BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 Januar 2006 Blad 583 Godt nytår Redaktionen ønsker medlemmer og samarbejdspartnere et godt og lykkebringende nytår. Det bliver et spændende, men også meget travlt år. Læs foreningens nytårsudtalelse på SFO-evalueringsrapport fra Evalueringsinstituttet Torsdag d. 5. januar offentliggjorde Evalueringsinstituttet en rapport, der blandt havde den konklusion, at hverken indhold eller formål er tilstrækkelig tydeliggjort. Læs mere herom på og på blad 585. Høringssvar fra BKF Læs foreningens høringssvar om Tilbudsportalen, VISO m.m. på blad 586 og læs høringssvarene i sin helhed på Skolestartudvalget BKF har engageret sig i skolestartudvalgets arbejde. Læs foreningens oplæg til udvalget på eller på blad 588 Tilkøbsydelser på dagtilbudsområdet Bestyrelsen har udarbejdet et notat om, hvordan vi som forening og som embedsværk forholder os til de stigende krav om tilkøbsydelser på dagtilbudsområdet. Læs herom på blad 589 og se notatet på hjemmesiden. Høringssvar om specialundervisnings bekendtgørelse for voksne Som konsekvens af strukturreformen har der inden for voksenspecialundervisningen funden en kortlægning sted. Resultatet heraf er indarbejdet i forslag til bekendtgørelse på området. BKF finder generelt, at bekendtgørelsen er blevet meget præcis på en række punkter og har kun ganske få forslag til, hvor der kunne ske ændringer. Det gælder bl.a. i 3stk. 4, hvor der skrives at handleplanen evalueres sammen med brugeren. BKF finder formuleringen med fordel kunne ændres til en øget tydeliggørelse af, hvem der har opgaven sammen med brugeren f.eks. skolen eller skolens ledelse. 10. klasse Udspillet om 10. klasse som en ungdomsklasse har givet stor debat. BKF har også indgået i debatten og har fastholdt sit synspunkt på, at 10. klasse er starten på en ungdomsuddannelse og ikke afslutningen på folkeskolen. BKF finder det væsentligt, at der er fokus på de ca. 20 %, der ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse, men finder også at denne gruppe langt fra er homogen. Der er unge, der har et meget dårligt skoleudgangspunkt og som har brug for megen systematik og

2 Januar 2006 Blad 584 en vekselvirkning mellem teori og praksis. Der er unge med tilstrækkelige faglige kompetencer, men unge, som er usikre og uafklarede og som ofte mangler en voksenkontakt, der med tydelighed og respekt kan bringe dem videre i livet. BKF har i den forbindelse peget på, at efterskolerne bidrager til uddannelsessystemet med både bredde, engagement og faglighed. BKF anbefaler, at efterskolernes tilbud om 10. klasse evalueres med særlig fokus på skolernes faglighed og brobygning til ungdomsuddannelserne. Notatet fra kan findes på Sammenhængende børnepolitik Læs om samarbejdet mellem en række kommuner og servicestyrelsen, der udspringer af anbringelsesreformen og kravet om en sammenhængende børnepolitik. Se blad 591. Bekendtgørelser på kulturområdet Læs om en række bekendtgørelser på kulturområdet på blad 591. Vi vender tilbage med yderligere information i næste BKF-nyt. Børnekulturkonfere nce d. 29. maj BKF er medarrangør af en børnekulturkonference d. 29. maj. Læs mere herom på blad 592 og reserver datoen i din kalender.

3 SFO-evalueringsrapport fra Evalueringsinstituttet Integreret del af skolens virksomhed Januar 2006 Blad 585 Torsdag d. 5. januar offentliggjorde Evalueringsinstituttet en rapport, der blandt havde den konklusion, at hverken indhold eller formål er tilstrækkelig tydeliggjort. Læs mere herom på BKF-bestyrelsen skal i den sammenhæng understrege følgende BKFsynspunkter vedr. SFO og komme med en kollegial opfordring til at fokusere på området. SFO' en skal ses som en integreret del af skolens virksomhed. Der skal i lighed med undervisningen opstilles mål for virksomheden. Derfor har vi som kommunale børne- og kulturchefer foreslået: At undervisning og sfo fremover udgør en samlet skoledag, hvor der er fokus på børnenes udvikling inden for forskellige kompetenceområder både individuelt og i fællesskabet med de sociale relationer som en vigtig drivkraft At der sættes fælles mål for undervisningen og sfo med udgangspunkt i de forskellige kompetenceområder At der udformes læreplaner i sfo på samme måde som i 0-5 års området At fritidspædagogikken i sfo en skal række ud mod det omgivende samfund og være med til at bygge bro til det frivillige forenings- og idrætsliv At sfo-pædagogerne med deres særlige faglighed indgår som en særlig ressource i forhold til at fastholde sårbare børn i normalmiljøet. Det gælder i forhold til såvel faglig som social støtte i form af lektielæsning, specialundervisning og særlig socialisering At ledelsen af sfo ses som en del af skolens ledelsesteam og kvalificeres via efteruddannelse. Samarbejde Pædagogikken i en sfo skal støtte barnets læring i skolen og omvendt. Det kan ske ved direkte støtte til barnets konkrete skolearbejde, men det kan også ske indirekte ved, at pædagoger sætter aktiviteter i gang, som knytter sig til emner, som børnene sideløbende arbejder med i undervisningen, fx i emner om sundhed, færdsel og lokale forhold. Mange børn er på skolen i gennemsnit 8-10 timer hver dag. I dette tidsrum er der tilknyttet både lærere og pædagoger. Det er vigtigt at diskutere, hvad dette samlede timetal kan bruges til i forhold til børnenes udviklingsmuligheder og behov. Det gælder: Udvikling af barnets sprog

4 Januar 2006 Blad 586 Barnets sociale kompetencer, selvtillid og selvværd Personlige kompetencer, så både selvværd og selvtillid styrkes Natur og naturfænomener Lektiehjælp i lektiecafeer Kulturelle udtryksformer gennem musik, drama og billeder Leg, bevægelse og idræt som en del af skoledagen med brobygning til det frivillige sports- og foreningsliv i kommunen. Læreplaner i Kolding Bekendtgørelser til høring på børnefamilieområdet Godt grundlag Som inspiration til det videre arbejde skal det nævnes, at Kolding Kommune har udarbejdet pædagogiske læreplaner på SFO-området. Læs mere herom på Som led i kommunalreformen og som opfølgning på ændringer i Serviceloven har Socialministeriet udsendt udkast til 3 bekendtgørelser vedrørende henholdsvis Tilbudsportalen, VISO og Udviklingsråd i høring. Generelt finder BKF, at de tre bekendtgørelser udgør et grundigt og gennembearbejdet regelgrundlag for de tre områder. Den større ensartethed i vejledning gennem VISO, ensartethed i præsentation af tilbudene gennem Tilbudsportalen og den centralt fastsatte dokumentation af indsatsen gennem statistiske indberetninger vil sætte fokus på den kommunale sikring af børn og unges retssikkerhed. Dette finder BKF er en positiv udvikling. Men også en løftet pegefinger Samtidig ønsker BKF dog at udtrykke en bekymring for, om den udvikling af området, som hidtil delvist har været drevet af fagfolks entusiasme og mulighedernes mangfoldighed, vil få åndenød under produktionen af dokumentation og indberetninger til det centrale system. Det er derfor vigtigt at ministeriet påtager sig det centrale ansvar for at anvende den indsamlede dokumentation til forskning, værktøjsudvikling og formidling. Dette arbejde, som skal have fokus på såvel faglighed som økonomi, skal sørge for at grundlaget for den kommunale indsats på området fortsat udvikles. Tilbudsportalen Bekendtgørelsen om Tilbudsportalen fastlægger, at det er den kommune der har godkendt tilbudet, der er ansvarlig for indberetningerne og den løbende ajourføring. Tilbudsportalen er internetbaseret og indeholder detaljerede oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud. Staten fører tilsyn gennem anmeldte og uanmeldte besøg for at kontrollere om der er overensstemmelse mellem registreringerne og det som tilbudene reelt leverer.

5 Meget omfangsrigt Januar 2006 Blad 587 BKF finder antallet af oplysninger meget omfangsrigt og detaljeret. Især det i lyset af den meget bastante konsekvens af konstaterede mangler ved statens tilsynsbesøg kan detaljeringsgraden synes lidt ude af proportion. BKF anbefaler, at etableringen af Tilbudsportalen sker så tidligt i 2006, at den nuværende godkendelses- og tilsynsmyndighed har mulighed for at foretage indberetningerne. VISO Bekendtgørelsen om VISO den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation fastlægger målgrupper og opgaver. Det drejer sig om de mest specialiserede og komplicerede problemstillinger inden for handicappede børn, unge og voksne, børn og unge med sociale og adfærdsmæssige forstyrrelser, udsatte grupper, socialpsykiatrien og endelig specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne. Derudover indeholder bekendtgørelsen bestemmelser om sammensætningen af VISO s faglige bestyrelse og bestyrelsens opgaver samt om VISO s organisering og finansiering. VISO bliver en del af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Specialrådgivningsydelser og udredningsydelser gives vederlagsfrit. Det er VISO, der træffer afgørelse om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde skal gives disse ydelser. Kommunernes folk skal anvendes BKF har peget på, at der i forbindelse med etableringen af denne organisation bør der være opmærksomhed på, at der allerede i dag er specialister på området i kommunalt regi i kommunale forvaltninger og på kommunale institutioner. På alle driftsområder er det nødvendigt at sammenholde indsats, effekt og økonomi således også på de områder, som VISO skal rådgive omkring. BKF anbefaler derfor, at den økonomiske vinkel indarbejdes i formålsbeskrivelsen for VISO, så en høj faglighed i rådgivningsindsatsen ikke får en uhensigtsmæssig udgiftsdrivende virkning. Udviklingsråd Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om kommunalbestyrelsernes og regionrådenes redegørelser til udviklingsrådet og om udviklingsrådenes redegørelser til Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Kommunerne skal indsende sammenfattende beskrivelse af udviklingen på det sociale område og for specialundervisningsområdet - for det forudgående år fordelt på målgrupper, en vurdering af udviklingen, en vurdering af samarbejdet med regionen og kommunerne indbyrdes, en vurdering af VISO samt en vurdering af

6 Januar 2006 Blad 588 problemstillinger, der kan relateres til kommunalreformen. Godt grundlag, men.. Redegørelsen skal inden fremsendelse sendes til høring i kommunens handicapråd og hos brugerorganisationerne i kommunen. BKF mener, at den enkelte kommune gennem opsamling af materiale til den årlige redegørelse vil få et godt lokalt og regionalt overblik, selv om man godt kan blive lidt forpustet, når man læser bekendtgørelsens indholdsbeskrivelse og der de tilhørende tidsfrister. Høringssvaret kan læses i sin helhed på foreningens hjemmeside. Skolestart en del af en større sammenhæng Udgangspunkt for samarbejdet mellem dagtilbud og skole Skolefritidsordning ( SFO) som integreret del af de første år i skolen Udviklingsmuligheder i det pædagogiske indhold Regeringen har nedsat et skolestartudvalg bestående af fagfolk og embedsmænd far både Familieministeriet og Undervisningsministeriet. BKF er inviteret til at bidrage med synspunkter og medvirke i et dialogforum. BKF har på denne baggrund skrevet et notat, som kan ses på Hovedsynspunkterne skal her kort beskrives: For at sikre en optimal skolestart er det afgørende, at dagtilbud og skolen arbejder tæt sammen ud fra fælles overordnede mål og værdier. Det er også afgørende, at samarbejdet er konkret og forpligtende for både leder- og medarbejderniveau i distrikterne, så der er progression i læringen og det pædagogiske indhold. For at sikre det tætte og forpligtende samarbejde er det vigtigt, at den enkelte skole samarbejder med max. 2-3 primære daginstitutioner i distriktet. Det faktum, at en stor del af børnene i skolestarten er på skolen mellem 8 10 timer hver dag, når undervisning og fritid lægges sammen, og nødvendigvis må ses som en helhed, der på forskellig vis kan støtte og udvikle det enkelte barns kompetencer og læring. BKF anbefaler i den forbindelse bl.a. at der sættes fælles mål for undervisningen og fritidsdelen med udgangspunkt i de forskellige kompetenceområder at der udformes læreplaner i SFO på samme måde som i 0 5 årsområdet. Læreplanerne skal have naturlig sammenhæng med undervisningen Diskussionen om, hvordan indholdet i det samlede timetal kan støtte børnene bedst muligt skal intensiveres og kvalificeres. BKF anbefaler, at som minimum skal følgende områder dækkes ind: Sprog og sproglige udtryk herunder begrebsdannelse. Sociale kompetencer og relationer.

7 Januar 2006 Blad 589 Faglig og personlige kompetencer, så både selvværd og selvtillid styrkes. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer gennem musik, drama og billeder. Leg, bevægelse og idræt som en del af skoledagen med brobygning til det frivillige sports- og foreningsliv i kommunen. De fysiske rammer Udfordringer til alle BKF anbefaler, at der i fremtidens lokaler for de yngste årgange er plads og rum til varieret og alsidig pædagogik, hvor lærernes og pædagogernes forskellige og fælles tilgange til børnene rummes og fortsat udvikles. Øgede udfordringer til alle børn forudsætter stor grad af alsidig pædagogik, hvor der er plads til forskellige differentierede muligheder ud fra børnenes behov. BKF anbefaler, at kommunerne sikrer helheden i de pædagogiske tilbud gennem fælles værdigrundlag og operationelle mål at rullende skolestart gøres mere udbredt, så differentieringen af undervisningen gøres konkret fra skolestarten. Rummeligheden og inklusion Forældrene som omdrejningspunkt BKF anbefaler bl.a. at der på tværs af faggrænserne mellem lærere og pædagoger arbejdes med metodeudvikling og evalueringsformer, der støtter udfordrende læringsmiljøer. Forældrenes aktive og forpligtende deltagelse kræver åbenhed, tydelighed og målrettethed i både dagtilbud og skole. BKF anbefaler bl.a. at forældresamarbejdet målrettes og differentieres inden for de fælles overordnede mål og værdier. Ledelse og organisation De stigende krav til at tænke i større sammenhænge omkring de yngste børn, gør det vigtigt, at der også ledelsesmæssigt tænkes en organisation ind, hvor indholdet og ikke strukturen er styrende. Tilkøbsydelser på dagtilbudsområdet for de mindste børn BKF s bestyrelse har i flere omgange drøftet den principielle holdning til tilkøbsydelser på dagtilbudsområdet. Bestyrelsen har derfor udarbejdet et notat om problemstillingen, som kan findes på

8 Tendens i tiden Frit valg Skal håndteres med professionalisme BKF s anbefalinger Januar 2006 Blad 590 Det er en tendens i tiden, at nogle efterspørger tilkøbsydelser. Ikke bare tilkøbsydelser, som er periferiydelser (fx tøjvask og indkøbsordninger i daginstitutioner) men også tilkøbsydelser som lægger sig op af kerneydelsen. Tidligere tiders forestilling om, at det ikke alle kan få må ingen få har ingen bæring længere. Det giver ikke mening at service generelt skal tage udgangspunkt i laveste fællesnævner i en tid, hvor det individuelle og unikke for os alle har en central placering. Det traditionelle lighedsbegreb opfattes således ikke i modstrid med et differentieret tilbud. Begrebet undervisningsdifferentiering i skolen baseres jo således også på, at børn skal behandles forskelligt (for derigennem at behandle dem ens). Eksemplerne på tilkøbsydelser knyttet op omkring kerneydelsen i kommunale institutioner er mangfoldige: madordninger i daginstitutioner, beskæftigelsesmaterialer, skiture mv. i fritids- og ungdomsklubber, skolemælk, kantineordninger og 3 stk. 3 - undervisning i skolerne for slet ikke at tale om individualiserede tilkøbsydelser i ældreplejen. Men er institutioner bare institutioner? Er der forskel på de grupper af mennesker, det drejer sig om og deres situation? Tilkøbsydelser er knyttet til begrebet frit valg. Men har alle et frit valg eller snarere, kan alle forstå konsekvenserne af det frie valg? Det er nok hovedkernen i diskussionen. Ældre og handicappede har, mulighed for at vælge de tilkøbsydelser, som de ønsker inden for deres økonomiske formåen. Det er også muligt at forklare lidt større børn, at der skal betales for skituren i klubben, hvis man vil deltage. Tilsvarende om andre tilkøbsydelser i skoler, klubber, foreninger etc. Når vi taler om småbørn stiller situationen sig anderledes. Det er ikke muligt at forklare et 2 eller 4 årig barn, hvorfor de ikke må komme med i Zoo, deltage i rytmik, få frugt om eftermiddagen eller tilsvarende. Det vil åbenbart give anledning til børn, som bliver kede af det, frustrerede eller aggressive, hvis en sådan ordning ikke håndteret med størst mulig professionalitet af personalet. BKF anbefaler, at hvis tilkøbsydelser knyttes op omkring kerneydelsen på småbørnsområdet, skal det ske under iagttagelse af: at ordningen organiseres med størst mulig professionalitet af personalet, således at børnene ikke opdager, at der permanent er forskel på kvalitet og/eller kvantitet af de tilbud, som de modtager at tilbuddene ikke gives i særlige institutioner, men integreret i almindelige dagtilbud, således at en social og etnisk opdeling af samfundet modvirkes

9 Januar 2006 Blad 591 at der er særligt fokus på, at tilkøbsydelser ikke bruges til at reducerer basisydelserne på dagtilbudsområdet. Redskaber til arbejdet med en sammenhængende børnepolitik I forsommeren 2005 igangsatte Styrelsen for Social Service et stort udviklingsprojekt i tilknytning til anbringelsesreformen. Projektet sætter fokus på sammenhængene imellem kommunalbestyrelsens politiske myndighedsopgave og den administrative myndighedsopgave samt samspillet imellem myndighed og leverandører. I projektet er der nu udviklet en række redskaber, som alle landets kommunale myndigheder kan anvende ved udarbejdelsen af en sammenhængende og operationel børne- og ungepolitik samt standarder for sagsbehandling. Offentliggøres til februar Redskaberne offentliggøres i februar på De kan dermed bidrage til kommunalbestyrelsernes udarbejdelse af en sammenhængende børnepolitik i 2006 og desuden indgå i arbejdet med fastlæggelse af serviceniveau i forbindelse med kommunesammenlægninger. Redskaberne omfatter trin-for-trin procesbeskrivelser, tjeklister, skabeloner mv. til brug for udarbejdelse og implementering af en sammenhængende børnepolitik. Udvikling af redskaber har fundet sted i samarbejde med Esbjerg, Haderslev, Ikast, Kolding, Ribe, Skørping, Vejle og Aabenraa kommuner. I afprøves og videreudvikles redskaberne i disse 8 projektkommunerne samt de øvrige 18 kommuner, der indgår i de kommende 7 storkommuner. Nye forslag til bekendtgørelser på museumsområdet Som en del af udmøntningen af kommunalreformen på museumsområdet har Kulturministeriet udarbejdet forslag til seks bekendtgørelser, der omfatter følgende: Bekendtgørelse om museer m.v. Bekendtgørelse om regnskab og revision af statsanerkendte museer Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen Bekendtgørelse om pleje af fortidsminder Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

10 Januar 2006 Blad 592 Bekendtgørelse om tilsyn med sten- og jorddiger og fortidsminder Udkastet til bekendtgørelse om museer indeholder bemyndigelse for Kulturarvsstyrelsen til at kunne yde driftstilskud til statsanerkendte museer, der hidtil har modtaget amtskommunale tilskud. Så vidt så godt. Til gengæld mangler der en tilsvarende hjemmel til, at Kulturarvsstyrelsen, i en overgangsperiode fortsat kan yde særlige tilskud til kommunale samdriftsaftaler, selv om de pågældende kommuner er omfattet af en kommunesammenlægning. Og det må opfattes som en mangel. BKF vil evt. vende tilbage til sagen. Konference om børnekultur i de nye kommuner ved Børnekulturens Netværk Hermed en opfordring til at sætte kryds i kalenderen ved d. 29. maj Og det gælder både kommunale kulturchefer og jeres kulturpolitikere. På denne dag finder der en start- eller inspirationskonference sted på en spændende og anderledes lokalitet end de sædvanlige konferencehoteller, nemlig Filmbyen i Århus. Ideen med konferencen er at få sat fokus på børnekulturen i de nye kommuner. Konferencens program er endnu ikke helt på plads; så meget kan dog siges, at såvel Brian Mikkelsen som Per B. Christensen vil være at finde på plakaten! Det er tanken, at konferencen følges op af regionale arrangementer, der i højere grad henvender sig til praktikere. BKF deltager i planlægningen af konferencen. Vi vender tilbage, når der er mere nyt. BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax