Indeks til høringssvar

Transkript

1 16. september 2016 Sagsbeh.:KIRO02 J.nr.: G Børne- og Ungestaben Indeks til høringssvar Dagtilbud Forældrebestyrelsen i Nykløveret v/ Maria Adler 2 Forældrebestyrelsen i Børnehuset Rosenhaven 5 Forældrebestyrelsen i Børnehuset Sankt Markus 6 Forældrebestyrelsen i Børnehuset ved Søerne v/ Thomas Schultz-Larsen 7 Skoler Skolebestyrelsen ved Lindevangskolen v/ Birgitte Nymark 8 Skolebestyrelsen ved Skolen på Duevej 9 Skolebestyrelsen ved Skolen på La Cours vej v/ Thomas Wester-Andersen 10 Skolebestyrelsen ved Søndermarkskolen v/ Mads Rosenkrans 11 Skolebestyrelsen ved Ny Hollænderskolen v/ Peter Beiter Brasholt 13 Skolebestyrelsen ved Tre Falke Skolen 14 Råd og udvalg Handicaprådet v/ Susanne Tarp 15 Eksternt medlem af Mønsterbryderudvalget, Anne Gørlich 17 Eksternt medlem af Mønsterbryderudvalget Anne Kjær Olsen 18 Børne- og Ungeområdets MED-udvalg 20

2 Frederiksberg, 1. Maj 2016 Forældrebestyrelsen i Nykløveret Høringssvar til Den Sammenhængende Børnepolitik Forældrebestyrelsen har en række opmærksomhedspunkter omkring ressourcer i forhold til Den Sammenhængende Børnepolitik. Det fremgår af politikken, at der er afsat ressourcer til rådgivning fra ressourcekonsulenter, opkvalificering, videndeling mm., men der er ikke afsat ekstra ressourcer i form af højere normering hos det pædagogiske personale, lærerne eller ledelsen i institutionerne og på skolerne. Vi synes, at det er positivt, at der kan afsættes ekstra ressourcetimer til inklusionsopgaven (s. 14), men det er svært at vurdere ud fra oplægget at læse, hvor lang tid der går, før disse tildeles, hvor stort problemet skal være, samt hvad omfanget af ressourcetimerne kan være er det to eller 15 timer? Forældrebestyrelsen finder det problematisk, at personalet således tilsyneladende skal varetage flere opgaver (fx forebyggelse i forældresamarbejdet i form af tidlig indberetning, særligt aftalte møder, udvidet overlevering i det daglige møde mv. (s. 14) og overlevering til skolerne omkring det enkelte barn (pilotprojekt i 2016)) inden for samme normering. Vi er bekymrede for, at den tid går fra samvær, læring og pædagogiske initiativer med børnene. Normeringen er i forvejen lav sammenlignet med for 30 år siden, og hver gang der skal afsættes tid til individuelt rettede tiltag går det fra den samlede børnegruppe. Ifølge DR2 og BUPL er der sket en nedslående udvikling i De voksnes opholdstid med børn i daginstitutioner svarende til at der i 1986 var 4,1 børn per voksen i vuggestuen mod 6,5 børn i I børnehaven er udviklingen gået fra 7,5 børn i 1986 til 11,8 børn i 2014: Side 1 af 3 Side 2 af 21

3 Frederiksberg, 1. Maj 2016 Forældrebestyrelsen i Nykløveret Det er forventeligt at der er sket forringelser siden 2014, da Frederiksberg Kommune har kørt med uændret budget for dagtilbudsområdet i 2014 og dermed nulvækst. Der var besparelser på området i budgettet 2015, men da besparelserne gik til lukninger af institutioner ol. forventes det ikke umiddelbart at have haft negative konsekvenser for det enkelte barns voksentid. Det er positivt, at politikerne i Børneudvalget er visionære og ambitiøse ift. at iværksætte tiltag, som kan skabe en høj kvalitet for børnene i både dagtilbud og på skoler og SFO. MEN forældrebestyrelsen ønsker, at politikerne er ekstremt opmærksomme på, hvor mange flere politisk prioriterede opgaver og tiltag, der kan indføres på dagtilbuds-området inden for eksisterende ressourcer før end det går ud over kvaliteten. Og her er kvalitet forstået i bred forstand, som det også fremgik af forældrenes input til begrebet på efterårets dialogmøde. Vi mener, at grænsen er ved at være nået, og at ressourcer fremadrettet må følge med øget antal opgaver. Dette gælder også i overgangen til skole, hvor der lige nu kører et pilotprojekt med skriftlig overlevering på alle børn, der er tilknyttet enkelte skoler. Hvis dette projekt bliver indført for alle skoler, må der følge ressourcer med i form af ekstra timer/hænder. Allerede nu har den skriftlige overlevering taget mange timer og ressourcer fra det pædagogiske arbejde, hvor det uddannede personale har tid til at være sammen med børnene. Dette er ikke ønskværdigt, og må medtænkes, hvis den skriftlige overlevering bliver en realitet i hele Frederiksberg Kommune. Mange af os forventer, at vores børn skal gå i skole og SFO på Frederiksberg, og vi har samme opmærksomhedspunkter som nævnt tidligere i forhold disse områder. På s. 17 står dels, at (..) organisering og ressourcefordeling sikrer, at medarbejderne er kompetente og har adgang til ressourcepersoner på inklusionsområdet, samt at Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte (..). Udgangspunktet er, at støtten skal gives inden for rammerne af det almene tilbud, hvis dette er muligt. Der er altså flere opgaver inden for samme normering. Sammenholdt med at Frederiksberg Kommune i 2015 valgte at spare 11 millioner kroner på skoleområdet heraf 8 millioner på SFO erne klinger visionerne lidt hult, og det er et stærkt opmærksomhedspunkt fra forældrebestyrelsen, om kvaliteten på skoleområdet og i SFO er kan opretholdes fremadrettet, så Frederiksberg Kommune også fremover har folkeskoler og fritidstilbud, vi kan være stolte af, og som kan bryde den negative sociale arv og skabe mønsterbrydere til glæde for den enkelte og for os alle og samfundet som helhed. At man fra politisk side vælger, at børnenes vante SFO er skal holde sommerferielukket i tre uger i juli, så børnene skal i fritidstilbud et sted de ikke kender med nye voksne, vil være en udfordring for mange børn - især dem der har brug for tryghed og genkendelig og fast voksenkontakt (det vil sige børn i søjle A-E i figuren på s. 8). Det finder vi problematisk og imod hensigten i Side 2 af 3 Side 3 af 21

4 Frederiksberg, 1. Maj 2016 Forældrebestyrelsen i Nykløveret Den Sammenhængende Børnepolitik. På dialogmødet den 28. april blev det flere gange nævnt, at den vigtigste del af børns udvikling er fra 0-6 år, men de fleste børn starter faktisk i SFO og skole netop mens de er 5 eller 6 år, og det er derfor vigtigt, at der kompetente voksne i stort nok antal til at tage imod og give dem en start på skolelivet. Derfor må der følge flere ressourcer med det øgede antal opgaver, ikke besparelser. På vegne af forældrebestyrelsen i Nykløveret, Formand Maria Adler Side 3 af 3 Side 4 af 21

5 Til Børne-Ungeudvalget Høringsvar til Den Sammenhængende Børnepolitik fra Forældrebestyrelsen i Børnehuset Rosenhaven Hortensiavej 11, 1857 Frb C Forældrebestyrelsen har læst udkastet og diskuteret indholdet på et bestyrelsesmøde. Dette har ikke givet anledning til forslag til ændringer i den eksisterende tekst, som vi finder fint dækkende i forhold til det arbejde, der allerede foretages i Frederiksberg Kommune. Forældrebestyrelsen savner i den forbindelse noget nytænkning, et frisk pust, med andre ord: En fornemmelse af en kommune der sætter trends snarere end at følge dem. Forældrebestyrelsen foreslår et fokus på og en indsats for børn i skilsmissefamilier. I modsætning til flere af de andre indsatsområder er dette fænomen både stigende og noget som har betydning for rigtigt mange børn i rigtigt mange sammenhænge på Frederiksberg. Derudover savner vi også et tilbud om fødselsforberedelse i forbindelse med de sundhedsmæssige rammer. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Børnehuset Rosenhaven Hortensiavej 11, 1857 Frb C Rosenhaven@frederiksberg.dk Side 5 af 21

6 Kim Røssell Fra: Jens Sendt: 26. april :57 Til: Børne- og ungeområdet Emne: FRB kommunes børneogungepolitik. Til Børne og ungeområdet. Tak for tilsendelse af oplægget til Frederiksbergs sammenhængende børnepolitik. Oplægget har været behandlet på møde den 14. April 2016 af både institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Begge bestyrelser finder, at oplægget er meget beskrivende for den indsats, som opleves af institutionen. Det vil sige, at vores oplevelser er, at politikken afspejler virkeligheden. Børnehuset finder, at samarbejde om børn i udsat position er meget velfungerende, og at samarbejdet er præget af stor viden, indsigt og interesse i fælles løsninger fra kommunens side. Vi har derfor ikke yderligere ønsker eller bemærkninger til det forelagte forslag. Med venlig hilsen Børnehuset skt Markus. [Side #] Side 6 af 21

7 Kim Røssell Fra: Thomas Schultz-Larsen Sendt: 13. maj :30 Til: Børne- og ungeområdet Emne: Høringssvar om Den Sammenhængende Børnepolitik Kære Lisbet, Forældrebestyrelsen i Børnehuset ved Søerne har taget stilling til den Sammenhængende Børnepolitik. Vi hilser den velkommen, men har ingen ændringsforslag. Svar på stillede spørgsmål: 1. Har I kommentarer eller ændringsforslag til politikken? a. Nej 2. Er der dele af politikken, som I har brug for bliver tydeligere beskrevet? a. Nej 3. Har I forslag til handlinger, som kan understøtte implementeringen af politikken? a. Nej Mvh, Thomas Schultz-Larsen Formand for Forældrebestyrelsen i Børnehuset ved Søerne. Thomas Schultz-Larsen Senior Economist Langebrogade 1B 1411 København K Danmark Mobile tsl@copenhageneconomics.com copenhageneconomics.com [Side #] Side 7 af 21

8 Frederiksberg Kommune Børne- og ungestaben 11. maj 2016 Svar på høring om Den Sammenhængende Børnepolitik Lindevangskolens bestyrelse har behandlet høring om den samlede børnepolitik Bestyrelsen er overordnet set tilfreds med den sammenhængende børnepolitik og fremstillingen heraf. Bestyrelsen ønsker dog at gøre opmærksom på, at der er behov for at styrke ungdommens uddannelsesvejledning (UU-Frederiksberg), som er beskrevet i politikkens afsnit 5.6. Jævnfør kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 oplever Frederiksberg kommune således et relativt højt frafald fra ungdomsuddannelserne i de første 18 måneder efter påbegyndelse. Bestyrelsen er enig i, at UU-vejledningen bør have et særligt fokus på de ikke-uddannelsesparate unge, men mener ikke at den nuværende (i politikken beskrevne) indsats på det generelle område er tilstrækkelig. Bestyrelsen foreslår derfor, at der afsættes ressourcer til at styrke den generelle indsats ved at give uddannelsesparate elever og deres forældre øget adgang til individuel vejledning i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. På bestyrelsens vegne Birgitte Nymark Formand Side 8 af 21

9 Undervisningsudvalget 30. september 2016 Høringssvar vedr. den sammenhængende børnepolitik Skolebestyrelsen har behandlet punktet på møderne den og Skolebestyrelsen har drøftet Den sammenhængende børnepolitik 2016, og bestyrelsen er meget usikker på, hvem målgruppen er for politikken. Umiddelbart virker papiret som et forvaltningspapir til de ansatte i Frederiksberg Kommune. Når man anvender ordet børnepolitik, bør papiret være et politisk papir, som udtrykker målsætninger og værdier for, hvad Frederiksberg Kommune vil med alle børn og unge i kommunen og ikke kun de udsatte børn, som det meste af papiret handler om. Derfor bør papiret struktureres anderledes: En kortfattet politisk vision som henvender sig til børn og unge og øvrige borgere i kommunen. En særkilt handleguide for de ansatte i arbejdet med de udsatte børn og unge. En særskilt beskrivelse af de mange tilbud, som kommunen råder over, som skal kunne anvendes som opslagsværk for de ansatte. Planen må derfor opjusteres løbende. Afslutningsvis ønsker bestyrelsen at få at vide, hvordan der følges op på børnepolitikken. Skolen på Duevej Duevej Frederiksberg Med venlig hilsen Jan Neiiendam Formand for skolebestyrelsen Niels Christophersen Skoleinspektør Telefon: skolenduevej@ frederiksberg.dk Side 9 af 21

10 Frederiksberg d. 11.maj 2016 Høringssvar vedr. Den sammenhængende børnepolitik Skolebestyrelsen ved Skolen på la Cours Vej har på møde d. 10. maj 2016 drøftet det fremsendte materiale vedr. den sammenhængende børnepolitik. Skolebestyrelsen savner, at der udtales visioner for det gode børneliv. Hvorledes tænkes der i forhold til: Kreativitet musiske udfoldelsesmuligheder rammer og visioner Innovation og børn hvor er den innovative vinkel på det gode børneliv? Hvilken retning drømmer Frederiksberg Kommune om, at kommunens børn udvikler sig i? Skolebestyrelsen finder, at det fremsendte materiale mere har karakter af en beskrivelse af alt det der sker for og omkring børn i kommunen og i udpræget grad de børn, der af den ene eller anden grund får udfordringer. På vegne af skolebestyrelsen Thomas Wester-Andersen formand Side 10 af 21

11 HØRINGSSVAR OM DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK FRA SKOLEBESTYRELSEN PÅ SØNDERMARKSKOLEN Generel fornuftig De fleste elementer er nævnt og tænkt ind i politikken og så dog ikke helt. Det virker lidt som om det er en beskrivelse af hvordan systemet er i dag, og ikke så meget hvad er der behov for fremover. Det finders der ikke noget steds i dokumentet. Det meste er baseret på at der opdages at et barn mistrives i en eller anden grad. Det opdages af en eller anden, og så tages der aktion. Det virker som en beskrivelse af systemet af i går. Der er intet om hvordan systemet vil klare de udfordringer vi kommer til at stå overfor. Ad 1) Har I kommentarer eller ændringsforslag til politikken? Ret formulerings- og stavefejl. Eks. Forord: Frederiksberg Kommunes beredskabsplan for denne indsats blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 2015 KRIM-planen, blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i september Herudover skal Den Sammenhængende Børnepolitik skal ses i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes øvrige politikker Der mangler noget om følgende: Fremtidige udfordringer, som forventes at komme til kommunen på børne- og ungeområdet, som politikken også bør omfatte, fx flygtninge. Hvordan tænkes digitaliseringen ind i børne- og ungepolitikken i fremtiden Hvor står der noget om bedre integration og/eller hindring af radikalisering. Ad 2) Er der dele af politikken, som I har brug for bliver tydeligere beskrevet? Mange af elementerne er der i dag så på den måde er der ikke så meget nyt men især koordineringen øges og det vil kræve ressourcer / økonomi. Hvordan håndteres dette i Frederiksberg Kommune? Inklusion af de dygtigeste elever bør præciseres og deres tilbud og rettigheder bør kommunikeres på samme vis som til børn og familier i udsatte positioner. Der skrives i Afsnit 3: Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik omhandler således alle børn i kommunen, ikke kun børn med behov for støtte efter Serviceloven. Men politikkens særlige fokus er børn i udsatte positioner Side 11 af 21

12 Der skrive i afsnit 4 at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... Samtidig er der konkrete målsætninger vedr. 96 % - andelen af elever der er på almen-sporet Inklusion er kommet for at blive og de fleste er nok enige i, at det er godt for alle børn at føle sig inkluderet. I praksis er fokus stort set kun på børn i udsatte positioner... hvad med de børn ikke bliver udfordret nok i undervisningen... de bliver ikke så dygtige som de kan blive... Hvordan er disse børn og deres behov tænkt ind i den sammenhængende børnepolitik set i sammenhæng med Inklusionsstrategien og den afsatte økonomi genelet på dette område? Faktum er at der ikke er ressourcer nok i en klassetime til både at håndtere generelle almene klasseudfordringer og børn med krudt i numsen, samt inklusionsbørn, som har behov for ekstra støtte, over til børn der er lagt forud for resten af klassen og har brug for flere og mere målrettet undervisningstilbud. Denne problematik og hverken konkretiseret eller håndteres tilstrækkeligt i denne politik. Er Ressourcecenter kun for vejledning omkring undervisning og indsatser vedr. børn og unge i udsatte positioner? Ad 3) Har I forslag til handlinger, som kan understøtte implementeringen af politikken? De enkelte tilbud er fint beskrevet men der mangler afklaring omkring den sammenhængende koordinering, kommunikation og samarbejde mellem de enkelte tilbud og konkret anvisninger til overgangen. Denne nævnes kun men behandles ikke. Eks. Kan det være tale om koordinationsmøder, web-baseret vejledning hvor man let kan finde de forskellige muligheder for både familier i udsatte positioner men også for almene familier der ønsker hjælp, vejledning og oplysning rettigheder i forhold til at få en givent barn yderligere udfordret. I alle tilfælde kan man hjælpes af eksempler, håndgribelige beskrivelser om handlingsplaner og real life eksempler. Denne politik bør have en direkte forbindelse med Udviklingsplanerne for skoleområdet... det er ikke lige til at se at den har det på tværs af de enkelte tilbud... eks. Er der ikke målepunkter for alle de elementer der er i politikken inden for skoleområdet kun nogle af dem. Hvordan vil man så sikre at politikken bliver implementeret? Med venlig hilsen Mads Rosenkrans Formand for Skolebestyrelsen på Søndermarkskolen Side 12 af 21

13 Ny Hollænderskolen, 11.maj 2016 Til Børne- og Undervisningsudvalget, Frederiksberg Kommune Høringssvar vedrørende Den Sammenhængende Børnepolitik Skolebestyrelsen ved Ny Hollænderskolen behandlede på skolebestyrelsesmødet den 4. maj 2016 Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik. Skolebestyrelsen ved Ny Hollænderskolen tager Den Sammenhængende Børnepolitik til efterretning og har ikke yderligere kommentarer. Peter Beiter Brasholt formand for bestyrelsen Ny Hollænderskolen Rikke Schultz Pedersen skoleleder Ny Hollænderskolen Ny Hollænderskolen Hollændervej Frederiksberg C. - Tlf: Fax: Skolens e-post: NyHollaenderskolen@frederiksberg.dk - Side 13 af 21

14 Side 14 af 21

15 Kim Røssell Fra: Sendt: 15. september :33 Til: Kim Røssell Cc: Jens Thygesen; Bolette Østberg Flemming Nielsen (SSA Ledelse); Hans Henrik Plange; HR - Birgitte Mejsholm; HR - Inger Brandt; HR - Mansoor Siddiqi; HR - Susanne Tarp; jorgen@kreds.lev.dk; Lillian Rasch Madsen; Mette Bang Larsen; Nikolaj Bøgh; Pernille Høxbro; Line Lerchebo (line.lerchebo@gmail.com); Flemming Brank; Gunvor Wibroe; HR - Julie Culmsee Pedersen; Jan Bøge Sørensen; Kirsten Bartroff (suppleant) (kirsten.bartroff@kreds.lev.dk); madsenosterbye@webspeed.dk; Margit Ørsted; Ole Braband Andersen (olebraband@mail.dk); Stine Jarl Emne: VS: Høring om Den Sammenhængende Børnepolitik. Vedhæftede filer: Uddrag af referat fra Kommunalbestyrelsens møde.pdf; Sammenhængende Børnepolitik udkast.pdf; Høringsbrev Handicaprådet.pdf Kære Kim Røssel Brugerrepræsentanterne i Frederiksberg Handicapråd på takker for høringen vedrørende Frederiksberg Kommunes sammenhængende børnepolitik. Formålet med politikken er at beskrive og stille krav til sammenhængen i indsatsen for børn og unge, der midlertidigt eller permanent befinder sig i en udsat position. Politikken tager sit afsæt i FN s Børnekonvention. Her vil det også være relevant at inddrage FN s Handicapkonvention. Handicaprådets brugerrepræsentanter har gennemgået materialet, og vil i deres svar koncentrere sig om tilbuddene til børn og unge med handicap. Generelt finder vi forslaget og tankerne bag børnepolitikken spændende og udfordrende. Udfordrende for de personer, der skal forsøge at sætte handling bag ordene. Vi finder ideerne om ligestilling og inklusion værdifulde, men løfter en advarende finger over for inklusion for enhver pris. I forslaget har man lagt særligt vægt på to begreber: Udsat position og samskabelse. Samskabelse forstået som inddragelse af frivillige i samarbejde med kommunens tilbud. For Handicaprådets brugerrepræsentanter kan det være en udmærket ide, men det kræver stadig en professionel tilgang fra den frivillige til børn og unge med handicap. Man kan ikke se på barnet alene. Et barn eller en ung med handicap fylder meget i en familie. Det er nødvendigt at inddrage både forældre og søskende i en sammenhængende børnepolitik, hvortil det er nødvendigt, at alle kommunens tilbud og afdelinger bidrager. Vi ved, det er nævnt, men vil alligevel understrege det meget vigtige samarbejde mellem forældre, børn/unge og kommunale tilbud. Vi finder generelt, at der er mange gode forslag til videreudvikling af området, hvor der på nogle specifikke områder er kommet flere børn og unge med diagnoser. I teksten er det anført, at kommunen ikke anvender støttepædagoger, men at der i stedet er afsat ressourcemidler til den enkelte institution. Såfremt disse midler ikke bliver anvendt, indgår de i skolens almindelige drift. For en lærer eller pædagog vil det kunne virke som et nederlag/manglende evner ikke selv at klare en elev med særlige behov. Vi henstiller til at alle, både eleven med handicap og læreren, får den nødvendige hjælp og støtte uden hensyn [Side #] Side 15 af 21

16 til skolens generelle økonomiske situation. Det kan jo netop være en total tilfældighed, om en skole modtager flere eller færre elever med særlige behov. Ligeledes finder vi, at et barn med særlige behov skal have det rigtige tilbud. Vi skal ikke her i kommunen kloge os på et speciale, hvor barnet eller den unge med handicap kan få et mere værdifuldt liv ved at have et tilbud i en anden kommune. Det gælder både for botilbud og specialundervisning. Brugerrepræsentanterne ser med glæde begrebet handicapkonsulenter, som vi ikke har haft kendskab til. Det er vores egen fejl. Det ved vi, og er så også blevet klogere på flere mulige samarbejdspartnere i embedsværket. Vi er særligt opmærksomme på de vanskeligheder, der opstår i overgange fra tilbuddet til et barn i skole til en ung, der skal videre på ungdomsuddannelse og ud i voksenlivet. Den unge borger med handicap vil have mange krav og ønsker, som vil blive yderligere forstærket af utålmodige forældre. De to punkter om inddragelse af barnets/den unges synspunkter og dialog, koordinering og opfølgning med forældre vil være vigtige for brugerrepræsentanterne. Et sted i teksten er anført, at op til ca. 15% af kommunens børn er på kanten af eller skal have et specialtilbud. Vi finder, at det er et meget højt antal! Et særligt fagligt miljø af konsulenter, specialister og professionelle er en god konstruktion. Børn og unge med handicap har ofte flere forskellige behov, der lettere kan afklares og kompenseres, hvis man er opmærksom på alle aspekter på en gang. Handicaprådets brugerrepræsentanter følger naturligvis Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik, og vi følger meget gerne med i den videre udvikling. Mange hilsner Susanne Tarp Formand Handicaprådet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 DK Frederiksberg Telefon: Fax: Side 16 af 21

17 Fra: Anne Gørlich Sendt: 30. august :26 Til: Lene Holm Jensen Emne: SV: Høring af Mønsterbryderudvalget39. Frederiksberg Kommunes dispensationsansøgning til Undervisningsministeriet Kære Lene Tak for et godt møde i går. Jeg sender her min kommentar til høringen af en Sammenhængende Børnepolitik. Den går på, at der er god ræson i at skabe sammenhæng mellem overgange i børns liv og specielt udsatte børns, men jeg savner overvejelser over hvordan man sikre sammenhæng og samarbejde mellem ungeinstanser på tværs af forvaltninger, sektorer etc. Og ikke kun mellem overgange og netværk med børn, og forældre. Mvh Anne Side 17 af 21

18 Fra: Anne Kjær Olsen Sendt: 5. september :57 Til: Lene Holm Jensen Emne: SV: Materiale fra møde i Mønsterbryderudvalget den 29. august 2016 Kære Lene Jeg havde helt glemt at få meldt mine få, små kommentarer til børnepolitikken tilbage til jer. Det er blot nogle få ting, som jeg bed mærke i i min læsning: s. 6 Punkt 2) Børn og unge skal kende deres ret hvorfor ikke Alle børn og unge.. [Side #] Side 18 af 21

19 s. 6, punk 5) Børn, unge og familier i udsatte positioner skal opleve tidlig opsporing og forebyggende indsatser Ville det ikke være mere retvisende at kalde de tidlig støtte. Metoden vil selvklart være tidlig opsporing og det ville være den faglige tilgang men det som børn, unge og familier ville opleve var tidlig støtte. s. 9 under Dagtilbudsområdet; i forlængelse af teksten fra Mastergruppen for en styrket pædagogisk læreplan ville det være oplagt at flette noget ind i dette afsnit omkring læringsmiljøer og vigtigheden af tilrettelæggelsen af disse. s. 15 til sidst i afsnittet Dagtilbudsområdets generelle tilbud til alle børn nævnes forældre samarbejdet. I forlængelse af de bilag vi drøftede på sidste Mønsterbryderudvalg var det måske relevant at nævne det der blev omtalt som interessebaseret forældresamarbejde det virker helt oplagt. Det var blot dette. Vi ses på torsdag på Carlsberg. Bedste hilsner Anne Venlig hilsen Anne Kjær Olsen Uddannelseschef Videreuddannelse Mobil AKOL@ucc.dk Side 19 af 21

20 Referat Dato 21. april 2016 Den Sagsbeh: KIRO02 Sagsnr.: P Tidspunkt Sted Lokale Tilstede Formandskab Inger Andersen (Formand) Lasse Hansen (Næstformand) Ledelsesrepræsentanter Anne-Mette Brandt, Dagtilbudschef Gorm bager Andersen, Skolechef Jens Hammer, Leder på Lindevangskolen Tea Fogh-Mortensen, Leder på Æblehaven Medarbejderrepræsentanter Rosana Maria Petrera, Sundhedskartellet Durita Dali, BUPL Lars Ammondsen, Landsforeningen for Socialpædagoger Lena M. Christensen, Frederiksberg Kommunalforening Hans Peter Aggebo, AC Arbejdsmiljørepræsentante Jens O. Eriksen, Bryghuset, Arbejdsmiljøleder Jon Andersen, Arbejdsmiljørepræsentant, Lindevangskolen Ib Hummelgaard Nielsen Afbud Peter Lollesgaard, Arbejdsmiljøleder Gæster Birgitte Rømer, HR-chef, HR-Afdelingen Ulla Maria Haagensen, Arbejdsmiljøkonsulent, HR-afdelingen Referent Kim Røssell, Børne- og Ungestaben Side 20 af 21

21 Jens O. Eriksen erindrede om trivselsmåling for ledere, og spurgte til hvornår den igangsættes og hvor resultatet skal drøftes. Inger Andersen gav tilsagn om, at resultaterne af ledernes trivselsundersøgelse kunne drøftes i Område-MED og på de respektive ledermøde. Hæftede sig ved det psykiske arbejdsmiljø, ergonomi og indeklima som indsatsområder, som også har været drøftet på halvårsmøderne. Birgitte Rømer oplyste, at Hovedudvalget har lavet en handleplan med 12 punkter, blandt andet med fokus på valide data, enb opsøgende indsats i.f.t. arbejdsulykker, revision af MED-aftalen som også indarbejder nye rammer for sarbejdsmiljøarbejdet og vold og trusler som et indsatsområde. Jens O. Eriksen hæftede sig ved resultaterne af HR s interviewundersøgelse omkring sygefravær der peger på medarbejdere med ondt i livet som en gruppe der står for rigtig meget sygefravær, og som kan være svært at håndtere lokalt. Birgitte Rømer oplyste, at man dels holder Falck i ørerne, i forhold til at huske at fortælle medarbejderen, at lederen kan tages med I forløbet, hvilket kan styrke og målrette indsatsen for en hurtig tilbagevenden. I HR-afdelingen uddannes en stress-coach, men Birgitte Rømer understregede at stress ikke alene er et individuelt problem. Lars Ammondsen spurgte hvilke tiltag man gør for at formidle best practise. Anne-Mette Brandt oplyste, at dagtilbudsafdelingen har set på nogle af de institutioner der permanent har ligget lavt. Erfaringen er at det er svært at overføre erfaringerne direkte. Men arbejdet havde også afdækket, at der i højgrad var tale om kultur derfor skal vi have skabt en nærværskultur. Lasse Hansen efterlyste fokus på, hvordan Område-MED kan understøtte den lokale indsats. Durita Dali opfordrede til, at holde fokus på at alle, også den meget syge er en del af et team. Hvordan kan man arbejde med teamet. Ib Hummelgaard-Nielsen var enig i, at der i høj grad var tale om kultur. Foreslog at man stillede krav om supervision til de teams der rummer meget syge. Tea Fogh Mortensen støttede de nævnte fokusområder og forelog at opfølgning blev et selvstændigt tema. Konstaterede at Børne- og Ungeområdet har fokus på det rigtige, har fået gode og inspirerende oplæg, f.eks. om hurtig-langsom tid men er mindre tydelige når det gælder handleplaner og opfølgning. Inger Andersen takkede for bidragene og foreslog at formandskabet drøftede næste skridt. 6. Høringssvar over Den Sammenhængende børnepolitik Lasse Hansen foreslog, at forventningen til den enkelte medarbejder, som læser politikken, blev tydeliggjort. Tea Fogh Mortensen kvitterede for opdateringen af Den Sammenhængende Børnepolitik. Fandt at almenområdet fylder meget lidt. Fandt at projekter som dialogisk læsning og socialrådgivere I dagtilbud havde vist, at styrker man almenområdet og systematikken i arbejdet i almenområdet, så styrker det opsporingen af børn i udsatte positioner markant. Rosana Petrera foreslog at forældrelkasser omtales. Durita Dali tilkendegav, at vikardækning og tid til forberedelse har effekt. Det havde mønsterbryderindsatserne vist. Jens O. Eriksen pegede på et par fejl i forbindelse med ombrydningen på side 10, 12 og 13. Inger Andersen takkede for bidragene og konkluderede at referatet udgør høringssvaret. Side 21 af 21