nr. 1 Februar 2014 Land Årsberetning 2013 Side 6 Stafetten er på besøg i Aalborg Side 29

Transkript

1 nr. 1 Februar 2014 Skov & Land Årsberetning 2013 Side 6 Stafetten er på besøg i Aalborg Side 29 danske skov- & landskabsingeniører og HAVE- & PARKINGENIØRER

2 Udgiver: Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører Emdrupvej 28A 2100 København Ø Telefon Telefax Webside: Giro Redaktion: Marianne Tinggaard (ansv. redaktør) Mikael B. Hansen Informationsgruppe: Rasmus Bartholdy Jensen Pernille Vous Jensen Benedicte Isabella Pedersen Kasper Søgaard Helge Daus Annonceekspedition: AC Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager Telefon ac@ac-annoncer.dk Deadline for annoncer til Skov & Land 2 er mandag den 10. marts Abonnement: Skov&Land udkommer 10 gange skovogland.dk om året omkring den 26. i hver måned (januar og juli undtaget). Abonnementsprisen er 765 kr. pr. år inkl. moms. Trykning: Jørn Thomsen Elbo A/S Telefon Kontrolleret oplag: stk. i perioden 1. januar juni Indleveret til Post Danmark onsdag den 19. februar. forsidefoto: Bert Wiklund og Colourbox skovogland.dk skovogland.dk Leder Nye veje til fagligt fællesskab Med indkaldelsen til kredsmøderne her i 2014 lægger vi op til grundlæggende ændringer af foreningens struktur. Vores formålsparagraf består: Løn- og ansættelsesforhold, netværk og faglighed er fortsat foreningens formål. Forslaget til vedtægtsændringer er i al sin enkelhed at skabe et mere vedkommende fagligt fællesskab. Bedre manøvremulighed i forhold til samarbejder med andre organisationer og bedre mulighed for at udvikle foreningen strategisk. Vores interessevaretagelse på løn- og ansættelsesforhold styrkes igennem disse år ved samarbejder med andre faglige organisationer. Samarbejder, vi skal pleje og levere til, hvis vi overhovedet mener at skulle have indflydelse på egne løn- og ansættelsesforhold. Vore såkaldte back-office opgaver som medlems- og økonomisystemer, IT-platforme, indkøbsaftaler etc. skal fortsat professionaliseres. Det kan kun ske ved samarbejder med andre organisationer, som det pt. sker med JA og DDD. Relationerne til FTF og samarbejdet imellem hovedorganisationerne er under forandring. Vi vil inden for nogle få år blive konfronteret med vores legitimitet fra forhandlingsmodparter og -samarbejdspartnere, hvor der i øjeblikket er lighedstegn imellem større og bedre. Et synspunkt, jeg ikke er enig i, og som jeg synes, vi modbeviser - på resultatsiden såvel som ved en høj organisationsgrad. Vi skal benytte vores gode samarbejde med FTF-A til at udvikle karriererådgivning, og vi skal lade vores faglighed og spidskompetencer fremstå langt mere synlige på et arbejdsmarked, hvor der også i fremtiden vil være fokus på uddannelse og forandringsparathed. Vi skal kunne møde de studerende, så foreningen bliver vedkommende og handlingsorienteret og nye projekter hurtigt kan sættes i søen - vel vidende at nogle vil lide skibbrud. Vi skal derfor indrette vores organisation på hurtigt at kunne indgå i samarbejder, og vi skal i langt højere grad end i dag lægge netværksdelen ud til jer medlemmer. Vore ressourcer skal fremover benyttes på udadvendte aktiviteter, der kommer medlemmerne til gode, i stedet for på de mere indadvendte, vi har i vores nuværende struktur. På den måde styrkes det faglige fællesskab og sammenhængskraften i tide, og netværket, den faglige udvikling og diskussionen om løn- og ansættelsesforhold bliver vedkommende. Vel mødt til kredsmøde 2014! skovogland.dk Henrik Steffensen Bach Formand for DSL

3 Indhold 4 Vælg og hør to af fire aktuelle indlæg på kredsmødet 5 Velkommen til Kredsmøde 2014 Beretning Forslag til nye vedtægter: Medlemsdemokratiet bliver mere direkte 10 Vi holder fanen højt - trods modvind 12 Det lykkedes - og du kan være med til at præge det nye DSL 16 Kan vi samles om nogle fælles værdier - og vil vi fagfællesskabet? 19 Karrieregruppen - også for dig! Vi er bekymrede - i DSL Du kan regne med DSL - og du kan påvirke foreningens retning 22 Behov for forandringer - men fortsat med lokal forankring 24 Fremtidig struktur - med mere værdi for medlemmerne 25 INFO-gruppen: De fælles værdier 26 Årsregnskab Stafetten: Fokus på fredninger 32 Den Grønne Føljeton: Praktikophold i engelsk nationalpark 32 Hvad der rør sig i DSL 33 Nyt om navne

4 Kredsmøde Beretning Aktuelle ere i skadevold t e skovbrug FREMTIDIG VEJ KOBLING MELLEM HOLING OG LILLELUND ENGPARK MULIGHED FOR PARKERING LEGEBAKKERNE LEGE LE KKKER ERNE NE G BA GE BAKK OVERDREV VADESTED LEGEBAKKER EVEJ EKS IST. STI T. STI SIS EK DUEO DD SØ EKSIST. BEPLANTNING K BÆ LING HO PICNIC VÅDT EKSIST. LUND SØ I Y N ST EKS ÅKIRK EBYV EJ IST. STI NY STI NY BEPLANTNING SØ VSP BK VÅDT VÅDT OVERSKUDSJORD LEGEBAKKER VADESTED NY BEPLANTNING NY CYKELSTI VÅDT GULLESTRUPVEJ NY ENGEN ENGEN OVERSKUDSJORD VÅDT EKS IST. STI SØ VSP BK STI NY BEPLANTNING NY STI VÅDT EKSIST. BIRKELUND FOR -SØ VADESTED VÅDT I VÅDT SØ VSP BK NY BEPLANTNING OVERDREV EKSIST. BIRKELUND VÅDT EKS IST. NY STI STI EK SIST. ST PICNIC OVERSKUDSJORD EKSIST. BEPLANTNING EKSIST. BEPLANTNING O NY GANGBR STIPLET AREAL RESERVERET EKSIST. STI NY BEPLANTNING VÅDT FOR -SØ NY BEPLANTNING NY STI NYT TRÆ EKSIST. TRÆ EKSIST. STI EKSIST. STI NY STI åvirker opjrforhold p g lokale ve o r e g n e kommer ri d Klimaæn ldere, og ny o ev ad sk sekter og velkendte aktuelle in træden af ateret om d p o liv b perter fra g til. Kom o æer. To eks tr ov sk å p gdomme d på poten svampesy er deres bu iv g t e it rs rhold til ns Unive ovbrug i fo Københav for dansk sk r e m le b m ro e tiden. tielle p e i år og i fr sygdomm g o yr d e skad Ravn ans Peter msen og H o h.t M n e Ib ab og Geovidensk Institut for tning, KU Naturforval TIL NORDRE KIRKEGÅRD ADGANG NORDRE KIRKEGÅRD BOLDBANER NORDRE KIRKEGÅRD Klimatilpasning og natur t vand Vand er liv. Vand er et blåt element. For mege nt eleme blå det fik er et problem. For mange år siden unens komm i ring«rundt om Herning navnet»den blå grønne plan. Ringen domineres af et vandløb, land. Det der modtager overfladevand fra både by og e, når mend skræm kan være et smukt syn, men også et. vømm overs bliver vandstanden stiger, og arealer er Vi på. fokus sætte Det skal en klimatilpasningsplan e foren skal der ter, dog allerede i gang med projek klimatilpasning med rekreative formål. Søren Brandt, Herning Kommune, Teknik og Miljø skov Kunsten at eje priser langt over, sker det ofte til Når skove handles Vi siger oftest, s træproduktion. værdien af skoven rdi. Der er altså ens herlighedsvæ at resten er skov - og hvad er så t ved at eje skov r noget særlig herlig hvad er vigtigt fo, som ejer skov, og n det? Hvem er de de e ug br vi n ov? Og hvordan ka dem i fht. at eje sk og rådgivere? mellem skovejere viden i samspillet ret på viden fra en indlæg om, base Dét handler dette ejere i Danmark. gelse blandt skov ny spørgeundersø on Tove Enggrob Bo - og re va de Fø r fo Institut KU i, om on øk rce Ressou Lyt højere til dit arbejdsliv Alle taler om, at rummelighed, ud delegering og ne er vejen frem i fo tværk rhold til at få lov til at skabe fornye fokusere på de lse og t, vi er gode til. I praksis er vi ek dårlige til at drag stremt e fordel af fors kellige typer. I st edet spejler vi os ub evidst i folk, de r ligner os selv. Typisk! er Future Navigators helt nye redskab, de din EQ og evne r træner til at se verden ge nnem andres br Typisk! vil øjebl iller. ikkeligt forbedre din evne til at hå uterlige kollega nd tere er, familiemedlem mer og kunder. Hør mere om bl.a.»fra mere til bedre og vigtigere for m indre«. Louise FredboNielsen, Future Navigat or

5 Velkommen til Kredsmøde 2014 Torsdag den 27. marts kl i Vingsted hotel og konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten [ Tirsdag den 18. marts kl. 16 afholder de studerende kredsmøde på Skovskolen. Der kræves ingen tilmelding. Standarddagsorden iht. vedtægterne. PROGRAM (bemærk starttidspunkt) Kl Morgenkaffe og networking Kl Velkomst og valg af dirigent v/ Henrik Steffensen Bach Kl Forretningsudvalgets beretning v/ Henrik Steffensen Bach Bemærk, at der i år kræves tilmelding til kredsmødet - senest den 21. marts - på ] Kl Kort pause, hvor du vælger 1 fagligt indlæg blandt 4 mulige tilbud Kl parallelle indlæg med følgende overskrifter: Aktuelle skadevoldere i skovbruget Klimatilpasning og natur Lyt højere til dit arbejdsliv Kunsten at eje skov Kl Kort pause og valg af nyt indlæg blandt de 4 forskellige muligheder Kl Oplæggene gentages Kl Frokost Kl Møder i kredsene med følgende standarddagsorden* 1. Valg af dirigent 2. Kredsudvalgets beretning 3. Oplæg til aktiviteter 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af kredsrepræsentanter 6. Valg af suppleanter 7. Eventuelt * Har du forslag til andre dagsordenspunkter i din egen kreds, så henvend dig straks til kredsformanden. I alle kredse skal der desuden være afstemning om repræsentantskabets forslag til nye vedtægter for DSL. Eftermiddagskaffen serveres fra kl Kl Fælles opsamling og afslutning Kl Busafgang (øst) Kl Busafgang Mød også FTF-A i Vingsted og få en snak om jobsøgning og karriereudvikling nr. 1 Februar 2014 Skov & Land 5

6 2013 Beretning Forslag til nye vedtægter: Medlemsdemokratiet bliver mere direkte Foto: Herning Kommune AF HENRIK STEFFENSEN BACH, FORMAND FOR DSL Tid til status og tid til fremsyn. Sådan er det med årsberetninger, og efter sidste års beretning med 100 års jubilæet in mente er der i år lagt op til nye vedtægter - og en ny arbejdsform. Dét er essensen af arbejdet i foreningen i 2013, hvor vi i repræsentantskabet har haft gode diskussioner om foreningens eksistensberettigelse. Aftaler, overenskomster og retssager I det tidlige forår fik vi afsluttet uenighederne med JID om organisering af jordbrugsteknologer og professionsbachelorer i jordbrug (PBAJ), og det har givet ro på de udvendige linjer. Vi kunne få indgået overenskomster, og vore krav var entydige på dækningsområdet og ikke i modstrid med JID. PBAJerne er fulde medlemmer af DSL undtagen på landbrugscentrene, hvor JID entydigt er medlemsorganisationen. Det er således aftalt, at DSL i kommunerne opretholder kravet om dækning af PBAJer samt have- og parkingeniørerne (HOPI), som vi igen vil fremføre til forhandlingerne i Tilsvarende for statens område, hvor vi vil opretholde kravet om dækning af såvel PBAJer som HOPIer - på lige vilkår med skov- og landskabsingeniører (SLing). I HedeDanmark er aftalen ligeledes intakt, og dækningen er allerede aftalt her fra 2013 til»hele paletten«af grønne professionsbachelorer, altså HOPI, PBAJ og SLing, og jordbrugsteknologerne er fortsat omfattet. Alt i alt glæder det mig, at vi derfor nu kan arbejde videre med at sikre gode forhold og 6 Skov & Land Februar 2014 nr. 1

7 god dækning for vore overenskomstansatte kollegaer i kommunerne, i staten og ved HedeDanmark. For vore individuelt ansatte kollegaer i den private sektor er det efter nogle års arbejde lykkedes at udforme en fælles ansættelseskontrakt, som både DSL og GLS-A, altså Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, anbefaler sine medlemmer at bruge. Det er ikke en overenskomst, men kontrakt-paradigmet beskriver de væsentlige ansættelsesretlige forhold, så både du som ansat og arbejdsgiveren får diskuteret og beskrevet væsentlige forhold i forbindelse med en ansættelse. For alle de af jer, der er i kontraktforhandlinger, er der stadig fuld adgang til enten at kontakte tillidsrepræsentanterne i HedeDanmark, Naturstyrelsen, Banedanmark eller de kommuner, som har TR, ved en ansættelse eller ændring af kontraktvilkårene. For alle øvrige er det sekretariatsmedarbejderne, der kan levere den nødvendige sparring, inden du skriver under på en kontrakt eller et ansættelsesbrev. De kontraktlige forhold er naturligvis vigtige, og deri ligger også en god forberedelse. Et vigtigt element her er lønstatistikken. Den beskriver ikke alene løn og pension, men i lige så høj grad er det et inspirationskatalog for en lønpakke med andre elementer end kroner og øre. Der er desuden i år, som noget nyt, beskrevet sammenhæng imellem løn og hhv. personaleledelse og økonomisk ansvar. Jeg vil samtidig her endnu engang betone vigtigheden af, at alle medlemmer svarer på lønstatistikken. Jeg er først tilfreds, når vi ligger tæt på 100 pct. tilbagemelding. Det er vigtig vidensdeling og et vigtigt redskab for foreningen, når vi skal forhandle overenskomster, og for at TR og sekretariatets medarbejdere kan give god vejledning. Husk at benytte TR eller sekretariatet, hvis du er i tvivl om vilkårene - eller har behov for sparring. Havner det alligevel i uenigheder, er vi også parate. Efter konkret vurdering har vi i 2013 måttet hjælpe medlemmer med advokatbistand på det private område i forståelse af opsigelsesvilkår, konkurrencebestemmelser og barsel. Interessante og parallelle diskussioner i FTF Overordnet er DSL repræsenteret i FTF i den private sektor. Der har vi løbende diskussioner og særligt om organisationernes legi timitet, organisationsgrad og indflydelse. Konsensus ligger i, at de enkelte organisationer arbejder aktivt med at skabe identitetsskabende fællesskaber og aktivt inddragende demokratier, og til at man arbejder med at gøre op med tunge og til tider bureaukratiske strukturer. Der diskuteres og udveksles erfaringer om, hvordan vi i FTF-familien kan skabe nogle faciliterede netværk, der kan skabe rammerne om erfaringsudveksling og en struktureret indsamling og beskrivelse af erfaringer og ideer. I FTF-samarbejdet er det vigtigt, at organisationerne er opmærksomme på vigtigheden af involvering og respekten for de enkelte organisationers forskellighed - og i rimeligt omfang agerer efter det i de sammenslutninger og fællesskaber, vi er valgt ind i. Forudsætninger, der særligt stiller store krav til os som organisation og som repræsentant. Det diskuteres også, hvorledes samarbejder og fællesskaber kan få mandat og beslutningskompetence, og hvorledes demokratiet omkring samarbejdsorganerne bliver lettere at gennemskue og forstå. Ændrede arbejdsformer og mere bred og fokuseret inddragelse af medlemsorganisationerne i forbindelse med arbejdet i FTFs politiske udvalg, repræsentantskabsmøde og formandsmøder er vigtige for at kunne understøtte en øget involvering og mandatafgivning. For DSL er det på nuværende tidspunkt særligt de politiske netværk, som er interessante, og der er en proces i gang om, hvordan det skal ske og systematisk konkret planlægger, hvordan vi skal gøre det. Et vigtigt ele- nr. 1 Februar 2014 Skov & Land 7

8 2013 Beretning ment er accepten af, at konkurrencen er et vilkår, og at organisationerne indrettes på det. De fleste organisationer er overenskomstbærende. Men det er også legitimt, at organisationer er bygget op om et fag/en branche, uden at organisationen nødvendigvis er overenskomstbærende. plads. Det er naturligvis også en del af vores virkelighed, at vi som forening har et stort ansvar for de medarbejdere, der giver os gode råd og betjening. Vi har en god arbejdsplads, hvor medarbejderne har relevante opgaver, vilje til betjening og oplever arbejdsglæde. Der skal i den anledning ikke mindst rettes en stor tak til direktøren og ledelsesgruppen. Vil du læse forslaget til nye vedtægter? Find dem på Sekretariatssamarbejdet fungerer Samarbejdet med JA og DDD forløber fortsat godt. Vi i DSL har fuldt udbytte af samarbejdet. Vi kan pga. samarbejdet tilbyde jer medlemmer en fuld pakke af rådgivning, og det er også mit indtryk, at vores lille forening bidrager til samarbejdet i Det Koordinerende Formandskab ved løbende at diskutere struktur og tilbud med de to andre foreninger. Fokus i 2014 vil naturligvis ligge på en vellykket flytning til Peter Bangs Vej til sommer, og vi vil i den anledning udnytte den mulighed for sparring og benyttelse af faciliteter, som det giver anledning til. Vi har desuden alle grund til at være stolte. Vore sekretariatsmedarbejdere oplever, at Fællessekretariatet er en god arbejds- Fald i medlemsudviklingen Der er forskydninger i medlemssammensætningen, og generelt set er der et ikke tilfredsstillende fald i antallet af erhvervsaktive. Vi oplever, at antallet af stats- og privatansatte er faldet, mens antallet af kommunalt ansatte er steget. Hovedparten skyldes pensionering, og at medlemmerne finder beskæftigelse uden for vore traditionelle arbejdsområder. Samlet er antallet af erhvervsaktive medlemmer faldet med 20 medlemmer til 735. Studerende ligger stabilt omkring 180, hvilket ikke er tilfredsstillende, da optaget på uddannelserne er øget. Det diskuteres derfor med de studerende, hvordan budskabet om netværk og kontakt til de erhvervsaktive medlemmer og erhvervene kan blive bedre. Her er det imidlertid nødvendigt, at vi/i alle har fokus på vigtigheden heraf. DSL medlemstal fordelt på ansættelsesform 1. januar Overenskomstansat, stat Overenskomstansat, kommune/region Tjenestemandsansat, stat Tjenestemandsansat, kommune/region Privatansat Skovdyrkerforeningerne Udlandsansat Selvstændig Hedeselskabet Ledig Ansat uden for DSL Pensionist/efterløn Studerende Passive I alt Skov & Land Februar 2014 nr. 1

9 Tilsvarende er det vigtigt, at vi alle forstår betydningen af DSLs rolle som isbryder på arbejdsmarkedet, og at der generelt er opbakning til arbejdet om udvikling af såvel arbejdsmarkedet som de vilkår, vi underlægges. Har du brug for en fuldmagtsblanket? Du kan udskrive den fra Ny struktur og nye vedtægter Et enigt repræsentantskab fremlægger forslag til vedtægtsændringer for DSL. Forslag og ændringer i forhold til eksisterende vedtægter kan findes på under Kredsmøde 2014, ligesom de vil kunne rekvireres i trykt form på selve kredsmødet. For at vi kan opretholde DSL som en selvstændig forening, er der behov for en enklere struktur. Forslaget har til formål at sikre medlemsdemokratiet ved direkte indflydelse fra medlemmerne på generalforsamlingen og skal samtidig sikre, at bestyrelsen får dækket væsentlige ansættelsesområder. Forslaget har været drøftet i repræsentantskabet i to omgange, og der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har diskuteret, hvad vi vil have med over fra vores nuværende struktur. Styrkerne i den nuværende struktur er så afgjort muligheden for sparring med ligesindede, kendt i kredsstrukturen. Dét ønsker vi ikke at give slip på, men adgangen til sparring og til netværk skal ikke være baseret på vedtægter, men på vilje til deltagelse. Tankerne er derfor, at ansættelses-/arbejdsområderne alle får adgang til at vælge én plads til bestyrelsen, som kan tegne foreningens politik inden for rammerne af generalforsamlingens beslutninger. Opbygning af netværk er således i høj grad behovsafhængigt og medlemsdrevet. På de større arbejdspladser er det tanken, at der kan dannes klubber dels om TR, dels blandt kollegaerne de steder, hvor der ikke findes aftaler om TR. Tilsvarende kunne man forestille sig, at klubber forankres geografisk. Vi oplever på tværs af ansættelsesforhold, at vi i det nuværende repræsentantskab og i Forretningsudvalget har konsensus om beslutninger. Vi tænker, at sparringen om lønog ansættelsesforhold i høj grad sker i de forskellige forhandlings-samarbejder, og at vi i DSL i højere grad kan understøtte forhandlerne ved at bruge ressourcer på kontakten med TR og ved medlemsaktiviteter. Tilsvarende vil ildsjæle, der er mere fagligt betonede, kunne understøttes, uden at man nødvendigvis skal lade sig vælge ind i foreningens politiske organer. Medlemsdemokratiet bliver mere direkte. Det er generalforsamlingen, der vælger formanden og yderligere én repræsentant blandt alle foreningens medlemmer. Det er generalforsamlingen, der fastlægger målene for foreningens arbejde, via visioner og aktivitetsplan. Det er generalforsamlingen, der fastsætter kontingentet. Husk, at der i år kræves tilmelding til kredsmødet! Du kan melde dig til på Det er valgkredsene, der hver især vælger én repræsentant til bestyrelsen. Der oprettes en ny valgkreds for selvstændige. Baggrunden er, at vi ønsker selvstændige medlemmer tilknyttet, der via deres uddannelsesmæssige baggrund og i deres erhvervsaktiviteter er med til at tegne vores gruppe og udvikle arbejdsfelterne. Der oprettes også en ny valgkreds for chefer. Baggrunden herfor er, at vi vil udvikle tilbuddene og give mulighed for sparring for chefer og medlemmer, der går med chef-ønsker. Vel mødt i Vingsted den 27. marts. Mød op og deltag i debatten om et nyt DSL! nr. 1 Februar 2014 Skov & Land 9

10 2013 Beretning Vi holder fanen højt - trods modvind AF LISA AMBY JENSEN, FORMAND FOR DE STUDERENDES KREDS Året har haft sine op- og nedture i De Studerendes Kreds (DSK), hvilket denne beretning i høj grad bærer præg af. DSK er et fagligt fællesskab Som sædvanlig har der været meget aktivitet i DSK med diverse ekskursioner, artikler og modtagelse af nye studerende. Med et optag af en stor årgang SLing- og HOPI-studerende, men desværre et mindre optag af studerende i foreningen, startede»skoleåret«ikke godt i Dette har fået udvalget i DSK til at evaluere hvervningstiltagene og granske værdierne i foreningen, for igen at få øget antallet af indmeldte. Det er blevet en tradition, at DSK holder en social eftermiddag med de nye studerende, hvor de bliver budt på en grillpølse, masteklatring og et lille oplæg om DSL. Arrangementet har i de senere år været en succes, hvor omkring 60 pct. af de nye studerende har meldt sig ind i foreningen via DSK. Erfaringen er, at de fleste forbliver medlemmer, og vi er derfor til dels afhængige af dette store optag af studerende i begyndelsen af uddannelsen. Vi fik 80 pct. færre indmeldelser i 2013 i forhold til antal optagne studerende end forrige år! Efter en evaluering kom vi frem til, at arrangementet kan virke en smule aggres- DSL er en forening, som har stor betydning for både faget og netværket - og derfor også for de studerende. Fotos: Marianne Tinggaard 10 Skov & Land Februar 2014 nr. 1

11 ve stor betydning, hvor specielt mulighederne for netværksdannelse og mere varierede faglige ekskursioner fremmes. Trods den knap så gode start på»skoleåret«er DSK fortrøstningsfuld, da vi ved, at DSL er en forening, som har stor betydning for både faget og netværket - og derfor også for de studerende, som i sidste ende nok skal melde sig ind. I DSK holder vi på, at det faglige netværk er vigtigt, og vi lægger derfor fortsat en masse kræfter i ekskursioner for de studerende. DSK tilbyder Forårsturen gik i 2013 til Nordtyskland, hvor DSK tidligere har været med succes, hvilket selvfølgelig talte for valget af destination. Vi krydrede programmet med et HOPI-relevant punkt som det første besøg på turen, nemlig International Garden Show i Hamborg, og det blev en inspirationskilde for både HOPIer og SLingere. Derefter besøgte vi Naturum Göhrde, hvor fokus var på forvaltning af små jagtdistrikter med krondyr, dådyr og vildsvin. Turen blev afsluttet med en spændende dag om naturnær skovdrift hos Buchholz Forstgutsbezirk. Alt i alt blev dette års forårstur en stor succes. Efterårsturen foregik på dansk grund i samme spor, dog med et kulturhistorisk twist. Guidet af skovfoged Steen Bjarke Hansen blev de interesserede studerende ført rundt i Jægersborg Dyrehave, hvor publikumsforhold, dyrebestand og Eremitagen var populære emner. Både mentorordningen og ferieføl-ordningen er kommet godt ind under huden på DSK udvalget, som efter bedste evne spreder budskabet om muligheden for at kende til fagets facetter og netværkets betydning. Vi er i DSK sikre på, at ordningerne er kommet for at blive, og at de komplementerer tiltagene i den foreslåede vedtægtsændring, sådan at de studerende er godt klædt på til fremtidens udfordringer. sivt i forhold til hvervning af medlemmer og derved har afskrækket nogle studerende. Der er ikke nogen, som skal føle sig presset til at melde sig ind i en fagforening og specielt ikke i DSL, da foreningen bygger på et fagligt fællesskab og eksisterer for det enkelte medlems skyld. Men eksistensen forudsætter trods alt, at der er nogle medlemmer, og derfor en vis form for hvervning nødvendig. DSK skal nu finde ud af, hvordan vi skal vække de nye studerendes interesse på ny. Vi mangler aktiviteter med indsigt i PBAJstuderendes vilkår på de tre studiesteder i Slagelse, Vejlby og på Dalum, og vi har derfor ikke igangsat selvstændige initiativer her. Vi er naturligvis åbne over for PBAJ-studerende og ser det som en berigelse af vores studentermiljø, hvis vi får repræsentanter herfra i netværket. Bredde med kvalitet Uddannelserne i DSL dækker et bredt fagligt spektrum, og antallet af studerende er stigende. Dét giver en udfordring i forhold til at kunne varetage medlemmernes interesser i fremtiden. Hvis vi skal leve op til de mål og værdier, som skiller os fra de gule fagforeninger, er det vigtigt at følge med udviklingen og være en organisation, som kan rumme variationen og samtidig levere en god kvalitet. For de studerende vil en vedtægtsændring mhp. ny organisationsstruktur i DSL ha- Kom til debat og networking Forretningsudvalget opfordrer så mange studerende som muligt til at deltage i det fælles kredsmøde i Vingsted den 27. marts. nr. 1 Februar 2014 Skov & Land 11

12 2013 Beretning Det lykkedes - og du kan være med til at præge det nye DSL AF HENRIK JØRGENSEN, FORMAND FOR STATSKREDSEN I skrivende stund er mange af Statskredsens arbejdspladser uden øverste chef, hvilket afføder en vis spænding, da det jo med sikkerhed får betydning og kommer til at påvirke vores dagligdag - og det kan erfaringsmæssigt gå hurtigt. I Naturstyrelsen mangles også en direktør. Når jeg nævner det i en beretning for året, som er gået, skyldes det, at det - ud over at det fylder meget - giver et særligt perspektiv på vore forskellige udfordringer - en øvelse, vi altid bør holde os for øje, da vi alle indimellem oplever, at mindre udfordringer kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget. Gratis bus til kredsmødet fra Skovskolen DSL arrangerer igen i år buskørsel fra øst med forskellige opsamlingssteder undervejs til Vingsted. Der serveres morgenkaffe/te og rundstykker/wienerbrød. Bemærk, at der kan opstå lidt ventetid ved opsamlingsstederne, men alligevel er mødetiden 5 minutter før forventet afgang. Motorvejsafkørsel Skovskolen, Nødebovej 77 Kl Islev v/toysr Us (ved afkørslen) Kl Ringsted Ø, pendlerpladsen på sydsiden Kl Halskov v/q8 Kl Odense V v/ Spedsbjerg rasteplads Kl Ankomst Vingstedcentret ca. Kl OBS: Afgang Vingstedcentret Kl Samme stoppesteder som på udturen DSLs eksistentielle udfordringer Statskredsen har i 2013 haft flere møder, men ens for dem alle er, at ingen af dem har været med den fulde kredsbestyrelse. Dels fordi vore kalendere har været svære at koordinere, dels fordi DSLs økonomi er under pres, og der er derfor enighed om, at udgifterne skal minimeres. Det er dog i særdeleshed DSLs eksistentielle udfordringer, der er blevet drøftet og intenst behandlet i DSLs forretningsudvalg. Disse drøftelser munder ud i, at DSLs struktur foreslås ændret - en beslutning, som Statskredsen har arbejdet for i flere år. Jeg er overbevist om, at den nye struktur vil gøre DSL bedre og frigøre ressourcer til medlemsrettede tiltag som arrangementer, rabatordninger mv. Målet er at opnå flere udadrettede aktiviteter og bidrage til, at DSLs samlede økonomi forbedres! Indtil videre er 12 Skov & Land Februar 2014 nr. 1

13 Foto: Marianne Tinggaard der opbakning i hele repræsentantskabet, og der afventes nu en drøftelse og beslutning på kredsmødet i Vingsted i år. De enkelte kredse vil naturligvis fortsætte i kraft af en bestyrelsespost, hvilket Statskredsen også har vurderet som væsentlig: De eksisterende kredse skal være repræsenteret i bestyrelsen. Dette vil ikke kræve de ressourcer, vi hidtil har brugt til kredsarbejdet. Vi mener i Statskredsen, at de frigjorte ressourcer også kan bidrage med at sikre flere fordele for medlemmer af DSL, herunder bidrage til at understøtte de netværk, som skal styrke sammenhængskraften i DSL! I den forbindelse hilser vi det i Statskredsen velkomment, at Fællessekretariatet flytter sammen med Dansk Magisterforening, og altså til sommer flytter fra Emdrupvej til Peter Bangs Vej på Frederiksberg - med det primære sigte at sikre bedre økonomi og større faglighed! CO10 Den seneste overenskomstaftale blev toårig trods en generel praksis på tre år. Det betyder, at vi allerede er begyndt at drøfte processen for OK 15. Det er en proces, som for Statskredsen primært drives gennem vores medlemskab af CO10, og hvor de første møder allerede er afholdt. Det kræver mange ressourcer, og man forstår, hvorfor der normalt indgås aftale for treårige perioder - især i lyset af, at der ikke er særligt store forventninger til slutresultatet. OK 15 vil komme til at fylde meget i det nye år, og vi bør nytænke vores tilgang hertil - jeg håber, vi får en god dialog herom! Mit medlemskab af CO10s hovedbestyrelse har styrket vores position i CO10. Og det har været spændende at deltage i arbejdet, hvor beslutningerne tages. Det handler om beslutninger, som vedrører ca medlemmer, som alle er ansat i staten - lige fra politifolk til korgruppen ved Dansk Kor Forbund. Det lykkedes at få gennemført en ny pensionsaftale. Valget af pensionsordning har både i regi af CO10 og i Statskredsen været drøftet indgående, herunder også deltagelse i arrangementer hos PFA. Vore pensioner er bundet op på vores medlemskab af CO10, som pga. de mange DSLs struktur foreslås ændret, og det er en beslutning, som Statskredsen har arbejdet for i flere år. nr. 1 Februar Skov & Land 13

14 2013 Beretning medlemmer har kunnet sikre specielt gode pensionsvilkår gennem tiden. Det er således også CO10, som netop har indgået en ny samarbejdsaftale med PFA om PFA Plus. PFA plus er en markant ændring af vore pensionsopsparinger, som hidtil har været baseret på garantiordninger. Fremadrettet tilbydes en markedsrentepension PFA Plus med det sigte, at det vil give højere afkast og giver det enkelte medlem indflydelse på risikospredningen. pensionsordning vil variere, afhængig af alder og nuværende pensionsopsparing. Der har netop været afholdt valg til hovedbestyrelsen i CO10. Der vælges fem medlemmer og fem suppleanter blandt de små organisationer i CO10, og det lykkedes mig igen at få tilkæmpet en suppleantpost og dermed fastholde en tråd til CO10s hovedbestyrelse og sekretariat - en forbindelse, som både giver os øget information og indflydelse. Herudover er der væsentligt lavere administrationsomkostninger og forsikringspriser, så der alt andet lige bør blive mere til opsparingen. Pensionsordninger er et følsomt område, DSL medlemstal fordelt og der vil på blive Kredse lavet (Alle) arrangementer og sendt Ekskursioner Det lykkedes os i DSLs statskreds i et dejligt samarbejde at få arrangeret en skøn ekskursion til Forsvarets arealer i Oksbøl og Aage V. Jensen Fondens arealer ved Filsø. Der var stor 1. januar breve til medlemmerne i løbet af året. Alle vil opbakning til arrangementet, som vi havde blive orienteret, og det er eksplicit aftalt med valgt skulle være et DSL arrangement for alle Stat PFA, at der skal 267 leveres 251 objektiv 241 og saglig 240 rådgivning alene 309baseret 298på pensionsopsparer DSLere. 222 To 221 dejlige 221 og oplagte 219 terrænværter Kommune Privat Skovdyrker nes interesser. Det er vigtigt, at I forholder jer med en ændret struktur i DSL kan sættes Hedeselskabet Studerende til det fremsendte 107 materiale, da overgangen endnu 103 flere 113gode 141 arrangementer i søen i 179 de I alt og fastlæggelsen af den optimale PFA Plus kommende år! 2013 tallene er nu inkl. JID medlemmer underholdte, og jeg håber og forventer, at der DSL medlemstal på kredse 340 DSL medlemstal på kredse Antal Stat Kommune Privat Skovdyrker Hedeselskabet Studerende Skov & Land Februar 2014 nr. 1

15 I skrivende stund arbejdes der på en ekskursion til Sprogø, hvor historien og arealerne vil være i fokus - herunder også orientering om de bynære skove ved Nyborg og selvfølgelig brobyggeriet. Hold øje med denne tur, da der kun er plads til et begrænset antal deltagere! NST Som nævnt indledningsvist er det lidt tumultarisk i Naturstyrelsen (NST). Vi har netop fået ændret ledelsesstruktur og mangler fortsat en direktør - og en minister skal præsenteres. Ydermere er det mit indtryk, at Natur styrelsen har været igennem et år, hvor fri afskydning har været tilladt, og styrelsen har været udsat for hård kritik i en række sammenhænge. Det påvirker naturligvis organisationen. Indefra må jeg sige, at jeg ikke oplever kritikken som retfærdig - der er mange ting, der kan forbedres, men netop de mest udskældte områder, mener jeg ikke, er helt fair. Skjulte budgetkonti, statusregistreringen af skovenes tilstand mv. Det er politik, når det et værst! Vore lokale lønforhandlinger er netop blevet offentliggjort, og det holdt hårdt. Få midler, ny organisering, fastlåsning af nogle tillæg til opnormering af konsulenter mv. gjorde processen lang. Den er nu overstået, og som DSLer generelt er det min vurdering, at der ikke kunne opnås bedre resultat! Også hos Banedanmark kom der efter tre års vedvarende pres hul igennem til egentlige lønforhandlinger - og vel og mærke med et tilfredsstillende resultat! Jeg deltager også i NSTs uniformsudvalg, hvilket er en blandet oplevelse. Det lader til, at der er en overordnet interesse for, at vores beklædningsprogram skal være ordentligt og funktionelt, og der er som udgangspunkt ikke lagt op til nogen spareøvelse. Realiteterne lever ikke helt op til intentionerne, og specielt opdelingen af personalegrupper forekommer besynderlig. Således er DSLere pludselig blevet primært indegående? Arbejdet er ikke afsluttet, og vi arbejder sammen med JA på at få et uniformsprogram, som er hensigtsmæssigt og tidssvarende, herunder også tildelingen af uniformsdele. Nævnes skal det også, at Mads Bank Mikkelsen er ny TR i Haraldsgade - super! Sæt dit præg Det var ordene, og jeg ser frem til at møde mange af jer i Vingsted. Det er vigtige sager, der er på dagsordenen, og det er mit ønske, at så mange som muligt bidrager med at præge det nye DSL. Vi skal have kikkerten frem og sammen se nærmere på en fremtid, som med sikkerhed ikke bliver uden udfordringer. Her tænker jeg ikke i første omgang på at kigge ud, men i lige så høj grad ind. Det er dér vore kerneopgaver ligger, og det er en forudsætning i en fremtid, som fortsat bliver mere kompleks. Vi skal have en fælles forståelse af, hvad det er, DSL kan og vil - så er vi sammen stærkere! Foto: Henrik Jørgensen Med en ændret struktur i DSL kan der forhåbentlig sættes mange flere gode medlemsarrangementer i søen i de kommende år. nr. 1 Februar 2014 Skov & Land 15

16 2013 Beretning Foto: Aalborg Kommune Kan vi samles om nogle fælles værdier - og vil vi fagfællesskabet? AF LARS DELFS MORTENSEN, FORMAND FOR KOMMUNEKREDSEN Så fik vi i 2013 endnu en overenskomst - og i tider med angreb på aftaleretten skal vi vel blot prise os lykkelige over, at vi ikke blev tromlet denne gang. Den store udvikling blev der ikke plads til, al den stund at der blev spillet effektfuldt på krisetrommerne, og det faktum at vi»skyldte«penge, jf. reguleringsordningen, allerede inden vi satte os til forhandlingsbordet. Et par mindre bidder blev det dog til. Vigtigst set i et fremtidsperspektiv var nok den åbning, som KL gav os for at diskutere overenskomstmæssig placering af kommende have- og parkingeniører (eksklusivt) samt professionsbachelorer i jordbrugsvirksomhed (PBAJ) med parterne - en oplagt og måske eneste reelle mulighed for at udvide og styrke foreningen med ligesindede grupper. Det lykkedes også at hæve jordbrugsteknologernes pension endnu et nøk, så den nærmer sig SLing-niveau. SLing fik til gengæld - nærmest 16 Skov & Land Februar 2014 nr. 1

17 uhørt i disse tider - en stigning på grundløn, beskeden ganske vist. DSL tilsluttede sig de to projekter vedrørende Kompetencefond og Tryghedspulje, så der nu er mulighed for at søge op til kr. til kompetencegivende efteruddannelse, som supplement til dét arbejdsgiveren i øvrigt tilbyder, og kr. til kompetenceafklaring, karrieresparring mv. ved afskedigelse. Endelig har KL hældt sit gamle projekt med plustid på ny flaske, der nu hedder»højere individuel arbejdstid«. Hvorfor det pludselig skulle gøre ordningen attraktiv, som jo handler om at købe mere (læs billigere) arbejdskraft hos den enkelte, kan KL ikke helt svare på. De har dog i den forbindelse indvilliget i at foretage en undersøgelse af, hvordan det så fungerer med vores arbejdstid ude i kommunerne. DSL 100 år og hvad så? Kommunekredsen har været aktivt deltagende og fortaler for, at noget skal der ske. Med et stagneret medlemstal, stigende udgiftsniveau og stigende krav til kvalitet i den betjening, man som medlem modtager, har vi i en årrække været med til at skære ned på aktivitetsniveauet: Reducere udgifterne til repræsentantskabsmøder, til udlands-repræsentation osv. Men uden faglige netværksorienterede aktiviteter på tværs af ansættelsesområder og jobindhold forsvinder sammenholdet og den gensidige forpligtigelse vi har for og med hinanden - og dermed smuldrer grundlaget for de aftaler, som vi har brugt generationer på at bygge op. Jeg hører ofte som udmeldelsesgrund at:»jeg får ikke noget ud af foreningen«. Mit let polemiske svar kunne være:»nå, er de holdt op med at udbetale dig løn? Arbejder du nu uden højeste arbejdstid? Skal du finde dig i at tage hvilket som helst stykke arbejde, de kan finde på?«. Eller måske være så provokerende at vende det på hovedet:»hvornår har du sidst gjort noget for foreningen?«. Foreningen er nemlig kun lige præcis så stærk og vigtig, som man selv gør den til. Ønsker man sig blot en forsikringsordning og er ligeglad med, at KL, Personalestyrelsen, Hede- Danmark eller Godsejeren præcist definerer løn og ansættelsesvilkår, så har Krifa eller andre helt sikkert et billigere tilbud, en billigere bilforsikring osv. Så hvordan laver vi et DSL 2.0? På udgiftssiden er der vel grundlæggende tre muligheder: 1. Slankere organisation. 2. Større medlemsgrundlag - herunder kunne en mulighed være at fusionere med anden forening. 3. Stigende medlemsbetaling. Husk, at der i år kræves tilmelding til kredsmødet! Du kan melde dig til på Den sidste mulighed er en tvivlsom vej, vi ligger i forvejen i den tunge ende. En fusion er ikke umiddelbart repræsentantskabets ønske. Argumentet er, at skal det særlige skov- og landskabsingeniør sammenhold bevares, skal man fortsat være selvstændig organisation, og altså fortsætte ad den nuværende vej med sekretariatsfællesskab. Der er lige nu en vis mulighed for vækst, hvis vi får succes med at indgå gode aftaler og succes med at tiltrække og fastholde de nye kolleger fra have- og parkingeniøruddannelsen og PBAJ. Det kræver, at vi kan og vil rumme dem, og at vi fortsat ser udad og ser andre relevante faggrupper - ellers havner vi nok alligevel kun i en halv eller en kortsigtet løsning. Organisationen må med andre ord også slankes, og samtidig er det bydende nødvendigt, at vi genopliver fællesskabet og de fæl- nr. 1 Februar 2014 Skov & Land 17

18 2013 Beretning Foto: Aalborg Kommune Det er bydende nødvendigt, at vi i DSL genopliver fællesskabet og de fælles værdier. les værdier. Se, det er vel en udfordring på moderne»corporativsk«. Om den nye model er løsningen er selvsagt svært at spå om, men det er i hvert fald bedste bud med de nuværende forudsætninger. Mere vedkommende, tættere på medlemmerne! Det kunne meget vel være en del af svaret for en levedygtig fagforening, og hvordan kommer vi så derhen? I Kommunekredsen ligger en del af svaret lige for; med en central aftale er fokus på at højne den lokale repræsentation. Når SLingere bliver TR, og vi begynder at engagere os i arbejdspladsens samarbejdsorganer og dermed ledelse, får vi både indflydelse og anerkendelse som den dygtige engagerede og pragmatiske gruppe vi er. Og ja, det har også betydning, når der skal forhandles løn. TR er samtidig det naturlige bindeled til foreningen. TR kan bidrage positivt med erfaringer, stille relevante krav og være med til at forme morgendagens tilbud. Så til enhver, der sidder og tænker:»jeg er sgu den bedste til at forhandle min løn«- ja, med den rette indsigt, oplæring og mandatet lig med TR, er det sik- kert sandt. Så kom frisk, der følger en masse god læring og indsigt med! I samme boldgade vil jeg inderligt opfordre alle, der overvejer udmeldelse, af grunde som har med tilbuddet eller servicen at gøre: Giv dog såvel foreningen som dig selv en chance! Brug et minimum af engagement på at få nogen i tale. Jeg ved, at samtlige nuværende FUmedlemmer altid er klar til at vende stort som småt. Eller endnu bedre: Engager dig i foreningens virke, kom til et (kreds)møde og giv din mening til kende! En fagforening er først fremmest medlemmernes forening, og det er medlemmerne, der kan og bør forme foreningen. Det afgørende for DSLs fremtid ligger måske ikke så meget i de praktiske problemer, men handler dybest set om, hvorvidt vi vil hinanden. Kan vi samles om nogle fælles værdier, og vil vi fagfællesskabet - hvor diffust det end måtte synes efterhånden? Eller er vi og tiden til individualister og opportunister, der bedst kan selv? Og hvilken berettigelse har en fagforening så? Vel mødt den 27. marts til forandring og diskussion. 18 Skov & Land Februar 2014 nr. 1

19 Karrieregruppen - også for dig! Karrieregruppen har i 2013 arbejdet hårdt for at få karrieremakker og mentorordningen i flyvehøjde. De to ordninger supplerer hinanden godt, og de er med til at understøtte DSLs indsats over for både nyuddannede og dem, der ønsker sparring på bestemte områder. Som alle ordninger, der er baseret på frivillighed, fungerer de bedst, hvis der er opbakning til dem. Vi har gode forløb i mentorordningen, men ønsker stadig flere inden for karrieremakker. Hvis du ønsker at være med til at sikre en god sparing på tværs blandt SLinger og HOPIer, så tag endeligt fat i sekretariatet. Vi vil så sørge for, at du kommer med i ordningen. Vi har også gennem arbejdet med mentorordningen sikret en rigtig god sparring mellem det praktiske skovbrugserhverv og de studerende, og der skal lyde en stor tak til alle ude i det private skovbrug, som i særklasse har støttet op om ordningen. Vi ønsker gerne lidt flere fra det offentlige, som vil være med til at hjælpe vore studerende med at få så bredt og praksisnært et netværk som muligt for at ruste dem bedst muligt til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Martin Sejersgaard-Jacobsen Vi er bekymrede - i DSL 60+ Hvordan kan man som miljøaktivist i ramme alvor slå ud med armene og sige:»hvad skal vi med plantet skov? Lad være med at plante, det kommer jo af sig selv!«. Ja, hvad skulle vi egentlig med hr. von Langen i 1763? Lige siden har vi dyrket løvskoven fra 60 m 3 pr. ha til 350 m 3 pr. ha. Hvorfor skulle vi gå fra selvsåede drevne skove til plantede skove - og igen til selvsåede skove? Hvor er den historiske erfaringsbaserede grundskole blevet af? Det undrer i hvert fald mig, hvor tit historien skal gentage sig inden for en løvtrægeneration. Det er også pudsigt at tænke på, hvor utroligt meget vores lille lands befolkning har været afhængig af skovens produkter. Efter vi mistede Norge, blev de danske skove bogstavelig talt tømt for træ. Silkeborg skovene blev i en tiårig periode tømt for træ. Det blev sejlet ad Gudenåen til Randers for at ende i Københavns mange små brændeovne. De frøs jo derovre! Men så kom varmen fra den fossile skov og reddede vore skove. Vi har nydt godt af kul og olie i mange år, men jeg vil nu hellere fælde træer i skoven end arbejde i en kulmine! Sanketilladelserne opstod. Kullene skulle brydes, køres, hejses, læsses, sejles, fragtes, deponeres, trilles, skovles og betales. Kulværker og terminaler opstod. Nu vil vi af med dem igen, for at skoven kan komme til. Var det egentlig et selvforsyningsproblem, der fik vore forgængere til at opfinde parcelskovene under udstykningen? Det var faktisk smart! Ejerne kunne forsyne sig fra egen skov og gøre arbejdet efter bedste evne. Stævningsskovene var en håndterlig enhed og producerede en masse brænde. Med den skovdrift, vi nu er i gang med, er vi måske på vej tilbage til stævningsskovene. De er da til at fælde-bunke-lægge fra en ende af. På gensyn i årets løb. Og hermed en opfordring til dem, der endnu ikke har tilmeldt sig DSL 60+. Send en mail til helge@daus.dk eller en sms til Helge Daus Foto: Helge Daus nr. 1 Februar 2014 Skov & Land 19

20 2013 Beretning Du kan regne med DSL - og du kan påvirke foreningens retning AF SØREN LØTH, FORMAND FOR PRIVATKREDSEN Så er endnu et år gået, og også denne gang føles det som om, at tiden flyver af sted. I DSL er der som altid gang i en række spændende og relevante aktiviteter. I Privatkredsen har vi nu heller ikke ligget på den lade side. Ydelser til en uhomogen kreds Faglige arrangementer og ekskursioner betyder meget for os, da vi ikke mødes naturligt via fælles arbejdsgiver, overenskomst eller andet. Vi udspiller vore roller i mange, mange forskellige virksomheder og med en næsten uendelig række forskellige funktioner. En ikke ubetydelig del af kredsens medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende. Derfor er vi en uhomogen kreds. Dog har vi ofte fælles interesser/ ansvar i hverdagen: Konstant krav om at levere ydelser/ indtjening, der som minimum modsvarer det, vi koster. Mange af os sidder i stillinger, hvor vi ikke har kolleger med samme uddannelse eller tilsvarende. Stort eller bredt ansvar for drift, økonomi og ledelse. Det stiller krav til os som forening at levere de ydelser, I som medlemmer ønsker og har behov for. Heldigvis har vi et dygtigt sekretariat i ryggen. Medarbejderne sidder klar med råd- givning og støtte på de rent faglige områder som ansættelsesforhold, kontrakter, løn, rettigheder og forpligtigelser mv. Og naturligvis når et medlem en gang imellem kommer i en uberettiget konflikt med sin arbejdsgiver. Det sker heldigvis ikke ret tit. Men når det sker, så er DSL klar og parat til at hjælpe på den måde, den enkelte sag kræver. Det være sig: Kontakt til og forhandling med arbejdsgiver, bisidder ved møder og også eventuel advokatbistand. Det er forhold, som de fleste af os heldigvis ikke mærker eller får brug for, men det er af afgørende betydning for, at du som medlem kan regne med DSL i sådan en situation. Ikke mindst for alle os, der ikke er ansat under overenskomst. Ny standard ansættelseskontrakt En af årets store positive nyheder er, at det er lykkedes at indgå aftale med GLS-A (Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere) om en fælles ansættelseskontrakt, som vi begge anbefaler vore medlemmer at bruge. Dette er en vigtig milepæl for DSL, fordi vi fremadrettet kan minimere diskussioner om, hvad en kontrakt bør indeholde. Denne nye standardkontrakt gælder for SLing-, HOPI- og PBAJ- medlemmer. Faglige arrangementer I foråret 2013 forsøgte vi os med en helt ny 20 Skov & Land Februar 2014 nr. 1