Demografi og boligbehov frem mod 2040

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demografi og boligbehov frem mod 2040"

Transkript

1 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport

2 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget mangel på boliger i dele af landet og manglende vedligeholdelse af dele af bygningsmassen. Samtidig sker der en omfattende subsidiering af boligforbruget, som i sig selv belaster de offentlige finanser og som kan målrettes mere effektivt. Den fremtidige udvikling i boligbehovet og dermed boligefterspørgslen er et særligt aspekt i boligpolitikken. Er der brug for flere boliger? Hvor og er hvilke behov skal der især tages hensyn til? I denne tekniske baggrundsrapport gennemgås boligbehovet i Grønland ud fra den demografiske udvikling. Det potentielle boligbehov udtrykker det antal boliger der skal være til rådighed, hvis alle voksne par og alle voksne enlige skulle råde over netop én bolig hver. Dermed afspejler det potentielle boligbehov en kombination af familiemønstre og befolkningens sammensætning på alder og lokalitet. Rapporten gennemgår både den historiske udvikling i det potentielle boligbehov frem til 213 og der foretages en fremskrivning af denne efterspørgsel frem til 24 baseret på Grønlands Statistiks befolkningsprognose. Rapporten beskæftiger sig i den forbindelse med udviklingen i boligbehovet i de fire store byer Nuuk, Sisimiut, Illulissat, Qaqortoq og i de mindre byer under ét og i bygderne under ét. Denne rapport anvender ny statistik, udarbejdet af Grønlands Statistik, for familiemønstre i Grønland i form af aldersfordelte sambofrekvenser. Sambofrekvenser er et udtryk for den andel af den voksne befolkning, der bor samme i parforhold. Denne andel er påvirket af en lang række forhold, blandt andet adgangen til boliger, uddannelsesniveau og geografisk lokalitet. Et øget udbud af bolig kan fx indebære, at unge par vil vente lidt længere før de flytter samme, hvilket vil få sambofrekvensen til at falde. Forholdene på boligmarkedet vil således i sig selv påvirke sambofrekvenserne. Familiemønstre i form af sambofrekvenserne er gennemgået for forskellige dele af lande de fire store byer, mindre byer og bygder og danner sammen med regionale fremskrivninger af befolkningen frem til 24 grundlaget for fremskrivningen af det potentielle boligbehov i landet. Hovedresultaterne er: 2

3 Behovet for boliger har været stigende i en længere årrække og ventes at stige yderligere i de næste par år. Men derefter vil det potentielle boligbehov stagnere i takt med at folketallet falder. Efterspørgslen efter boliger vil fortsætte med at stige i de fire store byer især i Nuuk i de kommende mange år. Derimod peger befolkningsudviklingen i de mindre byer og i bygderne på et faldende behov for boliger her. Sammensætningen af efterspørgslen ændrer sig også. På tværs af landet bliver der meget større behov for boliger, der tilgodeser ældres behov. Derimod er behovet for familieboliger vigende, især udenfor de større byer. Stadig færre unge peger isoleret set på mindre behov for ungdomsboliger, uagtet at der aktuelt er stort behov for flere kollegieboliger mv. til unge. Samlet set peger dette på en forsigtig linje i det fremtidige boligbyggeri, hvor behov for at øget antallet af boligenheder ikke er presserende. Det offentlige nybyggeri af bolig skal ikke foretages i tilbagegangsområderne, også selv om der visse steder måtte være en form for boligmangel. Derimod kan der være brug for gradvist at ændre sammensætningen af boligmassen i retning af flere boliger, der er tilpasset enliges behov. Det skal understreges, at det fremtidige boligbyggeri ikke kan planlægges ud fra tekniske betragtninger af det potentielle boligbehov, da betalingsmulighed og betalingsvilje ikke indgår. Boligbehovet er et teknisk begreb tæt knyttet til den demografiske udvikling, og tager ikke højde for indkomster, renter, finansieringsforhold mv., som spiller en væsentlig rolle for efterspørgsel efter boliger. På længere sigt vil boligefterspørgslen og boligbehovet dog afspejle den demografiske udvikling. Eksempelvis vil en stigning i antallet af ældre med stor sikkerhed øge behovet for ældreboliger. Udviklingen i det potentielle boligbehov giver dermed en god indikation af det underliggende behov for boligtyper og hvor dette behov vil opstå i de kommende årtier. 1.2 Familiemønster og sambofrekvenser Det potentielle boligbehov udtrykker det antal boliger der skal være til rådighed, hvis alle voksne par og alle voksne enlige skulle råde over netop én bolig hver. Det faktiske familiemønster i befolkningen kan beskrives i en sambofrekvens, der angiver hvor stor en andel af den voksne befolkning, der bor sammen i parforhold i form af enten ægteskab eller et 3

4 papirløst forhold. Børn antages at bo sammen med en eller to voksne, og der ses dermed bort fra andre boformer, især døgninstitutioner, som ligger uden for rammerne af denne analyse af boligefterspørgslen. Sambofrekvenserne er beregnet ud fra materiale fra Grønlands Statistik. At være samboende angiver, at to personer af forskelligt køn bor sammen i et parforhold. Dette indbefatter både ægteskab og papirløse forhold. Af statistiske årsager har det været nødvendigt at opgøre to af samme køn, der lever i parforhold i samme bolig, som to enlige. En husstand med et ægtepar og to hjemmeboende døtre på 22 år og 18 år vil således opgøres som et par (med et barn) og en enlig i samme bolig. Husstande bestående af eksempelvis en enlig forælder med to voksne børn (over 2 år) vil tælles som tre enlige i samme husstand. Statistikken er søgt rettet for åbenlyse fejlregistreringer. Sambofrekvensen for voksne vil variere betydeligt imellem aldersgrupper, idet relativt færre unge og ældre bor i parforhold sammenlignet med midaldrende personer. Unge, der er under uddannelse og med hyppigere flytninger, har således mindre sandsynlighed for at indgå i parforhold end senere i livet. Ældre kan miste partner i forbindelse med skilsmisse eller død og har mindre sandsynlighed for at være i parforhold end tidligere i livet. Den enkelte aldersgruppes sambofrekvens udtrykkes i de aldersbetingede sambofrekvenser, som vokser hastigt op gennem 2 erne og 3 erne for at toppe i 5 års alderen og derefter at falde. For den grønlandskfødte del af befolkningen varierer den aldersbetingede sambofrekvens for de helt unge imellem 28 og 36 pct., imens den for de ældste fra 8 år og opefter ligger mellem 14 og 19 pct., jf. figur 1. Grupperne med de højeste aldersbetingede sambofrekvenser er de 4-49-årige og de 5-59-årige, med hhv. 61 til 65 pct. og 64 til 66 pct. 4

5 Figur 1 Sambofrekvenser for udvalgte aldersgrupper i hele Grønland, grønlandskfødte 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Alle % 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Set over periode 1995 til 213 har sambofrekvenserne set under ét været svagt vigende. Denne tendens ses tydeligst blandt den yngre del af befolkningen op til 3 år, og kan blandt andet afspejle et ændret uddannelsesmønster. I tilsvarende undersøgelser for Danmark ses ligeledes en vigende tendens i sambofrekvensen, hvilket både hænger sammen med stigende velstand og dermed mindre økonomiske afhængighed at to indkomster til én husstand - og en større social accept af at bo alene. For den del af befolkningen, der er født uden for Grønland fortrinsvis tilflyttede danskere - ses et tilsvarende mønster, hvor de aldersbetingede sambofrekvenser stiger med alderen og topper i 4 erne og 5 erne. Der er dog forskelle i både overordnet niveau og inden for de enkelte aldersgrupper. Forskellige sambomønstre gør sig dermed gældende for personer født i og uden for Grønland. Generelt er de aldersbetingede sambofrekvenser lavere for befolkningen født uden for Grønland, og sambofrekvensen fordeler sig mere jævnt over aldersgrupperne, jf. figur 2. Andelen af samboende unge er endnu mindre end hos de grønlandskfødte, hvilket skyldes, at unge tilflyttere ofte er enlige. Den højere andel af ældre samboende over 7 år, kan være relateret til en højere middellevetid hos tilflyttere. 5

6 Figur 2 Sambofrekvenser for udvalgte aldersgrupper i hele Grønland, født uden for Grønland 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Alle % 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Den gennemsnitlige sambofrekvens ændrer sig en smule over tid som følge af ændringer i befolkningens sambomønstre og alderssammensætning. Fra 1994 stiger den gennemsnitlige sambofrekvens frem til slutningen af 9 erne formentlig da babyboomerne fra 6erne/7erne stiftede familie hvorefter der er en faldende tendens i resten af perioden. Noget af denne udvikling kan tilskrives ændringen i alderssammensætningen. Man kan få et indtryk af den underliggende udvikling i sambofrekvensen ved at beregne den gennemsnitlige sambofrekvens ved en fasthold alderssammensætning, jf. figur 3. Fra 2 til 213 falder den gennemsnitlige sambofrekvens med 2½ procentpoint, så den del af befolkningen over 18, der bor sammen i et parforhold, falder fra 53,5 pct. til 51, pct. Figur 3 Udvikling i gennemsnitlig sambofrekvens baseret på alderssammensætningen i % 55% 54% 54% 53% 53% 52% 52% 51% 51% 5% 5% 49% % 6

7 De aldersbetingede sambofrekvenser varierer desuden mellem de enkelte byer i Grønland, jf. figur 4. Nuuk har i 213 de laveste aldersbetingede sambofrekvenser på alle aldersgrupper med undtagelse af de årige, hvor Qaqortoq ligger marginalt lavere. Det er disse regionale sambofrekvenser, der anvendes til fremskrivningen af det potentielle boligbehov. Som nævnt indledningsvis vil blandt andet forholdene på boligmarkedet påvirke sambofrekvenserne, ligesom uddannelsesmønstre, mobilitet i landet mv. kan få sambofrekvenserne til at ændre sig. Et øget udbud af bolig kan fx indebære, at unge par vil vente lidt længere før de flytter samme, hvilket vil få sambofrekvensen til at falde. Figur 4 Sambofrekvenser for byer i 213, samlet befolkning pct. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Alle Nuuk Sisimiut Ilulissat Qaqortoq Mindre byer Bygder pct. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 1.3 Det potentielle boligbehov: Afgrænsning Det potentielle boligbehov kan nu beregnes ved at summere antallet af voksne par (over 18 år) og antallet af voksne enlige (over 2 år). Summen heraf udtrykker antallet af boliger, der er påkrævet hvis alle familietyper par og enlige skulle råde over netop én bolig hver. Det potentielle boligbehov bestemmes ved udviklingen i den grønlandske befolknings størrelse og alderssammensætning samt de aldersbetingede sambofrekvenser, som angiver den andel af befolkningen, der bor sammen i et parforhold (ægtepar eller papirløst forhold). De anvendte faktorer i analysen er dermed udelukkende demografiske, og der ses bort fra andre forhold, der kan have indflydelse på efterspørgslen efter boliger, såsom ændringer i indkomst eller priser. Boligstørrelsen indgår heller ikke direkte i analysen. De demografiske forhold er dog væsentlige drivkræfter bag boligefterspørgslen på længere sigt, og på trods af 7

8 abstraktionen fra andre forhold vil det potentielle boligbehov være udtryk for det underliggende behov antal boligenheder. Afgrænsningen af boligbehovet til par på 18 år og over samt enlige på 2 år og over er foretaget, så analysen alene fokuserer på den voksne del af befolkningen. Børn antages at bo sammen med voksne, og analysen ser således bort fra døgninstitutioner og andre boliger knyttet til institutioner. Det ligger helt udenfor rammerne af denne analyse at fremskrive behovet for døgninstitutioner. For den historiske periode kendes antallet af enlige og samboende, og det potentielle boligbehov kan beregnes direkte som en sum af disse. I prognosen frem til 24 anvendes de aldersbetingede sambofrekvenser med befolkningsfremskrivningen til at beregne, hvor mange enlige og par der forventes frem til 24. Da par antages at efterspørge en enkelt bolig tilsammen, vil ændringer i sambofrekvenserne påvirke behovet for boliger. Valget af sambofrekvenser vil derfor også påvirke resultaterne i fremskrivningen. Befolkningens alderssammensætning har betydning for boligbehovet som følge af forskellen mellem de aldersbetingede sambofrekvenser. Jo større en andel af befolkningen, der består af unge og ældre med lav sambofrekvens, jo lavere er den gennemsnitlige sambofrekvens for befolkningen som helhed. Ændringen i alderssammensætningen af befolkningen vil derfor føre til ændringer i den gennemsnitlige sambofrekvens og dermed i det samlede boligbehov. Slutteligt vil ændringer i befolkningens størrelse alt andet lige have en direkte effekt på det potentielle boligbehov, idet en stigende befolkning herunder også regionalt - vil medføre en stigning i behovet for boliger ligesom en faldende befolkning vil medføre et fald i behovet. Den gennemsnitlige årlige nettoudvandring på cirka [4] personer fra Grønland indebærer således et underliggende fald i det potentielle boligbehov målt i antal boligenheder - i omtrent samme størrelsesorden, hvis der lægges til grund, at hovedparten af nettoudvandringen består af enlige Det potentielle boligbehov: Historisk udvikling Beregningen af den potentielle boligefterspørgsel for den historiske periode er opnået ved at summere antal par og enlige fra hhv. 18 og 2 år og opefter. 1 Det vil sige, at der forudsættes af antallet af tilflyttede familier i gennemsnit svarer til antallet af fraflyttede familier. 8

9 Siden år 2 har det potentielle boligbehov i Grønland været let stigende, jf. figur 5. Det potentielle boligbehov er steget med lidt under 2. boliger fra 1994 til 213. Dette dækker i overvejende grad over en stigning for den grønlandskfødte del af befolkningen, mens der har været et lille fald i boligefterspørgslen for den del af befolkningen, der er født uden for Grønland. Figur 5 Potentiel boligbehovl i Grønland efter fødested boliger boliger Samlet Grønland I perioden frem til 213 er den voksne befolkning vokset lidt hurtigere end det potentielle boligbehov, jf. figur 6. Dette er i overvejende grad et resultat af stigende gennemsnitsalder i befolkningen. I takt med at andelen af 3-59-årige stiger vil flere og flere bo sammen, hvilket vil dæmpe boligefterspørgslen, målt i antal boligenheder. Figur 6 Udvikling i den voksne befolkning og det potentielle boligbehov, samlet befolkning boliger Personer Potentiel boligefterspørgsel Voksen befolkning 18+ (h. akse) Den stigende potentielle boligefterspørgsel efter 2 skyldes omtrent i lige dele et stigende behov for ungdomsboliger og en stigning i behovet for boliger hos de ældre over 6 år, jf. figur 7. Især i den sidste del af perioden stiger det potentielle boligbehov hos de yngre, mens de 3-9

10 59-årige fra 23 fortsat bidrager negativt til det potentielle boligbehov. Sidstnævnte hænger sammen med stigende gennemsnitsalder inden for denne gruppe og dermed stigende sambofrekvenser og deraf afledt fald i det potentielle boligbehov. Figur 7 Ændringen i potentiel boligbehov fordelt på aldersgrupper ift. 2, samlet befolkning boliger boliger år 3-59 år 6+ år Samlet -1. Der er væsentlige regionale forskelle på befolkningsudviklingen og dermed også i det potentielle boligbehov. Den voksne del af befolkningen er steget i de fire store byer, især i Nuuk, mens den øvrige del af landet har haft stagnerende eller faldende befolkning af personer over 18 år. Figur 8 Udviklingen i den voksne befolkning (18+) fordelt på byer (1994=) (1994=) Nuuk Sisimiut Ilulissat Qaqortoq Andre byer Bygder Befolkningsfremskrivning Fremskrivningen af befolkningen frem til 24 er baseret på Grønlands Statistiks seneste fremskrivning af den grønlandske befolkning frem til 24 fra maj 214. Hovedresultatet af 1

11 fremskrivningen er, at det samlede folketal ventes at falde fra de nuværende personer til 55.9 i 22, 54.8 i 23 og 53.4 i 24. I 24 vil der dermed bo omkring 3. færre i Grønland end i dag, hvis der ikke sker uventede ændringer i fertilitet, dødelighed samt ind- og udvandring. Befolkningens gennemsnitsalder vil stige med godt tre år frem mod 24, og den ældste del af befolkningen (75+) ventes at blive tredoblet. Befolkningen i de erhvervsaktive aldre vil falde, men fortsat udgøre omkring halvdelen af befolkningen. Figur 9 Udvikling i befolkningen 213 til 24 Personer Personer Samlet befolkning Voksen befolkning 18+ år (h. akse) Grønlands Statistik har for Økonomisk Råd udarbejdet regionale fremskrivninger af befolkningen i de fire større byer, de mindre byer under ét og for bygderne under ét. Med antagelserne om vandringer intern i landet herunder fortsat urbanisering vil tilvæksten i befolkningen i de kommende årtier fortrinsvis finde sted i de større bysamfund, jf. tabel 1. Således ventes befolkningstallet fortsat at stige i Nuuk mens befolkningstallet i de øvrige større byer ventes at stagnere og falde svagt. Den vigende tendens i befolkningsunderlaget i de mindre byer og bygderne under ét ventes at fortsætte. Dette vil selvsagt dække over forskelle for by til by og bygd til bygd, og det må forventes at der fortsat vil være bygder, der bryder dette generelle mønster (fx bygder i Upernavik distriktet). Men under ét ventes fraflytningen fra bygderne og de mindre byer at fortsætte i de kommende årtier. 11

12 Tabel 1 Regional befolkningsudvikling Nuuk Sisimiut Ilulissat Qaqortoq Mindre byer Bygder Tilsammen Anm.: Der er en mindre forskel mellem fremskrivningen af den samlede grønlandske befolkning og summen af ovenstående seks regionale fremskrivninger. Forskellen er 4 personer i 24. På tværs af landet ventes den ældre del af befolkningen at vokse ganske markant frem mod 23 for derefter at stabilisere sig. Det fremgår af figurerne 1 til 15 på den næste side. Nuuk ventes at kunne omtrent fastholde antallet af unge og personer i aldersgruppen 3-59 år som følge af nettotilvandringen til byen. De øvrige dele af landet ventes derimod at have en tilbagegang i befolkningen under 6 år. Figur 1 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, Nuuk Figur 11 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, Sisimiut år 3-59 år 6+ år år 3-59 år 6+ år 12

13 Figur 12 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, Ilulissat Figur 13 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, Qaqortoq år 3-59 år 6+ år år 3-59 år 6+ år Figur 14 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, andre byer Figur 15 Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper, bygder år 3-59 år 6+ år år 3-59 år 6+ år Kilde: Grønlands statistik og egne beregninger 1.6 Det potentielle boligbehov: Prognose for Fremskrivningen af det potentielle boligbehov er baseret dels på regionale fremskrivninger af befolkningen og dennes aldersmæssige sammensætning, og dels på antagelser om det fremtidige familiemønster blandt voksne, som afspejler sig i sambofrekvenser. Antagelserne om det fremtidige familiemønster tager udgangspunkt i de sambofrekvenser i 213, som er beregnet for Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, mindre byer under ét og bygder under ét, jf. afsnit 1.2. Der anvendes gennemsnitlige sambofrekvenser for aldersintervallerne år, år, 3-39 år,, 7-79 år og 8+ år i fremskrivningerne. Der antages endvidere, at sambofrekvenserne fortsat vil udvise en svagt vigende tendens, som vil afspejle et stigende indkomstniveau og tendensen til, at unge stifter familie senere i livet. Beregningsteknisk er der lagt til grund, at de aldersfordele sambofrekvenser falder med,35 13

14 pct. årligt i perioden 214 til 24, svarende til det gennemsnitlige årlige fald i sambofrekvensen siden 2. Befolkningsfremskrivningen indebærer, at den voksne befolkning på 18 år og derover gradvis vil falde frem mod 24. Det potentielle boligbehov ventes derimod at stige i de kommende år for derefter omtrent at stabilisere sig frem mod 24, jf. figur 16. Udviklingen i det potentielle boligbehov frem til 24 er primært drevet af en stigning i boligbehovet hos personer over 6 år, jf. figur 17. Derimod peger beregningerne ikke på, at der samlet set er stigende boligefterspørgsel fra unge under 3 år. I alle år er det potentielle boligbehov lavere end i 213 hos de unge imellem 18 og 29 år. Tilsvarende ventes en vigende boligefterspørgsel fra personer i alderen 3-59 år fra omkring 22, hvilket afspejler en vigende befolkning i disse aldersintervaller. Figur 16 Udvikling i den voksne befolkning og det potentielle boligbehov boliger/personer boliger/personer Potentiel boligefterspørgsel Voksen befolkning 18+ (h. akse) Figur 19 Ændringen i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper ift. 213, hele landet boliger boliger år 3-59 år 6+ år Samlet

15 1.7 Regionale forskelle i det potentielle boligbehov frem mod 24 Den moderate stigning i det potentielle boligbehov frem mod 22 og den efterfølgende stagnation dækker over modsatrettede udviklinger i de forskellige dele af landet. Efterspørgslen ser ud til fortsat at ville stige i Nuuk mens den vil være omtrent uændret i de andre større byer. Til gengæld er tendensen tydeligvis nedadgående i de øvrige dele af landet, jf. figur 17 og 18. Figur 17 Potentiel boligbehov i større byer boliger boliger Sisimiut Ilulissat Qaqortoq Nuuk (h. akse) 8. Figur 18 Potentiel boligbehov i mindre byer og bygder boliger boliger Bygder Mindre byer (h. akse) Selvom pilen således peger nedad for boligefterspørgslen i store dele af landet vil behovet for boliger tilpasset ældres behov generelt være stigende, jf. figurerne 2 til 25 på de næste sider. I alle dele af landet vil efterspørgslen efter disse boligenheder være stigende. 15

16 Med Nuuk som undtagelsen vil behovet målt i antallet af boligenheder for typiske familieboliger rettet mod personer i alderen 3 til 59 år falde støt i de kommende årtier. Tilbagegangen vil være mest udtalt i de mindre byer og i bygderne, men også de større byer har udsigt til vigende efterspørgsel herfra. Befolkningsudviklingen trækker også i retning af mindre behov i alle dele af landet for boliger til unge (18 til 3 årige). Det skal betones at dette er en isoleret set betragtning, hvor den nuværende boligdækning herunder behovet for flere kollegieboliger ikke indgår. Figur 2 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, Nuuk Figur 21 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, Sisimiut år 3-59 år 6+ år Samlet år 3-59 år 6+ år Samlet Figur 22 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, Ilulissat Figur 23 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, Qaqortoq år 3-59 år 6+ år Samlet år 3-59 år 6+ år Samlet 16

17 Figur 24 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, andre byer Figur 25 Ændring i det potentielle boligbehov fordelt på aldersgrupper, bygder år 3-59 år 6+ år Samlet år 3-59 år 6+ år Samlet Kilde: Grønlands statistik og egne beregninger 17

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024 APRIL 2012-1 - Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Resume af prognosen... 3 II. Hovedtabeller... 7 III. Datagrundlag og forudsætninger... 19 Områdeinddeling...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere