DSL. Vær med til at vise, at DSL gør en forskel

Transkript

1 Beretning 12 Vær med til at vise, at DSL gør en forskel Medarbejderne er ressourcen og nøglen til vækst, både i offentlige og private virksomheder, og i foreningen skal vi fortælle historien om, at vi kun i fællesskab kan udvikle arbejdsmarkedet AF HENRIK STEFFENSEN BACH, FORMAND FOR DSL Et ganske særligt år - en lille forening som DSL har kunnet fejre 100 års jubilæum i 12. Med repræsentantskabets beslutning i 09 har vi i årets løb set en række aktiviteter, som en mindre gruppe af DSL entusiaster har fået op at stå. Derfor tak for det kolossale arbejde, som 100 års gruppen har præsteret. Der har været en række begivenheder over året, der med stor succes kulminerede med festen på Skovskolen. Tak til alle bidragydere: Skovskolen, Københavns Universitet, Jagt- og Skovbrugsmuseet, HedeDanmark, Skovdyrkerne, sangskriverne, bidragyderne til et nyt navn til foreningen, forfatterne til jubilæumsbogen, Søren Ryge, oplægsholderne til fore- dragene på Skovskolen hhv. Hald og på www. skov100.dk. Tak til de lønnede folk i sekretariatet, der også har båret en stor del ved de vellykkede arrangementer. Karakteristik af foreningens medlemmer Vi har som forening også lykkedes med at få udsagn om foreningens virke igennem en række artikler i Skov & Land. Tak for bidragene og for den både høflige, men - fornemmer jeg også ærlige facon. I har alle respekteret vores åbenhed og vilje til at finde løsninger, og jeg vil lade dette være omdrejningspunktet for denne beretning. For både min egen og læsernes skyld vil jeg DSL medlemstal aktive på kredse DSL medlemstal aktive på kredse Privat Skovdyrker Hedeselskab Stat Kommune 4 SKOV & LAND FEBRUAR 13 NR Studerende

2 DSLs formand Henrik Steffensen Bach. kort udforme mit personlige resumé af, hvad der står tilbage hos mig som hovedpunkterne i de enkelte bidrag, her ved indgangen til år 101. Niels Elers Koch, KU Science: DSL har formået at bevare professions-identiteten, følge den faglige udvikling og bidrage til at styrke sektoren. J an Søndergård og Martin Einfeldt, Skovforeningen: DSLerne forvalter store værdier hos de private skovejere. DSL har medvirket til, at professionen udvikles. Foreningen skal også huske at værne om de klassiske dyder i skovdyrkningen. Lars Mortensen og Anker Madsen, Friluftsrådet: Friluftsfolket ser SLing og de nye HOPI som professionelle aktører. Lige hvad friluftsfolket har brug for. Fagligt velfunderede og dygtige aktører, der vil dialogen. Håkan Nystrand, UEF: DSL har med sin tilpasning på jobmarkedet i Danmark formået at udvikle fagområdet. Dette bringer DSL med sig i det internationale arbejde. Carsten With Thygesen, HedeDanmark: Darwins evolutionsteori - den, der overlever, er den, der er mest forandringsparat ved ændringer. Bente Sorgenfrey, FTF: Høj faglighed og en oprigtig stolthed over faget. Det er måske den vigtigste drivkraft, når fagbevægelsen fremover ønsker at bidrage til dagsordenen, hvor økonomisk smalhals, men også grønne satsninger og bæredygtighed vil være kodeordene. Svend J. Christensen, Skovdyrkerne: DSL og dens medlemmer har formået at tilpasse sig nye tider. Det er vigtigt, og det er også vigtigt at huske de klassiske skovdyrkningsdyder. Niels Christensen, Naturstyrelsen: DSLere er nøglemedarbejdere til drift og forvaltning af naturen. Der er brug for SLing, og HOPI ventes med spænding. Niels Christiansen, skovfoged: Værdien af en faglig forening består i høj grad af medlemmernes deltagelse og opbakning. Faglighed under pres 12 startede med megen turbulens om den faglighed, vi som skov- og landskabsingeniører kommer med. Kritikken har primært været rejst fra dele af sektoren, der beskæftiger sig med produktionsskovbrug. Der har været for lidt fokus på skovdyrkning som disciplin. Det har været foreningens synspunkt, at SLingerne skulle udrustes til at varetage en bred vifte af opgaver inden for den grønne sektor. Primært som nøglemedarbejdere, tæt på det operationelle niveau i såvel offentlige som private virksomheder. Udgangspunktet har naturligvis været en bred indsigt i naturen som produktionsgrundlag, kombineret med ledelse og økonomisk indsigt. Som alle steder i samfundet er forholdet til omverdenen blevet et væsentligt omdrejningspunkt for alle typer af virksomheder, og derfor er kommunikation og lovkendskab også væsentlige kompetencer for moderne virksomheder, uanset ejerskab. Samtidig er der i uddannelsesverdenen brugt mange ord på at få de studerende hurtigt igennem uddannelsessystemet. Det er sket samtidig med krav om øgede kompetencer, som - kombineret med en generel afmatning i erhvervene - har gjort, at professionsbegrebet og kontakten til virksomhederne er blevet sværere. NR. 1 FEBRUAR 13 SKOV & LAND 5

3 Beretning 12 Vi har som forening medlemmer, der repræsenterer alle synspunkter i debatten. Derfor har det for DSL været vigtigt at få medlemmerne og virksomhederne på banen i den faglige udvikling af de studerende. Målet har været, at de studerende skulle få et bedre indblik i, hvad der venter på arbejdspladserne, og få et meget personligt forløb om udvikling af egne kompetencer. Mentorordningen havde i opstarten fokus på produktionsskovbruget, men mentorordningen er et bredt tilbud til alle studerende. Den gode historie er selvfølgelig, at virksomheder og medarbejdere nu tilbyder sig, og mulighederne for at få et bedre kendskab til virksomhederne og til de studerendes kompetencer er programsat. DSL er nu samlingspunkt for hele erhvervet om en mentorordning for studerende. Ordningen bakkes op af skovbrugets virksomheder, Skovskolen og virksomheder i den grønne sektor. Skoven er fortsat et kerneområde DSL har en god kontakt til skovbruget. Vi har som forening været inviteret til at deltage i en af Naturstyrelsen og Skovforeningen arrangeret workshop om»skovbrugets bidrag til Danmarks omstilling til en grøn økonomi«. Et stort og bredt emne, som vore medlemmer vil kunne få en nøglerolle i. I vore forskellige virksomheder vil DSLernes reale kompetencer komme i anvendelse, uanset om vi er ansat som forvaltere på offentlige eller private skovejendomme eller i forvaltningsselskaber, som leverandører af godt plantemateriale på planteskoler eller som indkøbere af flis, træ eller andre af skovens produkter. Workshoppen kom omkring mange aspekter fra regelforenkling over uddannelse og information/dialog til skovrejsning, skovdyrkning og indkøbspolitik. Fagforeningernes rolle FTF-samarbejdet har været givende. Der er dialog og inspiration, særligt i FTF-p, som er DSLs placering i samarbejdet, da vi i DSL har et flertal af privatansatte. At anerkende FTFs brede arbejde gør jeg bedst ved at referere et DSL fejrede sit 100 års jubilæum hele året med arrangementer for både medlemmer og andre interesserede. 6 SKOV & LAND FEBRUAR 13 NR. 1

4 par punkter fra FTFs kongres i efteråret 12, hvor vi behandlede indsatsen frem mod år. FTFs mål frem mod er at bidrage til nye fælles løsninger. Vi mener, at medarbejdernes og ledernes dygtighed, faglighed og professionelle engagement er afgørende for Danmarks fremtid. Derfor er det vigtigt at udbygge det dynamiske samspil mellem den offentlige og private sektor. Og derfor er det fortsat vigtigt med aftaler og partnerskaber på arbejdsmarkedet og mellem arbejdsmarkedets parter og politikerne. Der blev diskuteret fire indsatsområder: Velfærd og vækst, Fagligheden i fokus, Et godt og udviklende arbejde samt Organisationer i udvikling. Det er temaer, som vi også selv diskuterer i DSL, og som på den store landspolitiske og internationale scene naturligvis kun giver mening, hvis vi bakker op om vores hovedorganisation. Det gør vi, fordi vi mener, at medarbejderne er ressourcen og nøglen til vækst, både i offentlige og private virksomheder. Det betyder i praksis, at en række emner dagsordensættes af hovedorganisationen, altså fx: 1. Gode rammevilkår for virksomheder og strategisk satsning på danske styrkepositioner. 2. Uddannelsessystemet er en vigtig del af at sikre implementering af ny viden i professionerne. 3. Gode samarbejdsrelationer mellem ledere, medarbejdere og medarbejderrepræsentanter er en nøgle til udvikling af effektive og attraktive arbejdspladser. 4. Stærke faglige organisationer med bred medlemsopbakning giver legitimitet. 5. Den danske forhandlings- og aftalemodel samt den danske trepartsinstitution er afgørende grundpiller på arbejdsmarkedet. 6. Metoder til at dokumentere behovet for nye uddannelser, og hvordan de skal tilrettelægges, så der opstår størst mulig jobperspektiv for den enkelte og relevans for arbejdsmarkedet. DSL medlemstal fordelt på ansættelsesform 1. januar Overenskomstansat, stat Overenskomstansat, kommune/region Tjenestemandsansat, stat Tjenestemandsansat, kommune/region Privatansat Skovdyrkerforeningerne Udlandsansat Selvstændig Hedeselskabet Ledig Ansat uden for DSL Pensionist/efterløn Studerende Passive I alt NR. 1 FEBRUAR 13 SKOV & LAND 7

5 Beretning 12 Jubilæumsåret blev indledt med foredrag på Skovskolen, hvor bl.a. Henrik Studsgaard, nu Miljøministeriets departementschef, var bidragyder. Her sammen med»værten«simon Bo Sørensen fra DSK. Dette er eksempler på dagsordener, som vi i DSL kan genkende som centrale temaer. Kobler vi FTFs indsatsområder med DSLs egne aktiviteter, så ser de sådan ud: Ad 1. Vi bidrager til Skovforeningens, Naturstyrelsens og Friluftsrådets arbejde, som helt centrale aktører inden for vores arbejdsfelt. Ad 2 og 6. Vi samarbejder med erhvervet om mentorordning og er løbende i dialog med Skovskolen om tilpasning af HOPI og SLing. Vi tilbyder medlemskab til øvrige professionsbachelorer inden for det grønne område. Ad 3, 4 og 5. Vi er i gang med at opbygge et tillidsmandskorps, så forhandlinger sker tæt på medarbejderne. Ad 5. Vi er overenskomstbærende i kommunerne, staten og HedeDanmark, og vi er i dialog med arbejdsgiverne på dele af det private område om fælles ansættelseskontrakter. Tilsvarende havde vi på et seminar i august i regi af FTF-p et tankevækkende indlæg fra tidligere direktør i Teknisk Landsforbund, Civiløkonomerne og DJØF, Carsten Lê Madsen, som fremhævede:»hvis de faglige organisationer skal rykke for alvor, så kræver det bedre ledelse. Det er vigtigere end alt andet. Ledelsen i de faglige organisationer har ansvaret for at besvare det helt centrale spørgsmål: Hvordan skaber vi værdi for medlemmerne?«. Han kritiserer ledelserne for at fokusere for meget på at spare og effektivisere arbejdsgange og processer. Udadtil intensiverer de kommunikationen og markedsføringen, ligesom de forsøger at få flere medlemmer gennem fusioner. De glemmer det vigtigste, nemlig medlemmerne.»det er et synspunkt, der er let sælgeligt i tiden, men ikke nødvendigvis en sandhed«. Foreningens struktur og arbejdsform For DSLs vedkommende mener jeg, vi har fokus på medlemmerne og på, hvorledes vi skaber værdi for jer. Men som jeg har sagt så mange gange før, er vi ikke en virksomhed. DSL er medlemmerne, og kun med jeres deltagelse kan vi flytte os og skabe værdi for hinanden. Vi har via sekretariatssamarbejdet med Den Danske Dyrlægeforening og JA en solid basis for god betjening af jer medlemmer som individer såvel som grupper. Vi arbejder i øjeblikket på at klæde vore tillidsvalgte bedre på til lokale forhandlinger. Tilbuddet målretter sig mod alle tre overenskomstområder. Tilsvarende arbejder vi med lønstatistik og tilbud til den individuelle forhandling. Sidst, men ikke mindst er der for de individuelt ansatte standard ansættelseskontrakter til inspiration, og forhåbentlig lykkes vi med en fælles anbefaling med arbejdsgiverorganisationerne. I sekretariatet er der ligeledes en god basis for professionel sparring med de folkevalgte, når der som nu aftales overenskomster. Vi er fast forankret i professionen, som naturligvis udvikler sig, og det er derfor helt afgørende, at I medlemmer prioriterer at deltage i debatter og ekskursioner og møder op til kredsmøderne. Det betyder ikke, at vi i fremtiden nødvendigvis skal være organiseret som i dag. DSLs 8 SKOV & LAND FEBRUAR 13 NR. 1

6 Senere på året inviterede repræsentanter for DSL lokalbefolkningen på skovvandring. organisationsstruktur har tidligere været drøftet. Vi har været ramt af vanetænkning, da også vi er forandringsangste. I det nuværende sekretariat har vi en række medarbejdere, som kan behandle individuelle og kollektive forhold. Det er det medlemsrettede. Vi bruger også tid på at politisk betjening. Seks kredsudvalg, et forretningsudvalg, et repræsentantskab og to arbejdsgrupper, der hver især skal betjenes, og som der skal findes repræsentanter til. Jeg tænker, om vi anvender ressourcerne rigtigt? I flere kredse er det de faglige aktiviteter, der er bærende. Det er særdeles vigtigt med disse aktiviteter, da det giver anledning til, at vi mødes og networker, men det kræver ikke en selvstændig politisk kreds at lave disse arrangementer. Lad os få drøftet, om der ikke er basis for en forenkling. Men behovet for ændringer er selvfølgelig båret af, at medlemmerne vil det. Mine overvejelser skal naturligvis ses i lyset af at, vi i fremtiden dels skal kunne tiltrække aktive politikere til bestyrelsesarbejde, dels at vi realistisk ser på omkostningerne til betjening og kommunikation. Medlemsudviklingen Flere studerende melder sig ind i DSL, og aktiviteterne for og med de studerende har naturligvis også i fremtiden høj prioritet. Hvad angår os i arbejde, så oplever vi i øjeblikket en medlemstilbagegang. Statistikken er tvetydig. Hvis vi fraregner 52 jordbrugsteknologer, der er forsvundet efter ophøret med samarbejdet med JiD*, er der tale om en realtilbagegang blandt de erhvervsaktive lønmodtagere på 22 medlemmer, heraf har 15 valgt at blive i foreningen ved pensionering. Vi har mistet 14, der er ansat uden for DSLs forhandlingsområde eller er selvstændige. Det er ikke tilfredsstillende med medlemstilbagegang. De steder, hvor vi har svært ved at fastholde medlemmerne, er det med den nuværende struktur væsentligt, at vi som kollegaer viser, at foreningen gør en forskel. Det er jo til ingens gavn, at vi hver især er egen lykkes smed. De, der står udenfor, lever på os andres arbejde. De, der er med, betaler gildet for lønstatistik, udvikling af arbejdsmarkedet og fokus på sektoren, og arbejdsgiverne får en ustabil medarbejdergruppe, der vil søge egen lykke - og i værste fald positionere sig på arbejdspladsens vegne. Derfor skal vi fortælle historien om, at vi kun i fællesskab kan udvikle arbejdsmarkedet. Kun i fællesskab giver de faglige netværk mening, så vi fortsat er det naturlige faglige tilholdssted. Også hvis man bliver selvstændig eller er ansat uden for DSLs område, måske kun for en kort periode. At vi kan fastholde flere studerende på den lange bane, er naturligvis vigtigt for at kunne opretholde gode løn- og ansættelsesvilkår. Vi skal naturligvis også udvikle en struktur, der fortsat har fokus på og udvikler medlemsbetjeningen og holder omverdens opmærksomhed på DSLernes kompetencer. Tilbage står der nu at ønske alle de studerende velkommen til kredsmødet på Skovskolen i Nødebo den 15. marts og alle øvrige til kredsmødet den 18. marts i Vingsted. Mød op og deltag i debatten på kredsenes møder, byd de studerende velkomne i jeres respektive kredse og deltag i to af de fire oplæg i Vingsted. 1 Læs også lederen på side 2. NR. 1 FEBRUAR 13 SKOV & LAND 9