Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter"

Transkript

1 Engelsk i dansk Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Dato: 20. december

2 Indholdsfortegnelse Abstract...4 Indledning...5 Når engelsk påvirker dansk... 9 Moderne Importord i Norden... 9 Jørn Lund Niels Davidsen-Nielsen og Michael Herslund...13 Dansk som det andet sprog...15 Fordanskning af engelske låneord Kan det nytte?...15 'Fairness' et godt dansk ord...16 Dansk Sprognævn...17 Bekendtgørelser og love Dansk Sprognævn i dag Interview med Dansk Sprognævn...22 Egne eksempler Verber Syntaks Substantiver Flertalsendelse...31 Competitors Adjektiver/adverbier Præpositioner Konklusion Litteraturliste

3 3

4 Abstract English influences the Danish language in many and various ways and this report is a survey of how these so-called anglicisms has affected Danish mainly according to ortography and morfology and how Dansk Sprognævn (The Danish Language Committee) tackles this phenomenon. Firstly, I present some of the finest Danish researchers in this field in order to get an idea about what is actually happening. Secondly, I present Dansk Sprognævn and its duties and to get a closer and current picture of their struggles concerning anglicisms I have interviewed one of the editors of the next edition of Retskrivningsordbogen. Thirdly, I present my own examples of the various anglicisms which mainly consist of direct loans. The most recently survey is Modern Loanwords in the Nordic Countries and one of the staff members at Dansk Sprognævn, Margrethe Heidemann Andersen, has specifically worked on the adaptations of English loanwords to Danish. The results are close to mine and show that the English loanwords follow English by phonetics and ortography but Danish by morfologi with the exception of the indefinite plural ending '-s' as in 'more teams'/'flere teams'. 4

5 Indledning Lad os starte med en meget spæd hypotese eller måske endnu bedre; et aksiom, dvs. en slags grundsætning der hverken skal eller kan bevises: Det danske sprog påvirkes af det engelske sprog. Så vidt, så godt. Uden på forhånd at vurdere omfanget endsige bedømme påvirkningen af engelsk i dansk, kan det fastslås at det danske sprog kun kan undgå påvirkning udefra hvis alle danske sprogbrugere isolerer sig. Som tankeeksperiment kan man forestille sig at man i Danmark med ét glemmer at der eksisterer andre sprog end dansk. Herved forandres dansk kun indefra, i kraft af de nye ord og udtryk de eksisterende sprogbrugere måtte udvikle til fx at tale om nye fænomener, eller hvis de finder på nye ord til at beskrive allerede eksisterende fænomener fx et verbum der udtrykker den bevægelse man gør når man trykker stiften i en stiftblyant længere ned mod spidsen af stiftblyanten. Det forudsættes altså at der ingen indflydelse kan ske fra andre sprog, heriblandt engelsk, mens de allerede eksisterende engelske elementer får lov til at blive. Sprogbrugerne må således gerne sige 'oh, shit' øjeblikket efter sprogmurens opståen, men det sprog der tales herfra, vedtages at være 100 % dansk alle sprogets elementer er således per definition danske, og selv et udtryk som 'oh shit' er naturligvis dansk. En indvending til dette scenarie kunne være at der kunne opstå problemer i tilfælde af at de isolerede sprogbrugere nærer et ønske om at blande sig med de andre sprogbrugere på den anden side af sprogmuren, heriblandt alle engelsktalende, men der er taget højde for dette ved at lade sprogbrugerne glemme eksistensen af alle andre sprog/sprogbrugere. Hvis scenariet gennemføres, så ville jeg blot kunne agere sprogarkæolog med speciale i dansk og registrere sprogforandringen inden for murene. Det kan være nok så interessant med dette tankeeksperiment, men i virkeligheden forholder det sig anderledes. Det danske sprog bliver påvirket udefra, og i særdeleshed fra engelsk dette fænomen kaldes generelt for anglicisme. Det synes uundgåeligt at engelsk i stadig stigende grad påvirker dansk. I de bøger og artikler jeg har læst om nærværende emne er jeg stødt på mange forskellige fremstillinger med hver deres fokus og personlige holdning til sprognormering på området. Valget af emne er subjektivt der er frit valg fra hylderne, og nogle beskæftiger sig med det skriftlige handelssprog, mens andre forholder sig til det talte sprog blandt unge danskere. Det virker sågar som om at emnevalget foreligger inden det er fastslået om der overhovedet er tale om at engelsk har 5

6 påvirket dansk inden for det pågældende emne. Men netop dette, at man uden at have fået bekræftet det forfølger en mistanke om at engelsk har påvirket dansk, mener jeg er vigtigt. Kun på denne måde er det nemlig muligt at få klarlagt hvor den engelske indflydelse reelt gør sig gældende, og hvor den blot synes at gøre sig gældende. Skyldes det fx påvirkningen fra engelsk at mange (efter min mening er det mange) er begyndt at skrive sammensatte ord i to ord, eller er det tekstbehandlingers brokken sig over det lange ukendte ord 'halvnøgen' og deraf følgende irriterende lyd fra computeren der får folk til at skrive 'en halv nøgen dame' i stedet for 'en halvnøgen dame'? 1 Og hertil er det oplagt at spørge om den egentlige årsag overhovedet kan fastslås, eller om det forbliver gætterier? Hertil mener jeg at det er helt legitimt at bøgernes og artiklernes forfattere gætter på en mulig årsag til en bestemt tendens i det danske sprog vel at mærke hvis gætterierne er kvalificerede, dvs. underbygges af argumenter med hold i virkeligheden, som i vores tilfælde vil sige sproget. For nogle år siden begyndte jeg at opdage at den stigende anglicisme voldte folk (mig selv inklusive) problemer. Eksempelvis blev det i flere og flere tilfælde uklart hvordan et engelsk ord der havde sneget sig ind i dansk, skulle bøjes i fx ubestemt flertal. Jeg arbejde i 1998 i teleselskabet Mobilix hvor vi arbejdede i forskellige 'teams' under hver vores 'team-leader' (med engelsk udtale). Men hvordan afgør man om det skal hedde 'flere teams' med det engelske ubestemte flertals-s eller om vi skal fordanske ordet og give det den danske ubestemte flertalsendelse '-er' så det kommer til at hedde 'flere teamer'? Dansk Sprognævn valgte i 1996 at optage ordet 'team' i retskrivningsordbogen, men ikke med den ubestemte flertalsform 'teams', de anbefalede kun de to former 'flere team' og 'flere teamer'. Umiddelbart virker det som om at de fleste danskere siger og skriver 'flere teams', mens færre siger og skriver 'flere team', og ingen eller meget få danske sprogbrugere siger og skriver 'flere teamer'. Her næsten 10 år efter at min danske team-leader i afdelingen Connection hed Jette, er den mest anvendte form 'flere teams' stadig ikke med i retskrivningsordbogen, og det synes jeg er meget underligt. Som korrekturlæser på Jyllands-Posten har jeg ikke altid fulgt anvisningerne i retskrivningsordbogen, men fx skrevet 'flere teams'. Nogle gange har jeg ringet til Dansk Sprognævn og spurgt mig til råds, fx fordi det ikke har været muligt at slå et ord op i retskrivningsordbogen, og herved har jeg erfaret at anglicismerme volder store problemer for Sprognævnet, fx ved fastsættelse af et ords bøjning. Det der grammatisk er på færde, er akklimatiseringen af engelske låneord til det danske bøjningssystem eller rettere: Behovet og muligheden for at akklimatisere de engelske låneord som virker forstyrrende i vores sprog. 1 Eksemplet er lånt fra 6

7 Et af problemerne opstår ved oversættelse af engelske ord til danske ord; skal ordene oversættes til et helt andet danskklingende ord (fx 'calculator' til 'lommeregner'), skal vi fordanske det engelske ord så det passer bedre til dansk mht. udtale og stavning (mange har fx problemer med at sige 'rollon' pga. den engelske r-lyd), eller skal vi overtage den engelske udtale- og stavemåde (fx 'computer' hvor 'u' udtales som 'ju')? Og hvad afgør om det ene eller det andet ord ender i retskrivningsordbogen er det demokratiet der sejrer, er det en bestemt gruppe sprogbrugere, eller hvordan afgør Dansk Sprognævn hvad der skal være norm? Hvorfor begyndte vi at spise pommes frites og pomfritter i stedet for french fries eller kartoffelstænger og hvorfor må man både spise pommes frites og pomfritter når man kun må dyppe dem i ketchup? Gad vide om ikke mange har lyst til at dyppe pommes fritene i ketsjup når de nu har fået lov til at dyppe dem i majonæse? Ovenstående grublerier har ført til følgende problemstilling: Med særlig vægt på stavning og bøjning undersøges det hvordan det engelske sprog påvirker det danske sprog samt hvordan Dansk Sprognævn forholder sig til denne påvirkning. En væsentlig del af en sådan undersøgelse må nødvendigvis bestå af forskellige eksempler på hvordan engelsk påvirker dansk. Jeg var så småt gået i gang med projektet i 2001, men pga. en alvorlig trafikulykke har jeg først haft mulighed for at vende tilbage til projektet i dette semester. Derfor har jeg indsamlet en del eksempler i 2001 og 2002 efterfulgt af en pause hvorefter der kommer flere eksempler fra i år. For at blive klædt på til at tale kvalificeret om mine eksempler vil jeg først vise et udsnit af forskningen inden for området når engelsk påvirker dansk. Jeg vil bl.a. redegøre for nogle relevante resultater af det fællesnordiske projekt Moderne Importord i Norden og herefter fremstille nogle af Danmarks førende forskeres synspunkter om nærværende emne. Dernæst vil jeg kaste et historisk tilbageblik for at få klargjort hvad Dansk Sprognævn står for i dag, naturligvis med min problemstilling for øje. Ud over at inddrage de relevante bekendtgørelser og love har jeg interviewet en af Sprognævnets medarbejdere med Anita Ågerup Jervelund for at høre nærmere om hvordan Dansk Sprognævn forholder sig til de engelske låneord. Endelig følger så et kapitel med mine egne eksempler på den engelske påvirkning. Mht. hvor jeg har fundet eksemplerne, så har jeg kastet mig over alle kilder både aviser og tv og unge og gamle danskere altså ingen begrænsning. Dog har jeg for afgrænsningens skyld valgt at fokusere på 7

8 tidsperioden efter Anden Verdenskrig. Mht. om og hvordan et ord skal med i retskrivningsordbogen, så mener jeg at det er bedst at tage og kigge på hvert ord for sig. Derfor gør jeg det også i mit projekt, forstået på den måde at dette kapitel for så vidt er en ordliste krydret med mine kommentarer. Praktiske bemærkninger Engelske ord og udtryk som er en del af mit undersøgelsesfelt, står i enkeltanførselstegn ('team'), mens jeg anvender dobbelte anførselstegn både til pudsige udtryk, citater og titler på artikler, hvorimod jeg har valgt at sætte bogtitler i kursiv. For at vise hvordan et ord udtales på dans sætter jeg ordet i en firkantet parentes, som fx i sætningen: 'rock' udtales af nogle [rok]. Ligeledes har jeg indsat en firkantet parentes ([...]) hvis jeg har udeladt noget af et citat. For nemheds skyld forkorter jeg nogle gange retskrivningsordbogen, fx den fra 2001 med RO

9 Når engelsk påvirker dansk Moderne Importord i Norden I det seneste nummer af Nyt fra Sprognævnet (2007/4) omtales det fællesnordiske forskningsprojekt Moderne Importord i Norden som Dansk Sprognævn siden 2002 har deltaget i. Projektet har sin egen hjemmeside 2 som linker til en præsentation af projektet på engelsk, og her beskrives formålet med projektet som følger: a) to make a comparative survey of the treatment of modern loanwords in the languages in the Nordic countries (regarding usage and norms), and b) to gain general insight into the basis of language attitudes and specific insight into the attitudes toward loanwords in the Nordic countries (the linguistic climate ). [...] c) to provide a background (through a) and b)) for the discussion and decision-making regarding aims and means in language planning and maintenance in the Nordic Language Council, and in the individual language councils of the Nordic countries. 3 (Mine understregninger). Ud fra disse overordnede mål som både handler om behandlingen af importord og holdningen til fænomenet blandt sprogbrugerne i de nordiske lande, har man udarbejdet 56 delprojekter, og for indeværende opgave er det især Margrethe Heidemann Andersens to delprojekter der er interessante: tilpasningen af importord i talesproget (i forhold til udtale og bøjning) og tilpasningen af importord i skriftsproget (i forhold til stavning og bøjning). 4 Der er hovedsageligt tale om engelske importord, og jeg vil selvsagt holde mig til disse i min gennemgang af resultaterne som Margrethe Heidemann Andersen præsenterer i det nævnte nummer af Nyt fra Sprognævnet. 5 Mht. bøjning har Margrethe Heidemann Andersen opdelt importordene i fire hovedgrupper med angivelse af procentandelen af i alt 2355 ord i parentes: 1) Tilpasset dansk bøjning direkte. (56 %). 2) Tilpasset dansk bøjning i sætningsstrukturen, dvs. ord der i sig selv er ubøjede, fx 'action' hvor udtrykket 'fed action' afslører at det er fælleskøn. (10 %). 3) Neutral (uvist om ordet er tilpasset eller ej). (29 %) Modern Loanwords in the Nordic Countries. Presentation of a project, s Andersen 2007, s Til delprojektet om tilpasningen af importord i talesproget har Margrethe Heidemann Andersen fået hjælp af sin kollega i Dansk Sprognævn, Marianne Rathje. 9

10 4) Ikke tilpasset dansk bøjning (ord med udenlandsk bøjning, fx 'airbags' med den ubestemte flertalsendelse -s). (4 %). 6 Mht. stavningen er der blevet plads til tre hovedgrupper, ligeledes med angivelse af procentandelen af i alt 1864 ord i parentes: 1) Tilpasset dansk stavemåde, fx ved ændring af 'x' til 'ks' i ordet 'boks'. (7 %). 2) Neutral, dvs. at der er sammenfald mellem den engelske og danske stavemåde, som fx 'print'. (26 %). 3) Utilpasset, dvs. at ordene har beholdt deres engelske stavemåde, som fx 'brunch'. (67 %). 7 I kapitlet med mine egne eksempler vil jeg skele til ovennævnte tilpasningsprocenter for at se hvorvidt mine observationer stemmer overens med denne undersøgelses. Mht. den bøjnings- og udtalemæssige tilpasning af importordene er der udarbejdet nogle bøjningsog udtalespørgsmål der tager højde for de problemer der er eller kan være med at udtale engelske ord i dansk. 8 I alt har 40 informanter medvirket i undersøgelsen som omfatter en begrænset ordmængde i forhold til den skriftsproglige undersøgelse. Margrethe Heidemann Andersen nævner som det mest interessante resultat at engelsk flertalsform bruges hyppigt i ubestemt form, men sjældent i bestemt form. 9 Hun kommer ikke med et bud på en forklaring på dette, men jeg tror at det skyldes at bestemt form på engelsk dannes ved at sætte 'the' foran ordet, så selve ordet ikke ændres, fx 'two bags' og 'the bags'. Dette bøjningssystem overfører man sammen med de engelske importord til det danske sprog og vælger altså hermed ikke at bøje eksempelvis 'manager' til 'managerne' som er et af undersøgelsens ord, men omgår problemet ved at omskrive den pågældende sætning så ordene kan bruges ubøjede. I ubestemt flertal afhænger valget af flertalsendelsen tilsyneladende af ordets karakter. Hvis det klinger engelsk som fx 'brunch', så anvender et ret stort antal informanter nulendelsen i ubestemt flertal, mens ca. halvdelen af dem tilpasser 'manager' til dansk i ubestemt flertal og siger 'managere' fordi ordet 'manager' har den danske endelse '-er'. Lysere ser det ud for det mere danskklinkende ord 'harddisk' hvor tre fjerdedele siger 'harddiskene' i ubestemt flertal. Margrethe Heidemann Andersen kommer til sidst ind på at engelsk indeholder nogle lyde eller 6 Andersen 2007, s Andersen 2007, s Andersen 2007, s Andersen 2007, s

11 rettere fonemer som er svære at udtale for mange danskere, og at det har betydning for hvorvidt man tilpasser importord udtalemæssigt. Nogle af disse importord er 'walkman', 'rock', 'thousand island', 'brunch' og 'jetlag' som nogle af informanterne udtaler hhv. [vorkmand], [rok], [towsand ejlan], [brons] og [jetlag]. Den overordnede konklusion på hendes to delprojekter om tilpasningen af importordene i det danske skriftsprog og talesprog er at importordene som hovedregel følger engelsk fonetik og engelsk ortografi, men dansk morfologi, 10 dog med undtagelse af den ubestemte flertalsendelse '-s'. Før projektet om moderne importord i Norden er der også blevet udgivet bøger og artikler om hvordan det engelske sprog påvirker det danske. Forfatterne er forskellige sproginteresserede personer med eller uden tilknytning til Dansk Sprognævn, og jeg vil nedenfor redegøre for og kommentere indholdet af disse. Ligesom DR's P3 har deres ugens uundgåelige, har indeværende emne den engelske påvirkning af det danske sprog også en uundgåelig bog, og det er Pia Jarvads Nye ord hvorfor og hvordan? fra Hun supplerede i 1999 med ordbogen Nye ord som indeholder ca opslagsord hvoraf mange naturligvis er engelske låneord. I bogen fra 1995 inddeler Pia Jarvad de engelske lån i følgende fire hovedgrupper. 1) Direkte lån som er ord og udtryk som er importeret fra fx engelsk og som i større eller mindre grad tilpasser sig det danske stavemæssige, bøjningsmæssige og lydlige mønster, fx acidhouse. 11 2) Indirekte lån hvor ordet er dannet af dansk ordstof, men med baggrund i engelsk, herunder 2a) oversættelseslån som fx 'posedame' af 'bag lady', 2b) betydningslån som fx 'edb-virus' hvor et kendt ord i dansk får en ny betydning, og 2c) blandingslån/hybrider som består af en dansk del og et akklimatiseret direkte lån, fx 'backinggruppe'. 3) Pseudolån som er danske ord og udtryk dannet af engelske ord, men som ikke kendes i engelsktalende lande, fx 'put and take-fiskeri'. 4) Syntaktiske lån som er en ændring af den danske syntaks efter fremmed mønster, fx [...] gro blomster for det normale dyrke blomster. 12 En anden ordbog er Knud Sørensens A Dictionary of Anglicisms in Danish fra 1997 som er den første ordbog der udelukkende beskæftiger sig med den engelske indflydelse på dansk. Knud Sørensen har selv indsamlet eksemplerne, men har også anvendt ordbøger og udgivelser fra Dansk 10 Andersen 2007, s Jarvad 1995, s Jarvad 1995, s

12 Sprognævn. Han opererer med en bred definition af anglicisme som ud over Pia Jarvads typer af lån også omfatter formelle tilpasninger ( adaptations, hvor et dansk ord tilpasser sig formelt så det ligner det engelske ord mere fx når 'rekordindehaver' ændres til 'rekordholder' påvirket af det engelske 'record-holder'), forkortelser (initialord hvor hvert bogstav udtales separat), akronymer (initialord hvor en længere betegnelse forkortes og udtales som ét ord, fx 'aids'), udtryk ( phrases ) og talemåder samt competitors (konkurrende ordpar, fx 'thriller'/'gyser', dvs. at et engelsk ord og dets danske oversættelse over en periode konkurrerer, lad os bare sige om at vinde en plads i retskrivningsordbogen). 13 Pia jarvad omtaler Knud Sørensens gruppering som med en anden af Knud Sørensens bøger bliver endnu mere omfattende og siger at den bygger på en sproghistorisk analyse af ordet med en opdeling i parallelle kasser som ordene kan puttes i, uden at der tænkes meget over låneprocessen og videre: Svagheden i denne opdeling i parallelle kasser viser sig også ved at man får brug for flere og flere kasser at putte ordene i, jo mere man beskæftiger sig med emnet. 14 Mit ærinde er ikke at klargøre eller fastlægge låneprocessen, dvs. hvordan et engelsk ord ender hos de danske sprogbrugere, men snarere at finde ud af hvad vi stiller op med det fx i retskrivningsordbogen efter at det har sneget sig ind i sproget. Derfor betragter jeg ikke Knud Sørensens mange kasser som en svaghed og vil også benytte mig af flere end Pia Jarvads 5 grupperinger i indeværende projekt hvis jeg skønner det fordelagtigt. Jørn Lund I 2001 var jeg til et foredrag i Grundtvigskirken med Jørn Lund som i dag er personligt medlem af Dansk Sprognævn og siden 2002 har været direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han talte her om den engelske/amerikanske påvirkning af det danske sprog. 15 Jørn Lund er af den opfattelse at kulturpåvirkning medfører sprogforandring ved en udvidelse af ordforrådet. Dansk påvirkede således engelsk omkring år 1000 (Vikingetiden) hvor danskerne var imperialister. I dag sker så det modsatte når vi så at sige låner de engelske ord tilbage. Spørgsmålet er ifølge Jørn Lund hvor meget vi skal fordanske de fremmede ord vi låner. Efter Anden Verdenskrig kom engelsk op i en attraktiv sfære fordi englænderne befriede os, dvs. at det tyske sprog ikke påvirkede det danske sprog i samme grad som før krigen. Siden har vi kunnet mærke den amerikanske påvirkning i det danske sprog pga. medierne/underholdning og reklame, handel og teknik. Jørn Lund nævnte også en tendens til at misbruge engelske gloser, fx i stillingsannoncer hvor man pynter sig med lånte fjer når man fx søger en 'sales manager' i stedet for en 13 Sørensen 1997, s Jarvad 1995, s Foredraget i Grundtvigskirken blev holdt den 2/

13 'salgsmedarbejder' for at lyde mere attraktiv. Der er efter min mening dog også en saglig årsag til det stigende antal engelske jobtitler, nemlig globaliseringen der betyder at flere og flere danske virksomheder flytter til udlandet eller rekrutterer arbejdskraft i udlandet. I spørgerunden spurgte jeg ham om han havde bemærket nogle grammatiske forandringer i det danske sprog, og han nævnte at præpositionen 'på' har bredt sig. Det tror jeg gerne bliver fx til Det tror jeg på, og man siger at kommentere på af det engelske to comment on. Mere om denne påvirkning i kapitlet med mine egne eksempler. Niels Davidsen-Nielsen og Michael Herslund En af de væsentligste artikler om påvirkningen af engelsk i dansk er Dansk han med sin tjener talte af Niels Davidsen-Nielsen og Michael Herslund. I dag er Niels Davidsen-Nielsen formand for Dansk Sprognævn, og Michael Herslund er professor på Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier på Copenhagen Business School, som engang havde det danske navn Handelshøjskolen. Det er en kronik fra den 23. marts 1997 der var med til at forny debatten om den engelske påvirkning. Ligesom Jørn Lund er disse to kronikører af den opfattelse at påvirkningen stammer fra det amerikanske audiovisuelle stjernekrigsarsenal. Der sker noget med det danske sprog, og noget af det de mener at vi skal tage meget alvorligt, er at flere og flere kommunikationsformer efterhånden udelukkende foregår på engelsk (fx reklamens sprog). Kronikkens påstand er at den bekymring der kan registreres i befolkningen, ikke er ubegrundet. 16 Der er ifølge Davidsen-Nielsen og Herslund tre grupper af sprogforskere: Dem der tager påvirkningen med sindsro, de engelske lån er kulturens gesandter de tager kun afstand fra påvirkningen inden for retskrivning og grammatik. Dem der ser med stor alvor på påvirkningen som de opfatter som sproglig kannibalisme. Dem som mener at decideret sprogdød er usandsynlig, men at angliseringen er ved at tage overhånd og er en gang provinsielt snobberi. Niels Davidsen-Nielsen og Michael Herslund tilhører denne gruppe. 17 De nævner Island som et eksempel på et land hvor der er en reel risiko for sprogdød idet der her 16 Davidsen-Nielsen og Herslund 1999, s Davidsen-Nielsen og Herslund 1999, s

14 kun bor ca mennesker. Derfor kræves der en særlig insats for at undgå en sådan sprogdød, noget man i Norge tog alvorligt allerede i 1989 med Aksjonen for språklig miljøvern et holdningsskabende informationstiltag for at styrke brugen af norsk frem til Konklusionen blev at man med anglonorsk blotlægger sin egen provinsialisme i et mislykket forsøg på at virke international. Det er noget Jørn Lund også er inde på med de lånte fjer i jobannoncer, men jeg mener også at den overdrevne brug af engelske ord er et udtryk for at man vil vise at man tilhører en bestemt gruppe dette fænomen kaldes socialt kodeks. I Frankrig er man så bange for den engelske påvirkning at man har vedtaget love mod franglais oplyser Davidsen-Nielsen og Herslund. 18 I denne forbindelse mener Davidsen-Nielsen og Herslund at det er vigtigt at benytte sig af danske ord hvis det ikke tjener et fornuftigt formål at anvende engelske ord og nævner 'hold' i stedet for 'team' som et eksempel. Måske har udtrykket 'team' ændret betydning siden 1997, for jeg er ikke enig med dem idet 'team' for mig i dag ikke har præcis den samme betydning som 'hold' på en arbejdsplads er man en del af et team, mens 'hold' virker forkert i denne sammenhæng. Men måske er det et udtryk for at vi har optaget 'team' i det danske sprog uden at forholde os til om det i virkeligheden ikke havde været lige så godt eller bedre at bruge 'hold'. De bryder sig heller ikke om flertalsformer med -s (fx 'parties' i stedet for 'partyer'), men her er jeg af en anden opfattelse det lyder fx naturligt med 'flere parties', og så mener jeg at man må bøje sig for sprogbrugsprincippet. Dansk Sprognævn deler dette synspunkt med mig hvilket jeg kommer ind på senere i forbindelse med et interview med Anita Ågerup Jervelund fra Sprognævnet. Dog er jeg meget enig i deres advarsel mod mislykkede oversættelser, fx når man oversætter 'lærebog' med 'tekstbog' pga. det engelske 'textbook'. Forfatterne kommer ind på at det er frustrerende eller ydmygende for danskere med beskedne eller manglende engelskkundskaber fordi de simpelthen i nogle situationer ikke forstår hvad der tales om. For at forhindre at påvirkningen tager overhånd foreslår de lidt provokerende at indføre en klækkelig afgift hver gang en person offentligt bruger et engelsk ord hvor der i forvejen findes et ækvivalent dansk ord. Det kunne være Forbrugerombudsmandens opgave at kontrollere vha. en ordbog, og argumentet er at sprog er miljø, og vi har jo miljøafgifter i forvejen Davidsen-Nielsen og Herslund 1999, s Davidsen-Nielsen og Herslund 1999, s

15 Dansk som det andet sprog Begge kronikører har skrevet selvstændige artikler, og jeg vil gå videre med Michael Herslunds artikel som har titlen Dansk som»det andet sprog«. Artiklens fokus er domænetabene som med hans egne ord er det faktum at større og større områder efterhånden anglificeres og tabes for brugen af dansk. 20 Ifølge Herslund er de engelske låneord kun det irriterende symptom på den rigtige fare som er domænetabene der på længere sigt kan true dansk. Dansk behersker ikke alle domæner det gør engelsk, og dansk bliver derfor det andet sprog. Herslund er uenig med dem som mener at vi bør være tosprogede. Hans argument er at et tosproget samfund med to i praksis ligeberettigede sprog findes ikke. 21 I stedet kan konsekvensen blive at der opstår et prestigesprog og et lavstatussprog (engelsk og dansk). Dansk bliver et museumsobjekt, for vi har ikke brug for det. For at undgå en sådan udvikling mener Herslund at der kræves en aktiv sprogpolitik, gerne retningslinjer. 22 Han mener desuden at det er inkonsekvent at danskerne 1) generelt er bekymrede for den danske kultur (herunder det danske sprog) ved kontakten med flygtninge og indvandrere, mens vi 2) er stort set ligeglade eller passive når det drejer sig om den amerikansk-engelske påvirkning (kultur og sprog). Han konkluderer ud fra dette at man frivilligt lader dansk blive et sekundasprog, det andet sprog som til slut kun tales af en lille flok halsstarrige, sentimentale originaler og landsbytosser. 23 Fordanskning af engelske låneord Kan det nytte? Niels Davidsen-Nielsen skrev i 1998 en artikel med titlen Fordanskning af engelske låneord Kan det nytte? Hans svar var at ja, det kan nytte, og det giver tilmed god mening at gøre en indsats. Han mener tilmed at det er på tide at gøre op med den danske laissez-faire sprogpolitik, for Brugen af engelsk skærper et klasseskel mellem mere og mindre veluddannede grupper i befolkningen og formindsker en femtedels mulighed for at følge med i de sider af samfundslivet hvor påvirkningen gør sig gældende. 24 Dog skal man også skal passe på at skabe en uheldig polarisering mellem sprogrøgtere på den ene side og laissez-faire deskriptivister på den anden. 25 For at vurdere behovet for at et engelsk låneord skal afløses af et dansk ord mener Niels Davidsen- Nielsen at man kan stille krav til udtalen, bøjningen og stavningen. Mht. udtalen så bemærker han at 20 Herslund 1999, s Herslund 1999, s Herslund 1999, s Herslund 1999, s Davidsen-Nielsen 1998, s Davidsen-Nielsen 1998, s

16 det danske lydinventar er blevet udvidet med bl.a. den engelske w-lyd og r-lyd (som i hhv. 'workout' og 'freak'). Mht. stavningen mener han at det er svært at gennemføre en ortografisk tilpasning af låneordene fordi det ofte ændrer låneordets udseende markant. 26 Bøjningen ser han ligeledes store problemer med og nævner implicit at retskrivningsordbogens anbefalinger ikke svarer til den faktiske brug. I forbindelse med stor succes med tilpasning af ord fra andre sprog skriver Niels Davidsen-Nielsen at tiden vil vise hvordan tilpasningen af de nyere engelske låneord vil forløbe. 27 Her kan vi passende nævne Margrethe Heidemann Andersens konlusion fra sine to delprojekter 9 år efter Davidsen-Nielsens artikel, nemlig at vi staver og udtaler på engelsk, men bøjer på dansk som Dansk Sprognævn formulerer det i deres henvisning til undersøgelsen på deres hjemmeside. Man kan hermed sige at den dengang kommende formand for Dansk Sprognævn ikke skød helt ved siden af med sine antagelser. 'Fairness' et godt dansk ord Der er nogle der kæmper en daglig kamp med ikke bare de engelske låneord, men alle engelske ord, nemlig tekstoversætterne. Jeg kontaktede en af slagsen, tolk Kirsten Follin, efter at have undret/moret mig over en af hendes oversættelser på TV 2 den 14/ Hun havde oversat Justice, fairness, and respect med retfærdighed, fairness og respekt. Ifølge Nudansk Ordbog betyder 'fair' retfærdig, så 'fairness' burde oversættes til 'retfærdighed', men så kommer 'retfærdighed' til at stå gange. Hendes oversættelse er et tydeligt tegn på at det direkte lån 'fairness' er blevet en del af det danske sprog. Kirsten Follin fortæller at det er for tungt at oversætte alle ord, men indrømmer også at der er en fare for at hægte folk af hvis ikke de kan engelsk. Selv er hun tosproget tænker på engelsk, og taler og skriver på dansk men siger at det egentligt er noget sjusk. Hun er slem til at skifte mellem engelsk og dansk, det nogle kalder at foretage et kodeskift, men advarer og siger at det er et problem som vi skal passe på, for resultatet kan blive et unuanceret dansk. Indvandrere er ifølge Kirsten Follin en gruppe der taler et ordfattigt dansk, og her er det vigtigt at gøre en indsats for at holde nuancerne i live. Dog erkender hun at sproget er en levende grænse og at ingen har patent på hvad vi skal holde fast i. Rent professionelt er hun utrolig gammeldags alt skal være dansk. Hun prøver således at komme uden om 'date' selvom hun godt er klar over at 'stævnemøde' er lidt gammeldags, men hun foretrækker rigtig 50'er-dansk frem for dårlig engelsk, som hun selv udtrykker det. 26 Davidsen-Nielsen 1998, s Davidsen-Nielsen 1998, s

17 Dansk Sprognævn Hvad er Dansk Sprognævn, og hvordan forholder det sig til den engelske påvirkning? Disse spørgsmål vil jeg besvare i dette kapitel ved at inddrage en række bekendtgørelser og love, men også vha. et interview med en af Sprognævnets medarbejdere, Anita Ågerup Jervelund. Bekendtgørelser og love Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955 hvor den første officielle grønne retskrivningsordbog udkom. Der har før dette også været udgivet omend ikke officielle, så i hvert fald autoriserede retskrivningsordbøger, fx Dansk Retskrivningsordbog, den brune som Undervisningsministeriets Retskrivningsudvalg udgav i Dansk retskrivning og Dansk Sprognævn kom imidlertid først i 1997 på lov, som den tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn Professor Henrik Galberg Jacobsen udtrykker det i en artikel i Nyt fra Sprognævnet i anledning af vedtagelse af Sprognævnsloven og Retskrivningslove 28. Indtil da har der kun været offentliggjort bekendtgørelser om retskrivningen hvilket reelt kan betragtes som administrative forskrifter, som en senere minister ville kunne ændre eller fjerne uden at forelægge det for Folketinget. 29 Nu skal ændringer og en evt. ophævelse af loven ske med flertal i Folketinget. I de fleste kilder jeg har læst om retskrivning og Dansk Sprognævn, nævnes bekendtgørelsen fra 1892 som starten på det arbejde der ligger til grund for Sprognævnets status i dag, anno Men ifølge forordet til den ovenfor nævnte retskrivningsordbog fra 1923 var der allerede den 7. juni 1889 en forløber for bekendtgørelsen fra 1892 ud fra hvilken de ministerielle Retskrivningsregler paa nogle Punkter [var] blevet ændret. 30 Lad os alligevel for nemheds skyld, og da dette ikke er en historisk opgave, lade den første officielle retskrivningsbekendtgørelse være den fra 1892, nemlig Bekendtgørelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Retskrivningen. Hermed var det pålagt de under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet hørende offentlige Skoler og Seminarier samt alle de Privatskoler, der have Ret til at afholde Afgangseksamen til Universitetet eller almindelig Forberedelseseksamen [...] at følge ved Undervisning og Eksaminer de nedenstaaende Retskrivningsregler samt at benytte danske Læsebøger og Grammatikker, der ere trykte overensstemmende med disse. Med Retskrivningsloven fra 1997 blev denne kreds udvidet, således at den retskrivning som Dansk 28 Jacobsen 1997, s Jacobsen 1997, s Glahder 1923, s

18 Sprognævn anbefaler, i dag skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Og Galberg Jacobsen gør opmærksom på at det i lovens bemærkninger tilføjes at også den kommunale og amtskommunale forvaltning skal følge den udstikkede retskrivning. Om det sker, er en helt anden sag som jeg vil undlade at komme ind på i denne sammenhæng, men vi har vel alle modtaget et brev fra det offentlige hvor man skulle tro at de ikke kendte til den grønne retskrivningsordbog. For indeværende opgave er der især fire paragraffer fra bekendtgørelsen fra 1892 der er interessante, og de handler primært om ombytning eller bevarelse af bestemte vokaler og konsonanter. For det første 13 som dikterer at I Stedet for ai, ei, oi, øi, ui, skrives aj, ej, øj, (ogsaa for oi), uj. Der skrives *Dejg, *fejg, *sejg eller Dej, fej, sej. I Stedet for au og ou skrives av og ov. Man bør skrive Lav, Sav, tav, Plov, Tov. Ai, ei m.v. og au og ou maa helst bibeholdes i fremmede Ord; særlig bør de beholdes i Navne (August, Europa, J.L. Heiberg). Om konsonanterne dikterer 18 at Q ombyttes i danske Ord med K og den beslægtede 19 at X ombyttes i danske Ord med ks, f.eks. seks, seksten (udtales sejsten). Udskiftningen af Q og X med K og KS nævnes igen i paragraf 21 (stk. 1b) som har overskriften Til Vejledning ved fremmede Ords Skrivemaade anbefales følgende Regler. PH ombyttes med F, Dog får W med 21 stk. 1g lov at blive i de engelske ord 'whig', 'whisky' og 'whist'. Paragrafferne er et udtryk for at det etymologiske princip må vige til fordel for fordanskningsprincippet og det pædagogiske princip. Dog bibeholdes w'et i engelske ord hvilket vil sige at det såkaldt internationale princip hvor ordenes fremmede stavemåde bevares, allerede var på spil i Med Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 blev retskrivningen ændret på nogle punkter. De væsentligste ændringer udtrykkes i 1 der siger at substantiverne ikke længere skulle skrives med stort, 2 der erstatter dobbelt-a med bolle-å og 3: I stedet for kunde, skulde og vilde skrives kunne, skulle og ville. Man kan sige at man gik bort fra ligesom på tysk at skrive substantiver med stort, og at det muligvis kan have noget at gøre med den generelle tendens som Jørn Lund nævnte i Grundtvigskirken, nemlig at engelsk efter Anden Verdenskrig begyndte at påvirke os mere end det tyske. 31 Begrebet det internationale princip og de andre retskrivningsprincipper har jeg fra Jervelund 2007, s

19 I 1955 kom så bekendtgørelsen der oprettede Dansk Sprognævn inspireret af det fællesnordiske samarbejde hvor Sverige og Norge allerede havde fået deres sprognævn i henholdsvis 1944 og Og for at gøre en lang kulturministeriel historie kort, så kom Sprognævnsloven og Retskrivningsloven som nævnt i 1997 og erstattede de tidligere sprognævnsbekendtgørelser idet sprognævnsloven ophævede sprognævnsbekendtgørelsen fra 1981 som var en erstatning for sprognævnsbekendtgørelsen fra 1967 og så videre tilbage til bekendtgørelsen fra 1955 og Retskrivningsloven ophævede bekendtgørelserne fra 1982, 1948 og Ud over de to love kom i 1997 også en Sprognævnsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 707 af ) som beskriver hvordan retskrivningen skal fastsættes af Dansk Sprognævn i dag: 1. Den retskrivning, der fastlægges af Dansk Sprognævn, og som offentliggøres i den officielle danske retskrivningsordbog, skal fastlægges i overensstemmelse med de i stk. 2-4 nævnte hovedprincipper for retskrivningen. Stk. 2. Hovedprincipperne for dansk retskrivning er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Stk. 3. Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis. Stk. 4. Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. (Mine understregninger). Det ses her at ord fra engelsk ( andre sprog ) ikke skal fordanskes, men som tilfældet med fx 'whist' fra bekendtgørelsen i 1892 følge det internationale princip. At bekendtgørelsen fra 1892 ikke blot er ophævet, men også forældet, ses dog af det faktum at 'checke' i dag er ændret til 'tjekke' hvilket i 1892 ikke var tilladt: Fremmede Ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og i Udtalen have tabt de fremmede Lyde, skrives efter Sprogets almindelige Regler Ansjos, Kaptajn, Kontor, Løjtnant, nervøs, Tempel, Ur, Trone. Dog ombyttes aldrig ch, g, j eller ti med sj (undt. Ansjos). (Min understregning). 32 Jacobsen 1976, s

20 Dansk Sprognævn i dag I dag har Dansk Sprognævn ifølge dets egen hjemmeside (www.dsn.dk) og i henhold til Sprognævnsloven fra 1997 tre hovedopgaver: at følge sprogets udvikling, fx ved at registrere nye ord. at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug. at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven. Alle tre opgaver er relevante for besvarelse af min problemstilling, så lad os se lidt nærmere på dem punkt for punkt i relation til spørgsmålet om i hvilken grad engelsk påvirker dansk, og hvordan Dansk Sprognævn forholder sig til denne påvirkning. Sprognævnet har fulgt den engelske påvirkning og udgivet en række artikler og bøger om emnet. Derudover er Nyordsbogen med Pia Jarvads Nye Ord fra 1998 som basis blevet online, og den opdateres løbende, så mht. den første opgave må man sige at den bliver løst meget tilfredssttillende. 33 Også den anden hovedopgave bliver løst på udmærket vis idet man kan ringe til Sprognævnets spørgetelefon med ens spørgsmål hvilket jeg ofte har benyttet mig af. I forbindelse med udarbejdelse af indeværende projekt har jeg sågar fået lov at lave to telefoninterviews med Anita Ågerup Jervelund som er bogaktuel med bogen Sådan staver vi om ortografi og stavefejl, hvilket er et resultat af et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Dansklærerforeningen. Mere om hvad hun som medredaktør af den næste udgave af retskrivningsordbogen i 2011 har at sige til den engelske påvirkning lidt senere. Med retskrivningsordbogen er vi således også nået til Sprognævnets tredje hovedopgave. Ligesom Nyordsbogen er retskrivningsordbogen nu også online. Dog skal man besøge en anden hjemmeside nemlig den nye hvis man vil læse retskrivningsparagrafferne online. Den første officielle grønne retskrivningsordbog blev som nævnt udgivet i 1955 og er siden blevet revideret i 1985, 1996, 2001 og 2006, og den næste udgave er som ligeledes nævnt planlagt til udgivelse i 33 I starten, i tiden før computeren, havde Dansk Sprognævn kun deres fysiske seddelkartotek hvor alle nye ord og sproglige fornyelser generelt, og en af de første sedler fra åbningsåret er 'abeskøn' som en meget begejstret medarbejder viste mig da jeg for nogle år siden besøgte Sprognævnet. 20

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Crash test. Engelsk i dansk og risikoen for domænetab. med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne

Crash test. Engelsk i dansk og risikoen for domænetab. med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne Engelsk i dansk og risikoen for domænetab med fokus på det teknisk-naturvidenskabelige domæne Crash test Kandidatspeciale af Christina Svane februar 2010 Cand.ling.merc (engelsk translatør & tolk) Vejleder:

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Sprognævnet. Giver engelske lån forståelsesproblemer når der kommunikeres på tværs af generationerne?

Sprognævnet. Giver engelske lån forståelsesproblemer når der kommunikeres på tværs af generationerne? ... cv.c E C1I u C1I "'C..:::t -"""' 0 0 N tidsskrift sb., -e~, -~1, ~.:i" : x t1. d SS k ft el tidsskrifts Ir r1 -. skrift(s )artikel. tidsstempling 5 J., - Sprognævnet Bruger unge flere engelsl

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat af 2. møde 2012 2. Retskrivningsordbogen 2012, kontrakter, lancering og økonomi 3. Sprognævnets ordliste 2001 4. Opfølgning

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

De styrer sproget for vildt

De styrer sproget for vildt De styrer sproget for vildt Af Kirsten Rask Jamen, sproget udvikler sig. Det er efterhånden en forslidt frase, især når den bliver brugt til at lukke for yderligere diskussion. Gang på gang hører vi at

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 Tirsdag d. 21.maj - fredag d. 24. maj Studieprøven lytteforståelse fredag d. 31. maj Kursistfolder 2 Du må ikke have din mobil hos dig til prøven! Lad mobiltelefonen

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

INSPIRATION TIL INVITATION

INSPIRATION TIL INVITATION INSPIRATION TIL INVITATION Når vi inviterer andre til at se på produkter / forretningsmulighed, er det afgørende, at de mærker du blot ønsker at VISE dem, hvad du personligt brænder for. Vores opgave er

Læs mere

D E S I G N M A N U A L

D E S I G N M A N U A L D E S I G N M A N U A L 2 0 1 2 SKRIFTTYPER Velkommen Formålet med denne designmanual er at give et simpelt og overskueligt overblik over de mange grafiske muligheder, som DGI-universet råder over. Helt

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 944 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere