Til Sundhedsstyrelsen. Fra Nyborg Kommune. Dato SLUTRAPPORT PROJEKT EN GOD START SAMMEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Sundhedsstyrelsen. Fra Nyborg Kommune. Dato SLUTRAPPORT PROJEKT EN GOD START SAMMEN"

Transkript

1 Til Sundhedsstyrelsen Fra Nyborg Kommune Dato SLUTRAPPORT PROJEKT EN GOD START SAMMEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Om En god start - sammen i Nyborg kommune Metodeafsnit 5 2 Sammenfatning Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Indsatsens metodeintegritet Indsatsens resultater for forældre og børn Indsatsen efter projektophør Anbefalinger 10 3 Organisering af indsatsen Organisering af indsatsen Opsporing, rekruttering og visitation Ledelsens rolle Analyse og vurdering Delkonklusion 23 4 Implementering af indsatsen Indsatsgruppens karakteristika Uddannelse af underviserne Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse Metodeintegritet Analyse og vurdering Delkonklusion 54 5 Effekten af indsatsen Effekter hos forældrene Effekter hos børnene Gennemførelse og effekt Initiativer for at fastholde deltagelse Identificerede strukturelle og processuelle barrierer Metodeintegritet og effekt Analyse og vurdering Delkonklusion 76 6 Forankring af indsatsen Fokus på forankring undervejs Tiltag Barrierer og drivkræfter Videreførelses af indsatsen Analyse og vurdering Delkonklusion 79 7 Konklusion 80 8 Anbefalinger 82 9 Litteraturliste Bilagsoversig 85

3 1 INDLEDNING Sundhedsstyrelsen udmøntede i 2010 satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici på 39,7 mio. kroner til kommunale modelprojekter med henblik på at forebygge uhensigtsmæssig sundhedsadfærd hos forældre til spæd- og småbørn. Nyborg Kommune fik støtte til modelprojektet En god start sammen (EGSS), som har til formål at støtte og udvikle forældrenes omsorgskapacitet og handlekompetence med henblik på at etablere tryg tilknytning mellem barn og forældre samt udvikle og fastholde sunde vaner for hele familien. 1 Slutrapporten for modelprojektet EGSS beskriver, hvordan indsatsen er gennemført i Nyborg Kommune og med hvilke resultater. Evalueringens omdrejningspunkt er de fem hovedspørgsmål, Sundhedsstyrelsen har opstillet: Hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn? I hvilket omfang fag-personer tilegner sig de fornødne kvalifikationer? Hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet? Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen? I hvilket omfang indsatsen overgår til drift efter projektets ophør? Baggrunden for udmøntningen af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici 2 er kort formuleret nedenfor: Livsstilsvaner grundlægges tidligt i barndommen på baggrund af forældrenes vaner og livsstil. Da der er tendens til en stigning i antallet af overvægtige børn fra 3-års alderen og frem til skolestart, er det nødvendigt med en tidlig indsats, for at forebygge en uhensigtsmæssig vægtudvikling hos småbørn. Socialt udsatte familier har en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med familier i højere socialgrupper, og børneme i disse familier har flere helbredsproblemer. Det er derfor nødvendigt med en særlig sundhedsfaglig indsats over for socialt udsatte familier. Det er vanskeligt at rekruttere forældre til indsatser målrettet bestemte grupper, og der er samtidig faglige og etiske problemstillinger forbundet med at udpege og dermed stigmatisere familier med særlige behov. Ved at tilbyde indsatsen til alle kommende forældre, og flytte fokus fra de enkelte risikofaktorer til barnets positive og sunde udvikling, udviskes de sociale forskelle forældrene imellem. Indsatser iværksat før fødslen og rettet mod bagvedliggende faktorer som tilknytning og forældreroller, støtter forældrenes handlekompetencer og mestringsevne til at fremme deres børns generelle sundhed og trivsel. Opdragsgiver for evalueringen er Sundhedsstyrelsen, som forestår den samlede evaluering på tværs af de deltagende kommuner. Som tillæg til slutevalueringen har Nyborg Kommune udarbejdet en lokal evaluering (egenevalueringen), som findes i bilag 1a og bilag 1b. Den lokale evaluering omfatter to dele: a) en dokumentation af de lokale aktiviteter som er foregået i Nyborg Kommune og b) deltagernes tilbagemeldinger på forældrekurset. Derudover evalueres 2½-3 års besøget tværs af 8 projektkommuner i foråret Evalueringen indeholder derfor ikke resultater af 2½-3 års besøget. Evalueringen er udarbejdet af interne evaluatorer i Nyborg Kommunes sundhedsafdeling, ved hhv. sundhedskonsulent og projektleder Anne Mette Walmar Andersen og sundhedskonsulent Karina Povlsen. Baggrund for Nyborg Kommunes deltagelse i modelprojektet Nyborg Kommune er sammenlagt af tre kommuner, Nyborg, Ullerslev og Ørbæk og har knap indbyggere, hvoraf ca bor i Nyborg by. Nyborg Kommune havde ca. 300 fødsler om året 1 Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, Sundhedsstyrelsen Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, Sundhedsstyrelsen

4 (2010), hvoraf ca. 15 % kunne kategoriseres som børn med særlige behov. Sundhedsprofilen for Nyborg Kommune (2009) viste, at borgerne i Nyborg har et højere forbrug af sundhedsydelser end landsgennemsnittet og at der i Nyborg Kommune desuden var en procentuel større andel af borgere, der var svært overvægtige, end der er på landsplan. 3 I 2010 åbnede Sundhedshuset i Nyborg Kommune som et led i udviklingen af Sundhedsplejens organisering. I Sundhedshuset findes en bred vifte af gruppetilbud, som bl.a. babycaféer, etablering af mødregrupper og åben mødregruppe for unge og udsatte mødre. Foruden etableringsbesøg, graviditetsbesøg og hjemmebesøg tilbyder Sundhedsplejen småbørnsfamilierne at komme til individuelle konsultationer i Sundhedshuset. Jordemødrene fra OUH, Svendborg Sygehus har desuden konsultation i Sundhedshuset, som derfor i høj grad danner rammen om den tidlige indsats i Nyborg Kommune. Baggrunden for ansøgningen om deltagelse i satspuljeprojektet var dels de sundhedsmæssige og sociale udfordringer i Nyborg Kommune, og dels at EGSS havde fællestræk i de overvejelser, der lå til grund for etableringen af Sundhedshuset. 1.1 Om En god start - sammen i Nyborg kommune I nedenstående afsnit beskrives kort programmets formål, målgruppe, varigheden for den gennemførte projektperiode og indhold. Afsnittet beskriver derudover antallet af uddannede instruktører, gennemførte undervisningsforløb (hold) og hvor mange deltagere som hhv. gennemførte og frafaldt forældrekurset. Formål Formålet med EGSS er, gennem en tidlig indsats, at styrke forældrenes kompetencer, således at familien opnår og fastholder sunde vaner, trivsel og livskvalitet. Projektet er et supplement til den ordinære sundhedspleje og består af en grundlæggende del samt specifikke tilbud til familier med særlige sundhedsrisici. Målgruppe Målgruppen for projektets grundlæggende del var alle gravide/kommende forældre, bosiddende i Nyborg Kommune, med termin i perioden til Den specifikke del af projektets målgruppe var de familier tilmeldt EGSS, som vurderes at have særlige behov. Familier med særlige behov blev identificeres på baggrund af en række kriterier, som er beskrevet i afsnit 4.1. Projektperioden Det fireårige projekt startede op i januar 2011 og er afsluttet i december Figur 1 illustrer milepælsplanen for hele projekt EGSS. I bilag 2 findes en udspecificeret milepælsplan for forældreuddannelsesprogrammet, herunder forældrekurset, 2½-3 års besøget, lokale aktiviteter, Let vejen kurset og behovsbesøgene i projekt EGSS. Afslutning Måned M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Faser Planlægning Intervention År Projektledelse Instruktør uddan-nelse Materialer Rekruttering Forældrekur sus Ekstra behovsbesøg 2½-3 års besøg Let vejen kursus Lokale aktiviteter Evalu-ering Figur 1: Milepælsplan for EGSS i Nyborg Kommune. 3 Projektansøgning, En god start sammen, Nyborg Kommunes,

5 Forældreuddannelsesprogrammet Den grundlæggende del af projektet udgøres af et struktureret forældreuddannelsesprogram, som påbegyndes ca. 8 uger før forventet fødsel. Kurset indeholder i alt 11 mødegange, og fortsætter indtil barnet er ca. 2½ år. Forløbet afsluttes med et hjemmebesøg af familiens sundhedsplejerske, når barnet er 2½-3 år (2½-3 års besøget). I nedenstående figur 2, ses en oversigt over forløbet. Figur 2: Oversigt over kursusforløbet i Nyborg Kommune. Den specifikke del af projektet henvender sig primært til familier med særlige behov. Denne målgruppe tilbydes som supplement til forældreuddannelsesprogrammet op til 7 årlige behovsbesøg ved sundhedsplejersken, i perioden fra barnet er 1-3 år. Let vejen kursus Foruden forældrekurset tilbydes forskellige gruppe- og værkstedsaktiviteter med det formål at udvikle forældrenes handlekompetencer og støtte netværksdannelsen med henblik på at forebygge social eksklusion i lokalområdet. Der anvendes et fælles koncept for gruppe- og værkstedsaktiviteter omkring mad, leg og bevægelse for de deltagende kommuner, Let Vejen (LV) udviklet af Fødevarestyrelsen. LV var målrettet familier med særlige behov, men i Nyborg Kommune har alle deltagere i EGSS fået tilbud om at deltage. Lokale aktiviteter I Nyborg Kommune er der afholdt en lang række lokale aktiviteter med henblik på at støtte den lokale netværksdannelse og styrke forældrenes handlekompetencer i forhold til barnets trivsel og sunde udvikling. Deltagerne blev i foråret 2013 via en mindre spørgeskemaundersøgelse spurgt til behov og ønsker for fremtidige aktiviteter. På baggrund af deltagernes besvarelser har der især været fokus på sund mad, fysisk aktivitet, trivsel og samvær med andre familier. Der er afholdt følgende lokale aktiviteter: Foredrag om parforholdet, 2012 Tumleleg aktiviteter og Klapvognsræs, 2013 Familiecaféer med forskellige emner (afholdt otte gange), 2014 Madværksted, Lege- og bevægelsesaktiviteter, Brug af byens rum, 2014 Foredrag om børneopdragelse, 2014 Sundhedstjek, 2014 Afsluttende event (Klovnefest), 2014 For nærmere beskrivelse og dokumentation af aktiviteterne henvises der til Nyborg Kommunes lokale evaluering (bilag 1a). Uddannelse af instruktører Nyborg Kommune ansatte pr. 1. marts 2011 en projektleder, som sammen med én lokal (regional) jordemoder og fire sundhedsplejersker fra Sundhedsplejen alle fem har gennemført instruktøruddannelsen til forældrekurset EGSS i juni

6 Instruktøruddannelsen for Let Vejen kurset blevet gennemført i efteråret 2011 af tre tværfaglige medarbejder (børnefysioterapeut, klinisk diætist og vuggestuepædagog), en sundhedsplejerske fra EGSS instruktørgruppen og projektlederen. Kort beskrivelse af kursusforløbende i den gennemførte projektperiode Opsporingen og rekrutteringen til projektet er primært blevet varetaget af de tre lokale jordemødre, som har konsultationen i Sundhedshuset. Der blev samlet rekrutteret 71 familier til projektet, svarende til 73 børn (heriblandt tvillinger). Der er angiveligt flere grunde til at Nyborg Kommune ikke har kunne rekruttere det forventede antal familier projektet. Dette kan bl.a. skyldes, at perioden for opsporing og rekruttering af familier til projektet, trods en udvidelse, har været relativ kort. Erfaringerne viser, at tager lang tid at bevidstgøre familierne om nye tilbud og de fordele der er følger med tilbuddet, herunder f.eks. indholdet og netværksmuligheder. De tre jordemødre i Sundhedshuset har alle haft en central og aktiv rolle i rekrutteringen af målgruppen. Projektets tilknyttede jordemoder, har dog i kraft af sin underviserrolle haft den største viden og indsigt i projektet. For de to øvrige jordemødre har det ikke ligget så naturligt at reklamere for projektet og dermed rekruttere til projektet, idet de havde mindre viden om bl.a. indholdet på kurset. Etableringen af samarbejdet med de praktiserende læger omkring opsporing og rekruttering af målgruppen har været udfordrende og trods personlig henvendelse og møder med de praktiserende læger. Det er således ikke lykkedes at involvere de praktiserende læger som forventet. Informationsmaterialerne og kampagnen for projektet i Nyborg Kommune har været distribueret på mange forskellige arenaer, som f.eks. i Sundhedshuset, legestuer, børneinstitutioner, borgerservice, biblioteket, hjemmeside, facebook sider, samt mediedækning i den lokale presse mv. Til trods herfor har kampagnen ikke haft den forventede selvrekrutterende effekt. Der blev oprettet 10 EGSS-hold med opstart i perioden 31. maj 2011 til 30. januar Fire af holdene er senere blevet lagt sammen til to hold pga. frafald. Nyborg Kommune har gennemført 7 undervisningsforløb, som er blevet afsluttet i perioden 9. januar 2014 til 28. august Det afsluttende hjemmebesøg (2½-3 års besøget) blev gennemført i perioden 1. juli til 10. november I bilag 3 findes en holdoversigt, hvor afvikling af de 10 holds mødegange, samt 2½-3 års besøget i forældreprogrammet fremgår. Der ses flere forskellige årsager til deltagerne er fraværende og helt frafaldet forældrekurset. Af eksempler kan nævnes at deltagerne er fraflyttet kommunen eller flyttet pga. udenlandsophold, har haft udfordring med pasning af søskende eller at kursustidspunktet ikke har passet i forhold til deres arbejde. En uhensigtsmæssig håndtering af holdsammenlægning, samt en manglende følelses af fællesskabet på holdet har også bevirket at deltagere er frafaldet. I afsnit 4.1 redegøres der for projektdeltageres tilmelding, fravær og frafald, hvor også årsagerne uddybes nærmere (se også bilag 5 og 6 for overblik over tilmeldinger, fravær og frafald). På EGSS kurset var samarbejdet med andre fagpersoner koncentreret om den første del af kurset under graviditeten og lige efter fødslen. Mødegang 1-4 blev gennemført i et samarbejde mellem jordemoderen og en sundhedsplejerske, mens mødegang 5-11 blev varetaget af sundhedsplejerskerne, som har arbejdet sammen i teams af to personer. Jordemoderen afholdte desuden to mødegange omkring fødslen, herunder rundvisning på fødestedet. På alle EGSS mødegange har der været to instruktører til stede, og projektleder har desuden budt velkommen og stået til rådighed for deltagerne løbende, ligesom hun har introduceret projektets fire spørgeskemapakker ved mødegang 1, 6, 9 og 11, samt Child Behavior Checklist (CBCL spørgeskemaet) på 11. mødegang. Spørgeskemaerne uddybes nærmere i afsnit 5.1. Gruppe- og værkstedskurset Let vejen blev afviklet i perioden 17. januar til 28. november 2012 med deltagelse af et bredt tværfagligt instruktørteam. På LV blev der tilmeldt 22 projektfamilier og oprettet tre hold, hvoraf det ene blev lukket ned efter anden mødegang pga. et stort frafald. Indsats- og frafaldsgruppe for En god start - sammen I Nyborg Kommune har 30 ud af de 73 børn gennemført indsatsen jævnfør Sundhedsstyrelsen kriterier. De resterende 43 børn er frafaldet, svarende til 59 %. I tabel 1 ses en opgørelse med antal 4

7 for hvert af de 10 hold, samt et samlet resultat. Resultaterne er opgjort i både antal og procentvis andel. I afsnit 1.6 uddybes indsats- og frafaldsgruppen nærmere. nr. Børn i indsatsgruppen Børn i frafaldsgruppen Samlet antal børn Antal Andel (%) Antal Andel (%) Alle hold % % 73 Tabel 1: Fordeling af børn i indsats- og frafaldsgruppen opgjort for hold 1-10 og samlet for alle hold 1.2 Metodeafsnit I dette afsnit beskrives det hvordan datamaterialet er indsamlet og analyseret samt om der er foretaget ændringer i forhold til kriterierne i evalueringsmatricen. Desuden beskrives metodens styrker og svagheder. Primær dataindsamling Den primære dataindsamling omfatter fire spørgeskemapakker til deltagerne fra Sundhedsstyrelsen ved hhv. baseline, interim 1, interim 2 og endline, samt CBCL skema ved endline. Spørgeskemaundersøgelsen er omfattende og spørgeskemapakkerne tidskrævende at udfylde for deltagerne. Det har derfor været en stor udfordring at få deltagerne til at besvare samtlige spørgeskemaer i projektet, til trods for at der er iværksat flere forskellige indsatser for at sikre, at deltagerne besvarede disse. Nedenfor ses eksempler på forskellige initiativer: Der har været sat tid af i kursusprogrammet til at deltagerne kunne udfylde baseline spørgeskemaet på mødegang 1 og interim 1 på mødegang 6. De deltagere, der ikke har deltaget på mødegangene har fået udleveret spørgeskemaerne på den efterfølgende mødegang eller fået tilsendt disse sammen med en frankeret svarkuvert. Forud for mødegang 9 og 11, er spørgeskemaerne (interim 2 og endline) udsendt til deltagerne. På 11. mødegang var der afsat tid til at deltagerne kunne udfyldelse CBCL skemaet. Deltagerne er blevet påmindet om manglende besvarelser (ved mødegangene, sms, mail og brev). Efter sidste mødegang (august 2014) er endline spørgeskemaet sendt ud til i alt 37 deltagere, som var registreret ved baseline, og stadig var tilmeldt projektet. Den primære dataindsamling omfatter derudover instruktørernes logbøger, som er indsamlet efter hver enkelt EGSS kursusmødegang i hele projektperioden. Der har været stor opmærksomhed på at få indsamlet logbøgerne korrekt, hvilket også har resulteret i at alle, på nær en enkelt logbog, er modtaget. Indtastningen af logbøgerne er foretaget i to omgange i forbindelse med hhv. midtvejsevalueringen og slutevalueringen. Sekundær dataindsamling I 2012 blev der udarbejdet en midtvejsevaluering af projekt EGSS. I den sammenhæng blev der foretaget en række interviews med samarbejdspartnere i projektet, som indeholder relevante oplysninger for slutevalueringen. Følgende data fra midtvejsevalueringen anvendes: Udsagn fra projektleder Anne Mette Walmar Andersen, ved interview d Udsagn fra de fire EGSS sundhedsplejersker, ved fokusgruppeinterview d Udsagn fra jordemoder Helen Kappendrup, ved interview d Udsagn fra underviserne på LV, ved spørgeskema d

8 I efteråret 2014 er der foretaget yderligere indsamling af kvalitative data om projektet: Fokusgruppeinterview med instruktører i EGSS Tre ud af fire sundhedsplejersker, der har været instruktører i EGSS deltog i et fokusgruppeinterview om forældreuddannelsen. En sundhedsplejerske er på orlov. Interviewet omhandlede projektets målgruppe, undervisningens indhold og metoder, kursets struktur, forældrenes udbytte samt instruktørernes og Sundhedsplejens udbytte af at deltage i projektet. Interviewet havde en varighed på 1½ time og blev gennemført d. 3. september 2014 ved Sundhedskonsulent Karina Povlsen. Fokusgruppeinterviews med deltagerne i EGSS 118 deltagere blev inviteret til at deltage i fokusgruppeinterview i uge 39 og 40 om deres oplevelse af at deltage i EGSS. Alle inviterede havde deltaget på mindst én mødegang, og vurderes derfor at have en holdning til projektet. Der blev udbudt 4 interviewtidspunkter på forskellige hverdagsaftener, for så vidt muligt at tilgodese forældrenes forskellige behov og pasningsmuligheder. Interviewene lå på forskellige hverdage og tidspunkter (kl , kl og kl ). Kun to forældre meldte sig i første omgang til at deltage i et fokusgruppeinterview. Der blev derfor foretaget en række telefon opringninger, hvilket resulterede i at yderligere syv personer meldte sig til fokusgruppeinterviewet. Der blev gennemført tre interviews som fandt sted d. 23. september med 5 deltagere, d. 24. september med 3 deltagere og d. 29. september med én deltager. Interviewene havde en varighed på 1-1½ time og blev foretaget ved Sundhedskonsulent Karina Povlsen. Telefonopringningerne resulterede også i en række telefoninterviews med deltagere som ikke kunne deltage i fokusgruppeinterviewene. Fokusgruppeinterview med sundhedsplejersker om 2½-3 årsbesøget og behovsbesøg Fire sundhedsplejersker, hvoraf én var instruktør i EGSS, deltog i et fokusgruppeinterview om 2½-3 års besøget samt de behovsbesøg, der har ligget i projektet. Interviewet blev gennemført d. 6. november og havde en varighed på ca. 1½ time. Interviewet blev foretaget af Sundhedskonsulent Karina Povlsen. Observationer Der foreligger kun ganske få observationer af mødegangene fra hele projektperioden. Da kvaliteten af disse observationer er meget svingende vurderes det, at disse ikke kan anvendes som en del af datamaterialet til vurdering metodeintegriteten. En nærmere beskrivelse af observationerne, antal og kvalitet findes i afsnit 3.2. Databehandling og dataanalyse Databehandlingen af datamaterialet i EGSS er overordnet foregået i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra evalueringsmatricen. Logbøger og spørgeskemaer er indtastet i databasen over to gange i forbindelse med hhv. midt- og slutevalueringen. Der er ud fra databasen foretaget en databehandling af materialet med henblik på at fremstille data ud fra angivelserne i Sundhedsstyrelsens evalueringsmatrice og skabelonen for slutevalueringen. Dataanalyserne af modelprojektet EGSS er primært baseret på kvantitative data fra de fire spørgeskemapakker, CBCL skemaet samt instruktørernes logbøger. De kvalitative data fra interviews med hhv. projektleder, instruktører og samarbejdspartnere, samt udsagn fra logbøgerne bruges dels til at beskrive indsatsens organisering og dels de samarbejder der har fundet sted i Nyborg Kommune. Samtidig understøtter interviewudsagnene de kvantitative data og beskriver resultaterne med deltagernes og fagpersonernes egne ord. De kvalitative data fra deltagerne indgår i den lokale evaluering. Datamaterialet fra spørgeskemapakkerne, CBCL skemaet og logbøgerne er bearbejdet og anvendt i beskrivelse og analyse af effekten af indsatsen hos børn og voksne. Endelige er forankringen af indsatsen beskrevet og analyseret. I processen med databehandling og udarbejdelse af analyser er det blevet klart, at datamaterialet omfatter en meget lille mængde data, som skal danne grundlag for de mange og forskellige analyser, der stilles krav om. Dette har bevirket, at evaluator i Nyborg Kommune har vurderet at analyserne overordnet kun foretages for den samlede gruppe af forældrehold, da der er for få besvarelser per hold til at det giver mening at differentiere analyserne. Enkelte steder er der grafisk differentieret mellem de enkelte hold. Der er kun foretaget differentiering mellem deltagerne, der har deltaget i EGSS og deltagerne, som både har deltaget i EGS og LV, hvor det er fundet relevant og muligt. Det 6

9 er ydermere vurderet at det ikke er muligt at foretage krydsanalyser på de meget begrænsede datamængder som foreligger for projektet i Nyborg. Resultaterne af indsatsen viser ændringer og forskelle i data fra de forskellige grupper. Derudover sammenlignes resultaterne med normtal eller score. Der er således ikke tale om statistisk signifikante resultater, pga. det meget begrænsede deltagerantal. Resultaterne vises af samme grund heller ikke med P-værdier. Metodens styrker og svagheder Styrker ved konceptet: Generelt kan det siges, at der Nyborg Kommune har der været afprøvet en projektmodel, som inkluderede mange forskellige aktiviteter og interessenter. De erfaringer som det tværfaglige samarbejde omkring modelprojektet EGSS har givet vurderes at have en stor indflydelse på muligheden for at implementere projektet i drift. Projektets uddannelsesmæssige styrke har været, at alle EGSS instruktører har kunne deltage på kick-off seminaret og den fælles instruktøruddannelse. Dette har givet instruktørerne et fælles afsæt for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og jordemødrene har i særdeleshed været en succes og ifølge instruktørerne har den faglige sparring og vidensdeling både været til gavn for deltagerne i projektet og deres egne faglige kompetencer. Samarbejdet med underviserne på LV har ligeledes været meget positivt. Det tværfaglige samarbejde instruktørerne imellem og tværfagligheden på mødegangene er modtaget meget positivt af såvel fagpersoner som deltagere, og må derfor siges at være en stor styrke ved projektet. Både sundhedsplejersker, jordemoder og projektleder fremhæver at den fælles fysiske placering i Sundhedshuset har styrket både samarbejdet og opgaveløsningen i projektet. Den fysiske placering af undervisningen har endvidere haft en god effekt på målgruppen, som oplever rammerne i Sundhedshuset, som kendte og trygge. Konceptet har formået at sætte fokus på graviditet, fødsel og barselsperiode på en sammenhængende måde på tværs af sektorerne, som har skabt et godt afsæt for samarbejdet omkring mødegange såvel som familierne i hverdagen. Ifølge deltagerne har der været en bred faglighed og instruktørerne har vidst lidt om hele (fødsel, barnets udvikling, forældreskab osv.). Instruktørerne har desuden været kompetente til at varetage undervisningen og samtidig tilpasse den til målgruppen, forsætter deltagerne. En fast tidsramme og ens opbygning af hver mødegang har gjort det trygt og skabt forudsigelighed for både instruktørgruppen og deltagerne. Indholdet på mødegangene har overordnet passet godt med barnets udviklingstrin og emnerne har været relevante. Det har været en stor styrke, at der har været en gennemgående instruktør på de enkelte hold, men også givet god dynamik i undervisningen at der har været to instruktører påsat holdene. Især ved gruppeøvelserne har dette været en fordel. Instruktørerne har suppleret hinanden godt, men deltagerne påpeger dog, at det ikke altid har været en nødvendighed, at der har været to instruktører på mødegangene. En styrke ved konceptet er ligeledes, at der er fokus på hele familien, både far og mor. Tidligere har der været stor fokus på mor, men i EGSS konceptet har hensigten været at inddrage fædre på lige fod med mødrene, hvorfor dette også er tænkt ind i både undervisningsmaterialet og øvelserne på forældrekurset. Både instruktører og deltagere har imidlertid oplevet at kurset i praksis mere er henvendt til mor, hvorfor en større viden om og opmærksomhed på fædrene er væsentlig. Generelt opleves det, at instruktørmaterialet har fungeret godt, og givet instruktørerne en god basis for afholdelse af mødegangene. Der er mange gode metodevalg og øvelser, ligesom gruppeopdelingen i fædre og mødre har fungeret godt, når der har været tilstrækkeligt med deltagere på holdene. Selve forældrematerialet har været anvendt i undervisningen, men er ikke benyttet i større omfang mellem mødegangene. En digital udgave er at foretrække, mener deltagerne. 7

10 En anden væsentligt styrke ved konceptet er, at det er netværksskabende for forældrene og at forældrene kan dele erfaringer, glæder og bekymringer med hinanden på kurset. Det sociale aspekt er meget vigtigt, ligesom tryghed og tillid er nøgleord. Det er erfaret, at flere forældre også har mødtes mellem mødegangene, hvilket vidner om at der er skabt sociale relationer mellem deltagerne. Ud fra deltagernes udtalelser ses det, at deltagerne er kommet på kurset for at få netværk og sparring med andre forældre, i højere grad end de er kommet for at få ny viden. En kombination af begge dele, mener både instruktører og deltagere dog skaber det bedste udgangspunkt. Svagheder ved konceptet: Overordnet vurderes metoden for modelprojektet også at have nogle svagheder, hvilke ses nedenfor. Instruktørgruppen på EGSS har beskrevet, at instruktøruddannelsen desværre ikke levede op til deres forventninger om, at blive opkvalificeret på viden om metoderne og få afprøvet konceptets indhold og øvelser. Denne vurdering ses også i Sundhedsstyrelsen midtvejsrapport og må derfor anses som en svaghed i metoden. I instruktørmanualen findes der flere fejl og indholdet på mødegange gentages desuden. De første mødegange er godt beskrevet og illustreret med mange øvelser, mens den sidste halvdel af mødegangene mere er op til instruktørerne selv at udfylde. Generelt er det været vaskeligt at rekruttere deltagere til forældrekurser, og særligt er der vanskeligheder forbundet med at udpege og dermed stigmatisere familier med særlige behov beskrives det i Sundhedsstyrelsen udmøntningsmateriale for satspuljen. Denne udfordring har projektet i Nyborg også oplevet. Projektets indsatser (forældrekurset EGSS, 2½-3 års besøget, LV og de lokale aktiviteter) er derfor også tilbudt til alle kommende forældre i Nyborg Kommune, mens familier med særlige behov fra EGSS er tilbudt individuelle besøg/konsultationer. En anden barriere for konceptet er, kursets lange forløb og de store intervaller der er mellem mødegangene i sidste halvdel af forløbet. I starten af forløbet ses deltagerne forholdsvis tit, med 14 dage, en måned eller et par måneder imellem mødegangene, mens der i slutningen af forløbet går der ½ og et helt år mellem deltagerne se hinanden. Dette opleves af instruktører og deltager som en svaghed, da gruppedynamikken forringes. I forhold til forældrekurset påpeges det meget stramme koncept, som en svaghed for metoden. Det har ifølge instruktørerne været en generel udfordring, at holde tidsrammen på de enkelte mødegange i såvel EGSS og LV. Det fremhæves i den forbindelse, at der har været for mange emner på programmet for de enkelte mødegange i forhold til den angivne tidsramme. Det har generelt i kursusforløbet været svært at gennemføre øvelser med opdeling af målgruppen pga. fravær og frafald undervejs. Ligeledes har det været en udfordring at konceptet ikke har taget højde for enlige forældre i gruppeøvelserne. Instruktørerne har derfor taget mange af disse gruppedrøftelser i plenum, hvilket kan have at påvirke metodeintegriteten i negativ retning. Det faldende deltagerantal har også bevirket at gruppedynamikken og netværksdannelsen har været svær at opretholde på holdene. Særligt små hold er sårbare overfor afbud, hvorfor det kan blive en udfordring med opdeling i fædre- og mødregrupper i undervisningen. Instruktørerne fortæller, at det er vigtigt at være opmærksomme på at mødre og fædre modtager på forskellige frekvenser. Det samme stof kan derfor med fordel formidles på forskellige måder fremadretter, da det især har været en udfordring at nå fædrene. Instruktørerne føler at de har manglet kompetencer på dette punkt. Til trods for at deltagerne finder at programmet har været meget kompakt har de belyst, at flere emner kunne være uddybet mere eller bredt sig over flere mødegange (f.eks. barnets udvikling, ingen er fuldkommen og parforholdet ). Flergangsforældrene har også udtrykt et større fokus på de udfordringer der er ved at have flere børn, såsom søskendejalousi og opdragelse. Sammenfattende ses der i Nyborg Kommune flere styrker ved konceptet for modelprojektet end svagheder. De positive erfaringer vil derfor tages med videre i Nyborg Kommunes kommende program for småbørnsforældre. 8

11 2 SAMMENFATNING I denne sammenfatning fremhæves de væsentligste fund og anbefalinger for hvert evalueringsspørgsmål afrapporteres. Det drejer sig om fund og konklusioner vedrørende: Formålet med projekt En god start sammen (EGSS) var, gennem en tidlig indsats, at styrke forældrenes kompetencer, således at familien kunne opnå og fastholde sunde vaner, trivsel og livskvalitet. Der blev i Nyborg Kommune rekrutteret 73 familier, svarende til 142 deltagere til projektet. Undervejs i forløbet har der været et forholdsvis stort fravær på mødegangene, ligesom at mange deltagere er frafaldet forældrekurset. Der er flere forskellige årsager til frafaldet, som bl.a. tæller flytning til anden kommune, pasningsproblemer af søskende, at arbejde og kursustidspunktet ikke har været forenelige, en uhensigtsmæssig håndtering af holdsammenlægninger samt en manglende oplevelse af fælleskab på holende. 2.1 Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen Projekt er forankret i Sundhedsplejen, under Sundhedsafdelingen i Nyborg Kommune. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget er projektets ejere og indsatsen er organiseret under Styregruppen for børn med særlige behov, med sundhedschefen som overordnet ansvarlig. Der har gennem hele projektperioden været god ledelsesmæssig interesse og opbakning. I projektets fireårige periode har der været ansat en sundhedsfaglig projektleder og tilknyttet fire sundhedsplejersker og en jordemoder til forældrekurset. Der er stor enighed om, at den fælles fysiske placering i Sundhedshuset i Nyborg Kommune har styrket både samarbejdet og opgaveløsningen i projektet. Den fysiske placering af undervisningen har endvidere haft en god effekt på målgruppen, som oplever rammerne i Sundhedshuset, som kendte og trygge. Det tværgående samarbejde i projektet har fungeret godt i både EGSS og LV. Især fremhæves samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og jordemødrene som en succes. Der har været et tæt og velfungerende samarbejde med jordemødrene om både opsporing, rekruttering og afvikling af mødegange på forældrekurset. Samarbejdet om projektet har bevirket at sundhedsplejerskerne og jordemødrene har oplevet faglig sparring og vidensdeling, som både har været til gavn for deltagerne i projektet og instruktørernes egne faglige kompetencer. På LV kurset har Nyborg Kommune haft et bredt tværfagligt team, bestående af flere forskellige fagpersoner til at undervise på kursets mødegange. Ligeledes er forskellige fagpersoner brugt i forbindelse med afholdelse af lokale aktiviteter. Dette har været givtigt for det tværfaglige samarbejde både i projektet og uden for projektet, og har tilmed bevirket, at familierne har mødt andre faggrupper tidligt i familielivet. 2.2 Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Alle fem instruktører og projektlederen har gennemført instruktøruddannelsen for forældrekurset. Undervejs i projektforløbet har projektlederen gennemført flere indsatser som f.eks. oplæg om præsentationsteknikker samt afholdelse af informations- og sparringsmøder med instruktørerne med henblik på opkvalificering og kompetenceudvikling. Instruktørgruppen har desuden deltaget i centrale seminarer og netværksmøder fra Sundhedsstyrelsen hvor det har været muligt og relevant. Instruktørerne fremhæver, at de har følt sig rustet til at varetage underviserrollen, trods deres forventninger til instruktøruddannelsen ikke blev indfriet. Instruktørerne på LV kurset har enten gennemført uddannelsen eller fået sidemandsoplæring i konceptet, forud for deres medvirken på holdene. Der er desuden afholdt flere instruktørmøder i forbindelse med LV planlægningen. Instruktørerne udtrykker, at de har følt sig klædt på til kurserne. 2.3 Indsatsens metodeintegritet Instruktørerne har, efter hver enkelt mødegang på forældrekurset, udfyldt en logbog. Logbogsbesvarelser for hhv. tidsforbrug og metodeintegritet viser, at undervisningen samlet set er gennemført med en meget høj metodeintegritet på 93%. De foretagne observationer af undervisningen giver desværre ikke et rets givende billede, af om kurserne er afviklet som planlagt, 9

12 grundet manglende stringens i observationerne og kan derfor ikke anvendes til vurdering af metodeintegriteten. Instruktørernes kommentarer i logbøgerne, projektlederens generelle indblik og deltagelse på kurserne og deltagernes udtalelser om, at instruktørerne har holdt sig til det præsenterede program stemmer imidlertid overens med resultatet. Overordnet vurderes metodeintegriteten at vise et særdeles godt resultat som vidner om, at kursernes afvikling er foregået i tråd med konceptets metoder. 2.4 Indsatsens resultater for forældre og børn Projektets effekter for forældre og børn er evalueret gennem forældrenes besvarelse af fire store spørgeskemapakker og et afsluttende spørgeskema. Der er i analysen anvendt data fra 30 ud af 73 familier i projektet, svarende til besvarelser fra 50 deltagere i indsatsgruppen. Ved flere af evalueringsspørgsmålene foreligger der et yderst begrænset datamateriale, på helt ned til 12 besvarelser. Dette belyser, at de i evalueringsrapporten udarbejdede analyser er foretaget på et meget begrænset datagrundlag, såfremt det er vurderet, at det har været muligt at foretage analyserne. Resultaterne af effektmålingerne for forældrene viser, at over halvdelen af deltagerne i indsatsgruppen har en positiv udvikling i scoren for forældreopfattelse over tid. Denne udvikling illustrerer, at forældrene har haft en udvikling i deres kompetencer og dermed kan have opnået robusthed omkring forældrerollen. Mange af deltagerne i indsatsgruppen har ligeledes en positiv eller uændret udvikling i deres sociale relationer i forhold til kontaktflade og følelsesmæssig støtte hos personer i deres netværk. Således kan forældrekurset have bidraget positivt til at udvide forældrenes netværk hos mange af deltagerne. Der findes ikke væsentlige ændringer i forbedringen af deltagernes sundhedsvaner over tid. Dog ses der flere positive ændringer, men i mindre omfang. Der er grundet det meget begrænsede datamateriale ikke foretaget analyser om hvorvidt børnene i indsatsgruppen har opnået forbedret sociale relationer og tilknytningsevne. De meget få resultater, der er, viser en positiv udvikling børnenes tilknytning til forældrene. Indtrykket er generelt, at indsatsens effekt for deltagerne i den generelle del af målgruppen, har været givtig både i forhold til opnåelse af viden og handlekompetencer, men også i høj grad i forhold til den sociale netværksdannelse. Indsatsens effekt for den specifikke del af målgruppen viser, at familier med særlige behov har fået stor gavn af kursusgangene på EGSS og LV, og de ekstra hjemmebesøg. Samtidig har familierne dog været meget vanskelige at fastholde i gruppetilbuddet. Sammenfattende kan det konkluderes, at forældrekurserne er gennemført med en meget høj metodeintegritet og at det derfor må antages at forældrene har opnået et større udbytte af kurset, end hvis forældrekurset var gennemført med lavere grad af metodeintegritet. 2.5 Indsatsen efter projektophør Der har i projektperioden været stor fokus på forankringen af projektets positive erfaringer med afvikling af forældrekurset, 2½-3 års besøg og forskellige lokale aktiviteter, som f.eks. foredrag, bevægelsesaktiviteter og familiecaféer. Disse erfaringer har Sundhedsplejen taget til sig og sammen med inspiration fra andre forældreuddannelsesprogrammer er Nyborg Kommune i gang med at udvikle et lokalt tværfagligt program for småbørnsforældre. Det kommende program Godt begyndt Godt på vej tænkes, at erstatte Sundhedsplejens nuværende tilbud om babycaféer, kostoplæg og mødregruppeetableringer. Sideløbende med programmet opretholdes Sundhedsplejens ordinære tilbud om individuelle konsultationer/besøg samt specifikke tilbud, som f.eks. åben mødregruppe for unge og sårbare mødre. Programmet forventes godkendt i løbet af foråret/sommeren 2015, hvorefter implementeringen i gangsættes. 2.6 Anbefalinger På baggrund af de erfaringer som er indsamlet i projekt EGSS, anbefales det: At projektleder er gennemgående i hele projektperioden. At kursets fysiske placering er central. At der er opmærksomhed på antallet af instruktører. At der er fokus på at instruktørerne er klædt på til afvikling af kurserne. 10

13 At konceptets struktur er ensartet og genkendeligt. At der anvendes forskellige virkemidler i undervisningen. At holde stor fokus på optimering af rekrutteringsprocessen. At holde fokus på fastholdelse af deltagerne i kursusforløbet. At forældreprogrammer udvikles på tværs af sektorer og med inddragelse de forskellige tværfaglige samarbejdspartnere fra start 11

14 3 ORGANISERING AF INDSATSEN I dette kapitel beskrives og analyseres Nyborg Kommunes organisering af indsatsen, herunder organiseringen af opsporing og rekruttering af deltagere samt ledelsens rolle. Kapitlet er baseret på: Projektbeskrivelse for projekt EGSS i Nyborg Kommune Udsagn fra Projektleder Anne Mette Walmar Andersen, ved interview d Udsagn fra de fire EGSS sundhedsplejersker, ved fokusgruppeinterview d Udsagn fra Jordemoder Helen Kappendrup, ved interview d Udsagn fra underviserne på LV, ved spørgeskema d Organisering af indsatsen I det følgende beskrives, hvordan indsatsen har været organiseret i Nyborg Kommune. # Hvor i den kommunale organisation er indsatsen forankret? (4.1) I Nyborg Kommune var det forhenværende Sundheds- og Ældreudvalg ejere af projekt EGSS. Grundet ændringer i den kommunale organisation har projektet siden januar 2014 ligget under Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Projektet blev forankret i Styregruppen for børn med særlige behov, repræsenteret ved chefer og ledere inden for Socialafdelingen, Skoleafdelingen, Børneafdelingen og Sundhedsafdelingen. Den overordnede ansvarlige for projektet i Nyborg Kommune er Sundhedschef Mette Bill Ladegaard. I Figur 3 herunder ses et organisationsdiagram over den oprindelige forankring af indsatsen ved projektets opstart i 2011, samt de ændringer der har været undervejs i projektperioden. Figur 3 - Organisationsdiagram over indsatsens forankring i Nyborg Kommune 12

15 # Hvordan har indsatsen været organiseret? (4.2) Lokalt har projektet været forankret i Sundhedsplejen i Nyborg Kommune. Indsatsen er blevet gennemført på linje med driftsopgaver i Sundhedsplejen og Sundhedsafdelingen, og der er således ikke oprettet en projektorganisation parallelt med driften. I Figur 4 herunder, ses den lokale forankring af EGSS ved projektstart i Senere ændringer i organisationen beskrives efterfølgende. Figur 4 - Indsatsens organisering i Sundhedsplejen i Nyborg Kommune ved projektstart 2011 Projektledelse Pr. 1. marts 2011 blev Cand. Scient. i Idræt og Sundhed Anne Mette Walmar Andersen ansat som projektleder i den fireårige projektperiode. Under projektleders barsel fra februar 2012 til februar 2013 har to forskellige barselsvikarer i kortere perioder varetaget projektledelsen. Sundhedskonsulent Trine Ulf Enslev overtog i perioden projektopgaverne samt ansvaret for midtvejsevalueringen af EGSS. Sundhedskonsulent Karina Povlsen har desuden stået for dele af slutevalueringen. Ledelsen Ved projektstart i 2011 var den daglige leder af projektet, leder af Sundhedsplejen Jannie Lundorff Nissen. I efteråret 2012 overtog overtandlæge Lone Vibeke Jandorf ledelsen af Sundhedsplejen i Nyborg Kommune. Projektlederen har refereret dels til lederen af sundhedsplejen og dels til sundhedschef (og tidligere sundhedsplejerske) Mette Bill Ladegaard, da den nuværende leder af Sundhedsplejen ikke er sundhedsplejefaglig. Sundhedshuset projektets fysiske ramme Undervisningen på forældrekurset EGSS og værkstedskurset LV har fundet sted i Sundhedshuset i Nyborg, som har dannet de fysiske rammer for indsatsen. Her har sundhedsplejersker og jordemødre i konsultationen fælles arbejdsplads. Under rekrutteringsperioden og frem til september 2012 var projektlederen fysisk placeret i Sundhedshuset i Nyborg, hvor hun arbejdede tæt sammen med den tidligere leder af Sundhedsplejen, sundhedsplejerskerne og jordemødre. Projektlederen blev efter sin barsel fysisk placeret i Sundhedsafdelingen, på Nyborg Rådhus. 13

16 Instruktører på forældrekurset Instruktørteamet på forældrekurset EGSS har bestået af én regional (lokal) jordemoder og fire kommunale sundhedsplejersker fra Nyborg Kommune: Jordemoder Helen Kappendrup Sundhedsplejerske Anne Schach Jensen Sundhedsplejerske Annette Wie Jensen Sundhedsplejerske Ulla Knudsen Sundhedsplejerske Gitte Malene Gram Alle fem fagpersoner samt projektleder, har gennemført instruktøruddannelsen til EGSS. Der har i projektet været samarbejde mellem Sundhedsplejen og jordemødrene omkring opsporing og rekrutteringen af familier til EGSS, samt undervisningen på mødegang 1-4. I tabel 2 ses instruktørsammensætningen på de 11. mødegange i EGSS kurset. Mødegang Tema Instruktørgruppe 1 På vej til at blive forældre Jordemoder Sundhedsplejerske 2 Oplevelser af verden barnets univers Jordemoder Sundhedsplejerske 3 Fødslen og det nyfødte barn Jordemoder Sundhedsplejerske Fødsel 4 Fødslen og den første tid hjemme Jordemoder Sundhedsplejerske 5 Et spædbarn i familien 2 x Sundhedsplejerske 6 At være sammen og hver for sig 2 x Sundhedsplejerske 7 Samtale, kontakt og konflikt 2 x Sundhedsplejerske 8 Nye vaner 2 x Sundhedsplejerske 9 Det første år 2 x Sundhedsplejerske 10 På egne ben på vej ud i livet 2 x Sundhedsplejerske 11 Selvstændigheden vokser det hører alderen til 2 x Sundhedsplejerske Tabel 2 - Oversigt over instruktørfordelingen på EGSS, Nyborg Kommune Én jordemoder var tilknyttet projektet som fagperson og underviser, mens de to øvrige jordemødre løbende blev orienteret om projektet og inddraget i forhold til deres rolle i rekrutteringen. Sundhedsplejerskernes deltagelse i behovsbesøg og 2½-3 års besøg. Alle otte sundhedsplejersker i Nyborg Kommune har afholdt behovsbesøg og 2½-3 års besøg for projektdeltagerne. Flere af sundhedsplejerskerne har også medvirket som oplægsholder på de lokale aktiviteter, som fx familiecaféen. Instruktører på Let vejen kurset Projektlederen har i flere omgange deltaget på styregruppemøder for at orientere om projektet og dets status. Projektlederen har desuden afholdt møder med en række samarbejdspartnere for at fortælle om projektet og skabe grobund for samarbejde om bl.a. LV kurset. Dette resulterede i en bred tværfaglig bevågenhed og at en forholdsvis stor medarbejdergruppe fandt interesse og værdi i at samarbejde om mødegangene. På LV kurset har følgende instruktører undervist: Klinisk diætist Stine Krum (barselsvikar Caroline Kiilerich) Kostvejleder Ina Jonsson Hoel (medhjælper for Stine Krum/Caroline Kiilerich) Børnefysioterapeut Sanne Lindenborg Børnefysioterapeut Claire Jensen Børneergoterapeut Signe Gerner Børneterapeut Heidi Jensen (vikar) Sundhedsplejerske Ulla Knudsen 14

17 Vuggestuepædagog Tina Danielsen Projektleder Anne Mette Walmar Andersen Konsulent Line Andersen (barselsvikar) Instruktøruddannelsen i forbindelse med Let Vejen er blevet gennemført af børneterapeut Sanne Lindenborg, klinisk diætist Caroline Kiilerich (barselsvikar), vuggestuepædagog Tina Danielsen, sundhedsplejerske Ulla Knudsen og projektleder Anne Mette Walmar Andersen. Tabel 3 viser instruktørsammensætningen på de 7 mødegange i LV kurset. Mødegang Tema Instruktørgruppe 1 Sundhed, trivsel, mad og bevægelse. Klinisk diætist Børneterapeut Sundhedsfaglig projektleder 1a Grød, mos og færdigkøbte produkter til de spæde Klinisk diætist Sundhedsplejerske Sundhedsfaglig projektleder 2 Leg og bevægelse Klinisk diætist Børneterapeut Sundhedsfaglig projektleder 3 Mærker, logoer og varedeklarationer Klinisk diætist Sundhedsfaglig projektleder 4 Variation Klinisk diætist Børneterapeut Sundhedsfaglig projektleder 5 Snack og mellemmåltider Vuggestuepædagog Sundhedsplejerske Sundhedsfaglig projektleder 6 Måltidet samlingsstedet for familien Vuggestuepædagog Sundhedsplejerske Sundhedsfaglig projektleder Tabel 3 - Oversigt over instruktørfordelingen på LV, Nyborg Kommune # Hvilke samarbejdspartnere har kommunen haft i forhold til indsatsen? (4.3) På chef- og ledelsesniveau har projektet haft følgende samarbejdspartnere: Sundhedschef Mette Bill Ladegaard Børnechef Torben Birk Rosbach Leder af Daginstitutionen Ravnekæret Lisbeth Henningsen Leder af Daginstitutionen Valhalla John F. Nielsen Leder af Træningsafdelingen Lotte Lagoni Tidligere Leder af Sundhedsplejen Jannie Lundoff Nissen Nuværende Leder af Sundhedsplejen Lone Vibeke Jandorf Afdelingsjordemoder Tullia Dahlgaard Derudover blev leder af Familiehuset Marianne Skaarup og daværende ledende psykolog i PPR Jens Peter Siggaard kontaktet med henblik på et muligt samarbejde. LV konceptet og den rekrutterede målgruppe lagde ikke op til en brug af disse samarbejdspartnere i EGSS og LV. I tabel 4 (på næste side), ses den skematisk oversigt over projektets interne og eksterne samarbejdspartnere, de samarbejdende chefer/ledere samt samarbejdspartnernes funktioner i projektet. Af tabellen fremgår det, at indsatsen bygger på et omfattende samarbejde med både interne og eksterne parter på både chef-/ledelsesniveau og medarbejderniveau, samt i form af eksterne aktører og lokationer til diverse informationsmaterialer i forbindelse med indsatsen. 15

18 Samarbejdspartner Vuggestuepædagog Tina Danielsen Klinisk Diætist Stine Krum (og Caroline Kiilerich, barselsvikar) Børnefysioterapeuter og ergoterapeuter Sanne Lindenborg Claire Marie Jensen Signe Gerner Jordemoder Helen Kappendrup Øvrige jordemødre Øvrige sundhedsplejersker (+ de fire undervisere på EGSS) Intern/ekstern i kommunen Intern (kommunalt) Intern (kommunalt) Intern (kommunalt) Ekstern (regional) Ekstern (regional) Intern (kommunalt) Samarbejdende chef/leder Børnechef Torben Birk Rosbach, Leder af Ravnekæret Lisbeth Henningsen, Leder af Valhalla Flemming F. Nielsen Sundhedschef Mette Bill Ladegaard Leder af Træningsafdelingen Lotte Lagoni Afdelingsjordemoder på OUH Svendborg Tullia Dahlgaard Afdelingsjordemoder på OUH Svendborg Tullia Dahlgaard Tidligere og nuværende Leder af Sundhedsplejen Jannie Lundoff Nissen og nuværende leder Lone Vibeke Jandorf Funktion i indsatsen Underviser på LV Underviser på LV Undervisere på LV Rekruttering af målgruppen samt underviser på mødegang 1-4 i EGSS Rekruttering af målgruppen Orientering om EGSS, rekruttering af målgruppe (graviditetsbesøg), aflæggelse af behovsbesøg og 2½-3 års besøg hos projektfamilierne Praktiserende læger Ekstern (privat) Rekruttering af målgruppen (også via informationsmateriale) Borgerservice Apoteket Biblioteket Legestuen og gæstedagplejen Daginstitutioner (vuggestuer og børnehaver) Intern (kommunalt) Ekstern (delvist privat) Intern (kommunalt) Intern (kommunalt) Intern (kommunalt) Rekruttering af målgruppen via informationsmateriale Rekruttering af målgruppen via informationsmateriale Rekruttering af målgruppen via informationsmateriale Rekruttering af målgruppen via informationsmateriale Rekruttering af målgruppen via informationsmateriale Tabel 4 - Oversigt over interne og eksterne samarbejdspartnere i EGSS, Nyborg Kommune 3.2 Opsporing, rekruttering og visitation I det følgende afsnit beskrives, hvordan opsporing og rekruttering har været organiseret i Nyborg Kommune. 16

19 # Hvordan har kommunen organiseret opsporing af målgruppen? (4.7) EGSS er for alle forældre. Det betyder, at alle kommende forældre i rekrutteringsperioden skulle modtage information om tilbuddet. Opsporingen af målgruppen til projektet har primært været organiseret i jordemoderkonsultationen, sundhedsplejen og hos de praktiserende læger i kommunen. Disse aktører har i hverdagen kontakt med de gravide borgere og har i kraft heraf kunnet opspore, hvem rekrutteringsindsatsen skulle henvende sig til. Strategierne for opsporingen har været en kombination af den personlige kontakt mellem fagpersoner og borgere der ventede barn, og den brede mediedækning via diverse informationskanaler i lokalområdet. # Hvordan har kommunen organiseret rekruttering af målgruppen? (4.8) Rekrutteringen af målgruppen til indsatsen er forestået af en række primære og sekundære aktører. I figur 5 herunder ses et flowdiagram for, hvordan rekrutteringen af deltagere er organiseret. Primære aktører i rekrutteringen Jordemødrene Sundhedsplejerskerne De praktiserende læger (sekretær og sygeplejersker) Familier, som var i tvivl om de ønskede at tilmelde sig projektet, blev tilbudt en telefonsamtale med projektleder Sekundære aktører i rekrutteringen Apoteket Borgerservice Biblioteket Sundhedshuset Legestuen/gæstedagplejen Alle daginstitutioner (vuggestuer/børnehaver) Boligområderne Sprotoften og Møllerne Lokalavisen Facebook Kommunens intranet Nyborg Kommunes hjemmeside VisInfo Sundhed.dk 73 familier (141 deltagere) er rekrutteret til projekt EGSS 22 familier (40 deltagere) er herefter rekrutteret til LV Figur 5 - Flowdiagram over organiseringen af rekrutteringen til EGSS i Nyborg Kommune Følgende instrumenter har været anvendt i rekrutteringen til EGSS: Central folder fra Sundhedsstyrelsen Folder, postkort og plakater Kommunens hjemmeside og intranet Facebookside for projektet VisInfo Sundhed.dk Lokalavisen På næste side ses et lille udsnit af de lokalt udviklede rekrutteringsmaterialer som er anvendt i Nyborg kommune. Alle de anvendte materialer til rekruttering i EGSS og LV findes i bilag 4. 17

20 18

21 Primære aktører Det var hensigten at de primære aktører i rekrutteringen af deltagere til EGSS var de samme som i opsporingen (jordemødre, sundhedsplejersker og praktiserende læger). Der har i praksis været udfordringer i samarbejdet med de praktiserende læger, som ikke direkte har bidraget til rekrutteringen, men i højere grad været en sekundær aktør, idet informationsmateriale om projektet har været tilgængeligt i lægekonsultationen. I forbindelse med åbningen af det nye Sundhedshus, havde den tidligere leder af Sundhedsplejen inviteret de praktiserende læger i kommunen til et besøg i Sundhedshuset. Her blev de for første gang orienteret om projektet. De praktiserende læger (sekretærer og sygeplejersker) modtog i foråret 2011 brev om projektet, som ca. 14 dage efter blev fulgt op af, at projektlederen personligt besøgte alle konsultationer i Nyborg Kommune med yderligere materiale omkring projektet, samt plakater, foldere og postkort til udlevering fra lægehuset. Lægerne har desuden modtaget nyhedsbreve med status på projektet og rekrutteringen, for at holde dem orienteret og motiveret i forhold til rekrutteringen af de gravide og deres partner. Jordemødrene har rekrutteret størstedelen af deltagerne til projektet i konsultationen med de gravide og deres partnere. Efter aftale med hhv. tidligere afdelingsjordemoder Tullia Dahlgaard fra OUH, Svendborg Sygehus og de øvrige lokale jordemødre fra konsultationen i Nyborg modtog jordemødrene et skriftligt materiale om projektet, som blev fulgt op af en mundtlig samtale med projektlederen. Instruktør på EGSS jordemoder Helen Kappendrup orienterede desuden sine kollegaer i Nyborg og på Svendborg Sygehus om projektet og rekrutteringsmetoden ved personalemøder. Herved blev de øvrige jordemødre også bekendt med projektet, således at gravide fra Nyborg Kommune, der gik i jordemoderkonsultation i nabokommuner også fik tilbudt EGSS. I jordemoderkonsultationen blev de gravide orienteret om tilbuddet og fik udleveret foldere og tilmeldingsblanket. Jordemoderen har også kontaktet gravide per telefon ang. tilbuddet om forældreuddannelsen, såfremt der var længe mellem de aftalte konsultationer. Sundhedsplejerskerne har også bidtaget i rekrutteringen ved at rekruttere deltagere ved hhv. graviditetsbesøg/konsultation, samt sidst i projektet i forbindelse med etableringsbesøg. Projektlederen befandt sig i hele rekrutteringsperioden i Sundhedshuset og kunne derfor hurtigt kontaktes, hvis kommende forældre havde spørgsmål til projektet. I flere tilfælde har projektlederen efter aftale med en jordemoder kontaktet familier per telefon omkring tilmelding, hvor dette har været aftalt forud mellem familien og jordemoderen. Deltagerne har ydermere haft mulighed for at tilmelde sig enten via papirs blanket eller elektronisk blanket på hjemmesiden (selvrekruttering). Sekundære aktører Sekundære aktører, herunder Apoteket, Borgerservice, Biblioteket, Sundhedshuset, Legestuen/gæstedagplejen og daginstitutionerne, samt lokale aktivitetshuse i de boligsociale områder i Nyborg har bidraget til at markedsføre projektet via forskellige informationsmaterialer til målgruppen. Foruden ophæng af plakater, foldere og postkort har der været information på hjemmesiden om projektet, samt på kommunes intranet for medarbejdere. I Nyborg Kommune har der desuden været oprettet en facebookprofil, og senere facebookside og grupper. Der er reklameret via annoncer i den lokale avis, information på VisInfo samt sundhed.dk. Den lokale presse har dækket projektet flere gange, hvilket også har givet fokus på tilbuddet og projektet som helhed. 3.3 Ledelsens rolle # Hvordan har ledelsen på forskellige niveauer understøttet indsatsen? (4.6) Overordnet set har Sundheds- og Ældreudvalget, som ved projektstart var ejere af projektet, godkendt Nyborg Kommunes projektdeltagelse. Denne godkendelse var grundlaget for, at Sundhedsplejen i Nyborg Kommune ansøgte Sundhedsstyrelsen om at deltage i modelprojektet. 19

22 Sundhedschefen har det overordnede ansvarlige for projektet og har, i kraft heraf, støttet projektet og sikret den nødvendige deltagelse af instruktører på EGSS og LV. Fra Sundhedsafdelingen er den klinisk diætist (og barselsvikar) rekrutteret til LV. Derudover har to sundhedskonsulenter hhv. udarbejdet midtvejsevalueringen og arbejdet med dele af slutevalueringen. Sundhedschefen har desuden haft månedlige opfølgningsmøder med leder af Sundhedsplejen og senere også projektleder. Den tidligere leder af Sundhedsplejen tog sammen med sundhedschefen initiativ til udarbejdelsen af projektansøgningen. Sundhedsplejerskerne udtaler i denne sammenhæng, at projektet var et hjertebarn for sundhedsplejens leder. Hun var derfor meget opmærksom på at bevilgede ressourcer til projektet. Fire sundhedsplejersker blev derfor inddraget i projektet som instruktører sideløbende med deres driftsopgaver. Den tid sundhedsplejerskerne deltog i EGSS, har Sundhedsplejen søgt dækket ind ved vikar. Den tidligere leder af sundhedsplejen havde ugentlige og senere 14. dags/månedlige møder med projektlederen (og barselsvikarer) med henblik på at drøfte og koordinere projektet. Denne funktion har sundhedschefen i projektets afsluttende fase overtaget. I forbindelse med overgangen mellem de forskellige barselsvikarer overtog den tidligere leder af sundhedsplejen også for en kort periode projektlederrollen. Der har gennem hele projektperioden været afsat tid på de ugentlige/14. dags personalemøder til en orientering om projektets status, nyheder eller andre relevante forhold. Den nuværende leder af Sundhedsplejen har fra start haft stor interesse i projektet og deltager aktiv i forhold til implementeringen af projektet. Tidligere medlem af Styregruppen for børn med særlige behov, formand for Vuggestueforum og leder af Daginstitutionen Ravnekæret i Nyborg Kommune viste ved projektstart stort engagement og bidrog sammen med Børnechefen til at udvælge den vuggestuepædagog, som skulle undervise på LV. Leder af Træningsafdelingen i Nyborg Kommune har, i form af tre børnefysio- og ergoterapeuter samt medhjælpere og vikarer, bevilget ressourcer til projektet. I træningsafdelingen var der fra projektstart meget stor begejstring over projektet, der havde et tværfagligt fokus på den tidlige indsats for børn. Tidligere afdelingsjordemoder fra OUH, Svendborg Sygehus, bevilgede ressourcer til indsatsen i form af de tre jordemødre, som i deres konsultation med målgruppen har opsporet og rekrutteret deltagere til projektet. Den jordemoder, som har været underviser på EGSS mødegang 1-4, er finansieret af projektet. 3.4 Analyse og vurdering I nedenstående afsnit foretages en analyse og vurdering af projektets organiseringen ud fra de opstilledes spørgsmål. # Har samarbejdet med andre parter fungeret tilfredsstillende? 4.4 Samarbejdet med de forskellige parter i projektet har overordnet fungeret godt og effektivt ift. indsatsen. Projektlederen har haft et tæt samarbejde med både lederen af sundhedsplejen, sundhedsplejerskerne i og uden for projektet og jordemødrene, hvilket har styrket samarbejdet om indsatsen. Sundhedsplejerskerne fremhæver, at undervisningen på forældreuddannelsen EGSS har givet anledning til et givtigt samarbejde med jordemødrene, både på temadage og i hverdagen. Det er det stærkeste samarbejde siden kommunesammenlægningen, udtrykker én af sundhedsplejerskerne. Vi har fået rigtig god erfaring med at kombinere sundhedspleje og jordemoderens kompetencer i fødselsforberedelsen, fortæller en anden sundhedsplejerske og uddyber, at man har lært en masse af hinanden undervejs alt sammen om samme målgruppe (fokusgruppeinterview d ). For jordemoderen har det også været meget værdifuldt at samarbejde på denne måde med sundhedsplejerskerne. Jordemoderens kompetencer ift. graviditetsområdet supplerer sundhedsplejerskernes kompetencer ift. barselsperioden, forklarer hun. Det er således et 20

23 hensigtsmæssigt match af faglige kompetencer, som har modtaget deltagerne på de første fire mødegange. Samtidig fremhæver hun, at samarbejdet om undervisningen mellem sundhedsplejerskerne og jordemoderen har givet anledning til god faglig sparring og udveksling af idéer, samt givet en større forståelse for hinandens fag- og arbejdsområder. Jordemoderen udtrykker desuden at samarbejdet med sundhedsplejerskerne har udvidet min viden om forældreskab og spædbørns udvikling. Samtidig har det været fantastisk positivt at opleve den fælles interesse vi har, som faggrupper, i at ville det bedste for de nybagte forældre og deres børn (interview d ). Med baggrund i ovenstående udtalelser har det således været en ny og berigende måde at samarbejde på for instruktørerne. Børneterapeuterne udtaler at der har været opbakning fra leder af Træningsafdelingen til at de kunne deltage i projektet, men at hun ikke selv har involveret sig i det. Vuggestuepædagogen har også oplevet opbakning fra sin leder, hvilket har gjort at hun kunne engagere sig i projektet. Den klinisk diætist har oplevet stor ledelsesmæssig opbakning fra Sundhedschefen, og det har betydet at hun har været meget involveret i LV kurset. Underviserne på LV udtrykker generelt, at der har været godt, men mindre samarbejde, end de havde forventet forud for deres deltagelse i projektet. De fremhæver, at familierne formentlig har fået mere ud af de tværfaglige undervisere, end underviserne har imellem. Dog opleves det, at fagpersonerne opnår viden om hinandens arbejde, hvilket er positivt. Ifølge projektlederen har det været svært at opretholde samme begejstring fra samarbejdspartnerne på LV, som mellem sundhedsplejerskerne og jordemoderen. I takt med at det har været svært at fastholde målgruppen for indsatsen, er det også blevet sværere at fastholde underviserne til hhv. undervisningen på mødegangene og endagsseminarer i forbindelse med projektet. Generelt mener projektlederen dog at opbakningen til indsatsen har været meget god. Ovenstående analyse beror således på at ledelsesopbakningen, rollefordelingen og samarbejdet generelt har fungeret hensigtsmæssigt. # Har organiseringen omkring indsatsen været hensigtsmæssig? (4.5) Organiseringen af indsatsen i Styregruppen for børn med særlige behov, har ifølge projektlederen fungeret efter hensigten. Samtidig har det været positivt for indsatsen, at den daglige ledelse har været forankret i Sundhedsplejen, idet de faglige kompetencer, der er centrale for projektet, er fysisk placeret i Sundhedshuset. Små udfordringer undervejs er, grundet den fælles arbejdsplads i Sundhedshuset, blevet løst hurtigt. Sundhedsplejerskerne oplever, at det har været en stor styrke for projektet at projektlederen har haft kontor i Sundhedshuset i projektets opstart, da det bl.a. har givet anledning til stor faglig sparring om projektet i hverdagen, ligesom at projektlederen har kunne deltage på alle personalemøder i Sundhedsplejen. I rekrutteringsfasen var den fysiske placering af projektlederen også en fordel, fordi projektlederen kunne kontaktes personligt, hvis en familie havde spørgsmål om projektet. Sundhedsplejerskerne udtaler i den forbindelse at projektlederen kender mange af familierne fordi, at hun har været i huset og var med ved start når familierne ankom til mødegangene. Dette bevirkede at hun var et kendt ansigt hos familierne (fokusgruppeinterview d ). Sundhedshuset, som base for undervisningen i indsatsen, har fungeret rigtig godt, idet mange af deltagerne kender stedet i forvejen fra jordemoderkonsultationer og evt. konsultationer i Sundhedsplejen. En sundhedsplejerske udtrykker, at det skaber tryghed for deltagerne i projektet, at de i forvejen kender de fysiske rammer (fokusgruppeinterview d ). Inden Sundhedsstyrelsens kick-off seminar blev der afholdt et kort møde med instruktørerne på EGSS og efterfølgende har der været afholdt opstarts- og planlægningsmøder med instruktørgruppen og leder af sundhedsplejen. Instruktørgruppen har i perioden herefter afholdt en række fælles status- og sparingsmøder, og der har været et tæt samarbejde mellem partnerne med henblik på samarbejdsformen, praktiske ting, samt tilpasning af undervisningskonceptet og videreudvikling af mødegange. De fire sundhedsplejersker, som har været instruktører på EGSS har i projektperioden været fritaget for nogle af deres vante arbejdsopgaver. Både projektleder og sundhedsplejerskerne udtrykker imidlertid, at denne organisering af sundhedsplejerskernes arbejdstid har været en udfordring, fordi 21

24 der var behov for at bruge væsentligt flere timer i projektet end forventet særligt i projektets opstartsfase. Det har medført, at sundhedsplejerskerne har haft nogle meget lange arbejdsdage for samtidig at kunne dække nogle af deres øvrige arbejdsopgaver. Det har således ikke været realistisk for sundhedsplejerskerne kun at bruge det antal timer på projektet, som Sundhedsstyrelsen estimerede ved projektstart. Et af Nyborg Kommunes delmål vedrørende organiseringen af indsatsen var at sikre implementering af projektets metoder, viden og resultater efter projektets afslutning. 4 Der har derfor i hele perioden været fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, med henblik på at skabe et solidt fundament for en implementering af projektets målsætninger om at fremme sundhed, trivsel og livskvalitet for kommunens småbørnsfamilier. Afholdelsen af projektets otte familiecaféer i 2014 har fungeret som afprøvning af et fremtidigt koncept for forældreuddannelse i Nyborg Kommune. Således er der i 2014 blevet arbejdet koncentreret med udviklingen af Nyborg Kommunes nye program for småbørnsforældre Godt begyndt Godt på vej (GB-GPV). Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af flere afdelinger som arbejder med udarbejdelsen af et kursusforløb og samtlige sundhedsplejersker har været med fra den første idéudveksling ved en indledende workshop. Senere er der nedsat en sundhedsfagligarbejdsgruppe til den mere detaljerede tilrettelæggelse. Dette beskrives nærmere i kap. 6, som omhandler forankringen af projektet og dermed videreførelse i drift. I Nyborg Kommune har der været afprøvet en projektmodel, som inkluderede mange forskellige aktiviteter og interessenter. De erfaringer som det tværfaglige samarbejde omkring projektets mange dele har givet vurderes at have en stor indflydelse på muligheden for at implementere projektet i driften. # Hvordan har opsporing/rekruttering af målgruppen fungeret? (4.9) Opsporings- og rekrutteringsfasen har været udfordrende, da der var relativt kort tid til at rekruttere familier til projektet. Rekrutteringsperioden blev i Nyborg Kommune udvidet fra 5 til 9 måneder, men til trods herfor blev der kun rekrutteret 73 familier mod et forventet antal på ca. 120 (senere 100) familier. 5 Det har været en udfordring at samarbejde med de praktiserende læger om opsporing og rekruttering og deres rolle i indsatsen er derfor ikke blevet så stor som forventet. Udfordringen har i høj grad handlet om at formidle budskabet om projektet til lægehusene, herunder de praktiserende læger, sekretærer og sygeplejersker. Projektlederen har personligt været på besøg hos alle de praktiserende læger i kommunen for at aflevere informationsmateriale og rekrutteringsblanketter mm. Tidligere leder af Sundhedsplejen har desuden haft møder med de praktiserende læger, hvor hun har fortalt om indsatsen og det tværfaglige fokus på målgruppen. Større klarhed omkring samarbejdet fra start, herunder struktur og opgavefordeling, bør derfor være et væsentligt opmærksomhedspunkt ved en implementering. Samarbejdet med jordemødrene har til gengæld været meget positivt, da de har bakket op om projektet og haft en central rolle i rekrutteringen af målgruppen. Instruktørjordemoderen har, i kraft af sin rolle i undervisningen, haft størst viden om projektet. De to øvrige jordemødre har udtalt at de har haft flere udfordringer i forhold til at reklamere for projektet og dermed rekruttere deltagere i og med de ikke kendte projektet så indgående som deres kollega. EGSS-jordemoderen gør i et interview også opmærksom på, at der ikke har været ekstra tid afsat i jordemoderkonsultationen til at fortælle om projektet, hvilket har været en udfordring for alle tre jordemødre (interview ). Til trods herfor, har jordemødrene i høj grad bidraget til rekrutteringen af projektdeltagerne. Det har desuden været fordrende for rekrutteringen af målgruppen til den generelle del af indsatsen, at den normale fødsels- og forældreforberedelse i Nyborg Kommune blev et tilbud der var inkluderet i projektet og ligeledes blev for alle (første- og flergangsforældre). Gravide og kommende forældre der i rekrutteringsperioden ønskede at deltage i et fødsels- og forældreforberedelses-forløb blev således tilmeldt projektet. Det regionale gruppetilbud om fødsels- og forældreforberedelse, var før projektet forbeholdt førstegangsforældre, mens fleregangsforældre blev tilbudt deltagelse i temaaftner. 4 Projektansøgning, En god start sammen, Nyborg Kommune, Genansøgning 2011, Nyborg Kommune,

25 Projektlederen og de fire sundhedsplejersker udtrykker at det har været udfordrende at rekruttere familier med særlige behov til projektet. Det opleves, at disse familier været tilbageholdende med at melde sig til projektet, da det kan virke grænseoverskridende at binde sig til 11 mødegange samt det afsluttende hjemmebesøg efter 2½-3 år. Samtidig er EGSS og LV gruppebaserede forløb, hvor det kan det være grænseoverskridende at deltage, hvis man som familie har udfordringer. En af instruktørerne udtaler, at de ressourcesvage kan føle sig marginaliseret, når de kommer i en gruppe med velfungerende familier. Det kan være svært at være i, når man er anderledes (fokusgruppeinterview d ). Instruktørerne mener at projektets varighed generelt har været en barriere i rekrutteringen, da det kan være uoverskueligt for forældrene, at det kører over så lang tid (fokusgruppeinterview d ). I Nyborg Kommune har de velfungerende familier været for velfungerende til projektet, ifølge instruktørerne. Spændet i målgruppen har således været for stort, og en sundhedsplejerske udtrykker uddybende, at projektet formentlig havde haft en større effekt, hvis der havde været flere familier fra mellemgruppen. På hold med meget velfungerende deltagere og én familie med særlige behov kan der opstå situationer, som kan være med til at sætte fokus på, at familier med særlige behov virker mindre velfungerende (fokusgruppeinterview d ). 3.5 Delkonklusion Opsummerende kan det konkluderes: At organiseringen af projekt EGSS i Styregruppen for børn med særlige behov, har været både relevant og hensigtsmæssig. Netop placeringen af projektet i Styregruppen for børn med særlige behov underbygger indsatsens sigte i forhold til uddannelse af forældre med særlige behov til at mestre forældrerollen. At der gennem hele projektperioden har været et stærkt ledelsesmæssigt fokus og en stor opbakning, samt et godt samarbejde omkring projektet. At flere skifte mellem projektledere (barselsvikarer) har givet noget uro internt omkring opgaver og opfølgning, og at opsamlingen efter de forskellige vikarer i barselsperioden har været omfattende. Samarbejdet med Sundhedsafdelingens konsulenter omkring midtvejsevalueringens udarbejdelse var imidlertid positivt og kunne derfor gentages i forbindelse med slutevalueringen. At både sundhedsplejersker, jordemoder og projektleder fremhæver den fælles fysiske placering i Sundhedshuset har styrket både samarbejdet og opgaveløsningen i projektets indledende fase. Den fysiske placering af undervisningen har endvidere haft en god effekt på målgruppen, som oplever rammerne i Sundhedshuset, som kendte og trygge. At der er udarbejdet et omfattende og brugbart lokalt informationsmateriale (plakater, foldere, postkor, tekst til hjemmeside, annoncer, Facebook mm.) til rekruttering af projektdeltagere. At rekrutteringen af målgruppen har været en udfordring. Dette skyldes formentlig, at det har været svært at få samarbejdet med de praktiserende læger til at fungere optimalt. Desuden var tiden til at rekruttere målgruppen relativt kort. Det har imidlertid været positivt, at den almindelige fødsels- og forældreforberedelse var en del af projektet og dette bidraget til at flere delagere har tilmeldt sig projektet. At der er foretaget et kvalificeret forarbejde i forholdt til at afdække samarbejdspartnere og interessenter i alle projektets dele. At det tværgående samarbejde, at især samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og jordemødrene har været en succes. Ifølge underviserne har den faglige sparring og vidensdeling både været til gavn for deltagerne i projektet og deres egne faglige kompetencer. Samarbejdet med underviserne på LV har ligeledes været meget positivt. 23

26 4 IMPLEMENTERING AF INDSATSEN I dette kapitel beskrives forventningerne til målgruppen forud for indsatsen, samt de karakteristika der kendetegner indsats- og frafaldsgruppen. Desuden beskrives det, i hvilket omfang projektets fagpersoner har tilegnet sig de fornødne kvalifikationer, og hvorvidt indsatsen er implementeret med metodeintegritet. Kapitlet er baseret på: Projektansøgningen til projekt EGSS, Nyborg Kommune 2010 Genansøgning og status for projekt EGSS, Nyborg Kommune 2011, 2011, 2013 og 2014 Udsagn fra projektleder, ved interview d Udsagn fra EGSS sundhedsplejersker, ved fokusgruppeinterview d Udsagn fra jordemoderen, ved interview d Udsagn fra underviserne på LV d Udsagn fra EGSS sundhedsplejersker, ved fokusgruppeinterview d Udsagn fra sundhedsplejersker (vedr. 2½-3 års besøg og behovsbesøg) ved fokusgruppeinterview d Logbogsbesvarelser (vedr. selvvurderet fidelitet 6 og tidsforbrug) for hold 1-10 Observationer af metodeintegritet på enkelte mødegange ( 1-10) Data fra de fire spørgeskemapakker og CBCL skemaet (besvarelser fra deltagerne). 4.1 Indsatsgruppens karakteristika I det følgende beskrives den forventede målgruppe, samt indsatsgruppens socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika. Forventninger til målgruppen Familierne til projektet blev identificeret ud fra en fødselskohorte på 312 børn (Nyborg Kommunes befolkningsprognose ). Familier med særlige behov var estimeret til at udgøre % af kohorten. Forventningen til størrelsen af målgruppen for indsatsen er nedjusteret undervejs i projektperioden, hvilket er omtalt i genansøgningerne til Sundhedsstyrelsen i hhv. 2011, 2012 og Målgruppen for den grundlæggende del af projekt EGSS har været alle kommende forældre med bopæl i Nyborg Kommune, med termin i perioden 1. juli 2011 til og med 31. marts Projektet har således været for forældrepar såvel som enlige forældre, og tilbudt både første- og flergangsforældre. Der har således ikke været forventninger om en særlig socioøkonomisk eller sundhedsmæssig sammensætning af deltagere i projektets grundlæggende del. Det oprindelige mål for projektet var at rekruttere 120 familier fra 1. juli til 31. november Både antallet af rekrutterede deltagere og perioden for optag blev i forbindelse med genansøgningen 2011 justeret. Forventningen til deltagerantallet blev nedjusteret til at ca. 100 familier skulle tilmeldes projektet i en perioden på 9 måneder mod de først angivet 6 måneder). Målsætningen blev samtidig justeret, så det forventedes at 80 % af de rekrutterede familier ville gennemføre forældrekurset (mod 90 % i den oprindelige projektansøgning). Målgruppen for projektets specifikke del var kommende forældre med særlige behov, der deltog i EGSS. Af de 100 familier, der var forventet at deltage i projektet, blev det estimeret at familier i Nyborg Kommune ville have særlige behov (i den oprindelige projektansøgning var det 25 familier). Det forventedes at 80 % af de identificerede familier med særlige behov ville tage imod op til 7 årlige hjemmebesøg når barnet var mellem 1 og 3 år, samt at 80 % ville gennemføre de tværfaglige værkstedsaktiviteter (LV). Disse forventninger er ligeledes nedjusteret i genansøgningen fra 2011 (fra 90 % i den oprindelige projektansøgning). 6 Fidelitet betyder trohjertethed (www.denstoredanske.dk). I denne sammenhæng anvendes begrebet med henblik på om instruktørerne i EGSS er tro og loyale over for EGSS konceptet og dermed overholder EGSS manualens anvisninger, både hvad angår indhold og tidsrammen for de enkelte mødegange. 24

27 Familier med særlige behov blev identificeret ud fra et eller flere af følgende kriterier: Ung under 20 år Enlig Ingen uddannelse eller alment gennemført uddannelse Uden for arbejdsmarkedet Misbrug Manglende tilknytning mellem barn og forældre Tidligere social foranstaltning Tidligere efterfødselsreaktion Utilstrækkelig omsorgskapacitet Overvægt 7 Udvælgelsen blev foretaget af den tidligere Leder af Sundhedsplejen i samarbejde med projektlederens barselsvikar, og understøttet af et fagligt skøn i samråd med den enkelte families sundhedsplejerske. I Nyborg Kommune har der ikke været divergerende opfattelser af, hvem målgruppen var. Projektet har været for alle med termin i rekrutteringsperioden, både første- og flergangsforældre, herunder par og enlige. Der har i rekrutteringsperioden været særlig opmærksomhed på de familier i konsultationen, som kunne have særlige behov, da disse familier var sværere at rekruttere end de velfungerende familier. Redegørelse for projektets deltagere tilmeldinger, fravær og frafald I rekrutteringsperioden fra 1. juli 2011 til og med 31. marts 2012 var der 215 fødsler i Nyborg Kommune. Til den grundlæggende del af EGSS er der i alt rekrutteret 71 familier (138 deltagere). 138 forældre har været tilmeldt forældrekurset, og det er det antal deltagere, fremmødet på de enkelte hold og mødegange er holdt op imod. I bilag 5 ses en oversigt over tilmeldinger og frafald på forældrekurset EGSS og i bilag 6 findes en fremmødestatistik for forældrekurset EGGS. Af bilag 6 fremgår det, at der har været et stort fravær på de enkelte mødegange for mange af holdene. Årsagerne til fraværet er registreret løbende ved hhv. instruktørerne og projektlederen. Overordnet har følgende kategorier i prioriteret rækkefølge medført fravær på forældrekurserne: Sygdom (i familien hos enten barn, forældre eller søskende) Arbejde (arbejdstiden ligger på kursustidspunktet) Fødsel (født/netop kommet hjem efter fødsel) Indlæggelse (i forbindelse med graviditet eller fødsel) Flyttet kommune/flyttet pga. udlandsophold Pasningsproblemer for ældre søskende Problemer med transport (fx kun en bil, bustider passer ikke) Blev forhindret i at komme/havde glemt kurset Et stort antal forældre har desuden meldt afbud uden årsag eller er ikke mødt op på mødegangene. Ses der nærmere på årsagerne til at deltagerne har meldt sig ud af projektet, går flere af ovenstående fraværsårsager igen. Ikke alle deltagere har ønsket at uddybe årsagen til frafaldet, men de hyppigste årsager til frafald på forældrekurset er følgende: Fraflyttet kommunen/flyttet pga. udenlandsophold Pasningsproblemer for ældre søskende Arbejdstidspunkt stemmer ikke overens med kursustidspunktet Uhensigtsmæssig håndtering af holdsammenlægning Tilmeldt alene pga. fødselsforberedelsen Tidspunktet for kurset passer ikke ind i familiens hverdag (barnets mad og sovetider mm.) Manglende del i fællesskabet på holdet Kurset faldt ikke i familiens interesse 7 Overvægt er et af satspuljen fokusområder, Udmøntningsmaterialet, Sundhedsstyrelsen,

28 Derudover er en familie frameldt kurset på grund af at deres barn er kommet i familiepleje og en anden familie er frameldt efter deres barnet er bortgået ved døden. Redegørelse for projektets deltagere indsats- og frafaldsgruppen Projektets indsatsgruppe omfatter ifølge Sundhedsstyrelsens Præcisering af dataanalyser i Børns trivsel (oktober 2014), de børn, hvor der både er en baseline-måling og en endline-måling. Uanset om én eller begge forældre i en familie har udfyldt de pågældende spørgeskemaer, indgår barnet i dataanalyserne. Analyserne af de data, spørgeskemaundersøgelserne har genereret, er derfor baseret på antallet af børn i projektet. Væsentligt for denne definition af indsatsgrupperne er, at besvarelser fra forældre til tvillinger optræder to gange, da der registreres én besvarelse pr. barn. I Nyborg Kommune har to af de deltagende forældrepar fået tvillinger, og antallet af børn i projektet er derfor 73. I dataanalysen er antallet af familier derfor justeret til 73, så det refererer til antallet af børn i projektet. Det samlede antal forældre er ligeledes justeret til 142, så det refererer til det potentielle antal datasæt. I tabel 5, på næste side, ses en opgørelse over antal børn i indsatsgruppen og frafaldsgruppen for hvert af de 10 hold, samt et samlet resultat. Resultaterne er opgjort i både antal og procentvis andel. nr. Børn i indsatsgruppen Børn i frafaldsgruppen Samlet Antal Andel (%) Antal Andel (%) antal børn Alle hold % % 73 Tabel 5: Fordeling af børn i indsats- og frafaldsgruppen opgjort for hold 1-10 og samlet for alle hold Familier med særlige behov 17 ud af de 73 rekrutterede familier blev i første omgang vurderet at have særlige behov ud fra de opstillede kriterier. Senere har det vist sig, at i alt 23 familier har figureret på listen over familier med særlige behov, svarende til knap en tredjedel af familierne i projektet. Der er flere årsager til at der har været uklarhed omkring udvælgelsen og håndteringen af familier med særlige behov. Sundhedsplejerskerne udtaler, at kriterierne for udvælgelse ikke direkte indikerer, om en familie har særlige behov, men blot peger på mulige risikofaktorer. Samtidig kritiseres udvælgelsesmetoden for kun at være baseret på barnets mor, og ikke på begge forældre (fokusgruppeinterview d ). Den faglige vurdering der har understøttet kriterierne for udpegelse af familier med særlige behov, er heller ikke foregået ensartet. En sundhedsplejerske udtaler, at hvis hun ikke vurderede at hendes besøg ville gøre en forskel for en behovsfamilie, så prioriterede hun at bruge sine kræfter et andet sted (fokusgruppeinterview d ). Der kan derfor være familier med store udfordringer, som ikke er blevet tilbudt ekstra besøg i projektperioden, fordi den enkelte sundhedsplejerske vurderede at udfordringerne ikke havde konsekvens for barnets sundhed og trivsel og dermed var et behov, som kunne dækkes af Sundhedsplejen. Samtidig har kriterierne også peget på familier, der ifølge sundhedsplejerskerne har klaret sig fint og ikke haft brug for hjælp, selvom de var defineret til at have særlige behov ud fra kriterierne (fokusgruppeinterview d ). 26

29 Nedenstående tabel 6 indikere nogle af de forhold der har ligget til grund for udvælgelsen af familier med særlige behov. Listen er udarbejdet på baggrund af de første 17 ud af 23 rekrutterede mødre, fra familier med særlige behov. Der er ikke noteret oplysninger om de resterende 6 familier (mødre). Årsagerne til udvælgelsen mangler således ved flere, ligesom det er sandsynligt at flere årsager ikke er skrevet op. Kriterie for identifikation Antal forekomster (n=17) Ung under 20 år 3 Enlig 4 Ingen uddannelse 2 Udenfor arbejdsmarkedet 9 Tidligere mistet tvillinger i graviditet 1 Efterfødselsdepression 3 Tidligere misbrug 1 Tidligere sociale foranstaltning 1 Overvægt 2 Tabel 6: Fordeling af årsager hos familier der er vurderet at have særligt behov Under projektleders barsel var skiftende barselsvikarer desværre medvirkende til, at der ikke blev fulgt tilstrækkeligt op på tilbuddene til familierne med særlige behov. Nogle familier er blevet tilføjet senere, og andre har vist sig at være udvalgt pga. misforståelser. Der er ikke foretaget en struktureret opfølgning i projektlederens barselsperiode, og det er derfor ikke muligt at redegøre for uoverensstemmelsen mellem det oprindelige og det aktuelle antal af familier med særlige behov. Figur 6 illustrerer, at mens 14 af de definerede familier med særlige behov (61 %) har været i kontakt med sundhedsplejen efter barnets første leveår, så er der 9 familier (39 %), som ikke har benyttet tilbuddet. Kontakter til sundhedsplejen efter barnets første leveår, for familier med særlige behov 39 % af familierne 61 % af familierne Kontakt til sundhedsplejen efter barnets første leveår Ingen kontakt til sundhedsplejen efter barnets første leveår Figur 6 - Andel af familier med særlige behov, der har benyttet tilbuddet om behovsbesøg i 1-3-årsalderen Det gennemsnitlige antal kontakter til Sundhedsplejen er 3,8 blandt de familier, der har benyttet tilbuddet. Halvdelen har modtaget mellem 1 og 6 behovsbesøg hjemme, mens de øvrige henvendelser er foregået i konsultationen eller pr. telefon eller mail. Som udgangspunkt er alle definerede familier med særlige behov tilbudt op til 7 ekstra besøg årligt af egen sundhedsplejerske. Der foreligger ikke en opgørelse over hvor mange familier, der reelt er blevet tilbudt de ekstra besøg/konsultationer, men sundhedsplejerskerne udtaler at de har tilbudt besøgene jf. retningslinjerne i projektbeskrivelsen. Én familie er, grundet en misforståelse, kommet på listen over familier med særlige behov. Familien er ikke tilbudt besøg, da familiens sundhedsplejerske ikke har vurderet at familien har haft behovet (interview ). 27

30 I henhold til ovenstående uklarheder vurderes det, at ikke alle de udvalgte familier reelt har haft særlige behov, da mindre end 2/3 har benyttet tilbuddet om behovsbesøg. Sundhedsplejerskerne udtaler, at det faglige skøn var et supplement til kriterierne, og at det faglige skøn således ikke kunne stå alene. Hvis en familie opfyldte ét af de oplistede kriterier, blev de defineret som en familie med særlige behov, uanset om det faglige skøn understøttede udvælgelsen eller ej. Sundhedsplejerskerne lægger vægt på, at der i udvælgelsen bør være mere fokus på manglende tilknytning og omsorgskapacitet som de væsentligste faktorer for udsathed i forhold til barnets trivsel (interview ). I forlængelse af ovenstående bør der i forbindelse med en fremtidig målgruppeopdeling tages højde for en klar definitionen af familier med særlige behov, samt opstilles præcise kriterier eller foretage en grundig faglig vurdering som grundlag for udvælgelsen. Deltagelse i værkstedskurset Let Vejen Kurset LV var oprindelig tiltænkt familier med særlige sundhedsrisici, da fokus i kurset var at styrke familiernes handlekompetencer i forhold til sunde madvaner og fysisk aktivitet. Netværksdannelsen mellem de deltagende familier var også i højsædet, og tanken bag gruppe- og værkstedskurset var blandt andet at styrke forældrenes handlekompetencer gennem et netværk med andre familier. Af hensyn til deltagerantallet og deltagernes udbytte blev LV åben for alle projektdeltagere i Nyborg Kommune. 22 af familierne (40 deltagere) fra EGSS tilmeldte sig det supplerende forløb LV. 9 af de 22 tilmeldte familier (41 %) var identificeret som familier med særlige behov. I bilag 7, ses en oversigt over tilmeldinger og frafald på LV, herunder fordelingen mellem de tre LV hold. Bilag 8 viser fremmødet på mødegangene i LV for alle tre hold. Indsatsgruppens socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika I det følgende beskrives indsatsgruppens stamdata og sundhedsvaner ved baseline. Der sondres desuden mellem de deltagere, der kun har deltaget i EGSS og de, der både har deltaget i EGSS og LV. Indsatsgruppens kønsfordeling Indsatsgruppen består af 29 kvinder og 28 mænd. Blandt dem der kun har deltaget i EGSS er der lige mange kvinder og mænd (17 af hvert køn), mens der blandt dem der deltager i EGSS+LV er 12 kvinder og 11 mænd. I projektets indsatsgruppe er der således en ligelig kønsfordeling. I EGSS deltog der et lesbisk par, og et mindre antal kvinder har deltaget alene. Dette bevirker at relativt flere mænd har svaret på baseline og endline, da der var færre mænd tilmeldt, men en ligelig fordeling af kønnene i indsatsgruppen. Indsatsgruppens aldersfordeling Årstallet for hvornår indsatsgruppens deltagere er født ses illustreret i figur 7. Figuren viser, at deltagere er født i perioden mellem og Fødselsåret for deltagerne spænder fra 1953 til 1992, og der er således et spænd på 39 år mellem den yngste og ældste deltager. Der er markant flere deltagere som er født i årstallene , end de øvrige perioder. Deltagerne som kun har deltaget i EGSS er generelt ældre end deltagerne som har deltaget i både EGSS og LV. 28

31 Antal deltagere Aldersfordeling Fødselsår Kun EGSS (n=34) EGSS + LV (n=23) Figur 7 - Aldersfordelingen for indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV Indsatsgruppens uddannelse 79 % af deltagerne i indsatsgruppen har mere end 12 års uddannelse, mens de resterende 21 % har 9-12 års uddannelse. Ingen i indsatsen har mindre end 9 års uddannelse. Der er en lille forskel på uddannelseslængden i gruppen der har deltaget i både EGSS og LV, sammenlignet med gruppen der kun har deltaget i EGSS. Dette er illustreret i Figur 8. Procent Uddannelseslængde Mindre end 9 år år Mere end 12 år Kun EGSS (n=34) EGSS + LV (n=23) Figur 8 - Uddannelseslængde for indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV I begge grupper har 6 deltagere angivet at have 9-12 års uddannelse. Det svarer til 18 % af dem der kun har deltaget i EGSS, og 26 % af dem der har deltaget i både EGSS og LV. 28 af de deltagere, der kun har deltaget i EGSS, har mere end 12 års uddannelse, svarende til 82 %. Det samme gælder for 74 % (17 deltagere) i gruppen der både deltog i EGSS og LV. De to indsatsgrupper består af hhv. 34 og 23 deltagere, og det vurderes ikke at der er grundlag for at beregne signifikans på forskellene. Der er dog en klar tendens til, at de deltagere der kun har tilmeldt sig EGSS har en længere uddannelse end dem, der også har tilmeldt sig LV. I forhold til konceptet for LV og den tiltænkte målgruppe, er det positivt at flere med en kortere uddannelse har valgt at deltage i denne del af projektet. Uddannelsesniveauet for den samlede indsatsgruppe fordeler sig som i figur 9. Omkring en fjerdedel (26%) af indsatsgruppen har en erhvervsuddannelse, en fjerdedel (25%) har en uddannelse på bachelorniveau, en fjerdedel har en universitetsuddannede (11%) eller har angivet en anden 29

32 uddannelse (14 %) som den højest gennemførte. Den sidste fjerdedel er lavt uddannet med folkeskolens 9./10. klasse, som den højest gennemførte uddannelse. 2% har angivet at de ingen uddannelse har. Uddannelsesniveau 14% 2% 12% Folkeskolens 9./10. klasse Gymnasial uddannelse 11% 25% 11% 26% Erhvervsuddannelse Uddannelse på bachelorniveau Universitetsuddannels e Andet Ingen uddannelse Figur 9- Fordelingen af højest gennemførte uddannelse for den samlede indsatsgruppen (n=57) Uddannelsesniveauet varierer lidt mellem de to indsatsgrupper. Den højest gennemførte uddannelse er for begge grupper illustreret i Figur 10. Procent 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 2,9 13,0 11,8 Højest gennemførte uddannelse 29,4 26,5 21,7 21,7 11,8 8,7 11,8 8,7 5,9 26,1 Kun EGSS (n=34) EGSS + LV (n=23) Figur 10 - Den højest gennemførte uddannelse for indsatsgruppen, herunder sammenligning af deltagere som kun har deltaget i EGSS med deltagere som har deltaget i både EGSS og LV Der er større andele med bachelor- og universitetsuddannelser blandt den del af indsatsgruppen, som kun har deltaget i EGSS sammenlignet med dem, der både har deltaget i EGSS og LV. Blandt deltagerne som kun har deltaget i EGSS har 9 deltagere en uddannelse på bachelorniveau og 4 en universitetsuddannelse på kandidatniveau eller derover. Blandt deltagerne som både har deltaget i EGSS og LV har 5 en bacheloruddannelse og 2 en universitetsuddannelse. Denne fordeling stemmer overens med uddannelseslængden, som også er højere hos gruppen der kun har deltaget i EGSS, sammenlignet med gruppen der også har deltaget i LV. Der er dog samtidig en større andel af deltagerne som kun har deltaget i EGSS der har en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse som den højest gennemførte uddannelse. Dette underbygger ikke antagelsen om, at der er et lavere uddannelsesniveau blandt dem, der har tilmeldt sig LV. 30

Indsæt Billede Fra fil her. Et satspuljeprojekt i 10 kommuner. Annette Poulsen

Indsæt Billede Fra fil her. Et satspuljeprojekt i 10 kommuner. Annette Poulsen Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Et satspuljeprojekt i 10 kommuner Annette Poulsen Forældreuddannelsesprogram udviklet og afholdt med midler fra satspuljen 2010 2013 som et supplement

Læs mere

EVALUERING BØRNS TRIVSEL I FAMILIER MED OVERVÆGT ELLER ANDRE SUNDHEDSRISICI

EVALUERING BØRNS TRIVSEL I FAMILIER MED OVERVÆGT ELLER ANDRE SUNDHEDSRISICI EVALUERING BØRNS TRIVSEL I FAMILIER MED OVERVÆGT ELLER ANDRE SUNDHEDSRISICI DAGSORDEN Evaluerings-spørgsmålene Evalueringsmodellen Evalueringsdesign Instrumenter Evalueringens gennemførelse Opmærksomhedspunkter

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Evaluering af Familieiværksætterne

Evaluering af Familieiværksætterne 2016 Evaluering af Familieiværksætterne Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune Center for Børn & Undervisning Indhold 1. Indledning...2 1.1. Hvad er Familieiværksætterne i Faxe Kommune?...2 1.2. Hvordan

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici

Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici Velfærd og Sundhed Sundhedsplejen Holmboes Alle 2, 6. sal 8700 Horsens Telefon :76 29 31 04 Mobiltelefon: 30 16 72 34 sundhedstjenesten@horsens.dk www.horsens.dk/sundhedsplejen Børns trivsel i udsatte

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen. Fra Høje-Taastrup Kommune. Dokumenttype Slutrapportskabelon. Dato BILAG 6 - RAPPORTSTRUKTUR SLUTRAPPORT

Til Sundhedsstyrelsen. Fra Høje-Taastrup Kommune. Dokumenttype Slutrapportskabelon. Dato BILAG 6 - RAPPORTSTRUKTUR SLUTRAPPORT Til Sundhedsstyrelsen Fra Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Slutrapportskabelon Dato 27-02-2015 BILAG 6 - RAPPORTSTRUKTUR SLUTRAPPORT SLUTRAPPORT INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om En god start - sammen i

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

UDBUDSMATERIALE. Tilbud skal være afgivet senest mandag den 31. maj 2010 kl Den maksimale beløbsramme er kr.

UDBUDSMATERIALE. Tilbud skal være afgivet senest mandag den 31. maj 2010 kl Den maksimale beløbsramme er kr. UDBUDSMATERIALE Tilpasning af ICDP programmet med en sundhedsfaglig dimension i forbindelse med satspuljen vedr. børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici samt uddannelse af

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Egen-evaluering En god start sammen.

Egen-evaluering En god start sammen. NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives

Læs mere

Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge

Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge SKABELON FOR MIDTVEJSEVALUERING Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge 2006 NB. Udfyldes midtvejs i projektforløbet. Spørgsmål, som er blå, skal kun udfyldes, hvis der har været

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

SKABELON FOR AFSLUTTENDE EVALUERING

SKABELON FOR AFSLUTTENDE EVALUERING SKABELON FOR AFSLUTTENDE EVALUERING Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge 2006 NB. Spørgsmål, som er blå, skal kun udfyldes, hvis der har været ændringer siden udfyldelse af

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen.

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet Punkt 10. Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet 2016-004698 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At nedenstående er status og udgangspunkt

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

Ansøgningsskema 1 til projektstøtte. Kommunens plan mod overvægt

Ansøgningsskema 1 til projektstøtte. Kommunens plan mod overvægt Ansøgningsskema 1 til projektstøtte Kommunens plan mod overvægt Sendes til Ansøgningsfrist Fredag d. 14. november 2008 kl. 12.00 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Mrk. Ansøgning 3. udmøntning af

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

1. Baggrund Livsstilsvaner grundlægges tidligt i barndommen på baggrund af forældrenes vaner og livsstil og usunde vaner og uhensigtsmæssig livsstil

1. Baggrund Livsstilsvaner grundlægges tidligt i barndommen på baggrund af forældrenes vaner og livsstil og usunde vaner og uhensigtsmæssig livsstil UDMØNTNING AF SATSPULJEN BØRNS TRIVSEL I UDSATTE FAMILIER MED OVERVÆGT ELLER ANDRE SUNDHEDSRISICI Kommuner inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i kvalitetsudvikling på området udsatte

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Slutevaluering af projekt

Slutevaluering af projekt Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

UDMØNTNING AF SATSPULJEN. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge april 2012 j.nr /1/ANP

UDMØNTNING AF SATSPULJEN. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge april 2012 j.nr /1/ANP UDMØNTNING AF SATSPULJEN Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge 2012-2015 Kommuner inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i modelprojekt på området Forebyggende indsats for

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Grib Chancen til et lettere liv

Grib Chancen til et lettere liv Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutevaluering. En god start - sammen Udarbejdet af: Slutrapport En god start - sammen Odense Kommune februar 2015

Slutevaluering. En god start - sammen Udarbejdet af: Slutrapport En god start - sammen Odense Kommune februar 2015 0 Slutrapport En god start - sammen Odense Kommune februar 2015 28.02.2015 Slutevaluering En god start - sammen Udarbejdet af: Ekstern evaluator, Rasmus Bertelsen INDHOLD 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 HVOR STOR

Læs mere

Konceptudviklere er Else Guldager og John Andersen sammen med en projektgruppe i RKSK.

Konceptudviklere er Else Guldager og John Andersen sammen med en projektgruppe i RKSK. Et tilbud til alle kommende fædre og mødre i Ringkøbing-Skjern Kommune Konceptet er udviklet for Ringkøbing-Skjern Kommune af Sundhedsplejersken.dk APS og Udviklingsforum I/S i 2015 Konceptudviklere er

Læs mere

- Lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom

- Lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom Udmøntning af satspuljen - Lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner, i samarbejde med regioner, til at ansøge om satspuljemidler til

Læs mere

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter: 2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.

Læs mere

Notat. Status om implementering af partnerskabsprojektet Børn og Unge i Bevægelse

Notat. Status om implementering af partnerskabsprojektet Børn og Unge i Bevægelse SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 15. juli 2015 Tlf. dir.: 2058 5291 E-mail: trr1@balk.dk Kontakt: Trine Rasmussen Sagsid: 29.09.00-P20-15-15 Notat Status om implementering af partnerskabsprojektet

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere

Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg

Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen 1 Evaluering af indsatsen Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen

Læs mere

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger. Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Redegørelse Fod på Fald 2009

Redegørelse Fod på Fald 2009 Redegørelse Fod på Fald 2009 Et samarbejdsprojekt mellem Ældreområdet i Rudersdal Kommune, almen praksis i Rudersdal Kommune samt Faldklinikken på Gentofte Hospital. Udarbejdet af: Joan Radoor Bendix,

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, 1. sal, Mødelokale 138/139

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, 1. sal, Mødelokale 138/139 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 04-09-2008 Kl. 16:00 Svinget 14, 1. sal, Mødelokale 138/139 Deltagere: Ulrik Sand Larsen, Medhat Khattab, Jesper Ullemose, Jørgen Pless, Grete

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN

SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN Til Sundhedsstyrelsen Fra Horsens Kommune Dokumenttype Slutrapportskabelon Dato 23-04-2015 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 En god start

Læs mere

Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne

Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Skema 1: Revideret projektbeskrivelse for Mariagerfjord Kommunes indsats 25. september 2009 Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Efter forespørgsel fra Kasper Dahl 1. Titel på

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Jammerbugt Kommune Toftevej 3 9440 Aabybro Telefon sekretær Inge Knudegaard:

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Solrød Sundhedstjeneste Børn og Unge Rådgivningen Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 25.02.2015 Dok.nr. 23045-15 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Børn, Unge og Familieafdelingen, marts 2015 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret

Læs mere

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner Projektnr. 2560 Udkast til procesevaluering af Nyt Liv Nye Vaner En indsats overfor overvægtige gravide og nybagte mødre Indholdsfortegnelse 1. Formål...1 2. Design...1 3. Procesmøder...3 4. Organisation

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Ansøgningsskema til Regionsrådets

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende

Læs mere

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Sundhedsplejens årsrapport 2012 Sundhedsplejens årsrapport 2012 2 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under opvækst og uddannelse under fagområdet dagtilbud. Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12, 5 fuldtidsstillinger.

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om projektstøtte til Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici

Vejledning til ansøgningsskema om projektstøtte til Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici Vejledning til ansøgningsskema om projektstøtte til Børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici Hvilke oplysninger skal ansøgningen indeholde? Vedlagte ansøgningsskema, projektbeskrivelsesskema

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere