Jeg vil se resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg vil se resultater"

Transkript

1 NYHEDSMAGASINET EFFEKT Job og arbejdsmarked i Nordjylland juni 2012 Mette Frederiksen: Jeg vil se resultater Beskæftigelsesministeren vil give jobcentrene mere frihed, hvis det kan få flere ledige i uddannelse og arbejde Jobcentre skal tættere på erhvervslivet 4 Højtuddannede afviser ikke udkantsområder 10 Nordjysk jagt på flere lærepladser Flere arbejdspladser i Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland

2 2 Stærkt nordjysk samarbejde Når vi i Nordjylland alt andet lige har klaret os relativt pænt igennem krisen, så hænger det blandt andet sammen med, at vi her i landsdelen har en rigtig god evne til at samarbejde. Uanset hvad sagen drejer sig om, så er vi i Nordjylland altid indstillet på at koordinere og arbejde sammen for at opnå de bedste resultater. Jeg mener faktisk, at det er en særlig styrke, som vi har her i regionen, og jeg kan opleve, at man i andre dele af landet godt kan blive en smule misundelige, når jeg for eksempel fortæller om det gode samarbejde, som vi i Beskæftigelsesregionen og i Beskæftigelsesrådet har med vores samarbejdsrelationer i hele Nordjylland. Når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen nu lægger op til, at der skal være en bedre sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og erhvervsindsatsen, så passer det godt til det samarbejdende og koordinerende Nordjylland. Hun uddyber således i dette nummer af EFFEKT, at det handler om samarbejde. At jobcentrene fx skal styrke deres samarbejde med erhvervslivet og de private virksomheder, da det jo ikke mindst er dem, der skal skabe nye arbejdspladser i Nordjylland i de kommende år. Beskæftigelsesindsatsen skal gå hånd i hånd med indsatsen for at styrke erhvervslivet, og som det også fremgår af EF- FEKT, er det et samarbejde, der allerede er godt i gang flere steder i Nordjylland. Men der er ingen tvivl om, at der på god nordjysk maner er basis for, at vi godt kan skabe et endnu tættere samarbejde mellem beskæftigelsesindsatsen og erhvervslivet - til gavn for både de ledige, for virksomhederne og for Nordjylland. Et andet område, der kræver et øget samarbejdet og et helt særligt fokus, er de mange personer i Nordjylland, der kommer på permanent forsørgelsesydelse. Tidligere på året udgav vi i Beskæftigelsesregionen en analyse, der viste, at der er i Nordjylland er en alt for stor tilgang til permanente ydelser som ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Der er ofte tale om unge mennesker, der allerede i 20 erne bliver sendt helt uden for arbejdsmarkedet i stedet for at få lov til at være en del af fællesskabet og bidrage til samfundet. I andre dele af landet er det tilsyneladende lykkedes at vende udviklingen og bremse antallet af personer, der bliver sendt på en permanent forsørgelsesydelse - men i Nordjylland er kurven endnu ikke knækket. Det er en stor udfordring, men jeg er sikker på, at hvis vi samarbejder og hjælper hinanden med at holde fokus, så kan vi også få bremset tilgangen til de permanente ydelser i Nordjylland. God Læselyst 10 Tema 6 Indholdi EFFEKT 4 Jobcentre skal tættere på erhvervslivet Virksomhederne skal have en bedre service fra jobcentrene, mener minister Psykiske lidelser Aalborg har fokus på virksomhederne Det giver flere jobs, når erhvervsindsatsen og beskæftigelsesindsatsen spiller sammen. Virksomhed og jobcenter i samarbejde Danpo fjerkræslagteri i Vesthimmerland er glad for servicen fra jobcentret. Højtuddannede afviser ikke Thy/Mors Mange kommende akademikere er friske på at flytte til et udkantsområde, viser undersøgelse. Akademiker på jernstøberiet Højtuddannet er glad for sit arbejde på Mors men savner også vennerne i Aarhus. Interview - Mette Frederiksen Jeg har fokus på resultaterne Beskæftigelsesministeren er indstillet på at give jobcentrene mere frihed. Nordjylland tager godt imod reformer Beskæftigelsesministerens planer bliver overvejende godt modtaget i Nordjylland. 3 Karsten Simensen Direktør i Beskæftigelsesregion Nordjylland 18 Jobcentre ind i jagten på lærepladser Flere unge kunne få en læreplads, hvis jobcentre og erhvervsskoler var bedre til at samarbejde. KOLOFON Indsats gav Mikkel en læreplads Særligt nordjysk jobcenterprojekt fik virksomhed til at se fornuften i at tage en elev. Nyhedsmagasinet Beskæftigelsesregion Nordjylland Nybrogade 16, 1. sal 9000 Aalborg Tel: Redaktionsgruppe: Karsten Simensen (ansvarshavende) Henrik Christensen Lars Pilgaard Hans Svenstrup Henrik Jensen (redaktør) Tekst: Journalist Henrik Jensen Journalist Malene Skov Jensen Hos Journalisterne Foto: Michael Bo Rasmussen Layout: Kenneth Runge Form Agenda Tryk: VesterKopi Svanemærket tryksag Oplag: Nyhedsmagasinet EFFEKT udgives af Beskæftigelsesregion Nordjylland. Artiklerne i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Beskæftigelsesregion Nordjyllands holdninger. Redaktionelle retningslinjer kan læses på brnordjylland.dk/effekt. Artiklerne kan citeres mod kildeangivelse jf. ophavsretslovens bestemmelser Kort nyt Flere unge ledige skal være faglærte - Ny dynamisk jobindikator - Den Nationale Ungeenhed er lukket. Flere arbejdspladser i Nordjylland Temperaturen er steget på det nordjyske arbejdsmarked og er nu næsten som før krisen. Udsatte unge skal i uddannelse Nyt nordjysk projekt skal få udsatte unge til at bryde normen og tage en uddannelse.

3 Tema Tættere på erhvervslivet 4 5 Jobcentrene skal lytte mere til virksomhederens behov, siger Henrik Christensen fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. Jobcentre skal tættere på erhvervslivet Virksomhederne skal have en mere professionel service fra jobcentrene, mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Jobcentrene skal være bedre til at samarbejde med erhvervslivet. Sådan lyder budskabet fra beskæftigelsesministeren, der vil have mere sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og virksomhedernes behov. Der er vigtigt, at jobcentrene bliver naturlige samarbejdspartnere for det lokale erhvervsliv. Det kræver, at jobcentrene leverer en mere professionel service overfor virksomhederne end i dag, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Beskæftigelsesministeren har udpeget et styrket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder som et af de væsentligste beskæftigelsespolitiske mål for Det betyder, at alle jobcentre skal lave nye fremadrettede strategier for, hvordan de vil styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Det er afgørende, at arbejdsmarkedspolitikken og erhvervspolitikken bliver integreret meget mere, end det sker i dag, siger hun. Skal gavne erhvervslivet I fremtiden skal jobcentrene ifølge beskæftigelsesministeren have to overordnede mål med deres arbejde. Jobcentrene skal stadig styrke den enkelte person, der er blevet ramt af arbejdsløshed. Men samtidig er det vigtigt at have fokus på, at beskæftigelsesindsatsen også skal gavne dansk erhvervsliv. Fordi det er jo i virksomhederne, at de ledige gerne skal ud at arbejde, siger Mette Frederiksen, der mener, at der er en tendens til, at man tænker meget indad på det enkelte jobcenter. Vi bliver nødt til at have en bedre sammenhæng mellem det, der sker i jobcentret, og det der sker ude i vores virksomheder, siger Mette Frederiksen. Ifølge ministeren betyder det blandt andet, at jobcentrene skal kunne tale virksomhedernes sprog og være mere opdaterede på og optaget af, hvilke behov for arbejdskraft, som virksomhederne reelt har. Vi skal hjælpe virksomhederne alt, hvad vi kan, og fx stå klar med den rette veluddannede arbejdskraft præcist, når de har behovet, siger Mette Frederiksen. TÆTTERE PÅ VIRKSOMHEDERNE Beskæftigelsesindsatsen skal gavne dansk erhvervsliv. Vækst og jobskabelse Det er i høj grad op til jobcentrene hver især, hvordan de helt konkret vil følge op på ministerens udmelding. Ifølge Beskæftigelsesregion Nordjylland handler det ikke mindst om at skabe en ny kontakt til erhvervslivet: Der er brug for en mere professionel virksomhedskontakt ude i jobcentrene, hvor der i langt højere grad end nu skal lyttes til, hvad virksomhederne har brug for i forhold til at skabe vækst og nye arbejdspladser, siger Henrik Christensen, der er kontorchef i Beskæftigelsesregion Nordjylland. I dag ved jobcentrene en hel masse om de ledige og om udbuddet af arbejdskraft. Men kendskabet til virksomhederne er som regel ikke godt nok. Jobcentrene skal fremover være bedre til at kende det lokale arbejdsmarked og virksomhedernes behov for arbejdskraft. På den måde kan de sikre Beskæftigelsesministeren vil have, at jobcentrene styrker samarbejdet med erhvervslivet: Jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne. Jobcentrene skal kende det lokale arbejdsmarked herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så den aktive indsats - herunder uddannelsesindsatsen kan målrettes efter dem. Kilde: Analysen Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2013 Mette Frederiksen det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder, siger Henrik Christensen. Han mener, at når jobcentrene i dag tager kontakt til en virksomhed, så handler det for meget om jobcentrets og den lediges behov. Virksomhedskontakten går for ofte ud på, at jobcentret har en ledig, som man gerne vil have placeret i en virksomhed i et løntilskudsjob eller i praktik. Fremover skal det i højere grad også handle om, hvordan jobcentret kan være med til at opfylde virksomhedens behov, siger Henrik Christensen: Den enkelte virksomhed skal føle, at jobcentret leverer en service, som de virkelig kan bruge til noget. Fingeren på pulsen Desuden er der brug for en bredere tilgang til kontakten til erhvervslivet, hvor vækst og jobskabelse tænkes ind i beskæftigelsesindsatsen på en helt ny måde. Hvor der er en overordnet sammenhæng mellem den lokale erhvervsudvikling og indsatsen for de ledige. Jobcentrene skal have fingeren på pulsen og være i tæt dialog med virksomhederne, så de hele tiden er på forkant med hvilke typer arbejdskraft og kompetencer, virksomhederne har brug for, siger Henrik Christensen, der forventer, at jobcentrene tager godt imod ministerens udmelding om, at de skal tættere på virksomhederne. Jeg er helt sikker på, at jobcentrene gerne vil det her, og at de godt kan se fidusen i, at beskæftigelsesindsatsen kommer til at hænge bedre sammen med udviklingen i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet, siger Henrik Christensen.

4 Tema Tættere på erhvervslivet 7 Aalborgs erhvervschef Vibeke Lei Stoustrup og jobcenterchef Arne Lund Kristensen har en fælles interesse i at samarbejde. Fokus på erhvervslivet styrker beskæftigelsen Aalborg har taget en række initiativer for at få beskæftigelsesindsatsen og erhvervsindsatsen til at spille bedre sammen. Det er virksomhederne og ikke jobcentrene, der skaber arbejdspladser til de ledige. Derfor er en god beskæftigelsesindsats stærkt afhængig af en velfungerende erhvervsstrategi. Det mener man i Aalborg Kommune, hvor man forsøger at tænke de to områder beskæftigelse og erhverv sammen. Skærer vi ind til benet, så er det jo ikke på jobcentrene, at vi laver nye jobs. Det gør virksomhederne, og derfor er det reelt erhvervsindsatsen og ikke beskæftigelsesindsatsen, der skaber beskæftigelse, siger Aalborg Kommunes jobcenterchef, Arne Lund Kristensen. I Aalborg har man klaret krisen bedre end de fleste andre steder i landet. Der er godt nok forsvundet jobs, men der har ikke været tale om noget dramatisk fald i beskæftigelsen i Nordjyllands største kommune. På landsplan er det forsvundet omkring jobs i de sidste tre-fire år, og i forhold til vores naturlige andel, så burde vi i Aalborg have mistet omkring jobs i perioden. Men vi har kun mistet cirka det halve, og det skyldes ikke mindst, at Aalborg har ført en rigtig god erhvervspolitik, hvilket altså har været godt for beskæftigelsen, siger Arne Lund Kristensen. Han mener, at det er fornuftigt, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil have, at jobcentrene bliver bedre til at samarbejde med erhvervslivet og hjælpe virksomhederne, så de kan skabe vækst og flere arbejdspladser. Jeg tror, at vi i Aalborg er lidt på forkant med den udvikling, siger han. Mål for erhvervsservice I Aalborg har man taget en række initiativer for at få beskæftigelsesindsatsen og erhvervsindsatsen til at spille bedre sammen, hvor blandt andet kommunens jobkonsulenter og erhvervskonsulenter samarbejder om at hjælpe virksomhederne bedst muligt. Man kan sige, at erhvervspolitik er langsigtet beskæftigelsespolitik, fordi det kan skabe udvikling og flere jobs. Og på jobcentrene kan vi være med til at støtte erhvervsudviklingen, ved at sikre, at den rette arbejdskraft er til stede, når der er brug for den. Dermed bliver beskæftigelsespolitik til langsigtet erhvervspolitik, siger Arne Lund Kristensen. Aalborg har som den første kommune i Danmark opstillet mål for den service, som virksomhederne skal tilbydes. Det gælder også for den service, som jobcentret skal tilbyde erhvervslivet. Jobcentret i Aalborg lover blandt andet at være hurtige til at finde kandidater, når en virksomhed har en ledig stilling, og i forbindelse med større rekrutteringsopgaver laver jobcentret i løbet af få dage en plan for, hvordan den rette arbejdskraft kan findes. Servicemålene er med til at sikre, at vi giver virksomhederne en god service. Det er vigtigt, at erhvervslivet oplever, at jobcentret er en seriøs samarbejdspartner, siger Arne Lund Kristensen. Indsatsen skal koordineres Jobcentrets servicemål, der sætter fokus på, hvad virksomhederne kan forvente, er lavet i samarbejde med kommunens erhvervsafdeling. Virksomhederne er vigtige for Aalborg, og det er afgørende for os, at erhvervslivet synes, at det er godt at være i kommunen. I den forbindelse er jobcentrets virksomhedskontakt en vigtig del af kommunens erhvervsservice, siger Aalborg Kommunes erhvervschef, Vibeke Lei Stoustrup: Jobcentret skal ligesom andre dele af kommunen tænke på virksomhederne som kunder, der skal have den bedst mulige service, siger hun. Ifølge erhvervschefen viser undersøgelser, at virksomhederne i Aalborg BYGGEBOOM TIL UNGE generelt er godt tilfredse med den service, de får fra jobcentret og fra resten af kommunen. Men der er ting, der kan blive bedre fx koordineringen på tværs af fagområderne i kommunen. Virksomhederne skal opleve kommunen som en enhed, der kan finde ud af at koordinere internt. Derfor er det ikke i orden at henvise til, at en sag ligger i en anden kommunal forvaltning, for så er det jo kommunens sagsbehandling og ikke virksomheden, der er i centrum. Det er sådan set virksomhederne uvedkommende, hvor en sag ligger, siger Vibeke Lei Stoustrup. Erhvervsråd og beskæftigelsesråd I et andet forsøg på at styrke og koordinere indsatsen har man i Aalborg valgt, at beskæftigelsesrådmanden er fast medlem i erhvervsrådet, mens erhvervschefen omvendt sidder i kommunens beskæftigelsesråd. På den måde kan vi udveksle viden. I beskæftigelsesrådet kan jeg fortælle Midt i krisen skaber det beskæftigelse i byggebranchen, at der lige nu i Aalborg bliver opført nye ungdomsboliger. Den omfattende boligsatsning svarer til, at 72 procent af alle nye ungdomsboliger i Danmark bliver bygget i Aalborg. om hvilke erhvervsområder, der er i udvikling, og om hvor vi forventer, at der kommer arbejdspladser. I Erhvervsrådet kan beskæftigelsesrådmanden fortælle om, hvordan kommunen arbejder med jobrotation, fleksjob eller ungeindsatsen, og om hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løfte sin del af opgaven, siger Vibeke Lei Stoustrup. Også Aalborgs beskæftigelsesrådmand ser store fordele i, at hun deltager i erhvervsrådets møder. Det betyder, at erhvervslivets folk kan gå direkte til mig med ønsker, som jeg så kan tage med tilbage og bruge i forvaltningen og lave politik på, siger Aalborgs familie- og beskæftigelsesrådmand, Mai-Britt Iversen ungdomsboliger Ifølge hende er det netop evnen til at se erhvervsudvikling og beskæftigelsesindsats som to sider af samme mønt, der er den direkte årsag til, at Aalborg har klaret krisen relativt nådigt. Det mest konkrete eksempel er kommunens storstilede satsning på at bygge ungdomsboliger midt i krisen. Over hele byen er håndværkere lige nu i gang med at opføre nye ungdomsboliger, hvilket svarer til at tre ud af fire af alle nye ungdomsboliger i Danmark bliver bygget i Aalborg. Der er virkelig tale om erhvervspolitik og beskæftigelsespolitik, der går op i en højere enhed. Vi holder gang i byggeriet, mens krisen er på sit værste. Det er godt for virksomhederne, og det skaber masser af arbejdspladser i byggeriet og til håndværkere, der ellers nemt ville være blevet ledige, siger Mai-Britt Iversen. Uanset om du har fokus på erhverv eller beskæftigelse er det en begavet investering, som oveni købet gør Aalborg til en moderne studieby, hvilket også er godt for både erhvervslivet og beskæftigelsen i fremtiden, siger hun.

5 8 Berit Peschardt (tv) fra Jobcentrer Vesthimmerland på besøg hos Pernille Gammelgaard Pedersen på Danpo fjerkræslagteri. Virksomhed og jobcenter i godt samarbejde Tema Tættere på erhvervslivet om virksomhedspraktikker eller om at skaffe en ledig tilbage på arbejdsmarkedet via et løntilskudsjob i virksomheden. På det seneste har samarbejdet mest handlet om, at jobcentret har hjulpet med rekruttering af nye medarbejdere med specielle kompetencer til slagteriet. Jobcentret hjælper os i stigende grad med at rekruttere de rette folk til ledige stillinger. De tager sig af annonceringen på Jobnet og laver den første grovsortering af ansøgerne. Det er en stor hjælp, siger Pernille Gammelgaard Pedersen. Lantmännen Danpo i Aars har en stor udskiftning blandt medarbejderne, og derfor er der ofte brug for nye folk i virksomheden. Mens en del af medarbejderne har været ansat på fabrikken i mange år, er andre blot på lønningslisten i en kortere periode for at tjene penge til studie eller til en rejse. Selvom vi er en rigtig god arbejdsplads, har vi en relativ stor medarbejderomsætning på grund af sæsonudsving og ansætter fx mange ufaglærte, som vi selv lærer op internt i virksomheden. Vi er også en rummelig arbejdsplads med 28 forskellige nationaliteter ansat, så det er oplagt, at vi har et nært samarbejde med jobcentret, siger hun. godt samarbejde med erhvervslivet, siger hun. Vi kan blive bedre Berit Peschardt peger desuden på, at der er risiko for, at virksomheder ofte oplever, at de først og fremmest skal gøre jobcentret en tjeneste ved at tage en ledig i praktik eller arbejde. Derfor tager Jobcenter Vesthimmerlands konsulenter på en hel del opsøgende besøg på virksomhederne, hvor de ikke nødvendigvis skal have afsat en ledig. Det handler lige så meget om at hente viden om virksomhedernes mulige behov for fremtidig arbejdskraft. Det giver os mulighed for at være på forkant med udviklingen og fx forsøge at opkvalificere 550 ANSATTE OG 47 MIO. KYLLINGER nes virksomhedsrettede arbejde. Vi kan altid blive bedre, og der er sikkert også virksomheder i Vesthimmerland Kommune, der ikke betragter jobcentret som en naturlig samarbejdspartner, siger hun. Fyraftensmøder for erhvervslivet Selvom Pernille Gammelgaard Pedersen fra Lantmännen Danpo generelt er tilfreds med samarbejdet, så kan hun godt pege på, hvordan jobcentret kan gøre servicen endnu bedre. Dels er det jo ikke altid, at de på jobcentret helt forstår, hvordan virkeligheden ser ud på en virksomhed. De kan foreslå ting, der er urealistiske eller være ufleksible i deres sagsbehand- Lantmännen Danpo fjerkræslagteriet i Aars er en del af den svenske landbrugskoncern, Lantmännen, der er en af Nordens største selskaber indenfor fødevarer, energi og landbrug. De fleste af de godt 550 ansatte bor i Vesthimmerlands Kommune, men i produktionen er der medarbejdere fra næsten hele Nordjylland, og der er i øvrigt 28 nationaliteter repræsenteret i virksomheden. På fabrikken i Aars bliver der slagtet omkring 47 millioner kyllinger om året. 9 Lantmännen Danpo fjerkræslagteri i Vesthimmerland Kommune er generelt glad for servicen fra jobcentret. Som en af de største virksomheder i Vesthimmerland Kommune oplever fjerkræslagteriet Lantmännen Danpo et fortrinligt samarbejde med kommunens jobcenter. Alligevel er der plads til forbedring, mener virksomheden. Det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde med jobcentret. Og det har vi. Jeg synes faktisk, at vi har et fantastisk godt samarbejde, siger Pernille Gammelgaard Pedersen. Som HR-assistent på det store fjerkræslagteri i Aars er det hende i virksomheden, der har den primære kontakt til jobcentret. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har udpeget et styrket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder som et af de væsentligste beskæftigelsespolitiske mål for Jobcentrene skal blive bedre til at levere en professionel virksomhedskontakt og skal lytte mere til, hvad virksomhederne har brug for i forhold til at skabe vækst og nye arbejdspladser. På fjerkræslagteriet er man enig og mener, at Jobcenter Vesthimmerland er godt på vej til at leve op til beskæftigelsesministerens visioner. Vi har en fin dialog og oplever generelt en god service fra jobcentret, siger Pernille Gammelgaard Pedersen. Hjælper med rekruttering Med mere end 550 medarbejdere er Lantmännen Danpo i Aars en virksomhed, der ofte er i kontakt med jobcentret. Det kan handle om sygedagpengesager, En samarbejdspartner Ifølge Jobcenter Vesthimmerland er det ikke en tilfældighed, at Lantmännen Danpo er glad for samarbejdet. Det er en klar ambition fra jobcentrets side, at virksomhederne i kommunen skal have en god service. Vi gør meget ud af at have en god kontakt til erhvervslivet. Virksomhederne skal opleve, at vi er en samarbejdspartner, siger Berit Peschardt, der er souschef i Jobcenter Vesthimmerland og leder af jobcentrets Virksomhedsservice. Hun medgiver, at det vist ikke er almindeligt, at et jobcenter hjælper virksomheder med både jobannoncer, telefonsamtaler med ansøgere og screening af mulige kandidater. Jeg ved ikke, om det er normalt, at andre jobcentre yder den samme assistance, men det er vigtigt, at vi har et nogle ledige til de jobs, der er på vej, siger hun. Når det handler om sygemeldte borgere, har jobcentret indført en særlig fremrykket indsats, der går ud på, at en virksomhed bliver kontaktet med det samme, når jobcentret får kendskab til, at en medarbejder er meldt syg. Vores virksomhedskonsulenter går straks i gang med at arbejde for, at medarbejderen skal tilbage på arbejdspladsen så hurtigst som muligt og måske kan nøjes med en delvis sygemelding. Hvis vi kan fastholde medarbejderen i stedet for en langvarig sygdomsperiode, så er det også en stor fordel for virksomheden, siger Berit Peschardt, der er tilfreds med, at der nu skal mere fokus på jobcentre- ling. Der kan godt være stor forskel fra sagsbehandling til sagsbehandling, siger hun. Men mest af alt mener hun, at jobcentret godt kunne blive bedre til at sælge sig selv. Jeg synes, at de fx sagtens kunne holde nogle flere arrangementer og fyraftensmøder for erhvervslivet, hvor de informerer om aktuelle temaer og nye regler. Vi betaler rask væk mange penge for at deltage i et kursus hos en advokat, der fortæller om nye ændringer i sygedagpengeloven. Det kunne jobcentret måske gøre i stedet for. Det ville være god service, siger Pernille Gammelgaard Pedersen.

6 10 Højtuddannede afviser ikke udkantsområder Mange kommende akademikere er friske på at flytte til Thy eller Mors. Virksomheder, der ligger langt væk fra de store universitetsbyer, har ofte svært ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Men det er slet ikke umuligt at lokke nyuddannede akademikere til at søge arbejde i et udkantsområde. Det viser den første store undersøgelse, hvor de studerende selv er blevet spurgt. Undersøgelsen viser, at der faktisk er forbavsende mange universitetsstuderende, der gerne vil søge arbejde i et udkantsområde, når de er færdige med studiet. De kræver bare, at arbejdet er spændende og udfordrende. Om det ligger i København, Aalborg eller Thisted, er ikke så vigtigt, siger Christian Volmer Nielsen, der er leder af Karrierecentret på Aalborg Universitet, som står bag den nye undersøgelse. Næsten studerende på Aalborg Universitet har deltaget i undersøgelsen, der konkret handler om manglen på højtuddannede i Thy/Mors-området. De studerende har blandt andet svaret på spørgsmål om, hvor villige de er til at søge arbejde i Thy eller på Mors, som er et af de områder i Nordjylland, hvor virksomhederne oplever store problemer med at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Afviser ikke Thy/Mors Helt præcist svarer 23 procent af de studerende på Aalborg Universitet, at de godt kunne finde på at bosætte sig i Thy eller på Mors, når de er færdige med deres uddannelse og skal finde arbejde. Ifølge Christian Volmer Nielsen er det et resultat, der bør vække en vis optimisme blandt virksomhederne i de to kommuner. Jeg synes, at det er overraskende, at så mange af de studerende på Aalborg Universitet er parate til at tage arbejde i Thy eller på Mors. Langt de fleste af dem har slet ikke noget kendskab til området men er alligevel åbne overfor muligheden. Det viser, at der er et langt Kunne du overveje at bosætte dig i Thy/Morsområdet efter endt uddannelse Fra Morsø Fra Thisted Alle studerende Ja 42% Kilde: Karrierecentret - Aalborg Universitet. 66% Nej 23% 77% 58% 34% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent i studerende større rekrutteringspotentiale til udkantsområderne, end vi hidtil har troet, siger Christian Volmer Nielsen. I undersøgelsen er også virksomhederne i Thy/Mors blevet spurgt, og blandt de virksomheder, der har brug for højtudannede, er det mere end 60 procent, der oplever problemer med at rekruttere eller fastholde kvalificeret højtuddannet arbejdskraft. Kommunerne og virksomhederne skal være langt meget mere målrettede end hidtil i deres indsats for at tiltrække højtuddannede. Hvis de laver en ordentlig strategi, så er jeg ret sikker på, at de kan få et langt større ansøgerfelt til de akademikerstillinger, de har i Thy og på Mors, siger Christian Volmer Nielsen. En klar hjemstavnseffekt Undersøgelsen indeholder en række konkrete anbefalinger til, hvad man i Thy og på Mors skal gøre for at få fat i flere højtuddannede. Først og fremmest er det er oplagt at gå målrettet efter de akademikere, der oprindeligt kommer fra området. Mens det er 23 procent af alle universitetsstuderende, der godt kan finde på at bosætte sig i Thy/Mors-området, så svarer 42 procent af de studerende, der oprindeligt kommer fra Mors, og hele 66 procent af de studerende fra Thy, at de er friske på at flytte tilbage efter endt uddannelse. Der er helt klart en hjemstavnseffekt, og en lavt hængende frugt er at fokusere på de højtuddannede, der i forvejen oprindeligt kommer fra området. Mange af dem vil være tilbøjelige til at ville vende hjem, hvis de blev tilbud et spændende arbejde, siger Christian Volmer Nielsen: For eksempel vil det være en god ide at tage fat i de unge allerede på ungdomsuddannelserne i Thy og på Mors, inden de rejser væk for at uddanne sig, og fortælle dem om de mange gode muligheder for at vende tilbage til et godt job, når de engang er færdige på universitetet. Thy/Mors skal sælges I det hele taget mener Christian Volmer Nielsen, at der er mange ting, som man i Thy og på Mors kan gøre bedre end i dag for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Blandt andet kan de studerende med fordel tilbydes praktikophold, projektsamarbejde eller studiejobs i området for på den måde at skabe en god kontakt til de kommende akademikere. Det er lidt mere end et år siden, at Michael Blaabjerg Madsen tog springet og flyttede fra Aarhus til Mors. Den 26-årige akademiker er glad for sit arbejde og kan sagtens se mange fordele i livet på limfjordsøen. Alligevel er det ikke sikkert, at han bliver boende. Jeg ved det faktisk ikke. Der er mange gode ting ved Mors, men det har også været svært at flytte så langt væk fra hele min omgangskreds og fra storbyen. Jeg kan stadig godt savne mit liv i Aarhus, siger Michael Blaabjerg Madsen. Han er uddannet cand.merc. i Finance og International Business fra Handelshøjskolen i Aarhus og har desuden tilbragt en del af studietiden i Australien LÆS RAPPORTEN Rapporten Tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede i Thy/Mors er lavet med støtte fra de lokale beskæftigelsesråd i Thisted og Morsø kommuner samt Beskæftigelsesregion Nordjylland. Undersøgelsens resultater kan også bruges af andre udkantsområder i Nordjylland. Find rapporten via brnordjylland.dk. Og så er det helt nødvendigt, at udkantsområderne bliver langt bedre til at markedsføre sig selv, siger han og henviser til, at de studerende i undersøgelsen stort set ingen viden har om, hvad der er af job- og karrieremuligheder i Thy/Mors-området. Akademiker på Mors og i Kina. Nu bor han i Nykøbing og har siden februar 2011 arbejdet på Morsø Jernstøberi, hvor han er Area Sales Manager. Det betyder, at det er mig, der har den daglige kontakt med firmaets importører rundt omkring i Europa, forklarer han. Glad for sit arbejde Michael Blaabjerg Madsen er glad for sit arbejde på jernstøberiet, som er hans første efter studiet. Det er spændende, og jeg har fra første dag fået tildelt et stort ansvar, som jeg næppe havde fået så hurtigt på en tilsvarende storby-virksomhed. Det er en af fordelene ved, at vi ikke er så mange højtudannede i virksomheden, siger han. Det er kun i København, at de højtuddannede kommer af sig selv. Selv Aalborg er nødt til at gøre en indsats for at tiltrække og fastholde akademikerne, og det gælder i særlig grad også i udkantsområderne, siger Christian Volmer Nielsen. 26-årige Michael Blaabjerg Madsen er akademiker på Morsø Jernstøberi. Han har selv boet på Mors, inden han flyttede til Aarhus for at studere, og det er et klart plus, at han nu fx igen har sine forældre og søskende tæt på. Hvis man gerne vil tiltrække akademikere, så er det nok fornuftigt at satse på dem, der i forvejen har en tilknytning til området. Springet er ikke så stort, siger han. Men om han bliver på Mors, er endnu usikkert. Der er også lige en kæreste, der indtil efteråret arbejder i England, som har noget at skulle have sagt. Der er jo dejligt på Mors, så måske bliver jeg boende. Måske flytter jeg tættere på Aarhus og pendler til arbejdet i Nykøbing. Det kunne også være en mulighed, siger Michael Blaabjerg Madsen. 11

7 Beskæftigelsesministeren vil give jobcentre og a-kasser større frihed i arbejdet med de ledige Jeg har fokus på resultaterne Den nye beskæftigelsesminister er klar til at sætte den lokale beskæftigelsesindsats mere fri, hvis det kan få flere ledige i uddannelse og arbejde. Der er for meget fokus på regelstyring og procesmål i beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Det mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der varsler et opgør med, at den lokale beskæftigelsesindsats først og fremmest bliver målt på rettidighed og proces. Beskæftigelsesministeren vil give landets jobcentre og a-kasser større frihed i arbejdet med at få flere ledige i uddannelse og beskæftigelse. Til gengæld kræver hun, at indsatsen virker. Det siger Mette Frederiksen i dette interview med Nyhedsmagasinet EFFEKT. Ministeren har lagt op til, at der skal gennemføres en række store ændringer af beskæftigelsespolitikken, og 2012 er udråbt som det store reform-år på beskæftigelsesområdet. Udover reformer af førtidspension og fleksjobordningen, skal der i år også tages hul på en dagpengereform, en kontanthjælpsreform, en sygedagpengereform og en reform af den aktive beskæftigelsesindsats. Flere jobs er det vigtigste Mette Frederiksen har overtaget ministeransvaret for arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelsesindsatsen på et tidspunkt, hvor ledigheden er høj, Vi bliver nødt til at give medarbejderne på jobcentrene mere frihed. og hvor der endnu ikke er den store fremdrift på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet. Derfor handler beskæftigelsesindsatsen ifølge Mette Frederiksen først og fremmest om at få skabt flere arbejdspladser: Lige nu er det allervigtigste, at vi får sat gang i væksten og i jobskabelsen i Danmark. Selvom der er forskellige tegn på, at det begynder at gå bedre, så er vi stadig i en økonomisk krise. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at den største udfordring er, at vi får øget den samlede beskæftigelse, så vi kan få nogle flere mennesker i arbejde. Hvorfor er der brug for så mange store reformer på beskæftigelsesområdet? Det er fordi, at der er mange ting i beskæftigelsesindsatsen, der skal fungere bedre. Og så skal reformerne sikre, at vi er rustet til udfordringerne på lidt længere sigt. Det kan være svært at forstå lige nu, men når vi kigger kun nogle få år ud i fremtiden, så kommer vi jo faktisk til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Derfor er der behov for nogle arbejdsmarkedsreformer, der både forholder sig til fremtidens udfordringer og samtidig gør beskæftigelsesindsatsen bedre her og nu. For meget mistro Hvilke områder er det i beskæftigelsesindsatsen, der ikke fungerer godt nok? Jeg synes fx, at det er meget fortvivlende, at vi sender unge mennesker på førtidspension. Det er en helt forkert tankegang, at vi kan finde på at give unge mennesker besked på, at vi ikke kan bruge dem, og at de aldrig skal møde på en arbejdsplads. Vi ved i dag, at mange af dem med fx den rette socialfaglige indsats godt kan flyttes, så de med tiden kan få en uddannelse og et aktivt arbejdsliv sammen med andre mennesker. Det skal vi gøre bedre. Jeg synes også, at det er dybt problematisk, at vi har rigtigt mange unge, der starter deres voksenliv på kontanthjælp uden uddannelse, uden en tilknytning til arbejdsmarkedet og med en risiko for at blive marginaliseret på sigt. Derfor er budskabet til jobcentrene, at når det handler om unge mennesker, så skal de have en uddannelse ikke et job. Og så mener jeg, at der er for meget mistro til de ledige i vores aktiveringssystem. Og for lidt fokus på det, som jeg tror reelt har en betydning nemlig kompetenceløft og uddannelse. Det er nogle af de områder, der ikke fungerer ret godt. Jeg mener, at der kan føres en bedre arbejdsmarkedspolitik end den, der bliver ført i dag, og det er derfor, at jeg har erklæret 2012 for et reform-år. Jobcentret skal bygge op I Nordjylland er der godt ledige lige nu. Hvordan kommer de til at mærke reformerne, og at beskæftigelsesindsatsen bliver anderledes? De ledige skal opleve, at jobcentret er REFORMER I 2012 med til at styrke dem. Det skal simpelthen være sådan, at når man har været igennem beskæftigelsesindsatsen, så skal man stå stærkere end den dag, hvor man blev ledig. Sådan er det ikke altid i dag. Desuden skal de ledige ikke udsættes for unødigt bureaukrati. Vi har allerede sagt i regeringsgrundlaget, at vi vil gøre op med det dobbeltarbejde, der sker mellem jobcentrene og a-kasserne, som jeg tror, er til stor gene for mange, der er ramt af arbejdsløshed. Det virker Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har varslet en række reformer af beskæftigelsespolitikken. Udover reformer af førtidspension og fleksjob-ordningen, skal der i 2012 også tages hul på en dagpengereform, en kontanthjælpsreform, en sygedagpengereform samt en reform af den aktive beskæftigelsesindsats, hvor jobcentrenes og a-kassernes fremtidige roller bliver et centralt element.

8 14 meget mærkeligt, at man skal komme til de samme samtaler to steder. En konkret ting, som de ledige også vil mærke, er, at vi har fjernet prisloftet på seks ugers selvvalgt uddannelse. Prisloftet har forhindret mange ledige i at tage fx et truckcertifikat eller et andet relevant kursus, der kan bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan de nu, og det er forhåbentligt også noget, som arbejdsløse i Nordjylland kommer til at mærke effekten af. Ret og pligt Er der en rød tråd igennem alle reformerne et nyt værdisyn? Ja, det er der. Den vigtigste værdi, der går igen i reformerne, er værdien om ret og pligt. Altså, at man som individ i dette samfund har nogle pligter, herunder at man står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt jobsøgende, når man er arbejdsløs. Man har også pligt til at være villig til at opkvalificere sig selv, så man bedre kan træde ind på arbejdsmarkedet. Men man har selvfølgelig også nogle rettigheder til både en ordentlig ledighedsydelse og retten til at blive behandlet ordentligt. Så ret og pligt skal være den røde tråd igennem reformerne. Er der ikke tilstrækkeligt fokus på ret og pligt i dag? Nej, det mener jeg ikke. Jeg tror, at vi skal være ærlige og sige, at vi har en beskæftigelsespolitik, der igennem årene har været præget af en mistro til, om vores arbejdsløse faktisk gerne vil arbejde. Jeg har en grundlæggende tiltro til, at FIRE MINISTERMÅL når man rammes af arbejdsløshed, så ønsker man faktisk at komme i arbejde igen. Der kan være forskellige barrierer eller forhindringer for, at man kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, og nogle ledige har brug for en særlig hjælp. Og selvfølgelig er der også nogle brodne kar imellem, som synes, at det er bedre at være derhjemme, men jeg tror, at vores beskæftigelsespolitik bliver nødt til at hvile på den præmis, at de borgere, der bliver ramt af arbejdsløshed, er voksne ansvarlige mennesker, der gerne vil arbejde. Aktivering skal give mening I regeringsgrundlaget står der, at aktiveringsindsatsen ikke er effektiv nok. Hvad skal der ske med aktiveringen af de ledige? Aktivering skal først og fremmest handle om at opkvalificere og uddanne. Altså, hvis man mister sit arbejde, fordi virksomheden, man arbejder på, outsourcer sin produktion, så kan man have behov for en opkvalificering, så man bliver en mere attraktiv arbejdskraft for en anden virksomhed. Aktiveringen skal give mening. Jeg mener, at beskæftigelsespolitikken i mange år har handlet om samtaler og aktivering uden et klart mål. Der vil jeg gerne bid for bid dreje beskæftigelsespolitikken hen til i stedet at handle om opkvalificering og uddannelse. Deler du holdningen om, at der er for meget ligegyldig aktivering? Ja, det tror jeg, at der er. Du kan godt finde eksempler på god aktivering, men der er meget af den aktivering, der er blevet lavet igennem årene, der har været meningsløs. Fordi den ikke har bidraget til, at det enkelte menneske er kommet til at stå bedre. Den dér forestilling om, at man skal opbevares og aktiveres for aktiveringens skyld, den mener jeg ikke, er brugbar. Det er altså voksne mennesker, vi har at gøre med. Vi skal sørge for at gavne den enkelte ledige og gøre den vedkommende stærkere. På engelsk har man et begreb, der hedder empowerment, der svært lader sig oversætte til dansk. Men det handler om at bruge beskæftigelses- Beskæftigelsesministeren har meldt fire beskæftigelsespolitiske mål ud for områder, hvor der i 2013 er behov for en særlig indsats: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. En tættere kontakt og styrket dialog mellem jobcentrene og de lokale virksomheder. politikken til at myndiggøre det enkelte menneske og gøre det stærkere. Større frihed Mange jobcentre ønsker større frihed til selv at tilrettelægge indsatsen bedst muligt. Vil du give dem større frihed? Når man har været igennem beskæftigelsesindsatsen, så skal man stå stærkere end den dag, hvor man blev ledig. Jeg tror, at vi i langt højere grad skal styre arbejdsmarkedspolitikken på resultater og mål i stedet for på midler og proces. Refusionsomlægningerne har af flere omgange i de senere år handlet mest om at styre processen rigtigt meget. Du skal holde samtaler på et helt Mette Frederiksen, der blev beskæftigelsesminister den 3. oktober 2011, er født og opvokset i Aalborg. bestemt tidspunkt, og der skal være personligt fremmøde osv. Nu fremsætter vi lovforslag om, at ledige fx skal kunne fritages fra den intensive indsats, hvis de er på vej på efterløn, på vej på barsel eller går arbejdsløs på grund af vejrlig eller materialemangel. Hvis den ledige har et job på hånden, så giver det jo heller ikke nogen mening at aktivere. Dér har jobcentrene haft for lidt frihed til at individualisere indsatsen på den mest fornuftige måde. Det er ikke kun de ledige, du mener, der er blevet umyndiggjort. Gælder det også de ansatte på jobcentrene? Det må jeg sige ja til. Det er mit klare indtryk, at vi har rigtigt mange dygtige medarbejdere ude på jobcentrene. Men jeg hører fra en del af dem, at de ikke oplever at kunne bruge deres faglighed ordentligt. Fordi når lovgivningen er reguleret ned i mindste detalje, så skal de egentlig bare sidde og udfylde skemaer som perler på en snor. Det er vigtigt, at de får mulighed for at sætte deres faglighed i spil. Det betyder, at vi bliver nødt til at give medarbejderne på jobcentrene mere frihed til at tilrettelægge arbejdet med den enkelte, der er ramt af arbejdsløshed, ud fra den faglige viden, de har om vedkommende. Jeg er desuden sikker på, at resultaterne bedst skabes lokalt. Der er kæmpestor forskel på, om man skal have arbejdsløse i gang i Hirtshals eller i en forstad til København. Kræver resultater Så du vil stille kommunerne og medarbejderne på jobcentrene mere fri. Hvad kræver du af dem til gengæld? Jeg kræver selvfølgelig, at der bliver leveret resultater. Jeg forventer helt klart, at hvis jobcentermedarbejderne i højere grad får lov til at bruge deres faglighed, så skal initiativet og energien boble frem i arbejdet med de ledige. Det må jo ikke betyde, at der bliver flere arbejdsløse. At der bliver flere unge, der rådner op på kontanthjælp. Eller at der bliver flere ufaglærte plus 50-årige, der ikke kommer i arbejde. Det er helt klart, at prisen for at sætte beskæftigelsespolitikken mere fri er, at jobcentrene og a-kasserne leverer bedre resultater end i dag. Det regner jeg bestemt også med, at de gør. 15

9 Chefen: Vi skal fokusere på mulighederne 16 Nordjylland tager godt imod reformer Flere i uddannelse, færre på førtidspension og mere fokus på resultaterne. Beskæftigelsesministerens planer bliver godt modtaget i Nordjylland. Næstformanden: De unge skal i uddannelse Som jobcenterchef i Frederikshavn kan Mette Krogh Dalsgaard se mange gode elementer i de ændringer af beskæftigelsesindsatsen, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen lægger op til. Jeg er enig i, at der er et behov for, at vi i jobcentrene i højere grad skal måles på vores resultater. Der er i dag for meget fokus på rettidighed, og at vi skal tale med den ledige på et helt bestemt tidspunkt. Jeg vil hellere have, at vi bliver målt på effekten af vores arbejde. Om indsatsen virker, siger Mette Krogh Dalsgaard: Det er noget, som vi i Nordjylland allerede arbejder meget med. Blandt andet har Beskæftigelsesregionen meget fokus på virkningsevaluering og resultatorienteret styring af vores indsatser. Det er helt sikkert vejen frem. Vi skal på jobcentrene have mere frihed til at arbejde på den rigtige måde rundt om borgeren frem for, at det er vigtigst, at vi overholder nogle rigide krav om rettidighed. Fokus på muligheder Jobcenterchefen er desuden enig i, at indsatsen overfor de ledige skal være mere helhedsorienteret end i dag. I Frederikshavn er man fx på vej til at indføre en tværgående ungeenhed for at samle alle ungekompetencer på tværs af kommunen i stedet for, at området er præget af silotænkning. Og så håber Mette Krogh Dalsgaard, at reformerne vil betyde, at der bliver langt større fokus på menneskers muligheder frem for deres begrænsninger. Jeg hører bestemt mange gode tanker fra ministeren om især de unge, som ikke skal parkeres på offentlig forsørgelse, hvis vi på nogen måde kan få dem i uddannelse eller i beskæftigelse. Det er en stor og vigtig udfordring, som det er godt, at der nu bliver sat mere fokus på, siger jobcenterchefen. Mette Krogh Dalsgaard, jobcenterchef i Frederikshavn, vil gerne måles på resulaterne. 17 Det er positivt, at beskæftigelsesministeren for alvor vil prioritere uddannelse og kompetenceløft. Det mener næstformanden for Beskæftigelsesrådet Nordjylland, der dog gerne vil have ministeren til at styrke den regionale beskæftigelsesindsats. Jeg er glad for, at ministeren så klart melder ud, at uddannelse og kompetencer er vejen frem. Det er noget, som vi i det nordjyske beskæftigelsesråd har haft fokus på i flere år. Især er det godt, at alle unge nu skal have en uddannelse, siger Erik H. Andersen, der er næstformand for Beskæftigelsesrådet Nordjylland. Han er også enig i, at der bør være meget mere fokus på resultaterne i beskæftigelsesindsatsen. Der skal stadig være nogle mål for jobcentrenes arbejde, men det er effekten af deres arbejde, som skal være i centrum. Det er også noget af det, vi i Rådet prøver at fokusere på i vores dialogbaserede arbejde med jobcentrene, siger han. Flere midler Og netop den regionale beskæftigelsesindsats bør styrkes, mener Erik H. Andersen. Jeg vil gerne have mere kompetence til de regionale beskæftigelsesråd. Vi har i det nordjyske beskæftigelsesråd et rigtigt godt samarbejde med kommunerne, men vi vil gerne have større mulighed for at støtte nordjyske initiativer økonomisk, siger han. Beskæftigelsesrådet Nordjylland har konkret foreslået beskæftigelsesministeren, at socialfondsmidler, som Danmark modtager fra EU, fremover skal varetages af de regionale beskæftigelsesråd. Vi vil gerne have flere midler til at støtte nordjyske projekter, der kan være med til at sikre, at vi kan levere de resultater, som ministeren gerne vil have. Det er jo i Nordjylland, at vi kender det nordjyske arbejdsmarked bedst, siger Erik H. Andersen, der efter to år som formand for Beskæftigelsesrådet Nordjylland netop har overladt formandsposten til direktør Egon Sørensen fra Hanstholm. Det er en fast tradition, at LO og DA skiftes til at have formandsposten i Beskæftigelsesrådet, og Erik H. Andersen, der er udpeget af LO, fortsætter nu som næstformand. Erik H. Andersen, næstformand for Beskæftigelsesrådet Nordjylland, vil styrke den nordjyske beskæftigelsesindsats. Rådmanden: Brug for et paradigmeskifte Det er ikke hos Aalborgs socialdemokratiske familie- og beskæftigelsesrådmand, Mai-Britt Iversen, at man skal søge efter kritiske holdninger til beskæftigelsesministerens udmeldinger. Hun er mere end begejstret. Der er tale om et paradigmeskifte i beskæftigelsespolitikken, som jeg er meget glad for. Grundholdningen har længe været, at de ledige bare skal have pisk og lave ydelser, men Mette vil have en helt anden tilgang til borgerne. At de rent faktisk gerne vil yde noget og blive en del af arbejdsmarkedet, hvis vi bare hjælper dem med de rette tilbud og behandler dem ordentligt, siger Mai-Britt Iversen. Hun ser frem til, at kommunerne får friere mulighed for at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Der er alt for mange regler og krav om overflødige samtaler. Det virker demoraliserende for både borgeren og for rådgiveren på jobcentret og giver mistillid mellem den ledige og systemet, siger rådmanden. De unge er vigtigst Mai-Britt Iversen mener, at refusionsreglerne er noget af det første, som beskæftigelsesministeren bør lave om. Jeg forventer, at hun laver refusionen om, så vi i kommunerne belønnes for vores resultater og ikke for hvilke redskaber, vi bruger. De ledige har ingen glæde af, at vi i kommunerne bliver styret ned i detaljen, siger hun og ser desuden frem til, at der bliver gjort mere for de unge, der i særlig grad er blevet ramt af krisen. Jeg synes, at det væsentligste er, at der kommer turbo på ungeindsatsen. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få flere unge ud i uddannelse. Vi skal sørge for, at de ikke falder fra, fordi de mangler en praktikplads. Og vi skal hjælpe de mange unge, der bliver sat udenfor på grund af psykiske problemer, lavt selvværd eller manglende kompetencer. Ungeindsatsen er klart det vigtigste lige nu, siger hun. Mai-Britt Iversen, rådmand for beskæftigelse i Aalborg, mener, at ungeindsatsen er vigtigst.

10 18 Henrik Terp har kørt rundt til virksomhederne i Mariagerfjord for at få dem til oprette lærepladser. tredobling i forhold til under højkonjunkturen. I marts 2008 var antallet af unge nordjyder, der manglede en læreplads, nede på 390. Nogle elever har mulighed for at erstatte en læreplads i en rigtig virksomhed med at komme i skolepraktik, men for en del unge betyder den manglende læreplads, at de helt opgiver at fuldføre deres uddannelse. Det er noget, som vi sagtens kan mærke på jobcentret, at mange unge skifter uddannelsen ud med en plads i ledighedskøen, fordi de ikke kan finde en læreplads, siger projektleder Anne Mikkelsen fra Jobcenter Mariagerfjord Kilde: Jobindsats.dk Flere unge mangler en læreplads Antal praktikpladssøgende elever i Nordjylland Jobcentre skal ind i jagten på lærepladser Flere unge kunne få en læreplads, hvis erhvervsskoler og jobcentre var bedre til at samarbejde, viser nyt nordjysk projekt. Manglen på lærepladser er et stort problem, fordi det betyder, at mange unge ikke kan gennemføre deres uddannelse. Nyt projekt viser, at jobcentrene kan gøre en forskel og hjælpe flere unge til en læreplads. Der er i dag stor mangel på lærepladser, og vi ved, at mange unge opgiver at gennemføre deres uddannelse, fordi LÆREPLADSER TIL ALLE de ikke kan finde en læreplads. Det er rigtigt skidt. Særligt nu hvor alle unge jo gerne skal tage en uddannelse, siger Ulrikka Sletten, der som teamkoordinator i Den Nationale Ungeenhed har været med til at støtte projektet Lærepladser til alle. Projektet har til formål at etablere flere lærepladser til unge på erhvervsuddannelserne i Mariagerfjord og Thisted kommuner. Projekt Lærepladser til alle har til formål at etablere flere lærepladser til unge gennem et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannelser i Thisted og Mariagerfjord kommuner. Projektet er støttet af Den Nationale Ungeenhed og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Læs evaluering af projektet på Normalt deltager jobcentre ikke i jagten på lærepladser til studerende. Det er som regel op til den studerende selv at finde en læreplads eventuelt med støtte fra uddannelsesstedet. Men resultaterne fra de to nordjyske kommuner viser, at det kan være en god ide at udnytte jobcentrenes ekspertise og virksomhedsnetværk til at øge mængden af lærepladser. Det ser ud til, at det med en relativ lille men intensiv indsats godt kan lade sig gøre at skabe flere lærepladser, siger Ulrikke Sletten. Lærepladsmangel tredoblet Antallet af unge, der ikke kan finde en læreplads, har været stærkt stigende i de senere år. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet var der i Danmark i marts unge på erhvervsuddannelserne, der manglede en læreplads. Alene i Nordjylland var tallet i marts på unge, hvilket er mere end en 35 nye lærepladser I Mariagerfjord har man som led i Lærepladser til alle valgt at lade en virksomhedskonsulent køre rundt for at få de lokale virksomheder til at oprette flere lærepladser. Forinden havde jobcentret haft et privat firma til at ringe op til i alt 314 virksomheder i kommunen, der havde det tilfælles, at de var godkendt som læreplads, men alligevel ikke havde elever for tiden. Af dem takkede 120 ja til et uforpligtende møde med jobcentrets konsulent. Jeg er blevet taget rigtigt godt imod ude på virksomhederne. Når jeg først fortæller dem om regler og tilskudsmuligheder og prikker lidt til deres samfundsansvar, så er det slet ikke så svært at få flere virksomheder til at tage en elev, siger konsulent Henrik Terp om sine erfaringer fra projektet. Han har endnu ikke besøgt alle virksomheder, men efter at have besøgt 95 virksomheder er han kommet hjem med 35 nye lærepladser. Det er mange lærepladser i en kommune som Mariagerfjord, siger han. Lytter til virksomheden Ifølge Henrik Terp viser det sig, at nogle virksomheder er bange for at tage elever, fordi de tidligere har haft dårlige erfaringer med en ung, hvor kemien ikke passede. Andre virksomheder har lige nu på grund af krisen svært ved at se flere år ud i fremtiden, og det kan også være med til at afholde dem fra at tage en elev. Men når jeg så fortæller, at det nu er blevet muligt at lave kortere uddannelsesaftaler i fx et år, som herefter kan forlænges, så kan virksomhederne bedre overskue det og vil alligevel gerne have en elev, siger han. Henrik Terp mener, at hans erfaring fra jobcentrets virksomhedsrettede arbejde er en stor fordel, når han skal få en virksomhed til at oprette en læreplads til en ung studerende. Jeg tror, at virksomhederne oplever, at vi er gode til at lytte til deres behov, siger han. Lærer at søge Også i Thisted, den anden nordjyske kommune i projekt Lærepladser til alle, mener man, at det er en god ide, at jobcentret hjælper de unge med at finde lærepladser. Det er normalt ikke vores opgave, men vi kan se, at vi kan gøre en forskel. De unge tager deres uddannelse i stedet for at komme ind i ledighedskøen, siger projektkoordinator Monica Klein fra Jobcenter Thisted. I Thisted har man desuden valgt at tilbyde de unge rådgivning for at gøre dem bedre til at søge en læreplads på egen hånd. Det er vores erfaring, at de ofte ikke er ret gode til at skrive ansøgninger eller til at opsøge virksomhederne for at fortælle, hvad de er gode til, siger Monica Klein. De unge i Thisted kommer på et særligt lærepladssøgningskursus på jobcentret, hvor de lærer at sætte ord på deres egne kompetencer og blive bedre til at sælge sig selv. Det er vigtigt, at de bliver rigtig gode til at fortælle virksomhederne, hvad de kan tilbyde, og at de ved, hvad arbejdsgiverne har brug for at høre. Ellers er det svært at sparke døren ind til en læreplads, siger hun. Praktik baner vejen Både i Thisted og i Mariagerfjord har man i forbindelse med Lærepladser til alle valgt at bruge virksomhedspraktik som et redskab til at bane vejen til en læreplads. Det er en god hjælp for en del unge at begynde i en fire ugers virksomhedspraktik, hvor de kan vise, hvad de dur til og finde ud af, om kemien passer. Det har i mange tilfælde vist sig at være en god døråbner til at etablere en læreplads, siger Monica Klein. Netop muligheden for at bruge et redskab som en virksomhedspraktik forud for en læreplads er et eksempel på, at det er oplagt at inddrage jobcentrene i jagten på lærepladser. Det mener chefkonsulent Jesper Pedersen fra Rådgivningsfirmaet Discus, som evaluerer projektet i de to nordjyske kommuner. Projektet viser, at der er et stort potentiale i at bruge jobcentrenes ekspertise og virksomhedsnetværk, når det gælder om at etablere nye lærepladser til de unge, siger han og anbefaler andre kommuner om at lære af erfaringerne fra Lærepladser til alle. Kommunerne og uddannelsesstederne bør betragte manglen på lærepladser som et fælles problem, som de skal samarbejde om at løse. Det handler både om, at de unge kan færdiggøre deres uddannelse, og om at forebygge ledighed. Det er til gavn for alle, siger Jesper Pedersen.

Jeg vil se resultater

Jeg vil se resultater NYHEDSMAGASINET EFFEKT Job og arbejdsmarked i Nordjylland juni 2012 Mette Frederiksen: Jeg vil se resultater Beskæftigelsesministeren vil give jobcentrene mere frihed, hvis det kan få flere ledige i uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012 OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland

Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland Fokus på indsats og resultater Beskæftigelsesregion Nordjyllands tilgang til jobcentrene

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord 7-1-2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune Opsamlingsnotat Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune 7. februar 2011 Indledning Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 www.kl.dk September 2011 Layout: KL s trykkeri Tryk: Eks. Skolens Trykkeri Myter og fakta om

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Beskæftigelsespolitik set i et uddannelsesperspektiv VUC Årsmøde 2014 3. april 2014 på Nyborg Strand Per Kongshøj Madsen

Læs mere

Virksomhedssamarbejde. Det gode parløb. Virksomhedsnetværk CABI

Virksomhedssamarbejde. Det gode parløb. Virksomhedsnetværk CABI Virksomhedssamarbejde Det gode parløb Virksomhedsnetværk CABI 20.05.14 Præsentation Beskæftigelseschef i Jammerbugt Kommune Baggrund - 4 andre nordjyske kommuner - samt en række nationale Dette giver grundlag

Læs mere

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Jobcenterchefseminar marts 2011

Jobcenterchefseminar marts 2011 Jobcenterchefseminar 3. - 4. marts 2011 2 PROGRAM 3. marts 2011 - formiddag 9.00-9.30: Ankomst og morgenkaffe 9.30-9.45: Velkomst v. Karl Schmidt, regionsdirektør 9.45-10.30: Nyt i beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Hvad er en strategi? En strategi en plan for organisations fremtidige mål, politikker og handlinger. De fremtidige mål fastslår, hvad der skal

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Beskæftigelsesplan 2010 Det Lokale Beskæftigelsesråd Argumentpapirer til brug for forberedelsen af beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indsats for det ordinære

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Resultatrevision 2011 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2011

Læs mere

Nyt i beskæftigelsespolitikken

Nyt i beskæftigelsespolitikken Nyt i beskæftigelsespolitikken v. Karl Schmidt, direktør, Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Dagens program 09.00 09.30 Nyt i beskæftigelsespolitikken udfordringer og indsatser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere