qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 5. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst]

2 2 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Vejledende læsehandleplan for 5. klasse Mål Undervisningen skal lede frem mod at eleven efter 5. klasse: Læsning læser flydende og anvender sikre og automatiserede læsestrategier i læsning af såvel kendte som ukendte aldersvarende tekster kan genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste i såvel mundtlig som skriftlig form (fx gennem øget arbejde med de komprimerede teksttyper: referat og resumé) kan læse for at tilegne sig viden i dansk og andre fag udvikler ordforråd i alle faglige sammenhænge og selvstændigt søger forklaring på ukendte ord opslag i såvel fysiske som elektroniske ordbøger mere selvstændigt anvender fagtekstens 'hjælperedskaber' (ordforklaringer, diagrammer, illustrationer, indholdsfortegnelse m.v.) mere bevidst anvender forskellige læseformer (oversigtslæsning, skimmelæsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning) og får mulighed for at anvende disse i forskellige fag i samarbejde med lærer, i makkerpar eller i grupper anvender læseforståelsesstrategier som opsummerer og fastholder tekstens hovedpointer fx tidslinje, to kolonne notater, rollelæsning, tankekort, styrkenotater, understregninger, nøgleord m.v. kan veksle mellem hensigtsmæssige læsestrategier og læsemåder fx søge, punkt og instruktionslæsning kan læse med forståelse og en øget hastighed af ca. 150 ord pr. minut hvilket betyder at eleven er i stand til at læse undertekster i aldersvarende ukendte programmer på TV kanaler som fx 'History', 'Discovery' m.v. (lix 25 30) Skrivning er sikker i stavningen af lydrette og ikke lydrette ord, dog vil det stadig være almindeligt at eleven får fejl, fordi de forveksler morfemer eller overgeneraliserer behersker stavetrin 1 3 og på vej ind i stavetrin 4: 'Udnyttelse af det morfematiske princip' kan skrive personlige og faktuelle beretninger i engelsk, dansk og historie (fx biografier, dagbøger, hverdagsberetninger, nyhedsartikler, historiske beretninger m.v.) med forståelse for disse teksttypers kronologiske struktur og med bevidsthed om grænsen mellem fiktion og fakta; mellem fantasiberetninger og fortællinger kan skrive i mange fiktive fortællegenrer (fx novelle, gyser, eventyr, krimi, fantasy m.v.) med øget bevidsthed om struktur, tekstsammenhæng, sproglig variation og virkemidler fx sammenligninger, billedsprog, direkte og dækket direkte tale m.v. arbejder med informationssøgning i fagbøger og digitale medier som afsæt for at skrive informerende tekster med øget bevidsthed om den taksonomiske opbygning kan skrive instruktioner (fx gennem et samarbejde om læsning og skrivning 1

3 3 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 af instruerede tekster på tværs af fag (fx hjemkundskab (madopskrifter), idræt (instruktioner på boldspil og lege), matematik (opgaverne), natur/teknik (forsøgsopstillinger) m.v.) med bevidsthed om opbygning og sprog kan layoute en tekst med overskrift, afsnitsinddeling, rimelig korrekt tegnsætning, tegnsætning ved direkte tale, samt korrekt brug af stort begyndelsesbogstav efter punktum Mundtligt har en stor bevidsthed om forskellen på fakta og fiktion samt på de genrer der befinder sig i gråzonen faktionsgenrerne (fx de fiktive beretninger i historie 'I middelalderen levere de der to børn, de hed Freja og Eskild...') har et begyndende sprog om forskellige teksttyper og genrer fx dramatiske, lyriske, fortællende, berettende, instruerende, informerende, argumenterende, komprimerende m.v. med et voksende og mere selvstændigt fagsprog kan gå i dialog om læste, sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur m.v.) kan planlægge og fremføre en længere mundtlig præsentation kan lytte koncentreret til såvel læreren som de andre elever og efterfølgende stille relevante spørgsmål kan formulere egne synspunkter og forholde sig til andres Læseundervisning i praksis Læsevaner kan finde og vælge tekster såvel skøn som faglitteratur på skolebibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning selvstændigt læser bøger i og udenfor skolen udvikler sikre læserutiner for herigennem at oparbejde en egentlig læsekultur og bevidsthed om eget udbytte af det læste Læreren bør i sit arbejde skabe rum for læsning gerne min. daglig fortsat udvikle gode læserutiner gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; fx min hver dag eller 3 4 bøger om måneden omkring 2000 sider i løbet af året (anvend fx læsekontrakten i Elevintra, boganmeldelser samt indimellem mindre selvstændige analyseopgaver fx person og miljøbeskrivelse, handlingsreferat, udfyldning af tidslinje eller berettermodel o.l.) skabe rum for oplæsning af inspirerende tekster der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden fortsat have fokus på at udvikle elevernes læsehastighed skabe rum for elevernes egen højtlæsning og indlevelse i teksten med øget fokus på retoriske virkemidler (pause, kropssprog, drama m.v.) fx gennem små ugentlige øvede oplæsningsøvelser (fx øvet og fortolket oplæsning af lyriske tekster) samt arbejde med læseteater skabe rum for længere mundtlige fremlæggelser (fx faglige formidlinger af et emne og fri og bundne fortællinger) fortsat udvikle elevernes ordforråd i alle faglige sammenhænge fx gennem arbejde med forskellige former for ordkort og ordbogsopslag arbejde i praksis med brug af ordbog i forbindelse med tekstlæsning fortsat funktionelt sprogarbejde i forbindelse med elevernes tekstskrivning med fokus på sproglige virkemidler som fx at 'klæde sætningerne på' (fx pige

4 4 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 sover bliver til 'kl. 9 sover pigen i sin seng fordi hun er træt'), variere forfeltet ved at starte sætningen med forskellige småord og tidsbindeord (fx 'Pludselig', 'To dage efter', 'I bunden af hulen' i stedet for at starte sætningen med subjektet eller 'og' og 'og så', skrive med alle sanser gennem brug af såvel adjektiver (fx en sur, gul citron) som varierede verber (fx hviskede, råbte og hulkede i stedet for sagde), arbejde med indre og ydre personbeskrivelser og få personerne til at leve gennem deres handlinger i stedet for gennem direkte beskrivelser (forskellen på telling og showing) for at øge elevernes grammatiske bevidsthed fortsat arbejde med at dele ord i morfemer (fx last/bil/er/ne, spis/ende, motions/løb/ene) for herigennem at hjælpe eleven til at få styr på de korrekte endelser, give en større sproglig bevidsthed om etymologi hvad kommer ordet fra og skabe fundament for at kunne anvende en ordbog. Inden for grammatikken er det en god ide at lægge særlig vægt på verbernes endelser fx nutids r (fx se/r, spise/r), datidsendelser (fx snakke/de, hoppe/de) samt endelsen ende (fx kom løb/ende, kom spring/ende) fortsat arbejde med litterære samtaler med læreren eller i makkerpar og grupper (evt. CL struktur) med et stigende selvstændigt fagsprog: forfatter, titel, 1. og 3. persons fortæller, troværdig eller utroværdig fortæller, komposition efter berettermodel med indledning, præsentation, klimaks..., indre og ydre personbeskrivelse, miljøbeskrivelse, telling vs. showing, flash back, langsom indledning eller in medias res, åben eller lukket slutning, budskab, tema m.v. fortsat arbejde med læseforståelsesstrategier; fx at forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten, fastholde det vigtigste i teksten gennem genfortælling, referat og resume. fortsat arbejde med anvendelse af en øget række af læse og skriveskabeloner (fx 'fortællekort, berettermodellen, 'hvem er du kort', 'aktantmodel' til fortællende tekster og 'tankekort', 'rammenotater', 'styrkenotater' og 'trædiagrammer' til informerende tekster) som støtte for strukturen i såvel elevens mundtlige fortælling, læste tekster som egne skriveopgaver fortsat arbejde med elevernes bevidsthed om at man kan læse sig til viden i faglige tekster herunder arbejde med forskellige læsemåder: skimmelæsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning lære eleverne at de kan læse sig til danskfaglig viden dvs. læse for at lære ved at læse informerende tekster om fx forfattere, perioder, genrer, grammatik m.v. fortsat arbejde med forskellige notatteknikker som fx tidslinje, to kolonnenotater, rollelæsning, tankekort, styrkenotater, understregninger, nøgleord m.v. fortsat tage afsæt i begreberne at 'læse for at lære', 'læse for at gøre' og 'læse for at opleve' for med dette afsæt at implementere begreberne informerende tekster, berettende tekster, fortællende tekster, instruerende tekster, dramatiske tekster, lyriske tekster m.v. i undervisningen m.v. arbejde med forfatterskabslæsning, genrelæsning og læsning af fælles værker herunder arbejde med de enkelte genrers og forfatterskabers særpræg implementere IT som et naturligt redskab til informationssøgning, opgaveløsning, tekstbehandling og præsentation. Eleverne skal selvstændigt kunne

5 5 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Evalueringsmuligheder Klasseteamets rolle anvende enkle værktøjer som fx Word, Power Point, Photo Story m.v. fortsat arbejde med it støtte med CD ORD 7, så det bliver et naturligt redskab for alle elever 2 fortsat støtte elever der kan profitere af at få litterære oplevelser ved at 'læse med ørerne' gennem brug af lydbøger fx via 'Netlydbogen' 3 Evaluering der skal foretages: Læs 5 (tages i februar og indsamles kommunalt) med efterfølgende klasselæsekonference Løbende evaluering læreren vælger selv metode fx LæseUdviklingsSkemaet (LUS): Der bør arbejdes mod at nå LUS punkt 17 (læsning af undertekster på ukendte TV programmer) med udgangen af 5. klasse Skriveraketten: Der bør arbejdes mod at eleven med udgangen af 5. klasse er kommet godt i gang med 'Skriv med overblik' fasen. ST5 staveprøve dvs. på vej til at kunne mestre det morfematiske princip Vis, hvad du kan. Sprogscreeningsmateriale for tosprogede elever Klassens faglærere er medansvarlige for at faglig læsning inddrages i årsplanerne for fagene at tilrettelægge fælles læseinitiativer i klassen at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge at eleverne selvstændigt arbejder med fagtekstens hjælperedskaber (ordforklaringer, diagrammer, illustrationer m.v.) meget gerne med funktionelt afsæt i fagenes grundbøger at eleverne mere og mere selvstændigt er bevidst om og anvender forskellige læseformer (oversigtslæsning, skimmelæsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning) og får mulighed for at anvende disse funktionelt i fagene at eleverne arbejder med læseaktiviteter før, under og efter læsning af en tekst herunder det meget vigtige forforståelsesarbejde inden læsning af teksten at eleverne bliver bevidste om fagenes teksttyper og terminologi med vægt på berettende og informerende ('læretekser') samt instruerende ('gøre tekster') at eleverne i makkerpar og grupper arbejder med læseforståelsesstrategier som opsummerer tekstens hovedpointer i alle fag fx to kolonne notater, understregninger og nøgleord at eleverne får mulighed for at arbejde med at søge information i digitale og trykte tekster at støtte elever med brug for læsestøtte i samarbejde med dansklærer og evt. ressourceperson (fx ved at anvende OCR scannede materialer, så eleven kan læse med ørerne med brug af CD ord eller ved at vælge materialer der allerede fra forlagets side er indlæst på lydbog, så eleven kan 'læse med ørerne' i en god kvalitet). 2 Slagelse kommune har en udvidet licens så alle elever har mulighed for at få en kopi af programmet til brug på familiens computere. Programmet kan downloades på 3

6 6 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Idekatalog til arbejdet med læsning i fagene: Matematik: Sætte ord og begreber på matematik ved at arbejde med forskellige typer ordkort, ordlister, fælles 'væg ord bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik. Matematikordbog: Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog: betegnelser for processer: Addere, multiplicere betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet betegnelser for funktioner: ligninger Kendte ord bruges på en ny måde: punkt ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer ikke at skære noget over, men to linjer der mødes Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. fortsat arbejde med regnehistorier og lade eleverne selv skrive i genren med fokus på forskellen mellem fiktive fortællinger i dansk ('Der var engang en prins...'), personlige og faktuelle beretninger i historie ('Tove var barn under 2. verdenskrig' eller 'I 1864 led danskerne store tab...') og matematikhistorier ('Jens har 4 æbler...'). fortsat arbejde med 'procesnotater til matematik' ved læsning af tekststykker og lade eleverne anvende modellen når de selv skal skrive tekststykker. arbejde med forskellen på kontinuerlige og ikke kontinuerlige tekster (PI SA definition). Der findes mange ikke kontinuerlige tekster i matematik som eleverne skal lære at læse (fx tabeller, grafer, diagrammer m.v.) minuttaler: På tavlen opstilles og oplæses en række centrale fagord fra det aktuelle fagemne. Eleverne får derefter en refleksionspause på tre minutter. I den tid skal de tænke over, hvad de ved om begreberne. Læreren uddeler herefter et eller to ord til hver elev. Eleverne skal nu forsøge at tale i et minut om ordet. læs i kontekst (evalueringsøvelse der tjekker forståelsen af det læste): Eleverne skal individuelt eller i makkerpar udstrege det ord i parentesen, der passer bedst til den tekstmæssige kontekst fx: "Et rektangel er en (firkant, trekant, femkant) hvor modstående sider er lige lange, og alle fire vinkler er (stumpe, spidse, rette)". Øvelsen fortæller om eleven kan danne følgeslutninger. Natur/teknik: Sætte ord og begreber på faget ved at arbejde med ordkort, ordlister, fælles 'væg ord bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget Lav en mappe til hver elev med tome ordkendskabskort hver gang eleverne møder nye og centrale begreber i faget udfyldes et ordkendskabskort. På denne måde opbygger eleverne alene og sammen en egen faglig ordbog. I naturfaglige tekster forekommer der ofte sammensatte ord: snelavine, hjertekammer osv. Lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men for

7 7 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 stås bagfra fx et hjertekammer er et kammer i hjertet Ordpuslespil: Læreren udvælger et tekstuddrag fra en fagtekst. Eleverne læser teksten og lægger den herefter væk. De får udleveret en limstift, et tomt A4 papir og et skema i A3 format, hvorpå alle ord fra teksten fremgår, men blandet sammen. Eleverne skal nu i makkerpar eller grupper forsøge at rekonstruere teksten. genopbygning af fagtekst: Læreren kopierer et relevant afsnit af den fagbog, som klassen har arbejdet med. Afsnittet brydes ned til mindre tekstdele, hvorefter eleverne i makkerpar eller grupper skal forsøge at rekonstruere fagtekstens og emnets struktur. fortsat arbejde med at sætte ord på små eksperimenter gennem feltnotater (læreren og eleverne hjælper hinanden med at skrive ned hvad der sker undervejs) for efterfølgende at samle det til små såvel mundtlige som skriftlige beretninger af de gennemførte forsøg ('Først tog vi... derefter...') for at skabe et udvidet fagsprog kan læreren derudover skrive en liste med fem vigtige fagord, som eleverne skal inddrage i deres egen mundtlige eller skriftlige beretning. Teksterne i Natur/teknik tekster indeholder ofte taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave styrkenotater/ trædiagrammer på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave disse taksonomiske diagrammer. De skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. Arbejde med forskellen på kontinuerlige og ikke kontinuerlige tekster (PI SA definition). Der findes mange ikke kontinuerlige tekster i naturfagene som eleverne skal lære at læse (fx tabeller, grafer, diagrammer m.v.) Arbejde med VØL model i forbindelse med små klasseprojekter: Før eleverne begynder at læse udfylder de i et trespaltet skema: Hvad de ved i forvejen om emnet (Ved) og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten (Ønsker). Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært (Lært). minuttaler: På tavlen opstilles og oplæses en række centrale fagord fra det aktuelle fagemne. Eleverne får derefter en refleksionspause på tre minutter. I den tid skal de tænke over, hvad de ved om begreberne. Læreren uddeler herefter et eller to ord til hver elev. Eleverne skal nu forsøge at tale i et minut om ordet. læs i kontekst (evalueringsøvelse der tjekker forståelsen af det læste): Eleverne skal individuelt eller i makkerpar udstrege det ord i parentesen, der passer bedst til den tekstmæssige kontekst fx: "Saturn kendes også på de smukke (trekanter, ringe, streger), der ligger som et bælte omkring planeten". Øvelsen fortæller om eleven kan danne følgeslutninger. Kristendomskundskab: sætte ord og begreber på faget ved at arbejde med ordkort, ordlister, fælles 'væg ord bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget lav fx en mappe til hver elev med tome ordkendskabskort; hver gang eleverne møder nye og centrale begreber i faget udfyldes et ordkendskabskort. På denne måde opbygger eleverne alene og sammen en

8 8 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 egen faglig ordbog. arbejde med læseforståelse gennem lærerens dialogiske oplæsning og diskussion af det læste herunder arbejde med de bibelske teksters symbolik og billedsprog; hvordan skal man forstå og tolke teksterne? arbejde med indlevelse i teksterne gennem elevernes egen øvede oplæsning og/ eller læseteater fx spille teksterne som læseteater i klassen arbejde med forståelsen gennem såvel mundtlig som skriftlig genfortælling af tekster fra faget (de komprimerende teksttyper; referat og resumé) sammen med læreren kan eleverne på baggrund af læste fagtekster genskabe et visuelt billede af tekstens indhold gennem fx tankekort, trædiagram eller styrkenotat Ordpudslespil: Læreren udvælger et tekstuddrag fra en fagtekst. Eleverne læser teksten og lægger den herefter væk. De får udleveret en limstift, et tomt A4 papir og et skema i A3 format, hvorpå alle ord fra teksten fremgår, men blandet sammen. Eleverne skal nu i makkerpar eller grupper forsøge at rekonstruere teksten minuttaler: På tavlen opstilles og oplæses en række centrale fagord fra det aktuelle fagemne. Eleverne får derefter en refleksionspause på tre minutter. I den tid skal de tænke over, hvad de ved om begreberne. Læreren uddeler herefter et eller to ord til hver elev. Eleverne skal nu forsøge at tale i et minut om ordet. genopbygning af fagtekst (evalueringsøvelse): Læreren kopierer et relevant afsnit af den fagbog, som klassen har arbejdet med. Afsnittet brydes ned til mindre tekstdele, hvorefter eleverne i makkerpar eller grupper skal forsøge at rekonstruere fagtekstens og emnets struktur. læs i kontekst (evalueringsøvelse der tjekker forståelsen af det læste): Eleverne skal individuelt eller i makkerpar udstrege det ord i parentesen, der passer bedst til den tekstmæssige kontekst fx: "Martin Luther, som grundlagde den evangelisk lutherske kirkeretning, var imod (konfirmationen, dåben, nadveren). Den var ikke nævnt i bibelen". Øvelsen fortæller om eleven kan danne følgeslutninger. Historie: sætte ord og begreber på faget ved at arbejde med ordkort, ordlister, fælles 'væg ord bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget lav fx en mappe til hver elev med tome ordkendskabskort; hver gang eleverne møder nye og centrale begreber i faget udfyldes et ordkendskabskort. På denne måde opbygger eleverne alene og sammen en egen faglig ordbog. arbejde med læseforståelse gennem lærerens dialogisk oplæsning og diskussion af det læste arbejde med forståelsen gennem såvel mundtlig som skriftlig genfortælling af tekster fra faget (fx gennem de komprimerede genrer: resume og referat, som eleverne også arbejder med i dansk) arbejde med en begyndende genrebevidsthed om forskellen på fiktive fortællinger i dansk og personlige og faktuelle beretninger i historie; begyndende diskussion af grænsen mellem fiktion og fakta og evt. historiebøgernes brug af faktionstekster. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det

9 9 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Dansk som andetsprog historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. fortsat arbejde med informationssøgning i faglitteratur og digitale medier i forbindelse med elevernes egen første tekstskrivning af små historiske beretninger fortsat anvende notatteknikken tidslinje, som eleverne nu forsøgsvis kan prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Arbejde med VØL model i forbindelse med små klasseprojekter: Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. idemylder og tankekort: Som indledning til et hvert tekstarbejde skabes forforståelse for den tekst eleverne skal til at læse. Dette kan ske ved at lave et fælles idémylder på tavlen med alle de ord eleverne kender inden for området. Efterfølgende ordnes ordene i kategorier i et kategoriseret tankekort. Ordpuslespil: Læreren udvælger et tekstuddrag fra en fagtekst. Eleverne læser teksten og lægger den herefter væk. De får udleveret en limstift, et tomt A4 papir og et skema i A3 format, hvorpå alle ord fra teksten fremgår, men blandet sammen. Eleverne skal nu i makkerpar eller grupper forsøge at rekonstruere teksten. minuttaler: På tavlen opstilles og oplæses en række centrale fagord fra det aktuelle fagemne. Eleverne får derefter en refleksionspause på tre minutter. I den tid skal de tænke over, hvad de ved om begreberne. Læreren uddeler herefter et eller to ord til hver elev. Eleverne skal nu forsøge at tale i et minut om ordet. genopbygning af fagtekst: Læreren kopierer et relevant afsnit af den fagbog, som klassen har arbejdet med. Afsnittet brydes ned til mindre tekstdele, hvorefter eleverne i makkerpar eller grupper skal forsøge at rekonstruere fagtekstens og emnets struktur. tip et fagligt udsagn: Sammen med læreren tager eleverne stilling til, om en række udsagn i forhold til den aktuelle fagbogs emne er sande eller falske. Udsagn i tipskuponen kan fungere som motivationsskabende i forbindelse med et forforståelsesarbejde fx 'Solvognen kører rundt i København ved hjælp af solceller' sandt eller falsk?, men kan også fungere som en evaluering på om den læste tekst og dens fagord er forstået fx 'Stamtræ er et andet ord for træstamme' sandt eller falsk?". Tipskuponen 'tip en tekst' kan meget enkelt oprettes i elevintra. læs i kontekst (evalueringsøvelse der tjekker forståelsen af det læste): Eleverne skal individuelt eller i makkerpar udstrege det ord i parentesen, der passer bedst til den tekstmæssige kontekst fx: "I Bronzealderen tilbad alle (månen, solen, vinden). Pigerne bar smykker til ære for den". Øvelsen fortæller om eleven kan danne følgeslutninger. Klassens faglærere er medansvarlige for at inddrage andetsprogspædagogik, når der er tosprogede elever i klassen (dansk som andetsprog er indskrevet i alle de nye Fælles Mål for de forskel

10 10 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 lige fag med virkning fra 1. august 2009) at tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte indstilles til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Dette kan ske i samarbejde med skolens tosprogsteam/tosprogskoordinator eller lign. og skolens ledelse. En sprogvurdering med Vis, hvad du kan danner grundlag for indstilling til sprogstøtte. Indstillingen skal være tosprogskonsulenten i hænde medio februar hvert år af hensyn til planlægning af kommende skoleår. Special pædagogisk Specialundervisningen/ den specialpædagogiske bistand: Elever der fortsat har store læsevanskeligheder tilbydes specialpædagogisk bistand bistand Desuden tilbydes eksternt læsekursus af 10 ugers varighed for elever med store specifikke vanskeligheder se forslag 4 5 Kompenserende IT programmer tilbydes fortsat i skolen og i hjemmet 6 Læsevejleder Læsevejleder 7 : skal evt. i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner (fx læselærer, testlærer) støtte og vejlede den enkelte lærer/ lærerteam i forbindelse med udvikling af læseundervisning og de enkelte elevers læseudvikling har evt. i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner (testlærer m.v.) ansvar for at 'læs 5' gennemføres og indsendes til konsulenterne og har i samarbejde med dansklæreren ansvaret for at planlægge og afholde klasselæsekonference med afsæt i resultaterne skal støtte dansklæreren og de øvrige lærere i teamet i hvordan de introducerer eleverne til en palet af læseforståelsesstrategier som fx genfortælling, resume, referat (hukommelsesstrategi), fortællekort, tidslinje, berettermodel, idemylder, tankekort, rammenotater, styrkenotater, procesnotater til matematik m.v. (organiseringsstrategi), stille spørgsmål og forudsige handling ud fra titel og illustrationer (elaboreringsstrategi), tjekke egen forståelse af det læste og arbejde med svære ord i teksten fx ved hjælp af forskellige typer af ordkort og ordbogsopslag (overvågningsstrategi) støtte dansk og faglærere i at arbejde i praksis med brug af ordbog i undervisningen og i forbindelse med tekstlæsning skal fortsat støtte dansklæreren i hvordan man skaber fokus på læsehastighed fx gennem arbejde med fartkort eller læsning (jf. undervisningsmaterialet 'Læs på') skal støtte faglærerne i arbejdet med læsning i fagene herunder udvikling af læseformer og bevidsthed om fagbøgers opbygning og hjælperedskaber skal støtte klassens lærere i arbejdet med at introducere eleverne til forskellige notatteknikker såsom styrkenotater, idemylder og tankekort, tokolonne notater, rollelæsning (CL), understregninger og nøgleord skal fortsat inspirere lærerne til varierede læseaktiviteter før, under og efter læsning af en tekst skal i samarbejde med dansklæreren og evt. andre ressourcepersoner på skolen og med afsæt i resultaterne fra Læs 5, den løbende evaluering og den daglige undervisning tilrettelægge en særlig indsats for de elever, der fortsat er i læsevandkeligheder. skal i samarbejde med skolens pædagogiske it vejleder sikre at alle elever 4 Læs Center for Skoles Handleplan for elever med store specifikke læse og skrivevanskeligheder bilag 3 5 Læs også Center for Skoles folder til forældre om de eksterne læsekurser 6 Læs Center for Skoles Handleplan for elever med store specifikke læse og skrivevanskeligheder bilag 4 7 Se Center for Skoles funktionsbeskrivelse for læsevejledere

11 11 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Bibliotek Ledelsen Skole hjem der er i behov har mulighed for at anvende CD Ord 7 8 i den daglige undervisning i alle fag skal fortsat hjælpe dansklæreren til at støtte elever, der kan profitere af at få litterære oplevelser ved at 'læse med ørerne' gennem brug af lydbøger fx via 'Netlydbogen' 9 Biblioteket skal: indkøbe relevante undervisningsmidler i samarbejde med bibliotekarnetværk, læsevejledere og andre ressourcepersoner sammensætte klassebibliotekskasser i samarbejde med lærerne støtte lærerne i arbejdet med it støtte for elever med læse og skrivevanskeligheder i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner støtte eleverne i at finde bøger, indtalt tekst, it programmer, digitale tekster m.v. til udvikling af elevernes egen læsning støtte lærerne i arbejdet med at søge information i digitale og trykte tekster støtte eleverne i deres selvstændige arbejdet med at søge information i digitale og trykte tekster Ledelsen: sikrer at klassens team arbejder med kommunens vejledende læsehandleplan for 5. klasse for evt. at sikre en lokal tilpasning udtrykt i skolens egen læsehandleplan for mellemtrinnet sørger for offentliggørelse af skolens læsehandleplan via skolens hjemmeside eller som en pjece til forældrene sikrer at der foretages læseevaluering og at der efterfølgende følges op på resultaterne for de elever der er i problemer sikrer at der testes med Læs 5 og efterfølgende sikre at den enkelte elevs læse og skriveudvikling og målene for den næste periode tydeligt fremgår af elevplanerne deltager i klasselæsekonferencen og sikrer at der sker en opfølgning på konferencens konklusioner Skolen sørger for: generel information til forældrene om læse og skriveprocessen råd og vejledning til forældre om deres rolle i elevens læse og skriveproces information om begreber som: læsekontakter i elevintra, boganmeldelser information om den fortsatte vigtighed af forældres interesse for læsningen og samtale om teksterne meget gerne også avisen og fagtekster for herigennem at øge elevernes genrebevidsthed og ordforråd at introducere forældrene til hverdagens tekster og læsemåder fx instruktionslæsning af bageopskrifter og spilleregler, punktlæsning i busplaner og telefonbøger, nærlæsning og samtale om litterære tekster m.v. at konkrete aftaler angående læseindsatsen tydeligt fremgår af elevhandleplanen. 8 Slagelse Kommune har en udvidet licens så alle elever kan downloade programmet til brug på familiens computere. Programmet kan downloades på 9