Arhus Vand VIDSTE DU, AT... HVER ENKELT KUNDE I ÅRHUS VAND I GENNEMSNIT

Transkript

1 o Arhus Vand Uden vand intet liv - vand er vores livsgrundlag. Vand er det vig tigste levnedsmiddel i verden. Derfor skal det være en nydelse at drikke vand. Vi producerer årligt omkring 16 mio. m 3 rent og frisk drikkevand til forbrugerne. Det svarer til 85 procent af den totale vandforsyning i kommunen. Vand er også en vigtig kilde til oplevelser og aktivitet. Som borger i Århus-området byder vandet i vores åer, søer og i havet på et væld af muligheder. Derfor - og af hensyn til miljøet - skal vores spildevand være rent, når vi leder det tilbage i naturen. Vi indvinder vandet i undergrunden fra omkring 100 boringer i kommunen. Herefter behandler vi vandet på vores 10 vandværker og leverer til sidst rent og billigt drikkevand til forbrugerne fra 12 højdebeholdere med pumpestationer og via hele 1500 km vand ledninger. I Århus Vand er vi omkring 250 engagerede medarbejdere, der i fællesskab arbejder for at have forbrugerne i centrum og på at være blandt de bedste og mest effektive inden for den danske vandsektor. Århus Vand er en af landets førende vandvirksomheder, og vi arbejder med hele vandets kredsløb - fra forbrugerne åbner vandhanen og får frisk drikkevand - til det rensede spildevand fra boliger og industri ledes ud i naturen. Vi renser mellem 30 og 35 mio. m3 spildevand om året på 10 højteknologiske renseanlæg. Det sker gennem en effektiv og mil jøskånsom rensning, som blandt andet fjerner kvælstof, organiske stoffer og fosfor. Det rene spildevand ledes herefter tilbage til naturen, og vandets kredsløb kan dermed begynde forfra. Med denne brochure giver vi et indblik i, hvordan vi i Århus Vand arbejder med at sikre rent vand til nydelse, oplevelser og liv for forbrugerne i Århus Kommune. Århus Vand leverer noget af landets mest velsmagende drikkevand til forbrugerne i Århus Kommune, og vi leverer rigtigt meget vand. VIDSTE DU, AT... HVER ENKELT KUNDE I ÅRHUS VAND I GENNEMSNIT 1 R Il

2 VIDSTE DU, AT... ALLE ÅRHUS VANDS VANDVÆRKER ER UBE MANDEDE. MODE, NE TEKNIK KLARER OVER VAGNINGEN DAG OG NAT Boring Vandværk Vandtårn Forbruger I sandfiltrene ledes vandet gennem et tykt sandlag, hvor jern og mangan sætter sig på sandkornene. Derved bliver jern og mangan fjernet fra vandet, og det filtrerede vand ledes over i store behol dere, hvorfra det pumpes ud i ledningsnettet og dermed ud til forbrugerne. De enkelte vandværker kan behandle mellem 200 og 750 m 3 vand i timen. Tilsammen kan vandværkerne behandle omkring 4800 m3 vand i timen. Hver enkelt borger bruger ca. 41 m 3 i husholdningen på et år, så det svarer til ca. 117 personers årsforbrug i timen. Drift af vandværker I Århus Vand overvåger vi vores boringer, vandværker og led ningsnettet døgnet rundt for at sikre, at vandforsyningen drives optimalt, og at vi er i stand til at udbedre fejl så hurtigt som muligt. Vores 10 vandværker er alle ubemandede og styres automatisk af et elektronisk anlæg for styring, regulering og overvågning - et såkaldt SRO-anlæg. Den daglige overvågning betjenes fra en døgn bemandet driftscentral. Derudover har Århus Vand driftsmed arbejdere ansat, som dagligt efterser vandværkerne, og vi har et vagthold, som står standby alle døgnets 24 timer. Borehus ved grundvandsboring under opførelse. Iltning af grundvand ved hjælp af gennembobling med luft. Filtrering af grundvand. Gennem sandfiltre fjemes jem og mangan.

3 Oversigt over vandledningsnettet i en del af Århus Signaturforklaring Transmissionsledning Distributionsledning Forsyningsledning Distributionsbrønde Vandtab af total produceret vandmængde ?f!. 12.g 10 ti 8 ~ O 1980, - /"\. '" A "'\/ ~ \ '-\. 1\ I\. J\~ \,- V Beregnet vandtab Forventet vandtab \r, 2010 ~ Kurven viser reduktionen af vandtabet som følge af vores målret tede indsats for at opspore og reparere utætte vandledninger.

4 Beskyttelse af vandressourcerne Vand kval itet Drikkevandet, som ledes ud til forbrugeme, er af høj kvalitet. Det viser både tekniske målinger og smagstests af vandet. Århus Vand overvåger vandkvaliteten mange steder - fra boring til forbruger. På den måde sikrer vi, at eventuelle uregelmæssigheder opdages og spores hurtigt. Hvis du får vand fra Århus Vand, kan du se vand kvaliteten på din adresse på hjemmesiden Vi foretager kontrol af vandet ved boringerne, på vandværkerne, i beholderne, i ledningssystemet og hos forbrugerne. Bekendtgørel sen om Vandkvalitet bestemmer, hvilke stoffer vi analyserer for, og hvilke grænseværdier, der er fastsat for det enkelte stof. Derudover har vi i Århus Vand vores eget laboratorium, hvor vi laver yderligere egenkontrol af vandet. Grundvandsbeskyttelse Århus Vand arbejder for, at grundvandet ikke skal blive forurenet af pesticider. Blandt andet yder vi økonomisk tilskud og faglig rådgiv ning til lodsejere, som omlægger til pesticidfri drift af markarealer tæt på vores indvindingsområder og i andre sårbare områder, hvor grundvandet dannes. Udtagning af vandprøve, som sendes til analyse på laboratorium. Vi yder tilskud til skovrejsning, fordi skovarealer giver en eneståen de god beskyttelse af grundvandet, da udvaskningen af pesticider og nitrat er langt mindre under skov end under landbrugsjord. Vi giver tilskud til betonstøbte vaske- og fylde pladser, hvor landmanden fylder sprøjtemidler på sprøjten, fordi disse plad ser minimerer risikoen for, at der siver spildt sprøjtevæske ned i grundvandet. Derudover tilbyder vi at nedlægge gamle brønde og vandboringer gratis, da disse virker som dræn fra jordoverfladen til grundvandsmagasinerne. Ved nedlæggelsen bliver risikoen bety deligt mindre for, at der siver fx sprøjtemidler ned i grundvandet. Vandpris i 2010 pr. m 3 (1.000 liter) Forbrugspris: Grundvandsgebyr til Natur og Miljø: Vandafledningsbidrag : Vandafgift til staten: Spildevandsafgift til staten: Moms: Samlet pris: Prisen svarer til 4 øre pr. liter vand Skovrejsning giver god beskyttelse af grundvandet. 7,90 0,48 20,98 5,00 0,25 8,65 43,26 kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Vaskeplads og fyldpladser til marksprøjter.

5 Efterklaringsbassin på Åby Renseanlæg. Sand- og fedtfangsbassiner på Egå Renseanlæg. Oversigt over Århus Vands renseanlæg. Signaturforklari ng Kloak opland PE PE (PE :: Perso-n Ekvivalenter) 1 Spildevandsbassin

6 VIDSTE DU, AT... ÅRHUS VAND RENSER OG BORTLEDER MELLEM 30 OG 35 MIO M3 SPILDEVAND OM ÅRET Kloaksystemet Århus Vand har kilometer kloakledning. Hvert år lægger vi nye ledninger i jorden til nyudstykning af parceller, og vi sanerer omkring km kloakledning om året. Vi regner med en gennemsnitlig leve alder på 100 år for en kloakledning. Separatsystem og fællessystem Spildevandet ledes fra husstande og virksomheder ud i kloaknet tet. Der er to former for kloaksystemer: Et separatsystem og et fællessystem. Ved separatkloakeringen ledes spildevand fra hus stande og erhverv i en ledning til renseanlægget, mens regnvand ledes i en anden ledning til vandløb, søer og hav. Ved fælleskloakering ledes spildevand og regnvand i samme led ningsnet til et renseanlæg. Fælleskloakering betyder derfor, at belastningen af regnvand på renseanlæggene er meget stor. Ved regnskyl kan der også nemmere ske oversvømmelse af fælleskloakerede områder. Alt nyetableret kloaksystem er derfor separeret, og vi har store pro jekter i gang med at få gamle fælleskloakerede systemer gjort til separerede systemer. Pumpestationer En pumpestation er en lille bygning, hvor der er indbygget en pumpe, som pumper vandet videre i kloaksystemet. Man benyt ter pumpestationer, hvor det ikke er muligt at lave en tilstrækkelig hældning på ledningerne til, at vandet kan løbe af sig selv. I dag skal spildevandet ledes længere fra husene til renseanlæggene end tidligere. Det skyldes, at befolkningstallet i Århus Kommune er vokset samtidig med, at vi i disse år nedlægger mindre renseanlæg og leder spildevandet til de større og bedre renseanlæg. Derfor er der kommet flere pumpestationer gennem de sidste år. Pumpestation... Bassiner Klimaforandringerne med mere voldsomme regnskyl er medvir kende til, at vores kloakledninger og renseanlæg ikke har kapacitet nok til at klare de store vandmængder. Derfor anlægger vi bassiner til at opsamle vandet i. Hvis der ikke er bassiner til at opsamle vandet i, vil der ske overløb, og det fortyndede spildevand vil løbe urenset ud i åer, søer oghav. To slags bassiner - regnvandsbassiner og sparebassiner I områder med separatkloakering anlægger vi regnvandsbassiner. Regnvandsbassinerne anlægges som små søer, der opsam ler regnvandet og derefter langsomt lader det sive ud i vandløb og havet. Når Århus Kommune planlægger nye bydele, indgår regnvandsbassiner ofte som en del af planlægningen af hensyn til miljøet, og fordi søerne fungerer som rekreative områder. Sparebassiner benytter vi, hvor der er fælleskloakeret. Sparebassi nerne, der både indeholder regnvand og spildevand, er overdæk kede af hygiejniske grunde. Ved store regnmængder opsamles regn- og spildevandet i sparebassinet, hvor det bliver opbevaret, indtil kloaknettet og renseanlægget har kapacitet til at modtage det. På den måde undgår vi oversvømmelser af for eksempel kældre. Sanering af kloakledninger Siden 1988 har Århus Vand gennemført en systematisk sanering af kloaksystemet i større sammenhængende områder. Der er flere måder at sanere kloakledninger på. En måde er at grave ledningen op og lægge en ny ledning. Denne metode er omstændelig, og gravearbejdet kan være forstyrrende for omgivelserne. Hvor det er muligt, benytter vi No-Dig-metoden, hvor vi, som navnet siger, ikke behøver at grave. Denne metode er mere skånsom for beboerne i området, og der er ikke så store udgifter til reetablering af fortov og veje. Bygning af overdækket bassin i Mølleparken.

7 VIDSTE DU, AT... SPILDEVANDETS OPHOLDSTID I RENSE ANLÆGGENE NORMALT ER TIMER Mus" " ton ~ --- " Organisk stof til anlæg i alt Tilbageholdt på renseanlæg Udledt til vandløb og hav 11 7,97 6,84 Fjernet (%) Udledt til vandløb og hav Fjernet (%) Kvælstof til anlæg i alt Tilbageholdt på renseanlæg Udledt til vandløb og hav Fjernet (%) Fosfor til anlæg i alt Tilbageholdt på renseanlæg Udvikling i renseeffekten på vores anlæg. Udsvingene fra år til år hænger sammen med udsving i industriens produktion. "Arkimedes-skrue" benyttes til at løfte vandet ind på renseanlægget. Mekanisk rensning, hvor en rist fjerner alle større genstande. Aktivt slam består af mikroorganismer, bl.a. klokkedyr som her.

8 4/5 f\rhij~ VAND DRII<""EvA~ID r DET l '.( IV;'NDE urijtmvano Drikkevand et Ivg vende grjndvand Vandforsyning i Århus Den offentlige vandforsyning i Århus Kommune blev etableret i 1872, og indtil 1902 blev vandet indvundet fra Århus Å. Derefter gik forsyningen over til at indvinde vand fra undergrunden, og i dag indvinder vi i Århus Vand drikkevand fra knap 100 grundvandsbo ringer. Indvinding af grundvand Boringerne er mellem 30 og 140 meter dybe - de fleste er 60 til 80 meter dybe. Alle boringer er omgivet af en 10 meters fredningszo ne og en 300 meters hygiejnezone, hvor det ikke er tilladt at have nedsivning af spildevand. Indvindingen sker på baggrund af en grundvandsplan, som Århus Kommune administrerer. Grundvandsplanen giver retningslinjer for, hvordan grundvandet skal fordeles mellem vandværker, landbrug, industri og naturen. Vandet er livsvigtigt. Derfor skal vi sikre, at der er rent vand nok til mennesker og til natur. I Århus-området har vi langt overvejende gode grundvandsressourcer, men boringerne er spredt uden for Århus by for at fordele belastningen på grundvandet og naturen og for at minimere risikoen for forurening af vores drikkevandsres source. I Århus Vand oppumper vi ca: 16 mio. m 3 vand om året. Vi over våger løbende vandspejlet i de enkelte boringer for at sikre, at der ikke pumpes mere vand op, end grundvandsmagasinet kan bære og for at sikre en bæredygtig indvinding af grundvand. Vandbehandling på vandværkerne Fra grundvandsboringerne leder vi grundvandet ind til vores 10 vandværker. Her skal vandet gennemgå en vandbehandling, inden det er klar til at komme ud til forbrugerne. Vandbehandlingen er ret enkel og består af iltning med atmosfærisk luft og filtrering gennem sandfiltre. På grund af den gode kvalitet af grundvandet i kommu nen kan vi nøjes med denne simple vandbehandling. Iltningen sker enten ved, at vandet ledes ud over en iltningstrappe eller igennem et kammer, hvor der blæses luft op gennem vandet. Derved blæses gasser - blandt andet svovlbrinte - ud af vandet, og der sker en iltning af jern og mangan. Det -er vigtig at få Iltet jern og mangan, fordi disse stoffer derved omdannes til faste forbindel ser, som kan holdes tilbage i sandfiltrene.

9 6/7 ÅRHUS VA ND DRIVKEvA N O RCtH. SU N DT V "'d~ Cl VANDflf'.NERNE" Rent sundt vand i vandhanerne Ledningsnettet Drikkevandet fordeles fra de 10 vandværker til forbrugerne via mere end 1500 km ledningsnet, en række højdebeholdere, et vandtårn og nogle pumpestationer. Hvert år etablerer vi i gen nemsnit 26 km ledningsnet - fordelt på 15 km til udskiftning eller renovering af eksisterende ledningsnet og 11 km til nye ledninger. Det er især de gamle støbejernsledninger, som vi udskifter, fordi en stor del af lækage af vand sker i disse ledningstyper. Ledningsnettet er opdelt i transmissionsledninger, distributions ledninger og forsyningsledninger og danner en opdelt struktur i en række sektioner. Transmissionsledninger er en form for motorveje i ledningsnettet, som hurtigt kan transportere vandet mellem vandværker, vandtårn og vandbeholdere via distributionsbrønde ud i sektionerne. Det er målet, at transmissionsledningerne er uden direkte tilslutning af forbrugerne. Distributionsledninger fører vandet rundt i sektionerne. Distributionsledninger kan betragtes som ledningsnettets hoved veje, der sørger for forsyningssikkerheden inde i sektionerne. Forsyningsledningerne og stik fører vandet fra distributionsled ningerne ud til forbrugerne. Århus Vand leverer vandet til skel, hvorefter ejeren af ejendommen står for leverancen ind til ejen dommen via en såkaldt jordledning. Sikkerhed i ledningsnettet Opdelingen af ledningsnettet i sektioner foregår løbende og er sat i gang for at sikre en højere forsyningssikkerhed og overvågning af Nye vandledninger lægges i jorden. vandet. Sektionerne adskilles fra hinanden, og de fleste sektioner forsynes via to forbindelser. På disse ledninger er der ved indgan gen til hver sektion placeret en distributionsbrønd, der indeholder måleudstyr til overvågning af driften. Vores mål er at placere 80 distributionsbrønde rundt i lednings nettet i takt med opdelingen i sektioner. Distributionsbrøndene er forsynet med måleudstyr, der løbende registrerer tryk, vandflow og temperatur. Målingerne opsamles i en målestation, som sender data videre via mobiltelefonnettet til et centralt opsamlingssystem. Derved kan ændringer i tryk, vandflow og temperatur registreres hurtigt, og vi kan straks sætte ind, hvis der opstår driftsproblemer ude i ledningsnettet. Derudover anvender vi opsamlingssystemet tillækageovervågning, så vi hurtigt opdager utætheder, og derved undgår vi unødigt vandtab. Model til ledningsnettet De data om driftsforhold på ledningsnettet og fra SRO-systemet, som vi henter ind, bruges til at opbygge en ledningsmodel. Modellen kan simulere forsyningsforholdene i hele ledningssyste met - altså hvordan trykket er, flowet i ledningerne og i hvilken retning, vandet strømmer. Ledningsmodellen er en central del af driftsstyringen, overvågningen og simulering af forureningspåvirk ning. Ved forureningshændelser er det vigtigt at vide, hvilke områ der der er påvirket af forureningen, hvorfra forureningen stammer, og hvordan man kan skylle ledningsnettet rent for forureningen. Derudover kan modellen bruges til at foretage dimensionering af nye ledningsanlæg, lokalisere lækage osv. Utætheder i vandledningerne opdages bl.a. ved hjælp af lækagesøgning, hvor man "lytter" til røre. Distributionsbrønd.

10 8/9 -- Vandværker., I Signaturforklaring Vandværker T Vandtårn Højdebeholder.,. Ø$ Indvindingsboringer erl)yværket Vandforsyningsområde ( VIDSTE DU, AT... DRIKKEVANDET FRA ARHUS VAND ER BILLIGT OG BLANDT LANDETS MEST VELSMAGENDE. 1 LITER VAND KOSTER 4 ØRE / "" Husholdningsforbrug(l/prs.ldag) " ~ o 1976 I I T I I I Vandforbruget i husholdninger er faldet støt som følge af kampagner og øgede udgifter.

11 10/1 1 fi-ri-lus V!l.N D SPI L DEv A N.D Spi devand Spildevand Da man i Danmark begyndte at kloakere, var det for at sikre de hygiejniske forhold, så folk blev mindre syge. I midten af 1800-tal let havde kloakeringen taget sin spæde begyndelse med dræning visse steder og overdækning af nogle af de åbne ledninger, der havde udløb i åen eller strandkanten. I 1909 vedtog Århus Kom mune en kloakplan med indførelse af vandklosetter, afskærende kloakledninger langs havet og åen og anlæg af en kloakpumpesta tion. Spildevandet fra klosetterne kunne dermed ledes ud i bugten, så det blev tilstrækkelig spredt og fortyndet. Befolkningstallet i Århus voksede, og spildevandets sammen sætning ændrede sig, og det betød, at spildevandet blevet akut problem. Derfor blev der i 1944 anlagt et mekanisk renseanlæg til spildevandet i den nordlige del af Århus. I 80'erne og 90'erne kom der mere fokus på miljøpåvirkninger, og kravene til sanering blev større. Fra begyndelsen af 1990'erne gik man over til at rense den altovervejende del af spildevandet ikke blot mekanisk, men også biologisk og kemisk, hvorved man fjerner organisk stof, kvælstof og fosfor. I dag er der en øget belastning af kloaksystemet i Århus Kom mune, fordi befolkningstallet stiger, på grund af øget industripro duktion, og fordi der er flere belægninger som for eksempel asfalt, belægningssten og tagflader. Belægningsfladerne reducerer ned sivningen af regnvandet. Derfor ender det regnvand, som tidligere sivede ned i jorden, i dag i kloaksystemet. Derudover får vi i dag mere nedbør end tidligere på grund af klimaændringerne - blandt andet i form af "monsterregn". Alt dette øger kravene til både vores kloaksystem og renseanlæg. VIDSTE DU, AT... ÅRHUS VAND HAR KILOMETER KLO KLEDNIN

12 Regnvandsbassin ved Tranbjerg tømmes for slam og genetableres som rekreativt område. Gravearbejde i forbindelse med udskiftning af kloakrør.

13 1 4/15,x,AHU::.. VAND SPilDEVAN(1 SPILDEV.:\NDET::>,WAr.. (.EREOE RENSEPROt:E5 Spildevandets avancerede renseproces Renseanlæg Århus Vand har i øjeblikket 4 store og 6 mindre, højteknologiske renseanlæg. Tilsammen modtager de ca. 35 mio. m 3 spildevand om året. Spildevandet ledes herefter til et sand- og fedtfang, hvor sandet bundfældes, og fedtet lægger sig på vandoverfladen. Sandet køres på en kontrolleret losseplads. I rådnetanke omsættes fedtet til biogas, der kan producere el. Rensningens trin På et renseanlæg gennemgår spildevandet flere forskellige rense trin: mekanisk rensning, biologisk rensning, kemisk rensning og efterbehandling. Den mekaniske rensning fjerner større partikler. I den biologiske og kemiske rensning fjernes kvælstof, organisk stof og fosfor. I efterbehandlingen fjernes de sidste rester af forurening ved, at vandet løber gennem et sandfilter. I nogle renseanlæg afsluttes den mekaniske rensning ved, at spil devandet ledes igennem en bundfældningstank, hvor de partikler, der kan bundfældes, udskilles. Indtil starten af 80 'erne havde man kun mekanisk rensning, det vil sige, at man kun fjernede synlige partikler fra spildevandet. På grund af forurening og iltsvind i søer, åer og hav begyndte man at rense biologisk og kemisk. Fjernelse af organisk stof Renseanlægget fjerner organisk stof ved hjælp af aktivt slam, som er en del af spildevandet. Aktivt slam består hovedsagligt af mikroorganismer (bakterier og encellede dyr m.m.). Bakterierne nedbryder det organiske stof og indarbejder det i det aktive slam. Når det organiske stof er indbygget i det aktive slam, fjernes det i form af overskudsslam. Bakterierne er altså en forudsætning for, at vi kan rense spildevandet. Derfor er det vigtigt ikke at hælde kemikalier i vask og toilet, da kemikalierne kan slå bakterierne ihjel og dermed påvirke renseevnen. Mekanisk rensning Først renses spildevandet mekanisk. Spildevandet ledes til en fin spaltet rist, der frasorterer genstande som for eksempel vatpinde, plastikstykker og papir. Det frasorterede stof kaldes ristestof. Ristestoffet kommer i en ristegodspresse, hvor det bliver presset og afvandet for så at blive kørt til et forbrændingsanlæg. Biologisk rensning Den biologiske rensning foregår i procestanke. Her renses spildevan det for organisk stof, kvælstof og fosfor. Slambehandling Sand- og fedtfang Pumpestation Procestanke Iltning Sandfilter Udledning

14 16/17 Fjernelse af kvælstof I den biologiske rensning bliver organisk bundet kvælstof omdan net til nitrat ved at blande atmosfærisk luft ind i tankene med aktivt slam og spildevand. Bakterierne bruger ilten til at nedbryde og omdanne organisk stof til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifi kation. Under iltfrie forhold omdanner grupper af bakterier nitrat til frit kvælstof. Derfor stopper man ilttilførslen til spildevandet. På den måde tvinges bakterierne til at bruge den ilt, der er bundet i nitraten. HeNed frigør.bakterierne luftformigt kvælstof. Denne proces kaldes denitrifikation. Hvis man kigger godt efter i tankene på renseanlægget, kan man se denne proces. Den viser sig som små luftbobler på overfladen. Det er den luftformige kvælstof og kuldioxid, der bobler op i atmosfæren. Processen med at ilte/ikke ilte spildevandet gentages flere gange, indtil man har fjernet så meget kvælstof som muligt. Fjernelse af fosfor Det fosfor, der ikke bliver fjernet i den biologiske rensning, bliver oftest fjernet i en separat proces. Det kan foregå ved en biolo gisk fosforfjernelse, som sker under iltfrie forhold, hvor fosforen bliver indbygget i det aktive slam. Den biologiske fosforfjernelse er ikke altid effektiv nok. Derfor kan man fjerne fosfor ved kemisk fældning. Det vil sige, at man tilsætter kemikalier Uernklorid eller jernsulfat) til spildevandet. Det er dog økonomisk og miljømæs sigt fordelagtigt at rense spildevandet biologisk, fordi man sparer penge på kemikalier, og fordi slammængden er mindre. af slammet sendes til slambehandling. Det rensede spildevand pumpes til et sandfilter, hvor de sidste urenheder fjernes. Til sidst bliver det rensede spildevand beluftet for at øge iltindholdet, inden det ledes ud i vandløb eller hav. Spildevandsslam På vores renseanlæg udtages hvert år tons slam med ca tons tørstof. Hidtil er alt slam blevet anvendt som gødning på landbrugsarealer, hvor indholdet af plantenæringsstoffer er blevet udnyttet. På grund af ændringer i forbrændingsafgiften, og for at sikre grundvandet mod uønsket påvirkning fra eventuelle skadelige stoffer i slammet, undersøges nu muligheder for for brænding af eller anden alternativ bortskaffelse af slammet. Driften af et renseanlæg er en meget kompliseret proces. Ved hjælp af et SRO-anlæg ovenåges de enkelte processer nøje, så vi opnår den mest optimale drift og rensning af spildevandet. Beskyttelse af naturen Også i fremtiden vil vi arbejde på at beskytte naturen. Vi arbejder løbende på at gøre renseanlæggene så effektive, at vi kan rense spildevandet optimalt, og i kombination med udbygningen af kloaknettet og bassiner vil vi opnå den mindst mulige belastning af naturen. Eksempelvis har vi på Marselisborg Renseanlæg i 2009 indviet et nyt sandfilter, som reducerer udledningen af fosfor til Århus Bugt væsentlig, og det betyder et renere vandmiljø i Århus. Efterklaring Efter den biologiske og kemiske rensning kommer efterklaringen. Vandet ledes til efterklaringstanke, hvor det biologiske slam og det kemisk udfældede fosfor bundfældes. Størstedelen af det slam, der er bundfældet, bliver sendt tilbage til de biologiske tanke som aktivt slam og blandes med det indkomne spildevand. Resten Der er strenge hygiejnekrav ved rengøring på vores renseanlæg. Biologisk rensning i tanke med aktivt slam. Iltningstrappen sørger for, at der er ilt nok i vandet, inden det ledes ud i vandløbet.