qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for lærerteamet i fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 4. klasse klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx 2. udgave cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer

2 2 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Vejledende læsehandleplan for 4. klasse Mål Undervisningen skal lede frem mod at eleven efter 4. klasse: Læsning læser flydende og anvender sikre og automatiserede læsestrategier i læsning af såvel kendte som ukendte alderssvarende tekster kan læse for at tilegne sig viden i dansk og andre fag har en begyndende forståelse af fagtekstens 'hjælperedskaber' (ordforklaringer, diagrammer, illustrationer, indholdsfortegnelse m.v.) bliver bevidst om forskellige læseformer (oversigtslæsning, skimmelæsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning) og får mulighed for at anvende disse i forskellige fag er præsenteret for og har i fællesskab med faglærerne arbejdet med læseforståelsesstrategier som opsummerer og fastholder tekstens hovedpointer fx tidslinje, to-kolonne-notater, rollelæsning, tankekort, styrkenotater, understregninger, nøgleord m.v. i den faglige læsning kan læse selektivt efter svar på konkrete spørgsmål dvs. søge- og punktlæse læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling kan stillelæse med forståelse og en øget hastighed af ca. 150 ord pr. minut fx 'Doktor Skræk og de gale' (Blå Dingo) eller 'Eva & Adam'- bøgerne (lix 20-25) Skrivning arbejder mere bevidst med lydfølge- og staveregler behersker stavetrin 3 1 "Udnyttelse af lydfølgeregler" kan skrive personlige- og faktuelle beretninger samt fiktive fortællinger med øget bevidsthed om disse teksttypers kronologiske opbygning og sproglige virkemidler fx sammenligninger, billedsprog, direkte- og dækket direkte tale m.v. arbejder med informationssøgning i fagbøger og digitale medier som afsæt for at skrive informerende tekster/ fagtekster med begyndende bevidsthed om den taksonomiske opbygning kan skrive enkle instruktioner med begyndende bevidsthed om opbygning og sprog kan layoute en tekst med overskrift, afsnitsinddeling, punktum, tegnsætning ved direkte tale samt korrekt brug af stort begyndelsesbogstav efter punktum Mundtligt kan skelne mellem fakta og fiktion har et begyndende sprog om forskellige teksttyper og genrer fx dramatiske, lyriske, fortællende, berettende, instruerende, informerende m.v. kan med et voksende fagsprog gå i dialog om læste, sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur m.v.) kan lytte koncentreret til såvel læreren som de andre elever og efterfølgen- 1

3 3 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 de stille relevante spørgsmål kan formulere egne synspunkter og forholde sig til andres Læseundervisning i praksis Læsevaner kan finde og vælge bøger til egen læsning i samarbejde med lærer og bibliotek selvstændigt læser bøger i og uden for skolen får stimuleret og udviklet læse- og skrivelysten og fortsat udvikler gode læserutiner og bevidsthed om eget udbytte af det læste Læreren bør i sit arbejde skabe rum for læsning - gerne min. meget gerne i samarbejde med forældre, skolens lektiecafé eller SFO-en eller Klubben fortsat udvikle gode læserutiner gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; fx 10 sider eller min. hver dag - omkring 1500 sider i løbet af året (anvend fx læsekontrakten, bogkassen og boganmeldelser i elevintra) skabe rum for oplæsning af inspirerende tekster der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden have øget fokus på at udvikle elevernes læsehastighed gennem arbejde med fx fartkort, læsning 2 eller 'dansk net-skole.dk' 3 skabe rum for elevernes egen højtlæsning og indlevelse i teksten med øget fokus på retoriske virkemidler (pause, kropssprog, drama m.v.) fx gennem små ugentlige øvede oplæsningsøvelser samt arbejde med læseteater fortsat udvikle elevernes ordforråd i alle faglige sammenhænge fx gennem arbejde med forskellige former for ordkort fortsat arbejde funktionelt med sproget i forbindelse med elevernes tekstskrivning med fokus på sproglige virkemidler som fx at 'klæde sætningerne på' (fx pige sover bliver til 'kl. 9 sover pigen i sin seng fordi hun er træt'), variere forfeltet ved at starte sætningen med forskellige småord og tidsbindeord (fx 'Pludselig', 'To dage efter', 'I bunden af hulen' i stedet for at starte sætningen med subjektet eller 'og' og 'og så', skrive med alle sanser gennem brug af såvel adjektiver (fx en sur, gul citron) som variation af verberne (fx hviskede, råbte og hulkede i stedet for sagde), arbejde med indre og ydre personbeskrivelser og få personerne til at leve gennem deres handlinger i stedet for gennem direkte beskrivelser (forskellen på telling og showing) for at øge elevernes grammatiske bevidsthed arbejdes fortsat med at dele ord i morfemer fx last/bil/er/ne for herigennem at hjælpe eleven til at få styr på de grammatiske endelser (fx flertal og bestemt form) samt skabe en større sproglig bevidsthed om etymologi - hvad kommer ordet fra, og skabe fundament for at kunne anvende en ordbog fortsat arbejde med litterære samtaler med et stigende selvstændigt fagsprog: forfatter, titel, 1. og 3. persons fortæller, komposition efter berettermodel med indledning, præsentation, klimaks..., indre og ydre personbeskrivelse, miljøbeskrivelse, m.v. fortsat arbejde med læseforståelsesstrategier; fx forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten, fastholde det vigtigste i teksten gennem genfortælling, referat og resume. fortsat arbejde med anvendelse af en øget række af læse- og skriveskabelo- 2 Se evt. mere i Hanne Fabrin m.fl.: Læs med og Læs på, Dansklærerforeningen 3

4 4 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Evalueringsmuligheder Klasseteamets rolle ner (fx 'fortælleansigtet', 'handlingsbroen' og berettermodellen til fortællende tekster og 'tørresnoren', 'rammenotater' og 'styrkenotater' til informerende tekster) som støtte for strukturen i såvel elevens mundtlige fortælling, læste tekster som egne skriveopgaver skabe en øget bevidsthed om at man kan læse sig til viden i faglige tekster herunder arbejde med forskellige læsemåder: skimmelæsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning introducere eleverne for forskellige notatteknikker som fx tidslinje, tokolonne-notater, tankekort, styrkenotater, understregninger, nøgleord m.v. fortsat arbejde med begreberne at 'læse for at lære', 'læse for at gøre' og 'læse for at opleve' for med afsæt i disse begreber at introducere eleverne for begreberne informerende tekster, berettende tekster, fortællende tekster, instruerende tekster, dramatiske tekster m.v. arbejde med at læse sig til viden i dansk og andre fag. I dansk skal eleverne lære, at de kan læse sig til danskfaglig viden dvs. læse for at lære fx ved at læse informerende tekster om forfattere som Ole Lund Kirkegaard og informerende tekster om genren eventyr arbejde med forfatterskabslæsning, genrelæsning og læsning af fælles værker herunder arbejde med de enkelte genrers og forfatterskabers særpræg implementere IT som et naturligt redskab til informationssøgning, opgaveløsning, tekstbehandling og præsentation. Eleverne skal selvstændigt kunne anvende enkle værktøjer som fx Word, Power Point, Photo Story m.v. fortsat arbejde med it-støtte med CD-ORD 7, så det bliver et naturligt redskab for alle elever i alle faglige sammenhænge 4 fortsat støtte elever der kan profitere af at få litterære oplevelser ved at 'læse med ørerne' gennem brug af lydbøger fx via 'Netlydbogen' 5 Evaluering der kan foretages: Nationale læsetest med efterfølgende klasselæsekonference Løbende evaluering læreren vælger selv metode fx LæseUdviklingsSkemaet (LUS): Der bør arbejdes mod at nå LUS-punkt 16 (instruktionslæsning) med udgangen af 4. klasse Skriveraketten: Der bør arbejdes mod at eleven med udgangen af 4. klasse kan opfylde kravene til 'Skriv med idé' og er på vej ind i 'Skriv med overblik' fasen. ST4 staveprøve Vis, hvad du kan. Sprogscreeningsmateriale for tosprogede elever Klassens faglærere er medansvarlige for at faglig læsning inddrages i årsplanerne for fagene at tilrettelægge fælles læseinitiativer i klassen at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge at eleverne arbejder med fagtekstens hjælperedskaber (ordforklaringer, diagrammer, illustrationer m.v.) meget gerne med funktionelt afsæt i fagenes grundbøger at eleverne arbejder med forskellige læseformer (oversigtslæsning, skimme- 4 Slagelse kommune har en udvidet licens så alle elever har mulighed for at få en kopi af programmet til brug på familiens computere. Programmet kan downloades på 5

5 5 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 læsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning) og får mulighed for at anvende disse funktionelt i fagene at eleverne arbejder med læseaktiviteter før, under og efter læsning af en tekst herunder det meget vigtige forforståelsesarbejde inden læsning af teksten fx gennem arbejde med VØL-modellen, 'Tip en tekst' eller 'Gæt et ord' i elevintra at eleverne bliver bevidste om fagenes teksttyper og terminologi med vægt på berettende og informerende ('lære tekster') samt instruerende ('gøre tekster') at klassen i fællesskab arbejder med læseforståelsesstrategier som opsummerer tekstens hovedpointer i alle fag fx to-kolonne-notater, understregninger og nøgleord at eleverne får mulighed for at arbejde med at søge information i digitale og trykte tekster at støtte elever med brug for læsestøtte i samarbejde med dansklærer og evt. ressourceperson (fx ved at anvende OCR-scannede materialer, så eleven kan læse med ørerne med brug af CD-ord eller ved at vælge materialer der allerede fra forlagets side er indlæst på lydbog, så eleven kan 'læse med ørerne' i en god kvalitet). Idékatalog til arbejdet med læsning i fagene: Matematik: Sætte ord og begreber på matematik ved at arbejde med forskellige typer ordkort, ordlister, fælles 'væg-ord-bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik. fortsat arbejde med regnehistorier og lade eleverne selv skrive i genren med fokus på forskellen mellem fiktive fortællinger i dansk ('Der var engang en prins...'), personlige- og faktuelle beretninger i historie ('Tove var barn under 2. verdenskrig' eller 'I 1864 led danskerne store tab...') og matematikhistorier ('Jens har 4 æbler...'). arbejde med 'procesnotater til matematik' ved læsning af tekststykker og lad eleverne anvende modellen, når de selv skal skrive små tekststykker Natur/teknik: Sætte ord og begreber på faget ved at arbejde med ordkort, ordlister, fælles 'væg-ord-bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget Lav en mappe til hver elev med tomme ordkendskabskort. Hver gang eleverne møder nye og centrale begreber i faget udfyldes et ordkendskabskort. På denne måde opbygger eleverne alene og sammen en egen faglig ordbog. I naturfaglige tekster forekommer der ofte sammensatte ord: snelavine, hjertekammer osv. Lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra fx et hjertekammer er et kammer i hjertet idemylder og tankekort: Som indledning til et hvert tekstarbejde skabes forforståelse for den tekst eleverne skal til at læse. Dette kan ske ved at lave et fælles idémylder på tavlen med alle de ord eleverne kender indenfor området. Efterfølgende ordnes ordene i kategorier i et kategoriseret tankekort. fortsat arbejde med at sætte ord på små eksperimenter gennem feltnota-

6 6 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 ter (læreren og eleverne hjælper hinanden med at skrive ned hvad der sker undervejs) for efterfølgende at samle det til små såvel mundtlige som skriftlige beretninger af de gennemførte forsøg ('Først tog vi... derefter...') for at skabe et øget fagsprog kan læreren derudover skrive en liste med fem vigtige fagord som eleverne skal inddrage i deres egen mundtlige eller skriftlige beretning ordpuslespil: Læreren udvælger et tekstuddrag fra en fagtekst. Eleverne læser teksten og lægger den herefter væk. De får udleveret en limstift, et tomt A4-papir og et skema i A3-format, hvorpå alle ord fra teksten fremgår, men blandet sammen. Eleverne skal nu i makkerpar eller grupper forsøge at rekonstruere teksten. genopbygning af fagtekst: Læreren kopierer et relevant afsnit af den fagbog, som klassen har arbejdet med. Afsnittet brydes ned til mindre tekstdele, hvorefter eleverne i makkerpar eller grupper skal forsøge at rekonstruere fagtekstens og emnets struktur. tip et fagligt udsagn: Sammen med læreren tager eleverne stilling til, om en række udsagn i forhold til den aktuelle fagbogs emne er sande eller falske. Udsagn i tipskuponen kan fungere som motivationsskabende i forbindelse med et forforståelsesarbejde "Karlsvognen kører rundt med øl i København og trækkes af to heste' - sandt eller falsk?, men kan også fungere som en evaluering på om den læste tekst og dens fagord er forstået fx "Stelle nova betyder jordkugle"). Tipskuponen 'tip en tekst' kan meget enkelt oprettes i elevintra. Kristendomskundskab: sætte ord og begreber på faget ved at arbejde med ordkort, ordlister, fælles 'væg-ord-bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget lav fx en mappe til hver elev med tomme ordkendskabskort; hver gang eleverne møder nye og centrale begreber i faget udfyldes et ordkendskabskort. På denne måde opbygger eleverne alene og sammen en egen faglig ordbog. idemylder og tankekort: Som indledning til et hvert tekstarbejde skabes forforståelse for den tekst eleverne skal til at læse. Dette kan ske ved at lave et fælles idémylder på tavlen med alle de ord eleverne kender indenfor området. Efterfølgende ordnes ordene i kategorier i et kategoriseret tankekort. arbejde med læseforståelse gennem lærerens dialogiske oplæsning og diskussion af det læste herunder arbejde med de bibelske teksternes symbolik og billedsprog; hvordan skal man forstå og tolke teksterne? arbejde med indlevelse i teksterne gennem elevernes egen øvede oplæsning og/ eller læseteater fx at spille teksterne som læseteater i klassen arbejde med forståelsen gennem såvel mundtlig som skriftlig genfortælling af tekster fra faget genopbygning af fagtekst: Læreren kopierer et relevant afsnit af den fagbog, som klassen har arbejdet med. Afsnittet brydes ned til mindre tekstdele, hvorefter eleverne i makkerpar eller grupper skal forsøge at rekonstruere fagtekstens og emnets struktur. Historie: sætte ord og begreber på faget ved at arbejde med ordkort, ordlister, fæl-

7 7 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Musik: les 'væg-ord-bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget lav fx en mappe til hver elev med tomme ordkendskabskort; hver gang eleverne møder nye og centrale begreber i faget udfyldes et ordkendskabskort. På denne måde opbygger eleverne alene og sammen en egen faglig ordbog. idemylder og tankekort: Som indledning til et hvert tekstarbejde skabes forforståelse for den tekst eleverne skal til at læse. Dette kan ske ved at lave et fælles idémylder på tavlen med alle de ord eleverne kender indenfor området. Efterfølgende ordnes ordene i kategorier i et kategoriseret tankekort. arbejde med læseforståelse gennem lærerens dialogiske oplæsning og diskussion af det læste arbejde med en begyndende genrebevidsthed om forskellen på fiktive fortællinger i dansk og personlige- og faktuelle beretninger i historie; begyndende diskussion af grænsen mellem fiktion og fakta og evt. historiebøgernes brug af faktionstekster arbejde med forståelsen gennem såvel mundtligt som skriftligt genfortælling af tekster fra faget herunder arbejde med læseforståelsesmodeller som fx tidslinje ordpuslespil: Læreren udvælger et tekstuddrag fra en fagtekst. Eleverne læser teksten og lægger den herefter væk. De får udleveret en limstift, et tomt A4-papir og et skema i A3-format, hvorpå alle ord fra teksten fremgår, men blandet sammen. Eleverne skal nu i makkerpar eller grupper forsøge at rekonstruere teksten. genopbygning af fagtekst: Læreren kopierer et relevant afsnit af den fagbog, som klassen har arbejdet med. Afsnittet brydes ned til mindre tekstdele, hvorefter eleverne i makkerpar eller grupper skal forsøge at rekonstruere fagtekstens og emnets struktur. tip et fagligt udsagn: Sammen med læreren tager eleverne stilling til, om en række udsagn i forhold til den aktuelle fagbogs emne er sande eller falske. Udsagn i tipskuponen kan fungere som motivationsskabende i forbindelse med et forforståelsesarbejde fx 'Solvognen kører rundt i København ved hjælp af solceller' - sandt eller falsk?, men kan også fungere som en evaluering på om den læste tekst og dens fagord er forstået fx 'Stamtræ er et andet ord for træstamme' - sandt eller falsk?". Tipskuponen 'tip en tekst' kan meget enkelt oprettes i elevintra. evt. begyndende arbejde med informationssøgning i faglitteratur og digitale medier i forbindelse med elevernes første tekstskrivning af små historiske beretninger Fælles læsning af sangtekster på OH eller smartboard eller gennem elevernes egne sangmapper med tekster. Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Billedkunst: læsning af billeder: selvstændigt kunne beskrive billeders indhold Håndarbejde arbejde i praksis med at læse instruktioner/ opskrifter ('gøre tekster') fx

8 8 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Dansk som andetsprog Special-pædagogisk bistand strikkeopskrifter at inddrage andetsprogspædagogik, når der er tosprogede elever i klassen (dansk som andetsprog er indskrevet i alle de nye Fælles Mål for de forskellige fag med virkning fra 1. august 2009) at tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte indstilles til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Dette kan ske i samarbejde med skolens tosprogsteam/ tosprogskoordinator eller lign. og skolens ledelse. En sprogvurdering med Vis, hvad du kan danner grundlag for indstilling til sprogstøtte. Indstillingen skal være tosprogskonsulenten i hænde medio februar hvert år af hensyn til planlægning af kommende skoleår. Specialundervisningen/ den specialpædagogiske bistand: Elever der fortsat er i store læsevanskeligheder tilbydes specialpædagogisk bistand Desuden tilbydes eksternt læsekursus af 10 ugers varighed for elever i store specifikke vanskeligheder - se forslag 6 Kompenserende IT-programmer tilbydes fortsat i skolen og i hjemmet 7 Læsevejleder Læsevejleder 8 : skal evt. i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner (fx læselærer, testlærer) støtte og vejlede den enkelte lærer/ lærerteam i forbindelse med udvikling af læseundervisning og de enkelte elevers læseudvikling. har evt. i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner (testlærer m.v.) ansvar for de nationale test gennemføres og har i samarbejde med dansklæreren ansvaret for at planlægge og afholde klasselæsekonference med afsæt i resultaterne skal støtte dansklæreren og de øvrige lærere i teamet i hvordan de introducerer eleverne til en palet af læseforståelsesstrategier som fx genfortælling, resume, referat (hukommelsesstrategi), fortællekort, handlingsbro, tidslinje, berettermodel, tørresnor, rammenotater, procesnotater til matematik m.v. (organiseringsstrategi), stille spørgsmål og forudsige handling ud fra titel og illustrationer (elaboreringsstrategi), tjekke egen forståelse af det læste og arbejde med svære ord i teksten fx ved hjælp af ordkort (overvågningsstrategi) skal støtte dansklæreren i hvordan man skaber fokus på læsehastighed fx gennem arbejde med fartkort eller læsning støtte faglærerne i arbejdet med læsning i fagene herunder udvikling af læseformer og bevidsthed om fagbøgers opbygning og hjælperedskaber støtte klassens lærere i arbejdet med at introducere eleverne til forskellige notatteknikker såsom to-kolonne-notater, rollelæsning (fra 'Cooperativ Learning'), understregninger og nøgleord skal inspirere lærerne til varierede læseaktiviteter til før, under og efter læsning af en tekst skal i samarbejde med dansklæreren og evt. andre ressourcepersoner på skolen og med afsæt i resultaterne fra de nationale læsetest, den løbende evaluering, den daglige læseundervisning samt lærerens nedskrevne læse- 6 Læs Center for Skoles Handleplan for elever med store specifikke læse- og skrivevanskeligheder bilag 3 7 Læs Center for Skoles Handleplan for elever med store specifikke læse- og skrivevanskeligheder bilag 4 8 Se Center for Skoles funktionsbeskrivelse for læsevejledere

9 9 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Bibliotek Ledelsen Skole-hjem iagttagelser tilrettelægge en differentieret læseundervisning for alle elever samt en særlig indsats for de elever, der endnu ikke er kommet godt i gang med læsningen. i samarbejde med skolens pædagogiske it-vejleder sikre at alle elever og forældre er blevet introduceret til CD-Ord 7 9 og kan anvende programmet i den daglige undervisning i alle fag skal fortsat hjælpe dansklæreren til at støtte elever, der kan profitere af at få litterære oplevelser ved at 'læse med ørerne' gennem brug af lydbøger fx via 'Netlydbogen' 10 Biblioteket skal: indkøbe relevante undervisningsmidler i samarbejde med bibliotekarnetværk, læsevejledere og andre ressourcepersoner sammensætte klassebibliotekskasser i samarbejde med lærerne støtte lærerne i arbejdet med it-støtte for elever med læse- og skrivevanskeligheder i samarbejde med it-vejleder og specialundervisning støtte eleverne i at finde bøger, indtalt tekst, it-programmer m.v. til udvikling af elevernes egen læsning støtte lærerne i arbejdet med at søge information i digitale og trykte tekster hjælpe eleverne med at udvikle søgekompetencer i funktionelle sammenhænge evt. i forbindelse med elevernes små projekter Ledelsen: sikrer at klassens team arbejder med kommunens vejledende læsehandleplan for 4. klasse for at sikre en evt. lokal tilpasning udtrykt i skolens egen læsehandleplan for mellemtrinnet sørger for offentliggørelse af skolens læsehandleplan via skolens hjemmeside eller som en pjece til forældrene sikrer at der foretages læseevaluering og at der efterfølgende følges op på resultaterne for de elever der er i problemer sikrer at der foretages nationale tekst og efterfølgende sikre at den enkelte elevs læse- og skriveudvikling og målene for den næste periode tydeligt fremgår af elevplanerne deltager i klasselæsekonferencen og sikrer at der sker en opfølgning på konferencens konklusioner Skolen sørger for: generel information til forældrene om læse- og skriveprocessen råd og vejledning til forældre om deres rolle i elevens læse- og skriveproces information om begreber som: læsekontakter i elevintra, boganmeldelser information om den fortsatte vigtighed af forældres dialogiske oplæsning og samtale om teksterne - meget gerne også avisen og fagtekster for herigennem at øge elevernes genrebevidsthed og ordforråd at introducere forældrene til hverdagens tekster og læsemåder fx instruktionslæsning af bageopskrifter og spilleregler, punktlæsning i busplaner og telefonbøger, nærlæsning og samtale om litterære tekster m.v. at konkrete aftaler angående læseindsatsen tydeligt fremgår af elevhandleplanen. 9 Slagelse Kommune har en udvidet licens så alle elever kan downloade programmet til brug på familiens computere. Programmet kan downloades på