FRA FASTHOLDELSE TIL FRISÆTTELSE

Transkript

1 FRA FASTHOLDELSE TIL FRISÆTTELSE - om at udvikle organisatoriske miljøer for frivillige Redigeret af Ann B. Brixen Klaus Majgaard Kirsten Michaelsen

2 Fra fastholdelse til frisættelse Om at udvikle organisatoriske miljøer for frivillige 2004 Illustrationer og layout: Network Reklame, Odense Tryk: Kerteminde Tryk A/S Oplag: 1200 stk. ISBN Udgivet af: Center for frivilligt socialt arbejde Pantheonsgade 5, 3. sal Postboks Odense C Tlf: Fax: info@frivillighed.dk Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med udgiverens tilladelse. 4

3 INDHOLD Forord TEMA 1 Apparat eller eksistentielt fællesskab? Klaus Majgaard Debatspørgsmål TEMA 2 Demokratiet i foreningerne Ann B. Brixen Debatspørgsmål Medlemsdemokrati versus handlingsdemokrati Tine Murphy TEMA 3 Frivillige og professionelle i organisationerne Kirsten Michaelsen Debatspørgsmål Frivillige og professionelle - en moderne pas de deux? Birger Perlt TEMA 4 Organisationernes selvforståelse: Åbenhed kontra lukkethed Ann B. Brixen Debatspørgsmål Det er frivilligt at åbne sig! Lone Dalsgaard TEMA 5 Ledelse af frivillige Klaus Majgaard Debatspørgsmål Professionel ledelse i frivillige organisationer Anders la Cour Om forfatterne

4 6

5 FORORD Frivillige organisationer er som regel stiftet med udgangspunkt i en bestemt sag. På det sociale område er mangfoldigheden stor, og indhold og udviklingsperspektiver opleves forskelligt fra organisation til organisation. Den udfordring, der er fælles for de frivillige sociale organisationer, er til stadighed at have øje for at arbejde for at skabe gode betingelser for en levende sag, der kan tiltrække engagerede mennesker. Formålet med denne debatbog er derfor at sætte fokus på en række problemstillinger og udfordringer, vi ser som centrale i forbindelse med det at udvikle organisatoriske miljøer, der kan tiltrække og involvere frivillige. Bogen er bygget op om fem temaer. Det indledende tema skitserer to meget forskellige tilgange til udvikling af organisatoriske miljøer for frivillige: Organisationen som apparat eller eksistentielt fællesskab. Derpå følger de øvrige fire temaer: Medlemsdemokrati versus handlingsdemokrati Professionelle versus frivillige Åbenhed versus lukkethed Ledelse: Styring versus autonomi Hvert tema behandler i dilemmaform problemstillinger og udfordringer, organisationerne kan stå overfor. Tine Murphy, Birger Perlt, Lone Dalsgaard og Anders la Cour, der alle beskæftiger sig med forskellige aspekter af organisationsudvikling, sætter problemstillingerne og udfordringerne ind i en teoretisk sammenhæng og giver hver deres bud på udviklingsperspektiver, det er vigtigt, at man i den enkelte organisation reflekterer over. Det er håbet, at bogen vil blive brugt som udgangspunkt for debat i organisationerne om, hvordan det organisatoriske miljø i den enkelte organisation påvirker det frivillige arbejde, og hvilke veje man kan gå for at udvikle det. 7

6 Til brug for drøftelse i organisationen er der derfor i relation til hvert tema opstillet en række debatspørgsmål, som kan være en støtte til at drøfte de enkelte temaer sat i relation til netop jeres organisation. Temaerne er udformet, så de kan læses både samlet og hver for sig. Bogen henvender sig bredt til folk i frivillige organisationer, som har interesse for og beskæftiger sig med udvikling af organisationen. Det gælder bestyrelsesmedlemmer, ledere, koordinatorer og andre med politisk-strategiske eller ledelsesmæssige opgaver i frivillige organisationer. God fornøjelse med læsningen og jeres fremtidige organisationsarbejde. Redaktionen December

7 9

8 TEMA 1 Organisationen som apparat eller eksistentielt fællesskab

9 APPARAT ELLER EKSISTENTIELT FÆLLESSKAB? Af Klaus Majgaard Oprindeligt har nogen dannet en frivillig social organisation for at tjene en bestemt sag. Typisk handler det om at sikre tilbud og bedst mulige betingelser for en bestemt målgruppe. Nogle gange retter organisationens arbejde sig mod en gruppe, der som udgangspunkt ikke selv er med i organisationen. Andre gange er organisationen et selvhjælpsfællesskab, der samler mennesker, som er berørt af et fælles problem. Ofte er der tale om begge dele. Hvorom alting er, så er en frivillig organisation som regel organiseret med udgangspunkt i en bestemt sag. Men organisationer får deres eget liv, og af og til kan de blive et mål i sig selv. Organisationens indretning er resultat af mange beslutninger. Efterhånden som tiden går, er der færre og færre der kan huske, hvorfor beslutningerne blev truffet. Hvorfor blev vi organiseret som en medlemsbaseret forening? Hvorfor har vi egentlig valgt at bruge hovedparten af foreningens energi på disse aktiviteter? Hvorfor bestemmer formanden så meget (eller så lidt)? Organisationens indretning bliver med andre ord let en fastfrysning af beslutninger og erfaringer, som engang var genstand for levende overvejelser og diskussioner, men nu er selvfølgelige og næsten naturgivne. Det kan derfor være sundt at tage sin organisation op til radikal overvejelse. I tankerne kunne man jo forsøge at nedlægge den og starte forfra. Hvordan skulle det så være? Hvilken sag er stærk nok til at mobilisere en ny start? Og hvordan skulle vi arbejde og indrette os? Når de frivillige svigter Et af de tidspunkter, hvor det er oplagt at tage sin organisation til eftersyn, er, når det af en eller anden grund er svært at tiltrække nye frivillige. Når nye generationer af frivillige ikke søger til organisationen, selv om man gør sig u- 11

10 TEMA 1 mage. Eller når man ikke kan rekruttere nye til de organisatoriske poster i bestyrelsen og på sekretariatet. Når vi på Center for frivilligt socialt arbejde rådgiver organisationer, oplever vi to meget forskelligartede reaktioner på en sådan situation: Den ene reaktion er at udvikle et mere friskt og tillokkende image. Vi vælger mere spændende mødeformer, kalder vores aktiviteter for "projekter", laver smart grafik i pjecerne og sætter bordfodbold op i foreningslokalet. Der er masser af muligheder, og nogle gange virker det oven i købet. Problemet er bare, at løsningen kun fokuserer på "indpakningen" og lader indholdet være uanfægtet. Vi tror, at det blot handler om at formidle budskaberne bedre: Egentlig er indholdet fint. Når folk ikke tilslutter sig, er det fordi, vi ikke taler tydeligt nok. Finder vi bare den rette form, skal det nok blive godt. Den anden reaktion er at stille radikale spørgsmål til organisationen: Hvis vi har svært ved at få nye frivillige til at deltage i møderne, kan det så ikke være fordi det, vi diskuterer på møderne, ikke er interessant nok? At sagen er falmet i kuløren og ikke kan mobilisere nye grupper af frivillige. Måske har de frivillige, der udebliver, ikke misforstået organisationen. Måske trænger de ikke bare til en bedre forklaring. Måske leder de efter en bedre sag. To tilgange til organisation De ovennævnte reaktioner afspejler to meget forskellige tilgange til at forstå organisationer. Den ene tilgang kan kaldes instrumentel. Her er organisationen et apparat (et middel) til at løse en række på forhånd definerede opgaver. Besøgstjenesten er et middel til at levere besøg til ensomme ældre. Sygdomsorganisationen er et middel til at igangsætte og finansiere forskning i en bestemt sygdom. Og så videre. 12

11 TEMA 1 De frivillige er, set fra denne synsvinkel, arbejdskraft, der medvirker til at løse de givne opgaver (samt sikre folkelig forankring og legitimitet, som også er vigtige for, at organisationen kan nå sine mål). Det handler om: At hverve frivillige, så der er tilstrækkelig mange nye til at vedligeholde og udvikle aktiviteter. At udvikle frivillige, så de får de rette færdigheder til at kunne løse deres opgaver. Og at fastholde frivillige, for eksempel gennem såkaldt "frivilligpleje", så de bliver i organisationen. I lyset heraf er det logisk at reagere på vigende tilslutning med at forbedre sin hvervning, tilbyde de frivillige udvikling og fokusere på frivilligpleje. Denne tilgang sætter dog ikke spørgsmålstegn ved selve målene og sagen. Organisationen er et middel til at løse et givent mål. Den anden tilgang er eksistentiel. Her er organisationer ikke bare et apparat til opgaveløsning, men et fællesskab eller et minisamfund, der samler mennesker, som er berørt af et bestemt problem. De fleste bliver frivillige, fordi de er berørte - af ældres ensomhed, af en sygdom, af en minoritetsposition, af misbrug, omsorgssvigt og tab. Der er her tale om vilkår, som bryder med vore samfundsmæssige forestillinger om normalitet, som kan være socialt ekskluderende og begrænsende. Berørtheden kan være mere eller mindre direkte. Man kan selv være udsat for problemet. Man kan være pårørende eller nærtstående til en, der er udsat. Eller man kan blot være generelt socialt engageret. I berørtheden står vi åbne for tilværelsen som et rum af muligheder. Når vi er berørte, er vi åbne for, at livet er sårbart, at vores livsvilkår kan ændre sig, og at vores tillærte forestillinger om normalitet og en glat tilværelse hurtigt kan bli- 13

12 TEMA 1 ve udfordrede. Berørtheden viser muligheden af et meningssammenbrud i enhver fortolkning af tilværelsen. Men denne åbenhed er også en kæmpe chance. Den indebærer muligheden for at bryde med tillærte og autoriserede fortolkninger af tilværelsen og i stedet skabe sine egne. For mange er deltagelsen i det frivillige arbejde netop et led i et forsøg på at genetablere og udvikle nye meningssammenhænge, en dannelses-proces. Når det frivillige arbejde netop er i stand til at mobilisere vældige ressourcer hos mennesker, som andre steder betegnes som socialt svage, skyldes det netop, at det åbner for nye måder at forstå livet på. I dette perspektiv er den frivillige organisation et fællesskab, som ved at hjælpe andre og samarbejde gennemlever en dannelsesproces, hvor de forsøger at skabe en meningsfuld fortolkning af tilværelsen i lyset af kritiske livsvilkår. Her er sagen ikke noget, man kan forudsætte og tage for givet. Den er selve omdrejningspunktet for den fælles aktivitet - og den må løbende fortolkes og genfortolkes for at være der. Den frivillige er her ikke blot et middel til at løse opgaver, men tillige et mål i sig selv. Det handler ikke bare om at hverve, udvikle og fastholde. Organisationens tiltrækning ligger i, at den har en sag og en række projekter, som er vedkommende og centrale for den frivilliges dannelse. Den frivilliges udvikling ses ikke kun som indlæring af funktionelle kompetencer, men også som en eksistentiel selvrefleksion. Hvis vi tager det alvorligt, er det heller ikke et mål i sig selv at fastholde den frivillige. Det kan være en succes, at den frivillige netop finder et andet og mere spændende projekt at engagere sig i. Stillet over for en vigende medlemstilslutning, vil organisationen være nødt til at overveje ikke bare sin indpakning, men også sin sag og sit grundlag for at være arena for interessante søge- og dannelsesprocesser. 14

13 TEMA 1 De to tilgange er illustreret i nedenstående skema: Mål Tilgang til frivillige Reaktion ved vigende tilgang af nye frivillige Instrumentel tilgang Opgaveløsning Frivillige er et middel, som skal: Hverves Kompetenceudvikles Fastholdes "Bedre markedsføring" Eksistentiel tilgang Dannelse Frivillige er mål i sig selv, som skal: Tilbydes et tiltrækkende og stimulerende miljø Have rum for selv-dannelse Frisættes "Er sagen god nok?" Værdier er ikke noget, man har Mange mener, at frivillige sociale organisationer er kendetegnet ved deres særlige værdigrundlag. Men hvad er værdier? Man kan se værdier som postulater om, hvad det er godt og skidt. Disse er ganske rigtigt afgørende for organisationens identitet. Organisationen kan ændre sine aktiviteter, regler og en masse normer, uden at den af den grund bliver en helt anden organisation. Men hvis den ændrer sine grundlæggende værdier, skifter den identitet. Forskellen mellem den instrumentelle og den eksistentielle tilgang til organisering viser sig også i holdningen til værdier. Den instrumentelle tilgang må altid nødvendigvis forudsætte bestemte værdier. Værdier bliver her noget, organisationen har. En slags kerne eller skjult kapital. En organisation kan formulere en deklaration, hvor den tilkendegiver, at for eksempel troværdighed og næstekærlighed er dens grundlæggende værdier. Omvendt er organisationen, eksistentielt set, ikke bærer af værdier. Værdierne er der kun, når de frivilliges og ansattes engagement virkeliggør dem. Frivilligt 15

14 TEMA 1 arbejde er en søgeproces, hvor vi leder efter værdier, der er værd at stræbe efter. Og organisationen skal skabe gode vilkår for at lede efter interessante værdier. En nødvendig vekslen mellem perspektiver. Man kan selvfølgelig kombinere de to perspektiver. Med udgangspunkt i en eksistentiel tilgang kan man forholde sig instrumentelt til afgrænsede problemstillinger. Når vi har en fornemmelse af sagen, kan vi godt være instrumentelle, når vi fastsætter vagtplanen eller arrangerer en koncert. At reflektere over sagens gyldighed og relevans udelukker ikke markedsføring, tværtimod kan det skabe et særdeles stærkt grundlag for at markedsføre sig. Problemet opstår imidlertid, når vi indskrænker os til at anskue organisationen instrumentelt og i en eller anden forstand "glemmer" det eksistentielle perspektiv. Sæt organisationen på spil Når I skal i gang med at udvikle jeres organisation, må I overveje, om I for alvor ønsker at sætte den på spil. Megen organisationsudvikling kan holde sig inden for et strengt instrumentelt perspektiv. Men den mere grundlæggende fornyelse kræver et eksistentielt perspektiv. 16

15 TEMA 1 DEBATSPØRGSMÅL Prøv at tænke over, hvad I for alvor brænder for. Hvor synes I især, at arbejdet i jeres organisation har været stærkt og meningsfuldt? Hvis organisationen blev nedlagt, hvilke sager og projekter ville så være interessante nok til, at I ville begynde forfra? Hvordan skulle organiseringen være for maksimalt at give plads til dette? Organisationen skal afspejle engagementet og sagen. Ikke omvendt. 17