Byggeprocesstyring i Grønland Eberhard Bechtle s080578

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggeprocesstyring i Grønland Eberhard Bechtle s080578"

Transkript

1 Byggeprocesstyring i Grønland Eberhard Bechtle s Danmarks Tekniske Universitet Vejleder: Henrik Buhl, DTU Management Engineering

2 Indhold 1 Forord 4 2 Resumé 5 3 Indledning Grønland Geografi Historie Kultur Økonomi Arbejdsmarked Byggeprocessen Aktører Faser Entrepriseformer Udbudsformer Kritik af byggebranchens produktivitet Den grønlandske byggebranches effektivitets dilemmaer Problemstilling Interviewundersøgelse Analysemetode PEST SWOT Byggeprocessens problemstillinger og udfordringer i Grønland Bygherren (Political) Monopolet (s) Manglende langsigtet planlægning (w) Genforhandling, ophævelse eller udskydelse af licitationer (o) Målrettet valg af entrepriseform (o) Målrettet valg af projekterende (o) Prioritering (o) Når licitationen ikke fungerer efter hensigten (t) Virksomhedskultur (Economical) Lokal viden (s) Kritik af udførelsen Kritik af projekteringen (w) Samarbejdsevne og holdninger (o) Generationsskifte (t) Manglende konkurrence (t) Konservatisme (t) Medarbejderen (Social) Mobilitet (s) CSR (s) Kursustilbud (s) Uddannelse (w) Medarbejdernes effektivitet (w) Mangel på kvalificeret arbejdskraft (w) Medarbejderpolitik (o) Kommunikation og motivation (t) Planlægning og styring (Technological)

3 5.4.1 Teknisk ekspertise (s) Papirarbejde (w) Tilsyn (o) Tidsplan (o) Møder (o) Projektledelse (o) Byggeledelse (o) Processtyring (o) Det går nok (t) Konklusion 74 7 Perspektivering 79 A Bibliografi 81 B Nomenklatur 84 C Liste af interviewspørgsmål 86 3

4 1 Forord Med udgangspunkt i Janus Køsters oplæg til et studieprojekt i Arteks sommerkatalog (Kirkelund, 2012) er meningen med dette diplom afgangsprojekt at give stof til eftertanke og bidrage til en kvalificeret debat omkring byggeriets effektivitet og produktivitet i Grønland. Interessen for emnet er opstået igennem over 2 års ophold i Sisimiut og Kangerlussuaq i forbindelse med de første tre semestre af Arktisk Ingeniør studiet, et feriejob og praktiktiden hos Rambøll. Det er et kaleidoskopisk billede i en samfundsmæssig kontekst tegnet ved hjælp af en interviewundersøgelse af aktører med en mangeårig erfaring og indblik i grønlandske forhold. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse af det komplekse og interaktive forløb, en byggeproces er. De citerede holdninger og betragtninger er subjektive og ikke blevet underkastet kritisk journalistik. De fungerer ikke desto mindre som markante indikationer af problematikker og dilemmaer, det kunne være interessant at belyse nærmere. Der hersker uden tvivl en udpræget frustration i store dele af branchen, som peger på forbedringsværdige forhold. Jeg vil gerne takke alle interviewede personer for deres åbenhed og uforbeholdne vilje til at bidrage til undersøgelsen. En særlig tak til Jokum Møller for formidling af overnatning i Nuuk og Janus Køster for værdifuld feedback. 4

5 2 Resumé Grønland er et udkantsområde, hvor klimaet med lave temperaturer og stedvis stærk blæst er barsk og byggesæsonen kort, og hvor alle materialer på nær sten og grus skal importeres langvejs fra. Logistikken og effektiviteten på byggepladserne er udsat for mange udfordringer og forhindringer. Den store spredning af bosættelser fordyrer ikke bare fragten, den gør det også vanskeligt at flytte arbejdskraft og ekspertise. Mange små virksomheder arbejder kun lokalt og med en begrænset kapacitet. Byggeriet er koncentreret i de større byer, med majoriteten af aktiviteterne i hovedstaden Nuuk. Historisk har Grønlands byggebranche været præget af tilkaldt arbejdskraft og GTO som den altdominerende bygherre. Opbygningen af en grønlandsk mesterstand, og uddannelse og opkvalificering af medarbejdere har været tilstræbt i fem årtier, men afhængigheden af tilkaldt arbejdskraft især til specialiserede opgaver og ledende stillinger, er stadig høj. Andelen af offentligt udbudt arbejde udgør stadig %, dog fordelt på forskellige offentlige institutioner. Byggeprocessens traditionelle faseinddeling er baseret på en specialisering og professionalisme, der kan have en kontraproduktiv effekt, hvis aktørerne ikke er jævnbyrdige, og kan løbe op til de indbyggede forventninger blandt andet med hensyn til dokumenthåndtering og kvalitetssikring. Håndhævning af et ens regelsæt over hele landet er med de store geografiske og demografiske forskelle mellem by og bygd, samt en stor spredning af kvalifikationer, virksomhederne imellem ret vanskeligt. I praksis takles problemet ved at udbyde fagentrepriser med detaljerede projekter til mindre byer og bygder. De offentlige bygherrer kritiseres for manglende langsigtet planlægning og koordinering af udbud mellem selvstyre og kommuner. En mere langsigtet planlægning efterlyses, så projekter udbydes på det rigtige tidspunkt både med hensyn til årstiden og med hensyn til konkurrencesituationen. Urealistiske tidsplaner, utålmodighed, uafklarethed i begyndelsen og manglende standhaftighed overfor krav fra entreprenører sidst i byggeprocessen betegnes som karakteristiske for bygherren. Desuden beskyldes han for at være stædig, selvom forsinkelser er selvforskyldte. Forsinket eller for sen igangsætning af projekter har store konsekvenser for byggeriet, da produktiviteten ved udendørs arbejde falder til en tredjedel i vinterhalvåret. Derudover giver vinterarbejdet fugt- og kvalitetsproblemer, og belaster medarbejdernes sundhed. Medvirkende til bygherrens dårlige omdømme er kommunikationsproblemer både med og imellem de forskellige afdelinger i det offentlige. Især hos entreprenørerne er der en utilfredshed over ikke at blive inddraget mere i planlægningen. Totalentrepriseudbudsformen er omdiskuteret og kontroversiel i betragtning af de ganske få virksomheder, der reelt kan byde på større opgaver. Den bruges fra bygherrens side som en måde at tvinge entreprenører og projekterende til at samarbejde. De projekterende kritiserer i denne forbindelse bygherren for at afgive for meget magt og prioritere budgetsikkerhed frem for kvalitet. Det vil sige en ensidig fokuseren på pris frem for kvalitet, holdbarhed og totaløkonomi. En totaløkonomisk afvejning af kommende drifts- og vedligeholdelsesudgifter i forhold til bygningsinvesteringen savnes, og der sættes desuden spørgsmålstegn ved tvivlsomme prioriteringer med hensyn til æstetik og miljø. Strukturen med spredte små virksomheder, der i lang tid har levet en beskyttet tilværelse, er uheldig med hensyn til innovations- og samarbejdsevner. Det medfører blandt andet et begrænset ambitionsniveau, manglende markedsorientering og strategisk tænkning. Det er ikke noget, der kan reguleres ved indførelse eller skærpelse af sanktioner. Grønlands kulturelle og historiske baggrund 5

6 gør forbedringen af disse evner til en stor udfordring for uddannelsessystemet. En anden problematik er den manglende vilje til at levere et godt stykke arbejde og få det afsluttet ordentligt. Gør-det-selv kulturen og den faglige stolthed hos de grønlandske håndværkere har lidt et alvorligt knæk igennem GTO s politik [3.1.2]. Entreprenørerne er ikke vant til, og har delvis heller ikke uddannelse til, at tage et større fagligt ansvar i forbindelse med detailløsninger. Kravene til projekternes detaljeringsgrad er derfor høje. Udbudsmaterialet er efter entreprenørens opfattelse ofte alt for ringe. Det betegnes som ikke gennemarbejdet, og kvalitetskontrollen svigter. De projekterende beskyldes for ikke at lave mere, når deres timer er brugte, selv om der er masser af fejl i udbudsmaterialet. En stor anke er løsninger, der ikke er praktiske og dyre at realisere. Entreprenøren har sin egen traditionelle, foretrukne og effektive måde at gøre tingene på. Brugen af rådgivere, der ikke har kendskab til de grønlandske forhold, er en af grundene til, at der findes mange fejl og fordyrende elementer i projekterne, for eksempel overdimensionering. Ved introduktion af nyere teknologi, som for eksempel ventilationssytemer med varmevekslere, integration af solvarme eller forspændt beton og søjle-bjælke konstruktioner, halter branchen efter standarden i Danmark. De projekterende klager over manglende interesse og en reserveret konservativ tilgang til nye teknologier hos entreprenørerne. At bygge rigtigt første gang uden ændringer og reparationer undervejs i udførelsesfasen er første forudsætning for effektivitet. Hvis fejlene først opdages i udførelsen, er det oftest dyre, tidskrævende og ikke optimale lappeløsninger, der anvendes. At vente med at udpege fejl er derfor ensbetydende med et kæmpespild af tid og ressourcer. Ikke desto mindre er spillereglerne med hensyn til ekstra arbejde sådan, at det gælder om at udnytte de andres fejl, hvis man vil tjene nogle penge. På denne baggrund er det ikke underligt, at mistro og misforståelser præger relationerne. Komplicerede, uigennemskuelige tegninger og udbudsmateriale, samt dårlige formidlings- og forklaringsevner er et problem. Bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører, mestre og håndværkere med hver deres fagjargon, og endda forskellige sprog, har reelle kommunikationsvanskeligheder. Generelt lange svartider er en indikator for problematikken. Konflikter opstår nemmere, hvor egoisme og suboptimering er mere udpræget end evnen til at lytte, indrømme fejl og sætte sig ind i en andens situation. Medårsag til forældede og konservative virksomheder er en manglende tradition for iværksættere kombineret med et vanskelig gennemførbart generationsskifte, hvilket går ud over organisering, investering og i sidste ende præstationsevnen. Den egocentriske virksomhed koncentrerer sig om sin egen situation uden at kigge på branchen, processen eller bare det igangværende projekt som helhed. Eksemplet prisaftaler viser, at entreprenører opfører sig solidarisk overfor konkurrenter, det er derimod de andre aktører i byggeprocessen, man skal stå sammen imod. Fagskolernes undervisning i kvalitetsbevidsthed og holdninger til sikkerhed kritiseres for at være utilstrækkelig - lærlingenes ambitionsniveau er for lavt. Det overlades til virksomhederne at indvie nye medarbejdere i disse områder. Det bliver den tilfældige mesters eller formandens egne holdninger, der præger medarbejderen. Uddannelsesniveauet er med ca. 60 % ufaglærte i arbejdsstyrken lavt. Skafning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft er problematisk. Efteruddannelse er forholdsvis nemt tilgængelig, men bliver ikke prioriteret af medarbejderne og ledelsen. Danske håndværkere vurderes til at være dobbelt 6

7 så effektive som det grønlandske gennemsnit, først og fremmest fordi de kun opholder sig i landet for at tjene så meget som muligt på så kort tid som muligt, men også fordi de er bedre til at planlægge arbejdet, og yder en ekstra indsats. Ustabil arbejdskraft iblandt de ufaglærte og håndværkere er fortsat et problem. Integrationen af dårligt motiveret og ufaglært arbejdskraft udgør en stor udfordring. Ansættelse udelukkende på akkord stiller mindstekrav til medarbejderne, men integrerer ikke de socialt udsatte. Brugen af sociale klausuler og en øget opmærksomhed på CSR fra i hvert fald de større virksomheders side bidrager til en forbedring af situationen. Der hersker generelt en mangel på engagement, den største motivation er lønnen efterfulgt af det sociale samvær på arbejdspladsen. Forståelsen for den gensidige afhængighed ved udførelsen af et fælles projekt er vanskeligt at opnå. Medindflydelse er ikke særlig eftertragtet og bidrager typisk først til motivationen og engagementet hos mestre, entreprise- og virksomhedsledere. Selv på dette niveau er der et problem med ledelses skuespillere, der lader som om de har styr på det hele uden at yde en indsats. En af de største forhindringer for effektivitet er uden tvivl fejlbehæftet projektering. Det er umuligt at rette op på et ikke tilstrækkelig gennemarbejdet projekt i udførelsesfasen. Manglende forventningsafstemning i begyndelsen af projektet betragtes som hovedårsag til fejlslagne projekter. Lagerstyring og logistik er i mange tilfælde overladt leverandøren. Uhensigtsmæssig opbevaring, materialehåndtering og oprydning er bremseklodser for både effektivitet og kvalitet på mange pladser. De medfører i værste fald indbyggede fugtige materialer og problemer med skimmelsvamp. Fejlleverancer og materialespild, især af lette isoleringsmaterialer der blæses bort, er ikke noget særsyn. Symptomatisk for byggepladsernes effektivitet er en gammel vane med kørsel hen til bageren eller købmanden i kaffepauser og hjem til frokostpausen. Der er en tradition fra GTO tiden, der har vist sig at være særdeles levedygtig. På trods af arbejdsgivernes ihærdige forsøg på at få medarbejderne til at overholde den aftalte arbejdstid, bliver pauserne trukket ud med mellem en halv og helt op til to timer hver dag. Den størst forhindring for en øget produktivitet er den manglende vilje eller evne til planlægning og styring, der nærmest kan betegnes som fatalisme. Modvilje og manglende erfaring med planlægning, kvalitetssikring og dokumentation er almindelige i ledelsen hos mindre virksomheder og endnu mere udpræget hos medarbejderne. Tilrettelæggelse og planlægning af arbejdet sker ofte tilfældigt. Dokumenthåndtering og opdatering af tegninger foregår mange gange uorganiseret. Basalt indblik i risikoanalyse, økonomi- og dokumentationsstyring mangler især hos mindre firmaer. Tilbudsgivning overlades stort set til leverandøren, markedet undersøges ikke for laveste materialepriser, og der mangler i det hele taget en detaljeret planlægning. Hos større virksomheder bruges for det meste gammeldags metoder til planlægning, MS Project må betegnes som besværligt og ikke tilpasset byggebranchens særlige behov. Indblik i ny eller avanceret teknologi som 3D, BIM, smartphones og applikationer er begrænset. Selv større entreprenørfirmaer har svært ved at håndtere forspændt beton, søjle-bjælke konstruktioner eller fremstilling af en rund forskalling. 7

8 3 Indledning 3.1 Grønland Geografi Grønland er verdens største ø og en del af den nordamerikanske kontinentalplade. Grønlands nordligste punkt, Kap Morris Jesup, ligger kun 740 kilometer fra Nordpolen og er det nordligste landområde i verden. Grønlands sydligste punkt, Nunap Isua (Kap Farvel), ligger omtrent på samme breddegrad som Oslo. Afstanden fra nord til syd er kilometer. Afstanden fra øst til vest er på det bredeste sted kilometer. Grønlands samlede areal er km 2. Heraf er 81 procent dækket af indlandsis. 19 %, svarende til km 2, er isfri. Til sammenligning er Tysklands areal km 2 og Sveriges km 2. (Statistik, 2012) Klima Klimaet i Grønland er overvejende arktisk. Det betyder, at middeltemperaturen i årets varmeste måned ikke overstiger 10 C. Det arktiske område er et barskt og krævende, men også sårbart miljø, med en ringe tilvækst på planter og en begrænset artsrigdom. I Grønland er der kun syv terrestriske pattedyrarter, der kan klare sig ved at være ekstremt godt tilpasset. Landets store udstrækning gør, at der er store klimatiske variationer fra nord til syd. Ligeledes er der store forskelle mellem kyster med åbent vand, hvor stort set alle bosættelser findes, og områder inde i landet. Den forholdsvis milde vestgrønlandske strøm bestemmer udstrækningen af åbentvandsområder langs vestkysten, mens den kolde østgrønlandske strøm, der fører storisen ned langs østkysten, begrænser tiden med åbent vand. På grund af disse havstrømme har Østgrønland højarktisk klima med en middeltemperatur på eller under 5 C, mens vestkysten helt op til nord for Upernavik defineres som lavarktisk klima med temperaturer mellem 5 og 10 C. Demografi Med indbyggere (per 1.januar 2012) på km 2 isfrit areal og en resulterende befolkningstæthed på 0,14 indbyggere/km 2 er Grønland med afstand det tyndest befolkede land i verden. Canada har til sammenligning 3,3 indbyggere/km 2, Danmark 126,1 indbyggere/km 2. Befolkningen fordeler sig med indbyggere i 18 byer og indbyggere i 60 bygder, som er beliggende på øer eller halvøer, overvejende langs den grønlandske vestkyst. Kun ca mennesker bor på Østgrønland, fordelt i to byer og ni bygder. Centraliseringen af befolkningen har medført,...at både de mindre byer og bygder har oplevet en markant nedgang i befolkningen, som især det sidste tiår er accelereret meget markant. Flere bygder er forsvundet, og de mindste bygder med under 100 indbyggere har i gennemsnit haft et årligt fald på over 5 % i befolkningen. Og det er et mønster der har været gældende for Grønland som helhed, og som betyder at et større antal bygder kan forventes at forsvinde i løbet af de næste år såfremt tendensen fortsætter... (Rasmussen, 2011) Figur 1 viser de fire kommuner med tilhørende hovedbyer. Befolkningen i Kommuneqarfik Sermersooq er , i Qaasuitsup kommunea er , i Qeqqata kommunea er og Kommune Kujalleq har indbyggere. 194 bor udenfor kommunerne. Kommuneqarfik Sermersooq er ene om at have stigende folketal i 2011 (+ 254 indbyggere).//med en gennemsnitsalder på 34 år er det et forholdsvist ungt samfund (DK: 40 år). Der bor mænd og kvinder i Grønland eller sagt på en anden måde: for hver 8 kvinder er der 9 mænd. Manglen på kvinder er især udpræget i de mindre byer og i de fleste bygder. Andelen af indbyggere, som er født uden for Grønland er 11,3 %. Etnisk er befolkningen sammensat af 88 % inuitter eller blandinger af inuitter og danskere og andre nordeuropæere, mens 12 % er af direkte europæisk afstamning, overvejende danskere, hvoraf 90 % bor i Nuuk og 10 % i de andre større grønlandske byer. I hovedstaden Nuuk bor indbyggere ( ), dvs. 28,5 % af befolkningen. 8

9 Figur 1: 1 Ilulissat, 2 Sisimiut, 3 Nuuk, 4 Qaqortoq. Infrastruktur Der er ikke nogen jernbane og ingen vejforbindelser mellem byerne. Transport foregår med skib, fly eller helikopter og snescooter eller hundeslæde. Hver bosætning fungerer som et øsamfund med hver sit behov for backup for energi- og vandforsyning. Massiv investering i vandkraft betyder, at op imod 70 % af Grønlands energiproduktion fra 2013 vil blive baseret på ren, vedvarende energi (Nukkissiorfiit, 2012)....Grønland er det land i verden med de største ferskvandsressourcer, men der er ofte ikke så meget ferskvand, hvor byerne og bygderne er. Ferskvandet der bliver brugt til at lave drikkevand, er de fleste steder overfladevand fra søer og enkelte steder fra elve. I flere bygder anvendes afsaltning af havvand for at skaffe rent drikkevand. I Qaanaaq laves i vintersæsonen drikkevand fra smeltet gletsjeris. Begge metoder er dyre, men det er de eneste muligheder der er de enkelte steder... (Nukkissiorfiit, 2012) Skibsfarten besværliggøres af isbjerge og tilfrosset havvand i vintermånederne og i sommermåne- 9

10 derne af storisen i Sydvestgrønland. Den nordligste helårs isfrie havn er Sisimiut, Grønlands med indbyggere andenstørste by ( ). Flytransporten påvirkes også af vejrforhold. Da der er tale om store afstande og ustabilt vejr, må man ofte have tålmodighed, når man rejser i Grønland. De omskiftelige vejrforhold er hyppigt årsag til aflysninger af både fly og skibstrafik. Ordet immaqa (måske) afspejler en afhængighed af naturens luner. Planlægning betragtes i denne sammenhæng ofte som nytteløst. Der er havneanlæg i 16 byer, 13 lufthavne, 6 heliporte og 41 helistop. Med 2,4 beboere per bolig i byerne (2010) er Grønland ved at nærme sig niveauet i Danmark, hvor gennemsnittet er 2,2 beboere per bolig (2006). Bolignød, defineret som de boliger, der står til rådighed, er for dyre, så unge ikke har råd til at bo der, eller at boligerne på anden måde ikke passer til behovet, er et udbredt fænomen. Mange unge har ikke råd til at flytte fra deres forældre. I de største byer er der en decideret mangel på boliger Historie Som i resten af Arktis består befolkningen af en blanding af oprindelig subsistensbaserede jægere, fangere og fiskere spredt i små samfund (bygder) og forholdsvis små bysamfund, som lever af mere eller mindre industrialiseret fiskeri eller udnyttelsen af mineraler, fossile og vandkraft ressourcer. Med hensyn til mineraludvinding havde kryolitbrydningen i Ivittuut størst betydning for landets økonomi - minen lukkede i Militærisk tilstedeværelse og forskning er andre drivkræfter bag oprettelsen af energikrævende og infrastrukturtunge bysamfund, i Grønland er denne aktivitet i dag begrænset til den amerikanske Thule Air Base ved Pituffik. Danmark bibeholdt en isolationspolitik helt frem til anden verdenskrig, der med amerikanernes pludselige tilstedeværelse og adgangen til import af amerikanske produkter bød på mange omvæltninger. Efterkrigstidens høje ambition om at sidestille Grønland med de andre amter og hæve levestandarden tilsvarende, samt overføre Danmarks velfærdsmodel, nødvendiggjorde en koncentrationspolitik, der måske ikke er lige så udtalt, men de facto bliver håndhævet den dag i dag. Efter Hjemmestyrets indførelse i 1979 stod det samme socialdemokratiske parti Siumut (Fremad) for regeringsmagten i 30 år. Der er en forholdsvis kortvarig tradition for medbestemmelse og lokaldemokrati, da interessen for deltagelse i borgermøder er begrænset. Centrale contra lokale beslutningsprocedurer er et spændingsfelt, der afspejler sig i den 2009 gennemførte kommunalreform, der reducerede antallet af grønlandske kommuner fra 18 til 4. Det var et forsøg på effektivisering og nedskæring af administrationen for de få indbyggere i det vidstrakte land. Samtidig var det hensigten at uddelegere flere opgaver fra selvstyret til kommunerne og fremme lokaldemokratiet. Debatniveauet varierer meget og er ofte præget af udokumenterede og følelsesladede indlæg. Mediernes informationsniveau betragtes som overfladisk:...der mangler en ordentlig kritisk journalistik... (Entreprenør) Korruption blandt andet i form af nepotisme var udbredt i tiden frem til regeringsskiftet i 2009,...men der er stadig nogle ting man kan undre sig over rundt omkring... (Projekterende) Boligbyggeri En artikel fra INI s boligmagasin beskriver udviklingen i grønlandsk boligbyggeri:...grønlands ændrede status fra en koloni til en del af Danmark i 1953 førte til et pres om hurtig udvikling. Datidens danske politikere kunne ikke acceptere en så markant forskel på levestandarderne. Nyordningen i Grønland også kendt som G-50 gav startskuddet til en generel forbedret boligstandard. Mange grønlændere levede indtil da i overbefolkede, usunde boliger, som bl.a. medførte mange tilfælde af tuberkulose. I 1950 erne blev der bygget mange træhuse, hvor både offentlige institutioner og selvbyggere kunne få statsstøtte til opførelsen. De blev primært anlagt i de større byer, da G-50 anbefalede en koncentration af befolkningen. Kommissionen bag G-50 anbefalede at forny hele boligmassen over en 20-årig periode, hvilket medlemmerne vurderede, ville kræve nye boliger. Hvad man ikke havde taget højde for, var den eksplosive befolkningsvækst i samme periode. Ind- 10

11 byggertallet blev mere end fordoblet fra i 1950 til i Hverken før eller siden har Grønland oplevet en så dramatisk befolkningsudvikling. I 1960 nedsatte den danske regering et nyt udvalg, Grønlandsudvalget af 1960 (populært kaldet G-60), som havde til formål at styrke bestræbelserne for en effektivisering af ligestillingen mellem grønlandsk og dansk levestandard. 5 hovedsynspunkter lå til grund for den nye betænkning, nemlig at beskæftigelsen måtte øges, at befolkningen skulle koncentreres i de bedst egnede byer, at erhvervslivet skulle effektiviseres, at uddannelserne skulle prioriteres højere, og at boligbyggeriet skulle intensiveres. I G-60 anbefalede man moderne etagebyggeri, eftersom det til dels var billigere at anlægge, og til dels gav beboerne mere komfort i form af indlagt vand og centralvarme. Hver sommer ankom danske håndværkere til Grønland, og da de rejste igen efterlod de lange betonbygninger med en masse nye lejligheder. I starten blev de modtaget med stor begejstring. Mange af tilflytterne har fortalt hvilken luksus det var at åbne for vandhanen, og hvilken befrielse det var at bruge træk og slip toilettet frem for at skulle ud med tønden ernes etageblokke fik meget hurtigt et slidt udseende. Den iver man havde haft med at bygge, gjorde, at det ikke altid var kvalitetsarbejde fra entreprenørerne. Desuden sled de mange beboere på blokkene, der ikke blev imødegået med tilstrækkelige midler til vedligeholdelse. I byerne Tasiilaq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat er der et reelt boligbehov, og især i Nuuk er der en stor boligmangel. Boligsituationen i Nuuk udgør et særligt problem, idet lange ventelister ikke gør det særlig realistisk at rive de 40 år gamle blokke ned. Så længe der stadig er så stor søgning om at flytte til Nuuk, må blokkene yde en sidste indsats før de for de flestes vedkommende rives ned... (Rønne, 2008) Sommeren 2012 er Blok P i Nuuk under nedrivning som den sjette i rækken af nedrevne boligblokke i byen. GTO og mesterstanden Ministeriet for Grønland (MfG) havde i 50erne en fuldstændig urealistisk forventning om, at Grønland ville kunne transformeres til et moderne fiskeribaseret samfund i løbet af en kort årrække. Man ønskede ikke at uddanne folk til byggeri, da den fremtidige økonomi skulle genereres gennem fiskeri. Hvad angår øgningen af den grønlandske byggesektors kapacitet valgte man næsten udelukkende at importere midlertidigt udsendt arbejdskraft fra Danmark. Dette gjorde man både af dyd og nødvendighed. For det første eksisterede der ikke håndværksmæssig formåen i nær tilstrækkelig omfang indenfor Grønlands egne grænser. For det andet ønskede man ikke at trække den lokale befolkning bort fra de primære erhverv (jagt og fiskeri). I genrejsningsarbejdet i Nordnorge efter krigen inddrog man lokalbefolkningen i arbejdet. Det viste sig imidlertid vanskeligt at kanalisere denne arbejdskraft tilbage i de primære erhverv, nemlig fiskeri og landbrug. Det var disse erfaringer, som man ifølge direktør Rosendahl, GTO, søgte at drage lære af i udbygningen af det grønlandske samfund. Man forventede en kort, hektisk udbygningsperiode på omkring 10 år og man ville undgå at stå med en stor håndværkerstand uden beskæftigelsesmuligheder efter denne periode. (Kreiner, 1980) om begrundelsen for brug af midlertidig udsendt arbejdskraft Denne politik førte til en diskrimination af den grønlandske arbejdskraft, som blandt andet har resulteret i et tab af faglig stolthed, da den grønlandske arbejder altid blev betragtet som underlegen og højest kunne opnå en medhjælperfunktion i forhold til den importerede danske håndværker. (Projekterende) Modsætninger mellem dansk og grønlandsk arbejdskraft er i mange tilfælde uundgåelige:...der er stadig nogle, der ser ned på grønlandsk arbejdskraft, fordi en del af den ikke er tilpasset til et industrialiseret samfund og arbejde... (Projekterende) Tilkaldt arbejdskraft er kontroversiel:...der var store modsætningsforhold mellem dansk og grøn- 11

12 landsk, fordi alle de danske håndværkere, de kom egentlig op og tog arbejde fra alle de andre... (Entreprenør) Til det samlede billede hører den synsvinkel, at...grønland blev en skraldespand for det danske samfund. Mestrene var folk som det danske samfund ikke kunne bruge. Afskedigede håndværkere købte sig borgerskab som mestre og blev privilegerede på grund af ønsket om at opbygge en lokal mesterstand. Disse opførte sig som konger i stedet for at lære fra sig... (Kreiner, 1980) Det var heller ikke nemt at gøre det:...for at lære dem noget skal de møde på pladsen og det gjorde de ikke, det havde de ikke tradition for. Det var umuligt at integrere ret mange af de lokale på arbejdspladsen... (Projekterende) Den manglende vilje eller evne til at videregive viden og faglighed blev ledsaget af en anden svaghed: En almindelig kritik af mestervirksomhederne som helhed går på deres manglende planlægning af de enkelte entrepriser. Den daglige arbejdsledelse ses således ikke sjældent reelt overtaget af bygherrens tilsyn (GTO eller et privat rådgivende firma). Dette medfører naturligvis en kompliceret ansvarsfordeling. (Kreiner, 1980) om forvirring i byggeprocessens rollefordeling Forholdet gør sig gældende den dag i dag som nødløsning i forbindelse med fagentrepriser. Det er et bevidst valg:...den stærkt øgede deltagelse af lokale mestervirksomheder i bygge- og anlægsarbejderne i Grønland blev skabt gennem en bevidst politik. Hensynet til at fremme den lokale mesterstand blev sat højere end hensynet til teknisk og ledelsesmæssig kompetence i udførelsesarbejdet... (Kreiner, 1980) Beskyttelsen af de lokale virksomheder har haft nogle uønskede bivirkninger:...i sine bestræbelser på at opbygge en privat mesterstand i Grønland indførte GTO en række meget favorable etableringsordninger. Og for at beskytte denne spirende private foretagsomhed sænkede man en glasklokke ned over de nyetablerede firmaer. GTO overdrog arbejde til disse lokale mestre uden alt for smålig skelen til den øjeblikkelige rentabilitet i at gøre sådan. Man accepterede med andre ord at måtte betale visse lærepenge i en overgangsperiode. Under glasklokken udviklede der sig imidlertid sarte planter. Hverken kontraktlige sanktioner eller konkurrencen fra andre virksomheder tvang mestrene til at økonomisere, planlægge og styre arbejderne i denne overgangsperiode. Glasklokken er officielt hævet. Lærepengene betaler man imidlertid endnu, fordi det alment accepterede prisniveau for byggeri i Grønland er blevet tilpasset denne lavere effektivitet. Man har vænnet sig til at betale dobbelt så meget som i Danmark og til at give transportomkostningerne skylden... (Kreiner, 1980) Både entreprenør-opførte boliger og selvbyggerhuse bygget i GTO tiden var forholdsvis små og dårligt isolerede. Brugerne var ikke blevet inddraget i designet og havde, og i en vis udstrækning, har stadig ikke kendskab til bygningsvedligehold og hensigtsmæssig betjening af VVS installationerne, som ellers udgjorte det store fremskridt i boligstandarden. Flere og flere bygninger er plaget af skimmelsvamp, der er opstået i en kombination af fejlagtig udformning og udførelse kombineret med manglende vedligeholdelse, samt beboernes forkerte adfærd og brug:...for at forhindre fugtskader som følge af snefygning tilstræber man at gøre husene i Grønland så tætte som muligt. Traditionelt har en grønlandsk husmoder imidlertid konstant en gryde kogende vand på komfuret, og fordampningen fra denne kan naturligvis ikke trænge væk, når huset er tæt. I det konkrete tilfælde var konsekvenserne fugtskader, som kunne have være undgået bare ved at lægge et låg på gryden... (Kreiner, 1980) Som udbredte eksempler kan nævnes, at udluftning foregår med åbne vinduer, mens radiatorernes termostater er skruet helt op, rumtemperaturer føles først behagelige ved 25 C, vandet i haner og toiletter får lov til at løbe, udluftningsventiler stoppes til for at holde på varmen, tøj tørres indendørs, sæler flænses på køkkengulvet og affald dumpes i opgange. Denne adfærd har indenfor de sidste år resulteret i en øget fokus på facilities management og commissioning i den grønlandske 12

13 byggebranche. Da boligsektoren blev overdraget til det Grønlandske hjemmestyre, stod det over for en boligsektor, der havde stort behov for nytænkning og renovering. Der er frem til i dag parallelt, om end forsinket i forhold til den danske lovgivning, foretaget en hævelse af standarderne for byggerier, og kvaliteten af tilsynet er forbedret. Det kan dog stadig undre, at kravene til isolering ved nybyggeri eller renovering i Danmark er betydelig skrappere end i Grønland. Mangel på kvalificeret arbejdskraft har været kendetegnende for boligbyggeriet i Grønland. Anlægsbevillinger fastsættes i de årlige finanslove, som forberedes af Naalakkersuisut (Landsstyret), og vedtages af Inatsisartut (Landstinget). Man står her i det dilemma, at der findes et kæmpestort behov for nybyggeri og boligforbedring, som indtil videre kræver udenlandsk arbejdskraft. Samtidig ønsker man at fremme den grønlandske bygge- og anlægsbranche, for at kunne klare flere opgaver selv og få gavn af de store investeringer i det lokale erhvervsliv. Dette resulterer nemt i forholdsvis store fortjenester for de få lokale entreprenører og håndværkermestre. Kravet om en grønlandsk afdeling af virksomheder, der vil byde på byggeopgaver, har også ført til pro forma etablering af adresser ved køb af en postboks hos en ejendomsmægler. (Bygherre) Byggebranchens kapacitet har i perioder været en begrænsende faktor:...der var et boom i 60erne, men også i slutningen af 90erne og starten af 2000tallet var byggeboomet så stort og prisniveauet så højt, at virksomhederne huggede hinandens svende... (Projekterende) Det har nu igennem 50 år været både danske og grønlandske politikeres hensigt at skabe en grønlandsk byggebranche med grønlandske mestre og virksomhedsejere, hvilket kun er lykkedes i et meget begrænset omfang, da ejersituationen med hensyn til etnicitet i dag er den samme som for 30 eller 60 år siden:...anden generations danskere, der er grønlandsk født, er der mange af i håndværkerstanden, så den importerede danske håndværkerstand er for en vis parts vedkommende gået over og blevet en grønlandsk håndværkerstand. Hvis du ser på den etniske oprindelse, så er der jo ikke mange rent grønlandske håndværksmestre, der er nogle mindre og også nogle mellemstore i Nuuk... (Projekterende) Kultur Skiftet fra fangerkultur til vestlig kultur har været pludselig og omfattende, fordi et holistisk verdensbillede blev konfronteret med det kartesiske, og abstrakt tænkning blev påkrævet i skolen. Kultursammenstødet er stadig en stor udfordring for uddannelsessystemet. Bare for få år siden var det op imod halvdelen af folkeskoleafgangseleverne, der var uafklarede med hensyn til videre uddannelse. En udbredt holdning var, at jeg skal have en pause, jeg er skoletræt eller jeg kan heller ikke finde ud af det her, så kan det også være lige meget (Projekterende) Tilsyneladende små forskelle, som en dygtig skolevejleder, der passer hele tiden på eleverne og skubber til dem, har ført til betydelig mere målrettede elever (Projekterende) Grundlæggende færdigheder mangler at blive formidlet i folkeskolen:...der er nogle, der ikke bliver integreret ordentligt i skolesystemet og derfra lærer at passe deres ting. Hvis du allerede som helt ung ikke lærer at komme ind i et system og tilpasse dig, passe på ting osv. så bliver det meget svært senere hen. Vi har store problemer med familier, hvor børn helt ned til 8-10 års alderen render ude om natten og stjæler biler og laver indbrud og alt mulig mærkeligt... (Projekterende) Selvtillid og ambitioner er nøgleord, hvis skolegangen skal ende med en uddannelse:...der er også mange eksempler på meget velfungerende familier, hvor alting kan lykkes. En ung grønlandsk mand, som er af en fangerfamilie med mange børn, er blevet uddannet tømrer og er nu i Danmark, og læser til konstruktør. Det kan sagtens lade sig gøre. Hvis man har selvtillid til det, det er ikke fordi, folk ikke kan... (Projekterende) Mange dilemmaer er opstået i kølvandet på koncentrationspolitikken, der i første omgang blev betragtet som en gave til folket, men har vist sig at give bagslag på mange områder. For det første har 13

14 gaven medført en passivisering og modtagekultur, der giver sig udtryk i mangel på engagement og vilje til at yde en indsats. Muligheden for at overføre elementer af den tilpassede og bæredygtige eksisterende kultur, som brug af lokale ressourcer og evnen til at reparere selv med tilstedeværende midler til en moderne version, blev forpasset. Den traditionelle bosætning i Grønland bestod af et mindre samfund, da naturressourcerne ikke kunne forsyne større bysamfund. I de små fangersamfund og boliger, der blev delt af flere familier, var man tvunget til at samarbejde og undgå konflikter, hvilket har ført til en udpræget konfliktskyhed og avancerede konfliktløsningsmekanismer som trommesang. Den resulterer i en udbredt tilbageholdenhed med at påtage sig lederrollen og tage ansvar. Det er svært at bryde den traditionelle rollefordeling:...kun få mestre i Grønland er grønlandsk født, og kernen af medarbejdere i de fleste mestervirksomheder er danskere. Det er derfor danskere, der opnår leder- og håndværksmæssige erfaringer... (Kreiner, 1980) At stå fast og stille krav kan være vanskeligt, og opfattes ikke sjældent som uhøfligt eller påståeligt. Det medfører ofte konfliktskyhed:...det er nok lidt specielle forhold her, fordi vi er små og lokale, men det skal heller ikke gå hen og blive en sovepude, altså forstået sådan, at fordi vi skal kunne snakke med ham nede i Brugsen, så skal vi ikke stille krav til hinanden... (Projekterende) Det at feste og dele opnået rigdom afspejler sig ikke mindst i den periodiske alkoholisme i forbindelse med lønningsdage - et kendt grønlandsk fænomen:...hver 14. dag får de løn, så står hele byen på gloende pæle og der er mange der ikke når på arbejde om mandagen. Hvis folk først er ramlet ind i den livsstil, så er det svært at tilpasse sig en byggeplads... (Projekterende) Det skyldes nok ikke udelukkende gamle traditioner:...i de 50 år, der har været danskere heroppe i nævneværdigt omfang, har man set, at når de var rige, festede de, så har man taget den del til sig. Det er der også dansk håndværkertradition for, der er heller ikke sparet på krudtet... (Projekterende) Der er i både byer og bygder massive problemer med manglende forældreevne og omsorgssvigt:...i det traditionelle grønlandske samfund var opdragelsen et fælles anliggende for bopladsen. Meget af den opdragelse mindre børn fik, blev givet indenfor børnegruppen selv... de primære opdragelsesmetoder var drillerier, latterliggørelse og ignorering af barnet... (Lund, 2004). Børn, især drenge, forkæles i en grad, så de ofte har svært ved at klare modgang i voksenlivet (Sørensen, 2010). Der eksisterer en mærkværdig blanding af jantelov og heltedyrkelse, solidaritet og egoisme, måske på baggrund af det farlige, krævende og oftest korte liv, en storfanger har. Konkurrence er som konsekvens af en årtusindelang overlevelseskamp elsket og dyrket, samtidig overføres den gamle tradition om at dele jagtbyttet med de svage til det moderne liv. De ellers venstreorienterede regeringer har hidtil ikke indført en topskat, selvom der er en stor spredning af indkomsterne i samfundet. Grønland havde 2007 en Gini koefficient på 0,33 (Statistik, 2012) og ligger dermed tættere på USA s 0,38 end Danmarks 0,22 (2008). Husholdningsindkomsten for den laveste tiendedel af befolkningen er helt nede på kr, mens den højeste tiendedel af husholdningerne tjener kr., hvilket er 23 gange så meget. På den ene side eksisterer en stolthed og vilje til at klare sig selv, især når der er bevaret en vis subsistens økonomi. På den anden side hersker en rodløshed ofte forbundet med mistet selvtillid i forbindelse med flytning til byerne, der ofte har ført til alkoholisme og socialt belastede familier:...en sammenligning af det samlede antal af voldsanmeldelser i Grønland, Danmark og Færøerne viser, at der i Grønland i 2003 var over 13 gange så mange anmeldelser af vold. Ligeledes er antallet af anmeldelser af sædelighedsforbrydelser meget højt. Her viser tallene ligeledes 13 gange så mange anmeldelser i Grønland som i de andre lande... (Lund, 2004) Familien er stadig af stor betydning, selv om dens traditionelle rolle som socialt net er ved at krakelere. Med hensyn til ledighed påstås det, at dem der vil arbejde, de kan gå ud og finde et arbejde i morgen, de behøver ikke at gå arbejdsløs. (Projekterende) Det sociale arv har nemt ved at slå igennem:...det er nogle gamle kulturelle, sociale problemer der 14

15 ligger i det grundlag, der er at rekruttere arbejdere fra. Hvis man ikke har lært, at der er noget, der hedder mødetider, at man skal yde et eller andet for at modtage en løn, hvis man ikke engang har fået den motivation, når man går ud af skolen, så er der jo ikke nogen, der kan bruge dem... (Projekterende) Økonomi Jagt og fiskeri bruges ikke kun som fritidsbeskæftigelse:...subsistensøkonomien udgør stadig et mærkbart livsgrundlag for især fangerfamilier, men også for den almindelige grønlandske bybo [Figur 2]. En fangerfamilies subsistensøkonomi udgør afhængigt af vejr og sæson % af dens samlede egetforbrug af mad... (Sørensen, 2010) Figur 2: Jagt og fiskeri er en naturlig del af livet i Grønland Grønlands største eksportindtægt kommer fra fiskeri af især rejer og hellefisk. Turisme og mineralsamt olie/gas-udvinding er regeringens primære satsningsområder. Turismen består først og fremmest af krydstogter, og er med et højt prisniveau for flytransport og overnatninger forbeholdt velhavende rejsende. Mineindustrien har i en årrække været begrænset til forholdsvis små aktiviteter i form af en guldmine i Nalunaq og bly- og zinkminen Black Angel Mine ved Maarmorilik. Olieefterforskningen har endnu ikke resulteret i fund. Danmarks bloktilskud til Grønland er i ,5 mio. kr. (Finansministeriet, 2012) svarende til kr kr/indbygger i Grønland. Hertil kommer indtægter fra salg af fiskerilicenser og den årlige kompensation fra EU, der udgør 280 mio. kr. pr. år. Hjemmestyrets årlige udgifter udgør ca. 6 mia. kr. ud af et BNP på 11,3 mia. kr. (2010). Ifølge foreløbige skøn viser handelsbalancen i 2010 et underskud på ca. 2 mia. kr. (Nalaakkersuisut, 2011) Arbejdsstyrken (personer mellem år) udgør personer (januar 2012), heraf var 3767 eller 9,4 % arbejdsløse. Det grønlandske arbejdsmarked er i høj grad sæsonpræget, så ledigheden 15

16 om sommeren typisk falder til ca. 6 % af arbejdsstyrken. Per 1. januar 2010 modtog personer ud af over 15 år, svarende til 39 %, sociale ydelser som dagpenge, pensions- og orlovsudbetalinger. I et forsøg på at effektivisere den offentlige administration, der med (2010) ansatte står for 40,5 % af den totale beskæftigelse, blev store dele af de offentligt ejede forsynings- og produktionsvirksomheder i begyndelsen af 1990 erne omdannet til aktieselskaber. Virksomhederne fungerer med få undtagelser som monopoler indenfor deres område. Air Greenland A/S og Royal Arctic Line A/S står for person og fragttransport, Greenland Tourism A/S repræsenterer selvstyrets satsning på turisme, mens en ejerandel på 33,4 % udgør selvstyrets engagement i Nuna Minerals A/S. Tele Greenland A/S sørger for post, telefon og internet. Royal Greenland A/S er med afstand den største fiskerivirksomhed, mens Great Greenland A/S forsøger at markedsføre skind. KNI A/S med baggrund i resterne fra KGH, der blev grundlagt i 1774, består af dagligvarebutikkerne Pilersuisoq og med Dagrofa som medejer Pissifik, olieforsyningen Polar Oil og slagteriet Neri. A/S boligselkabet INI står for administrationen af ca offentligt ejede boliger. Af disse selskaber bliver Air Greenland, Tele Greenland og til dels Nukissiorfiit kritiseret for høje priser, mens især Royal Greenland, Great Greenland og INI kritiseres for dårlig ledelse og resultater. Privatiseringsprocessen ønskes fortsat, som fremlagt i Kleist (2011). Nukissiorfiit med rødder i GTO er landets forsyningsvirksomhed med ansvar for el-, vand- og fjernvarmeforsyningen undtaget affaldsforbrændingen, der varetages af kommunerne. Som Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) er den en såkaldt nettostyret virksomhed, der så vidt muligt skal sikre sit indtægtsgrundlag gennem inddrivelse af afgifter. Den offentlige sektor i Grønland målt i offentlige udgifter i forhold til BNP udgør 74 % (2006) til sammenligning var tallet i Danmark 52 %. (Schrøder, 2011) Grønlands økonomi står overfor store udfordringer:...vores produktion og produktivitet er for lav..., en situation der bliver forværret af...den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre og dermed færre erhvervsaktive. Selvstyret, kommunerne, de offentligt ejede selskaber, den private sektor og ikke mindst borgerne skal hver især bidrage til at finansiere fastholdelsen af vores nuværende velfærdssamfund gennem effektivitet og højere rentabilitet... (Nalaakkersuisut, 2011) Byggebranchen Ligesom i andre arktiske områder kræver opretholdelsen af en høj levestandard massive investeringer, offentlige tilskud og import af alle byggematerialer bortset fra sand, sten og grus. På grund af de klimatiske forhold er bygningerne ikke kun dyre at etablere, men også vedligehold og drift er forbundet med store omkostninger. I mange tilfælde har bygningerne oprindeligt været designet til midlertidig brug som for eksempel GTO s indkarteringsbarakker, der i dag ses anvendt som kollegier og lignende boligformål. I andre tilfælde har designet ikke været tilpasset fugtighedsog temperatursvingninger eller vind- og snelasten. En voksende del af de eksisterende bygninger har en alder, hvor vedligeholdelse og fornyelse i stadigt stigende omfang er nødvendige. Derfor har renovering af boliger og bygninger til uddannelsesformål, tekniske installationer og infrastruktur en stadigt stigende betydning for bygge- og anlægssektorens aktiviteter. Boligpolitisk diskuteres hvorvidt en renovering af de eksisterende boliger kan betale sig i forhold til sanering og nybyggeri. Ifølge INI s egen opgørelse bør 2/3 af selvstyrets boliger saneres [Figur 3]. (Bygherre)...konkret står Selvstyret overfor en saneringsbyrde på mindst boliger og omfattende renovering af ca boliger. Yderligere er der et boligbehov på ca nye boliger... (Nalaakkersuisut, 2011) Dårlig vind- og fugttæthed og manglende isolering kombineret med stigende oliepriser betyder en højere varmeudgift. Driftsudgifterne for at holde de nedslidte bygninger og installationer i gang stiger. Der bliver samtidig stillet spørgsmålstegn ved den historisk subventionerede kunstigt lave husleje:...et forhøjet mere realistisk kapitalbetalingsbidrag vil i fremtiden øge huslejen... (Bygherre) (Inatsisartut, 2012) 16

17 Figur 3: Slitage på boligblok i Nuuk Bygge- og anlægsbranchen er tilpasset den geografiske struktur med det spredte bosætningsmønster. De fleste firmaer udfører kun opgaver i hjembyen og de omkringliggende bygder, mens et mindre antal firmaer udfører opgaver i hele landet. De fleste bygge- og anlægsvirksomheder er placeret i Nuuk. (Statistik, 2005) I 2010 var personer ansat i branchen Arbejdsmarked Et frugtbart samarbejde mellem dansk og grønlandsk arbejdskraft er langtfra en selvfølge. Nogle grundlæggende forhold beskrives i følgende indlæg:...dansk arbejdsdisciplin er noget ganske enestående og særpræget. Mange ofrer gladeligt familieliv, venner og interesser og fysisk og psykisk helbred for arbejdets skyld. Grønlandske medarbejdere har oftest en mere varieret og harmonisk prioritering af livets værdier. De vil ofte prioritere familiebegivenheder meget højt, ligeledes jagtog fisketure i naturen i den korte, gunstige sommertid. Uden disse oplevelser er det næsten ikke til at stå vinteren igennem. Arbejdsledere bør have forståelse herfor og et tilstrækkeligt nært og fortroligt forhold til medarbejderne, så arbejdspladsens tarv kan forenes med medarbejdernes behov, uden konflikter. Det kan stærkt anbefales i alle brancher at droppe enhver form for kommanderende eller grov tiltale af kolleger eller underordnede. Som en generalisering kan man nok sige, at grønlændere har en særlig fint udviklet forståelse for god social adfærd, og reagerer naturligvis negativt på autoritær eller ydmygende behandling. Gode, moderne ledelsesprincipper er derfor om noget sted på sin plads i Grønland. De fleste grønlændere har grønlandsk som modersmål og en større eller mindre kompetence i dansk som fremmedsprog. Danske medarbejdere i Grønland har generelt intet kendskab til grønlandsk. Det siger sig selv, at sproglige kommunikationsproblemer er udbredte på arbejdspladserne... (Kolte, 2011) 17

18 Da ca. halvdelen af den danske arbejdskraft på omkring 6500 personer opholder sig i Grønland i kortere perioder fra 1 til 3 år, ligger et stort spild i oplæring og tilpasning til de grønlandske vilkår. Mange grønlændere - arbejdsgivere som arbejdstagere - er trætte af, at skulle starte forfra med nye danske eksperter. En grundlæggende problematik med fastholdelsen af kvalificeret arbejdskraft er, at de mest ambitiøse ikke kan holde ud at være der i lang tid. Arbejde i Grønland betragtes af danske arbejdstagere som attraktiv på grund af naturoplevelser og mindre stress. Kun et fåtal blandt ingeniører og arkitekter, der er beskæftigede i de private virksomheder, betragter opholdet i Grønland som havende længere varighed. Et væsentligt problem i forbindelse med disse korte ophold er de store indslusningsomkostninger på grund af de særlige lokale forhold. På den anden side er det trods alt vanskeligt at tilbyde arbejdsopgaver, der professionelt set er tilfredsstillende. Selvom arbejdet indebærer en større selvstændighed og en større mangfoldighed af opgaver end normalt kunne forventes i Danmark, så føler man nok med nogen ret at man dekvalificerer sig i forhold til en fremtidig karriere i Danmark. (Kreiner, 1980) om fastholdelse af tilkaldt arbejdskraft Ligesom i Danmark er brug af fremmed arbejdskraft et meget diskuteret og følelsesladet emne. I følge Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland kan udefrakommende arbejdskraft alene tilkaldes til varetagelse af ledige stillinger, når der ikke er grønlandsk arbejdskraft til rådighed. Se også Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 24 af 26. aug om regulering af arbejdskrafttilgangen. (Hjemmestyret, 1993) I restaurations- og rengøringsbranchen har thailandsk og filippinsk arbejdskraft erstattet mindre effektive, uambitiøse og ofte forsinkede grønlandske medarbejdere. Arbejdsmoralen er af en anden kaliber:...det er også et spørgsmål om, at man simpelthen ikke er indstillet på at arbejde på den måde, du får ikke nogen til at arbejde 10 timer om dagen 7 dage om ugen for en minimumsløn... (Projekterende) Da der er tale om ufaglært arbejdskraft, bliver der stillet spørgsmålstegn ved denne praksis. I byggebranchen er det først og fremmest danske faglærte håndværkere, der bliver tilkaldt, og enkelte polske sjak har også været til stede under byggeboomet. Ved specialiserede anlægsprojekter som vandkraftsværkbyggeri, er andelen af grønlandsk arbejdskraft nede på %, hvoraf de fleste har servicefunktioner som bådfører, catering og rengøring:...ud af 160 ansatte ved Grønlands for tiden største byggearbejdsplads i Ilulissat er 21 lokale, heraf 5 praktikanter... (Nukkissiorfiit, 2012) Det samme gør sig indtil videre gældende i olie- og minebranchen. Regeringspartiet Inuit Ataqatigiit henviser i et forslag fra 03.marts 2012 til opstramning af loven til...en iøjnefaldende tilstedeværelse af udefrakommende arbejdskraft særligt indenfor byggeriet... Da fremmed arbejdskraft er en forudsætning for gennemførslen af flere storskala-erhvervsprojekter, som jernminen i Isukasia ved Nuuk og en aluminiumssmelter ved Maniitsoq (Nalaakkersuisut, 2007), diskuteres betingelserne for midlertidig import af arbejdskraft med hensyn til overholdelse af overenskomster, her især minimumslønnen for ufaglært arbejdskraft (Berthelsen, 2012). Et læseværdigt indslag i debatten er Winberg (2012). 3.2 Byggeprocessen De fleste byggeprojekter er i begyndelsen heldigvis kendetegnet ved en konstruktiv attitude og stort engagement fra alle parter. Men der opstår hurtigt tidspres, anstrengt økonomi og behov for besparelser og dermed ændringer, der indebærer fejlkilder. Hertil kommer uforudsete udgifter især ved renovering men også i forbindelse med nybyggeri - typisk til myndighedsbehandling, 18

19 fundering og vejrforhold. Alene på grund af de ydre ikke foranderlige omstændigheder vil selv meget velforberedte og planlagte byggeprojekter forløbe mere eller mindre kaotisk. Det kræver konstant opmærksomhed, reaktionsevne og beslutningsdygtighed fra projekt- og byggeledelsen at nå frem til de udstukne mål om overholdelse af budget, tidsplan og den fastlagte kvalitet Aktører Bygherren, den centrale aktør, som har et behov og en finansieringsmulighed for at omsætte det til virkelighed ved hjælp af og nogle gange til trods for de øvrige aktører. Bygherren er ansvarlig for sikkerheden på pladsen, en funktion, som oftest bliver uddelegeret på linje med tilsynet. Ifølge flere entreprenører er ca. 95 % af den samlede byggeaktivitet i Grønland offentlig, enten i form af selvstyret, en selvstyreejet virksomhed eller en kommune. Byggeadministrationen eller bygherrerollen varetages af enten embedsmænd fra henholdsvis Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik med Jens B. Frederiksen som minister og medlem af Naalakkersuisut, byggesagkyndige fra en selvstyreejet virksomhed eller den tekniske forvaltning i en af Grønlands fire kommuner. Bygherren er ansvarlig for sikkerheden på pladsen (Arbejdstilsynet, 2005), en funktion, som oftest bliver uddelegeret på linje med tilsynet. En gennemgang af byggeprocessen set fra bygherrens perspektiv er Hjemmestyret (2005). Arkitekten, som oftest er toneangivende i de indledende faser af projekteringen, kan i Grønland findes i rollen som bygherrerådgiver, projekterende, tilsynsførende, projekt- og byggeleder. En nærmere gennemgang af rådgivernes ydelser findes i FRI (2009). Ingeniøren sørger for de statiske beregninger og fastlægger minimumskrav til materialer, står for detailprojektering, kan som byggesagkyndig udføre de samme funktioner som arkitekten. Inuplan, Masanti, Orbicon, Rambøll og Spangenberg & Madsen er eksempler på rådgivende ingeniør firmaer i Grønland. Leverandøren Leverance af byggematerialer sker normalt med containerskib fra Aalborg Havn. Stark er med 5 byggemarkeder i Grønland den største og bortset fra Nuuk den eneste lokale leverandør. Entreprenøren Entreprenørerne er normalt håndværksmestre. Der findes tre større entreprenørvirksomheder, der typisk både har en beton- og tømrerafdeling og kan påtage sig rollen som hoved- eller totalentreprenør: EMJ-Atcon, MT Højgaard og Permagreen. Desuden opererer et datterselskab af Pihl, islandske Istak, i Grønland med blandt andet opførelsen af vandkraftværket ved Ilulissat. Brugeren Der er en tradition for lejeboliger, mest i form af almennyttigt boligbyggeri, delvist i form af andelsboligforeninger i Grønland. Andelen af ejerlejligheder er betydelig mindre end i Danmark, idet ejerboligformen dog vinder frem i de fire største byer, hvor der er mulighed for at få realkreditlån. Selvbyggerhuse har historisk først og fremmest været en mulighed i bygder og mindre byer. Andre Naboer og andre interessenter, som faglige og miljøorganisationer, kan have stor betydning for byggeprocessen. 19

20 3.2.2 Faser Initiativfasen Efter en behovs- og funktionsundersøgelse vurderes byggearealet, og byggestedet lokaliseres. På baggrund af et programoplæg udarbejdes et byggeprogram med et foreløbigt driftsbudget samt tidsplan for byggesagens faser og myndighedsbehandling. Indledende forundersøgelser foretages og indarbejdes. Projektering Forslagsfasen Denne fase inddeles i et dispositionsforslag, der skal godkendes af bygherren og et projektforslag, der indeholder et styrende budget. Projektfasen Ved større byggeprojekter indgår et forprojekt og hovedprojekt. Der tages stilling til inventar og apparatur, samt drift og vedligehold. En plan for sikkerhed og sundhed er obligatorisk, og indgår i kvalitetsstyring, sikring af et forsvarligt arbejdsmiljø og minimering af miljøpåvirkninger. Fasen slutter med en granskning og godkendelse af udbudsmaterialet fra bygherrens side. Udbudsformer Entreprenørarbejder med offentlig bygherre udbydes på basis af tilbudsloven (Inatsisartut, 2009). I Grønland er aftalegrundlaget AP95 (AP95, 1995), svarende til AB92 i Danmark. Særlige betingelser, eventuelle bygherreleverancer, tilbudslister og fordelingslister inklusive liste T for eventuelle tillægsydelser indgår i udbudsmaterialet. Entreprenørens sikkerhedsstillelse, forsikring, betingelser for tidsfristforlængelse, samt bygherrens betaling fastlægges. Der skelnes i tilbudsloven skarpt mellem priskonkurrencer, som er kendetegnet ved tildelingskriteriet laveste pris og kvalitetskonkurrencer, som bruger tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Intentionen med tilbudslovens regler om kvalitetskonkurrence er at øge byggeriets effektivitet, ved at flytte fokus fra den rene priskonkurrence. Bygherren skal i udbuddet nøje definere de bedømte kriterier. De indkomne tilbud bedømmes, eventuelle forbehold prissættes og der indledes forhandlinger med entreprenøren, der har fremsat det laveste bud og henholdsvis det økonomisk mest fordelagtige bud. Tildelingen af ordren offentliggøres. Udførelsen Entrepriseaftalen indgås og en detaljeret tidsplan opstilles af entreprenøren. Bygherretilsynet etableres, entreprenøren udarbejder en kvalitetsplan, de projekterende rådgivere yder projektopfølgning. I mindre sager varetages bygherretilsyn og byggeledelse af den samme rådgiver. Aflevering Fejl og mangler registreres og afhjælpes før ibrugtagning. Drifts- og vedligeholdelsesinstruktioner overdrages til bygherren. Igennem en evaluering søges erfaringerne udnyttet i kommende byggerier. Der gennemføres 1- og 5-års eftersyn Entrepriseformer Fagentreprise Bygherren tegner kontrakt med hver enkelt entreprise. En almindelig inddeling af fagentrepriser er tømrer, murer, jord og beton, elektriker, VVS og maler. Bygherren har ansvaret for arbejdets koordinering og byggeledelsen. Storentreprise Her søges antallet af kontrakter begrænset til et mindre antal, hvor enkelte entrepriser er underentrepriser med storentreprenøren som ansvarlig for koordinering og kvalitetssikring. 20

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Niels Larsen Bestyrelsesformand Permagreen Grønland A/S

Niels Larsen Bestyrelsesformand Permagreen Grønland A/S Niels Larsen Bestyrelsesformand Permagreen Grønland A/S 1 BYGGEPROCESSEN Problemløsning og udfordringer i udførelsesfasen 2 PRÆSENTATION Niels Larsen * Civilingeniør 1967 og entreprenør lige siden * 36

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris. Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Hvordan ser CTS virkeligheden ud i Danmark. Der er i dag rigtig mange eksisterende CTS

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Arkitektens rolle før og nu i Danmark

Arkitektens rolle før og nu i Danmark Arkitektens rolle før og nu i Danmark Zühranur Celik VBEA05 Byggprocessen: Fördjuppningsuppgift Hvilken rolle spiller arkitekten i nutidens Danmark og hvilken rolle havde den før i tiden? Spørgsmålet kan

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen PROJEKTLEDELSE Mini projekt C201 Afleveret d. 30. april 2003 Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen Jesper Linding Rikke Pedersen BROHUSET 1 Indledning En virksomheds struktur kan være

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 LEDIGHEDEN ÅR FOR ÅR BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1 Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere

Læs mere