Grøn Viden. Lagring af æblesorterne Aroma og Elstar ved lav iltkoncentration (ULO) Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Viden. Lagring af æblesorterne Aroma og Elstar ved lav iltkoncentration (ULO) Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr."

Transkript

1 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Lagring af æblesorterne Aroma og Elstar ved lav iltkoncentration (ULO) Karl Kaack og Marianne Bertelsen

2 2 I Danmark varer sæsonen for plukning af spiseæbler fra midten af august til begyndelsen af oktober. Plukketidspunktet afhænger af sorten. I plukkeperioden har æblerne altid en høj spisekvalitet. Det betyder, at æblerne har en tilfredsstillende størrelse, farve og smagskvalitet, som er vigtig for forbrugerne. I de følgende måneder, frem til slutningen af januar eller begyndelsen af februar, er det muligt at købe æbler, der er blevet opbevaret ved 1-3 C på kølelager. Kølelagringen medfører, at der endnu kan købes æbler med en tilfredsstillende kvalitet. Men allerede sidst i denne periode bliver det sværere, at holde det høje spisekvalitetsniveau. Det skyldes, at æblerne har en begrænset holdbarhed på kølelageret. For at bidrage til udviklingen på holdbarhedsområdet, blev der i 2004 installeret elektronisk styret og overvåget udstyr, der kan bruges til gennemførelse af forsøg med ULO opbevaring af frugt på Forskningscenter Årslev (DJF). Opbevaringsteknik ULO teknikken er egentlig ikke ny eller særlig udbredt. Den er baseret på ny viden om, hvor tæt iltindholdet kan gå mod 0,5 % ilt og hvor højt indholdet af kuldioxid skal være, for at finde de optimale niveauer for blandinger af begge disse luftarter. Det nye udstyr er baseret på brug af moderne, præcise og holdbare sensorer og EDB programmer til måling, regulering og kontrol af lagringsparametrene. Princippet i udstyret er vist i figur 1, hvor det fremgår, at det er baseret på lokal generering af nitrogen (N2), lokal fjernelse af kuldioxid (CO2), og justering ved indblæsning af atmosfærisk luft, der bruges til præcis styring af luftsammensætningen. Opbevaring af æbler på ULO lager kan gennemføres i pallistores, som er hermetisk lukkede kasseformede plastpo- Nye kølelagre er udviklet, hvor lagerluftens indhold af ilt, kuldioxid og kvælstof holdes på niveauer, der kan medføre holdbarhedstider på op til 10 til 12 måneder. Der anvendes ofte lagertemperatur på 1 C med 1-2 % ilt og 1-3 % kuldioxid, som kaldes ULO (ultra low oxygen) lagring. Denne lagring betyder især meget for bevarelse af æblernes fasthed, farve og indhold af syre, der normalt aftager i hele lagringsperioden, hvorimod indholdet af sukker (Brix = opløseligt tørstof) stiger under lagringen. Figur 1. Funktionsprincip. Foto: Jens Ole Andersen (KKK)

3 3 ser, der kan forbindes parallelt og tilsluttes efter behov hele høstperioden igennem, som vist i figur 2. Det giver nye muligheder for, at få de plukkede æbler under optimal atmosfæresammensætning på høstdagen. Desuden kan det undgås, at modningshormonet ethylen frigøres fra tidligt høstede æbler, der opbevares i de samme fællesrum. Figur 2. Atmosfæreluftens sammensætning Det er vigtigt, at den optimale atmosfæresammensætning etableres på lagringsdagen. Derfor kan anlægget producere rent kvælstof. Det hentes i luften over lagerbygningen, hvorefter den koncentreres ved absorption på et særligt materiale, hvorfra luftarten automatisk kan indføres i lagerrummene sammen med ilt fra den friske luft eller fra luftflasker. Luftarten kuldioxid, der frigives under æblernes ånding, kan absorberes automatisk i et andet materiale, som binder luftarten på tilsvarende måde som for kvælstoffet. Denne metode, der kaldes skrubning eller kraftig rensning, medfører også absorption af organiske stoffer som modningshormonet ethylen, der frigives under æblerne modning. Erhvervsmæssig praksis I erhvervsmæssig praksis kan opbevaringsrummene og de anvendte pallistores tilpasses de lokale lagre. Det vil også være muligt, at etablere automatisk prøveudtagning af luft, som gør det muligt at regulere luftsammensætningen med hensyn til ilt, kvælstof, kuldioxid og ethylen meget præcist. Desuden betyder etablering af automatisk måling af luftsammensætningen, at svind på grund af langsom indlagring og varierende luftsammensætning kan reduceres betydeligt. Som følge af den automatiske regulering af luftsammensætningen, kan indlagringstiden gøres betydeligt kortere. Det vil også være muligt, at anvende en speciel luftsammensætning i en kortere periode ved indlagringen eller umiddelbart før udtagning af æbler til klargøring før salg. Brug af pallistores kan også forbedre mulighederne for sortering af æblerne før lagring. Det kan også være medvirkende til fremme af delt plukning efter æblernes modenhed på træer. Dertil kommer, at det vil være rimelig let, at rokere de anvendte pallistores efter æblernes udvikling og salgsmulighederne. Plukning Der er efterhånden fremkommet flere nye lagringsegnede æblesorter, som er kendetegnet ved høj lagringsevne og fin spisekvalitet. I nærværende forsøg blev anvendt æbler af sorterne Aroma og Elstar, som i praksis dyrkes i betydeligt omfang med henblik på lagring i en henholdsvis kort og lang periode. Streifindekset Æblernes udviklingsgrad (modenhed) før lagring er meget vigtig for at kunne opnå en lang lagringsperiode og en god slutkvalitet. Derfor blev der i nogle uger før plukningen, udtaget prøver i plantagen til måling af fasthed (F), opløseligt tørstof (OT = Brix) og stivelsesindeks (SI), som blev benyttet til beregning af Streifindekset (SFI), som er et udtryk for modenheden: SFI = F/(OT)*(SI) I praksis anbefales, at begynde prøveudtagning 3-4 uger før forventet høsttidspunkt, og at der udtages 6 til 8 prøver med mindst 10 æbler på hvert

4 4 tidspunkt, indtil plukning kan foretages ved det bedst mulige Streifindeks, der er sortsbestemt. I forsøget blev Aroma og Elstar høstet lidt for tidligt og på det optimale tidspunkt (Tabel 1). Mange forsøg har vist, at æblernes holdbarhed bevares bedst, når æblerne lægges på lager meget kort tid efter Tabel 1. Høsttidspunkt. Sort Tidlig høst Optimal høst Aroma 17. sept. 24. sept. Elstar 24. sept. 1. okt. plukning. Og det er nødvendigt, at æbler til langtidslagring høstes forholdsvis tidligt og på det optimale høsttidspunkt for hver lagringsmetode, hvor modningsprocesserne endnu ikke er igangsat. Det vil i mange tilfælde betyde, at æblerne skal høstes af to gange. Årsagen er blandt andet, at æblerne på et træ modner meget uensartet, fordi de har vokset på meget forskelligt udviklede grene. Tilgangen af lys, energi, vand og næringsstoffer varierer betydeligt. Dette betyder også, at æblerne på et træ er meget forskellige med hensyn til farve og fasthed samt indhold af sukker, syre og aromastoffer. Indlagring Straks efter plukning blev æblerne lagt ind i forsøgsbokse på 120 liter ved 1 C med 1,5 % ilt og 1,5 % kuldioxid og 97 % kvælstof, som blev holdt indenfor ± 0,02 %. Vægtsvind I gennemsnit var vægtsvindet for Aroma 2,5 w/w % (vægtprocent) og 1,9 w/w % for Elstar. Der var ikke signifikant forskel på svindet for æbler høstet tidligt og optimalt, men der var signifikant forskel (P< 0,05) på de to sorter med hensyn til svindet, der var 2,5 w/w % for Aroma og 1,9 w/w % for Elstar. Æblernes farve Forsøgsresultaterne for begge sorter viste, at æblernes farve udtrykt ved lyshed (L), grøn/ rød (± a) og gul farve (b) var konstant for begge sorter, uanset tidspunkt for plukning og lagringstiden indtil sidste prøveudtagning efter 204 døgn (Tabel 2). Fasthed Hårdheden hos Aroma aftog i lagringsperioden fra 7,5 til 5,2 kg og fra 7,6 til 7,1 kg hos Elstar (Tabel 3 og 4). Denne sortsforskel viser ganske tydeligt, at fastheden bevares udmærket hos Elstar og mindre godt hos Aroma. Det kan dog være vanskeligt for forbrugerne Tabel 2. Genemsnit for farve hos Aroma og Elstar. at finde denne forskel, fordi beskrivelse og erkendelse af sensoriske egenskaber generelt er meget vanskelig, medmindre der foretages sammenligninger med standardiserede referenceprøver. Opløseligt tørstof-sukker-brix For Aroma og Elstar steg indholdet af opløseligt tørstof, som fortrinsvis er sukker, betydeligt fra indlagring med næsten samme startværdi på 11,3 og 11,7 w/w % til henholdsvis 12,1 og 13,6 w/w %. Det er en meget væsentlig forskel, idet Elstar sidst på sæsonen vil opleves som meget sødere end Aroma (Tabel 5 og 6). Stivelsesindekset Stivelsesindekset angives som 0 = mørkfarvning = meget stivelse; 10 = ingen mørkfarvning = meget stivelse er nedbrudt. Indholdet af stivelse var højt ved den tidlige prøveudtagning, og det steg betydeligt indtil plukketidspunktet, hvor det var henholdsvis 5,7 og 6,2 for Aroma og Elstar (Tabel 7 og 8). Desuden var det en overraskelse, at stivelsesindekset var steget til maksimum ved første udtag fra lager i midten af december (88 døgn). Det betyder, at den største andel af sti- Lyshed (L) Rød farve (a) Gul farve (b) Aroma Elstar

5 5 velse var brugt i løbet af denne periode, og at hovedparten af dette energigivende æblenæringsstof var forsvundet efter relativt kort tid på lager. Det skyldes formentlig, at der kan være en stivelsesrest, der ikke fremkalder blåfarvning, eller at æblecellerne fik energi fra det opløste tørstof. Aromastoffer Samtidig med at æblerne begynder at danne ethylen ved klimakteriets begyndelse, sker der en voldsom forøgelse i aromadannelsen, der er forbundet med æblernes modenhed og positivt korreleret til respirationshastigheden og syntesehastigheden for ethylen. Ved for tidlig høst af æbler kan indholdet af aromastoffer blive lavt efter lagringen. Årsagen hertil kan være mangel på substrater for aromastofsyntese, som er glukosider, fedtsyrer og aminosyrer. Flere undersøgelser tyder på, at årsagen til utilfredsstillende aromadannelse i æbler er mangel på energirige metabolitter som ATP. Det ser også ud til, at den reducerede aromadannelse kan skyldes et tyndere lag af voks på æblernes overflade sidst i lagringsperioden. Det er sandsynligt, at en langsom forøgelse af iltkoncentrationen hen imod slutningen på lagerperioden vil resultere i en forbedret aroma. Der foreligger dog også resultater, som viser, at en forøgelse af iltkoncentrationen i den sid- Tabel 3. Hårdhed hos Aroma. Dato Hårdhed Dato Hårdhed 17. sept. 7,5a 24. sept. 7,2a 13. dec. 7,0b 13. dec. 6,7b 14. fed. 5,4c 14. fed. 5,3c 6. apr. 5,2c 6. apr. 5,2c Middel 6,3x 6,1y Tabel 4. Hårdhed hos Elstar. Dato Hårdhed Dato Hårdhed 17. sept. 7,6a 24. sept. 8,1a 13. dec. 7,8aa 13. dec. 7,8a 14. fed. 7,2b 14. fed. 7,0b 6. apr. 7,1b 6. apr. 7,0b Middel 7,5x 7,5x Tabel 5. Sukker (w/w%) hos Aroma. Aroma Dato Sukker (Brix) Dato Sukker, Brix 17. sept. 11,3b 24. sept. 11,9c 13. dec. 12,3a 13. dec. 12,2bc 14. fed. 12,3a 14. fed. 12,7a 6. apr. 11,7b 6. apr. 12,5ab Middel 11,9y 12,2x Tabel 6. Sukker (w/w %) hos Elstar. Elstar Dato Sukker (Brix) Dato Sukker (Brix) 17. sept. 11,7c 24. sept. 11,9b 13. dec. 13,4b 13. dec. 13,6a 14. fed. 13,9a 14. fed. 13,7a 6. apr. 13,2b 6. apr. 14,0a Middel 13,0y 13,3x

6 6 Resume Nye lagringsmetoder til frugt kan være en mulighed for, at forlænge sæsonen for dansk frugt. Lagring under kontrollerede forhold med lav ilt koncentration (ULOlagring) og køl kan bruges til, at bevare frugternes fasthed, farve og smag. ULO lagringen stiller dog store krav til styring og kontrol af luftsammensætningen på lageret for, at opnå den optimale lagring. Samtidig stiller ULO lagringen krav til kvaliteten af frugten, der bliver indlagret, for at opnå fordelene ved en lagring under kontrollerede forhold. I denne Grøn Viden beskrives teknikken bag ULO lagring, og nogle resultater fra forsøg med ULO lagring af 2 æblesorter. I forsøget blev de to æblesorter Aroma og Elstar lagret ved lav iltkoncentration (1,5 % ilt, 1,5 % kuldioxid, 97 % kvælstof). Æblernes kvalitet blev bestemt gennem lagringsperioden. Brug af ULO lagring har store perspektiver med hensyn til, at sikre en optimal frugtkvalitet for forbrugerne og vil samtidig give dansk frugtavl, en mulighed for afsætning af god kvalitet af dansk frugt over en længere periode.. Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. ste del af lagringsperioden under kontrollerede forhold er uden effekt på aromadannelsen. Andre tidligere forsøg har vist, at udluftning i lagringsperioden kan fremme aromadannelsen. Afsmag Der blev ikke konstateret afsmag i Aroma og Elstar fra det gennemførte opbevaringsforsøg. Men efter ULO- og/eller CA-lagring kan æbler stadig være i det indledende stadium med hensyn til aromadannelse. Der kan ved iltmangel ske omfattende syntese af ethanol, acetaldehyd, som giver en utilfredsstillende sødlig afsmag, der bør undgås ved præcis styring af iltkoncentrationen over det niveau, som resulterer i afsmag. Afsmag kan også skyldes oxidationer af terpener, som medfører omdannelse til andre terpener, der har en mugagtig smag. Denne mugagtige smag kan undgås ved udluftning og formentlig også ved brug af effektive skrubbere. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2006: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN Havebrug Forfattere: Karl Kaack og Marianne Bertelsen Afdeling for Havebrugsproduktion Forskningscenter Årslev Tabel 7. Stivelsesindeks hos Aroma (0 = stivelsesfyldt; 10 = ingen stivelse). Aroma Dato Stilvelsesindeks Dato Stilvelsesindeks 17. sept. 3,9b 24. sept. 5,7b 13. dec. 10b 13. dec. 10,0a 14. fed. 10b 14. fed. 10,0a 6. apr. 10b 6. apr. 10,0a Middel 8,5y 8,9x Tabel 8. Stivelsesindeks hos Aroma (0 = stivelsesfyldt; 10 = ingen stivelse) Elstar Dato Stivelsesindeks Dato Stilvelsesindeks 17. sept. 3,0b 24. sept. 6,2c 13. dec. 9,9a 13. dec. 9,7b 14. fed. 10,0a 14. fed. 10,0a 6. apr. 10,0a 6. apr. 10,0a Middel 8,4b 8,9a

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Grøn Viden. Plukketidspunkt for æbler. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Havebrug nr. 163 December 2004

Grøn Viden. Plukketidspunkt for æbler. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Havebrug nr. 163 December 2004 Grøn Viden Plukketidspunkt for æbler Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Forbrugernes forventninger til æblers spisekvalitet omfatter størrelse, farve, aroma (duft), fasthed, sprødhed, sødhed, surhed og

Læs mere

Grøn Viden. Frugtkvalitet af æblesorter. DJF Havebrug nr. 178 maj 2010

Grøn Viden. Frugtkvalitet af æblesorter. DJF Havebrug nr. 178 maj 2010 Grøn Viden Frugtkvalitet af æblesorter DJF Havebrug nr. 178 maj 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige Vi skal spise mere frugt og grønt af hensyn til vores generelle folkesundhed. Det har været budskabet

Læs mere

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Sortsforsøg Udvalgte sorter

Sortsforsøg Udvalgte sorter Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004 Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Skurvresistente æblesorter

Skurvresistente æblesorter Havebrug nr. 45 Oktober 22 Skurvresistente æblesorter Birka Falk Kühn, Afdeling for Prydplanter of Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Afgørende faktorer for succes med pakning

Afgørende faktorer for succes med pakning 8. JANUAR 2013 Afgørende faktorer for succes med pakning Merete Edelenbos Lektor, PhD Institut for Fødevarer Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold INDHOLD Særlige egenskaber ved frisk frugt

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver

Læs mere

Skæring og forarbejdning af icebergsalat. inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology

Skæring og forarbejdning af icebergsalat. inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology Skæring og forarbejdning af icebergsalat inspire demoprojekt udført på Lammefjordsgrønt i juli 2013 i samarbejde med Force Technology Merete Edelenbos Aarhus Universitet, Institut for Fødevare September

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard Grøn Viden Tabletop produktion af jordbær A A R H U S U N I V E R S I T E T Holger Daugaard D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H av e b r u g n r. 175 N o v e m b e r 2 0 07 2

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 16 GÆRING OG LAGRING 16.1 Procesidentifikation Denne procedure omhandler gæring og lagring af øl i konventionelle tanke og i cylindrokoniske tanke (CCTer). 16.2 Teknologi- og designbeskrivelse 16.2.1 Formål

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt JUNI 2010 STATUS. Vi er ved at være halvvejs gennem konsortiets tidsramme, og vi har indtil nu haft primær fokus på respirationen. Hvad er respiration?

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

VEJLEDNING. Pakning af frisk frugt og grønt

VEJLEDNING. Pakning af frisk frugt og grønt VEJLEDNING Pakning af frisk frugt og grønt Teknologisk Institut Emballage og Transport 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Brug af emballage... 3 Optimal opbevaring af frugt og grønt... 4 Respiration

Læs mere

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter.

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en

Læs mere

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005 Grøn Viden Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen Markbrug nr. 306 April 2005 2 Jordbrugsmeteorologi beskæftiger sig med samspillet mellem klima, vejr og plantedyrkning.

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt DECEMBER 2009 NY HJEMMESIDE. Efter en lidt stille start er der nu fuld gang i både forsknings og virksomhedsprojekter. Det er muligt at følge

Læs mere

- top kvalitet Rødvin - - æble-is-vin - - æblemost -

- top kvalitet Rødvin - - æble-is-vin - - æblemost - BESØG EN LOKAL GÅRD og gårdbutik i Karrebæksminde med egen økologisk produktion af: - top kvalitet Rødvin - af tørrede druer! - æble-is-vin - cry-extraktion - æblemost - naturligt ufiltreret KATALOG Vesterhavevej

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 28. AUGUST 2012 ÆBLET SOM RÅVARE. MERETE EDELENBOS, INSTITUT FOR FØDEVARE Merete.edelenbos@agrsci.dk

AARHUS UNIVERSITET 28. AUGUST 2012 ÆBLET SOM RÅVARE. MERETE EDELENBOS, INSTITUT FOR FØDEVARE Merete.edelenbos@agrsci.dk 1 AARHUS ÆBLET SOM RÅVARE MERETE EDELENBOS, INSTITUT FOR FØDEVARE Merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold Æblets kvalitetsegenskaber Sensorisk beskrivelse Hvilke faktorer påvirker æblets kvalitet Sort Dyrkning

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug Syddansk Universitet Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten Published in: Groen Viden, avebrug Publication date: 2001 Document version Forlagets udgivne

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Grøn Viden. Tørring af korn i lagertørringsanlæg Drift, tørringsstrategi og energiforbrug. Markbrug nr. 282 Juli 2003

Grøn Viden. Tørring af korn i lagertørringsanlæg Drift, tørringsstrategi og energiforbrug. Markbrug nr. 282 Juli 2003 Markbrug nr. 282 Juli 03 Tørring af korn i lagertørringsanlæg Drift, tørringsstrategi og energiforbrug Erik Fløjgaard Kristensen, Forskningscenter Bygholm og Søren Gundtoft, Teknologisk Institut, Energi

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

NYHEDSBREV "Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt"

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt NYHEDSBREV "Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt" DECEMBER 2010 4. Workshop Den 11. november inviterede Teknologisk Institut og Institut for Fødevarekvalitet, DJF, Årslev igen til workshop

Læs mere

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Husdyrbrug nr. 9 December 00 Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition José A. Fernández & Viggo Danielsen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen

alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen Industriel anvendelse af: UV-C produceret OZON som Desinfektions Middel Præsentation af: -Fysisk

Læs mere

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt

Fokus Grønt Arbejdsgruppe 6 Frosset frugt og grønt 27. august 2008 Deltagere Kirsten Larsen, KRAM Madservice Hanne Munck, Kalundborg Madservice Birgitte Viereck, Sønderjysk Kål Lisbeth Vittrup, INCO Danmark Bjørn Zastrow, Findus Mie Berggren Høj, Landbrugsrådet

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Weingut Domtalhof "Wein vom Roten Hang"

Weingut Domtalhof Wein vom Roten Hang Vin er livslyst Vin er sansefuldt Vin skal opleves Vin er harmoni med naturen Vores mål er at producere høj kvalitet fine frugtagtige vine med en karakteristisk terroir. Intensivt arbejde i vingården og

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere