Motion og Kognition Oplæg til konferencen i Aalborg om Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motion og Kognition Oplæg til konferencen i Aalborg om Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade"

Transkript

1 Motion og Kognition Oplæg til konferencen i Aalborg om Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

2 Kender du Den umotiverede patient/klient? Møder ikke op til træningen eller kommer for sent Følger ikke instruktioner, anvisninger og råd Sjusker eller japper øvelser/aktiviteter igennem Stopper træningen før terapeuten har givet grønt lys Er lang tid om at skifte mellem aktiviteter og generelt langsom Har undskyldninger for manglende indsats Prøver at undgå træning ved at aflede terapeuten med jokes, irrelevante kommentarer og snak Siger, at træningen alligevel ikke batter noget Klager over smerter, træthed o.a. Kort sagt: LEVER IKKE OP TIL TERAPEUTENS/TRÆNERENS FORVENTNINGER

3 Men: Drejer det sig om mangel på motivation?

4 Eller: Drejer det sig om mangel på kognitive forudsætninger?

5 Eller: Er terapeuten/træneren ikke motiverende, pga. manglende forståelse for de kognitive vanskeligheder?

6 Fysisk aktivitet er meningsløs uden et formål Kun homo sapiens har kognitiv kapacitet til opfinde måder at undgå fysisk aktivitet på

7 Kun homo sapiens har kognitiv kapacitet til finde mening med formålsløse aktiviteter

8 Kun homo sapiens har kognitiv kapacitet til at opfinde nye formål med fysisk aktivitet

9 Fysisk aktivitet er meningsløs uden et formål Personer med kognitive vanskeligheder eller en anden tilgang til fysisk træning ser ikke nødvendigvis det samme formål som terapeuten

10 Hvad kræves der egentlig for at en tilsyneladende formålsløs aktivitet opleves som meningsfuld?

11

12 ENHVER PÅVIRKNING AF ET TRIN I DEN KOGNITIVE PYRAMIDE VIL GÅ UD OVER PRÆSTATIONEN

13 Der er evidens for, at selv moderat kredsløbstræning kan forbedre kognitiv funktion hos raske ældre

14 Der er også evidens for, at kredsløbstræning kan forbedre kognitiv funktion hos personer med apopleksi

15 CENTER FOR HJERNESKADES EGET PILOTSTUDIE Motion som neurorehabiliteringsmetode ved apopleksi: Optimering af neuroplasticitet og bedring af kognitive funktioner Københavns Universitet Institut for psykologi Af Gitte Jensen Primær vejleder: Thomas W. Teasdale Sekundær vejleder: Jesper Mogensen Januar 2009

16 CENTER FOR HJERNESKADES EGET PILOTSTUDIE

17 CENTER FOR HJERNESKADES EGET PILOTSTUDIE

18 DET EGYPTISKE STUDIE Deltagere: 30 apopleksipatienter (21 M/9 F), 48,4 ± 6,39 år, kronicitet 3-18 mdr. Intervention: Konventionel fysioterapi 3 x min. 3 x ugtl. i 8 uger.15 deltagere desuden min. kredsløbstræning (kondicykel). El-Tamawy MS, Abd-Allah F, Ahmed SM, Darwish MH, Khalifa HA Aerobic exercises enhance cognitive functions and brain derived neurotrophic factor in ischemic stroke patients. NeuroRehabilitation 34 (2014)

19 DET EGYPTISKE STUDIE Konklusion: Kredsløbstræning forbedrer kognitiv funktion hos apopleksipatienter. Der er korrelation mellem graden af forbedring og serum BDNF. El-Tamawy MS, Abd-Allah F, Ahmed SM, Darwish MH, Khalifa HA Aerobic exercises enhance cognitive functions and brain derived neurotrophic factor in ischemic stroke patients. NeuroRehabilitation 34 (2014)

20 DET EGYPTISKE STUDIE Korrelation mellem kognitive forbedringer og serum BDNF ACER = Addenbrooke s Cognitive Examination- Revised El-Tamawy MS, Abd-Allah F, Ahmed SM, Darwish MH, Khalifa HA Aerobic exercises enhance cognitive functions and brain derived neurotrophic factor in ischemic stroke patients. NeuroRehabilitation 34 (2014)

21 DET AMERIKANSKE STUDIE: TBI Chin LM, Keyser RE, Dsurney J,Chan L. Improved Cognitive Performance Following Aerobic Exercise Training in People With Traumatic Brain Injury. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2015;96:754-9

22 Chin LM, Keyser RE, Dsurney J,Chan L. Improved Cognitive Performance Following Aerobic Exercise Training in People With Traumatic Brain Injury. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2015;96:754-9 DET AMERIKANSKE STUDIE: TBI Konklusion: Kredsløbstræning kan forbedre specifikke kognitive funktioner hos personer med TBI. Omfanget af kognitive forbedringer var korreleret til konditionsforbedring.

23 Mekanismer, der kan forklare disse forbedringer: a) Øget forekomst af BDNF b) Øget forekomst af serotonin og dopamin c)bedret vasomotorisk respons på CO 2 -indholdet i blodet i A. cerebri media

24 a) Øget forekomst af BDNF (bidrager til neuroprotektion og som vækstsubstrat )

25 b) Øget forekomst af serotonin og dopamin (bidrager hhv. til stabilt humør og belønning )

26

27 c) Apopleksipatienter har nedsat vasomotorisk respons på CO 2 -indholdet i blodet i hjernens arterier, 1, 2. Samme fænomen er fundet i aldrende hjerner og hjerner udsat for TBI. 1. Eames PJ, Blake MJ, Dawson SL, Panerai RB, Potter JF. Dynamic cerebral autoregulation and beat to beat blood pressure control are impaired in acute ischaemic stroke. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2002;72: Ringelstein EB, Sievers C, Ecker S, Schneider PA, Otis SM. Noninvasive assessment of CO 2 -induced cerebral vasomotor response in normal individuals and patients with internal carotid artery occlusions. Stroke. 1988; 19:

28 Mekanismer, der kan forklare disse forbedringer: c) Nedsat vasomotorisk respons på CO 2 -indholdet i blodet i A. cerebri media bedres signifikant både i skadet og ikke-skadet hemisfære hos apopleksipatienter, der træner kondition på løbebånd 3 x 40 minutter ugtl. i forhold til kontrolgruppen, som modtager ikke-konditionskrævende træning 3. Bedret vasomotorisk respons medfører øget kardilatation, hvilket nedsætter risikoen for depression, aldersbetinget kognitiv reduktion, sygdomme i hvid substans samt recidiv. 3. Ivey FM, Ryan AS, Hafer-Macko CE, Macko RF. Improved Cerebral Vasomotor Reactivity After Exercise Training in Hemiparetic Stroke Survivors. Stroke. 2011;42:

29 HVORDAN KAN TERAPEUTEN FREMME MOTIVATIONEN ELLER VÆRE MERE MOTIVERENDE? Feedback Foregribende: præsentation af aktivitet og formål Informerende om sidste gangs præstation Målsættende for denne gangs præstation Evaluerende under selve udførelsen (KP) Evaluerende efter udførelsen (KR)

30 Hvordan motiveres pt. til at træne? Hurtig oplevelse af succes virker ofte motiverende: Hurtigere gennemførelse (kræver tidtagning) Bedre præstation (kræver måleparameter) Flere gentagelser (kræver tælling) HUSK! Næsten alle aktiviteter kan måles, vejes eller tidtages.

31 Hvordan tilrettelægges træningen? Benyt træningsark eller mappe (gerne med 1 side pr. dag)

32 Hvordan tilrettelægges træningen? Udvælg genkendelige funktioner til at begynde med (tag ikke munden for fuld). Split evt. funktionerne op i delkomponenter.

33 Hvordan tilrettelægges træningen? Præsentér aktiviteten og formålet

34 Hvordan tilrettelægges træningen? Introducér hver træningsgang for pt. med en beskrivelse af, hvordan det gik sidste gang

35 Hvordan tilrettelægges træningen? Sæt et mål for den aktuelle træningsgang sammen med pt.

36 Hvordan tilrettelægges træningen? Giv relevant KP undervejs og KR efter

37 Hvordan tilrettelægges træningen? Skriv ned og beskriv præstationen, hver gang den er blevet trænet (husk dato!)

38 Hvordan tilrettelægges træningen? Opsummér efter træningen sammen med pt, hvordan det gik. Hvad gik godt? Hvad kunne have været bedre? Hvordan kan det blive bedre næste gang?

39 Hvordan tilrettelægges træningen? Aftal i samråd med pt. SMART-mål for valgte træningsaktivitet(er)

40 Hvordan tilrettelægges træningen? Evaluér jævnligt SMART-målene og justér dem efter behov

41 SMART-mål Skal være: Specifikke (Hvem drejer det sig om?) Målbare (Er der et målbart parameter?) Acceptable (Er det ud fra pts behov et acceptabelt mål? Er målet attraktivt og udfordrende?) Realistiske (Er målet opnåeligt i forhold til pts muligheder?) Tidsafgrænsede (Er der et tidsperspektiv for opnåelse af målet og for evaluering?)

42 SMART-mål HVEM pt. er grundleddet i sætningen HVAD - beskriv konkrete aktiviteter/opgaver med aktive udsagnsord - beskriv resultatet af indsatsen HVOR beskriv situationen hvori pt. udfører aktiviteten/opgaven HVORDAN beskriv hvordan pt. udfører aktiviteten/opgaven HVORNÅR beskriv i en målbar enhed angiv tidsperspektivet, hvornår der evalueres

43 Eksempel på SMART-mål Pt. (HVEM) går selv ned fra 2. sal (HVAD), hjemme hos sig selv (HVOR) med dobbelt benskift og med gelænderstøtte (HVORDAN) den 15. december 2016 (HVORNÅR).

44 Niveau Generel aktivering. Motivation/drive. Initiativ vedholdenhed. vågenhed/arousal. Mental energi, parathed. Problem Lavt arousalniveau, nedsat initiativ, fluktuerende energi. Går i stå. Fortolkning Tolkes ofte som manglende motivation Forslag Terapeuten må levere mindst lige så meget drive og entusiasme, som pt. mangler. Konkurrence og inciterende musik kan vække pt.

45 Niveau Perception: Forarbejdning og fortolkning af sanseoplevelser Problem Asymmetri, problemer med placering og med at overskue Denial, neglect, inattention, hemianopsi Fortolkning Uopmærksomhed, sjuskethed, manglende seriøsitet Forslag Terapeuten må levere cues og feedback, f.eks. video og spejl

46 Niveau Koncentration og tempo: fastholde, fokusere, skifte og dele opmærksomhed Problem Bagatellisering af træningen. Afvisning af træningen eller undertræning pga. sved, puls, ubehag, kvalme, smerte Fortolkning Tolkes ofte som dovenskab/magelighed Forslag PT overbevises vha. simple test-resultater, gentagne tests, grafer over fremgang og forbedring. Skridttæller/accelerometer.

47 Niveau Sprog: Tale og forstå Problem Misforståelser, svingende output, varighed og intensitet Fortolkning Tolkes ofte som uopmærksomhed, distraherbarhed og langsomhed Forslag Sætte mål for aktivitet, skrive ned, indføre i skema. Brug SCA.

48 Niveau Indlæring og hukommelse Højere visuel funktion Problem Svært ved: at orientere sig i træningslokale, aflæsning af skemaer, instruktioner, huske elementer/udførelse/rækkefølge Fortolkning Pt. opleves forvirret, glemsom, ustruktureret Forslag Benyt skemaer, grundplan, billeder, grafer Hjemmevideo af egen træning. Skridttæller og accelerometer.

49 Niveau Logik Kreativitet, abstraktion og problemløsning. Evne til realistisk selvvurdering og justering Problem Rigid træningsstil, ringe variation, svært ved omstilling. Over- eller undervurderer Træningskapacitet. Progredierer ikke. Fortolkning Ufleksibel, konkret tilgang, situationsbunden træningsstil Forslag Metakognition. Opsætte SMART-mål for træningen. Psykoedukation.

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Indhold: I: Hvad siger litteraturen om kondition og apopleksi II: Konditionstræning- hvordan,

Læs mere

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring

Læs mere

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering

Læs mere

Konditionstræning. Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning?

Konditionstræning. Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning? Konditionstræning Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning? 1 Hvad er konditionstræning? (aerob trænining) Dynamisk arbejde med store

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Konditionstræning fra teori til praksis

Konditionstræning fra teori til praksis Konditionstræning fra teori til praksis Konditionstræning en del af funktions- og opgaveorienteret træning Jørgen R, Jørgensen, fysioterapeut Hvor lav er konditionen egentlig? 1 Hvorfor er konditionen

Læs mere

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning

Læs mere

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken?

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Enhedens navn Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Jesper Lundbye-Jensen Adjunkt, PhD Institut for Idræt og Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Center for Holdspil

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen Emner i oplæg Hvor ser vi usynlige skader? eksempler Hvad

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring?

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Jesper Lundbye-Jensen Lektor, PhD Institut for Idræt & Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Københavns Universitet...

Læs mere

Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune

Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Læring gennem fysiskaktivitet. Skolereformen har sat fokus på læring gennem bevægelse. Der skal arbejdes med idræt, motion og bevægelse 45 min dagligt

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere

Hjernetumorer & motion

Hjernetumorer & motion Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling

Læs mere

Betydning af fysisk aktivitet for kognitiv funktion og indlæring Folkeskolereformen - bevægelse Svend Sparre Geertsen, postdoc Center for Holdspil og Sundhed (CHS) Sektion: Fysisk aktivitet og hjernen

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Træning med demensramte

Træning med demensramte Træning med demensramte Effekter ved træning med demensramte Hvilken træning anbefales Sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz, Ældre Sagen Om ADEX forskningsprojektet Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34)

Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34) Fremmøde træning HOLD 1: Træningsgruppe, N=15 67-98% af træningen 89% i gennemsnit HOLD 2: Træningsgruppe, N=19 80-100% af træningen 92% i gennemsnit Kontrolgruppe, N=15 46-100% (6 på 100) 88% i gennemsnit

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Evaluering af Hold Hjernen Frisk Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Velkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych.

Velkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych. Velkommen Workshop om hypnoterapi og commotio Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych. 1 Agenda 1. Post commotio syndrom 2. Hypnose 3. Hvordan et forløb ser ud 4. Resultatet for borgere og jobcentre 5. Spørgsmål

Læs mere

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse Opmærksomhed Hjernen Kognitive hierarki Blok 3 Strategi Blok 2 Blok 1 Analyse Visuel Hukommelse Auditiv Kompetencerne Taktil Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn Hyperaktive

Læs mere

Arvæv der klistrer.. Konsekvenser af øget sympaticus over tid..

Arvæv der klistrer.. Konsekvenser af øget sympaticus over tid.. Dr. Guimberteau Arvæv der klistrer.. Konsekvenser af øget sympaticus over tid.. Hippocampus atrofierer Amygdala bliver mere aktiv Det løse uregelmæssige bindevæv klistre/bliver meget viskøst Ødelægger

Læs mere

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

Psykiatrisk sygdom og demens

Psykiatrisk sygdom og demens Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

Fnuggeline Træf USE THE BRAIN, IMPROVE THE BODY TINA NIELSEN - Z-HEALTH MASTER TRAINER / VEJEN IDRÆTSCENTER

Fnuggeline Træf USE THE BRAIN, IMPROVE THE BODY TINA NIELSEN - Z-HEALTH MASTER TRAINER / VEJEN IDRÆTSCENTER Fnuggeline Træf USE THE BRAIN, IMPROVE THE BODY / VEJEN IDRÆTSCENTER Nervesystemets 3 basis funktioner Fundamentale hjerne koncepter To ting din hjerne skal bruge for at holde sig i live: 1. Brændstof

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?

Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering? Slide 1 Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering? Jonas Kristoffer Lindeløv, Ph.D. Email: jonas@hum.aau.dk Twitter: @jonaslindeloev Blog: lindeloev.net Hvad er hypnose? Hvad er hypnose? Lidt om

Læs mere

Genoptræning, fysisk træning og aktivitet set i et forskningsmæssigt perspektiv over for tænkningen i rehabilitering.

Genoptræning, fysisk træning og aktivitet set i et forskningsmæssigt perspektiv over for tænkningen i rehabilitering. Genoptræning, fysisk træning og aktivitet set i et forskningsmæssigt perspektiv over for tænkningen i rehabilitering. Hans Lund lektor og studieleder Syddansk Universitet Case 1: 30-årig kvinde ramt af

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Enriched Environments i Neurorehabilitering

Enriched Environments i Neurorehabilitering Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering

Læs mere

APPENDIKS. Kognitiv remediation ved psykiske lidelser en klinisk guide 2012 forfatterne og Dansk Psykologisk Forlag

APPENDIKS. Kognitiv remediation ved psykiske lidelser en klinisk guide 2012 forfatterne og Dansk Psykologisk Forlag APPENDIKS Software, jeg har lært at bruge i Læringscentret Software,jegharlærtatbruge Aktivitet/cd-navn Hvilkefærdighederharjegtrænet? 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. For eksempel: *problemløsning *koncentration

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Hverdagsrehabilitering hjemmetræning i børnehøjde Karoline Enevoldsen og Marlene Sørensen BørneSpecialisterne.

Hverdagsrehabilitering hjemmetræning i børnehøjde Karoline Enevoldsen og Marlene Sørensen BørneSpecialisterne. Hverdagsrehabilitering hjemmetræning i børnehøjde Karoline Enevoldsen og Marlene Sørensen BørneSpecialisterne Indhold Velkomst og præsentation Hvad er hverdagsrehabilitering efter BørneSpecialisternes

Læs mere

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut

Læs mere

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min.

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min. uge 1 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. uge 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Neuropædagogik hvad er det?

Neuropædagogik hvad er det? Neuropædagogik hvad er det? Definitioner på neuropædagogik http://cvustork.dk/filer/a6.pdf Neuropædagogik Neuropædagogik tager udgangspunkt i: den aktuelle viden om hjernens funktioner om konsekvenserne

Læs mere

Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv.

Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv. Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv. Hvordan denne usynlige hjerneskade kan påvirke social formåen og trivsel Lone Fjeldborg Specialist i klinisk børneneuropsykologi ) Lone Fjeldborg specialist i

Læs mere

Har du erfaringer med intensiv indsats?

Har du erfaringer med intensiv indsats? Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,

Læs mere

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved - Anvendelse af faglige standarder - Implementering af test Teamleder Lillian Hansen Udviklingsterapeut Helene R. Larsen Hvem er vi En ambulant genoptræningsenhed,

Læs mere

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6

Læs mere

Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Kristian S. Frederiksen Læge, PhD-studerende

Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Kristian S. Frederiksen Læge, PhD-studerende Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Læge, PhD-studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Motion og behandling af demenssymptomer Mulige virkningsmekanismer Studier Alzheimer

Læs mere

Koncentration kræver krop. - event for 9. klasse

Koncentration kræver krop. - event for 9. klasse Koncentration kræver krop - event for 9. klasse Introduktion Eventen skal give 9. klasses elever et indblik i og en erfaring med, hvilke gevinster der er ved være fysisk aktiv lige inden en faglig test

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Visionen (hvad stræber vi efter?)

Visionen (hvad stræber vi efter?) Sammen - på spring Visionen (hvad stræber vi efter?) Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen. Arbejdsstyrken skal være sundere Den mentale sundhed skal styrkes Større

Læs mere

Funktionelle resultater

Funktionelle resultater Funktionelle resultater 10 % 6% 1 Anbefalinger fra litteraturen 3 sæt à 10 gentagelser 50 % af 1RM stigende til 80 % over de efterfølgende 2 uger. 3 x ugtl. i 6 12 uger Kilde: Patten, C et al; Weakness

Læs mere

Hvad er væsentligt i rehabiliteringsforløbet efter en erhvervet hjerneskade? Frank Humle Direktør Center for Hjerneskade

Hvad er væsentligt i rehabiliteringsforløbet efter en erhvervet hjerneskade? Frank Humle Direktør Center for Hjerneskade Hvad er væsentligt i rehabiliteringsforløbet efter en erhvervet hjerneskade? Frank Humle Direktør Center for Hjerneskade www.sst.dk Problemløsning Indlæring og hukommelse Sprog Koncentration og opmærksomhed

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Center for Neurorehabilitering Næstved

Center for Neurorehabilitering Næstved Center for Neurorehabilitering Næstved CNN Fotograf: Henrik Johansen Rehabilitering efter hjerneskade Center for Neurorehabilitering (CNN) er et tilbud om specialiseret neuro-rehabilitering til patienter

Læs mere

Ændret væremåde. et MS-symptom. Ændret væremåde. et MS-symptom

Ændret væremåde. et MS-symptom. Ændret væremåde. et MS-symptom VELKOMMEN TIL REGIONALT TIL REGIONALT MEDLEMSMØDE MEDLEMSMØDE OM OM Ændret væremåde Ændret væremåde et MS-symptom et MS-symptom Søndag den 9. september / / 2018 / SCLEROSEFORENINGEN.DK 1 Ændret væremåde

Læs mere

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration

Læs mere

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (almindelig ved hjerneskader) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) 1 3 Baggrund Mental

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Gør noget få det godt til mennesker med kræft Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi

Læs mere

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken

Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken VARDE KOMMUNE Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken Just Bendix Justesen Hvad ved vi om dårlig livsstil? Ledere og medarbejdere med en dårlig livsstil: Fysisk inaktivitet Spiser usundt

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Tværfaglig udredning og indsats for borgere med synsmæssige vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade

Tværfaglig udredning og indsats for borgere med synsmæssige vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade Tværfaglig udredning og indsats for borgere med synsmæssige vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade Nina Rygård Andersen, neuropsykolog Syn-hjerneteamet September 2017 Indhold Om Kommunikationscentret

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere