Flere og flere vil til stemmeboksen

Transkript

1 18 04: Ældrepleje er det hotteste valgtema 05: Drømmen om Amerika lever stadig i danskerne 07: Kun de største byer kan trække danskerne fra hjemegnen 09: Psykisk syge savner sammenhæng i kommuner og regioners tilbud 12: Leder: Store opgaver venter de nye kommunalpolitikere MOMENTUM. 5. ÅRGANG. 18. UDGAVE KL. 12. NOVEMBER 2013 Flere og flere vil til stemmeboksen 71 procent af hele befolkningen og 58 procent af de under 25-årige er nu helt sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget, viser ny Momentum-måling. Det er en markant stigning siden en tilsvarende måling otte måneder tidligere. Formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd glæder sig og håber på en stor valgdag.»når jeg ser tallene, er min første tanke: Fedt. På den ene side kunne vi selvfølgelig nok forvente en positiv udvikling, jo tættere vi kommer på valget. Men omvendt hæfter jeg mig ved, at undersøgelsen jo er gennemført i en periode, hvor den store kampagne først lige var ved at blive intensiveret,«siger Signe Bo. Hun henviser til den landsdækkende kampagne for at øge valgdeltagelsen, som Økonomi- og Indenrigsministeriet, 4 Sølle 35 procent af de årige var i februar-marts sikre på, at de ville stemme til kommunalvalget. Siden da har flere unge dog fået øjnene op for valget, og i en ny Momentum-måling foretaget hen over månedsskiftet oktober-november siger 58 procent nu, at de helt sikkert vil stemme. Altså en stigning på 23 procentpoint i løbet af otte måneder. Tallene viser også, at næsten alle, både i befolkningen generelt og blandt de unge, nu ved, at der er kommunalvalg den 19. november. Hele 97 procent af de unge under 25 år kender til valget mod blot 45 procent i februar-marts. Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, er rigtig glad for den positive udvikling. Forventer du at stemme til regions- og kommunalvalget den 19. november i år? (%) årige Ja, helt sikkert Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Nej, helt sikkert ikke Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum februar-11. marts 28. oktober-4. november

2 Kommunalvalg Forventer du at stemme til regions- og kommunalvalget den 19. november i år? (%) Hele befolkningen Ja, helt sikkert Ja, sandsynligvis Nej, sandsynligvis ikke Nej, helt sikkert ikke Ved ikke Kilde: YouGov for Momentum februar-11. marts 28. oktober-4. november Af Søren Kudahl, skd@kl.dk Danske Regioner og KL har igangsat med blandt andre kendte ambassadører som sangeren Simon Kvamm og komikeren Carsten Bang, der opfordrer de unge til at stemme.»med de her tal kan det blive en stor valgdag. Nu skal det selvfølgelig lige bære til stemmeboksen, men disse tal er under alle omstændigheder positive, for jo flere der siger, at de agter at stemme, jo flere følger med,«siger Signe Bo. Gode intentioner Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet, er glad for den stigende interesse for kommunalvalget, men advarer dog mod at overfortolke den positive udvikling i Momentum-undersøgelsen.»Der er en masse gode intentioner i de her svar. Men vi skal være klar over, at man ikke altid ender med at handle, som man svarer i den slags undersøgelser. Vi kommer ikke i nærheden af en valgdeltagelse på 88 procent (som i undersøgelsen siger, at de helt sikkert eller sandsynligvis vil stemme, red.), så det er for tidligt at åbne champagneflaskerne. Samtidig er det meget naturligt, at opmærksomheden øges, jo tættere vi kommer på valget,«siger Kasper Møller Hansen. Han forventer også, at opmærksomheden om valget kun vil blive større i valgkampens slutspurt, hvor politikerne for alvor kaster sig ind i kampen for at blive valgt:»nu hænger der plakater i lygtepælene, og kandidaterne står på gader og stræder og vil diskutere politik. Det er typisk de sidste 14 dage af en valgkamp, hvor interessen for alvor stiger. Der kommer flere diskussioner og konflikter mellem kandidaterne, som optager vælgerne.«signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, mener også, at interessen vil stige endnu mere i de sidste dage inden valget. Dels fordi den store kampagne ruller for fuld kraft, men ikke mindst fordi det nu handler om reel politik.»fyrværkeriet er jo slet ikke blevet sendt op endnu. Det er først nu, der går politik i den, og det skulle jo gerne skabe endnu mere interesse. Nu er banen klar for politikerne, som skal overbevise folk om, hvem de skal stemme på. Indtil nu har debatten mest gået på valgdeltagelsen, og politikken bør jo gøre endnu flere interesserede,«siger Signe Bo. Hun håber, at de unges valgdeltagelse kommer på niveau med resten af befolkningens. Om ikke ved dette valg, så i hvert fald på længere sigt.»det er nødvendigt at få de unge med, mens de er unge. Vi ved jo, at hvis man stemmer første gang, man har stemmeret, er der langt større chance for, at man bliver ved med at stemme i resten af livet. Derfor er det en katastrofe, hvis flere og flere unge ikke stemmer. Så mister vi jo en hel generation, og så har demokratiet et stort problem,«siger Signe Bo. Positiv ånd Professor Kasper Møller Hansen mener, det realistiske succeskriterium for valgdeltagelsen er, at den samlede valgdeltagelse øges med et-to procentpoint i forhold til de 65,8 procent, som stemte ved det seneste kommunalvalg i 2009.»Men lakmusprøven er, om vi får flere unge og folk med anden etnisk baggrund til at stemme. Det er i de grupper, at valgdeltagelsen er meget lav. Hvis vi kan øge valgdeltagelsen 10 procentpoint i de grupper, vil det være meget imponerende og historisk flot, også i et internationalt perspektiv,«siger Kasper Møller Hansen. Han mener, at det i den sidste uges tid primært handler om at høste nogle af de mange frø, der er blevet sået for at øge valgdeltagelsen. Det gælder blandt andet mobile valgsteder på gymnasier og uddannelsesinstitutioner og direkte kontakt til de unge.»det er en historisk kampagne, der er sat i gang for at øge valgdeltagelsen. Mange kommuner er utrolig kreative, og der foregår rigtig mange ting derude ikke mindst i forhold til de unge. Der er skabt en positiv ånd omkring det at stemme,«siger Kasper Møller Hansen. Han ærgrer sig dog samtidig over, at indsatserne kun i seks-syv kommuner gennemføres på en måde, så Kasper Møller Hansen og hans kolleger på Københavns Universitet kan måle på, om de lokale indsatser har effekt i forhold til valgdel- 2 - MOMENTUM NOVEMBER 2013

3 Der er valg den 19. november Ved du, hvilket valg det drejer sig om? (%) - Hele befolkningen Nej - 4 Nej - 34 Der er valg den 19. november Ved du, hvilket valg det drejer sig om? (%) årige Nej - 3 Ja - 66 Ja - 96 Nej - 55 Ja - 45 Ja februar-11. marts 28. oktober-4. november Note: Efterfølgende blev respondenterne spurgt, hvilket valg der var tale om og præsenteret for en række forskellige svarmuligheder. Her svarede 97 procent i den nye undersøgelse regions- og kommunalvalget Kilde: YouGov for Momentum 27. februar-11. marts 28. oktober-4. november Note: Efterfølgende blev respondenterne spurgt, hvilket valg der var tale om og præsenteret for en række forskellige svarmuligheder. Her svarede 97 procent i den nye undersøgelse regions- og kommunalvalget Kilde: YouGov for Momentum tagelsen. Derudover har forskerteamet dog et samarbejde med flere ministerier om at måle på effekten af de breve og sms er, som går direkte ud til de unge fra centralt hold. Kasper Møller Hansen fremhæver også, at lærere på ungdomsuddannelser har en særlig rolle at spille i dagene op til valget:»underviserne på for eksempel gymnasier og produktionsskoler kan gøre meget både ved at tale om valget i undervisningen og ved at huske eleverne på, at de skal stemme, når vi kommer helt på valget. Nogle gange er det bare et lille puf, der skal til, for at de unge stemmer.«flere skal med på bølgen Pelle Guldborg Hansen, adjunkt ved Roskilde Universitet, er ekspert i netop puf eller nudging, som det mere officielt hedder, når man tilskynder folk til at gøre nogle bestemte ting som eksempelvis at stemme. Hans bedste råd til en slutspurt for at øge valgdeltagelsen er at gøre det så nemt som muligt for vælgerne at lægge en konkret plan for, hvor og hvornår de helt konkret skal stemme.»hvis folk først har planlagt, hvor og hvornår de vil stemme, er der langt større sandsynlighed for, at de rent faktisk får det gjort. Derfor gælder det om at gøre folk opmærksomme på, hvor de kan stemme, og få dem til at overveje, hvordan og hvornår de kan passe det ind i deres planer for dagen. Man skal gøre det simpelt for folk at lægge den plan. Hvis man har en lille tvivl om det praktiske, er der større sandsynlighed for, at man ikke får stemt,«siger Pelle Guldborg Hansen. Han foreslår for eksempel, at man kan dele kort ud med placeringen af valgstederne uden for uddannelsesinstitutioner. Og han roser de initiativer, der allerede er taget med for eksempel at lægge ind på rejseplanen.dk og oplyse i offentlige transportmidler, hvor man kan stemme før selve valgdagen. Derudover fremhæver Pelle Guldborg Hansen vigtigheden af, at der ikke mindst blandt de unge skabes en fornemmelse af, at alle de andre også stemmer, så endnu flere vil stemme. Han mener derfor, at den positive udvikling i interessen, som Momentum-undersøgelserne viser, i sig selv kan bruges til at øge interessen yderligere.»hvis der er en forventning til, at man stemmer, er der også en større sandsynlighed for, at man faktisk gør det. Med de her tal kan man melde ud, at fire ud af fem unge har tænkt sig at stemme, og det kan i sig selv få nogle flere til at stemme. Man kan spørge folk: Hvad med dig, skal du ikke også stemme? På den måde kan tallene være en løftestang til at få flere med på bølgen,«siger Pelle Guldborg Hansen. Om undersøgelsen YouGov gennemførte for Momentum i perioden 27. februar-11. marts 2013 en undersøgelse om befolkningens kendskab og holdning til kommunalvalget danskere i alderen år besvarede et internetbaseret spørgeskema. Heraf var 532 i alderen år. Vi har gentaget de samme spørgsmål med den samme undersøgelsesmetode i perioden 28. oktober-4. november 2013 for at følge udviklingen danskere har deltaget i den nye undersøgelse, heraf 546 i alderen år. Alle 17-årige i begge undersøgelser bliver 18 år inden kommunalvalget. Data er vejet i forhold til køn, alder, geografi og uddannelse, så resultaterne er repræsentative for befolkningen. Og data for den unge aldersgruppe er vejet ned, så de direkte kan sammenlignes med de øvrige aldersgrupper. MOMENTUM NOVEMBER

4 Kommunalvalg Ældrepleje er det hotteste valgtema Af Jens Jørgensen, Ældrepleje er det vigtigste emne for vælgerne op til kommunalvalget, viser en ny Momentum-undersøgelse. Kommunalforsker peger på, at det er et område, der principielt berører os alle og indeholder håndgribelige spørgsmål i velfærdsdebatten. rolle. Derudover er de store velfærdsydelser som ældre, folkeskole og daginstitutioner altid vigtige, fordi de rammer mange vælgere, men også fordi der med den anstrengte økonomi i mange kommuner skal prioriteres inden for og mellem områderne,«siger Ulrik Kjær. Ældreplejen har taget et gevaldigt hop i vælgernes bevidsthed i de seneste måneder op til kommunalvalget på tirsdag. Hvor kun 29 procent havde ældrepleje på deres top tre over valgets vigtigste temaer i juli, viser en ny Momentum-måling, at hele 40 procent nu har ældrepleje i tankerne, når de skal sætte krydset. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik er det næstmest prioriterede emne med 37 procent, mens der er et hop ned til skat og sundhed, der begge ligger på 26 procent. Ifølge Ulrik Kjær, professor og valgforsker på Syddansk Universitet, skal forklaringen på ældreområdets førsteplads sandsynligvis findes i det faktum, at det er et område, som principielt berører os alle sammen.»samtidig er spørgsmål, som hvor tit man skal have besøg af hjemmehjælpen og kvaliteten af ældremaden, lettere at forholde sig til i valgkampen end spørgsmål på andre områder. Desuden er der også mange vidtrækkende diskussioner på området, som eksempelvis hvor meget frivillige og velfærdsteknologi skal fylde. På den måde bliver ældreplejen et område, hvor de lidt mere luftige velfærdsdiskussioner får kød og blod på,«siger Ulrik Kjær. Også andre mere klassiske velfærdsydelser som daginstitutioner og folkeskole er steget, uden at nogen af dem dog er i top fem på vælgernes dagsorden. Ulrik Kjær mener også, Momentum-undersøgelsen viser, at det bliver et kommunalvalg, der kommer til at handle om mange forskellige ting.»ikke mindst den økonomiske krise har gjort, at sådan noget som vækst, beskæftigelse og økonomi spiller en ret stor Hvilke af følgende emner vil især være afgørende for, hvor du sætter dit kryds til kommunalvalget den 19. november? Max. tre svar i prioriteret rækkefølge (%) 1., 2. eller 3. prioritet 28. oktober- 4. november juli Ældrepleje Beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik Skat Sundhed Trafik og kollektiv transport Folkeskolen Erhvervsudvikling Sociale tilbud og service i forhold til udsatte grupper Indsatsen for unge i kommunen Daginstitutioner 13 9 Klima og miljø Kultur, sports- og fritidstilbud 9 16 Indsatsen for integration af flygtninge og indvandrere 9 9 Boligpolitik 9 9 Note: I begge undersøgelser er der i alt seks procent, som har svaret Ingen af disse eller Ved ikke. De områder, hvor der er sket en statistisk signifikant udvikling siden juli-målingen, er markeret med farvede tal. De blå tal i opadgående retning og de røde i nedadgående retning. Kilde: YouGov for Momentum. Internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen 4 - MOMENTUM NOVEMBER 2013

5 Mobilitet Drømmen om Amerika lever stadig i danskerne Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk En tredjedel af danskerne kunne forestille sig at arbejde i USA eller Canada. Dermed topper det på niveau med Københavnsområdet listen over steder, danskerne kunne tænke sig at arbejde. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Interessen for Nordamerika er steget voldsomt siden en tilsvarende undersøgelse i Fra 1870 til 1930 oplevede Danmark en massiv udvandring, hvor op mod forlod landet, og mange af dem drog mod vest for at bosætte sig i USA eller Canada. Siden da har udvandringen til USA og Canada været mere moderat, men drømmen om det forjættede land lever stadig blandt mange danskere. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskere mellem 18 og 74 år. Her peger 34 procent på USA eller Canada som et af de steder, de kunne forestille sig at arbejde. Dermed deler Nordamerika førstepladsen med Københavns-området foran eksempelvis Århus-området, hvor 30 procent af danskerne kunne forestille sig at arbejde. Og dobbelt så mange er tiltrukket af Nordamerika som af Odense, Aalborg eller det jyske trekantsområde. Heller ikke Kina eller et andet asiatisk land kan konkurrere med Nordamerika i danskernes øjne. Kun hver 10. drømmer om et asiatisk udlandseventyr, og allerfærrest (fire procent) kunne forestille sig at arbejde på Lolland-Falster. Organisationen Danes Worldwide arbejder for at gøre det lettere at være en global dansker, der opholder sig i udlandet gennem kortere eller længere tid. Og generalsekretær Anne Marie Dalgaard mener, der er god grund til, at Nordamerika topper danskernes rangliste.»jeg tror, det er den helt fantastiske entreprenørånd, om at alt er muligt, der tiltaler os. Samtidig taler vi sproget, og kulturen er genkendelig. Traditionelt har der jo også været meget stærke bånd mellem Danmark og Nordamerika, og det er et af de store udflytterlande med mange danske netværk. Så det virker nemmere at kaste sig ud i, hvorimod Asien virker mere uoverskueligt,«siger Anne Marie Dalgaard. Størstedelen af organisationens over medlemmer bor da også i et EU-land eller Nordamerika. Mulighedernes land Chris Scharf, presseattaché på USA s ambassade i Danmark, mener også, at danskerne passer godt ind i det amerikanske samfund og blandt andet på grund af sproget hurtigt føler sig hjemme i USA. Men han er ikke i tvivl om, at det især er USA som mulighedernes land, der tiltrækker danskerne.»som Sinatra synger: If you can make it there, you can make it anywhere. Og hvis man er virkelig ambitiøs og villig til at arbejde hårdt og eksempelvis går efter at vinde en Nobelpris, tjene en million dollars, blive berømt, eller gøre noget godt for så mange mennesker på jorden som muligt, så er USA stedet at tage hen,«siger Chris Scharf. Han påpeger, at selv om Danmark er et godt land, så er det et lille land, der målt på befolkningstal blot svarer til Minnesota, USA s 21. største stat. Og derfor er mulighederne og udfordringerne selvsagt større i USA.»Idéen om at arbejde på et stort marked som i USA med en energisk og begejstret atmosfære, hvor du sandsynligvis vil være omringet af folk fra hele verden, som også prøver at få succes, tiltrækker virkelig danskerne. Og det er en stor del af USA s tiltrækningskraft generelt,«siger Chris Scharf. Ifølge Jørn Brøndal, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, har mange af de danske udvandrere da også været tiltrukket af mulighederne i Nordamerika, men profilen på udvandrerne har ændret sig gennem tiden.»da rigtig mange tog af sted i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, var det mest folk, som kom med deres bare næver og ledte efter arbejde og billig jord, så de kunne 4 MOMENTUM NOVEMBER

6 Hvilke af følgende steder kunne du forestille dig at arbejde? (%) Bopæl: Region Hovedstaden Storkøbenhavn København eller Frederiksberg USA eller Canada 40 Århus og omegn 15 Kina eller andet land i Asien 14 Odense og omegn 7 Aalborg og omegn 6 Vejle/Fredericia 6 Kolding og omegn 6 Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn 5 Sønderborg og omegn 4 Lolland-Falster 4 Esbjerg og omegn Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse i juli 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Region Hovedstaden Hvilke af følgende steder kunne du forestille dig at arbejde? (%) Bopæl: Region Midtjylland Århus og omegn USA eller Canada 34 Vejle/Fredericia 22 København eller Frederiksberg 18 Storkøbenhavn 16 Kolding og omegn 16 Aalborg og omegn 15 Odense og omegn 11 Kina eller andet land i Asien 10 Esbjerg og omegn 8 Sønderborg og omegn 7 Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn 2 Lolland-Falster 0 Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse i juli 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Region Midtjylland 67 komme i gang. I dag er mange af dem, der drømmer om at tage til Amerika, studerende, forskere eller folk med minimum middelklassejob, der ser større karrieremuligheder i USA end i Danmark,«siger Jørn Brøndal. Krisen skabte lavpunkt Den nye Momentum-undersøgelse er en gentagelse af en identisk undersøgelse fra foråret 2010, og danskernes interesse for at arbejde i Nordamerika er steget kraftigt siden Hvilke af følgende steder kunne du forestille dig at arbejde? (%) USA eller Canada Storkøbenhavn København eller Frederiksberg Århus og omegn Odense og omegn Aalborg og omegn Vejle/Fredericia * 16 Kolding og omegn * 13 Kina eller andet land i Asien Esbjerg og omegn 7 8 Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn 13 7 Sønderborg og omegn 5 7 Lolland-Falster 4 4 Ingen af disse 6 10 Ved ikke 2 6 * I 2010 var Vejle/Fredericia og Kolding og omegn slået sammen til en kategori. Derfor kan tallene ikke sammenlignes med den tidligere undersøgelse Note: De områder, hvor der er sket en statistisk signifikant udvikling siden målingen i 2010, er markeret med farvede tal. Blå tal i opadgående retning og de røde i nedadgående retning Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i henholdsvis april 2010 og juli 2013 da. I 2010 var det kun 20 procent mod 34 i dag, som kunne forestille sig at arbejde i USA eller Canada. Dermed er det også det eneste område i undersøgelsen, som kan notere sig en klar stigning i danskernes interesse. Chris Scharf, presseattaché på den amerikanske ambassade i Danmark, mener, at det må skyldes den økonomiske fremgang, USA i øjeblikket oplever efter den økonomiske krise.»vores økonomi er på vej tilbage, selv om vi gerne ville være længere fremme. Vi har haft vækst og fremgang i de sidste par år efter den store krise i Folk har mere tillid til den amerikanske økonomi end bare for et par år siden, så jeg tror, det er med til at gøre os mere attraktive end i 2010,«siger Chris Scharf. Når man ser på Danmarks Statistiks officielle tal for antallet af danske udvandrere til USA og Canada, tyder det også på, at krisen gav en solid men midlertidig mavepuster til interessen for at drage til Nordamerika. I 2009, året efter den økonomiske krises begyndelse, udvandrede kun danske statsborgere til USA og Canada. Det var det laveste antal i 25 år og langt lavere end i 1990 erne og starten af 2000 erne, hvor mellem og udvandrede hvert år. I de seneste tal fra 2012 var det dog igen steget til og dermed nogenlunde som i årene lige før krisen. Lektor Jørn Brøndal mener også, at den økonomiske krise er det bedste bud på, at interessen for at arbejde i Nordamerika var betragteligt lavere i 2010 end i dag. Men han peger på, at USA og landets omdømme objektivt set stadig ikke er kommet helt på benene efter krisen. Og han peger også på, at den lovlige immigration til USA i dag stadig er mindre end før krisen.»på kort sigt er det muligt, at perspektiverne ser bedre ud i dag end for tre år siden. Men ikke mindst fordi der også har været mange politiske problemer i USA på det sidste, som har risikeret at gå ud over økonomien, er det i dag sværere at leve sig ind i den klassiske forestilling om USA som fremtidens, drømmenes og de økonomiske muligheders land. Det var nemmere før krisen,«siger Jørn Brøndal. 6 - MOMENTUM NOVEMBER 2013

7 Mobilitet Kun de største byer kan trække danskerne fra hjemegnen Af Jens Jørgensen, Hvis danskerne skal flytte efter et arbejde, skal det være til udlandet eller de største danske byer. De mellemstore byer har svært ved at tiltrække folk, viser ny Momentum-undersøgelse. Den manglende mobilitet er dårlig for samfundsøkonomien, men det er svært at ændre udviklingen, vurderer forsker. Men det kan lade sig gøre, mener Slagelses borgmester.»hvis jeg endelig skulle flytte efter et arbejde og rykke familien op med rode, så skal det være for en af landets største byer eller et udlandseventyr.«sådan tænker hovedparten af danskerne stillet over for spørgsmålet, hvor de kunne forestille sig at arbejde. Til gengæld er det de færreste, der ønsker at arbejde omkring Esbjerg, Ringsted, Vordingborg, Slagelse, Sønderborg eller på Lolland-Falster, medmindre de allerede bor i området. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskere mellem 18 og 74 år. Blandt borgere i hovedstaden kan 40 procent forestille sig at rykke til Nordamerika, 15 procent til Århus og 14 procent til Asien. Derefter er der langt ned til Odense, som syv procent af københavnerne kan forestille sig at rykke til. Og endnu længere nede af listen ligger Aalborg, det østjyske trekantsområde og sjællandske byer som Ringsted, Vordingborg og Slagelse. Allerfærrest af hovedstadens indbyggere (tre procent) kan forestille sig at rykke til Esbjerg eller omegn. Danskernes favorisering af de større byer undrer ikke Høgni Kalsø Hansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i byernes økonomiske dynamik og arbejdsmobilitet.»de mindre attraktive områder er jo også dem, vi ofte hører dårlige historier fra. Men samfundsøkonomisk er det ikke holdbart, at der bor flere og flere i de her storbyområder omkring specielt København og Århus, og der bliver affolket i resten af områderne. Det giver jo nogle udfordringer i forhold til eksempelvis opretholdelse af velfærdsydelser, hvor man får svært ved at få økonomien til at hænge sammen i fraflytningskommunerne,«siger Høgni Kalsø Hansen. Vi er mindre mobile, end vi tror Men det er ikke bare københavnerne, der har svært ved at se sig selv arbejde uden for Storkøbenhavn. Momentum-undersøgelsen viser, at folk i alle regioner har svært ved at se sig selv bo i andre områder end deres eget eller omkringliggende. Eksempelvis er der ingen midtjyder, der kunne forestille sig at arbejde på Lolland-Falster, og kun to procent, der ville tage til Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn. Modsat vil kun fire procent af de adspurgte i Region Sjælland til Esbjerg og omegn, og fem procent vil til Kolding-området. Høgni Kalsø Hansen mener derfor, at undersøgelsen også illustrerer, at danskerne ikke er så mobile, som vi nogle gange bilder os selv ind. Selv om det samfundsøkonomisk er vigtigt, at man kan få folk til at flytte landsdel.»det er svært at flytte folk. For det første skal jobmulighederne være der. Folk flytter ikke, før de har fået job. Man tager ingen chancer. Og for det andet er sociale relationer vigtige. Når man begynder at kigge efter job, så kigger man primært på områder, hvor man i forvejen har familie eller venner boende. Hvis man som jeg er vokset op på Lolland, så vil jeg ikke kigge efter job i Nordjylland i første omgang, men hellere se mod Lolland,«siger Høgni Kalsø Hansen. Området omkring Ringsted, Vordingborg og Slagelse udmærker sig i Momentum-undersøgelsen ved at være det område, hvor der er sket det største fald i interessen for at rykke til siden en identisk undersøgelse i foråret Dengang kunne 13 procent af danskerne forestille sig at arbejde i det syd- og midtsjællandske område, mens det i dag kun gælder 7 4 MOMENTUM NOVEMBER

8 Hvilke af følgende steder kunne du forestille dig at arbejde? (%) Bopæl: Region Syddanmark Odense og omegn 44 USA eller Canada 29 Vejle/Fredericia 29 Kolding og omegn 24 Århus og omegn 22 Storkøbenhavn 19 Esbjerg og omegn 19 København eller Frederiksberg 18 Sønderborg og omegn 12 Kina eller andet land i Asien 7 Aalborg og omegn 5 Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn 3 Lolland-Falster 1 Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse i juli 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Region Syddanmark Hvilke af følgende steder kunne du forestille dig at arbejde? (%) Bopæl: Region Sjælland Storkøbenhavn 39 København eller Frederiksberg 36 Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn 32 USA eller Canada 32 Århus og omegn 14 Lolland-Falster 14 Odense og omegn 13 Kina eller andet land i Asien 11 Sønderborg og omegn 9 Aalborg og omegn 8 Vejle/Fredericia 8 Kolding og omegn 5 Esbjerg og omegn 4 Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse i juli 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Region Sjælland procent. I Slagelse Kommune er der også i disse år flere, der flytter fra end til kommunen. Men kommunen har valgt at tage kampen op og vedtog i 2011 en vision om at arbejde målrettet for at få flere tilflyttere, forklarer borgmester Lis Tribler (S).»Vi har sat forskellige initiativer i gang for at fastholde vores unge mennesker. Eksempelvis ved at skabe nogle flere uddannelsesmuligheder i Slagelse Kommune. Vi tror på, at hvis vi får de unge til at studere her, og vi samtidig får vores virksomheder til at medvirke med studiejob og praktikpladser, finder de unge ud af, at de kan få et rigt arbejdsliv i lokalområdet,«siger Lis Tribler. Fraflyttere skal hives hjem Bedre muligheder for studiejob i lokale virksomheder er en af de rigtige veje at gå, vurderer Høgni Kalsø Hansen, lektor på Københavns Universitet. Han henviser til en undersøgelse fra Syddansk Universitet, der viste, at blandt andet et studiejob undervejs var med til at fastholde folk i Sønderjylland.»Det løser selvfølgelig ikke problemet i forhold til alle dem, der drager mod storbyerne for at læse. Den udfordring er enormt svær at gøre noget ved, hvilket illustreres af, at eksempelvis Aalborg Universitet er begyndt at lægge mange masteruddannelser i København, blandt andet fordi deres studerende ikke bliver i Nordjylland,«siger Høgni Kalsø Hansen. Næste skridt for provinsbyerne må derfor være at forsøge at lokke de folk tilbage, som er flyttet for at få en uddannelse, men det er også en svær opgave. Efter fem-seks års uddannelse vil folk gerne have gevinsten for sliddet, og jobmulighederne i fraflytningsområderne er sjældent særlig gode, forklarer Høgni Kalsø Hansen:»Samtidig har højtuddannede en tendens til at danne par med en højtuddannet. Så det er ikke bare ét, men to job, man skal ud at finde. Og rykker man ud til de her områder, så er der måske kun få arbejdspladser, der gør brug af højtuddannede, og man ender med være lidt fanget i forhold til at få nye udfordringer og gennem jobskifter at rykke op ad karrierestigen, som mange højtuddannede gerne vil.«en mulighed kunne derfor være at flytte offentlige arbejdspladser ud i landet, så man derved kunne trække højtuddannet arbejdskraft til områderne på den måde. Et opgør med centraliseringen af statslige arbejdspladser er også et af Slagelseborgmester Lis Triblers varmeste ønsker til, hvordan man fra statens side kunne hjælpe på fraflytningen.»samtidig skal der laves bedre bredbåndsforbindelser, hvis vi skal have folk til at flytte på landet. Så der bliver mulighed for at have hjemmearbejdsplads, og virksomhederne får bedre muligheder for at skabe udvikling og innovation,«siger Lis Tribler. Momentum offentliggjorde for fire uger siden en undersøgelse, der viste, at der er et potentiale for at få flere til at flytte på landet. 14 procent sagde, at de allerhelst ville bo ude på landet, mens kun 5 procent gør det i dag. Lis Tribler mener da også, det kan lade sig gøre at få flere til at rykke mod Slagelse:»Vi lavede før kommunesammenlægningen nogle busreklamer i København, hvor det var rigtig dyrt at bo, og det fik faktisk folk til at flytte fra København og ud på Sjælland. Så selvfølgelig kan man gøre det. Men det kræver en indsats og nogle bedre rammevilkår i form af bedre bredbånd, infrastruktur og et jobmarked, hvor begge parter i et forhold kan få job,«siger Lis Tribler. Om undersøgelsen YouGov har for Momentum foretaget en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danskere, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år. Undersøgelsen er gennemført i perioden juli Undersøgelsen er en gentagelse af en tidligere undersøgelse, gennemført i perioden april Tallene for Region Nordjylland kan findes på MOMENTUM NOVEMBER 2013

9 Psykiatri Psykisk syge savner sammenhæng i kommuner og regioners tilbud Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk Bedre sammenhæng mellem kommuner og regioners tilbud til psykisk syge står højest på ønskelisten til de nye politikere, der bliver valgt ved kommunal- og regionsvalget. Det viser en ny undersøgelse blandt folk, der har eller har haft en psykisk sygdom. Både kommunal- og regionalpolitikere erkender problemerne og vil give arbejdet med sammenhæng i indsatserne større prioritet. Opfordringen fra sindslidende til de kommende kommunal- og regionspolitikere er klar: De skal skabe langt bedre sammenhæng mellem de kommunale og regionale tilbud. Det viser en ny panel-undersøgelse gennemført af Landskampagnen EN AF OS i samarbejde med Momentum blandt folk, der har eller har haft en psykisk sygdom. Her erklærer 57 procent sig enige i, at der mangler sammenhæng mellem regionens tilbud (hospital eller ambulant psykiatri) og socialpsykiatrien i kommunen. Kun fem procent er uenige, mens 38 procent er i tvivl eller ikke har taget stilling. Samtidig mener de sindslidende i undersøgelsen, at bedre sammenhæng mellem den regionale psykiatri og den kommunale socialpsykiatri er det emne, de nye kommunalpolitikere skal prioritere allerhøjest i indsatsen til mennesker med psykiske lidelser. 53 procent prioriterer bedre sammenhæng mellem tilbuddene højest. Inklusion i lokalsamfundet kommer lige efter med 51 procent, mens job og uddannelse er nummer tre med 34 procent. En af dem, der har oplevet den manglende sammenhæng i den kommunale og regionale indsats, er Kim Bach, som blev indlagt med diagnosen bipolar affektiv lidelse, også kaldet maniodepressivitet, første gang i 2005.»Man mærker det for eksempel ved, at distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien har to forskellige tilgange til behandlingen, og det kan give uenighed om, hvor man skal ligge humørmæssigt. Og de blandede signaler gør jo, at man kan blive i tvivl om, hvad der er bedst for en at gøre, og usikker på, om det er den rigtige behandling, man får. Så det ville være godt, hvis de nærmede sig hinanden og justerede metoderne efter hinanden,«siger Kim Bach. Problem for helbredelsen Han er i øjeblikket tilknyttet flere forskellige steder, socialpsykiatri, distriktspsykiatri og jobcenter, og kunne i den forbindelse godt tænke sig, at de forskellige myndigheder blev bedre til at tale sammen.»jeg ved godt, de ikke bare må udveksle informationer, men det ville være rart, hvis der var en eller anden form for informationsudveksling. Det kan være frustrerende at skulle starte forfra eller fortælle sin historie flere gange, når der er så mange mennesker, man skal tale med, og de nogle gange sætter gang i en udredning eller indsats, som er i gang eller allerede gjort,«siger Kim Bach. Han nævner et eksempel, fra da han blev tilkendt kontanthjælp, hvor han skulle forklare sig igen på jobcentret, selv om han allerede var i et forløb ved distriktspsykiatrien. Johanne Bratbo er projektleder for Landskampagnen EN AF OS, der har til formål at fremme tolerancen og åbenheden over for mennesker med psykisk sygdom. Og hun er ikke i tvivl om, at den usikkerhed, som den manglende sammenhæng i indsatsen kan skabe hos den psykisk syge, er problematisk for både behandlingen og helbredelsen. 4 MOMENTUM NOVEMBER

10 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn (%) Jeg oplever, at der mangler sammenhæng mellem tilbud fra psykiatrien i regionen (hospital eller ambulant psykiatri) og socialpsykiatrien i kommunen Helt enig Enig Kilde: Landskampagnen EN AF OS i samarbejde med Momentum 20 Hverken enig eller uenig 3 2 Uenig Helt uenig 18 Ved ikke»når man får en psykisk sygdom, kommer det blandt andet til udtryk i forhold til ens relationer til andre og den måde, man opfatter sig selv og andre på. Man har måske oplevet, at man har tabt kontrollen over sit liv, som følge af en psykose eller en ændret identitetsopfattelse, og er usikker på, hvordan det at være ramt af en psykisk sygdom vil påvirke ens muligheder i tilværelsen fremover. Og det er oplevelser, som sætter sig og betyder, at man er mere usikker og sårbar over for de tilbagemeldinger, man får fra andre,«siger Johanne Bratbo. Hun forklarer, at det derfor er vigtigt at kunne overskue, hvad der skal ske i behandlingen og hvilken støtte man kan få. Hvis personen derfor oplever ikke at kunne finde ud af, hvad der foregår, kan det fremme reaktioner som for eksempel fortvivlelse, opgivenhed eller vrede. Der er kommunalvalg 19. november Hvad synes du, de nye kommunalpolitikere skal prioritere de næste fire år i forhold til de kommunale indsatser til mennesker med psykiske lidelser? (%) Bedre sammenhæng i indsatserne mellem den regionale psykiatri (hospital eller ambulant psykiatri) og kommunen 53 Inklusion i lokalsamfundet, så det bliver lettere for mennesker med psykisk sygdom at blive accepteret på arbejdsmarkedet, i fritidslivet mv. 51 Job og uddannelse 35 Bedre sammenhæng i indsatserne internt i kommunen 33 Inddragelse af pårørende og netværk i indsatsen i de kommunale tilbud 25 Bolig 11 Fritidsaktiviteter 10 Andet 8 Note: Respondenterne har kunnet vælge to svarmuligheder Kilde: Landskampagnen EN AF OS i samarbejde med Momentum»På den måde skader det dybest set mulighederne for at hjælpe patienter og brugere, fordi man ender med at tilsidesætte deres egne kompetencer i behandlings- og sagsforløbet. Desværre kan det på grund af eksempelvis genindlæggelser være oplevelser, som en person kommer til at mærke flere gange efter hinanden, og den mistro eller usikkerhed, der opstår omkring det, kan være meget ødelæggende for personens helingsproces,«siger Johanne Bratbo. Politisk velvilje At der skal være bedre sammenhæng i indsatsen for personer med psykiske lidelser bliver også set som en af de væsentligste udfordringer i den nyligt udgivne rapport fra regeringens psykiatriudvalg. Udvalgets opgave var at komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Udvalget fastslår i rapporten, at de eksisterende rammer og koordinationsredskaber skal udnyttes bedre og mere effektivt, samt at nye samarbejdsmodeller skal understøtte en fælles indsats i regioner, kommuner og hos praktiserende læger. Og det er Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmesterkandidat og nuværende rådmand i forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune, også helt med på.»der har været en hel del sager, hvor man tænker: Hvad er det lige, der er sket dér. Så selv om vi har haft fokus på det, mener jeg helt bestemt, vi skal opprioritere arbejdet med at skabe sammenhæng for de sindslidende i fremtiden. Det er vigtigt, vi får et sundhedsvæsen, hvor vi siger vi i stedet for os og dem,«siger Thomas Kastrup-Larsen. Det er Jens Stenbæk (V), kandidat til posten som regionsrådsformand i Region Sjælland, enig i.»det er en af kerneproblemstillingerne, men jeg oplever også, at vi fra politisk hold har sendt klare signaler om, at det ikke må ende i kassetænkning, men er noget, vi i fællesskab skal løse bedre. Der er også sket nogle forbedringer blandt andet via Lean-projekter, sundhedsaftaler og forløbsprogrammer, hvor vi forpligter hinanden på at få skabt den her sam MOMENTUM NOVEMBER 2013

11 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget af Landskampagnen EN AF OS i samarbejde med Momentum. Alle respondenter har eller har haft en psykisk sygdom. I alt har deltaget. Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober Undersøgelsen har via mail været sendt ud til EN AF OS-panelet, som er et panel på personer, som enten har eller har haft en psykisk sygdom. Undersøgelsen er også blevet delt på Facebook via com/enafos. menhæng, og det skal vi have endnu mere af,«siger Jens Stenbæk. Flere steder rundt om i landet afprøver man allerede nye samarbejdsmodeller som eksempelvis i Odense, hvor man har startet partnerskabsprojektet Integrated Care mellem Odense Kommune, de praktiserende læger og psykiatrien i Region Syddanmark. Projektet fokuserer på de lettere psykiske lidelser som stress, angst og depression. I projektet arbejder man med en decentral samarbejdsmodel med tværsektorielle teams med praktiserende læger og personale fra både kommunen og sygehuse. Teamet står : Vi kan sagtens lave fine målsætninger og handleplaner om, hvad der skal til, men det kræver mere og tættere opfølgning for at få ført det ud i livet. Og det kræver mere ledelse på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Jens Stenbæk (V), kandidat til posten som regionsrådsformand i Region Sjælland sammen til ansvar for at skabe en koordineret og sammenhængende indsats for borgerne. Samtidig har projektet via et frikommuneforsøg fået lov til at samkøre data om borgeren mellem instanserne, så borgerne ikke ligesom Kim Bach skal fortælle deres historie igen og igen til nye folk. Derudover skal en række kommuner nu i gang med at afprøve metoden Åben dialog, som netop er en netværksskabende og samarbejdsorienteret støtte- og behandlingsmetode, der inddrager samtlige relevante behandlere og borgerens personlige netværk. Det er en metode, der har fokus på borgerens samlede forløb, og som bør inddrage både regionale og kommunale behandlere. Sundhedsaftaler er afgørende Ud over at arbejde med nye modeller for at skabe bedre samarbejde i hverdagen, mener Thomas Kastrup-Larsen, det især er igennem sundhedsaftalerne mellem regionerne og de enkelte kommuner, man skal få styr på samarbejdet.»vi skal bruge sundhedsaftalerne som et aktivt redskab til at få luget nogle af de her fejl af vejen. Og så synes jeg, vi skal bruge mange flere ressourcer på sundhedsfremmende forebyggelse i forhold til folk med psykiske lidelser, for det vil også flytte en masse for dem,«siger Thomas Kastrup-Larsen. Tidlig forebyggelse er også et væsentligt element i det socialudspil Investér før det sker, som kommuneforeningen KL fremlagde i maj. En stærkere forebyggelsesindsats kan Jens Stenbæk også være med på, men han mener samtidig, der er behov for mere ledelse, hvis det skal lykkes at skabe mere sammenhæng mellem kommuner og regioners tilbud til psykisk syge.»vi kan sagtens lave fine målsætninger og handleplaner om, hvad der skal til, men det kræver mere og tættere opfølgning for at få ført det ud i livet. Og det kræver mere ledelse på sygehuse, i kommuner og i almen praksis. Hvis vi skal indfri borgernes forventninger til en bedre sammenhæng, så er vi nødt til at styrke ledelsen i den her trekant,«siger Jens Stenbæk. MOMENTUM NOVEMBER

12 Leder Store opgaver venter de nye kommunalpolitikere Så er der kun en uge til, at vælgerne fælder deres dom håbefulde kandidater håber, at netop de får afgørende indflydelse på, hvordan deres kommune skal drives i de kommende fire år. Udfordringen er vidt forskellig, alt efter om det er en vandkantskommune med sivende indbyggertal eller en stor bykommune med vækst i både indbyggertal og arbejdspladser. Men alle steder gælder det, at det er en stor og meget vigtig opgave, som venter de nye og de genvalgte kommunalpolitikere. Med kommunalreformen fik de 98 kommuner ansvar for betydeligt flere opgaver, og selv om nogle kommunalpolitikere synes, at arbejdsbyrden til tider kan være overvældende, har jeg aldrig hørt nogen sige, at opgaven ikke er spændende. Det er ganske enkelt samfundets absolutte kerneopgaver, som kommunalpolitikerne har ansvaret for. Pasningen af vores børn, plejen af vores ældre og indretningen af fremtidens folkeskole er alle på dagsordenen, når de nye kommunalbestyrelser træder sammen efter nytår. Dertil kommer ansvaret for at geare de ledige til et job, sikre en erhvervsudvikling, der går hånd i hånd med en indsats for bedre miljø og klima, og ikke mindst sikre, at det kommunale, nære sundhedsvæsen står klar til at tage over på betryggende vis, når borgerne bliver udskrevet fra behandling på sygehuset. Mængden af store og komplekse opgaver er stor, og når det oven i købet kombineres med en presset økonomi, hvor hver en kommunal krone og medarbejder skal bruges så effektivt som overhovedet muligt, bliver facit, at det er en meget vigtig og betroet opgave, som de nye kommunalpolitikere får tildelt af vælgerne på tirsdag. I de senere kriseår har kommunalpolitikerne i den grad vist, at de er opgaven voksne. Kommunerne har taget et stort ansvar for at trimme samfundsøkonomien, så det danske velfærdssamfund kan komme usvækket om ikke ligefrem stærkere ud af krisen. Derfor skal min bøn til landspolitikerne være, at de belønner kommunerne for den præstation ved også at lempe på de snærende rammer og bureaukratiske bånd, som på nogle områder i alt for høj grad hæmmer de mest effektive og bedste løsninger i kommunerne. Det gælder ikke mindst på beskæftigelsesområdet, hvor det efterhånden er en gammelkendt historie, at flere ministres velmenende ord endnu ikke har været nok til at rydde op i junglen af regler og paragraffer, som tager de kommunalt ansattes tid og kræfter fra at levere den bedste service for borgerne og virksomhederne. Lad de nye kommunalpolitikere få de bedst mulige betingelser for at løse den store og vigtige opgave, som venter dem. På tirsdag er det vælgernes tur til at løse en vigtig opgave. Jeg håber, at så mange som muligt unge som gamle tager opgaven på sig i stemmeboksen. God valgdag! Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL MOMENTUM 12. NOVEMBER ÅRGANG. 18. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE REDAKTØR: SØREN KUDAHL ANALYTIKER: JENS JØRGENSEN MOMENTUM@KL.DK WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE