Rigsadvokatens beretning 2003 Unnerluussisuunerup imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa

Transkript

1 Rigsadvokatens beretning 2003 Unnerluussisuunerup imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa Resumé: Beretningen for 2003 omhandler behandlingen af klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Beretningen indeholder en generel beskrivelse af regelsættet og politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaver. Beretningen indeholder endvidere statistiske opgørelser over behandlingen af konkrete klagesager hos Politimesteren i Grønland, en beskrivelse af behandlingen af klagesager hos Rigsadvokaten, en gennemgang af udvalgte konkrete sager, og en beskrivelse af generelle problemstillinger. Endelig indeholder beretningen Politiklagenævnet i Grønlands delberetning. Imaqarniliuineq: Ukioq 2003 pillugu nalunaarusiami eqqartorneqarput politiini sulisuusut sulinerminni pissusilersuutaat pillugit naammagittaalliuutinik suliarinninneq, politiini sulisuusut tungaannut pinerlunnernik suliassanik suliarinninneq aamma politiit akuliunnerisa nassatarisaattut, imaluunniit politiit pi-neqartumik tigumminnikkallarneranni, inummik toqusoqartillugu imaluunniit ajoquserujussuarto-qartillugu misissuisarnerit. Nalunaarusiap imarai malittarisassiaatinik nalinginnaasumik nassuiaaneq aamma politiit pisortallu unnerluussisuutitaasa suliatigut aaqqissuussivigisaanerat suliassaallu. Nalunaarusiap aammattaaq imarai aalajangersimasutigut naammagittaalliuutinik suliassanik Kalaallit Nunaanni Politimesterimi suliarinninnerit kisitsisinngorlugit naatsorsorneqarneri, naamma-gittaalliuutinik suliassanik Rigsadvokatimi suliarinninnerit nassuiaateqarfiginerat, aalajangersimasut pillugit suliassanik toqqartukkanik eqqartuineq kiisalu tamanut tunngassuteqarnerusumik ajornar-torsiutit nassuiaateqarfiginerat. Kiisalu nalunaarusiap imaraa Kalaallit Nunaanni Politinik Naam-magittaalliuutit pillugit Aalajangiiniartartut ilaannaasumik nalunaarusiaat. Indholdsfortegnelse Kolofon Udgiver: Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

2 Kolofon Titel Rigsadvokatens beretning 2003/ Unnerluussisuunerup imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa Undertitel Behandling af klager over politiet i Grønland/ Kalaallit Nunaanni politit pillugit naammagittaalliuutit suliarineqarnerat Udgiver/forlægger Rigsadvokaten Ansvarlig institution Rigsadvokaten Copyright Rigsadvokaten Emneord Politi, polititjenstemænd, politiklagenævn, klage, adfærdsklage, straffesag Resumé: Beretningen for 2003 omhandler behandlingen af klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Beretningen indeholder en generel beskrivelse af regelsættet og politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaver. Beretningen indeholder endvidere statistiske opgørelser over behandlingen af konkrete klagesager hos Politimesteren i Grønland, en beskrivelse af behandlingen af klagesager hos Rigsadvokaten, en gennemgang af udvalgte konkrete sager, og en beskrivelse af generelle problemstillinger. Endelig indeholder beretningen Politiklagenævnet i Grønlands delberetning. Imaqarniliuineq: Ukioq 2003 pillugu nalunaarusiami eqqartorneqarput politiini sulisuusut sulinerminni pissusiler-suutaat pillugit naammagittaalliuutinik suliarinninneq, politiini sulisuusut tungaannut pinerlunnernik suliassanik suliarinninneq aamma politiit akuliunnerisa nassatarisaattut, imaluunniit politiit pi-neqartumik tigumminnikkallarneranni, inummik toqusoqartillugu imaluunniit ajoquserujussuarto-qartillugu misissuisarnerit. Nalunaarusiap imarai malittarisassiaatinik nalinginnaasumik nassuiaaneq aamma politiit pisortallu unnerluussisuutitaasa suliatigut aaqqissuussivigisaanerat suliassaallu. Nalunaarusiap aammattaaq imarai aalajangersimasutigut naammagittaalliuutinik suliassanik Kalaallit Nunaanni Politimesterimi suliarinninnerit kisitsisinngorlugit naatsorsorneqarneri, naammagittaalliuutinik suliassanik Rigsadvokatimi suliarinninnerit nassuiaateqarfiginerat, aalajangersimasut pillugit suliassanik toqqartukkanik eqqartuineq kiisalu tamanut tunngassuteqarnerusumik ajornar-torsiutit nassuiaateqarfiginerat. Kiisalu nalunaarusiap imaraa Kalaallit Nunaanni Politinik Naam-magittaalliuutit pillugit Aalajangiiniartartut ilaannaasumik nalunaarusiaat. Sprog Dansk, Grønlandsk (Kalaallisut) ISBN (Internet)

3 Indholdsfortegnelse Forord 1. Almindelig virksomhed i Sagsstatistik og konkrete klagesager o 2.1 Statistik over indkomne politiklagenævnssager o 2.2 Statistik over afgjorte politiklagenævnssager o 2.3 Statistik over afgjorte adfærdssager o 2.4 Statistik over afgjorte kriminalsager o 2.5 Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten 3. Gennemgang af konkrete sager o 3.1 Lovens kapitel 2 adfærdsklager o 3.2 Lovens kapitel 3 kriminalsager o 3.3 Undersøgelser efter 17, stk. 2 Politiklagenævnet i Grønlands delberetning 2003 Stikordsregister Sagsregister Bilag o Bilag 1. Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr o Bilag 2. -Medarbejdere i rigsadvokaturen til behandling af politiklagenævnssager pr Ujarliutit Siulequt mi sulineq nalinginnaasoq 2. -Sulianik kisitseqqissaarnerit naammagittaalliutillu aalajangersimasut o 2.1 -Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiin iartartut suliaat kisitsisinngorlugit o 2.2 -Politiit pillugit naammagittaalliutinik aalajangiiniartartut suliaat takkuttut kisitsisinngorlugit o 2.3 -Iliuusaasut pillugit naammagittaalliuutit aalajangikkat kisitsisinngorlugit o 2.4 -Suliat pinerluttulerinermut tunngassut aalajangikkat kisitsisinngorlugit o 2.5 -Suliat unnerluussisuunermit aalajangerneqartut kisitsisinngorlugit 3. Sulianik aalajangersimasunik misissuineq o 3.1 -Inatsimmi kapitali 2 iliuusaasut pillugit naammagittaalliutit o 3.2 -Inatsimmi kapitali 3 suliat pinerluttulerinermut tunngasut o , imm. 2 malillugu misissuinerit Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut 2003-mut nalunaarusiaata ilaa Ilanngussaq o Ilanngussaq 1. -Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaa lliuutinik aalajangiiniartartut mi ilaasortai o Ilanngussaq 2. -Politiit pillugit naammagitaalliuutinik aalajang-iiniartartut suliassaataannik suliaqarnermi Rigs advokateqarfimmi mi suleqataasut

4 Forord Til Grønlands Landsting, Folketinget og Justitsministeren Efter 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland skal Rigsadvokaten afgive en årlig beretning om behandlingen af de sager, der er nævnt i lovens kapitel 2 og 3. Det drejer sig om behandlingen af klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved beretning for året I beretningen er medtaget Politiklagenævnet i Grønlands delberetning. København, april 2004 Henning Fode

5 1. Almindelig virksomhed i 2003 Regelsættet vedrørende politiklagenævnsordningen i Grønland trådte i kraft den 1. januar Nærværende beretning er således den fjerde beretning, som jeg afgiver vedrørende behandling af klager over politiet i Grønland. I beretningen er der foretaget en gennemgang af de mest relevante konkrete politiklagenævnssager i beretningsåret. Der er endvidere en sagsstatistik vedrørende konkrete klagesager. Jeg henviser i øvrigt til de foregående beretninger for 2000, 2001 og 2002, hvor der er en detaljeret gennemgang af det regelsæt, som ordningen bygger på, og en beskrivelse af politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaver. Lov nr. 905 af 23. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønland med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer er optrykt i bilagsdelen til disse beretninger. Politimesteren i Grønland har oplyst, at ordningen efter hans opfattelse har skabt større tillid til politiet blandt borgerne, ligesom politiet er blevet bedre til at håndtere borgerne. Det er også fortsat mit indtryk, at politiklagenævnsordningen på Grønland er velfungerende. Politimesteren har endvidere oplyst, at de refererede sager i årsberetningen gengives i den grønlandske presse, hvorved der sker en offentliggørelse af den aktivitet og de hændelser, der vedrører politiets virksomhed. Dette finder jeg meget tilfredsstillende, idet borgerne således til stadighed informeres om ordningen, og dermed har kendskab til muligheden for i relevante tilfælde at klage eller indgive en anmeldelse mod politiet om forhold begået i tjenesten. Der er i beretningsåret foretaget undersøgelse af fire sager vedrørende lovens 17, stk. 2, der vedrører sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Der foretages en meget grundig efterforskning af sagerne, hvor der ud over efterforskning af den konkrete sag også fokuseres på muligheden for fremover at forhindre nye sager.

6 Det er en ganske klar målsætning at få nedbragt antallet af sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorlig til skade som følge af poli tiets indgriben, til et absolut minimum. Det sker ved en løbende justering af både regelsættet om anbringelse af personer i politiets arrester og detentioner, og forbedringer af arresterne og detentionernes fysiske indretning. Politimesteren har oplyst, at blandt andet bestemmelserne om lægetilsyn af berusede personer og bestemmelserne om visitation af personer, der indsættes i politiets arrester og detentioner, er under revision. Jeg finder det væsentligt at følge udviklingen på dette område meget nøje, så der hurtigt kan følges op med relevante tiltag, når der viser sig behov herfor. Jeg har derfor bedt Politimesteren i Grønland om snarest at gennemføre en revision af Dagsbefaling I nr. 45 om arrester og detentioner med henblik på at forbedre sikkerheden for indsatte i politiet i Grønlands detentioner. Politimesteren har efter min anmodning om revision af reglerne udsendt dagsbefaling nr. 1 af 20. april 2004 om frihedsberøvelse i arrester og detentioner m.v., der samtidig ophæver Dagsbefaling I, nr. 45 af 28. marts 2001 med tilhørende cirkulæreskrivelser. Dagsbefalingen præciserer og skærper blandt andet reglerne om visitation og tilsyn med indsatte i politiets detentioner og arrester, ligesom reglerne om lægefremstillinger præciseres. Folketingets

7 Ombudsmands anbefalinger ved inspektioner af anstalter og detentioner er indgået i overvejelserne om ændring af dagsbefalingen. Det er i dagsbefalingen anført, at der skal foretages en undersøgelse af, hvorvidt der i beklædningsgenstande er snoretræk eller lignende, der kan udtages af tøjet, og hvis dette er tilfældet, skal beklædningsgenstanden fratages den indsatte eller snoren om muligt udtages af tøjet. Regler om tilsyn er ændret og til dels skærpet, således at der i detentioner beliggende i samme by som politistationen (dog ikke Nuuk) og detentioner uden fast politibetjening, som minimum skal føres fysisk tilsyn med indsatter fire gange i døgnet indenfor bestemte tidsrum. Der er endvidere fastsat retningslinier for i hvilket omfang tekniske tilsyn ved kameraovervågning med overvågningsmonitor kan træde i stedet for fysiske tilsyn.

8 2. Sagsstatistik og konkrete klagesager 2.1 Statistik over indkomne politiklagenævnssager Antallet af indkomne klagesager i Grønland har været faldende i hele perioden, siden ordningen trådte i kraft. Der indkom i politiklagenævnssager. Antallet var i 2001 faldet til 24 sager, og i 2002 skete yderligere et fald til 14 sager. Faldet er fortsat i 2003, hvor der er indkommet i alt 12 sager. Den ene af disse sager er behandlet af Rigsadvokaten, idet sagen vedrørte en klage over en polititjenestemand, der er ansat ved Politimesteren i Grønland, jf. lovens 34. Der er som ovenfor nævnt desværre sket en stigning i antallet af sager vedrørende personer, der er afgået ved døden eller kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Der er i beretningsåret indbragt fire sager, mens der i de forudgående tre år blev der indbragt i alt seks af denne type sager. Tabel 1. Indkomne politiklagenævnssager Indkomne politiklagenævnssager i Klager over politipersonalets adfærd Kriminalsager mod politipersonale 1) 17 (6) 15 (8) 10 (6) 8 (13) Heraf undersøgelser efter 17, stk I alt sager omfattet af ordningen Note: 1) Færdselssager er anført i parentes 2.2 Statistik over afgjorte politiklagenævnssager Der er i beretningsåret 2003 afgjort 11 sager mod 22 sager i Ved årets udgang verserede i alt otte sager. Tabel 2. Afgjorte politiklagenævnssager Afgjort i Klager over politipersonalets adfærd Kriminalsager mod politipersonale 1) 6 (3) 15 (10) 13 (6) 7 (4) Undersøgelser efter lovens 17, stk I alt omfattet af ordningen Note: 1) Færdselssager er anført i parentes Tabel 3. Verserende politiklagenævnssager pr. 31. december 2003 Adfærdsklager 3

9 Kriminalsager 1) 2 (1) Undersøgelser efter 17, stk. 2 3 I alt 8 Note: 1) Færdselssager er anført i parentes 2.3 Statistik over afgjorte adfærdssager Statistikken over afgjorte adfærdssager indeholder oplysninger om klager, der er forligt i politidistriktet (notitssager), tilbagekaldte klager og afviste klager. Det bemærkes, at ingen sager i beretningsåret er afgjort som notitssager. Endvidere indgår der oplysninger om sager, hvor der har været grundlag for at kritisere den enkelte polititjenestemand eller "systemet". Der er i beretningsåret afgjort i alt tre sager. Tabel 4. Afgjorte adfærdssager Afgjorte adfærdssager i Klagen forligt i politidistriktet 1) Klagen tilbagekaldt Klagen afvist som ubegrundet 2) Ej kritik, men forholdet beklaget 3) Grundlag for kritik 4) Systemkritik 5) Andet 6) I alt Noter: 1) Notitssager. 2) Gruppen omfatter bl.a. sager der er grundløse, sager hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen, og sager, hvor der er modstridende oplysninger ("uafgjort"). 3) Sager, hvor forholdet er beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlag for kritik af polititjenstemandens adfærd. 4) Kritik af polititjenestemandens adfærd. 5) Herunder kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer. 6) Vedrører en sag, der er henlagt, bl.a. fordi klager ikke har reageret på henvendelser fra politimesteren. Ingen af politimesterens afgørelser i adfærdssager er indbragt for Rigsadvokaten. En afgørelse er truffet af Rigsadvokaten i første instans, jf. lovens Statistik over afgjorte kriminalsager

10 Statistikken over afgjorte kriminalsager indeholder oplysninger om sager, hvor anmeldelsen er afvist uden realitetsbehandling, og sager hvor efterforskningen er indstillet eller påtale er opgivet. Endvidere indgår der oplysninger om de sager, hvor politimesteren eller Rigsadvokaten har fundet, at der var et tiltalegrundlag. Der er i beretningsåret afgjort syv kriminalsager, heraf fire færdselssager. En afgørelse er truffet af Rigsadvokaten i første instans og tiltrådt af Justitsministeriet, jf. lovens 34 og 35, stk. 2. Tabel 5. Afgjorte kriminalsager Afgjorte kriminalsager Anmeldelsen afvist 1) Efterforskningen indstillet/påtale opgivet 2)3) 3 (1) 3 10 (4) 2 (1) Tiltalegrundlag 4) 1 4 (2) 3 (2) 2 (2) Andet 5) 2 (2) 8 (8) 0 1 (1) I alt 6 (3) 15 (10) 13 (6) 7 (4) Noter: 1) Afvisning efter retsplejelovens kapitel 5, 5 modsætningsvis. 2) Færdselssager er anført i parentes.3) Gruppen omfatter både sager, hvor efterforskning er indstillet efter retsplejelovens kapitel 5, 5 modsætningsvis (ikke-sigtede personer), og sager hvor påtale er opgivet efter retsplejelovens kapitel 5, 19, stk. 2 (sigtede personer). 4) Gruppen omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendt bødeforelæg eller meddelt advarsel. 5) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er tilbagekaldt, bagatelsager (færdselssager) mv. Der er i beretningsåret iværksat undersøgelser i fire sager i henhold til 17, stk. 2 (sager, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben). En af sagerne er afgjort i beretningsåret. Sagerne vedrører alle selvmordsforsøg, heraf vedrører tre sager selvmordsforsøg i detentionen, mens den sidste sag vedrører selvmordsforsøg i forbindelse med anholdelse af en drabsmand. Sagerne er alle omtalt i afsnit 3.3. Tabel 6. Afgjorte undersøgelsessager efter 17, stk. 2 Afgjorte undersøgelsessager efter 17, stk Efterforskningen indstillet Andet I alt Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten Rigsadvokaten har i beretningsåret afgjort en adfærdssag og en kriminalsag i 1. instans efter lovens 34. Kriminalsagen, der indkom ultimo 2002, blev påklaget til Justitsministeriet, der tiltrådte Rigsadvokatens afgørelse. Adfærdssagen blev ikke påklaget. Rigsadvokaten har ikke i beretningsåret modtaget klager over politimesterens afgørelser. Tabel 7. Fordelingen af indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten

11 Sag indkommet i Sagen påklaget af polititjenestemanden borgeren politiklagenævnet Sager behandlet af Rigsadvokaten i 1. instans I alt Rigsadvokaten har ikke omgjort nogen af de seks afgørelser truffet af politimesteren i 1. instans, der er påklaget i perioden

12 3. Gennemgang af konkrete sager Gennemgangen af konkrete sager har til formål at belyse en række typiske sager, der er behandlet i beretningsåret. 3.1 Lovens kapitel 2 adfærdsklager Der er i dette afsnit beskrevet tre sager, hvor der er klaget over politipersonalets adfærd i tjenesten. En sag vedrører politiets adfærd ved bortvisning af en person fra et offentligt kontor, en sag vedrører en anholdt persons klage over en polititjenestemands magtanvendelse og endelig en sag vedrørende politiets sprogbrug overfor en anholdt. Eksempel 1 Politiassistents stød med finger på klagers hals (55PM ) Politiet blev tilkaldt til Ligestillingsrådets kontor, idet en ansat ønskede en mand M bortvist, idet han havde været ubehagelig overfor hende. Politiassistent P bortviste M og gjorde ham opmærksom på, at han ville blive sigtet for overtrædelse af politivedtægten ved at have forstyrret den offentlige orden, hvis han på ny indfandt sig på Ligestillingsrådets kontor. M blev ophidset og udtalte, at politiet ikke skulle bestemme, hvor han færdedes. P gentog sine udtalelser og gestikulerede samtidig med sine arme, hvorved P's finger ramte M på halsen. Politimesteren besluttede at standse undersøgelsen i sagen, idet han lagde til grund, at det ikke var forsætligt, at P ramte M på halsen med sin finger, men at det alene var P's hensigt at understrege sine ord ved at gestikulere, og idet P undskyldte overfor M, at han havde ramt ham. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen, idet politimesteren som indstillet af nævnet beklagede, at P uforsætligt ramte M på halsen. Eksempel 2 Klage over unødig magtanvendelse ved anholdelse (55PM ) En mand M blev anholdt efter en anmeldelse om, at han umiddelbart forinden havde deltaget i værtshusslagsmål. M blev efterfølgende indbragt til politigården og hensat i detentionen. Ved indbringelsen pådrog M sig en flænge over venstre øjenbryn. M klagede over, at politipatruljen ved anholdelsen fremkom med trusler og talte nedsættende til ham. Han klagede endvidere over, at han ved indbringelsen på politigården blev udsat for provokationer og unødig magtanvendelse. M oplyste i den forbindelse, at han blev skubbet af politipatruljen og kastet omkuld på gulvet, hvorved han pådrog sig flængen over øjet. Politimesteren afviste klagen som åbenbart grundløs. Politimesteren lagde til grund, at M selv havde givet anledning til uheldet, hvorved han havde pådraget flængen, idet han i forbindelse med forsøg på at undvige slog hovedet imod en dør eller i gulvet. Politiklagenævnet havde forinden erklæret sig enig i afgørelsen. Politimesteren iværksatte efterfølgende efterforskning med henblik på at vurdere, om M havde overtrådt kriminallovens 33, falsk anklage.

13 Eksempel 3 Politiets sprogbrug (RA ) A klagede over, at han blev udsat for fornærmende/krænkende omtale af en politimand P, da han som anholdt blev indtransporteret til politistationen. P forklarede, at han i retning mod tre personer ved en patruljevogn, hvoraf den ene var en meget mørklødet person (A), spontant udtalte, "Han er da solbrændt". Udtalelsen skulle ikke forstås som en tilkendegivelse af en bestemt holdning til A på grund af dennes hudfarve. Undersøgelsen blev foretaget af Rigsadvokaten, idet P gjorde tjeneste ved politimesterembedet, jf. lovens 34. Rigsadvokaten fandt, at udtalelsen var kritisabel, selvom det var en enkeltstående udtalelse, der ifølge P's forklaring måtte betragtes som tankeløshed og et øjebliks manglende situationsfornemmelse. Rigsadvokaten lagde vægt på, at udtalelsen måtte forstås som et forsøg fra P's side på at fremsætte en morsom bemærkning over for sine kollegaer på bekostning af A, der som anholdt befandt sig i en presset situation. Polititjenestemænd skal i sådanne situationer i særlig grad skal være opmærksom på at anvende korrekt sprogbrug og i øvrigt optræde korrekt overfor borgerne. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Sagen er disciplinært afgjort ved, at P er tildelt en advarsel. 3.2 Lovens kapitel 3 kriminalsager Dette afsnit beskriver seks sager, hvor politipersonalet er anmeldt for kriminelt forhold i tjenesten. Den ene sag vedrører et færdselsuheld med materiel skade (forsikringssag), der ikke var omfattet af politiklagenævnsordningen. Politiklagenævnet har på et stationsledermøde i 2002 tilkendegivet, at nævnet finder det vanskeligt at vurdere, hvorvidt en færdselssag kan behandles som en forsikringssag. Nævnet vil derfor fortsat orienteres om sagerne, medmindre de utvivlsomt er uden for politiklagenævnsordningen. Der henvises nærmere til beretningen fra 2000 om behandlingen af mindre færdselssager, hvor politiansatte er involverede i færdselsuheldet. Eksempel 1 Anmeldelse om krænkelse af tavshedspligt (RA ) Politiassistent P blev anmeldt for overtrædelse af kriminallovens 29 tilsidesættelse af tavshedspligt ved til avisen Sermitsiaq at have videregivet personfølsomme oplysninger om en verserende straffesag mod A, der i kredsretten var idømt anbringelse i anstalt. Dommen var anket til Grønlands Landsret. P videregav oplysninger om A's identitet, forstraffe, medgerningsmænd og oplysninger om skyldsspørgsmålet, der var fremkommet i det åbne retsmøde i forbindelse med domsforhandlingen. P gjorde tjeneste ved politimesterens sekretariat, og efterforskningen blev derfor foretaget af Rigsadvokaten, jf. lovens 34. Rigsadvokaten afviste anmeldelsen som grundløs i medfør af den grønlandske retsplejelovs kapitel 5, 5, modsætningsvis. Rigsadvokaten fandt endvidere ikke, at der var grundlag for kritik af P's adfærd.

14 Rigsadvokaten lagde vægt på, at det beror på normer uden for kriminalloven, hvorvidt oplysninger, som man i tjenstlig sammenhæng er bekendt med, er hemmelige, herunder forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt. Oplysninger, der i forvejen er offentligt tilgængelige, kan ikke anses for at være af fortrolig karakter og dermed ikke undergivet tavshedspligt. Dette gælder blandt andet oplysninger, der har været bragt frem under et åbent retsmøde i en verserende straffesag, når videregivelsen sker i tilknytning til en omtale af retsmøder i den verserende sag. I artiklen i Sermitsiaq forelå der ikke oplysninger om A's personlige forhold, der ikke fremgik af kredsrettens dom- og retsbog. Artiklen blev bragt i umiddelbar tilknytning til domsforhandlingen i kredsretten, der foregik for åbne døre. Rigsadvokaten fandt på denne baggrund, at der ikke var formodning om, at politiassistenten havde overtrådt bestemmelser i kriminalloven. Rigsadvokaten fandt endvidere ikke grundlag for kritik af P's adfærd, idet der ikke forelå oplysninger om, at P havde udvist en ukorrekt personlig optræden i forbindelse med videregivelse af oplysninger til pressen. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Afgørelsen blev påklaget til Justitsministeriet, der tiltrådte Rigsadvokatens afgørelse. Eksempel 2 Anmeldelse om vold på politistation (55PM ) Anholdte A blev sigtet for vold og indbragt til politistationen, hvor han blev hensat i detentionen med henblik på afhøring og fremstilling i grundlovsforhør. Mere end 7 måneder efter anholdelsen indgav A anmeldelse mod en polititjenestemand for vold begået i forbindelse med indbringelsen på politistationen. Ifølge A's anmeldelse blev han tildelt flere "lussinger" samt sparket over benet af den polititjenestemand, der hensatte ham i detentionen. Politimesteren afviste anmeldelsen, idet der ikke var rimelig formodning for, at der var begået et kriminelt forhold. Politimesteren lagde ved sin afgørelse vægt på, at ingen af de tilstedeværende politifolk kunne bekræfte A's forklaring, ligesom forklaringer fra øvrige vidner ikke på afgørende måde underbyggede anmeldelsen. Der var ingen objektive oplysninger, der støttede A's forklaring, og han anmodede heller ikke om at blive tilset af en læge. A havde selv oplyst, at han ikke havde mærker efter vold i ansigtet eller på benene. Politimesteren henviste endeligt til, at anmeldelsen først var indgivet mere end 7 måneder efter anholdelsen, og at hverken A eller hans forældre i forbindelse med fremstillingen i grundlovsforhør eller under domsforhandlingen omtalte, at A blev udsat for vold på politistationen. Politiklagenævnet havde forinden erklæret sig enig i afgørelsen. Eksempel 3 Overtrædelse af færdselsloven hastighed (55PM ) Politiassistent P førte patruljevogn med en hastighed af op til 80 km/t, uagtet at hastighedsbegrænsningen på strækningen var 60 km/t, som tilkendegivet ved færdselstavle. P erkendte overtrædelsen og vedtog et bødeforlæg på 300 kr. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. Eksempel 4 Færdselsuheld med materiel skade (55PM )

15 Politiassistent foretog som fører af en patruljevogn bakning, hvorved han forårsagede færdselsuheld ved at påkøre en ladvogn, med materiel skade på begge køretøjer til følge. Politiassistenten erkendte overtrædelse af færdselslovens 28, stk. 2, og vedtog en bøde på 500 kr. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen. 3.3 Undersøgelser efter 17, stk. 2 Der er i beretningsåret indbragt fire sager vedrørende lovens 17, stk. 2, der vedrører sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Den ene sag blev afgjort i beretningsåret. To af sagerne blev afgjort i starten af 2004, hvoraf den ene er påklaget til Rigsadvokaten. Den sidste sag verserede fortsat ved Politimesteren i Grønland, da beretningen blev afgivet. Der er tre sager, der vedrører selvmordsforsøg i detentionen ved kvælning. I to af sagerne brugte den indsatte en snor til at binde om halsen på sig selv, som politiet havde overset, da vedkommende blev visiteret inden indsættelsen i detentionen. Sagerne har ført til, at politimesteren har ændret bestemmelserne om visitation af indsatte i arrester og detentioner. Dagsbefaling nr. 1 af 20. april 2004 præciserer, at det skal undersøges, om der i den indsattes beklædningsgenstande er snoretræk eller lignende, der kan udtages af tøjet, og hvis dette er tilfældet, skal beklædningsgenstanden fratages den indsatte eller snoren om muligt udtages af tøjet. Eksempel 1 Selvmordsforsøg i detentionen ved kvælning (55PM ) A blev anholdt som sigtet for vold, trusler og frihedsberøvelse. A blev visiteret tre gange af flere politifolk, inden han kl blev indsat i detentionen med henblik på afhøring til sagen. A var ikke beruset, og der blev ikke konstateret skader på A. A blev i forbindelse med visitationerne frataget en billardkugle i en sok, overtøj og sko. Kl var der tilsyn med A, der lå på madrassen og så ud til at have det godt. Kl gik politiassistent P hen til detentionen for at afhøre A til en fogedsag. P konstaterede, at A havde bundet en snor meget stramt om halsen. P skar snoren over og råbte på sine kollegaer, og der blev rekvireret ambulance. P kunne ikke få kontakt med A i starten. A havde svært ved at trække vejret, og der kom hvidt skum ud af munden på ham, ligesom han havde røde mærker på halsen. A hostede slim op. Ved lægeundersøgelsen blev det konstateret, at A ved indlæggelsen havde normal vejrtrækning men med kraftig irritationshoste. Han havde endvidere et rødt mærke rundt om halsen, som kunne være efter snoren. Det kunne ikke fastslås, hvorledes A kunne få snoren med ind i detentionen. Politimesteren fandt det dog mest sandsynligt, at den sad i et par træningsbukser under anholdtes cowboybukser. Politimesteren fandt ikke anledning til at kritisere de involverede politifolk for, at de ved visitationen ikke havde konstateret, at A var i besiddelse af en snor. Politimesteren lagde vægt på, at der havde været foretaget en visitation af A, hvor han blev frataget ting, som kunne skade ham. Politimesteren fandt det dog ønskeligt, om snoren var blevet fundet og frataget A. Politimesteren fandt endvidere, at der var ført tilsyn med A i overensstemmelse med Dagsbefaling I nr. 45 om arrester og detentioner. Politimesteren lagde vægt på, at A ikke var beruset eller havde udtrykt selvmordstanker, men var placeret i detentionen med henblik på sigtelse og afhøring. Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.

16 Eksempel 2 Selvmordsforsøg i detentionen ved kvælning (55PM ) A blev anholdt og anbragt i detentionen på grund af gadeuorden og beruselse. A blev forinden indsættelse i detentionen visiteret. A var på dette tidspunkt iført T-shirt, joggingbukser, strømper og underbukser. Kl opdagede politipersonalet i forbindelse med tilsyn af A via monitoren i vagtstuen, at A sad med en snor i hånden. Politipersonalet rettede derfor straks henvendelse til detentionsrummet, hvor A havde bundet snoren om halsen. Snoren blev straks fjernet. A hostede og trak vejret. Politipersonalet kunne herefter konstatere, at snoren hidrørte fra A bukser. A blev herefter afklædt, hvorefter politipersonalet forlod detentionslokalet. Der blev herefter ført tilsyn med A hver halve time frem til kl Kl blev A løsladt. I forbindelse med løsladelsen blev A kørt til hospitalet og undersøgt af en læge. Lægen vurderede A som "psykisk upåfaldende", ligesom der ved undersøgelsen ikke blev fundet mærker eller andre skader på anholdtes hals. Politimesteren meddelte politiklagenævnet, at han agtede at indstille efterforskningen, idet der ikke var rimelig formodning om, at der var begået et strafbart forhold. Politimesteren meddelte samtidig, at han fandt det kritisabelt, at A ikke umiddelbart efter, at han blev fundet med en snor bundet om halsen blev tilset af en læge. Politimesteren fandt det endvidere kritisabelt, at der ikke forelå dokumentation for, at der var foretaget fyldestgørende tilsyn med anholdte. Politimesteren tilkendegav overfor nævnet, at bestemmelserne vedrørende indsættelse i detentionen og tilsyn med detentionsanbragte i dagsbefaling I, nr. 45, som følge af sagen vil blive indskærpet for den "vagthavende" politiassistent og de øvrig politiassistenter. Politimesteren agtede endvidere at ændre dagsbefaling I, nr. 45, pkt. 2, vedrørende indsættelse af berusere. Det vil blive tilføjet, at såfremt anbringelse i detention skønnes strengt nødvendig, bør den pågældende inden indsættelsen så vidt muligt fremstilles for en læge. Såfremt der ikke findes en læge i byen kan fremstillingen efter omstændighederne ske for en sygeplejerske eller en anden repræsentant for sundhedsvæsenet. Det vil endvidere blive præciseret, at der ved visitationen skal anlægges en udvidende fortolkning i relation til genstande, der kan benyttes til at volde skade på anholdte selv eller andre personer. I den forbindelse vil der blive anført, at der specifikt skal undersøges, hvorvidt der i den anholdtes beklædningsgenstande er snoretræk eller lignende, der kan udtages af tøjet. Såfremt dette er tilfældet, skal beklædningsgenstande fratages anholdte eller snoren om mulig udtages af tøjet. Politiklagenævnet udtalte, at man kun tilslutte sig, at der ikke var grundlag for at udtale kritik i forbindelse med den visitation, der var foretaget af A. Politiklagenævnet var enig i politimesterens forslag til ændring af Dagsbefaling I, nr. 45 om arrester og detentioner. Politiklagenævnet kunne endvidere tiltræde, at der var kritisabelt, at der ikke forelå dokumentation for, at der var foretaget fyldestgørende tilsyn med A, lige som nævnet kunne tilslutte sig, at dagsbefalingen herom blev indskærpet for den vagthavende politiassistent. Politiklagenævnet fandt herudover, at der skulle rejses tiltale mod den vagthavende politiassistent efter kriminallovens 30, tjenesteforsømmelse, idet politiassistenten havde tilsidesat Dagsbefaling I, nr. 45, pkt. 2 f, ved ikke at fremstille A for en læge umiddelbart efter episoden. Sagen er endnu ikke afgjort. Eksempel 3

17 Selvmordsforsøg i detentionen ved kvælning (55PM ) En kvinde A blev anholdt i forbindelse med husspektakler med henblik på indsættelse i detentionen. Ved anholdelsen havde en kvindelig politibetjent P1 hørt A sige, at hun ikke ville leve mere. A blev vurderet til at være beruset i middelsvær grad og endvidere vurderet til ikke at være i stand til at tage vare på sig selv. Efter indbringelse til politigården blev A visiteret af P1. Der blev i den forbindelse ikke fundet genstande, som kunne befrygtes at ville kunne anvendes til vold, selvbeskadigelse eller undvigelse. A blev herefter hensat i detentionsrummet. Straks efter indsættelsen observerede politiassistent P2 gennem detentionslokalets dørspion, at indsatte aftog en trøje eller T-shirt, hvorefter hun viklede den om halsen, bandt en knude og trak til. A blev herefter frataget sine beklædningsgenstande med undtagelse af undertøj, hvorefter hun blev genindsat i detentionsrummet. Samtidig blev det besluttet, at A skulle observeres. Cirka 30 sekunder efter at A var hensat i detentionsrummet kunne politipersonalet på detentionsmonitoren konstatere, at A nu havde viklet sin BH om halsen. Ved hjælp af en kniv fjernede P2 straks BH'en fra A's hals. Samtidig forsøgte A at vikle andre tøjgenstande om halsen, medens hun sagde, at hun ville dø. A blev herefter afklædt helt og genindsat i detentionsrummet. Kort tid efter fik A viklet et tæppe om sig og transporteret til hospitalet. A tilkendegav overfor lægen på hospitalet, at hun ønskede at blive indlagt på psykiatrisk afdeling, hvilket herefter blev effektueret. Politimesteren besluttede den 1. marts 2004, at indstille efterforskningen, idet der ikke var rimelig formodning for, at der var begået et strafbart forhold. Politimesteren lagde ved sin afgørelse vægt på, at A forinden indsættelse i detentionen blev visiteret, hvor hun blev frataget ting, der kunne skade hende selv, herunder blev hendes sko frataget hende i overensstemmelse med Dagsbefaling I nr. 45, pkt. 2 c. Politimesteren fandt ikke grundlag for kritik af P1, der ved anholdelsen hørte A sige, at hun ikke ville leve mere. Politimesteren lagde herved vægt på, at P1 ikke fandt grundlag for at antage, at A var selvmordstruet, idet hun tidligere havde været kaldt ud til husspektakler, hvor A havde truet med selvmord, og hvor hun konsekvent bagefter udtalte, at det kunne hun ikke finde på. Politimesteren tillagde det ved sin vurdering betydning, at P1 var politiskoleelev og alene havde et begrænset praktisk erfaringsgrundlag og tillige var undergivet de uddannede polititjenestemænd. Politimesteren fandt endvidere ikke grundlag for kritik af P2 over, at han ikke fratog A yderligere tøjgenstande ved indsættelse af A i detentionen, idet P2 ikke havde hørt A give udtryk for selvmordstanker. Politimesteren fandt det imidlertid kritisabelt, at P2 efter A's første kvælningsforsøg besluttede at lade hende forblive i detentionen delvis påklædt, uden allerede på dette tidspunkt at have taget skridt til en lægeundersøgelse af A. Politimesteren fandt det derimod ikke kritisabelt, at A efter andet kvælningsforsøg blev genindsat fuldstændig afklædt i detentionen, mens der blev aftalt nærmere vedrørende lægeundersøgelse af hende. Politimesteren fandt efter en samlet vurdering, at det vagthavende politipersonale ikke havde begået kriminelt forhold ved visitationen og indsættelsen af A i detentionen. Politimesteren lagde i den forbindelse vægt på, at politipersonalet straks reagerede på begge episoder og foretog en række dispositioner i den anledning, uden dog at være opmærksom på bestemmelsen i dagsbefaling I nr. 45, pkt. 2 f, hvorefter detentionsanbragte straks skal fremstilles for en læge ved mistanke om, at den pågældende kan være selvmordstruet. Gerningsindholdet i kriminallovens 30 om tjenesteforsømmelse fandtes på denne baggrund ikke opfyldt.

18 Politimesteren meddelte samtidig, at bestemmelserne i Dagsbefaling I, nr. 45, vedrørende indsættelse af personer i detentionen, ville blive indskærpet overfor de involverede polititjenestemænd. Samtidig gjorde politimesteren opmærksom på, at han som anført i ovennævnte eksempel 2 agtede at foretage ændringer i dagsbefaling I, nr. 45, vedrørende indsættelse af berusere i detentionen. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse, men fandt dog at P2 ved ikke at have fremstillet A for en læge umiddelbart efter første selvmordsforsøg havde overtrådt kriminallovens 30 tjenesteforsømmelse. Eksempel 4 Selvmordsforsøg i forbindelse med anholdelse (55PM ) Politiet rykkede ud til en bygd i en charteret helikopter, hvor A havde truet flere bygdebeboere med en riffel og skudt på kommunefogeden, der senere døde af sine kvæstelser. Kommunefogeden havde inden han blev beskudt forsøgt at overtale A til at lægge våbenet fra sig. Da politiet ankom til bygden, havde A forskanset sig på posthuset. Flere bevæbnede fiskere og fangere fra bygden havde omringet posthuset. Politiet trængte fra to sider frem mod huset og A blev i den forbindelse gentagne gange anråbt af politiet, idet han blev gjort bekendt med, at han var anholdt, samt at han skulle komme ubevæbnet ud af huset med hænderne over hovedet. Efter indskydning af gas, skød A sig selv i hovedet med en riffel, hvorefter han kom ud og blev anholdt. Efter akut lægebehandling blev A overført til behandling på hospital. Undersøgelser af episoden viste, at politiet ikke havde afgivet skud med deres tjenestevåben under anholdelsesaktionen. Politimesteren har den 1. februar 2004 besluttet at indstille efterforskningen, idet der ikke var rimelig formodning om, at politiet havde foretaget noget kritisabelt endsige gjort sig skyldig i noget kriminelt i forbindelse med politiindsatsen. Sagen er af politiklagenævnet påklaget til Rigsadvokaten.

19 Politiklagenævnet i Grønlands delberetning 2003 Politiklagenævnet i Grønland har i år 2003 modtaget 14 nye sager, der er fordelt sig på følgende sagskategorier: 5 adfærdsklager 1 kriminalsager 4 tilskadekomst i politiets varetægt 4 færdselssager 0 notitssager Politiklagenævnet har i løbet af året afholdt 1 møde, 3 telefonmøder og har herudover tillige afgjort sager på skriftligt grundlag. Nævnet har i 2003 afgjort 13 sager, og har ved årets udgang 6 verserende sager. Det samlede Nævn har i 2003 deltaget i De Danske Politiklagenævns landsmøde i september, og herudover har formanden deltaget i De Danske Politiklagenævns årsmøde i januar. Som omtalt i delberetning for 2001 og 2002 har politiklagenævnet i 2001 haft drøftelser med Justitsministeriet om, hvorledes nævnet skulle honoreres i forbindelse med tjenesterejser i politiklagenævnets regi. Justitsministeriet har endnu ikke fastsat nærmere retningslinier herfor. Det Grønlandske Politiklagenævn har i årets løb haft et tilfredsstillende samarbejde med Politimesterembedet i Grønland samt Rigsadvokaten. Nævnet har i det væsentligste kunne tiltræde Politimesteren i Grønlands og Rigsadvokatens indstillinger til afgørelser i sagerne. Som det fremgår af sagsstatistikken har 4 af de sager, som Nævnet har modtaget i 2003 vedrørt en borgers tilskadekomst i politiets varetægt. Alle disse sager har omhandlet selvmordsforsøg, heraf 3 i forbindelse med en detentionsanbringelse. Henset til antallet af sager som Politiklagenævnet siden dets etablering har behandlet vedrørende selvmordsforsøg i forbindelse med en detentionsanbringelse, herunder antallet af selvmordsforsøg i detentionerne i 2003, finder Nævnet, at antallet af sådanne sager generelt er for højt, hvorfor det anbefales, at der udøves tiltag med henblik på at reducere antallet af sådanne sager. Det fremgår endvidere af sagsstatistikken, at antallet af sager omfattet af Politiklagenævnsordning i 2003 er på samme niveau som antallet af sager indkommet i I forbindelse med Nævnets delberetning 2002 anbefalede Nævnet, at der blev gennemført en informationskampagne vedrørende Politiklagenævnsordningen, evt. ved indrykning af annonce i aviser og skiltereklamer i TV for at sikre det fortsatte fornødne kendskab til ordningen. Politiklagenævnets anbefaling har ikke givet Politimesteren i Grønland anledning til at gennemføre en sådan informationskampagne. Nævnet har i oktober 2003 på ny opfordret Politimesteren i Grønland til at gennemføre en informationskampagne vedrørende ordningen, idet det er Nævnets opfattelse, at der ikke i befolkningen er den fornødne kendskab til ordningen. Politimesteren i Grønland har meddelt Nævnet, at man ikke deler Nævnets opfattelse, hvorfor man ikke har imødekommet Nævnets opfordring. Nævnet skal i forbindelse med nærværende delberetning på ny opfordre Politimesteren i Grønland til i 2004 at gennemføre en informationskampagne vedrørende ordningen. Nuuk, den 2. marts 2004 Vilhelm Dickmeiss formand

20 Stikordsregister Adfærdsklager Adfærdsklager f, f, ff, f, f, ff anden ukorrekt adfærd f, ff magtanvendelse f, f, f notitssager f, , f over for dispositionsklager f, f sagens afgørelse f, , f, f sprogbrug ff, f, f, åbenbart grundløs Anklagemyndighedens opbygning ff Politimesteren i Grønland , , f Rigsadvokaten , , f Bisidderbeskikkelse i adfærdsklagesager f, , f i kriminalsager ff, , f Delberetning fra Politiklagenævnet ff, ff, ff, f Disciplinærsager ff, f, ff Efterforskning 17, stk , , , f, ff, , , ff, f, ff, f afgørelsen , , politiklagenævnets anmodning , f, , f, , , , , f Færdselsloven mindre færdselsuheld f, , f, f færdselssager f, f, f færdselsuheld , f, Inhabilitet Initiativsager , , f, , f Klageadgang , , f, , f, , f, f, f, f Klageordninger ff, ff, ff Kriminalloven andre anmeldelser , , f, ff anmeldelser om vold ff, , f, ff kriminalsager , , , , ff, , , ff, f, f, f, ff kriminalsager ctr. klagesager Notitssager f, f Omgørelsesfrister , , Partsbegrebet , , f Politiets opbygning f, f, f Politiklagenævnet kompetenceområde f, ff, f, f nævnets sammensætning , , , , ,

21 sagsgangen i klagenævnssag f, ff, f, ff, ff Politiklagenævnsordningen begrebet "i tjenesten" , ff væsentlige elementer f, f, f Prioritering af kriminalsager og klagesager f Rigsadvokatens behandling af klager , f Statistiske oplysninger f, , , , , f, f 17, stk ff, , f, adfærdssager , , f, f indkomne sager , , f, kriminalsager f, , f, f visitationssager ff, Systemkritik , Tavshedspligt Tilbagekaldte sager , f Visitationssager , f Vold

22 Sagsregister Rigsadvokatens j.nr Politimesteren i Grønlands j.nr. 55PM PM PM PM PM PM PM PM PM

23 Bilag Bilag 1. Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr Politiklagenævnet i Grønland Fjeldvej 16 Postboks Nuuk Formand: Advokat Vilhelm Dickmeiss Advokat Peter Schriver (Suppleant) Indstillet af Grønlands Landsting: Lone Bech Ulrik Josefsen (Suppleant) Indstillet af Grønlands Landsting: Aqqalo Andersen Nukâkuluk Kreutzmann (Suppleant) Bilag 2. Medarbejdere i rigsadvokaturen til behandling af politiklagenævnssager pr Rigsadvokat Henning Fode Statsadvokat Lars Stevnsborg Statsadvokat Hanne Schmidt Statsadvokat Poul Dahl Jensen Vicestatsadvokat Jesper Hjortenberg Vicestatsadvokat Eva Rønne Vicestatsadvokat Lykke Sørensen Vicestatsadvokat (kst) Hans Fogtdal Rigsadvokatassessor Jette Christiansen Rigsadvokatassessor Birgit Foltmar Gammelgaard Rigsadvokatassessor Jette Bjerg Clausen Rigsadvokatassessor Ida K. Sørensen Rigsadvokatassessor Jørn Thostrup Rigsadvokatassessor (kst) Alessandra Giraldi

24 Siulequt Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut, Folketingimut Inatsisinillu atortitsinermut ministerimut Kalaallit Nunaanni politiini sulisuusut pillugit naammagittaalliuutinik aamma taakku pillugit pinerluttulerinermi suliassanik suliarinnittarneq pillugu inatsit 33 nr. 905, 16. december imeersoq naapertorlugu Naalagaaffimmi unnerluussisuuneq inatsimmi kapitali 2 aamma 3-imi allassimasut suliarineqartarneri pillugit ukiumut nalunaarusiortassaaq. Pineqarput politiini sulisuusut pillugit sulinermi nalaanni naammagittaalliutigineqartut suliarineqartarneri, politiini sulisuusut pillugit pinerluttulerinermut tunngasut suliassat suliarineqartarneri kiisalu politiit akulerunnerisa kingunerisaannik inummik toqusoqarsimatillugu imaluunniit pineqartunik politiinik tigummineqarnerup nalaani annertuumik ajoqusertoqarsimanerinik misissuinerit. Tassunga naapertuuttumik matumuuna ukioq 2003-imut nalunaarusiorpunga. Nalunaarusiami Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aa-lajangiiniartartut nalunaarusiaata ilaa ilanngunneqarpoq. København, april 2004 Henning Fode

25 mi sulineq nalinginnaasoq Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuteqartarfiup aaqqissuunneqarne-ranut malittarisassat 1. januar 2000-mi atuutilerput. Nalunaarusiaq una taamaalilluni Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliutigineqartartut suliarineqartarneri pillugit nalunaarusiarisartakkama sisamassaraat. Ukiumi nalunaarsuiffiusumi politiit pillugit naammagittaalliutinik aalajangiisartut suliaat pingaaruteqarnerit aalajangersimasut misissorneqarput. Aammattaaq naammagittaalliutit aalajangersimasut pillugit sulianik kisitsisinngorlugit paasissutissaqarpoq. Aamma 2000, 2001 aamma 2002-mut nalunaarusiat innersuussutigissavakka, taakkunani malittarisassat aaqqissuussinermi tunngavigineqartut peqqissaartumik sammineqarput, taamatullu politiit unnerluussisussaatitaasullu aaqqissuunneqarnerisa suliassallu allaaserineqarnerat. Inatsit nr. 905, 23. december 1998-imeersoq, Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik aamma pinerluttoqarsimatillugu suliaqartarnernut tunngasoq, aamma nalunaarutit kaajallaasitallu ilanngussatut ilanngunneqarput. Kalaallit Nunaanni Politimesteri nalunaarpoq, aaqqissuussineq isumaa naapertor-lugu innuttat akornanni politiinik tatiginninnerulernermik kinguneqarsimasoq, taa-matullu politiit innuttanik sullissinerminni pikkorinnerulersimasut. Sulilu isumaqar-punga Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartoqarnermik aaqqissuussineq ingerlalluartoq. Politimesteri aamma nalunaarpoq suliat ukiumoortumik nalunaarusiami allaaserine-qartut Kalaallit Nunaanni tusagassiuutitigut saqqummiunneqartartut, taamaalilluni politiit sulineranut atatillugu pisartut tamanut saqqummiunneqartarput. Tamanna naammaginarluinnartuusutut isumaqarfigaara, innuttaasummi aaqqissuussinermut tunngasunik paasitinneqartuartassapput, politiillu sulineranni pisimasunik naamma-gittaalliuuteqarsinnaanerminnik imaluunniit nalunaarutiginninnissinnaanerminnik ilisimasaqalissallutik. Ukiumi nalunaarusiorfiusumi inatsisip 17-at, stk. 2 tunngavigalugu sulianik si-samanik misissuisoqarpoq, tassani pineqarput politiit akuliunnerisigut imaluunniit politiinit inuk tigummigallarneqartoq toqusimappat imaluunniit annertuumik ajoqu-sersimappat.

26 Suliat peqqissaarluinnartumik misissorneqartarput, sulianillu aalajangersimasunik pinerluttoqarsimaneranik paasiniaanerup saniatigut amma eqqumaffigineqarpoq siu-nissami nutaanik suliassiisoqannginnissaa. Suliat politiit akuliunnerisigut inunnik toqusoqarneranik imaluunniit annertuumik ajoqusertoqarneranik kinguneqartut ikinnerpaaffigisinnaasaannut ikilisinneqarnissaat malunnartumik anguniarneqarpoq. Taamaaliortoqassaaq inuit politiit isertitsisarfiinut inissinneqartartut pillugit malittarisassat naleqqussartuarnerisigut taamatullu isertitsisarfiit taakkualu illutaasa pitsanngorsarnerisigut. Politimesteri aamma nalunaarpoq aalakoortut nakorsamit misissorneqartarnissaannik aalajangersakkat inunnillu politiit isertitsisarfiinut inissinneqartunik misissuisarnissamik aalajangersakkat nutarterneqartut. Isumaqarpunga tassuunatigut ineriartornerup malinnaaffiginissaa pingaaruteqartorujussuusoq, pisariaqartitsisoqaleraangat piaartumik suliniuteqartoqartarniassammat. Taamaattumik Kalaallit Nunaanni Politimesteri qinnuigivara Dagsbefaling I nr. 45 om arrester og detentioner-imik piaartumik nutartereqqullugu, politiit isertitsisarfiini inissinneqarsimasut isumannaassusiat pitsaanerulerniassammat.