Sammenhæng i arbejdsstoffet Spejder metoden i praksis

Transkript

1 Sammenhæng i arbejdsstoffet Spejder metoden i praksis Det Danske Spejderkorps

2 Indhold Indhold Indhold... 2 Kære leder... 3 Invitation til områdemøder... 4 Gruppeledelsesmøde... 5 Oplevelser... 8 Learning by Doing Patruljeliv Friluftsliv Værdier Medbestemmelse og ansvarlighed Aktiviteter og færdigheder Samfundsliv Arbejdsstoffet der er sendt til gruppen, indeholder følgende bøger: Mikroarbejdsstoffet (1 stk) Minigrenen: Aktivitetsbog (2 stk), Ledervejledning (1 stk), Huskuvittens Store bog (1 stk) Mælkevejen: Aktivitetsbog (2 stk), Ledervejledning (1 stk) Den Blå Regnbue: På Sporet (1 stk), Regnbuelex (1 stk), PLpatruljen (1 stk), Ud i det blå (1 stk) Gnisten (2 stk), Hej Senior (4 stk) Uddannelsesbogen (2 stk) Plakat til brug for gruppeledelsesmøde 2

3 Kære leder Kære leder Korpsrådet besluttede i efteråret 1999 at der skulle sættes særlig fokus på relancering af DDS samlede arbejdsstof. Denne opgave varetager Programudvalget og vi har valgt at udarbejde dette hæfte Sammenhæng i arbejdsstoffet: Spejdermetoden i praksis, der udsendes sammen med et samlet sæt af arbejdsstoffet. Derudover henviser vi til hæftet Vores Program, som blev sendt til gruppen i Sammenhæng i arbejdsstoffet: Spejdermetoden i praksis indeholder en beskrivelse af anvendelsen af spejdermetoden i arbejdsstoffet op gennem grenene. Programudvalget håber med dette at alle grupper får mulighed for at tage en debat om sammenhængen i brugen af spejdermetoden og anvendelsen af det samlede arbejdsstof. For en nærmere uddybning af spejdermetoden henvises til Spejderideen, der er vedlagt (Flere kan rekvireres på korpskontoret på tlf ). Debatten tænkes afholdt på et aftenmøde i gruppeledelsen, et forslag til afholdelse er beskrevet på de følgende sider. Derudover tilbyder Programudvalget en inspirationsaften i området (nogle steder flere møder), hvor vi vil præsentere oplægget og inspirere jer til arbejdet i gruppen med Spejderideen i praksis. På næste side kan du se hvornår det afholdes i jeres område. På modstående side kan du se hvad vi har sendt til jer. Vi foreslår at bøgerne anvendes på den mest hensigtsmæssige måde i jeres gruppe, som f.eks. et samlet sæt på hylden i hytten eller til udlån i grenene, hvor assistenter kunne have brug for et sæt i forbindelse med planlægningen. Vi håber i vil gøre brug af det tilsendte materiale for at gøre spejderarbejdet i gruppen endnu bedre, samt at vi ses på mødet i jeres område. Programudvalget, august

4 Aften-trænings-møde i dit Område Oplev spejdermetoden i praksis - og se sammenhængen ProgramUdvalget inviterer dig og alle andre ledere i Det Danske Spejderkorps til aftenmøder om sammenhængen i arbejdsstoffet. Formålet med møderne er først og fremmest at give den enkelte gruppe og division støtte til brug af diskussionsoplæggene i hæftet hjemme i gruppen. Vi vil derfor tage udgangspunkt i de diskussionsoplæg, som findes i hæftet. Invitationen gælder alle interesserede grenledere, -assistenter, gruppeledere, divisionsassistenter og -chefer. Kom gerne flere fra hver gruppe, men en enkelt kan også gøre det. For nærmere information er du velkommen til at kontakte din Områdeledertræner. Område Dato Sted OLT Telefon Område 1 2/10 Frederiksborg Byskole Claus Bjørn Poulsen Område 2 4/10 Taastrup Medborgerhus Keld Andreasen Område 3 10/10 Vordingborg Morten K. Jensen Område 3 3/10 Kløverhytten, Slagelse Morten K. Jensen Område 4 3/10 Beravænget, Odense Bodil Vagn Nielsen Område 5 25/10 Kævlen, Varde Uffe Uhrbrand Område 6 21/9 Spejderborgen, Aalborg Susanne Danielsen Område 6 5/10 Poulholm, Viborg Susanne Danielsen Område 7 4/10 Sejshytten, Silkeborg Svend Ove Jørgensen Område 7 10/10 Vandphytten, Århus Svend Ove Jørgensen

5 Gruppeledelsesmøde Gruppeledelsesmøde Der er mange måder, I i gruppeledelsen kan arbejde med sammenhængen i spejdermetoden mellem de enkelte grene, og I kan vælge at bruge aftenmøder til arbejdet eller at afsætte en hel dag. Uanset hvordan I arbejder med sammenhængene, er det vigtigt, at I får et overblik over sammenhængen i spejder-metoden og samtidig ser på jeres eget arbejde hermed i gruppen. Programudvalget har lavet et forslag til, hvorledes jeres gruppeledelse på et aftenmøde kan arbejde med sammenhængen i spejdermetoden mellem de enkelte grene. Mødet er delt op i 2 dele af en samlet varighed på ca. 3 timer. Under Del 1 ser I på sammenhængen i spejdermetoden i jeres gruppe og i Del 2 arbejder I med, hvorledes sammenhængen kan blive tydeligere i arbejdet. Det er vigtigt, at I når begge dele! Hvis I har begrænset tid kan I eventuelt dele det over to gruppeledelsesmøder, hvor I gennemgår Del 1 og 2 på begge møder men kun arbejder med 4 af elementerne i spejdermetoden på hvert møde. Mål: At gruppeledelsen får en fælles opfattelse af sammenhængen og udviklingen i det samlede arbejdsstofs metoder. Samt at gruppeledelsen danner sig et overblik over sammenhængen i sin egen gruppe og udfra dette arbejder med at gøre udviklingen tydeligere. Metode: Sammen med arbejdsstoffet har I fået en planche med eksempler på, hvordan DDS - gren for gren - bruger de otte elementer i spejdermetoden. På midteropslaget er en kopi af denne plakat. Denne planche kan danne udgangspunkt for jeres arbejde med sammenhængen i spejdermetoden og med hvorledes I gør denne sammenhæng tydeligere i jeres arbejde. 5

6 Gruppeledelsesmøde Del 1: Marker de røde felter Gruppeledelsen deler sig i 2 grupper, hvor der i hver gruppe er en repræsentant for hver gren. De 8 metoder fordeles mellem de 2 grupper. Gruppernes opgave er at gennemgå en eller flere metoder på planchen felt for felt og diskutere om og hvordan I i jeres gruppe arbejder med den beskrevne metode. Afhængig af hvordan I arbejder med metoden markeres feltet med en farve: RØD GUL Hvis I ikke arbejder med metoden som beskrevet i feltet Hvis I kun delvist arbejder med metoden GRØNHvis I arbejder med metoden Del 2: Gør de røde felter grønne Hele gruppeledelsen samles og diskuterer, hvordan I gør de røde og gule felter grønne. Vi anbefaler at I diskuterer et af de otte elementer ad gangen. I kan f.eks. tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:! Hvad kan hele gruppen opnå ved at arbejde mere med dette felt? - Hvad opnår vi i vores gren? - Hvad opnår de andre grene?! Hvordan kommer vi til at arbejde med dette felt?! Beskriv hvad der er svært, og kom med ideer til, hvorledes I overvinder det. - Hvem kan hjælpe jer i eller udenfor gruppeledelsen?! Hvad vil vi gøre for at få feltet grønt? Slut diskussionen om hvert element af med at lave aftaler om, hvem der gør hvad, og hvornår det sker. Tips Forberedelse: Hver gren har forud for mødet læst hæftet. Mødet: Der bør være mindst en repræsentant fra hver gren på mødet. Hvis I ikke kan nå alle elementerne i spejdermetoden, bør I gennemføre både Del 1 og 6

7 Gruppeledelsesmøde Del 2 for de metoder I kan nå. Mellem Del 1 og Del 2 kan I holde en kort pause, hvor hver enkelt kan se på den anden gruppes felter og vurdere om han eller hun er enig. Hvis I har mange gule og røde felter, kan I vælge kun at arbejde med dem der er vigtigst for jer. Medbring: Planchen og hæfterne. Arbejdsstoffet for samtlige grene. Tuscher og farver. Opfølgning: Vi forslår, at I om ca. ½ år tager planchen frem igen og ser hvor mange felter I nu kan gøre grønne. Ideer Nedenfor har vi skitseret nogle ideer til, hvordan I kan arbejde mere med emnet. Udbyg planchen! Find i arbejdsstoffet andre måder at arbejde med elementerne i spejdermetoden på i de enkelte grene og skrive dem på planchen. Stiller I realistiske forventninger til jeres spejdere? Overvej om spejderne i de yngre grene lærer det, der er en forudsætning for arbejdet i de ældre grene. Et eksempel herpå med medbestemmelse og ansvarlighed kan være: Hvis I forudsætter at juniorerne kan evaluere deres Stjernetid, hvordan har I så øvet mikro- og minispejderne til at evaluere, f.eks. ved at prøve at fortælle deres mening om en aktivitet, de har deltaget i. Hvordan kan de andre gøre det nemmere for mig at være leder? Lederne sætter sig sammen to og to (eller eventuelt flere), således at de er en leder fra hver af to grene, der støder op til hinanden (f.eks. 1 mikroleder og 1 minileder, 1 minileder og 1 juniorleder osv.). Hver lille gruppe tager udgangspunkt i gruppens yngste grens arbejdsstof: For hvert element i spejdermetoden finder de sammen aktiviteter og metoder, som vil gøre det nemmere for den ældre gren såvel aktiviteter som metoder. 7

8 Oplevelser Oplevelser For at skabe et spændende og udviklende miljø for spejderarbejdet er det vigtigt, at vi kan give spejderne i alle grene nogle gode oplevelser både på møderne og turene. I udviklingen fra gren til gren er det indholdet i oplevelserne, og hvad der skal til for at få en god oplevelse, der forandrer sig, selvom nogle elementer vil gå igen fra gren til gren. Mikrogrenen: For mikrospejderne er forudsætningerne for en god oplevelse, at de har mulighed for at bruge deres fantasi, at der er masser af action, og at der er en høj grad af vokseninvolvering. Der ville blive kaos, hvis ikke mikrolederne styrer begivenhederne, men samtidig skal mikrolederne dog også være fleksible og lydhøre over for, hvad spejderne synes er spændende. For mikrospejderne er det ikke så vigtigt, at det er nye oplevelser, de får. De kan godt lide gentagelser og vil gerne lege den samme leg flere gange i træk. 8

9 Oplevelser Minigrenen: I minigrenen er det stadig vigtigt at bruge fantasirammerne, men det spiller også en rolle, at der er noget nyt i det, de oplever. Minispejdere har brug for meget action og har stadig svært ved at sidde stille for længe ad gangen. De har lige som mikrospejderne ikke behov for at reflektere meget over det, de oplever det er vigtigere, at der er gang i den. Minispejderne har stadig behov for meget vokseninvolvering for at skabe de gode oplevelser, men det er også vigtigt, at de har noget indflydelse selv nogle frirum i oplevelsen. Juniorgrenen: Juniorgrenen er den gren, hvor der er bedst balance mellem de seks elementer i den gode oplevelse. Juniorspejderne befinder sig i mellemperioden mellem barn og voksen. Vi bruger også fantasirammer i juniorgrenen, men juniorspejdere er skeptiske, og det er vigtigt, at fantasirammerne holder. Juniorspejdere vil gerne have oplevelser alene i patruljen, og de er gode til selv at sætte ting i gang, og de behøver derfor ikke så meget vokseninvolvering som yngre spejdere. Der står det i arbejdsstoffet Mikro: Mikroarbejdsstoffet s (Weekendture), s (Ide- og fantasirammer), s. 59 (Forslag til oplevelser og iaggtagelser) Mini: Ledervejledningen s (Fantasirammer), Junior: Aktivitetsbogen s. 5-6 (Lejrliv) Ledervejledningen s. 38 (Hejk), s (Ture og lejre), Aktivitetsbogen s (Lejrliv), s. 42 (Vi ta r på telttur) Spejder: På Sporet s (Histo-hejk), Hej PL s (Gode aktiviteter gode oplevelser), Regnbuelex s (Tur og hejk) Senior: Gnisten s (Storskibssejlads), s. 96 (Danmark dejligst), s (Den sidste udfordring: Store arrangementer) 9

10 Oplevelser Spejdergrenen: For tropsspejderne er det vigtigt, at der er mange udfordringer i oplevelserne, hvilket indebærer, at der skal være nye elementer i oplevelsen ting, de ikke har prøvet før. De kan stadig godt blive grebet af en god fantasiramme. Det er vigtigt for tropsspejderne, at de har nogle gode oplevelser sammen med dem, de kan lide vennerne betyder meget. Spejdergrenens arbejdsstof lægger op til, at aktiviteterne evalueres, og det er således vigtigt, at der er plads til refleksion over oplevelserne. Seniorgrenen: I seniorgrenen er det meget vigtigt, at elementerne nyhed, bevidsthed og egen indflydelse indgår. Det betyder ikke, at der ikke er plads til fantasi og action, men de er ikke alfa og omega for en god senioroplevelse. En god oplevelse for en seniorspejder er den grænseoverskridende oplevelse, hvor man virkelig oplever noget, man ikke har prøvet før. I klanen betyder fællesskabet om oplevelserne meget fællesskabet i klanen og fællesskabet med andre seniorer i f.eks. området. I dette fællesskab indgår også, at seniorspejderne selv har stor indflydelse på og bevidsthed om, hvad de oplever. Eksempel: Det vil ofte være på ture og lejre, at vi som spejdere har nogle gode oplevelser. I mikroog minigrenen kan det være en tur, der bygger på en fantasiramme, f.eks. en ridderturnering. I juniorgrenen betyder fantasirammen ikke så meget, og f.eks. en hejk er en stor oplevelse for juniorspejderne. I troppen skal der lidt mere kød på turen end blot en hejk. Hejken må gerne have et tema, f.eks. histo-hejk, og den skal være mere udfordrende end juniorgrenens. I seniorgrenen kan et projekt som storskibssejlads være en stor oplevelse, da den vil være grænseoverskridende for de fleste seniorer. Samtidig giver oplevelsen af at løse opgaven sammen et kick for klanen. 10

11 Learning by Doing Learning by Doing Learning by Doing omfatter både læring ved at gøre det, man vil lære, og læring ved at reflektere over det, man har gjort. Brugen af Learning by Doing er forskellig op gennem grenene. I yngstegrenene bruger vi Learning by Doing til at lære spejderne nogle færdigheder på så god en måde som muligt, nemlig ved at de afprøver tingene selv og lærer derigennem. Derudover kan man i yngstegrenene tale med spejderne om, hvad de har oplevet og gjort helt konkret. I ældstegrenene sker den personlige og fælles læring derudover gennem den refleksion, der sker under en evaluering, og derfor træner vi i disse grene evaluering og den fulde refleksion - også i forhold til fremtiden. Mikrogrenen: Mikrospejderne oplever tingene umiddelbart her og nu, og de lærer ved gentagelser. Derudover er der en vigtig læring for dem i legen. Mikroerne lærer nyt ved selv at få lov at prøve tingene og bagefter opleve resultatet. Spejderne udvikler sig, når de får en oplevelse af, at tingene lykkes. I mikrogrenen er det lederne, der har den bevidste refleksion både under planlægningen og efter aktiviteten. Aktiviteten skal være planlagt fra start til slut, så lederne er sikre på, at målet nås, og spejderne oplever det som en succes. Minigrenen: Minispejderne er stadig legebørn, men begynder også at tænke mere over, hvad de oplever. Refleksion hos denne aldersgruppe består i at tale om, hvad der skete, og minispejderne kan bygge ovenpå det lærte. Minispejderne er generelt meget motiverede og prøver tingene, indtil de har lært det de har muligvis ikke succes hver gang, men lærer også af fejlene. De kan eksperimentere inden for videre rammer end mikrospejderne. De kan løse en opgave efter at have fået udleveret materialer og beskrevet rammer og mål for opgaven, hvorefter de selv kan vælge en metode til løsning af opgaven. 11

12 Learning by Doing Juniorgrenen: Juniorarbejdsstoffet leverer ikke færdige løsninger, men gode ideer, hvilket giver mulighed for den enkelte til at prøve sig frem, og derefter sammen med patruljen at finde den bedste løsning. I junioralderen reflekterer spejderne mere over det, de gør, og de kan gøre sig overvejelser om, hvad de kan gøre bedre næste gang. I juniorgrenen bruges evaluering derfor oftere end i mikro- og minigrenen. Specielt evalueringsmetoden, hvor raketter sendes i luften, giver juniorspejderne mulighed for at lære af deres fejl og finde en bedre metode til næste gang. Ved brug af Stjernetiden, hvor juniorpatruljen selv planlægger, gennemfører og evaluerer et mødeindslag, får de lov til at mærke konsekvenserne af deres valg. Under Stjernetiden støttes patruljen af lederen, såvel under Der står det i arbejdsstoffet Mikro Arbejdsstoffet side 9 (Learning by doing), s. 24 (Mikroting), s (Lege). Aktivitet: s. 71 (En mikroudgave af fru Hansens havelåge) Mini Ledervejledningen side 19 (Learning by doing), Aktivitetsbogen s. 16 (rafter) Junior Learning by Doing: Ledervejledningen side 23, 47, evaluering: Aktivitetsbogen s. 5, Ledervejledningen s. 67, stjernetiden: Ledervejledningen s. 36, 49, 61. Aktivitet: Aktivitetsbogen s Spejder PL-patruljen s (Udvikling i PL-patruljen), Hej PL s (Den blå regnbue), TL-vejledningen s. 5-11(Den blå regnbue), Regnbuelex s. 135 (Patruljesystemet, børn leder børn) Regnbueforløbet: Hej Spejder s Aktivitet: På sporet s Senior Gnisten: Projektmetoden s (primært evaluering i forhold til Spejdermetoden s ). Hej Senior s (Fokus på dig). Aktivitet: Gnisten s (Afspænding og velvære), s (Body-center) 12

13 Learning by Doing planlægning, udførelse og evaluering. Lederens støtte vil være afhængig af patruljens behov. Spejdergrenen: I spejdergrenen bliver der lagt vægt på evaluering og refleksion, idet hvert forløb lægger op til, at det afsluttes med en evaluering og dermed en refleksion over, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt, og hvad patruljen kan lære af det. Tropslederen har en stor rolle som vejleder i denne proces, som kan være svær i starten for tropsspejderne. Patruljerne arbejder jo inden for meget frie rammer i spejdergrenen, og det er i sig selv en læreproces at få patruljen til at køre selvstændigt. I spejdergrenens arbejdsstof lægges der op til at arbejde med milepæle, vejskilte, regnbuen og Bedstemors lov. Milepælen er et måleredskab for tropsspejderne i deres evaluering. På milepælen skrives de konkrete erfaringer, patruljen har gjort sig, specielt i forhold til de fire elementer i Regnbuen: Friluftsliv, praktisk kunnen, venskab og udvikling. Herudfra udarbejder patruljen sine vejskilte, som er de mål, patruljen sætter sig for fremtiden. Bedstemors lov er en konstruktiv tilbagemelding til hinanden, hvor man giver hinanden positiv feed-back og en udfordring at arbejde videre med ( tre positive ting og en udfordring ). Seniorgrenen: I seniorgrenen er den altoverskyggende metode projektarbejde, og det er gennem projektarbejdet, seniorspejderne oplever learning by doing. Der skabes hele tiden nye erfaringer i klanen individuelt og kollektivt som er til stor gavn for fremtidige projekter. Muligheden for at lære nyt er stor ved at arbejde projektorienteret og sammen med nye seniorer enten de nyoprykkede eller seniorer fra andre klaner. Et projekt skaber også ofte forandringer i klanen, fordi alle har mulighed for at se og opleve nogle ting fra en ny vinkel. Refleksion bruges meget specielt i evalueringsfasen. Evalueringen foregår med udgangspunkt i det mål, klanen har sat sig for projektet. 13

14 Learning by Doing Eksempel Forskellen mellem brug af Learning by Doing i de forskellige grene kan vises ved et konkret eksempel, hvor alle grene arbejder med den samme aktivitet i dette eksempel tovværk og pioner. Hos mikrospejderne vil de lære at binde knob ved at lege sig frem. En mikrospejder kan lære at binde et råbåndsknob, og det kan øves ved at lege legen Fru Hansens Havelåge, hvor mikrospejderen skal binde et råbåndsknob op og binde det igen for at komme igennem forhindringen til Fru Hansen. Her har vi gentagelsen af det, der indlæres, og en sjov oplevelse for mikroerne. Aktiviteten efterfølges ikke af refleksion hos mikrospejderne, men de har lært gennem legen. I minigrenen kan spejderne med hjælp og vejledning fra de voksne lære pionerarbejde i det små ved f.eks. at fremstille en romersk stridsvogn. De kan se målet for aktiviteten stridsvognen, som de kan køre med, og de lærer knob og besnøringer, mens de fremstiller stridsvognen. Minispejderne bestemmer selv, om de vil gøre noget ekstra ud af stridsvognen, som f.eks. flotte dekoreringer el. lign. Efterfølgende kan flokken tale om, hvor flot stridsvognen er, og hvor sjovt det var at lave den og bruge den. I juniorgrenen kan juniorpatruljen i Stjernetiden bestemme sig for at lave en gangbro af rafter. Det er en del af forløbet Vi ta r på telttur. Juniorpatruljen planlægger og gennemfører selv aktiviteten med råd og vejledning fra juniorlederen og får bygget deres gangbro. Undervejs lærer de at lave besnøringerne og at samarbejde om opgaven, og efter at gangbroen er færdig, tager juniorlederen en snak med patruljen om, hvordan det gik. Juniorlederen roser patruljen for dens måde at løse opgaven på. Derudover spørger lederen også om, hvad de har lært af det, og hvad de kan bruge af det, de har lært, når de skal på lejrtur. I troppen arbejder patruljen med forløbet Luksuslejren frem mod årets sommerlejr. I starten af forløbet gør patruljen sig klart, hvad de hver især har lært i løbet af spejderåret ved, at de 14

15 Learning by Doing hver især udfylder milepælen og laver en fælles milepæl for patruljen. I forhold til målet for forløbet Luksuslejren og de aktiviteter, der indgår, laver patruljen derefter sit vejskilt, hvor der står, hvad de skal lære frem til sommerlejren. De fordeler opgaverne imellem sig og laver bl.a. en plan over deres lejrplads. På selve sommerlejren opfører de deres luksuslejrplads, og efter at den er færdigbygget, tager de en snak omkring lejrbålet en aften, hvor de evaluerer forløbet ud fra, hvor flot lejren er, hvordan den virker o.s.v. Derudover evaluerer de ud fra deres milepæle og vejskilte og taler om, hvad de har lært af forløbet, og hvad de kunne tænke sig at gå i gang med efter sommerlejren. Tropslederen deltager i evalueringen, hvis det er nødvendigt for patruljen. 15

16 Learning by Doing I klanen arbejder seniorspejderne med delprojektet Body- Center i forbindelse med årets område senior-sommerlejr. Klanen sætter sig et fælles mål med projektet, laver en fælles plan og arbejder sjakvis med de forskellige dele af body-centret. Samtidig arbejder et sjak med Afspænding og velvære projektet. Seniorernes erfaringer udnyttes i projektet, så de kommer hele klanen til gode. På sommerlejren inviteres hele lejren til klanens helsecenter. Efter lejren evaluerer klanen sit projekt ved at tage udgangspunkt i målet for projektet og spejdermetoden. Blev målet opnået? Hvordan? Hvad blev ikke nået? Klanen evaluerer også forløbet ud fra de enkelte elementer i spejdermetoden. På basis af dette ser klanen på, hvad de har lært af deres erfaringer, og hvordan de næste gang undgår de faldgruber, de faldt i undervejs. Klanen evaluerer også på, hvordan forløbet har haft indflydelse på klanens sociale liv. Efter evalueringen laves der ideudvikling på det næste projekt, klanen vil tage fat på. 16

17 Patruljeliv Patruljeliv Patruljeliv betyder arbejdsfællesskab i små permanente grupper, hvor der både er plads til personlig udvikling og udvikling af fællesskabet i patruljen/sjakket/klanen. Alt samarbejde er svært, og det er noget, der skal læres. Derfor begynder vi patruljearbejdet i det små allerede i mikrogrenen og udbygger patruljearbejdet op gennem grenene med hensyntagen til spejdernes alder og udviklingstrin. Når vi planlægger aktiviteter, er det vigtigt, at aktiviteterne lægger op til patruljearbejde fremfor enkeltpræstationer. Mikrogrenen: I mikrogrenen er patruljen en tryghedsramme for det enkelte barn. I patruljen kender mikrospejderne alle de andre, og der er måske nogle kammerater i patruljen, som barnet kender i forvejen. Patruljen gør fællesskabet overskueligt, og spejderen ved, hvor han/hun hører til. Samtidig er patruljen en god organisationsenhed for lederne, når de gennemfører aktiviteterne, og det er ideelt med en leder pr. patrulje samt en leder til at koordinere arbejdet. En mikropatrulje er typisk på 4-5 spejdere, da en større patrulje er for svær at overskue for spejderne, og da det er vigtigt med en tæt voksenkontakt. En mikrospejder magter ikke at være leder for andre børn, men kan have små praktiske opgaver. Patruljelederjobbet går normalt på skift mellem spejderne hen over året. Minigrenen: I minigrenen er patruljen fortsat en tryghedsramme og en god organisatorisk enhed. Den bedste patruljestørrelse er 4-6 spejdere, og det er stadig vigtigt med en tæt voksenkontakt for at støtte og opmuntre spejderne bedst muligt. Dog kan flere opgaver overlades til patruljen, der arbejder selvstændigt med opgaven, men hvor lederne hele tiden følger, hvordan arbejdet går. Lederne skal definere rammerne og målet for arbejdet, men minispejderne kan godt begynde at vælge den metode, de vil bruge for at nå målet, og med hjælp begynde at fordele opgaverne imellem sig. Ofte skifter 17

18 Patruljeliv patruljelederposten mellem patruljemedlemmerne, og opgaver for PL kan være at samle patruljen, at hente materialer til aktiviteten o.s.v. Juniorgrenen: Juniorgrenen bygger bro mellem minigrenen, der er meget voksenstyret, og spejdergrenen, hvor patruljerne arbejder helt selvstændigt. Patruljelivet er derfor helt grundlæggende for arbejdet i juniorgrenen. Juniorspejderne er i stand til at arbejde selvstændigt i patruljen med vejledning fra de voksne ledere. Samarbejdet i patruljen og udviklingen af den enkelte juniorspejders ansvarlighed i patruljen skal naturligvis læres, og der vil være en tydelig udvikling fra starten af junioralderen, til juniorspejderen forlader juniorgrenen og rykker op i troppen. En god metode til at lære dette er Stjernetiden. Stjernetiden er juniorpatruljens egen tid på mødet, hvor de selv sætter mål, planlægger og gennemfører aktiviteter. I begyndelsen vil voksenstyringen være stor, f.eks. ved at lederne sætter målet og giver spejderne valgmuligheder for, hvordan de når målet. Efterhånden vil juniorspejderne selv kunne bestemme aktiviteten, sætte sig et mål, planlægge aktiviteten og selv sørge for indkøb af materialer. Lederen skal dog hele tiden sørge for at være til rådighed med råd og vejledning, og det vil også være lederen, der sætter patruljen i gang alt efter behov. I juniorgrenen kører man ofte med mere faste patruljeledere, men jobbet kan godt skifte hvert halve år. En PL i juniorgrenen kan i modsætning 18

19 Patruljeliv til PL erne i minigrenen godt være instruktør for de andre patruljemedlemmer, og han/hun vil kunne varetage kommunikationen mellem ledergruppe og patrulje. Juniorgrenens arbejdsstof lægger også op til, at man afholder møder med PL erne og PA erne. Formålet er at lære dem at være ledere af patruljen. Spejdergrenen: Hvis spejderne i juniorgrenen har arbejdet med patruljeliv som beskrevet ovenfor, er de godt rustede til at arbejde i patruljer i spejdergrenen, hvor patruljeliv er grundlaget og udgangspunktet for arbejdet. Patruljen skaber tryghed, stabilitet og fællesskab for spejderne. I spejdergrenen arbejder patruljen selvstændigt, og normalt deltager tropsledelsen ikke i patruljemøderne. Der er en fast PL og PA i patruljen, og de støttes i PL/PA-patruljen, som jævnligt afholder møde med tropsledelsen typisk en gang om måneden. I den gode patrulje er rollerne fordelt mellem medlemmerne, og det bliver under planlægningen af forløbene og aktiviteterne aftalt, hvem der er henholdsvis deltager, instruktør og ansvarlig (elementerne fra Regnbueforløbet). I den gode patrulje tages der hensyn til det enkelte medlems stærke og svage sider, og det er samarbejdet mellem patruljemedlemmerne, der bærer arbejdet. Seniorgrenen: I seniorgrenen foregår arbejdsfællesskabet i klanen og de mindre sjak, man kan arbejde i under de forskellige projektforløb. Også i seniorgrenen opnår man tryghed ved at arbejde i klanen og sjakkene, og fællesskabet med de andre seniorer er vigtig. Sjakkene skifter ofte, alt efter hvilke projekter man arbejder med, og de kan gå på kryds og tværs i klanen. Klanen vælger sin egen klanleder, der ofte er koordinator og igangsætter, men seniorerne kan også på skift påtage sig projektlederrollen og på den måde udvikle sig selv og øge kendskabet til hinanden i klanen. Eksempel: I spejderarbejdet stilles vi ofte over for udfordringer, og det er ved sammen at tage disse udfordringer op, at vi styrker vores samarbejde. Ved venskabelig konkurrence med andre patruljer/klaner stilles patrulje- 19

20 Sa mmenhæng i a rbejdsst offet Spejder- met oden prak sis i OP LEVELSER LEAR NI NG DOI NG BY P ATR ULJELI V FR I LUFTSLI V VÆR DI ER MEDBESTEMMELSE OG ANSVAR LI GHED SAM FUNDSLI V MI KR O Oplevelser er i faste rammer. Leg som det bærende element. Brug af fantasirammer Prøve tingene i faste rammer og opleve et succesfuldt resultatet. Lære af successer. At være sammen i patruljen. Tryghed ved patruljen, PL udfører små praktiske opgaver. Tid og rum for naturoplevelser. Friluftsliv som ramme for og fysisk udfoldelse. leg Oplever værdierne gennem aktiviteter, traditioner og ceremonier. Lederne som det gode eksempel. Vælger blandt få muligheder. Lærer på mikroting at lytte til andre. Udgangspunkt i sig familie og venner. selv, MI NI Frirum i oplevelsen og mulighed for indflydelse. Leg som det bærende element. Brug af fantasirammer. Eget metodevalg indenfor givne mål og rammer. Refleksion: hvad skete der? Lære ved at afprøve og se resultat. Patruljen løser opgaver selvstændigt med hjælp fra lederne. PL udfører små praktiske opgaver. Tid og rum for naturoplevelser. Arbejder med det nære og synlige miljø. Friluftsliv som ramme for leg og fysisk udfoldelse. Oplever værdierne gennem aktiviteter, traditioner og ceremonier. Lederne taler med minierne om håndgribelige værdier. Lederne som det gode eksempel. Kan komme med ideer til aktiviteter. Minitinget træner minierne i medbestemmelse. Arbejder med nærmiljøet og leger fremmede lande. JUNI OR Vekselvirkning mellem oplevelser i patruljen (Stjernetid) og lederplanlagte oplevelser. Eget metodevalg udfra ideer. Anvender "Raket-evaluering" og lærer heraf. Patruljen arbejder selvstændigt i Stjernetiden. PL kan være instruktør for patruljen og videregive beskeder. Tid og rum for naturoplevelser. Særlig vægt på lejrsport. Oplever værdierne gennem aktiviteter, traditioner og ceremonier - særligt i patruljen. Lederne som det gode eksempel. Planlægger og gennemfører selv deres stjernetid. Kan tage ansvar for hinanden i patruljen. Arbejder med nærmiljøet og fremmede lande. SP EJDER Spejdermetodens element "Aktiviteter og Færdigheder" er udeladt i planchen, se eventuelt hæftets side 35. Vigtigt med nye elementer oplevelserne. Plads til refleksion over oplevelserne. i Eget valg af mål og metoder. Patruljen arbejder med "milepæle", "vejskilte", "regnbuen" og "bedstemors lov". Patruljen arbejder selvstændigt uden voksne ledere til stede. PL er ansvarlig for patruljen og dens arbejde. Tid og rum for naturoplevelser. Fokus på at værne om naturen og miljøaktiviteter. Friluftsliv som udfordring for patruljen. Patruljen opstiller mål og evaluerer med særlig vægt på de fire værdier i den blå regnbue. Lederne som det gode eksempel. Spejderne sætter mål, planlægger og gennemfører selv deres patruljemøder. Rollerne i patruljen (deltager, instruktør, ansvarlig) træner spejderne i at påtage sig et ansvar for sig selv og for hinanden. Arbejder med nærpolitiske spørgsmål. Får internationale oplevelser. SENI OR Vigtige elementer: Nye, grænseoverskridende og fælles oplevelser. Egen indflydelse og stor bevidsthed om, hvad der opleves. Eget valg af mål og metoder. Klanen evaluerer udfra klanens fælles og individuelle mål. Seniorerne arbejder i skiftende patruljer/sjak afhængig af opgaven. Skiftende klanmedlemmer projektledere. er Tid og rum for naturoplevelser. Globale naturoplevelser. Miljøprojekter. Definerer egne værdier og vurderer værdierne i forhold til de kollektive værdier i omgivelserne. Lederne som det gode eksempel. Den enkelte senior har medbestemmelse og ansvar for klanens arbejde. Mange projekter tager udgangspunkt i samfundsmæssige spørgsmål. Fremstillet og udgivet af Programudvalget, Det Danske Spejderkorps

21 Patruljeliv sammenholdet på prøve, og patruljerne oplever, at de ved at arbejde sammen og bruge hinandens stærke sider opnår de bedste og sjoveste resultater. I mikro- og minigrenen kan flokkens patruljer konkurrere med hinanden i lege, der kræver, at spejderne arbejder sammen, for at det lykkes. Det kan f.eks. være i en bold-stafet eller ved at fremstille patruljeski, som hele patruljen kan stå på, og se, hvilken patrulje der kommer først. I junior- og spejdergrenen styrkes patruljesammenholdet ved en god deltagelse i f.eks. en divisionsturnering, hvor patruljerne inden sætter sig nogle mål for, hvilke områder de gerne vil være bedre til og arbejde på dette inden turneringen. I seniorgrenen kan klanen indbyde en anden klan til tvekamp og dermed udfordre sig selv og den anden klan. Vigtigt i alle disse former for konkurrence er ikke, hvem der vinder, men at patruljerne/ klanerne oplever, at de sammen kan nå længere end den enkelte kan, at de oplever glæden ved at samarbejde, og at det er sjovt. Der står det i arbejdsstoffet Mikro: Arbejdsstoffet s. 12 (Flokkens størrelse og sammensætning), s. 50 (boldstafet) Mini: Ledervejledningen s (Patruljesystemet), s. 30 (Tryghed i aktiviteterne), Aktivitetsbogen s. 132 (Patruljeski) Junior: Ledervejledningen s (Spejdermetoden), s. 61 (Stjernetiden), s (PL/PA-møder) Spejder: Hele TL-vejledningen, PL-patruljen, På Sporet s (Puslespillet), Regnbuelex s. 135 (Patruljesystemet, børn leder børn) Senior: Gnisten s (projektmetoden), s. 136 (Tvekamp mellem klaner). 22

22 Friluftsliv Friluftsliv Friluftslivet er rammen om størstedelen af vores spejderarbejde i alle grene, og ved at færdes i naturen får spejderne oplevelser, der udvikler deres begejstring for naturen, som giver lyst til at værne om den og forståelse for samspillet mellem natur og menneske. Dette udvikles op gennem grenene, til spejderne i de ældste grene tager stilling i sager om natur, miljø og friluftsliv og handler derefter. Mikrogrenen: I mikrogrenen bruger vi naturen som ramme for lege og fysisk udfoldelse, og det betyder meget for spejdernes forhold til naturen bare at være i den. De udvikler samtidig deres motorik og fysik, når de er i naturen. Undersøgelser har også vist, at friluftslivet udvikler børnene åndeligt og mentalt. Samtidig er mikrospejdere nysgerrige og vil gerne se, røre og udforske de ting, de møder. Tilrettelæg derfor programmet, så spejderne har tid og rum til naturoplevelserne, og vær åben over for spejdernes spørgsmål. Mikrospejderne kan lære, hvordan man færdes i naturen, og gør det bedst, ved at lederne går foran som det gode eksempel i stedet for at virke belærende. Minigrenen: I minigrenen udbygges spejdernes nysgerrighed, og de skal ligesom mikroerne have plads til at forundres og betages af det, de oplever i naturen. Naturen er perfekt til at give spejderne nogle førstehåndsoplevelser som modvægt til de mange andenhåndsoplevelser, børnene har i deres dagligdag gennem bl.a. TV, radio og computerspil. I minigrenen kan man så småt begynde at arbejde med miljø i det nære og synlige, som f.eks. at lære minispejderne at spare på vandet, at slukke lyset, at spare på materialer og dermed undgå for meget affald og at sortere det affald, der er. Det er vigtigt, at miljøforståelsen ikke bliver videregivet til spejderne med løftede pegefingre og skrækbilleder, men at lederne går foran som det gode eksempel m.h.t. miljørigtig adfærd. 23

23 Friluftsliv Juniorgrenen: I juniorgrenen bygges videre på frilufts- og naturoplevelserne fra yngstegrenene. Lejrsport er et af de vigtigste arbejdsområder i juniorgrenen, og det friluftsliv, man har på lejrene, giver gode udfordringer til juniorspejdernes selvstændighed og samarbejdsevner. I juniorgrenens arbejdsstof Mælkevejen findes mange forløb med friluftsliv og natur se nedenfor. Spejdergrenen: Friluftsliv er en af de fire værdier i Den Blå Regnbue og dermed en vigtig værdi også for tropsspejderne. Friluftslivet danner en god ramme for aktivi- Der står det i arbejdsstoffet Mikro: Mini: Junior: Arbejdsstoffet s (Natur) Aktivitetsbogen s (Ud i naturen) Aktivitetsbogen s (Friluftsliv), s, (Ud i naturen), (om mad på lejre), s (Lejrhygiejne) s (Bevægelse), s (Sø- og Vandaktiviteter), s. 226 (Orienteringsløber), s. 229 (Blåt er vådt), s. 230 (Sejlturen), s. 231 (Hvad spiser vi hvor bliver det af?), s. 232 (Krible-krable hejken), Ledervejledningen s (Ture og lejre), s (Friluftsliv), s (Ud i naturen), s (Sundhed), s (Sø- og Vandaktiviteter). Spejder: Regnbuelex s (Friluftsliv), s (Vand- og Søaktiviteter), Hej PL s (Den Blå Regnbue), På Sporet s ( Vækst ), s ( Histo-hejk ), s , ( Neptun ), s ( Luksus-Lejren ), s ( Sejler), Ud i det Blå s ( På lur ), s ( Vildmark ), s ( Koen, osten og spegepølsen ), s ( Energipatruljen ), s ( Lejrsauna ), s ( Fantasia ), s.52 ( Vandrer ). Senior: Gnisten s ( Storskibssejlads ), s ( Klanen som miljøarbejder ), s ( Brug naturen ), s ( Primitivt ). 24

24 Friluftsliv teterne i spejdergrenen, som f.eks. pioneraktiviteter, lejre, hejker og O-løb, og disse friluftsaktiviteter er gode og spændende udfordringer for tropsspejderne. I spejdergrenen kan man udvide tiltagene til at værne om naturen, ved f.eks. naturpleje og naturgenopretningsforløb på spejdergrunden. I spejdergrenens arbejdsstof f.eks. Regnbuelex er der også forslag til miljøaktiviteter, som f.eks. miljørigtige indkøb og vand- og energibesparende aktiviteter. Tropsspejdere er i stand til at overveje konsekvenserne af deres handlinger i nærmiljøet og handle derudfra. Seniorgrenen: I seniorgrenen udvides horisonten yderligere, og der er mulighed for globale naturoplevelser ved f.eks. lejre i udlandet og rejser til vore venskabslande. Seniorspejderne kan arbejde med større projekter med naturpleje og naturgenopretning, f.eks. i samarbejde med kommunen. Seniorerne er i forhold til de yngre spejdere mere interesserede i større samfundsspørgsmål og dermed også miljøspørgsmål, og det er derfor oplagt at arbejde med miljøprojekter i seniorgrenen f.eks. i samarbejde med en miljøorganisation. Eksempel: En god friluftsaktivitet, der går igen op gennem grenene, er vandreturen. I mikrogrenen vil det f.eks. være en vandretur i skoven, hvor der er sat tid af til at undersøge det, man møder undervejs i skoven. Det kan være en smuk blomst, en skovsnegl eller en bille. Lederne skaber en stemning, hvor de er med til at undersøge tingene sammen med spejderne og bliver ikke forskrækkede over, at de ikke kender svarene på alle spørgsmål. Samtidig er der lagt tid ind til, at spejderne kan have fri leg i naturen. Minispejderne vil kunne komme ud på en længere tur f.eks. sætte sig det mål at vandre 10 km med stop undervejs i spændende naturområder, hvor det er muligt for spejderne at gå på opdagelse så glemmer de også trætheden. I juniorgrenen kan man begynde at tage på decideret hejk f.eks. kærrehejk ud til en spejdergrund, hvor patruljerne slår lejr og nyder friluftslivet. Imens har 25

25 Friluftsliv en patrulje i troppen planlagt at tage på sin egen hejk. De har selv planlagt turen ud til en primitiv overnatningsplads, hvor der ikke er andre bekvemmeligheder end rindende vand. De sover i bivuak og lever på naturens præmisser. Herved overskrider nogle af dem mange grænser, men de hjælper hinanden igennem de kritiske situationer og har en fantastisk oplevelse ud af det. Klanen tager på fjeldvandring i Norge. De har forinden været på forberedende fjeldkursus og har lagt en rute med flere overnatningspladser undervejs. De har planlagt turen sammen med deres norske venskabsklan. De får udvekslet mange erfaringer med de norske spejdere på turen, og samtidig har de en fantastisk naturoplevelse i de storslåede norske fjelde. 26

26 Værdier Værdier DDS er et værdibaseret spejderkorps, dvs. at vi arbejder ud fra nogle grundlæggende værdier, som fremgår af Spejderideen især Spejderloven. Disse værdier prøver vi at bibringe spejderne op gennem grenene på en måde, så det ikke blot bliver ord på et stykke papir, men så disse værdier kommer til udtryk i spejdernes handlinger og væremåde. Gennem alle grene vil lederne være det gode eksempel for spejderne. Mikrogrenen: Mikrospejderne oplever værdierne gennem de aktiviteter, traditioner og ceremonier, vi har, og lederne er de gode eksempler rollemodellerne for mikrospejderne. Senere i deres spejdertid vil spejderne ofte komme til den erkendelse, at værdierne jo er det, vi gør som spejdere. Mikrospejdere tænker også over de store spørgsmål som Gud, natur, venskab, og de vil meget gerne tale med voksne om det, hvis den voksne er åben, lyttende og giver sig tid til samtalen. Minigrenen: Minispejdere er i stand til at reflektere mere over de situationer, de har været ude for. Det giver lederen anledning til at tale med dem om f.eks. det at være en god kammerat og relatere det til andre lignende situationer. Minispejderne er også i stand til at indgå aftaler i forhold til værdierne. Hvis f.eks. nogle minier har været meget uvenner, og lederen så i situationen tager en snak med dem om det at være gode kammerater, kan man godt lave en aftale med dem om, at de skal undgå at komme i samme situation igen ved i stedet at vise hensyn over for hinanden. I minigrenen introduceres Spejderloven, og den bliver brugt på miniting. Juniorgrenen: I juniorgrenen styrkes oplevelsen af vore værdier yderligere i patruljesammenholdet. Det er her, spejderne oplever elementer fra Spejderloven som at være en god kammerat, være hensynsfuld og hjælpe andre, at være til 27

27 Værdier at stole på samt at høre andres meninger og danne sine egne. Dette kommer nok tydeligst til udtryk ved brugen af Stjernetiden. Juniorspejdere er mere bevidste om de traditioner, vi har, og ceremonierne i gruppen giver en dybere forståelse hos juniorspejderne end hos de yngre spejdere. Spejdergrenen: I spejdergrenen har man defineret de fire værdier, som spejderarbejdet vurderes ud fra: Friluftsliv, praktisk kunnen, venskab og udvikling. Ud fra disse værdier opstilles patruljens mål, således at værdierne indgår i patruljens arbejde. Patruljen kan også have sine egne traditioner, som afspejler værdierne. Der står det i arbejdsstoffet Mikro: Arbejdsstoffet s. 7 (Værdiformidling), s (Ide- og Fantasirammer) Mini: Ledervejledningen s (Værdigrundlag), s. 20 (Miniting), s (Fantasirammer), s (Traditioner og ceremonier), Huskuvittens Store Bog Junior: Ledervejledningen s (Værdigrundlaget), s (Spejderlivet som modbillede), s (Fortælling), s (Ceremonier), Aktivitetsbogen s. 196 (Kristendommen), s. 198 (Hvorfor er jeg spejder) Spejder: PL-patruljen s (Udvikling i PL-patruljen), Hej PL s (Godt spejderarbejde), Regnbuelex s , Ud i det blå s (Tro, håb og kærlighed), På sporet s (Puslespillet) Senior: Gnisten s (Klansærpræg), s (Vær beredt), s (Baden-Powell myte eller virkelighed), s. 67 (særpræg og traditioner), s (Debat: Tag stilling og vis ansvar), s (Debatteater: Må man slå drager ihjel?), s (Spejd-o-vision), s (Spejderskrupler), s (Tro, sandaler og stjerneskud). 28

28 Værdier Seniorgrenen: I senioralderen begynder man at definere sine egne værdier og vælge, i hvilken retning man vil gå både uddannelses- og arbejdsmæssigt. Samtidig vurderer man sine egne værdier i forhold til de kollektive værdier i klanen, på arbejdet, på uddannelsesinstitutionen og i samfundet som helhed. I senioralderen sker der ofte en kritisk stillingtagen til det at være spejder nogle vælger det fra, og andre går ind i spejderarbejdet med øget engagement og begejstring. Seniorspejderen reflekterer over sit eget og klanens liv og forholder sig kritisk til, hvorfor klanen gør, som den gør. Klanmedlemmerne overvejer og drøfter også, hvordan de vil være sammen i klanen. Eksempel: Vore ceremonier giver godt udtryk for de værdier, vi har, både de fælles værdier i spejderbevægelsen som sådan, i korpset, i gruppen, i afdelingen og patruljen/klanen. I gruppens mikroflok modtager man nye spejdere ved at sidde i en rundkreds og synge en lille velkomstsang, hvor den nye spejder bliver præsenteret, og hvor hver spejder i mikroflokken efter tur synger sit eget navn. Derefter får den nye mikrospejder sit tørklæde og er optaget. Denne ceremoni afspejler værdier som fællesskab, respekt for hinanden og kammeratskab. Minigrenen har en optagelsesceremoni, hvor de alle er med i en indianerstamme. Når man kender lidt til de nye spejdere, der er rykket op, og nye, der er kommet ind i miniflokken, finder lederne til hver ny spejder et navn, der afspejler nogle gode egenskaber hos spejderen. Optagelsesceremonien gøres højtidelig og hyggelig ved at sidde omkring bålet iklædt indianerdragter. Denne ceremoni indeholder værdierne fællesskab, kammeratskab, patruljeliv (bredt set forstået som at alle kan bidrage med noget til helheden alle har stærke sider, som kommer fællesskabet til gode). Juniorafdelingen afholder hvert år en ceremoni omkring Tænkedag, hvor de sammen tænder en venskabsflamme, som minder spejderne om spejdere i andre lande specielt spejderne fra 29

29 Værdier den venskabsgruppe, man var på lejr sammen med sidste sommer. På gulvet i spejderlokalet er spejderlogoet malet, og hver spejder lægger to kroner for hvert spejderår rundt i rammen af logoet, medens hun nævner en, hun tænker på. Pengene går til tænkedagsfonden til hjælp til spejdere i andre lande. Denne ceremoni afspejler værdierne spejderfællesskab, international forståelse og samfundsliv. Hver patrulje i troppen har sin egen måde at starte mødet på. I en af patruljerne har de en flot tavle, de selv har lavet, hvor der er nogle søm et for hvert medlem af patruljen. Hvert patruljemedlem har en udskåret figur som symbol for en god egenskab ved ham eller hende. Når mødet starter, hænger hvert patruljemedlem sin figur op på tavlen, og det er ærgerligt, hvis der mangler nogen til møderne så er tavlen ikke komplet. Ceremonien afspejler værdier som fællesskab, patruljeliv, den enkeltes betydning for helheden, og ansvarlighed. Klanen har valgt at lave et klansærpræg, som afspejler de værdier, de er blevet enige om, er de væsentligste for dem. De vælger, at det skal være en vest til at have udenpå uniformen og med klanens eget rygmærke. I rygmærket indgår de fire værdier, klanen har valgt. 30

30 Medbestemmelse og ansvarlighed DDS har bl.a. til formål at udvikle børn og unge til at tage et medansvar i det danske samfund og ude i verden. Dette ansvar forudsætter, at man har medbestemmelse, og disse metoder er altså en af hjørnestenene i vores arbejde. Medbestemmelse og ansvarlighed følges ad, og det er vigtigt, at lederne uddelegerer medbestemmelse til spejderne - også de yngste! For at spejderne kan tage ansvar for aktiviteter er det vigtigt, at de kan se meningen med aktiviteten. Spejderne skal samtidig have mulighed for at tage ansvaret, dvs. at opgaven skal være passende, så de kan klare det. Endelig skal spejderne have mod til at tage ansvaret og selvtillid til, at de kan klare det. Spejderne skal både lære at tage ansvar over for sig selv, over for opgaven og over for fællesskabet. Medbestemmelse og ansvarlighed er svære størrelser at håndtere og skal læres op gennem grenene. Mikrogrenen I mikrogrenen er det vanskeligt at praktisere medbestemmelse og ansvarlighed, da mikroerne ikke er modne til det endnu. Vi kan dog lære dem det i det små ved f.eks. at give dem valg inden for nogle fastsatte rammer. Det vil dreje sig om helt overskuelige ting, hvor de ved valg mellem to muligheder med det samme vil kunne se konsekvensen af valget, f.eks. om de vil vælge den ene eller den anden farve materialer til at fremstille en ting. Ved brug af mikroting kan spejderne lære at lytte til hinanden Medbestemmelse og ansvarlighed og lære at tale en ad gangen. Lederen er det gode eksempel, og ved at lederen tager spejderne alvorligt og respekterer dem, får de selvrespekt og lærer, at hos spejderne lytter man til dem og er åbne for deres forslag. Minigrenen En minispejder er i stand til at lære at tage ansvar for sig selv, men har stadig vanskeligt ved at tage ansvar over for de andre. Det er oftest kun de mest modne minispejdere, der påtager sig et ansvar for patruljekammeraternes ve og vel. Udbyttet af 31

31 Medbestemmelse og ansvarlighed brugen af minitinget til at give spejderne medbestemmelse og dermed medansvar er større end i mikrogrenen. På minitinget kommer der ofte mange konstruktive ideer og forslag fra spejderne om, hvad de kunne tænke sig at arbejde med fremover. Ledernes opgave er så at indarbejde disse ønsker i planerne for den kommende tid. Herved oplever spejderne, at vi tager deres medbestemmelse alvorligt, og at der er konsekvenser af deres medindflydelse. Minispejderne kan også overskue fortid og fremtid, og evaluering af arbejdet bruges derfor også i minitinget. Juniorgrenen Juniorgrenens Stjernetid er det indslag på juniorgrenens møder, hvor medbestemmelse og ansvarlighed læres bedst. Juniorerne bestemmer efterhånden selv, hvad de vil bruge Stjerne-tiden til, hvilke emner de vil arbejde med, og hvordan de bedst fordeler arbejdet imellem sig. De føler et større ansvar for patruljen og kan påtage sig dette ansvar med vejledning og hjælp fra juniorlederne. Samtidig er juniorerne meget motiveret til at påtage sig dette ansvar, idet de er konstruktive og har mange ideer. Spejdergrenen I spejdergrenen udvides spejdernes brug af medbestemmelse og ansvarlighed yderligere, da patruljen nu skal kunne arbejde helt selvstændigt. Lederne er stadig vejledere, men normalt deltager de ikke i patruljemøderne. I PL/Apatruljen praktiseres også medbestemmelse og ansvarlighed, og PL erne og PA erne trænes gennem arbejdet i den demokratiske beslutningsproces. De tre roller i patruljen (deltager, instruktør og ansvarlig) træner storspejderne i at påtage sig et ansvar over for sig selv og over for patruljen og alle tre roller forudsætter ansvarlighed på hver sin måde. Lederne har stadig et stort ansvar for, at det lykkes for patruljerne at arbejde efter denne metode ikke mindst som vejledere for PL/Aerne. Seniorgrenen I seniorgrenen har man fuldstændig frihed, og klanen skal selv sørge for, at arbejdet forløber demokratisk, og at den enkelte senior har medbestem- 32

32 Medbestemmelse og ansvarlighed melse og påtager sig et ansvar over for klanens arbejde. Projektmetoden lægger meget op til, at der skal praktiseres medbestemmelse og ansvarlighed for at projekterne lykkes, og målene nås. Alle er således med til at fastsætte klanens mål og projekter. Nye og gamle seniorer kan komme med forskellige ønsker, som kombineres til et fælles projekt, eller der etableres interessesjaks. Klanlederrollen kan gå på skift, og der vil ofte også være forskellige projektledere på de enkelte projekter. Eksempel: Mikroflokken afholder mikroting på en hyttetur, hvor man giver sig god tid til at snakke med spejderne om, hvad de synes om at være på tur. Mikrospejderne har en taler-stang, som er et flot udskåret stykke træ, som den, der vil sige noget får. Imedens skal de andre mikrospejdere tie stille og lytte. Minigrenen afholder miniting i begyndelsen af december måned, hvor de taler om, hvad der har været godt og mindre godt i løbet af spejderåret indtil nu. Derefter spørger lederne minierne, hvad de kunne tænke sig at arbejde med i det næste halvår. Lederne skriver udtalelserne ned, så de kan huske at tage hensyn til det i deres planlægning. I juniorgrenen fordeler juniorledelsen sig, så der er en leder pr. patrulje. Lederen sætter sig sammen med patruljerne, som hver især har gennemført de aktiviteter, de har planlagt i Stjernetiden. Patruljerne har arbejdet med et emne bestemt af lederne. Lederen hjælper dem med at foretage en evaluering af arbejdet, og patruljerne bedes om selv at bestemme, hvilket emneområde, de vil arbejde med til det næste forløb. Ravnepatruljen i troppen vil i gang med et nyt forløb. PL har lagt arbejdsstoffet frem, så patruljemedlemmerne kan bladre i det og få ideer. De giver alle deres bud på, hvad de har lyst til at arbejde med. De kan ikke blive enige lige med det samme, så de laver en afstemning om, hvad de vil. Efter at have valgt forløbet, fordeler de opgaverne imellem sig, så de får fordelt rollerne som deltager, instruktør og ansvarlig på hver aktivitet i forløbet. Klanen har lige gennemført et 33