Skjal 1 13 Uppskot til samtyktar um tilráðingar frá Útnorðurráðnum í 1999 og um frágreiðing um virki ráðsins í 1999
|
|
- Lone Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skjal 1 13 Uppskot til samtyktar um tilráðingar frá Útnorðurráðnum í 1999 og um frágreiðing um virki ráðsins í 1999 Rekommandation nr. 1/ 1999 Rekommandationer fra Rådets årsmøde 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 11 stemmer. Ingen stemte imod, 1 afstod og 2 var fraværende. henstiller til Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre, at nedsætte et udvalg i deres respektive lande med repræsentanter fra alle politiske partier, ligestillingsudvalget/rådet og fra centrale kvindesagsorganisationer for at planlægge tværpolitiske tiltag til at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces. Udfra statistik over kvinders deltagelse i politik bliver Norden ofte beskrevet som et paradis for kvinder i denne henseende. Desværre adskiller Vestnorden sig fra resten af Norden på dette område. Kvinders deltagelse i den politiske beslutningsproces i Vestnorden har været meget lav i gennem tiderne, både inden for kommunalbestyrelser og i parlamenterne. På Færøerne er kvinders andel i Lagtinget kun 12% og i Grønland er kvinders andel i Landstinget kun 14%. I Island var kvindernes andel i Altinget kun 25% i perioden Ved Altingsvalget i maj 1999 blev der valgt 35% kvinder ind på Altinget. Dette kan i høj grad tilskrives, at der blev nedsat et udvalg i Island med det formål at planlægge tværpolitiske foranstaltninger for at øge kvinders andel i politik. Udvalget startede en reklamekampange, gik i gang med oplysningsarbejde og udgivelse af publikationer for at bidrage til en forøgelse af kvinders andel i Altinget. Efter Altingsvalget i 1999 er kvinders andel i Altinget derfor på højde med hvad der er tilfældet i de skandinaviske parlamenter. Vestnordisk Råd mener, at det, for at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces i Grønland og på Færøerne er vigtigt at der nedsættes udvalg i landene for at planlægge tværpolitiske tiltag i ovennævnt sammenhæng, ligesom man gjorde i Island. Udvalgene skal have en arbejdsperiode på mindst fem år, påbegynde arbejdet med det samme, og der kan ansættes en projektleder. Udvalget får en halv million kroner om året til projektarbejdet, og skal beskæftige sig med uddannelse, reklamefremstød og udgavevirksomhed. Rekommandation nr. 2/ 1999
2 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 12 stemmer. Ingen stemte imod, ingen afstod og 2 var fraværende. henstiller til Altinget, Landstinget og Lagtinget, at der afholdes seminarer for kvindelige parlamentarikere i de vestnordiske lande, samt repræsentanter for ligestillingsudvalg/råd, kvindeorganisationer og evt. andre, der beskæftiger sig med ligestilling. Seminarerne bør have som formål at kvindelige politikere kan udveksle idéer og erfaringer og styrke samarbejdet. Seminarerne skal holdes hvert andet år på skift i de tre lande. Finansiering skal afsættes på finansloven til udgifterne i forbindelse med seminarerne. Befolkningen i Vestnorden er begyndt at samarbejde inden for stadig flere områder. Vestnordiske kvinder er i voksende grad begyndt at samarbejde om forskellige sager. Vestnordisk Råd har støttet dette samarbejde bl.a. ved at deltage i afholdelsen af den vestnordiske kvindekonference i Egilsstaðir i 1992, samt at arrangere et vestnordisk kvindepolitisk værksted i Tórshavn Situationen angående kvinders deltagelse i det politiske arbejde i de tre vestnordiske lande har haft mange fællestræk. De vestnordiske samfund har i gennem tiderne været udprægede jægersamfund og det har skabt fælles omgivelser for kvinderne, omgivelser som i væsentlig grad har adskillet sig fra de industrielle samfund i Norden. Dette har muligvis bidraget til at kvinders andel i den politiske beslutningsproces har været mindre end i de andre nordiske lande. Det er derfor vigtigt, at der skabes et fælles vestnordisk forum for kvindelige politikere i Vestnorden, hvor de kan dele deres erfaringer, udveksle ideer, opnå kendskab til situationen i nabolandene, diskutere fælles problemer og ikke mindst arbejde for at forstærke det vestnordiske samarbejde. Dette forum kan sikkert støtte det overordnede formål, at bidrage til en forøget ligestilling på det politiske område og at forøge kvinders andel i den politiske beslutningsproces i de vestnordiske lande. Ideen er, at ovennævnte seminar afholdes hvert andet år, på skift i Færøerne, Grønland og Island. Deltagerne skal være kvindlige parlamentarikere i de vestnordiske lande, samt repræsentanter fra ligestillingsudvalg/råd, kvindeorganisationer og evt. andre der beskæftiger sig med ligestilling. Finansiering af udgifterne i forbindelsen med seminarene skal afsættes på finansloven i de respektive lande. Rekommandation nr. 3/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 12 stemmer. Ingen stemte imod, 1 afstod og 1 var fraværende. henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at forbedre vilkårene for kvinde- og kønsrelateret forskning. Særligt fremhæver Vestnordisk Råd behovet for etablering af kønsdifferentierede søgekriterier i elektroniske arkiver i offentlige museer, biblioteker m.v. Som led i
3 bestræbelserne på at styrke den kvinde- og kønsrelaterede forskning i Vestnorden anbefalder Vestnordisk Råd at der oprettes en fælles vestnordisk database med registrering af kvinderelateret materiale s.s. bøger, undersøgelser, rapporter,statistik, faktuelle oplysninger o.s.v. Endvidere anbefales at databasen indeholder information om kompetente kvinder til interviews med medierne og udnævnelse i nævn og råd m.v. Endelig henleder Vestnordisk Råd de tre regeringers opmærksomhed på behovet for en styrkelse af forskningen i kvinders rolle i medierne. Indenfor de sidste årtier kan man tale om en eksplosion m.h.t. kvinde- og kønsforskning, der drives ved universiteter og andre forskningsinstitutioner. Dette forskningsarbejde er særdeles vigtigt for kvinder. Det fremhæver deres historie, deres erfaringer og deres kultur, som på mange måder har været skjult i vores samfund. Forskningskilderne findes i samlinger af bl.a. bøger, tidsskrifter, manuskripter, dokumenter, billeder, genstande m.v. på biblioteker, arkiver og museer. Blandt disse institutioners vigtigste opgaver er ved hjælp af materialeregistrering at finde frem til det materiale, brugeren ønsker at anvende. Med de registreringssystemer, der i dag anvendes på institutionerne, er det stort set muligt at finde frem til materiale om et hvilket som helst emne. Hvad kvinde- og kønsrelateret forskning angår, er det imidlertid en stor vanskelighed, at der i de eksisterende registeringssystemer ikke er taget hensyn til materialets relevans for det ene eller det andet køn. Det er således ikke muligt at søge i samlingerne ud fra kønskriterier. At anlægge en kønsdifferenteriet indfaldsvinkel til samlingerne ville helt sikkert kunne lade sig gøre i forbindelse med edb-registrering af materialet. Det praktiske arbejde med supplerende registrering efter kønskriterier kunne sagtens lade sig gøre, dog ikke med de ressourcer, der i dag står til institutionernes rådighed. Dette arbejde, som vil være uundværligt for kønsrelateret forskning, ville derfor bedst kunne udføres som projekter med særlig bevilling. Den nye informationsteknologi har skabt nye muligheder vedrørende formidling af information. I denne sammenhæng er det vigtigt at de vestnordiske lande fremmer formidling af kvinderelateret information ved at der iværksættes et projekt i hvert land, hvor man opbygger en databank, hvori man registrerer forskningsresultater og -materiale (bøger, undersøgelser, rapporter, statistik, faktuelle oplysninger m.v.) Ideen er derfor, at oprette en fælles vestnordisk databank på Internettet med links til de øvrige vestnordiske lande. Lignende projekter, som Færøerne og Grønland dog ikke deltager i, er iværksat af Nordisk Ministerråd. I forslaget anbefales også at den ovennævnte databank indeholder oplysninger over kompetente kvinder der vil deltage i medieinterviews og arbejdet i nævn og råd m.v. Det er klart at mænd bliver interviewet i meget større grad en kvinder. Det er en tendens blandt journalister at interviewe kvinder i forbindelse med emner som familiespørgsmål, eller andet man tror kvinder har særlig forstand på. Derimod interviewer man mænd om ting som angår økonomi, erhvervsliv, fiskeri o.s.v., idet journalisterne ofte mener at der ikke findes kvinder som er kompetente til den slags diskussion. En databank med oplysninger om kompetente kvinder vil uden tvivl føre til at kvinder oftere bliver interviewet, samt at det vil forbedre mulighederne for at kvinder bliver placeret i nævn og råd. De vigtigste informationsmidler i et moderne samfund er de forskellige medier som tv, aviser etc. Medierne har en kæmpestor indflydelse på vores liv i dag, og derfor er det vigtigt at
4 holde øje med, hvordan kvinder bliver repræsenteret af medierne. Det er vigtigt at studere hvor mange kvinder der arbejder på medierne, hvor mange kvinder bliver interviewet i medierne og i relation til hvilken slags emner og ikke mindst hvordan kønnene er skabt af medierne eller hvordan kønsroller er repræsenteret i medierne. Med tanke på dette er det vigtigt at kønsrelateret medieforskning i de vestnordiske lande søges fremmet. Rekommandation nr. 4/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende. henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at tage initiativ til at der udarbejdes en vestnordisk handlingsplan om ligestilling. Selvom der er opnået mærkbare resultater i bestræbelserne for ligestilling mellem kvinder og mænd, er det stadigvæk således at kvinder ikke har lige ret i forhold til mænd. Det er betydningsfuldt for vore samfund at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd. Opinionsmålinger viser at det er befolkningens vilje, at kønnene har lige muligheder, men samtidig mener flertallet at den faktiske situation er anderledes. For at bekæmpe at kvinder og mænde bliver behandlet forskelligt, har mange nationer og internationale organisationer udarbejdet en handlingsplan om ligestilling med henblik på at sikre ligestilling, både i deres interne arbejde så vel som i deres juridiktion. Derfor anbefaler Vestnordisk Råd, at der udarbejdes en vestnordisk handlingsplan om ligestilling. En handlingsplan om ligestilling indebærer, at der vedtages et formelt program som skal bidrage til ligestilling mellem kønnene. En handlingsplan er også en erkendelse af, at det er nødvendigt at indføre specielle midlertidige handlinger for at opnå ligestilling. En handlingsplan er et redskab til at organisere resultatsrigt ligestillingsarbejde. Den vestnordiske handlingsplan burde sikre følgende; at arbejdet med ligestilling bliver planlagt og målrettet, at målsætningerne er klare, at arbejdet kan evalueres og at det er muligt at revidere planen hvis den ikke fungerer som tiltænkt. Udarbejdelse af en handlingsplan om ligestilling er et stort skridt i retning af at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd. Rekommandation nr. 5/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende.
5 henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering, at der nedsættes et arbejdsudvalg som skal fremlægge forslag om fælles initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de vestnordiske lande. Her tænkes først og fremmest på initiativer s.s. financiering og indsamling af oplysninger, forskning omkring vold, markedsføring af kvindegrupper som krisecenter, kvinderådgivning og incestcenter, samt samarbejde om behandlingstilbud mellem landene. På Vestnordisk Råds kvindekonference Vestnordisk Råds kvindepolitiske værksted" fremgik det meget tydligt under diskussionerne om vold mod kvinder, at der trænges en styrkelse af det behandlingsarbejde der allerede findes i landene. For det første fordi, forskning inden for feltet er meget begrænset, da det er meget besværligt at behandle dette problem. Desuden findes der ikke så mange statistiske oplysninger vedrørende vold mod kvinder, især for Færøerne og Islands vedkommende. Hvis de vestnordiske lande kunne oprette et fælles videncenter kunne de i større grad udveksle erfaringer og benytte sig af information og undersøgelser som er blevet foretaget i et af landene. Ved at etablere et formelt samarbejde kunne landene ligeledes i fællesskab stå for undersøgelser der kunne forenkle en sammenligning af situationen i landene. I arbejdet med voldsofre er det meget vigtigt, at der tages hensyn til offrenes følelser, samt at det sikres, at indsamling af information ikke ødelægger tillidsforholdet mellem voldsofret og behandleren. Derfor er det meget betydningsfuldt at kunne benytte erfaring fra andre lande hvor omstændighederne er lignende og at kunne lære af deres arbejde angående behandling af voldsofre. De kvinder der bliver udsat for vold, har hidtil først og fremmest fået hjælp hos frivillige organisationer og institutioner s.s. krisecentre og kvindevejledning, som ofte har meget begrænsede midler til at yde hjælp. Det viser sig, at de kvinder der søger hjælp er meget tilfredse med den støtte de får hos disse frivillige organisationer. På grund af deres dårlige finansielle situation har de frivillige organisationer ikke haft kapacitet til at deltage i internationalt samarbejde i samme omfang som f.eks. medarbejdere i offentlige institutioner. De midler organisationerne har haft, har hovedsaglig været brugt til at forbedre og forøge den tjeneste de har tilbudt. Medarbejdere har derfor ikke haft mulighed for at udvide deres kendskab til arbejdet. Det er klart, at et forstærket samarbejde mellem de vestnordiske lande om behandlingstilbud og rådgivning til kvindlige voldsofre i høj grad ville bidrage til en mere effektiv behandling. Det ville ligeledes skabe muligheder for medarbejderne på krisecentrene til yderligere at udvikle de behandlingstilbud, der allerede er til stede, samt at medarbejderne gennem samarbejdet kunne udvide deres viden, udveksle erfaring og ideer. Rekommandation nr. 6/ 1999
6 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende. henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering, at arbejde for en forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet. Vestnordisk Råd opfordrer disse ministre til som led heri at iværksætte en målrettet uddannelsesindsats i forhold til kvinder tilpasset disses vilkår og behov. Ligeledes henstilles til ovennævnte ministre at der bevilges midler til at fremme undersøgelser vedrørende kvinders arbejdsløshed og kvinders stilling på arbejdsmarket. Endelig anbefalder Vestnordisk Råd Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at man tilstræber en tilpasning af familielivets krav til arbejdsmarkedet, i form af f.eks. øget fleksibilitet, nedsættelse af arbejdstiden samt forlængelse af orlovsperioden i forbindelse med barsel. Det har været fælles for befolkningerne i de vestnordiske lande, at deres arbejde har været hardt, farligt og ofte risikofyldt. Dette har i årens løb præget landenes arbejdsmarked. Historisk har mændene haft den indkomstbringende rolle, mens kvindens opgave har været den reproduktive. De traditionsbundne rollefordelinger i arbejdslivet kan være medvirkende til, at indførelse af ligestilling på arbejdsmarkedet har taget forholdsvis lang tid i landene. I 60 årene skete der en revolution på arbejdsmarkedet, da kvinderne søgte fra hjemmet til arbejdsmarkedet. Dette har medført at antallet af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet er næsten lige. Undersøgelser i Island og på Færøerne viser at 75% af kvinderne har arbejde og 85% af mændene. Alligevel er lønfordelingen den, at mændene får ca. 2/3 dele af den udbetalte løn mens kvinderne kun får 1/3 del. Kvinder får derfor, generelt set, lavere løn end mænd. Arbejdsløshedstatistikker viser, at et stort flertal af de arbejdsløse i landene er kvinder, dette gælder især Island og Færøerne. Største delen af de arbejdsløse kvinder er enten ufaglærte eller unge mødre. Det har været et fællestræk for de vestnordiske lande at antallet af unge mødre er meget højt. Mange af disse kvinder bliver standset i uddannelsesforløbet. På trods af denne faktor, har landene ikke taget højde for dette med særlige uddannelsessystemer. Undersøgelser foretaget i landene viser, at uddannelse har meget stor indflydelse på arbejdsdeltagelse, og at de der har den laveste uddannelse, deltager meget mindre i arbejdslivet end de der har en højere uddannelse. Uddannelse viser sig faktiskt at være en meget vigtigere faktor for arbejdsdeltagelse end alder og køn. Det er derfor vigtigt, at der iværksættes uddannelsestiltag i forhold til unge mødre, enlige kvinder, ufaglærte kvinder og midaldrende kvinder. Ligeledes er det vigtigt at undersøgelser vedrørende kvinders arbejdsløshed og kvinders stilling på arbejdsmarkedet fremmes. I denne sammenhæng kan nævnes, at man bør undersøge de arbejdsløse kvinders særstilling i forhold til mænd, samt undersøge hvordan der kan udvikles metoder, der fungerer for de arbejdssøgende kvinder og giver dem bedre støtte når de igen er blevet aktive i arbejdslivet.
7 Alt tyder på, at arbejdsmarkedet i de kommende år vil udvikle sig til at blive mere familievenligt end før. Arbejdsmarkedet bliver derfor gunstigere for kvinder end det tidligere har været. Mændene støtter ligeledes kravet om mere familievenligt arbejdsmarked, de har hidtil ofte måttet vælge imellem erhvervslivet og familielivet, og mange har faktiskt ikke haft noget valg. De er derfor ofte gået glip af familielivet. Forhandlingerne på arbejdsmarkedet vil i fremtiden sandsynligvis præges af de bløde" krav, kravet om mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet og en kortere arbejdsdag for både kvinder og mænd, kravet om en forlænget barselsperiode og kravet om flere orlovsdage således at familien kan have mere tid sammen inden- og uden for hjemmets vægge. Det er nutidens krav at arbejdsmarkedet tilpasses familielivet. Rekommandation nr. 7/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 12 stemmer. Ingen stemte imod, 1 afstod og 1 var fraværende. henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering, at arbejde for at der oprettes eller udbygges ordninger i deres respektive lande som dækker alle omkostninger vedrørende barselsorlov. Ordningerne kunne fx. finansieres af lønmodtagere og arbejdsgivere. Antallet af kvinder på arbejdsmarkedet er steget i de sidste årtier. I dag er antallet af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet næsten det samme. Dette har medført, at mange kvinder har opdaget at deres reproduktive rolle ofte er en belastning for både deres arbejdsplads såvel som deres privatliv. For det første er arbejdsgiverne ofte ikke interesserede i at ansætte kvinder i den reproduktive alder på grund af deres mulige fravær i tilknytning til barsel og for det andet er det ofte et spørgsmål om økonomiske interesser for kvinderne. Den økonomiske støtte de får under barselsorlov er meget varierende efter arbejdsområder. Vestnordisk Råd lægger vægt på, at selvom det er kvinderne, der føder børnene, er det i samfundets interesse, at der fødes børn og derfor må samfundet vise ansvar. Det er i alles interesse at der fortsat fødes børn. Det er vigtigt at fødsel og barselsorlov som følger i kølevandet, hvad enten det er moderen eller faderen, der tager orlov, medfører mindst mulige økonomiske problemer for forældrene. Samfundet kan på mange måder bidrage til at økonmiske forhindringer ikke står i vejen for at unge mennesker får børn. Fordelen ved etableringen af disse ordninger er, at forældrene beholder deres løn og ikke bliver økonomisk belastet af at tage barselsorlov. Arbejdsgiveren bliver heller ikke belastet selvom enkelte medarbejdere tager barselsorlov, og til sidst kan det nævnes, at staten i det lange løb ikke bærer omkostninger af barselsorlov.
8 Rekommandation nr. 8/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende. henstiller til Færøernes undervisningsminister, Grønlands undervisningsminister og Islands undervisningsminister, at de nedsætter en arbejdsgruppe, hvis opgave er at undersøge, hvilke hindringer der måtte være for at studenter i de vestnordiske lande studerer i et andet vestnordisk land end deres eget. Arbejdsgruppen skal undersøge bl.a. regler for vestnordiske studenters adgang til universiteter og andre uddannelsesinstitutioner på universitetsniveau, låne- og støttemuligheder for vestnordiske studenter i de relevante uddannelsesstøtteinstitutioner, vestnordisk studenters adgang til studenterkollegier og tilbud om sprogundervisning for udenlandske studenter. Uddannelse er nøglen både til kulturel og økonomisk velfærd, samt nøglen til selvstændighed i en tid, der kendetegnes af øget globalisering og konkurrence, men samtidig kulturel ensidighed. Samarbejde mellem lande har vist sig at være af yderst stor betydning for uddannelse og kultur, ikke mindst for mindre nationer. Gennem aktivt samarbejde mellem nabonationer er det lykkedes for mindre nationer at opretholde et godt uddannelsessystem. Det er endnu ikke udbredt at, studenter fra Færøerne studerer ved universiteter i Island eller Grønland. På samme måde er det ikke almindeligt at islændinge studerer på Færøerne eller Grønland og det samme gælder for grønlændere. Dette virker besynderligt, ikke mindst fordi disse nationer har så meget til fælles og ligger geografisk tæt på hinanden. Den oprindlige forklaring på dette er muligvis den, at uddannelsestilbud var få og universiteterne små. Denne forklaring gælder ikke længere nu hvor uddannelse på universitetsniveau er blevet betydeligt forbedret de seneste årtier. Uddannelse i Vestnorden blomstrer som aldrig før og universiteter i Island, Fróðskaparsetrið i Færøerne samt universitetet på Grønland er institutioner der vokser. Det kan ligeledes nævnes, at man i Vestnorden har mulighed for at studere de allerfleste fag på et niveau, der godt kan sammenlignes med det bedste i Europa. På trods heraf, er det først og fremmest Skandinavien de unge ser på med henblik på uddannelse på universitetsnievau. Ifølge Vestnordisk Råds bestemmelse fra sidste årsmøde er år 2000 vestnordisk kulturår. I den sammenhæng ville det være en værdig opgave for de vestnordiske nationer at finde muligheder for at forbedre studenters adgang til universiteter i de vestnordiske lande og derved øge udannelsessamarbejdet mellem de tre lande.
9
Skjal 1: Tilráðingar 2008
Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004
Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi august 2011
Skjal 1: Tilráðingar 2011 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 22. 25. august 2011 Vestnordisk Råds årsmødes forslag til vedtagelse nr. 1/2010: Vestnordisk Råds Præsidium foreslår, at årsmødet
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013
Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 31. august 1. september 2017
Skjal 1: Tilráðingar 2017 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Íslandi 31. august 1. september 2017 Forslag til Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2017 Vestnordisk råds Præsidium foreslår på Rådets
Læs mereCharter for Vestnordisk Råd
Charter for Vestnordisk Råd Præambel I erkendelse af At Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereLemvig Kommunes ligestillingspolitik
Lemvig Kommune Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Revideret december 2014 - j. nr. 81.00.00P22-0030 05-11-2014 Indhold 1. Forord... 2 2. Ligestillingspolitikkens mål og konkrete handlinger... 2 3. Arbejdspladsudvikling...
Læs mereligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur
ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til
Læs mereKvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde.
Til Rikke Lauritzen (MB) Svar på forespørgsel vedr. køn, ligestilling, barsel osv. fra 2000 til i dag Kære Rikke Lauritzen 08-09-2008 Sagsnr. 2008-109245 Dokumentnr. 2008-481961 Tak for din henvendelse
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen
9.3.2015 B8-0214/1 1 Punkt 19 a (nyt) 19a. beklager, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har fremmet ideen om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år;
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereDET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.
DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0076/1. Ændringsforslag
4.5.2016 A8-0076/1 1 Tania González Peñas, Barbara Spinelli, Miguel Urbán Crespo, Lola Sánchez Caldentey, Xabier Benito Ziluaga, Estefanía Torres Martínez, Stefan Eck Betragtning D D. der henviser til,
Læs mereFar på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen
Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereBemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger.
30. marts 1998 FM 1998/18 Bemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger. På nuværende tidspunkt findes et Ligestillingsudvalg. Det er nedsat af Grønlands Landsting
Læs mereIslands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004
Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............
Læs mereØremærkning af barselsorlov til mænd
Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Gilles Lebreton for ENF-Gruppen
12.4.2018 A8-0105/7 7 Punkt 5 5. bemærker, at Parlamentets endelige bevillinger for 2016 beløb sig til i alt 1 838 613 983 EUR eller 19,39 % af udgiftsområde V i den flerårige finansielle ramme (FFR) 8,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereMors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden
Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten
Læs mereBrug din orlov! - der er nok til både far og mor!
Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereBarsel, adoption mv.
Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget
Læs mereEvaluering af barseludligningsloven
Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6
Læs mere19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.
19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre
Læs mereHVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT?
HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT? DANSKE FÆDRES BARSELSRETTIGHEDER I NORDISK PERSPEKTIV Anette Borchorst, Aalborg universitet Far i den moderne familie, Center
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mere14846/15 hm/top 1 DG G 3C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. december 2015 (OR. en) 14846/15 RECH 295 COMPET 551 SOC 703 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok.
Læs mereReferat fra bestyrelsesmøde d. 19. juni 2018
Referat fra bestyrelsesmøde d. 19. juni 2018 Tidspunkt: 19. juni 2018, kl. 11-12 Mødested: Gróthúsið (J.C. Svabos gøta 14) Deltagere: Ólavur Ellefsen (bestyrelsesformand) Marita Rasmussen (bestyrelsesnæstformand)
Læs mereDiskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked
Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand
Læs mere- Særlige træk ved det færøske arbejdsmarked (grafik-afsnit)
til VU-seminar d. 29. sept. om voksenuddannelser m.m. - Særlige træk ved det færøske arbejdsmarked (grafik-afsnit) - Behovet for nyordninger for det færøske arbejdsmarked (tekst-afsnit) Hans Pauli Strøm,
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015
Skjal 1: Tilráðingar 2015 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum 10. 13. august 2015 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2015 Vestnordisk Råd har, den 12.august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 25. juni 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder,
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mere27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende
27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereMødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.
13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede
Læs mereNYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen
NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det
Læs mereÆndringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd. Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet.
18. maj 1998 FM 1998/18-3 Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd 3. behandling Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet. 1. Landsstyret nedsætter et Ligestillingsråd.
Læs mereZA4891. Flash Eurobarometer 266 (Women and European elections) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4891 Flash Eurobarometer 266 (Women and European elections) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 266 WOMEN AND EUROPEAN PARLIAMENT Demographics D1. Køn [1] Mand [2] Kvinde D2. Hvor gammel er
Læs mereJoão Pimenta Lopes, João Ferreira, Miguel Viegas, Patrick Le Hyaric, Ángela Vallina, Paloma López Bermejo, Kostadinka Kuneva for GUE/NGL-Gruppen
12.2.2019 B8-0096/12 12 Paloma López Bermejo, Kostadinka Kuneva Punkt 20 a (nyt) 20a. betragter prostitution som en alvorlig form for vold og udnyttelse; 12.2.2019 B8-0096/13 13 Marisa Matias, Paloma López
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereVEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL
VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereOverlægeforeningens redegørelse om OK 18 resultatet på det regionale område.
OK 18 resultatet Overlægeforeningens redegørelse om OK 18 resultatet på det regionale område. Overenskomstforhandlingerne på overlægeområdet blev afsluttet med indgåelse af aftale på det generelle område
Læs mereDemografi og køn erfaringer fra Færøerne. ALTA 21. oktober 2009. Kristianna Winther Poulsen, formand for Ligestillingsnævnet
Demografi og køn erfaringer fra Færøerne ALTA 21. oktober 2009 Kristianna Winther Poulsen, formand for Ligestillingsnævnet www.javnratt.fo (på færøsk) Præsentationens indhold: Hvad slags samfund? Årsager
Læs mere7.3 Medarbejders ret til løn/dagpenge m.v.
HR Jura Forlaget Andersen 7.3 Medarbejders ret til løn/dagpenge m.v. Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel angående hvornår medarbejderen har ret til
Læs mereTale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011
Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0197/1. Ændringsforslag. Thomas Händel for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
6.6.2017 A8-0197/1 1 Betragtning H H. der henviser til, at det voksende individuelle ansvar for beslutninger om opsparing, som indebærer forskellige risici, også betyder, at den enkelte borger skal informeres
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten
RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives
Læs mereEU s aktiviteter på ligestillingsområdet
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Bilag 40 Offentligt EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Overordnet arbejder EU ud fra det grundlæggende princip, at alle generelle aktioner
Læs mereForspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet
Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver
Læs mereFædre, barselsorlov og børnepasning
Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website
Læs mereSygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder
1 Sygdomspolitik Sygdomspolitikken skal være med til at afdække arbejdsrelateret sygdom. Desuden skal sygdomspolitikken angive, hvordan institutionen håndterer konkret sygefravær. Dermed får man mulighed
Læs mereRetten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...
Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 9.3.2015 ARBEJDSDOKUMENT om rapporten om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv
Læs merePISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00
PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles
Læs mereBestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.
Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter
Læs mereVedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget
Økonomistyrelsen Att.: Leif H. Skytt Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K J.nr.: 5.10.03-18 HW Direkte tlf.nr.: 3347 0614 26. november 2003 Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget
Læs mereBilag 1. Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister
Bilag 1 Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister 26 YRKESCIRKULATION BLANDT JURISTER Af byretsdommer MAGNÚS THORODDSEN, Reykjavik I. Når man tager i betragtning at dette forhandlingsemne kun
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereDa fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver
Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mere3. Profil af studerende under åben uddannelse
3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2015/2097(INI) 11.12.2015 UDKAST TIL BETÆNKNING om rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 13. maj 2002 PE 312.516/1-33 ÆNDRINGSFORSLAG 1-33 Udkast til betænkning (PE 312.516) Cristina Gutiérrez Cortines Universiteterne
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 7. maj 2002 PE 312.519/1-32 ÆNDRINGSFORSLAG 1-32 Udkast til betænkning (PE 312.519) Kathleen Van Brempt Realiseringen
Læs mereDen 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode.
Orientering Landsoverenskomsten for IT Indgåelse af aftale på ITområdet Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om Strategiske fornyelse af overvejelser:
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereTalepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde vedr. Nordisk seminar 28. marts 2019
Oqalugiatissaq Aningaasaqarnermut Nunani Avannarlerni suleqatigiinnermut Naalakkersuisoq Talepapir til Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk samarbejde Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde
Læs mereEUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER
EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereMandat for Grænsehindringsrådet
Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereNotat fra DFL. Hvor meget orlov har moderen og faderen ret til?
Maj 2012 / side 1 af 5 / 12-3174 DFL vil i det følgende give svar på de spørgsmål som personaleforeningerne og DFL typisk får stillet, når medarbejderne skal til at holde orlov i forbindelse med fødsel
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereKvindernes position i færøsk erhvervsliv
Kvindernes position i færøsk erhvervsliv Vestnordisk Konference af kvindelige parlamentsmedlemmer Reykjavik, 7. juni 2010 Gunvør Balle, Sendikvinna Føroya Sammenfatning Fakta om ligestilling Nøgletal over
Læs mereHALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG
28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereSUCCESS MED MODIFIKATIONER
SUCCESS MED MODIFIKATIONER ISLANDSKE TILTAG MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED 2010-2012 12. oktober 2012 Unge Utenfor, Gestur Guðmundsson, Islands Universitetd (IS) Oktober 2008 -? Financiel, økonomisk, ideologisk,
Læs mereN O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger
Læs mereBygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel
Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereReglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik
Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening
Læs mere