Nødagergård TILLÆG FORSLAG TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE. Godkendelse af svineproduktionen. Kærbyvej 14, 8560 Kolind Midtdjurs Kommune

Transkript

1 FORSLAG Nødagergård Godkendelse af svineproduktionen Kærbyvej 14, 8560 Kolind Midtdjurs Kommune p Voer Hevringholm Rougsø Tammestrup ønderhald Nørre Djurs Rosenholm Midtdjurs Rønde Grenaa Ebeltoft TILLÆG TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT OKTOBER 2004

2 Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Udgivelsesår: 2004 Titel: Redaktion: Foto: Layout: NØDAGERGÅRD Godkendelse af svineproduktionen Midtdjurs Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2001 Natur og Miljø Irene Bjerrum Paulsen Århus Amt Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: Oplag: Sideantal: Grundmateriale: Udskrives fra nettet 22 + bilag T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside

3 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH VLGH,QGOHGQLQJ 2 5HJLRQSODQWLOO JRJ990UHGHJ UHOVHWLO5HJLRQSODQ 4 Retningslinie Redegørelse 5HVXPpDI990UHGHJ UHOVHQ 6 990UHGHJ UHOVH 1. Beskrivelse af produktionsanlægget Placering og udformning Husdyrproduktion Arealer Husdyrgødning Forbrug Kvælstof- og fosforregnskab Øvrige afkast Alternative løsninger og 0-alternativ Alternative løsninger alternativ Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse Nabobebyggelse og trafik Grundvand Overfladevand Naturområder Øvrige forhold Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne Sammenfattende vurdering Amtsrådets forslag 6.2 Fravalgte alternativer %LODJ 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæg 3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Resume af bemærkninger i debatfasen 5. Forslag til miljøgodkendelse

4 ,QGOHGQLQJ 2 Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæ g med tilhørende VVMredegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Nødagergård, Kæ rbyvej 14, 8560 Kolind. Gården ligger i Midtdjurs Kommune. Svineproduktionen på Nødagergård er udvidet og drives i dag med ca. 950 årssøer. Søerne er på friland i dræ gtighedsperioden og under hele diegivningen. Derudover produceres smågrise og slagtesvin, som alle er på stald. I alt omfatter produktionen 332,2 DE. Da den lovlige produktion er på 194 DE, ansøges om lovliggørelse af den nuvæ rende produktion. Regionplantillæ gget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlæ gning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om æ ndring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlæ gning. 6DJVIRUO EHW Århus Amt offentliggjorde i perioden 10. april til 8. maj 2001 "Debatoplæ g Nødagergård, Godkendelse af svineproduktionen, Kæ rbyvej 14, 8560 Kolind, Midtdjurs Kommune#. Amtet modtog seks indsigelser. Forslag til Regionplantillæ g udsendes i anden offentlighedsfase på otte uger. Der kan indsendes skriftlige indsigelser og bemæ rkninger til regionplanforslaget inden for den tidsfrist, som fremgår af følgebrevet, annoncering i dagspressen og på amtets hjemmeside Indsigelser og bemæ rkninger kan sendes til Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Efter anden offentlighedsfase vil Amtsrådet træ ffe den endelige beslutning om vedtagelse af regionplantillæ gget og dermed tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen. Amtsrådets endelige beslutning kan påklages til Naturklagenæ vnet inden for en klagefrist på fire uger. 990UHGHJ UHOVHQ Da husdyrproduktionen på Nødagergård er større end 250 DE, er der udarbejdet en sæ rlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på ejendommen og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. I debatoplæ gget var produktionen på Nødagergård angivet til 322 DE. Omregningen mellem antal dyr og DE er i mellemtiden æ ndret med i krafttræ den af en ny husdyrgødningsbekendtgørelse (bek. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæ ssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.). Desuden er kravet til harmoniareal strammet siden debatoplæ gget blev udsendt. 0LOM JRGNHQGHOVH Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om sæ rligt forurenende virksomheder. Det indebæ rer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to

5 3 forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse er derfor vedlagt som bilag 5 i denne redegørelse. Midtdjurs Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Nødagergård under forudsæ tning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæ ggets retningslinier og VVM-redegørelsen. /DQG]RQHWLOODGHOVH I forbindelse med frilands-soholdet ansøges Midtdjurs Kommune om tilladelse til at have hytter til søerne på markerne. Midtdjurs kommune er sindet at give en sådan tilladelse. 'HWYLGHUHIRUO E Efter offentlighedsfasen på otte uger, vil Amtsrådet træ ffe den endelige beslutning om vedtagelse af regionplantillæ gget og dermed mulighed for lovliggørelse af husdyrproduktionen.

6 5HJLRQSODQWLOO JRJ990UHGHJ UHOVHWLO5HJLRQSODQIRU XGYLGHOVHDIKXVG\USURGXNWLRQHQSn1 GDJHUJnUG0LGWGMXUV.RPPXQH 4 5HWQLQJVOLQLH I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæ g, der påvirker miljøet i væ sentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsejendommen Nødagergård, Kæ rbyvej 14, 8560 Kolind, (matr.nr. 4a Nødager By, Nødager m.fl.), godkendes svineproduktionen med op til 333 DE. Produktionen foretages inden for de eksisterende bygningsrammer Vurdering af, at produktionen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie er baseret på følgende forudsæ tninger: Ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at for de ejede og forpagtede arealer, der ligger i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser og som tillige er nitratfølsomt, må overskuddet af kvæ lstof ikke overstige 40 kg N/ha/år. 5HGHJ UHOVH Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende æ ndringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Godt 100 ha af de forpagtede arealer ligger i et nitratfølsomt sæ rligt drikkevandsområde. Det er derfor afgørende at sikre, at udvaskningen af nitrat fra disse arealer begræ nses, således at det vand, der forlader rodzonen kan overholde drikkevandskvalitetskravet. Nettonedbør i området er estimeret ud fra beregninger foretaget for Århus Amt på Norddjursland i forbindelse med Indsatsområde Kastbjerg/Bønnerup til at væ re mm/år. Drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat/l svarer ved denne nettonedbør til kg N/ha/år. Da der er en del usikkerhed om størrelsen af nettonedbøren, bør der i miljøgodkendelsen regnes med et tilladt overskud på maksimalt 40 kg N/ha/år inden for de nitratfølsomme, sæ rlige drikkevandsområder. Det er i redegørelsen vist at dette kan overholdes, når der anvendes et helt specifikt sæ dskifte. Midtdjurs Kommune udarbejder miljøgodkendelsen. Kvæ lstofoverskuddet på disse arealer dokumenteres fx via en årlig balance for netop disse arealer, hvor de faktiske tilførte og høstede mæ ngder kvæ lstof anvendes, svarende til balancen i VVM-redegørelsen. Hvis der siden opnås ny viden vedrørende nettonedbør, skal kravet til overskud på marken genberegnes, således at forudsæ tningen om maksimalt 50 mg nitrat i jordvandet fortsat kan overholdes.

7 Væ sentlige udvidelser eller æ ndringer af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæ g, forudsæ tter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser, jf. Samlebekendtgørelsen. 5 Det skal understreges, at redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Vi skal gøre opmæ rksom på, at såfremt der foretages æ ndringer af projektet, skal Århus Amt påny have lejlighed til at vurdere, om projektet er VVM-pligtigt. Århus Amts regionplanretningslinier og målsæ tninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2001, og retningslinier og målsæ tninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.

8 5HVXPpDI990UHGHJ UHOVHQ 6 Nødagergård drives i dag med 950 søer, smågrise og slagtesvin (i alt 332,2 DE). Denne produktion ønskes lovliggjort. Den lovlige produktion er 194 DE, svarende til 420 søer, smågrise og slagtesvin. Nødagergård ligger på Kæ rbyvej 14, 8560 Kolind. Den næ rmeste samlede bebyggelser er Nødager, som ligger 600 m fra produktionsbygningerne. Der er ca. 300 m til den næ rmeste nabo. Hovedparten af udbringningsarealerne ligger omkring Nødager og Nødagergård. Omkring 100 ha ligger i områder dels med drikkevandsinteresser (OD) og omkring 170 ha i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD). Sidstnæ vnte områder er desuden nitratfølsomme. For at beskytte det fremtidige drikkevand, sæ ttes i disse områder som forudsæ tning for udvidelsen, at kvæ lstofoverskuddet ikke overstiger 40 kg N/ha/år, svarende til 50 mg nitrat/l i jordvandet, ved en nettonedbør på 350 mm/år. Udbringningsarealerne ligger i oplandene til fire vandløb, Skod Å, Høgvand bæ k, Mårup Å og Ø rum Å. Ingen af markerne ligger direkte ned til vandløbene, hvorved der ikke er risiko for overfladisk afstrømning. Ingen af udbringningsarealerne ligger direkte ned til kysten. Vandløbene, som kan berøres af udbringningsarealerne, ender alle i Grenåen, som har sit udløb i Kattegat. Det er vurderet, at kystområdet ikke vil blive væ sentligt påvirket af det tab, der måtte væ re fra Nødagergård. Der ligger flere moser og enge i næ rheden af staldanlæ gget, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Beregninger af ammoniakdepositionen på arealerne viser en mindre forøgelse af ammoniakdepositionen i forhold til den lovlige drift. Alle naturområderne har en relativ høj tålegræ nse, og det er vurderet, at de ikke bliver væ sentligt påvirket af ammoniakdeposition fra staldanlæ gget. Såfremt forudsæ tningen om begræ nsning af kvæ lstofoverskuddet på arealerne inden for de sæ rlige drikkevandsområder overholdes, kan produktionen overholde Regionplan 2001 s retningslinier.

9 7 990UHGHJ UHOVH %HVNULYHOVHDIHMHQGRPPHQ 3ODFHULQJRJXGIRUPQLQJDIDQO JJHW På Nødagergård er svineproduktionen baseret på søer, delvis på friland, salg af smågrise og produktion af slagtesvin. Alle bygninger ligger samlet på gården, med en slagtesvin stalde, en stald til polte og gylte, en løbestald, en dræ tighedsstald og to smågrise-stalde. Polte, gylte, og dræ gtige søer og smågrise går på delspalte-gulv, mens der er løsdrift på dybstrøelse i løbeafdelingen. Slagtesvin går på delspalter. Desuden findes en gylletank, som kan rumme ca m³, en foderlade og et maskinhus. Den næ rmeste samlede bebyggelse er Nødager, som ligger ca. 600 m væ k. Den næ rmeste byzone er Kolind, ca. 2,5 km væ k. Næ rmeste nabo ligger ca. 350 m syd for ejendommen og næ rmeste vandløb er ca. 450 fra ejendommen. $IVWDQGIUDVWDOGDQO JWLO 6WDOGH +XVG\UEHNHQGWJ UHOVHQVNUDY Beboelse på samme ejendom 20 m 15 m Nabobeboelse mod syd 350 m 100 m Nabobeboelse mod nord 500 m 100 m Samlet bebyggelse, Nødager 600 m 300 m Vandløb, sø eller vandhul 450 m 15 m Naboskel og privat fæ llesvej 150 m 15 m $QWDOOHWRJDUWHQDIKXVG\U Produktionen er udvidet løbende siden 1997 og består i dag af 950 søer, smågrise og slagtesvin. Desuden ejes indtil videre en anden ejendom med 243 DE ( smågrise og slagtesvin) Lovlig drift (1997) Nuvæ rende/ansøgt drift Antal DE* Antal DE* Søer ,7 950 Smågrise , ,9 47,4 Slagtesvin , ,9 I alt - 193,1-332,2 '(HUEHUHJQHWSnEDJJUXQGDIEHNHQGWJ UHOVHDIMXOLRPHUKYHUYVP VVLJWG\UHKROG KXVG\UJ GQLQJHQVLODJHPY Alle diegivende søer samt en mindre del af de dræ gtige søer går på friland, ved en lovlige drift, var ca. 320 søer på friland. Ved den nuvæ rende drift er kun ca. 200 diegivende søer på friland og maksimalt 100 dræ gtige søer. Hovedparten af søerne er på stald fra løbning til faring, de udendørs dræ gtighedsfolde bruges som buffer, når stalden er fyldt op. Fravæ nnede smågrise og slagtesvin er i stald.

10 8 $UHDOHU 8GEULQJQLQJVDUHDOHU )LJXU+\WWHSnPDUNHQ 8GEULQJQLQJVDUHDOWLOGHQORYOLJH GULIWKD 8GEULQJQLQJVDUHDOWLOGHQ XGYLGHGHGULIWKD Ejet på ejendommen 67,4 68,2 Forpagtet/lejet, til Nødagergård 111,8 164,4 Gylleaftaler, til Nødagergård 18,6 22,6 7RWDO Ved Stenvad er et forpagtet areal på ca. 9,5 ha. Afstanden fra gården er i luftlinje ca. 13 km. Da afstanden er over 10 km, skal transport af gylle foregå med lastbil i en lukket tank. Ø vrige ejede og forpagtede arealer og gylleaftale arealer ligger i umiddelbar næ rhed af Nødagergård. Gylleaftale arealet nordøst for Pederstrup på 10,5 ha, er økologisk drevet, og må derfor maksimalt få husdyrgødning fra 0,7 DE fra Nødagergård. +DUPRQLDUHDO Harmoniarealet beregnes for en bedrift. I dette tilfæ lde består bedriften består af en ejendom: Nødagergård. På Nødagergård er 332,2 DE, som kræ ver et areal med 237,3 ha. Der er 255,2 ha til rådighed for produktionen, og harmonikravet er opfyldt.

11 9 $UHDONUDY Arealkravet skal opgøres for den enkelte ejendom. For 332,2 DE er arealkravet 135,8 ha. Forpagtede arealer og tinglyste gylleaftaler kan udgøre 33 % af arealkravet, det reducerede arealkrav er dermed 90,6 ha, som skal ejes af ejendommen. Dermed er arealkravet for Nødagergård er ikke opfyldt. Nødagergård har dog forkøbsret til 26,6 ha, som i dag er forpagtet, og som vil blive købt hvis produktionen lovliggøres. Dermed vil arealkravet kunne opfyldes. +XVG\UJ GQLQJ Med den tilladte produktion ville der blive produceret ca m³ gylle og ca. 170 tons dybstrøelse. Ved den nuvæ rende produktion produceres ca m³ gylle, incl. vaskevand og nedbør og 170 tons dybstrøelse. Der findes en gylletank på 3000 m³ og fortank og kanaler på ca. 700 m³, hvilket giver en samlet opbevaringskapacitet på ca m³. Desuden er der lejet en gyllebeholder til 650 m³. Samlet bliver det til ca. 10,9 måneder opbevaringskapacitet. Til opbevaring af dybstrøelse er der etableret en lagerplads på 400 m² med fast bund og afløb til gyllebeholder. Der er opbevaringskapacitet til dybstrøelse i minimum 12 måneder. Det forudsæ ttes, at reglerne vedr. overdæ kning af gyllebeholdere overholdes. )RUEUXJ cuoljwirueuxj )RUEUXJ Foder tons (beregnet) tons Handelsgødning 12,5 tons N 7,5 tons N 1XY UHQGHIRUEUXJ El kwh (beregnet) kwh Vand m³ (beregnet) m³ Olie 8700 l l )RGHU: Omkring halvdelen af foderkornet produceres på ejendommen. Dette opbevares i en kornsilo på Nødagergård. Den indkøbte del af foderet formales og fæ rdigblandes på ejendommen. 9DQG Svineproduktionen forsynes fra eget vandvæ rk. Der anvendes ca. 500 m³ til rengøring, den resterende del anvendes direkte til grisene. (O Anvendes hovedsageligt til ventilation, lys samt foderanlæ g. +DQGHOVJ GQLQJ: Forbruget er oplyst via indsendte gødningsregnskaber. Indholdet af N og P fremgår af tabellen i afsnit HGLFLQ Det forventes fremover at anvende vacciner mod PPV (parvovirus), Rødsyge, Tarmbrand og evt. mod Colidiarre..HPLNDOLHU: Anvendes primæ rt til bekæ mpelse af skadedyr og ukrudt i markerne. Midlerne opbevares efter gæ ldende regler, jf. olie- og kemikaliebekendtgørelsen.

12 10 2YHUVNXGDINY OVWRIRJIRVIRU.Y OVWRIHPLVVLRQ Beregning af ammoniakfordampning fra stalde, gødningsopbevaringsanlæ g og udbringningsarealer er foretaget med udgangspunkt i normtal fra Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 36. For gylte/polte, slagtesvin, smågrise og dræ gtige søer er anvendt delspaltegulv, løbeafdeling dybstrøelse og for farestald er anvendt friland, som staldtype i beregningen. cuolj DPPRQLDNIRUGDPSQLQJ Lovlig 194 DE Nuvæ rende drift 332,2 DE Stald kg N kg N Lager 386 kg N 765 kg N Udbringningsarealer* 898 kg N kg N 7RWDO NJ1 NJ1 *Fordampningen fra udbringning er beregnet som 8 % af N ab lager. Ved den lovlige drift var der 320 søer på friland, ved den ansøgte drift er kun 200 søer og 100 dræ gtige søer på friland. Derfor stiger ammoniakfordampningen forholdsvis mere end produktionen. I beregningen er søer på friland ikke medtaget, fordi ammoniakfordampningen fra søer på friland er betydeligt mindre end fra stalden. Det skyldes, at ammoniakfordampning forudsæ tter at urin og fæ ces blandes, så enzymet urease, der findes i fæ ces, kan nedbryde N-forbindelserne i urin og fremkalde fordampning. )LJXU+DOPWLOIULODQGVV HU

13 11 2YHUVNXGRJSRWHQWLHOWWDEDINY OVWRIRJIRVIRU Ud fra et næ ringsstofregnskab beregnes overskuddet af kvæ lstof og fosfor på markerne. Hele ejendommen.y OVWRI1NJ /RYOLJGULIW '( 1XY UHQGH GULIW '( /RYOLJGULIW '( )RVIRU3NJ 1XY UHQGH GULIW '( 3URGXFHUHWDEODJHU LOI UWPHGKDQGHOVJ GQLQJ 'HSRVLWLRQXGV GYDQGLQJ LOI UWLDOW )MHUQHVPHGDIJU GHUQH $IVDWYLDJ\OOHDIWDOHU YHUVNXGWLOMRUGSXOMH XGYDVNQLQJRJ DPPRQLDNIRUGDPSQLQJ (MHGHRJIRUSDJWHGHXGEULQJ QLQJVDUHDOHUKD 179,2 232,6 179,2 232,6 2YHUVNXGSUKD incl.nh 3 fordampning NH 3 fordampning/ha Mæ ngden af kvæ lstof fra både husdyrgødning og handelsgødning er beregnet i gødningsregnskab, indsendt af ansøger. I beregningen af fosfor i gødningen produceret ab lager, er forudsat at søerne er på friland i diegivningsperioden, og resten af tiden i kassestier eller delspaltegulv. I beregningen er anvendt delspalte gulv som staldtype til smågrise og slagtesvin Faldet i det samlede N-overskud skyldes dels reduktionen i N-normerne på landsplan og dels et æ ndret sæ dskifte, hvor der fjernes mere kvæ lstof fra markerne. Da en del af arealerne ligger i nitratfølsomt område med sæ rlige drikkevandsinteresser, er der opstillet et sæ rligt sæ dskifte for arealerne inden for det følsomme område. På disse arealer vil afgrøderne fremover bestå af ca. 40 ha rødsvingel og ca. 60 ha korn/raps. Rødsvingel planlæ gges til at ligge i tre år før omlæ gning. Der vil blive høstet slæ t dels efter frøhøsten og dels efter høst af korn på det areal, hvor der udlæ gges frø. Der er opstillet et kvæ lstof regnskab, hvor arealerne opdeles efter om de ligger inden for eller uden for det nitratfølsomme område.

14 12.Y OVWRI1NJ'( $UHDOHULQGHQIRU QLWUDWI OVRPW RPUnGH $UHDOHUXGHQIRU QLWUDWI OVRPW RPUnGH 3URGXFHUHWDEODJHU LOI UWPHGKDQGHOVJ GQLQJ 'HSRVLWLRQXGV GYDQGLQJ LOI UWLDOW )MHUQHVPHGDIJU GHUQH $IVDWYLDJ\OOHDIWDOHU YHUVNXGWLOMRUGSXOMH XGYDVNQLQJRJ DPPRQLDNIRUGDPSQLQJ (MHGHRJIRUSDJWHGH XGEULQJQLQJVDUHDOHUKD ,7 130,9 2YHUVNXGSUKD incl. NH 3 fordampning NH 3 fordampning/ha YULJHDINDVWRJUHVWVWRIIHU $IIDOGVSLOGHYDQGRJUHJQYDQG Overfladevand fra tag og befæ stede arealer tilledes det eksisterende dræ nsystem. Rengøringsvand fra svineproduktionen opsamles i gylletanken. Sanitetsspildevand føres til septitank, hvorfra det føres til sivedræ n. Døde dyr opbevares i lukkede beholder og afhentes af DAKA én gang ugentligt. Tomme medicinflasker og brugte kanyler afleveres på apoteket. Olie- og kemikalieaffald bliver leveret til kommunens affaldsbehandling i overensstemmelse med reglerne herfor. 7UDQVSRUW Den interne transport foregår på egne eller forpagtede arealer. Den eksterne transport sker via Kæ rbyvej. Visse leverancer, fx foder kommer gennem Nødager by. I denne opgørelse er ikke indregnet den trafik som planteproduktionen medfører.

15 13,QWHUQH /RYOLJGULIW 1XY UHQGHDQV JWGULIW Søer og grise mellem mark og * stald Halm fra lager til hytter Halm fra lager til dr. stald 52 52,QWHUQHLDOW (NVWHUQH Grise til og fra ejendommen ** Døde dyr Husdyrgødning Foder (NVWHUQHLDOW * Ved lovlig drift var alle søer på friland, mens det i den ansøgte drift er reduceret til kun diegivende og en lille del af de dræ gtige. ** Besæ tningen er omlagt til 3-ugers drift, dvs. der er kun faringer hver 3.uge, der sæ lges kun grise hver 3.uge osv. 6W M Produktionen på ejendommen medfører forskellige aktiviteter, der medfører støj. En del af støjen er af midlertidig karakter, fx foderfremstilling og transport. Den permanente støjkilde hidrører fra ventilationsanlæ gget. Generelt forventes støjniveauet at væ re mindre end de vejledende støjgræ nser fra Miljøstyrelsen, målt ved næ rmest beboelse i landzonen. /XJW Nødagergård har tradition for aldrig at udbringe gylle i weekenden samt på helligdage. Overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens krav sikrer minimering af lugtgener i forbindelse med håndtering og udbringning af husdyrgødning. Ventilationsafkastene er ført ca. en meter over taget. Lugtberegning er foretaget på baggrund af Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begræ nsning af gener fra stalde, Miljøcenter Fyn/Trekanten maj Beregningen er vist i bilag. Geneafstanden er beregnet ud fra følgende genekriterier: I: Byzone : 1 LE/m³ II: Samlet bebyggelse : 3 LE/m³ III: Landzone : 10 LE/m³ 1XY UHQGH /XJWHPLVVLRQ LE/s *HQHDIVWDQG, m *HQHDIVWDQG,, m *HQHDIVWDQG,,, m

16 14 I beregningen er alle dyr opstaldet indendørs, hvilket ikke er tilfæ ldet på Nødagergård. I forhold til det beregnede niveau vil den faktiske lugtemission væ re mindre, og dermed også geneafstanden. Fra søerne på friland vil væ re en diffus lugtemission. Næ rmeste nabo er 350 m fra staldanlæ gget. 6W Y Støv kan i begræ nset omfang observeres ved aftipning af foder samt fra ventilationsafkast. )OXHU Der udsæ ttes rovfluer i staldene for at minimere fluegener. Bekæ mpelse i henhold til vejledning fra Statens Skadedyrsbekæ mpelse. $OWHUQDWLYHO VQLQJHURJDOWHUQDWLY $OWHUQDWLYHO VQLQJHU Alternativ placering af produktionen er ikke relevant, i det der er tale om en produktion der allerede er etableret, svarende til niveauet i DOWHUQDWLY 0-alternativet er, at produktionen på Nødagergård skal reduceres til den lovlige produktion på 194 DE. %HVNULYHOVHDIRPJLYHOVHUQHRJYXUGHULQJDISnYLUNQLQJHQDIGLVVH Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en ræ kke bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder dog bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 1DEREHE\JJHOVHRJWUDILN De næ rmeste samlede bebyggelser er Nødager, som ligger ca. 600 m væ k. Næ rmeste nabo ligger ca. 350 m fra ejendommen. Dermed er afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen overholdt. Udbringning og anvendelse af husdyrgødning og handelsgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om erhvervsmæ ssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. samt bekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæ kke. Herunder at der inden for en afstand af 200 m fra en byzone ikke må spredes husdyrgødning, lørdage samt søn-og helligdage. Dette og øvrige forhold, som reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen behandles i Miljøgodkendelsen. Arealet ved Stenvad ligger mere end 10 km fra produktionsanlæ gget, derfor skal transport af husdyrgødning til dette areal foregå med lastbil, i en lukket tank (bek. 824 af 2. juli 2002). 9XUGHULQJ Det vurderes, at udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. Specifikke krav i denne forbindelse kan blive fastlagt i miljøgodkendelsen.

17 15 )LJXU6RSnIULODQGPHGQ UPHVWHKXVHLEDJJUXQGHQ *UXQGYDQG Amtsrådet har i Regionplan 2001 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlæ gning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begræ nsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med sæ rlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i sæ rlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2001 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindingsområder, hvor grundvandet kan væ re sæ rligt truet. Det fremgår af retningslinierne at i disse områder skal der udvises sæ rlig opmæ rksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæ g (nr. 871 af ) er vandkvalitetskravet for nitrat i drikkevand højst 50 mg/l. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, vil grundvand med nitratindhold på mg/l væ re problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser.

18 16 Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvæ lstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år fra svinebrug. En VVM-redegørelse kan udmøntes i skæ rpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. %HGULIWHQVXGEULQJQLQJVDUHDOHU Hovedparten af de ejede og forpagtede udbringningsarealerne ligger omkring ejendommen, omkring for Nødager. Derudover forpagtes ca. 10 ha nord for Stenvad, 13 ha umiddelbart vest for Kolind. De ejede arealer omkring Nødagergård samt de næ rmeste forpagtede arealer (i alt ca. 130 ha) ligger i et område med drikkevand (OD), som anses for at væ re tilstræ kkeligt beskyttede af de generelle regler for landbruget. Arealerne syd for, sydøst for og delvis nordvest for Nødager by (syd for Nødagervej, i alt ca. 100 ha) og ved Stenvad ligger alle i områder med sæ rligt drikkevand (OSD) og som tillige er nitratfølsomme. Derudover er der ca. 10 ha udbringningsareal inden for 300 m beskyttelseszonen omkring Nødager Vandvæ rk og ca. 9 ha inden for 300 m beskyttelseszonen omkring Stenvad Vandvæ rk. Målinger fra Nødager Vandvæ rk, foretaget i foråret 2003, viser et nitratindhold på 56 mg nitrat/l, hvilket er over drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat/l. Aftalearealet på 10,5 ha nordøst for Pederstrup ligger ligeledes I et nitratfølsomt område. Dette areal dyrkes økologisk og tildeles kun husdyrgødning fra 0,7 DE fra Nødagergård. Ejeren har erklæ ret over for Århus Amt, at arealet ikke til deles husdyrgødning derudover. Overjorden er i disse nitratfølsomme områder klassificeret som grovsand med ringe evne til nitrattilbageholdelse. Beskyttende lerlag er enten helt fravæ rende eller uhomogene med en hydraulisk kontakt til overfladen. Grundvandets stedvise høje nitratkoncentrationer understøtter dette, idet høje nitratkoncentrationer indikere høj gennemstrømningshastighed og fravæ r af beskyttende lerlag, som kunne have reduceret en del af nitraten. 1HWWRQHGE U Nettonedbør er aktuel nedbør minus fordampning, det vil sige den mæ ngde vand der forlader rodzonen. Fordampningen kan væ re meget vanskelig at estimere, idet den afhæ nger både af vejr forhold, det aktuelle plantedæ kke og jordbunden. Dermed er nettonedbør også en meget vanskelig størrelse at estimere. Landsdæ kkende findes middelvæ rdier for , som opdeler landet i zoner med forskellige nettonedbør. Nødagergård ligger i en zone med en nettonedbør på mm/år. I forbindelse med indsatsplanlæ gning i Århus Amt, er der foretaget en ræ kke beregninger i et område ved Kastbjerg/Bønnerup nord for Kolind. Beregningerne er foretaget i programmet Daisy, hvor der blandet andet beregnes en vandbalance. Ud fra denne vandbalance er nettonedbøren estimeret til mm/år (middelvæ rdi ). Det vurderes, at området

19 17 ved Nødager, syd for Kolind, nedbørsmæ ssigt er sammenligneligt med området ved Kastbjerg/Bønnerup. I denne sag anvendes de nyeste og mest aktuelle tal, men på grund af den store usikkerhed der er med at estimere nettonedbøren, benyttes 350 mm/år som beregningsgrundlag. 1LWUDWLQGKROGLMRUGYDQGHW For at sikre den fremtidige drikkevandsinteresse, bør det vand der forlader rodzonen have et nitratindhold under drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat/l. Dette svarer til ca. 40 kg N/ha, når der regnes med en nettonedbør på gennemsnitlig 350 mm. Med baggrund i viden om jordbunden forventes, at der ikke sker nitratreduktion efter vandet har forladt rodzonen. Derfor bør kvæ lstof overskuddet på marken væ re under 40 kg N/ha. I beregning af kvæ lstof balancen for ejendommens jorde inden for det nitratfølsomme område, er kvæ lstofoverskuddet for den lovlige drift ca. 35 kg N/ha. I beregningen anvendes 50 mg/l i jordvandet, som det maksimale indhold. Det kvæ lstofoverskud, som der sammenlignes med, er det overskud der bliver tilbage, når tilført kvæ lstof og fraført kvæ lstof er trukket fra hinanden. Dermed er der ikke taget højde for det kvæ lstof der fordamper ved udbringning af husdyrgødningen eller for at der formentlig vil ske en lille, ikke estimerbar reduktion fra rodzonen til grundvandet. Ifølge Finn P. Vinter 2000, Kvæ lstoftab ved denitrifikation i rodzonen i perioden 1985 til 2000, vil der i gennemsnit på grovsandet, husdyrgødet jord, væ re en denitrifikation på 1-5 kg. Denne denitrifikation indgår ikke næ ringsstofregnskabet i kap. 1. Modsat er der ikke taget hensyn til beregningsusikkerheder i øvrigt, da dette er meget vanskeligt at estimere. Samlet set vurderes, at usikkerhederne og ikke medtagne parametre vurderes at væ re af samme størrelse. )RUXGV WQLQJPå arealer, som ligger inden for et område, udpeget som med sæ rlige drikkevandsinteresser og som tillige er nitratfølsomt, må det maksimale nitratindhold i jordvandet væ re 50 mg /l. 9XUGHULQJDet er vurderet, at nettonedbøren ved Nødager er ca. 350 mm/år. Dermed må det maksimale overskud på markene væ re 40 kg N/år inden for de nitratfølsomme områder, når koncentrationen af nitrat i jordvandet ikke må overstige 50 mg/l. Det er vurderet som realistisk, at dette kan overholdes, ud fra en beregning på et sæ rligt sæ dskifte opstillet af ansøger, se afsnit 1.6. Den samlede vurdering er, at for de arealer der ligger i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser og som tillige er nitratfølsomt, er derfor at udvaskningen fra arealerne vil væ re under 50 mg nitrat/l og dermed kan drikkevandskvalitetskravet overholdes. Dermed vurderes både Nødager og Stenvad vandvæ rker også beskyttet. Aftalearealet nordøst for Pederstrup vurderes at kunne overholde kravene I regionplanen, da arealerne dyrkes økologisk og der kun tildeles husdyrgødninng fra 0,7 DE.

20 18 2YHUIODGHYDQG I Regionplan 2001 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal væ re så tæ t på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsæ tninger: $6N USHWPnOV WQLQJVandområder, som i sæ rlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Målsæ tningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må væ re påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. Alle internationale naturbeskyttelsesområder er tillagt en skæ rpet målsæ tning. %*HQHUHOPnOV WQLQJ Vandområder, som højst må væ re svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsæ tningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal væ re så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebæ rer sundhedsrisiko. Der anvendes fire forskellige B-målsæ tninger, afhæ ngig af vandløbenes størrelse, strømhastighed og øvrige fysiskeforhold: B0- Alsidigt dyre og planteliv, B1 Gyde- og yngelopvæ rkstområde for laksefisk, B2 Laskefiskvand og B3 Karpefiskvand. &/HPSHWPnOV WQLQJ Vandområder, som tillades væ sentligt påvirket af næ rmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væ sentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsæ ttes dog, at påvirkningerne begræ nses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsæ tning. 9DQGO E Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsæ tningerne og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. Udbringningsarealerne ligger i eller ved oplandet til fire vandløb. Langs Skod Å ligger udbringningsarealerne 160 m fra åen. På stræ kningen til Ålborg Møllebro er åen B1 målsat og fra Ålborg Møllebro til sydkananlen er åen B2 målsat. Kravet til forureningsgrad er II. Ved tilsyn i 1999 var målsæ tningerne for åen opfyldt. Ø rredbestanden blev vurderet som spredt. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Høgvand Bæ k ligger umiddelbart vest for Nødagergårds egne jorde, samt nord og vest for forpagtede arealer. Der er ingen udspredningsarealer direkte ned til bæ kken. Vandløbet er B3 målsat, med er krav til forureningsgraden på II-III. Ved tilsyn i 1999 var målsæ tningen opfyldt. Ø rredbestanden blev vurderet til at væ re god. Mårup Å ligger øst for det forpagtede areal ved Mårup, men ikke direkte ned til vandløbet. Mårup Å er B1 målsat, med et krav til forureningsgraden på II. Ved tilsyn i 1999 var målsæ tningen for åen opfyldt. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ø rum Å ligger syd for udspredningsarealet ved Stenvad, men ikke direkte ned til åen. Vandløbet er B1 målsat med et krav til forureningsgraden på II. Ved tilsyn i 1999 var målsæ tningen opfyldt nedstrøms udspredningsarealet, men ikke opstrøms. Ø rredbestanden blev vurderet som spredt/god. I 2000 blev desuden konstateret gydende havørred på stræ kningen nedstrøms Stenvad.

21 19 9XUGHULQJLIRUKROGWLOYDQGO E Ingen af udspredningsarealerne ligger direkte ned til vandløb, dermed kan der ikke ske overfladisk afstrømning fra disse arealer. Da vandløbene opfylder målsæ tningerne, vurderes at en lovliggørelse vil væ re i overensstemmelse med Regionplan \VWYDQGHRJV HU Ingen af udbringningsarealerne ligger direkte ned til kysten. Alle de vandløb, der kan berøres af udbringningsarealerne ender i Grenåen, som har sit udløb i Kattegat. Kystområdet ved Grenåens udløb har i amtets Regionplan 2001 en generel målsæ tning. Målsæ tningen er vurderet som ikke opfyldt, som følge af den generelle eutrofiering fra Kattegat og kun i ubetydeligt omfang af lokale kilder. Tabene af kvæ lstof og fosfor fra Nødagergårds produktion er beregnet at udgøre 0,5 % af den samlede udledning af kvæ lstof og 12 % af den samlede udledning af fosfor. Der er ingen søer i afstrømningsområdet. 9XUGHULQJLIRUKROGWLON\VWYDQG Samlet set vurderes at tabene af kvæ lstof og fosfor via vandløb til Grenåens udløb ikke påvirker miljøet væ sentligt og dermed ikke har indflydelse på amtets målsæ tning af området eller opfyldelse af målsæ tningen. Dermed er en lovliggørelse i overensstemmelse med Regionplan Det forudsæ ttes i øvrigt, at retningslinierne i husdyrgødningsbekendtgørelsens 27, stk. 2, overholdes: $+XVG\UJ GQLQJHQVLODJHVDIWRJVSLOGHYDQGPnLNNHXGEULQJHVSnHQVnGDQPnGH RJSnVnGDQQHDUHDOHUDWGHUHUIDUHIRUDWJ GQLQJHQHQVLODJHVDIWHQHOOHUVSLOGHYDQGHW VWU PPHUWLOV HUHOOHUYDQGO EKHUXQGHUGU QYHGW EUXGHOOHUUHJQVN\O". 1DWXURPUnGHU Ifølge Regionplan 2001 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. RPUnGHU Naturbeskyttelseslovens 3 indebæ rer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må æ ndres. Ændringen kan væ re direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan væ re indirekte ved æ ndret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsæ ndringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæ ng specielt forøget kvæ lstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniak, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af æ ndret praksis for gødskning, og /eller der fordamper fra punktkilder som stalde og gyllebeholdere. Ammoniak er et næ ringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næ ringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næ ringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næ ringsstofkræ -

22 20 vende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågæ ldende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næ ringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi næ ringsstoftilførslen mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor væ rdifuldt arealet kan blive. Når et areal er besigtiget, bliver det desuden væ rdisat ud fra den aktuelle status efter samme skala. A- en sæ rlig typisk natur eller forekomst af sjæ ldne dyr og planter. Meget lang og stabil, ekstensiv driftsperiode. Ingen sprøjtning og gødskning. B- en for naturtypen karakteristisk lokalitet, evt. med sjæ ldne dyr og planter. Stabil drift i årtier, ingen eller kun lidt gødskning og sprøjtning. C- naturområder uden veludviklet, karakteristisk plante- og dyreliv. Ustabil eller æ ndret drift de seneste årtier, gødskede og/eller sprøjtede ofte. Hvor følsomt et område er overfor ekstra tilførsel af kvæ lstof afhæ nger af naturtypen og den hidtidige drift. 1DWXURPUnGHUYHGHMHQGRPPHQ Nordøst for bygningerne, umiddelbart op ad Skod Å, ligger et B-målsat moseområder og flere B-målsatte engarealer. Vest og nordvest for bygningerne ligger et andet B-målsat moseområde og B-målsatte engarealer. Endelig er der registreret et engparti på et forpagtet udbringningsareal. Generelt for naturarealerne lang Skod Å gæ lder, at de er mere eller mindre oversvømmede om vinteren. Engarealerne er typisk uudnyttede og med dominans af kraftige urter, fx rørgræ s. Mosen øst for bygningerne er helt tilgroet, tæ ttest på Skod Å er opvæ ksten domnineret af birk, som læ ngere væ k fra åen efterhånden går over i gråpil. I bunden vokser stor næ lde, alm. Mjødurt, eng-nellikerod og lyse-siv. Engen sydøst for bygningerne er let græ sset af krondyr, da engen er en del af Skandinavisk Dyrepark. På engen blev fundet alm. Star, eng-kabbeleje, eng-nellikerod, lyse-siv, sumpkæ llingetand, hare-star, kæ r-tidsel, vandmynte sp. og stor næ lde. Midt på engen ligger et mindre væ ldområde, hvor der i kanten blev fundet enkelte maj-gøgeurter. Mosen vest for bygningerne er uudnytttet og groet til i fortrinsvis rød-el. I bunden stod sporadisk eng-kabbeleje, eng-nellikerod og stor næ lde. Den sydligste del af mosen var påvirket af dårligt renset spildevand fra Nødager by. Engarealet nord for bygningerne, som ligger delvis på et forpagtet areal, mellem jernbanen og Skodå, var uudnyttet, forholdsvis tør og næ sten fuldstæ ndig domineret af rørgræ s. Der blev desuden fundet stor næ lde og gul iris. Arealet kan blive oversvømmet i vinterperioden. Kun mosen øst for bygningerne modtager mere end 1 kg N/ha /år fra produktionen på Nødagergård. Mosen er i forvejen næ ringsrig, da den formentlig jæ vnligt oversvømmes af næ ringsrigt vand fra Skodå. Moser af denne type har en tålegræ nse på kg N/ha/år og en lovliggørelse af produktionen medfører ikke en overskridelse af tålegræ nsen.

23 21 Århus Amt har ikke kendskab til IV-arter i området. 9XUGHULQJ Samlet set vurderes de omkring liggende naturområder ikke at blive påvirket væ sentligt af den allerede udvidede produktion. Idet naturen ikke påvirkes væ sentligt, er det vurderet, at eventuelle bilag IV-arter heller ikke vil blive væ sentligt påvirket. 6 UOLJW) OVRPPH/DQGEUXJVRPUnGHU6)/ Det forpagtede areal ved Mårup og arealerne langs Skodå er udpeget som SFL-områder, hvor det er muligt at søge MVJ-tilskud. YULJHIRUKROG Århus Amt vurderer, at husdyrproduktionen på Nødagergård ikke vil få væ sentlig indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæ ologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de som følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. $IY UJHIRUDQVWDOWQLQJHU Afvæ rgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således: Ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at for de arealer der ligger i områder med sæ rligt drikkevand og som tillige er nitratfølsomt, må overskuddet af kvæ lstof ikke overstige 40 kg N/ha/år. (YHQWXHOOHPDQJOHUYHGRSO\VQLQJHUQHRJYXUGHULQJHUQH VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væ sentlige mangler i oplysningerne og at alle væ sentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. 6DPPHQIDWWHQGHYXUGHULQJ $PWVUnGHWVIRUVODJ 9XUGHULQJ Det ansøgte husdyrhold på Nødagergård vil kunne ske i overensstemmelse med regionsplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, landskab og natur, under forudsæ tning af, at forudsæ tningerne for regionplantillæ gget overholdes. )UDYDOJWHDOWHUQDWLYHU Alternativet til den ansøgte lovliggørelse af den eksisterende produktion vil væ re at reducere besæ tningen til det lovlige niveau. Dette kan blive aktuelt, hvis ikke forudsæ tningen om at kvæ lstofoverskuddet i de sæ rlige drikkevandsområder kan overholdes.

24 BILAGSDEL Nødagergård Godkendelse af svineproduktion TILLÆG TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE

25 Bilag: Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæ g 3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Resume af indsigelser og kommentarer dertil 5. Forslag til miljøgodkendelse

26 BILAG 1 Kærbyvej 14 Mål 1:50.000

27 BILAG 2

28 Højvang Koustrup Kirstinesminde Egedal Koustrupgård Pånishøj Havredalbakke Hulhøj Lundhøje Keldbjerg Håbet Midtkanal Nordkanal Løvfærge Dal Brombærhøj 56m Skalhøj Dyrhøj Hovgår d Dal Louisehøj 46m DyrhøjeRævedal Skalhøjgård Pølshøj Skarnæs Vejbakker Hovgår d KOLINDSUND Pognæs Høje Attrup Frydenslund Sivested Lyshøj RoeshøjVedø Plantage Stadsholt Bakke Bavnehøj Fævejle Sofiesminde Egevang Mariendal Allelev Pognæs Enghavegård Strøby Sundby Koustruplund Lunden Ødals Bakke Lundhus Løghøj Dybdal Høj Tornhøj Frederiksdal SKIFFARD PYNT Snogebakker Vedø Grishøj Korupskovgård Sydkanal Skarnæs Høtofte Sivested Kær Trædhøj Døvmark Øenslyst Saldrup Søby Ellely Bavnehøje Elkærsminde Rævehøj Stenvad Alvang Kårsihøj Gammelmose ov Koed Østergård Koed Koed Vestergård Bjer regård Kumlhøj Jordbro Saldrupgård Pedersminde Søbygård Ballebro Søholm Benz onshøj Nushøj Ellegård Kolindbro Ballegård Lægens Bakkely Ballebakke ButagerFladhøj Andkær Madshøj Ansegård Lægens Bakke Nederst Nødagergård Elholm Stedsholm Lyngby Holtbakke Møgelbjerg Kolind Bro Kolind Østergård Bjer rekær Karlsminde Askhøj Skolleseng Bugtrup Albøge Tilshøj Gammel Kolind Skarresø Bæk Kærby Stokkebjerg KOLIND Kelstrup Nygård Å Engelund Pismølle Bro Astrup Øster gård Høgvad Stokdal Vidtskue Romle Stenovn Galgebakke Ålborgmølle Br o Albøge Mark Højager går d Højslet Tornhøj 38m Nødager går d Grøntang Trustrup Brokhøje Rævedal Tolstrupsminde Hedemosegård Kasten Tagkærgård Ebdr up Bro Smedebakke Nødager Nødager Mark Toftendeløse Bråskov Kringelen Pederstrup Mark Skodå Hallendrup Nørlund Frelling Ebdr upgård Langelinie Store Sortehøj Ebdrup Møllegår den Rikvang Bugtrup Bæk Frellinggård Mårup Å Bakkely Højskov Bakke 32m Petersborg Obdrupgård Langskov Stålshøj Ring Djursland Råhøj Knudsbakke EBDRUP MARK Skovhus Pederstrup Bro Knudstrupgård Mårupvad Englund Hovgår d Obdrup Kringelgård Bakkegård Kraghøj Tovbro Obdrup Bro Nygård Torhøj Kolind Kær Bugtrup Mølle Hvidbakkegår d Svenstrup Ridderlund Petersminde Risbakke 24m Ørum Ramten Tinghøj Gravskoven Mårup Kærgård Korup Å Mårupgård Pederstrup Damsgård Vrangdal Hedelund Kronbor g Pineborg Damgår d Bjørnholm Grattenhøj Bohøj Fredskov Mårup MarkKnudsminde Mejkirke Skeldrupgård Pederstrupgård Skeldrup Kramkisten Kukkebæk Hvidhøj Skårupgård Rosmus Kær Elkjærgård Bøgehøj Gårdsenskærgård Holmen Attrup Kær Bakkegård Tuelbrogård Kejserhøj Havrebakke Næsdrup Høj Bavnehøj Kirstinelund Ydesminde Skov Råmose Avlsgård Ildbjerg Krarup Holmhøj Horstved Bøgelund Birket Gydegård Drammelstrup Nørupgård Hvalskov Oldmosegård Hesselholm Ladegårdsbakke Snur -Om Tranekær høj Leragergård Højbøge Stevelshøj Bækkegård Rostved Bro Sølillegård Søndergård Kukkebæk Bro Borum Bæk Magdalenesminde Sølille Nabhøj Vanggård Donsbjerg Døjkroghus Drammelstrupgård Kathrinelund Attrupgård Attrup Vidtskue Stabrand Søvang Nøruplund Røndesminde Nygårde Nørreskov Tirstrup Møllegård Hunden og Har en Ørup Marielund Sølyst Kulmosehus Signaturer: Korupsøgård Feldbæk Thomaskær Korup Kongsbakke Bøgehøjgård Feldbækgård Rishøjgård Månebjerg Sønderskov Kistehøj ## ## Præstegårdsmark Rådhusbakke Byzone Ejet udbringningsareal Barkærslund Møgelhøj Bøgehøj 59m Rishøj Spillemandshøj VVM- Skovvang ÅRHUS AMT Vesterkær Birkely Barkær Hundshøj Snoghøj Hestehave Borum Kær Pederslund Korup Sø Birkehøj Hor stved Skov RP 2001 Muligt byvækstomr. Nødagergård Møldalsgård Langballegård Kildeskovgård Varbjer ggård Natur og Miljø Langagergår d Mål: 1: Lejet udbringningsareal Teglgår d Tirstrup RP 2001 Særligt drikkevandsområde og Ajourført nitratfølsomt område Dato Gylleaftale 3 område J.nr.: Hevringgård Bilag 3 Afdeling: Kejsergård Sagsbehandler: Irene Bjerrum Paulsen - Landbrug # Rosmus Lundenæsgård

29 Bilag 4 Modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase I den første offentlighedsfase fra den 10. april til 8. maj 2001 modtog Århus Amt seks skriftlige indlæg, hvortil amtet har følgende bemærkninger: 1) Fra Beboer i Nødager, v. Karin Dyrslund, Sognevejen 3, 8560 Kolind: Det anføres, at der dagligt er støjgener og de mener at der køres uansvarligt gennem byen. Sidst nævnte gælder især når der køres gylle ud. Desuden nævnes, at der jævnligt afbrændes halm på marken, som giver en meget kvælende lugt. 2) Beboere på Kelstrupvej, v. Svend Hougård Jensen, Kelstrupvej 9, 8560 Kolind: Der udtrykkes utilfredshed med at udvidelsen allerede er sket. Der udtrykkes bekymring i forhold til udvaskning til Skodå, og utilfredshed med det niveau Nødagergård rengør efter sig på offentlig vej. Desuden udtrykkes tvivl om hvorvidt udbringnings arealet ved Stenvad 20 km rent faktisk tildeles gylle. Så udtrykkes der bekymring for drikkevandskvaliteten og der nævnes en række andre husdyrbrug i området. Derefter nævnes problemerne med lugt, fluer og ammoniakfordampning, som er et stort problem for beboerne i området. 3) Fra Jan Andersson og Kirsten Henriksen, Kelstrupvej 21, 8560 Kolind: Tilslutter sig indsigelsen fra beboerne på Kelstrupvej. Derudover tilføjer de en bekymring for deres drikkevand. De har egen boring og ligger neden for Nødagergårds arealer, og er bekymrede for om deres drikkevand forurenes med nitrat. Desuden har de en række negative erfaringer med lugtgener. 4) Beboere på Nødagervej (nr. 47b, 47 c, 49, 50, 52, 53, 55, 56, 59,63, 67):disse ejendomme ligger syd for Nødagergård, med grunde op til de marker, hvor der nogen år er frilandsgrise. I år med frilandsgrise tæt på, er flueplagen meget stor. Derudover er der periodevis lugtgener, herunder når der afbrændes halm, der har været anvendt på marker med frilandsgrise. Endelig frygter beboerne en stigende rotteplage, og mener ikke at de opstillede giftkasse er tilstrækkelige. I forhold til nitrat i drikkevandet, oplyses at, fordi nitrat indholdet i vandet fra Nødager vandværk er for højt, fortyndes det med vand fra Kolind vandværk. 5).Friluftsrådet, Århus Amt, v. Christian Halgreen: Forpagtede arealer vest for Nødagergård grænser op til en campingplads, VVM-analysen bør belyse virkningen. Påvirkningen af Skodå bør belyses, herunder risikoen for uheld. For ikke at mindske adgangsforholdene til det åbne land, bør VVM-redegørelsen kortlægge de eksisterende stier og markvej. En del af udbringningsarealerne ligger i et området udpeget som skovrejsningsområde, konsekvenserne for en skovrejsning bør indgå i VVM-redegørelsen. 6) Danmarks Naturfredningsforening, Midtdjurs Lokalkomite: Det ønskes at følgende emner behandles i VVM-redegørelsen: Grundvand, da en del af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomt drikkevandsområde. Skoda å og tilstødende 3 områder, hvordan vil de blive påvirket, dels gennem afstrømnings vand og dels gennem ammoniakdeposition. Desuden bør trafik forhold belyses.