Demografi og boligbehov frem mod 2040

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demografi og boligbehov frem mod 2040"

Transkript

1 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport

2 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget mangel på boliger i dele af landet og manglende vedligeholdelse af dele af bygningsmassen. Samtidig sker der en omfattende subsidiering af boligforbruget, som i sig selv belaster de offentlige finanser og som kan målrettes mere effektivt. Den fremtidige udvikling i boligbehovet og dermed boligefterspørgslen er et særligt aspekt i boligpolitikken. Er der brug for flere boliger? Hvor og er hvilke behov skal der især tages hensyn til? I denne tekniske baggrundsrapport gennemgås boligbehovet i Grønland ud fra den demografiske udvikling. Det potentielle boligbehov udtrykker det antal boliger der skal være til rådighed, hvis alle voksne par og alle voksne enlige skulle råde over netop én bolig hver. Dermed afspejler det potentielle boligbehov en kombination af familiemønstre og befolkningens sammensætning på alder og lokalitet. Rapporten gennemgår både den historiske udvikling i det potentielle boligbehov frem til 213 og der foretages en fremskrivning af denne efterspørgsel frem til 24 baseret på Grønlands Statistiks befolkningsprognose. Rapporten beskæftiger sig i den forbindelse med udviklingen i boligbehovet i de fire store byer Nuuk, Sisimiut, Illulissat, Qaqortoq og i de mindre byer under ét og i bygderne under ét. Denne rapport anvender ny statistik, udarbejdet af Grønlands Statistik, for familiemønstre i Grønland i form af aldersfordelte sambofrekvenser. Sambofrekvenser er et udtryk for den andel af den voksne befolkning, der bor samme i parforhold. Denne andel er påvirket af en lang række forhold, blandt andet adgangen til boliger, uddannelsesniveau og geografisk lokalitet. Et øget udbud af bolig kan fx indebære, at unge par vil vente lidt længere før de flytter samme, hvilket vil få sambofrekvensen til at falde. Forholdene på boligmarkedet vil således i sig selv påvirke sambofrekvenserne. Familiemønstre i form af sambofrekvenserne er gennemgået for forskellige dele af lande de fire store byer, mindre byer og bygder og danner sammen med regionale fremskrivninger af befolkningen frem til 24 grundlaget for fremskrivningen af det potentielle boligbehov i landet. Hovedresultaterne er: 2

3 Behovet for boliger har været stigende i en længere årrække og ventes at stige yderligere i de næste par år. Men derefter vil det potentielle boligbehov stagnere i takt med at folketallet falder. Efterspørgslen efter boliger vil fortsætte med at stige i de fire store byer især i Nuuk i de kommende mange år. Derimod peger befolkningsudviklingen i de mindre byer og i bygderne på et faldende behov for boliger her. Sammensætningen af efterspørgslen ændrer sig også. På tværs af landet bliver der meget større behov for boliger, der tilgodeser ældres behov. Derimod er behovet for familieboliger vigende, især udenfor de større byer. Stadig færre unge peger isoleret set på mindre behov for ungdomsboliger, uagtet at der aktuelt er stort behov for flere kollegieboliger mv. til unge. Samlet set peger dette på en forsigtig linje i det fremtidige boligbyggeri, hvor behov for at øget antallet af boligenheder ikke er presserende. Det offentlige nybyggeri af bolig skal ikke foretages i tilbagegangsområderne, også selv om der visse steder måtte være en form for boligmangel. Derimod kan der være brug for gradvist at ændre sammensætningen af boligmassen i retning af flere boliger, der er tilpasset enliges behov. Det skal understreges, at det fremtidige boligbyggeri ikke kan planlægges ud fra tekniske betragtninger af det potentielle boligbehov, da betalingsmulighed og betalingsvilje ikke indgår. Boligbehovet er et teknisk begreb tæt knyttet til den demografiske udvikling, og tager ikke højde for indkomster, renter, finansieringsforhold mv., som spiller en væsentlig rolle for efterspørgsel efter boliger. På længere sigt vil boligefterspørgslen og boligbehovet dog afspejle den demografiske udvikling. Eksempelvis vil en stigning i antallet af ældre med stor sikkerhed øge behovet for ældreboliger. Udviklingen i det potentielle boligbehov giver dermed en god indikation af det underliggende behov for boligtyper og hvor dette behov vil opstå i de kommende årtier. 1.2 Familiemønster og sambofrekvenser Det potentielle boligbehov udtrykker det antal boliger der skal være til rådighed, hvis alle voksne par og alle voksne enlige skulle råde over netop én bolig hver. Det faktiske familiemønster i befolkningen kan beskrives i en sambofrekvens, der angiver hvor stor en andel af den voksne befolkning, der bor sammen i parforhold i form af enten ægteskab eller et 3

4 papirløst forhold. Børn antages at bo sammen med en eller to voksne, og der ses dermed bort fra andre boformer, især døgninstitutioner, som ligger uden for rammerne af denne analyse af boligefterspørgslen. Sambofrekvenserne er beregnet ud fra materiale fra Grønlands Statistik. At være samboende angiver, at to personer af forskelligt køn bor sammen i et parforhold. Dette indbefatter både ægteskab og papirløse forhold. Af statistiske årsager har det været nødvendigt at opgøre to af samme køn, der lever i parforhold i samme bolig, som to enlige. En husstand med et ægtepar og to hjemmeboende døtre på 22 år og 18 år vil således opgøres som et par (med et barn) og en enlig i samme bolig. Husstande bestående af eksempelvis en enlig forælder med to voksne børn (over 2 år) vil tælles som tre enlige i samme husstand. Statistikken er søgt rettet for åbenlyse fejlregistreringer. Sambofrekvensen for voksne vil variere betydeligt imellem aldersgrupper, idet relativt færre unge og ældre bor i parforhold sammenlignet med midaldrende personer. Unge, der er under uddannelse og med hyppigere flytninger, har således mindre sandsynlighed for at indgå i parforhold end senere i livet. Ældre kan miste partner i forbindelse med skilsmisse eller død og har mindre sandsynlighed for at være i parforhold end tidligere i livet. Den enkelte aldersgruppes sambofrekvens udtrykkes i de aldersbetingede sambofrekvenser, som vokser hastigt op gennem 2 erne og 3 erne for at toppe i 5 års alderen og derefter at falde. For den grønlandskfødte del af befolkningen varierer den aldersbetingede sambofrekvens for de helt unge imellem 28 og 36 pct., imens den for de ældste fra 8 år og opefter ligger mellem 14 og 19 pct., jf. figur 1. Grupperne med de højeste aldersbetingede sambofrekvenser er de 4-49-årige og de 5-59-årige, med hhv. 61 til 65 pct. og 64 til 66 pct. 4

5 Figur 1 Sambofrekvenser for udvalgte aldersgrupper i hele Grønland, grønlandskfødte 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Alle % 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Set over periode 1995 til 213 har sambofrekvenserne set under ét været svagt vigende. Denne tendens ses tydeligst blandt den yngre del af befolkningen op til 3 år, og kan blandt andet afspejle et ændret uddannelsesmønster. I tilsvarende undersøgelser for Danmark ses ligeledes en vigende tendens i sambofrekvensen, hvilket både hænger sammen med stigende velstand og dermed mindre økonomiske afhængighed at to indkomster til én husstand - og en større social accept af at bo alene. For den del af befolkningen, der er født uden for Grønland fortrinsvis tilflyttede danskere - ses et tilsvarende mønster, hvor de aldersbetingede sambofrekvenser stiger med alderen og topper i 4 erne og 5 erne. Der er dog forskelle i både overordnet niveau og inden for de enkelte aldersgrupper. Forskellige sambomønstre gør sig dermed gældende for personer født i og uden for Grønland. Generelt er de aldersbetingede sambofrekvenser lavere for befolkningen født uden for Grønland, og sambofrekvensen fordeler sig mere jævnt over aldersgrupperne, jf. figur 2. Andelen af samboende unge er endnu mindre end hos de grønlandskfødte, hvilket skyldes, at unge tilflyttere ofte er enlige. Den højere andel af ældre samboende over 7 år, kan være relateret til en højere middellevetid hos tilflyttere. 5

6 Figur 2 Sambofrekvenser for udvalgte aldersgrupper i hele Grønland, født uden for Grønland 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Alle % 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Den gennemsnitlige sambofrekvens ændrer sig en smule over tid som følge af ændringer i befolkningens sambomønstre og alderssammensætning. Fra 1994 stiger den gennemsnitlige sambofrekvens frem til slutningen af 9 erne formentlig da babyboomerne fra 6erne/7erne stiftede familie hvorefter der er en faldende tendens i resten af perioden. Noget af denne udvikling kan tilskrives ændringen i alderssammensætningen. Man kan få et indtryk af den underliggende udvikling i sambofrekvensen ved at beregne den gennemsnitlige sambofrekvens ved en fasthold alderssammensætning, jf. figur 3. Fra 2 til 213 falder den gennemsnitlige sambofrekvens med 2½ procentpoint, så den del af befolkningen over 18, der bor sammen i et parforhold, falder fra 53,5 pct. til 51, pct. Figur 3 Udvikling i gennemsnitlig sambofrekvens baseret på alderssammensætningen i % 55% 54% 54% 53% 53% 52% 52% 51% 51% 5% 5% 49% % 6

7 De aldersbetingede sambofrekvenser varierer desuden mellem de enkelte byer i Grønland, jf. figur 4. Nuuk har i 213 de laveste aldersbetingede sambofrekvenser på alle aldersgrupper med undtagelse af de årige, hvor Qaqortoq ligger marginalt lavere. Det er disse regionale sambofrekvenser, der anvendes til fremskrivningen af det potentielle boligbehov. Som nævnt indledningsvis vil blandt andet forholdene på boligmarkedet påvirke sambofrekvenserne, ligesom uddannelsesmønstre, mobilitet i landet mv. kan få sambofrekvenserne til at ændre sig. Et øget udbud af bolig kan fx indebære, at unge par vil vente lidt længere før de flytter samme, hvilket vil få sambofrekvensen til at falde. Figur 4 Sambofrekvenser for byer i 213, samlet befolkning pct. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Alle Nuuk Sisimiut Ilulissat Qaqortoq Mindre byer Bygder pct. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 1.3 Det potentielle boligbehov: Afgrænsning Det potentielle boligbehov kan nu beregnes ved at summere antallet af voksne par (over 18 år) og antallet af voksne enlige (over 2 år). Summen heraf udtrykker antallet af boliger, der er påkrævet hvis alle familietyper par og enlige skulle råde over netop én bolig hver. Det potentielle boligbehov bestemmes ved udviklingen i den grønlandske befolknings størrelse og alderssammensætning samt de aldersbetingede sambofrekvenser, som angiver den andel af befolkningen, der bor sammen i et parforhold (ægtepar eller papirløst forhold). De anvendte faktorer i analysen er dermed udelukkende demografiske, og der ses bort fra andre forhold, der kan have indflydelse på efterspørgslen efter boliger, såsom ændringer i indkomst eller priser. Boligstørrelsen indgår heller ikke direkte i analysen. De demografiske forhold er dog væsentlige drivkræfter bag boligefterspørgslen på længere sigt, og på trods af 7

8 abstraktionen fra andre forhold vil det potentielle boligbehov være udtryk for det underliggende behov antal boligenheder. Afgrænsningen af boligbehovet til par på 18 år og over samt enlige på 2 år og over er foretaget, så analysen alene fokuserer på den voksne del af befolkningen. Børn antages at bo sammen med voksne, og analysen ser således bort fra døgninstitutioner og andre boliger knyttet til institutioner. Det ligger helt udenfor rammerne af denne analyse at fremskrive behovet for døgninstitutioner. For den historiske periode kendes antallet af enlige og samboende, og det potentielle boligbehov kan beregnes direkte som en sum af disse. I prognosen frem til 24 anvendes de aldersbetingede sambofrekvenser med befolkningsfremskrivningen til at beregne, hvor mange enlige og par der forventes frem til 24. Da par antages at efterspørge en enkelt bolig tilsammen, vil ændringer i sambofrekvenserne påvirke behovet for boliger. Valget af sambofrekvenser vil derfor også påvirke resultaterne i fremskrivningen. Befolkningens alderssammensætning har betydning for boligbehovet som følge af forskellen mellem de aldersbetingede sambofrekvenser. Jo større en andel af befolkningen, der består af unge og ældre med lav sambofrekvens, jo lavere er den gennemsnitlige sambofrekvens for befolkningen som helhed. Ændringen i alderssammensætningen af befolkningen vil derfor føre til ændringer i den gennemsnitlige sambofrekvens og dermed i det samlede boligbehov. Slutteligt vil ændringer i befolkningens størrelse alt andet lige have en direkte effekt på det potentielle boligbehov, idet en stigende befolkning herunder også regionalt - vil medføre en stigning i behovet for boliger ligesom en faldende befolkning vil medføre et fald i behovet. Den gennemsnitlige årlige nettoudvandring på cirka [4] personer fra Grønland indebærer således et underliggende fald i det potentielle boligbehov målt i antal boligenheder - i omtrent samme størrelsesorden, hvis der lægges til grund, at hovedparten af nettoudvandringen består af enlige Det potentielle boligbehov: Historisk udvikling Beregningen af den potentielle boligefterspørgsel for den historiske periode er opnået ved at summere antal par og enlige fra hhv. 18 og 2 år og opefter. 1 Det vil sige, at der forudsættes af antallet af tilflyttede familier i gennemsnit svarer til antallet af fraflyttede familier. 8

9 Siden år 2 har det potentielle boligbehov i Grønland været let stigende, jf. figur 5. Det potentielle boligbehov er steget med lidt under 2. boliger fra 1994 til 213. Dette dækker i overvejende grad over en stigning for den grønlandskfødte del af befolkningen, mens der har været et lille fald i boligefterspørgslen for den del af befolkningen, der er født uden for Grønland. Figur 5 Potentiel boligbehovl i Grønland efter fødested boliger boliger Samlet Grønland I perioden frem til 213 er den voksne befolkning vokset lidt hurtigere end det potentielle boligbehov, jf. figur 6. Dette er i overvejende grad et resultat af stigende gennemsnitsalder i befolkningen. I takt med at andelen af 3-59-årige stiger vil flere og flere bo sammen, hvilket vil dæmpe boligefterspørgslen, målt i antal boligenheder. Figur 6 Udvikling i den voksne befolkning og det potentielle boligbehov, samlet befolkning boliger Personer Potentiel boligefterspørgsel Voksen befolkning 18+ (h. akse) Den stigende potentielle boligefterspørgsel efter 2 skyldes omtrent i lige dele et stigende behov for ungdomsboliger og en stigning i behovet for boliger hos de ældre over 6 år, jf. figur 7. Især i den sidste del af perioden stiger det potentielle boligbehov hos de yngre, mens de 3-9

10 59-årige fra 23 fortsat bidrager negativt til det potentielle boligbehov. Sidstnævnte hænger sammen med stigende gennemsnitsalder inden for denne gruppe og dermed stigende sambofrekvenser og deraf afledt fald i det potentielle boligbehov. Figur 7 Ændringen i potentiel boligbehov fordelt på aldersgrupper ift. 2, samlet befolkning boliger boliger år 3-59 år 6+ år Samlet -1. Der er væsentlige regionale forskelle på befolkningsudviklingen og dermed også i det potentielle boligbehov. Den voksne del af befolkningen er steget i de fire store byer, især i Nuuk, mens den øvrige del af landet har haft stagnerende eller faldende befolkning af personer over 18 år. Figur 8 Udviklingen i den voksne befolkning (18+) fordelt på byer (1994=) (1994=) Nuuk Sisimiut Ilulissat Qaqortoq Andre byer Bygder Befolkningsfremskrivning Fremskrivningen af befolkningen frem til 24 er baseret på Grønlands Statistiks seneste fremskrivning af den grønlandske befolkning frem til 24 fra maj 214. Hovedresultatet af 1

11 fremskrivningen er, at det samlede folketal ventes at falde fra de nuværende personer til 55.9 i 22, 54.8 i 23 og 53.4 i 24. I 24 vil der dermed bo omkring 3. færre i Grønland end i dag, hvis der ikke sker uventede ændringer i fertilitet, dødelighed samt ind- og udvandring. Befolkningens gennemsnitsalder vil stige med godt tre år frem mod 24, og den ældste del af befolkningen (75+) ventes at blive tredoblet. Befolkningen i de erhvervsaktive aldre vil falde, men fortsat udgøre omkring halvdelen af befolkningen. Figur 9 Udvikling i befolkningen 213 til 24 Personer Personer Samlet befolkning Voksen befolkning 18+ år (h. akse) Grønlands Statistik har for Økonomisk Råd udarbejdet regionale fremskrivninger af befolkningen i de fire større byer, de mindre byer under ét og for bygderne under ét. Med antagelserne om vandringer intern i landet herunder fortsat urbanisering vil tilvæksten i befolkningen i de kommende årtier fortrinsvis finde sted i de større bysamfund, jf. tabel 1. Således ventes befolkningstallet fortsat at stige i Nuuk mens befolkningstallet i de øvrige større byer ventes at stagnere og falde svagt. Den vigende tendens i befolkningsunderlaget i de mindre byer og bygderne under ét ventes at fortsætte. Dette vil selvsagt dække over forskelle for by til by og bygd til bygd, og det må forventes at der fortsat vil være bygder, der bryder dette generelle mønster (fx bygder i Upernavik distriktet). Men under ét ventes fraflytningen fra bygderne og de mindre byer at fortsætte i de kommende årtier. 11

12 Tabel 1 Regional befolkningsudvikling Nuuk Sisimiut Ilulissat Qaqortoq Mindre byer Bygder Tilsammen Anm.: Der er en mindre forskel mellem fremskrivningen af den samlede grønlandske befolkning og summen af ovenstående seks regionale fremskrivninger. Forskellen er 4 personer i 24. På tværs af landet ventes den ældre del af befolkningen at vokse ganske markant frem mod 23 for derefter at stabilisere sig. Det fremgår af figurerne 1 til 15 på den næste side. Nuuk ventes at kunne omtrent fastholde antallet af unge og personer i aldersgruppen 3-59 år som følge af nettotilvandringen til byen. De øvrige dele af landet ventes derimod at have en tilbagegang i befolkningen under 6 år. Figur 1 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, Nuuk Figur 11 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, Sisimiut år 3-59 år 6+ år år 3-59 år 6+ år 12

13 Figur 12 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, Ilulissat Figur 13 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, Qaqortoq år 3-59 år 6+ år år 3-59 år 6+ år Figur 14 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, andre byer Figur 15 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, bygder år 3-59 år 6+ år år 3-59 år 6+ år Kilde: Grønlands statistik og egne beregninger 1.6 Det potentielle boligbehov: Prognose for Fremskrivningen af det potentielle boligbehov er baseret dels på regionale fremskrivninger af befolkningen og dennes aldersmæssige sammensætning, og dels på antagelser om det fremtidige familiemønster blandt voksne, som afspejler sig i sambofrekvenser. Antagelserne om det fremtidige familiemønster tager udgangspunkt i de sambofrekvenser i 213, som er beregnet for Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, mindre byer under ét og bygder under ét, jf. afsnit 1.2. Der anvendes gennemsnitlige sambofrekvenser for aldersintervallerne år, år, 3-39 år,, 7-79 år og 8+ år i fremskrivningerne. Der antages endvidere, at sambofrekvenserne fortsat vil udvise en svagt vigende tendens, som vil afspejle et stigende indkomstniveau og tendensen til, at unge stifter familie senere i livet. Beregningsteknisk er der lagt til grund, at de aldersfordele sambofrekvenser falder med,35 13

14 pct. årligt i perioden 214 til 24, svarende til det gennemsnitlige årlige fald i sambofrekvensen siden 2. Befolkningsfremskrivningen indebærer, at den voksne befolkning på 18 år og derover gradvis vil falde frem mod 24. Det potentielle boligbehov ventes derimod at stige i de kommende år for derefter omtrent at stabilisere sig frem mod 24, jf. figur 16. Udviklingen i det potentielle boligbehov frem til 24 er primært drevet af en stigning i boligbehovet hos personer over 6 år, jf. figur 17. Derimod peger beregningerne ikke på, at der samlet set er stigende boligefterspørgsel fra unge under 3 år. I alle år er det potentielle boligbehov lavere end i 213 hos de unge imellem 18 og 29 år. Tilsvarende ventes en vigende boligefterspørgsel fra personer i alderen 3-59 år fra omkring 22, hvilket afspejler en vigende befolkning i disse aldersintervaller. Figur 16 Udvikling i den voksne befolkning og det potentielle boligbehov boliger/personer boliger/personer Potentiel boligefterspørgsel Voksen befolkning 18+ (h. akse) Figur 19 Ændringen i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper ift. 213, hele landet boliger boliger år 3-59 år 6+ år Samlet

15 1.7 Regionale forskelle i det potentielle boligbehov frem mod 24 Den moderate stigning i det potentielle boligbehov frem mod 22 og den efterfølgende stagnation dækker over modsatrettede udviklinger i de forskellige dele af landet. Efterspørgslen ser ud til fortsat at ville stige i Nuuk mens den vil være omtrent uændret i de andre større byer. Til gengæld er tendensen tydeligvis nedadgående i de øvrige dele af landet, jf. figur 17 og 18. Figur 17 Potentiel boligbehov i større byer boliger boliger Sisimiut Ilulissat Qaqortoq Nuuk (h. akse) 8. Figur 18 Potentiel boligbehov i mindre byer og bygder boliger boliger Bygder Mindre byer (h. akse) Selvom pilen således peger nedad for boligefterspørgslen i store dele af landet vil behovet for boliger tilpasset ældres behov generelt være stigende, jf. figurerne 2 til 25 på de næste sider. I alle dele af landet vil efterspørgslen efter disse boligenheder være stigende. 15

16 Med Nuuk som undtagelsen vil behovet målt i antallet af boligenheder for typiske familieboliger rettet mod personer i alderen 3 til 59 år falde støt i de kommende årtier. Tilbagegangen vil være mest udtalt i de mindre byer og i bygderne, men også de større byer har udsigt til vigende efterspørgsel herfra. Befolkningsudviklingen trækker også i retning af mindre behov i alle dele af landet for boliger til unge (18 til 3 årige). Det skal betones at dette er en isoleret set betragtning, hvor den nuværende boligdækning herunder behovet for flere kollegieboliger ikke indgår. Figur 2 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, Nuuk Figur 21 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, Sisimiut år 3-59 år 6+ år Samlet år 3-59 år 6+ år Samlet Figur 22 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, Ilulissat Figur 23 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, Qaqortoq år 3-59 år 6+ år Samlet år 3-59 år 6+ år Samlet 16

17 Figur 24 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, andre byer Figur 25 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, bygder år 3-59 år 6+ år Samlet år 3-59 år 6+ år Samlet Kilde: Grønlands statistik og egne beregninger 17

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014 Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN

DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN i:\marts-2000\bent-a.doc Af Bent Madsen 6. marts 2000 RESUMÈ DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN En mekanisk fremskrivning af boligefterspørgslen ved hjælp af den seneste befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

Bilag 2. Forudsætninger

Bilag 2. Forudsætninger Bilag 2 Forudsætninger 64 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model. Resultatet af

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. MARTS 2016 vordingborg.dk

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. MARTS 2016 vordingborg.dk BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2029 FOR VORDINGBORG KOMMUNE MARTS 2016 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2016-2029 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.

Læs mere

Behovsanalyse af plejeboligområdet

Behovsanalyse af plejeboligområdet Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt

Læs mere

Befolkningsprognose 2013-2025

Befolkningsprognose 2013-2025 Befolkningsprognose 2013-2025 Indhold Indledning...3 Resume...4 1. Befolkningsprognose for Herning Kommune...5 1.1. Befolkningsudviklingen...5 1.2. Befolkningens aldersfordeling...7 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015-2027 Marts 2015 Dette er befolkningsprognosen 2015-2027 for Glostrup Kommune. Prognosen er udarbejdet af Center for It og Udvikling. Prognosen er udarbejdet med anvendelse af ProPlan

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Center for Økonomi og Indkøb

Center for Økonomi og Indkøb VALLENSBÆK KOMMUNE Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 2015-2027 Center for Økonomi og Indkøb 12-03-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vallensbæk dengang og nu... 3 3. Forventet udvikling for hele Vallensbæk

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

4 Befolkningsudvikling og trafikal infrastruktur

4 Befolkningsudvikling og trafikal infrastruktur 68 4 Befolkningsudvikling og trafikal infrastruktur 41 Indledning Befolkningens størrelse og sammensætning har afgørende betydning for den samfundsøkonomiske udvikling og dermed også for efterspørgslen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Fremtidens boligbehov

Fremtidens boligbehov Fremtidens boligbehov Ejendomsforeningen Danmark Senioranalytiker Joachim Borg Kristensen 10. november 2016 Den demografiske impuls Befolkningstilvækst (%), de kommende 20 år: < -10 [ -10, -5 [ [ -5, -2

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2013 Befolkningsprognose 2013 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens virke. Derfor udarbejdes der

Læs mere

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016 Befolkningsprognose 2016-2029 Svendborg Kommune, april 2016 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2016-2029 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, marts 2016. Spørgsmål

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Allerød kommunes befolkningsprognose blev opdateret i marts 2011. Der blev det faktiske folketal primo 2011 indlæst sammen med den nye boligudbygningsplan. Prognosen tager udgangspunkt i den faktiske befolkningsstatistik

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015-2027 Nordborg Havnbjerg Nørreskov Bakkensbro Nydam Augustenborg Fryndesholm Kværs Gråsten Nybøl Rinkenæs Egernsund Dybbøl Ulkebøl Humlehøj Ahlmann Sønderskov Hørup Lysabild Broager

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere