Motion og Kognition Oplæg til konferencen i Aalborg om Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
|
|
- Kristian Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Motion og Kognition Oplæg til konferencen i Aalborg om Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
2 Kender du Den umotiverede patient/klient? Møder ikke op til træningen eller kommer for sent Følger ikke instruktioner, anvisninger og råd Sjusker eller japper øvelser/aktiviteter igennem Stopper træningen før terapeuten har givet grønt lys Er lang tid om at skifte mellem aktiviteter og generelt langsom Har undskyldninger for manglende indsats Prøver at undgå træning ved at aflede terapeuten med jokes, irrelevante kommentarer og snak Siger, at træningen alligevel ikke batter noget Klager over smerter, træthed o.a. Kort sagt: LEVER IKKE OP TIL TERAPEUTENS/TRÆNERENS FORVENTNINGER
3 Men: Drejer det sig om mangel på motivation?
4 Eller: Drejer det sig om mangel på kognitive forudsætninger?
5 Eller: Er terapeuten/træneren ikke motiverende, pga. manglende forståelse for de kognitive vanskeligheder?
6 Fysisk aktivitet er meningsløs uden et formål Kun homo sapiens har kognitiv kapacitet til opfinde måder at undgå fysisk aktivitet på
7 Kun homo sapiens har kognitiv kapacitet til finde mening med formålsløse aktiviteter
8 Kun homo sapiens har kognitiv kapacitet til at opfinde nye formål med fysisk aktivitet
9 Fysisk aktivitet er meningsløs uden et formål Personer med kognitive vanskeligheder eller en anden tilgang til fysisk træning ser ikke nødvendigvis det samme formål som terapeuten
10 Hvad kræves der egentlig for at en tilsyneladende formålsløs aktivitet opleves som meningsfuld?
11
12 ENHVER PÅVIRKNING AF ET TRIN I DEN KOGNITIVE PYRAMIDE VIL GÅ UD OVER PRÆSTATIONEN
13 Der er evidens for, at selv moderat kredsløbstræning kan forbedre kognitiv funktion hos raske ældre
14 Der er også evidens for, at kredsløbstræning kan forbedre kognitiv funktion hos personer med apopleksi
15 CENTER FOR HJERNESKADES EGET PILOTSTUDIE Motion som neurorehabiliteringsmetode ved apopleksi: Optimering af neuroplasticitet og bedring af kognitive funktioner Københavns Universitet Institut for psykologi Af Gitte Jensen Primær vejleder: Thomas W. Teasdale Sekundær vejleder: Jesper Mogensen Januar 2009
16 CENTER FOR HJERNESKADES EGET PILOTSTUDIE
17 CENTER FOR HJERNESKADES EGET PILOTSTUDIE
18 DET EGYPTISKE STUDIE Deltagere: 30 apopleksipatienter (21 M/9 F), 48,4 ± 6,39 år, kronicitet 3-18 mdr. Intervention: Konventionel fysioterapi 3 x min. 3 x ugtl. i 8 uger.15 deltagere desuden min. kredsløbstræning (kondicykel). El-Tamawy MS, Abd-Allah F, Ahmed SM, Darwish MH, Khalifa HA Aerobic exercises enhance cognitive functions and brain derived neurotrophic factor in ischemic stroke patients. NeuroRehabilitation 34 (2014)
19 DET EGYPTISKE STUDIE Konklusion: Kredsløbstræning forbedrer kognitiv funktion hos apopleksipatienter. Der er korrelation mellem graden af forbedring og serum BDNF. El-Tamawy MS, Abd-Allah F, Ahmed SM, Darwish MH, Khalifa HA Aerobic exercises enhance cognitive functions and brain derived neurotrophic factor in ischemic stroke patients. NeuroRehabilitation 34 (2014)
20 DET EGYPTISKE STUDIE Korrelation mellem kognitive forbedringer og serum BDNF ACER = Addenbrooke s Cognitive Examination- Revised El-Tamawy MS, Abd-Allah F, Ahmed SM, Darwish MH, Khalifa HA Aerobic exercises enhance cognitive functions and brain derived neurotrophic factor in ischemic stroke patients. NeuroRehabilitation 34 (2014)
21 DET AMERIKANSKE STUDIE: TBI Chin LM, Keyser RE, Dsurney J,Chan L. Improved Cognitive Performance Following Aerobic Exercise Training in People With Traumatic Brain Injury. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2015;96:754-9
22 Chin LM, Keyser RE, Dsurney J,Chan L. Improved Cognitive Performance Following Aerobic Exercise Training in People With Traumatic Brain Injury. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2015;96:754-9 DET AMERIKANSKE STUDIE: TBI Konklusion: Kredsløbstræning kan forbedre specifikke kognitive funktioner hos personer med TBI. Omfanget af kognitive forbedringer var korreleret til konditionsforbedring.
23 Mekanismer, der kan forklare disse forbedringer: a) Øget forekomst af BDNF b) Øget forekomst af serotonin og dopamin c)bedret vasomotorisk respons på CO 2 -indholdet i blodet i A. cerebri media
24 a) Øget forekomst af BDNF (bidrager til neuroprotektion og som vækstsubstrat )
25 b) Øget forekomst af serotonin og dopamin (bidrager hhv. til stabilt humør og belønning )
26
27 c) Apopleksipatienter har nedsat vasomotorisk respons på CO 2 -indholdet i blodet i hjernens arterier, 1, 2. Samme fænomen er fundet i aldrende hjerner og hjerner udsat for TBI. 1. Eames PJ, Blake MJ, Dawson SL, Panerai RB, Potter JF. Dynamic cerebral autoregulation and beat to beat blood pressure control are impaired in acute ischaemic stroke. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2002;72: Ringelstein EB, Sievers C, Ecker S, Schneider PA, Otis SM. Noninvasive assessment of CO 2 -induced cerebral vasomotor response in normal individuals and patients with internal carotid artery occlusions. Stroke. 1988; 19:
28 Mekanismer, der kan forklare disse forbedringer: c) Nedsat vasomotorisk respons på CO 2 -indholdet i blodet i A. cerebri media bedres signifikant både i skadet og ikke-skadet hemisfære hos apopleksipatienter, der træner kondition på løbebånd 3 x 40 minutter ugtl. i forhold til kontrolgruppen, som modtager ikke-konditionskrævende træning 3. Bedret vasomotorisk respons medfører øget kardilatation, hvilket nedsætter risikoen for depression, aldersbetinget kognitiv reduktion, sygdomme i hvid substans samt recidiv. 3. Ivey FM, Ryan AS, Hafer-Macko CE, Macko RF. Improved Cerebral Vasomotor Reactivity After Exercise Training in Hemiparetic Stroke Survivors. Stroke. 2011;42:
29 HVORDAN KAN TERAPEUTEN FREMME MOTIVATIONEN ELLER VÆRE MERE MOTIVERENDE? Feedback Foregribende: præsentation af aktivitet og formål Informerende om sidste gangs præstation Målsættende for denne gangs præstation Evaluerende under selve udførelsen (KP) Evaluerende efter udførelsen (KR)
30 Hvordan motiveres pt. til at træne? Hurtig oplevelse af succes virker ofte motiverende: Hurtigere gennemførelse (kræver tidtagning) Bedre præstation (kræver måleparameter) Flere gentagelser (kræver tælling) HUSK! Næsten alle aktiviteter kan måles, vejes eller tidtages.
31 Hvordan tilrettelægges træningen? Benyt træningsark eller mappe (gerne med 1 side pr. dag)
32 Hvordan tilrettelægges træningen? Udvælg genkendelige funktioner til at begynde med (tag ikke munden for fuld). Split evt. funktionerne op i delkomponenter.
33 Hvordan tilrettelægges træningen? Præsentér aktiviteten og formålet
34 Hvordan tilrettelægges træningen? Introducér hver træningsgang for pt. med en beskrivelse af, hvordan det gik sidste gang
35 Hvordan tilrettelægges træningen? Sæt et mål for den aktuelle træningsgang sammen med pt.
36 Hvordan tilrettelægges træningen? Giv relevant KP undervejs og KR efter
37 Hvordan tilrettelægges træningen? Skriv ned og beskriv præstationen, hver gang den er blevet trænet (husk dato!)
38 Hvordan tilrettelægges træningen? Opsummér efter træningen sammen med pt, hvordan det gik. Hvad gik godt? Hvad kunne have været bedre? Hvordan kan det blive bedre næste gang?
39 Hvordan tilrettelægges træningen? Aftal i samråd med pt. SMART-mål for valgte træningsaktivitet(er)
40 Hvordan tilrettelægges træningen? Evaluér jævnligt SMART-målene og justér dem efter behov
41 SMART-mål Skal være: Specifikke (Hvem drejer det sig om?) Målbare (Er der et målbart parameter?) Acceptable (Er det ud fra pts behov et acceptabelt mål? Er målet attraktivt og udfordrende?) Realistiske (Er målet opnåeligt i forhold til pts muligheder?) Tidsafgrænsede (Er der et tidsperspektiv for opnåelse af målet og for evaluering?)
42 SMART-mål HVEM pt. er grundleddet i sætningen HVAD - beskriv konkrete aktiviteter/opgaver med aktive udsagnsord - beskriv resultatet af indsatsen HVOR beskriv situationen hvori pt. udfører aktiviteten/opgaven HVORDAN beskriv hvordan pt. udfører aktiviteten/opgaven HVORNÅR beskriv i en målbar enhed angiv tidsperspektivet, hvornår der evalueres
43 Eksempel på SMART-mål Pt. (HVEM) går selv ned fra 2. sal (HVAD), hjemme hos sig selv (HVOR) med dobbelt benskift og med gelænderstøtte (HVORDAN) den 15. december 2016 (HVORNÅR).
44 Niveau Generel aktivering. Motivation/drive. Initiativ vedholdenhed. vågenhed/arousal. Mental energi, parathed. Problem Lavt arousalniveau, nedsat initiativ, fluktuerende energi. Går i stå. Fortolkning Tolkes ofte som manglende motivation Forslag Terapeuten må levere mindst lige så meget drive og entusiasme, som pt. mangler. Konkurrence og inciterende musik kan vække pt.
45 Niveau Perception: Forarbejdning og fortolkning af sanseoplevelser Problem Asymmetri, problemer med placering og med at overskue Denial, neglect, inattention, hemianopsi Fortolkning Uopmærksomhed, sjuskethed, manglende seriøsitet Forslag Terapeuten må levere cues og feedback, f.eks. video og spejl
46 Niveau Koncentration og tempo: fastholde, fokusere, skifte og dele opmærksomhed Problem Bagatellisering af træningen. Afvisning af træningen eller undertræning pga. sved, puls, ubehag, kvalme, smerte Fortolkning Tolkes ofte som dovenskab/magelighed Forslag PT overbevises vha. simple test-resultater, gentagne tests, grafer over fremgang og forbedring. Skridttæller/accelerometer.
47 Niveau Sprog: Tale og forstå Problem Misforståelser, svingende output, varighed og intensitet Fortolkning Tolkes ofte som uopmærksomhed, distraherbarhed og langsomhed Forslag Sætte mål for aktivitet, skrive ned, indføre i skema. Brug SCA.
48 Niveau Indlæring og hukommelse Højere visuel funktion Problem Svært ved: at orientere sig i træningslokale, aflæsning af skemaer, instruktioner, huske elementer/udførelse/rækkefølge Fortolkning Pt. opleves forvirret, glemsom, ustruktureret Forslag Benyt skemaer, grundplan, billeder, grafer Hjemmevideo af egen træning. Skridttæller og accelerometer.
49 Niveau Logik Kreativitet, abstraktion og problemløsning. Evne til realistisk selvvurdering og justering Problem Rigid træningsstil, ringe variation, svært ved omstilling. Over- eller undervurderer Træningskapacitet. Progredierer ikke. Fortolkning Ufleksibel, konkret tilgang, situationsbunden træningsstil Forslag Metakognition. Opsætte SMART-mål for træningen. Psykoedukation.
Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter
Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Indhold: I: Hvad siger litteraturen om kondition og apopleksi II: Konditionstræning- hvordan,
Læs mereWorkshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring
Læs mereModerne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering
Læs mereKonditionstræning. Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning?
Konditionstræning Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning? 1 Hvad er konditionstræning? (aerob trænining) Dynamisk arbejde med store
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereFORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE
FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Læs mereKonditionstræning fra teori til praksis
Konditionstræning fra teori til praksis Konditionstræning en del af funktions- og opgaveorienteret træning Jørgen R, Jørgensen, fysioterapeut Hvor lav er konditionen egentlig? 1 Hvorfor er konditionen
Læs mereNeurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning
Læs mereFysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken?
Enhedens navn Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Jesper Lundbye-Jensen Adjunkt, PhD Institut for Idræt og Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Center for Holdspil
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereLIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen
LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen Emner i oplæg Hvor ser vi usynlige skader? eksempler Hvad
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade
Læs mereHvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring?
Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Jesper Lundbye-Jensen Lektor, PhD Institut for Idræt & Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Københavns Universitet...
Læs mereMeeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune
Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereHUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN
ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems
Læs mereBevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk
Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Læring gennem fysiskaktivitet. Skolereformen har sat fokus på læring gennem bevægelse. Der skal arbejdes med idræt, motion og bevægelse 45 min dagligt
Læs mereMSB og Intelligent motion
DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereBetydning af fysisk aktivitet for kognitiv funktion og indlæring Folkeskolereformen - bevægelse Svend Sparre Geertsen, postdoc Center for Holdspil og Sundhed (CHS) Sektion: Fysisk aktivitet og hjernen
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereFysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
Læs mereTræning med demensramte
Træning med demensramte Effekter ved træning med demensramte Hvilken træning anbefales Sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz, Ældre Sagen Om ADEX forskningsprojektet Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg
Læs mereMin vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.
Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereGuide: Hvil dig... og kom i form
Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og
Læs mereTræningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34)
Fremmøde træning HOLD 1: Træningsgruppe, N=15 67-98% af træningen 89% i gennemsnit HOLD 2: Træningsgruppe, N=19 80-100% af træningen 92% i gennemsnit Kontrolgruppe, N=15 46-100% (6 på 100) 88% i gennemsnit
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereBaggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15
Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg
Læs mereVelkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych.
Velkommen Workshop om hypnoterapi og commotio Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych. 1 Agenda 1. Post commotio syndrom 2. Hypnose 3. Hvordan et forløb ser ud 4. Resultatet for borgere og jobcentre 5. Spørgsmål
Læs mereKognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse
Opmærksomhed Hjernen Kognitive hierarki Blok 3 Strategi Blok 2 Blok 1 Analyse Visuel Hukommelse Auditiv Kompetencerne Taktil Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn Hyperaktive
Læs mereArvæv der klistrer.. Konsekvenser af øget sympaticus over tid..
Dr. Guimberteau Arvæv der klistrer.. Konsekvenser af øget sympaticus over tid.. Hippocampus atrofierer Amygdala bliver mere aktiv Det løse uregelmæssige bindevæv klistre/bliver meget viskøst Ødelægger
Læs mereRettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereIntelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.
Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs merePÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereFnuggeline Træf USE THE BRAIN, IMPROVE THE BODY TINA NIELSEN - Z-HEALTH MASTER TRAINER / VEJEN IDRÆTSCENTER
Fnuggeline Træf USE THE BRAIN, IMPROVE THE BODY / VEJEN IDRÆTSCENTER Nervesystemets 3 basis funktioner Fundamentale hjerne koncepter To ting din hjerne skal bruge for at holde sig i live: 1. Brændstof
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereDen kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereHypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?
Slide 1 Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering? Jonas Kristoffer Lindeløv, Ph.D. Email: jonas@hum.aau.dk Twitter: @jonaslindeloev Blog: lindeloev.net Hvad er hypnose? Hvad er hypnose? Lidt om
Læs mereGenoptræning, fysisk træning og aktivitet set i et forskningsmæssigt perspektiv over for tænkningen i rehabilitering.
Genoptræning, fysisk træning og aktivitet set i et forskningsmæssigt perspektiv over for tænkningen i rehabilitering. Hans Lund lektor og studieleder Syddansk Universitet Case 1: 30-årig kvinde ramt af
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereEnriched Environments i Neurorehabilitering
Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering
Læs mereAPPENDIKS. Kognitiv remediation ved psykiske lidelser en klinisk guide 2012 forfatterne og Dansk Psykologisk Forlag
APPENDIKS Software, jeg har lært at bruge i Læringscentret Software,jegharlærtatbruge Aktivitet/cd-navn Hvilkefærdighederharjegtrænet? 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. For eksempel: *problemløsning *koncentration
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereTeknologi i kognitiv intervention
Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereHverdagsrehabilitering hjemmetræning i børnehøjde Karoline Enevoldsen og Marlene Sørensen BørneSpecialisterne.
Hverdagsrehabilitering hjemmetræning i børnehøjde Karoline Enevoldsen og Marlene Sørensen BørneSpecialisterne Indhold Velkomst og præsentation Hvad er hverdagsrehabilitering efter BørneSpecialisternes
Læs mereBRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden
BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut
Læs mereuge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min.
uge 1 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. uge 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereNeuropædagogik hvad er det?
Neuropædagogik hvad er det? Definitioner på neuropædagogik http://cvustork.dk/filer/a6.pdf Neuropædagogik Neuropædagogik tager udgangspunkt i: den aktuelle viden om hjernens funktioner om konsekvenserne
Læs mereKognitiv udtrætning i socialt perspektiv.
Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv. Hvordan denne usynlige hjerneskade kan påvirke social formåen og trivsel Lone Fjeldborg Specialist i klinisk børneneuropsykologi ) Lone Fjeldborg specialist i
Læs mereHar du erfaringer med intensiv indsats?
Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,
Læs mereKvalitetsudvikling af genoptræningen ved
Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved - Anvendelse af faglige standarder - Implementering af test Teamleder Lillian Hansen Udviklingsterapeut Helene R. Larsen Hvem er vi En ambulant genoptræningsenhed,
Læs mereHjernen i et neuropsykologisk perspektiv
Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6
Læs mereKan motion afhjælpe demenssymptomer? Kristian S. Frederiksen Læge, PhD-studerende
Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Læge, PhD-studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Motion og behandling af demenssymptomer Mulige virkningsmekanismer Studier Alzheimer
Læs mereKoncentration kræver krop. - event for 9. klasse
Koncentration kræver krop - event for 9. klasse Introduktion Eventen skal give 9. klasses elever et indblik i og en erfaring med, hvilke gevinster der er ved være fysisk aktiv lige inden en faglig test
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereHvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereProcesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!
Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:
Læs mereVisionen (hvad stræber vi efter?)
Sammen - på spring Visionen (hvad stræber vi efter?) Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen. Arbejdsstyrken skal være sundere Den mentale sundhed skal styrkes Større
Læs mereFunktionelle resultater
Funktionelle resultater 10 % 6% 1 Anbefalinger fra litteraturen 3 sæt à 10 gentagelser 50 % af 1RM stigende til 80 % over de efterfølgende 2 uger. 3 x ugtl. i 6 12 uger Kilde: Patten, C et al; Weakness
Læs mereHvad er væsentligt i rehabiliteringsforløbet efter en erhvervet hjerneskade? Frank Humle Direktør Center for Hjerneskade
Hvad er væsentligt i rehabiliteringsforløbet efter en erhvervet hjerneskade? Frank Humle Direktør Center for Hjerneskade www.sst.dk Problemløsning Indlæring og hukommelse Sprog Koncentration og opmærksomhed
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereBaggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015
Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereCenter for Neurorehabilitering Næstved
Center for Neurorehabilitering Næstved CNN Fotograf: Henrik Johansen Rehabilitering efter hjerneskade Center for Neurorehabilitering (CNN) er et tilbud om specialiseret neuro-rehabilitering til patienter
Læs mereÆndret væremåde. et MS-symptom. Ændret væremåde. et MS-symptom
VELKOMMEN TIL REGIONALT TIL REGIONALT MEDLEMSMØDE MEDLEMSMØDE OM OM Ændret væremåde Ændret væremåde et MS-symptom et MS-symptom Søndag den 9. september / / 2018 / SCLEROSEFORENINGEN.DK 1 Ændret væremåde
Læs mereMay 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro
HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration
Læs mereForskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper
Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (almindelig ved hjerneskader) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) 1 3 Baggrund Mental
Læs mereHukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereTræning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken
VARDE KOMMUNE Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken Just Bendix Justesen Hvad ved vi om dårlig livsstil? Ledere og medarbejdere med en dårlig livsstil: Fysisk inaktivitet Spiser usundt
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereTværfaglig udredning og indsats for borgere med synsmæssige vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade
Tværfaglig udredning og indsats for borgere med synsmæssige vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade Nina Rygård Andersen, neuropsykolog Syn-hjerneteamet September 2017 Indhold Om Kommunikationscentret
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereSPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene
Læs mereUddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
Læs mere