalueres. Indstilling Formanden indstiller at mødet evalueres. Beslutning i Områdeudvalg sundhed og omsorg den Mødet blev evalueret. 32

35 Områdeudvalg sundhed og omsorg Eventuelt P35 14/235 Åben sag Sagsgang: OMU Sundhed og Omsorg Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Indstilling 33

36 Områdeudvalg sundhed og omsorg Bilagsoversigt 2. Arbejdsmiljøarbejdet 1. Retningslinjer for medarbejdere i hjemmeplejen Øst (71114/14) 2. Retningslinjer bakkely.pdf (71113/14) 3. Retningslinje for afvikling af ferie m.m. (71100/14) 4. Lokal retningslinje - Mobbepolitik (71098/14) 5. Lokal retningslinje Digterparken (71095/14) 6. Lokal retningslinje - Voldspolitik (71119/14) 7. Tro-og love erklæring mobiltelefon.pdf (72454/14) 8. Fravær og Sygefravær - Områdeudvalget Sundhed og Omsorg (72444/14) 9. Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2014 (72599/14) 10. Arbejdsmiljørapport 2014 (72797/14) 4. Drøftelse af erfaringer med det nye omsorgssystem Avaleo 1. Mobildækning i Norddjurs Kommune (72613/14) 5. Budgetopfølgning april Budgetopfølgning april 2014.xlsx (71521/14) 6. Information fra medarbejdere 1. Uniformsetikette (72386/14) 7. Information fra lederne 1. Visitation til plejeboliger, prveboliger, ldrevenligeboliger og midlertidige boliger(2).pdf (72645/14) 2. Årsrapport over magtanvendelse 2013 for sundheds- og omsorgsområdet (45774/14) 3. Årsrapport for tilsyn 2013 på sundhed- og omsorgsområdet (45776/14) 4. Sundhedsstyrelsens årsrapport - plejehjemstilsyn 2013 (70070/14) 5. Årsrapport Utilsigtede hændelser 2013 (42800/14) 11. Information om udbud af totalrådgivning for etablering af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg 1. Tidsplan for etablering af nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg.pdf (70791/14) 14. Information om forslag til udmøntning af pulje til velfærdsteknologi 1. Oversigt over forslag til udmøntning af midler til velfærdsteknologi i 2014 og 2015 (68467/14) 34

37 Områdeudvalg sundhed og omsorg Underskriftsside Søs Fuglsang Anette Hjelm Anette Overgaard Eriksen Anne Aastrup Anne Birthe Kajhøj Birthe Holst Sørensen Dorte Bitsch Dorthe Milthers Lone Juncher Ninna Thomsen Ellen Birthe Christensen Christina Rumley Fritz Birk Sørensen Hanne Andersen Inge Bang Lise Elkjær Lone Munk Mette Birgitte Høyer Kjeldsen Rita Langelund Thomassen Rita Melin Solvad Hansen Susan Bach Vibeke Binnerup Malene Poulsen (Sekretær) 35

38 Bilag: 2.1. Retningslinjer for medarbejdere i hjemmeplejen Øst Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 71114/14

39 Retningslinjer for medarbejdere i Hjemmeplejen øst PERSONALEPOLITIK Der henvises til Norddjurs Kommunes personalepolitik (Pjece). Nedenstående politikker supplerer denne pjece. AFSKEDIGELSER Skulle det blive nødvendigt at opsige personale på grund af reduktion eller nedlæggelse af en funktion, bliver dette først aktuelt efter, at det er forsøgt at finde anden beskæftigelse til de berørte medarbejdere. Skal der, på trods af ovenstående, afskediges personale, vil det ske ud fra tillidsrepræsentanters og ledelsens vurdering. Vurderingen vil tage udgangspunkt i: Hvilke kompetencer arbejdspladsen aktuelt har brug for stillingsbeskrivelsen faglig dygtighed/kompetencer stabilitet engagement samarbejdsevner fleksibilitet AIDS/HIV POLITIK I Lokaludvalget er der enighed om, at det er meget vigtigt, at alle medarbejdere ved, at arbejdspladsen som sådan ikke udgør nogen smitterisiko. Nysen, spyt, insektbid, almindelig hudkontakt f.eks. håndtryk, fælles brug af toiletter, sæbe m.v. rummer ingen fare for smitte overførsel. Der er derfor ingen grund til at afskedige en evt. AIDS ramt eller HIV smittet medarbejder. Tværtimod vil der være al mulig grund til at vise tolerance, fordi smitte ikke overføres ved almindelig kollegial omgang på arbejdspladsen.

40 Får en medarbejder AIDS/HIV, vil ledelsen se sagen ud fra de konkrete omstændigheder, og ikke foretage afskedigelser alene på grund af AIDS/HIV. Kommer du i den situation, skal du vide, at vi ønsker at hjælpe dig. Hvad der kan gøres, planlægger vi, når du kontakter ledelsen (naturligvis under fuld diskretion). FACEBOOK POLITIK Følgende regler gælder for brug af Facebook og andre sociale medier på internettet: Det er ikke tilladt at logge på Facebook eller andre sociale tjenester i arbejdstiden. Det er tilladt at afvise online-venskab med lederne eller kolleger på Facebook og andre sociale tjenester. Ledelsen kan ikke kræve adgang til medarbejdernes profiler på Facebook eller andre sociale tjenester. Hvis medarbejderne benytter Facebook eller andre sociale tjenester til arbejdsrelateret kommunikation og/eller vidensdeling, gælder de almindelige regler for god tone på arbejdspladsen. Det er ikke tilladt at publicere internt materiale fra arbejdspladsen på Facebook eller andre sociale tjenester uden aftale med ledelsen. Det samme gælder billeder uden tilsagn fra personen. Virksomhedens Facebook politik er en del af den samlede IT og personalepolitik og følger de generelle retningslinjer for aftaler på området. LIGESTILLING Formål at sikre lige behandling uansat køn, religion, etnisk oprindelse, handicap, politisk anskuelse eller seksuel orientering. Alle skal sikres lige muligheder ved ansættelser, afskedigelser, forflyttelser, uddannelse, personlig og faglig udvikling, avancement og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. SYGEMELDING Sygdom i dagvagt meldes så vidt muligt på kontoret i tidsrummet kl til kl I forbindelse med sygemelding aftales med den sygemeldte, hvornår vedkommende ringer igen. Sygdom i aften og nattevagt meldes så tidligt som muligt. RASKMELDING Ringes dagen før inden kl

41 Raskmelding aften/nat ringes så tidligt som muligt. STRESS POLITIK Definition på stress Stress opstår, når man bliver belastet. Der findes positiv og negativ stress. Den positive stress opstår, når man har travlt og skal yde noget ekstra i en periode. Man er måske spændt på opgaven og finder glæde ved at arbejde med den. Den negative stress opstår, når man er belastet i en længere periode og samtidig føler, at man ikke kan klare opgaven eller udfordringen. Negativ stress holder kroppen i konstant alarmberedskab. Det er vigtigt at huske, at kortvarig stress kan virke stimulerende og udviklende, mens stress i længere perioder kan medføre sygdom. Med andre ord kan man godt have meget at lave i en periode uden at blive stresset man har derimod travlt. Ikke alle udtryk for stress er arbejdsrelateret, men kan skyldes private belastninger eller en kobling af privat og arbejdsmæssige belastninger. Den fælles opgave Symptomerne på stress er vidt forskellige fra person til person, og de kan komme til udtryk på forskellige måder. Det kan variere fra rastløshed, mangel på overblik og intolerance over for forandringer til fysiske symptomer som mavesmerter, hovedpine og hjertebanken. En person som har nogle af disse symptomer, er ikke nødvendigvis selv opmærksom på, at det kan være et udtryk for stress. Det er derfor lederens og kollegaernes fælles ansvar at drage omsorg for en kollega med stress. Identifikation af stress Kollegialt Opmærksomhed på ændringer i personens væremåde, f.eks. ved ændringer i humøret, mange sygedage, glemsomhed, manglende overblik, hovedpine m.v. Gruppen er de nærmeste omsorgspersoner i det daglige arbejde Nærmeste kolleger tager medansvar for at kollegaen får hjælp det er kollegialt at gå videre med bekymring til ledelse eller tillidsrepræsentant Ledelsesmæssigt Fokus på trivsel på gruppemøderne og ved Grus/Mus Løbende analyse af sygefravær og deraf afledte fastholdelsessamtaler Lokaludvalget skal være omdrejningspunkt for arbejdet med stress. Forebyggelse af stress Kollegialt Bruge gruppen som støttepersoner

42 Alle har og tager ansvar for god trivsel på arbejdspladsen Hjælpe med hinandens arbejdsområder og status på arbejdsopgaver Evne til at sige fra og fravælge eller udsætte problemstillinger God mødeledelse Ledelsesmæssigt Ledelsen prioriterer det gode arbejdsmiljø Grus/Mus samtaler med fast punkt vedrørende trivsel og stress Aktiv styring af arbejdsopgaver afhængig af SKAL og KAN opgaver Jævnlige trivselsdrøftelser i relevante fora Løbende evaluering af stresspolitikken Tutor ordning for nye kolleger Sikre kompetenceudvikling således at opgaverne kan løses Bevidsthed om kommunikation og kultur på arbejdet Støtte, supervision og coaching af medarbejdere, som ønsker og har behov herfor Håndtering af stress Kollegialt Åbenhed og imødekommenhed overfor en kollega, der har haft stress Gøre det legalt at tale om, hvornår og af hvilken årsag man er stresset At kunne acceptere og have tillid til hinandens forskellige arbejdsrytmer og stole på, at alle løser deres opgaver Være ansvarlig for at kende hjemmeplejens stresspolitik Ledelsesmæssigt Sikre at alle medarbejdere kender stresspolitikken Forsøge at ændre de arbejdsvilkår, som har medvirket til, at stress er opstået Afholde de nødvendige samtaler, herunder fastholdelsessamtaler med formålet om en hurtig tilbagevenden til arbejdet med inddragelse af forskellige muligheder for støtte Formidle kontakt til relevante behandlingstilbud Etablere støtte og kontakt fra kolleger og ledelse under sygdom

43 TRYGHEDSPOLITIK Vold, trusler, krænkelser, mobning, urimeligt pres og stress kan forekomme og bliver taget alvorligt. Situationer, hvor disse forhold kan opstå, bør undgås og kræver derfor forebyggelse, så man kan minimere og helst fjerne risikoen. Det er vigtigt, at ledelse, kolleger og borgere ikke udviser en adfærd, der indeholder vold, trusler, krænkelser, mobning og urimeligt pres. Det forudsætter, at ledelse og medarbejdere er i stand til at forstå aggressive udtryksformer. Vold, trusler, krænkelser, mobning og urimeligt pres er en personlig oplevelse, der ikke skal fremkalde tvivl hos den krænkede, men skal accepteres af andre som forekommet, ligesom der skal tages hånd om hændelsen. Vold omfatter eksempelvis slag, spark, bid, krads, spytten, uønsket fysisk berøring samt kast med ting og anden form for vold mod ting. Vold omfatter også eksempelvis trusler mod personen eller dennes familie, samt personens ejendele. Trusler behøver ikke at være sagt højt, men kan også forekomme i form af adfærd, kropssprog eller uniformering. Krænkelser kan være af enten personlig eller faglig art, som for eksempel chikane, forfølgelse og urimeligt pres. Mobning kan være fra kollegaer og ledelse. Vold, trusler, krænkelser og urimeligt pres m.v. kan afstedkomme et så stort pres, at man bliver stresset. Urimeligt pres kan opstå, når der i en given situation bliver stillet urimelige krav til en person. Hvis personen ikke er i stand til at opfylde kravet, forårsager situationen et psykisk pres på den ramte person. En person under pres kan blive et nemt offer for yderligere pres. Hjemmeplejen accepterer ikke vold, trusler, krænkelser, mobning og urimeligt pres overfor ledere og medarbejdere og opfatter hændelser af denne karakter som et arbejdsmiljøproblem, der tages hånd om af ledelsen. Målet er 1. at den oplevede situation bliver taget alvorligt og behandles som et arbejdsanliggende. 2. at forebygge og formindske vold, trusler, krænkelser og urimeligt pres, så det i videst mulig omfang undgås. 3. at give medarbejderne den fornødne viden om aggression som udtryksform. 4. at tilrettelægge arbejdet således at medarbejdere undgår at arbejde alene i situationer, som forventelig kan udvikle sig til vold, trusler og urimeligt pres. 5. at sikre at medarbejderne får den fornødne hjælp til at bearbejde eventuelle voldelige og krænkende episoder. 6. at støtte medarbejderne således at selvværd, arbejdsevne og arbejdsglæde bevares. 7. at sikre et fortroligt og trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan tale om deres oplevelser af vold, trusler, krænkelser og urimeligt pres og

44 8. at situationer inden for vold, trusler, krænkelser og urimeligt pres registreres og evalueres med henblik på at forebygge at alle medarbejdere er orienteret om denne politik. AKUT HJÆLP Ved akut hjælp - ring 112 Tilkaldelse af politi Skønnes situationen at være af et omfang man ikke selv kan magte, tilkaldes politiet. Ledelsen orienteres umiddelbart herefter. Hjælp fra kolleger Det er en kollegial opgave at bistå hinanden i tilfælde af vold, trusler, krænkelser og urimeligt pres. Kolleger og vagthavende sygeplejerske tager umiddelbart ansvar for den ramte, således at der ydes akut førstehjælp. Sygeplejersken tager stilling til anden hjælp eventuel skadestue, læge, psykolog m.v.. Ledelsen orienteres. Når der er behov for hjælp vurderes følgende Lad ikke den ramte person være alene Find et roligt sted Skab ro og tryghed Vær tydelig uden at være omklamrende Lad personen fortælle, hvad der er sket gerne mange gange Lyt og spørg for at få personen til at fortælle Bagatelliser eller kritiser ikke Tag initiativ til at familie og pårørende bliver kontaktet Personen skal følges hjem og må ikke være alene det første døgn (står under medarbejderbemærkninger fanen) KRISEHJÆLP Der sikres om nødvendigt krisehjælp ved psykolog. Det er arbejdspladsen, der afholder udgiften til den ydede krisehjælp. Ledelsen kontaktes inden henvendelse til psykolog. Anmeldelse Lederen skal sikre at der foretages anmeldelse efter gældende regler (arbejdsskade, politi, forsikring, m.v.)

45 Orientering Lederen sikrer, at der gives den fornødne orientering til den ramtes kolleger, samt det nødvendige ledelsesniveau. Opfølgning Lederen følger op på situationen gennem samtaler med personen. Evaluering Hændelsen registreres og indgår i drøftelse i lokaludvalget, som har ansvaret for det forebyggende arbejde. Bilag 1: Indberetningsskema kan fås hos leder. GENERELLE RETNINGSLINJER AFSPADSERING I HJEMMEPLEJEN Afspadsering planlægges med planlæggeren eller fordeleren. Afspadsering kan kun i særlige tilfælde afvikles lørdag-søndag. Ønsker man at bytte fridage - må man selv finde en at bytte med. Der kan først bevilges afspadsering til weekenden efter at de andre grupper er blevet spurgt, om de mangler vagter. Afspadsering i weekender kan først aftales fredag kl Ønskes afspadsering i weekender fratrækkes det i det samlede antal mulige ferie og friweekender. Pålagt afspadsering i weekender trækkes ikke fra i antallet af fri weekender. Udbetaling/afspadsering af tillæg/særydelser Mertimer Kan forekomme i forbindelse med: personalemøder arrangementer brandkursus m.m. Skal afspadseres. Afløsning under sygdom og ferie Fastansat personale skal afspadsere. Andre forhold er gældende for vikarkorpset.

46 AFLØSNING PÅ ANHOLT Udrejse og hjemrejse Billetten bestilles på kontoret Diæter Se decentral arbejdstidsaftale for sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter ansat på Anholt. Social-og sundhedshjælpere kan indgå i aftalen ved afløsning. Der ydes diæter for ud- og hjemrejse dagen I den periode afløseren arbejder på Anholt, ydes diæter Er der i perioden fridage, ydes der diæter for enkelte fridage samt 2 sammenhængende fridage. For fridage ud over 2 sammenhængende fridage, ydes ikke diæter Der betales 3 timer på udrejse/hjemrejsedagen AKTINDSIGT I PERSONALEMAPPER Ifølge offentlighedsloven kan borgere uden nogen form for begrundelse bede om aktindsigt i en medarbejders personalemappe - idet der dog er undtagelser omkring interne notater, oplysninger af personlig/privat karakter m.v. I Norddjurs Kommune er det besluttet ikke at give aktindsigt i Kommunens personale- mapper, idet man er af den opfattelse, at der er tale om en uheldig og utilsigtet virkning af loven. Holdningen er, at loven bør ændres, således at der ikke er risiko for chikane mod Kommunens ansatte. Kun hvor der er konkrete sager omkring en kommunalt ansat medarbejders ansættelsesforhold f.eks. afskedigelses- og disciplinærsager o.a., hvor offentligheden kan have almen interesse, kan der blive tale om aktindsigt - i hvilken forbindelse, der gælder en række undtagelser. Ovenstående gælder for de personaleakter, der forefindes på alle kommunale arbejdspladser. Eventuelle henvendelser om aktindsigt i personaleoplysninger henvises til Løn- og Personaleafdelingen. Rettes der en henvendelse til Norddjurs Kommune om aktindsigt i en personalesag vil den pågældende medarbejder i alle tilfælde blive kontaktet om evt. baggrund for henvendelse. BEKLÆDNING OG KROPSUDSMYKNING Tøj Der stilles arbejdstøj til rådighed for fastansat personale, dette skal bruges i arbejdstiden.

47 Tøj / vikarer og ferieafløsere Det skal kunne ses, at man kommer fra hjemmeplejen. Alle skal bære ID-kort, som fremvises på forlangende. Der udleveres overdel, som skal bruges i arbejdstiden. I øvrigt skal man være tækkeligt klædt. Tutor informerer ved introduktionen. Sko Der skal anvendes fornuftigt fodtøj, der sidder fast på foden. Skoene/sandalerne skal have en rem bag hælen (sikkerhed). Smykker Fingerring, lange halskæder, ur og armbånd må ikke bæres i hjemmeplejen (hygiejne og sikkerhed) Kropsudsmykning Af hensyn til de signaler, der sendes til borgerne, er det som udgangspunkt ikke acceptabelt at ansatte: Har tatoveringer i ansigtet. Har ansigtet domineret af piercinger. Hovedbeklædning Korte tørklæder og kasketter, der overholder de hygiejniske retningslinjer og harmonerer med arbejdspladsens øvrige beklædning, er intet problem. Ansigtet skal af hensyn til øjenkontakt med borgerne holdes fri Tvivlsspørgsmål afklares af ledelsen og beror på en individuel vurdering. BORGERE, DER IKKE LUKKER OP, NÅR HJEMMEHJÆLPEN KOMMER TIL AFTALT TID Hvis det er den aftalte tid, man kommer 1. Hvis der er nøgleordning, gå ind. 2. Ring på dørklokken, bank hårdt på dør eller vindue 3. Ring på borgerens telefonnummer. 4. Spørg om naboerne har set eller hørt noget til borgeren i dag? 5. Dagvagt: Giv besked til kontoret og fortsæt din rute. Kontoret prøver at få kontakt til borgeren eller pårørende. Hvis det ikke lykkedes: kontakter lederen politiet. 6. Aftenvagt: Giv besked til sygeplejersken. Sygeplejersken kontakter borgeren eller pårørende. Hvis det ikke lykkes, kontakter sygeplejersken politiet.

48 CYKELHJELME KØB OG BRUG AF DEN Personale i Hjemmeplejen med ansættelsesbrev over ½ år kan, mod en egenbetaling på 50 kr., få en cykelhjelm til ejendom. Krav Ved al kørsel på cykel i arbejdstiden skal cykelhjelmen anvendes uanset årstiden Der kan udelukkende købes cykelhjelm til eget brug. DYR MED BID I Hvis borgeren har dyr, der er utryghedsskabende, voldsomt gøende eller bidende, skal borgeren sørge for, at de er lukket inde, inden hjemmeplejen ankommer til husstanden. Når hjemmeplejen besøger borgere med nødkald, skal dyret altid være lukket inde i et andet rum, end der hvor borgeren opholder sig. EFTERLØN FRATRÆDELSE Afskeden fejres med et traktement for de nærmeste kollegaer. Traktementet består af 1 glas vin og lidt mundgodt. Gave: Se Norddjurs Kommunes personalepolitik. FERIE AFVIKLING Hovedferien skal være planlagt senest den 1.februar. Hovedferieønsker Hovedferieønsker skal fremsættes senest den i året før afvikling. Efter ferielovens 14 stk.1 kap.3 skal der holdes 3 ugers ferie fra 1.5. til 30.9., således at man afholder 3/5 af sine ferietimer i dette tidsrum. Ferieønsker til perioden september, oktober og november skal afleveres til planlæggeren senest 1.5 og være planlagt senest Ønske om afvikling ferie aftales med planlægger. Restferie incl. Feriefridage Ønsker skal være afleveret senest den 1.9., ellers har planlæggeren kompetence til at placere rest ferie. Restferien skal være planlagt senest Der kan max. afholdes feriedage svarende til ugentligt timetal i perioden

49 Ansatte, der arbejder hver 2. weekend har ret til max 3 ferieweekender pr. år, incl. FO, A9, omsorgsdage og seniordage. Medarbejdere, der arbejder hver 3. weekend, har ret til 2 ferieweekender. Som hovedregel afholdes ferieweekend med 1 sommer, 1 efterår eller 1 forår, når man arbejder hver 3. weekend. Hvis man arbejder hver 2. weekend afholdes som hovedregel 1 sommer, 1 efterår og 1 forår. Normalt afvikles ikke ferie i december måned. Planlæggeren kan dog i særlige tilfælde dispensere fra dette. Grupperne planlægger selv afvikling af ferier og afspadsering. Administrationsmedarbejderne planlægger i samarbejde med leder. FØRSTEHJÆLP Det bestræbes at afholde årlige grundkurser i førstehjælp. Grundkurser gælder i 3 år. Der ydes time for time til afspadsering. GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) Mål At fremme udviklingen i organisationen med fokus på den enkelte gruppes og ledelsens samlede faglige/ personlige kompetencer og udvikling. Udvikling af arbejds- og/eller beslutningsgange Udvikling af samarbejdskultur og / eller struktur Etablering af nye samarbejdsrelationer Dele viden om hinandens udviklingsområder Implementering af værdigrundlaget Styrke det psykiske arbejdsmiljø Ledelsesmæssig tilgang Der tages udgangspunkt i den værdsættende og anerkendende tilgang. GRUS løser ikke personale- eller samarbejdsproblemer, de skal løses inden GRUS samtalen. GRUS anvendes ikke i grupper med samarbejdsproblemer GRUS erstatter MUS samtalen. Hvis en MUS ønskes er det altid muligt. Hvad fungerer godt og skal bevares Hvad vil gruppen have skal være anderledes Hvad skal udvikles eller afvikles Hvilke personlige/faglige kompetencer ønsker den enkelte udviklet

50 Medarbejder tilgang Deltager aktivt og tager medansvar for udvikling af egne og gruppens kompetencer. Processen Lokaludvalget udarbejder årets tema. MOBILTELEFONER TIL ARBEJDSBRUG Alle medarbejdere, der har mobiltelefon stillet til rådighed, skal udfylde en Tro og love erklæring for at undgå beskatning (Multimedieskat). NATARBEJDE OG HELBREDSKONTROL En natarbejder er 1. En ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioder eller 2. En ansat, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder. Helbredskontrol Der tilbydes lokalt helbredskontrol hver 3. år efter aftale. Hver medarbejder er selv ansvarlig for at rette henvendelse til nærmeste leder. Der er mulighed for at tage en såkaldt power-nap i løbet af en nattevagt af ca. 20 minutters varighed. PAUSER, KAFFE OG MAD Pause I løbet af formiddagen er det acceptabelt, hvis arbejdet tillader det, at der afholdes en enkelt ikke planlagt "hvilepause" af kort varighed under 15 minutter. Frokostpause Under forudsætning af, at man arbejder mere end 6 timer den aktuelle dag, er der i arbejdstiden inkluderet 29 minutters spisepause. Da frokostpausen er inkluderet i den daglige arbejdstid, er man forpligtet til at stå til rådighed i pausen. Frokostpausen afholdes som udgangspunkt i cafeen.

51 RETNINGSLINIER FOR MARKERING AF MÆRKEDAGE Se Norddjurs Kommunes personalepolitik. SKÆRMTERMINALBRILLER Norddjurs Kommune betaler for arbejdsbrille/glas for medarbejdere, såfremt synsprøven viser, at pågældende har behov for arbejdsbrille o.a., der i styrke afviger fra den, som medarbejderen i øvrigt har brug for, hvilket også anføres i rekvisitionen.

52 Bilag: 2.2. Retningslinjer bakkely.pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 71113/14

53

54

55

56

57 Bilag: 2.3. Retningslinje for afvikling af ferie m.m. Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 71100/14

58 Retningslinjer for afvikling af ferie, FF og SH dage HVAD HVORDAN BEMÆRKNINGER Generelt Ferieåret går fra 1. maj til 30. april det følgende år. Der afvikles 4 ugers ferie i perioden 1. maj til 31. december og 1 uge i perioden 2. januar til 30. april. Weekend Overførsel af ferie Medarbejdere, der arbejder hver 2. weekend har krav på 3 ferie-weekender Sker efter gældende regler. Man kan ikke forvente at afholde ferie i både skolernes efterårsferie og vinterferie. Endvidere kan man ikke forvente at afvikle hele ferieuger i ugerne Weekenderne kan afvikles som enkeltdage. Derudover kan der holdes Fe, FF eller afsp. i weekender, når der er plads i arbejdsplanen Kun efter aftale med leder. Der indgås en skriftlig aftale. Sommerferie (FE-uge 1, 2 og 3) Sommerferie afvikles i perioden 1. maj til 30. september alle har ret til 3 ugers sammenhængende ferie i denne periode. I januar måned indkaldes til møde i hvert hus / dobbelthus vedr. planlægning af sommerferien. Personalet har på forhånd på et skema tilkendegivet hvornår man ønsker ferie. Der skal altid være fast personale tilbage i teamet / og altid en assistent i hele huset dag + aften. Det tilstræbes, at alle der ønsker det, får 3 ugers sammenhængende ferie i skolernes sommerferie dog under hensyntagen til tjenestetidsplanlægningen. Medarbejdere, der arbejder hver 2. uge (typisk nattevagter), kan som hovedregel afvikle 1 arbejdsuge. FE-uge 4 Afvikles i perioden 1. september til 31. december Kan afvikles som enkeltdage under hensyntagen til tjenestetidsplanlægningen. FE-uge 5 Afvikles i perioden 1. januar til 30. april Kan afvikles som enkeltdage under hensyntagen til tjenestetidsplanlægningen. 6. ferieuge (FF) Kan afvikles i hele perioden. Glesborg Plejecenter Kan afvikles som enkeltdage under hensyntagen til

59 tjenesteplanlægningen. Afholdes dagene ikke inden 1. maj, skal det meddeles til lederen om overførsel til næste år, ellers går de til udbetaling. FO-dage FO-dage fordeles mellem medarbejderne Ønsker man ikke at afholde FO-dage, kan timerne udbetales. Aftales med leder for et år af gangen i oktober måned Godkendt G:\Personalehåndbog\Retn. linier ferie, FF og FO-dage.doc Glesborg Plejecenter

60 Bilag: 2.4. Lokal retningslinje - Mobbepolitik Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 71098/14

61 MOBBEPOLITIK Når vi mistrives på vores arbejdsplads, er det vigtigt, at nogen ser det og reagerer på det. Dét er imidlertid ikke nogen nem opgave. Men med den rette indsigt og de rigtige redskaber bliver det nemmere at identificere og håndtere problemer og konflikter, der relaterer sig til det psykiske arbejdsmiljø. Målsætning: Alle medarbejdere på Glesborg Plejecenter har ret til at blive behandlet med respekt og værdighed i et miljø, hvor der ikke forekommer mobning. Formålet med denne politik er at udtrykke Plejecentrets klare holdning til mobning. Definition: Mobning er defineret som: Nedværdigende / krænkende og sårende behandling, der bliver udøvet gentagne gange og over længere tid. Procedure ved mobning: Mobning rammer bredt. Alle kan blive udsat for mobning på arbejdet alle kan selv blive en mobber. Mobning kan have alvorlige konsekvenser for den, det går ud over. Derfor gælder det om at få mobningen stoppet i tide, og her har såvel ledelse som medarbejdere et ansvar. Det er ledelsens holdnig: At mobning ikke tolereres At de problemer, der fører til mobning, chikane m.v. skal løses At det er et fælles ansvar at løse mobning Ledelsen skal skabe rammer for at gøre det legitimt at tale åbent om de fælles problemer. Overveje, hvilke opgaver, der indeholder vanskelige konflikter Overveje, hvilke opgaver medarbejdergruppen kan løse som gruppe Være åben og skabe tillid være gennemskuelig og retfærdig Være handlekraftig, når der opstår problemer Være anerkendende Medarbejdernes ansvar: At udvise omsorg i omgangen med andre At medvirke til, at der er en god stemning At give positiv feed-back huske at anerkende At være til stede og lytte til andre At bidrage til at pleje og styrke glæden på Glesborg Plejecenter At man selv har et ansvar

62 Erfaring viser, at man bliver syg af mobning. Samtidig vil mobning have en stor indvirken på arbejdsmiljøet og trivslen på Glesborg Plejecenter 10 kendetegn på mulig mobning på din arbejdsplads: 1. Tales der i en hård men hjertelig tone? Så kan der være en risiko for at nogle føler sig ude af stand til at svare igen 2. Er der altid én det går udover? Også selvom at det bare er for sjov, kan der være stor alvor i at være syndebuk 3. Har I uløste konflikter på jeres arbejdsplads? Konflikter indeholder mobningspotentiale 4. Er der nogen som ikke er med i det sociale samvær? Nogle har ikke lyst til at være med men andre får ikke lov til at være med, det er vigtig at finde ud, hvilken af delene det drejer sig om. 5. Er der én som bare er anderledes og måske besværlig? Så kan man nemt komme til også at opføre sig anderledes overfor den person 6. Er der et offer blandt jer? Hvis en person har tendens til altid at vælge offerets vej, kan personen også hurtig blive offer for mobning. Det er vigtigt at give plads til at vedkommende også kan vælge krigerens vej. 7. Er der nogen som dominerer jeres måde at arbejde og samarbejde på? Den eller dem, der dominerer, kan nemt komme til at tromle andre mere eller mindre bevidst 8. Taler I negativt om andre, når de ikke er til stede? Bagtaler skaber utryghed og giver grobund for flere negative tolkninger om hinanden 9. Kan I gå til ledelsen med problemer og spørgsmål? En ledelse der ikke tager fælles og personlige problemer alvorligt kan direkte eller indirekte hjælpe mobning på vej. 10.Ved I hvordan den nærmeste fremtid ser ud og føler alle sig vel informeret? Utryghed og uklarhed omkring fremtiden kan skabe usikkerhed, der kan smitte af på samarbejdet. - har du f.eks.: - Talt nedsættende over for andre om en kollega gennem længere tid? - Rottet dig sammen med andre mod en kollega? - Gennem tavshed og ligegyldighed afholdt en kollega fra at deltage i fællesskabet? - Gentagne gange latterliggjort eller udelukkende fokuseret på eventuelt negative sider ved en kollega? - Gennem en længere periode i tale og handling nedgjort en kollega, hver gang du har talt med ham / hende? - Direkte eller indirekte medvirket til at sabotere eller vanskeliggøre det for en kollega at udføre sit arbejde - Og hvornår har du egentlig sidst tænkt over, om det, du selv udøver som venskabeligt drilleri, måske kan opleves anderledes af den, som bliver drillet Egentlig er det meget let nemlig at du som udgangspunkt behandler andre, som du gerne vil have, de behandler dig! Godkendt i fællesmed april 2010

63 Bilag: 2.5. Lokal retningslinje Digterparken Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 71095/14

64 Norddjurs kommunes personalepolitikker og lokale retningslinjer blev gennemgået den 1. april på LMU: Sygefraværssamtaler: Digterparken afholder samtaler når der har været 3 fraværsperioder inden for 3 måneder. Digterparken giver fødselsdagsgaver til ansatte ved 50, 60 og 70 års fødselsdag.

65 Bilag: 2.6. Lokal retningslinje - Voldspolitik Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 71119/14

66 Voldspolitik Formål: Formålet med, at vi skal have denne voldspolitik, er at sikre os samt styrke og forbedre vores arbejdsmiljø. Målsætning: Vi skal så vidt muligt (helst helt) undgå vold på vores arbejdsplads. 1. Vi skal føle os trygge og godt tilpas i vores arbejde. 2. Vi skal være åbne overfor, at vold kan forekomme, og at det sker i vores arbejde med ældre/demente/psykisk syge mennesker. 3. Vi har ret til at have vores egne oplevelser og grænser for, hvad vold er. Det er helt op til en selv, hvornår man føler, at der bliver udøvet vold mod én. Vi er ikke ens og opfatter dermed også ting forskelligt, og vores grænser er forskellige. Det er voldsom re end du tror: Til dig der har været udsat for vold, trusler eller chok. tag dig selv og dine reaktioner alvorligt fortæl hændelsen til kollegaer/kontaktperson og udtryk dine følelser lad være med at isolere dig bliv ikke bange for dine følelser og dine reaktioner dine reaktioner er helt normale i denne situation det er vigtigt, at der er en person hos skadevoldte indtil situationen vurderes stabil Voldsregistreringsskema: Der skal altid så vidt mulig samme dag udfyldes voldsregistreringsskema. Selv ved den mindste episode. Udfyldte skemaer arkiveres i voldsregistreringsmappen i teamkontoret.

67 Kollega / kontaktpersons opgaver: 1. Vis omsorg, støtte og LYT bare være der. Vurder situationen. 2. Få tilkaldt kontaktpersonen eller en anden, hvis skadelidte ønsker det. 3. Adviser nærmeste leder, hvis det skønnes nødvendigt. 4. Hjælpe med at få udfyldt voldsskema og evt. arbejdsskadeanmeldelse 5. Kontaktpersonen kontakter evt. pårørende til skadelidte 6. Kontaktpersonen følger skadelidte hjem, hvis ikke der er anden mulighed, og bliver der til andre kan tage over. Skadelidte må ikke efterlades alene. Evt. hente børn i institution, handle ind o.s.v. 7. Holde kontakt med skadelidte i tilfælde af sygemelding 8. Opfølgning af forløbet. 9. Tage episoden op på teammøde og evt. i sikkerhedsgruppen 10. Analyser hændelsen: a. Hvordan skete det? b. Hvad gik galt? c. Kunne det have været undgået? d. Hvordan undgår man, at det sker igen? Det er medarbejderens eget ansvar, at ambulanceplanen er ajourført med korrekte oplysninger. Husk at det er en hjælp til dig selv! Beskrivelse af hændelsen: Giv skadevoldte lov til at fortælle. Kollega/kontaktperson støtter i processen med at forløbet skrives ned på et stykke papir. Er det en voldsepisode, som skal drøftes yderligere igennem? Vi reagerer alle forskelligt på forskellige ting, og det vil være én selv, som skal afgøre nødvendigheden af, om hændelsen skal beskrives nøjere. Godkendt lokalmed 6/4-2011

68 Bilag: 2.7. Tro-og love erklæring mobiltelefon.pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72454/14

69

70 Bilag: 2.8. Fravær og Sygefravær - Områdeudvalget Sundhed og Omsorg Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72444/14

71

72 Bilag: 2.9. Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2014 Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72599/14

73 Arbejdsskadestatistik fordeling af skaderne: Syge- Antal skader i dage i arme / udspecificeret på afdelinger / alt ryg psykisk vold andet alt ben adresser Rehabilitering og Hjemmepleje ØST Ninna Thomsen Hjemmepleje plejen Øst andet Rehabilitering plejen 0 andet 0 Træning og Hjemmepleje VEST Anne Birthe Kajhøj Hjemmepleje plejen Vest andet 0 Træning plejen 0 andet 0 Bakkely og Møllehjemmet Jytte Skak plejen 0 Bakkely andet 0 Birgit Appel plejen 0 Møllehjemmet andet 0 Digterparken Inge Bukart plejen andet 0 Farsøhthus Karina Kreutzfeldt plejen 0 andet 0 Fuglsanggården Helle Thomsen plejen andet Glesborg Plejecenter Birthe Holst plejen Sørensen andet 0 Arbejdsskadestatistik fordeling af skaderne: Syge- Antal skader i dage i arme / udspecificeret på afdelinger / alt ryg psykisk vold andet alt ben adresser Violskrænten Anette Overgaard plejen Eriksen andet Hjælpemidler Ellen Keller alle Visitationen Dorthe Milthers alle 0

74 Bilag: Arbejdsmiljørapport 2014 Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72797/14

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124 Bilag: 4.1. Mobildækning i Norddjurs Kommune Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72613/14

125

126 Bilag: 5.1. Budgetopfølgning april 2014.xlsx Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 71521/14

127 Forbrug og budget for jan.-april i årene 2012, 2013 og 2014 Regnskabsår Forbrug JAN - APR 1 kr. Korr. budget 1 kr. Rest korr. budget 1 kr. Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Forbrugs % Udgiftsb aseret Forbrug JAN - APR 1 kr. Korr. budget 1 kr. Rest korr. budget 1 kr. Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Forbrugs % Udgiftsb aseret Forbrug JAN - APR 1 kr. Korr. budget 1 kr. Rest korr. budget 1 kr. Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Profitcenter DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK Sundhed og Omsorg , , ,70 ADM Plejeafdelingen , , ,69 Visitationsafdelingen , , ,96 Visitationsområdet , , ,00 707/0020/ Adm.Visitationsafdelingen , , ,06 Hjælpemidler , , ,47 Hjælpemiddeldepotet (5.98) , , ,87 Hjælpemiddeldepot - toldmoms , , ,64 Hjælpemidler - Administration , , ,52 Sundhed og omsorg fælles , , ,61 Sundhedsområdet , , ,09 Ældreboliger/andre faste ejend , , ,69 Øvrigew sundhed og omsorg ,17 Ældrepulje ,86 Centralkøkkener , ,00 Hjemmepleje/-sygepleje, plejecentre , , ,15 Sundhed og Omsorg Øst , , ,63 Hjemmepleje - øst , , ,70 Hjemmesygepleje - øst , , ,35 Træning ØST , , ,25 Plejecentre Øst , , ,50 Center Fuglsanggården , , ,48 Fuglsanggården, Toldmoms , , ,42 Digterparken , , ,56 Violskrænten , , ,53 Sundhed og Omsorg Vest , , ,75 Hjemmepleje - vest , , ,99 Hjemmesygepleje - vest , , ,60 Træning - vest , , ,17 Plejecentre Vest , , ,59 Farsøhthus - servicecenter , , ,90 Bakkely - servicecenter , , ,00 Boenhederne Møllehjemmet , , ,34 Glesborg Plejecenter , , ,09 Forbrugs % Udgiftsb aseret

128 Plejeboliger/Plejehjem , , ,00

129 Bilag: 6.1. Uniformsetikette Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72386/14

130

131 Bilag: 7.1. Visitation til plejeboliger, prveboliger, ldrevenligeboliger og midlertidige boliger(2).pdf Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 72645/14

132 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER 2014 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

133 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING GENERELT OM PLEJEBOLIGER... 3 Lovgrundlag... 3 Formål plejeboliger plejebolig, almindelig... 3 Ansøgning til plejebolig Yngreafdelingen, Violskrænten DEMENSBOLIGER Demensboliger i Norddjurs Kommune Borgere med svær diagnosticeret - demens... 4 Lovgrundlag... 4 Formål... 5 Målgruppe, kriterier... 5 Ansøgning til plejebolig Borgere som har diagnosticeret - demens og svær udad reagerende adfærd... 5 Lovgrundlag... 5 Formål... 5 Målgruppe, kriterier... 5 Ansøgning til plejebolig ØVRIGE BOLIGER Tryghedsboliger, Grønnegården... 6 Lovgrundlag... 6 Formål... 6 Målgruppe, kriterier... 6 Ansøgning Ældrevenlige boliger... 6 Lovgrundlag... 7 Formål... 7 Målgruppe, kriterier... 7 Ansøgning MIDLERTIDIGE BOLIGER... 7 Lovgrundlag... 8 Formål akutbolig... 8 Formål prøvebolig... 8 Formål midlertidigt ophold i demensbolig... 8 Målgruppe, visitationskriterier akutbolig... 8 Målgruppe, visitationskriterier til prøvebolig... 9 Målgruppe, Visitationskriterier til demensakutboliger... 9 Ansøgning Træningsboliger Lovgrundlag Formål Målgruppe, visitationskriterier Målgrupper Ansøgning... 10

134 1. INDLEDNING Kvalitetsstandarden er godkendt af kommunalbestyrelsen d. og revurderes en gang om året. Ændret lovgivning eller kommunalt vedtagne ændringer kan dog medføre hyppigere revurderinger eller en ny kvalitetsstandard. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune tydeligt for borgere og medarbejdere. Kvalitetsstandarderne er et politisk og administrativt styringsværktøj: Politisk, fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er rammen for Norddjurs Kommunes ydelser og dermed et arbejdsredskab for medarbejderne. 2. GENERELT OM PLEJEBOLIGER Lovgrundlag Lov om social service 192 a Lov om almene boliger 54 a Formål At kunne tilbyde en bolig, der tilgodeser borgerens behov psykisk, fysisk og socialt og derved støtte borgeren i, at bevare sine ressourcer og egenomsorg længst muligt. 2.1 plejeboliger Norddjurs Kommune har i alt 346 plejeboliger, som fordeler sig på følgende måde: Plejebolig almindelige yngre demens I alt Fuglsanggården, Grenaa Violskrænten, Grenaa Digterparken, Grenaa Glesborg, Glesborg Farsøhthus, Allingåbro Bakkely, Gjesing Møllehjemmet- Auning I alt plejebolig, almindelig Borgere som: har særlige behov for fysisk/psykisk/social omsorg og pleje, og som ikke kan modtage den nødvendige pleje og omsorg i hjemmet. har behov for tryghed, sikkerhed og nærvær, og dette kun kan opnås ved tilstedeværelse af plejepersonale døgnet rundt. Ægtefælle eller samlever, som ønsker at flytte med i en plejebolig.

135 Ansøgning til plejebolig Ønsker man at søge om en plejebolig, kontaktes visitationsafdelingen på telefon mellem kl alle hverdage. Når visitator modtager en ansøgning til en plejebolig, besøger hun borgeren hurtigst muligt og senest 3 uger efter henvendelsen. Når borgeren har underskrevet ansøgningen, foreligger der svar på afgørelsen senest 3 uger efter i form af: 1. Et konkret tilbud om bolig, eller 2. optagelse på ansøgerliste, eller 3. Begrundet afslag med ankevejledning. Visitation til ledige plejeboliger finder sted løbende, og mindst én gang om ugen. Visitationsudvalget består af visitatorerne og områdelederen for visitationen. Borgeren kan frit vælge mellem kommunens plejecentre. Ønsker borgeren ikke en bestemt plejebolig, er ansøgningen omfattet af boliggarantien, som betyder at borgeren skal have et tilbud om en plejebolig senest 2 måneder efter ind visitering til en plejebolig. Ønsker borgeren en eller flere bestemte plejeboliger, er der ingen frist for tilbud om bolig. Når en bolig er ledig, tilbydes pladsen til den borger, der har det største behov for anden bolig. Der visiteres derfor ikke efter en venteliste. Borgere har mulighed for at søge plejebolig i en anden kommune. For at komme i betragtning, skal borgeren opfylde såvel Norddjurs Kommunes visitationskriterier, som visitationskriterierne i den kommune, borgeren ønsker at flytte til. Borgere, der er visiteret til en plejebolig i en anden kommune, har ligeledes retskrav til at flytte til Norddjurs Kommune, hvis de opfylder Norddjurs kommunes visitationskriterier og der foreligger refusionstilsagn fra den anden kommune. 2.3 Yngreafdelingen, Violskrænten Plejecentret Violskrænten har en afdeling med 14 plejeboliger, der er forbeholdt yngre, fysisk handicappede, der kan have glæde af at bo i byen, og som kan have glæde af at indgå i et fællesskab med de øvrige mere jævnaldrende beboere i afdelingen. For at kunne få tilbudt en bolig på denne afdeling, skal man desuden opfylde visitationskriterierne for en plejebolig. Ønsker man at søge om en plejebolig, kontaktes visitationsafdelingen på telefon mellem kl alle hverdage. Visitationen foregår som beskrevet ovenfor. 3. DEMENSBOLIGER 3.1 Demensboliger i Norddjurs Kommune Målgruppe Plejeboliger til borgere som har en svær, diagnosticeret demenssygdom. Plejeboliger til borgere som har en diagnosticeret demenssygdom, og en svær udad reagerende adfærd Pladser Fuglsanggården 10 Elmebo 6 Fuglsanggården Borgere med svær diagnosticeret - demens Lovgrundlag Lov om social service 192 a

136 Lov om almene boliger 54 a Formål at sikre borgere med svær demens det bedst egnede botilbud Målgruppe, kriterier Borger som: ikke kan tage vare på egne behov og har brug for et skærmet miljø har manglende fornemmelse for uskrevne grænser og regler i relation til andre mennesker, og som kan være fysisk grænseoverskridende overstimulerer sig selv, og hvor beboeren ikke kan tilbydes den nødvendige omsorg i en almindelig plejebolig, da borgeren har et vedvarende behov for at blive skærmet har et massivt behov for strukturering og guidning ikke er trafiksikre har tvangsmønstre og en paranoid adfærd Ansøgning til plejebolig Ønsker man at søge om en demensbolig, kontaktes visitationsafdelingen på telefon mellem kl alle hverdage. Visitationsafdelingen visiterer til boligerne. Den demenskoordinator, der kender borgeren, skal inddrages i vurderingen af egnet bolig. Vurderingen sker i samarbejde med plejecentret. 3.3 Borgere som har diagnosticeret - demens og svær udad reagerende adfærd Lovgrundlag Lov om social service 192 a Lov om almene boliger 54 a Formål At sikre borgere med svær udad reagerende demens det bedst egnede botilbud. Målgruppe, kriterier Borgere som: har en svært udad reagerende og uforudsigelig adfærd med adfærdsreaktioner, som medarbejderne ikke kan aflæse forinden. Borgerne er svære at hjælpe på almindelig pædagogisk vis. har komplekse og svære psykiske lidelser, ofte kombineret med misbrug, udadrettet adfærd og evt. retslig foranstaltning. bevæger sig væk fra hjemmet og ved deres truende adfærd, kan risikere at gøre skade på sig selv eller andre. Ansøgning til plejebolig Ønsker man at søge om en demensbolig, kontaktes visitationsafdelingen på telefon mellem kl alle hverdage. Visitationsafdelingen visiterer til boligerne og vurderer, om myndighedsafdelingen skal inddrages. Den demenskoordinator, der kender borgeren, skal have været involveret i vurderingen af egnet bolig. Vurderingen sker i samarbejde med plejecentret.

137 4. ØVRIGE BOLIGER 4.1 Tryghedsboliger, Grønnegården Norddjurs Kommune har 42 tryghedsboliger, beliggende i Grenaa. Tryghedsboligerne er samlet i Grønnegården, som ligger overfor plejecentret Violskrænten. Boligerne er 2 rums boliger, dvs. på størrelse med en plejebolig. Hjemmeplejens personale yder støtte og omsorg til de borgere der bor i tryghedsboligerne. Lovgrundlag Lov om almene boliger 54a Formål Formålet med tryghedsboligerne er, at borgere kan bevare eller genvinde ressourcer til at opnå en bedre livskvalitet i hverdagen ved at bo i tæt naboskab. Målgruppe, kriterier Borgere som: er utrygge i nuværende bolig og kan opnå tryghed ved at bo i fællesskab med andre har behov for at bo i en ældrevenlig bolig, men ikke kan opnå den samme tryghed her, som ved en tryghedsbolig har behov for overskuelige rammer for en bolig kan have glæde af at bo tæt ved et plejecenter, og gøre brug af cafeen og de aktivitetstilbud der er på plejecenteret. Ansøgning Ønsker man at søge om en tryghedsbolig, kontaktes visitationsafdelingen på telefon mellem kl alle hverdage. Når visitator har modtaget henvendelsen, besøger hun borgeren hurtigst muligt og senest 3 uger efter henvendelsen. Er der akut behov for en bolig, kan visitationsafdelingen kontaktes alle ugens hverdage. Boligerne er omfattet af lov om almene plejeboliger. Når visitationsudvalget har vurderet, om borgeren opfylder kriterierne for anvisning af en tryghedsbolig, får borgeren et skriftligt begrundet tilsagn herom. Borgeren modtager en lejekontrakt, når der er mulighed for at tilbyde en ledig bolig. 4.2 Ældrevenlige boliger Ældrevenlige boliger med klageret Pladser Holbæk, Ørsted 16 Dr. Frandsensvej, Ørsted 6 Stadionparken, Allingåbro 22 Østervangsvej Vivild, Allingåbro 8 Fuglsanggården, trekanten, Grenaa 18 Dystrupvej, Ørum Djurs 13 Grønnevang, Rimsø 8

138 Potetevej, Auning 36 Øvrige boliger uden klageret Pladser Vestervænget i Ørsted- Boligforening 19 Stadionparken, Allingåbro Boligforening 5 Posthaven 23 I alt 174 Lovgrundlag Lov om almene boliger 54a Formål At forbedre eller vedligeholde borgerens evne til at klare hverdagen i egen bolig længst muligt. Målgruppe, kriterier Boligens indretning giver borgeren mulighed for at forbedre eller vedligeholde sin funktionsevne. Borgere som: har fået en væsentlig nedsat funktionsevne, som begrænser dem i hverdagen har behov for at bo i en bolig, der er indrettet, så borgeren kan anvende sine hjælpemidler har behov for særlige pladsforhold i forbindelse med pleje eller for at kunne færdes ude og inde hvor evnen til at klare sig selv med mindst mulig hjælp vil forbedres væsentligt ved at flytte til en ældrebolig hvis behovet ikke kan dækkes tilstrækkeligt i en almennyttig bolig. Boligens beliggenhed giver borgeren mulighed for at være tættere på andre mennesker, aktiviteter og samvær. Borgere som: i væsentlig grad har mistet sit sociale netværk og har vanskeligt ved selv at etablere et nyt vil kunne profitere af at bo tættere på andre mennesker vil kunne benytte de aktivitets- og samværstilbud, der findes tæt på en ældrebolig hvis evnen til at bevare en meningsfuld hverdag vil forbedres væsentlig ved at flytte til en ældrebolig. Ansøgning Ansøgning til en ældrevenligbolig sker på samme måde, som angivet under ansøgning til en plejebolig. 5. MIDLERTIDIGE BOLIGER Placering Akutboliger almindelig Akutbolig demens Digterparken, Grenaa Træningscenter Vest, Auning - akutboliger 4 4 Fuglsanggården 5 5 Prøveboliger - samtlige plejecentre med ledige boliger I alt I alt

139 Lovgrundlag Lov om Social service 84 stk. 1 og 2 Formål akutbolig at borgere gennem et ophold i en akutbolig, efterfølgende vil have bedre mulighed for at klare sig i eget hjem at forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser at give alvorligt syge og døende et alternativ til Hospice at udrede behov for støtte/ hjælp og fremtidig boligform at aflaste pårørende. Formål prøvebolig at borgere med behov for plejebolig indenfor en periode på 2 uger afklarer om ønsket er, at blive boende i plejeboligen eller at komme hjem at aflaste pårørende til borgere med demens, hvis der ikke er mulighed for at tilbyde akutbolig. Formål midlertidigt ophold i demensbolig at udrede borgere som har symptomer på demens, og hvor en udredning er afgørende for at kunne vurdere, hvilken støtte/hjælp/boligform borgeren og dennes pårørende har behov for akutaflastning til borgere som har demens/symptomer på demens og har et akut ændret adfærd, der betyder, at borgeren ikke kan være i eget hjem at give borgere med demens mulighed for at afprøve en plejebolig, så de derefter kan træffe beslutning, om de ønsker plejeboligen eller ønsker at flytte hjem igen. Målgruppe, visitationskriterier akutbolig Hverdagsrehabilitering: Borgere som: har behov for at genvinde ressourcer til at klare deres hverdag efter et sygehusophold har brug for hverdagsrehabilitering og yderligere restituering for at kunne klare sig hjemme og forebygge genindlæggelse. Forebyggelse af unødig sygehusindlæggelse: Borgere som: har behov for tilstedeværelse af plejepersonale/døgnsygepleje ved akut opstået sygdom, forværring i kronisk sygdom, eller ved særlige akutopståede sociale forhold, hvor behovene ikke i tilstrækkeligt grad kan dækkes i eget hjem. For eksempel ved infektionstilstande, dehydrering, dårlig ernæringstilstand, delirisk tilstand, opblussen i KOL, smerter, eller behandling med kemoterapi. Særlig sygeplejefaglig indsats: Borgere som: ønsker et ophold i en midlertidig bolig, i forbindelse med livets afslutning efter endt sygehusophold har behov for en særlig sygeplejeindsats har komplekse plejeforløb, hvor behovene ikke kan varetages tilstrækkeligt i eget hjem har brug for at få afdækket behovet for smertebehandling. Afklaring: Borgere som: har behov for at få afklaret deres fremtidige behov for støtte og hjælp har behov for at afklare fremtidig boligform.

140 Aflastning: Borgere som ikke kan være alene i forbindelse i forbindelse med pårørendes ferie eller lignende har pårørende, der i hverdagen drager omsorg og har brug for aflastning har akut opstået behov for tryghed. Målgruppe, visitationskriterier til prøvebolig Borgere som opfylder kriterierne for en plejebolig og som har behov for at prøve at bo i en plejebolig, før de kan tage en endelig beslutning om at flytte ind. Borgere med demens, hvor pårørende har behov for aflastning, og borgeren ikke kan tilbydes ophold på akutplads. Målgruppe, Visitationskriterier til demensakutboliger Udredning: Borgere med begyndende symptomer på demens, hvor en udredning er afgørende for at kunne vurdere, hvilken støtte/hjælp/boligform borgeren og dennes pårørende har behov for. Akutaflastning: Borgere som har demens/ symptomer på demens og har en akut opstået ændret adfærd, der betyder at borgeren ikke kan være i eget hjem. Prøvebolig: Borgere som har demens med en overvejende udad reagerende adfærd, og som har behov for en plejebolig, men har brug for at efterprøve dette i en prøvebolig. Ansøgning Ønsker man at søge om et planlagt ophold i akutbolig, kontaktes visitationsafdelingen på telefon mellem kl alle hverdage. Ved udskrivelse fra sygehus aftales opholdet med udskrivelseskoordinator under indlæggelsen. Visitator visiterer til alle planlagte ophold i akutbolig og alle ophold i prøveboligerne. Visitator og hjemmesygeplejerske visiterer til akut demensbolig. Visitator, sygeplejerske og demenskoordinator visiterer til demensudredningspladser. Ved akut opstået behov for ophold i en akutbolig, visiterer vagthavende sygeplejerske alle dage hele døgnet. Ved et akut behov forstås en borger, der ikke kan modtage den nødvendige hjælp i egen bolig, eller en borger som herved kan undgå en unødvendig indlæggelse. Hjemmesygeplejen kan kontaktes på følgende numre: Område Øst tlf Område Vest distrikt Glesborg tlf Område Vest distrikt Allingåbro tlf Ved planlagte ophold, kontaktes ansøgeren indenfor en uge efter henvendelsen. Visitationsudvalget træffer afgørelse snarest og senest en uge efter ansøgningen. Ved akutte ophold udleverer afdelingen afgørelsen til borgeren dagen efter opholdets start. Den person, der visiterer borgeren til opholdet, oplyser om egenbetaling, laver mål for opholdet og er borgerens kontaktperson ved udskrivelsen. Afdelingen justerer målene, laver en plan for opholdet og opholdets varighed. Afdelingen afgør, hvornår borgeren kan komme hjem. Afdelingen planlægger, i samarbejde med den person der har visiteret til opholdet, udskrivelsen til eget hjem. Visitationsafdelingen kontaktes ved behov for ændringer i tildelingen af støtte.

141 Borgeren betaler selv for kørsel til og fra et midlertidigt ophold. Har borgeren en genoptræningsplan, er kørslen dog vederlagsfri. Borgeren betaler for kost, lån af sengelinned og håndklæder, vask af personlig beklædning samt rengøringsmidler. Prisen fastsættes af kommunalbestyrelsen. 5.2 Træningsboliger Placering Træningscenter Vest 4 Rehabiliteringscenter Posthaven 10 I alt 14 Antal Lovgrundlag Serviceloven 84 stk. 2 Serviceloven 86 stk. 1 Sundhedsloven 140 Formål At borgeren, som har fået, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, ved et genoptræningsophold opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Målgruppe, visitationskriterier Borgere som: er berettiget til et genoptræningstilbud efter Serviceloven 86 stk. 1 eller Sundhedsloven 140. er udredt og lægeligt færdigbehandlet i hospitalsregi, og som har behov for intensiv genoptræning og rehabilitering. har behov for en intensiv, tværfaglig og målrettet indsats, på grund af tab af funktionsevne i forhold til tidligere livsform efter sygdom eller anden hændelse. Rehabiliteringsmulighederne skal være vurderet af en terapeut eller læge. Målgrupper Borger som: har en genoptræningsplan, hvor der er brug for en intensiv, tværfaglig indsats skal aflaste frakturer, og hvor funktionsniveauet skal opretholdes har smerter, og hvor der er brug for mobilisering er svækkede efter lange indlæggelser er svækket efter en infektion har kroniske sygdomme, hvor der er brug for at forbedre funktionsevnen kan undgå et boligskifte/boligændring ved en træningsindsats har behov for afklaring af hjælpemidler ved afprøvning af velfærdsteknologiske hjælpemidler kan få synliggjort om borgerens mestringsevne øges ved en intensiv træningsindsats, kan danne grundlag for en hverdagsrehabiliterende indsats har brug for træning under trygge forhold. Ansøgning Visitation til døgnpladserne sker løbende af visitationsudvalget på træningscentrene.

142 Ansøgning om et døgnrehabiliteringsforløb kan ske fra praktiserende læger, sygehuslæger, visitatorer, terapeuter, primær sygeplejerske i kommunen eller pårørende/borgeren selv. Ved udskrivelse fra sygehus aftales opholdet under indlæggelsen i samarbejde med udskrivelseskoordinator. Ønsker man at ansøge om en Træningsbolig kontaktes træningscentrene på telefon eller advis. Træningscenter Vest: Rehabiliteringscenter Posthaven: Borgeren betaler selv for kørsel til og fra midlertidige boliger. Hvis borgeren har en genoptræningsplan er kørslen dog vederlagsfri. Borgeren betaler for kost, lån af sengelinned og håndklæder, vask af personlig beklædning samt rengøringsmidler. Prisen fastsættes af kommunalbestyrelsen.

143 Bilag: 7.2. Årsrapport over magtanvendelse 2013 for sundheds- og omsorgsområdet Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45774/14

144 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2013 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

145 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET REDEGØRELSENS LOVGRUNDLAG GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER FOR REGLERNE OM MAGTANVENDELSE SAGSBEHANDLING INDBERETNINGER I OVERSIGT OVER INDBERETNINGER I PERIODEN AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER... 6

146 1. Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler Det overordnede formål med Servicelovens magtanvendelsesregler er, at styrke retssikkerheden for de svageste borgere og for personalet, som varetager omsorgen. Servicelovens magtanvendelsesregler præciserer indledningsvis, at omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand aldrig kan erstattes af brug af magt. Dette er udtryk for, at man ønsker at udvikle den pædagogiske tilgang til pleje- og omsorgsarbejdet. Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse bygger på følgende principper: At sikre at retssikkerheden overholdes, for de borgere der er berørt af reglerne at begrænse anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige at socialpædagogisk støtte, pleje og omsorg altid skal gå forud for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten at den mindst indgribende løsning altid skal have første prioritet at anvendelse af magt skal tilpasses den enkelte borgers situation og behov at den enkelte borger og pårørende, værge eller bisidder altid skal vide, hvorfor beslutningen om anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten er taget at der skal foreligge skriftlig dokumentation i de tilfælde hvor man anvender magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten at lovgivningen gælder for alle, uanset boform at der ikke må ske omsorgssvigt. 2. Formål med indberetningssystemet Indberetningssystemet tjener flere formål: at omsorgspersonalet og deres ledere, reflekterer over den måde arbejdet udføres på, aktuelt og fremover, for at forebygge nye tilfælde af magtanvendelse. at oplyse den kommunale myndighed om, at der er et problem som kommunen må forholde sig til. Dels som sparring på de pædagogiske overvejelser, og dels som tilsyn med lovligheden af de indberettede anvendelser af magt at oplyse de ansvarlige kommunalpolitikere om anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed, således at der politisk kan tages stilling til, om der skal etableres tiltag på området. 3. Redegørelsens lovgrundlag Redegørelsen omfatter indberetninger om magtanvendelse efter servicelovens Magtanvendelse efter serviceloven kan være: anvendelse af personlig alarm- eller systemer ( 125)

147 særlige døråbnere ( 125) fastholdelse for at undgå personskade ( 126) fastholdelse i personlige hygiejnesituationer ( 126 stk.2) tilbageholdelse i boligen ( 127) anvendelse af beskyttelsesmidler ( 128) optagelse i særlige botilbud uden samtykke ( 129) 4. Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Man skal altid først forsøge at få personen til at medvirke frivilligt. Magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. De mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt, og der er truffet afgørelse om det. 5. Sagsbehandling Loven beskriver ikke, hvordan den kommunale administration skal behandle indberetninger om magtanvendelse. Magtanvendelsesbekendtgørelsen omtaler opgaven som en kommunal forpligtigelse til at følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. I Norddjurs Kommune er de daglige ledere i sundhed og omsorg ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse overholdes. Der er udarbejdet en vejledning til personalet i Norddjurs kommune omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til områdelederen for visitationen, som er sagsbehandler på området. For at indberetningen kan behandles, skal der foreligge en handleplan hvor de pædagogiske tiltag fremgår og hvad personalet fremadrettet vil gøre for, at forebygge anvendelse af magt. Mellem personalet og områdelederen for visitationen foregår løbende sparring omkring enkeltsager, de pædagogiske overvejelser og lovligheden af magtanvendelsen. I forbindelse med de kommunale tilsyn på plejecentrene, er anvendelse af magt altid et emne der drøftes. 6. Indberetninger i 2013 Den 1. juli 2010 trådte en ændring vedrørende servicelovens 125 stk.2 om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer i kraft. Ændringen indebærer at

148 der ikke skal træffes afgørelse af kommunalbestyrelsen (myndighedsudøvelse) om anvendelsen af et personligt alarm- og pejlesystem til personer med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, hvis den nedsatte psykiske funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, og hvis pågældende ikke aktivt modsætter sig. Der skelnes mellem indberetninger der tages til efterretning og indberetninger der skal træffes afgørelse om lovligheden af. Indberetninger der tages til efterretning er udover 125, indberetninger efter 126, som er enkeltstående episoder med akut anvendelse af magt og som sker i nødværge, eller er uopsættelige. Indberetninger i 2013 Voksen og Plejeudvalget orienteres hvert kvartal om de aktuelle antal indberetninger. Oversigt over indberetninger fra de enkelte plejeområder i 2013 Plejebolig/område 125* a Møllehjemmet Bakkely 3 3 Farsøhthus Glesborg Fuglsanggården Violskrænten 10 2 Digterparken 6 2 Hjemmepleje øst 5 1 Hjemmepleje vest 7 1 Total *Pejle- og alarmsystemer: én borger kan godt have flere typer alarm-pejlesystemer. 7. oversigt over indberetninger i perioden Lov , pejle og alarmsystemer 126 fastholdelse, enkeltstående situationer

149 126 a, fastholdelse i hygiejnesituationer 127, tilbageholdelse i boligen 128, anvendelse af beskyttelsesmidler , optagelse i andet botilbud I alt Afsluttende bemærkninger Der er et markant fald på akut fastholdelse i uopsættelige situationer. Det kan tolkes som, at personalet er blevet gode til at forebygge akut opstået situationer med behov for anvendelse af magt. Der er en lille stigning efter servicelovens 125, alarm og pejlesystemer. Dels er plejepersonalet mere bevidst om, at pejle og alarmsystemer kan give beboere med demens en oplevelse af større bevægelsesfrihed og livskvalitet. Dels flytter flere beboere med svær demens i plejebolig og dermed kan behovet for pejlesystemer være stigende. Områdelederen for visitationen er løbende i dialog med plejepersonalet omkring indberetningerne. Plejepersonalet er meget åbne overfor vejledning og samarbejdet er konstruktivt. De er generelt gode til at søge støtte6 og vejledning hos demenskonsulenterne. Marts 2014 Dorthe Milthers Sundhed og omsorg Områdeleder for visitation og hjælpemidler

150 Bilag: 7.3. Årsrapport for tilsyn 2013 på sundhed- og omsorgsområdet Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45776/14

151 Sundhed og Omsorg Årsrapport Kommunale tilsyn I plejeboliger 2013

152 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Det overordnede formål med de kommunale tilsyn Gennemførelse af det kommunale tilsyn Samlet helhedsindtryk Konklusion på de uanmeldte besøg... 4 Bakkely, Gjesing Møllehjemmet Auning Farsøhthus, Allingåbro Glesborg, Glesborg Fuglsanggården, Grenaa Violskrænten, Grenaa Digterparken, Grenaa 6. Fokusområder i

153 1. Indledning Kommunalbestyrelsen skal en gang om året, udarbejde og offentliggøre en redegørelse over de Kommunale tilsyn på plejecentrene. Rapporten sendes til høring i Kommunens Ældreråd og offentliggøres på hjemmesiden. Reglerne om tilsyn på plejecentre er reguleret i lov om social service 151. Derudover indgår anden relevant lovgivning, som har betydning for tilsynet. Det drejer sig hovedsageligt om regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, brugerinddragelse og værgemål. 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn Det overordnede formål med de kommunale tilsyn er at sikre: at beboerne i plejeboligerne får den hjælp de er berettiget til at omsorg og pleje gives med faglig kvalitet og med fokus på, at vedligeholde og udvikle daglige færdigheder at beboerne har en hverdag med mulighed for samvær og meningsfuldt indhold og at gældende lovgivning følges. Kommunernes Landsforening anbefaler, at de Kommunale tilsyn koncentrerer sig om at kontrollere og følge op på forhold, som ikke kontrolleres af anden myndighed. Andre myndighedstilsyn er: embedslægetilsyn brandtilsyn arbejdsmiljøtilsyn miljø- og levnedsmiddeltilsyn Årsrapporten indeholder en redegørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynene er blevet afdækket omkring sammenhænge mellem de ydelser der er truffet afgørelse om, og de faktiske leverede ydelser. Tilsynet har fokus på kerneopgaven og skal være konkret, fremadrettet og udviklingsorienteret. Det er vigtigt, at tilsynene er sammenlignelige, så de kan bruges til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og kan give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs af plejeboligerne. Årsrapporten omfatter følgende 7 plejecentre: Bakkely, Gjesing Møllehjemmet, Auning 2

154 Farsøhthus, Allingåbro Glesborg, Glesborg Fuglsanggården, Grenaa Violskrænten, Grenaa Digterparken, Grenaa 3. Gennemførelse af det kommunale tilsyn De uanmeldte tilsyn foretages af en visitator og områdelederen for Visitationsafdelingen. Ved planlægning og gennemførelsen af tilsynene, er der taget udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings Inspirationspapir til videreudvikling af gode kommunale tilsyn på plejehjem og plejeboliger og Det kommunale tilsyn i plejeboliger, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune den 9. januar I 2013 har tilsynet haft fokus på: rehabilitering beboernes ressourcer sociale relationer tandhygiejne værdig afslutning på livet For at sikre, at tilsynene gennemføres så ensartet som muligt, er der taget udgangspunkt i en skabelon, der er anvendt ved alle tilsyn. De uanmeldte tilsyn Udover en generel observation af plejeboligen, herunder om gældende lovgivning og Norddjurs Kommunes kvalitetsstandarder er overholdt, har tilsynet det enkelte sted, haft samtale med 2 beboere, 2-3 medarbejdere og plejecenterlederen eller en koordinerende sygeplejerske. Samtalen har taget udgangspunkt i de samme spørgsmål på alle plejecentrene. Tilsynet har tilstræbt, at der foruden kontrol, har været fokus på at afdække muligheder for kvalitetsudvikling. Dialogmøderne, de anmeldte tilsyn Til dialogmøderne inviteres: Repræsentanter fra Ældrerådet, Repræsentanter fra Bruger- og pårørenderåd, Medarbejder repræsentanter, Plejecenterlederen, Områdelederen for visitationen 3

155 Dialogmøderne er gennemført som et kvalitets- og udviklingsbesøg, baseret på dialog og med en kendt dagsorden. På det anmeldte tilsyn præsenterer plejecenterlederen en handleplan for anbefalingerne fra det uanmeldte besøg og en plan for de kommende års udviklingsindsatser. 4. Samlet helhedsindtryk Plejeboligerne i Norddjurs Kommune fungerer i sin helhed tilfredsstillende. Der arbejdes målrettet med, at udvikle de faglige og menneskelige kompetencer som er nødvendige for, at beboerne har en god hverdag. Der er dog generelt behov for, at sætte fokus på at afdække beboernes ressourcer og deres behov for rehabilitering. De beboere tilsynet talte med, var alle tilfredse med den pleje og omsorg de modtog. Medarbejderne virker engagerede og der er generelt et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Serviceniveau: Det er tilsynets indtryk, at beboerne får den pleje de er berettiget til i forhold til deres afgørelse og Norddjurs Kommunes serviceniveau. Planlagte aktivitets- og samværstilbud, varetages i stor udstrækning af frivillige. Vedligeholdende træning finder primært sted i forbindelse med de daglige gøremål omkring beboerne. Lovgivning: Lovgivningen overholdes. Alle beboerne har en individuel afgørelse og handleplan. Lovgivningen omkring magtanvendelse er kendt og medarbejderne arbejder målrettet med, at minimere anvendelse af magt. 5. Konklusion på de uanmeldte tilsyn Plejecenter Bakkely, Gjesing Tilsynets konklusion på: Beboertilfredshed: ingen bemærkninger Ydelsernes overensstemmelse med gældende lovgivning og Norddjurs Kommunes kvalitetsstandarder: der er behov for at synliggøre beboernes ressourcer og indsatserne for hverdagsrehabilitering Dialog mellem beboere, medarbejdere og bruger- og pårørenderåd: ingen bemærkninger Miljøet, holdninger og kulturen i plejeboligen: ingen bemærkninger Sundhedsrelaterede forhold: ingen bemærkninger 4

156 Tilsynets fokusområder i 2013: Rehabilitering og beboernes ressourcer: Der er behov for, at synliggøre beboernes ressourcer og muligheder for rehabilitering. Beboernes sociale relationer: der er gode sociale relationer imellem beboerne Tandhygiejne: indgår som en naturlig del af den daglige hygiejne. Værdig afslutning på livet: godt frivillighedsnetværk, mulighed for vågekoner og der er ydes en værdig pleje og omsorg. Anbefalinger for 2014: at beboernes ressourcer afdækkes og rehabilitering i værksættes Plejecenter Møllehjemmet, Auning Tilsynets konklusion på: Beboertilfredshed: ingen bemærkninger Ydelsernes overensstemmelse med gældende lovgivning og Norddjurs Kommunes kvalitetsstandarder: handleplanerne er ikke fyldestgørende Dialog mellem beboere, medarbejdere og bruger- og pårørenderåd: ingen bemærkninger Miljøet, holdninger og kulturen i plejeboligen: ingen bemærkninger Sundhedsrelaterede forhold: ingen bemærkninger Tilsynets fokusområder i 2013: Rehabilitering og beboernes ressourcer: Der er behov for, at synliggøre beboernes ressourcer og mulighed for rehabilitering. Beboernes sociale relationer: der er gode sociale relationer imellem beboerne Tandhygiejne: indgår som en naturlig del af den daglige hygiejne. Værdig afslutning på livet: godt frivillighedsnetværk, mulighed for vågekoner og der er ydes en værdig pleje og omsorg Anbefalinger for 2014: I handleplanerne skal fremgår, hvordan medarbejderne i samarbejde med beboerne, arbejder målrettet med beboerens fysiske og psykiske funktionsniveau. Evaluering af målene og den rehabiliterende indsats skal dokumenteres. Plejecenter Farsøhthus, Allingåbro. Tilsynets konklusion på: Beboertilfredshed: ingen bemærkninger 5

157 Ydelsernes overensstemmelse med gældende lovgivning og Norddjurs Kommunes kvalitetsstandarder: ingen bemærkninger Dialog mellem beboere, medarbejdere og bruger- og pårørenderåd: ingen bemærkninger Miljøet, holdninger og kulturen i plejeboligen: ingen bemærkninger Sundhedsrelaterede forhold: ingen bemærkninger Tilsynets fokusområder i 2013: Rehabilitering og beboernes ressourcer: Der er behov for, at synliggøre beboernes ressourcer og mulighed for rehabilitering. Beboernes sociale relationer: der er gode sociale relationer imellem beboerne Tandhygiejne: indgår som en naturlig del af den daglige hygiejne. Værdig afslutning på livet: godt frivillighedsnetværk, mulighed for vågekoner og der er ydes en værdig pleje og omsorg. Anbefalinger for 2014: Ingen anbefalinger. Tilsynet følger, i 2014, op på det i gangværende arbejde med at afdække beboernes ressourcer og den efterfølgende rehabiliterende indsats. Plejecenter Glesborg, Glesborg Tilsynets konklusion på: Beboertilfredshed: ingen bemærkninger Ydelsernes overensstemmelse med gældende lovgivning og Norddjurs Kommunes kvalitetsstandarder: ingen bemærkninger Dialog mellem beboere, medarbejdere og bruger- og pårørenderåd: ingen bemærkninger Miljøet, holdninger og kulturen i plejeboligen: ingen bemærkninger Sundhedsrelaterede forhold: ingen bemærkninger Tilsynets fokusområder i 2013: Rehabilitering og beboernes ressourcer: Der er behov for, at synliggøre beboernes ressourcer og muligheder for rehabilitering. Beboernes sociale relationer: der er gode sociale relationer imellem beboerne Tandhygiejne: indgår som en naturlig del af den daglige hygiejne. Værdig afslutning på livet: godt frivillighedsnetværk, mulighed for vågekoner og der er ydes en værdig pleje og omsorg. 6

158 Anbefalinger for 2014: Ingen anbefalinger. Tilsynet følger, i 2014, op på det i gangværende arbejde med at afdække beboernes ressourcer og den efterfølgende rehabiliterende indsats. Fuglsanggården, Grenaa Tilsynets konklusion på: Beboertilfredshed: ingen bemærkninger Ydelsernes overensstemmelse med gældende lovgivning og Norddjurs Kommunes kvalitetsstandarder: ingen bemærkninger Dialog mellem beboere, medarbejdere og bruger- og pårørenderåd: ingen bemærkninger Miljøet, holdninger og kulturen i plejeboligen: ingen bemærkninger Sundhedsrelaterede forhold: ingen bemærkninger Tilsynets fokusområder i 2013: Rehabilitering og beboernes ressourcer: beboernes ressourcer og behov for rehabilitering er beskrevet, og der er lavet handleplan for indsatsen Beboernes sociale relationer: der er gode sociale relationer imellem beboerne Tandhygiejne: indgår som en naturlig del af den daglige hygiejne. Værdig afslutning på livet: godt frivillighedsnetværk, mulighed for vågekoner og der er ydes en værdig pleje og omsorg. Anbefalinger for 2014: Ingen anbefalinger. Violskrænten, Grenaa Tilsynets konklusion på: Beboertilfredshed: ingen bemærkninger Ydelsernes overensstemmelse med gældende lovgivning og Norddjurs Kommunes kvalitetsstandarder: ingen bemærkninger Dialog mellem beboere, medarbejdere og bruger- og pårørenderåd: ingen bemærkninger Miljøet, holdninger og kulturen i plejeboligen: ingen bemærkninger Sundhedsrelaterede forhold: ingen bemærkninger Tilsynets fokusområder i 2013: Rehabilitering og beboernes ressourcer: beboernes ressourcer og behov for rehabilitering er beskrevet, og der er lavet handleplan for indsatsen 7

159 Beboernes sociale relationer: et af formålene med de aktivitetstilbud Violskrænten har er, at skabe sociale relationer for beboerne. Tilsynet følger op på det igangværende arbejde i Tandhygiejne: indgår som en naturlig del af den daglige hygiejne. Værdig afslutning på livet: godt frivillighedsnetværk, mulighed for vågekoner og der er ydes en værdig pleje og omsorg. Anbefalinger for 2014: Ingen anbefalinger Digterparken, Grenaa Tilsynets konklusion på: Beboertilfredshed: ingen bemærkninger Ydelsernes overensstemmelse med gældende lovgivning og Norddjurs Kommunes kvalitetsstandarder: dokumentation af indsatsen skal være mere fyldestgørende og indsatsen synlig Dialog mellem beboere, medarbejdere og bruger- og pårørenderåd: ingen bemærkninger Miljøet, holdninger og kulturen i plejeboligen: giver udfordringer, som såvel ledelse som medarbejder er bevidste om skal løses. Tilsynet følger, i 2014, op på det i gangværende arbejde Sundhedsrelaterede forhold: ingen bemærkninger Tilsynets fokusområder i 2013: Rehabilitering og beboernes ressourcer: der er behov for, at synliggøre beboernes ressourcer og den rehabiliterende indsats Beboernes sociale relationer: der er gode sociale relationer imellem beboerne Tandhygiejne: indgår som en naturlig del af den daglige hygiejne. Værdig afslutning på livet: godt frivillighedsnetværk, mulighed for vågekoner og der er ydes en værdig pleje og omsorg Anbefalinger for 2014: Fokus på den rehabiliterende indsats og dokumentation af indsatsen I 2014 følger tilsynet op på miljøet og kulturen. 8

160 7. Fokusområderne i 2014 Sociale aktiviteter Hvordan arbejder plejecentrene med, at forebygge akut opstået situationer, som medfører anvendelse af magt. Hvordan vurderer man at en situation er uopsættelig Sikkerhed på plejecentrene, herunder evakueringsplaner Opfølgning på den rehabiliterende indsats Hjælpemidler: anvendes de korrekt Ældrerådet er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af fokusområderne. Marts 2014 Sundhed og omsorg Visitationsafdelingen Områdeleder Dorthe Milthers 9

161 Bilag: 7.4. Sundhedsstyrelsens årsrapport - plejehjemstilsyn 2013 Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 70070/14

162

163

164

165

166

167

168

169

170 Bilag: 7.5. Årsrapport Utilsigtede hændelser 2013 Udvalg: Områdeudvalg sundhed og omsorg Mødedato: 04. juni Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42800/14

171 Sundhed og Omsorg PATIENTSIKKERHED UTILSIGTEDE HÆNDELSER. (UTH) ÅRSRAPPORT 2013 Første skoledag Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

172 P A T I E N T S I K K E R H E D, U T I L S I G T E D E H Æ N D E L S E R. Indhold FORORD... 2 INDLEDNING RAPPORTEREDE HÆNDELSER I PERIODEN Antal rapporterede utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser og alvorlighedsgrader Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsestyper (WHO-klassifikationer) Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsessted Eksempler på utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange Analyser af øvrige utilsigtede hændelser i AFHOLDTE OG PLANLAGTE AKTIVITETER INDENFOR PATIENTSIKKERHED Afholdte aktiviteter i Planlagte aktiviteter i KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

173 FORORD Denne årsrapport er udarbejdet af Norddjurs Kommune i januar Den har 2 formål. Dels at dokumentere rapporteringer af utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune i perioden , dels at bidrage til deling af viden omkring typerne af utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune i Det er væsentligt at være bevidst om, at antal rapporterede sager ikke siger noget om hvor lidt eller hvor meget der arbejdes med patient sikkerhed det enkelte sted. Det siger heller ikke noget om det faktiske antal af utilsigtede hændelser, der finder sted. Det er alene et tal, der kan sige noget om rapporteringskulturen. Omvendt kan rapporteringerne pege på mønstre og tendenser for utilsigtede hændelser og dermed være med til at pege på væsentlige indsatsområder lokalt og organisatorisk til fremadrettet kvalitetsudvikling og læring. I Kapitel 1 præsenteres dataudtræk fra den landsdækkende database DPSD2 i perioden I kapitel 2 præsenteres afholdte og planlagte aktiviteter indenfor området patientsikkerhed i Norddjurs Kommune 2013/2014. I kapitel 3 konkluderes på analyseresultater samt afsluttende bemærkninger. Kontaktperson for denne rapport er risikomanager Line M.M. Kristensen, sundhed og omsorg. 2

174 INDLEDNING Norddjurs Kommune er forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser som følge af sundhedsloven: LBK nr. 913 af 13/07/2010 Der er rapporteringspligt for alle utilsigtede hændelser 1, der sker i forbindelse med: Tværsektorielle hændelser / hændelser i sektorovergange: utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en borgers overgange fra en sektor til en anden fx ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien til eget hjem. Medicinering: utilsigtede hændelser i forbindelse med ordination og håndtering af medicin. Infektioner: alle infektioner, der opstår ved kontakt med sundhedsvæsnet. Borgeruheld: fx fald og ulykker. Andre hændelser er også rapporteringspligtige, hvis konsekvensen af hændelsen er, at: Borgeren dør. Borgeren får varige funktionstab. Der skal foregå lægetilkald, indlæggelse eller betydelig udrednings- eller behandlingsintensivitet. Der for flere borgere er øget plejebyrde eller lettere øget udrednings- eller behandlingsintensivitet. Det er dog væsentligt, at alle hændelser kan rapporteres. Definitionen på en utilsigtet hændelse(uth) beskrives i sundhedsloven som: en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. (Sundhedsloven, 198, stk. 4) Sagt med andre ord er en utilsigtet hændelse, når der sker hændelse med en patient/borger, man kunne tænke sig at undgå skete igen. Det handler derfor om at lære af hændelserne og opbygge barrierer, så hændelsen ikke gentager sig. Der er altså tale om hændelser og fejl, der: ikke skyldes patientens sygdom er skadevoldende eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig virksomhed forekommer i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler (primært med henblik på apotekerne). 1 Fordeling af hændelsestyper efter WHO s Internationale Klassifikation for Patient Sikkerhed (ICPS) 3

175 Ifølge sundhedsloven er det indenfor følgende kommunale sundhedsopgaver, der er rapporteringspligt: Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Kommunal tandpleje Hjemmesygepleje Genoptræning Misbrugsbehandling (alkoholbehandling) Formålet med indrapportering af utilsigtede hændelser er at skabe læring og kvalitetsudvikling og dermed opbygge et mere sikkert sundhedsvæsen for patienter. Det er vigtigt at være opmærksom på at arbejde ud fra et værdigrundlag ved rapportering af utilsigtede hændelser. Menneskelige fejl er uundgåelige. Når mennesker arbejder sammen i komplekse organisationer og varetager komplicerede funktioner, er det ikke muligt at sikre fejlfri adfærd. Menneskelige fejl er symptomer på dybereliggende problemer i systemet, hvorfor det er altafgørende, at arbejdsprocesser, teknik og apparater sikres så godt som muligt, så risiko for menneskelige fejl mindskes. Med ovenstående systemperspektiv tages der udgangspunkt i, at fokus skal være, at der i organisationen skal ske læring af fejlene for dermed at finde frem til barrierer og sikkerhedsforanstaltninger, der fremover kan minimere risikoen. Fokus er og må derfor ikke være den person, der er involveret i den utilsigtede hændelse. Norddjurs Kommune lever op til krav om rapportering af utilsigtede hændelser. Der er således i hele 2013 rapporteret i alt 985 utilsigtede hændelser. Heraf er de 839 færdigbehandlede og afsluttet i DPSD2. De resterende 146 utilsigtede hændelser er endnu ikke færdigbehandlede i DPSD2 af borgersikkerhedskoordinatorerne de enkelte steder. 4

176 1. RAPPORTEREDE HÆNDELSER I PERIODEN Indledningsvist beskrives kort lidt om organiseringen af arbejdet med patientsikkerhed og håndtering af utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. Selve indrapporteringen kan foretages af personale og borgere via den åbne internettilgang til databasen; Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD2) Efter indrapportering modtager, gennemlæser og fordeler risikomanager(= initialmodtager i DPSD2) sagerne via den lukkede del af databasen til lokale borgersikkerhedskoordinatorer(bsk) (= sagsbehandlere i DPSD2) ude i områderne. BSK analyserer derefter hændelserne i samarbejde med kollegaer og ledelse og udarbejde handleplaner, der efterfølgende skal dokumenteres, anonymiseres og indtastes i databasen DPSD2. Oprettede brugere i databasen kan derefter udtrække data via søge- og rapportmoduler, og der er med databasen således skabt basis for læring og deling af viden både nationalt, kommunalt og lokalt på hændelsesstedet. Nedenfor ses hvor i Norddjurs Kommune, der er borgersikkerhedskoordinatorer tilknyttet. Sted Plejecenter Violskrænten Plejecenter Fuglsanggården Plejecenter Bakkely Plejecenter Glesborg Sted Plejecenter Farsøhthus Plejecenter Møllehjemmet Plejecenter Digterparken Træning og hjemmepleje Øst, træning Træning og hjemmepleje øst, pleje Træning og hjemmepleje vest, træning Træning og hjemmepleje vest, pleje Visitation og hjælpemidler Team 16-25/30, Ravnholtskolen, STU kollegium Team 16-25/30, Centervej 18/20 Team 16-25/30, Kløvervang Område Ørum Norddjurs Børnecenter Tandplejen Ung Norddjurs Rusmiddelcentret Sundhedsplejen Psykiatriområde Auning/Glesborg Psykiatriområde Grenå Område Ørsted Ålunden Skovstjernen Rougsøcentret Sundhedsafdelingen Myndighedsafdelingen 5

177 I det følgende præsenteres rapporterede hændelser baseret på dataudtræk fra den landsdækkende database DPSD2. Norddjurs kommune brugte 2. halvdel af 2012 på at organisere arbejdet med patientsikkerhed, hvorfor rapporteringen først begyndte for alvor i Antal rapporterede utilsigtede hændelser Med følgende dokumenteres, at der i 2013 er rapporteret utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. Som det fremgår af ovenstående, er der i hele 2013 rapporteret i alt 985 utilsigtede hændelser, heraf er de 189 rapporteret i 4.kvartal af Tallet 985 omfatter alle rapporterede sager, dvs. sager der i databasen er accepteret af risikomanager som utilsigtet hændelse og sendt videre til lokal sagsbehandling hos BSK( åbne sager) og sager der er færdigbehandlet lokalt af BSK(lukkede/færdigbehandlede sager). Ifølge lovgrundlag skal sagsbehandling være afsluttet inden 90 dage fra lokal sagsbehandler har modtaget sagen elektronisk fra risikomanager. Af de 985 er de 839 rapporterede hændelser færdigbehandlet og lukket i DPSD2. 2 Jf. Patientsikkerhed, Evaluerings- og årsrapport for Norddjurs Kommune. 6

178 1.2 Utilsigtede hændelser og alvorlighedsgrader De lokale sagsbehandlere skal vurdere graden af alvorlighed for den enkelte utilsigtede hændelse. Personalet skal rapportere hændelser, hvor konsekvensen for borger er indlæggelse, øget behandling eller død. Det kan med et sådant dataudtræk undersøges, hvordan alvorlighedsgraderne på de utilsigtede hændelser fordeler sig. Værdi Ingen Skade Mild Moderat Alvorlig Dødelig Beskrivelse Ingen skade Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling Permanente skader, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling, eller andre skader som kræver akut liv reddende behandling Dødelig Som det fremgår af ovenstående, er der rapporteret utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraderne; ingen skade, mild og moderat. Der har ikke været alvorlige eller dødelige hændelser. 7

179 Det bemærkes, at der aktuelt figurerer 46 sager af moderat grad, som har medført øget behandling/pleje og deraf også menneskelige omkostninger for borgerne. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at rapportør kan have tendens til at indplacere sagerne på en højere alvorlighedsgrad end den faktuelt er, hvorfor det reelle tal med moderate hændelser kan være noget lavere. Dette rettes af de lokale sagsbehandlere, når sagerne afsluttes(lukkes) endeligt i DPSD2. Endelig bemærkes, at det totale antal sager fordelt på alvorlighed er 983 og ikke 985 svarende til totalt antal rapporterede sager. Denne difference skyldes, at alle sager endnu ikke er tildelt alvorlighedsgrad(endnu ikke er lukket i DPSD2). 1.3 Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsestyper (WHO - klassifikationer) Personalet i kommunen var i 2013 forpligtet til at rapportere ved hændelsestyperne; Medicinering, infektion, patientuheld og tværsektorielle hændelser. Som det fremgår af ovenstående, fordeler de utilsigtede hændelser sig på overvejende medicin og patientuheld (faldulykker). Det bemærkes, at det totale antal (854) er mindre end antal rapporteringer (985). Differencen kan skyldes, at der endnu er sager, der ikke er afsluttet i DPSD2. 8

180 1.4 Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsessted. Et sådant dataudtræk kan bidrage til at vise, hvor i kommunen/ organisationen de utilsigtede hændelser rapporteres fra/forekommer. Af ovenstående fremgår, at rapportering i 2013 har fundet sted fra både plejecentre, hjemmepleje, sociale botilbud, misbrugsbehandling og den kommunale tandpleje. Endelig gemmer der sig under Andet Norddjurs Kommune rapporteringer fra Norddjurs Børnecenter. 1.5 Eksempler på utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange. I første omgang beskrives de tværsektorielle hændelser, eller hændelser sket i forbindelse sektorovergange for borger. Norddjurs Kommune har videresendt minimum 3 28 utilsigtede hændelser til Regionshospitalet Randers i Der har typisk været tale om manglende besked/kommunikationsbrist ved udskrivelse til hjemmepleje og plejecentre. Eksempler; Henvendelse fra søn til borger, der undrer sig over, hvorfor hans mor ikke havde fået hjælp efter udskrivelse fra sygehus. Moder havde været indlagt til anlæggelse af pacemaker. Hjemmepleje besøger moderen, der godt kan klare personlig pleje selv, 3 Minimum er anvendt, da der kan være rapporteret andre hændelser via DPSD2 direkte til eks. sygehuse og læger- udenom risikomanager 9