- Særlige træk ved det færøske arbejdsmarked (grafik-afsnit)

Transkript

1 til VU-seminar d. 29. sept. om voksenuddannelser m.m. - Særlige træk ved det færøske arbejdsmarked (grafik-afsnit) - Behovet for nyordninger for det færøske arbejdsmarked (tekst-afsnit) Hans Pauli Strøm, sociolog ved Hagstova Føroya, tidl. lagtings- og landsstyremedlem

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15 Behov for nyordninger på arbejdsmarkedet

16 I Norden er en samarbejdende arbejdsmarkedspolitik et af de vigtigste instrumenter til at fremme velfærdsudvikling, skabe vækst og økonomisk stabilitet, for at møde voksende udfordringer fra demografiske ændringer og international konkurrence. Men ikke på Færøerne, hvor der ikke findes en formuleret sammenhængende arbejdsmarkedspolitik.

17 Den nordiske arbejdsmarkedsmodel er præget af tillidskabende trepartssamarbejde mellem parterne på arbejdsmarkedet og det politiske system aftalebaserede ordninger med høje og omfattende sikringsydelser og høj fleksibilitet I Norden er en dynamisk arbejdsmarkedspolitik direkte knyttet til erhvervspolitikken, som to sider af samme sag. Men ikke på Færøerne hvor parterne på arbejdsmarkedet oftest opfattes af det politiske system som forstyrrende irritationselementer.

18 Vi mangler et afgørende redskab for at etablere et velfungerende trepartssamarbejde på Færøerne. D.v.s. et konkret institutionelt organ eller forum for dialog og forpligtende samarbejde mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og den politiske myndighed.

19 Arbejdsmarkedsforum etableres for at være den organiserende krumtap i et forpligtende 3-partssamarbejde og drivkraft til nyordninger på arbejdsmarkedet organisere de nye voksenuddannelser og administrere fonden til finansieringen af voksenuddannelserne, være parternes organ til at administrere andre egne arbejdsmarkedsinstitutioner (som bl.a. arbejdsløshedsforsikringen, den faste voldgift, barselsordningen, den solidariske arbejdsmarkedspensjon, ferielønsfonden osv.)

20 Voksenuddannelser/arbejdsmarkedsuddannelser Uddannelsespolitisk focuseres udelukkende på ungdoms- og universitetsuddannelser. Men det er en stor fejltagelse at ignorere den store andel af voksne, der allerede er på arbejdsmarkedet men ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen. Ligeså alle dem der fik en uddannelse for år siden, men ikke har muligheder for at vedligeholde og udvikle gamle kompetencer fordi der stort set ikke er ordninger med regelmæssig efteruddannelse. Der mangler et sammenhængende og centralt uddannelsessystem for voksne på arbejdsmarkedet, med korte og længerevarende kompetencegivende uddannelser.

21 Uddannelsesfond En absolut forudsætning for reelle tilbud om voksen- og arbejdsmarkedsuddannelser er en finansieringsordning både for uddannelsesophold og dagpenge til de voksne, der får uddannelsesorlov fra deres arbejde. Dette kan ikke finansieres af de enkelte arbejdspladser hver for sig, men kun i en solidarisk og central uddannelsesfond på samme måde som finansieringen af Arbejdsløshedsforsikringen og Barselsordningen.

22 Nordiske forbilleder I de andre nordiske lande er velfungerende ordninger med voksenuddannelser. Så vidt jeg er orienteret kan især ordningen i Island være inspirerende, der kompetenceudviklingen for voksne er organiseret af et institutionaliseret samarbejde mellem politiske myndigheder og parterne på arbejdsmarkedet, Dvs. af et sentralt Arbejdsmarkedsforum, der både administrerer trepartssamarbejdet, de kompetenceudviklende uddannelser og deres finansiering.

23 Andre initiativer i en arbejdmarkedsreform formidlet gennem det organiserede trepartssamarbejde:

24 Familjeorienteret arbejdsmarkedspolitik - med fleksible og udvidede kvalitets børnepasningsordninger, - barselsorlov udvidet til ét år, hvor begge forældre deltager, - forældreorlovsordninger svarende til de behov som forældre med børn under og i skolealder har i vore dage Seniorpolitik på arbejdsmarkedet - fleksible fratrædelses- og pensjonsordninger for at fastholde og stimulere de ældres deltagelse i arbejdslivet Inkluderende arbejdsmarked - ambitionerne om et inkluderende arbejdsmarked vil kunne opnås bedre, hvis det bliver et fælles ansvar for et organiseret trepartssamarbejde Henimod 35 timers arbejdsuge - hvis man i et organiseret trepartssamarbejde sætter en proces igang med en gradvis nedsættelse af arbejdstiden, vil det indvirke positivt både på en familjeorienteret arbejdsmarkedspolitik, på en seniorpolitik og på et inkluderende arbejdsmarked

25 Modernisering af arbejdsmiljøloven - så den også omfatter det psykiske arbejdsmiljø Stimulere forskning i arbejdsmarkedsforhold - så vi bedre kan finde svar på elementære men idag uafklarede spørgsmål som f. eks.: - hvordan er den færøske arbejdsstyrke udrustet til kommende udfordringer fra kompetencekrævende og teknologiske ændringer? - Hvad er det der gør, at ældre færinger er langt mere virksomme på arbejdsmarkedet end ældre i andre lande? - Hvilke forhold kan være årsagen til, at langt flere kvinder på Færøerne arbejder nedsat tid, end i andre lande?