Behovsanalyse: Kreative erhverv i Danmark 2011 Del I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovsanalyse: Kreative erhverv i Danmark 2011 Del I"

Transkript

1 Behovsanalyse: Kreative erhverv i Danmark 2011 Del I

2 Indhold De kreative erhverv skaber vækst i Danmark... 2 Service, Synlighed og Sammenhæng... 2 Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi... 3 Konklusioner... 4 En samlet behovsprofil... 4 Analysens resultater... 4 Metoden... 5 Afgrænsning: Hvem er de kreative erhverv?... 5 Analysens gennemførelse... 5 Behov i de kreative erhverv... 6 Kendetegn for de kreative erhverv og erhvervslivet i øvrigt... 6 Behovsprofiler for de kreative erhverv... 9 Vækstforløb i de kreative erhverv Størrelsesrelaterede behov Behov relateret til vækstmodenhed Offentlig erhvervsservice Tilfredshed med erhvervsservice Vækstmodenhed og brug af offentlig erhvervsservice Opsamling Litteraturliste Bilag 1: Kreative erhverv Bilag 2: Metode Målgruppen: De kreative erhverv Kontrolgruppen: Det øvrige erhvervsliv Bilag 3: Spørgeskema Bilag 4: Vækstmodenhed Bilag 5: Tabeller relateret til analysens figurer Copyright: Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi 2011 Kontakt: Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Universitetsparken Roskilde T: Forsidebillede: Mikkel Larris, Center for Kunst og Videnskab Dette er del I af behovsanalysen for de kreative erhverv i Danmark. Del II udgives januar Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

3 De kreative erhverv skaber vækst i Danmark De kreative erhverv er katalysator for væksten i Danmark. Analysen Vækst via oplevelser peger på, at de kreative erhverv har klaret sig bedre gennem de seneste års finanskrise end det øvrige erhvervsliv 1. Ligeledes viser en analyse fra FORA, at de kreative erhverv er innovative og vil skabe fremtidige højværdijob 2. De genererer arbejdspladser, værditilvækst og eksport igennem deres aktiviteter. De kreative erhverv leverer også værditilvækst i det øvrige erhvervsliv. Den såkaldte spill-over effekt omfatter kreative processer, styrkelse og effektivisering af virksomheders interne organisation, nye markedsføringsredskaber eller nye oplevelsesprodukter. Dermed bidrager de kreative erhverv til at udvikle og styrke forretningsgrundlaget i det øvrige erhvervsliv. Endelig er de kreative brancher ofte med til at markedsføre Danmark og udbrede fortællingen om Danmark som en innovativ nation. Service, Synlighed og Sammenhæng Baggrunden for at gennemføre analysen er CKO s mål om at forbedre rammebetingelserne for de kreative erhverv i Danmark. Desuden bruges analysen til at løse CKO s opgave med at vurdere konsekvenser og perspektiver for kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark. Med udgangspunkt i behovsanalysen, analysen Vækst via oplevelser, research af best practice i udlandet samt en række internationale rapporter 3, lægger CKO op til en samlet indsats for styrkelsen af de kreative erhverv som vækstmotor for Danmark. Strategien har tre hovedpunkter: Service De kreative erhverv skal understøttes med forretningsudvikling og vækst, baseret på kendskab til de særlige udfordringer i de kreative erhverv. Det øvrige erhvervsliv skal kunne identificere potentialerne ved samarbejde med kreative erhverv og finde nye veje til vækst. Derfor skal der skabes en service med henblik på at styrke spill-over effekten. Der skal ydes service og videregives viden til danske myndigheder, så beslutningsgrundlaget for fremtidens rammebetingelser styrkes. Synlighed De kreative virksomheder skal kunne skabe sig et overblik over, hvilke tilbud der kan styrke deres forretningsudvikling. De kreative erhverv som værdiskaber skal profileres i Danmark og internationalt med henblik på eksport og investeringer. Potentialerne i de kreative erhverv skal synliggøres, så de ikke alene fremstår som små enkelterhverv som film, design, computerspil, kunstnerisk virksomhed osv. Sammenhæng Der skal skabes synergi mellem tilbuddene til de kreative erhverv. Der bør være en højere grad af koordinering mellem de offentlige initiativer målrettet de kreative erhverv. Disse tilbud bør forankres, hvor det bedst løser virksomhedernes behov. Tilbud, der løser fælles udfordringer, kan organiseres på tværs af kreative erhverv, mens andre bør være leveret af de, der har den største brancherelaterede indsigt. Der skal skabes en yderligere videnudvikling og formidling på området. Behovsanalysen: De kreative erhverv i Danmark underbygger strategien og viser, hvordan konkrete initiativer kan iværksættes inden for de tre indsatsområder for at styrke væksten i kreative virksomheder. 1 Vækst via oplevelser, EBST og CKO Det kreative København, FORA for Københavns Kommune Bl.a. The Entrepreneurial Dimension of the Cultural and Creative Industries, Europa-Kommissionen DG Culture & Eduction 2010 og European Competitiveness Report 2010, Europa-Kommissionen DG Enterprise and Industry Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

4 Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) er etableret med henblik på at forbedre vilkårene for vækst gennem bedre samspil mellem erhvervsliv og kulturliv, herunder styrkelse af kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer. CKO s målgrupper er danske virksomheder, der kan have fordel af at integrere og bruge kreative kompetencer og oplevelseselementer i produkter og serviceydelser, samt aktører i kulturlivet, der ønsker at indgå i samspil med erhvervslivet. CKO beskæftiger sig med følgende opgaver: Iværksættelse af projekter, som udvikler og styrker samspillet og udvekslingen af kompetencer mellem kulturlivet og erhvervslivet. Profilering af kultur- og oplevelsesøkonomien og styrkelse af samarbejdet mellem områdets institutioner, virksomheder mv. Indsamling og generering af viden, nationalt og internationalt, samt koordination og videreformidling af denne viden til offentligheden, kulturlivet og virksomhederne. Herunder viden fra oplevelseszoner. Sparring med og vejledning af virksomheder, der ønsker at arbejde med oplevelser og kreative kompetencer, og til aktører i kulturlivet, der ønsker at indgå i samspil med erhvervslivet. Vurdere konsekvenser og perspektiver vedr. kultur- og oplevelsesøkonomien, og fokusere på erhvervslivets forretningsmæssige muligheder ved brug af oplevelser. Læs mere om CKO på herunder om CKO s øvrige aktiviteter: Creative Business Cup: Konkurrence for kreative iværksættere, der har til formål at styrke deres forretningsforståelse. KreaNord: Nordisk Ministerråds initiativ for at forbedre vilkårene for kreative aktører i Norden. Invio: Innovationsnetværk for Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi for Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Reach Out: Brugerinddragelse og innovation i kulturlivet for Kulturministeriet. European Creative Industries Alliance om finansiering af kreative erhverv for Europa- Kommissionen Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

5 Konklusioner En samlet behovsprofil Analysen af de kreative erhverv viser, at de fem underkategorier, som CKO har valgt i afgrænsningen af de kreative erhverv, har en anden behovsprofil end det øvrige erhvervsliv. Dertil kommer, at underkategorier af kreative erhverv har karakteristika og behov, der er mere homogene end erhvervslivet i øvrigt. Ud fra dette er det rimeligt at tale om de kreative erhverv som en gruppe med fælles interesser og udfordringer - lige som man taler om erhvervslivet som en gruppe med fælles interesser og udfordringer. Analysens resultater Analysen gør op med en række myter om de kreative erhvervs manglende vækstparathed. o De kreative erhverv udviser samme grad af vækstambitioner som virksomheder i det øvrige erhvervsliv. o Virksomhederne i de kreative erhverv har en længere kommerciel planlægningshorisont end virksomheder i det øvrige erhvervsliv. Trods den ofte langsigtede kommercielle planlægning i de kreative erhverv, er styrkelse af strategi og forretningsudvikling den udfordring flest kreative virksomheder oplever. Behovet er større i de kreative erhverv end det øvrige erhvervsliv, uanset størrelsen af virksomhederne. Flere kreative virksomheder er internationalt orienteret end i det øvrige erhvervsliv og flere kreative virksomheder har ambitioner om internationalisering og eksport. Immaterielle rettigheder er oftere bærende for forretningen i kreative erhverv end i erhvervslivet i øvrigt. Finansiering opleves i større grad som en udfordring i de kreative erhverv. Mange danske virksomheder finder det udfordrende at skaffe finansiering til vækst og s udvikling, alligevel er udfordringen større i de kreative erhverv. De kreative virksomheder bruger i højere grad eksisterende erhvervsservicetilbud end virksomheder fra det øvrige erhvervsliv. De kreative virksomheder opsøger oftere tilbud om strategi og forretningsudvikling, mens de på andre forretningsområder har samme brug af offentlig erhvervsservice som det øvrige erhvervsliv. På trods af dette oplever kreative virksomheder oftere en udfordring i forhold til kommerciel planlægning. Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

6 Metoden Afgrænsning: Hvem er de kreative erhverv? Analysen afgrænser de kreative erhverv som virksomheder, der ligger indenfor følgende erhvervsområder: Design og arkitektur. Virksomheder, hvor design og formgivning er kerneydelsen. Mode, møbel og tekstiler. Disse brancher er med i analysen fordi de sælger oplevelser i form af livsstilsprodukter. Medier som er formidling. Fx virksomheder indenfor film, forlag, computerspil. Kunst, musik og kunsthåndværk. Virksomheder, der har kunstnerisk kreativitet som udgangspunkt. Oplevelsesformidlere. Fx museer, forlystelser og andre, der sælger tidsmæssigt afgrænsede oplevelser, og hvor oplevelsen er varen. Analysens gennemførelse Baggrund for valg af brancher samt oversigt over de anvendte branchekoder findes i bilag 1. Konklusionerne bygger på telefoniske interviews med private virksomheder inden for de kreative erhverv. Herudover er foretaget 602 interviews med virksomheder i det øvrige erhvervsliv. Gruppen, der udgør det øvrige erhvervsliv, er sammensat så den bedst muligt illustrerer den resterende del af dansk erhvervsliv og benævnes i analysen erhvervslivet i øvrigt. Dansk erhvervsliv består i langt overvejende grad af små virksomheder med få eller ingen ansatte. For at være sikker på at kunne undersøge, om virksomheders størrelse (her udtrykt som antallet af ansatte) kan være en del af forklaringen på variation imellem de kreative virksomheder og det øvrige erhvervsliv, er der indsamlet disproportionale stikprøver. Det vil sige, at der er foretaget forholdsvis flere interviews med store virksomheder, end disse virksomheders andel af erhvervslivet tilsiger. Dette er gjort for at sikre et tilpas stort datagrundlag til at kunne udtale sig om effekten af størrelse. Data er efterfølgende vejet, for at sikre repræsentativitet i forhold til de kreative erhverv og erhvervslivet i øvrigt. Stikprøverne for henholdsvis de kreative erhverv og resten af dansk erhvervsliv er behandlet som to uafhængige stikprøver. Det vil sige, at hver stikprøve er udvalgt simpelt tilfældigt fra hver sin population af kreative og øvrige virksomheder. Ud fra resultaterne fra de mange interviews har CKO gennemført en række ekspertinterviews samt en fokusgruppe med repræsentanter fra de kreative erhverv. Eksperterne har kvalificeret analysens resultater. Med andre ord er de anvendt til at tolke den faktuelle viden, der er kommet ud af analysens første del, både med henblik på at forstå tallene bedre og for at kunne pege i retning af fremtidige initiativer, der kan styrke vækst- og eksportpotentialet i de kreative erhverv. Analysens første udkast til resultater er præsenteret for en række eksperter, som har været behjælpelige med tolkning. En uddybning af metoden og betydningen af vægtning af stikprøverne findes i bilag 2. Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

7 Behov i de kreative erhverv Kendetegn for de kreative erhverv og erhvervslivet i øvrigt Den kvantitative analyse af virksomhederne fokuserer på kendetegn ved virksomhederne, som de selv vurderer dem. Dette giver følgende profiler for henholdsvis de kreative erhverv og erhvervslivet i øvrigt. Figur 1: Kendetegn for virksomheder i de kreative erhverv og øvrige erhvervsliv Virksomhedens ophavsret og immaterielle rettigheder er bærende for forretningen** 2,9 3,4 Det er vigtigere for os at lave noget vi brænder for end at tjene penge** 3,2 3,4 Virksomheden er præget af usikkerhed om indtjeningen inden for det næste år** 3,1 3,3 Virksomheden har ambitioner om kommerciel vækst* 4,0 4,1 5 = helt enig i at dette kendetegner virksomheden. 1 = helt uenig. * Forskellen er ikke statisk signifikant og er derfor udtryk for statistisk tilfældighed. ** Forskellen er signifikant med en værdi på 0,05. 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 Kreative erhverv Øvrige erhvervsliv Vi kan heraf konkludere, at: De kreative erhverv har samme ambitioner om vækst som erhvervslivet i øvrigt, men er i højere grad præget af usikkerhed om indtjeningen inden for et år. Ophavsret og immaterielle rettigheder er oftere bærende for forretningen i de kreative erhverv. Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

8 Yderligere har analysen afdækket internationaliseringsgrad samt virksomhedernes kommercielle planlægningshorisont. Figur 2: Internationaliseringsgrad for kreative erhverv og øvrige erhvervsliv Virksomheden ønsker ikke at blive internationalt orienteret 47% 61% Virksomheden ønsker at blive internationalt orienteret 9% 16% Virksomheden er internationalt orienteret 29% 36% 0% 20% 40% 60% 80% Kreative erhverv Øvrige erhvervsliv Vi kan heraf konkludere, at: Markant flere kreative virksomheder er internationalt orienteret. Markant flere kreative virksomheder ønsker at blive internationale. Den kommercielle planlægningshorisont er også kortlagt for de kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv. Figur 3: Planlægningshorisont for kreative erhverv og øvrige erhvervsliv Virksomheden arbejder med kommerciel planlægning som rækker ud over et år 19% 27% Virksomheden arbejder med kommerciel planlægning for et år eller kortere 30% 29% Virksomheden arbejder ikke med kommerciel planlægning såsom forretningsplan 42% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Vi kan heraf konkludere, at: Kreative erhverv Øvrige erhvervsliv De kreative erhverv har en længere kommerciel planlægningshorisont end erhvervslivet i øvrigt. Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

9 Eksperternes bud på tolkning CKO har inviteret eksperter fra de kreative erhvervsorganisationer til interview samt en fokusgruppe, som har kvalificeret tolkningen af resultaterne. Eksperterne peger på, at: Attraktive brancher: Mange ønsker succes i de kreative fag og begynder som selvstændige inden for feltet, men en stor del, der prøver at slå igennem med kreative virksomheder, gør det uden de nødvendige strategiske erfaringer og kompetencer. Planlægningshorisont: De kreative virksomheders langsigtede planlægning kommer bag på flere eksperter, ikke mindst fordi internationale studier fremhæver det modsatte 4. Forklaringen finder eksperterne i, at rammerne i de kreative erhverv ofte er produktioner; kollektioner af mode, kreative produkter som lanceres efter en udviklingsperiode. Når nyhedsværdi er et rammevilkår, kræves en lang planlægningshorisont. Andre eksperter peger på, at årsagen kan findes i, at de kreative oftere er højtuddannede. Denne forklaring understøttes af tidligere studier af de kreative erhverv 5. Internationalisering: Den internationale orientering hos de kreative forklarer flest eksperter med, at de kreative miljøer ofte har et internationalt fokus. Mange kreative produkter (kunst, computerspil, design mv.) er så at sige internationale fra start, fordi deres marked er internationalt. 4 Bl.a. The Entrepreneurial Dimension of the Cultural and Creative Industries, Europa-Kommissionen DG Culture 2010 og European Competitiveness Report 2010, Europa-Kommissionen DG Enterprise and Industry The Economy of Culture in Europe, KEA for Europa-Kommissionen Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

10 Behovsprofiler for de kreative erhverv Analysen dokumenterer en række behov for de kreative erhverv ved at spørge til virksomhedernes oplevelser af deres egne udfordringer. Herved afdækkes på hvilke punkter behovsprofilen er anderledes for de kreative erhverv i forhold til det øvrige erhvervsliv. Virksomhederne har bedømt udfordringerne på en skala fra 1 til 5 hvor 5 er helt enig i udsagnet om udfordringen. Virksomhederne har også kunne svare, at der slet ikke var tale om en relevant udfordring. Det giver to indikatorer for udfordringerne for henholdsvis de kreative erhverv og erhvervslivet i øvrigt. Relevansen er en indikator for, hvor stor en del af henholdsvis de kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv, problemstilingen er aktuel. Figur 4A: Relevans af udfordringer for de kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv Administration og planlægning 98% 97% Tilvejebringelse af kapital 71% 80% Lovgivning og regler 99% 99% Beskyttelse af immaterielle rettigheder 76% 86% Eksport 63% 61% Værdisættelse af de kreative kompetencer 86% 78% At blive bedre til strategi og forretningsudvikling 95% 94% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kreative erhverv Øvrige erhvervsliv Relevansen er udregnet som 100% af gruppen minus den andel, der angiver, at udfordringen ikke er relevant. Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

11 Blandt de virksomheder, der angiver udfordringen som relevant, er udfordringerne som følger. Figur 4B: Udfordringer i de kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv Administration og planlægning* 2,0 1,9 Tilvejebringelse af kapital* 2,0 2,3 Lovgivning og regler* 2,4 2,6 Beskytte immaterielle rettigheder* 2,2 2,6 Eksport 2,4 2,2 Værdisættelse af kreative kompetencer** At blive bedre til strategi og forretningsudvikling* 2,8 2,7 3,2 3,0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Kreative erhverv Øvrige erhvervsliv 5 = helt enig i at dette kendetegner virksomheden. 1 = helt uenig. * Signifikant forskel på grupperne med en værdi på 0,05. ** Meget tæt på signifikansværdien, men insignifikant. Vi kan heraf konkludere, at: Strategi og forretningsudvikling er den største udfordring for både kreative virksomheder og det øvrige erhvervsliv. Størst er udfordringen dog i de kreative erhverv. Beskyttelse af immaterielle rettigheder og tilvejebringelse af kapital er større udfordringer i de kreative erhverv end i erhvervslivet i øvrigt. Både set i forhold til andelen af virksomheder, som finder udfordringen relevant, og set i forhold til hvor stor de bedømmer udfordringen at være. Tilvejebringelse af kapital er en relevant udfordring for en mindre andel af de kreative erhverv. Men for den andel der finder udfordringen relevant, er udfordringen større. Eksport er en lige stor udfordring i kreative erhverv og i erhvervslivet i øvrigt. Lovgivning og regler er en mindre udfordring i de kreative erhverv. Værdisættelse af kreative kompetencer er ikke kun en udfordring i de kreative erhverv, men også i erhvervslivet i øvrigt 6. 6 IBM konstaterede det samme i en global undersøgelse fra 2010 med verdens virksomhedsledere: Global CEO Study: Constant Change Demands Creativity, IBM Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

12 Eksperternes bud på tolkning Eksperterne peger på, at: Kapital: Det er velkendt, at virksomheder har svært ved at finansiere deres vækst og udvikling ved at gå i banken eller på anden måde at finde investorer. Dog mener eksperterne, at udfordringen er særligt udtalt i de kreative erhverv, bl.a. fordi der for disse fortrinsvis immaterielle kreative produkter er tale om et usikkert eller uforudsigeligt output og usikkert og uforudsigeligt efterspørgsmål (nogle gange benævnt som the double unknown ) 7. Det er svært for banker og andre investorer at værdisætte produkterne - også selvom de kreative virksomheder kan præsentere en forretningsplan og en sund forretning gennem en årrække. Behovet for kapital er særligt relevant for kreative virksomheder, der har en lang proces fra udgifter afholdes til indtægterne realiseres, i fx virksomheder indenfor modebranchen. Strategi og forretningsudvikling: Der er et markant behov for strategi og forretningsudvikling i de kreative erhverv. Både forretningsudvikling rettet specifikt mod de enkelte kreative brancher, men i høj grad tilbud, der går på tværs af de kreative brancher. Eksempler på det sidste er kundeforståelse salg og markedsføring osv. Behovet for udvikling af forretningsmæssige færdigheder kan imødekommes fra mentorordninger til kurser i ledelsestræning og forretningsforståelse for de, der allerede har kreative virksomheder. Der kan også gøres en yderligere indsats for at styrke tilegnelsen af forretningsmæssige kompetencer for studerende på de kreative uddannelsesinstitutioner og bedre indsigt i de kreative erhverv i de merkantile uddannelser 8. Eksport og internationalisering: Der er behov for at styrke eksportindsatsen for de kreative erhverv generelt. Eksperterne peger på et åbenlyst potentiale for mange kreative produkter. For en del kreative virksomheder skal man tænke eksport og internationalisering anderledes end i traditionel forstand. Der er således også behov for at styrke modeller for serviceeksport og ikke blot vareeksport. Immaterielle rettigheder: Man kan med fordel styrke indsatsen inden for ophavsret i de kreative erhverv ved at anlægge eksempelvis et værdikædeperspektiv, da der gælder forskellige forhold for udøvende kunstnere, digitalisering og medier, salg af licenser, royalties mv. De kreative erhverv skal have større forretningsmæssig forståelse for ophavsretslige udfordringer og muligheder. Eksperterne peger på, at immaterielle rettigheder vedbliver at være en udfordring, fordi et særligt kendetegn ved de kreative erhverv er, at de hele tiden skal producere noget nyt og ikke som flere andre erhverv har varer, der er de samme år efter år. 7 Creative Industries, Richard E. Caves, Eksempelvis kandidatuddannelsen Creative Business Processes på CBS. Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

13 Vækstforløb i de kreative erhverv Analysen indikerer, at virksomheder i de kreative erhverv har andre vækstforløb end i erhvervslivet i øvrigt. De to indikationer for disse er, at: Der er forskel mellem behov i mellem de mindste og de større virksomheder i de kreative erhverv. Denne forskel relateret til størrelse har en anden karakter i det øvrige erhvervsliv. Der er forskel på de vækstmodne virksomheder i de kreative erhverv og i det øvrige erhvervsliv. Vækstmodenhed er her forstået som kommercielle ambitioner, langsigtet kommerciel planlægning, at kommercielle mål er med til at drive forretningen samt lav usikkerhed om indtjening. Størrelsesrelaterede behov Overordnet kan det siges, at de kreative erhvervs karakteristika og udfordringer ikke ser ud til at ændre sig afhængigt af virksomhedens størrelse (målt på antal ansatte). Derimod ser vi en udvikling inden for henholdsvis vækstambitioner og kommerciel planlægning. For det øvrige erhvervsliv gælder, at større virksomheder har større vækstambitioner. Det gælder ikke i de kreative erhverv. For det øvrige erhvervsliv gælder, at den kommercielle planlægningshorisont er længere for større virksomheder end for små. Dette gælder ikke i de kreative erhverv, der generelt har en længere planlægningshorisont. Strategi og forretningsudvikling er den vigtigste udfordring for både de små og de større virksomheder. Udfordringen er størst for de kreative erhverv uanset størrelse. Analysen viser, at virksomheder i de kreative erhverv har karakteristika, der minder om større virksomheder i det øvrige erhvervsliv, når det gælder den kommercielle planlægningshorisont. Til gengæld er både små og større kreative virksomheder drevet af mål, der ligger ud over de kommercielle mål. Her kan man omvendt sige, at de kreative virksomheder, uanset størrelse, har kendetegn, som primært findes i de små virksomheder i det øvrige erhvervsliv. Eksperternes bud på tolkning Eksperterne peger på, at: Manglende fokus på vigtigheden af forretningsudviklingskompetencer i de kreative erhverv: Ansættelser i de kreative virksomheder sker ofte uden tilstrækkeligt fokus på de kompetencer, der skal til for at drive en større virksomhed. Der er et (for) stort fokus på at kopiere den kreative faglighed, som allerede findes i virksomheden. Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

14 Behov relateret til vækstmodenhed For at forstå behovenes relation til vækst har CKO defineret en parameter for vækstmodenhed baseret på fire områder og vægtet i følgende rækkefølge: 1. Ambitioner om kommerciel vækst. 2. Planlægger kommercielt langsigtet. 3. Er ikke alene drevet af ikke-kommercielle mål. 4. Oplever en lav grad af usikkerhed om indtjeningen inden for et år. Når vi sammenligner de kreative erhverv med erhvervslivet i øvrigt får vi følgende resultat: Figur 5: Vækstrelaterede behov for kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vægtningen findes i bilag 4. 19% 17% 47% 48% 24% 28% 10% 7% Kreative erhverv Øvrige erhvervsliv Høj Middel-høj Middel-lav Lav I de kreative erhverv er spredningen lidt større end i det øvrige erhvervsliv, men statistisk er der ikke forskel på vækstmodenheden i de kreative erhverv og erhvervslivet i øvrigt. Imidlertid viser analyser af sammenhængen mellem vækstmodenhed og virksomhedernes øvrige kendetegn og udfordringer at: De vækstmodne virksomheder i begge grupper er oftere internationalt orienteret. I de kreative erhverv er immaterielle rettigheder af stor betydning for både de vækstmodne og de mindre vækstmodne virksomheder. For det øvrige erhvervsliv er immaterielle rettigheder særligt relevant for de vækstmodne virksomheder. For erhvervslivet i øvrigt er det især de mindst vækstmodne virksomheder, der oplever udfordringer med strategi og forretningsudvikling. Denne udfordring ser ud til at være relevant for alle kreative virksomheder uafhængigt af vækstmodenhed. Gruppen af virksomheder, som ikke er internationale, men har ambitioner om at blive det, er mindst vækstmodne. For både de kreative virksomheder og erhvervslivet i øvrigt gælder, at udfordringerne med økonomistyring og daglig planlægning er mindst for de vækstmodne virksomheder. I spørgsmålet om udfordringer med lovgivning og regler er udfordringen faldende med vækstmodenhed for det øvrige erhvervsliv, men ikke for de kreative erhverv. Udfordringer med eksport, immaterielle rettigheder, kapital og at værdisætte kreative kompetencer, ser ikke ud til at være afhængigt af målet for vækstmodenhed. Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

15 Offentlig erhvervsservice CKO har i analysen spurgt de kreative virksomheder og kontrolgruppen om deres brug af det offentlige erhvervsservicesystem. Overordnet viser analysen, at virksomhederne i de kreative erhverv oftere anvender offentlige erhvervsservicetilbud. Således har i gennemsnit 25% flere af de kreative virksomheder anvendt de erhvervsservicetilbud som er en del af analysen: Kommunale erhvervsservicecentre, regionale væksthuse, Dansk Design Center, Eksportrådet og ambassader, Vækstfonden og oplevelseszonerne. Figur 6: Andel, der har benyttet sig af offentlig erhvervsservice indenfor de seneste to år Har anvendt erhvervsservice inden for to år 16% 20% 0% 10% 20% 30% Kreative erhverv Øvrige erhvervsliv De kreative benytter således oftere erhvervsservice end det øvrige erhvervsliv. Figur 7: Fordeling af hvilke tilbud de kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv har benyttet sig af Netværk til andre virksomheder 23% 26% Design 7% 9% Innovation og produktudivkling 11% 11% Afsætning, salg og markedsføring 14% 14% Rettighedsspørgsmål 9% 9% Eksport 17% 17% Markedsanalyse 10% 10% Strategi og forretningsudvikling Administration Tilvejebringe kapital 14% 14% 16% 13% 24% 26% Opstart 21% 27% Vi kan heraf konkludere, at: 0% 10% 20% 30% Kreative erhverv Øvrige erhvervsliv Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

16 De kreative har oftere benyttet sig af tilbud vedrørende strategi og forretningsudvikling, netværk til andre og opstart af virksomhed. Det øvrige erhvervsliv har især benyttet sig af hjælp til opstart, netværk til andre virksomheder, tilvejebringelse af kapital og afsætning, salg og markedsføring. Tilfredshed med erhvervsservice Analysen viser også, at den gennemsnitlige tilfredshed med de offentlige erhvervsservicetilbud ikke varierer mellem de kreative erhverv og kontrolgruppen. Men der er alligevel forskel på de to gruppers tilfredsheden, idet der er større spredning i tilfredsheden blandt de kreative erhverv end i erhvervslivet i øvrigt. Figur 8: Tilfredshed med erhvervsservice i kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv Helt enig 18% 16% Enig 22% 30% Hverken eller 24% 22% Uenig 15% 18% Helt uenig 14% 22% De deltagende virksomheder har vurderet udsagnet; hvor enig er du i udsagnet De hjalp mig med at komme videre med min forretning. På en skala fra 1 til 5 hvor 5 er helt enig og 1 helt uenig. Tallene summerer ikke til 100% da respondenterne kunne svare ved ikke. Variationen i tilfredsheden mellem de enkelte erhvervsserviceaktører er beskeden. Hvis man vælger helt enig i udsagnet de hjalp mig videre med min forretning er der nogle af de undersøgte erhvervsservicetilbud som klarer sig særlig godt. Vælger man enig og helt enig som succesparametre, er der andre erhvervsservice, der præsterer det bedste resultat. Derfor kan analysen ikke entydigt konkludere, hvilke erhvervsservicetilbud, der er bedst. Vi kan heraf konkludere, at: 0% 10% 20% 30% 40% Kreative erhverv Øvrige erhvervsliv En tredjedel af de kreative virksomheder, som anvender den offentlige erhvervsservice, føler sig ikke hjulpet af den offentlige erhvervsservice. Dette gælder også det øvrige erhvervsliv 9. Der er en større andel af de kreative virksomheder, som føler sig meget godt hjulpet. Omvendt er der også en større andel, der føler sig meget lidt hjulpet af de undersøgte erhvervsservicetilbud. 9 Her defineret som virksomheder, der enten svarer uenig eller helt uenig på spørgsmålet, om de blev hjulpet videre med deres virksomhed. Behovsanalyse del I: De kreative erhverv i Danmark

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN

KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN Oplevelseserhverv KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN Anvendelse af design Vækstbarometer Beskæftigelse Omsætning og eksport VIDEN TIL HANDLING ANALYSE AF SYDDANSK VÆKSTFORUMS FORRETNINGSOMRÅDER VIDEN TIL VÆKST

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

The Future for Creative Faroes

The Future for Creative Faroes The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark

Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 186 Offentligt Kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark - Fremtidens driver af vækst og innovation CKO s bestyrelse har drøftet fremtiden for Center for Kultur-

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Velkommen til Innovation X!

Velkommen til Innovation X! Velkommen til Innovation X! Innovation X Vi hjælper virksomheder til nytænkning og vækst Innovationsdag 27. januar 2011 I Nordjylland er vi en række organisationer, der hjælper virksomheder til at nytænke

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Væksthuset byder velkommen

Væksthuset byder velkommen Velkommen Væksthuset byder velkommen Det er vores mål at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Væksthuset skal være internationalt førende og være det naturlige omdrejningspunkt for vækstiværksættere

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vækstfabrikkerne Version 2.0

Vækstfabrikkerne Version 2.0 Vækstfabrikkerne Version 2.0 Dette dokument har til formål kort at opsummere status på Vækstfabrik-projektet samt den overordnede strategi og økonomi bag det kommende Vækstfabrikkerne 2.0 projekt. Udover

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Beskæftigelsen i turisterhvervet

Beskæftigelsen i turisterhvervet DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne

Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne Proces- og konceptmap 1-2 uger 1-2 uger 1 ½ -3 år Vækstforløbet Indflytning Udflytning Om Vækstforløbet Det er obligatorisk at indgå i et Vækstforløb, men forløbet tilpasses

Læs mere

Internationalisering og eksport

Internationalisering og eksport Internationalisering og eksport v/steen Nymann Ad Andersen og Troels ljkb Jakobsen Steen Nymann Andersen Internationaliseringsrådgiver - Eksportrådet og Væksthus Syddanmark 2 Internationalisering og eksport

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Om undersøgelsen fra Match-online.dk

Om undersøgelsen fra Match-online.dk Køberanalyse Introduktion Med en baggrund som HD i regnskabsvæsen og afsætningsøkonomi etableredes CBN Finance & Consult as i 1990. Siden har vi medvirket ved næsten 500 opgaver inden for formidling af

Læs mere